Gennembrudsmetoden: en metode til at skabe forandring og kvalitetsudvikling
|
|
- Stefan Aagaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 741 Gennembrudsmetoden: en metode til at skabe forandring og kvalitetsudvikling Marianne Rosendal & Peter Vedsted I almen praksis som i det øvrige sundhedsvæsen er der et vedvarende behov for implementering af nye udrednings- og behandlingstiltag, organisationsreformer og strategier til at opnå særlige mål. Rammerne for vores kliniske arbejde er konstant under forandring, og behovet for at sikre en god ledelse af implementering, kvalitetssikring og -udvikling i de enkelte praksis trænger sig for alvor på. BIOGRAFI: Marianne Rosendal er praktiserende læge, ph.d. og seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus. Peter Vedsted er læge, ph.d. og seniorforsker samme sted. MARIANNE ROSENDALS ADRESSE: Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, Vennelyst Boulevard 6, 8000 Århus C. m.rosendal@alm.au.dk Der har i de seneste år været såvel decentrale som centrale initiativer til at udvikle kvaliteten i almen praksis. De fleste vil kende til fx DSAM s kliniske vejledninger, diagnoseklassifikation ved brug af ICPC (International Classification of Primary Care), DanPEP (Danske Patienter Evaluerer Praksis) og APO (Audit Projekt Odense). Alle initiativer, som mange praktiserende læger tager aktivt del i ud fra den forudsætning, at det bidrager til vigtige forandringer i praksis. Alligevel står flertallet af praktiserende læger tilbage og spørger sig selv: Hvordan er det lige, vi får den nye viden omsat og indarbejdet i daglig praksis? Og hvordan ved vi, at vi reelt har skabt en forandring, som også kommer patienterne, fagligheden og organisationen til gode? Almindeligvis arbejder vi ud fra en simpel problemorienteret tilgang. Når fx en klinisk vejledning skal implementeres i dagligdagen, udsendes den, og man antager, at modtageren læser den og derefter omsætter den til klinisk praksis. Altså at den enkelte praktiserende læge ser, hvilke ændringer der skal til, og hvordan det løses. Af flere grunde lykkes denne implementering sjældent, og vi ved i dag, at evidensbaseret viden ikke uden videre integreres i den kliniske hverdag (1). En almen lægepraksis kan betragtes
2 742 LEDELSE OG ORGANISATION I en firelægepraksis med to sygeplejersker og en sekretær har lægerne fået en ny KOLvejledning ind ad døren. Tidligere deltog to af lægerne i en audit om KOL, hvor de fik megen inspiration til, hvad man kunne gøre bedre og anderledes. Der var et spændende opfølgningsmøde, men det lykkedes kun at få snakket lidt om rygestop og ICPC-kodning af KOL hjemme i praksis. Over det fælles frokostbord taler alle i praksis nu om den nye KOL-vejledning. Alle har en fornemmelse af, at patienterne kan behandles bedre, og at det kan gøres smartere. En af sygeplejerskerne har tidligere sagt, at hun gerne vil tage mere del i indsatsen og hun vil gerne være rygestopvejleder. Der er god vilje, en tro på at kunne gøre en forskel og et ønske om at optimere kvaliteten omkring KOLpatienter. Denne gang vælger en af lægerne at benytte en bestemt ledelsesmetode til at få implementeret forandring i praksis. Hvorfor lykkes det nu pludseligt at skabe hurtige forandringer i praksis? Illustrerende case I som et komplekst adaptivt system (2), hvor mange forhold spiller ind på muligheden for at skabe forandring (3). Det gælder strukturen, hvor der måske skal ske ændringer i registrering, journalførelse, personale, kompetencer etc. Dernæst er der processer, som skal ændres i forhold til at indkalde patienter, opsætte planer, huske hvornår og hvad etc. Dette for at opnå det ultimative krav om, at resultaterne også forbedres med fald i patienternes HbA 1c, kolesterol og blodtryk samt stigning i patientevaluering etc. Som det fremgår heraf, er det ikke tilstrækkeligt blot at se på forandringer i de faglige ydelser, der fordres samtidige ændringer i organisationen (4), og inddragelse af patientperspektivet (5). Man er således nødt til at tage højde for specifikke forhold i den enkelte praksis og aktivere deltagerne i forandringsprocessen (6). I øvrigt handler forandring ikke alene om at indføre nye kliniske procedurer, men involverer også sociale, psykologiske og emotionelle aspekter i praksis. Indsatsen internt i praksis påvirkes også af de ydre rammer for hele praksisområdet (fx honoreringssystemer og itfaciliteter), og endelig er det ikke kun initieringen af forandringsprocessen, der er afgørende. Det er i høj grad lige så vigtigt, at de opnåede ændringer fastholdes og evalueres (Boks 1). Ud over at have fokus på disse forhold skal man som leder også være opmærksom på, at det er næsten umuligt at overvinde barrierer som værdier, normer, modvilje, konkurrerende prioriteter mv., uden at det sker med små afprøvende skridt. På den måde får organisationen mulighed for at adaptere og anerkende det nye. Det er en fordel med åbenhed, samarbejde, teamwork og det at kunne lære af egne og andres fejl. Endelig er det vigtigt, at forandringsprocessen faciliteres i hele praksis (7), og at alle oplever udvikling som et gode og en mulighed frem for som en kontrolforanstaltning og tidsrøver. Tiltag skal fokusere på et område, som er vigtigt for hele praksis (relevans og enighed). Interventionen skal være klart formuleret. Praksis skal være klar til ændring og have forberedt sig (lederskab, netværk, informationssystemer). Der skal være et bidragende/understøttende eksternt miljø (regulering, betaling, konkurrencemæssigt). Boks 1. Hvordan forandring i praksis understøttes.
