Skive Kommune. Vådområdeprojekt i Nøreng Teknisk forundersøgelse

Transkript

1 Skive Kommune Vådområdeprojekt i Nøreng Teknisk forundersøgelse

2 SKIVE KOMMUNE NØRENG - TEKNISK FORUNDERSØGELSE FOR VÅDOMRÅDEPROJEKT Rekvirent Skive Kommune att. Per Nørmark Andersen Natur og Miljø Kirke Allé 1 Ramsing 7860 Skive pnan@skivekommune.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J Projekt : Projektleder : Lars Bo Christensen Projektmedarbej- : Michael Juul Lønborg dere : Klaus Schlünsen : Matthew Cochran : Jacob Peter Jacobsen Bjarne Moeslund Simon Leonhard Kvalitetssikring : Hans Mark Revisionsnr. : 2 Godkendt af : Henrik Vest Sørensen Udgivet : Marts 2013 Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J info@orbicon.dk CVR nr: Nordea: /134 FRI

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og baggrund Registreringer Lokalitetsbeskrivelse og udviklingshistorie Lokalitetsbeskrivelse Udviklingshistorie Detaildræning Vandløbsopmålinger og terrænmodel Vandløbsforhold og dige Vandløbene Digeanlægget Vedligeholdelse Oplande, afstrømninger og vandstande Oplande Karakteristiske afstrømninger og vandføringer Vandstande Vandbalance Jordbundsforhold Jordbundskortlægning Geotekniske undersøgelser Afvandingstilstand Næringsstofbelastning Kvælstof Fosfor Okker Biologiske forhold Vandløbsforhold og fisk Terrestriske forhold Ferske enge Moser/kær Tekniske anlæg Veje og broer Bygninger og andre bygningsværker Ledninger Projektgennemførelse Tilførsel af kvælstofholdigt vand /134

4 3.1.1 Vurdering af acceptabelt vandindtag fra Hinnerup Å Vandindtaget og udløbet fra området MIKE11 model MIKE 11 vandløbsmodel for Nøreng, scenarium Projekterede ændringer Fælles aktiviteter for alle 4 scenarier Adgangsforhold til projektområdet Rydninger Markhegn mv Nedlæggelse af pumpestation Nedbrydning af overkørsler Afværgeforanstaltninger Tilpasninger og afbrydelse af dræn og grøftetilløb Principielle forhold omkring sløjfningen af dræn og grøfter Sløjfning af dræn og grøfter, der afvander inden for projektområdet Sløjfning af dræn og grøfter, der afvander uden for projektområdet Scenarie Etablering af indløb fra Hinnerup Å Etablering af udløb til Hinnerup Å Scenarie Etablering af indløb fra Hinnerup Å Etablering af udløb til Hinnerup Å Etablering af tærskel Scenarie Etablering af indløb fra Hinnerup Å Etablering af udløb til Hinnerup Å Etablering af tærskel Scenarie Nyt forløb af Hinnerup Å Opgravning af dige for indbygning Jordbalance for scenarie Nedbrydning af broer Etablering af tærskel Håndtering af grøfter Myndighedsbehandling Konsekvensvurdering Fysiske forhold /134

5 4.1.1 Områdets morfometri Salinitet Scenarie Scenarie Scenarie Scenarie Søens morfometri i relation til saltholdighed Vandstande Fremtidige afvandingsforhold Metode Arealopgørelser Stofomsætning Kvælstof Kvælstoffjernelse ved infiltration af vand gennem tørvejord/vådområder Kvælstoffjernelse ved oversvømmelse af søvand Kvælstoffjernelse ved ændret arealanvendelse Kvælstoffjernelse ved ophold i søen Samlet kvælstoffjernelse - scenarie Fosfor Fosforreduktion ved infiltration/overrisling af vand fra det direkte opland Fosforreduktion ved oversvømmelser af enge Fosforreduktion ved ophold i sø Fosforreduktion ved slæt/ græsning efter optag i planter Fosforreduktion ved ekstensivering af landbrugsarealerne Vurdering af risiko for fosforlækage ved etablering sø og oversvømmelser Samlet potentiel fosforfjernelse og -frigivelse Okker Miljømæssige forhold Fisk og passageforhold Søen - scenarie Planter Bunddyr Søen - scenarie Planter Bunddyr /134

6 4.4.4 Søen - scenarie Bunddyr Søen - scenarie Planter Bunddyr Terrestriske forhold Effekt af gennemførsel af scenarie 1 og 2 på potentiel værdifuld natur Effekt af gennemførsel af scenarie 3 på potentiel værdifuld natur Effekt af gennemførsel af scenarie 4 på potentiel værdifuld natur Generelt for scenarie Bilag IV-arter Øvrige generelle betragtninger Tekniske anlæg Anlægsøkonomi og tidsplan Anlægsomkostninger Scenarie Scenarie Scenarie Scenarie Øvrige omkostninger Driftsforhold Tids- og arbejdsplan Referencer /134

7 TEGNINGSFORTEGNELSE Tegning nr. Indhold Målforhold 001 Oversigtskort, eksisterende forhold med ledningsoplysninger 1: Oversigtskort, eksisterende afvandingsforhold 1: Oversigtkort, projekterede ændringer, scenarie Oversigtskort, fremtidige afvandingsforhold, scenarie Oversigtskort, fremtidige afvandingsforhold, scenarie Oversigtskort, fremtidige afvandingsforhold, scenarie 3 1: : : : Oversigtkort, projekterede ændringer, scenarie 4 1: Oversigtskort, fremtidige afvandingsforhold, scenarie 4 1: /134

