ADHD-inkluderende klubber

Transkript

1 ADHD-inkluderende klubber Projektet er støttet af Social- og Integrationsministeriet

2 ADHD-inkluderende klubber Inklusion i børnehøjde Af Thuy Dung Le, udviklingskonsulent, ADHD-foreningen Inklusion er et omdiskuteret emne, der findes mange definitioner af. Men hvad betyder det i klubverdenen? Og hvad betyder det, når vi får inklusion bragt ned i børnehøjde? Når det handler om, hvordan vi i hverdagens praksis skaber de små forbedringer, der skal til, for at børn med ADHD eller ADHD-lignende problematikker får mulighed for at bidrage til og udvikle sig i det sociale fællesskab i klubben? Denne artikel handler om projektet ADHD-inkluderende klubber, som ADHD-foreningen og Ungdomsringen gennemfører med 14 deltagende klubber, hvor vi fortæller om erfaringerne med de inkluderende indsatser. Projektets oprindelige titel var ADHD-rummelige klubber, som nu er blevet ændret til ADHD-inkluderende klubber, da begrebet inklusion er mere dækkende for vores tilgang til arbejdet med målgruppen. Rummelighed indicerer, at der er noget, som rummer noget andet, dvs. der er et fællesskab, der vurderer sig selv som mere normale, end dem der rummes. I inklusionsbegrebet skelnes der ikke mellem normal og speciel, da alle er unikke individer. I stedet handler det om børnenes eller de unges ret til deltagelse samt allervigtigst om deres oplevelse og følelse af at være en naturlig og værdifuld del af det sociale fællesskab. Hør historien om Nadia Nadia er en pige, som havde meget svært ved skift i aktiviteter. I personalegruppen blev det aftalt, hvordan Nadia skulle varsles: helt tæt på og i roligt toneleje og fx ikke med råb på tværs af et rum. Det blev indarbejdet skriftligt, så alle medarbejdere kunne arbejde ud fra samme metode. Alle medarbejdere, som skulle varsle Nadia, skulle hver dag reflektere skriftligt over, om varslingen var gennemført, om den var foregået som planlagt, og hvordan Nadias dag var gået. Der blev løbende samlet op på alle refleksionerne i fællesskab i personalegruppen, hvor det var muligt at tale om, hvad der lykkedes og ikke lykkedes, samt hvordan den enkelte medarbejder greb opgaven an med henblik på at udøve forbedret praksis.

3 Personalet tog ansvaret for at sikre, at Nadia kom godt igennem skift, samt for at etablere et forum, hvor det var muligt at dele succeser og fiaskoer og dermed arbejde sig hen imod en fælles handlemåde. Der blev desuden systematisk samlet op på, om Nadias dag havde været god eller mindre god. Det hang tydeligvis tæt sammen med, hvilke dage varslingen var gennemført som aftalt. I dag oplever Nadia skift som rolige overgange og ikke som kaotiske og pludselige ryk. Det giver en bedre dag med færre konflikter. Klubmedarbejderne sætter fokus på inklusion Historien om Nadia, var en af de mange succeshistorier vi hørte om, da klubmedarbejderne på et afsluttende netværksmøde var samlet for at udveksle gode erfaringer og formidle konkrete idéer til inklusion i klubber. Netværksmøderne har været omdrejningspunkterne i projektet ADHD-inkluderende klubber og har været et forum, hvor klubmedarbejderne har kunnet samles både til sparring, udvikling af pædagogiske metoder og udveksling af erfaringer omkring tiltag med fokus på inklusion af børn og unge i klubberne. I alt 14 klubber er involveret i projektet fra udvikling, afprøvning og nu til spredning af de gode erfaringer. Projektindsatsen, der forløber planmæssigt, består af 3 faser. Medarbejderne involveres i hele processen I fase 1, som har været udviklingsfasen, blev der etableret en udviklingsgruppe bestående af syv klubber, som i forvejen havde gode erfaringer med at arbejde med unge med ADHD eller ADHD-lignende problematikker i klubber. De blev samlet i en netværksgruppe over fire gange, hvor de udvekslede erfaringer og i fællesskab sprogliggjorde deres værdifulde viden fra hverdagspraksis. Gennem erfaringsudvekslingen udkrystalliseredes tre tematikker, som er centrale i forhold til inklusion af de berørte unge. Det drejer sig om: 1) Kommunikation 2) Rammer og organisering 3) Det sociale & fællesskabet På de efterfølgende tre netværksmøder blev der udviklet og indsamlet metoder i forhold til ovenstående tre tematikker. Afslutningsvis blev der udarbejdet et metodekatalog, som udgjorde det fælles teoretiske fundament for arbejdet med inklusion af unge i klubberne.

