Samarbejde mellem den kommunale og den frivillige sektor på miljø området

Transkript

1 Samarbejde mellem den kommunale og den frivillige sektor på miljø området Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

2 XXX STUE Det frivillige foreningsliv skal have gode vilkår. Det bidrager til udviklingen af et aktivt medborgerskab, af lokale fællesskaber og af et trygt liv for den enkelte (.) et tæt samspil mellem folkeskole og det lokale foreningsliv er vigtigt. Dette samspil skal derfor understøttes til gavn for børnene og de lokale foreninger. YYY STUE Regeringen anerkender nødvendigheden af de frivilliges inddragelse og medvirken på det sociale område (...) Gennem frivilligt arbejde skabes stærke fællesskaber på tværs af generationer og social baggrund (...) Socialt arbejde baseret på frivillighed er en afgørende styrke ved det danske velfærdssamfund

3 BLÅ STUE Det frivillige foreningsliv skal have gode vilkår. Det bidrager til udviklingen af et aktivt medborgerskab, af lokale fællesskaber og af et trygt liv for den enkelte. (.) et tæt samspil mellem folkeskole og det lokale foreningsliv er vigtigt. Dette samspil skal derfor understøttes til gavn for børnene og de lokale foreninger. REGERINGSGRUNDLAGET 2015 RØD STUE Regeringen anerkender nødvendigheden af de frivilliges inddragelse og medvirken på det sociale område (...) Gennem frivilligt arbejde skabes stærke fællesskaber på tværs af generationer og social baggrund (...) Socialt arbejde baseret på frivillighed er en afgørende styrke ved det danske velfærdssamfund REGERINGSGRUNDLAGET 2011

4 Store kommunale forventninger til at foreninger og frivillige kan bidrage til at løse forskellige kommunale opgaver Frivillighed Civilsamfund Partnerskaber Kært barn har mange navne Medborgerskab Samskabelse

5 Tendenser i samarbejdet Mange kommuner har en formel frivillighedspolitik, et frivillighedscenter, en frivillighedskonsulent, hjemmeside for området, Frivillighedens dag mv. I stigende grad en overordnet kommunal strategi at styrke det frivillige arbejde i kommunen. Tendens til at politikken går på tværs af kommunale forvaltninger og inddrager nye områder. Øget vægt på partnerskab og inddragelse af frivillige i kommunale opgaver til forskel fra arbejdsdeling. Kobles ofte (i retorikken) med politikker for aktivt medborgerskab og lokalt demokrati.

6 Kommunerne er i gang med et eksperiment Vi skal i endnu højere grad, end det er tilfældet i dag, involvere og inddrage borgere, foreninger, frivillige, organisationer og private virksomheder i opgaveløsningen. Vi skal skabe de rette rammer og den nødvendige platform for, at dette kan lade sig gøre (Odense Kommune). Vi må lære af eksperimenterne : Hvad fungerer, hvad fungerer ikke? Hvad er godt, og hvad er skidt?

7 Et forskningsprojekt i fem kommuner

8 Hvor meget samarbejdes der? Kommunale fagchefers svar i spørgeskemaundersøgelse fra 2016

9 Har forvaltningsområdet særlige politikker for samarbejder med civile aktører, opdelt på fagområder?

10 Hvem samarbejdes der med?

11 I hvilken grad har samarbejdet med civile aktører efter din vurdering skabt overordnet værdi?

12 Kommunale institutioners samarbejde Spørgeskemaundersøgelse af kommunal institutioner 2016

13 Kommunale institutionstypers samarbejde med foreninger og frivillige (pct.)

14 Institutionen ser positivt på et større samarbejde med foreninger og frivillige (pct. af alle)

15 Foreningers samarbejde med kommunale institutioner Spørgeskemaundersøgelse 2016

16 Andel af foreninger i Odense Kommune og Faaborg- Midtfyn Kommune, som har et samarbejde med en eller flere kommunale institutioner, i 2004, 2010 og 2016 (pct.).

17 Hvor vigtigt er samarbejdet for foreningen? Andel af foreninger der har et samarbejde.

18 Foreningers vurdering af samarbejdet med kommunale myndigheder og institutioner (andel af foreninger, der har et samarbejde) (pct.)

19 Foreningers vurdering af samarbejdet med kommunale myndigheder og institutioner (andel af foreninger, der har et samarbejde) (pct.)

20 Det er naturligt, at foreningerne deltager aktivt i løsningen af kommunale opgaver. Andel af foreningerne, der er enig eller uenig (pct.)

21 50 Meget forskellige forventninger til samskabelsen Foreninger Politikere Det er naturligt at foreningerne deltager aktivt i løsningen af kommunale opgaver Det er ikke foreningens opgave at bidrage til løsningen af kommunale opgaver

22 Samarbejde på det grønne område

23 Hvad samarbejdes der om på det grønne område ( ) Afkobling af regnvand fra veje og grunde Affaldssortering og genbrug Anvendelse af grønne områder Bekæmpelse af bjørneklo Bekæmpelse af skadedyr, mink mv. på kommunale arealer Brugen/funktioner i arealforvaltning Cyklisme Dialogforum for vandløb Drift af grønne områder Etablering af hundeskov Etablering af en Geopark Friluftsprojekter (f.eks. Mountinbikeruter)

