Referat af bestyrelsesmøde mandag den 23. juni hos Ungdommens Røde Kors, Hejrevej 30, 2400 Kbh. NV

Transkript

1 Referat af bestyrelsesmøde mandag den 23. juni hos Ungdommens Røde Kors, Hejrevej 30, 2400 Kbh. NV Tilstede: Peter Rødbro Johannesen, René Skau Björnsson, Mads Espersen, Kirsten Lund Larsen, Nielsen, Marie Skoven Afbud fra: Gitte Holmgaard. Mødet blev indledt med et oplæg fra Amalie Utzon, formand for URK. Amalie fortalte bl.a. at URK har medlemmer og frivillige. De arbejder med 5-års strategier og har investeret massivt i sekretariatet og i fundraising. Herefter rundvisning i lokalerne. DAGSORDEN 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra den 10. april Bilag Bestyrelsens arbejde - forretningsorden, Bilag 2. - bestyrelsesmødernes indhold og tidsrum - forslag til mødeplan : september, december, februar, april Beslutningspunkter: 4. Evaluering af Fællesrådsmødet 21. maj Bilag Fastlæggelse af handlingsplan arbejdsgruppe om forebyggelse af ungdomskriminalitet - forslag om fælles møde for kommunikationsmedarbejdere - forslag til emner for dialogmøder (ex. Institutionsanbringelse versus familiepleje, efterværn, tilsyn) - nye medlemmer af Børnesagens Fællesråd. Bilag BFs repræsentationer. Bilag Retshjælp for Børn og Unge. Bilag Indsamling til konfirmationshjælp 1. april 30. juni Bilag 7 eftersendes. 9. Økonomi 10. Børne og Ungdomspolitisk høring på Christiansborg den 6. november Tema om børns rettigheder - Forslag til kunstneriske indslag Orienteringspunkter: 11. Nordisk Børneforsorgs Kongres

2 12. Børnekonventionens 25 års markering: - E-bog 13. Evaluering af Stipendieprogram Bilag Orientering om medarbejdere i BF Eventuelt og næste møde: 15. Eventuelt 16. Næste møde ooo000ooo 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. René fulgte op med at byde velkommen til Kirsten, der som nyvalgt bestyrelsesmedlem - deltog i sit første bestyrelsesmøde. Kirsten kvitterede ved at sige, at det set udefra er særdeles flot, hvor meget BF kan gøre med de begrænsede ressourcer og midler, der pt. er til rådighed. 2. Godkendelse af referat fra 10. april Referatet blev godkendt og underskrevet af alle. 3. Bestyrelsens arbejde Enighed om at møder med regnskabsgennemgang lægges i sekretariatet i København. Øvrige bestyrelsesmøder lægges hos medlemsorganisationer. Mødetid anses for relevant og passende. Enighed om at fredage fremadrettet er bedste mødedag. 4. Evaluering af Fællesrådsmødet 21. maj 2014 Fremmødet var pænt, og Rene gav udtryk for tilfredshed med mødets indhold og form, hvor forløbet omkring oplægsholderne om formiddagen fungerer rigtigt godt. opfordrede til at overveje at supplere med et miniplenum i det omfang, det kan passes ind i de tidsmæssige rammer. Kirsten opfordrede til at overveje et beslutningsreferat af mødet snarere end et udførligt referat med angivelse af navne. Bodil Neujahr har tilsendt bestyrelsen et forslag om at invitere politikere som oplægsholdere til næste års Fællesrådsmøde. Rene påpegede en fejl i referatet fra Fællesrådsmødet. Sekretariatet retter fejlen. 2

