Endelig vedtagelse december 2010 Strukturer og politikker

Transkript

1 Endelig vedtagelse december 2010 Strukturer og politikker Helhedsplan 2011

2 Indhold Forord 3 Helhedsplanens baggrund 5 Overordnet vison 13 Dagtilbud 15 Undervisning og fritid 21 Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats 27 Kultur og fritid 31 Arbejdsmarked 37 Socialområdet 43 Voksen og handicap 47 Sundhed 53 Natur og miljø 61 Infrastruktur og beredskab 71 Forsyning 77 Erhverv og Turisme 81 Administrativ organisation 93 Politisk organisation 99 Kommunale ejendomme 103 Plan og byg 109 Landdistriktsudvikling 123 Byroller 127 Jammerbugt Kommune som arbejdsplads 131 Agenda 21 og klima 139 Handlingsplan Helhedsplan11 i offentlig høring Helhedsplan09 var til offentlig debat i perioden fra 5. maj til 14. juli 2009, og blev vedtaget i september Siden september 2009 er der truffet nye afgørelser og planen søges nu revideret og opdateret, så kommunalbestyrelsen har det nyeste grundlag at behandle nye ideer efter. Jammerbugt Kommune er interesseret i at drøfte de fremsatte prioriteringer, visioner og mål med befolkningen og andre samarbejspartnere. I perioden fra den 28. september til den 23. november 2010 har kommunen igen indkaldt ideer til ændringer af planen. Har du spørgsmål helhedsplanen kan du kontakte Jammerbugt Kommune på adressen helhedsplan@jammerbugt.dk eller til Jammerbugt Kommune, Udviklingsafdelingen, Toftevej 43, 9440 Aabybro. 2 Indhold Version

3 Dagtilbud Om politikområdet Dagtilbudsområdet i Jammerbugt Kommune er organiseret i en række forskellige institutionstyper for derigennem at kunne tilgodese det enkelte barns behov for udvikling samt forældrenes behov for pasning. Lovgrundlaget på området består primært af to love, dagtilbudsloven og serviceloven. Dagtilbudslovens overordnede formål er at skabe tilbud til børn og unge, der bidrager til trivsel, udvikling og læring, forebyggelse af negativ social arv, fleksibilitet for den enkelte familie samt kontinuitet i hverdagen for det enkelte barn. Dagtilbudsloven lægger op til et helhedssyn på barnet og dets udvikling. Serviceloven fastslår, at kommunerne med deres sammenhængende børnepolitik skal sikre sammenhæng mellem de generelle og forebyggende tilbud og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Dagtilbudsloven præciserer, at dagtilbuddene skal samarbejde med skolen om at sikre børn en god overgang fra dagtilbud til skole. Fælles for politikområde Dagtilbud, Undervisning og fritid samt Forebyggelse er grundlagsforståelsen for opgaveløsningen. Den ses beskrevet i redegørelsen. Nedenfor ses budgettet for 2010 og 2011, dagtilbudsområdet udgør ca. 7% af det samlede budget. Drift Budget 2010 Budget Fælles formål - pladsanvisningen Dagpleje Børnehaver Særlige dagtilbud og særlige klubber Lovgrundlag Lov om dag-, fritids og klubtilbud mv. til børn og unge Lov om social service Det er lovbestemt, at vi skal have tilbud, men ikke om de skal være kommunale eller private, hvilken form for plads det skal være mv. Vedtagne politikker Sammenhængende børnepolitik Kostpolitik i dagplejen Institutioner 18 offentlige børnehaver, 9 børnehaver med samdrift med skolerne og én landsbyordning Private tilbud til børn fra 0-6 år Nedsatte råd mm. Forældrebestyrelser i dagpleje og børnehaver 5.19 Tilskud til puljeordninger, privatinstitutioner Ialt Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal for politikområde 1 angivet i kr. Anlæg 2012 Samlet anlægspulje til børnehaver, skoler, trafiksikkerhed og sikre skoleveje, cykelstier, selvbetjeningsløsninger på biblioteker, energibesparende foranstaltninger mv. Tabel 1.2 Anlægsudgift fra budget 2011 angivet i mio. kr. 28,0 Om politikområdet Visioner og mål Planlægningsmæssige konsekvenser Tal og fakta 15

