Gennembrudsmetoden: en metode til at skabe forandring og kvalitetsudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gennembrudsmetoden: en metode til at skabe forandring og kvalitetsudvikling"

Transkript

1 741 Gennembrudsmetoden: en metode til at skabe forandring og kvalitetsudvikling Marianne Rosendal & Peter Vedsted I almen praksis som i det øvrige sundhedsvæsen er der et vedvarende behov for implementering af nye udrednings- og behandlingstiltag, organisationsreformer og strategier til at opnå særlige mål. Rammerne for vores kliniske arbejde er konstant under forandring, og behovet for at sikre en god ledelse af implementering, kvalitetssikring og -udvikling i de enkelte praksis trænger sig for alvor på. BIOGRAFI: Marianne Rosendal er praktiserende læge, ph.d. og seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus. Peter Vedsted er læge, ph.d. og seniorforsker samme sted. MARIANNE ROSENDALS ADRESSE: Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, Vennelyst Boulevard 6, 8000 Århus C. Der har i de seneste år været såvel decentrale som centrale initiativer til at udvikle kvaliteten i almen praksis. De fleste vil kende til fx DSAM s kliniske vejledninger, diagnoseklassifikation ved brug af ICPC (International Classification of Primary Care), DanPEP (Danske Patienter Evaluerer Praksis) og APO (Audit Projekt Odense). Alle initiativer, som mange praktiserende læger tager aktivt del i ud fra den forudsætning, at det bidrager til vigtige forandringer i praksis. Alligevel står flertallet af praktiserende læger tilbage og spørger sig selv: Hvordan er det lige, vi får den nye viden omsat og indarbejdet i daglig praksis? Og hvordan ved vi, at vi reelt har skabt en forandring, som også kommer patienterne, fagligheden og organisationen til gode? Almindeligvis arbejder vi ud fra en simpel problemorienteret tilgang. Når fx en klinisk vejledning skal implementeres i dagligdagen, udsendes den, og man antager, at modtageren læser den og derefter omsætter den til klinisk praksis. Altså at den enkelte praktiserende læge ser, hvilke ændringer der skal til, og hvordan det løses. Af flere grunde lykkes denne implementering sjældent, og vi ved i dag, at evidensbaseret viden ikke uden videre integreres i den kliniske hverdag (1). En almen lægepraksis kan betragtes

