Gennembrudsmetoden: en metode til at skabe forandring og kvalitetsudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gennembrudsmetoden: en metode til at skabe forandring og kvalitetsudvikling"

Transkript

1 741 Gennembrudsmetoden: en metode til at skabe forandring og kvalitetsudvikling Marianne Rosendal & Peter Vedsted I almen praksis som i det øvrige sundhedsvæsen er der et vedvarende behov for implementering af nye udrednings- og behandlingstiltag, organisationsreformer og strategier til at opnå særlige mål. Rammerne for vores kliniske arbejde er konstant under forandring, og behovet for at sikre en god ledelse af implementering, kvalitetssikring og -udvikling i de enkelte praksis trænger sig for alvor på. BIOGRAFI: Marianne Rosendal er praktiserende læge, ph.d. og seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus. Peter Vedsted er læge, ph.d. og seniorforsker samme sted. MARIANNE ROSENDALS ADRESSE: Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, Vennelyst Boulevard 6, 8000 Århus C. Der har i de seneste år været såvel decentrale som centrale initiativer til at udvikle kvaliteten i almen praksis. De fleste vil kende til fx DSAM s kliniske vejledninger, diagnoseklassifikation ved brug af ICPC (International Classification of Primary Care), DanPEP (Danske Patienter Evaluerer Praksis) og APO (Audit Projekt Odense). Alle initiativer, som mange praktiserende læger tager aktivt del i ud fra den forudsætning, at det bidrager til vigtige forandringer i praksis. Alligevel står flertallet af praktiserende læger tilbage og spørger sig selv: Hvordan er det lige, vi får den nye viden omsat og indarbejdet i daglig praksis? Og hvordan ved vi, at vi reelt har skabt en forandring, som også kommer patienterne, fagligheden og organisationen til gode? Almindeligvis arbejder vi ud fra en simpel problemorienteret tilgang. Når fx en klinisk vejledning skal implementeres i dagligdagen, udsendes den, og man antager, at modtageren læser den og derefter omsætter den til klinisk praksis. Altså at den enkelte praktiserende læge ser, hvilke ændringer der skal til, og hvordan det løses. Af flere grunde lykkes denne implementering sjældent, og vi ved i dag, at evidensbaseret viden ikke uden videre integreres i den kliniske hverdag (1). En almen lægepraksis kan betragtes

2 742 LEDELSE OG ORGANISATION I en firelægepraksis med to sygeplejersker og en sekretær har lægerne fået en ny KOLvejledning ind ad døren. Tidligere deltog to af lægerne i en audit om KOL, hvor de fik megen inspiration til, hvad man kunne gøre bedre og anderledes. Der var et spændende opfølgningsmøde, men det lykkedes kun at få snakket lidt om rygestop og ICPC-kodning af KOL hjemme i praksis. Over det fælles frokostbord taler alle i praksis nu om den nye KOL-vejledning. Alle har en fornemmelse af, at patienterne kan behandles bedre, og at det kan gøres smartere. En af sygeplejerskerne har tidligere sagt, at hun gerne vil tage mere del i indsatsen og hun vil gerne være rygestopvejleder. Der er god vilje, en tro på at kunne gøre en forskel og et ønske om at optimere kvaliteten omkring KOLpatienter. Denne gang vælger en af lægerne at benytte en bestemt ledelsesmetode til at få implementeret forandring i praksis. Hvorfor lykkes det nu pludseligt at skabe hurtige forandringer i praksis? Illustrerende case I som et komplekst adaptivt system (2), hvor mange forhold spiller ind på muligheden for at skabe forandring (3). Det gælder strukturen, hvor der måske skal ske ændringer i registrering, journalførelse, personale, kompetencer etc. Dernæst er der processer, som skal ændres i forhold til at indkalde patienter, opsætte planer, huske hvornår og hvad etc. Dette for at opnå det ultimative krav om, at resultaterne også forbedres med fald i patienternes HbA 1c, kolesterol og blodtryk samt stigning i patientevaluering etc. Som det fremgår heraf, er det ikke tilstrækkeligt blot at se på forandringer i de faglige ydelser, der fordres samtidige ændringer i organisationen (4), og inddragelse af patientperspektivet (5). Man er således nødt til at tage højde for specifikke forhold i den enkelte praksis og aktivere deltagerne i forandringsprocessen (6). I øvrigt handler forandring ikke alene om at indføre nye kliniske procedurer, men involverer også sociale, psykologiske og emotionelle aspekter i praksis. Indsatsen internt i praksis påvirkes også af de ydre rammer for hele praksisområdet (fx honoreringssystemer og itfaciliteter), og endelig er det ikke kun initieringen af forandringsprocessen, der er afgørende. Det er i høj grad lige så vigtigt, at de opnåede ændringer fastholdes og evalueres (Boks 1). Ud over at have fokus på disse forhold skal man som leder også være opmærksom på, at det er næsten umuligt at overvinde barrierer som værdier, normer, modvilje, konkurrerende prioriteter mv., uden at det sker med små afprøvende skridt. På den måde får organisationen mulighed for at adaptere og anerkende det nye. Det er en fordel med åbenhed, samarbejde, teamwork og det at kunne lære af egne og andres fejl. Endelig er det vigtigt, at forandringsprocessen faciliteres i hele praksis (7), og at alle oplever udvikling som et gode og en mulighed frem for som en kontrolforanstaltning og tidsrøver. Tiltag skal fokusere på et område, som er vigtigt for hele praksis (relevans og enighed). Interventionen skal være klart formuleret. Praksis skal være klar til ændring og have forberedt sig (lederskab, netværk, informationssystemer). Der skal være et bidragende/understøttende eksternt miljø (regulering, betaling, konkurrencemæssigt). Boks 1. Hvordan forandring i praksis understøttes.

