Sundhedspersonales holdninger til sene provokerede aborter varierer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedspersonales holdninger til sene provokerede aborter varierer"

Transkript

1 2 Sundhedspersonales holdninger til sene provokerede aborter varierer Anne Vinggaard Christensen & Birgit H. Petersson OVERSIGTSARTIKEL Enhed for Medicinsk Kvinde- og Kønsforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet RESUME Internationale undersøgelser viser, at sene provokerede aborter skaber en større bekymring hos sundhedspersonale end tidlige aborter. Den største bekymring er risikoen for, at det aborterede foster udviser livstegn efter fødslen. Undersøgelser peger desuden på, at indikationen for abort, religiøs tilknytning og fagligt tilhørsforhold påvirker holdningerne. Antallet af sene provokerede aborter stiger i takt med, at fosterdiagnostikken udvikles, og der er derfor behov for forskning, der kan kaste lys over, hvordan det danske sundhedspersonale forholder sig til sene provokerede aborter. Definitionerne på henholdsvis aborterede fostre og dødfødte børn har ændret sig i dansk lovgivning [1]. Som konsekvens heraf har det tidspunkt i graviditeten, hvor man udfører sene provokerede aborter, passeret det tidspunkt, hvor et foster betegnes som et barn. Hermed er der opstået et spændingsfelt for sundhedspersonalet, der kan stå i en situation, hvor et foster skal aborteres i en gestationsalder, hvor det under andre omstændigheder var et barn, der skulle hjælpes. Retten til legal abort blev indført i Danmark i 1973 og herunder også muligheden for tilladelse til sen provokeret abort efter 12. svangerskabsuge [2]. I 2002 satte WHO anbefalingerne for, hvornår fostre juridisk bør betegnes som dødfødte børn, ned til 22 uger. Dette skete efter en erkendelse af, at den teknologiske udvikling har gjort det muligt at holde liv i stadig yngre og meget små fostre. I 2004 ændrede man de danske definitioner på Antal tilladelser til sene provokerede aborter på alle indikationer i Danmark i perioden Antal FIGUR dødfødte børn og aborter. Grænsen for, hvornår et foster blev betegnet som et dødfødt barn, var før på 28 uger, men blev ændret til 22 uger, dels på grund af den teknologiske udvikling, dels for at anerkende forældrenes følelse af at have mistet et barn, også tidligt i graviditeten. Der gives i praksis tilladelse til sene provokerede aborter op til 24. svangerskabsuge, og det kan derfor forekomme, at en sen provokeret abort kategoriseres som et dødfødt barn [1]. Antallet af sene provokerede aborter, der udføres i Danmark, stiger (Figur 1) hovedsageligt på grund af udbredelsen af de fosterdiagnostiske tilbud, der trådte i kraft med Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer i 2004 [3]. Som følge heraf opdages der flere føtale misdannelser, og flere gravide kvinder vælger at søge om tilladelse til en sen provokeret abort. Størstedelen af tilladelserne til sene provokerede aborter gives således på baggrund af misdannelser hos fostret. I 2010 udgjorde denne indikation 59,6% af alle tilladelser [4], hvilket var en væsentlig højere andel end tidligere. Til sammenligning blev 42,7% af tilladelserne i 2001 givet på baggrund af føtale misdannelser [5]. En række faggrupper indgår i arbejdet med sene provokerede aborter. Fælles for dem alle er, at det i kraft af deres profession kræves af dem, at de skal redde liv og yde omsorg. Dette krav kan opleves som modstridende med udførelsen af en sen provokeret abort, hvor målet er at forhindre, at et alvorligt sygt barn bliver født. Netop derfor er det vigtigt at undersøge sundhedspersonalets holdninger hertil. Formålet med denne artikel er derfor at skabe overblik over den viden, der findes på området. MATERIALE OG METODER Materialet er hentet fra databaserne PubMed, Psych- Info, REX, bibliotek.dk og Google samt ved gennemgang af fundne studiers referencelister. Der er søgt på begreberne late termination of pregnancy, late induced abortion og feticide kombineret med health care professionals og attitudes. Der er ligeledes søgt på physicians, nurses, midwives, obstetricians, gynaecologists og students kombineret med late termination of pregnancy og late induced abortion. Søgningen resulterede i 15 studier, der danner baggrund for denne artikel. De inkluderede studier er geografisk afgrænsede

