Storm, blæst & skoleøkonomi Side 4-7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Storm, blæst & skoleøkonomi Side 4-7"

Transkript

1 7 September 2008 Magasin for Skolelederne Storm, blæst & skoleøkonomi Side 4-7 Ledelse & lærerarbejdstid Leder Stærke lokalforeninger Side 8 Vellykket integration... Side 13 Det gode lederliv Side 21 Hvorfor blive skoleleder Klumme

2 LEDER Af Anders Balle Ikke flere tilbagefald Finanslov 2009 forhandles i skrivende stund, og et vigtigt tema er de nye storkommuners økonomi. Før sommer viste det sig, at det står skralt til i kommunerne. Regningen for fusionerne skal betales, den aftalte ramme slår ikke til, stordriftsfordelene ligger ikke lige rundt om hjørnet, og regeringens stramme styring af kommunerne betyder voldsomme besparelser i skolevæsnerne. I dette blad har vi taget nogle stikprøver, der viser, hvordan man flere steder stadig er meget klemt. Det indikerer nødvendigheden af at få løst de økonomiske problemer i skolen. Og det er næppe nok, når regeringen henviser til udmøntningen af de midler til udvikling af den offentlige sektor, som er aftalt i trepartsforhandlingerne og kvalitetsreformen. Nej, oven på en fusion er der behov for en transfusion, og hvordan den gives er mindre vigtigt, bare den kan mærkes! Hvordan lærernes nye arbejdstidsaftale lander, spiller en stor rolle for både læreres og lederes mulighed for at skabe den bedst mulige skole. Aftalen kan ikke ligefrem kaldes ideel, men rummer på den anden side klare forbedringer i forhold til den eksisterende aftale. Den kan blive et godt skridt i den rigtige retning, og derfor bakker vi naturligvis op om den og opfordrer alle til at gå positivt og aktivt ind i arbejdet med at få lavet de kommunale aftaler. Jeg skal understrege, at Skolelederne ønsker den enkelte skoles råderum udvidet og ikke begrænset af snævre kommunale aftaler mellem forvaltning og kreds. Vi ønsker aftaler, der er skolenære. Vi går efter forenkling og afbureaukratisering i arbejdstilrettelæggelsen, så der skabes rum til ledelse. Vi vil understøtte lærernes professionelle frihed og ansvar, men samtidig arbejde for et udvidet ledelsesrum. Det vil vi gerne snakke med alle medlemmer om og arrangerer derfor en møderække i regi af de tværkommunale netværk om lederrollen i den nye arbejdstidsaftale. Som det står i indledningen til aftalen, er målet at give skoleledelsen ansvaret for at udvise klar og tydelig ledelse og for at sætte mål og give retning for lærernes arbejde og muliggøre en enkel, fleksibel og ubureaukratisk planlægning på skolerne samt foretage omprioriteringer, så arbejdsopgaverne tilpasses til de aktuelle behov. Vi skal finde den rette balance mellem autonomi til lærerne og klar og tydelig ledelse, og det er vigtigt at fastholde, at der på den enkelte skole skal være frihed til at lave de nødvendige aftaler. Hvad vores egen lederoverenskomst angår, er vi fuld gang med at følge op og geare foreningen til at løse opgaven til UG. Til november starter regionale kurser for de lokale formænd m.fl. I næste nr. af Skoleledelse bringer vi en orientering om overenskomsten som indstik. Denne introduktion findes også på hjemmesiden, hvor den ligger sammen med den endeligt formulerede overenskomsttekst, bemærkninger og anden relevant information. Sidst vil jeg rette opmærksomheden mod årsmødet den marts Med hensyn til deltagere, udstillingsvirksomhed mv. har mødet antaget en størrelse, så kun få steder i landet kan ha os. Vi har derfor måttet flytte begivenheden til Odense og beklager den ulejlighed, det kan give. Samtidig skal jeg opfordre alle til at møde op! Årsmødet er chancen for social, skole- og ledelsesfaglig inspiration for dig som skoleleder, for ledelsesteamet og hele kommunens skoleledergruppe. Se programmet s Skoleledelse september 2008

3 INDHOLD 2 Leder Finanslov, lærerarbejdstid og leder - overenskomst Bord dæk dig! Der blev før sommer indgået forlig om kommuneøkonomien, men hvad er realiteterne? 8 Aktivitet giver indflydelse Sønderjyske skoleledere er så aktive, at de ikke undgår at blive hørt! 4 13 Godt forældresamarbejde Lundergårdskolen i Hjørring har held med integrationen af sine 40% tosprogede elever 17 Et dukkehjem Skoleleder sagde job op efter manglende opbakning, men hvor gik hun hen, da hun gik? 21 Den rette vej Uden at alt skal være lyserødt, kommer man længere som leder ved at tænke positivt! 26 Valgenes holdeplads Springet til at blive skoleleder indebærer bl.a. flere valgsituationer, skriver forsker 30 Årsmødet Undlad ikke at deltage i begi ven heden den marts 2009 i Odense Klumme Erfaren skoleleder rådgiver fætter, der er på vej frem i verden Anmeldelser 36 Stillinger 26 Skolelederne Kompagnistræde København K Tlf Skoleledelse september

4 Besparelsestornado Flere steder har politikerne lyttet til skolelederne, så besparelserne på skolerne ikke er så store, mens man andre steder har skåret helt ind til benet Af Torben Christensen Foto Scanpix Før sommerferien blev der varslet store besparelser på skoleområdet rundt omkring i landets kommuner. Alligevel skrev finansminister Lars Løkke Rasmussen i Folkeskolen nr. 18/08, efter at han havde remset de mange millioner op, som de kommende år vil tilflyde bl.a. skoleområdet, følgende: Der er således på ingen måde tale om besparelser. Faktisk er realiteten det stik modsatte, nemlig investeringer i folkeskolen. Det kan vi opnå ved at sikre, at vi får mest mulig kvalitet for pengene og får dem til at række længst muligt. Men mange skoleledere har svært ved at få øje på millionerne, når de ude i kommunerne bliver mødt med krav om besparelser fra de lokale politikere, som febrilske leder efter besparelser i kommunerne for at undgå at blive straffet af regeringen. I foråret kom der for alvor gang i sparetankerne rundt omkring i landet. Men hvor galt gik det så? Skoleledelse har spurgt skoleledere rundt om i landet, hvor der er en generel oplevelse af frustration, og der tegner sig et billede af, at en vis grad af kaos hersker ude på rådhusene, hvor politikerne griber til hovsaløsninger i forsøget på at finde penge. Gik ud over SFO I Silkeborg Kommune blev det helt store sparekatalog fundet frem før ferien, og lokalpolitikerne slog op på skoleområdet. Men efter lang tids tovtrækkeri frem og tilbage over bordet i byrådssalen, endte det med et forlig, og besparelserne blev stort set taget af bordet igen. Den almindelige undervisning blev stort set friholdt, men i stedet kom det til at gå ud over vores SFO-personale, siger Kim Brøbech, der er skoleleder på Vestre Skole. På skolen har man ellers hidtil kørt en model, hvor en pædagog var tilknyttet klasserne fra 0. til 3. klassetrin, og det er nu blevet skåret ned, så 3. klassetrin må undvære den pædagogiske hjælper. Kim Brøbech er bange for, at undervisningen kan blive ramt allerede næste år. Der venter en ledelsesmæssig udfordring i forhold til de reelle lønudgifter. Budgettet er fremskrevet efter KL s anvisninger, og det kan give problemer. Så jeg frygter, at faren ikke er drevet over, den er bare udskudt til næste år, siger han. Han har meget svært ved at se, hvor der skal kunne findes yderligere penge på skoleområdet. Hvis vi skal opretholde de timetal, der er meldt ud fra regeringen, så kan der ikke skæres mere på vores skole, understreger han. Kim Brøbech oplyser, at selv om de varslede besparelser på undervisningen blev fjernet, har misforholdet mellem den bevilgede lønsum og personalets reelle løn medført en reduktion i timetallet og dermed lærerantallet. For at tilpasse lønsummen har man måttet skære på undervisningstimetallet. 2-lærertimerne, skole/hjem samarbejdet samt ledelses- og sekretærtid. Ville skære ledelsestid I Tønder endte det med, at skolerne skulle spare op til 20% på ledelsestiden, men det har blandt andet skoleleder Mogens Marcussen fra Tønder Kommuneskole fundet en anden løsning på. 4 Skoleledelse september 2008

