Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion"

Transkript

1 1 Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion Erik Christensen I Danmark har borgerløn/medborgarlön kun to gange været på den officielle politiske dagsorden, siden idéen blev rigtig kendt med bogen Oprør fra midten, der kom i Første gang var i begyndelsen af 1980 erne og anden gang i begyndelsen af 1990 erne; ellers har borgerløn/medborgarlönsspørgsmålet været uden for den politiske dagsorden. Hvad vil det sige at være på/uden for den politiske dagsorden, og hvorledes kan man som politisk bevægelse handle i sådanne situationer? Lidt historie Bogen Oprør fra midten fik så stor succes (den blev i løbet af nogle år solgt i over eksemplarer), at forfatterne besluttede at danne en ny græsrodsbevægelse, Midteroprøret, der i begyndelsen oplevede en vis tilslutning (i starten var der ca abonnenter på deres blad). Det kom overraskende for initiativtagerne, at det element i den utopi, som Oprør fra midten havde fremlagt, der var mest populært, var borgerløn/medborgarlönsspørgsmålet. Det bevirkede, at den nye bevægelse først i 1980 erne arrangerede nogle møder og udgav en bog om netop dette spørgsmål (Borgerløn og beskæftigelse, 1984). Borgerløn/medborgarlön kom derved på den politiske dagsorden. Det viste sig ved, at nogle fremtrædende politikere i både Det radikale Venstre, Socialistiske Folkeparti og Socialdemokratiet viste interesse og sympati for ideen, samt at nogle opinionsdannere skrev i pressen. Om end ideen langtfra blev støttet af de politiske partier, blev den dog af nogle politikere betragtet som en seriøs fremtidsmulighed. I slutningen af 1980 erne tabte Midteroprøret imidlertid pusten, og borgerløn/medborgarlönsspørgsmålet gled langsomt ud af den politiske dagsorden. Det kom ikke desto mindre tilbage på den politiske dagsorden, særligt i perioden Tanken blev nu rejst af nye aktører. Det var de udstødte selv, af outsidere i det arbejdsmarkedspolitiske system (både i fagbevægelsen og blandt arbejdsgiverne), samt af medlemmer i flere politiske partier (Det Radikale Ven-

2 2 stre, Socialistisk Folkeparti, Kristelig Folkeparti, Venstre og Enhedslisten). Det betød, at spørgsmålet blev debatteret på flere partiers landmøder, blev taget op af Socialkommissionen og endda opnåede at blive behandlet af økonomiministeriet. Siden 1995, da arbejdsløsheden (ca. 12 %) begyndte at falde, har borgerløn/medborgarlön ikke været på den politiske dagsorden. Skønt den danske Borgerlønsbevægelse, der blev dannet i år 2000, gentagne gange har forsøgt at få det på den politiske dagsorden, er det ikke rigtig lykkedes at få en bred debat, hvor politiske partier og opinionsdannere har deltaget. Hvad vil det sige at være ekskluderet? Man kan sige, at Borgerløns-/medborgarlönsbevægelsen befinder sig uden for den dominerende politiske dagsorden; den er ekskluderet. Den dominerende dagsorden i Danmark i dag siger, at velfærdssamfundet har brug for reformer på grund af befolkningens ændrede alderssammensætning. Der er behov for at øge arbejdsudbuddet og beskæftigelsen, samt at målrette velfærdsydelserne til de grupper, der har mest behov for hjælp. Den politiske hovedtendens peger i retning af at beskære overførselsindkomsterne, øge kontrollen og skærpe arbejdspligten. Herudenfor står Borgerløns-/medborgarlönsbevægelsen med sine krav: 1. I stedet for at målrette overførselsindkomsterne til de svageste, at rationalisere dem og gøre dem mere universelle i retning af en universel basisindkomst. 2. I stedet for at sænke overførselsindkomsterne for at det skal kunne betale sig at arbejde, vil man fjerne modregningsreglerne fra en universel basisindkomst, så det altid kan betale sig at arbejde. 3. I stedet for øget kontrol, vil man give fuldstændig valgfrihed til at tage arbejde (eller aktivering) eller lade være at tage arbejde. 4. I stedet for at lægge vægten på arbejdspligten, vil man lægge vægten på etablering af en ny basisrettighed til en indkomst som led i styrkelsen af medborgerskabet. Den dominerende dagsordens vægtlægning på arbejde, kontrol, beskæring og pligt til arbejde, kan beskrives som stående i diametral modsætning til Borgerløns-/medborgarlönsbevægelsens vægtlægning på arbejde (aktivitet) i videre forstand, frivillighed, sikkerhed og ny ret til en grundindkomst.