2 3 til Europa og USA. På grund af WHO s retningslinjer om kategorisering af fostre og dødfødte børn er studierne tidsmæssigt begrænsede til perioden efter RESULTATER Sene provokerede aborter synes at være forbundet med større bekymringer hos sundhedspersonalet end tidlige provokerede aborter. I et studie af svenske gynækologers erfaringer med aborter fandt Hammarstedt et al, at bekymringerne især var relateret til de sene provokerede aborter hos 108 ud af 228 adspurgte gynækologer [6]. I en kvalitativ undersøgelse af syv engelske sygeplejerskers erfaringer rapporterede Nicholson et al ligeledes, at sygeplejerskerne fandt det svært at acceptere og støtte en gravid kvindes valg af sen provokeret abort, og at det gjorde det sværere for personalet, når det aborterede foster lignede et lille barn [7]. Hos Garel et al, hvor 87 jordemødres oplevelser med aborter, der var udført pga. føtale misdannelser, blev undersøgt, rapporterede 59% af de adspurgte ligeledes om følelsesmæssige problemer, når de havde ansvaret for udførelsen af en abort [8]. Hos Lindström et al gav hver anden ud af 216 jordemødre udtryk for, at de oplevede bekymringer vedrørende udførelsen af de sene provokerede aborter [9]. I et andet studie af Lindström et al udtrykte en gruppe på 15 jordemødre og sygeplejersker, at det var svært, at gestationsalderen ved udførelsen af en sen provokeret abort kunne ligge meget tæt på og i nogle tilfælde overskride den gestationsalder, hvor man forsøger at redde de fostre, der fødes for tidligt [10]. Sundhedspersonalet oplevede dog ikke kun bekymringer i forbindelse med de sene aborter. Således indikeres det i nogle studier, at arbejdet med sene provokerede aborter kunne være en positiv oplevelse for sundhedspersonalet. Hos Garel et al rapporterede 53% af de undersøgte jordemødre om positive følelser i forbindelse med arbejdet med provokerede aborter, idet de følte, at de hjalp den gravide kvinde/parret ved at yde omsorg i abortforløbet [8]. Dette er ligeledes fundet af Lindström et al, hvor gynækologerne gav udtryk for, at kvinder, der gennemgik en provokeret abort, var en meget taknemmelig patientgruppe [10]. Indikationen for abort er afgørende Et generelt fund på tværs af undersøgelserne var, at indikationen for abort var afgørende for personalets accept af en sen provokeret abort. Det tyder på, at misdannelser, der er meget alvorlige eller uforenelige med liv, er en for sundhedspersonalet acceptabel indikation for sen provokeret abort [11, 12]. Statham et al undersøger i 15 interview, hvordan TABEL 1 Abortlovgivningen i udvalgte europæiske lande. Sverige: Fri abort op til 18. uge. Aborter i andet trimester i graviditeten kræver tilladelse fra Socialstyrelsen. Frankrig: Fri abort op til 12. uge, hvis graviditeten vurderes at volde kvinden lidelse. Efter 12. uge kan der gives tilladelse til abort på grund af risiko for kvindens liv eller fysiske helbred samt risiko for føtale misdannelser. Før tilladelse til abort efter 12. uge skal to læger og en psykolog eller en socialrådgiver gennemgå anmodningen om abort. England: Abort kan foretages op til 24. uge på grund af sociale, socialmedicinske eller socioøkonomiske forhold. Der er ingen øvre tidsgrænse for aborter udført på grund af risiko for alvorligt handikap hos fostret eller ved risiko for alvorlig skade på kvindens liv. I alle tilfælde kræves der samtykke fra to læger, for at aborten kan udføres. Polen: Provokeret abort er kun tilladt op til 12. uge, hvis graviditeten er et resultat af voldtægt. I andet trimester kan der gives tilladelse til provokeret abort, hvis kvindens liv er i fare eller ved alvorlig misdannelse af fostret. Irland: Abort er kun tilladt på grund af risiko for kvindens liv (dette inkluderer også risiko for selvmord) [15]. læger og jordemødre traf beslutninger om tilladelse til sene provokerede aborter. De fandt, at der blandt læger var individuelle forskelle på, hvilke føtale misdannelser der medførte, at de ikke personligt ønskede at deltage i en sen provokeret abort. Desuden mente flere, at når det er muligt at diagnosticere en misdannelse som f.eks. Downs syndrom, bør det også være muligt på den baggrund at få tilladelse til sen provokeret abort. Kriterierne for tilladelse til sen provokeret abort bygger på konsensus mellem kolleger og diskussioner med andre specialister frem for på en specifik protokol. Lægerne ønsker derfor heller ikke en positivliste, da en sådan ikke muliggør hensynstagen til variation i diagnoser og individuelle skøn [13]. I Frankrig findes der heller ikke en protokol for, hvordan en beslutning om tilladelse til sen provokeret abort skal træffes. Ifølge Garel et al bliver moralske konflikter og følelsesmæssig stress derfor ofte rapporteret i forbindelse med beslutninger om tilladelse, særligt af jordemødrene [14]. Sen provokeret abort på social indikation er genstand for uenighed på tværs af lande og faggrupper, og i nogle lande er det slet ikke lovligt [12] (Tabel 1). Garel et al fandt i den forbindelse, at forståelse for de gravide kvinders sociale omstændigheder er afgørende for accept af abort på social indikation. Jordemødre, der har erfaring med udførelse af sene provokerede aborter på netop denne indikation, udviser således også en større accept heraf, end jordemødre uden erfaring gør [8]. Undertrykkelse af egne følelser og holdninger Man har i flere studier fundet, at især jordemødre ofte vælger at undertrykke den konflikt og ambiva-

