S A M M ENLIGNET MED 200 7

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "S A M M ENLIGNET MED 200 7"

Transkript

1 S TATUSANALYSEN 2009 S A M M ENLIGNET MED R E SULTATER OG TENDENSER 1. Om statusanalysen i Partnerskab om Folkeskolen Mere glæde og tryghed Bedre læsekompetencer Udfordrende at måle kompetencer som kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde Skoleledere sætter tydelige mål Tydelig politisk ledelse præget af høje forventninger og dialog Større kommunal sammenhængskraft På vej mod en folkeskole, der ikke ekskluderer Behov for en stærkere evalueringskultur i samarbejdet om undervisningen... 17

2 1. Om statusanalysen i Partnerskab om Folkeskolen Statusanalysen er en undersøgelse, der er gennemført i Partnerskab om Folkeskolen. Forvaltninger, skoleledere, lærere, elever og forældre har svaret på statusanalysens spørgsmål. Rundt regnet har personer i alt genne m- ført analysen i 2009, heraf 560 skoleledere, elever, lærere og forældre. Næsten lige så mange deltog i I dette notat ridses resultater og tendenser i udviklingen fra 2007 til 2009 op. Partnerskab om Folkeskolen er et forpligtende kommunalpolitisk samarbejde mellem 34 kommuner og KL, etableret i 2007 og afsluttet i december Partnerskabets overordnede formål er at øge elevernes udbytte af undervisningen. Det tre-årige projekt tager afsæt i forskning og undersøgelser om, hvad der har betydning for elevernes udbytte af undervisningen. For at øge elevernes udbytte af undervisningen arbejder partnerskabet med tre indsatsområder: Ledelse Evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten Faglighed i inklusion/specialpædagogisk bistand På baggrund af indsatsområderne har partnerskabet udviklet en række ønskede tilstande og indikatorer, der skal opfyldes for, at de ønskede tilstande er opnået. Det har været op til den enkelte kommune at fastsætte konkrete mål for, hvornår resultatet af statusanalysen er godt nok. Kommunerne har rykket markant på ledelsesniveau Når man læser resultaterne på tværs af de 34 deltagende kommuner, er de overordnet særdeles positive. Besvarelser fra elever, lærere, ledere og forvaltningen vidner alle om at, Partnerskab om Folkeskolen har virket, og at kommunerne er kommet tættere på de ønskede tilstande. Partnerskabet har rykket ved praksis på forvaltningen og på skolerne. Dog er udviklingen mere markant på nogle felter end andre. De mest markante resultater findes i samarbejdet mellem politikere, forvaltninger og skoleledere. Dette er ikke overraskende, da Partnerskab om Folkeskolen hovedsageligt har haft deltagelse af forvaltninger og politikere suppleret med skoleledere. Fokus har derfor især været på at forbedre de rammer, der sikrer god undervisning. Elevernes konkrete resultater er mere svingende, men overordnet er der tale om en mindre forbedring. 2

3 Dette dokument ser nærmere på en del af statusanalysens resultater. Samtlige resultater på partnerskabsniveau kan findes på 2. Mere glæde og tryghed Mads Hermansen, forsker på CBS med fokus på læring, undervisning og organisationer, har i en række sammenhænge analyseret betydningen af skolens kultur. I bogen Skolens gode og onde cirkler understreger Hermansen (2007) vigtigheden af en positiv indstilling til skolen blandt eleverne samt gode elev-lærer-relationer. Derudover er kammeratskabet i skolen og de spilleregler, lærerne opstiller, vigtige for at opnå ro i klassen og gøre eleverne trygge. Gode kammeratskabsrelationer og et trygt og roligt læringsmiljø bidrager til positiv skoleindstilling og selvopfattelse og bedre læring. Andelen af glade elever i partnerskabets 34 kommuner var højt i 2007, og den er blevet endnu større i Som det fremgår af spørgsmål 9a, er næsten 75 % nu glade for at gå i skole. Det er hele 6 procentpoint flere end i Elevsvar: I statusanalysen 2009 er andelen af elever, der har det godt med deres lærere på skolen steget med 4 procentpoint sammenlignet med 2007, og andelen er nu på 77 %. Det generelle forhold mellem elever og lærere på skolen er endda endnu mere forbedret, som det illustreres herunder. 3

