Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i business administration

Transkript

1 Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i business administration Masteruddannelsen i business administration (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne, herunder 4. Rådet har på rådsmødet den 4. februar 2011 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 1 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 2 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 7. februar 2011og den 25. februar 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 24. februar 2011 og det reviderede brev af 28. februar 2011 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Akkrediteringsrådet 3. marts 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/2 1 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 2 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Master i business administration (MBA) Master of Business Administration (MBA) Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 60 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Masteruddannelsen indplaceres på deltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 8848, AUDD Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke fastsat en ministeriel maksimumramme. Universitetet har af kapacitetsmæssige årsager fastsat maksimumrammen for tilgangen til uddannelsen til 40 studerende per årgang. Universitetet har oplyst ACE Denmark om udvælgelseskriterier. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for erhvervsøkonomi. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. 3 i lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med den 1. april 2017, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode. Adgangskrav Følgende bacheloruddannelse(r) er direkte adgangsgivende til uddannelsen: Adgangskravet er en videregående uddannelse på minimum professionsbachelorniveau, den erhvervsøkonomiske diplomprøve (HD) eller anden diplomuddannelse. Den erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse (HA) er blandt de bacheloruddannelser, der er direkte adgangsgivende. Desuden stilles krav om minimum 3 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende eksamen samt engelsk på B-niveau. Der lægges vægte på at der er tale om erhvervserfaring - i ledelsesfunktioner eller koordinerende/specialiserede funktioner, der indicerer ledelsespotentiale

3 - der giver indblik i en virksomheds/organisations økonomiske og organisatoriske funktioner Udvælgelseskriterier Der er fastsat følgende udvælgelseskriterier, jf. 9, stk. 2 i bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om deltidsuddannelse ved universiteterne: Såfremt antallet af kvalificerede ansøgere overstiger universitetets øvre grænse på 40 studerende, udvælges ansøgerne efter fagligt skøn ud fra følgende kriterier: - ansøgerens motiverede ansøgning - ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund - ansøgerens erhvervserfaring, herunder relevant ledelseserfaring - ansøgerens hensigt i forhold til at gennemføre den samlede uddannelse Udbudssted Uddannelsen udbydes i Odense. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om visse masteruddannelser ved universiteterne. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Uddannelsen er dansksproget, og udbydes også på Aarhus og Aalborg Universitet samt Copenhagen Business School. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: andj@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

4 Masteruddannelse i business administration (MBA) Syddansk Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Resumé af kriterievurderingerne... 8 Grundoplysninger... 9 Uddannelsens kompetenceprofil Uddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Den normerede studietid Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Legalitet Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Hovedområde Censorkorps Sprog Adgang Adgangsbegrænsning for masteruddannelsen Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet. Forskning inden for det erhversøkonomiske fagområde. Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for det erhvervsøkonomiske fagområde. Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for masteruddannelsen i business administration består af: Kernefaglig ekspert Professor Johan Olaisen, Institutt for ledelse og organisasjon, BI Handelshøyskolen, Norge Aftagerrepræsentant Kontorchef, Peter Pinkowsky, Handigruppen Studerende Oversygeplejerske og MPA, Lone Nørgaard, Aalborg Sygehus Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2010 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 28. september 2010 modtaget supplerende dokumentation angående aftagerpanel. 26. oktober 2010 modtaget supplerende dokumentation angående legalitetsforhold, herunder udvælgelseskriterier. 2. december 2010 modtaget supplerende dokumentation vedrørende titel. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 1. oktober 2010 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 16. december Høringssvar modtaget 10. januar Sagsbehandling afsluttet 20. januar Bemærkninger Uddannelsen udbydes som den fremgår af studieordningen både på Aarhus Universitet og Syddansk Universitet. Der er selvstændigt optag af studerende på de to universiteter, men de studerende kan frit vælge imellem at følge undervisningen på hhv. AU og SDU. Denne valgfrihed anvendes primært på 3. semester, hvor de to universiteter udbyder et samlet valgfagsudbud og i forbindelse med valg af vejleder på masterafhandlingen. Ledelsesmæssigt er der et tæt samarbejde mellem SDU og Aarhus Handelshøjskole (ASB) om tilrettelæggelse og udvikling af uddannelsen. Der er på begge universiteter tilknyttet en studieleder. 5

9 Universiteterne har indsendt én fælles dokumentationsrapport. Der udarbejdes to selvstændige akkrediteringsrapporter, hvor de to institutioner behandles separat. Angivelse af sidetalsreferencer i akkrediteringsrapporten, henviser til de sidetal som er angivet af universitetet i dokumentationsrapporten og i bilag. 6

10 Indstilling ACE Denmark indstiller masteruddannelsen i business administration (MBA) til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Masteruddannelsen i business administration på Syddansk Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde alle akkrediteringskriterierne. 7

11 Resumé af kriterievurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

12 Grundoplysninger Udbudssted Odense. Sprog Uddannelsen udbydes på dansk. Hovedområde Det samfundsvidenskabelige hovedområde. Masteruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte

13 Uddannelsens kompetenceprofil En Master of Business Administration vil have kompetencer, der er erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø. En master vil således være i besiddelse af kompetencer der er erhvervet på baggrund af en integration af forskningsresultater og praksiserfaring. MBA-uddannelsen sigter mod på masterniveau, at give studerende med praktisk erhvervserfaring en videregående uddannelse i generel virksomhedsledelse inden for internationale, erhvervsøkonomiske fagområder for derved at kvalificere dem til at løse erhvervsøkonomiske problemer og varetage ledelsesmæssige opgaver i virksomheder, organisationer og institutioner på såvel det private som det offentlige marked. En master skal således kunne varetage højt kvalificerede funktioner i nævnte organisationer på baggrund af uddannelsen. En master skal i forhold til diplomuddannelser have udbygget sin faglige viden og selvstændighed således, at masteren selvstændigt kan anvende videnskabelig teori og metode inden for en erhvervsmæssig/professionel sammenhæng. Udover de kompetencer der er beskrevet for de adgangsgivende grader skal en master have opbygget intellektuelle kompetencer, således at masteren kan kombinere evnen til at begå sig fagligt og professionelt med de krav til udvikling og omstilling, som omverdenen stiller, herunder analysere og agere i forhold til en organisations interne og eksterne problemer samt de påvirkninger, som en virksomhed/organisation udsættes for. Masteren skal udvikle det nødvendige interpersonelle kompetencegrundlag for at kunne påtage sig internationale, ledelsesmæssige opgaver og ansvar. Masteren skal kunne formulere og analysere erhvervsøkonomiske problemstillinger selvstændigt, systematisk og kritisk gennem anvendelse af videnskabelig metode, herunder kunne kommunikere om faglige problemer både til specialister og til udenforstående. Endeligt skal masteren selvstændigt kunne fortsætte sin egen kompetenceudvikling og specialisering. Udover de kompetencer der er beskrevet for de adgangsgivende grader skal en master have opbygget faglige kompetencer, således at masteren kan vurdere hensigtsmæssigheden af forskellige metoder for selvstændig analyse og faglig problemløsning, herunder kunne sammenkoble erhvervserfaring med forskningsbaseret viden. Masteren skal således både kunne demonstrere specialistforståelse i forlængelse af den forudgående grad, anlægge et bredere perspektiv på fagområdet, samt demonstrere ny faglig kompetence. Endeligt skal masteren demonstrere indsigt i implikationerne af analyse arbejde. Udover de kompetencer der er beskrevet for de adgangsgivende grader skal en master have opbygget praksis kompetencer, således at masteren selvstændigt kan træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger og om nødvendigt gennemføre undersøgelser der fremskaffer et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag, herunder analysere og håndtere komplicerede problemstillinger i en erhvervsøkonomisk sammenhæng. Endeligt skal masteren perspektivere og udvikle beslutningsgrundlag på baggrund af videnskabeligt baserede metoder. 10

14 Uddannelsens struktur MBA Certifikat 1. semester Efterår Grundmoduler (obligatoriske) Strategi og forretningsforståelse Industri- og strukturøkonomi Markedsrelationer 5 ECTS-point 5 ECTS-point 5 ECTS-point 2. semester Forår Grundmoduler (obligatoriske) Økonomistyring Organisationsanalyse og kompetenceudvikling Certifikatprojekt 5 ECTS-point 5 ECTS-point 5 ECTS-point 3. semester Efterår Valgfrie moduler udbudt på uddannelsen Valgmodul I Valgmodul II Valgmodul III 5 ECTS-point 5 ECTS-point 5 ECTS-point 4. semester Forår og efterår Masterafhandling 15 ECTS-point I alt 60 ECTS-point De udbudte valgfrie moduler kan helt eller delvist erstattes af andre godkendte og relevante moduler fra andre masteruddannelser. De studerende kan frit vælge udbudte valgfag på både ASB (AU) og SDU. 11

15 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Det fremgår af dokumentationsrapporten, at SDU er undervejs med at oprette et regionalt forankret aftagerpanel for MBA-uddannelsen med deltagelse af ledere og nøglepersoner fra private og offentlige organisationer. Formålene med aftagerpanelet vil blive ( ) at drøfte kvalitet af uddannelser, sammenhænge i uddannelser, afprøve nye uddannelsesinitiativer og trendspotting på uddannelsesmarkedet samt behovet for nye initiativer og uddannelser. Prodekanen for uddannelse, MBA-studielederen på SDU samt udvalgte institutledere deltager i møder i panelet. (Dokumentationsrapporten, s. 1) SDU har oplyst, at følgende personer og/eller virksomheder har takket ja til at sidde i det kommende aftagerpanel: Liselotte Stokholm, chefkonsulent, Dansk Erhverv og MBA-studerende Lasse Wilberg, Associate Director, Nycomed og MBA-dimittend KMD Svendborg Brakes COWI Odense Kommune MikroVærkstedet Aftagerpanelet forventes at træde sammen i vinteren På besøget fremgik det, at sekretariatsleder, masterstudieledelsen og studielederen for MBA-uddannelsen vil indgå i arbejdet omkring det nye aftagerpanel. Ud over det specifikke aftagerpanel for MBA-uddannelsen, gør universitetet opmærksom på, at de har og anvender et samlet aftagerpanel for alle samfundsvidenskabelige masteruddannelser. Det fremgår således, at Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ( ) [senest har] indkaldt aftagerpanelerne for alle masteruddannelserne til et fælles møde 31. august På dette møde deltager også udvalgte dimittender fra masteruddannelserne mhp. at få input fra aftagerne i forhold til en revideret strategi for fakultetets masteruddannelser. (Dokumentationsrapporten, s. 1) På besøget redegjorde VIP erne for, at de på forskellig vis desuden har en tæt kontakt til erhvervslivet og derigennem får en fornemmelse af hvilke uddannelsesmæssige behov og tendenser, der er. F.eks. Brand Basen ( der er et netværk mellem universiteter, erhvervsliv og interesseorganisationer, som Institut for Marketing og Management anvender til sparring på uddannelsen. Se også LinkSDU nedenfor under kriterium 2. Den mere uformelle dialog med erhvervslivet har bl.a. resulteret i forespørgsler fra Microsoft og Gumlink, om toninger af MBA-uddannelsen, som særligt rettede sig imod deres behov et forslag som universitetet afslog af hensyn til fastholdelsen af det faglige niveau. Endelig nævnes censorkorpset som en vigtig kilde til respons på uddannelsens faglige indhold, hvor det særligt er (...) i forbindelse med evalueringerne af Certifikatprojektet og Masterafhandlingerne [at 12

