PARTNERSKAB om Folkeskolen. STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PARTNERSKAB om Folkeskolen. STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide"

Transkript

1 PARTNERSKAB om Folkeskolen STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide

2 Indhold STATUSANALYSEN Læsning, fortolkning og dialog - en guide...3 Formål...3 Fremadrettet anvendelse...3 Valg af eksempler...4 Opbygning...4 Grundlag...5 Anledning til dialog...5 Elevernes faglige niveau...6 Afgangsprøver Læsetest...6 Kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde...8 Indsatsområde Ledelse...10 Ønsket tilstand A...10 Ønsket tilstand B...12 Ønsket tilstand C...14 Indsatsområde Evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten...16 Ønsket tilstand A...16 Ønsket tilstand B...18 Ønsket tilstand C...20 Ønsket tilstand D...22 Ønsket tilstand E...24 Ønsket tilstand F...26 Indsatsområde Faglighed i inklusion/specialpædagogisk bistand...28 Ønsket tilstand A...28 Ønsket tilstand B...30 Ønsket tilstand C

3 STATUSANALYSEN Læsning, fortolkning og dialog - en guide Formål Partnerskabets hovedmål er at øge elevernes udbytte af undervisningen. Som redskab til at nå dette ambitiøse mål er statusanalysen og dens data en værdifuld kilde. Til inspiration for kommunernes arbejde med at anvende analysens data har KL i samarbejde med nogle partnerskabskommuner udarbejdet nærværende guide til læsning, fortolkning og kvalificering af den lokale dialog mellem skolens parter. Læsning og fortolkning sker altid gennem forskellige briller og holdninger. Det gælder også for forfatterne af dette papir. Vi lægger normer og holdninger ind: Hvad synes vi er godt, hvad er problemfyldt, hvad er vigtigt at tage hånd om? osv. Det er vigtigt at have dette in mente under den lokale dialog om fortolkningen af resultaterne. Forhåbentlig vil de efterfølgende sider i Statusanalysen læsning, fortolkning og dialog en guide være nyttige og hjælpsomme i den lokale dialog om i fællesskab at nå målet. Fremadrettet anvendelse Partnerskabet har lagt et stort arbejde i først at udarbejde og derefter at gennemføre statusanalysen af elevernes faglige niveau, herunder kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde, samt på de tre indsatsområder: ledelse, evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten samt faglighed i inklusion/specialpædagogisk bistand. Nu gælder det den fremadrettede anvendelse af statusanalysen, for den må naturligvis ikke stå alene. Der skal arbejdes med at analysere rapporternes mange data, udvælge og prioritere særligt interessante problemstillinger og ikke mindst følge op på dem gennem dialog om aktiviteter og konkrete handleplaner. Mange kommuner har valgt at arbejde med statusanalysen i et tæt samspil med kvalitetsrapporten for at kvalificere den videre dialog om skoleudviklingen mellem kommunerne og de enkelte skoler. 3

4 Valg af eksempler Statusanalysen illustrerer kommunens status i forhold til en række ønskede tilstande, og den kan derfor bruges til at identificere folkeskolens mange positive historier. Vi opfordrer til, at man lokalt vil bruge kræfter på at belyse statusanalysen ud fra dette positive perspektiv, og at man stiller uddybende spørgsmål for at afdække, hvad man i særdeleshed gør godt. I denne guide har vi dog valgt at dykke ned i eksempler, hvor enten afstanden til den ønskede tilstand er stor, eller hvor der er et stort spænd mellem respondenternes svar. Altså dér, hvor vi undrer os og/eller ser et stort potentiale for forbedringer. I fremtidige udgaver af statusanalysen vil der være mulighed for at sammenligne resultater med tidligere år og med Partnerskabet, hvis man ønsker det. Man kan på den måde se, hvor man har udviklet sig og stille relevante spørgsmål i den forbindelse, ligesom man kan vurdere, hvorvidt man opretholder de tidligere positive resultater. Opbygning Guiden er bygget op på følgende måde. Først kommer et afsnit om det faglige niveau, hvor resultaterne af afgangsprøver og læsetest præsenteres. Der gives eksempler på nogle opmærksomhedspunkter, som derefter giver anledning til formulering af eksempler på dialogspørgsmål på tre niveauer: Lærer/lærerteam og skoleledere, forvaltning og skoleledere samt det politiske niveau. Spørgsmålene er tænkt som inspiration til en lokal afklarende og opfølgende dialog i de relevante arenaer. Herefter kommer et afsnit om kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. Der gives eksempler på elevers og læreres vurderinger, der giver anledning til overvejelser. På baggrund heraf formuleres eksempler på dialogspørgsmål på ovennævnte tre niveauer. Derefter præsenterer guiden hvert indsatsområde for sig. Først kommer afsnittet om ledelse. Øverst på siden er formuleret den ønskede tilstand. Derefter følger det grafiske billede af respondenternes svar. Herefter er der eksempler på forklaringer på, hvad det kan skyldes, at afstanden til den ønskede tilstand er som den er, eller hvorfor spændet mellem respondenternes svar er som det er. På baggrund af forklaringerne formuleres eksempler på dialogspørgsmål på de tre niveauer jf. ovenfor. 4

