Resultatkontrakt Faglig positionering og styrket samarbejde

Transkript

1 Resultatkontrakt Faglig positionering og styrket samarbejde SBi Statens Byggeforskningsinstitut 2004

2 Titel Resultatkontrakt Undertitel Faglig positionering og styrket samarbejde Serietitel Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2004 Forfatter Lone Møller Sørensen Redaktion Sprog Dansk Sidetal Litteraturhenvisninger English summary Emneord Resultatkontrakt, strategi ISBN ISSN Pris Tekstbehandling Tegninger Fotos Omslag Tryk Udgiver Annette Frøhling SBi Statens Byggeforskningsinstitut, Dr. Neergaards Vej 15, DK-2970 Hørsholm E-post Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: XXXXX: Resultatkontrakt Faglig positionering og styrket samarbejde. (2004)

3 Indhold Indledning...4 Overordnede rammer...5 Vilkår...5 Lovgrundlag...5 SBi's styringsmodel...5 Økonomi...5 Koncernen Økonomi- og Erhvervsministeriet...6 Mission...6 Vision...6 Strategiske udfordringer...7 Strategiske mål...7 Faglig positionering og styrket samarbejde...7 Faglig positionering...8 Videnskabelig kvalitet...9 Sektor- og erhvervssamarbejde...9 Akkvisition...9 Forenkling af arbejdsrutiner...10 Oversigt over resultatmål...11 De konkrete resultatmål...12 Ny profil...12 Faglig positionering og klare mål...12 Anvendt og helhedsorienteret forskning...12 Myndighedsberedskab...14 Kommunikation...15 Bredere og mere koordineret kommunikation...15 Uddannelse og efteruddannelse...16 Samarbejde og partnerskaber...16 Medarbejdere...17 Anerkendelse, samarbejde og kompetenceudvikling...17 Interne processer og ressourcer...18 Økonomisk styring...18 IKT Informations- og Kommunikationsteknologi...18 for indtjening og medfinansiering...18 Budgetmæssige forudsætninger...20 Formalia...22 Scorebog for SBi

4 Indledning SBi er et sektorforskningsinstitut under Økonomi- og Erhvervsministeriet. Instituttet skal ud fra samfundsmæssige helhedssynspunkter bidrage til at udvikle byggeriet og det byggede miljø gennem forskningsbaseret viden. Resultatkontrakten er et led i instituttets samlede strategiske planlægning og indgås hvert år med departementet med bindende mål for det første år, mens de efterfølgende års resultatmål er sigtepunkter. Med en ny profil har SBi fokuseret sin forskning i fem centrale hovedområder, der skal bidrage til øget kvalitet og vækst i bygge- og boligsektoren. et er at SBi skal være bygge- og boligsektorens vigtigste videncenter med uvildig forskning og rådgivning af højeste kvalitet. I forlængelse af implementeringen af den nye profil og organisation i 2004 vil det være en betydelig udfordring i 2005 at arbejde videre med at realisere den nye profil og de strategiske mål. I 2005 er hovedindsatsen centreret om Faglig positionering og styrket samarbejde, og herunder er der udpeget fem strategiske indsatsområder: Faglig positionering, Videnskabelig kvalitet, Sektor- og erhvervssamarbejde, Akkvisition og Forenkling af arbejdsrutiner. Med de fortsatte krav til effektivisering som statslig institution i form af faldende bevillinger og den øgede konkurrence om forskningsmidlerne bliver det en betydelig udfordring at sikre en effektiv ressourceudnyttelse og en prioritering af indsatsområderne, således at instituttets mål kan opfyldes. 4

5 Overordnede rammer Vilkår Lovgrundlag SBi er et sektorforskningsinstitut under Økonomi- og Erhvervsministeriet (ØEM). Instituttet skal ud fra en samfundsmæssig helhedsbetragtning bidrage til at udvikle byggeriet og det byggede miljø gennem forskningsbaseret viden. I henhold til sektorforskningsloven og instituttets vedtægter skal SBi levere uvildig forskning og rådgivning inden for bygge- og boligområdet. SBi's virksomhed tager udgangspunkt i helheds- og anvendelsesorienteret forskning inden for bygge- og boligområdet og omfatter: Myndighedsberedskab i forhold til at opfylde ØEMs behov for rådgivning af betydning for bygge- og boliglovgivningen. Forskning og udvikling i forhold til at opfylde bygge- og boligsektorens behov for tværfaglig, anvendelsesorienteret og forskningsbaseret viden. Kommunikation i forhold til at opfylde bygge- og boligsektorens behov for tværfaglig, anvendelsesorienteret og forskningsbaseret viden Uddannelse og efteruddannelse af kandidater og forskere inden for bygge- og boligområdet. SBi's styringsmodel SBi ledes af en bestyrelse, der forestår den overordnede ledelse af instituttet, herunder indgår nærværende resultatkontrakt med ØEM. SBi er den primære leverandør af forskningsbaseret viden inden for bygge- og boligområdet til ØEM. Formålet med dette er at bidrage til at skabe de bedste vilkår for øget kvalitet og vækst på bygge- og boligområdet. Bestyrelsen fastlægger de generelle retningslinier for institutionens organisation, langsigtede virksomhed og udvikling. Bestyrelsen godkender institutionens budget, herunder fordeling af de samlede ressourcer samt principper for ressourcernes anvendelse inden for de rammer, som økonomi- og erhvervsministeren har fastsat, og godkender regnskabet. Direktionen er med ansvar over for bestyrelsen ansvarlig for den daglige ledelse af SBi. SBi anvender Excellencemodellen som overordnet styrings- og ledelsesmodel for at sikre en målrettet, helhedsorienteret og sammenhængende udvikling af instituttet. Økonomi SBi's indtægter stammer fra basisbevillingen på finansloven, tilskudsfinansieret forskning (nationale og internationale programbevillinger), indtægtsdækket virksomhed og salg af publikationer mv. Basisbevillingen udgør lidt over halvdelen af nettoomsætningen. For perioden 2001 til 2006 falder instituttets basisbevilling med 30 % på grund af bortfald af forskningsområder og generelle krav til effektivisering som statslig institution. Både nationalt og internationalt bliver forskningsmidlerne i stigende grad prioriteret til mere grundlagsskabende forskning frem for den mere anvendelsesorienterede forskning, som i høj grad kendetegner bygge- og boligforskningen. Det er derfor en betydelig udfordring at sikre en effektiv res 5