8 BILAGSFORTEGNELSE Bilag nr. Indhold Målforhold 1 Længdeprofil for Hinnerup Å på strækningen mellem st og udløbet i Limfjorden, opmålte forhold Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 2 Længdeprofil for Nissum Åsted Kanal (afvandingskanalen og afledningskanalen) på hele strækningen inden for Aasted - Nissum Pumpelag (st. 0 til udløbet i Limfjorden) vedtægtsmæssige forhold. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10- års maksimum). 3 Analyserapporter (Eurofins) for vandanalyser. Prøve nummer 11 er udtaget i Nissum Åsted Kanal og prøve nummer 12 er udtaget i Hinnerup Å. 4 Geoteknisk rapport. Parameterundersøgelse. Franck Geoteknik. 5 Opgørelse af kvælstoftransport til undersøgelsesområdet, scenarie 1. 6 Opgørelse af kvælstoftransport til undersøgelsesområdet, scenarie 2. 7 Opgørelse af kvælstoftransport til undersøgelsesområdet, scenarie 3. 8 Beregnet kvælstoffjernelse i vådområdet ved gennemførelse af scenarie 1. 9 Beregnet kvælstoffjernelse i vådområdet ved gennemførelse af scenarie Beregnet kvælstoffjernelse i vådområdet ved gennemførelse af scenarie Beregnet fosfortransport til området samt beregnet fosforbalance ved gennemførsel af scenarie Beregnet fosfortransport til området samt beregnet fosforbalance ved gennemførsel af scenarie 2. 1:50 / 1: :50 / 1: /134

9 Bilag nr. Indhold Målforhold 13 Beregnet fosfortransport til området samt beregnet fosforbalance ved gennemførsel af scenarie Opgørelse af kvælstoftransport til undersøgelsesområdet, scenarie Beregnet kvælstoffjernelse i vådområdet ved gennemførelse af scenarie Beregnet fosfortransport til området samt beregnet fosforbalance ved gennemførsel af scenarie Længdeprofil for Hinnerup Å på strækningen mellem st og indtaget i Nøreng, opmålte forhold 2008 (med ny Åsted Bro). Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum) for både de eksisterende (stiplede linjer) og de fremtidige forhold (fuld optrukne linjer). I beregningerne er der taget udgangspunkt i normale vandstande i Limfjorden ved udløbet af Hinnerup Å. 18 Længdeprofil for Hinnerup Å på strækningen mellem st og indtaget i Nøreng, opmålte forhold 2008 (med ny Åsted Bro). Desuden er vist beregnede vandspejl for 2 karakteristiske afstrømninger (vintermiddel og medianmaksimum) for både de eksisterende (stiplede linjer) og de fremtidige forhold (fuldt optrukne linjer) ved henholdsvis normal og maksimal vandstand i Limfjorden ved udløbet af Hinnerup Å. 19 Analyseresultaterne for BD-ekstraktion af totalfosfor og total-jern. Analyserne er gennemført af OK Laboratorium for Jordbrug i Viborg :50 / 1: :50 / 1: /134

10 1 INDLEDNING OG BAGGRUND I forbindelse med Grøn Vækst arbejder Skive Kommune med planer om at vådlægge en del af arealerne i Nøreng med det formål at reducere udvaskningen af kvælstof til den ydre del af Limfjorden. Projektområdet er således prioriteret af VOS en for Limfjorden. Oplandet til fjorden er indeholdt i forslag til vandplanen for hovedopland 1.2 Limfjorden (Miljøministeriet 2011). Ifølge vandplanen skal der i indsatsperioden frem til og med 2015 etableres i alt ha vådområde med en samlet kvælstoffjernelse på 415 tons/år. Det bemærkes, at de vedtagne vandplaner på baggrund af en afgørelse i Natur- og Miljøklagenævnet d. 3. december 2012 skal sendes i fornyet høring, hvilket betyder, at vedtagelsen af vandplanerne er kendt ugyldig. De gældende målsætninger for vandområderne i Nøreng er således p.t. dem, der var gældende i regionplanen for det daværende Viborg Amt. For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder har den tidligere regering lanceret Grøn Vækst pakken, der blandt andet indeholder i alt 23 vandplaner. Nogle af målene med disse vandplaner er at reducere udvaskningen af kvælstof med tons gennem forskellige tiltag samt at forbedre kvaliteten i op til km vandløb ved at forbedre de fysiske forhold i vandløbene. Af den samlede kvælstofreduktion skal tons komme via etablering af op til ha vådområder, hvoraf vådområder i oplandet til Limfjorden som nævnt påregnes at bidrage med i alt 415 tons. Kravet til de nye potentielle vådområder er, at der skal være en kvælstofreducerende effekt på minimum 113 kg N pr. ha. Figur 1.1.1: Udsigt over det flade område i Nøreng. Foto er taget i sydlig retning lige syd for pumpestationen ved Gammel Åstedvej. Det fremgår af Limfjordsrådets udbudsmateriale (Limfjordsrådets Sekretariat 2011), at der forventes etableret et projektområde inden for et undersøgelsesområde på i stør- 9/134

11 relsesordenen 152 ha. Undersøgelsesområdet er beliggende på Nordsalling lige syd for Fur. Nøreng afvandes via vandløbet Nissum Åsted Kanal (B 3 -målsat, karpefiskevand), som pumpes til Selde Vig, der er farvandet mellem Salling og Fur. Pumpestationen er placeret lige syd for vandløbets passage af Gammel Åstedvej. På østsiden af det pumpede område løber Hinnerup Å, som på strækningen forbi Nøreng fungerer som landkanal. Hinnerup Å er på hele strækningen i og langs undersøgelsesområdet B 3 -målsat (karpefiskevand). Nissum Åsted Kanal udgør en væsentlig del af afvandingssystemet i Åsted-Nissum Pumpelag (figur 1.1.2). Figur 1.1.2: Beliggenheden af Nøreng på Nordsalling lige syd for Fur. Rød stiplet streg er undersøgelsesområdet, mens blå streger er målsatte vandløb Det afvandede område (figur 1.1.3) er ret intensivt drevne landbrugsarealer med en stor andel i omdrift. Kun mindre dele af område (anslået til % af arealet) er kortlagt som 3 områder. Ved ophør med eller ændring af pumpningen vil der ifølge udbudsmaterialet skabes et vådområde på ca. 152 ha, som potentielt modtager vand fra det 82 km² store intensivt dyrkede område, der udgør oplandet til Hinnerup Å. Undersøgelsesområdet grænser op til habitatområde nr. 221 Risum Enge og Selde Vig (figur 1.1.3). 10/134

