Karakterområdet er præget af det store militære øvelsesområde på Hevring Hede. Her kysten ved Hevringholm Strand, hvor øvelsesterrænet begynder.

Transkript

1 Karakterområde 7 Hevring kystlandskab Karakterområdet er præget af det store militære øvelsesområde på Hevring Hede. Her kysten ved Hevringholm Strand, hvor øvelsesterrænet begynder. Beliggenhed og afgrænsning Hevring kystlandskab ligger langs med kysten ved Hevring Flak Mod nord afgrænses området af Estruplund herregårdslandskab, mod syd og sydvest af Ørsted landbrugslandskab og mod øst af Hevring Ådal landbrugslandskab. Landskabskarakteren De flade, sandede og magre jorder er karaktergivende. Det gælder ikke mindst for det strandvoldsdominerede militære øvelsesterræn Hevring Hede, der udgør den centrale del af området. Landskabskarakteren har sin oprindelse i nyere tid.

2 Karakterområde 7 Hevring kystlandskab. Hovedelementer i den historiske landskabskarakter: 1. Ældre landbrug Hevring Mølle Herregården Hevringholm 2. Det udparcellerede landskab 3. Skov Hevring Mark Bendeskær Skov Egehoved 4. Købstad 5. Landsby Store Sjørup Hevring 6. Kystanlæg Hevringholm Strand 7. Befæstningsanlæg 8. Råstofudvinding 9. Industrielt anlæg 10. Rekreativt anlæg Sommerhusområde ved Store Sjørup Sommerhusområde ved Rygård Strand 11. Energianlæg 12. Infrastruktur Naturgrundlag Karakterområde 7 Hevring kystlandskab omfatter det naturgeografiske område: Område 5 Søledet-Hevring Hede marint forland Landskabsdannelse (geomorfologi) Søledet-Hevring Hede marint forland, der ligger som et bælte langs Kattegatkysten mellem Udbyhøj og Hevringholm, er marint forland. Området er fremkommet i forbindelse med landhævningen efter sidste istid og var i jægerstenalderen dækket af havet.

3 Sommerhusområdet ved Store Sjørup og Hevring Mølle er ikke inddiget. Kysten er her påvirket af tidevandet og fremstår som flosset og med de karakteristiske loer, strandsøer og saltpander. Området omkring Hevring Mølle og det store militære øvelsesområde Hevring Hede er præget af sumpede vådområder, strandvolde og lave klitter. Enkelte kanaler bidrager til afvandingen af Hevring Hede men overordnet ligger området hen som uberørt (natur)område og har aldrig været opdyrket. Området mellem Hevring Hede og moræneskrænterne ved Hevringholm udgør den østlige del af den flade 3 4 km brede dalbund med hævet havbund. Terræn Terrænet er helt fladt bortset fra de lave klitter og strandvolde på Hevring Hede. Opkørt øvelsesterræn på Hevring Hede. Hjulsporene afslører, at jorden her består af sand. Vandelementer Hevring Å løber gennem området. Åen har udløb i Kattegat ved Hevring Mølle. Hevring Å afvander et meget stort areal helt op til Fuglsø Mose i øst og Gjesing mod syd samt Hevring Kær. Det betragtelige gadekær i Store Sjørup udgør områdets eneste sø. Arealanvendelse Bevoksningsstruktur Langs Hevring Møllevej mellem Store Sjørup og Hevring ligger et smalt bælte af nåletræs-beplantning (formodentlig fra efterkrigstiden). Området er desuden præget af levende hegn omkring de mange små jordlodder. Bendeskær Skov, ved Lystrup Strand, og Egehoved ved Hevringholm er gamle skove der figurerer på Videnskabernes Selskabs kort fra 1789.

4 Dyrkningsform En mindre del af området dyrkes og noget græsses. I den sydøstligste del har Hevringholm større markenheder. Bebyggelsesstruktur Herregården Hevringholm kan føre sin historie tilbage til tiden før 1355, hvor ridder Niels Iversen, Rosenkrantzslægtens stamfader, residerede på godset. Sydvest for den nuværende gård fandtes et stort voldsted med dobbelt borgbanke og voldgrave. Godset har været i flere af de store adelsslægters eje herunder slægterne Bille, Brok og Lykke. I 1794 blev godset genstand for en af de mange herregårdsslagtninger, der fandt sted omkring Godset blev reduceret til en tredjedel af dets daværende størrelse. Den nuværende hovedbygning stammer fra begyndelsen af 1800-tallet. Den lange bygning er i ét stokværk dels i grundmur dels i bindingsværk. I 1921 blev en betydelig del af Hevringholms jorder udstykket til husmandsbrug. Hevring Mølle er en ældre vandmølle ved Hevring Å. Ruin af møllehusets fundament findes endnu. I en periode var der også vindmølle på stedet, som supplement til vandmøllen i vandfattige perioder. Den opstemning, som har været en del af møllemiljøet, er forsvundet, men ses på ældre billede fra stedet (jf. Rougsø Lokalhistoriske forening 2000 s.19-20). Huset ved Hevringvej var i den ene ende møllerens privatbolig og i den anden ende et bageri. De tilbageværende ruiner af selve møllehuset. Stranden ved Vindingsminde var tidligere ud- og indskibningssted for kornvarer, trælast og købmandsvarer. Vindingsminde havde således status af handelsetablissement. I 1600-tallet blev der blandt andet udskibet brænde til København, og tømmer og brænde har udgjort den største del af det udskibede gods fra Rygård Strand/Hevringholm Strand. I de fleste af hoverikontrakterne på Løvenholm var angivet, at hoveripligten årligt omfattede 4 korte rejser til Rygårdstrand eller Voer Færgested. Ved Lystrup Strand ligger et ældre sommerhusområde fra årene efter Anden Verdenskrig. Sommerhusene ligger langs grusvejen Ved Stranden og er små og