16 studieledelsen] får (...) mundtlig og skriftlig feedback på det faglige niveau samt uddannelsens praktiske relevans. (Dokumentationsrapporten, s. 5) Det er samlet akkrediteringspanelets vurdering, at universitetet og studieledelsen er i løbende og systematisk dialog med aftagerne. Akkrediteringspanelet vurderer at etableringen af et specifikt aftagerpanel for MBAuddannelsen er lagt og desuden at uddannelsen understøttes af det fælles samfundsvidenskabelige masteraftagerpanel. Akkrediteringspanelet vurderer, at dialogen bliver anvendt til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Dialog med dimittender Af dokumentationsrapporten fremgår det, at SDU i samarbejde med ASB har gennemført en dimittendundersøgelse i vinteren 2009 blandt dimittender fra uddannelsen. Undersøgelsen er gennemført vha. telefoninterviews blandt dimittender fra EMBA- og MBA-uddannelserne, hvoraf 66 % deltog i undersøgelsen. Undersøgelsen har til formål at afdække dimittendernes udbytte/effekt af masteruddannelsen blandt andet angående løn- og karriereforhold samt anvendeligheden af de kompetencer, dimittenderne igennem uddannelsen udstyres med i deres job (Dokumentationsrapporten, s. 6; bilag 10). På besøget fremgik det ikke klart, hvordan procedurerne er for den videre anvendelse af resultaterne fra dimittendundersøgelsen til den videre sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. På besøget fremgik det videre, at dimittendundersøgelsen vil blive gentaget med 2-3 års mellemrum. På besøget kunne ledelsen redegøre for, at dimittendundersøgelsen havde sat fokus på de studerendes positive opfattelse af gruppearbejde samt på vigtigheden af den indledende introduktionsdag. Desuden har ASB i august 2009 afholdt et udviklingsseminar med oplæg og skriftlige input fra dimittenderne fra både ASB og SDU (Bilag 9). Dimittenderne blev bedt om at forholde sig til en række konkrete forhold vedrørende uddannelsen: (...) om uddannelsen lever op til de formulerede formål og mål; om relevansen af uddannelsens teoretiske og metodiske indhold; om uddannelsens faglige profil og ambitionsniveau; om uddannelsens struktur og antallet af konfrontationstimer; om gennemførelse af uddannelsen havde påvirket de studerendes færdigheder og kompetencer samt position i deres organisation etc. (Dokumentationsrapporten, s. 6) Konkret kom der forslag om, større grad af sammenhæng mellem obligatoriske fag og valgfagene, mere fokus på servicevirksomheder frem for produktionsvirksomhed, øget fokus på udvikling af ledelseskompetencer og personlig udvikling, flere konfrontationstimer, karriererådgivning samt øget vekselvirkning mellem teoretikere og praktikere i undervisningen vha. underviserteams bestående af VIP og DVIP fra erhvervslivet. Alle forholdene er efterfølgende drøftet i uddannelsens styrende organer, og på den baggrund er der i følge dokumentationsrapporten sket en forøgelse af rammen for antallet af lektioner og virtuelle undervisningsaktiviteter med % i alle fagmoduler. Der vil ydermere blive udbudt et særligt forløb vedrørende ledelsesrollen og personlig ledelsesadfærd (Dokumentationsrapporten, s. 6) Det er akkrediteringspanelets vurdering, at universitetet er i løbende dialog med dimittenderne, og at dialogen anvendes i forhold til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 9: Rapport vedrørende seminar med studerende og dimittender. Bilag 10: Spørgeskema til dimittender. 13