3 743 Gennembrudsmetoden egner sig til små organisationer og tager udgangspunkt i at forandring kræver ledelse i et miljø, hvor hele organisationen tager del, og hvor udviklingen sker trinvis. Et af de grundlæggende og gennemgående principper er KIS (keep it simple). Foto: Thyra Hilden. Meget forenklet kan man sige, at forandring i en mindre organisation grundlæggende kræver at: Det skal være overkommeligt. Det skal give mening. Det skal give resultater. En metode, som tager højde for mange af de nævnte forhold er gennembrudsmetoden. Gennembrudsmetoden egner sig til små organisationer og tager udgangspunkt i, at forandring kræver ledelse i et miljø, hvor hele organisationen tager del, og hvor udviklingen sker trinvis. Et af de grundlæggende og gennemgående principper er KIS (keep it simple). Netop ved at sætte sig et simpelt, klart mål har man mulighed for at sikre, at et kvalitetsudviklingsinitiativ i sidste ende bliver en succes og dermed giver ny energi til yderligere aktivitet. I denne artikel vil vi introducere gennembrudsmetoden og primært fokusere på den del, som udspiller sig i den enkelte praksis. Den overordnede systematik i et»gennembrudsforløb«gennemgås ikke i detaljer. Generelt om gennembrudsmetoden Gennembrudsmetoden er den danske betegnelse for breakthrough method og rapid cycle. I Danmark er der fx inden for psykiatriområdet blevet arbejdet systematisk med metoden (www.videnscentergennembrud.dk). Metoden blev udviklet af The Institute of Healthcare Improvement (IHI) i Boston, USA, i 1995 og blev lanceret som The Breakthrough Series Collaborative Method (8). Metoden har i sin oprindelige form især været brugt til forandringsprojekter i sekundærsektoren i USA, Holland, England, Australien, Sverige og Norge (9).

4 744 LEDELSE OG ORGANISATION Rekrutter deltagere Vælg emne for projekt Information Saml eksperter Udvikl rammer og forandringer Opstart A S P D A S P D OM1 OM2 AP1 AP2 AP3 OM = opsamlingsmøder AP = aktivitetsperiode A S P D Formidling Fig. 1. Den overordnede struktur af et forløb med gennembrudsmetoden Vi har i vores arbejde med metoden og i beskrivelsen nedenfor skabt en forenklet model, der er adapteret til dansk almen praksis. Den mest effektive måde at benytte gennembrudsmetoden på i et sundhedsvæsen er ved at benytte den fuldstændige model med et netværk af praksis, løbende møder og»hjemmearbejde«i praksis alt sammen understøttet af en facilitator. Et gennembrudsforløb består her af en forberedelsesfase og en projektfase (Fig. 1). En eller flere facilitatorer er i forberedelsesfasen ansvarlige for at samle nødvendig viden om emnet og formidle faglig ekspertise på området, så hver enkelt praksis ikke skal»opfinde det varme vand«. Efterfølgende sikrer facilitatorerne desuden rammerne for, at praksisser kan mødes og udveksle information og erfaringer. Løbende udveksling af viden og erfaringer mellem de praksis, der arbejder med samme problemstilling, er et af kerneelementerne i metoden, hvor etablering af et netværk af praksisser omkring et givent emne er udviklende og frugtbart. Denne del af gennembrudsforløbets organisation er typisk noget, man kunne tilbyde som en»hyldevare«til almen praksis fx i en region. Den del af gennembrudsmetoden, som udgøres af projektfasen i de enkelte praksisser bringer selve forandringsmaskinen i anvendelse ude i praksis: den simple Fig. 2. Forandringshjulet/PDSA-cirklen: (planlæg) (afprøv) (vurder) (aktion).

