SeniorBofællesskabet Teglgaarden Afdelingsmødet, tirsdag, den 23. november Beretning. Indhold:

Transkript

1 SeniorBofællesskabet Teglgaarden Afdelingsmødet, tirsdag, den 23. november 2010 Beretning Indhold: Indledning Beretningens indhold Bestyrelsens arbejde Året i Fællesskabet Samarbejdet med Boligselskabet Repræsentantskabsmøde Økonomi Venteliste Kommunikation Afslutning Indledning Så er det blevet tid til at aflægge beretning igen. Som sædvanlig synes jeg at tiden går utroligt hurtigt, men selv om tiden føles kort, har jeg ved gennemgang af de mange ting vi har beskæftiget os med i løbet af året, konstateret, at vi har da nået rigtigt meget på mange forskellige fronter. Overordret set, har året nok været det første hele normale år i Fællesskabet, forstået på den måde, at det er det første år uden at vi skulle etablere en hel masse nyt, men blot nyde hverdagen, de dejlige omgivelser, de mange muligheder i fællesfaciliteterne, alle mulighederne for fysisk udfoldelse og hinanden i fællesskabets ånd. Det er for alvor nu, at vi kan begynde at mærke effekten af alle vores bestræbelser på at have skabt de rigtige rammer for vores seniortilværelse. Og her kan vi bl.a. se værdien af det brede engagement, der er formaliseret gennem alle funktionsgrupperne. De har alle stor betydning på hver deres område. Uden gruppernes arbejde, ville bofællesskabet ikke fungere. En af grupperne har endda en kontant betydning, nemlig Bygningsgruppen, der gennem sit arbejde er med til, at begrænse vores udgifter til vedligehold. I den forbindelse vil jeg lige huske jer på, at kontakte Poul og ikke Svend Erik, hvis og når der opstår et praktisk

2 problem i jeres bolig. Bygningsgruppen vurderer i hvert enkelt tilfælde om det er en opgave gruppen selv kan udføre, om det er en varmemesteropgave eller der skal eksterne håndværkere til. Grøn gruppes arbejde er også med til at spare på udgifterne. Her vil jeg tilføje, at Grøn Gruppe er god til at sætte alle i arbejde, når de indkalder til havedage. Så alles indsats er i realiteten med til at spare på omkostningerne. Havedagene har foruden selve arbejdet også en ren social værdi. Et vigtigt område er kommunikation. Vi har drøftet det mange gange og har for så vidt også besluttet i vores forretningsorden, hvad kommunikationspakken skal indeholde for at sikre, at alle budskaber altid når den enkelte beboer, på den eller den måde. På det sidste Fællesmøde drøftede vi Nyhedsbrevets fremtid og konkluderede, at det har stor betydning for informationsniveauet og fortsat skal udkomme 3-4 gange om året. Vi besluttede også at nedsætte en redaktionsgruppe med ansvar for udgivelserne. Leif, Keld, Niels og jeg har foreløbigt meldt sig til gruppen. På det efterfølgende bestyrelsesmøde drøftede vi et forslag om at udvide den nye gruppes område til også at redigere hjemmeside, blå bog og i det hel taget beskæftige sig med hele kommunikationssiden. Bestyrelsen har drøftet det med Gruppen, som har accepteret hele arbejdsområdet. Så formelt kalder vi nu gruppen for PR Gruppen i stedet for Redaktionsgruppen og vi skal vælge tovholder til gruppen for første gang i aften. Hvis der er andre, der gerne vil deltage i gruppen, skal i være så velkomne. Det er bestyrelsens opfattelse at Fællesskabet overordnet set fungerer rigtigt godt, at der er stor glæde ved at bo her og være en del af Fællesskabet. Der er i hvert fald ikke mange der flytter herfra, og når man hører Teglgaarden omtalt ude i byen, er det kun i positive vendinger. Udtalelserne må jo på en eller anden måde tage sit udgangspunkt herfra. Jeg må da også indrømme, at det er med stolthed at jeg fortæller om SeniorBofællesskabet, når nogen udefra gerne vil høre om livet i et moderne bofællesskab. Det er en boform, der udvikler sig mere og mere. Jeg har efterhånden læst om en del seniorbofællesskaber og det er godt at blive bekræftet i det vi går og laver. Det seneste jeg har læst var en artikel i den Kristelige Avis, der beskrev et seniorbofællesskab i Nordsjælland, som består af 29 boliger med 45 beboere. Altså næsten samme størrelse som os. Dette bofællesskab har eksisteret siden De har et værdigrundlag, der stort set matcher vores og de er faktisk lige