4 Elevsvar: I statusanalysen er der en række spørgsmål til eleverne, der omhandler ro og tryghed i klassen og på skolen, og her er ligeledes fremgang på mellem 2 og 4 procentpoint. Den største positive ændring kan ses i elevsvarene om tryghed på skolen. 76 % af eleverne erklærer sig nu meget enige i, at de er trygge på skolen. Kun 6 % er ikke enige 1 : Elevsvar: 3. Bedre læsekompetencer Partnerskab om Folkeskolen søger både at udvikle elevernes faglige niveau samt deres kompetencer indenfor kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. Undersøgelser illustrerer, at elevernes evne til læsning, skrivning og matematik skal være på et tilstrækkeligt niveau efter 2. klasse for, at de kan få tilfredsstillende resultater fremadrettet. Samtidig medfører 1 I forlængelse af elevernes vurdering af trygheden på skolerne, er det interessant, at skol e- ledelserne i højere grad vurderer, at de er tydelige i deres krav om tryghed og arbejdsro. 94 % af lederne er enige eller meget enige i dette mod 89 % i

5 den samfundsmæssige udvikling krav om kreative mennesker med stærke samarbejdsevner 2. Partnerskab om Folkeskolen har bl.a. fokuseret på læsning i de yngste klasser. Læsetest gennemført i slutningen af 1. klasse viser, at andelen af hurtige og sikre læsere er steget med 3,1 procentpoint fra 2007 til 2009: Resultater af læsetest: Godt 25 % af eleverne vurderes dog fortsat at være langsomme og/eller usikre læsere. De ældre elevers faglige udvikling er mindre klar. I skriftlig dansk er resultatet af afgangsprøverne markant dårligere i 2009 end i Det har været fremført, at sværhedsgraderne af disse prøver var højere i 2009 end i tidligere år. Undervisningsministeriet vil imidlertid ikke forholde sig til, om det var tilfældet, før det samlede landsgennemsnit for afgangsprøverne foreligger. 3 I matematik og for projektopgaven er karaktererne steget pænt, mens engelsk og fysik stort set ligger på niveau med 2007: 2 Hermansen, Mads (red): Skolens gode og onde cirkler. 3 Status primo november 2009: Undervisningsministeriet afventer en landsdækkende o p- gørelse fra UNI-C. 5

6 4. Udfordrende at måle kompetencer som kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde Det har været en vigtig målsætning for partnerskabet at sætte fokus på kompetencerne kreativitet, innovation, samarbejde og problemløsning som en del af elevernes faglighed. Partnerskabet har defineret de fire supplerende kompetencer og målt dem gennem elevernes selvevaluering og lærernes vurdering af eleverne. På en skala fra 1-5 vurderer såvel lærere som elever, at eleverne samlet set ligger på mellem 3,0 og 3,8. Der er ingen udvikling i elevernes selvvurdering fra 2007 til Når det gælder lærerne, vurderer de, at eleverne samlet set er blevet lidt bedre i forhold til kreativitet og innovation på de 2 år. Både i 2007 og 2009 vurderer eleverne deres kompetencer inden for de fire områder lidt mere positivt, end lærerne vurderer eleverne. Mest markant er forskellen mellem lærernes og elevernes vurdering i forhold til kompetencen problemløsning. Dette dækker bl.a. over, at 80 % eleverne af eleverne svarer, at de prøver at finde ud af det, når der er noget, de ikke forstår. Omvendt vurderer lærerne, at eleverne på en skala fra 1-5 kun er på 3, når det handler om på egen hånd at finde løsningen på noget, de ikke forstår. Elevsvar: 6

