Beskæftigelse, Social og Økonomi Voksen og Handicap Generelt tilsyn den 24. april ITC Skovhjælperne og Traktørstedet

Transkript

1 Beskæftigelse, Social og Økonomi Voksen og Handicap Generelt tilsyn den 24. april ITC Skovhjælperne og Traktørstedet SL 104 og 103

2 Side2/15 Denne rapport er udarbejdet af tilsynsførende Risikomanager Mette Axelsen Velfærdssekretariatet. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kerneydelse, værdier og pædagogiske metoder Visitation Økonomi herunder administration af beboermidler Brugerindflydelse Behandlings- og handleplaner Børn, unge og voksne af anden etnisk oprindelse Dagligdagen og aktiviteter Magtanvendelse Utilsigtede Hændelser Klagesager Kost og motion Seksualitet Rygning, alkohol og andre rusmidler politikker Medicin, lægefaglig bistand og andre sundhedsfaglige parter Hjælpemidler Personalepolitik, herunder sygefravær og personaleforhold Kompetenceudvikling IT Arbejdsmiljø Samarbejde internt og eksternt og andre samarbejdspartnere Samarbejde med pårørende Netværk De fysiske rammer Hygiejne og rengøring Brand og beredskab (m.v.) Helhedsvurdering Spørgeguide til bruger/beboer Konklusion Bilag... 15

3 Side3/15 1. Kerneydelse, værdier og pædagogiske metoder Leder fortæller, at Skovhjælperne er et aktivitetstilbud, som Skov og Naturstyrelsen har udviklet for ca. 4 år siden, og det bygger på, at man i samarbejde med landets kommuner, tilbyder psykisk udviklingshæmmede forskellige opgaver i skoven. I Boserup Skov stiller Skov og Naturstyrelsen gratis husly til rådighed i form af den tidligere skovløber gård, Boserupgård. Bygningerne rummer ud over Skovhjælperne, også et traktørsted, drevet af ITC, som skovgæster kan benytte, og et naturvejlederværksted, som benyttes af skoler og institutioner. Leder oplyser, at tilbuddet har mulighed for at tilbyde en række forskellige opgaver, på forskellige niveauer til de borgere, der benytter tilbuddet. Det spænder fra meget enkle opgaver, til mere sammensatte opgaver, og foruden opgaver i skoven, er der også opgaver indenfor madlavning, rengøring og kreative opgaver indendørs. Boserup Skovs skovløber, som er ansat af Skov og Naturstyrelsen, definerer de opgaver som de har behov for at Skovhjælperne varetager, og ITC definerer de opgaver som skal varetages i forhold til Traktørstedet, Naturvejlederværkstedet og det kreative værksted. Det er leders oplevelse, at dette samarbejde fungerer upåklageligt. Det nyeste skud på stammen af opgaver, er opførelsen af et hønsehus, hvor der skal være hønsehold og ægproduktion. Det er leders opfattelse, at aktivitetstilbuddet i høj grad opfylder målsætningen om, at styrke borgernes selvtillid fordi de fleste af deres aktiviteter har en meget synlig nytteværdi for skoven og skovens gæster, samtidig med at de er meningsfulde. n fortæller, at da tilbuddet startede for 4 år siden, fik de to mandlige pædagoger i skoven, og to kvindelige pædagoger, der var tilknyttet et kreativt værksted på ITC, den idé, at flytte en del af det kreative værksted ud i skoven. På den måde åbnedes der mulighed for at tilbuddet kunne henvende sig til både mænd og kvinder, og udbuddet af aktiviteter og opgaver, ville blive mere bredt og varieret. n fortæller, at borgeren er i centrum. De medinddrages i de daglige beslutninger, og er med til at bestemme hvilke typer af opgaver, der skal varetages. Det er vigtigt for medarbejderne, aldrig at fratage kompetencer fra borgerne, men altid at søge at understøtte de der er, samt at forsøge at udvikle nye. 2. Visitation Leder oplyser, at tilbuddet er normeret til ca. 30 borgere, og i øjeblikket benyttes det af omkring 25 borgere. Det er individuelt hvor mange dage om ugen den enkelte borgere har fremmøde, de fleste har fremmøde 2-4 dage om ugen og typisk en dag til hjemmevejledning. Der er både borgere fra Roskilde Kommune og borgere fra andre kommuner visiteret til tilbuddet. Visiteringen foregår via bestilling fra Myndighed rådgivere, og leder oplever ikke i øjeblikket, at der er borgere, der ikke er velplacerede. Leder påpeger, at det kræver et vist funktionsniveau, at benytte tilbuddet, i det man skal være selvhjulpen i forhold til at spise og til at klare f.eks. toiletbesøg. Ligeledes skal man kognitivt kunne rumme at være ude, og i en skov hvor der ikke er afgrænsninger for ens færden.

