Lolland Kommunes børn og ungepolitik arbejder for en helhedsindsats omkring det enkelte barn.

Transkript

1 Notat 18. september 2009 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Godkendt af Børne- og skoleudvalget d Dok. nr Sags id Skoler Kontaktperson Bvha/dskj Lolland Kommunes børn og ungepolitik arbejder for en helhedsindsats omkring det enkelte barn. T / I Lolland Kommunes børn- og ungepolitik er anført, at alle børn og unge har ret til: - At blive anerkendt og værdsat for blot at være til - En omsorgsfuld, tryg og sund opvækst - Medindflydelse på forhold som vedrører deres egen situation - At være en del af det sociale fællesskab og udvikle sig i det miljø hvor familie og venner er stimulerende og lærende omgivelser som tager udgangspunkt i barnets ressourcer. I Den Politiske Aftale for Lolland Kommune er anført - At der skal skabes en helhedsindsats omkring elevernes skolegang således, at overgangene mellem førskole, skole og ungdomsuddannelser bidrager til ét naturligt forløb. - at folkeskolen skal kvalificere og motivere eleverne, så der hos eleverne skabes grundlag for at gennemføre et videre uddannelsesforløb. - at fagligheden sættes i fokus. - at der skabes et frugtbart samarbejde mellem skole og hjem således, at forældrene inddrages i ansvaret for deres børns skolegang. - at der på skolerne arbejdes med børnenes forskelligartede stærke sider og kompetencer med det formål at skabe succesoplevelser for alle elever. Mål- og indholdsbeskrivelserne for SFO i Lolland Kommunes skoler understøtter ovenstående politiske målsætninger for børnene i skolerne. Mål- og indholdsbeskrivelserne for SFO skal medvirke til at synliggøre det vigtige pædagogiske arbejde, der allerede nu praktiseres i fritidsordningerne og samtidig være med til at styrke det daglige samarbejde mellem lærere og det pædagogiske personale på skolerne. Det tætte samarbejde mellem dagtilbud og skolesektor omkring overgang fra børnehave til skole videreudvikles. Side 1/13

2 Fritidspædagogik i SFO Overordnet bør mål- og indholdsbeskrivelser for SFO tage udgangspunkt i, at fritid er mere end blot den tid der er til overs når skoledagen er færdig, men har en selvstændig værdi og betydning for børns opvækst og læring. SFO danner rammen om en meningsfuld og indholdsrig fritid med udgangspunkt i børnenes behov, interesser og erfaringer. Fritidspædagogikkens opgave er en opdragelses-, udviklings og dannelsesopgave, der retter sig mod alle børn uanset baggrund. Det indebærer ansvar for at skabe et pædagogisk rum, der er kendetegnet ved oplevelser, livsglæde, engagement, interesse, tryghed og omsorg. Fritidspædagogik er at lære børnene at mestre hverdagen og hverdagssituationer. Arbejdet med børnekultur handler bl.a. om at tage udgangspunkt i, hvad der rører sig i tiden i forhold til børnenes interesser, og at perspektivere den aktuelle børnekulturs muligheder for barnet. SFO har desuden en direkte kontakt til forældrene, igennem daglige møder når børnene hentes og bringes Relationen imellem skolens SFO og undervisningsdel Pædagoger og lærere har et fælles ansvar for børns sociale og faglige læring, udvikling og dannelse. SFO en indgår som en vigtig del af skolens samlede virke. Mål og indholdsbeskrivelser for SFO betyder at arbejdet med fritidspædagogik får en tydelig formulering. Børnenes udvikling i SFO spiller sammen med deres skolegang, således at der skabes en alsidig hverdag præget af sammenhæng og trivsel. Det er grundliggende vigtigt for skolerne at integrationen imellem undervisningsdelen og SFO udvikles og styrkes. Mål og indhold i SFO Målsætningerne for aktiviteterne i SFO er snævert knyttet til det indhold der arbejdes med. Mål og indhold spiller sammen og er i det følgende beskrevet samlet under fem temaer. Hvert temas konkrete udmøntning i praksis organiseres af den enkelte SFO. Krop, bevægelse og sundhed Side 2/13