3 743 Gennembrudsmetoden egner sig til små organisationer og tager udgangspunkt i at forandring kræver ledelse i et miljø, hvor hele organisationen tager del, og hvor udviklingen sker trinvis. Et af de grundlæggende og gennemgående principper er KIS (keep it simple). Foto: Thyra Hilden. Meget forenklet kan man sige, at forandring i en mindre organisation grundlæggende kræver at: Det skal være overkommeligt. Det skal give mening. Det skal give resultater. En metode, som tager højde for mange af de nævnte forhold er gennembrudsmetoden. Gennembrudsmetoden egner sig til små organisationer og tager udgangspunkt i, at forandring kræver ledelse i et miljø, hvor hele organisationen tager del, og hvor udviklingen sker trinvis. Et af de grundlæggende og gennemgående principper er KIS (keep it simple). Netop ved at sætte sig et simpelt, klart mål har man mulighed for at sikre, at et kvalitetsudviklingsinitiativ i sidste ende bliver en succes og dermed giver ny energi til yderligere aktivitet. I denne artikel vil vi introducere gennembrudsmetoden og primært fokusere på den del, som udspiller sig i den enkelte praksis. Den overordnede systematik i et»gennembrudsforløb«gennemgås ikke i detaljer. Generelt om gennembrudsmetoden Gennembrudsmetoden er den danske betegnelse for breakthrough method og rapid cycle. I Danmark er der fx inden for psykiatriområdet blevet arbejdet systematisk med metoden ( Metoden blev udviklet af The Institute of Healthcare Improvement (IHI) i Boston, USA, i 1995 og blev lanceret som The Breakthrough Series Collaborative Method (8). Metoden har i sin oprindelige form især været brugt til forandringsprojekter i sekundærsektoren i USA, Holland, England, Australien, Sverige og Norge (9).
4 744 LEDELSE OG ORGANISATION Rekrutter deltagere Vælg emne for projekt Information Saml eksperter Udvikl rammer og forandringer Opstart A S P D A S P D OM1 OM2 AP1 AP2 AP3 OM = opsamlingsmøder AP = aktivitetsperiode A S P D Formidling Fig. 1. Den overordnede struktur af et forløb med gennembrudsmetoden Vi har i vores arbejde med metoden og i beskrivelsen nedenfor skabt en forenklet model, der er adapteret til dansk almen praksis. Den mest effektive måde at benytte gennembrudsmetoden på i et sundhedsvæsen er ved at benytte den fuldstændige model med et netværk af praksis, løbende møder og»hjemmearbejde«i praksis alt sammen understøttet af en facilitator. Et gennembrudsforløb består her af en forberedelsesfase og en projektfase (Fig. 1). En eller flere facilitatorer er i forberedelsesfasen ansvarlige for at samle nødvendig viden om emnet og formidle faglig ekspertise på området, så hver enkelt praksis ikke skal»opfinde det varme vand«. Efterfølgende sikrer facilitatorerne desuden rammerne for, at praksisser kan mødes og udveksle information og erfaringer. Løbende udveksling af viden og erfaringer mellem de praksis, der arbejder med samme problemstilling, er et af kerneelementerne i metoden, hvor etablering af et netværk af praksisser omkring et givent emne er udviklende og frugtbart. Denne del af gennembrudsforløbets organisation er typisk noget, man kunne tilbyde som en»hyldevare«til almen praksis fx i en region. Den del af gennembrudsmetoden, som udgøres af projektfasen i de enkelte praksisser bringer selve forandringsmaskinen i anvendelse ude i praksis: den simple Fig. 2. Forandringshjulet/PDSA-cirklen: (planlæg) (afprøv) (vurder) (aktion).
5 745 PDSA-cirkel eller rapid cycle på dansk: forandringshjulet. Det er denne del, der er fokus for resten af artiklen. Forandringshjulet: PDSA-cirklen PDSA-cirklen er den del af gennembrudsmetoden, som køres af praksis selv og er instrumentet til dels at afprøve, om forandringen skal og kan laves, dels om den kan skabe forbedrede resultater. I PDSAcirklen tilpasses viden om best practice til de forhold, der gør sig gældende i den enkelte praksis. PDSA er en forkortelse for de fire faser, der indgår i cirklen (Fig. 2): (planlæg) (afprøv) (vurder) (aktion). Ideen er, at cirklen startes med et helt simpelt, overskueligt»projekt«, som danner basis for, om man skal gå videre, og hvad man skal gå videre med. Gradvist udvides der til større dele af forandringsprocessen for efter flere cirkler at nå i mål og fastholde ændringen (Fig. 3). Med PDSA-cirkler skaber man altså sine konkrete forandringer i dagligdagen (illustrerende case II) (Fig 4). Indholdet af en PDSA-cirkel I Tabel 1 har vi i detaljer vist indholdet af de enkelte dele af PDSA-cirklen. Det er især vigtigt, at planlægningen er god og simpel, og at man ikke fristes til at klare for stor en cirkel på en gang. For det første kan det gøre det uoverkommeligt, og for det andet kan man risikere at have spildt tid, hvis en del af aktiviteten ikke fungerer. I førnævnte praksis vil man optimere indsatsen for KOL. I stedet for at søge at implementere den nye KOL-vejledning som en helhed, tager en af lægerne ledelse i at skabe forandring ved at bruge gennembrudsmetoden. Over det fælles frokostbord introducerer læge A ideen og understreger, at det skal være helt simpelt, og at de altid kan stoppe og gøre noget andet. Sygeplejersken, der gerne vil tage mere del i KOL-indsatsen, spørger om man i praksis ved, hvor mange KOL-patienter, der er, og om det bliver registeret, om de er rygere og har fået lavet spirometri. De enes om, at det kunne være godt ikke kun for KOLpatienter, men for alle at der på patientkortet blev registeret rygestatus med dato. Sygeplejersken vil