2 742 LEDELSE OG ORGANISATION I en firelægepraksis med to sygeplejersker og en sekretær har lægerne fået en ny KOLvejledning ind ad døren. Tidligere deltog to af lægerne i en audit om KOL, hvor de fik megen inspiration til, hvad man kunne gøre bedre og anderledes. Der var et spændende opfølgningsmøde, men det lykkedes kun at få snakket lidt om rygestop og ICPC-kodning af KOL hjemme i praksis. Over det fælles frokostbord taler alle i praksis nu om den nye KOL-vejledning. Alle har en fornemmelse af, at patienterne kan behandles bedre, og at det kan gøres smartere. En af sygeplejerskerne har tidligere sagt, at hun gerne vil tage mere del i indsatsen og hun vil gerne være rygestopvejleder. Der er god vilje, en tro på at kunne gøre en forskel og et ønske om at optimere kvaliteten omkring KOLpatienter. Denne gang vælger en af lægerne at benytte en bestemt ledelsesmetode til at få implementeret forandring i praksis. Hvorfor lykkes det nu pludseligt at skabe hurtige forandringer i praksis? Illustrerende case I som et komplekst adaptivt system (2), hvor mange forhold spiller ind på muligheden for at skabe forandring (3). Det gælder strukturen, hvor der måske skal ske ændringer i registrering, journalførelse, personale, kompetencer etc. Dernæst er der processer, som skal ændres i forhold til at indkalde patienter, opsætte planer, huske hvornår og hvad etc. Dette for at opnå det ultimative krav om, at resultaterne også forbedres med fald i patienternes HbA 1c, kolesterol og blodtryk samt stigning i patientevaluering etc. Som det fremgår heraf, er det ikke tilstrækkeligt blot at se på forandringer i de faglige ydelser, der fordres samtidige ændringer i organisationen (4), og inddragelse af patientperspektivet (5). Man er således nødt til at tage højde for specifikke forhold i den enkelte praksis og aktivere deltagerne i forandringsprocessen (6). I øvrigt handler forandring ikke alene om at indføre nye kliniske procedurer, men involverer også sociale, psykologiske og emotionelle aspekter i praksis. Indsatsen internt i praksis påvirkes også af de ydre rammer for hele praksisområdet (fx honoreringssystemer og itfaciliteter), og endelig er det ikke kun initieringen af forandringsprocessen, der er afgørende. Det er i høj grad lige så vigtigt, at de opnåede ændringer fastholdes og evalueres (Boks 1). Ud over at have fokus på disse forhold skal man som leder også være opmærksom på, at det er næsten umuligt at overvinde barrierer som værdier, normer, modvilje, konkurrerende prioriteter mv., uden at det sker med små afprøvende skridt. På den måde får organisationen mulighed for at adaptere og anerkende det nye. Det er en fordel med åbenhed, samarbejde, teamwork og det at kunne lære af egne og andres fejl. Endelig er det vigtigt, at forandringsprocessen faciliteres i hele praksis (7), og at alle oplever udvikling som et gode og en mulighed frem for som en kontrolforanstaltning og tidsrøver. Tiltag skal fokusere på et område, som er vigtigt for hele praksis (relevans og enighed). Interventionen skal være klart formuleret. Praksis skal være klar til ændring og have forberedt sig (lederskab, netværk, informationssystemer). Der skal være et bidragende/understøttende eksternt miljø (regulering, betaling, konkurrencemæssigt). Boks 1. Hvordan forandring i praksis understøttes.

3 743 Gennembrudsmetoden egner sig til små organisationer og tager udgangspunkt i at forandring kræver ledelse i et miljø, hvor hele organisationen tager del, og hvor udviklingen sker trinvis. Et af de grundlæggende og gennemgående principper er KIS (keep it simple). Foto: Thyra Hilden. Meget forenklet kan man sige, at forandring i en mindre organisation grundlæggende kræver at: Det skal være overkommeligt. Det skal give mening. Det skal give resultater. En metode, som tager højde for mange af de nævnte forhold er gennembrudsmetoden. Gennembrudsmetoden egner sig til små organisationer og tager udgangspunkt i, at forandring kræver ledelse i et miljø, hvor hele organisationen tager del, og hvor udviklingen sker trinvis. Et af de grundlæggende og gennemgående principper er KIS (keep it simple). Netop ved at sætte sig et simpelt, klart mål har man mulighed for at sikre, at et kvalitetsudviklingsinitiativ i sidste ende bliver en succes og dermed giver ny energi til yderligere aktivitet. I denne artikel vil vi introducere gennembrudsmetoden og primært fokusere på den del, som udspiller sig i den enkelte praksis. Den overordnede systematik i et»gennembrudsforløb«gennemgås ikke i detaljer. Generelt om gennembrudsmetoden Gennembrudsmetoden er den danske betegnelse for breakthrough method og rapid cycle. I Danmark er der fx inden for psykiatriområdet blevet arbejdet systematisk med metoden (www.videnscentergennembrud.dk). Metoden blev udviklet af The Institute of Healthcare Improvement (IHI) i Boston, USA, i 1995 og blev lanceret som The Breakthrough Series Collaborative Method (8). Metoden har i sin oprindelige form især været brugt til forandringsprojekter i sekundærsektoren i USA, Holland, England, Australien, Sverige og Norge (9).