6 sourceudnyttelse og en prioritering af indsatsområderne, således at instituttets mål kan opfyldes. Koncernen Økonomi- og Erhvervsministeriet Det er en central opgave for SBi som sektorforskningsinstitut i ØEM at spille en aktiv rolle i forbindelse med at realisere regeringens vækststrategi og ministeriets interne arbejdsprogram. SBi's rolle er at levere forskningsbaseret viden til at skabe de bedste vilkår for øget kvalitet og vækst på bygge- og boligområdet. Mission SBi's udmøntning af ØEMs overordnede vision er: SBi skaber forskningsbaseret viden, der forbedrer byggeriet og det byggede miljø. Vision SBi's bidrag til ØEMs overordnede vision tager udgangspunkt i instituttets status som sektorforskningsinstitut: SBi bidrager til, at Danmark har Europas bedste vilkår for øget kvalitet og vækst i bygge- og boligsektoren. SBi er anerkendt for uvildig forskning og rådgivning af højeste kvalitet samt kendt i Danmark som sektorens vigtigste videncenter. 6

7 Strategiske udfordringer Strategiske mål Strategi er SBi's plan for at levere uvildig forskning og rådgivning af højeste kvalitet, der bidrager til, at Danmark har Europas bedste vilkår for øget kvalitet og vækst i bygge- og boligsektoren. Fælles for strategiens mål er at de skal bidrage til at fokusere forskningen mod byggeriets og boligmarkedets udvikling, målrette og styrke den koordinerede formidling, intensivere samarbejdet med bygge- og boligsektoren og den internationale forskningsverden samt styrke deltagelsen i den forskningsbaserede uddannelse. De strategiske forskningsområder er: Byggeteknik og Design med fokus på øget kvalitet i byggeriet, herunder konstruktiv sikkerhed Energi og Miljø med fokus på minimering af energiforbrug og miljøbelastning både i bygge- og driftsfasen Sundhed og Komfort med fokus på sundere bygninger forbedring af sundhed og komfort Proces og Innovation med fokus på øget produktivitet i byggeriet med fokus på processer og bygherrerollen Boliger og Byfornyelse med fokus på mere velfungerende og fleksibelt boligmarked samt en effektiv byfornyelse. I den nye strategi er der defineret fire overordnede målsætninger, der endvidere er udmøntet i en række indikatorer, der over perioden skal bidrage til at vurdere, om indsatserne resulterer i de ønskede effekter, se tabel 1. I den årlige resultatkontrakt sammenkædes de enkelte indsatser ligeledes mod de konkrete effekter. Imidlertid viser effekten af instituttets resultater sig typisk først i de efterfølgende år. Ligesom der ikke er konkrete indsatser mod alle indikatorer hvert år. Derfor vil udviklingen i indikatorerne blive opgjort og rapporteret i instituttets årsrapporter. Faglig positionering og styrket samarbejde Instituttets fremtid blev afklaret ultimo 2003 og en hovedopgave for 2004 er at fastlægge instituttets nye strategi og implementere den nye organisation. Et centralt middel til at realisere den nye profil og de strategiske mål for instituttet er identificeret med følgende hovedindsats for SBi i 2005: Faglig positionering og styrket samarbejde Herunder er der identificeret fem strategiske indsatsområder i 2005: Faglig positionering Videnskabelig kvalitet Sektor- og erhvervssamarbejde Akkvisition Forenkling af arbejdsrutiner Disse er nærmere beskrevet nedenfor. 7

8 Tabel 1 Strategiske mål og indikatorer Samfundsresultater SBi skal være et nationalt og internationalt anerkendt sektorforskningsinstitut, der bidrager med forsknings- og erfaringsbaseret viden, som myndigheder og bygge- og boligsektoren kan bruge til at øge kvaliteten og produktiviteten på bygge- og boligområdet. Derigennem skal SBi opnå en position som bygge- og boligsektorens vigtigste videncenter. Indikatorer Kendskab til SBi og dets ydelser i bygge- og boligsektoren samt brugernes vurdering af ydelsernes anvendelighed Praksisnær kommunikation, herunder anvisninger og edb-programmer Videnskabelig publicering med referee Uddannelsesmæssigt bidrag Kommunikationsresultater i form af omtale i dags- og fagpresse, publikationssalg, hjemmesidetrafik osv. Kunderesultater SBi skal inden for sine fokusområder være den foretrukne samarbejdspartner i Danmark til anvendelsesorienteret og tværfaglig forskning og udvikling inden for bygge- og boligområdet samt en kompetent og konkurrencedygtig deltager i international forskning. Indikatorer Kundetilfredshed (målt gennem periodiske undersøgelser) Indtægter fra private (erhverv og fonde) og offentlige kunder Økonomisk forpligtende samarbejder med virksomheder og institutioner i den offentlige sektor Internationale projekter, dvs. projekter med international finansiering eller internationale samarbejdspartnere. Medarbejderresultater SBi skal være en attraktiv arbejdsplads for anvendelsesorienteret bygge- og boligforskning, der kan tiltrække dygtige medarbejdere til alle medarbejdergrupper og udvikle disses kvalifikationer løbende. Indikatorer Periodisk undersøgelse af medarbejdertilfredshed Medarbejderomsætning Sygestatistik Kompetenceudvikling. Økonomiske resultater SBi skal være en konkurrencedygtig og effektiv organisation, som genererer en ekstern indtjening, der giver mulighed for udvikling og en behersket vækst i instituttets forskningsaktiviteter. Indikatorer Omsætning Andel af forskere i forhold til øvrigt personale Andel af omkostninger anvendt på forskningsrettede aktiviteter i forhold til de samlede omkostninger Benchmarking med sammenlignelige forskningsinstitutioner. 8 Faglig positionering Det er et centralt mål at fastlægge den mere konkrete udmøntning af den faglige positionering af SBi. Væsentlige elementer heri bliver en fastlæggel

