Pedersborg Skole. Kvalitetsrapport. Sorø Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pedersborg Skole. Kvalitetsrapport. Sorø Kommune"

Transkript

1 Pedersborg Skole Kvalitetsrapport Sorø Kommune

2 2 Kvalitetsrapport Pedersborg Skole

3 Kvalitetsrapport Pedersborg Skole Indholdsfortegnelse Politisk behandling af kvalitetsrapporten Afsnit 1: Fagcenter Børn og Unges vurdering af skolens faglige niveau side 04 Afsnit 2: Skolebestyrelsens høringssvar vedrørende kvalitetsrapporten side 05 Rammebetingelser Afsnit 1: Skolens struktur side 06 Afsnit 2: SFO side 08 Afsnit 3: Skolens timefordelingsplan side 09 Afsnit 4: Skolens specialundervisning side 10 Afsnit 5: Skolens dansk som andetsprogs undervisning side 11 Afsnit 6: Skolens kompetencer brugt i undervisningen side 12 Afsnit 7: Skolens kompetenceudvikling side 13 Afsnit 8: Undervisningens gennemførelse side 14 Afsnit 9: Skolens nøgletal side 15 Pædagogiske processer Afsnit 1: Principper for det pædagogiske arbejde side 18 Afsnit 2: Undervisningsmiljøundersøgelse side 19 Afsnit 3: Skolens profil side 20 Afsnit 4: Partnerskab: Ledelse side 21 Afsnit 5: Partnerskab: Faglighed og inklusion, herunder specialpædagogisk bistand side 22 Afsnit 6: Partnerskab: Evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten side 23 Afsnit 7: Sorø Kommune: Læsning i verdensklasse side 24 Afsnit 8: Sorø Kommune: Det globale perspektiv side 25 Afsnit 9: Skolens egne fokusområder side 26 Afsnit 10: Særlige ledelsesmæssige dispositioner for at sikre kvaliteten af skolen side 27 Resultater Afsnit 1: Folkeskolens afgangsprøver side 28 Afsnit 2: Elevernes kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde side 29 Afsnit 3: Overgang til ungdomsuddannelse side 30 Afsnit 4: Læseresultater side 31 Afsnit 5: Nationale test - Vedlagt som selvstændig folder / FORTROLIG 3

4 Kvalitetsrapport Pedersborg Skole Fagcenter Børn og Unges vurdering af skolens faglige niveau Fagcenter Børn og Unge kan konstatere, at andelen af timer læst af linjefags og linjefagslignende uddannede lærere har været stigende og andelen af ikke linjefagsuddannede markant mindre. Omvendt er andelen af timer læst af Uuddannet personale steget lidt. Indsatsen mod fravær har medført en udvikling i den rigtige retning, selvom antallet af fraværsdage stadig er relativt højt. Læseindsatsen har medført tydelige forbedring i andelen af hurtige sikre læsere og langsomme sikre læsere (og i årgang 2008 ingen usikre læsere). Den gennemsnitlige undervisningstid pr. fuldtidsstilling er forholdsvis høj og steget markant fra sidste skoleår og til nu. Fagcenter Børn og Unge finder anledning til følgende refleksion: Hvordan har Pedersborg Skole tænkt sig at få reduceret antallet af aflyste lektioner? Hvordan har Pedersborg Skole tænkt sig at understøtte tosprogede elever i forhold til en for bedring af deres gennemsnitlige resultat ved afgangsprøverne? Giver prøveresultaterne i de naturvidenskabelige fag anledning til en øget indsats for at styrke disse fag (de humanistiske fag ligger gennemsnitligt et halvt point højere)? 4

5 Kvalitetsrapport Pedersborg Skole Skolebestyrelsens høringssvar vedrørende kvalitetsrapporten Skolebestyrelsen har behandlet kvalitetsrapporten på møde den 9. september Skolebestyrelsen udtrykker generel tilfredshed med kvaliteten på Pedersborg Skole, men ønsker, at der sættes fokus på 3 områder (se nedenfor) og at der i løbet af skoleåret udarbejdes en handleplan med henblik på en forbedring af de nævnte forhold. Skolebestyrelsen ønsker en tilbagemelding på skolebestyrelsens møde den 28. maj Side 14 Undervisningens gennemførelse Antallet af fraværsdage hos eleverne er for nedadgående, men til gengæld er antallet af aflyste lektioner stigende. Det skal undersøges, hvordan aflysninger har fordelt sig på klasser - herunder årsager til aflysningerne, og så skal omfanget af aflysninger generelt reduceres. Hvis aflysningerne især har ramt enkelte klasser, skal det vurderes, om det er nødvendigt at gøre tiltag for at indhente den aflyste undervisning. Disse tiltag skal i så fald iværksættes snarest og kan således ikke afvente den generelle tilbagemelding den 28. maj 2009 Det vil samtidig forsat være et mål, at elevfraværet nedbringes. Side 28 Folkeskolens afgangsprøver Resultatet af afgangsprøverne er stort set det samme som i skoleåret i virkeligheden en lille smule bedre. Skolebestyrelsen tager resultatet til efterretning og udtrykker enighed i de vurderinger, der gives i kommentarerne på side 28. Skolebestyrelsen ønsker, at de forhold, som nævnes i disse kommentarer undersøges nærmere med henblik på at tilvejebringe forhold, der kan forbedre resultatet af afgangsprøverne. Side 31 Læseresultater Grundlæggende arbejder vi os i den rigtige retning, idet resultaterne generelt er blevet bedre. Det er dog skolebestyrelsens vurdering, at vi skal have fokus på overgange fra ét klassetrin til et andet - især skift mellem afdelinger, idet vi ser, at de nævnte årgange i rapporten typisk klarer sig dårligere fra ét klassetrin til det næste. Selv om det ikke nødvendigvis er store ændringer, ønsker bestyrelsen undersøgt, om der er en forklaring, som vi kan handle på. Skolebestyrelsen er dog opmærksom på, at udsvingene ikke er større, end at forklaringen sagtens kan være en enkelt eller to tilflyttere, og Pedersborg Skole får jo mange nye elever. Under alle omstændigheder giver resultatet grundlag for en nærmere undersøgelse. Med venlig hilsen Henrik Skovhave Fmd. f. skolebestyrelsen ved Pedersborg Skole 5

6 Rammebetingelser Kvalitetsrapport Pedersborg Skole Afsnit 1 Skolens struktur Pedersborg Skole er i skoleåret en næsten fuldt udbygget 3- sporet skole med i alt 28 klasser. Skolen tilbyder undervisning fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt i en indskoling (0.-2.) et mellemtrin (3.-6.) og en udskoling (7.-9.). Herudover har vi en afdeling for vores specialundervisning. Denne afdeling rummer også kommunens familieklasser og fra skoleåret også kommunens indskolingssprogklasse. Skolefritidsordningen, som optager elever fra klasse, er en del af indskolingen. Hver afdeling ledes af en afdelingsleder med reference til skolelederen, og til hver afdeling er knyttet et antal lærere og pædagoger (der er dog ikke pædagoger på mellemtrinnet og i udskolingen). Elevtallet er markant stigende, dels på grund af tilflytning til skoledistriktet, dels på grund af at en del elever fra andre distrikter vælger vores skole / / / / /2011 Antal elever: Antal to-sprogede elever: Udvikling i klassekvotient samt klasseantal / / / / /2011 Udvikling i antal klasser: Udvikling i klassekvotient: Procentandel af elever fra andre skoledistrikter samt andre kommuner 45,0% 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% 2006/ / / / /2011 Elever fra andre skoledistrikter: Elever fra andre kommuner: 6