5 Grundlag Grundlaget for udarbejdelsen af denne guide er den overordnede partnerskabsrapport. Vi gør opmærksom på, at der således er en variation mellem den enkelte kommunerapport og den overordnede partnerskabsrapport. På samme måde henleder vi opmærksomheden på, at denne variation kan være endnu mere udtalt mellem de enkelte skolerapporter i kommunen. Dette er vigtigt at holde sig for øje i dialogen med skolerne. Som baggrundsmateriale til læsning og fortolkning af statusanalysens data har vi anvendt den detaljerede rapport, der giver alle svarene på hvert spørgsmål inden for hver respondentgruppe. Altså alle elevers svar for sig, alle læreres svar for sig osv. Derudover er brugt notatet om statusanalysens sammenhæng mellem indsatsområder, ønskede tilstande, indikatorer og spørgsmål samt værdiberegningen til dannelse af rapporter. Vi har kun valgt at analysere få eksempler inden for hver ønsket tilstand og stille få spørgsmål. Men metoden til at analysere dataene kan forhåbentlig gennemskues og anvendes på de mange andre data, som statusanalysen indeholder. Hver kommune er nødt at se på egne data og selv formulere relevante spørgsmål til opfølgning. Anledning til dialog Guiden indeholder ikke beskrivelser af eller forslag til dialogprocesser. Men guiden anbefaler entydigt, at man lokalt er meget bevidst om kommunikation, meningsdannelse, forankring og dialog. Skolens parter mødes jo allerede i dag i talrige sammenhænge fx møder i pædagogisk råd, elev- og skole-hjemsamtaler, leder- og lærersamtaler og skolebestyrelsesmøder. Dagordenen i disse arenaer bør ofte tage afsæt i den forskningsbaserede viden, der ligger i statusanalysens indsatsområder og ønskede tilstande. Det betyder, at anledninger skal gribes og skabes til at drøfte statusanalysens indhold og resultater samt til at prioritere og formulere forventninger og gensidige aftaler. Det er vigtigt at analysere resultater i fællesskab, prioritere indsatsområder og sammen udarbejde handleplaner. God fornøjelse med arbejdet! KL, januar

6 Elevernes faglige niveau Afgangsprøver Gennemsnittet af de 34 kommuners afgangsprøver (kommunernes indberetning) i Karaktererne er omregnet til den nye karakterskala, så det er muligt at sammenligne fremtidige målinger med resultaterne. Dansk, læsning Dansk, retskrivning Dansk, skriftlig fremstilling Dansk, mundtligt Matematik, matematiske færdigheder Matematik, matematisk problemløsning Engelsk, mundtligt Fysik/kemi praktisk/mundtligt Projektopgaven Læsetest Gennemsnittet af de 34 kommuners OS64-læsetest fra 1. klasse. Grafen viser, hvor mange elever der er i de enkelte kategorier (i pct.). Hurtige og sikre (A1 + B1) Langsomme og delvis sikre (C1) Usikre (resten) Eksempler på opmærksomhedspunkter vedrørende det faglige niveau Eleverne klarer sig bedre i de mundtlige fag end i de skriftlige fag. Eleverne klarer sig dårligst i naturfagene. Eleverne klarer sig næstbedst i projektopgaven. 29 pct. af eleverne er langsomme eller usikre læsere efter 1. klasse. 1 Resultaterne fra afgangsprøverne indeholder en vis usikkerhed, da data blev indsamlet inden resultaterne for afgangsprøverne 2007 var tilgængelige på UVM.dk, og nogle kommuner derfor ikke havde adgang til præcise data. 6

7 Dialog mellem lærer/lærerteam og skoleledere Hvordan bibeholdes elevernes stærke mundtlige kompetencer samtidigt med, at deres skriftlige kompetencer styrkes? Hvordan kan undervisningen i naturfag i højere grad tage udgangspunkt i elevernes engagement og interesser, så fagene opleves som vigtige og attraktive? Hvilke styrker ligger der i projektarbejdsformen som arbejdsform, som både styrker det faglige niveau og kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde og hvordan spredes denne viden ud til alle skolens lærere? Er der accept og forståelse på skolen for, at det ikke bare er dansklæreren men alle faglæreres ansvar at lære eleverne at læse og er kompetencerne hertil til stede? Er der en klar plan på skolen for, hvordan målet kan nås om, at 95 pct. af eleverne kan læse ved slutningen af 1. klasse/ved begyndelsen af 2. klasse? Dialog mellem forvaltning og skoleledere Hvordan vil skolen arbejde målrettet på at hæve det faglige niveau i naturfagene og er der behov for, at forvaltningen iværksætter særlige indsatser på området? Har skolen en strategi for, hvordan undervisningen i højere grad end nu veksler mellem projektarbejde og fagopdelt undervisning, så elevernes alsidige udbytte af undervisningen understøttes af begge læringsformer? Er der en klar strategi på skolen for, hvordan målet kan nås om, at 95 pct. af eleverne kan læse ved slutningen af 1. klasse/ved begyndelsen af 2. klasse? Politisk perspektiv Er der politisk besluttede rammer for skolernes brug af elevplaner? Er der en politisk målsætning for at styrke det faglige niveau, fx uddannelse af faglige fyrtårne på hver skole i læsning, matematik, engelsk, naturfag og it? Er det et politisk indsatsområde at styrke naturfagene? Er der politiske mål for andelen af elever, der læser alderssvarende efter 1. klasse? 7

8 Kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde Kreativitet Innovation Problemløsning Samarbejde Eksempler på elever/læreres vurderinger, der giver anledninger til overvejelse Kreativitet: Næsten 50 pct. af eleverne kan ikke forholde sig til eller er uenige i, at de ofte kan finde nye måder at gøre tingene på. På en skala fra 1-5 vurderer lærerne, at eleverne ligger på 3,1, når det handler om deres evne til i deres opgaveløsning af finde og prøve nye måder at gøre tingene på. Innovation: 48 pct. af eleverne kan ikke forholde sig til eller er uenige i, at de er gode til at få den bedste idé til at blive til noget. På en skala fra 1-5 vurderer lærerne, at eleverne ligger på 2,9, når det handler om, hvor gode de er til at prøve, hvad der virker, inden de vælger den endelige idé. Problemløsning: 47 pct. af eleverne kan ikke forholde sig til eller er uenige i, at de kan lide løse problemer, som de ikke har mødt før. 8