gennemgå onsdagens patienter og se på den aktuelle registrering af rygere. Dette bliver praksis første PDSA-cirkel, som er illustreret i Fig. 4. Det kan virke alt for simpelt at indlede et så omfangsrigt udviklingsarbejde med dette, men det giver mening, er overkommeligt og resultatet præsenteres ved næste dags frokost. Illustrerende case II Et eksempel er fra en praksis, hvor man ønskede, at der for alle patienter skulle registreres rygestatus. I fællesskab planlagde man at afprøve, at sekretæren spurgte alle, der kom til en konsultation, om deres rygevaner, hvis det ikke allerede var registreret på journalforsiden. Sekretæren gjorde det en formiddag og kunne ved frokosten meddele, at den ide måtte afvises. Patienterne undrede sig over spørgsmålet, og oplysningerne kunne høres i venteværelset. Man planlagde så en anden strategi og havde ikke brugt en masse kræfter og tid på at indarbejde noget, der alligevel ikke ville komme til at fungere. Et andet eksempel var en PDSA om, at
6 746 LEDELSE OG ORGANISATION Fastholdelse Forandring fuldt indført Større test Lille test Fig. 3. Gennembrudsmetoden med flere PDSA-cirkler, der gradvist fører til indførelse og fastholdelse af forandringen i praksis. lægerne skulle afvise at tale med patienter, som ringede for at bestille en tid eller medicin i telefonkonsultationstiden. Lægerne frygtede, at den strategi ville skade forholdet til patienterne. En læge gennemførte en PDSA næste morgen, hvor hun til relevante patienter klart gav udtryk for, at det var uhensigtsmæssig brug af telefontiden. Hun spurgte samtidig, om det var i orden for patienten at få det at vide. Patienterne gav udtryk for, at det var helt i orden, og at de ikke var klar over, at de blot kunne tale med sekretæren i stedet. Herefter lavede man en ny PDSA, hvor alle lægerne prøvede det, og efter få dage var rutinerne i praksis ændret. Herefter fulgte naturligt PDSA-cirkler om tidsbestilling og receptfornyelser hos sekretærerne. En PDSA-cirkel er ikke et lille forskningsprojekt med dataindsamling etc. Det er overordentlig vigtigt, at man sørger for at betragte PDSA som et middel til at skabe en målrettet, overkommelig aktivitet. g skal vi understrege, at to elementer bør indgå: Der skal samles data, og der skal laves en skriftlig konklusion. Det skyldes, at man kan opleve, at nogle i praksis pludselig bliver i tvivl om, hvilken aftale man har indgået, og på hvilket grundlag den blev lavet. EFFEKTEN AF EN PDSA For mange er det vanskeligt at skulle lave så simple PDSA-cirkler som fx at se, om der er registreret rygestatus (Fig. 4). Vi har nævnt, at fordelen er, at man undgår at spilde tid på aktiviteter, som viser sig at være ubrugelige i den konkrete organisation. Samtidig sker der reelt det, at en helt simpel PDSA giver anledning til flere afledte spørgsmål og ideer til, hvordan man kommer videre. Implementering af fx en KOL-vejledning sker ikke efter et fastlagt mønster. Praksisserne er som udgangspunkt forskellige og har forskellige behov. Og arbejdet med at identificere de aktuelle
7 747 behov sker optimalt gennem en løbende proces og står ikke nødvendigvis klart for en praksis den dag, de beslutter at skabe forandring. Hvor er vores behov, vores svage og stærke sider? En anden effekt af simple og kontinuerlige PDSA-cirkler er, at der skabes gennembrud og dermed resultater på en måde, så ledelsen i en praksis løbende kan underbygge, at man er på rette vej, hvilket i sig selv skaber energi. Ved at have succeser er det muligt for alle i en praksis at stoppe op, se tilbage og tale sammen om, hvad det var for en proces, der skabte succesen. DESIGN AF ET FULDT GENNEMBRUDSPROJEKT Vi har i denne artikel valgt at fokusere på den forandringsledelse, der kan udføres i den enkelte praksis. Vi har også nævnt, at der, hvis modellen skal have størst effekt, bør satses på at benytte gennembrudsmetoden i dens fulde skala i et egentligt gennembrudsforløb for flere praksisser (Boks 1). Når man arbejder med den fuldstændige model, forventes ændringerne at være implementeret inden for 6 15 måneder, og optimalt deltager grupper a 3 5 personer i et projekt. I almen praksis vil grupperne typisk bestå af læger og personale fra samme praksis, og disse grupper kan fx indgå i en efteruddannelsesgruppe, som vælger at arbejde på et særligt emne. Inden projektet går i gang, er der en række forhold, der skal være på plads. Emnet for projektet vælges med omhu, og best practice (mål) beskrives. Samtidig Trin 1: (planlæg) Trin 2: (afprøv) Trin 3: (vurder) Trin 4: (aktion) Fokus for aktiviteten Hvad er det præcise fokus, som denne PDSA skal belyse? Er denne PDSA simpel nok i forhold til udbyttet? Husk KIS! Mål hvad vil vi opnå? Hvordan måler vi, hvad målet er, og hvornår har vi nået det (vores standard)? Slagplan Hvem skal involveres? Hvad skal de gøre? Hvornår og i hvor lang tid? Hvor registrerer man data? Data og dokumentation Hvordan kan man simpelt samle data om aktiviteten (indikator)? Gennemfør det planlagte kumenter med data, hvad der skete også problemer o.l. Analyser data og fortolk resultatet Sammenlign med det opsatte mål (standarden under trin 1) Sammenfat en konklusion for disse resultater Juster på basis af erfaringerne Nedskriv den samlede konklusion Indfør det evt. i praksis Forbered næste PDSA-cirkel Tabel 1. Gennembrudsmetodens forandringshjul/pdsa i korte træk (10). Vi har forklaret trin 1 detaljeret, idet en god begyndelse gør projektet halvt fuldendt.