3 så aktive som vi er. Det de blandt som værende væsentligt, er at det kræver en indsats for at være en del af et fællesskab. Man skal virkelig ville fællesskabet og arbejde for det. Der er virkelig meget arbejde i at holde fællesskabet kørende, men det er det værd og de giver udtryk for at have fundet det værdifulde i fællesskabet, samt en god balance, ved at leve op til frivillighedens præmisser under ansvar. Jeg synes det er en god pointe og en anden måde at sige det på. Ud over forskellige aktiviteter, er de ved at etablere en omsorgsgruppe, der skal udarbejde retningslinjer for hvordan man kan støtte hinanden under sygdom og skrøbelighed. Der er dog en grundlæggende forskel på dette bofællesskab og vores. De bor i ejerboliger og er derfor ikke omfattet af et bagvedliggende boligselskab, der også vil bestemme, samt en lovgivning men nødt til at forholde sig til. Den 11. december sender DR en udsendelse om Seniorbofællesskaber blot til orientering. Jeg har endnu ikke læst nogen foromtale, så jeg kender ikke indholdet, men måske det kunne være en god idé at vi ser den sammen her i Fælleshuset. Nu er det jo sådan set, at træerne ikke vokser ind i himlen. Vi kan da selvfølgelig ikke undgå problemer og konflikter helt. Heldigvis er de begrænsede. Formelt har bestyrelsen været involveret i én konflikthåndtering på de knap 3 år vi har boet her. Det må da siges at være begrænset. Der er naturligt nok også forhold som bestyrelsen ikke bliver og ikke skal involveres i. Forhold eller sager som hurtigt løses af de involverede parter. Vi har jo vedtaget med hinanden, at når et problem opstår, at være åbent om det og få det løst med det samme. Åbenhed er vigtigt i fællesskabet, det har vi også talt om så tit og det er faktisk ret så målbart. Vi er i dag langt bedre til at diskutere problemstillinger på fællesmøderne end vi var i starten. Men der er åbenbart stadig et stykke vej. Det er ærgerligt, at der stadig er forhold og problemstillinger, som hellere drøftes efter mødet og derved ender i negativisme og utilfredshed. Bestyrelsen bliver normalt bekendt med det fra 3. person og det er ikke smart. Det er heldigvis ikke så tit, at det sker mere. Ofte er det forhold, der beror på misforståelser eller manglende forståelse, som der nemmere kunne være løst op for på fællesmødet. Vi oplever desværre også eksempler på utilfredshed med fællesskabsbeslutninger.

4 Min appel er her. Vær nu åben og direkte, hvis der er ting man er utilfreds med, af den ene eller den anden årsag. Tag utilfredsheden eller problemerne op på møderne. Der er formålsløst at gå rundt og være sur eller utilfreds. Vil lever i et demokrati og alle har lige ret til at tilkendegive deres holdninger, men når demokratiet har truffet en beslutning, har vi trods alt en forpligtelse til at respektere den. Jeg vil videre i beretningen komme ind på de områder som bestyrelsen har beskæftiget sig med eller være involveret i, i det forløbne år. Bestyrelsens arbejde: Vi har i løbet af perioden afholdt 7 bestyrelsesmøder. Det er 2 møder færre end i sidste periode, men det var også vores hensigt at begrænse antallet i takt bofællesskabets etablering. Hovedoverskrifterne på bestyrelsens arbejde har været:: Udvikling og gennemførelse af nye tildelingsregler Bygninger og Grønne områder, specielt tørre hjørner Cykelskure Økonomi Forskellige løbende opgaver Tildelingsreglerne blev vedtaget på det ekstraordinære afdelingsmøde i juni måned og forslaget blev sendt til kommunen inden sommerferien. Vi havde forventet at forslaget ville blive behandlet i kommunen i løbet af efteråret, men kommunen synes at deres kommende budget var vigtigere en vores nye tildelingsregler, så forslaget kommer først til behandling i byrådet i januar. De er gjort bekendt med, at vi gerne skal være klar med reglerne, når vi afholder det næste ansøgermøde i februar måned. Bygningerne er på en markvandring med selskabsbestyrelsen blev gennemgået. Der fortsat uafklarede spørgsmål: Lofter på første sal i nr. 4 og 6. Prøve er udarbejdet men ikke godkendt. Dette er en garantireparation Kloak på sti mellem Evin og Leif. Bliver etableret til foråret. Omkostningen er indregnet i planlagt vedligehold Facader. Godkendt af boligselskabet. Stig arbejder med løsning. Vi skal selv betale. Frostskade repareres. Dækket af garantien.