4 Vision for dagtilbud Visionen for dagtilbudsområdet er, at alle børn i Jammerbugt Kommune får et sundt, trygt og godt liv. Mål for dagtilbud Gode udviklingsmuligheder Med udgangspunkt i det enkelte barns egne ressourcer mødes barnet med respekt og anerkendes for det, det er. Barnet bliver set, hørt og accepteret og oplever nærvær. Barnet har mulighed for at udvikle sig til et helt menneske med selvværd. Barnet skal have mulighed for at knytte venskaber og lære at være en del at fællesskabet med fællesskabets normer og værdier. Barnet skal inddrages aktivt i den daglige rytme og have medbestemmelse. Fleksible dagtilbud Vi tilbyder i Jammerbugt Kommune forskellige valgmuligheder for at tilgodese - såvel det enkelte barns behov for udvikling - som forældrenes behov for pasning. Ud over valget mellem forskellige institutionstyper tilbyder vi forskellige åbningstider og pasningsmoduler. Det tilstræbes at tilbyde pasning i barnets nærmiljø. Helhed i barnets liv I Jammerbugt Kommune er der etableret et forpligtende samarbejde mellem forskellige former for pasningstilbud - for herved at skabe helhed i barnets liv i forbindelse med overgang fra et tilbud til et andet. Det er et fælles ansvar for medarbejdere og barnets forældre at sikre, at overgangen bliver til en positiv og udfordrende oplevelse. Godt forældresamarbejde Forældrene er de vigtigste voksne i barnets liv. De har hovedansvaret for barnets udvikling og trivsel. Dagtilbudet er medansvarlig for barnets udvikling og trivsel, hvorfor samarbejdet mellem forældre og dagtilbud bygger på ligeværdighed og respekt - gensidige krav og forventninger. Inspirerende miljø I Jammerbugt Kommune giver miljøet i dagtilbudene mulighed for oplevelser og aktiviteter, der bidrager til at stimulere fantasi, kreativitet og sproglig udvikling. Dagtilbudet danner endvidere rammen for læring, fysisk udfoldelse og samvær. Faglig kompetence Ledelse og medarbejdere har en betydningsfuld rolle i udviklingen af såvel det enkelte som kommunens samlede dagtilbud. Der er en kompetent ledelse, som er ansvarlig for i samarbejde med de øvrige medarbejdere at skabe en atmosfære, så barnet bliver mødt af glade, empatiske, engagerede og fagligt kompetente medarbejdere, der har tid. Central pladsanvisning Pladsanvisningen medvirker til, at det enkelte barn tilbydes det dagtilbud, der bedst tilgodeser dets behov. Løkken Kvalitetsmål Der er fokus på at sikre helhed i barnets liv ved at etablere brobygning fra dagpleje til børnehave og fra børnehave til SFO/Skole. Institutionstype Børnehave (22) Landsbyordning (8) Grønhøj Strand Ingstrup Saltum strand V.Hjermitslev Saltum Sdr. Saltum Blokhus Hune Pandrup Vrå Brøndersl Rødhus Kvalitetsmålet er nyt fra Brobygnin- Moseby Kaas Tylstru gen beskrives på institutioner og skolers hjemmesider og evalueres årligt. Torup Strand Slettestrand Hjortdal Tranum Strand Tranum Ryå Birkelse Aabybro Biersted Nørhalne Su Vest Arentsminde Vadum Vester Torup Klim Fjerritslev Brovst Halvrimmen Struktur for dagtilbud Dagtilbud er organiseret i nærområder, med pasningstilbud inden for hvert, og der strup løs Øsløs Gøttrup Skerping Bonderup Trekroner Haverslev Bejstrup Skovsgård Torslev Attrup Øland Østerby Gjøl Aalborg sikres glidende overgang til folkeskole. Sønderholm Frejlev Aggersund Dagtilbud Helhedsplan 2011

5 Servicemål for dagtilbud Gode udviklingsmuligheder Med respekt for de af kommunalbestyrelsen godkendte pædagogiske læreplaner sættes fokus på: Den sammenhængende børnepolitik Generelt sundhedsfremmende og forebyggende tiltag Det tværfaglige samarbejde At det enkelte barn udfordres og stilles overfor relevante krav med henblik på udviklingen af barnets sociale kompetencer Et inkluderende pædagogisk miljø Udvikling af såvel medarbejdernes som børnenes relationskompetence Fleksible dagtilbud Der er følgende institutionstyper: Dagpleje Børnehave (herunder børnehaver med særlig profil) Børnehaver med småbørnsgrupper Landsbyordning Privat pasning Skolefritidsordninger Klubtilbud Institutioner for børn med særlige behov Private institutioner Puljeordnniger Etablering af vuggestue og integreret institution kan evt. gøres til genstand for en senere politisk drøftelse. Helhed i barnets liv Det betyder, at der er etableret brobygning fra dagpleje til børnehave og fra børnehave til skole/sfo dagplejens legestuegrupper i så vid ustrækning, som det er hensigtsmæssigt, benytter børnehavernes og landsbyordningernes faciliteter (Det betyder, at der ved indretningen af de fysiske rammer - såvel ude som inde - tages hensyn til, at faciliteterne også skal kunne udnyttes optimalt af legestuegrupperne) der er etableret relevante former for tværfagligt samarbejde der er et velfungerende forældresamarbejde nærmiljøets ressourcer er inddraget i det pædagogiske arbejde Godt forældresamarbejde Det betyder, at dagtilbuddet viser forældrene respekt og accept dagtilbuddet altid inddrager forældrene i ethvert forhold i relation til barnet dagtilbuddet forventer, at forældrene tager ansvar for opdragelsen af deres børn dagtilbuddet forventer, at forældrene er tydelige voksne, der ved bedst i forholdet til deres børn dagtilbuddet forventer, at forældrene tager aktivt del i og viser respekt overfor hele dagtilbuddets virke dagtilbuddet er medansvarlig og rådgivende for børnenes opdragelse, trivsel og udvikling Inspirerende miljø Det betyder i dagplejen, at: dagplejehjemmet er indrettet såvel funktionelt som indbydende herunder med gode lyd- og lysforhold der er et røgfrit miljø der er legepladser og/eller grønne områder til rådighed for dagplejen i samtlige lokalområder der lokalt kan etableres pædagogiske miljøer - eksempelvis heldagslegestuer der kan medvirke til at fremme dagplejernes faglighed og samtidig understøtte børnenes udvikling Det betyder i daginstitutionerne, at de fysiske rammer er spændende, udfordrende, funktionelle og indbydende under hensyntagen til den udarbejdede BørneMiljøVurdering der er et røgfrit miljø den enkelte daginstitution indrettes til dennes pædagogiske profil der i den enkelte daginstitution er udfordrende legemiljøer herunder gode udearealer Faglig kompetence Det betyder, at lederen, som kulturbærer, skal have en pædagogisk uddannelse lede det pædagogiske arbejde og medarbejderne kende forventningerne til ledelsesopgaven gennemgå obligatorisk lederuddannelse have mulighed for faglig og ledelsesmæssig sparring Det betyder, at medarbejderne hjælper barnet med at opdage, begribe og selv fortolke tilværelsens mangfoldighed arbejder udfra et ressource- og relationsorienteret grundsyn tilbydes relevant efter- og videreuddannelse til stadighed gives mulighed for kompetenceudvikling modtager relevant supervision Central pladsanvisning Det betyder, at pladsanvisningen rådgiver og vejleder forældre om dagtilbud pladsanvisningen ved anvisning af plads, tager hensyn til det enkelte barns behov Om politikområdet Visioner og mål Planlægningsmæssige konsekvenser Tal og fakta 17