12 Figur 1.1.3: Undersøgelsesområdet ved Nøreng (rød stiplet streg). Desuden er vist arealer omfattet af 3, hvor lysegrøn er eng og blå områder er søer. Lyseblå stiplet streg er vandløb. Herudover er vist den vestlige afgrænsning (gul streg) af habitatområde nr Det er planlagt, at vådlægningen af området skal ske ved ændret pumpelagspraksis / ophør af pumpning, ophør af dræning og grøftning, eventuel restaurering af vandløbet og/eller inddragelse af vand fra Hinnerup. Mulighederne for etablering af en sø i dele af undersøgelsesområdet skal ligeledes belyses. Som det fremgår af udbudsmaterialet, er oplandet til Hinnerup Å ca. 82 km² ved udløbet i Selde Vig. Oplandet til Nissum Åsted Kanal er imidlertid kun ca. 310 ha (inkl. det ca. 152 ha store undersøgelsesområde, opmålt ud fra data i Orbicons oplandsdatabase), hvorfor det umiddelbart vurderes, at det vil være nødvendigt som minimum at tillede en del af vandet fra Hinnerup Å, såfremt målet om tilstrækkelig kvælstoffjernelse skal kunne opnås. Ud fra en orienterende undersøgelse er der ikke noget, der tyder på, at der inden for undersøgelsesområdet findes bygninger, ledninger eller andre tekniske anlæg, som kræver særlige afværgeforanstaltninger ved gennemførelse af projektet. Ca. midt i området findes der imidlertid på højre side af Nissum Åsted Kanal et gammelt voldsted benævnt Sallingholm (tegning 001), som kan kræve særlige forholdsregler. Ifølge en informationstavle på stedet lå Sallingholm ind til omkring år 1400 på et næs i Hinnerup Ås bugtede løb. Stedet blev sandsynligvis nedrevet på dette tidspunkt i forbindelse med dronning Margrethe d. 1. s forbud mod privat borgbyggeri. 11/134

13 Voldstedet består af mindst 2 borgbanker omgivet af og skilt fra hinanden af grave, der har fået sit vand direkte fra åen. Borgen er mod øst skilt fra næsset ved en gravet grav, og mod vest er vandet stemmet op af en lav dæmning. En årringsdatering tidsfæster voldstedet til omkring Erik Klippings urolige regeringstid. Stedet ses i dag som et par lave banker nær det gamle åløb et stykke ude i engen (figur og 1.1.5). Figur 1.1.4: Foto taget i sydlig retning fra toppen af en af bankerne ved Sallingholm. Nissum Åsted Kanal (Hinnerup Ås tidligere løb) ses til højre i billedet. Inde på fast grund øst for diget findes et væsentligt mere markant voldsted benævnt Skansehøj (altså beliggende uden for undersøgelsesområdet). Det vides ikke med sikkerhed, hvilken funktion de 2 voldsteder hver især har haft. Det er således et historisk spændende sted med mange muligheder for at foretage undersøgelser og for eksempel at få afklaret, hvilken sammenhæng, der er mellem de 2 anlæg. Ifølge Orbicons tilbud (Orbicon 2012) er der på baggrund af udbudsmaterialet oprindeligt foreslået 2 meget forskellige scenarier for etablering af vådområdet i Nøreng. Det første tog udgangspunkt en ændret pumpepraksis, således at området fortsat skulle pumpes, men kun til et niveau, der i middelsituationen ville resultere i et terrænnært vandspejl, mens der i det andet scenarie foreslås ophør af pumpning, hvorved området vil ændres til en sø med omliggende sump, våde, fugtige og tørre enge. Udløbet fra området skulle efter ønske fra kommunen og Limfjordsrådet forsynes med et stemmeværk med højvandslukke til beskyttelse mod indtrængning af salt vand i området. 12/134

14 Figur 1.1.5: Højdeforhold ved og omkring Sallingholm. De 2 banker ses i området afgrænset af den røde oval. Mørkeblå: < -0,5 m DVR90. Lyseblå: Mellem kote -0,5 og kote 0,0 m DVR90. Grøn: Mellem kote 0,0 og 0,5 m DVR90. Gul / orange: Mellem kote 0,5 og 1,0 m DVR90. Mørk orange: > kote 1,0 m DVR90. Den 5. marts 2012 blev der afholdt fælles besigtigelse af projektområdet med deltagelse fra Skive Kommune, Limfjordsrådets Sekretariat samt Orbicon. Under besigtigelsen blev de forskellige muligheder for etablering af et vådområde diskuteret, og der var som udgangspunkt enighed om, at førstnævnte scenarie ikke er så relevant, idet det bygger på fortsat pumpning. Det blev derfor senere besluttet, at scenariet udgår, og at forundersøgelsen i stedet skal belyse i alt 3 scenarier, som alle er en variant af det ovennævnte andet scenarie. Det er ligeledes senere besluttet, at den del af undersøgelsesområdet, som ligger syd for og uden for pumpelaget, ikke inddrages i det fremtidige vådområde, med mindre vandindtaget fra Hinnerup Å vil kræve dette. Dette delområde er ca. 7 ha stort, hvorfor der i forundersøgelsen arbejdes med et undersøgelsesområde på ca. 145 ha. Fælles for alle scenarier i forundersøgelsen er følgende: Pumpning fra Åsted-Nissum Pumpelag ophører, og pumpelaget nedlægges. Det eksisterende afløb fra pumpelaget under Gammel Åstedvej nedlægges, og der etableres i stedet et udløbsbygværk, som indbygges i diget mod Hinnerup Å i lagets nordøstligste hjørne ved Torp Bro. Som tidligere nævnt er oplandet til pumpelaget meget lille (ca. 310 ha), hvorfor det med stor sandsynlighed vil være nødvendigt at supplere med vandindtag fra Hinnerup Å til sikring af en tilstrækkelig kvælstofomsætning i området. Vandindtaget kan for eksempel ske via rørforbindelser gennem diget til Hinnerup Å. Vandindtaget optimeres i forundersøgelsen i forhold til omfang af fiskeinteresser i Hinnerup Å, der er målsat som B 3 -vandløb (karpefiskevand). Længere opstrøms i systemet (opstrøms Brokholm Sø) findes B 1 -målsatte tilløb (gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk). 13/134