4 I fase 2, som har været afprøvningsfasen, blev der yderligere koblet syv nye klubber til projektet, som har været i gang med at afprøve de udviklede metoder. Formulering af indsatsområderne er sket ud fra relevante problematikker i deres daglige virke. I denne fase fungerer de klubmedarbejdere, som har været med i udviklingen af de pædagogiske metoder i metodekataloget, som ambassadører for andre klubber og hjælper med at spotte og igangsætte forbedringer. Ambassadørens sparringsmøde med leder og medarbejdere fra Fritidscentret Højvang I fase 3, som er formidlingsfasen, er der blevet samlet op på erfaringerne med henblik på spredning og videreudvikling. Hør mere om erfaringerne fra klubmedarbejderne her: Spredning sker endvidere gennem afholdelse af fem temadage i marts og april 2014 rundt omkring i landet, hvor projektets resultater & metodekataloget vil blive tilbudt kluborganisationen, Ungdomsringens ca medlemmer.

5 Projektets teoretiske afsæt Projektet bygger på en bottom-up-tankegang, hvor forandringer, som skal skabe forbedringer for de unge, ikke skal ses som noget, der kommer oppefra eller udefra, men fra klubmedarbejderne selv. De bliver således involveret i alle processens 3 faser, hvor de bidrager til identifikation af fastholdelsesfaktorer, systematisk afprøvning, raffinering og udvikling af deres praksis samt formidling af deres erfaringer. Aktionslæring som didaktisk princip har sin oprindelse helt tilbage i 1930 erne og er, som navnet siger, en læringsform, der vægter både handling og læring. Analysen udgør det fælles teoretiske afsæt, men klubmedarbejderne formulerer selv indsatsområderne ud fra relevante problematikker i deres daglige virke. Dette bygger på Aktionslæringsprincippet om Real-life og realtime projekter. I et aktionslæringsforløb gennemføres bevidste og udvalgte aktioner, som man systematisk observerer og analyserer. I fællesskab forsøger man at sprogliggøre denne værdifulde viden og at perspektivere og udvikle den ved at udveksle erfaringer med kolleger. I processen har projektlederen fungeret som igangsætter, sparringspartner, har dokumenteret processen, samlet op og fastholdt de gode erfaringer samt dannet rammer for erfaringsudveksling, sparring og refleksion. Hvad har vi erfaret? Evalueringerne tyder på at projektet har haft en positiv indvirkning på de unge, som indsatserne var rettet imod, hvilket er afledt af flere forskellige konkrete tiltag, som er indført i klubben gennem systematiske afprøvninger efter en fælles metode. Tankegangen er, at vi alle har en hel del viden og erfaringer, som i kombination med andres viden, erfaringer og perspektiver ofte er lige så værdifuld som at have en ekspert til at undervise. Eksperimenter er hjørnesten i aktionslæring og der lægges op til at man forholder sig nysgerrigt og udforskende til sin praksis ved at stille spørgsmål til den (Weinstein, 2008). For de fleste medarbejderes vedkommende, er der tale om en øget kompetenceudvikling, som har gjort, at de nu i langt højere grad føler sig bedre rustet til at hjælpe de unge. Resultatet fremgår af følgende:

6 Figur 1: Til spørgsmålene har klubmedarbejderne yderligere uddybet med følgende udsagn: Jeg er blevet klogere på selve diagnosen og har fået værktøjer til arbejdet. Jeg har fået kendskab til en mere systematisk arbejdsform og er blevet bedre til at dokumentere. Gruppen har i perioden bedre kunnet fastholde et fælles mål. Jeg er blevet bedre til at italesætte noget af den erfaring, jeg havde fra tidligere. Er nu bedre til at undersøge rundt om problemet

7 Ud over den udvikling, som vi har spottet hos de unge og klubmedarbejdere, har vi samlet de 3 væsentligste indsigter fra projektet, som har haft afgørende betydning i forhold til at sikre fremdrift i processen samt sikre implementering, forankring og spredning af ny viden og metode. 1. Netværket spiller en stor rolle Som det fremgår af figur 1, har det haft stor betydning for klubmedarbejderne at dele viden, udveksle erfaringer og samarbejde med andre. Netværksmøderne har været et vigtigt element i forhold til idéudvikling, systematisk opsamling af erfaringer, og ikke mindst har den en motiverende effekt. Endelig har den løbende sparring mellem udviklings- og afprøvningsklubberne holdt medarbejderne til ilden og sikret løbende udvikling. Udtalelserne har været: Det er fedt at tale med nogen, som har samme fokus! Det har været med til at højne mit fokus på området. Det har været helt fantastisk at kunne reflektere sammen. Det er uden sidestykke noget af det bedste, jeg har oplevet og lært igennem. 2. Fælles front og ledelsesopbakning Den afsluttende evaluering viser desuden, at der er størst tilfredshed med projektet, metoderne, læringen og udviklingen hos de klubber, hvor metoderne er blevet spredt fra projektdeltagerne til resten af klubben. Og dette kan ikke lade sig gøre uden en engageret og viljestærk ledelse, der enten deltager i selve projektet eller følger op på hjemmefronten. Anbefalingen til implementering af metoder fra kataloget er derfor at sørge for at få ledelsesopbakning, så det er muligt at skabe en fælles front i personalegruppen. Medarbejder udtrykker det således: Det er en proces, og der skal trækkes på samme hammel, for at det lykkes. Ledelsesengagementet og prioriteringen har været den altoverskyggende grund til, at det er lykkedes at sprede metoden og de gode erfaringer på arbejdspladsen. Derudover anbefales det, at implementere PDSA-metoden til fremtidigt udviklingsarbejde i hele klubben for at sikre, at alle arbejder på samme måde på tværs af personalegruppen.