3 Krop, bevægelse og sundhed defineres bredt som aktiviteter hvor kroppen er aktiv igennem kreative og legende aktiviteter. Det er en målsætning, at aktiviteterne tilgodeser anbefalingerne i Lolland Kommunes Kost- og Bevægelsespolitik mht. at skabe muligheder for børns udvikling af sundhed. Aktiviteterne planlægges med udgangspunkt i de kompetencer der er hos SFO personalet, og de muligheder SFO en har og de muligheder der findes i nærområdet, herunder også samarbejde med idrætsforeninger. Inklusion Som udgangspunkt skaber SFO et inkluderende miljø for en bredt sammensat børnegruppe. Det er en målsætning at børn med faglige og sociale vanskeligheder i skolen tilgodeses igennem fritidspædagogiske aktiviteter i SFO. Rammer og ressourcer indrettes således at børn med særlige behov drager nytte af fritidspædagogikken Alsidig udvikling Børns leg har en central plads i SFOén. Legen har betydning for barnets udvikling af sociale, kulturelle, motoriske, sproglige færdigheder og kompetencer. Leg er læring på barnets initiativ, ved at indrette SFOén på en sådan måde at mange legemuligheder opstår, kan barnet stimuleres til at bearbejde oplevelser gennem leg. Det er en målsætning at aktiviteterne i SFO retter sig mod alle barnets ressourcer og interesser. SFOen skal garantere at alle børn møder aktiviteter som befordrer kropslig såvel som kognitiv ( som læring og sansning ) udfoldelse. SFOens forpligtelse overfor børnenes alsidige udvikling handler om at inspirere igennem et bredt udvalg af aktiviteter og muligheder. SFOen skal give mulighed for at få erfaringer med forskellige udtryksformer igennem anvendelsen af forskellige medier. Det er en målsætningen at stille indhold til rådighed som kan støtte op om eller modsvare aktiviteterne i undervisningen. Børnene skal f.eks. kunne forfølge og dyrke interesser som ikke finder plads i skolens undervisning. Interesser som eksempelvis kan udfolde sig som fritidsinteresser eller hobby, også senere i livet. Medbestemmelse og medindflydelse Side 3/13

4 Indholdsmæssigt arbejdes der i SFO med fleksibel rammesætning omkring børnenes egne initiativer. I SFO en arbejdes med relationer og samarbejde. Børnegruppen i SFO er defineret ved at være heterogen, ved at børnene går sammen på tværs af klasser, alder og klassetrin. Det er en målsætning at der gives rum for at træne demokratisk adfærd igennem børnenes leg og aktiviteter. Børnene gives muligheder for tilvalg og fravalg i de situationer de kommer i. Målsætningen er at motivere medbestemmelse og medindflydelse, så børnene udvikler selvstændighed, dømmekraft og handlekompetence. Lektiestøtte Forældrene bærer ansvaret for deres børns skolearbejde. Dog er det en målsætning, at SFO s indretning og dagligdag tilrettelægges således, at de børn, der ønsker at arbejde med deres lektier, får mulighed for det. Dette kan gøres ved - at der indrettes et stilleområde/rum - at børnene har mulighed for at tilkalde hjælp fra en voksen - at børnene får mulighed for at arbejde selvstændigt med skolestof Tilsvarende vil mange af de aktiviteter, der naturligt forekommer i SFOen støtte børnene i deres forudsætninger for at indlære det stof, der arbejdes med i skolen. Proces og baggrund for forslaget: Ifølge Folkeskolelovens 40 stk. 4: Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør en mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne, jf. 3, stk. 4, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. Undervisningsministeren fastsætter regler om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelserne. Bestemmelserne er vedtaget i Folketinget den 20. maj 2008, med virkning fra 1. august Undervisningsministeriet har nu med bekendtgørelse af 18. juni 2009 og med virkning fra 1. august 2009 udsendt bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelaer for skolefritidsordninger. Byrådets beslutning indgår i vedtægterne for styrelsen af kommunens skolevæsen som bilag. De endelige mål og indholdsbeskrivelser offentliggøres. Skolebestyrelserne kan yderligere udarbejde detailplan for udmøntningen af denne mål- og indholdsbeskrivelse for de fire skoler. Detailplanen tilpasses lokale forhold som er i tråd med skolernes egne udviklingsplaner og indsatsområder. Forslaget er skrevet på baggrund af anbefaling af mål og indhold for SFO i rapport fra regeringens Skolestartsudvalg, februar 2006 og med inspiration i undervisningsministeriets seneste bekendtgørels og i høringssvar. Høringssvar fra første udkast har sammen med inspiration fra SFO-ledere, SFO- Side 4/13

5 koordinatorer, lærer- og pædagogrepræsentanter dannet grundlag for forslaget. Mål og indholdsbeskrivelsen revideres ved begyndelsen af en byrådsperiode eller såfremt ændret lovgivning, strukturændringer eller lign. kræver det. Side 5/13