9 På en skala fra 1-5 vurderer lærerne, at eleverne ligger på 2,8, når det handler om, hvor gode eleverne er til at prøve at finde ud af, hvilke begreber de ikke helt har forstået, når de skal lære noget svært. Samarbejde: 43 pct. af eleverne kan ikke forholde sig til eller er uenige i, at de lærer mest, når de arbejder sammen med andre elever. På en skala fra 1-5 vurderer lærerne, at eleverne ligger på 3,0, når det handler om, hvorvidt eleverne er villige til at lede arbejdet i en gruppe. Dialog mellem lærer/lærerteam og skoleledere Hvordan stimulerer lærerne elevernes kreative kompetencer i deres fag, så eleverne bl.a. bliver bedre i stand til at finde nye måder at gøre tingene på? Hvordan skaber lærerne en tryg eksperimenterende kultur i læringsmiljøet, der udvikler elevernes innovative kompetencer, så eleven i tryghed kan afprøve forskellige ideer/løsninger, inden de vælger den, der virker bedst? Hvilke forhold i lærernes undervisning fremmer elevernes fantasi, analyseevne, selvværd og vedholdenhed, så eleverne har tillid til, at de kan løse problemer, de ikke har mødt før uden at give op? Hvordan organiserer lærerne undervisningen, så samarbejdsaspektet indgår på mange forskellige måder, og så eleverne lærer at tage ansvar for deres egen og for gruppens opgaveløsning? Dialog mellem forvaltning og skoleledere Hvad gør skolens ledelse for at sikre, at lærerne i alle fag har fokus på kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde? Har skolen udviklet strategier for dokumentation inden for disse kompetenceområder? I givet fald hvilke? Hvis nej, vil skolen så overveje sådanne eventuelt hvilke? Er der behov for at justere skolens kompetenceudviklingsstrategi, så lærerne i alle fag er i stand til at inddrage kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde i undervisningen? Politisk perspektiv På hvilken måde ønsker politikerne dokumentation for skolernes præstationer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde og kan det indtænkes i afsnittet om pædagogiske processer i kvalitetsrapporten? 9

10 Indsatsområde Ledelse Ønsket tilstand A Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på, om målene nås. Fra statusanalyserapporten side 10: Forklaring Lærere Ledere Eksempler på forklaringer på afstand til ønsket tilstand og forskelle mellem respondenternes besvarelser Lærernes svar indikerer, at den store afstand til den ønskede tilstand især skyldes følgende: At ledelsen ikke i tilstrækkelig grad stiller tydelige krav om konstant at forbedre resultaterne for skolens elever. 39 pct. svarer hverken enig eller uenig, og 12,5 pct. svarer uenig eller meget uenig. At ledelsen ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at skolens mål omsættes i praksis. 33 pct. svarer hverken enig eller uenig, og 16 pct. svarer uenig eller meget uenig. At ledelsen ikke i tilstrækkelig grad følger op på resultaterne af den enkelte lærer og lærerteamets undervisning. 35 pct. svarer hverken enig eller uenig, og ca. 30 pct. svarer uenig eller meget uenig. Skoleledernes svar indikerer, at den store afstand til den ønskede tilstand især skyldes følgende: At ledelsen ikke i tilstrækkelig grad følger op på resultaterne af den enkelte lærer og lærerteamets undervisning. I gennemsnit svarer 35 pct. hverken enig eller uenig, og 9 pct. svarer uenig eller meget uenig. Dette synes der således at være enighed om mellem lærere og skoleledere. At ledelsen ikke i tilstrækkelig grad er fysisk til stede i undervisningen. 56 pct. svarer, at de gør dette en gang om måneden eller sjældnere. At ledelsen ikke i tilstrækkelig grad systematisk observerer undervisningen. 85 pct. svarer, at de gør dette en gang om måneden eller sjældnere. 10

11 Dialog mellem lærer/lærerteam og skoleledere Stiller ledelsen tydelige krav om konstant at forbedre resultaterne for skolens elever, og følges kravene op? Hvad kan ledelsen konkret gøre for at tydeliggøre sine udmeldinger? Hvad kan lærerne gøre for konstant at forbedre resultaterne for skolens elever? Hvad kan lærerne gøre for at omsætte skolens mål til praksis i den daglige undervisning? Hvilken metode fx rundgang vil bedst muligt opfylde behovet for synlighed og systematisk observation af undervisningen? Hvad kan lederen systematisk observere i undervisningen? Dialog mellem forvaltning og skoleledere Er ledelsen bevidst om at skulle stille tydelige krav om konstant at forbedre resultaterne for skolens elever? Hvordan sikrer ledelsen, at skolens mål omsættes til praksis? Hvordan sikres en kommunikation, hvor ledelsens udmeldinger forstås af den enkelte lærer og bliver en aktiv del af dennes praksis? Hvordan sikres det, at ledelsen er fysisk til stede i undervisningen og systematisk observerer undervisningen, og hvordan kan forvaltningen støtte op om denne ambition? Politisk perspektiv Er der tydelige politiske forventninger til, at ledelsen overværer undervisningen og snakker med lærerne om resultaterne af undervisningen? 11

12 Ønsket tilstand B Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen. Fra statusanalyserapporten side 10: Forklaring Lærere Ledere Eksempler på forklaringer på afstand til ønsket tilstand og forskelle mellem respondenternes besvarelser Lærernes og skoleledernes svar indikerer, at den store forskel i de to respondentgruppers besvarelser især skyldes følgende: At lærerne vurderer, at der ikke i tilstrækkelig grad er dialog mellem lærer og ledelse om mål for evaluering af undervisningen. 25 pct. svarer uenig eller meget uenig. Kun 2,7 pct. af skolelederne svarer uenig eller meget uenig. At lærerne vurderer, at der ikke i tilstrækkelig grad diskuteres mål og indhold i evalueringen på møder mellem lærere og ledelse. 22 pct. svarer uenig eller meget uenig. Kun 1,4 pct. af skolelederne svarer uenig eller meget uenig. 12

13 Dialog mellem lærer/lærerteam og skoleledere Hvornår har lærere og skoleledere dialog om mål for evaluering af undervisningen? I hvilke sammenhænge og fora kunne denne dialog udbygges og kvalificeres? Hvad er vigtigst i dialogen om mål og indhold i evalueringen i den pædagogiske debat på skolen? Dialog mellem forvaltning og skoleledere Hvordan kan forvaltningen understøtte skolens ledelse i arbejdet med at skabe involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen? Hvordan giver forvaltningen feedback på skoleledelsens arbejde med at skabe involvering, accept osv.? Politisk perspektiv Stiller politikerne tydelige krav om, at skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen? Hvilke politiske mål for ledelse styrker evalueringskulturen? Hvordan giver politikerne tilbagemeldinger på skolernes resultater? 13