5 745 PDSA-cirkel eller rapid cycle på dansk: forandringshjulet. Det er denne del, der er fokus for resten af artiklen. Forandringshjulet: PDSA-cirklen PDSA-cirklen er den del af gennembrudsmetoden, som køres af praksis selv og er instrumentet til dels at afprøve, om forandringen skal og kan laves, dels om den kan skabe forbedrede resultater. I PDSAcirklen tilpasses viden om best practice til de forhold, der gør sig gældende i den enkelte praksis. PDSA er en forkortelse for de fire faser, der indgår i cirklen (Fig. 2): (planlæg) (afprøv) (vurder) (aktion). Ideen er, at cirklen startes med et helt simpelt, overskueligt»projekt«, som danner basis for, om man skal gå videre, og hvad man skal gå videre med. Gradvist udvides der til større dele af forandringsprocessen for efter flere cirkler at nå i mål og fastholde ændringen (Fig. 3). Med PDSA-cirkler skaber man altså sine konkrete forandringer i dagligdagen (illustrerende case II) (Fig 4). Indholdet af en PDSA-cirkel I Tabel 1 har vi i detaljer vist indholdet af de enkelte dele af PDSA-cirklen. Det er især vigtigt, at planlægningen er god og simpel, og at man ikke fristes til at klare for stor en cirkel på en gang. For det første kan det gøre det uoverkommeligt, og for det andet kan man risikere at have spildt tid, hvis en del af aktiviteten ikke fungerer. I førnævnte praksis vil man optimere indsatsen for KOL. I stedet for at søge at implementere den nye KOL-vejledning som en helhed, tager en af lægerne ledelse i at skabe forandring ved at bruge gennembrudsmetoden. Over det fælles frokostbord introducerer læge A ideen og understreger, at det skal være helt simpelt, og at de altid kan stoppe og gøre noget andet. Sygeplejersken, der gerne vil tage mere del i KOL-indsatsen, spørger om man i praksis ved, hvor mange KOL-patienter, der er, og om det bliver registeret, om de er rygere og har fået lavet spirometri. De enes om, at det kunne være godt ikke kun for KOLpatienter, men for alle at der på patientkortet blev registeret rygestatus med dato. Sygeplejersken vil gennemgå onsdagens patienter og se på den aktuelle registrering af rygere. Dette bliver praksis første PDSA-cirkel, som er illustreret i Fig. 4. Det kan virke alt for simpelt at indlede et så omfangsrigt udviklingsarbejde med dette, men det giver mening, er overkommeligt og resultatet præsenteres ved næste dags frokost. Illustrerende case II Et eksempel er fra en praksis, hvor man ønskede, at der for alle patienter skulle registreres rygestatus. I fællesskab planlagde man at afprøve, at sekretæren spurgte alle, der kom til en konsultation, om deres rygevaner, hvis det ikke allerede var registreret på journalforsiden. Sekretæren gjorde det en formiddag og kunne ved frokosten meddele, at den ide måtte afvises. Patienterne undrede sig over spørgsmålet, og oplysningerne kunne høres i venteværelset. Man planlagde så en anden strategi og havde ikke brugt en masse kræfter og tid på at indarbejde noget, der alligevel ikke ville komme til at fungere. Et andet eksempel var en PDSA om, at

6 746 LEDELSE OG ORGANISATION Fastholdelse Forandring fuldt indført Større test Lille test Fig. 3. Gennembrudsmetoden med flere PDSA-cirkler, der gradvist fører til indførelse og fastholdelse af forandringen i praksis. lægerne skulle afvise at tale med patienter, som ringede for at bestille en tid eller medicin i telefonkonsultationstiden. Lægerne frygtede, at den strategi ville skade forholdet til patienterne. En læge gennemførte en PDSA næste morgen, hvor hun til relevante patienter klart gav udtryk for, at det var uhensigtsmæssig brug af telefontiden. Hun spurgte samtidig, om det var i orden for patienten at få det at vide. Patienterne gav udtryk for, at det var helt i orden, og at de ikke var klar over, at de blot kunne tale med sekretæren i stedet. Herefter lavede man en ny PDSA, hvor alle lægerne prøvede det, og efter få dage var rutinerne i praksis ændret. Herefter fulgte naturligt PDSA-cirkler om tidsbestilling og receptfornyelser hos sekretærerne. En PDSA-cirkel er ikke et lille forskningsprojekt med dataindsamling etc. Det er overordentlig vigtigt, at man sørger for at betragte PDSA som et middel til at skabe en målrettet, overkommelig aktivitet. g skal vi understrege, at to elementer bør indgå: Der skal samles data, og der skal laves en skriftlig konklusion. Det skyldes, at man kan opleve, at nogle i praksis pludselig bliver i tvivl om, hvilken aftale man har indgået, og på hvilket grundlag den blev lavet. EFFEKTEN AF EN PDSA For mange er det vanskeligt at skulle lave så simple PDSA-cirkler som fx at se, om der er registreret rygestatus (Fig. 4). Vi har nævnt, at fordelen er, at man undgår at spilde tid på aktiviteter, som viser sig at være ubrugelige i den konkrete organisation. Samtidig sker der reelt det, at en helt simpel PDSA giver anledning til flere afledte spørgsmål og ideer til, hvordan man kommer videre. Implementering af fx en KOL-vejledning sker ikke efter et fastlagt mønster. Praksisserne er som udgangspunkt forskellige og har forskellige behov. Og arbejdet med at identificere de aktuelle