5 KLs forhandlere (tv) sætter sig til bords for at forhandle med finansminister Lars Løkke Rasmussen og økonomiminister Bendt Bendtsen den 6. juni Her på skolen prioriterer både lærere og ledere ledelsestiden højt, så vi fortsætter med samme ledelsestid, og så har vi fundet besparelserne andre steder, siger han. Besparelserne har betydet, at Tønder Kommunes visioner for skolevæsenet har skolelederne lagt i mølposen. Det kan ikke lade sig gøre at lave de tiltag, når vi skal spare så meget, siger Mogens Marcussen. Skolen havde som så mange andre skoler sat penge til side til renovering og nye bygninger, men de penge er Mogens Marcussen blevet opfordret til at overføre til budgettet for Vi havde planlagt at bruge pengene til et nyt musiklokale, og den beslutning var taget, inden vi fik det andet at vide, så nu laver vi det for egne midler, og det betyder, at vi ikke kan overføre så mange midler til næste års budget som ønsket, siger Mogens Marcussen. Fingrene i opsparingen På Herskindskolen i Skanderborg sidder skoleleder Kim Sørensen og venter på en stor pose penge. En opsparing, som skolen og SFO en i fællesskab gennem flere år har opbygget. Men da der skulle sættes gang i tiltag som læringsmiljøer på legepladsen og gangarealerne, lød der besked fra kommunen om, at pengene ikke måtte røres. Budgettet skulle holdes, og det kunne opsparingen være med til at sikre. Nu ligger alt stille. Vi havde nået at bestille klassesæt i forbindelse med et IT-tiltag, og det må vi så finde midler til andre steder, siger Kim Sørensen. Men han er en optimistisk skoleleder, og når meldingen er, at overskuddet bliver frigivet den 1. januar, så er der jo noget at se frem til. Ja, det har jeg da en klar forventning om. Jeg har i hvert fald ikke hørt andet, siger Kim Sørensen. Ny besparelse oveni På Hjerm Skole i Struer havde man også lidt penge på bogen, da der kom en overraskende melding fra kommunen. Resten af 2008 skulle der spares 1,5% og fra 1. januar ville den besparelse blive hævet til 3 %. Politikerne havde meldt ud, at der ville komme besparelser, og det havde vi taget højde for. Alle ledere i kommunen var indkaldt til møde om, hvor pengene kunne findes, og direktionen var rundt i de enkelte institutioner for at høre, hvor der kunne spares, siger» Skoleledelse september

6 Claus Rokkjær, skoleleder på Hjerm Skole. En konstruktiv proces, der fik en brat ende, da den ekstra besparelse blev meldt ud. Jeg kan kun tale for mig selv, men villigheden er nok ikke så stor næste gang, man beder mig om hjælp til at finde penge på min skole, siger han. Som andre steder i landet, er Claus Rokkjær noget forundret over, at politikerne tror, at den pludselige udmeldte besparelse kan hentes hjem. Det er umuligt at gennemføre. Vi kan kun kigge på lønsumsdelen, og vi har ingen ansatte, som vi kan fyre med så kort varsel, så uanset hvad, kan det ikke nå at få den ønskede effekt i år, siger han. Claus Rokkjær er ærgerlig over, at de opsparede penge nu ser ud til at ryge ind i den samlede mølle. Det er jo ødelæggende for den tankegang, der er lagt op til med pædagogiske tiltag. Det ender med at blive som i gamle dage, hvor hver eneste krone bliver brugt, fordi alternativet er, at vi mister dem, siger Claus Rokkjær. Samlet protest I Næstved var der også optræk til besparelser på skoleområdet, og det fik lidt usædvanligt de forskellige faggruppers organisationer til at stå sammen om en protest til politikerne. Skolelederne i Næstved, Næstved Lærerkreds, BUPL og FOA skrev et brev, hvor de sagligt men bestemt forklarede politikerne, hvad besparelserne ville betyde, Samtidig med, at organisationerne kom med anbefalinger til det kommende budget for Byrådet lod forslaget falde, og der er nu nedsat et udvalg, som skal se på de punkter, som vi påpegede i brevet, siger Poul Jørgensen, der var medunderskriver på vegne af Skolelederne i Næstved Kommune. Det var blandt andet på tale, at skolelederjobbet skulle opdeles i en administrativ og en pædagogisk stilling. Hvis ledelsens vilkår ændres, så får det også indflydelse på de andre personalegrupper, så det var rart, at politikerne lyttede til os, siger han. Poul Jørgensen oplevede samarbejdet med de andre organisationer som fint, og han vil ikke tøve med at bruge den taktik en anden gang. I sådan en sag, har vi jo en fælles interesse, og så er det naturligt at stå sammen, siger Poul Jørgensen.. En undersøgelse lavet af Danmarks Lærerforening før sommerferien viste, at 48 % af landets kommuner enten havde vedtaget besparelser eller havde planer om besparelser med konsekvenser for folkeskolen. Skolelederne mener Anders Balle, formand for Skolelederne, finder det problematisk, at politikerne på Christiansborg siger, at mere ledelse ude på skolerne er meget vigtigt, mens de med deres skarpe linje overfor kommunerne fremtvinger besparelser, der sætter dette ledelsesløft i stå eller tilbage. Politikere taler hele tiden om styrket ledelse på skolerne, og så skærer man. Det er den forkerte vej. Der skal mere ledelseskraft til. Ledelse gør en forskel, og personalet ude på skolerne efterspørger hele tiden synlig ledelse, siger Anders Balle, og samtidig bekymrer det ham, at man ser flere og flere genopslag på lederstillinger. Vi har været inde i en god periode, hvor alle er enige om, at skoleområdet skal have et prestigeløft for at tiltrække ledere og personale. Det er den forkerte vej at gøre arbejdsbetingelserne for lederne dårligere med besparelser, siger han. Der er kommuner, hvor der er lagt op til at spare kr. pr. skole. Et beløb, der kan syne af lidt på en skoles samlede budget, men skolerne, der har ansat personale og disponeret sin tid året frem, bliver ramt af en spand koldt vand. For beløbet svarer måske til to lærerstillinger på et halvt år, samtidig med at opsigelsesperioden gør det umuligt at lave besparelsen ved fyringer. Formanden så derfor gerne, at politikerne blev meget klarere og mere langsigtede i deres udmeldinger om besparelser. Hvis politikerne var mere ærlige omkring besparelser, så tror jeg også, at de ville glide lettere ned. I stedet ser vi nu, at de pludselige besparelser sætter skoleledere i meget svære situationer, hvor de slet ikke kan nå at spare de udmeldte beløb på et halvt år, siger Anders Balle. Eksempler med opsparinger ude på skolerne, som pludselig bliver inddraget eller indefrosset, finder formanden også meget betænkelig. Når der bliver sået tvivl om, hvor vidt skolerne kan disponere over opsparede midler, så ender det med, at motivationen forsvinder helt, siger formanden. Han understreger, at Skolelederne selvfølgelig bliver ved med at prøve at påvirke landspolitikerne, og han er glad for eksemplet fra Næstved. Det er nyt, at vores lokale afdelinger agerer i forhold til at påvirke de lokale politikere. Vi balancerer mellem den loyale embedsmand og foreningsrepræsentanten. Foreningsrepræsentanten skal naturligvis kunne udtale sig i den politiske proces. Derfor er det også klogt at gemme krudtet til det er virkelig nødvendigt, så vi kan bevare vores troværdighed som skoleledere, siger Anders Balle. 6 Skoleledelse september 2008