7 En del lærere har givet udtryk for, at det var svært at vurdere elevernes kompetencer inden for kreativitet, innovation, samarbejde og problemløsning. 5. Skoleledere sætter tydelige mål Partnerskabet har sat fokus på god ledelse som forudsætning for kerneydelsen god undervisning. Eksempler på de ønskede tilstande for indsatsområdet er, at Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på, om målene nås. Statusanalysen 2009 viser blandt andet, at skolelederne er blevet endnu bedre til at sætte tydelige mål for skolens praksis og følge op på dem. I 2007 var ganske få ledere uenige i, at skolen havde ambitiøse mål, at ledelsen stillede tydelige krav om forbedring af resultater, og at lærerne havde kendskab til ledelsens krav. Dog viste besvarelserne, at der til nogle spørgsmål var en anseelig andel af ledere, der erklærede sig hverken enig eller uenig. Tendensen i 2009 er den samme, men andelen af ledere, der svarer hverkeneller er kraftigt faldende. I en række spørgsmål minimeres andelen med mellem 33 % og op mod 50 %, hvilket er særdeles positivt. Arbejdet i partnerskabet har medvirket til at skabe opmærksomhed om ledelsens rolle på skolerne, og det har haft effekt i den konkrete ledelsesgerning på skolerne. Nedenstående spørgsmål er eksempler på effekten: Ledersvar: 7

8 Samtidig har lærerne vurderet ledelsernes indsats, og tendensen er den samme, om end resultaterne ikke er lige så markante. Som i 2007 vurderer ledelserne deres egen indsats mere positivt, end lærerne vurderer ledernes indsats, men også lærerne finder, at der er klar fremgang. Nedenstående spørgsmål besvaret af lærere illustrerer, at ledelsen på skolerne er blevet styrket i partnerskabets levetid: Lærersvar: Lærersvar: 8

9 6. Tydelig politisk ledelse præget af høje forventninger og dialog Lederne oplever, at der er tydeligere signaler fra kommunalbestyrelsen. Blandt skoleledelserne er der en stigning på 9 procentpoint i andelen, der er enige eller meget enige i, at kommunalbestyrelsen stiller tydelige krav: Ledersvar: De kommunale forvaltninger De kommunale forvaltninger er helt i tråd med ledelserne i vurderingen af den kommunale sammenhæng og dialog. Overordnet er forvaltningernes vurderinger af forbedringer i dialogen og opfølgningen siden 2007 endnu mere markante end skoleledelserne. Forvaltningerne vurderer, at der er sket en klar forbedring i de kommunale politikeres engagement. Kommunalbestyrelserne er ifølge forvaltningerne tydeligere i deres krav, og de engagerer sig i højere grad i arbejdet med skolepolitikken. Ligeledes anses kvalitetsrapporten nu næsten entydigt som et understøttende element, hvor 21 % hverken var enige eller uenige i, at den var et understøttende element i Følgende spørgsmål illustrerer tendensen: Forvaltningssvar: 9

10 7. Større kommunal sammenhængskraft Som skolelederne er centrale aktører i udviklingen af praksis i skolen, spiller kommunalbestyrelsen og forvaltningen vigtige roller, når det handler om at styrke det lokale skolevæsen og forholdet mellem kommunens forskellige niveauer. Resultaterne fra statusanalysen 2009 viser, at skolelederne vurderer, at der gennem dialog arbejdes på at skabe bedre sammenhæng mellem de forskellige kommunale led. Ledersvar: 10

11 Samtidig vurderer forvaltningen, at kvalitetsrapporterne tænkes sammen med kommunernes målsætninger samt, at rapporterne understøtter kvalitetsudviklingen på skolerne. Samlet set er der tale om en særdeles positiv udvikling. Forvaltningssvar: Mundtlige tilbagemeldinger fra partnerskabskommunerne bekræfter, at partnerskabet har medvirket til at skabe en afgørende sammenhængskraft i kommunerne på skoleområdet i forlængelse af kommunalreformen. Generelt illustrerer de forskellige aktørgruppers svar, at der er skabt bedre rammer for at udvikle elevernes udbytte af undervisningen. 8. På vej mod en folkeskole, der ikke ekskluderer Partnerskab om Folkeskolen har lagt vægt på, at det er en vigtig værdi, at folkeskolen ikke ekskluderer. En af de ønskede tilstande i indsatsområdet Faglighed i inklusion/specialpædagogisk bistand lyder således: Flest mulige elever undervises i nærmiljøet, og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen. Lærernes vurdering Partnerskabets lærere oplever på en række punkter, at skolens ledelse og det kommunale niveau i højere grad end tidligere styrker udviklingen af en ikkeekskluderende praksis i skolen. Fx er lærernes vurdering af, at lederne understøtter mulighederne for en fleksibel undervisning steget med fire procentpoint fra Det er dog stadig næsten halvdelen af lærerne, som ikke oplever, at skolens ledelse understøtter en fleksibel undervisning. 11