3 3 Hvis man forsøger at sige det modsatte af den dominerende politiske dagsorden, har man ofte svært ved at trænge igennem i den bredere offentlighed med læserbreve og artikler. Man bliver ikke taget alvorlig, man bliver betragtet som teoretisk, verdensfjern, uansvarlig og utopisk. Det er de retoriske eksklusionsmekanismer, Borgerløns-/medborgarlönsbevægelsen ofte møder. Derfor optræder borgerløn/medborgarlön også tit som en negativ stigmatiseringsbetegnelse. Hvis man vil distancere sig fra en politisk aktør, kan man sige, at hans synspunkter minder om borgerløn/medborgarlön, hvorved man har stemplet ham som uansvarlig og helt urealistisk. Tendens til at blive inkluderet Hvis man skal tages alvorlig i den brede offentlige opinion skal man vise ansvarlighed, pragmatisk sans, villighed til at gå på kompromis og acceptere den nationaløkonomiske ekspertises beskrivelse af velfærdsproblemerne. Hvis man igennem længere tid har oplevet at være ekskluderet af den dominerende politiske offentlighed, kan der opstå den reaktion, at man efterhånden bliver præget af den stigmatisering, man er udsat for. Man kan komme til at føle, at ens synspunkt (borgerløn/medborgarlön) måske også er for meget, for urealistisk i øjeblikket. Man begynder at tænke, hvorfor fastholde begrebet borgerløn/medborgarlön, et slogan, når vi ikke kan komme igennem med vores budskab? Så hvis man meget gerne vil i kontakt med den dominerende offentlighed, nogle allierede, som ikke er rigtige borgerløn/medborgarlönstilhængere, vil man naturligt forsøge at nærme sig deres dagsorden, at gøre borgerløns-/medborgarlönsbudskabet mindre radikalt og mere spiseligt. En konklusion af det kan være, at man synes det er bedre at tale om deltagelsesindkomst, nye orlovs ordninger, klippekortmodeller, alternativt arbejdsmarked og en forbedring af aktiveringsordningerne end at fastholde den rene borgerløns-/medborgarlönsmodel. Kommer vi ikke længere ved at alliere os med kræfter, der arbejder for sådanne forskellige borgerløn/medborgarlönslignende arrangementer end at fastholde den rene borgerløns-/medborgarlönside? Tendens til at blive ekskluderet En anden reaktion på, at man ikke kan slå igennem i offentligheden med det rene borgerløns- /medborgarlönsbudskab er, at se borgerløn/medborgarlön som noget der er for lidt til at sætte en