3 4 Antallet af sene provokerede aborter stiger i Danmark og internationale undersøgelser viser, at sundhedspersonales holdninger til udførelsen heraf varierer. lens, de oplever i forbindelse med en sen provokeret abort. Af Cignaccos og Parstedt & Wikströms kvalitative undersøgelser fremgår det, at oplevelsen af ambivalens og modstridende følelser i forbindelse med arbejdet med sene provokerede aborter for nogle jordemødre medfører tvivl om deres professionelle identitet. Disse følelser undertrykkes, og i stedet fokuserer jordemødrene på at drage omsorg for og støtte den gravide kvinde i hendes valg [16, 17]. I undersøgelsen af Garel et al giver jordemødrene ligeledes udtryk for, at deres personlige holdninger til en sen provokeret abort ikke må påvirke deres behandling af den gravide kvinde, idet deres opgave er at støtte hende i hendes beslutning [8]. Religiøs tilknytning og holdning til sene provokerede aborter I Habiba et al s studie med obstetrikere fra otte forskellige europæiske lande fandt de, at når der rapporteredes om, at religion ikke var vigtig, mindskedes sandsynligheden for, at man støttede en mere restriktiv abortlovgivning [11]. I en engelsk undersøgelse af religions betydning for praktiserende lægers holdninger til provokerede aborter fandt man ligeledes, at religiøs tilknytning var associeret med en lavere accept af forskellige indikationer for abort, især i forhold til social indikation og teenagegraviditeter [18]. Hos Garel et al angav 25% af de undersøgte jordemødre moralske konflikter i forbindelse med arbejdet med provokerede aborter på baggrund af personlige, kulturelle eller religiøse holdninger. På trods af dette erklærede 84% af dem samtidig, at de ikke på grund af egne moralske, religiøse eller filosofiske overvejelser kunne finde på at modsætte sig at yde omsorg for en kvinde, der gennemgik en provokeret abort [8]. Bekymring om livstegn efter aborten Risikoen for, at fosteret udviser livstegn efter en sen provokeret abort, bekymrer hyppigst de sundhedsprofessionelle [8, 13, 14, 17, 19, 20]. Derfor sørger man i flere lande for, at fostret er dødt, inden aborten sættes i gang ved at sprøjte kalium ind i fostrets hjerte. Man fortier ikke, at der her er tale om et fosterdrab, fordi der er taget en beslutning om, at graviditeten skal ende med en abort. Ifølge Habiba et al er dette en normal procedure i Frankrig, Luxemburg og England [11]. I Frankrig tilbydes der fosterdrab, når fostret er ældre end uger. Dommergues et al har fundet, at ifølge de franske sundhedsprofessionelle udføres fosterdrab bl.a. for at undgå yderligere følelsesmæssig belastning af forældrene og personalet på fødegangen og for at undgå smerte hos fostret. Langt størstedelen af de sundhedsprofessionelle fandt fosterdrab moralsk acceptabelt. Et fåtal fandt det kun moralsk acceptabelt på udvalgte indikationer. Halvdelen af de adspurgte mente desuden, at proceduren var gavnlig for patienterne og forbedrede deres egen professionelle praksis. Desuden blev det påvist, at sundhedspersonale, der havde erfaring med udførelse af fosterdrab, generelt var mere positive over for udførelsen heraf end dem, der ikke havde erfaring hermed [19]. I England udføres fosterdrab ligeledes efter 22. svangerskabsuge. Graham et al har undersøgt, hvilken rolle fosterdrab i udførelsen af sene provokerede aborter spillede blandt engelske sundhedsprofessionelle. De anså fosterdrab for at være en legitim klinisk procedure, og praktiseringen heraf blev beskrevet som svær, men nødvendig. Især jordemødre rapporterede om, at det var en svær situation, idet de var vant til, at deres rolle var at sikre, at fostret er i live. Som hos Dommergues et al fandt man, at erfaring med udførelse af fosterdrab medførte, at proceduren oplevedes som mindre dramatisk [20]. Også i studiet af Statham et al fandt engelske læger fosterdrab vigtigt, da det kan være meget problematisk for personalet at håndtere, hvis fostret viser livstegn efter fødslen. Samtidig rapporteredes det dog, at diskussionen om levendefødte fostre og udførelse af fosterdrab blandt personalet generelt var præget af grå områder og usikkerhed [13]. Ifølge Habiba et al udførtes der aktiv dødshjælp på aborterede fostre, der udviste livstegn, i Holland og Frankrig [11]. Garel et al fandt, at praksis i Frankrig i en sådan situation var at give fostret en sprøjte, så det døde. Dette er dog i strid med fransk lovgivning [14]. Denne procedure støttes ikke i andre undersøgte lande. Oftest får et aborteret foster, der viser livstegn, udelukkende omsorg fra en sygeplejer-