4 744 LEDELSE OG ORGANISATION Rekrutter deltagere Vælg emne for projekt Information Saml eksperter Udvikl rammer og forandringer Opstart A S P D A S P D OM1 OM2 AP1 AP2 AP3 OM = opsamlingsmøder AP = aktivitetsperiode A S P D Formidling Fig. 1. Den overordnede struktur af et forløb med gennembrudsmetoden Vi har i vores arbejde med metoden og i beskrivelsen nedenfor skabt en forenklet model, der er adapteret til dansk almen praksis. Den mest effektive måde at benytte gennembrudsmetoden på i et sundhedsvæsen er ved at benytte den fuldstændige model med et netværk af praksis, løbende møder og»hjemmearbejde«i praksis alt sammen understøttet af en facilitator. Et gennembrudsforløb består her af en forberedelsesfase og en projektfase (Fig. 1). En eller flere facilitatorer er i forberedelsesfasen ansvarlige for at samle nødvendig viden om emnet og formidle faglig ekspertise på området, så hver enkelt praksis ikke skal»opfinde det varme vand«. Efterfølgende sikrer facilitatorerne desuden rammerne for, at praksisser kan mødes og udveksle information og erfaringer. Løbende udveksling af viden og erfaringer mellem de praksis, der arbejder med samme problemstilling, er et af kerneelementerne i metoden, hvor etablering af et netværk af praksisser omkring et givent emne er udviklende og frugtbart. Denne del af gennembrudsforløbets organisation er typisk noget, man kunne tilbyde som en»hyldevare«til almen praksis fx i en region. Den del af gennembrudsmetoden, som udgøres af projektfasen i de enkelte praksisser bringer selve forandringsmaskinen i anvendelse ude i praksis: den simple Fig. 2. Forandringshjulet/PDSA-cirklen: (planlæg) (afprøv) (vurder) (aktion).

5 745 PDSA-cirkel eller rapid cycle på dansk: forandringshjulet. Det er denne del, der er fokus for resten af artiklen. Forandringshjulet: PDSA-cirklen PDSA-cirklen er den del af gennembrudsmetoden, som køres af praksis selv og er instrumentet til dels at afprøve, om forandringen skal og kan laves, dels om den kan skabe forbedrede resultater. I PDSAcirklen tilpasses viden om best practice til de forhold, der gør sig gældende i den enkelte praksis. PDSA er en forkortelse for de fire faser, der indgår i cirklen (Fig. 2): (planlæg) (afprøv) (vurder) (aktion). Ideen er, at cirklen startes med et helt simpelt, overskueligt»projekt«, som danner basis for, om man skal gå videre, og hvad man skal gå videre med. Gradvist udvides der til større dele af forandringsprocessen for efter flere cirkler at nå i mål og fastholde ændringen (Fig. 3). Med PDSA-cirkler skaber man altså sine konkrete forandringer i dagligdagen (illustrerende case II) (Fig 4). Indholdet af en PDSA-cirkel I Tabel 1 har vi i detaljer vist indholdet af de enkelte dele af PDSA-cirklen. Det er især vigtigt, at planlægningen er god og simpel, og at man ikke fristes til at klare for stor en cirkel på en gang. For det første kan det gøre det uoverkommeligt, og for det andet kan man risikere at have spildt tid, hvis en del af aktiviteten ikke fungerer. I førnævnte praksis vil man optimere indsatsen for KOL. I stedet for at søge at implementere den nye KOL-vejledning som en helhed, tager en af lægerne ledelse i at skabe forandring ved at bruge gennembrudsmetoden. Over det fælles frokostbord introducerer læge A ideen og understreger, at det skal være helt simpelt, og at de altid kan stoppe og gøre noget andet. Sygeplejersken, der gerne vil tage mere del i KOL-indsatsen, spørger om man i praksis ved, hvor mange KOL-patienter, der er, og om det bliver registeret, om de er rygere og har fået lavet spirometri. De enes om, at det kunne være godt ikke kun for KOLpatienter, men for alle at der på patientkortet blev registeret rygestatus med dato. Sygeplejersken vil gennemgå onsdagens patienter og se på den aktuelle registrering af rygere. Dette bliver praksis første PDSA-cirkel, som er illustreret i Fig. 4. Det kan virke alt for simpelt at indlede et så omfangsrigt udviklingsarbejde med dette, men det giver mening, er overkommeligt og resultatet præsenteres ved næste dags frokost. Illustrerende case II Et eksempel er fra en praksis, hvor man ønskede, at der for alle patienter skulle registreres rygestatus. I fællesskab planlagde man at afprøve, at sekretæren spurgte alle, der kom til en konsultation, om deres rygevaner, hvis det ikke allerede var registreret på journalforsiden. Sekretæren gjorde det en formiddag og kunne ved frokosten meddele, at den ide måtte afvises. Patienterne undrede sig over spørgsmålet, og oplysningerne kunne høres i venteværelset. Man planlagde så en anden strategi og havde ikke brugt en masse kræfter og tid på at indarbejde noget, der alligevel ikke ville komme til at fungere. Et andet eksempel var en PDSA om, at