6 Bilag 1 Nordvestskolen SFO er - Ravnekrogen, Ravnsborgafdelingen - Vildbassen - SFO 2, Ravnsborgafdelingen - Troldhøjen, Stormarkafdelingen - Nordstjernen, Søllestedafdelingen - Søllested Juniorklub, Søllestedafdelingen 4. kl. 6. kl. 4. kl. 6. kl. Fjordskolen SFO er - SFO Dannelunde, Dannelundeafdelingen - SFO 2 Dannelunde, Dannelundeafdelingen - Midgården, Madeskovafdelingen - SFO Byskolen, Byskoleafdelingen 4. kl. 6. kl. Søndre Skole SFO er - SFO Holeby, Holebyafdelingen - SFO 2 Holeby, Holebyafdelingen - Søhesten, Rødbyafdelingen - Regnbuen, Rødbyafdelingen - Hønsehuset, Rødbyhavnafdelingen 4. kl. 6. kl. Maribo Skole SFO er Lama, Østofteafdelingen Lama 2, Østofteafdelingen Søtrolden, Blæsenborgafdelingen 4. kl. 6. kl. Side 6/13

7 Bilag 2 Baggrund. Ord med på vejen i Lolland kommune Forskning har vist at børns tidlige sproglige udvikling har stor betydning for deres senere læsefærdigheder. På baggrund af ændring i folkeskoleloven, lov nr. 369 af den 26. maj 2008, indføres derfor pr. 1. august 2009 obligatirisk sprogscreening i børnehaveklassen. Sprogscreening skal bruges til tilrettelæggelse af differentieret undervisning og arbejdet med elevplaner, og derudover til at få fokus på de usikre skolestartere. Der er især tre grupper børn, som er væsentlige at identificere tidligt; Børn med egentlige sproghandicap Børn med sprogforståelsesvanskeligheder Børn med utilstrækkelige forudsætninger for tilegnelse af læsefærdigheder Sprogforskere peger på fire forhold, der bør være omfattet af screeningen; Lytteforståelse Ordkendskab Bogstavkendskab Fonemopmærksomhed Endvidere vægtes fra regerings skolestartsudvalg 1 samt i Evalueringsinstituttets rapport Ord med på vejen vurderinger af børns sprog i tiden omkring skolestart 2 at arbejdet med børnenes sproglige færdigheder bør videreføres i skolen, og at viden omkring barnets sproglige udvikling ikke bør gå tabt i overgangen fra børnehave til skole. I Lolland kommune er et fokusområde for børn og unge sektorerne overgange i børn liv og tidlig indsats. 1 Skolestartsudvalgets anbefalinger feb EVA 2008 Side 7/13

8 På den baggrund nedsættes i november 2008 en tværsektoriel arbejdsgruppe med opgaven 3 At sikre overlevering af viden omkring barnets sproglige udvikling fra dagtilbud til skole gennem udarbejdelse af standarder for overgangsaktiviteter At sikre procedure for gennemførsel af obligatoriske sprogscreeninger i børnehaveklassen pr. 1. August Gruppens anbefaling For at sikre overlevering af viden omkring barnets sproglige udvikling fra dagtilbud til skole har gruppen udarbejdet et årshjul, som kan give et overblik over de indsatser der iværksættes i både børnehave og i skolen i barnets sidste år i børnehaven og i det første år i skolen. Årshjulet giver endvidere forslag til en række aktiviteter, som er anbefalelsesværdige når der i dagtilbuddene arbejdes med skoleparathed. I årshjulet ligger ligeledes redskaber, som kan understøtte definitionen af skoleparathed både i forhold til hvad barnets forventes at kunne når det starter i skolen, og i forhold til samarbejdet mellem forældre, dagtilbud og skole omkring overgangen. I forbindelse med gennemførsel af sprogscreeninger i børnehaveklassen anbefales det at resultaterne af disse screeninger foruden at indgå som led i undervisningsplanlægningen i klassen, skal anvendes til at justerer og forberede den tidlige sprogindsats i børnehaverne. Derfor indgår der i årshjulet samarbejdsmøde mellem skole og børnehaver som har fokus på metoder og sproglige indsatsområder, ud over de overleveringsmøder, hvor viden om det enkelte barn færdigheder overleves. Årshjulet vedlagt som bilag 4. For at sikre gennemførsel af obligatoriske sprogscreeninger i børnehaveklassen pr. 1. August 2009 anbefaler gruppen følgende: Der findes endnu ikke et materiale der samlet dækker alle fire områder; lytteforståelse, ordkendskab, bogstavkendskab og fonemopmærksomhed. Derfor anbefales det, at der sammensættes en sprogscreening på baggrund af materialet Læseevaluering på 3 henvisning til bilag 1 Gruppens sammensætning og kommissorium og Tidsog handleplan bilag 2 samt artikel i EVA s nyhedsbrev bilag 3): Side 8/13