17 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer MBA-uddannelsen udbydes i samarbejde med Handelshøjskolen (ASB) i Århus, som hører under Aarhus Universitet (AU). Der optages studerende på begge institutioner. Her redegøres alene for, hvorledes SDU sikrer den forskningsmæssige dækning på uddannelsen. Se akkrediteringsrapporten for MBA-uddannelensen på AU for redegørelse og vurdering af den forskningsmæssige dækning på ASB. Universitetet har vha. et skema anskueliggjort sammenhængen mellem de forskningsområder, som underviserne på MBA-uddannelsen arbejder med, og de fagelementer, som de underviser i (Dokumentationsrapporten, s. 10f.). Herunder er angivet eksempler på dette. Eksempler på sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer på SDU Fag Fagansvarlig VIP Underviser Institut Tilknyttede forskningsgrupper/- Strategi og forretningsforståelse Organisationsanalyse og kompetenceudvikling Industri- og Strukturøkonomi Markedsrelationer Professor Thorbjørn Knudsen Professor Thorbjørn Knudsen Professor Nikolaj Malchow-Møller Adjunkt Stephen M. Rosenbaum Professor Thorbjørn Knudsen Ekstern lektor Niels Munch Lektor Nils Stieglitz Ekstern lektor Niels Munch Ekstern lektor Toke Reichstein Adjunkt Stephen M. Rosenbaum Institut for Marketing & Management Institut for Marketing & Management Institut for Virksomhedsled else og Økonomi Institut for Marketing & Management centre Strategisk organisationsdesign Strategisk organisationsdesign Udviklingsøkonomi International Business & Entrepreneurship Dokumentationsrapporten, s. 13f. Lektor Per Østergaard Professor Per Vagn Freytag ASB Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse Marketing 14

18 Underviserne fra SDU er knyttet til tre institutter Institut for Marketing og Management (IMM), Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse (IER) samt Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi (IVØ). Af bilag 12 fremgår desuden en beskrivelse af de centrale forskningsgrupper, som flere af de fagansvarlige deltager i. De nævnte forskningsgrupper er følgende: Strategisk Organisationsdesign (IMM) Udviklingsøkonomi (IVØ) International Business & Entrepreneurship (IMM og IER) Regnskab (IVØ) Marketing (IMM og IER) Strategisk Kommunikation (IMM) Environmental and Ressource Economics (Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi) Forbrugsstudier (IMM) Af bilag 12 fremgår forskningscentrenes fokusområde, personaleressourcer, eksempler på publikationer, projekter og samarbejdsparter samt internationale netværk. For eksempel er professor John Christensen fagansvarlig for fagelementet Økonomistyring, som har til formål at give den studerende indsigt i og forståelse for de centrale principper, modeller og metoder, der anvendes i en virksomheds informationssystem med henblik på økonomisk styring af virksomhedens aktiviteter Professor John Christensen er tilknyttet forskningsgruppen for regnskab, som orienterer sig mod tre overordnede temaer: Regnskaber generelt, virksomhedens årsregnskab og virksomhedens produktbeslutninger (Bilag 12). Undervisningen afvikles i et samarbejde mellem VIP og DVIP fra erhvervslivet. Et andet eksempel er valgfaget Strategisk Kommunikation, som varetages af professor Lars Thøger Christensen i samarbejde med lektor Stefan Wehmeier. Begge er tilknyttet Institut for Marketing og Management og forskningsgruppen for strategisk Kommunikation. Forskningsgruppen for strategisk kommunikation studerer kommunikation som organiseringspraksis og interesserer sig for, hvorledes virksomheder strategisk konstruerer og organiserer virkelighed for sig selv og andre gennem kommunikation. Mens der ved instituttet pågår forskning i stort set alle dimensioner af den markedsrelaterede kommunikation reklame, corporate identity, image, public relations, issue management, public discourse, semiotik, etc. har forskningsenheden specialiseret sig i studiet af den kommunikation, der finder sted i grænsefeltet mellem den interne og den eksterne kommunikation, herunder emner som autokommunikation, integreret kommunikation, corporate communication, corporate branding og transparency management. Gruppen har markeret sig både nationalt og internationalt inden for dette felt. (Bilag 12) Det er på baggrund af redegørelsen og besøget akkrediteringspanelets vurdering, at der er sammenhæng mellem forskningsområderne tilknyttet til MBA-uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Af dokumentationsrapporten fremgår det, at forskningsmiljøerne på SDU har et tæt samarbejde med praksis. På SDU har man f.eks. på IMM formaliseret samspillet med erhvervslivet gennem etableringen af Link.SDU (se: Link.SDU er en serviceorganisation, der sammen med instituttets forskere formidler videnskabelige resultater og undersøgelser til virksomheder i den private og offentlige sektor. I regi af Link.SDU findes desuden forskningscenteret Brandbase der samarbejder med udvalgte virksomheder og forsker og formidler i emner som branding, forbrugeradfærd og kommunikation til gavn for det omliggende samfund. Brandbase er en medlemsbaseret netværksorganisation med over 100 virksomheder og 15