7 Skoleindskrivning på nettet Tabulex Webindskrivning lanceres nu til indberetning af skoleønsker og registrering af data fra forældre til kommende børnehaveklassebørn. Web-modulet, som er indført med succes i første kommune, integreres i kommunens hjemmeside og bruges af forældre med digital signatur. Indberetningerne vil derefter være til rådighed direkte i Tabulex TEA Elevadministration, som allerede bruges af forvaltning og skoler i 64 kommuner. Med Webindskrivning opnås: Store tidsbesparelser på indtastning, - nu lagt ud til forældrene Mange ekstra informationer fra forældrene direkte ind i TEA (mobilnumre etc.) Altid opdateret information i TEA Elevadministration Mulighed for simulering af klassedannelser undervejs i processen Ensartet proces for alle skoler Ingen indtastningsfejl via fejllæsning af blanketter Forvaltningen får et værktøj med øget overblik Et let skridt i digitalisering De offentlige myndigheder arbejder sammen om at udvikle sammenhængende digitale løsninger, som tager udgangspunkt i borgernes konkrete hverdagsbehov. Tabulex er med i dette udviklingsarbejde under borger.dk, hvor webindskrivning bliver en del af de første borgertemaer, nemlig Mine Børn. Kontakt os for tilbud, besøg eller mere information: Tabulex ApS / tlf / Skoleledelse september

8 Claus Heiredal og Ingrid Fabricius, begge aktivt medvirkende til et godt samarbejde mellem skolelederne, forvaltning og andre faggrupper i Aabenraa kommune. Af Michael Diepeveen Foto Nils Rosenvold Reformer er ikke altid populære. Det ser vi med omlægningerne af skolevæsenerne i kommunerne. Også i den relativt nyfusionerede Aabenraa Kommune skal der harmoniseres og nyudvikles fra a-z, og også her er meldt besparelser ud. Men på den anden side giver forandring nye muligheder for at agere og få indflydelse. Et eksempel på en sådan proaktiv tænkning finder man hos den lokale afdeling af Skolelederne. Allerede inden den fælles lederforening var en realitet, dannede man fælles front. På samme måde knyttede skoleledergrupperne i de fem kommuner, der nu er samlet til én, hurtigt bånd på tværs af de tidligere kommunegrænser. Man satsede på at stå stærkt. Og det betyder i dag, at Aabenraas skoleledere har fået organiseret sig meget målrettet for at få mest mulig indflydelse på beslutningsgange vedrørende skolevæsenet samt markere sig tydeligt i sager om egne løn- og arbejdsforhold. Blander sig i alt I spidsen for skolelederne i Aabenraa står afdelingsformand Ingrid Fabricius. Hun har adskillige års erfaring med foreningspolitisk arbejde. Det samme har Claus Heiredal, der foruden at være medlem af afdelingsbestyrelsen sidder i foreningens hovedbestyrelse og på den måde er bindeled mellem det decentrale og centrale niveau i Skolelederne. De fortæller: Ved kommunesammenlægningen besluttede byrådet en meget decentral struktur, hvilket har givet os et godt grundlag for at agere. I den samlede skoleledergruppe har vi besluttet at nedsætte arbejdsgrupper, der forhandler alt, hvad der har betydning for de enkelte skoler, bl.a. løn til de forskellige personalegrupper i skolen. Skoleledergruppen afgiver et forhandlingsmandat til forhandlergrupperne. Og vi går efter at få indflydelse alle de steder, vi kan. Ved ændringer af skole- og ledelsesstrukturen, ledernes særlige overenskomstforhold og lokale løn- og arbejdsforhold og selvfølgelig indførelsen af den nye lærerarbejdstidsaftale er det bare med at være ind over, er Ingrid og Claus enige om. Efter en stabil platform for varetagelsen af skoleledernes interesser blev skabt med dannelsen af den 65 medlemmer store lokale lederafdeling, var næste skridt at positionere sig. I den forbindelse er Aabenraa-skolelederne godt repræsenteret i de forhandlinger, kommunen på bedste decentrale vis har lagt ud for at klare lokale overenskomstspørgsmål. 8 Skoleledelse september 2008

9 Op på Ca. halvandet år efter strukturreformen og et halvt år efter dannelsen af Skolelederne, har de lokale afdelinger for alvor fundet deres ben Forvaltningen er ofte med i forhandlergrupperne, men det er mest for at kende hele sagsforløbet og have mulighed for at være sparringspartnere til skolelederne, som har kompetencen til at forhandle på skolernes vegne i forhandling med lokale repræsentanter fra andre grupper på arbejdsmarkedet, som DLF og andre parter har udpeget, siger Ingrid og Claus. Der er nedsat forhandlingsgrupper på alle vigtige områder, som berører skolerne og de ansatte. En selvsagt vigtig gruppe er den kommunale gruppe for skoleledernes løn- og arbejdsvilkår. Her har man fået lavet en kategorisering af alle skoler med klare aftaler om lønindplaceringer af de forskellige stillingstyper. Så er der styr på det. Ikke gratis arbejde Nu vil nogle indvende, om ikke en så udtalt decentraliseret kommune blot får tørret forvaltningens arbejde af på engagerede skoleledere og andre ansatte. Men at det ikke helt er sådan viser sig ved, at der er faktisk via lokale lønmidler udbetales et fornuftigt honorar til alle, der sidder med. Og så er der lige det med indflydelsen den kaster også af sig Det gode er, at det giver os skoleledere både indflydelse og ejerskab. Afgørende er det jo, at skolelederne følger beslutningerne i stedet for den mukken, man kan opleve, når noget trækkes hen over hovedet på nogle. Her er deres egne valgte med ved bordet det giver sikkerhed og tillid til, at tingene er gået ordentligt og bedst muligt for sig. Også selv om resultaterne ikke altid er lige populære, siger Claus Heiredal. Vi får ca kr. årligt for at sidde i forhandlergrupperne. Det er ikke det store, men hvis man som jeg pt. gør sidder i tre grupper, så løber det da lidt op. Og igen er den indsigt og indflydelse vi får nærmest ubetalelig, siger Ingrid Fabricius, der sidder og tripper lidt under interviewet. Kl. 15 skal hun til forhandling med BUPL om SFO-lederlønninger. Foran Skolelederne som helhed og ikke mindst de kommunale afdelinger hver for sig står også den udfordring, at foreningen har fået sin egen LC-lederoverenskomst, der bl.a. indebærer, at der kommunalt etableres en leder-trfunktion med frikøb med virkning fra 1. april Men i Aabenraa har man taget forskud på herlighederne. Det er vi allerede i fuld gang med. Kommunen er kommet den nye overenskomst i forkøbet i sådan en grad, at vi fra 1. januar i år har fået tildelt 250 timer årligt til TR-funktioner for vores ledermedlemmer, siger Ingrid Fabricius, der som lokal formand har påtaget sig hvervet. Mange jern i ilden Skolelederne i Aabenraa tror på synergi. Ved at sprede lokalforeningens deltagelse og engagement, maksimeres profileringen og indflydelsen. Det er strategien og erfaringen er, at det virker. Det gjorde det i forbindelse med, at heller ikke Aabenraa gik fri for de besparelser, der i perioden inden sommerferien så dystre ud. Her udarbejdede Skoleleder-afdelingen på lige fod med de enkelte institutioner et høringssvar til de besparelser, der blev meldt ud fra kommunen. Siden blev der indgået en lempeligere aftale om kommunens økonomi, end man kunne frygte men vigtigst for skolelederne i Aabenraa er, at de blev inddraget som sparringpartnere til at løse de økonomiske udfordringer, og at deres argumenter blev hørt. Forvaltning og politikere ser os som medspillere, men kommunen ved også, at de ikke kan sætte det forhold, der er opbygget, på spil. Der er gensidig respekt og tillid, hvilket i dette tilfælde fx også betød, at vi ikke gik i pressen, siger Ingrid, også selv om Aabenraa-skolelederne har god kontakt til de lokale/regionale medier. Forvaltningen har svært ved at løfte opgaven i skolevæsenet uden skolelederne. Og det giver mange muligheder og rettigheder, men også selvfølgelig pligter. Begge parter skal være bevidst om, hvilke roller de har, og hvor uenighederne er. På det grundlag udspiller dialogen og forhandlingerne sig. Men giver det ikke forvirring om, hvem man repræsenterer?» Skoleledelse september