7 Kvalitetsrapport Pedersborg Skole Rammebetingelser Afsnit 1 Skolens struktur Elevernes fordeling i skoleforløbet er illustreret i diagrammet herunder. Fremadrettet er det værd at bemærke, at den højeste klassekvotient er i udskolingen (7.-9.) samt i børnehaveklassen. Dette er ikke overraskende, idet vi får elever ind fra Slaglille-Bjernede Skole i 7. klasse, og idet vi bor i et udbygningsområde, hvor det kan forventes, at tilflytterfamiliernes børn typisk er under eller omkring skolestartsalderen. Udvikling i elevfordelingen i skoleforløbet Elevfordeling i skoleforløbet 2006/2007 Elevfordeling i skoleforløbet 2007/2008 Elevfordeling i skoleforløbet 2008/2009 Elevfordeling i skoleforløbet 2009/2010 Elevfordeling i skoleforløbet 2010/2011 7

8 Rammebetingelser Kvalitetsrapport Pedersborg Skole Afsnit 2 SFO Pedersborg Skoles Sfo er en skolefritidsordning for børn i aldersgruppen børnehaveklasse til og med 3. klasse. Huset er under stadig udbygning, og som i den øvrige skole er børnetallet markant stigende. Sfo er et fritidstilbud til børn efter skoletid, men også et hus som bliver brugt meget i skoletiden. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger i indskolingen er således særdeles godt indarbejdet Børnehav eklasse 1. klassetrin 2. klassetrin 3. klassetrin 4. klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin Antal børn i SFO 2006/2007: Antal børn i SFO 2007/2008: Antal børn i SFO 2008/2009: Antal børn i SFO 2009/2010: Antal børn i SFO 2010/2011: 100% 80% 60% 40% 20% 0% Børnehav eklasse 1. klassetrin 2. klassetrin 3. klassetrin 4. klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin SFO frekv ens 2006/2007 SFO frekv ens 2007/2008 SFO frekv ens 2008/2009 SFO frekv ens 2009/2010 SFO frekv ens 2010/2011 8

9 Kvalitetsrapport Pedersborg Skole Rammebetingelser Afsnit 3 Skoles timefordelingsplan Timefordelingsplan 2007/2008: Bh.kl I alt: Humanistiske fagminimumstimetal: Planlagte timer i forhold til loven: Dansk Engelsk Tysk/ Fransk Historie Krist Samf Naturviden- Minimumstimetal: skabelige fag Planlagte timer i forhold til loven: Mat Nat/Tek geografi Biologi Fys/Ke Praktiske/ Minimumstimetal: musiske fag Planlagte timer i forhold til loven: Idræt Musik Billed Hånd Sløjd Hjem Valg fag Klassens tid Minimumstimetal: Planlagte timer i forhold til loven: Kl.tid Skolens timeforbrug i forhold til: Indskoling: + / - Mellemtrin: + / - Udskoling: + / - I alt: Vejledende timeforbrug: OK OBS! 0 OK OBS! 0 OK OBS! 0 0 Minimumstimetal: (Basistimer) OK OBS! 0 OK OBS! 0 OK OBS! 0 0 Vejledende timeforbrug humanistiske fag: OK OBS! 0 OK OBS! 0 OK OBS! 0 0 Vejledende timeforbrug naturvidenskabelige fag: OK OBS! 0 OK OBS! 0 OK OBS! 0 0 Vejledende timeforbrug praktisk/musiske fag: OK OBS! 0 OK OBS! 0 OK OBS! 0 0 Vejledende timeforbrug klassens tid: OK OBS! 0 OK OBS! 0 OK OBS! kl. 2.kl. 3.kl. 4.kl. 5.kl. 6.kl. 7.kl. 8.kl. 9.kl. Kommunens minimumstimetal: OK! OK! OK! OK! OK! OK! OK! OK! OK! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Skolen ligger generelt på eller over Undervisningsministeriets vejledende timetal. 9

10 Rammebetingelser Kvalitetsrapport Pedersborg Skole Afsnit 4 Specialundervisningen I skoleåret har vi haft som mål at satse på den forebyggende undervisning. Det har vi nu altid haft som mål, men da vi lavede kvalitetsrapport , blev vi noget overraskede over at se den divergens, der var mellem mål og praksis. Det viste sig nemlig, at det især var mellemtrinnet, der slugte vores resurser. I skoleåret er der overensstemmelse mellem mål og handling, idet den største del af resurserne er anvendt i indskolingen. Umiddelbart ser det ud til, at omfanget af specialundervisning er øget væsentligt, men det er nu ikke tilfældet. I virkeligheden kan man sige, at produktiviteten er øget, idet vi ikke bruger flere lærertimer på området. Årsagen til, at flere elever er registreret som modtagere af specialundervisning, er, at vi i ændrede praksis til stort set udelukkende at give eleverne særligt tilrettelagte kurser. Det har betydet, at vi i højere grad har haft mulighed for at tilbyde hjælp til såkaldte gråzoneelever - altså elever, der ikke umiddelbart kunne udløse individuel specialundervisning, men som alligevel ville kunne profitere af et kursus. Vedr. anvendte personalekompetencer er der sket den ændring fra til , at langt flere specialundervisningslærere i har linjefag. Til gengæld er der også flere lærere, der er registreret som lærere uden linjefag. Lærerne har altså haft undervisningskompetence, men ikke på forhånd tilstrækkelige faglige forudsætninger. Udvikling i andel af elever der modtager specialundervisning 10. klassetrin 9. klassetrin 8. klassetrin 7. klassetrin 6. klassetrin 5. klssetrin 4. klassetrin 3. klassetrin 2. klassetrin 1. klassetrin Børnehav eklasse 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% 18% 2006/ / / / /2011 Ud over løbende efteruddannelse i dog i ret begrænset omfang - har vi valgt at løse problemet i ved at lave et fast korps af specialundervisningslærere, som består af færre lærere med flere timer, og så har vi gjort specialundervisning til et ret massivt uddannelsesområde. Udviklingen i kompetenceanvendelsen for specialundervisningen 2010/ / /2009 Liniefag Liniefagslignende Ej liniefag 2007/2008 Uuddannet 2006/2007 0% 20% 40% 60% 80% 100% 10