24 Hvad samarbejdes der om på det grønne område? Grønne Partnerskaber for etablering og drift af friluftsaktiviteter og naturområder Hjertestier og vandrestier Indretning og placering af legepladser Indvielse af ny skov Indvielse Naturcenter Klimaindsatsen Koklapperlaug Landskabsanalyse Lokalplaner Naturgenopretning Naturpleje

25 Hvad samarbejdes der om på det grønne område? Naturprojekter Naturvejlederarrangementer Nyindretning af rideskov Oprensning af gadekær Pleje af naturarealer, gravhøje mv. Pumpeopgaver Tilsyn og kontrol - vandløbsvedligeholdelse Udarbejdelse af Naturpolitik Udarbejdelse af spildevandsplan om pileanlæg Vandløbsrestaurering Vådområder Åturisme

26 1. Foreninger og frivillige der organiserer aktiviteter i naturen Idrætsforeninger: Løb, cykling, aktiviteter i båd mv. Spejdere og andre korps Foreninger for friluftsliv, natur mv.: Organiserer fx fugleture og lignende naturoplevelser. Patientforeninger og socialhjælpsforeninger: fx når Diabetsforeningen står for vandreture. Frivillige grupper der står for motions- og naturaktiviteter (motionsguider, stavgangsgrupper ol) SAMARBEJDET GÅR UD PÅ AT SKABE GODE VILKÅR FOR DENNE FRIVILLIGE ORGANISERING

27 2. Foreninger og frivilliges ansvar for udendørs rum og steder Foreninger som står for udendørs støttepunkter Fx Mountainbike-klub som står for udvikling, anlæggelse og pasning af mountainbikerute i skoven Foreninger og frivillige som passer naturområder, fx Grundejerforening som passer et grønt areal i boligkvarteret Høslætforeninger der passer større naturområder Boligforening som har ansvaret for naturlegeplads Fiskeforening som passer en del af et vandløb / å SAMARBEJDET GÅR UD PÅ AT DEFINERE GENSIDIGE FORPLIGTELSER (MED EVT. KOMMUNAL STØTTE)

28 3. Foreningers involvering i udarbejdelse af politiker og planer Lokalplaner Friluftslivspolitik Spildevandsplan Naturplan Ol. SAMARBEJDET GÅR UD PÅ AT SIKRE EN REEL OG ÅBEN DEMOKRATISK PROCES

29 Hvilke typer af civilsamfundsorganisationer kan bruges på det grønne område? Foreninger som kæmper for naturen: Naturfredning, friluftsliv, miljø, foreninger for naturliv, fugle mv. Foreninger som bruger naturen: Idræt, spejdere, fritidsfiskere Foreninger hvis medlemmer bor i naturen: Grundejerforeninger, borgerforeninger

30 Perspektiver, udfordringer og problemstillinger

31 Går det ud over fagligheden?

32 Civile aktørers faglige indsigt (kommunale fagchefers vurdering) Mange civile aktører (bl.a. foreninger, frivilligcentre og borgergrupper) har ikke den nødvendige faglige indsigt til at samarbejde med kommunen 5,9 31,9 0% 20% 40% 60% 80% 100% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke

33 Inddragelsen af foreninger og frivillige har bidraget til at løfte det faglige niveau (pct.)

34 Går det ud over kvaliteten i den kommunale service?

35 Den faglige kvalitet og borgernes forventninger (kommunale fagchefers vurdering) Utryghed hos borgere omkring hvorvidt samarbejder betyder, at man ikke får den støtte og omsorg fra professionelt personale, som man har behov for 3,1 15,3 Der mangler evidens for/viden om virkningerne af samarbejder med civilsamfund 9,1 30,9 0% 20% 40% 60% 80% 100% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke

36 Har kommunen og medarbejderne forudsætningerne for et samarbejde?

37 De kommunale medarbejdes tid og indsigt i det civile samfund (kommunale fagchefers vurdering)

38 Kan samarbejdet med frivillige leve op til de juridiske og styringsmæssige forventninger til kommunen?

39 Juridiske og styringsmæssige udfordringer (kommunale fagchefers vurdering)

40 Styrker samarbejdet med foreninger og frivillige demokratiet?

41 Hvem har ansvaret? Er det kommunen / staten, der har ansvaret for naturen med inddragelse af civilsamfundet? Eller Er det civilsamfundet som har ansvaret, under foreliggende lovgivning, med støtte fra offentlige myndigheder

42 Samkabelsesdagsordenen er politisk Samskabelsesdagsordenen har først og fremmest manifesteret sig som en politisk diskurs, som mange interessegrupper (Staten, KL og mange kommuner, landsdækkende foreninger, private konsulentfirmaer, m.fl.) kæmper om at definere indholdet af.

43 Samskabelse Forskellige aktører har forskellige tilgange, kompetencer og organiseringer. Velfærden rykker, når vi tør udforske, hvad vi sammen kan skabe ved at kombinere vores forskellige ressourcer (Frivilligrådet) Demokratisk selvstyre Fælles opgaver og velfærd varetages af civile, demokratiske sammenslutninger med eller uden støtte fra det offentlige (Paul Hirst 1994) Frivilligheden opfattes som en ressource (kvantitativt og kvalitativt) Den offentlige interesse går ud på at inddrage frivillige i løsningen af offentlige opgaver Idealet er samarbejde og konsensus Frivilligt arbejde er en måde at bidrage til selvstyret Den offentlige interesse går ud på at støtte en demokratisk organisering af interesser Idealet er selvstyre, mangfoldighed og kamp for værdier og interesser