6 Lovgrundlag for den fysiske planlægning efter Planloven 11a nr. 2 med beliggenhed af områder til offentlige institutioner 11a, nr. 9 og 11 med beliggenhed af arealer til fritidsformål og skovrejsningsområder 11b nr. 2, 4, 5, 6, 9 og 10 med rammer for lokalplaner for byområder til institutioner og anden forsyning med offentlig service, områder til fritidsformål samt trafikbetjening Målenes betydning for arealanvendelsen I helhedsplanens rammedel er udlagt areal til offentlige formål, som kan anvendes til udvidelse af eksisterende institutioner - og til etablering af nye institutioner. Der er sikret areal til offentlige insitutioner i hvert nærområde, og særligt ved etablering af nye større parcelhusområder skal der i nye lokalplaner redegøres for rummeligheden i daginstitutioner. Under politikområde infrastruktur og tilhørende rammer sikres der fremkommelighed og mobilitet ved instutioner, herunder gode færdselsarealer og parkeringsforhold. Under politikområde natur og miljø sikres grønne kiler i byer og i det åbne land samt udlæg af rekreative arelaer som strand, skov, vådområder eller lignende. I By- og egnsbeskrivelser ses nuværende og fremtidige mødesteder som legepladser, idrætsplads og hal for hvert lokalsamfund. Snitflader til andre politikområder Undervisning og fritid Forebyggelse og særlig indsats Fritid og kultur Sundhed Natur og miljø Agenda 21 Relevante tiltag i forhold til Agenda 21 vil være praktisk miljøledelse og CO 2 regnskab i børnehaver og landsbyordninger samt miljøoplysende aktiviteter for børn i børnehaver og landsbyordninger Handlingsplan Revision af den sammenhængende børnepolitik Ledelsesstruktur og organisering Oprettelse af yderligere småbørnsgrupper Implementering af fleksibel frokostordning I Jammerbugt Kommune har de professionelle, der arbejder med førskolebørn, været på kursus i en såkaldt relationsog ressourceorienteret pædagogik; med henblik på at børn i Jammerbugt Kommune føler sig set, hørt, mødt, forstået, accepteret, anerkendt og gerne elsket. Første grundlæggende skridt er således taget i arbejdet med vores vision og mål for området Dagtilbud Helhedsplan 2011

7 Tal og fakta Dagtilbuddene omfatter børn i alderen 0-5 år, og med oplysninger fra folkeregister og brug af nærområder har der i de seneste 8 år været følgende udvikling i småbørn i de enkelte områder af kommunen. Nærområde Forskel Arentsminde Biersted Brovst Fjerritslev Gjøl Halvrimmen Hjortdal Hune Ingstrup Jetsmark Moseby Nørhalne Pandrup Saltum Skovsgård Torup-Klim Tranum Trekroner Ulveskov V. Hjermitslev Øland Ørebro Aabybro I alt Tabel 1.3 Hidtidig udvikling i antal 0-5 årige i nærområder, udtræk fra folkeregister. Samlet set har der i de seneste år været et fald i børnetallet for småbørn i kommunens nærområder. Faldet dækker dog over større geografiske forskelle, hvor der er tendens til, at børnetallet stiger i hovedbyerne og enkelte nærområder som det fremgår af tabel 1.3. Udviklingen har tæt sammenhæng med til- og fraflytning, nybyggeri og skift i boligmassens ejendomspriser. Tendenser følges i en årlig statusopgørelse. En prognose med udgangspunkt i de hidtige flyttemønstre spår følgende udvikling i de kommende 12 år: Aldersgruppe Ændr 0-2 år år år Tabel 1.4 Befolkningsprognose udarbejdet af Jammerbugt Kommune i Demografix Om politikområdet Visioner og mål Planlægningsmæssige konsekvenser Tal og fakta 19

8 Pasningsprocenter Pasningsprocenter angiver hvor stor en andel af børnene, der passes i kommunens forskellige dagtilbud. Pasningsprocenterne for aldersgruppen 0-2 år skal ses som et gennemsnit i hele Jammerbugt Kommune. Pasningsprocenterne vil være forskellige fra distrikt til distrikt afhængig af den fysiske placering af puljeordninger, privatinstitutioner og private dagplejere. Som det fremgår passes 90% af aldersgruppen uden for eget hjem. Den kommunale dagpleje Puljeordninger Privatinstitutioner Frit valg (privat dagpleje) Småbørnsgrupper (69%) 90 (9%) 68 (7%) 53 (5%) 885 (90%) (68%) 94 (10%) 47 (5%) 75 (8%) 18 (2%) 872 (93%) Tabel 1.5 Pasningsprocenter for 0-2 årige i 2008 og 2009, Børn og Familieafd. Pasningsprocenter for aldersgruppen 3-6 år skal ses som et gennemsnit i hele Jammerbugt Kommune. Pasningsprocenterne er beregnet på antal børn, og de er ikke omregnet til fuldtidsbørn. Pasningsprocenterne vil være forskellige fra distrikt til distrikt afhængig af den fysiske placering af privatinstitutionerne. Børnehaver / Landsbyordninger Privatinstitutioner I alt (92%) 83 (6%) (98%) (93%) 86 (6%) (99%) Tabel 1.6 Pasningsprocenter for 3-6 årige i 2008 og 2009, Børne og Familieafd. Det reelle børnetal er højere på grund af skoleudsættelser (ca. 70 pr. år). Pasningsprocenten vil incl. skoleudsættelser være 97% i de kommunale børnehaver, og dermed vil pasningsprocenten samlet blive 103%, når der fortsat tages udgangspunkt i de ovennævnte tre årgange. I alt Sammenligning med andre kommuner Sammenlignes med resten af nordjylland og hele landet ses det, at Jammerbugt Kommune på de fleste områder har et lavere udgiftsniveau end andre kommuner. Budgetterede udgifter i budget 2010 Jammerbugt Nordjylland Landsplan Samlede pasningsudg. (brutto) pr årig Samlede pasningsudg. (netto) pr årig Udg. til søskenderabat og fripladser pr årig Udg. til private pasningsordninger pr årig Pladser i dagpasning i alt pr årige 57,4 60,7 70,9 Pladser i dagpleje pr årige 59,2 51,1 32,7 Pladser i børnehaver pr årige 96,2 77,8 43,1 Tabel 1.7 Kommunale nøgletal, Indenrigsministeriet Dagtilbud Helhedsplan 2011