14 Ønsket tilstand C Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen. Fra statusanalyserapporten side 10: Forklaring Elever Lærere Ledere Eksempler på forklaringer på afstand til ønsket tilstand og forskelle mellem respondenternes besvarelser Lærernes svar indikerer, at den store afstand til den ønskede tilstand især skyldes følgende: At ledelsen ikke i tilstrækkelig grad ved, hvad den enkelte lærer foretager sig i sin undervisning. 33 pct. svarer uenig eller meget uenig. At ledelsen ikke i tilstrækkelig grad er sparringspartner og vejleder for læreren, når denne udvikler undervisningen. 52 pct. svarer uenig eller meget uenig. Skoleledernes svar indikerer, at den store forskel til lærernes vurdering især skyldes følgende: At ledelsen i rimelig høj grad vurderer, at de er sparringspartner og vejleder for lærerne, når de udvikler undervisningen. Kun 7 pct. svarer uenig eller meget uenig. Elevernes svar indikerer, at den store afstand til den ønskede tilstand især skyldes følgende: At der ikke i tilstrækkelig grad er ro i timerne. 24 pct. svarer uenig eller meget uenig. At lærerne ikke i tilstrækkelig grad er gode til at skabe ro i klassen. 22 pct. svarer uenig eller meget uenig. 14

15 Dialog mellem lærere og skoleledere Hvornår og hvordan har ledelsen kendskab til, hvad den enkelte lærer foretager sig i sin undervisning? Hvornår og hvordan kan ledelsen være sparringspartner og vejleder for lærerne, når de udvikler undervisningen? Hvordan skaber lærere og ledere i fællesskab en kultur, hvor arbejdsro er en selvfølge? Har skolebestyrelsen udarbejdet principper om arbejdsro på skolen? Hvilke principper kunne understøtte, at der opnås arbejdsro? Dialog mellem forvaltning og skoleledere Hvordan kan forvaltningen understøtte, at skolens ledelse er sparringspartner og vejleder, når lærerne udvikler undervisningen? Er der fokus på rollen som sparringspartner og vejleder, når skolelederne mødes i tværgående netværk? Hvordan kan dette fokus konkret understøttes? Er der brug for, at forvaltningen igangsætter et indsatsområde i kommunen om at skabe en kultur, hvor arbejdsro er en selvfølge? Har skolelederen brug for redskaber til at fremme og udbrede denne kultur? Politisk perspektiv Har politikerne prioriteret, at skolelederne kan udvikle deres kompetencer inden for sparring og vejledning af medarbejderne? Er der tydelige politiske mål om arbejdsro på skolerne? 15

16 Indsatsområde Evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten Ønsket tilstand A Forventningerne til alle elevers præstationer er tydelige og ambitiøse. Fra statusanalyserapporten side 11: Forklaring Elever Eksempler på forklaringer på afstand til ønsket tilstand og forskelle mellem respondenternes besvarelser Elevernes svar indikerer, at den store afstand til den ønskede tilstand især skyldes følgende: At mange elever ikke har eller ikke ved om de har en elevplan. 63 pct. svarer nej eller ved ikke. At mange elever ikke ved, om lærerne har udarbejdet en plan for, hvad klassen skal nå. 36 pct. svarer ved ikke. At mange elever ikke regelmæssigt får at vide, hvad han/hun kan gøre for at blive bedre. 47 pct. svarer, at de får det at vide en gang om måneden eller sjældnere. 16

17 Dialog mellem lærer/lærerteam og skoleledere Hvordan inddrager lærerne eleverne, når de udarbejder elevplanerne? Har skolens bestemte rutiner for at inddrage eleverne, når lærerne fastlægger mål for undervisningen? Hvordan og hvor ofte giver lærerne feedback til eleverne på deres resultater og fremskridt? Hvilke fælles principper for inddragelse af eleverne i udarbejdelsen af elevplaner samt opfølgning på elevplaner kunne understøtte den ønskede tilstand? Dialog mellem forvaltning og skoleledere Er der fælles retningslinjer på skolen for at udarbejde elevplaner? Har skolen brug for forvaltningens støtte hertil? Hvordan sikrer skolens ledelse, at lærerne inddrager eleverne i dialog om klassens årsplan? Går skolens ledelse aktivt ind i, hvordan og hvor ofte lærerne giver eleverne feedback på deres resultater og fremskridt? Politisk perspektiv Er der politiske mål for skolernes rammesætning af elevplanerne, herunder for elevernes inddragelse? Sender politikerne tydelige signaler om, at det er vigtigt, at eleverne får feedback på deres resultater og fremskridt? 17

18 Ønsket tilstand B Eleverne har en positiv indstilling til skolen og læringsvaner, der er hensigtsmæssige i forhold til at nå de mål, der er for elevens udbytte af undervisningen. Fra statusanalyserapporten side 11: Forklaring Elev Lærere Eksempler på forklaringer på afstand til ønsket tilstand og forskelle mellem respondenternes besvarelser Elevernes svar indikerer, at afstanden til den ønskede tilstand især skyldes følgende: At eleverne kun i rimelig grad har det godt med sine lærere i skolen. 27 pct. svarer hverken enig eller uenig, uenig eller meget uenig. At eleverne kun i rimelig grad vurderer, at elever og lærere har det godt med hinanden på skolen. 42 pct. svarer hverken enig eller uenig, uenig eller meget uenig. Lærernes svar indikerer, at den lille afstand til den ønskede tilstand skyldes følgende: At lærerne kun stilles et spørgsmål under denne ønskede tilstand, om hvorvidt de giver eleverne positive tilbagemeldinger på deres præstationer. 97 pct. svarer meget enig eller enig. 18