15 De 3 scenarier, som indgår i forundersøgelsen, er følgende: Scenarie 1 I det første scenarie tages udgangspunkt i, at saltvandspåvirkning til området skal undgås. Derfor forsynes udløbet fra området med tre rør med højvandslukker/kontraklapper, som beskytter mod saltvandindtrængning. Rørene indrettes således, at der etableres et middelvandspejl i området i ca. kote 0,2 m DVR90. Løsningen vil betyde samme saltvandpåvirkning af de nedstrøms dele af Hinnerup Å, som det er tilfældet under de eksisterende forhold. Da der etableres tre rør med højvandslukker i udløbet fra det fremtidige vådområde vil der ikke være saltvandspåvirkning i selve projektområdet. Scenarie 2 I dette scenarie etableres ligeledes et udløbsbygværk men i dette tilfælde uden rør og uden højvandsbeskyttelse. I udløbsbygværket etableres således tærskel, som vil sikre en middelvandstand i projektområdet i ca. kote 0,2 m DVR90. Dette betyder, at vandstanden i området vil variere afhængigt af afstrømningen fra oplandet og afhængigt af den varierende vandstand i Limfjorden ud for udløbet. Det betyder ligeledes, at området i et vist omfang (især i den nedstrøms ende) vil blive påvirket af indtrængning af saltvand fra Limfjorden. Scenarie 3 Dette scenarie ligner scenarie 2 meget, idet der dog i dette tilfælde etableres en udløbstærskel, som vil sikre en middelvandstand i ca. kote 0,5 m DVR90, eller netop så højt, at bankerne ved voldstedet Skansehøj ikke overskylles ved middelvandstanden. Scenarie 2 og 3 Disse scenarier indebærer begge, at der ikke etableres højvandsbeskyttelse, hvorfor saltvand frit vil kunne trænge ind og ud af det fremtidige vådområde afhængigt af vandstandene i Limfjorden og i Hinnerup Å og tilstrømningen fra det lille lokale opland mod vest (ca. 310 ha). Derfor er det besluttet at gennemføre undersøgelser af mulighederne for (på et optimalt sted) at etablere en fugleø eller eventuelt en tærskel, der vil medvirke til, at der etableres en relativ fersk del af vådområdet mod syd (opstrøms), mens den nordlige del vil være brak eller salt. De supplerende undersøgelser omfatter blandt andet geotekniske undersøgelser til belysning af, hvorvidt jordbunden er så fast, at den vil kunne bære en fugleø/tærskel uden, at der sker betydende sætninger. De gennemførte geotekniske undersøgelser er beskrevet i afsnit 2.5.1, og hovedkonklusionen er, at jorden er så blød, at den ikke vil kunne bære en fugleø. Det vurderes derimod muligt at etablere en smal tærskel, hvor overkanten i de 2 senarier etableres i en højde svarende til cm under middelvandspejlet for det pågældende scenarie. Opbygningen af tærsklen fremgår af afsnit og 3.7.3, mens konsekvenserne heraf for områdets salinitet er beskrevet i afsnit /134

16 Scenarie 4 I forbindelse med udarbejdelsen af scenarie 1-3 samt aflevering af den tekniske forundersøgelse i udkast blev det besluttet at supplere forundersøgelsen med yderligere et scenarie, der skal belyse mulighederne for og konsekvenserne af at lede hele Hinnerup Å s vandføring gennem Nøreng og således fuldtud genskabe den naturlige hydrologi i området. Dette vil ligesom for scenarie 1-3 betyde, at størstedelen af undersøgelsesområdet vil blive søområde, idet afvanding i området har medført så betydelige jordbundssætninger, at terrænoverfladen i de centrale dele omkring den nuværende afvandingskanal ligger i intervallet kote -1,0 til -0,5 m DVR90 (afsnit 2.1.2). Projekteringen af Hinnerup Å gennemføres således, at der som minimum ikke sker forringelser af afvandingstilstanden opstrøms projektområdet ved Åsted. Scenariet vil indebære, at vådområdet tilføres tilstrækkeligt kvælstof uden etablering af diverse ind- og udløbsbygværker. Hinnerup Å ledes ind i projektområdet så langt opstrøms som praktisk muligt, og der etableres nyt vandløb så langt nedstrøms, at det permanente søområde nås. Der etableres ligeledes nyt vandløb fra det permanente søområde og frem til udløbet gennem det eksisterende dige, hvilket etableres kort opstrøms Torp Bro, der således fortsat kan benyttes. Indtaget i og udløbet fra projektområdet etableres helt uden bygværker af nogen art, men den lave stentærskel, som er foreslået i scenarie 2 og 3, etableres ligeledes i scenarie 4, idet det tilstræbes at opdele området i en relativ fersk del mod syd (opstrøms), og en brak eller salt nordlig del. Scenariet indebærer, at det eksisterende dige nedbrydes, og jorden herfra fyldes i den eksisterende Hinnerup Å. Der findes i dag 5 broer (ud over broen og gangbroen ved Åsted samt Torp Bro) over Hinnerup Å på strækningen. Disse forudsættes som udgangspunkt nedtaget. En eller flere af broerne kan dog bibeholdes som adgangsveje fra øst, men dette kræver, at kortere digestrækninger omkring broerne bevares. Eventuelle dræn og grøfter, som i dag har afløb fra øst til Hinnerup Å, ledes i fremtiden til overrisling af engene langs den østlige del af projektområdet. 15/134

