Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a.

Transkript

1 Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel Fax MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus C Tel Fax SJÆLLAND Postadresse: A.C. Meyers Vænge København SV 19. december 2013 Besøgsadresse: Frederikskaj 10 A 1. sal 2450 København SV Tel.: planenergi@planenergi.dk CVR:

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Juridiske forhold Varmeforsyningsloven LBK nr Scenarier Referencen - Nuværende driftsforhold Overskudsvarme fra Daka Bio-industries Overskydende kapacitet fra Allingåbro Varmeværks fliskedel Etablering af halmkedel Afvikling af nuværende værk 9 4 Samfundsøkonomiske beregninger CO 2 -udledninger 13 5 Forbrugerøkonomi 13 6 Sammenfatning 14 Bilag A: Samfundsøkonomiske beregninger 15 Rekvirent Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers C Kontaktperson: Rikke Gilling Sektionsleder, Klima og Energi Tlf.: rikke.gilling@randers.dk Notat udarbejdet af: PlanEnergi, Nordjylland Linn Laurberg Jensen Tlf.: llj@planenergi.dk Kvalitetssikret af: Per Alex Sørensen Afdelingsleder Tlf.: pas@planenergi.dk Projekt ref: 796 Side 2 af 25

3 1 Indledning Ved opførelsen af barmarksværket til forsyning af Uggelhuse og Langkastrup i 1996, blev det lovet, at varmen fra det kommende værk til enhver tid var billigere end at fortsætte med oliefyrsopvarmning. Mange forbrugere var i den situation, at deres oliefyr fra halvfjerdserne, var i en forfatning, så disse oliefyr stod for at skulle udskiftes. Derfor valgte man den kollektive løsning. Værket havde fra starten 170 forbrugere. Dette tal er i dag steget til 193 forbrugere. I den mellemliggende periode er priserne steget drastisk. Værket fik ved generalforsamlingen i efteråret 2008 en anden bestyrelse, som er gået i gang med at driftsoptimere værket. Det har medført, at der er indgået et tæt administrativt og driftmæssigt samarbejde med Gjerlev Varmeværk. Efter flere møder med elselskaber, valgte bestyrelsen at indgå samarbejde med Nordjysk Elhandel, i tæt samarbejde med Gassum-Hvidsten. Aftalen skulle gerne på sigt, betyde en forbedret økonomi ved elsalg, og dermed gerne lavere varmepriser. Bestyrelsen har også fastlåst gasprisen, på en lav pris, som bevirker, at prisen for varme kan nedsættes. Ved siden af alt dette, har værkets bestyrelse haft løbende kontakt til Energiministeriet og Randers Kommune omkring de alt for høje varmepriser. Der er blandt flere tiltag blevet undersøgt mulighed for udnyttelse af overskudsvarme fra Daka Bio-industries i Randers. Bestyrelsen er af den opfattelse, at såfremt værket ikke kan drives rentabelt, så bør det af hensyn til forbrugernes økonomi lukkes. Derfor ønskes de samfundsøkonomiske konsekvenser ved lukning af værket belyst. Denne rapport vil derfor sammenligne samfundsøkonomien for reelle alternativer for en fortsættelse med en situation, hvor værket afvikles. De alternative scenarier er beskrevet under Afsnit 3. I beregningerne er alle priser eksklusive moms, medmindre andet er nævnt. Der henvises til notat fra 18. oktober 2013 J.nr. 2301/ : Varmeforsyningsloven regulerer projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, herunder projekter for lukning eller skrotning af et værk. Hvis man vil lukke værket, skal dette projektgodkendes. Dvs. at fjernvarmeværket skal sende en ansøgning herom til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen vil efter reglerne i projektbekendtgørelsen kun kunne godkende et projekt for lukning eller skrotning af et værk, når dette er det samfundsøkonomiske mest fornuftige projekt. I det følgende er de juridiske rammer for beregningerne beskrevet. 2 Juridiske forhold 2.1 Varmeforsyningsloven LBK nr Varmeforsyningsloven er affattet i Lovbekendtgørelse af lov om varmeforsyning, LBK nr af 14. december Varmeforsyningsloven regulerer projekter for kollektiv varmeforsyning, herunder også projekter for lukning eller skrotning af eksisterende værker. Side 3 af 25