5 De tørre hjørner behandlet på ny. Det nye forslag skal formelt vedtages i aften. Cykelskure. Problemet med at få plads til alle cykler er fortsat ikke løst, men været til drøftelse flere gange i løbet af året. Som det ser ud nu, er der plads til flere cykler i skuret mod syd. Det kræver blot at nogen ændrer vaner og sætter cyklen hvor der er plads i stedet for hvor der reelt ikke er plads. Der er etableret strøm i begge cykelskure, således at det f.eks. er muligt at tilslutte en støvsuger. Økonomien i afdelingen har ligget bestyrelsen meget på sinde i år. Vi har jo tidligere givet udtryk for, at vi vægter balance i budgetterne vældig højt og at der nok på enkelte områder hidtil har været underbudgetteret. Derfor har konstant fokus på forbruget i driften, på de områder hvor vi har indflydelse. Samtidig er der forskellige udefrakommende faktorer som også giver os udfordringer. Disse områder har vi ingen indflydelse på og det gør ikke udfordringerne mindre. Det er vigtigt at der er balance i budgettet. Reglerne er således, at et eventuelt overskud overføres til henlæggelser, medens at et eventuelt underskud skal indbetales. Hele økonomisiden kommer jeg meget mere ind på i løbet af beretningen og senere i fremlæggelse af regnskab og budget. Året I Fællesskabet: Vi har siden sidste afdelingsmøde måttet sige farvel til 2 beboere, nemlig Jørgen og Hans, der begge er afgået ved døden. Tove Lind har valgt at forlade Seniorbofællesskabet og er flyttet tilbage til Sjælland. Elsebeth fraflyttede bofællesskabet i september. Agnete er kommet til og har overtaget Toves lejlighed. Agnete har beriget os med både bar og klaver. Tak for det. Aktuelt er vi nu 50 beboere. Helge har også beriget os. med billard som er placeret i biblioteket. Også tak til Helge har igen været et aktivt år. Der har været afholdt en række møder og aktiviteter. Mødeprocenten er ikke regnet præcist ud, men der deltager mellem

6 30 og 40 hver gang, der bliver kaldt. Det er rigtigt flot og et skulderklap til alle arrangørerne. Der er afholdt: 4 Fællesmøder 1 Ekstraordinært afdelingsmøde, hvor tildelingsreglerne blev vedtaget Kai Norman Andersen Aften, arrangeret af Biblioteksgruppen og Motionsgruppen Aktivitetsdag, arrangeret af Biblioteksgruppen og Motionsgruppen Forårsfest, arrangeret af Jutta, Liselotte, Herdis og Luise Loppemarked Middelfart Revy arrangeret af loppegruppen Sct. Hans Aften, arrangeret af Edith, Thorkild, Annie, Karlo, Grethe, Kirsten og Elsebeth Høstfest, arrangeret af Alis Keld, Eva og Kirsten Vinsmagning, arrangeret af vingruppen Carl Nielsen og Guldalderjazz, arrangeret af Biblioteksgruppen Vandreture Samt diverse spontane og ad hoc arrangerede sammenkomster, bl.a. Gule ærter Grillaftner Billedbehandlingskurser Indvielse af bar med dartturnering Krolfturnering - og så selvfølgelig 2 gange krolf hver uge, gymnastik hver uge, nørklerier, kunst, kortspil, nu billard mm. Bygningsgruppen, i hvert fald Poul, holder os flittigt i ørene med hensyn til standarden på Teglgaarden. Det skal vi være glade for. Bygningsgruppen har forbedret støvforholdene i kælderdelen ved dels at give gulve en slidbane og dels indkøbe en industriel støvsuger. Der er installeret en prof. opvaskemaskine i fælleshuskøkkenet, så mange tager nu opvasken som en leg. Der er opsat dørtelefoner i parterrelejlighederne Fællesmøderne har i år primært været orienteringsmøder, men der er dog et område, der har fyldt meget, nemlig principperne for lån af fælleshuset.