4 Side4/15 Borgergruppen der benytter tilbuddet er blandet; nogle bor på et bosted, nogle bor i egne lejlighed eller i et opgangsfællesskab og enkelte bor hjemme hos deres familie. n oplyser, at visitation af borgere foregår via Myndighed og borgerens rådgiver. Medarbejderne kan mærke, at de nye reformer på pensions- og arbejdsmarkedsområdet begynder at slå igennem. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at nogle borgere har fået en meget stram økonomi. Det opleves ikke, at der er borgere, der ikke er egnede til tilbuddet. 3. Økonomi herunder administration af beboermidler Der er ikke individuel administration af borgernes økonomi, da dette varetages af borgerens personlige eller professionelle netværk. n fortæller, at de bruger en del tid på at tale om borgernes forskellige økonomiske forhold de der har en god økonomi modsat de borgere, der har en meget stram økonomi. Det er svært for nogle borgere, at forstå at de nye reformer gør så stor en forskel, når man umiddelbart ser ud til at være i samme situation. Der kan opstå dilemmaer i forhold til, at nogle ikke har råd til at tage med på Sølund eller Sjællands festival. 4. Brugerindflydelse Leder fortæller, at som led i organisationsændringen på ITC, er de forskellige brugerråd sat på midlertidig pause, men da gruppen i Boserup Skov er overskuelig, gennemsyrer brugerindflydelsen hele tiden de daglige aktiviteter og opgaver, da borgerne er med i næsten alle beslutningsprocesser omkring hvem der skal deltage i hvilke opgaver. Nogle borgere har meget brug for faste og ensartede opgaver, og andre har det modsat. n oplyser, at de faktisk stadig har faste husmøder hver 2-4 uge. Det er borgerne der er ansvarlige for at lave dagsorden, at være ordstyrere og at lave referat. Emnerne på møderne er ofte den indbyrdes tone, og diskussion om, hvordan man respekterer og lytter til hinanden. Det er ofte også oplysning om diverse opgaver, der skal varetages, og arrangementer der er i skoven, hvor deres hjælp er påkrævet.

5 Side5/15 n oplever, at borgerne efterspørger møderne og er glade for dem. 5. Behandlings- og handleplaner Leder oplyser, at der afholdes udviklingssamtaler med borgerne hvert 2. år eller oftere ved behov. Her udarbejdes eller justeres borgerens pædagogiske handleplan, i samarbejde med borgeren. Status sendes til borgers rådgiver, som er ansvarlig for at lave den overordnede handleplan. Der afholdes en udviklingssamtale hvert 2. år. Der udarbejdes pædagogiske handleplaner, ud fra Neuro Pædagogisk metode. Arbejdet med at gennemgå borgernes planer er i gang lige nu, og må passes ind i de daglige opgaver. Der er et ønske om mere tid til dokumentation blandt medarbejderne. n fortæller, at det giver en anden holdning til det pædagogiske arbejde, efter alle har lært til den neuropædagogiske metode at kende, og der er et ønske om at blive endnu klogere på metoden, i medarbejdergruppen. : 6. Børn, unge og voksne af anden etnisk oprindelse Ikke aktuelt Ikke aktuelt : 7. Dagligdagen og aktiviteter Leder fortæller, at opgaverne består at flere dele. Der er det egentlige skovarbejde, som består i oprydning, fældning og naturpleje, og som defineres og uddelegeres af skovløberen. Hertil kommer forskellige projekter, som