17 2 REGISTRERINGER 2.1 Lokalitetsbeskrivelse og udviklingshistorie Lokalitetsbeskrivelse Projektområdet ved Nøreng er beliggende på den nordlige del af Salling lige syd for Fur (figur 2.1.1). Områdets nærmere beliggehed og afgrænsning fremgår af figur Figur 2.1.1: Beliggenheden (rød cirkel) af projektområdet ved Nøreng på den nordlige del af Salling Udviklingshistorie Nissum Åsted Kanal udgjorde oprindeligt Hinnerup Ås løb gennem engene. På det gamle højkantskort fra sidste halvdel af 1800-tallet (figur 2.1.2) fremstår vandløbet som delvist reguleret på strækningen gennem engene, og samme billede tegner sig på målebordsbladet fra første halvdel af 1900 tallet. Af begge kort fremgår det, at Hinnerup Å løb gennem engene og afvandede til Selde Vig ved gravitation, og engene omkring vandløbene fremstår med signatur visende ekstensiv arealudnyttelse. Desuden fremgår det, at der i begrænset omfang er gravet tørv i området. Engene lå på daværende tidspunkter således over havets vandspejl, men afvandingen, som senere intensiveredes ved pumpning, har medført så store sætninger, at ret væsentlige dele af arealet inden for undersøgelsesområdet nu ligger under kote 0. Ifølge højdemodellen for området ligger terrænet i de centrale dele omkring vandløbet typisk i kote -1,0 til -0,5 m DVR90. 16/134

18 Figur 2.1.2: Udsnit af målebordsbladet fra sidste halvdel af 1800-tallet. Rød streg er undersøgelsesområdets afgrænsning, mens blå streger viser det nuværende forløb af Hinnerup Å og Nissum Åsted Kanal. Aasted-Nissum Pumpelag er oprettet ved kendelse af 13. april I sidste del af 1950 erne blev der gennemført en retablering af de under pumpelaget hørende anlæg, ligesom der i 1959 blev udarbejdet og stadfæstet et nyt sæt vedtægter, som, bortset fra mindre betydende ændringer, fortsat er gældende (Afvandingskommissionen 1959). 17/134

19 Udpumpningen blev frem til 1980 gennemført via et vindmotoranlæg, som på dette tidspunkt blev erstattet af et elektrisk pumpeanlæg, og i denne forbindelse blev der vedtaget et tillæg til pumpelagets vedtægter, som beskriver det nye pumpeanlæg (Viborg Amtsråd 1980) Detaildræning I forbindelse med forundersøgelsen er der indhentet oplysninger i Orbicons drænarkiv. Alle kendte dræn fremgår af tegning 001 og 007. Det fremgår af tegningen, at der er gennemført detaildræning med rør i ret betydeligt omfang på arealerne vest for pumpekanalen (Nissum-Aasted Kanal), mens der på arealerne øst for kanalen kun er etableret få detaildræn. Drænene afvander enten direkte eller via åbne grøfter til Nissum-Aasted Kanal. 2.2 Vandløbsopmålinger og terrænmodel Den seneste opmåling af Hinnerup Å på strækningen gennem undersøgelsesområdet er gennemført af Orbicon for Skive Kommune i december Opmålingen er så ny og så detaljeret, at den vurderes fuldt anvendelig som grundlag for pålidelige vandspejlsberegninger. Siden opmålingen i 2008 er der dog i 2011 opført en ny bro ved Åsted i Hinnerup Å s st. 9170, som erstatter en tidligere bro på samme sted. Skive Kommune har i den forbindelse leveret tegninger af den nye bro (figur 2.2.1). Figur 2.2.1: Tegning af ny bro ved Åsted i Hinnerup Å s st (tegning leveret af Skive Kommune december 2012). 18/134

20 Den nye bro er smallere end den tidligere bro, men til gengæld er bundkoten lavere ligesom underkant bro ligger højere end den tidligere bro, hvilket fremgår af figur Figur 2.2.2: VASP plot af ny (rød) og tidligere bro (grøn) ved Åsted i Hinnerup Å s st. 9170). Med henblik på at belyse, hvorvidt den nye bros dimensioner, har indflydelse på vandløbets vandstand er der med Orbicons vandspejlsberegningsprogram VASP gennemført vandspejlsberegninger for Hinnerup Å på strækningen fra Østergårds Bro (ca. 1,5 km opstrøms Åsted Bro) til udløbet i Limfjorden. Vandspejlsberegningerne er gennemført for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10 årsmaksimum), og beregningerne viser, at vandløbets vandstand stort set er uændret, idet forskellen for alle karakteristiske afstrømninger er mindre end ca. 1 cm. Den nye bro har således ingen indflydelse på vandstanden i Hinnerup Å set i forhold til den tidligere bro. Skive Kommune har desuden leveret uddrag af digital højdemodel dækkende projektområdet. Leverancen er foretaget på baggrund af laserscanning gennemført af Blom- Info A/S. Data er leveret som 1,6 m grid med 25 cm ækvidistance (DVR90). Eventuelle koter angivet i DNN er i rapporten omregnet til DVR90. For området gælder følgende sammenhæng: Koter i DVR90 = koter i DNN minus 6 cm. I forbindelse med forundersøgelsen er der gennemført en kontrol af højdemodellen. Leverandørerne af højdemodellerne (fra flyscanning) oplyser, at usikkerheden på det enkelte punkt er 6-10 cm, når det drejer sig om faste overflader. For at kontrollere dette er der i forbindelse med opmålingsarbejdet i området gennemført opmåling af i alt 48 punkter på faste overflader (asfalterede veje). Punkterne er opmålt som vejtværsnit med vejkant (2 stk.) og vejmidte med en indbyrdes afstand af ca. 25 m mellem tværsnittene. Der er opmålt 4 tværsnit på hver af vejene Nørengvej, Gammel Åstedvej, Gammel Åstedvej og Nissumvej, henholdsvis vest, nord, øst og syd for undersø- 19/134