4 5 ske eller lignende, til det dør. Det er ikke nærmere specificeret, hvad denne omsorg indebærer [11]. Forskelle mellem faggrupper I Hammarstedt et als undersøgelse af en række jordemødre og gynækologers holdninger til legal abort fandt de, at gynækologer generelt havde mere liberale holdninger til spørgsmålet end jordemødre. Således mente signifikant flere gynækologer end jordemødre, at legal abort skulle være mulig efter det tidspunkt, hvor kvinden mærker liv [21]. Lindström et al fandt ligeledes, at sygeplejersker og jordemødre havde sværere ved at håndtere sene provokerede aborter, end gynækologer havde. De forklarede dette med, at jordemødre og sygeplejersker tilbringer mere tid end gynækologen med den aborterende under et abortforløb og derfor i højere grad oplever hendes smerter og eventuelle sorg i forbindelse med aborten [10]. I modsætning til dette fandt Garel et al, at jordemødre var mere moderate i deres holdninger til provokerede aborter, end læger var. Jordemødre var således mere tilbøjelige end læger til at give udtryk for, at de ikke ønskede at dømme andres beslutninger og ikke selv vidste, hvad de ville vælge, hvis de stod i samme situation [14]. DISKUSSION Der findes i skrivende stund ingen danske undersøgelser af sundhedspersonales holdninger til sene provokerede aborter. Gennemgangen af den eksisterende viden lægger op til videre undersøgelse af flere interessante emner. Følgende tre problemstillinger kunne være yderst relevante at undersøge i en dansk kontekst: For det første ser der ud til blandt de sundhedsprofessionelle at være størst accept af sene provokerede aborter, der er udført på misdannelsesindikation. Sene provokerede aborter på social indikation er årsag til mere usikkerhed og ambivalens og er nogle steder slet ikke tilladt [11, 12]. I undersøgelser af FAKTABOKS Der udføres i Danmark hvert år ca provokerede aborter. I 2010 udgjorde de sene provokerede aborter, dvs. provokerede aborter udført efter 12. svangerskabsuge, 877. Til sammenligning blev der i 2001 givet tilladelse til 558 sene provokerede aborter. At få en sen provokeret abort kræver tilladelse fra abortsamrådene eller omstødelse fra Abortankenævnet. Ifølge sundhedsloven kan en kvinde få tilladelse til en provokeret abort efter 12. svangerskabsuge på grund af helbredsmæssig indikation, etisk indikation, social indikation eller misdannelsesindikation. dette område beskæftiger man sig enten med sene provokerede aborter generelt eller specifikt med misdannelsesindikationen. Der findes ingen studier, der udelukkende omhandler sundhedspersonalets oplevelser af sen provokeret abort på social indikation. Sådanne undersøgelser ville kunne bidrage til en forståelse af de bekymringer, sundhedspersonalet oplever i relation til denne indikation. For det andet fremgår det ovenfor, at injektion af kalium i fostrets hjerte i forbindelse med en sen provokeret abort er udbredt i en række europæiske lande. I Danmark benyttes denne metode kun ved fosterreduktion [22], og der har været modstand mod også at benytte den i forbindelse med sene provokerede aborter [23]. Da risikoen for, at aborterede fostre udviser livstegn efter fødslen, er den største bekymring blandt sundhedspersonalet, kan man undre sig over, at denne metode ikke er mere udbredt i Danmark. For det tredje lægges der i studiet af Statham et al op til, at fostre i dag tillægges en højere etisk status end tidligere. En række læger peger således på, at holdningerne til sene provokerede aborter blandt sundhedsprofessionelle generelt er blevet mere restriktive siden indførelsen af fri abort. Flere giver udtryk for, at kvinder i dag ikke nødvendigvis får tilladelse til abort på grund af forhold, der ellers ville have givet dem tilladelse før i tiden, f.eks. i forbindelse med Downs syndrom [13]. Man kan argumentere for, at en lignende tendens gør sig gældende herhjemme, da der er sket en ændring i håndteringen af aborterede fostre. I nogle år har man f.eks. på Herlev Hospital haft en ordning, hvor alle aborterede fostre, som kvinden/parret ikke selv har valgt at holde begravelse for, kremeres og nedsættes i en anonym fællesgrav [24]. Flere medlemmer af Det Etiske Råd taler for, at en lignende ordning skal gøres gældende for alle danske hospitaler, idet de er tilhængere af, at alt abortvæv, også fra tidlige aborter, skal nedgraves [25]. Det kan således tyde på, at der er sket en ændring i opfattelsen af fostrets etiske status, og en bekymring i denne forbindelse er, at dette kunne medføre en nedprioritering af kvinders ret til abort. Undersøgelser af ovenstående problemstillinger vil kunne bidrage med viden, der kan være med til at sikre de bedst mulige vilkår for både sundhedspersonale og de gravide kvinder, der gennemgår en sen provokeret abort. Set i lyset af, at vi oplever en stigning i antallet af sene provokerede aborter, og flere og flere sundhedsprofessionelle derfor vil komme til at varetage sådanne forløb, er dansk forskning på dette område en nødvendighed. SUMMARY Anne Vinggaard Christensen & Birgit H. Petersson:

5 6 Different attitudes among health-care professionals to late termination of pregnancy a systematic review Ugeskr Laeger 2012 Jan 23 [Epub ahead of print] International studies show that late termination of pregnancy causes more distress for the health-care professionals than early termination of pregnancy. The most commonly cited concern is the risk that the fetus will show signs of life after the abortion. Studies indicate that the cause of abortion, religious beliefs and profession influence the attitudes. The number of late terminations of pregnancy is increasing as the methods for prenatal diagnostics develop. As a result there is a need for research on Danish health-care professionals attitudes towards late termination of pregnancy. (24. august 2011). 24. Thorup ML. Man begraver da aborter. Information, 16. februar Det Etiske Råd. Udtalelse, 29. marts Udtalelse om behovet for fælles retningslinjer for sygehusenes og lægernes rutiner for håndtering af aborterede fostre og inddragelse af forældrene. København: Det Etiske Råd, KORRESPONDANCE: Anne Vinggaard Christensen, Enhed for Medicinsk Kvinde- og Kønsforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Øster Farimagsgade 5, 1014 København K. ANTAGET: 24. november 2011 FØRST PÅ NETTTET: 23. januar 2012 INTERESSEKONFLIKTER: ingen LITTERATUR 1. Herrmann JR. Retsbeskyttelsen af fostre og befrugtede æg. København: Juristog Økonomforbundets Forlag, Petersson B, Knudsen LB, Helveg-Larsen K. Abort i 25 år. København: L&R Fakta, Sundhedsstyrelsen. Retningslinjer for fosterdiagnostik prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik. København: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen. Årsberetning 2010 Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation. København: Sundhedsstyrelsen, Civilretsdirektoratet. Årsberetning 2001 Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse og sterilisation. København: Civilretsdirektoratet, Hammarstedt M, Lalos A, Wulff M. A population-based study of Swedish gynecologists experiences of working in abortion care. Acta Obstet Gynecol Scand 2006;85: Nicholson J, Slade P, Fletcher J. Termination of pregnancy services: experiences of gynaecological nurses. J Adv Nurs 2010;66: Garel M, Etienne E, Blondel B et al. French midwives practice of termination of pregnancy for fetal abnormality. Prenat Diagn 2007;27: Lindström M, Jacobsson L, Wulff M et al. Midwives experiences of encountering women seeking an abortion. J Psychosom Obstet Gynaecol 2007;28: Lindström M, Wulff M, Dahlgren L et al. Experiences of working with induced abortion: focus group discussions with gynaecologists and midwives/nurses. Scand J Caring Sci 2011;25: Habiba M, Da FM, Taylor DJ et al. Late termination of pregnancy: a comparison of obstetricians experience in eight European countries. BJOG 2009;116: Marek MJ. Nurses attitudes toward pregnancy termination in the labor and delivery setting. J Obstet Gynecol Neonatal Nurs 2004;33: Statham H, Solomou W, Green J. Late termination of pregnancy: law, policy and decision making in four English fetal medicine units. BJOG 2006;113: Garel M, Gosme-Seguret S, Kaminski M et al. Ethical decision-making in prenatal diagnosis and termination of pregnancy: a qualitative survey among physicians and midwives. Prenat Diagn 2002;22: Lovgivning i Europa. (22. aug 2011). 16. Cignacco E. Between professional duty and ethical confusion: midwives and selective termination of pregnancy. Nurs Ethics 2002;9: Parstedt L, Wikström C. Barnmorskans upplevelser av ett etiskt dilemma vid en sen abort. Borås: Högskolan i Borås, Abdel-Aziz E, Arch BN, Al-Taher H. The influence of religious beliefs on general practitioners attitudes towards termination of pregnancy. J Obstet Gynaecol 2004;24: Dommergues M, Cahen F, Garel M et al. Feticide during second- and third-trimester termination of pregnancy: opinions of health care professionals. Fetal Diagn Ther 2003;18: Graham RH, Mason K, Rankin J et al. The role of feticide in the context of late termination of pregnancy: a qualitative study of health professionals and parents views. Prenat Diagn 2009;29: Hammarstedt M, Jacobsson L, Wulff M et al. Views of midwives and gynecologists on legal abortion. Acta Obstet Gynecol Scand 2005;84: Det Etiske Råd. Fosterreduktion redegørelse. København: Det Etiske Råd, Agger C, Korsgaard K. Modstand mod at lade forældre vælge abortsprøjte.

Sundhedspersonales holdninger til sene provokerede aborter varierer

Sundhedspersonales holdninger til sene provokerede aborter varierer 1084 VIDENSKAB Ugeskr Læger 174/16 16. april 2012 deling inden for seks måneder. De viser, hvor svær diagnosen intern herniering kan være at stille, og at den kliniske mistanke alene bør føre til diagnostisk

Læs mere

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Birgit Petersson, lektor, speciallæge i psykiatri, medlem af ankenævnet for abort og sterilisation

Læs mere

Virksomheden i de regionale samråd og i Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Virksomheden i de regionale samråd og i Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Statistik 211 Revideret den 1. juli 21 Virksomheden i de regionale samråd og i Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Indhold 1. De regionale samråds virksomhed

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Årsrapport 2015. Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Årsrapport 2015. Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Årsrapport 25 Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation 2 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Organisering af området... 6 Sekretariatet... 6 Sagsgangen i abortsager... 7 Afholdelse

Læs mere

Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer

Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer Eva Hoseth Specialeansvarlig overlæge Ambulatorium for Graviditet og Ultralyd KLINIK KVINDE-BARN OG URINVEJSKIRURGI AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Retningslinjer for

Læs mere

Virksomheden i de regionale samråd og Ankenævnet vedrørende svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Virksomheden i de regionale samråd og Ankenævnet vedrørende svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Statistik 211 Virksomheden i de regionale samråd og Ankenævnet vedrørende svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Indhold 1. De regionale samråds virksomhed i 211 1.2. Svangerskabsafbrydelse

Læs mere

Det er jo et barn, et menneske, et familiemedlem. - Et kvalitativt studie af danske jordemødres tilgang til sene provokerede aborter