5 kolonihaveagtige tætliggende træhuse. De ligger i 2 3 rækker med udsigt over vandet og med uindhegnede diminutive plæner. Byggeriet er anlagt med henblik på et tæt naboskab og en social omgang der står i kontrast til de mange privat -skilte man møder i sommerhusområderne længere mod øst. Aller mest charmerende er måske de tre små sommerhuse side om side med navnene Brisen, Læ og Ly. Landsbyen St. Sjørup er karakteriseret som en uregelmæssig vejforteby af Fritz Hastrup i dennes Danske landsbytyper. I Chr. V. s Matrikel fra 1688 er antallet af gårde opgjort til 17, dertil kommer ét hus med jord og 8 huse uden jord. Der har altså allerede dengang været en vis befolkning af landarbejdere. På de minorerede sognekort, der viser situationen omkring udskiftningen, ligger byens gårde i en krans omkring en forte med gadekær. Størstedelen af gårdene ligger dog syd for forten, således som det også er tilfældet i dag. På forten ses desuden flere små matrikler (landarbejderboliger). Gårdmønstret er meget velbevaret, og de væsentligste ændringer i landsbyen gennem de sidste 150 år synes at være udflytningen af Sjørupgård (der formodes at have ligget mere centralt) samt tilkomsten af huse nord for byen. Det synes som om landsbyen først har fået skole i slutningen af 1800-tallet. I hvert fald nævner de to første udgaver af Trap ikke noget om nogen skole i St. Sjørup. Der er forsamlingshus i landsbyen samt missionshus (nu privat bolig) og tidligere en købmandshandel og i nyere tid desuden et kommunekontor i byen. Landsbyen Hevring dukker op i annalerne i 1466 som Heffringhby. Den blev udskiftet i 1796 som en kombineret stjerne og blokudskiftning. I den nordlige del af ejerlavet omkring Hevring Mark synes der at være sket en vis udstykning i begyndelsen af det 20. århundrede. Hevring har i de store træk bevaret det udseende og ikke mindst den karakter byen havde ved udskiftningen, hvad angår den del, der er præget af gårdene. Byen består i dag som dengang af lidt (synes det) spredt placerede gårde. Fritz Hastrup kalder Hevring for en slynget vejby, hvad der vel kan forsvares, men den er ikke noget mønstereksempel på en sådan, da halvdelen af gårdene ligger trukket væk fra vejene og da de fleste faktisk lå omkring en sidegren til landsbyens noget atypisk formede forte. Midt i byen ligger et kvarter med små ældre huse og i den østlige del af byen findes en del husmandsbrug og huse, hvoraf flere formodentlig har været fiskerhusmænd. I Chr. V. s Matrikel fra 1688 er antallet af gårde i landsbyen opgjort til 14, mens antallet af huse med jord er 6 og antallet af huse uden jord er 4. Hevring har altså haft en ikke ubetydelig husmandsstand allerede i 1600-tallets slutning. Byen har haft egen skole (skolebygningen er bevaret), fik andelsmejeri i 1896 (oprettet som fællesmejeri allerede i 1881) samt forsamlingshus Andelstanken stod med andre ord stærkt i Hevring i slutningen af 1800-tallet.

6 Landsbyen Hevring. Kulturhistoriske helheder og enkeltelementer Sommerhusområdet ved Lystrup Strand er et fint eksempel på et ældre sommerhusområde. Tekniske anlæg Det militære øvelsesterræn på Hevring Hede må regnes for et teknisk anlæg, som dog ikke er synligt i området. Rumlige og visuelle forhold Karaktergivende landskabselementer og rumlige visuelle forhold Den strandvoldsdominerede Hevring Hede udgør et særlig karaktergivende landskabselement. Oplevelsesrige delområder og delelementer Det ældre sommerhusområde samt Bendeskær Skov er oplevelsesrige delområder.