7 På fællesmødet den 2. marts blev der rejst spørgsmål om, at kunne låne Fælleshuset i eget regi, ud over fødselsdage og mærkedage. Der nedsat en gruppe, bestående af Elsebeth, Alis og Annie, der påtog sig opgaven at udarbejde et forslag til nye principper for lån af Fælleshuset, med udgangspunkt i ønske om at kunne låne fælleshuset selv om der ikke er tale om en mærkedag. Forslaget kom til behandling på Fællesmødet den 4. maj og blev behandlet i grupper, men det var ikke muligt at nå frem til enighed på hele forslaget, hvorfor at konklusionen blev at alle skulle summe over det i løbet af sommeren og udvalget skulle arbejde videre ud fra de input, der kom på mødet. Det bearbejdede forslag skulle så fremlægges på septembermøde og så vidt muligt træffes en beslutning. Enighed kunne ikke opnås ved drøftelse. Beslutningen blev at foretage en afstemning om 2 forslag, ændring eller fastholdelse af de gældende regler. Da en del beboere ikke var til stede på fællesmødet, besluttedes det at foretage en skriftlig afstemning i stedet for. Resultatet blev en fastholdelse af de nuværende regler. Efterfølgende er jeg blevet oplyst om, både direkte og indirekte, at nogen beboere har udtrykt utilfredshed med afstemningens resultat og at skulle være blevet manipuleret med afstemningen, dels i tekstformuleringen og dels via en nummerangivelse på stemmesedlen, således at man har kunnet se hvem der stemmer på hvad. Tekstformuleringen skulle være skrevet så den favoriserer de nugældende regler. Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår påstanden, idet teksten er den samme, som alle har været bekendte med fra fællesmøderne. Nummereringen på stemmesedlerne er lavet for at lette kontrollen i optællingen. Niels har udarbejdet stemmesedlerne og udsendt dem. Han har ikke haft noget som helst med optællingen at gøre. Den er foretaget af Alis og jeg, og alle stemmesedlerne ligger i en kuvert hos mig. Så her kan jeg umiddelbart ikke se nogen manipulation. Herudover der det bemærket at afstemningen er ulovlig, idet enlige ifølge vedtægterne har 2 stemmer. Det er ret ubehageligt at blive beskyldt for at foretage ulovligheder.

8 Jeg vil lige understrege, at spørgsmålet ikke, indtil efter afstemningen, har været betragtet som et forslag af formel karakter. Hvis der havde været det, skulle det have været forelagt på et afdelingsmøde. Et afdelingsmøde afstemning foretages på mødet og efter vedtægternes bestemmelser. Spørgsmålet om lån af fælleshuset har i hele forløbet været betragtet som en problemstilling som fællesmødet kunne tage stilling til. Det har heller ikke været besluttet at afstemningen skulle være hemmelig. Hvis der så nu skulle opstå behov for at revurdere hele spørgsmålet igen og gøre det formelt, er det naturligvis muligt at stille forslaget igen til førstkommende afdelingsmøde, eller hvis der er basis herfor, at indkalde til et ekstraordinært afdelingsmøde. Et ekstraordinært afdelingsmøde kan afholdes når 25 % af beboerne ønsker det. Det kunne måske være en god idé, at lade de nuværende principper fungere i en periode. Efter at spørgsmålet har været drøftet, er der faktisk flere der har fundet ud af at benytte Fælleshuset som tænkt. For en anden gangs skyld vil jeg gerne opfordre til, at såfremt man er uenig i spørgsmål der drøftes og besluttes på Fællesmøder, at åbne munden på mødet og ikke bagefter, hvor det alligevel er for sent og kun få der kommer til at høre det. Samarbejdet med boligselskabet: Middelfart Boligselskab fik som bekendt det meste af bestyrelsen skiftet ud på sidste års repræsentantskabsmøde. Benny Rye Helmer blev ny formand og Leif Dahl Christensen blev næstformand. Vi har et godt indtryk af den ny bestyrelse og har i løbet af året haft et godt samarbejde på de områder, hvor vi har været direkte involveret. Det er vores helt klare opfattelse at bestyrelsen arbejder strategisk fremadrettet med en målsætning om bl.a. at forbedre de gamle boligers tilstand og dermed højne niveauet i selskabets afdelinger. Der er dog nye boller på suppen, som jeg kommer ind på i forbindelse med repræsentantskabsmødet. Det daglige samarbejde er dog med administrationen, hvor det først og fremmest er Stig og varmemesteren vi har tæt samarbejde med. Varmemesteren heder nu Svend-Erik. Han startede her 1. oktober, så velkommen til dig.