19 Dialog mellem lærer/lærerteam og skoleledere Har den enkelte lærer dialog med den enkelte elev om, hvordan de har det med hinanden? Er der på skoleniveau, fx i Pædagogisk Råd, en generel dialog om, hvordan elever og lærere har det med hinanden? Ved lærerne, hvor vigtigt det er, at eleverne får positive tilbagemeldinger på deres præstationer? Ved lærerne, hvordan eleverne opfatter lærernes tilbagemeldinger på deres præstationer? Hvordan arbejder skolen med at skabe en kultur, som lægger vægt på relationelle samspil for at understøtte, at alle på skolen har det godt med hinanden? Dialog mellem forvaltning og skoleledere Hvordan sikrer skolens ledelse, at eleverne har/får en positiv indstilling til det at gå i skole? Hvordan arbejder skolen med at skabe en kultur, som lægger vægt på relationelle samspil for at understøtte, at alle på skolen har det godt med hinanden? Har skolens ledelse fokus på, om lærernes løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er en systematisk del af den daglige praksis? Politisk perspektiv Er der formuleret politiske mål for skolernes arbejde med adfærd og trivsel? Er der dialog med forældrene, fx på møder med skolebestyrelserne, om forældrenes ansvar for deres børns positive skoleindstilling? 19

20 Ønsket tilstand C Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af undervisningen og af elevernes udbytte. Fra statusanalyserapporten side 11: Forklaring Lærere Ledere Eksempler på forklaringer på afstand til ønsket tilstand og forskelle mellem respondenternes besvarelser Lærernes svar indikerer, at den store afstand til den ønskede tilstand især skyldes følgende: At lærerne ikke i tilstrækkelig grad evaluerer undervisningen i forhold til målene for undervisningen. 18 pct. svarer sjældnere end månedligt. At lærerne ikke i tilstrækkelig grad evaluerer den enkelte elevs udbytte af undervisningen. 20 pct. svarer sjældnere end månedligt. Det kan umiddelbart se ud som om, at der er en stor forskel på lærernes og ledernes vurderinger af afstanden til den ønskede tilstand. Forskellen skyldes dog, at lærerne svarer på flere spørgsmål end lederen, fx de to som er kommenteret ovenfor. Det er primært i disse spørgsmål, at lærerne vurderer, at afstanden til den ønskede tilstand er stor. Hvis vi kun fokuserer på de fælles spørgsmål, ligger både lærere og skoleledere på omkring 80 pct. i forhold til den ønskede tilstand. 20

21 Dialog mellem lærer/lærerteam og skoleledere Hvad skal der til for, at alle lærere løbende evaluerer undervisningen i forhold til målene for undervisningen? Hvad skal der til for, at alle lærere løbende evaluerer den enkelte elevs udbytte af undervisningen? Hvad skal der til for, at alle lærere anvender evalueringsresultaterne i deres planlægning af undervisningen for den enkelte elev? Dialog mellem forvaltning og skoleledere Stiller ledelsen tydelige krav om, at alle lærere løbende evaluerer undervisningen i forhold til målene for undervisningen? Stiller ledelsen tydelige krav om, at alle lærere løbende evaluerer den enkelte elevs udbytte af undervisningen? Hvordan sikres det, at evalueringen anvendes aktivt i den løbende tilrettelæggelse af undervisningen for den enkelte elev? Hvordan dokumenteres det, at kravene opfyldes? Politisk perspektiv Hvordan fører politikerne tilsyn med, at lovens krav om løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen udmøntes på skolerne? 21

22 Ønsket tilstand D Forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner. Fra statusanalyserapporten side 11: Forklaring Forældre Lærere Eksempler på forklaringer på afstand til ønsket tilstand og forskelle mellem respondenternes besvarelser Forældrenes svar indikerer, at den store afstand til den ønskede tilstand især skyldes følgende: At lærerne ikke i tilstrækkelig grad hjælper forældrene til at forstå, hvordan de kan støtte deres barns læring. 28 pct. svarer uenig eller meget uenig. At forældrene ikke får tilstrækkelig information om deres barn læring, adfærd og resultater. 75 pct. svarer, at de kun får information om dette hvert halve år. At forældrene kan blive mere bevidste om at bruge den viden, de får om deres barns indsats, adfærd og resultater til at støtte barnets læring. 28 pct. svarer hverken enig eller uenig eller er uenige i, at de gør dette. Lærernes svar indikerer, at afstanden til den ønskede tilstand især skyldes følgende: At forældrene ikke i tilstrækkelig grad bruger den viden, de får om deres barns resultater og indsats til at støtte barnets læring. 50 pct. svarer hverken enig eller uenig eller er uenige i dette udsagn. 22

23 Dialog mellem lærer/lærerteam og skoleledere Stiller skolens ledelse krav om, at lærerne er i dialog med forældrene om de gensidige forventninger til at støtte barnets læring? Hvordan har skolen fokus på forældregruppers forskellige behov, når det handler om at give en tilstrækkelig information om elevens læring, adfærd og resultater? Ved lærerne, hvordan de kan blive bedre til at hjælpe forældrene til at forstå, hvordan de kan støtte deres barns læring? Hvordan kan lærere og forældre afstemme forventningerne til hinanden, når det handler om at støtte barnets læring? Dialog mellem forvaltning og skoleledere Har skolebestyrelsen udarbejdet principper, der understøtter skolens arbejde med at imødekomme forældregruppers forskellige behov for information om deres barns læring, adfærd og resultater? Stiller skolens ledelse krav om, at lærerne er i dialog med forældrene om de gensidige forventninger til at støtte barnets læring? Hvordan følger skolens ledelse op på resultaterne af skolehjemsamarbejdet? Politisk perspektiv Stiller politikerne krav om, at skolerne imødekommer forældregruppers forskellige behov for information om deres barns læring, adfærd og resultater? Er politikerne i dialog med skolebestyrelserne om vigtigheden af, at forældrene bruger den viden, skolen giver dem om deres barns resultater og indsats, til at støtte deres barns læring? 23