11 Kvalitetsrapport Pedersborg Skole Rammebetingelser Afsnit 5 Dansk som andetsprog Der ligger ikke nogen egentlig prioritering til grund for den konkrete anvendelse af resurserne, idet den primært er behovsstyret i forhold til de klassetrin, eleverne befinder sig på. Det er dog interessant at se, at resurserne bruges i indskolingen, således at vi også her vælger at tage fat på opgaven fra skolestart. Det betyder forhåbentlig, at vi reducerer behovet senere. Udvikling i andel af elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 10. klassetrin 9. klassetrin 8. klassetrin 7. klassetrin 6. klassetrin 5. klssetrin 4. klassetrin 3. klassetrin 2. klassetrin 1. klassetrin Børnehav eklasse 0% 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7% 8% 2006/ / / / /2011 Udviklingen i kompetenceanvendelsen for dansk som andetsprog 2010/ / / /2008 Liniefag Liniefagslignende Ej liniefag Uuddannet 2006/2007 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 11

12 Rammebetingelser Kvalitetsrapport Pedersborg Skole Afsnit 6 Skolens kompetencer brugt i undervisningen Generelt kan man sige, at vi efterhånden kun i meget begrænset omfang sætter lærere til at undervise i fag, de ikke på forhånd har de fornødne kompetencer i, men helt undgås kan det nu aldrig. En lidt diffus størrelse er den lysegrønne søjle Linjefagslignende kompetencer, hvor der er tale om skolelederens subjektive vurdering af lærerens kompetencer. Et eksempel hos os er en dansklærer i 4. klasse, som dels har undervist på mellemtrinnet i dansk i ca. 30 år ofte i flere klasser det samme skoleår, og som samtidig er uddannet skolebibliotekar. Hertil kommer en række danskkurser gennem årene. Denne lærer har ikke linjefag, men hun har så sandelig de nødvendige kompetencer. At tingene hænger sådan sammen, kan man ikke se af tabellerne. Udvikling i kompetenceanvendelsen - samlet for alle fag 2010/ / / / /2007 0% 20% 40% 60% 80% 100% 120% Liniefag Liniefagslignende Ej liniefag Uuddannet 12

13 Kvalitetsrapport Pedersborg Skole Rammebetingelser Afsnit 7 Skolens kompetenceudvikling I skoleåret har uddannelsesindsatsen over for lærerpersonalet været temmelig beskeden. Årsagen er primært nogle aftalemæssige forhold i relation til den faglige organisation, men når kvalitetsrapporten for skoleåret en gang bliver udarbejdet, vil man kunne se, at det er lykkedes at løse dette problem. Timer anvendt til efter-/videreuddannelse pr. fuldtidsstilling Administrative medarbejdere Ledere Pædagoger Børnehaveklasseledere Lærere 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 100,0 120,0 140,0 2006/ / / / /2011 Timer anvendt til efter-/videreuddannelse pr. fuldtidsstilling 2010/ / / / /2007 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 100,0 120,0 Lærere Børnehaveklasseledere Pædagoger Ledere Administrative medarbejdere 13

14 Rammebetingelser Kvalitetsrapport Pedersborg Skole Afsnit 8 Undervisningens gennemførelse Dette afsnit handler om elevfraværsdage. Antallet af fraværsdage pr elev er faldende, om end det stadigvæk er i overkanten. I forlængelse af kvalitetsrapporten valgte vi at sætte fokus på elevfravær, og selv det altså er lykkedes at reducere fraværet, vil vi fortsat arbejde med dette område / / / / /2011 Fraværsdage: Fraværsdage %: 8,0% 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% / / / / /2011 Antal aflyste lektioner: Antallet af aflyste lektioner er mere end fordoblet, hvilket ikke er tilfredsstillende. Da vi kun aflyser i klasse, har hver klasse i gennemsnit fået aflyst ca. 20 lektioner i skoleåret eller en lektion hver anden uge. En forklaring er økonomien og problemer med at skaffe vikarer, men det er under alle omstændigheder et mål for os at reducere antallet af aflyste lektioner. 14

15 Kvalitetsrapport Pedersborg Skole Rammebetingelser Afsnit 9 Skolens nøgletal Når man ser på udviklingen i antal kroner anvendt til undervisningsmidler, er der tale om et ret markant fald. Årsagen er den toårige harmonisering af de 3 sammenlagte kommuners skolebudgetter, hvor det ramte Pedersborg Skole ganske hårdt, at vi det første skoleår kun fik halvdelen af den budgetudvidelse, som især vores stigende elevtal udløste. Vi afleverede således næsten 3 mio. kr. til de øvrige skoler, og det kunne selvfølgelig mærkes. Fra skoleåret sker der ingen reduktioner - bortset fra en korrektion på grundlag af sociale parametre, og det betyder et større beløb til rådighed fremover. At de økonomiske vilkår ikke er slået igennem på pc-området, skyldes at tildelinger her sker via en central konto. Udvikling i antal kroner anvendt til undervisningsmidler pr. elev 1 0,0 500,0 1000,0 1500,0 2000,0 2500,0 3000,0 Skoleåret 2006/2007: Skoleåret 2007/2008: Skoleåret 2008/2009: Skoleåret 2009/2010: Skoleåret 2010/2011: Udvikling i antal elever pr. PC 1 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 Skoleåret 2006/2007: Skoleåret 2007/2008: Skoleåret 2008/2009: Skoleåret 2009/2010: Skoleåret 2010/2011: Udgift pr. elev / / / / /2011 Skolen Kommunen 15

16 Rammebetingelser Kvalitetsrapport Pedersborg Skole Afsnit 9 Skolens nøgletal Gennemsnitlig undervisningstid pr. fuldtidsstilling 900,0 Oplysninger fra skoleårets planlægning 800,0 2006/2007: 700,0 600,0 500,0 400,0 300,0 200,0 100,0 0,0 Oplysninger fra skoleårets planlægning 2007/2008: Oplysninger fra skoleårets planlægning 2008/2009: Oplysninger fra skoleårets planlægning 2009/2010: Oplysninger fra skoleårets planlægning 2010/2011: At lærerne underviste mere i end i skoleåret før skyldes samme forhold som nævnt under undervisningsmidler på side 15. De ca. 3 mio. kr., som vi måtte aflevere, fik naturligvis konsekvenser - også for hvor meget undervisning, den enkelte lærer gennemsnitligt måtte præstere. Udvidelsen af tid til teamsamarbejde skyldes dels en bevidst prioritering, dels at flere undervisningstimer for en lærer naturligvis giver flere samarbejdsrelationer og dermed automatisk mere anvendt tid til samarbejde. Gennemsnitlig tid til samarbejde pr. fuldtidsstilling 2010/ / / / /2007 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 100,0 120,0 140,0 160,0 180,0 Lærer/lærer samarbejde Lærer/pædagog samarbejde Skole/hjem samarbejde 16