9 se af den langsigtede positionering af instituttet i det nationale og internationale forskningslandskab på bygge- og boligområdet, herunder identificering af strategiske samarbejdspartnere. Tilsvarende fastlægges instituttets udbygning af samarbejdet med de mange videninstitutioner på bygge- og boligområdet med det mål at styrke den koordinerede formidling. Den faglige positionering baseres på SBi's vision om, hvordan SBi samfundsmæssigt skal bidrage til at øge kvalitet og vækst i bygge- og boligsektoren som et institut, der er kendt som sektorens vigtigste videncenter for uvildig forskning og rådgivning af høj kvalitet. Videnskabelig kvalitet Instituttets forskning skal bidrage aktivt til den internationale videnskabelige kvalitet. For at kunne realisere dette, koncentreres forskningen inden for de områder, hvor SBi har eller kan opnå styrkepositioner, og hvor der er et stort samfundsmæssigt potentiale. Konkrete indsatsområder er: Gode og sikre bygninger Øget energi- og miljøeffektivitet i byggeriet Sunde og komfortable bygninger Øget værdi i byggeriet Velfungerende og fleksibelt boligmarked. De udvalgte indsatsområder understøtter især følgende områder i ØEMs interne arbejdsprogram: 'Effektivt byggeri og ejendomshandel', 'Energimarkeder', delvist 'Ny regional erhvervsmodel', 'Styrkelse af iværksætter- og selvstændighedskulturen' og 'Bedre adgang til globale markeder'. Formidlingsindsatsen omprioriteres endvidere fra forskningsrapporter til videnskabelige publiceringer og andre kortere og mere målrettede formidlingsformer. Endelig fortsættes kompetenceudviklingen med fokus på forskningsmetodikker i projektledelsesprogrammet for at styrke den videnskabelige kvalitet. Sektor- og erhvervssamarbejde En fortsat udbygning af samarbejdet og partnerskaber med bygge- og boligsektoren nationalt og internationalt er et centralt element i instituttets nye profil. Til støtte for den udvikling gennemføres der en analyse af instituttets sektor- og erhvervssamarbejde med henblik på at identificere områder, hvor samarbejdet kan styrkes yderligere. Endvidere fortsættes effektiviseringen af kommunikationen, så den i højere grad målrettes sektorens praktikere i form af bl.a. videreudvikling af SBianvisningerne. Med den nye sektorforskningslovgivning er det tillige en væsentlig udfordring for SBi i de kommende år at udbygge indsatsen på uddannelses- og efteruddannelsesområdet. Dette skal sikre en bedre udnyttelse af den mere praksisnære viden i de forskningsbaserede uddannelser. Akkvisition Med den stigende konkurrence omkring forskningsmidler både nationalt og internationalt samt programmernes stadigt stigende krav til projekternes størrelse medgår der et betydeligt og stigende ressourceforbrug til at skaffe projekter hjem. Her til kommer at instituttet skal erhverve halvdelen af sin omsætning i åben konkurrence. Følgelig er det afgørende, at fundraising/akkvisition foregår så effektivt så muligt, således at flest mulige ressourcer kan anvendes til at skabe og formidle forskningsbaseret viden, der forbedrer byggeriet og det byggede miljø. Derfor er det en central indsats at fortsætte kompetenceudviklingen i projektledelse med særlig fokus på fundraising. Endvidere er det afgørende at have effektive arbejdsrutiner, der understøtter denne proces mest muligt. 9

10 10 Forenkling af arbejdsrutiner Med de løbende krav om betydelige effektiviseringer til alle statslige institutioner har SBi en central udfordring i løbende at skabe en konkurrencedygtig og effektiv organisation. Dette sker løbende gennem analyser af kerne- og støtteprocesser med henblik på at forenkle de interne arbejdsrutiner og flytte ressourcerne fra administration til kundeaktiviteter. Et centralt element bliver en omlægning af den økonomiske styring. I forlængelse af de store ændringer instituttet har været gennem de sidste par år, er det en central udfordring at styrke rammerne for SBi som en attraktiv arbejdsplads herunder at genskabe optimismen og stoltheden af at arbejde på SBi.

11 Oversigt over resultatmål SBi's resultatmål for 2005 udgør den overordnede udviklingsramme for instituttet. ene er vægtet ud fra en vurdering af strategisk og politisk vigtighed. Tabel 2 SBi's resultatmål for 2005 Nr. Resultatmål Strategiske mål 1 Omkost ninger 2 % Ny profil 1 Faglig positionering og klare mål S, K 1,2 10 Anvendt og helhedsorienteret forskning 2 Kvalitet i forskningen og publiceringsomfang S 48,3 15 Myndighedsberedskab 3 Samarbejde og videndeling med styrelser K 9,7 5 Kommunikation 4 Bredere og mere koordineret kommunikation S, K 16,6 10 Uddannelse og efteruddannelse 5 Uddannelses- og forskningssamarbejde S 3,5 5 Samarbejde og partnerskaber 6 Sektor- og erhvervssamarbejde nationalt og internationalt K 1, Medarbejdere 7 Anerkendelse, samarbejde og kompetenceudvikling M 3,7 10 Interne processer og ressourcer 8 Omlægning af den økonomiske styring Ø 1, IKT Informations- og Kommunikationsteknologi M, Ø 0, for indtjening og medfinansiering Ø Strategiske mål: S = Samfundsresultater, K = Kunderesultater, M = Medarbejderresultater, Ø = Økonomiske resultater For uddybning se tabel 1 og Strategi Omkostninger er angivet som andel af de samlede omkostninger. 3 Omkostninger til delmål 2 er indeholdt under resultatmål 2. Vægt 11