8 748 LEDELSE OG ORGANISATION Vi skal blive bedre til at registrere rygestatus på patientkort. Vores patientkort skal forbedres. Registrerer vi rygestatus i konsultationen? Det skal fremgå af»patientkortet«. Næste PDSA: Registrere rygestatus på vores nye patientkort. Sygeplejersken gennemgår onsdagens patienter, ser om vi gør det på mindst 80% og hvordan. Vi registrerer ikke rygestatus systematisk og kun for rygerne har vi oplysninger. Kun 50% af de registrerede rygere havde det anført på patientkortet. Gennemgår onsdagens patienter med data om: rygestatus? 35 patienter, 10 med rygestatus, 25 uden. Kun for 5 fremgik rygestatus af»patientkortet«og kun for rygere. Fig. 4. Gennembrudsmetoden et eksempel. udpeges 1 2 facilitatorer for gennembrudsprojektet, og relevante eksperter inviteres til deltagelse i første netværksmøde. Endelig inviteres et antal praksisser til deltagelse i netværket, og de deltagende praksisser forbereder sig i samarbejde med facilitatorerne til projektfasen. Fordelen for de enkelte praksis er foruden netværksdannelsen og erfaringsudvekslingen, at den nødvendige faglighed er skaffet til netværket, og at koordineringen er sikret. Det gør, at praksis målrettet kan arbejde med forandring i egen praksis. I projektfasen på omkring seks måneder arbejder man i praksis med kvalitetsudvikling vha. PDSA-cirkler. I projektfasen indgår mindst tre netværksmøder adskilt af aktivitetsperioder. På netværksmøderne får deltagerne undervisning i metodens arbejdsredskaber og procesarbejde samt mulighed for at planlægge, hvilke indsatsområder de ønsker at arbejde med i aktivitetsperioderne. Deling af erfaringer mellem deltagerne er helt centralt på netværksmøderne, og den kan faciliteres med diverse pædagogiske kneb såsom posterudstilling, foredrag af deltagerne mv. Det er også muligt at oprette specifikke websider, hvor deltagerne deler erfaringer og kan holde sig opdateret. For at sikre aktiviteten og opsamlingen af viden, anbefaler man, at praksisserne fører logbog over deres aktiviteter. Hvordan du kommer i gang med gennembrudsmetoden Selvom den fulde model ikke er til rådighed, vil det umiddelbart være muligt for den enkelte praksis at indarbejde PDSAcirkler som den praktiske teknik, de benytter til at skabe forandring. Det kræver dog, at en eller flere fra praksis kender til metoden og tager ledelsesansvar for at rulle den ud. Til gengæld kan man genbruge den erfaring, som man høster ved at sætte sig grundigt ind i metoden, hver gang praksis fremover ønsker at skabe såvel små som store forandringer. Som tidligere beskrevet er implementeringen af det fulde gennembrudsforløb den mest effektive måde at sikre gennembrud på. Det vil imidlertid kræve, at man udvikler og understøtter en organisation,
9 749 der har gennembrudsmetoden som hyldevare. På samme måde som man i dag understøtter andre udviklingsinitiativer i almen praksis i de enkelte regioner. Perspektiv Gennembrudsmetoden er ikke et tilbud til almen praksis, som det er nu. Der har været gjort enkelte forsøg i dansk almen praksis. Der mangler dog en systematisk evaluering af, om metoden kan bringes i anvendes mere generelt, og om gennembrudsmetoden er bedre end andre metoder til at skabe udvikling og forandring i praksis. Gennembrudsmetoden skal ikke ses som et alternativ til andre initiativer på kvalitetsudviklingsområdet. Langt de fleste kvalitetsudviklingsprojekter indeholder en række elementer, der kan være med til at iværksætte en forandring i praksis. Her vil gennembrudsmetoden kunne være det instrument, der netop giver praksis mulighed for at skabe en reel forandring i den kliniske hverdag på en måde, så man i praksis oplever det som relevant, overkommeligt og succesfuldt. Dette element mangler i øjeblikket i en række af de etablerede modeller for udvikling i almen praksis. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. LITTERATUR 1. Cranney M, Warren E, Barton S et al. Why do GPs not implement evidence-based guidelines? Fam Pract 2001;18: Miller WL, McDaniel RR Jr., Crabtree BF et al. Practice jazz: understanding variation in family practices using complexity science. J Fam Pract 2001;50: Grol R. Personal paper. Beliefs and evidence in changing clinical practice. BMJ 1997;315: Wilson T, Berwick DM, Cleary PD. What do collaborative improvement projects do? Jt Comm J Qual Saf 2003;29: Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og - definitioner. Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Davis DA, Thomson MA, Oxman AD et al. Changing physician performance. JAMA 1995;274: Shortell SM, Bennett CL, Byck GR. Assessing the impact of continuous quality improvement on clinical practice: what it will take to accelerate progress. Milbank Q 1998;76:510, The Breakthrough Series. IHI s Collaborative Model for Achieving Breakthrough Improvement. (2. juli 2009). 9. Ovretveit J, Bate P, Cleary P et al. Quality collaboratives: lessons from research. Qual Saf Health Care 2002;11: Alemi F, Moore S, Headrick L et al. Rapid improvement teams. Jt Comm J Qual Improv 1998;24:
DATAFANGST OG DATASIKKERHED