10 Som sønderjyder går de......gerne til grænsen! Jo, det kan være svært med de mange kasketter og man skal holde tungen lige i munden, når man det ene øjeblik er skoleleder på sin egen skole, og på et andet tidspunkt kæmper for hele gruppens løn- og ansættelsesvilkår. Eller når man repræsenterer Skolelederne i visse sammenhænge, men er kommunens og forvaltnings talerør og i andre, siger Claus. Som han oplever det, er bundlinjen imidlertid som regel tilfredshed blandt de lokale skolelederne med, at det er lykkedes at forhandle deres interesser ind i en god balance med andre hensyn. Så fordelene ved at være indkittet opvejer ulemperne. Ud over indflydelsen, kan vi qua vores status, trække på andre dele af forvaltningen. Fx kommunens lønkontor, der laver vanskelige beregninger, oplæg om lønsumsstyring, grundlag for forhandlinger. Det kommer bare man skal ikke tigge og be om det, tilføjer Ingrid. Netværk og mentorordning Skolelederne i Aabenraa har gang i flere ting. Man afholder løbende møder for alle skoleledere i kommunen, hvor der kan være deltagelse af forvaltningen. Den lokale formand mødes hver 14. dag med forvaltningschefen. Så der er gode muligheder for at få snakke tingene ordentligt igennem. I slutningen af oktober arrangerer man en stor konference om skoleledernes psykiske arbejdsmiljø med oplægsholdere fra PPR på programmet og med deltagelse af skoleledergruppen og forvaltningen. Målet at sætte fokus på stress og belastning i ledertilværelsen og forebyggelsen af, at det kan gå skævt, herunder styrke de netværksgrupper blandt skolelederne, som lokalafdelingen allerede fået nedsat for at stå hinanden bi i stort og småt. På Skoleledernes initiativ er etableret en ordning, så der kobles en mentor på, hver gang en nybagt skoleleder ansættes. Mentoren, der udpeges af forvaltningschefen, er en erfaren skoleleder, der følger den nye tæt de første tre måneder og op til to år efter ansættelsen. Heller ikke denne ordning er frivilligt arbejde, men udløser et éngangstillæg på kr. pr. mentor. I kommunen er aftalt, at skolelederne skal gennemføre først to moduler af en diplomuddannelse i skoleledelse. På sigt skal alle ledere have en hel uddannelse. Som belønning udløses i sidste ende et fast årligt tillæg på ca kr. Skolelederne har også andel i dette initiativ, og gennemførelsen af et modul er koblet til konferencen om psykisk arbejdsmiljø i samarbejde med CVU Sydjylland Endelig står skolelederne i Aabenraa med den store udfordring, det er lokalt at lande den nye lærerarbejdstidsaftale ud fra de principper der er aftalt i forbindelse med OK 08. Hvordan det skal gå, forhandler Skolelederne direkte med lærerne i den forhandlergruppe, der drejer sig om læreroverenskomsten. Interessant, ikke?. LÅN TIL lav rente uden gebyrer & omkostninger Lån til 7% p.a. uden omkostninger og gebyrer gælder fra 1/ Skoleledelse september 2008

11 Skoleledelse september

12 Effektiv TV-overvågning Det betaler sig at investere i et effektivt TV-overvågningssystem! Spar dig selv for ærgelsen og besværet ved hærværk og tyveri. Et TV-overvågningssystem holder ofte uønskede gæster væk. Skulle tyven eller hærværksmanden alligevel forsøge, registreres bevægelserne, videokameraer går i gang, og sekvensen optages og kan efterfølgende afspilles på de tilsluttede displays. Hele forløbet bliver gemt for senere dokumentation. På den måde sikres hurtig indgriben og skaderne begrænses. Kabelcom har oparbejdet stor ekspertise og know-how indenfor TV-overvågning. Spændende opgaver og højt kvalificerede medarbejdere gør, at vi i dag kan tilbyde de bedste løsninger på markedet - både teknologisk og økonomisk. Kontakt os for en uforpligtende snak - så vender vi tilbage med en skræddersyet løsning. Kabelcom A/S, Thujavej 13, 5250 Odense SV Tlf: , Kabelcom A/S er en installationsforretning og med udgangspunkt i vores afdelinger i Odense og Roskilde udfører vi løsninger inden for kompetencerne: El-installationer, Fibernet, IP telefoni, EDB Netværk, TV-overvågning. Se mere på 12 Skoleledelse september 2008

13 Når integrationen lykkes Skole i Hjørring betragter elevernes forskellighed som en styrke og som en væsentlig grund til, at eleverne klarer sig godt Eleverne lærer at acceptere hinanden, som de er, så de ikke bliver sat i bås, siger viceskoleinspektør Anette Sybrandt, skoleinspektør Karsten Poulsen og lærer Anette Lilholt. Af Karen Lindegaard Foto Anne Mette Welling Computerne summer, og snakken går ivrigt omkring bordet. 8.a er i gang med at lægge sidst hånd på deres projekt. I en uge har klassen arbejdet med emnet Konflikterne i verden omkring mig. De er delt op i grupper med hver sit underemne, og Jonathan og Matthias har valgt at fokusere på den kolde krig. Det er det, der ligger midt imellem krig og fred, for den kolde krig bryder aldrig helt ud, så det er et rigtig godt emne, vi har arbejdet med, fortæller Jonathan. Sammen med de andre elever forbereder han et Power Point show, som skal vises for alle klassens forældre, der er indbudt til at overvære elevernes fremlæggelse. Jeg tror, der kommer 72, siger Mathias. Det er lidt nervepirrende. Det er første gang, vi prøver det. Vi har lavet Power Point showet, for det er godt til at holde forældrenes fokus. 98% videre i systemet Det er ikke kun eleverne, der forsøger at få forældrenes opmærksomhed. På Lundergårdskolen i Hjørring er forældrene en vigtig del af skolens liv. Forældresamarbejdet har topprioritet og det er også» Skoleledelse september