4 Ifølge 1 er lovens formål at fremme den mest samfundsøkonomiske anvendelse af energi til opvarmning og forsyning af varmt vand til bygninger. Retningslinjerne for udarbejdelse og myndighedsbehandling af projektforslag er affattet i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, BEK nr. 374 af 15. april 2013 af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Gennem bekendtgørelsen kan projekter godkendes, såfremt dette samfundsøkonomisk set er mere fordelagtigt end referencesituationen. Derfor skal en lukning af værket godkendes under varmeforsyningslovens forudsætninger. For afvikling af værket skal der sendes en ansøgning til kommunalbestyrelsen, da en lukning af kraftvarmeværket er et godkendelsespligtigt projekt efter projektbekendtgørelsen. Efter reglerne kan kommunalbestyrelsen kun godkende en lukning af værket, hvis dette er det samfundsøkonomiske mest fordelagtige projekt. Samfundsøkonomien er således det eneste kriterium for at kunne forhindre en lukning af værket. Lukningen vil ikke kunne forhindres på baggrund af selskabsøkonomi og eventuel risiko for at kommunegarantien indfries. Det bedste samfundsøkonomiske projekt skal godkendes, selvom værket har gæld og kommunen stillet garanti. 3 Scenarier Der har tidligere været regnet på en række alternativer, for at optimere driften af Uggelhuse- Langkastrup Kraftvarmeværk, og med henblik på at opnå lavere varmepriser til forbrugerne. Disse alternativer er derfor valgt som alternativer til lukning af værket. Alternativerne samt en situation, hvor værket afvikles, sammenlignes med referencen i de samfundsøkonomiske beregninger. Der sammenlignes derfor følgende scenarier: 1. Referencen 3F. Overskudsvarme fra Daka Bio-industries inkl. koldtvandslager 4. Overskydende kapacitet fra Allingåbro Varmeværks fliskedel 5. Etablering af halmkedel ved Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk 6. Lukning af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk. Varmeforsyningen erstattes med individuelle jordvarmeanlæg 7. Lukning af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk. Varmeforsyningen erstattes med individuelle luft-vand varmepumper For alle scenarier er der regnet med gældende forsyningssikkerhedsafgift for For alle andre afgifter er der regnet med gældende tariffer for Der er i disse beregninger regnet med Spotmarked på alle enheder. Det betyder, at der også er ændringer i forhold til forbrugerøkonomien, der blev fremlagt i notat fra 5. oktober Der vil under hvert beskrevet scenarie i dette notat være et opdateret skema for forbrugerøkonomien. Samfundsøkonomisk er individuelle varmepumper det mest oplagte alternativ til fjernvarme, hvilket fremgår af Varmeplan Danmark På kort sigt er brændselsforbruget, CO2-emissionen og samfundsøkonomien for individuelle varmepumper på niveau med ny fjernvarme. Dog er de samfundsøkonomisk lidt dårligere indenfor og i nærheden af eksisterende fjernvarmeområder, mens Side 4 af 25

5 de er bedre, når man kommer længere ud. Opvarmning med individuelle varmepumper vil derfor normalt kun foregå uden for områder med kollektiv varmeforsyning. I Scenarie 6 og 7 med afvikling af værket, er der derfor regnet med individuelle varmepumper som erstatning for fjernvarme. I scenarie 6 for individuelle varmepumper er regnet med forsyning via jordvarme med en COP 1 på 3,3. I beregninger er der benyttet en overslagspris på kr. inklusiv moms for varmepumpe og installation. Tallene er baseret på Energistyrelsens Teknologikatalog. I scenarie 7 for individuelle luft-vand varmepumper, er regnet med en COP på 3. I beregninger er der benyttet en overslagspris på kr. inklusiv moms for varmepumpe og installation. Tallene er baseret på Energistyrelsens Teknologikatalog. 3.1 Referencen - Nuværende driftsforhold Varmegrundlaget i referencen er MWh årligt med en GAF 2 på 61,4%. Varmen bliver produceret på naturgasmotor og naturgaskedel. Motoren står for 36% af driften, mens kedlen producerer 64%. For referencen er driftsomkostningerne beregnet til 2,5 mio. kr. årligt idet forsyningssikkerhedsafgiften (FSA) indregnes og alle produktionsenheder er tilkoblet spotmarkedet for I tabellen nedenunder ses den nye forbrugerøkonomi. 0. Reference inkl. FSA og Spotmarked 2012 Forbrugerøkonomi (2014) inkl. FSA og Spotmarked 0. Reference Enhed Enhedspris Standard enfamiliehus årligt forbrug 18,1 MWh Forbrugsafhængig pris kr./mwh Fast arealafhængig pris kr./m Abonnement & energibesparelse kr./år I alt kr./år kr./år Priser er inkl. moms Resultat af drift Salg Variable udgifter Variable udgifter Variable udgifter i alt kr./år kr./mwh ekskl. moms kr./mwh inkl. moms kr./mwh Faste afgifter: Afgift pr. m2 á 58 kr./m2 Energibesparelse staten 260 kr./år Abonnement kr./år 1 Coefficient of Performance: angiver forholdet mellem den varme varmepumpen producerer og den mængde strøm den bruger. 2 Graddøgnsafhængigt forbrug Side 5 af 25