6 746 LEDELSE OG ORGANISATION Fastholdelse Forandring fuldt indført Større test Lille test Fig. 3. Gennembrudsmetoden med flere PDSA-cirkler, der gradvist fører til indførelse og fastholdelse af forandringen i praksis. lægerne skulle afvise at tale med patienter, som ringede for at bestille en tid eller medicin i telefonkonsultationstiden. Lægerne frygtede, at den strategi ville skade forholdet til patienterne. En læge gennemførte en PDSA næste morgen, hvor hun til relevante patienter klart gav udtryk for, at det var uhensigtsmæssig brug af telefontiden. Hun spurgte samtidig, om det var i orden for patienten at få det at vide. Patienterne gav udtryk for, at det var helt i orden, og at de ikke var klar over, at de blot kunne tale med sekretæren i stedet. Herefter lavede man en ny PDSA, hvor alle lægerne prøvede det, og efter få dage var rutinerne i praksis ændret. Herefter fulgte naturligt PDSA-cirkler om tidsbestilling og receptfornyelser hos sekretærerne. En PDSA-cirkel er ikke et lille forskningsprojekt med dataindsamling etc. Det er overordentlig vigtigt, at man sørger for at betragte PDSA som et middel til at skabe en målrettet, overkommelig aktivitet. g skal vi understrege, at to elementer bør indgå: Der skal samles data, og der skal laves en skriftlig konklusion. Det skyldes, at man kan opleve, at nogle i praksis pludselig bliver i tvivl om, hvilken aftale man har indgået, og på hvilket grundlag den blev lavet. EFFEKTEN AF EN PDSA For mange er det vanskeligt at skulle lave så simple PDSA-cirkler som fx at se, om der er registreret rygestatus (Fig. 4). Vi har nævnt, at fordelen er, at man undgår at spilde tid på aktiviteter, som viser sig at være ubrugelige i den konkrete organisation. Samtidig sker der reelt det, at en helt simpel PDSA giver anledning til flere afledte spørgsmål og ideer til, hvordan man kommer videre. Implementering af fx en KOL-vejledning sker ikke efter et fastlagt mønster. Praksisserne er som udgangspunkt forskellige og har forskellige behov. Og arbejdet med at identificere de aktuelle