12 Lærersvar: Andelen af undervisningstiden, der anvendes til holddannelse, kan ses som en indikator for, om undervisningen organiseres fleksibelt. Svar fra lederne viser, at 15,6 % af undervisningstiden anvendes til holddannelse i 2009 mod 14,2 % i Det skal bemærkes, at 71 % af skolelederne baserer deres svar om graden af holddannelse på skøn. Generelt oplever lærerne en tydeligere og hurtigere indsats fra skolelede l- serne, og på spørgsmålet om, hvorvidt skolens ledelse prioriterer, at lærerne modtager hurtig sparring i forhold til elever med særlige behov, er andelen af enige eller meget enige lærere steget med 5 procentpoint. Endelig vurderer lærerne, at ledelserne er blevet mere opmærksomme på at følge op på udviklingen blandt elever med særlige behov: Det er dog fortsat halvdelen af lærerne, som ikke erklærer sig enige i, at ledelsen er opmærksom på, hvordan elever med særlige behov udvikler sig. 12

13 Ledernes og forvaltningernes vurdering I tråd med lærernes besvarelser illustrerer ledernes og forvaltningernes svar, at der er øget fokus på den ikke-ekskluderende folkeskole og børn med særlige behov. Andelen af ledere, der vurderer, at der er formuleret tydelige mål om, at skolen skal være så rummelig som mulig, er steget med 4 procentpoint. Dertil illustrerer nedenstående spørgsmål en flot fremgang i, at skoler udarbejder planer for at fastholde elever i almenundervisningen. Ledersvar: Partnerskabets skoleledelser vurderer ligeledes, at kommunalbestyrelsen og forvaltningen understøtter arbejdet. Der er flere skoleledelser, der vurderer, at kommunen har klare retningslinjer for, hvornår elever skal modtage specialundervisning i 2009 sammenlignet med Der er dog fortsat mange ledelser, der ikke vurderer, at kommunen har klare retningslinjer på området. Ledersvar: 13

14 Også de kommunale forvaltninger oplever generelt, at målet om at skolen ikke ekskluderer, står tydeligere i kommunen i 2009 end i Hele 94 % af forvaltningerne vurderer således, at kommunalbestyrelserne har formuleret klare mål for, at skolerne skal være så rummelige som muligt mod 74 % i Der er ligeledes en markant stigning på 20 % i andelen af forvaltninger, der vurderer, at kommunalbestyrelserne har formuleret klare mål for integration af elever med særlige behov i almenundervisningen: Forvaltningssvar: Forskellig opfattelse af mål for samarbejde mellem almenundervisning og specialundervisning Både lærere, ledere og forvaltning er blevet spurgt om, hvorvidt kommunalbestyrelsen har formuleret mål for samarbejde mellem lærere i almene undervisningstilbud og specialundervisning om udvikling af undervisningsmetoder til at sikre integration af elever med særlige behov i den almene undervisning. Svarene viser, at aktørerne har ret forskellige oplevelser af, hvorvidt dette er tilfældet. Lærersvar: 14