6 3.2 Overskudsvarme fra Daka Bio-industries Daka Bio-industries ved Randers bortkøler ved 25 o C. I dette scenarie er det undersøgt, om udnyttelse af overskudsvarmen fra Daka kan have en positiv virkning på driften ved Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk. Der vil blive etableret en varmepumpe ved varmeværket samt en transmissionsledning for kølevand mellem værket og Daka. De samfundsøkonomiske konsekvenser beregnes i Afsnit 4. For alternativet er regnet med følgende investeringer og scrapværdi i forhold til de samfundsøkonomiske beregninger: Scrapværdi efter 20 år Levetid Reference Projekt Reference Projekt År Mkr. Mkr. Mkr. Mkr. Varmepumpe 20 3,00 0,00 Installation m.m., kold side 30 0,50 0,17 Installation m.m., varm side 30 0,30 0,10 El-tilslutning 50 0,70 0,42 Bygning 40 0,50 0,25 Kold transmissionsledning 60 5,27 3,51 Koldtvandslager 60 0,45 0,30 I alt 0,00 10,72 0,00 4,45 I alt 0,00 10,72 Inkluderes FSA samt spotmarked 2012 på alle enheder fås en årlig driftsomkostning på kr. årligt. I tabellen nedenunder ses den nye forbrugerøkonomi. 3f. Overskudsvarme inkl. koldtvandslager (20 års løbetid) (FSA+Spot 2012) Forbrugerøkonomi (2014) inkl. FSA 3f. Overskudsvarme inkl. koldtvandslager (20 års løbetid) Enhedspris Standard enfamiliehus årligt forbrug 18,1 MWh Enhed Forbrugsafhængig pris (inkl. ny inv.) kr./mwh Fast arealafhængig pris kr./m Abonnement & energibesparelse kr./år I alt kr./år kr./år Forbrugerøkonomiske besparelse kr./år Priser er inkl. moms Variable udgifter: Resultat af drift Kapitalomkostninger, gnsn. Salg Variable udgifter inkl. ny investering Variable udgifter inkl. ny investering Variable udgifter i alt kr./år kr./år kr./mwh ekskl. moms 592 kr./mwh inkl. moms 592 kr./mwh Faste afgifter: Afgift pr. m2 á 58 kr./m2 Energibesparelse staten 260 kr./år Abonnement kr./år Side 6 af 25

7 3.3 Overskydende kapacitet fra Allingåbro Varmeværks fliskedel I dette scenarie er der etableret en transmissionsledning mellem Allingåbro Varmeværk og Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk. Beregningerne er beskrevet i notat fra 5. oktober De samfundsøkonomiske konsekvenser beregnes i Afsnit 4. For alternativet er regnet med følgende investeringer og scrapværdi i forhold til de samfundsøkonomiske beregninger: Scrapværdi efter 20 år Levetid Reference Projekt Reference Projekt År Mkr Mkr Mkr Mkr Transmissionsledning 60 8,30 5,53 Vekslerunit, pumper, mv. 60 0,50 0,33 Rørarbejde ved indskæring på eksisterende værk 40 0,50 0,25 I alt 0,00 9,30 0,00 6,12 I alt 0,00 9,30 De samlede omkostninger for Allingåbro og Uggelhuse Langkastrup er i en reference situation uden transmission mellem værkerne næsten 7 mio. kr. årligt, mens de samlede årlige driftsomkostninger reduceres til 5 mio. kr. årligt ved en transmission af overskudsvarme fra Allingåbro til Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk. Inkluderes FSA samt spotmarked på alle enheder fås en årlig driftsomkostning på kr. for både Allingåbro Varmeværk og Uggelhuse-Langkastrup Varmeværk ved en transmission af overskydende produktion mellem værkerne. Dette giver en driftsbesparelse på 1,9 mio. kr. samlet for værkerne. Uggelhuse-Langkastrup Varmeværk får derved en årlig driftsomkostning på kr. Det skal her bemærkes, at hele besparelsen tilfalder Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk. I tabellen nedenunder ses forbrugerøkonomien, når FSA og spot er inkluderet i beregningerne. 4. Flisvarme fra Allingåbro inkl. FSA og Spot 2012 Forbrugerøkonomi (2014) inkl. FSA 4. Flisvarme fra Allingåbro Enhed Enhedspris Standard enfamiliehus årligt forbrug 18,1 MWh Forbrugsafhængig pris (inkl. ny inv.) kr./mwh Fast arealafhængig pris kr./m Abonnement & energibesparelse kr./år I alt kr./år Forbrugerøkonomisk besparelse kr./år Priser er inkl. moms Variable udgifter: Resultat af drift kr./år Kapitalomkostninger, gnsn kr./år Salg Variable udgifter inkl. ny investering 404 kr./mwh ekskl. moms Variable udgifter inkl. ny investering 505 kr./mwh inkl. moms Variable udgifter i alt 505 kr./mwh Faste afgifter: Afgift pr. m2 á 58 kr./m2 Energibesparelse staten 260 kr./år Abonnement kr./år Side 7 af 25