24 Ønsket tilstand E Lærerteam drøfter regelmæssigt undervisningen og de enkelte elevers indsats, resultater og progression fagligt og ift. til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde og justerer undervisningen i forhold hertil. Fra statusanalyserapporten side 11: Forklaring Lærere Eksempler på forklaringer på afstand til ønsket tilstand og forskelle mellem respondenternes besvarelser Lærernes svar indikerer, at den store afstand til den ønskede tilstand især skyldes følgende: At lærerteamene ikke i tilstrækkelig grad inddrager ny viden om didaktik i tilrettelæggelsen af undervisningen. 24 pct. svarer uenig eller meget uenig. At lærerne ikke i tilstrækkelig grad diskuterer med kollegaerne, hvordan undervisningen kan gøres bedre. 12 pct. gør kun dette en gang om måneden eller sjældnere. 31 pct. svarer flere gange om måneden. 24

25 Dialog mellem lærer/lærerteam og skoleledere Drøfter lærerteamet lærernes egen rolle som leder og ansvarshavende for elevernes læring og læringsaktiviteter? Hvordan kan skolen fremme en kultur, hvor inddragelse af ny viden om didaktik i tilrettelæggelsen af undervisningen er en selvfølge? Hvordan sikres det, at lærerne anvender denne viden i planlægningen af undervisningen? Har skolen opbygget en evalueringskapacitet, fx i form af varierede evaluerings- og testmaterialer, udpegning af faglige fyrtårne og databaser med resultater? Hvordan anvender lærerteamet evalueringskapaciteten i deres dialog med hinanden om, hvordan undervisningen kan gøres bedre? Dialog mellem forvaltning og skoleledere Hvordan følger skolens ledelse op på, at lærerteamet regelmæssigt drøfter elevernes indsats, resultater og progression og justerer undervisningen i forhold hertil? Hvordan kan forvaltningen understøtte skoleledelsens arbejde med at fremme en kultur, hvor lærerne inddrager ny viden fra forskning og undersøgelser om fag, didaktik og pædagogik? Er der behov for, at forvaltningen initierer en tværkommunal indsats for at øge kommunens samlede evalueringskapacitet. Politisk perspektiv Sender politikerne signaler om, at skolerne bør inddrage ny viden fra forskning og undersøgelser om undervisning og læringsmiljø? 25

26 Ønsket tilstand F Politikerne tager ansvar for folkeskolen. Der er ambitiøse og sammenhængende mål og indsatser på kommunalt niveau og på skoleniveau. Kvalitetsrapportens dokumentation og vurderinger danner et godt afsæt for en konstruktiv kommunal dialog om mål og indsatser, der kan fremme elevernes udbytte af undervisningen. Fra statusanalyserapporten side 11: Forklaring Ledere Forvaltning Eksempler på forklaringer på afstand til ønsket tilstand og forskelle mellem respondenternes besvarelser Skoleledernes svar indikerer, at afstanden til den ønskede tilstand især skyldes følgende: At kommunalbestyrelsen ikke i tilstrækkelig grad stiller tydelige krav om konstant at forbedre resultaterne for skolens elever. 42 pct. svarer hverken enig eller uenig eller er uenige. At skoleledelsen og forvaltningen ikke i tilstrækkelig grad drøfter den enkelte skoles bidrag til kvalitetsrapporten. 12,5 pct. svarer nej. At skoleledelsen og forvaltningen ikke i tilstrækkelig grad løbende drøfter sammenhængen mellem kommunens og skolens mål og indsats. 27 pct. svarer nej. At arbejdet med kvalitetsrapporten ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at fremme en konstruktiv kommunal dialog om, hvordan elevernes udbytte af undervisningen kan øges. 46 pct. svarer hverken enig eller uenig eller er uenige. 26

27 Dialog mellem lærer/lærerteam og skoleledere Hvordan ønsker lærerne politisk opbakning? Hvordan ser lærerne, at arbejdet med kvalitetsrapporten kan fremme en konstruktiv dialog med politikerne? Dialog mellem forvaltning og skoleledere Er der en etableret dialogstruktur mellem forvaltning og skole om skolens bidrag til kvalitetsrapporten? På hvilken måde er der i dialogstrukturen fokus på sammenhængen mellem kommunens og skolens mål og indsatser? Er der særlige forventninger eller forpligtelser for hhv. forvaltning og skole med henblik på at øge sammenhængen? Hvordan kan denne dialogstruktur konkret udvikles, så der sikres sammenhæng mellem kommunens mål og indsatser? Politisk perspektiv Hvordan ønsker politikerne at temadrøfte kvalitetsrapportens dokumentation og vurderinger samt elevernes udbytte af undervisningen? 27

28 Indsatsområde Faglighed i inklusion/specialpædagogisk bistand Ønsket tilstand A Flest mulige elever undervises i nærmiljøet, og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen. Fra statusanalyserapporten side 12: Forklaring Lærere Ledere Forvaltning Eksempler på forklaringer på afstand til ønsket tilstand og forskelle mellem respondenternes besvarelser Lærernes svar indikerer, at den store afstand til den ønskede tilstand skyldes følgende: At skolens ledelse ikke i tilstrækkelig grad understøtter mulighederne for, at undervisningen kan tilrettelægges fleksibelt. Knap 50 pct. svarer hverken enig eller uenig eller er uenige. At der ikke i tilstrækkelig grad samarbejdes mellem almene og specielle undervisningstilbud om udvikling af metoder til at sikre integration af elever med særlige behov. 35 pct. svarer hverken enig eller uenig eller er uenige. At lærerne ikke i tilstrækkelig grad får faglig sparring fra ressourcepersoner, så elever med særlige behov kan fastholdes i den almene undervisning. 21 pct. svarer uenig eller meget uenig. Skoleledernes svar indikerer, at afstanden til den ønskede tilstand skyldes følgende: At der ikke i tilstrækkelig grad er formuleret tydelige mål om, at skolerne skal være så rummelige som mulig og forebygge, at elever bliver henvist til specialundervisning. 25 pct. svarer nej til, at der er formuleret mål på dette område. At kommunalbestyrelsen ikke i tilstrækkelig grad har formuleret mål om, at der skal være et samarbejde mellem almene undervisningstilbud og specialundervisning om udvikling af undervisningsmetoder til at sikre integration af elever med særlige behov i den almene un- 28