15 Ledersvar: 15

16 Forvaltningssvar: Det er tydeligt, at oplevelsen af, kommunalbestyrelsen har formuleret mål for samarbejdet mellem lærere på tværs af almen- og specialundervisningen, er mest fremherskende hos forvaltningen (63 %), langt mindre markant hos skolelederne (31 %) og mindst klar hos lærerne (20 %). Resultatet siger ikke så meget om, hvorvidt politikerne faktisk har formuleret et sådant mål, men mere om, at politiske mål ikke opleves ens af de forskellige aktører i kommunen. Andel af elever i partnerskabskommunerne, der er henvist til specialpædagogisk bistand Andel elever henvist via PPR til specialpædagogisk 0,98 % 1,4 % bistand uden for kommunen Andel elever henvist via PPR til specialpædagogisk. 2,92 % 3,3 % bistand i kommunen, men uden for distriktsskolen Andel elever henvist via PPR til specialpædagogisk 6,04 % 3,5 % bistand på distriktsskolen Andel henviste elever i alt 9,94 % 8,2 % Note: Siden 1. august 2009 har det været muligt at henvise til specialpædagogisk bistand i enkelte fag uden inddragelse af PPR, hvis skolens leder vurderer, at det ikke er nødvendigt og forældrene er enige heri. Fra 2007 til 2009 er der sket en stigning i andelen af elever, der er henvist til specialpædagogisk bistand uden for distriktsskolen, men der er tilsyneladende er sket et fald i andelen af elever, der er henvist til specialpædagogisk bistand på distriktsskolen. I slutningen af perioden har det været muligt at henvise til specialpædagogisk bistand i enkelte fag uden inddragelse af PPR, 16

17 hvis skolens leder vurderer, at det ikke er nødvendigt, og forældrene er enige heri. Der er ikke spurgt til, hvor mange elever, der er henvist til specialpædagogisk bistand efter de nye regler. Umiddelbart er resultaterne vanskelige at tolke, men som alle andre resultater i statusanalysen må de give anledning til refleksion, når den enkelte kommune gransker sine specifikke tal. Umiddelbart tyder resultaterne på, at kommunerne ikke er blevet bedre til at inkludere elever med særlige behov inden for rammen af kommunen eller distriktsskolen. I partnerskabets levetid er lærere, ledere eller forvaltning ikke blevet mere positive i vurderingen af, hvorvidt kommunalbestyrelserne prioriterer re s- sourcer således, at elever, der er visiteret til specialundervisning, modtager undervisningen på distriktsskolen. Opsamling om partnerskabets vej mod den ikke-ekskluderende skole Som nævnt er der mange særdeles positive tendenser, når man sammenligner læreres, lederes og forvaltningers svar om temaet faglighed i inklusion/specialpædagogisk bistand i 2009 sammenlignet med Forståelsen af, at det er vigtigt, at elever inkluderes så meget som muligt i almenundervisningen, er blevet mere udbredt gennem partnerskabets levetid. Der findes klarere mål på de forskellige niveauer, og der fokuseres på at udvikle og udnytte de relevante metoder og værktøjer. Men svarene indikerer også, at der stadig er meget at arbejde med for at tydeliggøre mål og retningslinjer for indsatsen. 9. Behov for en stærkere evalueringskultur i samarbejdet om undervisningen Evalueringskultur har været et bredt indsatsområde for partnerskabet. Tidligere i dette notat er der gjort rede for, at arbejdet med kvalitetsrapporter er blevet markant forbedret fra 2007 til Samarbejdet mellem kommunalbestyrelse, forvaltning og skoleledere er ligeledes styrket. Mens der er redegjort for en række positive elementer i udvikling af evalueringskulturen på kommunalt niveau, sætter dette afsnit fokus på evalueringskultur i samarbejdet om undervisningen på elevniveau og i forhold til klasse- og lærerteamniveau. Evalueringskultur handler om mål, dokumentation, refleksion og opfølgning. Forskningen giver følgende eksempler på, hvilke konkrete elementer i skolens evalueringskultur, der understøtter, at eleverne får et højt udbytte af undervisningen: 17