21 gelsesområdet. Punkterne er alle opmålt med Leica GPS udstyr, og de opmålte koter er sammenlignet med koterne for de tilsvarende punkter i højdemodellen. Resultatet af kontrollen er, at højdemodellen lever op til usikkerheden vurderet af leverandørerne. Den gennemsnitlige negative afvigelse (opmålt punkt ligger lavere end højdemodellen, 27 punkter) er -0,05 m, mens de gennemsnitlige positive afvigelse (21 punkter) er 0,04 m. Den laveste forskel er således 0,00 m, mens den største forskel er 0,13 m. Højdemodellen vurderes således at være forbundet med de usikkerheder, der er normale for tilsvarende opgaver. 2.3 Vandløbsforhold og dige Hinnerup Å er kommunevandløb i Skive Kommune, men det var frem til kommunalreformen pr. 1. januar 2007 amtsvandløb i Viborg Amt., der har forestået udarbejdelse af det gældende vandløbsregulativ (Viborg Amt 2001) Vandløbene Ifølge regulativet skal vedligeholdelsen af Hinnerup Å ske på basis af vandløbets vandføringsevne fastlagt ved en teoretisk skikkelse. Det tilstræbes således, at vandløbet henligger i en tilstand med varierede bund- og dybdeforhold. Vandløbet kan således i princippet antage en vilkårlig skikkelse, blot vandføringsevnen er lige så god som de i tabel angivne dimensioner, som gælder for det grødefrie vandløb. Længdeprofil for Hinnerup Å s opmålte dimensioner (2008) fremgår af bilag 1. En delstrækning af vandløbet er vist i figur Inden for undersøgelsesområdet føres en række broer over Hinnerup Å. Broernes ejerforhold, dimensioner m.m. fremgår af tabel Aasted - Nisssum Pumpelag er oprettet ved kendelse af 13. april 1926 (Afvandingskommissionen 1959), hvor også Hinnerup Å blev forlagt mod øst til sit nuværende løb som afdiget landkanal for laget. Pumpelaget består af en afvandingskanal, en afløbskanal, et dige (inklusiv diverse køreramper) og selve pumpestationen. Desuden hører en række broer over Hinnerup Å til pumpelaget, som det fremgår af tabel Afvandingskanalen dimensioner fremgår af tabel Længdeprofilet for kanalen fremgår af bilag 2. Delstrækninger af afvandingskanalen fremgår af figur og Som det fremgår af bilag 2, fungerer den 300 m lange strækning af kanalen lige opstrøms pumpestationen som pumpereservoir. 20/134

22 Tabel 2.3.1: Regulativmæssige dimensioner for den strækning af Hinnerup Å, der ligger inden for undersøgelsesområdet, som begynder ved Åsted Bro. Dimensionerne er hentet fra regulativet for Hinnerup Å (Viborg Amt 2001). *: tidligere dimensioner. Station Bundbredde m Fald Anlæg x x x Bundkote cm DVR90 Bemærkninger Privat bro 4,5 0,18 1 Østergårds Bro 9176 x x x -32 Skive Kommune 5,5 1,5 Åsted Bro* 9185 Skive Kommune Vandledning (ø 90 mm) 9238 Naturgas Midt/Nord Naturgasledning 9410 Højspændingsledning 9440 Højspændingsledning x 0,24 x -20 Skalapæl 11 1,5 mod øst 1,0 mod vest Skive Kommune Vandledning (ø 160 mm) ,5 x x -55 Skive Kommune Torp Bro Udløb fra Nissum-Aasted Pumpelag 0,15 1, x x x -62 Udløb i Limfjorden Pumpeanlægget er etableret ca. 30 m opstrøms Gammel Åstedvej, og det er, som det fremgår af figur 2.3.4, forsynet med rist ved pumpeindløbet. Pumpeanlægget består i dag af 1 stk. propelpumpe med en ydeevne på 200 l/sek ved en løftehøjde på 150 cm (Viborg amtsråd 1980). Pumpen er tilsluttet en 10 HK kortslutningsmotor, 3 x 380 v vekselstrøm. Pumpebygværket er ifølge vedtægterne udført som en 2 m pumpebrønd uden overbygning med tilslutning til en 1,5 m ventilbrønd, som har afløb til det eksisterende afløbskammer. I dag har pumpestationen udseende som vist i figur Skive Kommune har i mail af 2. april 2012 meddelt, at pumpestart og stop under de nuværende driftsforhold er henholdsvis ca. kote -1,6 og ca. kote -1,7 m DVR90. 21/134

23 Figur 2.3.1: Hinnerup Å set fra Torp Bro (Gammel Åstedvej) i opstrøms retning. Bemærk diget, som afgrænser vandløbet fra pumpelaget. Billedet viser digets afslutning mod nord ved Torp Bro. Tabel 2.3.2: Broer, som passerer Hinnerup Å inden for eller nær undersøgelsesområdet (Viborg Amt 2001). *: tidligere dimensioner. Station Beskrivelse Dimensioner for vandslug Målt bundkote cm DVR90 Buebro Betonbro Betonbro m. 2 åg Betonbro m. 2 åg Betonbro Betonbro Betonbro Betonbro Betonbro Betonbro m. 2 åg Frihøjde til kote cm DVR Ejerforhold Privat bro Østergårds Bro Skive Kommune Åsted Bro* Offentlig gangsti Nissum Bro Aasted-Nissum Pumpelag Aasted-Nissum Pumpelag Aasted-Nissum Pumpelag Aasted-Nissum Pumpelag Aasted-Nissum Pumpelag Aasted-Nissum Pumpelag Skive Kommune Torp bro 22/134