Det er jo et barn, et menneske, et familiemedlem. - Et kvalitativt studie af danske jordemødres tilgang til sene provokerede aborter Det er jo et barn, et menneske, et familiemedlem - Et kvalitativt studie af danske jordemødres tilgang til sene provokerede aborter Engelsk titel: It s a child, a human being, a family member - A qualitative

Læs mere

Indhold. Side 2 af 18 Det Etiske Råd

Indhold. Side 2 af 18 Det Etiske Råd Indhold Opsummering... 3 1. Baggrund... 4 2. Afvejning af hensyn... 7 Hensynet til kvinden/forældrene... 7 Fosteret/barnet viser livstegn... 7 Fosterets/barnets overlevelse... 8 Kaliumindsprøjtning som

Læs mere

Abortankenævnet svangerskabsafbrydelse fosterreduktion sterilisation

Abortankenævnet svangerskabsafbrydelse fosterreduktion sterilisation Abortankenævnet svangerskabsafbrydelse fosterreduktion sterilisation Juli 2 Statistik 24 Statistik over afgørelser om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation i de regionale samråd og i

Læs mere

Abortankenævnet abort fosterreduktion sterilisation

Abortankenævnet abort fosterreduktion sterilisation Abortankenævnet abort fosterreduktion sterilisation Marts 27 Statistik 2 Statistik over afgørelser om abort, fosterreduktion og sterilisation i de regionale samråd og i Abortankenævnet Indhold De regionale

Læs mere

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN TILLYKKE MED GRAVIDITETEN! Alle gravide får tilbud om to scanninger i løbet af graviditeten for at se, om fostret udvikler sig, som det skal. Det er naturligvis dig,

Læs mere

Årsrapport Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Årsrapport Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Årsrapport 26 Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation 2 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Organisering af området... 6 Sekretariatet... 6 Sagsgangen i abortsager... 7 Afholdelse

Læs mere

Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis.

Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis. Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis. Ulrik Schiøler Kesmodel Institut for Klinisk Medicin Københavns Universitet Gynækologisk Obstetrisk Afd. Herlev og Gentofte Hospital

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2010 blev der registreret 856 fødsler (8 tvillinger, 1 trilling, 866 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 60,5 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2009: 621,3).

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2009 blev der registreret 889 fødsler (10 tvillinger, 899 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 62,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2008: 57,8). Der er

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Prænatal information og rådgivning ved fund af kromosomsygdom og andre sygdomme hos fostret.

Prænatal information og rådgivning ved fund af kromosomsygdom og andre sygdomme hos fostret. Prænatal information og rådgivning ved fund af kromosomsygdom og andre sygdomme hos fostret. Guideline grupens medlemmer: Ann Tabor, Helle Zingenberg, Ida Vogel, Katja Dahl, Lone Nørgaard, Stina Lou, Olav

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Studie nr. Navn Hold Dato JM11F107 Helle Christensen JM11V 9. april 2014 JM11F115 Majken Hjerrild Bertelsen JM11V 9. april 2014

Studie nr. Navn Hold Dato JM11F107 Helle Christensen JM11V 9. april 2014 JM11F115 Majken Hjerrild Bertelsen JM11V 9. april 2014 Studie nr. Navn Hold Dato JM11F107 Helle Christensen JM11V 9. april 2014 JM11F115 Majken Hjerrild Bertelsen JM11V 9. april 2014 Jordemoderfaglig problemstilling: I Anbefalinger for svangeromsorgen står,

Læs mere

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital? Graviditet og fødsel 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende til omkring 21.000 fødsler om året. Uanset hvor du føder i regionen, ønsker vi at give dig de samme tilbud under din graviditet,

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Etik i perinatologien. Etik: Læren om det gode liv

Etik i perinatologien. Etik: Læren om det gode liv Etik i perinatologien Gorm Greisen Neonatalklinikken Rigshospitalet Etik: Læren om det gode liv Ikke gøre skade Gøre godt Retfærdighed Selvbestemmelse Nærhed (scope) 1 Barcelona declarationen 1998 Autonomi

Læs mere

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

VIDENSKAB. Ønsket sectio blandt førstegangsfødende. Læge Malene Merete Forstholm, overlæge Jens Langhoff-Roos & professor Øjvind Lidegaard

VIDENSKAB. Ønsket sectio blandt førstegangsfødende. Læge Malene Merete Forstholm, overlæge Jens Langhoff-Roos & professor Øjvind Lidegaard 2075 VIDENSKAB Ønsket sectio blandt førstegangsfødende Læge Malene Merete Forstholm, overlæge Jens Langhoff-Roos & professor Øjvind Lidegaard RESUME INTRODUKTION: Viden om baggrunden for, at et stigende

Læs mere

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE Kirsten Halskov Madsen 2011 PALLIATION i VIOLA Udvikling af palliativ indsats med fokus på uddannelse Hvad er?

Læs mere

Professionalisme hvad er det? Anne Lippert Overlæge Dansk Institut for Medicinsk Simulation

Professionalisme hvad er det? Anne Lippert Overlæge Dansk Institut for Medicinsk Simulation Professionalisme hvad er det? Anne Lippert Overlæge Dansk Institut for Medicinsk Simulation annlip01@heh.regionh.dk Roskilde, august 2009 Professionalisme hvad er det? Introduktion til begrebet professionalisme

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Helene Højer Damgaard 2011B SV Bachelorprojekt. Indledning... 5. Problemindkredsning... 6. Problemformulering... 11. Begrebsafklaring...