3 5. Fastlæggelse af handlingsplan A. Arbejdsgrupper/dialogmøder Rene oplyste, at arbejdsgruppen om forebyggelse af ungdomskriminalitet fungerer fint og har plads til yderligere medlemmer. Øvrige arbejdsgrupper har ikke fungeret pga. manglende fremmøde. Bestyrelsen besluttede, at arbejdsgrupperne (med undtagelse af gruppen om ungdomskriminalitet) erstattes af dialogmøde(r) til foråret. efterlyste relevante temaer for/titler på dialogmøder og foreslog, at de kunne faciliteres med en tovholder og en skarp referent, der kan skrive debatten sammen til en form for politik på emnet. B. Samarbejde mellem kommunikationsmedarbejdere Lars Bundgaard, generalsekretær i Jysk Børneforsorg/Fredehjem foreslog på Fællesrådsmødet, at BF tager initiativ til et samarbejde mellem kommunikationsmedarbejderne i de enkelte medlemsorganisationer. Enighed om, at ideen er god og relevant og at overveje den udfoldet på 2 niveauer: Et niveau, hvor vi sætter fokus på at synliggøre den fælles platform/den fælles profil og et niveau, hvor BF aktivt opsøger medlemsorganisationer med henblik på at synliggøre deres aktiviteter. Der var enighed om, at BF aktivt opsøger og viderebringer medlemsorganisationernes gode historier, nyheder og tiltag på hjemmeside og sociale medier (Facebook/Twitter). C. Nye medlemmer af Børnesagens Fællesråd foreslog, at BF går i gang med at opfordre relevante organisationer til at overveje medlemskab; både for at sikre udvikling/dynamik og for at konsolidere økonomien. Bestyrelsen var enig i, at vi skal være proaktive på området. Det blev besluttet at sekretariatet efter sommerferien kontakter fx følgende organisationer: Amnestygruppen om børn, Broen Danmark, Børnehjælpsdagen, Børns Voksenvenner, Børn, Unge og Sorg, Headspace, Home Start, TUBA og UNICEF Danmark. 6. BFs repræsentationer fremlagde listen over BF s faste repræsentationer i alt 12 forskellige råd/styregrupper/fora m.v. og fremhævede, at listen ikke er statisk, men at den blev fremlagt for at kunne give anledning til åbenhed, så flere kan byde ind efter interesse/tid etc. Oversigt vedlagt. 3

4 7. Retshjælp for Børn og Unge gav en indledende orientering om projektet og understregede, at det kan bringes i spil i det omfang, der kan skaffes ekstern finansiering der er ikke afsat midler i BF s eget budget til formålet. Målgruppen for projektet er den samme som i Serviceloven og som i Børnekonventionen. I en mail, fremsendt d. 22. juni, gav Gitte udtryk for, at hun ikke mener, at BF bør iværksætte initiativer, der kan løftes af medlemsorganisationerne. I mailen stilles der ligeledes spørgsmålstegn ved, om projektet kan konflikte med nogle af medlemsorganisationernes nuværende, planlagte eller ønskede initiativer. Peter oplyste, at han fandt projektet spændende og ambitiøst, men at var bekymret for, om det kan føres til ende med de nuværende ressourcer i sekretariatet. Han efterlyste en overvejelse af, om BF skulle entrere med flere samarbejdspartnere på området. Han fandt det godt og helt oplagt, at projektet netop er funderet i en paraplyorganisation. Konkret ønskede han det klart defineret, så projektet ikke får karakter af en tilsynsinstans. Peter fandt det desuden relevant, at tage projektet med ud til dialog med medlemsorganisationerne for bl.a. at få en drøftelse af, hvor omfattende BF s engagement skal være. Kirsten fandt ligeledes projektet spændende og gav udtryk for både tekniske og principielle overvejelser. De tekniske overvejelser gik bl.a. på, hvordan BF skal komme i kontakt med de børn og unge, der skal bruge retshjælpen. De principielle overvejelser gik på, om BF som paraplyorganisation skal konkurrere med medlemsorganisationerne om fx satspuljemidler Mads fandt at retshjælpsprojektet var en god idé og han var ikke i tvivl om behovet for en retshjælp som beskrevet i projektet. Hans overvejelser gik mest på den fremadrettede organisering, og han spurgte specifikt til BF s rolle i projektet, herunder relationen mellem BF og Livsværk. Han var ikke bekymret for at lægge projektet i en paraplyorganisation, men fandt, at der netop ligger en selvstændig værdi i at have projektet forankret et sted, hvor man har et netværk organiseret. Mads opfordrede til en dialog med medlemsorganisationerne. René mente, at projektet fint kan rummes i en paraplyorganisation og fandt det oplagt, at medlemsorganisationerne bliver involveret. Han fremhævede også, at projektet rejser nogle politiske spørgsmål bl.a. i relation til begrebet retshjælp - en dimension, som BF skal være opmærksom på i den politiske proces. oplyste, at relationen mellem BF og Livværk er opstået via kontorfælleskabet på Dronningensvej og betonede, at BF også forestiller sig at projektet vil have en nær relation til andre, der rådgiver og har bisidning af børn og unge, men at det unikke er retshjælp eller juridisk bistand. Peter spurgte til en markedsanalyse, så der opnås et reelt billede af, hvor stort behovet for en retshjælp skønnes at være. Han påpegede, at det er brugerne af og ikke de ansatte i en retshjælp, der kommer først og fremhævede, at BF evt. kan være facilitator til noget nystartet og måske bidrage i en opstartsfase, efter inddragelse af og høringssvar fra medlemsorganisationerne. 4