8 3.4 Etablering af halmkedel I Energiaftalen af 22. marts 2012, blev der åbnet op for, at de dyreste værker kunne få tilladelse til etablering af en biomassekedel på op til 1 MW, eller en transmissionsledning til levering af maksimalt MWh biomassebaseret opvarmet vand årligt. På daværende tidspunkt var Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk ikke på listen over de dyreste værker i Danmark, hvorfor de ikke kunne få lov at etablere en biomassekedel. Der er i notatet foretaget en beregning med halmkedel for sammenligning. De samfundsøkonomiske konsekvenser beregnes i Afsnit 4. For alternativet er regnet med følgende investeringer og scrapværdi i de samfundsøkonomiske beregninger: Scrapværdi efter 20 år Levetid Reference Projekt Reference Projekt År Mkr. Mkr. Mkr. Mkr. Halmkedelanlæg 20 3,00 0,00 Rørarbejde ved indskæring på eksisterende værk 30 0,25 0,08 Bygning 40 2,00 1,00 I alt 0,00 5,25 0,00 1,08 I alt 0,00 5,25 Inkluderes FSA samt spotmarked 2012 på alle enheder fås en årlig driftsomkostning på kr. I tabellen nedenunder ses forbrugerøkonomien, når FSA og spot er inkluderet i beregningerne. 5. Etablering af halmkedel inkl. FSA og Spot 2012 Forbrugerøkonomi (2014) inkl. FSA 5. Halmkedel Enhed Enhedspris Standard enfamiliehus årligt forbrug 18,1 MWh Forbrugsafhængig pris (inkl. ny inv.) kr./mwh Fast arealafhængig pris kr./m Abonnement & energibesparelse kr./år I alt kr./år kr./år Forbrugerøkonomiske besparelse kr./år Priser er inkl. moms Variable udgifter: Resultat af drift Kapitalomkostninger, gnsn. Salg Variable udgifter inkl. ny investering Variable udgifter inkl. ny investering Variable udgifter i alt kr./år kr./år kr./mwh ekskl. moms 575 kr./mwh inkl. moms 575 kr./mwh Faste afgifter: Afgift pr. m2 á 58 kr./m2 Energibesparelse staten 260 kr./år Abonnement kr./år Side 8 af 25

9 3.5 Afvikling af nuværende værk I forbindelse med lukningen er værket, er der forbundet en række udgifter. Lukningen af værket er antaget til at foregå i 2014, hvorved alle investeringer er sat i det år. Omkostningerne ved lukningen er beskrevet i dette afsnit. Investeringerne er anset som den samfundsøkonomiske værdi. Der henvises til Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på Energiområdet, Energistyrelsen, april 2005 (Beregningseksempler revideret juli 2007): Formålet med at opgøre et projekts samfundsøkonomiske overskud er at vurdere konsekvenserne for hele samfundets velfærd forstået som ændringen i borgernes forbrugsmuligheder eller mere præcist: nytteværdi (betalingsvillighed). Projektets mængdemæssige konsekvenser skal således vægtes med beregningspriser, der afspejler borgernes præferencer. Disse samfundsøkonomiske beregningspriser afspejler ikke nødvendigvis direkte de faktiske betalingsstrømme i projektet. Der kan forventes en udgift til nedlægning af værket samt oprydning i vejene af fjernvarmerør. I Energistyrelsens notat fra 18. oktober 2013 J.nr. 2301/ er der svaret på spørgsmål fra Forvaltningen om der stilles krav om fjernelse af ledningsnettet. Det er fra Energistyrelse svaret, at der efter Energistyrelsen opfattelse ikke er pligt til fjernelse af ledningsnet efter lukning af kraftvarmeværket ifølge varmeforsyningslovgivningen. Der er derfor ikke medregnet en pris for oprydning af veje i de samfundsøkonomiske beregninger. I beregninger er medtaget en værdi for fjernvarmenettet, da der har forelagt en investering, der endnu ikke er afskrevet. Værdien af fjernvarmenettet nedskrives derved til 0. Hvis der skulle lægges nyt fjernvarmenet, vil det beløbe sig til 18 mio. kr. Dette er vurderet ud fra lignende projekter hos PlanEnergi med fjernvarme i landsbyer. Således er en nyværdi af nettet 18 mio. kr. Den forventede tekniske levetid på fjernvarmerør er 60 år. Ved en lineær afskrivning vil nettet have en restværdi på 12,6 mio. kr. i Denne værdi er sat ind som investering. Fra seneste tilgængelige årsrapport i 2010, er der en gældsforpligtelse på kr. Gælden er ikke medregnet i samfundsøkonomien, da det, såfremt værket ikke er i stand til at tilbagebetale lånet, vil det være kommunen, der hæfter for beløbet som selvskyldnerkautionist, jf. Notat J.nr. 2301/ Derudover er der antaget en værdi af bygningerne på værket på 1 mio. kr. samt en salgsværdi af det tekniske udstyr på 1,5 mio. kr. Der er i lukningsscenariet regnet individuelle varmepumper ved jordvarme som erstatning for varmeproduktionen på værket, samt et lignende scenarie med individuelle luft-vand varmepumper. For de individuelle varmepumper er der regnet med investerings- samt drifts- og vedligeholdelses omkostninger, baseret på Energistyrelsen Energikatalog fra 2013 for individuel forsyning, hvor tallene er gældende for Investeringen i et anlæg pr. husstand er inklusiv moms. I beregningerne dækker varmepumperne det årlige varmesalg fra Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk på MWh. Side 9 af 25