18 Tydelige forventninger til elevernes præstationer Målrettet undervisning Hyppig overvågning og konsekvent opfølgning af elevfremskridt Positive tilbagemeldinger (feedback) til eleverne Aktiv forældre- og elevinvolvering Lidt flere elever oplever tydelige forventninger til deres præstationer 79 % af eleverne er enige i, at de ved, hvilke mål, de skal nå i de fleste fag. Det er 1 procentpoint mere end i Det betyder samtidig, at der fortsat er ca. 20 % af eleverne, der ikke ved, hvilke mål, de skal nå. Tilsvarende ved 79 % af eleverne, hvad de skal gøre i de fleste fag for at blive bedre. Det er lige så mange, som i Der er altså fortsat 21 %, som ikke synes, at de ved, hvad de skal gøre for at blive bedre. 60 % af eleverne 2 procentpoint flere end i svarer ja til, at de har en individuel elevplan med de mål, de skal nå. Det vil sige, at 40 % af eleverne ikke ved, at de har en elevplan. Elevplanen blev indført med virkning fra august Den skal bl.a. indeholde opfølgning på resultater og mål for den kommende periode. Selv om der er en lille fremgang at spore fra 2007 til 2009, viser svarene, at der stadig er et stykke vej til, at eleverne oplever, at der er tydelige forventninger til deres præstationer. Hverken indførelse af elevplaner eller eventuelle andre tiltag i partnerskabskommunerne synes at have fremmet oplevelsen af tydelige forventninger. Ingen udvikling i positive tilbagemeldinger til eleverne 69 % af eleverne oplever i 2009, at deres lærere fortæller dem, hvad de er gode til, se nedenfor. Det er lige så mange som i Ca. 30 % er ikke enige i, at deres lærere fortæller dem, hvad de er gode til. Til sammenligning svarer 97 % af lærerne, at de giver eleverne positive tilbagemeldinger på deres præstationer. Her opleves situationen forskelligt af elever og lærere. 18

19 Opfølgning på elevresultater og målrettet undervisning 75 % af lærerne er enige i, at de tilrettelægger undervisningen, så hver enkelt elev kan opnå progression i forhold til de behov, evalueringen viser, at eleven har, se figuren nedenfor. Det er 2 procentpoint flere end i Resultatet skal ses i sammenhæng med lærernes evalueringspraksis. Her svarer langt de fleste lærere (78 % i 2009 og 76 % i 2007), at de evaluerer den enkelte elevs udbytte af undervisningen oftere end en gang om måneden. Dette betyder samtidig, at ca. 20 % af lærerne evaluerer elevernes udbytte sjældnere end en gang om måneden, og at ca. 25 % af lærerne ikke er enige i, at de tilrettelægger undervisningen i forhold til den enkelte elevs behov. Man kan ikke se, om der er sammenfald mellem de to grupper af lærere. Lærernes kendskab til forskellige undervisningsmetoder er en forudsætning for at kunne tilrettelægge undervisningen differentieret. Hele 93 % af lærerne svarer i 2009, at de er i stand til at tilrettelægge og gennemføre undervisningen i deres fag på mange forskellige måder. 19

20 Partnerskabet har hvilet på forskning, og dette fokus kan have bidraget til et øget fokus på fagligt grundlag for undervisningens blandt lærerne. Af nedenstående spørgsmål fremgår det, at flere lærere inddrager den nyeste viden om didaktik, når de tilrettelægger undervisningen i 2009 end i /3 af lærerne er ikke enige i, at de i deres teamsamarbejde altid inddrager den nyeste viden om didaktik i tilrettelæggelsen af undervisningen. Aktiv forældreinvolvering 64 % af forældrene har i 2009 et klart billede af, hvordan de kan støtte deres barns læring. Det er 1 procentpoint flere end i % af forældrene 3 procentpoint flere end i 2007 svarer, at de bruger den viden, de får fra lærerne om deres barns indsats, adfærd og resultater til at støtte deres barn i at lære. Umiddelbart ser det ud til, at mange forældre selv tolker, hvordan de skal støtte deres barns læring ud fra lærernes oplysninger. Der er således kun 41 % af forældrene, der er enige i, at lærerne hjælper dem til at forstå, hvordan de kan støtte deres barns læring. Der er dog sket en stigning på hele 5 procentpoint siden 2007, hvilket er positivt. 59 % af forældrene er ikke enige i, at lærerne hjælper dem til at forstå, hvordan de kan støtte deres barns læring. Forældresvar: 20