5 Kirsten fremhævede, at projektet var en god, principiel sag, men om BF bl.a. på grund af manglende ressourcer burde stå som projektbærende medstifter sammen med Livsværk. Kirsten betonede, at det er fint at man som paraplyorganisation opdager et behov for en retshjælp, men ikke at man nødvendigvis som paraplyorganisation kommer med en løsning i form af et projekt, som man selv sætter i gang. Kirsten opfordrede til en markedsanalyse af behovet og en høring blandt medlemsorganisationerne, der kan føre til en videreudvikling af tankerne og en drøftelse af den organisatoriske form. Mads mente, at man skulle gå til de private fonde og søge midler til et pilotprojekt. Videre fremhævede han, at mange Retshjælps instanser i dag er etableret med frivillige, og at frivillige i projektet bør være langt mere synlige og gerne etablering af et samarbejde med eksisterende retshjælp. påpegede, at BF ikke går ud med projektet, før det har været ude og vende i BF s bagland, men at der sideløbende foregår en dialog med ministre og politikere, så projektet ikke skal starte med at sejle i minefyldt farvand. René konkluderede, at retshjælpsprojektet skal tænkes ind i et forløb med høring af medlemsorganisationer og samtidig tænkes i parallelle baner vedr. behov, markedsanalyse og fundraising. 8. Indsamling til konfirmationshjælp 1. april 30. juni 2014 opridsede kort baggrunden for BF s indsamling i danske kirker: BF har Kongelig Resolution til indsamling juleaften, hvilket fremgik af den vejledende liste indtil 2013, hvor der imidlertid blev udarbejdet en ny vejledende liste, der ikke angiver BF som særskilt indsamlingsberettiget juleaften, men puljer BF sammen med en række øvrige organisationer (Blå Kors Danmark, Det Danske Bibelselskab, KFUK s Sociale Arbejde, KFUM s Sociale Arbejde, Kirkens Korshær og Missionen blandt Hjemløse). Efter stor stigning i antallet af ansøgninger til BFs stipendier og specifikt til konfirmationshjælp, foreslog sekretariatet på bestyrelsesmødet i februar måned, at BF udsendte materiale vedr. konfirmationsindsamling, hvilket bestyrelsen enstemmig tilsluttede sig. Gitte har i mail fremsendt 22. juni uddybet sit tidligere, skriftligt fremsatte ønske om at få drøftet konfirmationsindsamlingen. Gittes holdning er at BF ikke bør samle ind i kirkerne til konfirmation da vi som paraplyorganisation har en særlig rolle vi bør rette os efter indsamlingslisten både af hensyn til moralen heri og fordi vi ved at bruge andre indsamlingsperioder træder ind på vores medlemsorganisationers indsamlingsperioder. Videre spørges der til, hvordan BF vil forholde sig til en ansøgning om støtte til nonfirmation. René pointerede, at der ikke er andre, der har givet udtryk for, at de oplever konfirmationsindsamlingen som problematisk. Kirsten fremhævede, at det helt legitimt at gå ud med materiale til kirker og præster i tiden op til konfirmation efter en beslutning truffet på et tidligere bestyrelsesmøde. Kirsten påpegede, at BF i forvejen har et mandat til, at man kan søge om støtte som enkeltperson og at konfirmation ligger i forlængelse af de ting, som BF i forvejen beskæftiger sig med. 5