12 De konkrete resultatmål Ny profil Faglig positionering og klare mål Med afsæt i SBi's profil, kompetencer og det samlede forskningslandskab på bygge- og boligområdet udarbejdes der en strategi for den langsigtede positionering af instituttet, herunder strategiske samarbejdspartnere. Positioneringen skal tage udgangspunkt i alle instituttets opgaver: Forskning, rådgivning, kommunikation og uddannelse. Efterfølgende udarbejdes der en handlingsplan for realisering af den langsigtede positionering af instituttet, og de første initiativer gennemføres i Instituttet har i 2004 påbegyndt arbejdet med at fastlægge klare mål for SBi's brugerrettede ydelser' med udgangspunkt i de strategiske mål og de fastlagte indikatorer. et er pr. 1. januar 2005 at offentliggøre tre klare mål for brugerrettede ydelser' på instituttets hjemmeside. Disse omfatter: Forskningsmæssige kvalitet og publiceringsmål (R 2) 1, Rekvirenternes tilfredshed (R 6.4) og Brugernes anvendelse og kendskab til instituttets ydelser (R 4.5). I 2005 fortsættes processen med at fastlægge klare mål for alle instituttets brugerrettede ydelser'. Resultatmål 1 Faglig positionering og klare mål Strategiske mål: Samfundsresultater og Kunderesultater 1. Fastlæggelse af langsigtet positionering af instituttet inkl. mål 2. Udarbejdelse af handlingsplan for realisering af den langsigtede positionering 3. Gennemførelse af minimum to tiltag fra handlingsplanen 4. Offentliggørelse af og opfølgning på tre 'klare mål for brugerrettede ydelser' 5. Fastlæggelse og offentliggørelse af 'klare mål for alle brugerrettede ydelser' 31. december 2005 Anvendt og helhedsorienteret forskning Rammerne for instituttets forskning er fastlagt i Forskningsprogram Fokus i indsatsen for de fem forskningsområder i 2005 er fastlagt med udgangspunkt i forskningsprogrammet og de strategiske udfordringer. For hvert område omsættes de overordnede forskningsmål i årlige handlingsplaner med konkrete mål. Ressourcefordelingen til de fem forskningsområder er fastlagt i tabel 10. Forskningen formidles gennem en række forskellige processer målrettet brugernes behov. Instituttet vil fortsætte indsatsen for at øge den internationale publicering med referee til et stabilt niveau i den bedste del sammenlignet med tilsvarende forskningsmiljøer på de højere læreanstalter. Ligeledes prioriteres den kortfattede formidling rettet mod sektoren fortsat højt. Gode og sikre bygninger Forskningsindsatsen rettes mod videreudvikling af grundlaget for funktionskrav og deres opfyldelse. Endvidere medvirkes der til forbedring af kvalitetssikringsmetoder for projektering og udførelse. Ligesom der arbejdes med at udvikle en ny småhusanvisning, og eksemplariske detaljer startes op Tallet i parentes henviser til resultatmålet i denne kontrakt

13 Vedrørende konstruktioner fokuseres indsatsen mod vurdering af sikkerhedsniveau i normer vs. virkeligt behov, ligesom styrke ved brand inddrages. Derudover gennemføres en første screening af de mulige konsekvenser af klimaændringerne i byggeriet. Endvidere fokuseres der på samspillet mellem basiskonstruktioner og de installationer, der skal integreres i bygningen. Endelig udnyttes viden om komponenters og materialers fysiske egenskaber i udvikling og design af nye komponenter. Øget energi- og miljøeffektivitet i byggeriet Forskningen koncentreres om udvikling af nye metoder til markant forbedring af både nyt og eksisterende byggeri, herunder introduktion af 'passivhus-konceptet' til Danmark samt udvikling af energieffektive ventilationssystemer og passiv køling. Derudover fokuseres der på nedbrydning af barrierer for øget energi- og miljøeffektivitet. Endvidere fortsættes indsatsen med at udvikle energiberegningsværktøjer og anvisninger i relation til BR og EU-direktivet samt grundlag for mærkningsordninger jfr. EU-direktivet. Endelig rettes indsatsen mod udvikling af grundlaget for en benchmarking af bygningers energi- og miljøeffektivitet samt videreudvikling af miljørigtig projektering. Sunde og komfortable bygninger Forskningsindsatsen fokuseres mod at skabe et første fundament for helhedsvurderinger af det oplevede indemiljø, herunder afdækning af samspillet mellem indeklima, komfort, bygningsudformning og arbejdsformer. Udarbejdelse af status og perspektiver på indeklimaområdet udgør en væsentlig byggesten hertil. Inden for sundhed og luftkvalitet gennemføres sundhedsmæssige vurderinger af partikler, PCB mm. i bygninger. Endvidere analyseres mulighederne for naturlig ventilation i børneinstitutioner ud fra sundhedsmæssige synspunkter. Endelig udbygges grundlaget for at optimere dagslyset i bygninger ud fra indemiljø og energimæssige forhold. Øget værdi i byggeriet I forskningen omkring værdier af bygninger koncentreres udvikling af bygherreværktøjer, der sammenkæder værdi, pris og drift samt udvikling af grundlag for benchmarkingsystem for alment byggeri. Endvidere søges der etableret et innovationskonsortie omkring udvikling af bygherreværktøjer. Inden for processer rettes fokus mod udvikling af koncept til evaluering af ny udbuds- og samarbejdsnetværk samt etablering af et nordisk netværk om partnering. Derudover gennemføres der en analyse af barrierer og muligheder i byggeriet med nyindustrialisering. Endeligt påbegyndes der en analyse af incitamenter og barrierer for innovation og læring i byggeriet rettet mod rådgiver/entreprenør. Ligesom der gennemføres en række projektcases med udnyttelse af ny teknologi til videndeling. Velfungerende og fleksibelt boligmarked Forskningen koncentreres mod boligmarkedet med fokus på et mere effektivt boligmarked, liberalisering og markedsregulering. Endvidere analyseres der segregations- og integrationsprocesser i by- og boligområder. Inden for bolig- og byfornyelsespolitikken fokuseres på organisering og styring af bolig- og byfornyelsespolitikken samt hvordan det kan udnyttes til at skabe attraktive boliger for alle. Derudover rettes indsatsen mod den regionale udvikling og vækstpotentialer gennem aktiv bolig- og bypolitik (i kommunerne) 13