4 4 anden dagsorden og komme i kontakt med grupper, der ønsker et brud med den herskende dagsorden. Tankegangen er, at man ikke overbeviser nogen, som virkelig er optaget af, at hele systemet må ændres ved kun at komme med forslag om en isoleret borgerløns-/medborgarlönsreform. En sådan reform peger desuden også i meget forskellige retninger. Hvis man vil ændre systemet, er borgerløn/medborgarlön kun et delelement. Borgerløn/medborgarlön bliver først rigtig overbevisende, hvis det kædes sammen med andre reformer. Hvis man ønsker at gå i liberalistisk retning, må det kædes sammen med privatiseringer og mere radikale skattereformer. Hvis man ønsker at gå i socialistisk retning, må det kædes sammen med andre elementer i et økonomisk demokrati, og hvis man er human-økologisk orienteret må det kædes sammen med en økologisk skattereform og andre økologiske eksperimenter. Farerne ved inkludering og ved yderligere ekskludering Det er naturligt, nødvendigt og legitimt hele tiden at forsøge at få kontakt med grupper, som nok har en vis sympati for borgerløn/medborgarlönstanken, men som ikke kan tilslutte sig den rene borgerløns-/medborgarlönsmodel. Hvis man imidlertid i bestræbelsen efter at samarbejde med disse folk nedtoner den rene borgerløns-/medborgarlönsmodel som mål og efterhånden i praksis kun interesserer os for forskellige måder at reformere det bestående system lidt ved at ændre forskellige ting i systemet og bevidst stræbe efter at undgå at tale om borgerløn/medborgarlön, bliver man langsomt inkluderet og mister særpræget som borgerløns-/medborgarlönsbevægelse. Omvendt kan der også en fare i at forsøge at give Borgerløns-/medborgarlönsbevægelsen en bredere målsætning end den allerede har, dvs. forsøge at diskutere sig frem til et bredere politisk program for en alternativ bevægelse, hvori borgerløn/medborgarlön kun er ét element. Det kan føre til, at man som tværpolitisk bevægelse bliver uenige om økologien, EU, indvandrerpolitikken og kapitalismen, at man kan komme til at opgive bevægelsens bevidst valgte tværpolitiske karakter. Måske vil man så opleve, at bevægelsen vil have endnu sværere ved at slå igennem, og blive endnu mere ekskluderet, end man er i forvejen. Hvad skal man så gøre? Idealet for en social bevægelse, der vil ændre systemet er at være placeret i en position, hvor den hverken er inkluderet eller ekskluderet. I en sådan position er den en del af den politiske dagsorden, uden at være underlagt dens dominerende strømning. Den har forbindelser og alliancer til aktører i

5 5 systemet, og modsiger samtidig systemet på afgørende punkter. Det er den norske retsfilosof Thomas Mathiesens budskab i bogen Makt og Motmakt (Pax 1982). Ved at være placeret i en mellemposition har bevægelsen muligheden for at flytte og ændre systemet, hvorimod man er magtesløs både som inkluderet og ekskluderet. Opgaven består i meget høj grad i hele tiden at forsøge at vise, at borgerløn/medborgarlön netop bryder den dualistiske opfattelse, som bruges i den dominerende politiske dagsorden til at uskadeliggøre og udelukke andre alternative opfattelser. Enten tilslutter man sig den dominerende opfattelses grundpræmisser og er ansvarlig, pragmatisk, går ind for kortsigtede reformer og er kompromissøgende, eller også er man uansvarlig, teoretisk, langsigtet, utopisk og lægger op til fundamentale ændringer i forhold til systemet. Det spændende ved borgerløns-/medborgarlönsspørgsmålet er, at det i høj grad bryder med denne dualistiske opfattelse. Det knytter både an til nogle helt praktiske problemer og reformer. Det ligger både i forlængelse af træk i det bestående system og bryder med andre tendenser. Det vedrører både kortsigtede spørgsmål og har langsigtede perspektiver. Det udtrykker både en enighed med træk i det nuværende velfærdssystem og en uenighed med andre træk. Med nogle andre ord skal borgerløns-/medborgarlönsspørgsmålet, hvis det skal være i stand til at sprænge den dualistiske opfattelse, på en gang være realistisk og utopisk forstået således, at det både skal vises, at det kan gennemføres indenfor en realistisk horisont og med realistiske omkostninger og samtidig være udtryk for en ny opfattelse af retfærdighed, der ophæver nogle af de uretfærdigheder, som eksisterer i det nuværende system. Borgerløn/medborgarlön er økonomisk realistisk og ligger i forlængelse af træk i det bestående system (overlov, overgangsydelse, folkepension, efterløn m.v.), og bryder samtidig med hovedtendenser i systemet, aktiveringstvangen (arbejdspligten). I denne antologi er der i flere artikler blevet argumenteret for, at borgerløn/medborgarlön vil kunne skabe en ny og udvidet frihed for alle borgere, fordi den er knyttet til medborgerskabet. Det er en reel frihed, hvilket vil sige, at det er en kombination af en negativ frihed (fra materiel afsavn og kontrol) og giver en positiv frihed (muligheder for at gøre en række valg). Denne frihed har forskellige dimensioner. Det er for det første en frihed i forhold til markedet, fordi man på den ene side