14 Elever på Lundergårdskolen er ved at forberede deres projekt, som skal fremlægges for forældrene. Sådan kan man gøre Initiativer, der fremmer integrationen og det faglige niveau på Lundergårdskolen: Tosprogscenter Skolen har et tosprogscenter med særligt uddannede lærere, der kan vejlede de øvrige lærere i undervisningen af tosprogede elever. Ekstra ressourcer til tosprogede. Lærerne kan få ekstra timer til at forberede tosprogede elever. F.eks. har lærer Anette Lilholt en halv times ekstra matematikundervisning om ugen til de tosprogede elever i sin 8. klasse. Tiden bruges til at indføre eleverne i begreber, der vil dukke op, så de får en forforståelse af, hvad der skal foregå og ikke oplever sproglige barrierer i forhold til det stof, der bliver gennemgået. Fagdage Tosprogscentret holder fagdage, hvor forældrene til de tosprogede elever inviteres til at overvære deres børns undervisning. Periodevis holddeling Med udgangspunkt i elevernes individuelle behov. En klasse kan få tildelt en ekstra lærer, f. eks. i matematik, der gør det muligt at dele klasserne, så eleverne bliver undervist på mindre hold. Det kommer både de fagligt dygtige elever og de elever, der har brug for at få ekstra undervisning i et stof, til gode. Eleverne inddrages i at opstille faglige mål for sig selv. Kulturaftener Skolen indbyder til kulturaftener, hvor de tosprogede forældre står for nogle af aktiviteterne f.eks. har de fortalt om bryllupsskikke eller om forskellige fritidsaktiviteter. Familieklassen Et initiativ rettet mod alle skolens elever. Et barn der har vanskeligheder, f.eks. med at koncentrere sig, går et par dage om ugen i en særlig klasse sammen med en af forældrene. Forældre, lærere og elev udpeger i fællesskab nogle fokusområder, som man vil arbejde med i de måneder, hvor man er i familieklassen (f. eks. koncentration). Alle er bevidste om målene for arbejdet, og man måler effekten af forløbet v.hj.a. nogle scoringsmuligheder. Familieklassen bygger på den engelske såkaldte Marlborough-model, der er videreudviklet i Danmark, bl.a. i Hjørring Kommune. en af hemmelighederne bag skolens flotte resultater, især når det gælder integrationen af tosprogede elever. De udgør 25% af skolens 620 elever, og Lundergårdskolen er dermed den skole, som har den største andel nemlig 40% af samtlige tosprogede elever i kommunen. Oktober sidste år blev skolen nomineret sammen med to københavnske uddannelsesinstitutioner til at modtage årets integrationspris på skole- og uddannelsesområdet. I begrundelsen for nomineringen hed det, at Lundergårdskolen har formået at inddrage børnenes familier med succes og har dermed skabt nye relationer på tværs af kulturer til gensidig inspiration. Og helt konkret går hele 98% af afgangseleverne videre i en ungdomsuddannelse et tal, der ligger pænt over landsgennemsnittet. For skoleleder Karsten Poulsen og de øvrige lærere på Lundergårdskolen handler det først og fremmest om at gøre elever og forældre trygge ved at være og komme på skolen. Det er en klar udfordring for en skole at få de tosprogede forældre i tale. Vi gør og har gjort mange ting for at få vores tosprogede forældre til at betragte skole-hjem-samarbejde på samme måde som nogle, der har boet i Danmark altid, siger Karsten Poulsen. Han påpeger, at det for mange tosprogede forældre er grænseoverskridende at bevæge sig hen på deres barns skole. Det gælder for os at se om at gøre det naturligt for forældrene at komme på skolen. Det har stor betydning, hvordan man som forældre bliver taget imod af skolen. Hvis man tror, man skal herop for at få skældud, så kommer man jo ikke ligefrem fløjtende hertil. Det, at arrangementer tilrettelægges på en måde, der får én til at føle sig velkommen, gør det lettere at komme. Fælles om skolen Forældresamarbejdet begynder allerede, før børnene starter i skolen. Når de bliver meldt ind, får familierne besøg af skolens tosprogskoordinator, der fortæller om betydningen af at deltage i skole-hjem-samarbejdet. Vi gør vores forældre opmærksomme på skolens værdigrundlag, og at vi også forventer, at det er det grundlag, de står på, så vi arbejder i fællesskab. Vi inviterer til samarbejde og holder fast i, at skolen er noget, vi er fælles om. Og vi kalder en spade for en spade, siger Karsten Poulsen. Skolens tosprogscenter arrangerer bl.a. fagdage, f.eks. i matematik, hvor de tosprogede forældre bliver indbudt til at deltage i undervisningen sammen med deres børn og få et indblik i, hvad det vil sige at have matematik i en dansk folkeskole. Hver gang vores tosprogede forældre kommer på skolen, oplever de en form for tryghed i forhold til skolen, siger Karsten Poulsen. Lundergårdskolen arrangerer også en årlig kulturaften, der er lidt af et tilløbsstykke, hvor de tosprogede forældre står for nogle af aktiviteterne, f. eks. i form af madlavning eller forskellige fritids- og hobbyaktiviteter. Og så er der 8. klassernes projektfremlæggelser, hvor forældrene også forventes at deltage. Vi stiller krav til alle forældrene om, at de er med ved fremlæggelsen, og der stiller vi selvfølgelig også krav til de tosprogede, fortæller lærer Anette Lilholt, der bl.a. underviser i matematik og fungerer som vejleder i faget. Jeg kan godt finde på at ringe til de tosprogede forældre, hvis de ikke lige har meldt sig til den dag og høre, om det er en fejltagelse. Men så sker der også det, at når de kommer, får de anerkendelse det bliver en anerkendende oplevelse, og de bliver en del af et fællesskab. Jeg synes også, at de andre forældre er rigtig gode til at tage sig af de tosprogede forældre, så de føler sig godt hjemme. Men vi stiller også krav til dem, men selvfølgelig kun de krav de magter. Pionerånden hersker For nylig blev Lundergårdskolen af den liberale tænketank CEPOS kåret som den trediebedste skole i Nordjylland, målt på elevernes karakterer. Selv lægger skolen dog mere vægt på, at næsten alle afgangselever som nævnt går videre i en ungdomsuddannelse. Skolen har et ambitiøst fagligt miljø, der bl.a. bygger på et udstrakt samarbejde mellem lærerne. Som jeg ser det, handler det meget 14 Skoleledelse september 2008

15 om skolens kultur og om den pionerånd, skolen havde, da den startede for 30 år siden den er blevet videreført gennem hele skolens historie. Der er stort fokus på fællesskabet og stort fokus på samarbejde, og her er en selvforståelse af at være udviklingsorienteret, siger Karsten Poulsen. Viceinspektør Anette Sybrandt Hansen understreger også betydningen af et godt arbejdsklima for det faglige miljø. Engagement og nærvær betyder meget. Og vi er meget bevidste om, hvordan vores omgangstone er med hinanden. Det er noget, vi har været gennem mange år. Det ligger dybt i os, at man taler ordentligt til hinanden. Skolen arbejder målrettet med at styrke arbejdsglæden og den gensidige tillid og tryghed, fortæller Karsten Poulsen. Vi giver hinanden anerkendelse, og det smitter af på børnene. Vi taler meget om fagligt niveau men skolens arbejde har mere end én dimension. Eleverne er her for at lære noget, men de er her også af en helt anden særlig grund, nemlig at de er livsduelige mennesker. Så den sociale dimension er ikke et tillæg, den er grundlaget. Den sociale dimension på Lundergårdskolen indebærer bl.a., at eleverne lærer at respektere hinandens forskellighed. Der er 29 forskellige nationaliteter repræsenteret i klasseværelserne, men der er også store forskelle i elevernes sociale baggrund. Lundergårdskolen har et meget sammensat skoledistrikt. Vi har ligusterparcelhuskvarteret, vi har det bedre borgerskab, vi har de tosprogede børn, og vi har de socialt belastede. Det er meget blandet. Og det er vi rigtig glade for, siger Karsten Poulsen. Skolen har dog oplevet en vigende tilgang af elever fra den mere privilegerede ende af distriktet. Det er en af skolens konstante udfordringer at fastholde den forskellighed, vi har, på langt sigt. Det arbejder vi på. Vores største forhindring er uvidende forudindtagelse. Vi føler ikke, det er svært med tosprogede børn det er en af vores helt store styrker. Og en af de væsentligste grunde til, at vores børn klarer sig så godt, som de gør, er forskelligheden.. Læreruddannede vikarer Pædagogisk Vikarbureau tilbyder velkvalificerede læreruddannede vikarer til alle vikaropgaver af større eller mindre timetal, hvor det er vigtigt at sikre en høj grad af fleksibilitet og faglighed i undervisningen. Det gælder også vikariater, der kræver særlige kompetencer inden for den prøveforberedende undervisning og specialundervisning. a+b c = a b c + c a+b c = a c + b c Pædagogisk Vikarbureau formidler både korte og længerevarende vikariater inden for skoleområdet. Vi beskæftiger primært uddannede lærere. Vi dækker store dele af Sjælland, med særlig stor aktivitet i Københavns amt og Frederiksborg amt. KØBENHAVN ALDERSROGADE 6C KBH Ø TELEFON WEB Skoleledelse september