6 Side6/15 de ansatte pædagoger definerer i samarbejde med borgerne, og som blandt andet består i at passe bigården, forarbejde honningen, som sælges i stand på Torvet. Dertil kommer en stor køkkenhave, hvis produktion dels indgår i Traktørstedet, men der kan også være produkter der sælges på Torvet. Indendørs findes det kreative værksted, der strikker, filter, maler billeder og laver andre former for håndarbejde. Endelig er der en del praktiske opgaver, så som at være med til at lave mad, at gøre rent og at sælge mad i Traktørstedet. Det seneste projekt er opførelsen af et hønsehus, hvor der skal holdes høns og produceres æg. Leder fortæller, at der således er et meget varieret udbud af opgaver og med forskellige sværhedsgrad og variation som gør, at det er muligt for næsten alle, at finde noget de er glade for at varetage, samtidig med, at man får udviklet sine kompetencer. n fortæller, at opgaverne varierer fra dag til dag, alt efter hvad der kommer af opgaver i skoven fra skovløberen, og hvad der er af opgaver i deres egne projekter. Det ligger dog fast, at der er strikkeværksted hver dag, og bigården er også meget populær, og skal passes hyppigt. Når hønsehuset er etableret, vil der også her være faste opgaver med at fodre, vande, samle æg og muge ud. n oplyser, at der er planer om, at plantefarve garn og spinde uld. n ser gruppen af borgere, som en stærk gruppe med ressourcer til et varieret udbud af opgaver. 8. Magtanvendelse Leder oplyser, at der ikke har været nogen magtanvendelser i perioden siden sidste tilsyn. n oplever, at de i medarbejdergruppen, er gode til at forebygge konflikter, ved at være opmærksomme på, at løse tingene inden de udvikler sig. Der har ikke været magtanvendelser. 9. Utilsigtede Hændelser Leder Der har ikke været indberettet utilsigtede hændelser, oplyser leder, da der som udgangspunkt ikke leveres sundhedsydelser til borgerne af tilbuddet. Borgerne får typisk hjælp til deres sundhedsopgaver af enten hjemmevejleder eller af familie eller personale ansat på bostedet. Leder fortæller, at de i kraft af arbejdet i skoven, kan have små skader som at rive sig på en gren, få noget i øjet, eller bistik. Der bruges ikke farlige maskiner i arbejdet. Tilsynet ser ikke, at de skader der sker, skal registreres som utilsigtede hændelser, da de ikke sker i forbindelser med opgaver som er beskrevet i Sundhedsloven. Det kan dog give

7 Side7/15 mening at danne sig et billede af, hvilke typer af hændelser der sker og hvor ofte, for eventuelt at kunne ændre praksis. Medarbejder n oplyser, at man ikke har ind rapporteret utilsigtede hændelser, da man ikke leverer sundhedsydelser til borgerne. - Tilsynet anbefaler, at registrere hvilke typer skader der sker, og hvor ofte, for at kunne analysere på om arbejdsgange eventuelt skal ændres. 10. Klagesager Leder oplyser, at der ikke har været klager. Der har ikke været klager, men medarbejderne vil henvise evt. klager til leder. 11. Kost og motion Leder fortæller, at maden der laves i køkkenet på Traktørstedet, er sund og med stort indhold af grøntsager og fibre. Der er mulighed for at tilmelde sig madordning mod betaling, så man spiser sin varme mad, de dage man kommer i skoven. Der er også mulighed for, at købe mad med hjem til om aftenen. I uge 19 er der sundhedsuge på hele ITC, og her er der fokus på alle KRAM faktorer, og her serveres gratis mad til borgerne. n fortæller, at der gøres et stort arbejde for at motivere tilbuddets borgere til at spise sundt, ved at tilmelde sig madordningen og til at få så meget motion som muligt. For Skovhjælperne giver det daglige arbejde i skoven i sig selv en del motion, og det samme gælder for de borger der cykler til skoven. Medarbejderne forsøger at putte motion ind i daglige gå ture i skoven, som ofte har et formål som f.eks. at indsamle ramsløg eller affald. Der tales meget om sund kost, og især om cola, da flere borgere er glade for dette, og medarbejderne oplever, at nogle borgere får flyttet deres opfattelse af hvad der er sundt, og hvad der ikke er. n påpeger, at i takt med at tilbuddets borgere bliver ældre, kan der blive et behov for træning. En borger har f.eks. valgt at gå fra busstoppestedet og de 1½ km ind til Boserupgård.