7 747 behov sker optimalt gennem en løbende proces og står ikke nødvendigvis klart for en praksis den dag, de beslutter at skabe forandring. Hvor er vores behov, vores svage og stærke sider? En anden effekt af simple og kontinuerlige PDSA-cirkler er, at der skabes gennembrud og dermed resultater på en måde, så ledelsen i en praksis løbende kan underbygge, at man er på rette vej, hvilket i sig selv skaber energi. Ved at have succeser er det muligt for alle i en praksis at stoppe op, se tilbage og tale sammen om, hvad det var for en proces, der skabte succesen. DESIGN AF ET FULDT GENNEMBRUDSPROJEKT Vi har i denne artikel valgt at fokusere på den forandringsledelse, der kan udføres i den enkelte praksis. Vi har også nævnt, at der, hvis modellen skal have størst effekt, bør satses på at benytte gennembrudsmetoden i dens fulde skala i et egentligt gennembrudsforløb for flere praksisser (Boks 1). Når man arbejder med den fuldstændige model, forventes ændringerne at være implementeret inden for 6 15 måneder, og optimalt deltager grupper a 3 5 personer i et projekt. I almen praksis vil grupperne typisk bestå af læger og personale fra samme praksis, og disse grupper kan fx indgå i en efteruddannelsesgruppe, som vælger at arbejde på et særligt emne. Inden projektet går i gang, er der en række forhold, der skal være på plads. Emnet for projektet vælges med omhu, og best practice (mål) beskrives. Samtidig Trin 1: (planlæg) Trin 2: (afprøv) Trin 3: (vurder) Trin 4: (aktion) Fokus for aktiviteten Hvad er det præcise fokus, som denne PDSA skal belyse? Er denne PDSA simpel nok i forhold til udbyttet? Husk KIS! Mål hvad vil vi opnå? Hvordan måler vi, hvad målet er, og hvornår har vi nået det (vores standard)? Slagplan Hvem skal involveres? Hvad skal de gøre? Hvornår og i hvor lang tid? Hvor registrerer man data? Data og dokumentation Hvordan kan man simpelt samle data om aktiviteten (indikator)? Gennemfør det planlagte kumenter med data, hvad der skete også problemer o.l. Analyser data og fortolk resultatet Sammenlign med det opsatte mål (standarden under trin 1) Sammenfat en konklusion for disse resultater Juster på basis af erfaringerne Nedskriv den samlede konklusion Indfør det evt. i praksis Forbered næste PDSA-cirkel Tabel 1. Gennembrudsmetodens forandringshjul/pdsa i korte træk (10). Vi har forklaret trin 1 detaljeret, idet en god begyndelse gør projektet halvt fuldendt.

8 748 LEDELSE OG ORGANISATION Vi skal blive bedre til at registrere rygestatus på patientkort. Vores patientkort skal forbedres. Registrerer vi rygestatus i konsultationen? Det skal fremgå af»patientkortet«. Næste PDSA: Registrere rygestatus på vores nye patientkort. Sygeplejersken gennemgår onsdagens patienter, ser om vi gør det på mindst 80% og hvordan. Vi registrerer ikke rygestatus systematisk og kun for rygerne har vi oplysninger. Kun 50% af de registrerede rygere havde det anført på patientkortet. Gennemgår onsdagens patienter med data om: rygestatus? 35 patienter, 10 med rygestatus, 25 uden. Kun for 5 fremgik rygestatus af»patientkortet«og kun for rygere. Fig. 4. Gennembrudsmetoden et eksempel. udpeges 1 2 facilitatorer for gennembrudsprojektet, og relevante eksperter inviteres til deltagelse i første netværksmøde. Endelig inviteres et antal praksisser til deltagelse i netværket, og de deltagende praksisser forbereder sig i samarbejde med facilitatorerne til projektfasen. Fordelen for de enkelte praksis er foruden netværksdannelsen og erfaringsudvekslingen, at den nødvendige faglighed er skaffet til netværket, og at koordineringen er sikret. Det gør, at praksis målrettet kan arbejde med forandring i egen praksis. I projektfasen på omkring seks måneder arbejder man i praksis med kvalitetsudvikling vha. PDSA-cirkler. I projektfasen indgår mindst tre netværksmøder adskilt af aktivitetsperioder. På netværksmøderne får deltagerne undervisning i metodens arbejdsredskaber og procesarbejde samt mulighed for at planlægge, hvilke indsatsområder de ønsker at arbejde med i aktivitetsperioderne. Deling af erfaringer mellem deltagerne er helt centralt på netværksmøderne, og den kan faciliteres med diverse pædagogiske kneb såsom posterudstilling, foredrag af deltagerne mv. Det er også muligt at oprette specifikke websider, hvor deltagerne deler erfaringer og kan holde sig opdateret. For at sikre aktiviteten og opsamlingen af viden, anbefaler man, at praksisserne fører logbog over deres aktiviteter. Hvordan du kommer i gang med gennembrudsmetoden Selvom den fulde model ikke er til rådighed, vil det umiddelbart være muligt for den enkelte praksis at indarbejde PDSAcirkler som den praktiske teknik, de benytter til at skabe forandring. Det kræver dog, at en eller flere fra praksis kender til metoden og tager ledelsesansvar for at rulle den ud. Til gengæld kan man genbruge den erfaring, som man høster ved at sætte sig grundigt ind i metoden, hver gang praksis fremover ønsker at skabe såvel små som store forandringer. Som tidligere beskrevet er implementeringen af det fulde gennembrudsforløb den mest effektive måde at sikre gennembrud på. Det vil imidlertid kræve, at man udvikler og understøtter en organisation,