9 Undervisning og fritid Om politikområdet Politikområdet omfatter skolen som den overordnede organisatoriske enhed, der dækker en undervisningsdel, en fritidsdel og evt. en børnehavedel for de skoler, der har landsbyordning. Folkeskolen består af en 1-årig børnehaveklasse, en 9-årig grundskole og en 1-årig frivillig 10. klasse. Specialundervisningen og den specialpædagogiske bistand skal sikre, at en elev ved skolegangens ophør har forudsætninger for fortsat uddannelse, erhvervsmæssig beskæftigelse eller anden beskæftigelse. Jammerbugt Kommune indgår årligt rammeaftaler med de øvrige nordjyske kommuner og Region Nordjylland med det formål at sikre, at der er sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af tilbud til borgerne. Nedenfor ses budgettet for 2010 og 2011, undervisning og fritidsområdet udgør ca. 21% af det samlede budget. Drift Budget 2010 Budget Folkeskoler Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Syge- og hjemmeundervisning SFO (skolefritidsordninger) Befordring af elever i grundskolen Specialundervising i regionale tilbud Kommunale specialskoler Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Ungdommens uddannelsesvejledning Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Ungdomsskolevirksomhed Forebyggende foranst. for børn og unge Ialt Tabel 2.1 Økonomiske nøgletal for politikområde 2 angivet i kr. Lovgrundlag Folkeskoleloven Dagtilbudsloven Lov om social service Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter og handlingsplaner Vejledningsloven Lov om privatskoler, frie grundskoler m.m. Lov om frie kostskoler (herunder efterskoler) Lov om ungdomsskoler Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø Vedtagne politikker Sammenhængende børnepolitik Skolepolitik Institutioner Folkeskoler Samdrevne institutioner Skolefritidsordninger (SFO er) Ungdoms- og juniorklubber Ungdomsskole Naturskoler Nedsatte råd mm. Skolebestyrelse for hver skole Det rådgivende organ (skoleledere og repr. fra skolebestyrelserne) Anlæg 2012 Samlet anlægspulje til børnehaver, skoler, trafiksikkerhed og sikre skoleveje, cykelstier, selvbetjeningsløsninger på biblioteker, energibesparende foranstaltninger mv. Tabel 2.2 Anlægsudgift fra budget 2011 angivet i mio. kr. 28,0 Om politikområdet Visioner og mål Planlægningsmæssige konsekvenser Tal og fakta 21

10 Kvalitetsmålet er nyt fra 2010 og vil blive gjort til genstand for opmærksomhed i fht. skolernes arbejde med deres indsatsområder. Der vil blive inhentet feedback fra skolebestyrelse, klasseforældreråd, elevråd og medarbejdere. Elevplaner, portefolio og skoleudviklingsplanen kan være i fokus for skolens arbejde med dokumentation og evalering. Kvalitetsmål På baggrund af brugerinddragelse at få feedback om skolens arbejde med dokumentation, således at skolens arbejde hermed er meningsfuldt både set i professionelt og et brugerperspektiv. Vision for undervisning og fritid Visionen er at alle børn i Jammerbugt Kommune understøttes i deres grundlæggende behov for og lyst til at lære og udvikles i samspil med andre børn og voksne, således at de kan indgå i forpligtende fællesskaber og medvirke til samfundets udvikling. Mål for undervisning og fritid Folkeskoleloven er den overordnede ramme for skolernes virksomhed i Jammerbugt Kommune. Muligheder for alle Det betyder, at alle børn skal have mulighed for at lære og udfordres i de sociale og kulturelle sammenhænge, der danner ramme om børnenes udvikling og dannelse i lokalmiljøet. Anerkendende tilgang Skolen skal møde børnene med en anerkendende tilgang og i samspil med forældre give hvert enkelt barn mulighed for at opleve sig som værdsat med de ressourcer det enkelte barn er i besiddelse af. Faglig kompetence Dette forudsætter, at skolerne i Jammerbugt Kommune løser deres opgave på højt fagligt niveau. Servicemål for undervisning og fritid Med henblik på at omsætte visioner og mål til konkret handling iværksættes følgende: Den grundlæggende opfattelse udbredes til alle skolens medarbejdere af, at børn har ret til at bliver set og mødt i en anerkendende og ressourceorienteret tilgang, og at et positivt samspil med forældre er en afgørende forudsætning for, at skolen kan løse sin opgave på kvalificeret vis. Skolens medarbejdere støttes i at kunne udmønte de grundlæggende antagelser om betydningen af, at børn og forældre bliver mødt i et anerkendende og ressourceorienteret perspektiv. Skolens ledere og medarbejdere støttes i bestræbelserne på at kunne efterkomme de stadig tydeligere krav til at kunne målfastsætte, dokumentere og evaluere egen praksis. Skolernes kompetence udvikles til at anvende tests som en del af skolens dokumentation i forhold til intern og ekstern evaluering. Opmærksomheden rettes mod fælles tværgående kompetenceudvikling med henblik på at kvalificere praksis i det tværfaglige samarbejde således der bliver større sammenhæng i opgaveløsningen. Skolepolitikken implementeres i sammenhæng med den overordnede børnepolitik Undervisning- og fritid Helhedsplan 2011