8 Side8/ Seksualitet Der er etableret en gruppe blandt medarbejderne, som er i gang med at udarbejde en vejledning, og som også går ind i individuel borgervejledning. De to seksualvejledere fra Center for Handicap bruges som konsulenter. Der tales jævnligt med borgerne om det, hvis de har et behov for det, oplyser medarbejderen. 13. Rygning, alkohol og andre rusmidler politikker Leder oplyser, at Roskilde Kommunes politik på området følges, dvs at man må ryge udendørs og alkohol tolereres ikke. I øjeblikket er der dog ingen rygere, blandt borgerne. Der må ryges udendørs, og alkohol nydes af borgerne kun til fest eller på festival, ofte efter individuelle aftaler. Medarbejderne nyder ikke alkohol i arbejdstiden. 14. Medicin, lægefaglig bistand og andre sundhedsfaglige parter Ikke aktuelt Ikke aktuelt

9 Side9/ Hjælpemidler Leder fortæller, at tilbuddet indtil for nylig har haft en borger igennem flere år, der brugte rollator, og som selv transporterede sig med bus ud til skoven og herefter gik igennem skoven, ind til Boserupgård. Leder mener dog, at kørestolsbrugere vil have svært ved at benytte tilbuddet, da huset ikke er egnet til kørestole. Det kan lade sig gøre, at benytte tilbuddet hvis man bruger rollator, oplyser medarbejder. 16. Personalepolitik, herunder sygefravær og personaleforhold Sygefraværet er meget lavt, oplyser leder, der har dog været en periode med en der var syg i en længere periode. Medarbejderne planlægger selv deres vagter ud fra den grundplan, som leder har lavet. Der er en høj grad af selvtilrettelæggelse, og leder oplever, at medarbejderne udviser et stort ansvar i forhold til dette. Det gør, at teamet er meget selvstændigt, men leder ser det også som en nødvendighed, for at kunne opretholde et velfungerende tilbud, der ligger isoleret ude i en skov. Hun oplever, at medarbejderne er meget ansvarlige og at de er rigtig gode til at planlægge og organisere aktiviteterne til glæde for de borgere, der bruger tilbuddet. Leder er ude i gruppen til personalemøde hver 2. fredag, og medarbejderne kommer ind til det fælles personalemøde hver torsdag på ITC. Leder afholder GRUS samtaler i juni n synes det er fantastisk arbejde, som giver mange gode udviklingsmuligheder samtidig med, at der er stor selvstændighed. Hun oplever, at de har et meget velfungerende selvstyrende team, men at denne form også kræver meget klare rammer fra ledelsens side. Det oplever de dog også, at de har, og de synes selv de får det sagt, hvis der er noget der er uklart. n oplever også, at de er blevet gode til at bruge leder, hvis der opstår konflikter. Det opleves, at sygefraværet er lavt, og man dækker hinanden ind, hvis der er sygdom. Der har været et tilfælde af længerevarende sygdom, og læren af dette, hvis det skulle ske igen er, at man i sådanne tilfælde skal bruge vikar. n opfatter teamet som en stærk og god gruppe.

10 Side10/ Kompetenceudvikling Alle medarbejdere arbejder efter Neuropædagogik som udgangspunkt. En medarbejder er tovholder, men alle medarbejdere laver udredninger i forhold til Neropædagogik på de borgere, der bruger tilbuddet. Alle medarbejdere har opdateret kursus i førstehjælp. Alle medarbejdere har dobbelte uddannelser, feks. Pædagog og maskinarbejder, pædagog og social- og sundhedsassistent. Dette giver en meget bred kompetenceprofil i medarbejdergruppen. n oplever, at de er en gruppe med mange kompetencer, blandt andet i kraft af deres dobbelte uddannelser. Hun oplever ligeledes, at ledelsen er lydhør overfor deres behov for kompetenceudvikling. Selv er medarbejderen i gang med kursus i kommunikation i kraft af sin egenskab som tillidsrepræsentant. Medarbejdergruppen er interesseret i yderligere kompetencer indenfor Neuropædagogik IT Efter nogen start vanskeligheder, er der nu etableret trådløs internetforbindelse, og alle medarbejdere har derfor adgang til Roskilde Kommunes Intranet og til Bosted, som er det elektroniske journalsystem, der dokumenteres i. n fortæller, at det trådløse netværk nu fungerer godt, så alle har adgang til Roskilde Kommunes Intranet og til det elektroniske journalsystem Bosted, hvor borgernes pædagogiske planer dokumenteres. 19. Arbejdsmiljø Leder oplyser, at den nuværende tillidsrepræsentant, er tidligere arbejdsmiljørepræsentant, og det gør, at der er opmærksomhed på arbejdsmiljøet. Gruppen i skoven besøges dertil af den arbejdsmiljø gruppe der er på ITC, og det er planen, at der skal afholdes ny APV i januar 2015.