19 organisationer som medlemmer. Brandbase har modtaget en fin pris for sit formidlingsarbejde. (Dokumentationsrapporten, s. 14) Yderligere fremgår det, at ved (...) IER er kontakten til erhvervslivet især kanaliseret igennem Cesfo og RegX. Cesfo er et center under IER, som sigter på at gennemføre projekter og arrangerer seminarer mv. i samspil med erhvervslivet med udgangspunkt i de særlige forhold, som gør sig gældende for nye og mindre virksomheder og samtidigt være platform for formidling af forskningsresultater inden for området. RegX er et videnscenter for klyngeudvikling, hvor der i et samspil mellem region, erhvervsliv og universitet arbejdes med innovation, regional klyngeudvikling og erhvervsfremme. (Dokumentationsrapporten, s. 15) Det er akkrediteringspanelets vurdering, at forskningen, som er tilknyttet MBA-uddannelsen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Uddannelsens udbydes i et samarbejde mellem ASB og SDU og koordinationen mellem de to institutioner er derfor central i forbindelse med tilrettelæggelsen af uddannelsen. Den faglige planlægning og tilrettelæggelse af uddannelsen varetages således af en tværinstitutionel koordinationsgruppe, som fordeler sig på de to institutioner og involverede institutter. Tværinstitutionel koordinatorgruppe for MBA-uddannelsen Funktion Navn og titel Institut Studieleder (ASB) John Parm Ulhøj Institut for ledelse Studieleder (SDU) Professor Lars Thøger Christensen Institut for Marketing og Management Programkoordinator (ASB) Rita Madsen ASB Excutive Studiekoordinator (SDU) Lars Højlund Jensen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Dokumentationsrapporten, s. 19 Af dokumentationsrapporten fremgår det, at (...) styringen af MBA-uddannelsen [foregår] i et tæt samspil mellem den daglige studieledelse (studielederen og programkoordinatoren) samt gruppen af fagansvarlige for de enkelte fagmoduler. (Dokumentationsrapporten, s. 20) De fagansvarlige undervisere (Bilag 13) har i samarbejde med studieledelsen ansvar for MBA-uddannelsens strategiske udvikling og drift, hvilket bl.a. indebærer følgende opgaver: - Sikre at fagets teoretiske og metodiske indhold i fagmodulet udvikles og justeres i henhold til udviklingen i forskningen inden for fagområdet. - Sikre at fagbeskrivelsen udarbejdes således at den afspejler de mål mht. viden, færdigheder og kompetencer, som faget skal bidrage med, samt at dette er i henhold til det overordnede mål med MBA-uddannelsen. - Sikre at der udarbejdes lektionsplaner og kompendier (evt. elektroniske kompendier) - Sikre koordineringen mellem fagets delelementer og mellem de forskellige undervisere på faget. - Sikre at der er overensstemmelse mellem den studerendes arbejdsbyrde og fagets ECTS-point. - Sikre at alle undervisere på fagmodulet forholder sig til de studerendes evalueringer af faget. På besøget blev det bekræftet, at der både på ledelsesniveau og underviserniveau sker en løbende og systematisk koordination mellem de to institutioner og at de studerende havde en oplevelse af sammenhæng mellem de enkelte fagelementer og fagudbud på hhv. ASB og SDU. Desuden er der på SDU nedsat et fælles samfundsfagligt masterstudienævn, som varetager den løbende kvalitetssikring og udvikling af masteruddannelserne, herunder MBA-uddannelsen (Dokumentationsrapporten, s. 50). 16

20 Det er på baggrund af ovenstående redegørelse og de fagansvarliges CV er, akkrediteringspanelets vurdering, at tilrettelæggelsen af uddannelsen i udstrakt grad varetages af VIP er, der forsker inden for relevante forskningsområder, og at der foregår en fornøden koordination mellem de to institutioner. VIP/DVIP-ratio Det fremgår af dokumentationsrapporten, at der til uddannelsen er tilknyttet 14 VIP og 3 DVIP, svarende til 1,123 VIP-årsværk og 0,339 DVIP-årsværk. Der er således en VIP/DVIP-ratio på 3,32 beregnet i årsværk og på 4,667 beregnet i antal. Begge opgjorte ratioer ligger over gennemsnittet for det samfundsfaglige hovedområde og indikere at der er en tilfredsstillende VIP-dækning på uddannelsen. 1, , ,32 4,667 1,51 Dokumentationsrapporten, s. 21 samt supplerende dokumentation, modtaget den 26. oktober VIP/DVIP-ratio for MBA-uddannelsen, kalenderåret 2009 VIP-årsværk VIP-antal DVIPårsværk DVIP-antal VIP/DVIPårsværk VIP/DVIPantal VIP/DVIPårsværk for SAM 2008 Det er derfor akkrediteringspanelets vurdering, at de studerende i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Det oplyses i dokumentationsrapporten, at der i kalenderåret 2009 var tilknyttet 14 VIP til MBAuddannelsen, og at der var 101 studerende på uddannelsen. De studerende har i samme periode optjent STÅ svarende til 24,83 fuldtidsstuderende. Det bemærkes i den sammenhæng, at masteruddannelser er deltidsuddannelser, hvilket er en væsentlig faktor i forståelsen af den umiddelbart lave STÅ-produktion. Stud/VIP-ratio for MBA-uddannelsen, kalenderåret 2009 Antal studerende Studenterårsværk Stud/VIP-antal Stud/VIP-årsværk (STÅ) ,83 7,21 22,11 Dokumentationsrapporten, s. 22. Der er således 7,21 studerende til hver tilknyttet VIP udregnet i antal. Beregnes forholdet i årsværk, er der 22,11 STÅ per VIP-årsværk. Det er på baggrund af de opgjorte tal, akkrediteringspanelets vurdering, at de studerende gives mulighed for tæt kontakt til VIP erne tilknyttet uddannelsen. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskermiljø Undervisningen på alle de obligatoriske fagelementer afvikles på SDU i Odense for de studerende, der er indskrevet på SDU. Både de studerende, som er indskrevet på AU og SDU, kan på 3. semester frit vælge mellem de valgfag, der udbydes på de to universiteter i tilknytning til MBA-uddannelsen. I perioderne imellem undervisningsgangene (to hele dage cirka hver 3. uge) understøttes kontakten mellem de studerende og underviserne vha. e-læringsplatformen CampusNet, mail og telefonisk kontakt. På mødet med de studerende og det videnskabelige personale blev det bekræftet, at CampusNet var velfungerende og blev anvendt aktivt i mellem undervisningsgangene. Desuden sikres der en løbende koordination mellem forskningsmiljøerne på tværs af universiteterne, således at de studerende opfatter deres uddannelsesgange som et sammenhængende forløb. De studerende kunne på besøget bekræfte, at de oplevede, at der var en fortløbende koordination mellem universiteterne, således at de i høj grad opnåede den samme viden, færdigheder og kompetencer på tværs af universiteterne. De studerende kunne desuden bekræfte, at udbuddet af valgfag er tilfredsstillende koordineret på tværs af universiteterne. 17