Helene Højer Damgaard 2011B SV Bachelorprojekt. Indledning... 5. Problemindkredsning... 6. Problemformulering... 11. Begrebsafklaring... Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Problemindkredsning... 6 Problemformulering... 11 Begrebsafklaring... 11 Sygeplejefaglige kompetencer:... 11 Omsorg/sygepleje:... 12 Udvikling:... 12 Kvalitetssikring:...

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R Sundheds- og Ældreministeriet Social- og Integrationsministeriet chc@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K P H O N E 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E C T 3 2 6 9 8 9 7 9 C E L L 3 2 6 9 8 9 7

Læs mere

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering?

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? En patienthistorie Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? Selv om maskinel dosisdispensering har været anvendt i 10 år, er der stadig begrænset viden om hvordan ordningen påvirker patientsikkerheden.

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Dilemma i kræftsygeplejen - fra kurativ til palliativ pleje og behandling Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Landskursus 2013 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling,

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om en eventuel ændring af abortgrænsen

Det Etiske Råds udtalelse om en eventuel ændring af abortgrænsen Det Etiske Råds udtalelse om en eventuel ændring af abortgrænsen I denne udtalelse tager Det Etiske Råd stilling til, om grænsen for fri adgang til provokeret abort bør udvides som følge af den ændrede

Læs mere

Aalborg modellen for tværfagligt, tværsektorielt samarbejde om gode patientforløb for gravide kvinder med en spiseforstyrrelse

Aalborg modellen for tværfagligt, tværsektorielt samarbejde om gode patientforløb for gravide kvinder med en spiseforstyrrelse Aalborg modellen for tværfagligt, tværsektorielt samarbejde om gode patientforløb for gravide kvinder med en spiseforstyrrelse Et udviklingsprojekt Inger Becker Sygeplejerske, psykoterapeut, supervisor

Læs mere

Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start:

Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start: Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start: Hospitalspræst, ph.d. Jens Rasmussen Det ufødte barns ukrænkelighed hævdes med stigende styrke på de forskellige etaper fra undfangelse til individ: 1) Før 7.

Læs mere

FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE

FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE Oplæg f o r t i l l i d s r e p r æ s e n t a r e r, D a n s k S y g e p l e j e r å d, k r e d s N o r d j y l l a n d 2 3. 1 1. 1 5 L i s b e t h U h r e n

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(3) Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati

Læs mere

Den sundhedsprofessionelles perspektiv på traumatiske forløb

Den sundhedsprofessionelles perspektiv på traumatiske forløb 26. august 2016 Session C: Fejl er noget vi taler om Den sundhedsprofessionelles perspektiv på traumatiske forløb KLINISK INSTITUT 1 Evidens og retningslinjer Det kliniske skøn 2 Fejl er noget vi taler

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Retsbeskyttelsen af fostre og befrugtede aeg

Retsbeskyttelsen af fostre og befrugtede aeg Janne Rothmar Herrmann Retsbeskyttelsen af fostre og befrugtede aeg Om handteringen af retlige hybrider Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2008 Kapitel 1. Afhandlingens emne 1. Emnet 1 1.1. Fra usynlig

Læs mere

Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet

Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet omfang, opfattelse og konsekvenser for behandling og rådgivning Århus Universitetshospital d. 12. dec. 2007 V/Anette Sonne Nielsen Indhold Introduktion Indvandrere

Læs mere

Spørgsmål til torsdag

Spørgsmål til torsdag Spørgsmål til torsdag U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009 U-kursus: Spørgsmål til torsdag 1 Ul-Screening/sen gennemskanning Nævn de 3 overordnede formål for misdannelsesscreening? Bekræfte normalitet

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Årsberetning 2011. Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation i Region Hovedstaden. Årsberetning 2011

Årsberetning 2011. Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation i Region Hovedstaden. Årsberetning 2011 fosterreduktion og sterilisation Årsberetning 2011 Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation i Region Hovedstaden Årsberetning 2011 Juni 2012 1. INDLEDNING... 3 2. NØGLETAL...

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit

Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Nini Møller, Hillerød Medlem af Sandbjerggruppen for guidelinen Sectio antea 1 Har vi præcise tal? NEJ Det afhænger naturligvis

Læs mere

6 Medicinrådets kategorisering af den kliniske merværdi (Forslag til ny formulering af afsnit 6)

6 Medicinrådets kategorisering af den kliniske merværdi (Forslag til ny formulering af afsnit 6) Høringsmateriale 2/2: Høring over forslag til ændring afsnit 6 vedrørende kategorisering af klinisk merværdi i Metodehåndbog for Medicinrådets arbejde med at udarbejde fælles regionale vurderinger af nye

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

PSYKOLOGISKE ASPEKTER, BRUGERHOLDNINGER OG -FORVENTNINGER I FORBINDELSE MED ULTRALYDSKANNING I GRAVIDITETEN

PSYKOLOGISKE ASPEKTER, BRUGERHOLDNINGER OG -FORVENTNINGER I FORBINDELSE MED ULTRALYDSKANNING I GRAVIDITETEN en medicinsk teknologivurdering sammenfatning Medicinsk Teknologivurdering 2006; 6(13) 2006 PSYKOLOGISKE ASPEKTER, BRUGEROLDNINGER OG -FORVENTNINGER I FORBINDELSE MED ULTRALYDSKANNING I GRAVIDITETEN Center