16 16 Skoleledelse september 2008

17 6 Skoleledelse april 2007 Fra skoleleder til distriktsleder Ledelsesrummet forsvandt Århusiansk skoleleder havde forventet en større grad af inddragelse og dialog, da hun blev sat til at lede to skoler Efter næsten et år at have følt, at hun ikke længere kunne være den leder, hun ønskede, sagde skoleleder Pia Guttorm op Af Helle Kjærulf Foto Jonna Fuglsang Keldsen I december tog skoleleder Pia Guttorm ude i marken, som må få det bedste ud timer kun var 80 procent, Resten af en stor beslutning. Hun kunne ikke af det, mens vi venter på klare udmeldinger. For mig er det en konstatering. En løsning, der var valgt på grund af tiden var hun del af skolens vikarkorps. længere stå inde for sit job som fælles skoleleder for Hårup Skole og Elev Du vil nok godt kunne finde skoleledere skolens størrelse på 360 elever. Skole i Århus kommune og sagde op. i Århus, der synes, det er tilfredsstillende. Det synes jeg ikke. skolers videre planlægning skulle finde Vi gik et forår i møde, hvor begge Arbejdsvilkårene var urimelige, og hendes forventninger til den overordnede Siden Pia Guttorm i august 2001 satte sig i lederstolen på Hårup Skole i komme en klarhed hurtigt, for der var sted. Jeg regnede med, at der ville ledelse var ikke blevet indfriet. Jeg havde forventet en større grad Hjortshøj, havde hun ellers følt sig som ikke afstukket rammer omkring min af inddragelse og dialog. Jeg savnede en fisk i vandet. opgave med at være fælles leder på præcise udmeldinger om, hvad rammerne, opgaven og vilkårene var. Des- gerne ville være på min hylde, hvor Der kom ingen afklaring. Og i marts- Jeg var virkelig havnet der, hvor jeg de to skoler. uden manglede jeg at få at vide, hvilke lyden af børn altid er i baggrunden. Sådan havde jeg det fra dag 1, fortæller rerne på Elev Skole at spørge, hvad der april begyndte skolebestyrelsen og læ- forventninger, der var til mig som leder, siger Pia Guttorm. Pia Guttorm, 49 år. nu skulle ske. Som skoleleder har jeg behov for og Jeg kunne måske godt leve med at går ud fra, at der er en tæt dialog mellem kommunens politiske målsætning Omkring årsskiftet 2006 blev Pia Gut- tid, men ikke at mine medarbejdere Fælles ledelse træde vande gennem endnu længere og udmøntningen af den. Det er skolelederens ansvar at udføre kommunens i Århus Kommune, Vibeke Kinch. Skole- åben, ærlig og præcis, som jeg kunne torm kontaktet af Børn og Ungechefen også skulle gøre det. Jeg har været så politiske målsætninger i praksis. lederen på Elev Skole havde fået nyt være, fordi det har været vigtigt at forsøge at give medarbejderne de svar Opsigelsen, som Pia Guttorm leverede personligt på forvaltningen, fik gen igen, fordi man stod over for en eller den samtale, som de kan bruge til job, og man ville ikke besætte stillin- ingen reaktioner fra chefniveauet. meget stor institutionsanalyse, som at afklare sig selv. Det har de krav på, I sine fem år som skoleleder har Pia skulle være grundlag for et prioriteringskatalog. Pia Guttorm fik at vide, at hun for, pointerer Pia Guttorm. og det havde de alle sammen behov Guttorm taget en diplomuddannelse i ledelse, siddet i FTF s Tænketank for i en periode skulle være konstitueret god ledelse og har fulgt de ledelsesudviklingskurser, som Århus Kommune Elev skole. Direktør for Børn og Unge, Nils Peter- skoleleder for både Hårup Skole og Lødige argumenter har haft. Relationen mellem Hårup Skole og sen, fremlagde prioriteringskataloget i Min historie skal fortælles, så den Elev Skole er meget nemt at få øje på, maj i DGI-huset for alle institutions- og kan bruges af andre. Ingen skal have forklarer Pia Guttorm: Hårup Skole får skoleledere. Dagen før blev Pia Guttorm indkaldt til møde hos Vibeke ondt af mig. Jeg har heller ikke en massiv kritik af den overordnede ledelse. og vi har udarbejdet en fin procedure Kinch, som gerne ville forberede hende eleverne fra Elev Skole efter 5. klasse, Jeg har noteret mig, at den overordnede ledelse, som jeg har oplevet den, at gøre overgangen så let som mulig. Elev Skole skulle lukkes. for samarbejdet mellem de to skoler for på, at det ville fremgå af kataloget, at er to separate dele. Der er nogle, der Et andet forhold, der gjorde sig gældende, var, at Pia Guttorms ledelses- den politiske plan var med Elev Det var første gang, Pia hørte, hvad tager beslutninger, og så er vi nogle skole. 4 Skoleledelse april /03/07 10:34:35 Efter næsten et år følte Pia Guttorm, at hun ikke længere kunne være den skoleleder, hun ønskede, så hun afleverede sin opsigelse. Pia Guttorm er glad for, at hun var tro mod sin egen skolelederidentitet og føler trods alt at hun er kommet styrket ud af det turbulente år. Skoleledelse april /03/07 10:34:38 I Elev var der imidlertid et enormt være med det perspektiv, at skolen engagement og en masse gode kræfter, der arbejdede på, at der fortsat var mindst uro omkring lærernes ar- fortsat skulle eksistere. Sådan at der skulle være en skole i lokalområdet. Vi bejdsvilkår, og at ingen skulle være i var ikke fuldstændig blåøjede, vi kunne tvivl om, de havde et arbejde. godt se, at vi skulle komme med et Spørgsmålene trængte sig på i skolelederstolen: Ville man lave en nedtrap- velargumenteret forslag. Vi foreslog fælles ledelse for de to skoler. Jeg satte ning, når nu skolen skulle lukkes? Ville mig grundigt ind i lovgrundlaget og eksisterende bekendtgørelser for fælles get? Der var en orlovsansøgning fra en man ændre i skolens tildeling af bud- skoleledelse netop for at sikre, at min lærer, skulle den stilling besættes af en rådgivning til skolebestyrelserne var så anden lærer? Skulle Pia bruge lærerkræfter fra Hårup Skole til at dække korrekt som mulig, og at min holdning ikke var taget ud i den blå luft. Elev? Skulle en ledig skolesekretærstilling besættes? Hele høringsperioden gik sin gang. Omkring 1. juli sendte Elev Skole sit Jeg fik ingen svar. Jeg ville have været glad for hvad som helst, men jeg fik høringssvar. Andre steder i kommunen var der også uro. Flere skoler skulle ingenting at arbejde med overhovedet. lægges sammen eller lukkes. Nogle steder var der ballade, og forældre var Udmøntningen på barrikaderne. Da budgetforhandlingerne skulle i gang Det, synes vi ikke, var en god måde i september, var der stor begejstring og at gøre det på. Jeg formåede faktisk at spænding, fortæller den forhenværende skabe en stemning om, at det var vigtigt at være seriøs, konstruktiv og have ningen om at lukke Elev skole blev æn- skoleleder. Det endte med, at beslut- forståelse for, hvad det var for en politisk økonomisk situation, Århus kom- besparelse på over de næste dret til fælles skoleledelse inklusiv en mune var i. Vi havde en høj grad af to år. lødighed og etik i argumentationen, En par tynde linjer i sparekataloget fortæller Pia Guttorm. betød, at der blev fest i Elev, og flagene blev hejst. Så gik sommeren. Pia fastholdt, at planlægningen på Elev skole skulle Så manglede der bare en udmøntning af, hvordan den fælles ledelse skulle foregå. Vi havde opnået det, vi ville vi havde taget udgangspunkt i den bekendtgørelse, at man ved samdrift af to skoler nedlægger de to skoledistrikter og lader dem genopstå som et nyt. Så man har fælles distrikt, fælles skolebestyrelse, fælles budget, én skole med to fysisk afdelinger osv. Det giver store muligheder og fordele. Den model har jeg set fungere, forklarer Pia Guttorm. Jeg har stor respekt for politikere, der tør prioritere en skole, som ikke er særlig rentabel. Der er ikke guld i Elev skole, og det kommer der aldrig. Jeg gik selvfølgelig ud fra, at man også tog konsekvensen af beslutningen og inddrog vores meget udførlige høringssvar. Jeg troede, at dialogen kom nu. Men jeg hørte intet overhovedet. Der kom ingen bud på, hvad der nu skulle ske hverken