17 Kvalitetsrapport Pedersborg Skole Rammebetingelser Afsnit 9 Skolens nøgletal Gennemsnitlig antal børn pr. fuldtidspædagogstilling 25,0 Oplysninger fra skoleårets planlægning 2006/2007: 20,0 Oplysninger fra skoleårets planlægning 2007/2008: 15,0 Oplysninger fra skoleårets planlægning 2008/2009: 10,0 Oplysninger fra skoleårets planlægning 5,0 2009/2010: Oplysninger fra skoleårets planlægning 0,0 2010/2011: I havde vi Sorø Kommunes højeste børnetal pr pædagog, og på trods af dette forhold har vi i øget dette fra 20 børn til 23 børn pr pædagog. Det kunne jo give anledning til bekymring, men det er der nu ingen grund til. Pedersborg Skoles Sfo fungerer indholdsmæssigt godt, og samtidig er den særdeles veldrevet. Personaleresurserne anvendes effektivt, bl.a. på grund af en stram elektronisk årsnormsstyring, men effektiviteten kan også tilskrives i hvert fald 2 andre forhold: Vi har et meget velfungerende samarbejde mellem undervisnings og fritidsdelen i indskolingen. Det gode samarbejde er der flere forklaringer på, og en af dem er vores ledelsesstruktur, hvor det er den samme person, der har ansvaret for den daglige ledelse af både skoleog sfo-del. Vi har en høj andel af pædagoguddannet personale. Ikke-uddannede pædagogmedhjælpere er ganske vist mindre løntunge, men vores oplevelse er, at kvaliteten ved at benytte uddannede pædagoger øges så meget, at vi samlet set kan anvende væsentligt færre personaleresurser. Vi har ikke formuleret noget konkret mål vedr. antallet af børn pr pædagog og følger således opmærksomt, om der er behov for justeringer. Lige nu ser det dog ud til, at forholdet er passende. 17

18 Pædagogiske processer Kvalitetsrapport Pedersborg Skole Afsnit 1 Principper for det pædagogiske arbejde 18 Webadresse: "Om skolen" Nr.: Kort beskrivelse: 1 Værdigrundlag, målsætning og handleplaner 2 Teamsamarbejde 3 Indskolingsprojektet 4 Brobygningsaktiviteter fra børnehave til skole 5 Brobygning mellem SFO og klub 6 Samarbejde mellem Slaglille-Bjernede Skole og Pedersborg Skole 7 Specialcentret 8 Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering 9 Skole-hjem-samarbejde 10 Klasseforældremøder og klasseforældreråd 11 Skole-hjem-samtaler 12 Familiebank 13 Modtagelse af nye elever/forældre og klasse 14 Information 15 Infomation til skilsmissehjem - herunder spørgsmål i relation til forældremyndigheden 16 Ordensregler 17 Elevernes mulighed for at benytte skolen efter skoletid 18 Dansk2 19 Tilsyn med eleverne 20 Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen 21 Elevernes undervisningsmiljø 22 Elevrådet 23 Trivselsplan 24 Sorgarbejde 25 Arbejdsfordeling og skemalægning 26 Morgensamlinger 27 Fritagelse for undervisning 28 Vikardækning 29 Klassedannelsen i børnehaveklasse, 1. klasse og 7. klasse 30 Tilvag, omvalg og fravalg af valgfag 31 Anvendelse af foranstaltninger over for elever, der ikke efterlever skolens regler 32 Hytteture, lejrskoler, ekskursioner 33 Aktiviteter, der har til formål at tjene penge til klassekassen 34 Retningslinjer for elevers brug af edb 35 Håndtering af meget alvortlige konflikter mellem elever 36 Mobiltelefoner 37 Chatrooms 38 Alkoholpolitik for eleverne 39 Principper for udvælgelse af undervisningsmidler 40 Principper for fagfordelingen - fålærer-/faglærerprincip 41 "Krisehjælp" til team 42 Håndtering af elevbekymringssager 43 Håndtering af sager, hvor en elev udviser truende eller voldelig adfærd over for en medarbejder

19 Kvalitetsrapport Pedersborg Skole Pædagogiske processer Afsnit 2 Skolens undervisningsmiljøundersøgelse Webadresse: "Om skolen" - "Værdigrundlag, målsætning og handleplaner" for beskrivelse af trivselsplan "Praktiske indformationer" for beskrivelse af undervisningsmiljøundersøgelsen Spørgsmål: (sæt kryds) Ja Nej Har skolen en mobbepolitik? X Har skolen udarbejdet en undervisningsmiljø undersøgelse: X Gav undersøgelsens resultat anledning til handleplaner? X Har der været opfølgning på handleplanerne? X 19

20 Pædagogiske processer Kvalitetsrapport Pedersborg Skole Afsnit 3 Skolens profil Skolens profil ligger implicit i vores værdigrundlag: Pedersborg Skole skal til stadighed være i udvikling og gennem fokus på det gode børneliv sikre eleverne det bedst mulige grundlag for et godt voksenliv. Eleverne skal lære gode arbejdsvaner, opleve medindflydelse og medansvar, turde eksperimentere, kunne vælge til og fra, og de skal blive i stand til at tage nye udfordringer op for at klare de krav, som fremtidens samfund vil stille til det enkelte menneske. På Pedersborg Skole lægger vi derfor vægt på at skabe et undervisnings- og læringsmiljø, hvor følgende mål og værdier er i centrum. Udvikling: Eleverne skal møde en varieret undervisning med klare faglige og sociale mål og med arbejdsmetoder, der tilgodeser den enkeltes alsidige personlige og sociale udvikling. Problemløsning: Eleverne skal være selvhjulpne og i stand til at formulere, forholde sig til og løse problemstillinger samt opleve vigtigheden af at tage stilling og handle. Fordybelse: Eleverne skal opleve glæde, engagement og udfordringer samt mulighed for fordybelse. Samarbejde: Eleverne skal være i stand til at indgå i et fællesskab baseret på gensidig respekt, hvor forskelligheder respekteres og bruges positivt, og hvor de oplever værdien ved samarbejde og samvær. Selvværd: Eleverne skal opleve selvværd og tillid til egne muligheder. Herudover har vi givet vores bud på, hvad god undervisning er: Hvad er god undervisning egentlig? Der er næppe noget entydigt svar, og det er et emne, vi til stadighed skal forholde os til. Ikke alene skal vi som skole drøfte dette særdeles vigtige spørgsmål. Også forældrene skal forholde sig til spørgsmålet, så vi sammen kan sikre, at eleverne får det bedst mulige grundlag for et godt voksenliv. Nedenfor har vi oplistet 4 bullits, som beskriver de krav, vi i hvert fald stiller til os selv for at kunne levere god undervisning: Som lærer skal tro på det, man gør Der skal være klar struktur og indholdsmæssig klarhed i undervisningen Man skal være en tydelig lærer, der viser sine forventninger og sætter dagsordenen Læreren skal skabe et læringsinspirerende miljø med individuelle hensyn 20