9 begyndertrinnet (forlaget Alinea) og KTI (Kontrolleret tegneiagttagelse). Det er skolerne der er ansvarlige for at afsætte ressourcer til at foretage den del af sprogscreeningen der varetages via Læseevaluering på begyndertrinnet. KTI foretages af PPR. Det anbefales at skolernes læsevejledere foretager screeningerne og efterfølgende drøfter resultaterne på en klassekonference med børnehaveklasselæreren, læsevejleder og en læsekonsulent fra PPR. Der bør afsættes 2 timer pr. klassekonference for børnehaveklasselærer og læsevejleder plus tid til testlærer for at udføre og rette test. Sprogscreeningerne bør foretages i september måned og klassekonferencer bør afholdes inden efterårsferien. På klassekonferencen samles resultaterne af den obligatoriske sprogscreening og tiltag drøftes og besluttes. PPR foretager en opfølgende KTI i foråret, hvorefter der afholdes konference mellem børnehaveklasselærer, læsevejleder, kommende 1. klasse lærer og PPR. Børnehaveklasselærer, læsekonsulent fra PPR og talehørekonsulent fra PPR deltager i et møde med børnehaverne umiddelbart efter klassekonferencen for at der kan drøftes justeringer i forhold til førskoleindsatserne i børnehaverne (se årshjul). Ressourcebudget pr. børnehaveklasse til håndtering af overleveringsarbejde og konferencer kommer til at udgøre: for børnehaveklasselærer 5 timer for skolens læsevejleder 4 timer for kommende 1. klasselærer 2 timer Derudover skal der tillægges tid til at udføre sprogscreeningerne. Materialet Læseevaluering for begyndertrinnet anskaffes på hver skoleafdeling pris ca. 700 kr. Arbejdsgruppens øvrige anbefalinger: Det anbefales at der gruppen fortsætter sit arbejde, da der er andre opgaver i.f.t. overlevering. Bilag og redskaber til årshjulet skal fortsat kvalificeres. Blandt andet anbefales det at forældrepjecen oversættes til flere fremmedsprog f.eks. roma, arabisk, tyrkisk, serbisk, somali, etc Det anbefales at årshjul uden links lægges ind på Lolland.dk under Dagtilbud og skoler Side 9/13

10 Det anbefales at al materialet ligges ind på medarbejderportalen via link til Overgange! Gruppen peger på generelle problemer med overlevering: Viden om børn med specifikke vanskeligheder går tabt i overgangen mellem forskellige sektorer, da børn med vanskeligheder startes op som ny sag, når de starter i skolen. Problemet er direkte relateret til at overgangsaktiviteter bremses af sektoropdeling. Der bør udvikles på samarbejdet mellem dagtilbud og skolesektor omkring overgang. Der peges på fælles kursusvirksomhed for pædagoger og indskolingslærere. Side 10/13

11 Årshjul for overgangen mellem dagtilbud og skole Mdr. Børnehave Fælles aktivitet Skole August TRAS foretages på alle 5- årige September Oktober TRAS foretages på alle 5- årige 1.okt. deadline for indstilling til PPR vedr. børn med behov for særlig støtte i skolen Skolemodenhedssamtaler med forældre (bilag B skoleparathedsskema) Møde mellem børnehaveklasselærer og børnehave inkl. PPR repræsentant opfølgning til justering af sprogindsats Sprogscreening Læseevaluering på begyndertrinnet (Læsevejleder skole) KTI (PPR) Konference om resultater af sprogscreeninger i bh. Klassen med henblik på undervisnings planlægning og differentiering. November December Januar Skolemodenhedssamtaler med forældre (bilag B, C, D skoleparathedsskema) Tilmelding til skole Forældremøde omkring forventninger til skolestart (Bilag E forældrepjece) Side 11/13

12 Februar Marts Deadline for indstillinger til distriktsskolerne vedr. børn med behov for vidtgående specialundervisning TRAS foretages på alle 5- årige April Dagtilbud besøger skoler og SFOér TRAS foretages på alle 5- årige Maj Endelig afrunding af børn og skolemodenhedspapirer Evt. sidste samtale med forældre Dagtilbud besøger skoler og SFOér PPR foretager KTI i børnehaveklassen Juni Endelig afrunding af børn og skolemodenhedspapirer. Evt. sidste samtale med forældre Overleveringsmøder mellem skole og børnehaveklasselærer (bilag overleveringspapir inkl. TRAS) Overleveringsmøde børn fra børnehaveklasse til 1. Klasse med Bh.kl.lærer, 1. Kl. lærer og PPR Juli Sommerferie sommerferie Sommerferie Side 12/13

13 Bilag til Årshjul: Bilag A. Idebank til førskole aktiviteter Forskellige materialer: Trin for trin Bilag B. Skoleparathedsskema definition (redskab til dagtilbud) Bilag C. Skema til forældresamtale i børnehaven omkring skoleparathed Bilag D. Overleveringspapir inkl. forældresamtykke Bilag E. Forældrepjece vedr. skolestart På vej til skole Ovenstående bilag kan ses på Medarbejderportalen dagtilbud. Side 13/13