14 Endeligt fokuseres der på boligforbrug, præferencer og mobilitet for stærke og svage grupper på boligmarkedet, herunder nye mønstre i alderskohorternes adfærd. Resultatmål 2 Kvalitet i forskningen og publiceringsomfang Strategiske mål: Samfundsresultater 1. Kvalitet i forskningen og publiceringsomfang som angivet i tabel 3 Tabel 3. Publiceringer Antal (pr. forskerårsværk) Antal (/F.ÅV) 2001 Antal (/F.ÅV) 2002 Antal (/F.ÅV) 2003 Antal (/F.ÅV) 2004 Antal (/F.ÅV) 2005 Antal (/F.ÅV) 2006 Antal (/F.ÅV) Rapporter 21 (0,33) 34 (0,54) 37 (0,57) 63 (1,13) 40 (0,80) 30 (0,60) 30 (0,60) Internationale artikler og konferenceindlæg mv. - Heraf med referee 44 (0,70) 11 (0,17) 39 (0,62) 14 (0,22) 82 (1,26) 37 (0,57) 43 (0,77) 21 (0,38) 50 (1,00) 25 (0,50) 60 (1,20) 25 (0,50) 60 (1,20) 29 (0,58) Danske artikler og konferenceindlæg 43 (0,68) 47 (0,75) 54 (0,83) 89 (1,59) 90 (1,80) 60 (1,20) 50 (1,00) mv. 1 ene for 2004 er baseret på de økonomiske forudsætninger som beskrevet i afsnittet om resultatkontraktens forudsætninger. tallene gælder for instituttet som helhed. Gennem den interne udmøntning af resultatkontrakten vil målene blive fordelt på forskningsafdelingerne. Opgørelsesmetoden er ændret fra og med 2002 for at forenkle publiceringsopgørelsen og samtidig indfange alle væsentlige publiceringskategorier. Rapporter omfatter SBi's egne udgivelser og hele publikationer forfattet af instituttets forskere, men udgivet af andre institutioner. Internationale artikler og konferenceindlæg mv. omfatter tillige bidrag til internationale publikationer i form af antologier o. lign. Danske artikler og konferenceindlæg mv. omfatter tillige erfa-blade samt bidrag til danske antologier o. lign. Myndighedsberedskab En intern undersøgelse i 2004 viste, at der er et uudnyttet potentiale i en bedre videndeling i ØEM. For at sikre en effektiv udvikling af myndighedsrådgivning udbygges samarbejdet og videndelingen med især Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST) og Energistyrelsen (ENS). Endvidere udbygges samarbejdet med Socialministeriet (SM), der efter ressortændringen i 2004 er ansvarlig for det støttede byggeri. Tilsvarende udbygges samarbejdet med Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (INM). Det forudsættes, at SBi opretholder kompetencer på de områder, som ressortomlægningen er overført til SM. SBi har særlig fokus på videnopbygning på de politiske områder, der er udpeget i vækststrategien. Herfra kan særligt fremhæves: 'Effektivt byggeri og ejendomshandel', 'Energimarkeder', og delvist 'Ny regional erhvervsmodel', 'Styrkelse af iværksætter- og selvstændighedskulturen' og 'Bedre adgang til globale markeder'. Dette udmøntes via forskningsprogrammet og årlige prioritering, som fremgår af resultatmål 3. Endvidere udarbejdes der procedurer for det mere kortsigtede myndighedsberedskab til EBST for at understøtte et effektivt myndighedsberedskab. 14