10 Luft-vand Jordvarme Dækning 100% Dækning 100% Investering kr. Investering kr. Drift og vedligehold kr./år Drift og vedligehold kr./år Levetid 20 år Levetid 20 år COP 3,0 COP 3,3 Data til SØ-beregninger for 193 forbrugere Data til SØ-beregninger for 193 forbrugere Investering ekskl. moms kr. Investering ekskl. moms kr. Elforbrug 967 Elforbrug 879 Elafgifter kr./år Elafgifter kr./år Drift og vedlighold kr./år Drift og vedlighold kr./år El afgiften er beregnet ud fra Elafgiftsloven med en elafgift på 52,6 øre/kwh. Hertil tillægges tillægsafgift på 6,2 øre/kwh, el distribution på 4 øre/kwh og et energispare-bidrag på 0,6 øre/kwh. De samlede investeringsomkostninger for lukning af værket, hvor individuel jordvarme erstatter varmebehovet hos de 193 forbrugere, er vist i tabellen: Afvikling af værk, individuel jordvarme Restværdi af net: Anlægsomkostning kr. Levetid 60 år Anlægsår 1996 Investering i 2014 ved lineær nedskrivning Investering i jordvarmeanlæg ved 193 forbrugere: Værdi af bygninger: Bygninger Teknisk udstyr Samlet investering til SØ beregninger kr kr kr kr kr. De samlede investeringsomkostninger for lukning af værket, hvor individuelle luft-vand varmepumper erstatter varmebehovet hos de 193 forbrugere, er vist i følgende tabel: Side 10 af 25

11 Afvikling af værk, individuelle luft-vand varmepumper Restværdi af net: Anlægsomkostning kr. Levetid 60 år Anlægsår 1996 Investering i 2014 ved lineær nedskrivning Investering i jordvarmeanlæg ved 193 forbrugere: Værdi af bygninger: Bygninger Teknisk udstyr Samlet investering til SØ beregninger kr kr kr kr kr. Side 11 af 25