Store Praksisdag 28. januar 2014 DATAFANGST OG DATASIKKERHED Kvalitets udvikling - hvorfor er det svært? Struktur Registrering, journal, indkaldelse, personale, Proces Huske hvornår og hvad Resultater
Læs merePDSA-cirklen som implementeringsredskab
Overordnet præsentation I forandringsarbejde anvendes PDSA-cirklen til afprøvning og implementering af konkrete ideer og forandringstiltag på praksis niveau. At gennemføre test i små-skala er en let tilgængelig
Læs mereErfaringerne fra Enghaven og hjemmeplejen, Ringkøbing Skjern. Oplæg til FagMed d. 25.03.2014
Erfaringerne fra Enghaven og hjemmeplejen, Ringkøbing Skjern Oplæg til FagMed d. 25.03.2014 Dagens program Erfaringerne Samarbejde, trivsel og arbejdet med udfordrende borgere (30 min.) Resultater og positive
Læs mereForbedringsmodellen - Kom godt i gang med afprøvninger
Forbedringsmodellen - Kom godt i gang med afprøvninger Josefine Krøyer Projektleder i Sikker Psykiatri, Region Sjælland Rikke vb Hollesen, Improvement Advisor, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Læringsmål
Læs mereKvalitetsudviklingsprojekt
Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...
Læs merebidrager med Forbedringsmodellen PDSA-cirklen cirklen. Ved Side 1
Overordnet præsentation I forandringsarbejde anvendes PDSA-cirklen til afprøvning og implementering af konkrete ideer og forandringstiltag på praksis niveau.. At gennemføre test i små-skala er en let tilgængelig
Læs mereImplementering. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3. www.socialkvalitetsmodel.dk
Implementering Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3 www.socialkvalitetsmodel.dk Planlægge Hvordan nås kvalitetsmålet? Handle På baggrund af kvalitetsovervågning iværksættes
Læs mereImplementering. Center for Kvalitetsudvikling
Implementering Britta Ravn, kontorchef Lea Nørgaard Bek, projektleder Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland www.cfk.rm.dk Center for Kvalitetsudvikling Etableret i januar 2007 Et videns- og
Læs mereHvordan vi har arbejdet med kvalitetsrapporten for KOL
Hvordan vi har arbejdet med kvalitetsrapporten for KOL Praktiserende læge Henrik K. Laustrup Lægerne JB Winsløwsvej 5000 Odense Hvordan vi har arbejdet med kvalitetsrapporten for KOL 4-mands bypraksis,
Læs mereDigital ledelse som disciplin
Digital ledelse som disciplin Temadage om digital ledelse Mandag d. 5. oktober 2015 Troels Andersen tan@cedi.dk Agenda Første bud på en definition Forståelsesramme og opmærksomhedspunkter Fra idé til virkelighed
Læs mereMetoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet. Version 1, oktober 2013
Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1, oktober 2013 Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1, oktober 2013 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR
Læs mereSkal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital
Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver
Læs mereImplementering Modul Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark
Implementering Modul 13 1 Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark Formål med undervisningen At reflektere over muligheder og barrierer for implementering af udviklings- og forskningsresultater indenfor
Læs mereMERE LIV I GAMLES HVERDAG? Praksis er en guldgrube af viden. Knud Ramian VEGA-netværket Dansk Gerontologisk Institut
MERE LIV I GAMLES HVERDAG? Praksis er en guldgrube af viden Knud Ramian VEGA-netværket Dansk Gerontologisk Institut INDHOLD To forsøg i projektet Projekterne i stikord VEGA-Vejen: Udvikling af kvaliteter
Læs mereProjektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C
Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Projektoversigt Tlf.: 89 42 60 10 Fax: 86 12 47 88 fe.aarhus@alm.au.dk www.alm.au.dk/fe Oktober
Læs merePatientsikkert Sygehus. Model for improvement, data facillitering og patientinddragelse. - udvikler klinisk praksis og faglig stolthed
Patientsikkert Sygehus Model for improvement, data facillitering og patientinddragelse - udvikler klinisk praksis og faglig stolthed 2 Jørgen 57 år Amalie 77 år Thomas 31 år Karen 73 år 16% færre dør -
Læs mereHvordan forbedrer vi i fællesskab sundhedsvæsenet? Rikke von Benzon Hollesen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Improvement advisor & coach
Hvordan forbedrer vi i fællesskab sundhedsvæsenet? Rikke von Benzon Hollesen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Improvement advisor & coach Agenda 1. Hvordan forbedrer vi kvalitet og patientsikkerhed i
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Standardprogram - Trin for trin
Standardprogram - Trin for trin Standardprogrammet: Denne folder henvender sig til regionale og kommunale, sociale tilbud, der påbegynder arbejdet med standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.
Læs mereAfprøvninger med Plan- Do-Study-Act cirkler
Afprøvninger med Plan- Do-Study-Act cirkler Forbedringsmodellen Hvad ønsker vi at opnå? Hvornår ved vi, at en forandring er en forbedring? Hvilke forandringer kan iværksættes for at skabe forbedringer?