21 Opsamling om udvikling af evalueringskultur i samarbejdet om undervisningen Partnerskabet har løbende diskuteret, om det er muligt at præge praksis i klasseværelserne på tre år i et projekt som PoF. Når det gælder samarbejdet mellem lærere, elever og forældre, ser det ikke ud til, at partnerskabets fokus på evalueringskultur har haft så stor effekt. Det kan diskuteres, hvorvidt praksis allerede er eksemplarisk på nogle punkter. Er målet i forhold til lærerkompetencer fx nået, når 93 % af lærerne svarer, at de er i stand til at tilrettelægge og gennemføre undervisningen i deres fag på mange forskellige måder? Selv om det umiddelbart ser tilfredsstillende ud, inviterer det til dialog på skolen, når 2/3 af lærerne ikke kan svare ja til, at de i deres teamsamarbejde altid inddrager den nyeste viden om didaktik i tilrettelæggelsen af undervisningen. Som de øvrige resultater i statusanalysen skal resultaterne granskes i den enkelte kommune og på den enkelte skole. Det er her, målene for god praksis skal fastsættes og her, de gode spørgsmål om, hvordan man konkret kan nærme sig målene, kan stilles. Det er også spændende at begynde at koble svarene i forhold til evalueringskultur med de spørgsmål, der handler om ledelse og om elevernes kompetencer. 21

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide

PARTNERSKAB om Folkeskolen. STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide PARTNERSKAB om Folkeskolen STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide Indhold STATUSANALYSEN Læsning, fortolkning og dialog - en guide...3 Formål...3 Fremadrettet anvendelse...3 Valg

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 Struer Kommune 2013 1. Datagrundlag Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 1 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 2.1 Elevernes faglige niveau Den følgende graf viser

Læs mere

Partnerskab 2. Politisk seminar okt COK, Den Kommunale Højskole, Kystvej, 8500 Grenå, tlf

Partnerskab 2. Politisk seminar okt COK, Den Kommunale Højskole, Kystvej, 8500 Grenå, tlf PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab 2 Politisk seminar 30.-31. okt. 2007 COK, Den Kommunale Højskole, Kystvej, 8500 Grenå, tlf. 8959 5959 Formål med seminaret Partnerskab om Folkeskolen er nu ved at

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen

Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse KL, den 23. august 2007 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Målinger ved brug af Rambøll Results 3 3. Elevernes udbytte af undervisningen

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes

Læs mere

Partnerskab om folkeskolen

Partnerskab om folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om folkeskolen Aftale mellem 35 kommuner og KL 2007-2009 Baggrund Der er i disse år stort fokus i kommunerne på at styrke fagligheden i folkeskolen. Der er også vedtaget

Læs mere

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008 5.08 Indhold 5.08.1 Forord ved skolelederen...2 5.08.2 Vurdering af skolens faglige niveau...2 5.08.2.1 Skolens arbejde med kommunale fokusområder...2 Ledelse...2 Evalueringskultur...3 Faglighed og inklusion

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

1: Resultater Nationale test:

1: Resultater Nationale test: SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 10. november 2017 Sagsid: 17.00.00-A00-5-17 Udviklingen i de faglige resultater i dansk og matematik i Ballerup Kommune Dette notat beskriver følgende: 1. Udvalgte

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Udvalgsplaner og resultataftale. Politikker. Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge

Udvalgsplaner og resultataftale. Politikker. Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge Udvalgsplaner og resultataftale Politikker Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge Den sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge har som overordnet vision, at Alle børn og unge

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

PARTNERSKAB OM FOLKESKOLEN

PARTNERSKAB OM FOLKESKOLEN PARTNERSKAB om Folkeskolen PARTNERSKAB OM FOLKESKOLEN EN OPSAMLING AF PARTNER- SKABSKOMMUNERNES ERKENDEL- SER VED PARTNERSKABETS AF- SLUTNING OG ET KIG PÅ AKTUELLE FORAN- DRINGSBEHOV FOR FOLKESKOLEN P

Læs mere

Skabelon til høringssvar angående kvalitetsrapport 2014/2015

Skabelon til høringssvar angående kvalitetsrapport 2014/2015 Til: Skolebestyrelser MED-udvalg SektorMED skole DLF og BUPL Handicaprådet Rådet for socialt udsatte Ungerådet Center for Uddannelse Langes Gård 10, 4200 Slagelse Centerforuddannelse@slagelse.dk Januar