21 Kvalitetsrapport Pedersborg Skole Pædagogiske processer Afsnit 4 Partnerskab: Ledelse Status: Status på indsatsområdet, jf. Statusanalyse 2007 kan læses på mappen Om skolen, Kvalitetsrapport , Pedersborg Skole Her skal blot nævnes medarbejdernes besvarelse af spørgsmålene i relation til de nævnte ønskede tilstande (se nedenfor). Medarbejdere vurderer, at vi er nået 80 % i retning af en totalopfyldelse af de ønskede tilstande, hvilket må siges at være tilfredsstillende. Ønskede tilstande: 1. Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på, om målene nås. 2. Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af skolen. 3. Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen. Milepæl: Såvel internt på skolen som eksternt i samarbejde med de øvrige skoler og via kommunens partnerskabsgruppe arbejdes videre med indsatsområdet i En særlig milepæl for os vil være at kvalificere ledelsesindsatsen vedr. 3. ønskede tilstand. Målet er derfor at forbedre medarbejdernes vurdering af, hvor langt vi er nået på dette område ved en undersøgelse i slutningen af Man skal dog være opmærksom på vanskeligheden ved at sammenligne resultaterne. Statusanalysen 2007 laver en sammenfatning af de 3 ønskede tilstande, og samtidig er det kun medarbejdere fra 5. klasse og opefter, der har deltaget. Når vi næste gang laver en undersøgelse, vil den omfatte alle pædagogiske medarbejdere, og samtidig vil vi have fokus på primært en af de 3 ønskede tilstande. 21

22 Pædagogiske processer Kvalitetsrapport Pedersborg Skole Afsnit 5 Partnerskab: Faglighed og inklusion, herunder specialpædagogisk bistand Status: Status på indsatsområdet, jf. Statusanalyse 2007 kan læses på mappen Om skolen, Kvalitetsrapport , Pedersborg Skole Her skal blot nævnes medarbejdernes besvarelse af spørgsmålene i relation til de nævnte ønskede tilstande (se nedenfor). Medarbejderne vurderer, at vi er nået 72 % i retning af en totalopfyldelse af de ønskede tilstande. Der er ikke tale om et decideret utilfredsstillende resultat, men det er dog det af de 3 temaer under Partnerskabet, hvor medarbejderne vurderer, at vi er længst fra idealtilstanden. Ønskede tilstande: 1. Flest mulige elever undervises i nærmiljøet, og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen. 2. Der er tidlig målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på identificering af elevens behov. 3. Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev, og eleven får en positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt Milepæl: Såvel internt på skolen som eksternt i samarbejde med de øvrige skoler og via kommunens partnerskabsgruppe arbejdes videre med indsatsområdet i I skoleåret vil vi arbejde med en generel forbedring i forhold til de 3 ønskede tilstande, men vi vil især have fokus på nr. 2 og 3. Målet er derfor at forbedre medarbejdernes vurdering af, hvor langt vi er nået på området ved en undersøgelse i slutningen af Man skal dog være opmærksom på vanskeligheden ved at sammenligne resultaterne. Statusanalysen 2007 laver en sammenfatning af de 3 ønskede tilstande, og samtidig er det kun medarbejdere fra 5. klasse og opefter, der har deltaget. Når vi næste gang laver en undersøgelse, vil den omfatte alle pædagogiske medarbejdere, og samtidig vil vi have fokus på primært 2 af de 3 ønskede tilstande. 22

23 Kvalitetsrapport Pedersborg Skole Pædagogiske processer Afsnit 6 Partnerskab: Evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten Status: Status på indsatsområdet, jf. Statusanalyse 2007 kan læses på mappen Om skolen, Kvalitetsrapport , Pedersborg Skole Her skal blot nævnes medarbejdernes besvarelse af spørgsmålene i relation til de nævnte ønskede tilstande (se nedenfor). Medarbejdere vurderer, at vi er nået 80 % i retning af en totalopfyldelse af de ønskede tilstande, hvilket må siges at være tilfredsstillende. Ønskede tilstande: 1. Forventningerne til alle elevers præstationer er tydelige og ambitiøse. 2. Eleverne har en positiv indstilling til skolen og læringsvaner, der er hensigtsmæssige i forhold til at nå de mål, der er for elevernes udbytte af undervisningen. 3. Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af undervisningen og elevernes udbytte. 4. Forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats / læringsvaner. Milepæl: Såvel internt på skolen som eksternt i samarbejde med de øvrige skoler og via kommunens partnerskabsgruppe arbejdes videre med indsatsområdet i Det skal nævnes, at vi startede et indsatsområde om målfastsættelse og evaluering tilbage i skoleåret Dette er nu afsluttet, og i løbet af skoleåret vil vi formulere vores fremtidige evalueringsstrategi Temaet er tæt knyttet til vores igangværende indsatsområde Skole-hjem-samarbejde, hvor vi i løbet af bl.a. vil kvalificere arbejdet med elevplaner. Milepæle for os er derfor følgende: Færdiggørelse af skolens evalueringsstrategi Kvalificering af arbejdet med elevplaner, og vedr. dette punkt vil vi i slutningen af spørge forældrene om deres vurdering. 23

24 Pædagogiske processer Kvalitetsrapport Pedersborg Skole Afsnit 7 Læsning i verdensklasse Status: Vi har fokus på læsning som redskab på alle klassetrin, og generelt er Pedersborg Skoles elever gode læsere. Læsetests i indskolingen i april 2008 viser, at 73% af eleverne er sikre og hurtige læsere. Der er fokus på tidlig indsigt tidlig indsats. Elever med særlige behov indenfor læsning støttes gennem undervisningsdifferentiering, kurser, lektiecafé eller støtte i klassen. Ordblinde elever tilbydes løbende kurser i såvel brugen af it-rygsæk, som stave- og læsekurser. Specialteamet støtter implementeringen af rygsækken i klassen, ligesom forældre og teams tilbydes årligt tilbagevendende opdatering af viden om og anvendelse af programmer mm. Skolen uddanner 3 læsevejledere, som allerede nu er i tæt samarbejde med specialteam, bibliotek og it-funktion. Der er indført klassekonferencer i klasse i forlængelse af læsetest. Ønskede tilstande: Alle skolens elever udvikler i et anerkendende miljø deres læsekompetencer optimalt. Alle skolens elever bevarer/skærper lysten til at bruge læsning som redskab til fordybelse og erhvervelse af ny viden. De gode læsekompetencer bekræftes af læsetests på alle klassetrin. Milepæl: At personalet oplever klassekonferencerne og samarbejdet med PPR, specialteamet, biblioteket og IT som effektivt og troværdigt. At læsning som redskab til erhvervelse af ny viden bliver en fælles opgave jf. projektet Faglig Læsning på mellemtrinnet. At ordblinde elevers brug af it-rygsæk implementeres som en naturlig del af hverdagen. At antallet af sikre og hurtige læsere øges. 24