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereDet store overblik. Hundrede år med kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj, overlæge, DIT. Diagnostisk Center, Rigshospitalet
Det store overblik Hundrede år med kvalitetsudvikling Jacob Anhøj, overlæge, DIT Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Noget om resultatstyring Eliminate management by numbers and goals. Instead, substitute
Læs merePatientsikkert AUH. Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken. Jesper Buchholdt Gjørup
Patientsikkert AUH Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken Jesper Buchholdt Gjørup CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Læs mereAkkreditering almen praksis
Akkreditering almen praksis PILOTTEST I 26 PRAKSIS I DANMARK FORÅR 2012 1 Supplerende til uddannelsesdagen maj 2014 Lene Unnerup Hvad er kvalitet? Hvordan ved I, om I har udført jeres arbejde godt, dvs.
Læs mereFremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard
Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på
Læs mereForbedringsmodellen PDSA værksted
Forbedringsmodellen PDSA værksted LS I d. 8/2 kl. 9:15-11:15 (samt 11:15-13:45) Søren Schousboe Laursen, Hospitalsenheden Horsens Pernille Bechlund, Frederiksberg Kommune Bodil Andersen, Dansk Selskab
Læs mereCenter for kliniske retningslinjer
Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk
Læs mereImplementering og effekt af kliniske retningslinjer
Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut
Læs mereEr implementering mulig, hvis patienter eller brugere ikke involveres i implementeringsprocessen?
Er implementering mulig, hvis patienter eller brugere ikke involveres i implementeringsprocessen? Rene Buch Nielsen, Specialkonsulent, IA, antropolog DEFACTUM, Koncern Kvalitet, Region Midtjylland www.defactum.dk
Læs mereBroen til Bedre Sundhed PRÆSENTATION. Region Sjælland
Broen til Bedre Sundhed BROEN TIL BEDRE SUNDHED PRÆSENTATION Region Sjælland BROEN TIL BEDRE SUNDHED INTERVENTION Velkommen til Broen til Bedre Sundhed! Et unikt udviklingsprogram med aktiviteter indenfor
Læs mereProjekt - Håndtering af psykisk arbejdsmiljø i ledelsessystemer
Projekt - Håndtering af psykisk arbejdsmiljø i er Hans Jørgen Limborg - Teamarbejdsliv Bureau Veritas Konventum Finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden Certificeringsudvalget indgår som følgegruppe
Læs mereGennembrudsmetoden - en ny kvalitetsudviklingsmetode i Danmark
Gennembrudsmetoden - en ny kvalitetsudviklingsmetode i Danmark Kvalitetstræf 7.-8. oktober 2005 Lea Nørgaard Bek lnb@ag.aaa.dk Proceskonsulent Videnscenter Gennembrud Videnscenter Gennembrud hvem er vi?
Læs mereHvordan fremmer vi god implementering?
Hvordan fremmer vi god implementering? Et arbejdsredskab for implementeringsgrupper, team og ledelse Workshop Årsmøde 2013 Dansk Implementeringsnetværk Fredericia Helle Høgh, Christiane Petersen, CFK-Folkesundhed
Læs mereGennembrudsprojektet. Kort protokol: Gennembrudsmetoden implementering af nye retningslinjer for hjertesvigt i almen praksis i Region Syddanmark
Gennembrudsprojektet Kort protokol: Gennembrudsmetoden implementering af nye retningslinjer for hjertesvigt i almen i Region Syddanmark Betina Eskesen, Marianne Rosendal og John Banke Praksisenheden Kolding,
Læs mereFORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING
AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det
Læs mereForbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi og sepsispakken
Patientsikkert AUH Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi og sepsispakken Jesper Buchholdt Gjørup CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Dagens menu 1. Hvad er forbedringsmodellen?
Læs mereMetoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet
Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1, oktober 2013 Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1. oktober 2013 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR
Læs mereBlok 2: Hvordan opbygges et kollaborativ
Blok 2: Hvordan opbygges et kollaborativ 11.00 12.30 Operationalisering af et kollaborativ Har en defineret start og slutdato ( normalt 6-18 mdr.) Deltagerne er xx antal i teams på forskellig niveau og
Læs mereSystem og kompetanse hvordan har de gjort det i Danmark. Allmennmedisinsk forskning ut av skyggen
System og kompetanse hvordan har de gjort det i Danmark System og kompetanse hvordan har de gjort det i Danmark Status 2009, Danmark Historien kort Ud af skyggen? Take home message Take-home message Forskningsenheder!!
Læs mereForløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen
Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet
Læs mereHR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
Læs mereSygeplejefaglige projekter
Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker
Læs mereÅben Dialog. Afprøvning og dokumentation af Åben Dialog som metode
Åben Dialog Afprøvning og dokumentation af Åben Dialog som metode Baggrund Psykiatriudvalget har i deres rapport blandt andet fokus på Åben Dialog KL og Socialministeriet havde fokus på Åben Dialog 19
Læs mereKvalitetsniveauet i SUF er beskrevet i politikker, kvalitetsstandarder og retningsgivende dokumenter:
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng Bilag 1 Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Kvalitetsstrategi for plejecentre Sundheds- og Omsorgsforvaltningens (SUF)
Læs mereForbedringsmodellen test og implementering af forbedringer
Forbedringsmodellen test og implementering af forbedringer Oplægsholder: Tina Lynge og Vibeke Rischel!"##$%& P(&"$)& *+,- Hvorfor sker der ingen forandring? Every system is perfectly designed to achieve
Læs mereSystematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel
Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig
Læs mereHvorfor nu al den snak om innova1on?