29 dervisning. 80 pct. svarer hverken enig eller uenig, at de er uenige eller ved ikke. At lærerne ikke i tilstrækkelig grad kan samarbejde om prioritering af ressourcer til fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen. 30 pct. svarer hverken enig eller uenig eller uenige. Dialog mellem lærer/lærerteam og skoleledere Hvordan kan ledelsen understøtte lærernes muligheder for at tilrettelægge undervisningen fleksibelt? Hvem har ansvaret for, at der samarbejdes mellem almene og specielle undervisningstilbud om udvikling af metoder til at sikre integration af elever med særlige behov? Hvilke ledelsesmæssige initiativer kan øge kapaciteten i det almene læringsmiljø til at integrere elever med særlige behov, fx lærernes mulighed for faglig sparring fra ressourcepersoner? Dialog mellem forvaltning og skoleledere Hvad er skoleledelsens forventninger til kommunale mål om rummelighed med henblik på at forebygge, at eleverne henvises til specialundervisning? Hvad gør skolens ledelse for at sikre, at lærerne udvikler/får kendskab til og bruger undervisningsmetoder, der sikrer integration af elever med særlige behov i den almene undervisning? Hvordan sikrer skolens ledelse, at lærerne har mulighed for at samarbejde om at tilrettelægge undervisningen fleksibelt? Hvilke ledelsesmæssige initiativer kan øge kapaciteten i det almene læringsmiljø til at integrere elever med særlige behov, fx lærernes mulighed for faglig sparring fra ressourcepersoner? Politisk perspektiv Er der politiske mål for, hvor stor en andel af eleverne, der skal undervises i nærmiljøet? Har skolerne i deres ressourcetildeling incitament til, at flest mulige elever undervises i deres nærmiljø har skolerne fx mulighed for at tilrettelægge undervisningen fleksibelt med holddannelse o. lign.? I hvilket omfang har politikerne formuleret mål om, at der skal være et samarbejde mellem almene undervisningstilbud og specialundervisning om udvikling af undervisningsmetoder til at sikre integration af elever med særlige behov i den almene undervisning? 29

30 Ønsket tilstand B Der er tidlig målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på identificering af elevens behov. Fra statusanalyserapporten side 12: Forklaring Lærere Ledere Eksempler på forklaringer på afstand til ønsket tilstand og forskelle mellem respondenternes besvarelser Lærernes svar indikerer, at den store afstand til den ønskede tilstand især skyldes følgende: At elever med særlige behov ikke i tilstrækkelig grad identificeres og visiteres ensartet. 21 pct. svarer uenig eller meget uenig. 13 pct. svarer ved ikke. Skolelederne deler stort set denne vurdering. At kommunen ikke har klare retningslinjer for, hvornår elever med særlige behov skal modtage et alment tilbud, og hvornår eleverne skal modtage et specialtilbud. 24 pct. svarer uenig eller meget uenig. 30 pct. svarer ved ikke. Skolelederne deler stort set denne vurdering. At undervisningen af elever med særlige behov ikke i tilstrækkelig grad sker struktureret efter en bestemt metode eller tilgang. 31 pct. svarer hverken enig eller uenig. Knap 18 pct. er uenige og 12 pct. svarer ved ikke. Skoleledernes svar indikerer, at den store afstand til den ønskede tilstand især skyldes følgende: At eleverne ikke i tilstrækkelig grad læser alderssvarende efter 1. klasse. Knap 83 pct. læser alderssvarende efter 1. klasse. Målet er 95 pct. Se 1. dot ovenfor. Se 2. dot ovenfor. 30

31 Dialog mellem lærer/lærerteam og skoleledere Hvad kendetegner de børn, hvis udvikling man kun skal følge med skærpet opmærksomhed og så de børn, som i lovens forstand er børn med særlige behov? Hvordan øges skolens kapacitet til at undervise elever med særlige behov struktureret efter en bestemt metode eller tilgang? Hvordan arbejder skolen med at nå målet om, at 95 pct. af eleverne læser alderssvarende efter 1. klasse? Hvilke særlige aktiviteter iværksætter skolen over for elever, der ikke læser alderssvarende efter 1. klasse (de 17 pct.)? Oplever skolen, at der er forhold uden for skolen, der betyder, at elever med særlige behov ikke identificeres og visiteres ensartet, fx PPR? Dialog mellem forvaltning og skoleledere Hvordan arbejder skolen med at nå målet om, at 95 pct. af eleverne læser alderssvarende efter 1. klasse? Hvilke særlige aktiviteter iværksætter skolen over for elever, der ikke læser alderssvarende efter 1. klasse (de 17 pct.)? Oplever skolen, at der er forhold uden for skolen, der betyder, at elever med særlige behov ikke identificeres og visiteres ensartet, fx PPR? Politisk perspektiv Er der politiske mål for andelen af elever, der læser alderssvarende efter 1. klasse? Er der tydelige politiske mål om, at der skal ske en tidlig målrettet læseindsats? Er der tydelige politiske mål om, at der hurtigt følges op på identificering af elevernes behov for en særlig indsats? 31

32 Ønsket tilstand C Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev, og eleven får en positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt. Fra statusanalyserapporten side 12: Forklaring Elever Lærere Eksempler på forklaringer på afstand til ønsket tilstand og forskelle mellem respondenternes besvarelser Elevernes svar indikerer, at den store afstand til den ønskede tilstande især skyldes følgende: At elever og lærere ikke i tilstrækkelig grad har det godt med hinanden på skolen. 42 pct. svarer hverken enig eller uenig eller er uenige. At eleverne ikke i tilstrækkelig grad har ro til at arbejde i timerne. 24 pct. svarer, at de er uenige. 37 pct. svarer hverken enig eller uenig. At lærerne ikke i tilstrækkelig grad er gode til at skabe ro i klassen. 23 pct. svarer, at der er uenige. 34 pct. svarer hverken enig eller uenig. Lærernes svar indikerer, at afstanden til den ønskede tilstande skyldes følgende: At eleverne med særlige behov ikke i tilstrækkelig grad systematisk får hyppige tilbagemeldinger sammenlignet med de øvrige elever. 33 pct. svarer hverken enig eller uenig eller er uenige. At skolens ledelse ikke i tilstrækkelig grad er opmærksom på, hvordan elever med særlige behov udvikler sig. 44 pct. svarer hverken enig eller uenig eller er uenige. 32