15 Resultatmål 3 Samarbejde og videndeling med styrelser Strategiske mål: Kunderesultater 1. Videndeling og samarbejdsprojekter med EBST og ENS a) Koncernprojekter deltagelse i 2 projekter og gennemførelse af de i projektkontrakterne anførte milepæle samt overholdelse af tilknyttede tidsfrister b) Årligt chefmøde med udveksling af samarbejdsideer 2. Udbygning af samarbejdet med SM og INM 3. Fastlæggelse af procedure for kortsigtet myndighedsrådgivning Kommunikation Bredere og mere koordineret kommunikation SBi vil aktivt fremme en udvikling, der gør det lettere for brugerne at få overblik over al tilgængelig viden på bygge- og boligområdet. Instituttet har derfor et mål om at etablere fælles formidlingssystemer i samarbejde med byggeog boligsektorens øvrige videninstitutioner. Det er en central målsætning, at al aktuel information fra SBi skal være tilgængelig på instituttets hjemmeside. Denne målsætning er p.t. kun delvis realiseret, idet instituttets anvisninger af kommercielle grunde som hovedregel ikke hidtil er blevet publiceret elektronisk. SBi-anvisninger er et effektivt middel for kommunikation af instituttets viden til sektorens praktikere. Derfor er målet at udgive tre nye SBi-anvisninger i Som opfølgning på koncernens kunde- og interessentstrategi gennemføres der en brugerundersøgelse af en afgrænset del af SBi's kommunikation. Brugerundersøgelsen vil blive afrapporteret i instituttets årlige kommunikationsregnskab, og tilsvarende brugerundersøgelser af andre, afgrænsede dele af kommunikationsaktiviteterne ventes gennemført i de kommende år. Resultatmål 4 Bredere og mere koordineret kommunikation Strategiske mål: Samfundsresultater og Kunderesultater 1. Fælles formidlingssystemer: a) Igangsætning af et konkret udviklingsprojekt i samarbejde med andre videninstitutioner, brugergrupper og en eller flere finansielle parter (termin 30. juni 2005) b) Vedtagelse af forretningsplan for et fælles formidlingssystem (termin 31. december 2005) 2. Elektroniske anvisninger: a) Beskrivelse af koncept for elektroniske anvisninger på (termin 30. september 2005) b) Valg af teknisk løsning og implementering af denne (termin 31. december 2005) 3. Udgivelse af fem nye SBi-anvisninger 4. Kommunikationsresultater: Indikatorer som angivet i tabel 4 5. Brugerundersøgelse: Der gennemføres en undersøgelse af brugernes anvendelse af og tilfredshed med en afgrænset del af SBi's kommunikation (termin 31. december 2005) 15

16 Tabel 4. Indikatorer for kommunikation Forventet 2005 Publikationssalg (mio. kr.) 1,9 2,8 2,7 2,9 3 3,1 Trafik på hjemmeside (antal sidevisninger) ( ) 1 Artikler og indslag i døgnmedier (336) Arrangør/medarrangør af formidlingsarrangementer Bidrag til formidlingsarrangementer mm Skønsmæssigt fraregnet ekstraordinær trafik som følge af Danmarks Forskningsråds forslag om at overveje at afvikle By og Byg. 2 Fraregnet ekstraordinær omtale vedrørende Danmarks Forskningsråds forslag. 3 Hovedparten af publikationssalget stammer fra anvisninger og ikke fra forskningsrapporter, som det planlægges at reducere omfanget af jf. tabel 3. 4 Formidlingsarrangementer omfatter debatdage, seminarer, kurser, orienteringsmøder o. lign. Uddannelse og efteruddannelse Det er en strategisk målsætning at SBi's praksisnære viden skal udnyttes i uddannelse og efteruddannelse af kandidater og forskere indenfor området. For at udbygge og effektivisere indsatsen vil instituttet fastlægge en politik og plan for udbygning af dette område. Konkrete initiativer inden for området omfatter etablering af et uddannelses- og forskningsforum for drøftelse af dette område samt udmøntning af samarbejdsaftaler med universiteter, højere læreranstalter og erhvervsakademier. Endvidere vil SBi fortsætte den aktive deltagelse i den forskningsbaserede uddannelse gennem tilknytning af ph.d.-studerende og deltagelse i uddannelse af kandidater gennem vejledning eller delvis gennemførelse af afgangsprojekter på SBi. Tabel 5. Indikatorer for uddannelse og forskningssamarbejde Forventet 2005 Ph.d.-studerende Specialestuderende Arrangør/medarrangør af videnskabelige konferencer mm. 1 Forelæsninger mm Videnskabelige konferencer, workshops, symposier o. lign. 2 Forelæsninger mm. omfatter forelæsning, kurser og workshops o. lign. på uddannelsesinstitutioner Resultatmål 5 Uddannelses- og forskningssamarbejde Strategiske mål: Samfundsresultater 1. Uddannelsesbidrag indikator som angivet i tabel 5 2. Fastlæggelse af institutpolitik og handlingsplan 3. Etablering af uddannelses- og forskningsforum 4. Udmøntning af samarbejdsaftaler med minimum tre institutter/centre på universiteter, højere læreranstalter og erhvervsakademier mm. Samarbejde og partnerskaber 16 Det er et centralt element i SBi's nye profil at udbygge samarbejdet og partnerskabet med bygge- og boligsektoren nationalt og internationalt. Til støtte for denne udvikling gennemføres der en analyse af instituttets sektorsamar