21 Det er akkrediteringspanelets vurdering, at uddannelsens udbydes i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø, da de studerende via de intensive undervisningsforløb har god mulighed for en tæt kontakt til underviserne, samt at der vha. CampusNet, telefon og mail sikres en løbende kontakt imellem undervisningsgangene. Forskningsmiljøets kvalitet I dokumentationsrapporten er der angivet en opgørelse over fagfællebedømte publikationer for de forskningsmiljøer, som er tilknyttet uddannelsen. Forskningspublikationer for IER Antal VIP A Artikler i peer-reviewed videnskabelige tidsskrifter 1.1.C Videnskabelig bog, monografi D Bidrag til videnskabelige bog, monografi Review, videkabelig anmeldelse, editorial, kommentar/debat IMM Antal VIP A Artikler i peer-reviewed videnskabelige tidsskrifter 1.1.C Videnskabelig bog, monografi D Bidrag til videnskabelige bog, monografi Review, videkabelig anmeldelse, editorial, kommentar/debat IME Antal VIP 10,1 1.1.A Artikler i peer-reviewed videnskabelige tidsskrifter 1.1.C Videnskabelig bog, monografi D Bidrag til videnskabelige bog, monografi Review, videkabelig anmeldelse, editorial, kommentar/debat IVØ Antal VIP A Artikler i peer-reviewed videnskabelige tidsskrifter 1.1.C Videnskabelig bog, monografi D Bidrag til videnskabelige bog, monografi Review, videkabelig anmeldelse, editorial, kommentar/debat Dokumentationsrapporten, s. 23 samt bilag 12. Det fremhæves desuden i dokumentationsrapporten, at ovenstående opgørelse bl.a. omfatter (...) forskningsmiljøer [som] i vid udstrækning publicerer deres forskning i anerkendte tidsskrifter (eksempelvis Organization Science, Organization Studies, Human Relations, Journal of Consumer Research, European Journal of Marketing) og på højt estimerede bogforlag (eksempelvis Oxford University Press, Sage, Prentice-Hall, Stanford University Press) (......) [D]e fagansvarlige [VIP er] er meget aktive forskere inden for deres forskningsmiljøer, mange fungerer endog som forskningsledere. (Dokumentationsrapporten, s. 24) 18

22 På baggrund af ovenstående opgørelse og bilag 12, hvori der redegøres mere kvalitativt for de forskellige forskningsmiljøers emneområde og sigte, samt de fagansvarlige VIP ers CV er, er det akkrediteringspanelets vurdering, at forskningsmiljøet, der er knyttet til MBA-uddannelsen, er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 12: Beskrivelse af forskningsmiljøer. Bilag 13: CV er på fagansvarlige. Link: 1. november Link: 1. november

23 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Uddannelsens er reguleret ved bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen). Desuden henvises der til den tidligere bekendtgørelse BEK 519 af 3. juli 1998 om uddannelser til Master of Business Administration (MBA) og Master of Public Administration (MPA) mht. uddannelsens emne og indhold. Af dokumentationsrapporten, fremgår følgende argumentation for, hvorledes uddannelsens kompetenceprofil er i overensstemmelse med uddannelsens titel: Der er tale om en bred erhvervsøkonomisk uddannelse, hvor de enkelte dimensioner i uddannelsens navn M, B og A tages meget bogstaveligt. Undervisningen, undervisningsmaterialet og indlæringsformen er på masterniveau, idet der forudsættes en høj grad af selvstændighed såvel i undervisningen, der i høj grad bygger på praksisrelevant input fra deltagernes egen side, som mellem de enkelte undervisningsgange, hvor deltagerne selv forventes at kunne tilrettelægge pensumtilegnelse, casebesvarelser og gruppearbejde, der spiller en central rolle på uddannelsen. Uddannelsen er samtidig virksomheds-/forretningsorienteret (Business), idet alle problemstillinger, der gennemgås og diskuteres på uddannelsen, på forskellig vis tager afsæt i virksomhedens forretning og dens betingelser for at eksistere som virksomhed eller organisation. Endelig er uddannelsen rettet mod den administrative praksis, idet dimensioner som strategi, ledelse og HRM står centralt i uddannelsen indhold og opbygning. (Dokumentationsrapporten, s. 26) Det er akkrediteringspanelets vurdering at der er overensstemmelse mellem uddannelsens kompetenceprofil og uddannelsens titel. Niveau Der er for uddannelsen angivet en beskrivelse af uddannelsens kompetencemål i studieordningen, som beskriver hvilken viden og hvilke færdigheder og kompetencer den studerende kan forvente at opøve via uddannelsen. I dokumentationsrapporten (s. 31f.) har institutionen endvidere vha. kvalifikationsrammens termer beskrevet hvilken viden og hvilke færdigheder og kompetencer den studerende opnår gennem uddannelsen. Det er dog uklart, hvilken status den redegørelse har, idet den ikke følger kompetencemålsbeskrivelsen i studieordningen. Der tages i vurderingen afsæt i uddannelsens kompetencemålsbeskrivelse, som må betragtes som den formelle kompetenceprofil for uddannelsen (Bilag 1). En masteruddannelse skal inden for vidensfeltet opnå et forståelses- og refleksionsniveau, hvor den studerende skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdet samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger (Referencegruppen om en ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser, maj 2007). Panelet vurderer at vidensfeltet er angivet i uddannelsens kompetencemål som erhvervsøkonomi, ledelse i national og international sammenhæng i både private og offentlige organisationer. Panelet vurderer endvidere, at forståelses- og refleksionsniveau, er beskrevet på masterniveau i kompetencemålene, f.eks. skal den studerende kunne formulere og analysere 20