9 749 der har gennembrudsmetoden som hyldevare. På samme måde som man i dag understøtter andre udviklingsinitiativer i almen praksis i de enkelte regioner. Perspektiv Gennembrudsmetoden er ikke et tilbud til almen praksis, som det er nu. Der har været gjort enkelte forsøg i dansk almen praksis. Der mangler dog en systematisk evaluering af, om metoden kan bringes i anvendes mere generelt, og om gennembrudsmetoden er bedre end andre metoder til at skabe udvikling og forandring i praksis. Gennembrudsmetoden skal ikke ses som et alternativ til andre initiativer på kvalitetsudviklingsområdet. Langt de fleste kvalitetsudviklingsprojekter indeholder en række elementer, der kan være med til at iværksætte en forandring i praksis. Her vil gennembrudsmetoden kunne være det instrument, der netop giver praksis mulighed for at skabe en reel forandring i den kliniske hverdag på en måde, så man i praksis oplever det som relevant, overkommeligt og succesfuldt. Dette element mangler i øjeblikket i en række af de etablerede modeller for udvikling i almen praksis. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. LITTERATUR 1. Cranney M, Warren E, Barton S et al. Why do GPs not implement evidence-based guidelines? Fam Pract 2001;18: Miller WL, McDaniel RR Jr., Crabtree BF et al. Practice jazz: understanding variation in family practices using complexity science. J Fam Pract 2001;50: Grol R. Personal paper. Beliefs and evidence in changing clinical practice. BMJ 1997;315: Wilson T, Berwick DM, Cleary PD. What do collaborative improvement projects do? Jt Comm J Qual Saf 2003;29: Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og - definitioner. Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Davis DA, Thomson MA, Oxman AD et al. Changing physician performance. JAMA 1995;274: Shortell SM, Bennett CL, Byck GR. Assessing the impact of continuous quality improvement on clinical practice: what it will take to accelerate progress. Milbank Q 1998;76:510, The Breakthrough Series. IHI s Collaborative Model for Achieving Breakthrough Improvement. (2. juli 2009). 9. Ovretveit J, Bate P, Cleary P et al. Quality collaboratives: lessons from research. Qual Saf Health Care 2002;11: Alemi F, Moore S, Headrick L et al. Rapid improvement teams. Jt Comm J Qual Improv 1998;24:

DATAFANGST OG DATASIKKERHED

DATAFANGST OG DATASIKKERHED Store Praksisdag 28. januar 2014 DATAFANGST OG DATASIKKERHED Kvalitets udvikling - hvorfor er det svært? Struktur Registrering, journal, indkaldelse, personale, Proces Huske hvornår og hvad Resultater

Læs mere

PDSA-cirklen som implementeringsredskab

PDSA-cirklen som implementeringsredskab Overordnet præsentation I forandringsarbejde anvendes PDSA-cirklen til afprøvning og implementering af konkrete ideer og forandringstiltag på praksis niveau. At gennemføre test i små-skala er en let tilgængelig

Læs mere

Forbedringsmodellen - Kom godt i gang med afprøvninger

Forbedringsmodellen - Kom godt i gang med afprøvninger Forbedringsmodellen - Kom godt i gang med afprøvninger Josefine Krøyer Projektleder i Sikker Psykiatri, Region Sjælland Rikke vb Hollesen, Improvement Advisor, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Læringsmål

Læs mere

Erfaringerne fra Enghaven og hjemmeplejen, Ringkøbing Skjern. Oplæg til FagMed d. 25.03.2014

Erfaringerne fra Enghaven og hjemmeplejen, Ringkøbing Skjern. Oplæg til FagMed d. 25.03.2014 Erfaringerne fra Enghaven og hjemmeplejen, Ringkøbing Skjern Oplæg til FagMed d. 25.03.2014 Dagens program Erfaringerne Samarbejde, trivsel og arbejdet med udfordrende borgere (30 min.) Resultater og positive

Læs mere

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Projektoversigt Tlf.: 89 42 60 10 Fax: 86 12 47 88 fe.aarhus@alm.au.dk www.alm.au.dk/fe Oktober

Læs mere

Implementering. Center for Kvalitetsudvikling

Implementering. Center for Kvalitetsudvikling Implementering Britta Ravn, kontorchef Lea Nørgaard Bek, projektleder Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland www.cfk.rm.dk Center for Kvalitetsudvikling Etableret i januar 2007 Et videns- og

Læs mere

Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet. Version 1, oktober 2013

Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet. Version 1, oktober 2013 Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1, oktober 2013 Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1, oktober 2013 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR

Læs mere

Implementering. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3. www.socialkvalitetsmodel.dk

Implementering. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3. www.socialkvalitetsmodel.dk Implementering Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3 www.socialkvalitetsmodel.dk Planlægge Hvordan nås kvalitetsmålet? Handle På baggrund af kvalitetsovervågning iværksættes

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet

Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1, oktober 2013 Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1. oktober 2013 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR

Læs mere

Hvordan vi har arbejdet med kvalitetsrapporten for KOL

Hvordan vi har arbejdet med kvalitetsrapporten for KOL Hvordan vi har arbejdet med kvalitetsrapporten for KOL Praktiserende læge Henrik K. Laustrup Lægerne JB Winsløwsvej 5000 Odense Hvordan vi har arbejdet med kvalitetsrapporten for KOL 4-mands bypraksis,

Læs mere

Gennembrudsmetoden - en ny kvalitetsudviklingsmetode i Danmark

Gennembrudsmetoden - en ny kvalitetsudviklingsmetode i Danmark Gennembrudsmetoden - en ny kvalitetsudviklingsmetode i Danmark Kvalitetstræf 7.-8. oktober 2005 Lea Nørgaard Bek lnb@ag.aaa.dk Proceskonsulent Videnscenter Gennembrud Videnscenter Gennembrud hvem er vi?

Læs mere

Patientsikkert Sygehus. Model for improvement, data facillitering og patientinddragelse. - udvikler klinisk praksis og faglig stolthed

Patientsikkert Sygehus. Model for improvement, data facillitering og patientinddragelse. - udvikler klinisk praksis og faglig stolthed Patientsikkert Sygehus Model for improvement, data facillitering og patientinddragelse - udvikler klinisk praksis og faglig stolthed 2 Jørgen 57 år Amalie 77 år Thomas 31 år Karen 73 år 16% færre dør -

Læs mere

Implementering Modul Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark

Implementering Modul Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark Implementering Modul 13 1 Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark Formål med undervisningen At reflektere over muligheder og barrierer for implementering af udviklings- og forskningsresultater indenfor

Læs mere

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig

Læs mere

Akkreditering almen praksis

Akkreditering almen praksis Akkreditering almen praksis PILOTTEST I 26 PRAKSIS I DANMARK FORÅR 2012 1 Supplerende til uddannelsesdagen maj 2014 Lene Unnerup Hvad er kvalitet? Hvordan ved I, om I har udført jeres arbejde godt, dvs.