25 Kvalitetsrapport Pedersborg Skole Pædagogiske processer Afsnit 8 Det globale perspektiv Status: Pedersborg Skole har de seneste 3 år været partnerskole i Comeniusprojektet: Intercultural Learning Through Storytelling. Vi har arbejdet sammen med en skole fra Toscana, en skole fra Wales og en skole fra Spanien. Elever og lærere fra klasser spredt over hele skoleforløbet har løbende deltaget og korresponderet med elever fra partnerskolerne. Vi har modtaget gæstelærere fra vores partnerlande, der har besøgt klasser og udvekslet erfaringer med kollegaer på Pedersborg skole. Lærere fra Pedersborg Skole har besøgt vore partnerskoler og fortalt om Danmark. Vi har i deltaget i Læseraketten, der er et internationalt læseprojekt arrangeret af Ibis i Danmark. 9. klasse rejser i skoleåret på lejrskole i Polen. 9. klasse modtager besøg fra Polen i skoleåret oktober 2008 og 3 måneder frem er Pedersborg Skole vært for en spansk sprogassistent Ønskede tilstande: At det internationale arbejde på skolen bliver en naturlig del af arbejdet i hver enkelt klasse, og at internationalt arbejde er implementeret i alle fag og emner og på alle årgange på Pedersborg Skole; At dette arbejde koordineres og beskrives, så kommende årgange kan drage nytte af erfaringerne; At nuværende 4. klasse arbejder på at etablere et nordisk samarbejde mellem vores skole og en skole i et af de nordiske lande med henblik på udveksling i 6. klasse; At flere klasser deltager i Læseraketten i år end sidste år; At 9. klasserne hvert år deltager i en international lejrskole med privat indkvartering i et andet land med genbesøg i løbet af skoleåret. Milepæl: Indskolingen inddrager det flerkulturelle aspekt i vores lokalsamfund. Fx inviteres herboende udlændinge, forældre og lokale, der har rejst og opholdt sig i andre lande, for at fortælle om deres baggrund og oplevelser. Mellemtrinnet arbejder hovedsageligt med de nordiske lande Udskolingens internationale arbejde inddrager det øvrige Europa, og 9. klasse gennemfører udvekslingslejrskole i Polen. 25

26 Pædagogiske processer Kvalitetsrapport Pedersborg Skole Afsnit 9 Skolens egne fokusområder I skoleåret har vi haft følgende fokusområder: 1. Målfastsættelse og evaluering Området er en videreførelse fra skoleåret og og er med skoleåret afsluttet. Nu er det jo ikke sådan, at vi ikke længere forholder os til evaluering, og vi arbejder da også videre i relation til Sorø Kommunes partnerskabsprojekt. Med vores egen afslutning markerer vi imidlertid den profil, vi ønsker at have på området. 2. Skole-hjem-samarbejde Området videreføres i , hvorefter vi forventer dels at kunne præsentere en Pedersborgstandard, dels at have udviklet nye og anderledes måder at lave skole-hjemsamarbejde på. 3. Idræt og bevægelse Området blev startet op i skoleåret og målrettes nu med en række tiltag i Hertil kommer en skærpelse af vores fokus på sund livsstil, som vi i bl.a. markerede via vores samarbejde med en privat leverandør af skolemad. Vi fik også taget hul på en række partnerskaber, som vi forhåbentlig kan fortælle meget mere om i kommende kvalitetsrapporter. Bl.a. kan nævnes: - Samarbejde med Sorø Akademi og fitnesscentret Kroppens Hus - Samarbejde med Rockwool Fonden om monitorering af alle elevers sundhedstilstand - Samarbejde med Pedan (eneleverandør af fitnessudstyr for det verdensomspændende firma Technogym) - Ledelse af projektet Sundhed i børnehøjde for Sorø Kommunes sundhedscenter. 4. Deltagelse i Partnerskabsprojektet Sammen med kommunes øvrige skoler arbejder vi med følgende temaer: - Ledelse - Faglighed og inklusion - Evaluering 5. Teamsamarbejde Temaet var udvikling af tværfaglige teamstrukturer som fx etablering af et tværfagligt humanistisk fagteam bestående af fagene historie, samfundsfag og kristendom. Tilsvarende fagteam inden for faggruppen biologi, geografi, fysik/kemi og natur/teknik samt inden for sprogfagene engelsk, tysk og fransk er blevet etableret. Og så har vi besluttet i at lave et fagteam for de kreative fag musik, billedkunst, sløjd og håndarbejde samt et fagteam Sund livsstil dækkende fagene idræt og hjemkundskab. 26

27 Kvalitetsrapport Pedersborg Skole Pædagogiske processer Afsnit 10 Særlige ledelsesmæssige dispositioner for at sikre kvaliteten I skoleåret udarbejdede vi et ledelsesgrundlag, som kan læses på skolens hjemmeside i afsnittet Om skolen. Her følger dog en oplistning af vore centrale ledelsesværdier: Som ledere skal vi Vise anerkendelse Vise retning og være igangsætter Være åbne, lyttende og troværdige Være entusiastiske og handlekraftige Være tryghedsskabende og tage ansvar Skabe rum, vise tillid og give ansvar Være til stede fysisk og mentalt Være ambassadører for skolen Ledelsesgrundlaget beskriver, hvad man kan forvente af skolens ledelse samt hvilke ledelsesmæssige dispositioner, vi ønsker at foretage. Vi har etableret en ledelsesstruktur bestående af skolelederen og 4 afdelingsledere (indskolingen/ sfo, mellemtrinnet, udskolingen, specialundervisningen) og alle ledere arbejde med alle sider af ledelsesopgaven (pædagogisk/faglig ledelse, personaleledelse, strategisk ledelse, administrativ ledelse) ud fra den opfattelse, at enhver disposition rummer alle 4 elementer i sig - om end i varierende omfang. Det har været vores ønske at bringe ledelsen tættere på medarbejderne og dermed i højere grad at kunne fungere som coach og sparringspartner. Skolelederen har afsluttet en diplomuddannelse i ledelse, og de 4 afdelingsledere er enten i gang med eller på vej til at gå i gang med en diplomuddannelse i skoleåret Vi bruger meget tid på medarbejderudviklingssamtaler og teamsamtaler, og så deltager skolelederen i alle læreres undervisning hvert år med opfølgende udviklingssamtaler. Også afdelingslederne deltager i lærernes og pædagogernes undervisning om end mere ad hoc, men det er planlagt, at området i skoleåret i højere grad systematiseres. Ved alle fokusområder og i den pædagogiske udvikling i øvrigt er ledelsen tilknyttet som inspirator og supervisor med henblik på at sikre en fælles evaluering og implementering. Et særligt område er den interne og eksterne information og kommunikation. Her spiller ledelsen en vigtig rolle med henblik på at sikre, at der tilvejebringes en fælles opfattelse af vores arbejde - en teamspirit og en intern og ekstern tydelighed kunne man måske sige. 27