24 erhvervsøkonomiske problemstillinger selvstændigt, systematisk og kritisk gennem anvendelse af videnskabelig metode. Sammenhæng mellem kvalifikationsrammen og MBA-uddannelsens kompetenceprofil Kategorier Typebeskrivelse for MBA-uddannelsens kompetenceprofil masteruddannelser Viden a. Vidensfeltet b. Forståelses- og refleksionsniveau Virksomhedsledelse inden for internationale, erhvervsøkonomiske fagområder. a. Skal inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på et fagligt/flerfagligt område have viden og forståelse, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for fagområdet Kan løse erhvervsøkonomiske problemer og varetage ledelsesmæssige opgaver i virksomheder, organisationer og institutioner på såvel det private som det offentlige marked. Skal både kunne demonstrere specialistforståelse i forlængelse af den forudgående grad, anlægge et bredere perspektiv på fagområdet. b. Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger Skal kunne formulere og analysere erhvervsøkonomiske problemstillinger selvstændigt, systematisk og kritisk gennem anvendelse af videnskabelig metode. Kan selvstændigt anvende videnskabelig teori og metode inden for en erhvervsmæssig/professionel sammenhæng. Færdigheder a. Typen af færdigheder b. Vurdering og beslutning c. Formidling a. Skal kunne anvende fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det valgte område b. Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller Kan løse erhvervsøkonomiske problemer og varetage ledelsesmæssige opgaver i virksomheder, organisationer og institutioner på såvel det private som det offentlige marked. Kan vurdere hensigtsmæssigheden af forskellige metoder for selvstændig analyse og faglig problemløsning, herunder kunne sammenkoble erhvervserfaring med forskningsbaseret viden. Kan perspektivere og udvikle beslutningsgrundlag på baggrund af videnskabeligt baserede metoder. 21

25 Kompetencer a. Handlingsrum b. Samarbejde og ansvar c. Læring c. Skal kunne formidle og diskutere faglige problemstilling og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister a. Skal kunne styre og udvikle arbejdssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. b. Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemfører fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. Skal kunne kommunikere om faglige problemer både til specialister og til udenforstående Skal selvstændigt kunne træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger og om nødvendigt gennemføre undersøgelser der fremskaffer et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag, herunder analysere og håndtere komplicerede problemstillinger i en erhvervsøkonomisk sammenhæng. c. Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling. Skal udvikle det nødvendige interpersonelle kompetencegrundlag for at kunne påtage sig internationale, ledelsesmæssige opgaver og ansvar. Skal have opbygget intellektuelle kompetencer, således at masteren kan kombinere evnen til at begå sig fagligt og professionelt med de krav til udvikling og omstilling, som omverdenen stiller, herunder analysere og agere i forhold til en organisations interne og eksterne problemer samt de påvirkninger, som en virksomhed/organisation udsættes for. Endelig skal masteren selvstændigt kunne fortsætte sin egen kompetenceudvikling og specialisering. Skemaet er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af dokumentationsrapporten, s. 27f. samt bilag 1. I forhold til typen af færdigheder gælder det på masteruddannelsesniveau, at den studerende dels forventes at kunne anvende fagområdets videnskabelige metoder og redskaber, dels skal mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at kompetencemålene for MBA-uddannelsen lever op til kravene i typebeskrivelsen. F.eks. fremgår det, at uddannelsen kvalificerer de studerende til at (...) løse erhvervsøkonomiske problemer og varetage ledelsesmæssige opgaver i virksomheder, organisationer og institutioner på såvel det private som det offentlige marked. (Bilag 1). Om niveauet for vurdering og beslutning fremgår det af kvalifikationsrammen, at de studerende skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger, samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller. Modsvarende hertil fremgår det af uddannelsens kompetencemål, at de studerende skal kunne (...) perspektivere og udvikle beslutningsgrundlag på baggrund af videnskabeligt baserede metoder. (Bilag 1) Det er akkrediteringspanelets vurdering, at de studerende opnår et tilfredsstillende vurderings- og beslutningsniveau. 22