Læs mere

Det store overblik. Hundrede år med kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj, overlæge, DIT. Diagnostisk Center, Rigshospitalet

Det store overblik. Hundrede år med kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj, overlæge, DIT. Diagnostisk Center, Rigshospitalet Det store overblik Hundrede år med kvalitetsudvikling Jacob Anhøj, overlæge, DIT Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Noget om resultatstyring Eliminate management by numbers and goals. Instead, substitute

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

Afprøvninger med Plan- Do-Study-Act cirkler

Afprøvninger med Plan- Do-Study-Act cirkler Afprøvninger med Plan- Do-Study-Act cirkler Forbedringsmodellen Hvad ønsker vi at opnå? Hvornår ved vi, at en forandring er en forbedring? Hvilke forandringer kan iværksættes for at skabe forbedringer?

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Gennembrudsprojektet. Kort protokol: Gennembrudsmetoden implementering af nye retningslinjer for hjertesvigt i almen praksis i Region Syddanmark

Gennembrudsprojektet. Kort protokol: Gennembrudsmetoden implementering af nye retningslinjer for hjertesvigt i almen praksis i Region Syddanmark Gennembrudsprojektet Kort protokol: Gennembrudsmetoden implementering af nye retningslinjer for hjertesvigt i almen i Region Syddanmark Betina Eskesen, Marianne Rosendal og John Banke Praksisenheden Kolding,

Læs mere

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Standardprogram - Trin for trin

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Standardprogram - Trin for trin Standardprogram - Trin for trin Standardprogrammet: Denne folder henvender sig til regionale og kommunale, sociale tilbud, der påbegynder arbejdet med standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.

Læs mere

System og kompetanse hvordan har de gjort det i Danmark. Allmennmedisinsk forskning ut av skyggen

System og kompetanse hvordan har de gjort det i Danmark. Allmennmedisinsk forskning ut av skyggen System og kompetanse hvordan har de gjort det i Danmark System og kompetanse hvordan har de gjort det i Danmark Status 2009, Danmark Historien kort Ud af skyggen? Take home message Take-home message Forskningsenheder!!

Læs mere

System of Profound Knowledge Hvad kan vi lære om hvordan vi skaber endnu mere fremdrift i forbedringsarbejdet gennem denne linse?

System of Profound Knowledge Hvad kan vi lære om hvordan vi skaber endnu mere fremdrift i forbedringsarbejdet gennem denne linse? System of Profound Knowledge Hvad kan vi lære om hvordan vi skaber endnu mere fremdrift i forbedringsarbejdet gennem denne linse? Læringsmål Efter sessionen har du fået indsigt i: Næste relevante skridt

Læs mere

LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD

LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD Salon om deltagelse i samfundet og oplevelse af sundhed Konferencen om lighed i sundhed Region Midtjylland Den 29. september 2016 v. Anna Paldam Folker, senior

Læs mere

Hvordan fremmer vi god implementering?

Hvordan fremmer vi god implementering? Hvordan fremmer vi god implementering? Et arbejdsredskab for implementeringsgrupper, team og ledelse Workshop Årsmøde 2013 Dansk Implementeringsnetværk Fredericia Helle Høgh, Christiane Petersen, CFK-Folkesundhed

Læs mere

Patientsikkert AUH. Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken. Jesper Buchholdt Gjørup

Patientsikkert AUH. Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken. Jesper Buchholdt Gjørup Patientsikkert AUH Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken Jesper Buchholdt Gjørup CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter?

13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter? 12:30-13:00 Frokost 13:00-13:10 Velkommen Ane Friis Bendix, formand for koordinationsgruppen for (TFE) 13:10-13:30 TFE og TVÆRS-Puljen Carsten Hendriksen, forskningsleder i TFE 13:30-13:45 Oversigt over

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Forbedringsmodellen test og implementering af forbedringer

Forbedringsmodellen test og implementering af forbedringer Forbedringsmodellen test og implementering af forbedringer Oplægsholder: Tina Lynge og Vibeke Rischel!"##$%& P(&"$)& *+,- Hvorfor sker der ingen forandring? Every system is perfectly designed to achieve

Læs mere

Dagens program og Forbedringsmodellens effekt

Dagens program og Forbedringsmodellens effekt Dagens program og Forbedringsmodellens effekt 1 Dagens program og Forbedringsmodellens effekt Håndbog i kvalitetsforbedring bygger på Forbedringsmodellen = PDSA-modellen 2 Dagens program og Forbedringsmodellens

Læs mere

patienthistorier som kvalitetsudviklingsmetode

patienthistorier som kvalitetsudviklingsmetode 153 Patienthistorien som kvalitetsudviklingsmetode Rikke Sand Andersen, Torsten Risør & Flemming Bro»Man bliver klogere af det rent fagligt. Og man får øje på de svagheder, der er i vores systemer, når

Læs mere

Hvorfor nu al den snak om innova1on?