12 4 Samfundsøkonomiske beregninger Ved beregning af de samfundsøkonomiske konsekvenser betragtes rentabiliteten i de nævnte alternativer set fra samfundets side i forhold til den nuværende drift af værket baseret på naturgaskedel og naturgasmotor. De samlede omkostninger år for år tilbagediskonteres med en diskonteringsfaktor på 4%, hvorved nutidsværdien fremkommer for henholdsvis en situation med den nuværende drift og i alternativerne. De samfundsøkonomiske konsekvensberegninger er udarbejdet i henhold til Energistyrelsens vejledning: Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2005, samt Appendiks: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, september Kalkulationsrenten er 4%, jf. opdateret tillægsblad til vejledning af juni Samfundsøkonomien er beregnet over en periode på 20 år. I tabellen nedenfor sammenholdes nutidsværdien af periodens samlede omkostninger for henholdsvis alternativerne og referencen: 1. Referencen sammenlignet med: Samfundsøkonomisk resultat 3F. Overskudsvarme fra Daka Bio-industries inkl. koldtvandslager på spotmarked kr. 4. Overskydende kapacitet fra Allingåbro Varmeværks fliskedel kr. 5. Etablering af halmkedel ved Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk kr. 6. Lukning af Uggelhuse-Langkastrup kraftvarmeværk, individuel jordvarme kr. 7. Lukning af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk, individuelle luft-vand VP kr. For alle beregninger er investeringen sat i 2014, mens en scrapværdi er sat i De samfundsøkonomiske beregninger er vedlagt i Bilag A, inkl. beregningsforudsætningerne. Ved lukning af værket er der ikke noget brændselsforbrug. Varmebehovet reduceres til varmeforbruget hos de 193 forbrugere på MWh. Med en COP i varmepumperne på mellem 3,8 og 4,8 bliver det samlede elforbrug mellem 600 og 760 MWh årligt. I 2014 investeres der i jordvarmeanlæg for 20,1 mio. kr. eksklusive moms. Den samlede investering for lukning er værket er 30,2 mio. kr. Det ses af resultaterne, at en lukning af værket med jordvarme hos de individuelle forbrugere har det største samfundsøkonomiske underskud på 15,7 mio. kr. over 20 år. Ligeledes investeres i 2014 for individuelle luft-vand varmepumper 16,2 mio. kr. eksklusive moms og en samlet investering for lukning af værket på 26,3 mio. kr. Ved lukning af værket, hvor individuelle luft-vand varmepumper benyttes opnås et samfundsøkonomisk underskud på 11,2 mio. kr. over 20 år. For begge alternativer med individuel opvarmning, er det derfor ikke en reel mulighed at lukke værket, når det samfundsøkonomiske underskud sammenlignes med alternativerne til lukningen af værket. Side 12 af 25

13 4.1 CO 2 -udledninger I den følgende tabel ses, hvor mange tons CO 2 -ækvivalenter, der udledes mindre ved optimering af drift på værket eller ved lukning af værket. 1. Referencen sammenlignet med: CO 2 ækvivalenter, tons 3F. Overskudsvarme fra Daka Bio-industries inkl. koldtvandslager på spotmarked Overskydende kapacitet fra Allingåbro Varmeværks fliskedel Etablering af halmkedel ved Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Lukning af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk, individuel jordvarme Lukning af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk, individuelle luft-vand VP Forbrugerøkonomi I nedenstående tabel sammenholdes forbrugerøkonomierne for de enkelte alternativer for Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk, der inkluderer forsyningssikkerhedsafgiften med produktionsenheder på spotmarked Uggelhuse-Langkastrup Scenarie I alt (2014) (kr./år) Besparelse (2014) (kr./år) Takstblad Reference f. VP + lager SPOT (20 års løbetid)* Flisvarme fra Allingåbro Halmkedel Varme fra Verdo Alle priser er inkl. moms. *: VP (Overskudsvarme vha. varmepumpe). 3f: Varmepumpe m. lager på spotmarked (frit elmarked, år 2012) (20 års løbetid) 4: Hele besparelsen tilfalder i beregningen Uggelhuse-Langkastrup 6: Takstblad gældende for 2013 Af tabellen fremgår det, at udnyttelse af overskydende varme fra Allingåbro er det bedste forbrugerøkonomiske alternativ. Der ses dog også en relativ stor besparelse for forbrugerne i de andre alternativer for udnyttelse af overskudsvarme fra DAKA og etablering af halmkedel. Grundet samfundsøkonomien er det kun løsningen med udnyttelse af spildvarme fra DAKA, der kan godkendes ved Randers Kommune. Uggelhuse-Langkastrup har oplyst en merudgift til forsyningssikkerhedsafgiften på 136 kr./mwh i takstbladet for Både naturgas, træfils og halm pålægges en forsyningssikkerhedsafgift. Forsyningssikkerhedsafgiften er endnu ikke vedtaget, men Skatteministeriet har haft den i høring hen over sommeren Side 13 af 25

14 6 Sammenfatning Det fremgår af beregningerne at der er et stort samfundsøkonomisk underskud i at lukke Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk og overgå til individuel opvarmning fra jordvarme eller individuelle luft-vand varmepumper hos de 193 forbrugere. Lukningen af værket har store samfundsøkonomiske underskud sammenlignet med referencen. Det er derfor ikke en mulighed at lukke værket, jf. varmeforsyningsloven beskrevet i Afsnit 2. Det bedste samfundsøkonomiske alternativ er at udnytte overskudsvarme fra DAKA. Idet samfundsøkonomien er positiv kan et projektforslag godkendes ved kommunen. Hvis investeringen afskrives over 20 år for udnyttelse af overskudsvarme ved DAKA, opnås en forbrugerbesparelse på kr. årligt når FSA indregnes fra Side 14 af 25