28 Resultater Kvalitetsrapport Pedersborg Skole Afsnit 1 Folkeskolens afgangsprøver 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 2006/ / / / /2011 To-sprogede elevers gennemsnit ved afgangsprøven: Specialundervisningselevers gennemsnit ved afgangsprøven: Skolens gennemsnit ved afgangsprøven: Resultatet af afgangsprøverne bliver i slutningen af september evalueret i vores udskolingsteam, hvor alle lærere i klasse sammen med afdelingslederen for udskolingen er repræsenteret. Der er dog nogle tydelige tendenser, som vi under alle omstændigheder vil arbejde med fremadrettet, og som vi også allerede har drøftet med de lærere, der har afviklet prøve i maj/juni I følgende fag har resultaterne ikke været tilfredsstillende: Retskrivning, Dansk skr. fremstilling, Dansk orden, Matematik problemregning og Historie. I de 4 første fag har vi besluttet en målrettet og lærerstyret indsats. Lærerne i afgangsklasserne i oplevede, at nogle elever ikke mødte regelmæssigt frem til undervisningen, at de ikke lavede lektier, og at de ikke arbejdede med, når de deltog i timerne. Lærerne fulgte op med en massiv indsats over for elever og forældre for at ændre på situationen, men lærerne oplevede til en vis grad at støde panden mod en mur, også selv om ledelsen understøttede de forskellige tiltag. Som følge heraf udviklede der sig måske en tendens til at prioritere de elever, der fungerede i skolen (de havde beskedent fravær, lavede lektier, deltog aktivt i timerne etc.). Begrundelsen fra lærerside var såmænd forståelig nok. Når man oplevede, at en massiv indsats over for elever og forældre ikke ændrede elevernes adfærd (manglende fremmøde, manglede lektielavning etc.) valgte man at koncentrere sig om de elever, der ønskede et udbytte af undervisningen. Vi er dog enige om, at fremover skal alle elever prioriteres, og det er selvfølgelig ledelsens ansvar at sikre, at lærerne har mulighed for at efterleve dette. Konkret vil afdelingslederen for udskolingen være i tæt kontakt med lærerne om de vilkår, de har for at kunne undervise alle. Sammenfattende kan man sige, at opgaven handler om evaluering, jf. de 4 ønskede tilstande nævnt under Partnerskabsprojektet om evaluering i afsnit 6. Også i historie opnåede eleverne noget utilfredsstillende resultater. Her har læreren nok haft en meget vanskelig opgave med kun én ugentlig lektion i 9. klasse i faget, samtidig med at 9. klasse jo afbrydes af en række tiltag som projektuger, praktik, terminsprøver etc. Censor på faget havde selv haft 2 ugentlige lektioner, og havde måske derfor lidt større forventninger til eleverne, end de kunne indfri. Vi vil i løbet af skoleåret beslutte, om historie (og i øvrigt også kristendom) skal tildeles 2 ugentlige lektioner i 9. klasse fra skoleåret Et interessant aspekt i øvrigt har vist sig i form af, at drengene klarede sig markant bedre end pigerne i matematik og naturfag, medens pigerne overgik drengene i dansk. Kommende prøvetermin afslutter den første 9. årgang, der har haft delehold i fysik og biologi, og hvor vi bl.a. har arbejdet med kønsopdelt undervisning. Det bliver meget interessant at se, om tendensen i drengenes og pigernes forskellige resultater fastholdes (og måske øges) så vi får et grundlag for at vurdere, om den kønsopdelte undervisning skal forøges.

29 Kvalitetsrapport Pedersborg Skole Resultater Udv ikling i skolens gennemsnit v ed afgangsprøv en 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 2006/ / / / /2011 Skolens gennemsnit ved afgangsprøven: Humanistiske fag Naturv idenskabelige fag Praktisk musiske fag Afsnit 2 Elevernes kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde Status: Status på indsatsområdet, jf. Statusanalyse 2007 kan læses på mappen Om skolen, Kvalitetsrapport , Pedersborg Skole Her skal blot nævnes medarbejdernes besvarelse af spørgsmålene i relation til de nævnte ønskede tilstande (se nedenfor). Kreativitet: 70 % Innnovation: 74 % Problemløsning: 74 % Samarbejde: 72 %. Selv om der absolut er plads til forbedring, vurderes resultaterne som forholdsvis tilfredsstillende. Ønskede tilstande: Kreativitet er at kunne få nye ideer, se nye muligheder og kombinere gammel og ny viden. Det kreative kræver kognitive og emotionelle kompetencer og forudsætter både sikker faglig viden og faglige færdigheder. Innovation er at bringe kreativiteten i spil, så den kreative idé omsættes til praktisk værdi for andre. Den innovative proces kræver, at man kan bringe sine ideer og projekter i spil, at man kan ændre og udvikle dem i samspil med andre mennesker og omverden. Det innovative kræver ift. det kreative yderligere sociale og samarbejdsmæssige kompetencer. Problemløsning er et individs færdighed i at benytte kognitive processer til at opfatte og løse virkelige, tværfaglige problemstillinger, hvor vejen til løsningen ikke er umiddelbart tilgængelig, og hvor de færdigheds- eller kundskabsområder, som kan inddrages i løsningen af problemet, ikke indeholdes i et enkelt fagområde inden for matematik, naturfag eller læsning. En basal forudsætning for samarbejde er evnen til at skabe og vedligeholde et kontaktforhold, selv i vanskelige situationer, fx med mennesker med anderledes meninger og anderledes kulturel og social baggrund. I dette ligger blandt andet evnen til empati - til at sætte sig ind i en andens situation, at forstå den og håndtere den på en taktfuld måde - og fleksibilitet. Man skal endvidere være i stand til at vurdere den indflydelse, ens egen adfærd og fremtoning har på andre. Videre skal man være indstillet på og villig til at påtage sig et ansvar for en opgave eller delopgave, ligesom man skal udvise loyalitet over for en organisering og dens regler. Milepæl: Vi har ikke defineret konkrete milepæle for nogen af de 4 områder ovenfor, men betragter hver enkelt som integreret i tilrettelæggelsen af al undervisning, således som vi har beskrevet det i vores værdigrundlag og i vores definition af, hvad god undervisning er. 29

30 Resultater Kvalitetsrapport Pedersborg Skole Afsnit 3 Overgang til ungdomsuddannelse Her er intet at bemærke. Alle elever er i lighed med tidligere skoleår tilmeldt en ungdomsuddannelse, 10. klasse eller andet relevant. Det er der som sagt intet nyt i, men fremadrettet vil vi gerne sætte fokus på gennemførelsesprocenter og blive lidt klogere på, hvorfor også nogle af vore elever springer fra i løbet af uddannelsen. Vi har jo lidt svært ved at påvirke, hvad der sker, når eleverne først har forladt os, men vi kan i hvert fald forholde os til, om vores forbe- Afgangsåret 2008 Gymnasiale uddannelser: Erhvervsuddannelser: 10. klasse: Efterskole: Udlandsophold: Andet: redelse af eleverne (undervisningen, vejledningen etc.) har været god nok i forhold til de krav, de møder. Kønsbestemt - afgangsåret 2008 Andet: Udlandsophold: Efterskole: 10. klasse: Erhvervsuddannelser: Gymnasiale uddannelser: Drenge: Piger: 30