6 Peter fandt heller ikke at BF træder nogen over tæerne ved at samle ind i kirkerne i tiden op til konfirmation og han havde svært ved at forestille et bedre afsæt end netop kirkerne for en konfirmationsindsamling, hvorfor han opfordrede til, at BF fortsætter med netop det. René konkluderede, at bestyrelsen bortset fra Gitte var enige i beslutningen om konfirmationsindsamling. Den har skabt et godt resultat og synlighed af BF. 9. Økonomi gennemgik budgettet for 2014, hvoraf det bl.a. fremgik, at der allerede er modtaget tilskud/gaver for i alt kr Det er lykkedes at få Socialministeriet til at forhøje deres bidrag til kr , lokaleomkostningerne er reduceret med kr og vi bruger kr kr. mindre på studentermedhjælp. René påpegede, at det er et budget, der holder på de store punkter, og som ser OK ud alt taget i betragtning. 10. Høring på Christiansborg 6. november 2014 orienterede om høringen, hvis arbejdstitel er: Børn har altid Ret. Kirsten Sandberg, der er norsk professor og leder af FN-komitéen, er inviteret som oplægsholder. Yderligere er det planen at invitere justitsminister og evt. socialminister samt overvejelser om repræsentanter fra børnerettighedsprojekter. Kirsten spurgte ind til, om vi er skarpe nok på, hvad formålet er med høringen og opfordrede til at tænke relevante repræsentanter for medlemsorganisationerne med ind i planlægningen. 11. Nordisk Børneforsorgs Kongres august 2015 Temaet er Barnets Bedste i et nordisk perspektiv og BF skal stille med en dansk hovedtaler og 4-5 workshops oplægsholdere. 12. Børnekonventionens 25 års markering: - E-bog E-bog er udarbejdet af tidligere praktikant og der resterer finpudsning. E-bogen ventes uploadet i formatet Issuu og lagt på hjemmesiden i løbet af juli måned. 6

7 13. Evaluering af stipendieprogram 2013 Mads fremhævede, at den seneste evalueringsrapport viser, at små stipendier har en enorm betydning for dem, der modtager dem. Han foreslog, at rapporten kan sælges som historie til relevante dele af pressen. Kirsten gjorde opmærksom på, at det er lykkedes Red Barnet i Kerteminde at få kommunen til at budgettere med fritidsstipendier til udsatte børn. Ordningen har resulteret i ny lovgivning på området, så alle kommuner nu må give fritidsstipendier uden først at skulle udrede hele familiens sociale situation. 15. Eventuelt Intet at bemærke. 16. Næste møde 29. august i Aarhusområdet Referat v/marie Skoven og Nielsen Oversigt over Børnesagens Fællesråds faste repræsentationer juni 2014 BFs stipendieuddelingsbestyrelse: BFs Hjælpefond: Fællesfonden under Ankestyrelsen: Eurochild/Policy styringsgruppen: Eurochild General Assembly: Nordisk Børneværns Kongres: Det Kriminalpræventive Råd: Samarbejdsgruppen vedr. Børnekonventionen: Rådet for Menneskerettigheder: Selvejenetværket Sion: Dialog Forum på børneområdet: Kriminalforsorgens Børneforum: René, Gitte og Peter BFs bestyrelse René René René og Mads René og 7