til mig, personalet eller skolebestyrelsen. Pia rykkede for at blive indkaldt til møde. Det blev klart for mig, der ikke var nogen som helst beslutning om noget som helst. Men at man stod med et budgetforlig, hvor embedsmændene skulle udforme den politiske udmøntning. Det var ikke interessant, hvad min mening var. Hun var til møde med Børn og Ungechefen to gange derefter. Den sidste gang var hun så rystet, at hun måtte forholde sig til, hvad hun selv ville gøre ved situationen. Mødet oplevedes som uforberedt og uden reelt indhold; der var ingen research og masser af urealistiske forestillinger. Jeg fik at vide, at du har frie hænder, Pia men ikke hvilke rammer jeg havde frie hænder omkring. Jeg skulle forstå det sådan, at Elev skole havde eget budget, skoledistrikt osv., at de to skoler var adskilte. Det eneste, de to skoler havde til fælles, var mig. Mine arbejdsvilkår blev ikke drøftet. Jeg forsøgte at få klarhed over mine ledelsesvilkår for at få det til at fungere på to skoler. Men det måtte jeg selv finde ud af. Kontrameldinger I slutningen af november fik Pia Guttorm endelig et udkast til udmøntning af de to linjer om Elev Skole i sparekataloget. Hun fik at vide, at det var til hendes egen orientering, og hun måtte kommentere på det, men hun måtte ikke vise det til hverken medarbejdere eller skolebestyrelse. Hvis jeg er venlig, vil jeg sige, at det var vrøvl fra ende til anden. To sider med ingenting. Det var oven i købet på baggrund af det møde, jeg havde været med til. Jeg gav mig så til at kommentere det afsnit for afsnit og fik så at vide efter et par dage, at det havde jeg ikke behøvet, for man var allerede ved at lavet et nyt. Jeg var ikke en del af det, måtte jeg bare konstatere. 5. december fik jeg så den udmøntning, som skulle drøftes i skolebestyrelserne og personalet. Som skoleleder skal du være loyal over for politiske beslutninger og forvaltningen som sådan. Det er indlysende, når man er ansat i en politisk ledet organisation. Men jeg synes ikke, det var en særlig let situation at argumentere for i næsten et år havde vi ventet på det papir. Lærerne på de to skoler jordede det fuldstændig, og skolebestyrelserne kunne slet ikke forstå, hvorfor de blev spurgt, om de ville være en fælles skolebestyrelse, for selvfølgelig ville de ikke det. Når nu de to skoledistrikter ikke var lagt sammen, ville de selvfølgelig beholde deres egen skolebestyrelse. Inden december var gået, var der kommet flertydige meldinger. Kunne der være tale om et fælles budget. Skulle der være fælles SFO-ledelse eller skulle der ikke? Kunne der flyttes rundt på medarbejdere eller kunne der ikke? Tro mod sin identitet Pia Guttorm har haft et år til at prøve kræfter med at være skoleleder på to skoler. Hun synes selv, at hun er sluppet godt fra det og efterlader ikke huller eller tragedier i sit kølvand. Men det betød også en arbejdsuge på typisk timer med tre aftenmøder om ugen, lange dage, og så røg der også ofte en som utroværdig, når der ikke kan gives lørdag og en søndag. tydelige informationer om det videre Man kan sige, at sådan er det muligvis at være leder. Men jeg skulle urimeligt at skulle håndtere en situa- forløb, og fordi det forekommer at være også gå på kompromis med de ledelsesprincipper, som jeg selv havde væ- Jeg havde en viden omkring, hvad tion, som er uafklaret og upræcis. ret med til analysere mig frem til i god ledelse er. Nu ved jeg også, hvilke FTF s Tænketank om god ledelse. Det rammer der er nødvendige, hvis man handler om, at du er nærværende, synlig, at du er en del af den pædagogiske sikker på, at mine erfaringer kommer skal kunne udøve god ledelse. Jeg er diskussion, at du har så meget indsigt mig til gode i mit fremtidige virke, hvor i, hvad der rører sig på skolen, at du dialog og samarbejde med skoleledere rent faktisk kan lægge en pædagogisk og skolechefer udgør en vigtig del. Den strategi. Det kunne ikke lade sig gøre. skoleudvikling, som jeg vil sætte mig i Jeg kunne ikke gøre det på to skoler. I spidsen for, skal altid afspejle den virkelighed, der skal udmønte den. Der løbet af det år var jeg nødt til at omdefinere min rolle som leder. Jeg blev en skal være overensstemmelse mellem strategisk overordnet leder, som trak i skolens faktiske pædagogiske praksis nogle strategiske tråde. Og det var ikke og udviklingsstrategien på skolen. det, jeg ville med mit virke, siger hun. Pia Guttorm siger med overbevisning: Skolelivet er jeg bestemt ikke Jeg har fra første færd måttet handle ud fra, hvad jeg selv tolkede færdig med. mig frem til. Der er ikke en skoleleder i Ingen kan begræde, at jeg flytter Danmark, der kommer sovende til sit mig, hvis man ser nøgternt på det. Den job, men alle forventer at have nogle bedste skoleleder til det job er da en pejlemærker. Hvis man ikke har det, skoleleder, der selv har valgt posten. bliver man træt og udsat, fordi man synes, man kan komme til at fremstå ledelse Ikke en, der syntes, at rummet for god forsvandt.. Sygefravær for skoleledere i Århus Tallene er opgjort i kalenderdage pr. helårsansat almindelig sygdom og kronisk sygdom. Kalenderdage: Alle dage i hele året dvs., at hvis man er syg fredag og mandag, så har man 4 sygefraværsdage. Helårsansatte: Antal ansatte vægtet med den del af året, de har været ansat. Det vil sige, hvis man har været ansat i 6 måneder, så er man ½ helårsansat. 2002: 1, : 3, : 5, : 15, : 8,14 Tallene er ikke helt valide, da Århus Kommune i denne periode omlagde fraværsregistreringen, og de er derfor ikke helt sikre på, at alt fraværet er registreret. Desuden stammer det høje tal i 2005 fra den periode, hvor der var tre langtidssyge skoleledere på grund af psykiske problemer, hvoraf noget rakte ind i Kilde: Personaleafdelingen, Magistratsafdelingen for Børn og Unge, Århus Kommune. Af Helle Kjærulf Stickelbergs Bureau Skoleledelse i dd Sk l l d l Skoleledelse april Da Pia Guttorm blev skoleleder, var hun overbevist om, at det var det, hun skulle resten af sit arbejdsliv. Men sådan kom det ikke til at gå. Den historie skrev vi om i Skoleledelse sidste år. Da hun som skoleleder i Århus Kommune i begyndelsen af 2006 blev sat til at lede to skoler Hårup Skole og Elev Skole oplevede hun pludselig, at rummet for god skoleledelse forsvandt. Hun kunne ikke længere stå inde for sit job som fælles skoleleder. Arbejdsvilkårene var urimelige, og hendes forventninger til den overordnede ledelse var ikke blevet indfriet, mente hun. Derfor besluttede hun at sige jobbet som skoleleder op. Jeg havde forventet en større grad af inddragelse og dialog. Jeg savnede præcise udmeldinger om, hvad rammerne, opgaven og vilkårene var. Desuden manglede jeg at få at vide, hvilke forventninger, der var til mig som leder, sagde Pia Guttorm dengang. I dag er Pia Guttorm stadig leder, men det er ikke længere en skole, hun leder. I stedet skiftede hun i oktober sidste år titel fra skoleleder til distriktsleder i Randers Kommune på Børn & Familiecentret Gudenåcentret. Centret er en ny konstruktion i Randers kommune, en sammensætning af PPR og Socialforvaltningen. Hun har 42 medarbejdere, bl.a. socialrådgivere og psykologer, under sig, og refererer til chefen for Børn og Familieafdelingen. Jeg var klar på min beslutning om at sige min stilling op som skoleleder. Og jeg kendte godt konsekvenserne, men der gik mange måneder, før jeg kunne lægge savnet fra mig og lade være med hele tiden beskæftige mig med det, fortæller den nu 50-årige leder. Jeg vidste jo også godt, at min opsigelse medførte mere arbejde for de kolleger, som jeg sætter enormt meget pris på. Jeg havde en forestilling om, at når jeg først var væk fra posten, ville det hele løse sig hurtigt, men der gik rigtig mange måneder, før jeg kunne lade være med at tænke på det, som» Skoleledelse september