9 Vi samarbejder også med Jens Pilholm, når det er økonomien det handler om. Vi er stort set tilfredse med samarbejdet med administrationen. Vi føler at I både er seriøse og kompetente. Vi kunne dog indimellem ønske at tingene gik lidt hurtigere, det er mest henvendt til Stig, men det er ud fra en forestilling om at du ikke har andet at lave end at servicere os. Højstrups nuværende direktør Henning Kirk går på pension her den 1. januar og Jens Pilholm bliver hans efterfølger på posten. Tillykke med det. Så har boligselskabet informeret os om firkantens fremtid. Bygningen bliver revet ned og der bliver i stedet opført 16 ældreboliger på hver 100 kvm. Der bliver tale om lavt byggeri i en stil der matcher med Teglgaarden. Efter planen går byggeriet i gang omkring årsskiftet. Repræsentantskab Årets repræsentantskabsmøde blev afholdt på Byggecentrum den 28. september. Deltagelse herfra var Alis, Leif og jeg. Det var det første år med den nye bestyrelse. Bestyrelsen samarbejder godt, og alle medlemmer har fået tildelt roller i henhold til deres respektive kompetencer. Der var naturligvis et stort program. Jeg vil dog holde mig til at berøre de væsentligste områder, der er vigtige for os. Det er først og fremmest spørgsmål som selskabsbestyrelsen bad repræsentantskabet om beføjelser til. Den igangværende kontrakt med Højstrup på administration, løber til udgangen af Det er muligt ifølge EU s regler at forlænge kontrakten i 2 år uden at sende den i nyt EU udbud. Bestyrelsen vil gerne have mulighed for at forlænge aftalen i de 2 år for at have ro og tid til at få en fremadrettet strategi på plads. Der er flere grundlæggende udfordringer i boligselskabet, som vi kommer i berøring med i de kommende år. Først og fremmest er der økonomi. Fra 1. januar 2011 træder nye momsregler i kraft, som bevirker at tilkøb af administration skal momses. Konkret får det den

10 konsekvens, at de administrationsomkostninger vi betaler stiger med 25 %. Det betyder alene en huslejestigning på ca. 50 kr. pr. lejemålsenhed om måneden. Hvis selskabet selv står for administrationen kan momsen spares. Det giver anledning til at overveje boligselskabets fremtid: - skal vi fortsat tilkøbe administration og se stort på momsbetalingen - skal vi fusioner med andre selskaber for at spare momsen og er dre andre fordele/ulemper ved at fusionere - skal vi selv ansætte personale hvilke muligheder og konsekvenser vil det have Ved en fusion opløses selskabet. Kan vi i det tilfælde leve med at blive en lille brik blandt mange og hvad vil den reelle konsekvens blive. Der er mange spørgsmål at stilling til. Vedtægterne er blevet justeret. Bl.a. under hensyntagen til ny lovgivning. Herunder er tidsfristen mellem regnskabsafslutning og afholdelse af afdelingsmøde blevet forkortet. Selskabsbestyrelsen ønsker fortsat at afholde afdelingsmøderne i november måned. I stedet er regnskabsåret flyttet fra 1. april til 1. juli. Det sker med virkning fra Så det regnskabsår kommer til at blive på 15 måneder. Er I forvirret ellers bliver I det ved gennemgang af budget. Så arbejder selskabsbestyrelsen på en ny hjemmeside, som også vil give os nogle muligheder. Hvornår den er færdig, vides ikke med bestemthed. Selskabsbestyrelsen er påbegyndt udformningen af et oplæg til ny strategi for selskabet. Også med hensyn til fremtiden. Selskabet har f.eks. besluttet tidligere, at der skulle arbejdes på en større selvstændighed. Det hænger ikke rigtigt sammen med eventuelt at fusionere. Der blev i øvrigt stillet forslag om at lade vedvarende energi indgå i fremtidige renoverings- og byggeplaner, hvilket er et spændende område, som også kunne indgå i en fremadrettet strategi. Ventelisten Siden sidste afdelingsmøde er ventelisten vokset netto med 5 ansøgere., som blev godkendt på det ansøgermøde vi afholdte i februar måned. Der er 35 på ventelisten på nuværende tidspunkt.

11 Den aktuelle situation er så, at der er 15 nye ansøgere, der venter på at komme til samtale til februar. Det er voldsomt, men også et tegn på at det er attraktivt at komme til at bo her. Vi håber og forventer at de nye tildelingsregler er på plads til ansøgermødet til februar. Aktiviteter 2011: Lige pludselig er det nytår og vi skal have gang i en ny kalender. Vi lægger op til et aktivitetsniveau på højde med i år, og lader den kommende bestyrelse arbejde konkret med aktivitetskalenderen. Foreløbig har vi en julefrokost at se frem til, samt en glögg eftermiddag og for nogen måske en nytårsaften. Afslutning: Det var så årets beretning. På bestyrelsens vegne vil jeg gerne takke alle i fællesskabet for et spændende og indholdsrigt år i bofællesskabet.