31 Kvalitetsrapport Pedersborg Skole Resultater Afsnit 4 Læseresultater Grundlæggende udvikler læseresultaterne sig tilfredsstillende. En mulig tendens, om end behæftet med stor usikkerhed, er dog at vore elever kommer godt i gang med læsningen, men at der sker en lille forringelse af resultatet fra 1. til 2. klasse - i hvert fald når man betragter årgang 2006 og Læseresultatet for årgang 2005 viser en markant forringelse fra 2. til 3. klasse. Vi er derfor spændte på resultatet næste gang, disse klasser testes, men kan i øvrigt ikke konkludere noget på tallene lige nu. Det skal dog bemærkes, at netop denne årgang har modtaget en del nye elever med særlige behov. Ser man på årgang 2008 er vores målsætning - ikke overraskende - at gøre flere langsomme sikre læsere til hurtige sikre læsere og så selvfølgelig sikre, at resultatet ikke forringes fra 1. til 2. klasse. Årgang klasserne / % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Hurtige sikre læsere Langsomme sikre læsere Usikre læsere Årgang klasserne / klasserne / klasserne / % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Hurtige sikre læsere Langsomme sikre læsere Usikre læsere Årgang klasserne / klasserne / klasserne / klasserne / % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Hurtige sikre læsere Langsomme sikre læsere Usikre læsere Årgang klasserne / klasserne / klasserne / klasserne / % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Hurtige sikre læsere Langsomme sikre læsere Usikre læsere Årgang klasserne / klasserne / klasserne / klasserne / % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Hurtige sikre læsere Langsomme sikre læsere Usikre læsere 31

32

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 Struer Kommune 2013 1. Datagrundlag Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 1 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 2.1 Elevernes faglige niveau Den følgende graf viser

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole Indhold 1. Indledning... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO... 6 3. Særligt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 1. Skolernes rammebetingelser KVALITETSRAPPORT FOR SKOLERNE I TØNDER KOMMUNE - DEL 1 SKOLERNES DEL o Skolerne arbejder i 06/07 efter de styrelsesvedtægter,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Resen Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Resen Skole er en folkeskole med ca. 600 elever fra 0.-9. årgang inklusiv tilknyttet specialklasserække.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide

PARTNERSKAB om Folkeskolen. STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide PARTNERSKAB om Folkeskolen STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide Indhold STATUSANALYSEN Læsning, fortolkning og dialog - en guide...3 Formål...3 Fremadrettet anvendelse...3 Valg

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Havrehedskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0 Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Fårvang Skole Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 Antal

Læs mere

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Sejs Skole, skoleåret 9/ Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Sejs Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Sinding-Ørre Midtpunkt

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Sinding-Ørre Midtpunkt KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Sinding-Ørre Midtpunkt 1 Indholdsfortegnelse 1 SINDING-ØRRE MIDTPUNKT 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen DATO: 190508 (GJ) Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De resterende felter er udfyldt af forvaltningen på forhånd - eller beregnes

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Vestsalling Skole- og Dagtilbud A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Vestsalling skole og Dagtilbud blev 1. august 2008 en realitet som led i

Læs mere

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008 5.08 Indhold 5.08.1 Forord ved skolelederen...2 5.08.2 Vurdering af skolens faglige niveau...2 5.08.2.1 Skolens arbejde med kommunale fokusområder...2 Ledelse...2 Evalueringskultur...3 Faglighed og inklusion

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/09. Frederiksberg Skole

Kvalitetsrapport 2008/09. Frederiksberg Skole Kvalitetsrapport 2008/09 Frederiksberg Skole Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kapitel 1 1.1 Baggrund og formål Kapitel 1.1 1.2 Fremgangsmåde Kapitel 1.2 1.3 Rapportens opbygning Kapitel 1.3 2. Overordnede

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skovboskolen

Kvalitetsrapport 2009. Skovboskolen Indhold 1. Indledning og opfølgning på sidste års kvalitetsrapport... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 5 Mål-

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2010-2011 Skolerapport fra Elkjærskolen ved Preben Panduro Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2010-2011. Vi har valgt at udbygge skabelonen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Ulbjerg Skole. Kvalitetsrapport 2007 KV07 0. =

Ulbjerg Skole. Kvalitetsrapport 2007 KV07 0. = Ulbjerg Skole 8 86 87 88 89 90 9 9 9 9 9 96 97 98 99 00 Kvalitetsrapport 007 7 8 9 6 0. = Rammebetingelser Klassetrin 0-7 Spor Antal elever/børn På skolen 07 i SFO i % af det samlede elevtal på klassetrinnet

Læs mere

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11 BØRN OG UNGE Lundagerskolen... 3 Organisering... 4 0. klasse... 4 0.-6. klasse... 4 Ungdomsafdelingen... 5 Samlet vurdering af skolen... 6 Rammebetingelser...

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

Alle nuværende principper er vedtaget i skolebestyrelsen den 18. juni 2012. De evalueres og revideres løbende.

Alle nuværende principper er vedtaget i skolebestyrelsen den 18. juni 2012. De evalueres og revideres løbende. Skolebestyrelsen ved Torslev Skole består af 7 forældrevalgte, skolens leder, souschef, afdelingsleder, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrådsrepræsentanter. Skolebestyrelsen holder møde ca. 1 gang

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Bilag 1 Oktober 2013 Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Tallene i bilaget er opsamlet fra skolernes egne kvalitetsrapporter Følgende forkortelser anvendes:

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Humlebæk Skole Baunebjergvej 401 3050 Humlebæk 7256 2014 www.humlebaekskole.dk Læsetilbud i Fredensborg Kommune Der er fokus på læse- og skrivekompetencen

Læs mere

Principper vedtaget af Skolebestyrelsen

Principper vedtaget af Skolebestyrelsen Principper for skole/hjem-samtale Skolebestyrelsen ser samarbejdet mellem skole og hjem som et helt afgørende fundament for elevens muligheder i folkeskolen. Det er vigtigt at sikre dialogen gennem arrangementer

Læs mere

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår

Læs mere

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Gedved Skole...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...4... Budget 2008...4... Personaletal...4 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen

Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen Skjoldenæsvej 70 4174 Jystrup 57 62 73 37 www.soeholmskolen.dk Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen - principper og organisering Der arbejdes mod et rummeligt og fleksibelt skolemiljø, hvor mangfoldighed

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen

Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse KL, den 23. august 2007 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Målinger ved brug af Rambøll Results 3 3. Elevernes udbytte af undervisningen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Fursund Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Fursund Skole er en fusionsskole, dannet af Fur og Selde Skole. Skolen har fra aug. måned

Læs mere

Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011

Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011 Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011 Rammebetingelser Elevtal Antal elever (excl. specialklasser og modtageklasser) Gennemsnitlig klassekvotient Antal elever (incl. specialklasser og modtageklasser)

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1 Skolens profil

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1 Skolens profil Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Skolens ledelse bestående af skoleleder Jeppe Møller Tobberup, viceinspektør Alice Bach Andersen, SFO-leder Pernille Hossy, afdelingsleder Helle Lindgaard, afdelingsleder

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på

Læs mere