26 Som sidste element i kravet til færdigheder indgår formidling og diskussion af faglige problemstilling og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister. Det er panelets vurdering, at færdigheder i relation til formidling berøres i uddannelsens kompetecemål, idet den studerende opøver færdigheder i at kunne (...) kommunikere om faglige problemer både til specialister og til udenforstående. (Bilag 1) Kompetencer omfatter ifølge kvalifikationsrammen delelementerne handlingsrum, samarbejde og ansvar samt læring. Kompleksitetsniveauet for handlingsrummet for masteruddannelser er beskrevet ved, at den studerende skal kunne styre og udvikle arbejdssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at universiteterne på tilfredsstillende vis har indarbejdet dette kompetencemål, idet de studerende (...) selvstændigt kan træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger og om nødvendigt gennemføre undersøgelser der fremskaffer et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag, herunder analysere og håndtere komplicerede problemstillinger i en erhvervsøkonomisk sammenhæng. (Bilag 1) Beskrivelsen vurderes også at omfatte kravet om, at en masterstuderende selvstændigt skal kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. Panelet bemærker dog, at det tværfaglige samarbejde med fordel kunne fremgå mere præcist af kompetenceprofilen. Endelig stilles der krav om, at de studerende selvstændigt kan tage ansvar for egen faglig udvikling. Kravet fremgår klart af uddannelsens kompetencemål, idet de studerende (...) skal have opbygget intellektuelle kompetencer, således at masteren kan kombinere evnen til at begå sig fagligt og professionelt med de krav til udvikling og omstilling, som omverdenen stiller, herunder analysere og agere i forhold til en organisations interne og eksterne problemer samt de påvirkninger, som en virksomhed/organisation udsættes for. (...) Endeligt skal masteren selvstændigt kunne fortsætte sin egen kompetenceudvikling og specialisering (Bilag 1) Samlet er det akkrediteringspanelets vurdering, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til typebeskrivelsen for masteruddannelser i den danske kvalifikationsramme. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 1: Studieordning og fagbeskrivelser 23

27 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Universitetet angiver, at ansøgerne til uddannelsen skal opfylde følgende krav: - mindst en professionsbachelorgrad, en akademisk bachelor- eller kandidatgrad eller en HD eller anden diplomuddannelse. - minimum 3 års relevant erhvervserfaring - besidde sproglige færdigheder i engelsk på B-niveau - have kendskab til matematik, statistik, samfundsøkonomi og erhvervsøkonomisk metode svarende til niveauet for en erhvervsøkonomisk bacheloruddannelse. Relevant erhvervserfaring defineres (...) som erhvervserfaring fra privat eller offentlig virksomhed, hvor ansøgeren enten har konkret ledelseserfaring (områdeledelse, personaleledelse, projektledelse) eller er i en position, hvor han eller hun beskæftiger sig med koordinerende eller specialiserende emneområder og dermed har ledelsespotentiale. (Dokumentationsrapporten, s. 31) Det er akkrediteringspanelets vurdering, at de faglige krav (f.eks. matematik, statistik, samfundsøkonomi) sikrer, at der er en faglig sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og det faglige niveau på første semester, som har fokus på eksterne faktorer, der påvirker organisationen. På besøget kunne de studerende bekræfte, at de oplevede, at det er udfordrende at starte på uddannelsen, men også, at det faglige niveau er afstemt med deres uddannelsesmæssige og erhvervsfaglige baggrund. Desuden oplevede de studerende, at der fra undervisernes side er opmærksomhed på at understøtte de studerende med ekstra litteratur, såfremt de har behov. Uddannelsens tilrettelæggelse og kompetenceprofil Uddannelsen er tilrettelagt sådan, at de studerende læser på deltid i to år. Uddannelsens har et erhvervsøkonomisk fokus og (...) er opbygget med udgangspunkt i en udefra-ind tankegang, der indledningsvis, dvs. på uddannelsens 1. semester, tager afsæt i de vigtigste virksomhedseksterne forhold og rammebetingelser, herunder makro- og mesoøkonomiske forhold samt virksomhedens relationer til en lang række interessenter (kunder, leverandører, samarbejdspartnere, etc.). På 2. semester øges kompleksiteten, idet organisationsinterne forhold (herunder virksomhedens kompetencer og ressourcer) inddrages, således at der anlægges et integreret udefra-ind og indefra-ud -perspektiv i forbindelse med en forståelse af virksomhedens eller organisationens situation og udviklingsmuligheder. (Dokumentationsrapporten, s. 33) 2. semester afsluttes med et certifikatprojekt, hvor de studerende med afsæt i et praktisk problem, skal skitsere (...) mulige teoretiske og ikke mindst metodiske tilgange til problemet. Opgaven skal bygge på mindst to af de fem basisfag og demonstrere, at et problem kan anskues og løses på flere forskellige måder. Certifikatprojektet tilsikrer med andre ord en fælles videnskabelig bevidsthed, der gør det muligt at kompensere for uddannelsens forholdsvis heterogene optagelsesgrundlag. (Dokumentationsrapporten, s. 33) 3. semester består af tre valgfag, som giver de studerende mulighed for at specialisere sig. De studerende kan frit vælge mellem de udbudte valgfag på SDU og ASB eller på andre universiteter og handelshøjskoler i Danmark eller udlandet. Eksempler på valgfag, som er udbudt på SDU og ASB er Innovationsledelse, Human Ressource Management & Development, Corporate Finance, Design, ledelse og styring af forsyningskæder, Strategisk kommunikation og Konjunkturudvikling & økonomisk politik. Valgfagene er 24