11 Målenes betydning for arealanvendelsen I helhedsplanens rammedel er der udlagt areal til skoler og skolefritidsordninger. Disse udlæg er placeret i hovedbyer, lokalbyer og landsbyer i hvert nærområde. Debatten om fremtidens skole og skolepolitikkens indhold kan give anledning til ændringer i arealudlæg til offentlige formål, og der skal sikres sammenhæng med udlæg til offentlige formål, skolebyggeri, udeareal, parkering mv. Under politikområde Infrastruktur er trafiksikkerhedsaspekter ved skoler, herunder trafiksikre veje og cykelstier mellem større boligområder og skoler, håndteret. I en ny trafiksikkerhedsplanen er sikre skoleveje bl.a. analyseret. Dette politikområde rummer også målsætninger og retningslinier for kollektiv trafik. Undervisningsområdet har sammenhæng med naturskoler, naturformidlingen inden for natur- og miljøområdet samt projekter inden for landdistriktsområdet om etablere mere bynær natur i hvert skoledistrikt. Agenda 21 Relevante tiltag i forhold til agenda 21 vil være praktisk miljøledelse og CO 2 regnskab på skoler med SFO og landsbyordninger samt forebyggende miljøoplysende aktiviteter for børn. Handlingsplan Revision af sammenhængende børnepolitik Implementering af skolepolitik Moderniseringsplan for skolernes bygningsmasse (jf. investeringsplan) Ungepolitik for årige Campus Aabybro Lovgrundlag for den fysiske planlægning efter Planloven 11a nr. 2 med beliggenhed af områder til offentlige institutioner som skoler og SFO 11a, nr. 9 og 11 med beliggenhed af arealer til fritidsformål og skovrejsningsområder 11b nr. 2, 4, 5, 6, 9 og 10 med rammer for lokalplaner for byområder til skoler og anden forsyning med offentlig service, områder til fritidsformål samt trafikbetjening Snitflader til andre politikområder Dagtilbud Forebyggelse og særlig indsats Fritid og kultur Arbejdsmarked Sundhed Natur og miljø Landdistrikt Om politikområdet Visioner og mål Planlægningsmæssige konsekvenser Tal og fakta 23

12 Tal og fakta Undervisningsområdet Undervisningsområdet påvirkes og udvikles løbende - både via krav fra Folketinget og lokalt via kommunalbestyrelse, skoleledelse og brugere repræsenteret gennem skolebestyrelser. Fra Folketinget er der i disse år f.eks. fokus på øget styring, dokumentation og evaluering som metoder til at sikre og udvikle kvaliteten på området: I skolerne bliver der afholdt obligatoriske nationale tests og udarbejdet elevplaner og uddannelsesplaner for hver enkelt elev. Målet er, at Danmark skal have verdens bedste folkeskole. Skolerne i Jammerbugt Kommune bliver stadig dygtigere til at arbejde i et anerkendende perspektiv, bl.a. uddannes indskolingslærere og børnehaveklasseledere i relations- og ressourceorienteret pædagogik (ICDP). Der indføres en ny ressourcestyring vedrørende den specialpædagogiske indsats med skolebørn, der vil medføre, at flere elever vil kunne gennemføre deres skoleforløb på deres hjemskole, og at flere specialklassetilbud oprettes i egen kommune (og dermed også tættere på børnenes naturlige nærområde). Antallet af 6-16 årige er angivet i tabellen nedenfor Ændr Biersted Brovst Fjerritslev Gjøl Halvrimmen Hjortdal Ingstrup Jetsmark Moseby Nørhalne Pandrup Skovsgård Torup-Klim Tranum Trekroner Ulveskov V. Hjermitslev Øland Ørebro Aabybro Saltum I alt Tabel 2.3: Udtræk fra folkeregisteret hvert på pr Tallene er opgjort for hvert skoledistrikt, og der vil være afvigelser i forhold til de børn, der benytter en skole uden for eget skoledistrikt. Tallene afviger derfor fra opgørelser med tal fra kommunens elevadministrationssystem Undervisning- og fritid Helhedsplan 2011

13 Den hidtidige udvikling i forskellige aldersgrupper i de seneste 9 år har været følgende, med et fald i indskoling og mellemtrin, og en vækst i overbygningen: Forskel 6-12 år år år Tabel 2.4 Hidtidig udvikling, udtræk fra folkeregister ved brug af GIS. Prognose for udvalgte aldersgrupper spår følgende udvikling i de kommende 12 år. Prognosen viser, at der samlet set må forventes et fald i alle aldersgrupper: Aldersgruppe Aldersgruppe Forskel 6-12 år år år Tabel 2.5 Prognose for forskellige aldersgrupper, Demografix prognose, Jammerbugt Kommune Struktur for undervisnings- og fritidsområdet. I hvert skoledistrikt er en folkeskole og et fritidstilbud (SFO). Vrå Folkeskole Grønhøj Strand Privatskole Skoledistrikt (0-7. kl.) Ingstrup Saltum strand V.Hjermitslev Saltum Brøndersl Blokhus Hune Sdr. Saltum Rødhus Pandrup Moseby Kaas Tylstru Torup Strand Slettestrand Hjortdal Tranum Strand Tranum Ryå Birkelse Aabybro Biersted Nørhalne Su Vest trup Vester Torup Klim Fjerritslev Skovsgård Brovst Halvrimmen Arentsminde Vadum løs Øsløs Gøttrup Skerping Bonderup Trekroner Haverslev Bejstrup Attrup Torslev Øland Østerby Gjøl Aalborg Aggersund Sønderholm Frejlev Om politikområdet Visioner og mål Planlægningsmæssige konsekvenser Tal og fakta 25