17 bejde med henblik på at identificere de områder, hvor samarbejdet kan styrkes yderligere især i relation til erhvervet. SBi's evne til at realisere dette følges gennem mål for projekter med økonomisk forpligtende samarbejde med sektoren og mål for internationale projekter. Endvidere er det et mål at udbygge længerevarende samarbejde med erhvervet omkring udvikling inden for et konkret område gennem strategiske partnerskaber og innovationskonsortier. Som opfølgning på koncernens kunde- og interessentstrategi gennemføres der løbende undersøgelser af rekvirenternes oplevelse af samarbejdet med SBi. Dette sker projekt for projekt, og resultaterne sammenfattes i en årlig rapport. Tabel 6. Sektor- og erhvervssamarbejde udvalgte nøgletal Økonomisk forpligtende samarbejde 40 % 52 % 55 % 60 % 60 % med sektoren (andel af projekter) Internationale projekter - 23 % 20 % 23 % 23 % 1 Opgjort på antal projekter Resultatmål 6 Sektor- og erhvervssamarbejde nationalt og internationalt Strategiske mål: Kunderesultater 1. Analyse af sektorsamarbejdet og udarbejdelse af handlingsplan 2. Nationalt og internationalt samarbejde som angivet i tabel 6 3. Etablering af minimum tre partnerskaber med erhvervet, herunder minimum et innovationskonsortie 4. Rekvirenttilfredshedsundersøgelse: Løbende undersøgelser gennemføres projekt for projekt. Resultaterne for perioden 1. juli 2004 til 30. juni 2005 sammenfattes i en årlig rapport (termin 30. november 2005) Medarbejdere Anerkendelse, samarbejde og kompetenceudvikling I forlængelse af den gennemførte medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU) i 2004 er der identificeret en række konkrete indsatsområder med det mål at styrke rammerne for SBi som en attraktiv arbejdsplads. Indsatsen rettes mod en øget information fra og dialog mellem ledelsen og medarbejderne med større fokus på faglighed. Som et andet resultat af MTU'en ønsker ledelsen at fokusere på opfølgning af medarbejderudviklingssamtaler, herunder aftaler om kompetenceudvikling og vurdering af medarbejdernes efterlevelse af værdien 'Vi samarbejder på tværs'. Instituttet vil fastlægge en målbar procedure for opfølgningen. Instituttet har i 2004 gennemført modul I af projektledelsesprogrammet 'Fra salg til formidling'. I 2005 vil SBi udbrede modul I til flere forskere samt gennemføre modul II, der vil have fokus på en proaktiv projektplanlægning og forskningsmetodiker. et er, at mindst 25 % af forskerne skal deltage i modul II. Resultatmål 7 Anerkendelse, samarbejde og kompetenceudvikling Strategiske mål: Medarbejderresultater 1. Information fra og dialog med ledelsen gennemførelse og opfølgning på igangsatte initiativer fra MTU 2. Videndeling og erfaringsudveksling på tværs gennemførelse af fastlagte initiativer fra MTU 3. Opfølgning på medarbejderudviklingssamtale (MUS): 17

18 a) Fastlægge en målbar procedure for opfølgning senest 1. april 2005 b) Gennemføre og rapportere opfølgningen senest 1. juli Projektledelse 'Fra salg til formidling' (kunden) a) Modul II med deltagelse af mindst 25 % af forskerne b) Modul I udbredes til mindst 80 % af forskerne Interne processer og ressourcer Økonomisk styring SBi har i 2004 analyseret arbejdsgangene vedr. økonomisk styring på instituttet. Ledelsen har vedtaget ændringer i beslutningsprocessen og kompetencefordelingen. Disse ændringer implementeres fuldt ud i Administrationsafdelingen vil i efteråret 2005 gennemføre en intern brugertilfredshedsmåling blandt aftagerne af ydelser vedr. økonomi. På baggrund af målingen fastlægges der mål for ydelserne, og der udarbejdes en handlingsplan for evt. tilpasninger i arbejdsgangene. Resultatmål 8 Omlægning af den økonomiske styring Strategiske mål: Økonomiske resultater 1. Analyse af støtteproces 2. Omlægning af beslutningsforløb og kompetence vedr. økonomisk styring 3. ing af brugertilfredshed med den interne service til de øvrige afdelinger 4. Fastlæggelse af mål og udarbejdelse af handlingsplan IKT Informations- og Kommunikationsteknologi I forlængelse af en igangværende udskiftning af styresystem vil SBi foretage en opgradering af sine standard-kontorsystemer samt indføre 'Backoffice'- system, der bl.a. gør det lettere for brugerne at dele informationer. Endvidere vil instituttet gennemføre en fornyelse af sit intranetsystem med henblik på at gøre indholdet mere overskueligt. Resultatmål 9 IKT Informations- og Kommunikationsteknologi Strategiske mål: Økonomiske resultater 1. Opgradering af kontorsystemer: a) Implementering af 'Backoffice'-system (termin: 1. juli 2005) b) Udrulning af ny Office-pakke (termin: 1. oktober 2005) 2. Fornyelse af intranettet a) Vedtagelse af koncept og valg af teknisk platform for nyt intranet (termin: 1. april 2005) b) Implementering af nyt intranet (termin: 1. juli 2005) for indtjening og medfinansiering SBi's strategiske mål er at generere en ekstern indtjening, der giver mulighed for udvikling og en behersket vækst af instituttets forskningsaktivitet trods en basisbevilling, der falder med 2 % p.a. et er, at dette skal ske gennem en øget ekstern finansiering fra nationale og internationale programmer, øget medfinansiering fra sektoren og erhvervet samt en intern effektivisering, der sikrer, at en øget andel af omkostningerne anvendes på forskningsrelaterede ydelser. Det økonomiske overskud skal anvendes til opbygning og styrkelse af forskningsmæssige spidskompetencer samt til styrkelse af instituttets infrastruktur. 18 Resultatmål 10 for indtjening og medfinansiering Strategiske mål: Økonomiske resultater

19 1. Økonomiske resultatmål som angivet i tabel 7 2. Udvikling af indikatorer for omkostninger til forskningsrelaterede ydelser i forhold til de samlede omkostninger Tabel 7. Økonomiske nøgletal for Forventet Indtægter, nøgletal (%) 2 Ekstern finansiering , Heraf privat finansiering 4,9 3,1 3,9 10,0 10,0 12,0 Heraf int. finansiering 2,1 3,5 6,6 6,1 7,0 8,5 Overskudsgrad (%): Resultat/totalindtægter -1,5-4,3 1,9 0,2 1,2 1 ene for 2004 er baseret på de økonomiske forudsætninger som beskrevet i afsnittet om resultatkontraktens forudsætninger. 2 Nøgletallene er baseret på budgettet for 2004 som angivet i tabel