33 Dialog mellem lærere og skoleledere Hvordan kan lærerne støtte eleverne, så de får en positiv skoleindstilling og positiv selvopfattelse? Hvad skal der til for at skabe ro i klassen, så uroen ikke påvirker elevernes skoleindstilling i negativ retning? Hvordan kan lærerne blive endnu bedre til at give elever med særlige behov hyppig tilbagemeldinger på selv det mindste fremskridt når vi ved at passende udfordringer påvirker skoleindstillingen positivt? Hvordan får skolens ledelse den nødvendige dokumentation for elevernes faglige fremskridt, udvikling og trivsel? Dialog mellem forvaltning og skoleledere På hvilken måde skaber skoleledelsen en kultur, hvor lærerne støtter eleverne, så de får en positiv skoleindstilling og positiv selvopfattelse? Hvordan dokumenteres denne kultur i skolens bidrag til kvalitetsrapporten? Er der behov for at justere skolens kompetenceudviklingsstrategi for at understøtte, at lærerne har de nødvendige relations- og proceskompetencer i forhold til elever med særlige behov? Politisk perspektiv Er der tydelige politiske signaler om vigtigheden af, at skolerne skaber et læringsmiljø, der er præget af anerkendelse, ro, trivsel og tid til læring? 33

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 Struer Kommune 2013 1. Datagrundlag Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 1 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 2.1 Elevernes faglige niveau Den følgende graf viser

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes

Læs mere

S A M M ENLIGNET MED 200 7

S A M M ENLIGNET MED 200 7 S TATUSANALYSEN 2009 S A M M ENLIGNET MED 200 7 R E SULTATER OG TENDENSER 1. Om statusanalysen i Partnerskab om Folkeskolen... 2 2. Mere glæde og tryghed... 3 3. Bedre læsekompetencer... 4 4. Udfordrende

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen

Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse KL, den 23. august 2007 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Målinger ved brug af Rambøll Results 3 3. Elevernes udbytte af undervisningen

Læs mere

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008 5.08 Indhold 5.08.1 Forord ved skolelederen...2 5.08.2 Vurdering af skolens faglige niveau...2 5.08.2.1 Skolens arbejde med kommunale fokusområder...2 Ledelse...2 Evalueringskultur...3 Faglighed og inklusion

Læs mere

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Udvalgsplaner og resultataftale. Politikker. Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge

Udvalgsplaner og resultataftale. Politikker. Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge Udvalgsplaner og resultataftale Politikker Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge Den sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge har som overordnet vision, at Alle børn og unge

Læs mere

Partnerskab om folkeskolen

Partnerskab om folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om folkeskolen Aftale mellem 35 kommuner og KL 2007-2009 Baggrund Der er i disse år stort fokus i kommunerne på at styrke fagligheden i folkeskolen. Der er også vedtaget

Læs mere

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

HVOR GOD ER VORES SKOLE? Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Folkeskoleområdet skoleåret 2008-2010. Politikker, mål og resultataftale

Folkeskoleområdet skoleåret 2008-2010. Politikker, mål og resultataftale Folkeskoleområdet skoleåret 2008-2010 Politikker, mål og resultataftale Politikker på folkeskoleområdet...3 Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge...3 Horsens Kommunes Børnekulturpolitik...5

Læs mere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Partnerskab 2. Politisk seminar okt COK, Den Kommunale Højskole, Kystvej, 8500 Grenå, tlf

Partnerskab 2. Politisk seminar okt COK, Den Kommunale Højskole, Kystvej, 8500 Grenå, tlf PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab 2 Politisk seminar 30.-31. okt. 2007 COK, Den Kommunale Højskole, Kystvej, 8500 Grenå, tlf. 8959 5959 Formål med seminaret Partnerskab om Folkeskolen er nu ved at

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Skolestrategi juni 2014

Skolestrategi juni 2014 Børne- og Kulturforvaltningen Næstved Kommune Skolestrategi 2011 - juni 2014 Indledning Skolestrategien skal tydeliggøre sammenhæng, helhed og retning for skolevæsenets udvikling i Næstved kommune frem

Læs mere

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder

Læs mere

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Indledning: Denne uddannelsesplan er lavet i henhold til 13.2 jf. BEK nr. 231 af 8/3-2013. Uddannelsesplanen er et

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Statusrapport om inklusion

Statusrapport om inklusion Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Skole- og fritidsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 12 4 Fælles

Læs mere

Kvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/13. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af 19. 02 stk. 2

Kvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/13. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af 19. 02 stk. 2 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Indhold 1. INDLEDNING... 2 2. GENNEMFØRELSEN AF TEMPERATURMÅLINGEN... 3 2.1 BØRNS LÆRING INDEN FOR TEMAERNE

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Uddannelsesplan på Syvstjerneskolen

Uddannelsesplan på Syvstjerneskolen Uddannelsesplan på Syvstjerneskolen Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig: Skoleleder Ulla Andersen, uda@furesoe.dk, tlf. 7235 7000 Syvstjerneskolen samarbejder med

Læs mere

Statusrapport om inklusion

Statusrapport om inklusion Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Dagtilbudsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 11 4 Fælles retning

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Specialundervisning, inklusion og fællesskab

Specialundervisning, inklusion og fællesskab Specialundervisning, inklusion og fællesskab Dette notat er blevet til på baggrund af KLFs arbejde med afdækning af rammer og vilkår i den københavnske folkeskole i forhold til specialundervisning, inklusion

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

Regeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion

Regeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og har i Aftalen om kommunernes økonomi for 2013 aftalt, at der skal ske en årlig afrapportering af status

Læs mere