7 747 behov sker optimalt gennem en løbende proces og står ikke nødvendigvis klart for en praksis den dag, de beslutter at skabe forandring. Hvor er vores behov, vores svage og stærke sider? En anden effekt af simple og kontinuerlige PDSA-cirkler er, at der skabes gennembrud og dermed resultater på en måde, så ledelsen i en praksis løbende kan underbygge, at man er på rette vej, hvilket i sig selv skaber energi. Ved at have succeser er det muligt for alle i en praksis at stoppe op, se tilbage og tale sammen om, hvad det var for en proces, der skabte succesen. DESIGN AF ET FULDT GENNEMBRUDSPROJEKT Vi har i denne artikel valgt at fokusere på den forandringsledelse, der kan udføres i den enkelte praksis. Vi har også nævnt, at der, hvis modellen skal have størst effekt, bør satses på at benytte gennembrudsmetoden i dens fulde skala i et egentligt gennembrudsforløb for flere praksisser (Boks 1). Når man arbejder med den fuldstændige model, forventes ændringerne at være implementeret inden for 6 15 måneder, og optimalt deltager grupper a 3 5 personer i et projekt. I almen praksis vil grupperne typisk bestå af læger og personale fra samme praksis, og disse grupper kan fx indgå i en efteruddannelsesgruppe, som vælger at arbejde på et særligt emne. Inden projektet går i gang, er der en række forhold, der skal være på plads. Emnet for projektet vælges med omhu, og best practice (mål) beskrives. Samtidig Trin 1: (planlæg) Trin 2: (afprøv) Trin 3: (vurder) Trin 4: (aktion) Fokus for aktiviteten Hvad er det præcise fokus, som denne PDSA skal belyse? Er denne PDSA simpel nok i forhold til udbyttet? Husk KIS! Mål hvad vil vi opnå? Hvordan måler vi, hvad målet er, og hvornår har vi nået det (vores standard)? Slagplan Hvem skal involveres? Hvad skal de gøre? Hvornår og i hvor lang tid? Hvor registrerer man data? Data og dokumentation Hvordan kan man simpelt samle data om aktiviteten (indikator)? Gennemfør det planlagte kumenter med data, hvad der skete også problemer o.l. Analyser data og fortolk resultatet Sammenlign med det opsatte mål (standarden under trin 1) Sammenfat en konklusion for disse resultater Juster på basis af erfaringerne Nedskriv den samlede konklusion Indfør det evt. i praksis Forbered næste PDSA-cirkel Tabel 1. Gennembrudsmetodens forandringshjul/pdsa i korte træk (10). Vi har forklaret trin 1 detaljeret, idet en god begyndelse gør projektet halvt fuldendt.

8 748 LEDELSE OG ORGANISATION Vi skal blive bedre til at registrere rygestatus på patientkort. Vores patientkort skal forbedres. Registrerer vi rygestatus i konsultationen? Det skal fremgå af»patientkortet«. Næste PDSA: Registrere rygestatus på vores nye patientkort. Sygeplejersken gennemgår onsdagens patienter, ser om vi gør det på mindst 80% og hvordan. Vi registrerer ikke rygestatus systematisk og kun for rygerne har vi oplysninger. Kun 50% af de registrerede rygere havde det anført på patientkortet. Gennemgår onsdagens patienter med data om: rygestatus? 35 patienter, 10 med rygestatus, 25 uden. Kun for 5 fremgik rygestatus af»patientkortet«og kun for rygere. Fig. 4. Gennembrudsmetoden et eksempel. udpeges 1 2 facilitatorer for gennembrudsprojektet, og relevante eksperter inviteres til deltagelse i første netværksmøde. Endelig inviteres et antal praksisser til deltagelse i netværket, og de deltagende praksisser forbereder sig i samarbejde med facilitatorerne til projektfasen. Fordelen for de enkelte praksis er foruden netværksdannelsen og erfaringsudvekslingen, at den nødvendige faglighed er skaffet til netværket, og at koordineringen er sikret. Det gør, at praksis målrettet kan arbejde med forandring i egen praksis. I projektfasen på omkring seks måneder arbejder man i praksis med kvalitetsudvikling vha. PDSA-cirkler. I projektfasen indgår mindst tre netværksmøder adskilt af aktivitetsperioder. På netværksmøderne får deltagerne undervisning i metodens arbejdsredskaber og procesarbejde samt mulighed for at planlægge, hvilke indsatsområder de ønsker at arbejde med i aktivitetsperioderne. Deling af erfaringer mellem deltagerne er helt centralt på netværksmøderne, og den kan faciliteres med diverse pædagogiske kneb såsom posterudstilling, foredrag af deltagerne mv. Det er også muligt at oprette specifikke websider, hvor deltagerne deler erfaringer og kan holde sig opdateret. For at sikre aktiviteten og opsamlingen af viden, anbefaler man, at praksisserne fører logbog over deres aktiviteter. Hvordan du kommer i gang med gennembrudsmetoden Selvom den fulde model ikke er til rådighed, vil det umiddelbart være muligt for den enkelte praksis at indarbejde PDSAcirkler som den praktiske teknik, de benytter til at skabe forandring. Det kræver dog, at en eller flere fra praksis kender til metoden og tager ledelsesansvar for at rulle den ud. Til gengæld kan man genbruge den erfaring, som man høster ved at sætte sig grundigt ind i metoden, hver gang praksis fremover ønsker at skabe såvel små som store forandringer. Som tidligere beskrevet er implementeringen af det fulde gennembrudsforløb den mest effektive måde at sikre gennembrud på. Det vil imidlertid kræve, at man udvikler og understøtter en organisation,