24 Tabel 2.3.3: Dimensioner for Nissum Åsted Kanal (afvandingskanalen), som de fremgår af vedtægterne for Aasted - Nissum Pumpelag (Afvandingskommissionen 1959). Station Bundbredde m Fald Anlæg Bundkote m DVR90 Bemærkninger 0 x X -0, cm brønd 52 Ø 25 cm landbrugsrør med fals 1-0, cm brønd 158-0, cm brønd 218-0, x X x -0, ,2-0, ,87 0,6 1,5 735 X -0, , ,286-0, , x X x -1, , , ,60 0,10 1,5-1, , x X -1, ,0-1, x -1, ,6-1,74 2, , x X x -1,86 Pumpestation. Afløbskanalen har en længde på 187 m og forbinder afløbet fra lagets pumpestation med Hinnerup Å. 23/134

25 Figur 2.3.2: Strækning af Nissum Åsted Kanal (afvandingskanalen) i nærheden af voldstedet Sallingholm. Tabel 2.3.4: Dimensioner for afløbskanalen fra Aasted - Nissum Pumpelag, som de fremgår af vedtægterne (Afvandingskommissionen 1959). Station Bundbredde m Fald Anlæg Bundkote m DVR90 Bemærkninger 0 x X -0,57 Afløbskamme ved pumpestationen Ø 100 cm jernbetonrør X x -0,64 Ved nordre side af Gammel Åstedvej 37 1,0 0,2 1,5-0, x x x -0,57 Udløb i Hinnerup Å 24/134

26 Figur 2.3.3: Sammenløbet af afløbskanalen og Hinnerup Å i dennes st Figur 2.3.4: Pumpestationen ved Aasted - Nissum Pumpelag. Bemærk, at den nedstrøms del af afvandingskanalen fungerer som pumpereservoir. 25/134

27 Figur 2.3.5: Pumpestationen ved Aasted - Nissum Pumpelag Digeanlægget Digeanlægget omfatter dige langs Hinnerup Å, i alt m, med tilhørende ramper og banketter (Afvandingskommissionen 1959). Diget, hvis hovedretning er syd - nord, er beliggende langs venstre side af Hinnerup Å. Diget skal vedligeholdes med de i tabel angivne dimensioner. Delstrækninger af diget fremgår af figur 2.3.1, og Tabel 2.3.5: Vedtægtsmæssige dimensioner for diget langs Hinnerup Å tilhørende Aasted - Nissum Pumpelag (Afvandingskommissionen 1959). Station m DVR90 m mod å Anlæg mod eng Kronekote Kronebredde Banketbredde m Fald Bemærkninger 0 2,64 x x x x x Ved gangbro nær Åsted 2, x 4, x 2268 x 5,0 2,0 3,0 2,0 0,15 2, ,14 x x x x x Ved Gammel Åstedvej 26/134

28 Figur 2.3.5: Hinnerup Å set mod syd fra broen ved vandløbets st (ud for voldstedet Sallingholm). Bemærk diget langs vandløbets venstre side (til højre i billedet). Figur 2.3.6: Hinnerup Å ved gangbroen i vandløbets st Diget starter ud for broens fundament på venstre side. 27/134

29 2.3.3 Vedligeholdelse Hinnerup Å Det fremgår af regulativet for Hinnerup Å (Viborg Amt 2001), at der i vandløbet skal gennemføres 2 årlige grødeskæringer i perioderne juni og 1. juli august, og dette gælder således også hele strækningen gennem undersøgelsesområdet. Vandløbsmyndigheden kan derudover efter eget skøn ekstraordinært iværksætte grødeskæringer, hvis der indtræder fare for betydelige skader på grund af kraftig grødevækst i vandløbet. Grøden skal så vidt muligt skæres i bund. På strækningen nedstrøms Ågårds Bro kan grøden skæres ved hjælp af grødeskæringsbåde, eventuelt mejekurv. Grødeskæringen skal udføres, så grøden fjernes i vandløbets naturlige strømrende, der (normalt) kan genfindes som den dybe del af vandløbets tværprofil, der slynger sig fra side til side ned gennem vandløbet, hvorimod den grøde, der vokser uden for strømrenden, sædvanligvis de samme steder hvor vandløbet aflejrer banker, efterlades. Grødeskæring kan udføres som delte strømrender (en - flere strømrender), der efterlader grødeøer i vandløbet og/eller langs bredderne. På baggrund af de opmålte tværprofiler skal strømrenden skæres som angivet i tabel Tabel 2.3.6: Strømrendeskæring i Hinnerup Å på strækningen gennem undersøgelsesområdet (Viborg Amt 2001). Fra station Til station Bemærkning Samlet bredde på strømrenden Møjbæk til Åsted Bro 4, Åsted Bro til skalapæl 11 5, Skalapæl 11 til udløb 6,5 m Ved 1. grødeskæring kan strømrenden variere gennem vandløbet, idet bredden kan reduceres til 75 % af den samlede bredde på strømrenden. Ved 2. grødeskæring skal den samlede bredde på strømrenden være opfyldt, som angivet i tabel Nissum Åsted Kanal Ifølge vedtægterne for Aasted - Nissum Pumpelag (Afvandingskommissionen 1959) gennemføres der for både afvandingskanalen og afløbskanalen normalt oprensning 2 gange årligt. Oprensningen bør så vidt muligt udføres på de årstider, og på en sådan måde, at der ikke voldes lodsejerne nødig ulempe eller skade. Den ved oprensningen optagne fyld og grøde, der som regel oplægges ligeligt til begge sider og anbringes mindst 0,75 m fra kanalernes kant, er brugerne af de tilgrænsende lodder pligtige til at 28/134