Hvorfor nu al den snak om innova1on? PÆDAGOGISK DAG SOCIAL & SUNDHEDSSKOLEN 21. april 2010 Hvorfor nu al den snak om innova1on? "Enhver idiot, der nogensinde har taget et brusebad, har også fået en idé". Innova1on handler om hvordan man får

Læs mere

Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling

Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling Praktiserende læge Henrik Krabbe Laustrup Sygeplejerske Anne Knudsen Lægesekretær / Farmakonom Mai-Britt Sølvhviid Lægerne JB Winsløws Vej,

Læs mere

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i Praksis Strategi for udvikling 2012-2014 En del af virksomhedsgrundlaget i Nære Sundhedstilbud, Kvalitet og Lægemidler Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i praksis

Læs mere

Nordsjællands Hospital. Workshop 5. Sikker medicinering

Nordsjællands Hospital. Workshop 5. Sikker medicinering Nordsjællands Hospital Workshop 5 Sikker medicinering Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 1 Nordsjællands Hospital Program for i dag Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Udvikling af det gode måltid i praksis via medarbejderdreven innovation Underviserkonference Nyborg Strand 17.8.2011

Udvikling af det gode måltid i praksis via medarbejderdreven innovation Underviserkonference Nyborg Strand 17.8.2011 Udvikling af det gode måltid i praksis via medarbejderdreven innovation Underviserkonference Nyborg Strand 17.8.2011 Birgitte Højlund ergoterapeut master i Adult Education og HR development b.hoejlund@live.dk

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

METODER. til intern videndeling. - dokument til download

METODER. til intern videndeling. - dokument til download METODER til intern videndeling - dokument til download VIDENDELING HVORFOR NU DET? Om forskellen på information og viden kan der siges meget. Ganske kort er én definition at viden er information som fører

Læs mere

DSKB s Generalforsamling. Vision og strategi 24. Maj 2011

DSKB s Generalforsamling. Vision og strategi 24. Maj 2011 DSKB s Generalforsamling Vision og strategi 24. Maj 2011 Policydokumentet Indholdet var stadigt aktuelt Trængte til en opdatering Hvordan skulle vi komme videre? Og hvad betyder specialerapporten for specialet

Læs mere

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering

Læs mere

Implementering af et forløbsprogram (Vestegnsprojektet)

Implementering af et forløbsprogram (Vestegnsprojektet) Implementering af et forløbsprogram (Vestegnsprojektet) Årsmøde i DSKS 15 januar 2010 Praktiserende læge Lars Rytter, Albertslund Sundhedschef John Sørensen, Tåstrup kommune Udviklingschef Dorte Jeppesen,

Læs mere

Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod?

Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod? Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod? DSKS s Årsmøde 9. januar 2009, Hotel Nyborg Strand Cand.scient.pol.,

Læs mere

ADHD-inkluderende klubber

ADHD-inkluderende klubber ADHD-inkluderende klubber Projektet er støttet af Social- og Integrationsministeriet ADHD-inkluderende klubber Inklusion i børnehøjde Af Thuy Dung Le, udviklingskonsulent, ADHD-foreningen Inklusion er

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Åben Dialog. Afprøvning og dokumentation af Åben Dialog som metode

Åben Dialog. Afprøvning og dokumentation af Åben Dialog som metode Åben Dialog Afprøvning og dokumentation af Åben Dialog som metode Baggrund Psykiatriudvalget har i deres rapport blandt andet fokus på Åben Dialog KL og Socialministeriet havde fokus på Åben Dialog 19

Læs mere

KAN EVIDENSEN BRUGES

KAN EVIDENSEN BRUGES KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret

Læs mere

Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England

Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Effektiv strategi for kort rådgivning med baggrund i den nyeste teori og best practice fra England Implementeres blandt GP *) Engelsk nationalt koncept : VBA

Læs mere

B A R N E T S K U F F E R T

B A R N E T S K U F F E R T BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen

Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen Afdelingen for Kvalitet & Forskning v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen Fremtidige udfordringer Studier fra USA og Holland viser at 30% - 40% af patienterne ikke modtager behandling, der er baseret på

Læs mere

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide fokus på udvikling, dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde SMTTe-modellen - en praksis guide Forord I Odense kommune finder vi det væsentligt at sikre en høj kvalitet i de forskellige pædagogiske

Læs mere

Fra data til kvalitet. Etnolog, Ph.d. og leder af Team SydPOL

Fra data til kvalitet. Etnolog, Ph.d. og leder af Team SydPOL Fra data til kvalitet Heidi Bøgelund Frederiksen Etnolog, Ph.d. og leder af Team SydPOL Team SydPOL Hvem er vi? 7 praktiserende læger Sekretariatsleder KEU Koordinator Spørgsmål der dukker op Hvad kan

Læs mere

Hvordan ser de praktiserende læger på implementering og monitorering af kliniske retningslinjer?