Læs mere

Skolestrategi juni 2014

Skolestrategi juni 2014 Børne- og Kulturforvaltningen Næstved Kommune Skolestrategi 2011 - juni 2014 Indledning Skolestrategien skal tydeliggøre sammenhæng, helhed og retning for skolevæsenets udvikling i Næstved kommune frem

Læs mere

Folkeskoleområdet skoleåret 2008-2010. Politikker, mål og resultataftale

Folkeskoleområdet skoleåret 2008-2010. Politikker, mål og resultataftale Folkeskoleområdet skoleåret 2008-2010 Politikker, mål og resultataftale Politikker på folkeskoleområdet...3 Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge...3 Horsens Kommunes Børnekulturpolitik...5

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Læsepolitiske retningslinjer SKU

Læsepolitiske retningslinjer SKU Læsepolitiske retningslinjer SKU 15.12.15 Ændringer # Målstyret undervisning og løbende evaluering med fokus på progression # Fælles ansvar om elevernes læseudvikling # indførelse af sproglig udvikling

Læs mere

Vedrørende formandskabet for Skolerådets beretning 2011

Vedrørende formandskabet for Skolerådets beretning 2011 K O MMENTARER FRA KL Vedrørende formandskabet for Skolerådets beretning 2011 KL vurderer samlet set, at beretningens hovedtemaer folkeskolens bidrag til at opfylde 95 % målsætningen og samarbejdet om de

Læs mere

Aftale for Torstorp skole

Aftale for Torstorp skole Aftale for Torstorp skole Aftale mellem Centerchef Holger Olsen og Institutions- og Skolecenter Aftaleperiode: 1. januar 2008 til 31. december 2009. Skoleleder Peter Vig Jensen Torstorp skole Økonomistyring

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet af

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring A udfordringer, der giver anledning til stor undren Beskrivelse af

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de

Læs mere

KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret 2012-2013

KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret 2012-2013 KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT Skoleåret 2012-2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.1. Skolebestyrelsens arbejde i skoleåret 2012 & 2013... 3 1.2. generelt og skolebestyrelsens

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Maj 2010 Kommunalt forbrug, budget 2010 Fordeling af serviceudgifter på sektorområder Kilde: Danmarks Statistik og KL (egne tal),

Læs mere

- Hyppig overvågning og konsekvent opfølgning af elevfremskridt - Positive tilbagemeldinger (feedback) til eleverne. Den 14.

- Hyppig overvågning og konsekvent opfølgning af elevfremskridt - Positive tilbagemeldinger (feedback) til eleverne. Den 14. KOMMUNERNES IMPLEMENTERING AF ELEVPLANER Indledning KL bakker op om formålet med elevplaner og vil gerne understøtte kommunernes arbejde med at implementere opgaven. En del forvaltninger efterlyser viden

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 1 BAGGRUND... 1 ANTAL ELEVER I SÆRLIGE TILBUD... 2 ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU... 2 TRIVSEL OG TILFREDSHED...

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Sejs Skole, skoleåret 9/ Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Sejs Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel

Læs mere

1. at høringssvarene fra skolebestyrelserne og andre interessenter drøftes.

1. at høringssvarene fra skolebestyrelserne og andre interessenter drøftes. Pkt.nr. 6 Handleplan for specialundervisning 519725 Indstilling: Skole- og Kulturforvaltningen indstiller til Skoleudvalget 1. at høringssvarene fra skolebestyrelserne og andre interessenter drøftes. Endvidere

Læs mere

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Efterår 2015 Temaet for undersøgelsen er som i tidligere undersøgelser reformelementerne.

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Notat Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Overordnede forventninger Lederen skal se sig selv som en del af en helhed, der omfatter det lokale område, og hele Århus Kommune. Lederrollen tager

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Sdr. Bjert Centralskole

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Vores Skole i et globalt perspektiv

Vores Skole i et globalt perspektiv Vores Skole i et globalt perspektiv Et politisk udspil Indledning Danmark oplever i disse år en række grundlæggende forandringer forårsaget af en øget globalisering og nye teknologiske landvindinger. Disse

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den

Læs mere