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS BERETNING FOR 2011

SKOLEBESTYRELSENS BERETNING FOR 2011 SKOLEBESTYRELSENS BERETNING FOR 2011-1 - Skolebestyrelsens beretning for året 2011 Skolebestyrelsens beretning for året 2011 består af en beskrivelse af bestyrelsens sammensæ t- ning og det arbejde, bestyrelsen

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Lederforeningen Lokalafdelingen

Lederforeningen Lokalafdelingen Lederforeningen Lokalafdelingen Vends Herreds Lærerkreds Nyhedsbrev 1 Februar 2005 OK 05 Lederdag og generalforsamling Fællesskrivelse tjenstlige sager Samarbejdsaftale mellem Vends Herreds Lærerkreds

Læs mere

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Krigsomkostningerne ved lockouten har været meget store, lige nu er det en udfordring, siger KL s tidligere næstformand Erik Fabrin. Men på den

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Specialundervisning, inklusion og fællesskab

Specialundervisning, inklusion og fællesskab Specialundervisning, inklusion og fællesskab Dette notat er blevet til på baggrund af KLFs arbejde med afdækning af rammer og vilkår i den københavnske folkeskole i forhold til specialundervisning, inklusion

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Hvad forventer du at få med hjem fra dette oplæg? Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C

Læs mere

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Skolebestyrelsen og MED-udvalget ved Hjallerup Skole Inden Skolebestyrelsen og MED-udvalget afgiver høringssvar til de enkelte forslag, vil vi gerne

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

2 3 Når en lang skoledag føles kort

2 3 Når en lang skoledag føles kort 2 3 Når en lang skoledag føles kort Helle Møller Ni e l s e n Sk o l e i n s p e k t ø r, Hem Sk o l e Tid er ikke bare tid Helhedsskolen handler ikke kun om struktur og mere tid, men det er en vigtig

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg 19. november 2015 Høringssvar fra Silkeborg Lærerforening i forbindelse med Silkeborg Kommunes høring om skolestrategi. Silkeborg Lærerforening

Læs mere

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft 10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft af Hans Ussing Tip nr. 1 Få overblik over din arbejdskraft lige nu Gennemgå aldrene på dine medarbejdere og gruppér dem i følgende grupper:

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på?

Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på? Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på? Lokalt har din kreds og kommune forhandlet overgang til Arbejdstidsaftale 08. I mange kommuner har parterne aftalt lokale tilpasninger i form af tilføjelser og suppleringer,

Læs mere

Jeg tror vi har rekord deltagelse for skolebestyrelsens årsberetning men bare rolig den er kort og vi glæder os også til foredraget bagefter.

Jeg tror vi har rekord deltagelse for skolebestyrelsens årsberetning men bare rolig den er kort og vi glæder os også til foredraget bagefter. Skolebestyrelsens årsberetning 2012. Jeg tror vi har rekord deltagelse for skolebestyrelsens årsberetning men bare rolig den er kort og vi glæder os også til foredraget bagefter. Hvad skal vi? Det er skolebestyrelsens

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne-

Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- niveau 1 1. april 2015 1. Baggrund Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at sikre fagligt og økonomisk

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider )

Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider ) Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider ) For mange og for uerfarne chefer, der mere eller mindre bare "løber med" uden at have TV-indsigt. Som om de er ansat til at løbe

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Formandens beretning 2015

Formandens beretning 2015 Formandens beretning 2015 Den skriftlige beretning er en fortælling om fortiden hvad der er sket. Den mundtlige beretning skal pege ind i fremtiden og de kommende opgaver. Men først OK 15. Det har været

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Når der ikke er arbejde nok til alle

Når der ikke er arbejde nok til alle Når der ikke er arbejde nok til alle Overenskomstansatte Danmarks Lærerforening Telefontavle Danmarks Lærerforening 33 69 63 00 Lokalkreds Der kan være flere grunde til, at der skal skæres ned i antallet

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Valgindlæg. Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand

Valgindlæg. Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand Valgindlæg Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand Arbejdstid, overenskomst, lokalløn, arbejdsmiljø, skoleudvikling, det kommunale budget beskæftigelsessituationen, foreningspolitikken

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere På Virupskolen ændrer vi skolens ledelsesstruktur pr. 1. august 2015. Vi søger derfor 2 pædagogiske ledere til at indgå i vores ledelsesteam. Vi søger en pædagogisk

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning

Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning Med udgangspunkt i evalueringsrapporten fra efteråret 2013 (Key2See, Aarhus) samt opfølgning/evaluering her i januar 2015 indstiller ledelserne,

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11

Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11 Skolebestyrelsen Den 2. maj 2011 Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11 Skolebestyrelsen aflægger hvert år en årsberetning. Beretningen beskriver, hvad vi har arbejdet med i løbet af det sidste år. På

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen. Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Aarhus Skolelederforening samt Børn og

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

I dette brev følger yderligere information om lockouten og hvordan en lockout vil påvirke skolerne og dermed elever og familier på Frederiksberg.

I dette brev følger yderligere information om lockouten og hvordan en lockout vil påvirke skolerne og dermed elever og familier på Frederiksberg. NOTAT Information 2 om lockout af lærere 1. marts 2013 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2013/0005110-1 Skoleafdelingen Kære forældre til børn i folkeskoler i Frederiksberg Kommune Forhandlingerne mellem Kommunernes

Læs mere

Hvorfor overhovedet arbejde med det psykiske arbejdsmiljø?

Hvorfor overhovedet arbejde med det psykiske arbejdsmiljø? Oplæg om psykisk arbejdsmiljø på STS SCKK 15. marts 2004 Hvorfor overhovedet arbejde med det psykiske arbejdsmiljø? Beskrivelse af konflikten august 2000. Forløbet indtil. er " Leder af ny " Fyringer på

Læs mere

Frivilligrådets beretning til årsmødet d. 15.4.2015:

Frivilligrådets beretning til årsmødet d. 15.4.2015: Kontakt mellem Mennesker Att. Frivilligrådet Havnegade 3 5700 Svendborg Tlf. 6220 1130 Formand Karen Strandhave Tlf. 62 26 11 50 (privat) Tlf. 72 53 65 34 (arbejde) e.mail:strandhave@post.tele.dk Frivilligrådets

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG Overblik - tydelighed - begejstring TÆND DIT LEDERLYS kobler ledelsesredskaber og løsninger på dine konkrete udfordringer som leder gennem læring, rådgivning

Læs mere

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning www.blivhoert.kk.dk 15. januar 2014 HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning Det er en fastslået kendsgerning, at forudsætningen for en reforms succes er medinddragelse af det berørte personale. Det bliver

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Arbejdsgruppen er blevet bedt om at give en række anbefalinger ud fra de seks fokusområder der politisk blev vedtaget i foråret 2008.

Arbejdsgruppen er blevet bedt om at give en række anbefalinger ud fra de seks fokusområder der politisk blev vedtaget i foråret 2008. Indledning. I de sidste 10 år har de undervisningsfaglige områder af indskolingen generelt haft stor opmærksomhed fra politisk og forvaltningsmæssig side. Den sociale udvikling af børnene der foregår på

Læs mere