14 SFO Skolefritidsordningen (SFO) er for børn mellem seks og ti år. SFO er er oprettet i tilknytning til skolen eller i umiddelbar nærhed og er en del af folkeskolens virksomhed. 74% af børn i aldersgruppen benytter enten en SFO eller en landsbyordning (ialt børn), mens ca. 7% benytter private skolefritidsordninger. UU Uddannelsesvejledningen varetages af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). UU giver uddannelses- og erhvervsvejledning til elever i folkeskolen fra 6. klasse til 10. klasse og opsøger desuden andre unge under 25 år, som ikke er i gang med eller har gennemført en uddannelse. Jammerbugt Kommune har indgået et samarbejde med Brønderslev Kommune om opgaven og oprettet UU Vendsyssel Øst Vest. I Jammerbugt Kommune er der ca. 30% af en årgang, der påbegynder en erhvervsuddannelse og ca. 50% af en årgang, der påbegynder en videregårende uddannelse. Se endvidere beskrivelse under Arbejdsmarkedsområdet. Sammenligning med andre kommuner Jammerbugt Kommune ligger på niveau med andre kommuner hvad angår udgifter til folkeskolen, selv om skolerne i Jammerbugt Kommune er mindre og har en lavere klassekvotient. Budgetterede tal fra budget 2010 Jammerbugt Nordjylland Landsplan Gennemsnitlig skolestørrelse Gennemsnitlig klassekvotient 18,1 19,1 20,5 Udg. til folkeskolen (netto) pr. elev Udg. til folkeskolen (netto) pr årig Undervisningsudgifter (netto) pr. elev Undervisningsudgifter (netto) pr årig Pladser i SFO pr årige 34,1 39,0 40,2 Privatskoleelever pr. 100 elever 8,7 10,4 14,8 Tabel 2.6 Kommunale Nøgletal, Indenrigsministeriet Undervisning- og fritid Helhedsplan 2011

15 Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats Om politikområdet Politikområdet består af en række forskellige fagområder for børn, unge og familier, som alle har et forebyggende og et sundhedsfremmende sigte. Tillige kan en særlig støtte og indsats ydes, såfremt der er behov for dette. Politikområdet omfatter Sundhedsplejen, Tandplejen, Børne- og Familierådgivningen, Familiecentret, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og SSPsamarbejdet (Socialforvaltning, skoler, politi). Sammensætningen er begrundet i, at der i særlig grad skal arbejdes rådgivende og vejledende i forhold til de nære professionelle jf. Grundlagsforståelsen - i et forebyggende udviklingsperspektiv. Når dette ikke er tilstrækkeligt udføres opgaver af særlig karakter (indsats) i forhold til børn, unge og familier. Politikområdet må karakteriseres som et kompleks fagområde, der ud over at varetage arbejdet inden for området Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats, også skal være medvirkende til at skabe helhed, sammenhæng og kontinuitet i det samlede børne- og familieområde. Nedenfor ses budgettet for 2010 og 2011, sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats området udgør ca. 7% af det samlede budget. Lovgrundlag Folkeskoleloven Lov om social service Lov om sundhedsfremmende og forebyggende foranstaltninger Dagtilbudsloven Vedtagne politikker Sundhedspolitik Sammenhængende børnepolitik Kultur- og fritidspolitik Skolepolitik Institutioner Familiecenteret med lokaler på Mågevej i Fjerritslev og Anlægsvej i Aabybro Tandplejen med klinikker i Aabybro, Jetsmark, Saltum, Brovst og Fjerritslev Drift Budget 2010 Budget Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) Nedsatte råd mm. Handicapråd 4.85 Kommunal tandpleje Kommunal sundhedstjeneste Plejefamilier og opholdssteder (børn&unge) Forebyggende foranstaltniger Døgninstitutioner for børn og unge Sikrede døgninstitutioner for børn og unge Sociale formål (kontante ydelser) Sekretariat og forvaltninger Ialt Tabel 3.1 Økonomiske nøgletal for politikområde 3 angivet i kr. Om politikområdet Visioner og mål Planlægningsmæssige konsekvenser Tal og fakta 27