9 749 der har gennembrudsmetoden som hyldevare. På samme måde som man i dag understøtter andre udviklingsinitiativer i almen praksis i de enkelte regioner. Perspektiv Gennembrudsmetoden er ikke et tilbud til almen praksis, som det er nu. Der har været gjort enkelte forsøg i dansk almen praksis. Der mangler dog en systematisk evaluering af, om metoden kan bringes i anvendes mere generelt, og om gennembrudsmetoden er bedre end andre metoder til at skabe udvikling og forandring i praksis. Gennembrudsmetoden skal ikke ses som et alternativ til andre initiativer på kvalitetsudviklingsområdet. Langt de fleste kvalitetsudviklingsprojekter indeholder en række elementer, der kan være med til at iværksætte en forandring i praksis. Her vil gennembrudsmetoden kunne være det instrument, der netop giver praksis mulighed for at skabe en reel forandring i den kliniske hverdag på en måde, så man i praksis oplever det som relevant, overkommeligt og succesfuldt. Dette element mangler i øjeblikket i en række af de etablerede modeller for udvikling i almen praksis. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. LITTERATUR 1. Cranney M, Warren E, Barton S et al. Why do GPs not implement evidence-based guidelines? Fam Pract 2001;18: Miller WL, McDaniel RR Jr., Crabtree BF et al. Practice jazz: understanding variation in family practices using complexity science. J Fam Pract 2001;50: Grol R. Personal paper. Beliefs and evidence in changing clinical practice. BMJ 1997;315: Wilson T, Berwick DM, Cleary PD. What do collaborative improvement projects do? Jt Comm J Qual Saf 2003;29: Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og - definitioner. Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Davis DA, Thomson MA, Oxman AD et al. Changing physician performance. JAMA 1995;274: Shortell SM, Bennett CL, Byck GR. Assessing the impact of continuous quality improvement on clinical practice: what it will take to accelerate progress. Milbank Q 1998;76:510, The Breakthrough Series. IHI s Collaborative Model for Achieving Breakthrough Improvement. (2. juli 2009). 9. Ovretveit J, Bate P, Cleary P et al. Quality collaboratives: lessons from research. Qual Saf Health Care 2002;11: Alemi F, Moore S, Headrick L et al. Rapid improvement teams. Jt Comm J Qual Improv 1998;24:

DATAFANGST OG DATASIKKERHED

DATAFANGST OG DATASIKKERHED Store Praksisdag 28. januar 2014 DATAFANGST OG DATASIKKERHED Kvalitets udvikling - hvorfor er det svært? Struktur Registrering, journal, indkaldelse, personale, Proces Huske hvornår og hvad Resultater

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Hvordan fremmer vi god implementering?

Hvordan fremmer vi god implementering? Hvordan fremmer vi god implementering? Et arbejdsredskab for implementeringsgrupper, team og ledelse Workshop Årsmøde 2013 Dansk Implementeringsnetværk Fredericia Helle Høgh, Christiane Petersen, CFK-Folkesundhed

Læs mere

Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling

Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling Praktiserende læge Henrik Krabbe Laustrup Sygeplejerske Anne Knudsen Lægesekretær / Farmakonom Mai-Britt Sølvhviid Lægerne JB Winsløws Vej,

Læs mere

Patientsikkert AUH. Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken. Jesper Buchholdt Gjørup

Patientsikkert AUH. Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken. Jesper Buchholdt Gjørup Patientsikkert AUH Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken Jesper Buchholdt Gjørup CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen

Læs mere

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Ekspertmøde om kvalitet i ældreomsorgen Stockholm, 30.september 2013 Carsten Engel, vicedirektør, IKAS, Danmark 1

Læs mere

Forbedringsmodellen. En introduktion til et forbedringsværktøj og anvendelse af småskala-afprøvning

Forbedringsmodellen. En introduktion til et forbedringsværktøj og anvendelse af småskala-afprøvning Forbedringsmodellen En introduktion til et forbedringsværktøj og anvendelse af småskala-afprøvning Maria Staun, kvalitetskonsulent, Improvement Advisor, Sygehus Lillebælt Timeplan Inden kl. 1500 Inden

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning?

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Morten Steensen: Hvordan opnår man "forskningsforståelse? Hvordan integreres forskning(stræning) bedst i videreuddannelsen? Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Hvordan implementeres

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER

IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER Idekatalog til ledelse af forbedringsprojekter Version 3, 1. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Projektbeskrivelse Kort udgave. Mere liv i gamles hverdag. v. 1,3

Projektbeskrivelse Kort udgave. Mere liv i gamles hverdag. v. 1,3 Projektbeskrivelse Kort udgave Mere liv i gamles hverdag. v. 1,3 De personlige hensyn i plejen af afhængige ældre Det stigende antal ældre og en begrænset økonomi har gennem mange år ført til en stigende

Læs mere

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Gruppe arbejde Fortæl om et projekt du har været med i,

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 Side 1/10 Indhold 1. Forord 2. Hvad er audit? 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? 4. Rollen som auditor 5. Planlægning Indkaldelse

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation.

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Formål At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Målgruppe Alle praktiserende læger i Region Midtjylland.

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Patientevaluering af sundhedsvæsenet

Patientevaluering af sundhedsvæsenet 1666 VIDENSK AB Ugeskr Læger 171/20 11. maj 2009 En styrket brugerinddragelse bør i videst muligt omfang ske på et evidensbaseret grundlag. Behovet for mere forskning på området er åbenbart, idet metoderne

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

GØR-DET-SELV-LEAN. 3-dags praktisk workshop. Få kendskab til Menfor s 7 trin til succesfuld LEAN model og skab resultater på bundlinien

GØR-DET-SELV-LEAN. 3-dags praktisk workshop. Få kendskab til Menfor s 7 trin til succesfuld LEAN model og skab resultater på bundlinien GØR-DET-SELV-LEAN 3-dags praktisk workshop Få kendskab til Menfor s 7 trin til succesfuld LEAN model og skab resultater på bundlinien GØR-DET-SELV-LEAN er en 3-dags praktisk workshop, skræddersyet til

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler?

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler? Hvad er Q-cirkler? Kvalitetscirkler, også kaldet Peer Review Groups, er almindeligt anvendt i primærsektoren i Europa til at reflektere over og forbedre standardpraksis over tid. De repræsenterer en social

Læs mere

SMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling af Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010

SMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling af Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010 SMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling af Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010 Bogstaverne i SMTTE står for: Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering SMTTE-modellen

Læs mere

Forbedringsmodellen. Udarbejdet af Rikke Hollesen Improvement advisor, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Twitter: @RHollesen

Forbedringsmodellen. Udarbejdet af Rikke Hollesen Improvement advisor, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Twitter: @RHollesen Forbedringsmodellen Udarbejdet af Rikke Hollesen Improvement advisor, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Twitter: @RHollesen Læringsmål Efter oplægget vil du: Få et oveblik over landskabet i forbedringsarbejdet

Læs mere

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen Clinical Research Centre CRCHomepage From bench to bedside and back Biomarkers in Cancer-Virology and Inflammation Clinical RC esearch entre v/ Linda Andresen og Ove Andersen Baggrund Forskningschef for

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER Vejledning: OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 2. Formål med opfølgning på virksomhedernes klimahandlingsplaner 3. Centrale problemstillinger i opfølgningen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen. Oplæg ETF Region Øst 7. april 2011

Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen. Oplæg ETF Region Øst 7. april 2011 Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen Neurorehabiliteringen Ringe En ergoterapeutisk kultur Organisation og ledelse i afdelingen En kontekst Evidensbaseret praksis Motivation og incitamenter

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Den socialfaglige værktøjskasse

Den socialfaglige værktøjskasse Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Bliv bedre til at håndtere KOL i din praksis

Bliv bedre til at håndtere KOL i din praksis Bliv bedre til at håndtere KOL i din praksis Efteruddannelsestilbud fra Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk Baggrund DSAM udgav i april måned 2008 en vejledning

Læs mere

LEDELSE AF FORBEDRINGSARBEJDE

LEDELSE AF FORBEDRINGSARBEJDE LEDELSE AF FORBEDRINGSARBEJDE SOM EN NATURLIG DEL AF DEN DAGLIGE DRIFT UKK Karina Kilde Afdelingssygeplejerske Elin S. Merklin Akutklinikken NOH Frederikssund BAGGRUND Tiden efter fusionen: Personalemæssigt

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Deltag i udviklingsklinikkens implementerings projekt

Deltag i udviklingsklinikkens implementerings projekt Deltag i udviklingsklinikkens implementerings projekt Introduktion til Udviklingsklinikken Udviklingsklinikken opstartede d. 1. april 2010 på baggrund af en aftale med Praksisfonden om vilkår vedrørende

Læs mere

Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal. pasient på nett

Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal. pasient på nett Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal pasient på nett 3. juni 2010 - Oslo Patientadgang til journaler Finn Klamer Finn Klamer Lægefaglig udviklingsrådgiver Speciallæge i almen medicin 3.

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

Styrket forskningssamarbejde i Aalborg Kommune KLs sundhedskonference 20. januar 2015

Styrket forskningssamarbejde i Aalborg Kommune KLs sundhedskonference 20. januar 2015 Styrket forskningssamarbejde i Aalborg Kommune KLs sundhedskonference 20. januar 2015 Tine Curtis, Forskningschef Lars Lund, Konsulent Center for Anvendt Kommunal Sundhedsforskning Hvorfor vil kommunen

Læs mere

Oplæg til DTHS fra Talesøjlemøde d. 7. april 2008

Oplæg til DTHS fra Talesøjlemøde d. 7. april 2008 Der mødte 21 deltagere op og hele landet var repræsenteret. Målet for dagen var at konkretisere Talesøjlens organisering og udarbejde oplæg desangående til DTHS. Opgaverne var at etablere de faglige netværk

Læs mere

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 29. november 2011 aw@danskepatienter.dk Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Danske Patienter vil hermed

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Fra klinisk retningslinje til klinisk praksis Strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Vision: Center for Kliniske Retningslinjer

Læs mere

Kvalitet og risikostyring

Kvalitet og risikostyring Kvalitet og risikostyring Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 2 2 REFERENCER... 2 3 TERMER OG DEFINITIONER... 3 4 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 3 5 ANSVAR... 3 6 PROCES... 3 6.1 KVALITET OG RISIKOSTYRING... 3 6.1.1

Læs mere

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole SMTTE-Modellen SMTTE - modellen har sit udgangspunkt i Pædagogisk Center i Kristiansand i Norge, og er i Danmark bl.a. beskrevet af Frode Boye Andersen

Læs mere

KVALITETSMODEL BILAG 2

KVALITETSMODEL BILAG 2 KVALITETSMODEL BILAG 2 Eksisterende kvalitets- og akkrediteringsmodeller i kommunerne samt aktuelle forslag og aftaler om kommende modeller Der er i dag flere kvalitets- og akkrediteringsmodeller i drift

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed i almen praksis. Idèkatalog.

Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed i almen praksis. Idèkatalog. Koncern Praksis Udviklingsenheden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok D, stuen Direkte 38665315 Dato: 12. april 2012 Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed

Læs mere

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis Roskilde Amt 3 Svarrapport 14 lægerl 1 Omstændigheder ved ordination af lægemidler Roskilde Amt 3 Denne rapport viser de vigtigste resultater

Læs mere