Læs mere

Luftforurening og støj fra gadetrafik ved boligen og risiko for. lav fødselsvægt, abort, dødfødsel og spædbarnsdød, udvikling af

Luftforurening og støj fra gadetrafik ved boligen og risiko for. lav fødselsvægt, abort, dødfødsel og spædbarnsdød, udvikling af d. 9.4.2015 Luftforurening og støj fra gadetrafik ved boligen og risiko for lav fødselsvægt, abort, dødfødsel og spædbarnsdød, udvikling af graviditetsdiabetes, graviditetsudløst forhøjet blodtryk og målinger

Læs mere

Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet

Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet 29/8 2000 Det Etiske Råd behandlede i 1996 spørgsmålet om præimplantationsdiagnostik

Læs mere

Gastrointestinalkanalen

Gastrointestinalkanalen Gastrointestinalkanalen Normal udvikling og malformationer U-kursus oktober 2006 Connie Jørgensen, Rigshospitalet Områder hvor stenoser/atresier hyppigst forekommer Gastrointestinalkanalen 10 uger Uge

Læs mere

Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod?

Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod? Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod? DSKS s Årsmøde 9. januar 2009, Hotel Nyborg Strand Cand.scient.pol.,

Læs mere

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk

Læs mere

Kursus i føtalmedicin, etik efterår 2005 / gorm greisen

Kursus i føtalmedicin, etik efterår 2005 / gorm greisen Case Etik: Læren om det god liv Normal graviditet UL i 29+4 viser stort rygmarvsbrok og udtalt vand i hovedet Fødslen sættes i gang nogle dage senere Barnet fødes vaginalt, ukompliceret Diagnosen bekræftes

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder

TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilsynet i henhold til grundlovens 71 2014-15 71 Alm.del endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: DEPBGB Sags nr.: 1406454 Dok. Nr.:

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

R E D E G Ø R E L S E

R E D E G Ø R E L S E FOSTERREDUKTION R E D E G Ø R E L S E DET ETISKE RÅD 2000 FOSTERREDUKTION REDEGØRELSE DET ETISKE RÅD 2000 FOSTERREDUKTION REDEGØRELSE ISBN: 87-90343-81-6 Udgivet af: Det Etiske Råd Grafisk tilrettelæggelse

Læs mere

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4 Titel: 2 Mennesker mellem teknologi, teknologi mellem mennesker. 2 Problemformulering 2 Lokalitet 2 Baggrund 2 Analytisk ramme 3 Forskningsspørgsmål 4 Metode og tidsplan 4 D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til

Læs mere

Teknik. Teknik. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Teknik. UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta?

Teknik. Teknik. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Teknik. UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? Teknik Fostervandsprøve og moderkageprøve UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? U-kursus i føtalmedicin 25 Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden Operatørens

Læs mere

Prænatalscreening i Norden før, nu og i fremtiden

Prænatalscreening i Norden før, nu og i fremtiden 554 RISIKO Prænatalscreening i Norden før, nu og i fremtiden Barbara Ann Barrett, Birgit Petersson & John Brodersen Fremover vil stadigt flere, mere præcise og tidligere prænatale screeningsundersøgelser

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Rådgivning ved abortus provocatus

Rådgivning ved abortus provocatus Rådgivning ved abortus provocatus Alment...2 Abort/fosterreduktion efter den normale abortsgrænse (12. graviditetsuge)...3 Samrådsabort hvis kvinden er under 18 år (sundhedsloven 99)...3 Arbejdsgang ved

Læs mere

Health literacy. Dagens program

Health literacy. Dagens program Health literacy Temadag for ledere i sundhedscentre, Marts 2017 Dagens program Hvorfor arbejde med HL? Hvordan kan vi undersøge niveauet af HL? Hvordan kan vi styrke health literacy hos den enkelte og

Læs mere

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende

Læs mere

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning.

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning. LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE AF KIRSTEN LOMBORG D. 14. NOVEMBER 1997 BLAD NR. 46 LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME Inspireret af sygeplejeteoretikerne Patricia

Læs mere

Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme.

Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Oplæg på Årsmøde 2015 fagligt Selskab for Nefrologiske sygeplejersker FS Nefro, København den 1. oktober 2015 1 v/ Randi Bligaard, Udviklingskoordinator

Læs mere

Doktorleg i børnehaven. Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk

Doktorleg i børnehaven. Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Doktorleg i børnehaven Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Hvorfor beskæftige sig med doktorleg: Småbørns sunde, naturlige seksuelle udvikling skal understøttes Daginstitutioner, PPR, sundhedsplejersker

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Gravide med særlige behov. Birgitte Bruun Nielsen Aarhus Universitetshospital Skejby

Gravide med særlige behov. Birgitte Bruun Nielsen Aarhus Universitetshospital Skejby Gravide med særlige behov Birgitte Bruun Nielsen Aarhus Universitetshospital Skejby Melanie 16 år, bor på ungdomspension, går ikke regelmæssigt i skole Vokset op m psykisk syg og alkoholiseret mor, kender

Læs mere