16 Vision for sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats Visionen på forebyggelsesområdet er, at børn og forældre oplever sig som betydningsfulde og handlende aktører, når opgaverne i forhold til sundhedsfremme, forebyggelse og særlig Indsats løses i Jammerbugt Kommune. Mål for sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats Grundlagsforståelsen I Jammerbugt Kommune er der formuleret en grundlagsforståelse for opgaveløsningen indenfor det samlede børne- og kulturområde. Grundlagsforståelsen skal medvirke til at tydeliggøre de nære professionelles betydning i samarbejdet med børn, unge og forældre. Nærmiljøet Dette betyder, at de gode løsninger skal søges i børn og familiers nærmiljø. Det er rådgivernes opgave at understøtte denne opgaveforståelse og - løsning, der tager afsæt i en anerkendende og resourceorienteret tilgang, hvor børn og forældres aktive inddragelse sikres. Faglig kompetence Rådgivernes opgave er at sikre en høj grad af faglighed i vejlednings- og rådgivningsopgaverne med henblik på at understøtte grundlagsforståelsen. Indsatsen skal kendetegnes ved at tage afsæt i den nyeste og mest relevante viden og indsigt og derved bidrage til at fremme det enkelte barns udvikling, sundhed og trivsel. Figur 3.2 illustrerer grundlagsforståelsen for opgaveløsningen indenfor det samlede børne- og kulturområde. Nærmere beskrivelse af grundlagsforståelsen findes i redegørelsen til Helhedsplan09. Fælles forståelse for opgave Familien Barnet Servicemål for sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats Med henblik på at omsætte vision og mål til konkret handling iværksættes følgende: Grundlagsforståelsen udbredes til de professionelle aktører inden for det samlede børne- og kulturområde for at skabe en samlet fælles tilgang i det pædagogiske, socialfaglige, sundhedsfaglige og psykologfaglige arbejde. De nære professionelle lærere, pædagoger, dagplejere m.fl. støttets i at kunne udmønte grundlagsforståelsen i praksis. Rådgiverne socialrådgivere, psykologer, konsulenter m.fl. støttes i at kunne udmønte grundlagsforståelsen i praksis. Opmærksomheden rettes mod fælles tværgående kompetenceudvikling med henblik på at udvikle praksis i forhold til grundlagsforståelsen. Der arbejdes med udvikling af målfastsættelse, dokumentation og evaluering i forhold til de enkelte fagområder samt i forhold til det tværfaglige samarbejde. Der er fokus på at udvikle kommunens tilbudsvifte for børn, unge og familier med henblik på en forebyggende og tidlig indsats. Rådgiverne De nære professionelle Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats Helhedsplan 2011

17 Målenes betydning for arealanvendelsen Målene i politikområdet har ikke direkte indflydelse på udlæg af rammeområder, men den forebyggende indsats spiller ofte en stor rolle ved byfornyelseseller områdefornyelseprojekter. En beskrivelse af mødesteder i hvert nærområde i by- og egnsbeskrivelserne kan sætte fokus på, hvor der mangler mødesteder, eksempelvis åben-hus steder for småbørn, småbørnslegepladser, anonym rådgivning mv. Agenda 21 Relevante tiltag i forhold til agenda 21 vil være praktisk miljøledelse og CO 2 regnskab i familiecenteret og tandplejen. Forebyggelse er helt i overensstemmelse med agenda 21 strategiens målsætning om samspil og koordinering. Handlingsplan Revision af sammenhængende børnepolitik Helhedsorienteret og tværfagligsagsbehandling Tilbudsviften til børn og familier med særlige behov Anbringelser 56% Døgninstitution 17% Lovgrundlag for den fysiske planlægning efter Planloven 11a nr. 2 og 3 med beliggenhed af forskellige byformål, herunder offentlige insitutioner og anden off. service samt den kommunale detailhandelsstruktur 11a, nr. 9 med beliggenhed af arealer til fritidsformål 11b nr. 2, 4, 5, 6, 9 og 10 med rammer for lokalplaner for byområder til institutioner og anden forsyning med offentlig service, områder til fritidsformål samt trafikbetjening Snitflader til andre politikområder Dagtilbud Undervisning og fritid Fritid og kultur Sundhed Arbejdsmarked Socialområdet Forebyggelse 27% Figur 3.3 Fordeling af udgifter i regnskab 2009 Om politikområdet Visioner og mål Planlægningsmæssige konsekvenser Tal og fakta 29

18 Tal og fakta Børne- og Familierådgivningen varetager myndighedsopgaver i forhold til Servicelovens bestemmelser vedrørende børn, unge og familier med særlige behov. Afdelingen er funktionsopdelt med et Specialafsnit (børn/unge med varige og betydelige fysiske/psykiske funktionsnedsættelser), et tilsyns- og godkendelsesafsnit (plejefamilier og opholdssteder), et børne og ungeafsnit (børn, unge og familier) samt et sekretariat. Familiecentret i Jammerbugt kommune er geografisk placeret i Fjerritslev og i Aabybro. Man skal visiteres til Familiecentrets tilbud, og det er Børneog Familierådgivningen, som henviser. Personalet i Familiecentret er uddannede pædagoger og socialrådgivere og en del har en familieterapeutisk efteruddannelse. Der ydes støtte og vejledning til forældre, børn og unge i Familiecentret og i eget hjem, samtaleforløb for hele familien, parsamtaler eller individuelle samtaler samt gruppeforløb omkring praktiske og kreative aktiviteter. Der er ligeledes tilknyttet en anonym rådgivning ved direkte henvendelse til Familiecentrets huse. Sundhedsplejen består af småbørnssundhedsplejersker og skolesundhedsplejersker, som er uddannede sygeplejersker med en videreuddannelse. Sundhedsplejen tilbyder råd, vejledning og støtte i forhold til børns udvikling, pleje, ernæring, stimulation mm. samt hele familiens sundhed og trivsel, ligesom der tilbydes forskellige arrangementer såsom babycafé, mødregrupper, åbent hus mv. Tandplejen tilbyder vederlagsfri tandpleje for alle borgere i alderen 0-18 år, og man har et sammenhængende tilbud om forebyggelse af tandsygdomme og behandling af sygdomme i tænder, mund og kæber. Hvis der er behov for tandregulering tilbydes dette. Der tilbydes tillige omsorgstandpleje og tandpleje til psykiatriske og udviklingshæmmede patienter, som ikke kan benytte det almindelige tandplejetilbud hos privat tandlæge. Man skal visiteres til denne ordning. PPR har sin opgave i skolen, i dagtilbuddet og i fritidsordningen. Her rådgiver PPR s fagpersoner de nære professionelle og bidrager hermed til, at børn kan få de bedst mulige udviklingsmuligheder. PPR kan endvidere forestå pædagogisk-psykologiske vurderinger af enkeltbørn. PPR s fagpersoner rådgiver endvidere forældre i spørgsmål, der handler om deres børns trivsel ligesom PPR har en bred rådgivende funktion i relation til hele organisationen. SSP er et samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi. SSP-samarbejdet organiserer Jammerbugt Kommunes kriminalitetsforebyggende indsats over for specielt børn og unge. Målsætningen for SSP-samarbejdet er at opbygge, anvende og vedligeholde et lokalt netværk, der har kriminalpræventiv indvirkning på børns og unges dagligdag. SSP-netværket bruges også til at opfange faresignaler og udviklingstendenser i kriminaliteten og i børns og unges levevilkår tidligt nok til, at der kan gøres en indsats Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats Helhedsplan 2011