11 Side11/15 Stedets medarbejdere er meget opmærksomme på støjniveauet indendørs, fortæller, medarbejderen. Støjniveauet kan hurtigt stige i de fælles rum, og der arbejdes derfor målrettet med at tale lavere og at tale en ad gangen. Ellers opleves arbejdsmiljøet som værende godt. 20. Samarbejde internt og eksternt og andre samarbejdspartnere Der er et tæt samarbejde med skovløberen fra Skov- og Naturstyrelsen. Leder oplever ikke, at samarbejdet med andre kommuner er stort, men det er der omkring de borgere, der kommer fra andre kommuner. Internt er der et tættere samarbejde med både borgernes hjemmevejledere og rådgivere, oplyser leder. Der er selvsagt et tæt samarbejde i det daglige med naturvejleder og skovløber. Dertil kommer samarbejdet med borgernes hjemmevejledere, som medarbejderen oplever er blevet bedre, men som gerne må blive endnu tættere. Det er vigtigt, at der er et tæt samarbejde omkring borgerne for at sikre, at borgerne får det optimale ud af tilbuddet. 21. Samarbejde med pårørende Leder oplever, at samarbejdet med borgernes pårørende fungerer fint. Pårørende kan altid henvende sig og de inviteres altid til den årlige sommerfest i juni måned. n oplever, at der er et godt samarbejde med de pårørende. Det fungerer typisk på den måde, at man kontakter hinanden ved behov. 22. Netværk Leder er med i Roskilde Kommunes ledernetværk i Center for Handicap, og dertil kommer et netværk omkring Neuropædagogik. Der er etableret et LMU i Center for Handicap, og her sidder repræsentanter fra teamet i skoven.

12 Side12/15 Medarbejderne er med internt netværk sammen med de øvrige medarbejdere på ITC og i Center for Handicap. Eksternt har man været til møder med andre skovhjælper grupper i landet, for at udveksle erfaringer og hjælpe ved opstart. 23. De fysiske rammer De fysiske forhold er gode, oplever lever, men somme tider kan der være brug for mere indendørs plads. Teamet har dog en god aftale med stedets naturvejleder, og har mulighed for at låne hans lokaler, hvis han ikke bruger dem. Det er også i den bygning hvor han har lokaler, at stedets toiletter ligger, og de benyttes af alle, både de der arbejder i skoven og af de gæster, der kommer til Traktørstedet og til naturvejlederen. n fortæller, at gruppen er yderst tilfredse med de ydre rammer. Der kunne ønskes mere plads indendørs, det kniber med nok garderobeplads, og man spiser frokost i hold, men det sidste fungerer fint. 24. Hygiejne og rengøring Leder fortæller, at borgerne varetager den daglige rengøring af de to huse, men at der kommer et privat firma og gør grundigt rent hver måned, når der ikke er medarbejdere og borgere tilstede. n oplever, at borgerne har brug for meget støtte til at varetage de faste rengøringsopgaver, de har svært ved at strukturere det, og det er derfor godt, at der kommer et rengøringsfirma. n kunne ønske at firmaet kunne komme hyppigere.