6 6 med en borgerløn/medborgarlön ikke er tvunget til at sælge sin arbejdskraft og på den anden side bliver gunstigere stillet til at sælge denne arbejdskraft eller slå sig ned som selvstændig. I forhold til staten skaber den en frihed ved at fjerne arbejdstvangen og klientgørelsen. Og i forhold til familien skaber den en økonomisk uafhængighed af ægtefæller og forældre, mens den i det civile samfund skaber nye frihedsmuligheder til at deltage i det politiske liv. Samlet set vil den være en væsentlig demokratisk fornyelse. I fremtiden bør et hovedargumentet for borgerløn/medborgarlön derfor være, at det er et element, der er med til at bevare og nyudvikle vores demokrati. I Danmark er det blevet så populært, at begrunde politiske indgreb med, at det styrker sammenhængskraften i samfundet. Det kan opfattes som et andet ord for demokratiet. Der ligger en opgave for Borgerløns-/Medborgarlönsbevægelsen i at argumentere for at borgerløn/medborgarlön/medborgarlön netop er et vigtigt element til at styrke sammenhængskraften i samfundet. Velfærdssamfundet er ved at blive et rent (løn)arbejdssamfund, hvorfor der er behov udvikling af ny demokratiske rettighed, ret til borgerløn/medborgarlön, der vil gøre det til et ægte medborgersamfund. Artikel i Retten til basisindkomst. En demokratisk frigørelse. red. / Erik Christensen; Karsten Lieberkind ; Christian Ydesen. Göteborg : Nordic Summer University Press, s

Basisindkomst en fornyelse af velfærdssamfundet

Basisindkomst en fornyelse af velfærdssamfundet 1 Basisindkomst en fornyelse af velfærdssamfundet Erik Christensen Hvad er borgerløn/ basisindkomst? Det er en ret til en basisindkomst, der har følgende kendetegn: 1. Den er til alle individer statsborgere

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Borgerløns-debattens historie i Danmark i

Borgerløns-debattens historie i Danmark i Borgerløns-debattens historie i Danmark i 1 Erik Christensen Indledning Borgerløn kan defineres som en generel ret til for alle borgere til en ydelse fra staten, hvor man kan leve på et beskedent materielt

Læs mere

De rigeste flygter fra den offentlige velfærd

De rigeste flygter fra den offentlige velfærd De rigeste flygter fra den offentlige velfærd Danskere som tjener over 50.000 om måneden fravælger i stigende grad offentlige tilbud som skoler og hospitaler til fordel for private. Samtidig svinder deres

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Begrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål 2009.

Begrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål 2009. Begrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål 2009. Nogle foreløbige resultater fra et udviklingsarbejde Anders Stig Christensen ansc@ucl.dk Hvad lærer eleverne og bidrager den faglige

Læs mere

Dansk Folkeparti står foran en krise

Dansk Folkeparti står foran en krise Dansk Folkeparti står foran en krise To ud af tre vælgere - og over halvdelen af Venstres vælgere - ønsker mindre til Dansk Folkeparti. Kun inden for ældreplitik vurderer flertallet at DF har positiv.

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve

Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Kun hver tredje dansker tror, at flere penge vil forbedre folkeskolen. 56 % tror på flere faglige krav og mere disciplin. Flertallet er tilfreds med lærerne,

Læs mere

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Online-appendiks til Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Jens Olav Dahlgaard, Jonas H. Hansen, Kasper Møller Hansen

Læs mere

Visioner for velfærd og miljø

Visioner for velfærd og miljø 1 Visioner for velfærd og miljø Erik Christensen Indledning Da regeringen i 2003 nedsætter en velfærdskommission, (Regeringens Velfærdskommission (RVK)) får den et kommissorium, der opstiller en række

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Notat //07/11/07. Spørgsmålsformuleringen I boksen nedenfor ses spørgsmålsformuleringen og svarmulighederne. Figur 1: Spørgsmålsformulering

Notat //07/11/07. Spørgsmålsformuleringen I boksen nedenfor ses spørgsmålsformuleringen og svarmulighederne. Figur 1: Spørgsmålsformulering Sådan får vi flere hænder et indblik i danskernes holdning til hvorledes vi skaffer mere arbejdskraft Et af de største samfundsmæssige problemer i dag er mangelen på arbejdskraft. Konsekvensen af den manglende