20 Budgetmæssige forudsætninger SBi's indtægter stammer fra basisbevillingen fra ØEM, eksternt finansieret forskning (tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed og indtægtsdækket virksomhed) samt salg af publikationer mv. Basisbevillingen udgør lidt over halvdelen af nettoomsætningen. De økonomiske forudsætninger for resultatkontrakten er givet i tabel 8 og 9 nedenfor. Tabel 8. Budget for Forventet Indtægter i mio. kr. Forskning, basisbevilling 1 37,2 36,9 35,5 32,6 28,9 Forskning, ekstern finansiering 2 23,0 22,0 21,2 20,7 23,6 Formidling, salgsindtægter 3 2,0 2,8 2,7 2,9 3,1 Indtægter fra særlige initiativer 4 2,4 0,7 1,2 0,2 0,2 I alt 64,6 62,4 60,7 55,7 55,6 Udgifter i mio. kr. Lønninger 47,9 47,1 43,6 38,6 39,2 Drift 17,7 18,0 15,7 17,0 15,7 I alt 65,6 65,1 59,3 55,6 54,9 Resultat i mio. kr. Primo saldo 3,9 2,9 0,2 1,6 1,7 Årets resultat -1,0-2,7 1,4 0,1 0,7 Ultimo saldo 2,9 0,2 1,6 1,7 2,4 1 Finanslovens nettoudgiftsbevilling 2 Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed og indtægtsdækket virksomhed 3 Salg af publikationer og edb-programmer 4 Ekstra stipendiater, gæsteforskere, professorat med gruppe, forskermobilitet og sekretariater 2005 Tabel 9. Årsværk for Forventet Chefer 6,8 7,0 6,2 5,0 5,5 Forskere i alt 60,9 60,8 50,8 43,7 50,3 Forskningsprofessorer 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Seniorforskere og seniorrådgivere 48,7 51,9 45,4 41,0 43,4 Forskere 3,1 3,6 2,2 1,4 2,6 Ph.d.-studerende 9,1 5,3 3,2 1,3 5,0 Studenter 2,3 2,2 2,7 0,4 0,5 Teknisk personale 22,3 20,1 18,7 14,2 12,1 Administrativt personale 1 24,4 24,2 21,0 16,3 14,1 Elever, lærlinge, personer i jobtilbud 3,2 2,2 4,6 2,3 2,0 I alt 119,9 116,5 104,0 81,9 85,2 1 Instituttets bidrag til Koncernøkonomi udgør inkl. driftsudgifter 0,6 mio. kr. i 2003, 0,5 mio. kr. i hhv og

21 Tabel 10. Budgetfordeling på de forskningsmæssige kerneområder i 2005 Basismidler / mio. kr. % Byggeteknik og Design 6,6 23 Energi og Miljø 6,4 22 Sundhed og Komfort 5,3 18 Proces og Innovation 5,3 18 Boliger og Byfornyelse 5,3 18 I alt 28,

22 Formalia Resultatkontrakten indgås mellem SBi og departementet. Resultatkontrakten forhandles hvert år og er en rullende, firårig kontrakt, hvor det første års resultatmål er bindende, mens de efterfølgende års resultatmål er sigtepunkter. Resultatkontrakten er ikke retsligt bindende og fjerner ikke ministerens beføjelser og ansvar. Ministeren har stadig det sædvanlige parlamentariske ansvar. Uanset resultatkontrakten skal gældende lovgivning og hjemmelskrav, budget- og bevillingsregler, overenskomster osv. fortsat følges, medmindre der på sædvanlig måde er skaffet hjemmel til fravigelse. Resultatkontrakten ændrer ikke det almindelige over- og underordnelsesforhold mellem departementet og sektorforskningsinstituttet. Der vil ske afrapportering af resultatkontrakten i forbindelse med SBi's aflæggelse af årsrapport. Resultatkontrakten kan genforhandles i løbet af kontraktåret ved væsentlige ændringer i det grundlag, som kontrakten er indgået på. Sektorforskningsinstituttets direktør har ansvaret for, at resultatkontrakten bliver overholdt samt for kontraktens eventuelle genforhandling. København, den 21. december 2004 Michael Dithmer Departementschef Kurt Hockerup Bestyrelsesformand Lone Møller Sørensen Direktør 22

23 Scorebog for SBi 2005 I forbindelse med bedømmelsen af hvor vidt denne kontrakts målsætninger er opfyldte eller ej, skal afgrænsningen skitseret i nedenstående 'scorebog' anvendes som bedømmelsesgrundlag. Tabel 11 SBi's resultatmål for 2005 Nr. Resultatmål Ikke opfyldt Delvist opfyldt Opfyldt Ny profil 1 Faglig positionering af instituttet 0-1 delmål opfyldt 2-4 delmål opfyldt 5 delmål opfyldt Anvendt og helhedsorienteret forskning 2 Kvalitet i forskningen og publiceringsomfang 0-2 delmål opfyldt 3 delmål opfyldt 4 delmål opfyldt Myndighedsberedskab 3 Samarbejde og videndeling med styrelser 0-1 delmål opfyldt 2-3 delmål opfyldt 4 delmål opfyldt Kommunikation 4 Bredere og mere koordineret kommunikation 0-3 delmål opfyldt 4-6 delmål opfyldt 7 delmål opfyldt Uddannelse og efteruddannelse 5 Uddannelses- og forskningssamarbejde 0-1 delmål opfyldt 2-3 delmål opfyldt 4 delmål opfyldt Samarbejde og partnerskaber 6 Sektor- og erhvervssamarbejde nationalt og internationalt 0-1 delmål opfyldt 2-3 delmål opfyldt 4 delmål opfyldt Medarbejdere 7 Anerkendelse, samarbejde og kompetenceudvikling 0-2 delmål opfyldt 3-5 delmål opfyldt 6 delmål opfyldt Interne processer og ressourcer 8 Omlægning af den økonomiske styring 0-1 delmål opfyldt 2-3 delmål opfyldt 4 delmål opfyldt 9 IKT Informations- og Kommunikationsteknologi 0-1 delmål opfyldt 2-3 delmål opfyldt 4 delmål opfyldt 10 for indtjening og medfinansiering 0-1 delmål opfyldt 3-4 delmål opfyldt 5 delmål opfyldt 23