19 Handlingsplan På de næste sider ses en opsamling på de opstillede aktiviteter og handlinger, som Jammerbugt Kommune vil iværksætte i løbet af planperioden for at nå de opstillede visioner og mål. Handlingsplanen vil blive ajourført og revideret i forbindelse med det årlige budget. 147

20 Handlingsplan Aktivitet eller investering Agenda21 Politik-område Tilbudsviften inden for dagtilbudsområdet 1 x x x x Ledelsesstruktur og organisering 1 x x Implementering af skolepolitik 2 x x x Moderniseringsplan for skolernes bygningsmasse x 2 x x x Revision af sammenhængende børnepolitik 1,2,3,4 x x x x Campus Aabybro x 2,5,12 x x x x Ungepolitik for årige x 2,4 x x Helhedsorienteret og tværfaglig sagsbehandling x 3, x Tilbudsviften for børn og familier med særlige behov 3 x x x Den regionale Kulturaftale 4 x x x Kultursamarbejde under Aalborgsamarbejdet 4 x Beskæftigelsesplan 5 x x x x x x x x x x x x Brugerundersøgelse Jobcenter 5 x Integrationspoltik - evaluering 5 x x x Implementering af frivilligpolitik 6 x x Strukturdebat for ældreområdet i fremtiden 7 x x Ombygning af Pandrup Plejecenter 7 x x Ombygning af Toftehøj 7 x x Sundhedshus x 8 x x Implementering af sundhedsaftale 8 x Implementering af sundhedspolitik x 8 x Implementering af demenspolitik 7,8 x Vådområde (Ryaa, Pallidsvad, Haverslev mv.) x 9 x x x Handlingsplan for vandplaner x 9 x x x x Handlingsplan for naturplaner x 9 x x x x x OSD områder 9 x x x x x Gennemførelse af indsatser (vand- og naturpl.) x 9 x x x x x Naturkvalitetssystem 9 x x x x Jordbrugets fremtid - rosbuste arealer x 9 x x x Landskabskarakterkortlægning 9,17 x x Klimapolitik x 9,15,17 x x x Energi- og varmeplan x 11,15,17 x x x Vandforsyningsplan x 9 x x Praktisk miljøledelse og CO 2 regnskaber x 1,2,8,9,17 x x Retningslinjer for placering og udformning af landbrugets driftsbyggeri 9, 17 x Off. asfaltveje - skadesregistrering 10 x x x x x x Broer serviceeftersyn og vedligehold 10 x Cykelstier handlingsplan for anlæg 10 x x x x Beredskabsplan - delpolitikker x 10 x x x Stiplanlægning ruter, typer x 10,12,17 x x x x x x Dialog om VVM for omfartsvej ved Brovst 10 x x x Trafiksikkerhedsplan og opfølgning x 10 x x x 148 Tværgående oversigter Helhedsplan11

21 Aktivitet eller investering Agenda21 Politik-område Trafikplan med NT incl. flextur 10 x Affaldsplan x 11 x Kortlægge varmeforsyningsområder 11,17 x Spildevandsplan x 10,11 x x Revision af erhvervspolitik 12 x x x x Kompetenceløft - virksomhedsrettet indsats 12 x x x Turistpolitik - evaluering 12 x x x x Oplevelsesøkonomi - politik 12 x x Leder- og trivselsundersøgelse 13 x x x x Lederuddannelse 13 x x x x x APV 13 x x x x Personaleredegørelse 13 x x x x x x x x x x x x Digitaliseringsstrategi 13 x x x Ligestillingsredegørelse 13 x x x x x x Indførelse af aftalestyring 14 x x x Kommunevalg 14 x x x EU/Folketingsvalg 14 x x x x x Evaluering - borgerinddragelsesmodel 14,18 x x x Kvalitetsmål og udbudsstrategi 14,15 x x x Vedligeholdelsesplan kom. bygninger x 15 x x x Udvendig vedligehold - energimærkning kom. ejd, energibesparende foranstaltninger x 15 x x x Udarbejdelse af lokalplaner/udviklingsplaner 17 x x x x x x x x x x x x Boligpolitik behov for tæt-lav boligbyggeri x 6,17 x x Restrummelighed 17 x x Planstrategi 14,17 x x x x Fremtidens sommerhuse x 12,17 x x x Helhedsorienteret og tværfagligsagsbehandling x 2,5,6 x x x Kondemnering af udtjente bebyggelser 6,17,18 x x x Områdefornyelse - forskønnelse af landsbyer x 18 x x x Evaluering af landdistriktspolitik/-program 18 x x x Branding markedsføring 18 x x Landdistriktspolitik ver x x 149

22 Jammerbugt Kommune Toftevej 43, 9440 Aabybro Tel Fax