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Arbejdsgivere må blande sig i ansattes overvægt

Arbejdsgivere må blande sig i ansattes overvægt Arbejdsgivere må blande sig i ansattes overvægt Fedme påfører samfundet store udgifter, så samfundet har ret til at blande sig i den enkeltes vægt, mener 55 % af danskerne. Tre ud af fire siger også ok

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

En mand et parti og hans annoncer

En mand et parti og hans annoncer En mand et parti og hans annoncer Anders Samuelsen formand for Liberal Alliance Når en dansk politiker annoncerer for et tocifret millionbeløb, så bliver det bemærket! Når en politiker kritiserer de andre

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Lokalt Fagligt og Politisk Grundlag for 3F Bornholm

Lokalt Fagligt og Politisk Grundlag for 3F Bornholm Lokalt Fagligt og Politisk Grundlag for 3F Bornholm 2014 Indhold: Indledning... 3 Bestyrelse og daglig ledelse... 4 Overenskomster... 4 Tillidsrepræsentantuddannelse... 5 Uddannelse... 5 Det offentlige

Læs mere

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume. Denne indstilling

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren Kommunaludvalget B 119 - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 23. maj 2007 Kontor: Kommunaljuridisk kt. J.nr.: 2007-41061-2 Sagsbeh.: ABP Besvarelse af spørgsmål nr. 3

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Campus

Læs mere

Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti

Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti Vælgerne er tre gange så positive over for besparelser, hvis de tror, forslaget kommer fra det parti, de selv stemmer på. Det viser svar

Læs mere

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Partiernes krise er aflyst!

Partiernes krise er aflyst! De politiske partiers rolle i politisk dagsordensfastsættelse Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.agendasetting.dk Dagsorden 1) Partiernes krise hvad består den

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007 Public Socialdemokraterne og De Radikale er netop blevet enige om, at alle asylansøgere også de afviste skal have mulighed

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

DANSKERNES HOLDNING TIL SVINEINFLUENZA

DANSKERNES HOLDNING TIL SVINEINFLUENZA DR 11. aug 2009 12026 RESULTATER DANSKERNES HOLDNING TIL SVINEINFLUENZA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 3. Frekvenstabel 5 4. Krydstabullering med partivalg 8 5. Krydstabullering

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Til lovforslag nr. L 184 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 20. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

UDKAST 14. oktober 2013. Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Udkast. Forslag. til

UDKAST 14. oktober 2013. Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Udkast. Forslag. til UDKAST 14. oktober 2013 Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ophævelse af refusionsbestemmelse ved manglende opfølgning)

Læs mere

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 Den 24. august 2011 1216 København K D.nr. 1424-001

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 Den 24. august 2011 1216 København K D.nr. 1424-001 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 Den 24. august 2011 1216 København K D.nr. 1424-001 Sagsbeh. Hans Andersen Vedr.: Brev til Indenrigsministeriet om forslag til billeder og logos på

Læs mere

Faglige faner i front

Faglige faner i front 14.09.09 Faglige faner i front Side 1 af 8 Notat fra Cevea, 11/9-2009 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk Mere end et forsikringsselskab. Folket ønsker

Læs mere

Danskerne ønsker valg om sundhed

Danskerne ønsker valg om sundhed Danskerne ønsker valg om sundhed Sundhedsvæsenet er det vigtigste tema for vælgerne, når de skal stemme ved det kommende folketingsvalg. Derefter følger skattepolitik og beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Din overenskomst dit valg

Din overenskomst dit valg Debatoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Din overenskomst dit valg Hvordan skal fremtidens overenskomster se ud? Hvordan får den enkelte mere at sige? Hvad mener du er vigtigst? Hvad passer bedst til din

Læs mere

EU stemmehensigt og holdning til FN-mandat

EU stemmehensigt og holdning til FN-mandat EU stemmehensigt og holdning til FN-mandat Prepared for Prepared by Job Number Date Ny Agenda Synovate Denmark 15180 Oktober, 2007 Indhold Metode Spørgeskema Tabeller Metode Metode Spørgeskema Tabeller

Læs mere

Så mange gange er mindst et nøgleord nævnt

Så mange gange er mindst et nøgleord nævnt Sektioner Søg Menu UDE AF FOKUS Politikernetaberinteresefor arbejdsmarkedet Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 6. maj 2015, 05:00 Del: Folketingets opmærksomhed på job, arbejdsløshed og dagpenge kølner.