8 3. PDSA som en fælles arbejdssystematik Figur 2: Selve afprøvningen via PDSA-cirklen, som er illustreret i figur 2, har været med til at understøtte implementeringen og samarbejdet omkring de igangsatte tiltag i den enkelte klub, blandt andet fordi den skaber fælles fokus og sikrer, at alle arbejder hen imod samme mål. Medarbejdernes udsagn har været: PDSA en hjælper til at skabe større fokus på arbejdet i hverdagen, holde dig selv og hinanden op på ting og aftaler. PDSA'en viser hurtigt resultat, fordi den fastholder fokus, grundighed, ansvarsfordeling (i alle samarbejdende relationer). Den er god til at fastholde målet - og at analysere og dokumentere, hvad der virker. PDSA en blev introduceret for de deltagende klubmedarbejdere under implementeringsfasen for at sikre en fælles arbejdssystematik. Metoden har, som medarbejderne siger, været nyttig til at skabe en fælles PDSA eller gennembrudsmetoden, som den også hedder, er oprindeligt udviklet til den amerikanske sundhedssektor. Metoden er siden blevet brugt med gode resultater inden for bl.a. det psykiatriske område i Danmark. Som led i Gennembrudsmetoden arbejder klubmedarbejderne med en forandringscirkel, den såkaldte PDSA-cirkel, der består af fire faser: Plan, Do, Study og Act. Gennem systematisk anvendelse af cirklen bliver der gjort en målrettet indsats for at styrke inklusionen i klubberne. Herigennem bliver hvert tiltag ligeledes dokumenteret.

9 arbejdsplatform, hvor alle er sat ind i tiltagene. Der bliver dokumenteret og fulgt op på tiltagene. Metoden giver hurtigt overblik og revideres i takt med erfaringerne. Samtidig bringer den inklusion ned på et hverdagsplan, hvor man hurtigt kan skabe gode resultater gennem små skridt. Hør når klubmedarbejderne formidler egne erfaringer Over halvdelen af de deltagende klubmedarbejdere oplever nu, at de er klædt på til at kunne fungere som ambassadører i egen organisation og for andre. Fordi jeg har lyst og har haft succes med det "hjemme" og i den samarbejdende klub, tror jeg, at jeg kan gøre en forskel gennem formidling. Med de gode erfaringer, som er høstet under projektforløbet, er det en del af projektets bottom-up tilgang, at klubmedarbejderne selv er formidlere af deres erfaringer; fra praktikere til praktikere. Det sker på temadagene i marts og april 2014.

10 Om projektet Projektets navn: ADHD-inkluderende klubber Projektets baggrund: Mange klubber og ungdomsskoler oplever, at det i hverdagen er vanskeligt at rumme unge med ADHD og ADHD-lignende problematikker. Problemerne opstår, når de unge med ADHD reagerer udadvendt og/eller opleves vanskelige at inkludere i aktiviteter og fællesskaber på grund af opmærksomhedsforstyrrelser. Ofte vil unge med ADHD føle sig isoleret og udelukket fra at deltage på lige fod med andre unge. Og samtidig vil de omkringværende voksne og unge ofte føle sig nødsaget til at trække sig og opleve at stå uden redskaber til at møde den unge på givende måde. Projektets overordnede formål er at forebygge social isolation og udsathed hos børn og unge med ADHD i fritids- og ungdomsklubber, herunder: At udvikle pædagogiske metoder, der skaber forbedringer for at børn med ADHD eller ADHD-lignende problematikker i klubberne. At kompetenceudvikle klubpersonalet så de bliver rustet til at inkludere børn og unge med ADHD i de eksisterende fællesskaber i klubberne. Projektets tidsramme: Projektets samlede periode er juli juli Projektets aktiviteter består af 3 faser: Udvikling af pædagogisk metoder Afprøvning af metoderne Formidling gennem temadage Projektet er støttet af Social og Integrationsministeriet Projektets kontaktperson / projektleder: Thuy Dung Le ADHD-foreningen Pakhusgården Odense C Mobil: , Mail: tdl@adhd.dk