15 Bilag A: Samfundsøkonomiske beregninger For de samfundsøkonomiske beregninger er vedlagt forudsætninger samt beregningerne for referencen sammenlignet med de beskrevne alternativer. Side 15 af 25

16 Forudsætninger for beregning af samfundsøkonomi Skabelon udarbejdet af: PlanEnergi, den 8. oktober 2013 / Anders Michael Odgaard Projekt udarbejdet af: PlanEnergi, december 2013 / LLJ Grundlag: Værk: Projekt: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet Energistyrelsen, oktober Samt tillægsblade, juni Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Udnyttelse af overskudsvarme fra DAKA Bio Industries (3F) Samfundsøkonomisk overskud: søkr Intern rente 4,88% - Energiomsætning Reference Projekt Brændselstype Varme ab værk Brændsel Naturgas, Motor Brændsel Naturgas, Kedel Brændsel 3 Brændsel 4 Brændsel 5 Brændsel 6 Brændsel 7 Brændsel 8 El-produktion El-forbrug Prisniveau 2012-kr Kalkulationsrente 4,00% Økonomi Reference Projekt Drift og vedligehold 2012-kr/år Afgifter minus tilskud 2012-kr/år Reference Projekt Investering Investering Gennem- År 2012-kr 2012-kr førelsesgrad % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Antal driftsår 20,0 Side 16 af 25

17 Samfundsøkonomiske meromkostninger ved udnyttelse af overskudsvarme fra DAKA År Investeringer + D&V Brændsler El-forbrug minus elproduktion Invest. + D&V + brændsler + el Projekt minus reference Faktorpriser Beregningspriser Invest. + D&V + brændsler + el Forvridningstab CO 2 - omkostninger SO 2 -, NO X - og PM 2,5 - omkostninger I alt I alt, nutidsværdi kr 2012-kr 2012-kr 2012-kr 2012-søkr 2012-søkr 2012-søkr 2012-søkr 2012-søkr 2011-søkr Nutidsværdi Side 17 af 25

18 Forudsætninger for beregning af samfundsøkonomi Skabelon udarbejdet af: PlanEnergi, den 8. oktober 2013 / Anders Michael Odgaard Projekt udarbejdet af: PlanEnergi, november 2013 / LLJ Grundlag: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet Energistyrelsen, oktober Samt tillægsblade, juni Værk: Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Projekt: Udnyttelse af overskudende kapacitet fra Allingåbro (4) Samfundsøkonomisk overskud: søkr Intern rente -1,03% - Energiomsætning Reference Projekt Brændselstype Varme ab værk Brændsel Naturgas, Motor Brændsel Naturgas, Kedel Brændsel Træflis, Kedel Brændsel 4 Brændsel 5 Brændsel 6 Brændsel 7 Brændsel 8 El-produktion El-forbrug 0 Prisniveau 2012-kr Kalkulationsrente 4,00% Økonomi Reference Projekt Drift og vedligehold 2012-kr/år Afgifter minus tilskud 2012-kr/år Reference Projekt Investering Investering Gennem- År 2012-kr 2012-kr førelsesgrad % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Antal driftsår 20,0 Side 18 af 25

19 Beregning af samfundsøkonomisk underskud PlanEnergi, november 2013 / LLJ Samfundsøkonomiske meromkostninger ved udnyttelse af overskydende kapacitet fra Allingåbro År Investeringer + D&V Brændsler El-forbrug minus elproduktion Invest. + D&V + brændsler + el Projekt minus reference Faktorpriser Beregningspriser Invest. + D&V + brændsler + el Forvridningstab CO 2 - omkostninger SO 2 -, NO X - og PM 2,5 - omkostninger I alt I alt, nutidsværdi kr 2012-kr 2012-kr 2012-kr 2012-søkr 2012-søkr 2012-søkr 2012-søkr 2012-søkr 2011-søkr Nutidsværdi Side 19 af 25

20 Forudsætninger for beregning af samfundsøkonomi Skabelon udarbejdet af: PlanEnergi, den 8. oktober 2013 / Anders Michael Odgaard Projekt udarbejdet af: PlanEnergi, december 2013 / LLJ Grundlag: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet Energistyrelsen, oktober Samt tillægsblade, juni Værk: Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Projekt: Etablering af halmkedel (5) Samfundsøkonomisk overskud: søkr Intern rente #NUM! - Energiomsætning Reference Projekt Brændselstype Varme ab værk Brændsel Naturgas, Motor Brændsel Naturgas, Kedel Brændsel Halm, Kedel Brændsel 4 Brændsel 5 Brændsel 6 Brændsel 7 Brændsel 8 El-produktion El-forbrug Prisniveau 2012-kr Kalkulationsrente 4,00% Økonomi Reference Projekt Drift og vedligehold 2012-kr/år Afgifter minus tilskud 2012-kr/år Reference Projekt Investering Investering Gennem- År 2012-kr 2012-kr førelsesgrad % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Antal driftsår 20,0 Side 20 af 25