Læs mere

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig. Grundlovstale Mike Legarth 5.juni 2014 165 år. Det er en gammel institution, vi fejrer i dag, og jeg bliver glad hvert år, når jeg dagen inden Grundlovsdag læser, hvad Grundloven egentlig har betydet for

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

En politisk vision,- salamanca erklæringen,- handicapkonventionen, de pædagogiske læreplaner,- skolereformen.? En pædagogisk / dannelsesmæssig

En politisk vision,- salamanca erklæringen,- handicapkonventionen, de pædagogiske læreplaner,- skolereformen.? En pædagogisk / dannelsesmæssig En politisk vision,- salamanca erklæringen,- handicapkonventionen, de pædagogiske læreplaner,- skolereformen.? En pædagogisk / dannelsesmæssig vision? En spareøvelse? Ødelæggelse af både det sårbare barns

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon +45 20928440 August 2015 Et flertal af befolkningen er positivt indstillet overfor en række reformer. De fleste vælgere siger ja til f. eks. større valgfrihed

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000 Løbenr. LIGHED - ULIGHED? Aalborg Universitet November 2000 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares

Læs mere

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december

Læs mere

Kommunalpolitisk Topmøde 2013

Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Den 21. - 22. marts Program Fremtidens kommunestyre til debat Velkommen til Kommunalpolitisk Topmøde 2013 På vegne af KL s bestyrelse er det en glæde at byde velkommen til

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne. Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd?

Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne. Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd? Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd? Den hvide fortælling Den hvide fortælling er en evolutionsfortælling: Før var

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 2. april 2008. Betænkning. over

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 2. april 2008. Betænkning. over Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) B 27 - Bilag 5 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B 27 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 2. april 2008 Betænkning

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008. Public

TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008. Public TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008 Public Metode Feltperiode: 24.-29. september 2008 Målgruppe: Borgere i Københavns kommune over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews)

Læs mere

Fordomme mod efterlønnere lever

Fordomme mod efterlønnere lever Fordomme mod efterlønnere lever Befolkningens syn på hvor nedslidte efterlønnere er, afhænger af deres holdning til efterlønnen. Således tror kun 2 % af de som stemmer på K, R eller Liberal Alliance at

Læs mere

DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011

DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011 Søren Kolstrup DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011 - sporskifter, motiver, drivkræfter UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK Klit ZENTRALBIBLIOTHEK - Frydenlund Indhold Forord 11 Kapitel 1 Hvorfor universalisme 13 Den

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Vi satser på mennesker. Hvad brænder du for?

Vi satser på mennesker. Hvad brænder du for? Vi satser på mennesker Hvad brænder du for? Pjece.indd 1 5/27/08 5:28:21 PM Vi brænder for lokalpolitik - kunne du? Pjece.indd 2 5/27/08 5:28:23 PM Fokus på lokalpolitik I samarbejde med partiforeningerne

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Om folkeskolens kerneopgave og styring

Om folkeskolens kerneopgave og styring Om folkeskolens kerneopgave og styring Odder torsdag d. 5. februar 2015 Den politiske kultur i DK Ove K Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca. 1940 Velfærdsstat ca. 1945 1990 erne Subjekt Individ Person

Læs mere

Danskerne må give op før pensionsalderen

Danskerne må give op før pensionsalderen Danskerne må give op før pensionsalderen De fleste under 45 år regner ikke med at kunne arbejde så længe, som det bliver nødvendigt, hvis efterlønnen afskaffes. Det viser undersøgelse foretaget for Ugebrevet

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater To ud af tre vælgere mener, at dobbeltmandater gør det stort set umuligt at passe det politiske arbejde ordentligt, mens kun hver sjette ser det som en styrke.

Læs mere