PÆDAGOGISK DAG SOCIAL & SUNDHEDSSKOLEN 21. april 2010 Hvorfor nu al den snak om innova1on? "Enhver idiot, der nogensinde har taget et brusebad, har også fået en idé". Innova1on handler om hvordan man får
Læs mereAfdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen
Afdelingen for Kvalitet & Forskning v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen Fremtidige udfordringer Studier fra USA og Holland viser at 30% - 40% af patienterne ikke modtager behandling, der er baseret på
Læs mere13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter?
12:30-13:00 Frokost 13:00-13:10 Velkommen Ane Friis Bendix, formand for koordinationsgruppen for (TFE) 13:10-13:30 TFE og TVÆRS-Puljen Carsten Hendriksen, forskningsleder i TFE 13:30-13:45 Oversigt over
Læs mereVÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet
Læs mereSystem of Profound Knowledge Hvad kan vi lære om hvordan vi skaber endnu mere fremdrift i forbedringsarbejdet gennem denne linse?
System of Profound Knowledge Hvad kan vi lære om hvordan vi skaber endnu mere fremdrift i forbedringsarbejdet gennem denne linse? Læringsmål Efter sessionen har du fået indsigt i: Næste relevante skridt
Læs mereDatafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling
Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling Praktiserende læge Henrik Krabbe Laustrup Sygeplejerske Anne Knudsen Lægesekretær / Farmakonom Mai-Britt Sølvhviid Lægerne JB Winsløws Vej,
Læs mereResultataftale 2013 for Sygeplejen
Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,
Læs mereUdvikling af det gode måltid i praksis via medarbejderdreven innovation Underviserkonference Nyborg Strand 17.8.2011
Udvikling af det gode måltid i praksis via medarbejderdreven innovation Underviserkonference Nyborg Strand 17.8.2011 Birgitte Højlund ergoterapeut master i Adult Education og HR development b.hoejlund@live.dk
Læs mereAktiv anvendelse af PRO data ved udredning af patienter med lænderygsmerter
Aktiv anvendelse af PRO data ved udredning af patienter med lænderygsmerter Ibsen C, Schiøttz-Christensen B, Nielsen CV, Hørder M, Maribo T. PRO-seminar mandag den 16. april 2018 PRO i Danmark Charlotte
Læs mereMODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
MODULBESKRIVELSE Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle
Læs mereB A R N E T S K U F F E R T
BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereSygepleje, ergoterapi og fysioterapi
Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af
Læs merePraktisk forbedringsarbejde Introduktion til forbedringsmodellen. Tina Lynge Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Praktisk forbedringsarbejde Introduktion til forbedringsmodellen Tina Lynge Hvem er vi og hvordan arbejder vi? blev stiftet december 2001 med det formål at fungere som organisatorisk ramme for arbejdet
Læs mereLIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD
LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD Salon om deltagelse i samfundet og oplevelse af sundhed Konferencen om lighed i sundhed Region Midtjylland Den 29. september 2016 v. Anna Paldam Folker, senior
Læs mereSeptember 2009 Årgang 2 Nummer 3
September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital
Læs mereAudit beskrivelser for MUT
3-5-1 V01 3-5-1 V02 3-5-1 V03 3-5-1 V04 3-5-1 V05 3-5-1 V06 3-5-1 V07 Er alle opgaver og for hvert element taget stilling til, hvor stor variation der må være under udførelsen? Punktet er opfyldt, hvis
Læs mereDSKS Årsmøde Center for Kvalitet, Region Syddanmark, Middelfart 1/10/09
Center for Kvalitet, Region Syddanmark, Middelfart www.centerforkvalitet.dk. 1 Citat: De nuværende systemer kan ikke længere klare udfordringerne. At arbejde hårdere formår det ikke! Men at ændre systemerne
Læs mereMETODER. til intern videndeling. - dokument til download
METODER til intern videndeling - dokument til download VIDENDELING HVORFOR NU DET? Om forskellen på information og viden kan der siges meget. Ganske kort er én definition at viden er information som fører
Læs mereSIP - Baggrund og formål
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 07.04.11 SIP - Baggrund og formål Indledning Velkommen til de Sociale Indikatorprogrammer
Læs mereDagens program og Forbedringsmodellens effekt
Dagens program og Forbedringsmodellens effekt 1 Dagens program og Forbedringsmodellens effekt Håndbog i kvalitetsforbedring bygger på Forbedringsmodellen = PDSA-modellen 2 Dagens program og Forbedringsmodellens
Læs mereKAN EVIDENSEN BRUGES
KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret
Læs mereTeam i almen praksis. Heidi Bøgelund Frederiksen Etnolog, Ph.D. og koordinator for Team Sydpol
Team i almen praksis Heidi Bøgelund Frederiksen Etnolog, Ph.D. og koordinator for Team Sydpol Hvad betyder TEAM? Team Etymologisk er team oprindeligt en betegnelse for en flok (træk) dyr der arbejdede
Læs mereIDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE
IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610
Læs mereaf det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide
fokus på udvikling, dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde SMTTe-modellen - en praksis guide Forord I Odense kommune finder vi det væsentligt at sikre en høj kvalitet i de forskellige pædagogiske
Læs mereBrugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København
Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,
Læs mereRapporter for alle. Af Kim Rønhof
Rapporter for alle Eksempel p : Benzodiazepiner p Af Kim Rønhof Trin 1 Data indsamling Trin 2 Data analyse y ogg Trin 3 Tanker om ændringer Payload y Implementering p g af ændringer g De tre/fire trin
Læs mereLEDER-TOVHOLDERTRÆF 22/1 16
LEDER-TOVHOLDERTRÆF 22/1 16 Dagtilbud Holbæk VELKOMMEN OGSÅ TIL NYE TOVEHOLDERE AL 2016 NU SKAL VI SIKRE EN GOD FÆLLES OPSTART OG REALISTISK PLANLÆGNING AF AL I 2016 Fordi vi har lært hvad der er udfordrende:
Læs mereKan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod?
Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod? DSKS s Årsmøde 9. januar 2009, Hotel Nyborg Strand Cand.scient.pol.,
Læs mereNærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009
Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Workshop: Ledelsesrummet - I spidsen for forandringer Ledelsesrummet er tænkt som et tilbud til lederne af de arbejdspladser, som deltager i projekt
Læs mereNordsjællands Hospital. Workshop 5. Sikker medicinering
Nordsjællands Hospital Workshop 5 Sikker medicinering Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 1 Nordsjællands Hospital Program for i dag Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)
Læs mereMeget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England
Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Effektiv strategi for kort rådgivning med baggrund i den nyeste teori og best practice fra England Implementeres blandt GP *) Engelsk nationalt koncept : VBA
Læs mereNotat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse
Notat Til Styregruppen for Kvalitet Projektbeskrivelse - Implementering af kliniske retningslinjer på diagnoser i den vederlagsfrie ordning: Pilottest af implementeringsmetoder 1. Baggrund Som det fremgår
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune
Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede
Læs mereFORNYELSE I FÆLLESSKAB. -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET
FORNYELSE I FÆLLESSKAB -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET FORNYELSE I FÆLLESSKAB OVERBLIK OVER TRIN OG VÆRKTØJER TRIN FORMÅL VÆRKTØJER Kulturtermometer Finde frem til hvilken
Læs mereDSKB s Generalforsamling. Vision og strategi 24. Maj 2011
DSKB s Generalforsamling Vision og strategi 24. Maj 2011 Policydokumentet Indholdet var stadigt aktuelt Trængte til en opdatering Hvordan skulle vi komme videre? Og hvad betyder specialerapporten for specialet
Læs mereRESULTATER FOR PATIENTEN I ET SAMLET FORLØB PÅ TVÆRS AF SEKTORER HVILKE DATA MANGLER VI?
RESULTATER FOR PATIENTEN I ET SAMLET FORLØB PÅ TVÆRS AF SEKTORER HVILKE DATA MANGLER VI? Mogens Hørder Forskningsenheden for Brugerperspektiver Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet
Læs mereADHD-inkluderende klubber
ADHD-inkluderende klubber Projektet er støttet af Social- og Integrationsministeriet ADHD-inkluderende klubber Inklusion i børnehøjde Af Thuy Dung Le, udviklingskonsulent, ADHD-foreningen Inklusion er
Læs mereInnovationens Syv Cirkler
Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for
Læs mereOmsætning af FIT fra manualer til praksis erfaringer fra voksenområdet i Københavns Kommune
Omsætning af FIT fra manualer til praksis erfaringer fra voksenområdet i Københavns Kommune Fra manualer til praksis Socialpædagogisk bostøtte? Vores vej ind i FIT 2011/12 Første møde med FIT Pionerer
Læs mereMilepæle på kronikerområdet de seneste 10 år
Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten
Læs mereDen strategisk platform
DSKSs årsmøde, Nyborg Strand 11.01.13 Workshop-tema: Hvordan styrke vi evidensen bag nationale mål for kvalitet og patientsikkerhed Den strategisk platform Editorial Is quality of care improving in the
Læs mereGenerelle lederkompetencer mellemledere
Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mere1. april Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Hvem er vi? Kort præsentation af deltagere. Simon Schytte-Hansen. Lone Staun Poulsen
Den Danske Kvalitetsmodel 1 Hvem er vi? Simon Schytte-Hansen Lone Staun Poulsen 2 Kort præsentation af deltagere Navn Apotek Hvad er din funktion og erfaring på apoteket i forhold til kvalitetsarbejdet?
Læs mereAnerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis
Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereSkole med vilje En højtpræsterende og skabende skole
Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole SMTTE-Modellen SMTTE - modellen har sit udgangspunkt i Pædagogisk Center i Kristiansand i Norge, og er i Danmark bl.a. beskrevet af Frode Boye Andersen
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereBørnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk
Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager
Læs mereModulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet
Læs mereImplementering af et forløbsprogram (Vestegnsprojektet)
Implementering af et forløbsprogram (Vestegnsprojektet) Årsmøde i DSKS 15 januar 2010 Praktiserende læge Lars Rytter, Albertslund Sundhedschef John Sørensen, Tåstrup kommune Udviklingschef Dorte Jeppesen,
Læs mereHvordan ser de praktiserende læger på implementering og monitorering af kliniske retningslinjer?
Hvordan ser de praktiserende læger på implementering og monitorering af kliniske retningslinjer? LIF D. 3/9 2014 Thomas Drivsholm praktiserende læge, ph.d. og lektor ved Afdeling for Almen Medicin, Institut
Læs mereCancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis
Cancer i Praksis Strategi for udvikling 2012-2014 En del af virksomhedsgrundlaget i Nære Sundhedstilbud, Kvalitet og Lægemidler Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i praksis
Læs mereKL s Handicap og Psykiatrikonference 22. november 2010
Digitalisering af handicap- og udsatte voksneområdet. KL s Handicap og Psykiatrikonference 22. november 2010 Indhold 1. Kort om behovet for projektet 2. Præsentation af DHUV projektet 1. Formål med metoden
Læs mere