21 Samfundsøkonomiske meromkostninger ved etablering af halmkedel År Investeringer + D&V Brændsler El-forbrug minus elproduktion Invest. + D&V + brændsler + el Projekt minus reference Faktorpriser Beregningspriser Invest. + D&V + brændsler + el Forvridningstab CO 2 - omkostninger SO 2 -, NO X - og PM 2,5 - omkostninger I alt I alt, nutidsværdi kr 2012-kr 2012-kr 2012-kr 2012-søkr 2012-søkr 2012-søkr 2012-søkr 2012-søkr 2011-søkr Nutidsværdi Side 21 af 25

22 Forudsætninger for beregning af samfundsøkonomi Skabelon udarbejdet af: PlanEnergi, den 8. oktober 2013 / Anders Michael Odgaard Projekt udarbejdet af: PlanEnergi, december 2013 / LLJ Grundlag: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet Energistyrelsen, oktober Samt tillægsblade, juni Værk: Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Projekt: Lukning af værk, individuel jordvarme (6) Samfundsøkonomisk overskud: søkr Intern rente -3,03% - Energiomsætning Reference Projekt Brændselstype Varme ab værk Brændsel Naturgas, Motor Brændsel Naturgas, Kedel Brændsel 3 Brændsel 4 Brændsel 5 Brændsel 6 Brændsel 7 Brændsel 8 El-produktion El-forbrug 879 Prisniveau 2012-kr Kalkulationsrente 4,00% Økonomi Reference Projekt Drift og vedligehold 2012-kr/år Afgifter minus tilskud 2012-kr/år Reference Projekt Investering Investering Gennem- År 2012-kr 2012-kr førelsesgrad % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Antal driftsår 20,0 Side 22 af 25

23 Beregning af samfundsøkonomisk underskud PlanEnergi, december 2013 / LLJ Samfundsøkonomiske meromkostninger vedlukning af værk, individuel jordvarme År Investeringer + D&V Brændsler El-forbrug minus elproduktion Invest. + D&V + brændsler + el Projekt minus reference Faktorpriser Beregningspriser Invest. + D&V + brændsler + el Forvridningstab CO 2 - omkostninger SO 2 -, NO X - og PM 2,5 - omkostninger I alt I alt, nutidsværdi kr 2012-kr 2012-kr 2012-kr 2012-søkr 2012-søkr 2012-søkr 2012-søkr 2012-søkr 2011-søkr Nutidsværdi Side 23 af 25

24 Forudsætninger for beregning af samfundsøkonomi Skabelon udarbejdet af: PlanEnergi, den 8. oktober 2013 / Anders Michael Odgaard Projekt udarbejdet af: PlanEnergi, november 2013 / LLJ Grundlag: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet Energistyrelsen, oktober Samt tillægsblade, juni Værk: Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Projekt: Lukning af værk, individuelle luft-vand varmepumper (7) Samfundsøkonomisk overskud: søkr Intern rente -1,50% - Energiomsætning Reference Projekt Brændselstype Varme ab værk Brændsel Naturgas, Motor Brændsel Naturgas, Kedel Brændsel 3 Brændsel 4 Brændsel 5 Brændsel 6 Brændsel 7 Brændsel 8 El-produktion El-forbrug 967 Prisniveau 2012-kr Kalkulationsrente 4,00% Økonomi Reference Projekt Drift og vedligehold 2012-kr/år Afgifter minus tilskud 2012-kr/år Reference Projekt Investering Investering Gennem- År 2012-kr 2012-kr førelsesgrad % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Antal driftsår 20,0 Side 24 af 25

25 Samfundsøkonomiske meromkostninger ved lukning af værk, individuelle luft-vand varmepumper År Investeringer + D&V Brændsler El-forbrug minus elproduktion Invest. + D&V + brændsler + el Projekt minus reference Faktorpriser Beregningspriser Invest. + D&V + brændsler + el Forvridningstab CO 2 - omkostninger SO 2 -, NO X - og PM 2,5 - omkostninger I alt I alt, nutidsværdi kr 2012-kr 2012-kr 2012-kr 2012-søkr 2012-søkr 2012-søkr 2012-søkr 2012-søkr 2011-søkr Nutidsværdi Side 25 af 25