13 Side13/ Brand og beredskab (m.v.) Leder oplyser, at der er udarbejdet beredskabsplan, og at den kontrolleres årligt af Roskilde Brandvæsen. Borgerne har ikke været igennem en brandøvelse. n fortæller, at beredskabsplan kendes af alle medarbejdere og, at alle både medarbejdere og borgere har førstehjælpskursus. Medarbejderne er fast på førstehjælpskursus hver 2. år. Man har vurderet i medarbejdergruppen, at det er medarbejdernes ansvar at kende beredskabsplanen, og styre en evt. krisesituation og har bevidst valgt ikke, at lave en øvelse med borgerne. 26. Helhedsvurdering Leder oplever, at det er et rigtigt godt tilbud, hvor alle aktiviteter giver god mening for de borgere, der benytter tilbuddet. Tilbuddet kræver, at der etableres et godt samarbejde med de pårørende eller professionelle, der støtter borgeren i det daglige, da det kræves, at borgerne selv kan transportere sig ud til skoven, men generelt oplever leder ikke, at det har været noget problem. n fortæller, at medarbejdergruppen som helhed er meget glade for deres arbejdsplads, som de oplever hele tiden er i udvikling, og som en meget rummelig arbejdsplads. 27. Spørgeguide til borgere interview med 3 borgere Hvordan synes I om tilbuddet? - Jeg er meget glad for at være her - Jeg synes det er dejligt, at være her i skoven. - Jeg tog et stort spring; jeg har tidligere været på en virksomhed i en anden kommune i mange år. Men jeg trængte til at skifte arbejde, jeg følte at der var forskelsbehandling på mig og de andre. Jeg synes det er bedre her. Hvad synes I er rigtig godt ved tilbuddet?

14 Side14/15 - Man får lov til at prøve forskellige opgaver, og pædagogerne vurderer ikke på forhånd om det er noget jeg kan eller ikke kan. Det kommer an på en prøve, så jeg bliver virkeligt udfordret, og det er rigtigt godt. - Jeg synes det er godt at kunne gå nogle gode lange ture i naturen. - Jeg synes det er godt at være ude, og at der hele tiden er noget at lave. Hvad kunne I tænke jer var anderledes? - Jeg kunne ikke tænke mig, at noget var anderledes. Jo måske det er træls, når der ikke kommer mennesker i cafe en. - Jeg kan ikke komme i tanker om noget. - Nogen gange kunne jeg godt tænke mig, at der var større forudsigelighed i opgaverne. Synes I personalet har tid nok til at snakke og hjælpe jer? - Det er lidt op og ned, man skal finde et tidspunkt, det er gerne bedst om morgenen. - Ja det har de, vi skal bare huske at sætte os sammen. - Jeg snakker mere med nogle pædagoger end andre, jeg synes der er god tid. Bliver der lyttet efter, hvis I har nogle ønsker, eller der er noget, I er utilfredse med? - Ja, jeg oplever, at der bliver lyttet efter vores ønsker - Vi havde f.eks. en tur til Den Blå Planet, der lå over 2 dage. Er I med til at lave jeres egen handleplan? - Ja, vi er med til udviklingssamtalen. - Det må gerne være oftere end det er nu. Kan I lide dem I arbejder sammen med? - Det er op og ned. - Ja, jeg kan godt, vi kender hinanden godt. - Det kan være en udfordring at arbejde sammen med en, man ikke har kemi sammen med. Hvis der er konflikter, oplever I så, at personalet hjælper med at få løst konflikten? - Ja, pædagogerne hjælper med at løse konflikter. - Vi er blevet bedre til at bruge personalet. Hvad synes I om kosten her, har I indflydelse? - Den er god, men anderledes end jeg er vant til - De prøver at rykke vores grænser til at spise mere sundt og grønt. - Vi taler meget om sundhed i vores sundheds uge. 28. Konklusion ITC Skovhjælperne og Traktørstedet fremtræder som et yderst velfungerende tilbud, med et meget varieret udbud af opgaver og aktiviteter til de borgere, der benytter tilbuddet. Det betyder, at borgerne mulighed for at vedligeholde og udvikle færdigheder i høj grad tilgodeses. Såvel ledelse som medarbejdere udtrykker sig meget positivt om arbejdsmiljøet og trivslen på tilbuddet.

15 Side15/15 - Tilsynet anbefaler, at registrere hvilke typer skader der sker, og hvor ofte, for at kunne analysere på om arbejdsgange eventuelt skal ændres. Bilag Retningslinier/Tilsynsmanual.