Hvordan ser de praktiserende læger på implementering og monitorering af kliniske retningslinjer? Hvordan ser de praktiserende læger på implementering og monitorering af kliniske retningslinjer? LIF D. 3/9 2014 Thomas Drivsholm praktiserende læge, ph.d. og lektor ved Afdeling for Almen Medicin, Institut

Læs mere

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde

Læs mere

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse Notat Til Styregruppen for Kvalitet Projektbeskrivelse - Implementering af kliniske retningslinjer på diagnoser i den vederlagsfrie ordning: Pilottest af implementeringsmetoder 1. Baggrund Som det fremgår

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere

FORNYELSE I FÆLLESSKAB. -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET

FORNYELSE I FÆLLESSKAB. -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET FORNYELSE I FÆLLESSKAB -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET FORNYELSE I FÆLLESSKAB OVERBLIK OVER TRIN OG VÆRKTØJER TRIN FORMÅL VÆRKTØJER Kulturtermometer Finde frem til hvilken

Læs mere

Fra fokus til fastholdelse

Fra fokus til fastholdelse Fra fokus til fastholdelse De5 Patientsikre Sygehuse Læringsseminar 8 18. november 2014 Marianne Frandsen Programleder Patientsikkert Sygehus RN, MEd, IA Kvalitetsenheden, Næstved, Slagelse, Ringsted Sygehus

Læs mere

Indflydelse på eget liv. Evalueringsrapport fra et nationalt udviklingsprojekt

Indflydelse på eget liv. Evalueringsrapport fra et nationalt udviklingsprojekt Indflydelse på eget liv Evalueringsrapport fra et nationalt udviklingsprojekt Indflydelse på eget liv 2 Evalueringsrapport Det nationale kvalitetsprojekt om Indflydelse på eget liv 3 Jubilæumsprojekt indflydelse

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Kvalitetsniveauet i SUF er beskrevet i politikker, kvalitetsstandarder og retningsgivende dokumenter:

Kvalitetsniveauet i SUF er beskrevet i politikker, kvalitetsstandarder og retningsgivende dokumenter: KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng Bilag 1 Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Kvalitetsstrategi for plejecentre Sundheds- og Omsorgsforvaltningens (SUF)

Læs mere

Regionsældrerådet savner klare indikatorer for inddragelse både på det generelle og individuelle plan.

Regionsældrerådet savner klare indikatorer for inddragelse både på det generelle og individuelle plan. Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til Praksisplanudvalget Region Hovedstaden Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

LEDER-TOVHOLDERTRÆF 22/1 16

LEDER-TOVHOLDERTRÆF 22/1 16 LEDER-TOVHOLDERTRÆF 22/1 16 Dagtilbud Holbæk VELKOMMEN OGSÅ TIL NYE TOVEHOLDERE AL 2016 NU SKAL VI SIKRE EN GOD FÆLLES OPSTART OG REALISTISK PLANLÆGNING AF AL I 2016 Fordi vi har lært hvad der er udfordrende:

Læs mere

Rapporter for alle. Af Kim Rønhof

Rapporter for alle. Af Kim Rønhof Rapporter for alle Eksempel p : Benzodiazepiner p Af Kim Rønhof Trin 1 Data indsamling Trin 2 Data analyse y ogg Trin 3 Tanker om ændringer Payload y Implementering p g af ændringer g De tre/fire trin

Læs mere

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole SMTTE-Modellen SMTTE - modellen har sit udgangspunkt i Pædagogisk Center i Kristiansand i Norge, og er i Danmark bl.a. beskrevet af Frode Boye Andersen

Læs mere

Program Fredag den 7. marts. 11.00Hvor langt er DAK-E kommet? Søren Friborg

Program Fredag den 7. marts. 11.00Hvor langt er DAK-E kommet? Søren Friborg KEU Drifter nogle ting Nyudvikler Program Fredag den 7. marts Koordinerer Samarbejder 11.00Hvor langt er DAK-E kommet? Søren Friborg APU Institut DAK-E APO Forskningsenheden PKODet almenmedicinske hus

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Introduktion til Forbedringsmodellen

Introduktion til Forbedringsmodellen Introduktion til Forbedringsmodellen v/ Lise og Britta www.cfk.rm.dk Formål og indhold Formål: At give en introduktion til Forbedringsmodellen, PA-test og forbedringstavlen som redskaber til implementering

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Implementering af ny smerteskala (PAS)til patienter med nedsat bevidsthed

Implementering af ny smerteskala (PAS)til patienter med nedsat bevidsthed Implementering af ny smerteskala (PAS)til patienter med nedsat bevidsthed FSNS, Middelfart maj 2014 Kirsten Givard Implementering af en smertevurderingsskala (PAS) til patienter med Definition af smerte

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Motivationssamtalen i en klinisk kontekst

Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Evidens og adherence Lisbeth Rosenbek Minet Rehabiliteringsafdelingen, OUH At man, når det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted,

Læs mere

Forbedringsmodellen. En introduktion til et forbedringsværktøj og anvendelse af småskala-afprøvning

Forbedringsmodellen. En introduktion til et forbedringsværktøj og anvendelse af småskala-afprøvning Forbedringsmodellen En introduktion til et forbedringsværktøj og anvendelse af småskala-afprøvning Maria Staun, kvalitetskonsulent, Improvement Advisor, Sygehus Lillebælt Timeplan Inden kl. 1500 Inden

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Datadrevet forbedringsarbejde. Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Datadrevet forbedringsarbejde. Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Datadrevet forbedringsarbejde Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Formål med sessionen Genopfriske teori om seriediagrammer Træne tolkning af seriediagrammer Er der nogle særlige spørgsmål,

Læs mere

Motivationssamtaler om rygestop

Motivationssamtaler om rygestop Motivationssamtaler om rygestop Et E-learningprogram til konsultationssygeplejersker Forandringsspiralen Forandringsspiralen, eller forandringshjulet, er en teori om hvordan vi mennesker beslutter os for

Læs mere