30 modtage og fjerne eller sprede til et ikke over 10 cm tykt lag inden 3 måneder efter oplægningen. 2.4 Oplande, afstrømninger og vandstande Oplande På baggrund af data fra Orbicons oplandsdatabase er oplandet til Hinnerup Å ved udløbet i Limfjorden opgjort til 83,4 km². I forbindelse med opgavens løsning er der ligeledes udtaget en række oplande til vandløbet på strækningen opstrøms og gennem undersøgelsesområdet, som danner delgrundlag for vandspejlsberegningerne for vandløbet. De udtagne oplande er vist i tabel Der findes ingen større tilløb til Hinnerup Å på strækningen ved undersøgelsesområdet. Tabel 2.4.1: Relevante oplande for undersøgelsesområdet ved Hinnerup Å. Lokalitet nr. Projektlokalitet Opland km² 1 Hinnerup Å ved tilløb af Møjbæk, st ,1 2 Hinnerup Å ved Østergårds Bro, st ,0 3 Hinnerup Å ved fremtidigt indtag, st ,4 4 Hinnerup Å ved Torp Bro, st ,1 5 Hinnerup Å ved udløb i Limfjorden, st ,4 Der er ligeledes udtaget topografisk opland til det opland, der pumpes til Hinnerup Å via pumpestationen ved Gammel Åstedvej. Dette opland er opmålt til 312 ha, og det svarer til det direkte opland til undersøgelsesområdet (idet den del af undersøgelsesområdet, som ligger syd for Åsted Bro, ikke længere indgår som potentielt projektområde). Undersøgelsesområdet er således reduceret til 145 ha. For scenarie 4 kan det direkte opland til den fremtidige Hinnerup Å opgøres til 370 ha, hvorfra skal trækkes selve projektområdet, idet dette ellers vil indgå 2 gange i beregningerne Karakteristiske afstrømninger og vandføringer Til vurdering af afstrømningsforholdene omkring Hinnerup Å og i undersøgelsesområdet er der anvendt data fra den hydrometriske målestation Hinnerup Å, Østergård, hvor oplandet er opgjort til 75,6 km². Fra målestationen findes data fra 1996 til 2010, en dataserie på 15 år. På baggrund heraf er afstrømningsdata for Hinnerup Å justeret til den hydrometriske referenceperiode med data fra målestation Jordbro Å, Jordbromølle. Orbicon har således vurderet de i tabel viste karakteristiske afstrømninger for Hinnerup Å ved undersøgelsesområdet. Tabel 2.4.2: Karakteristiske afstrømninger (l/sek/km²) for Hinnerup Å ved undersøgelsesområdet for den hydrometriske referenceperiode Afstrømning l/sek/km² Medianminimum Sommermiddel Årsmiddel Vintermiddel Medianmaksimum 10-års maksimum Hinnerup Å 1,9 4,4 8,4 11, De karakteristiske afstrømninger angivet i tabel gælder for Hinnerup Å, men anvendes ligeledes til vurdering af vandføringen i Nissum Åsted Kanal, idet der ikke fin- 29/134

31 Vandstand (cm DVR90) des et andet og bedre datagrundlag. Reelt vil minimum være mindre og maksimum vil være større i kanalen set i forhold til afstrømningerne i Hinnerup Å, hvorimod middel afstrømningerne vil være de samme. I tabel er de karakteristiske afstrømninger omregnet til karakteristiske vandføringer for de pågældende lokaliteter. Tabel 2.4.3: Karakteristiske vandføringer (l/sek) for Hinnerup Å på 3 lokaliteter, samt for afvandingskanalen i Aasted - Nissum Pumpelag. Vandføringerne er afrundet til højst 3 betydende cifre. Lokalitet Opland km² Median minimum Sommermiddel Årsmiddel Vintermiddel Medianmaksimum 10-års maksimum 1. Hinnerup Å 73, Hinnerup Å 75, Hinnerup Å 76, Hinnerup Å Hinnerup Å 83, Nissum Åsted Kanal ved pumpestationen 3,12 6, Vandstande Limfjorden Da Hinnerup Å har direkte udløb til Limfjorden, er det relevant at se på data for vandstanden i fjorden, da denne vil være medbestemmende for vandstanden på vandløbet nedstrøms strækning. Af figur fremgår varighedskurven for Lovns Bredning. Kurven er udarbejdet på baggrund af en dataserie leveret af Skive Kommune for perioden fra st Nykøbing Mors Havn (figur 2.4.1) Sommer Året Vinter Varighedskurve Nykøbing Mors havn, % % 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Figur 2.4.1: Varighedskurve for vandstanden i Limfjorden, målestation Nykøbing Mors Havn. 30/134

32 På baggrund af det nævnte datasæt er der ligeledes beregnet karakteristiske vandstande for Limfjorden (tabel 2.4.4). Det fremgår heraf, at middelvandstanden i Nykøbing Mors Havn ligger lige omkring kote 0,1 m DVR90, men vanstanden varierer betydeligt med størst variation om vinteren. Her varierer vandstanden mellem ca. kote -0,6 m og ca. kote 1,2 m DVR90. Den største registrerede vandstand i perioden er kote 1,35 m DVR90, mens den laveste er -0,65 m DVR90. Tabel 2.4.4: Vandstanden i Nykøbing Mors Havn for den hydrometriske referenceperiode Vandstand i Lovns Bredning Sommer cm (DVR90) Vinter cm (DVR90) Median minimum -40,0-58,5 Middel 12,1 17,8 Median maksimum 79,5 120,5 Hinnerup Å og Nissum Åsted Kanal Til belysning af vandstanden i forskellige situationer og på forskellige lokaliteter i undersøgelsesområdet er der gennemført vandspejlsberegninger ved hjælp af Orbicons vandspejlsberegningsprogram VASP. Beregningerne er gennemført for 5 karakteristiske vandføringer (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum, og 10-års maksimum). Som det fremgår af afsnit 2.2, er der anvendt en vandløbsopmåling fra 2008 for strækningen af Hinnerup Å forbi undersøgelsesområdet samt de vedtægtsmæssige dimensioner for Nissum Åsted Kanal. Ved beregningerne er anvendt Manningtal 12 for medianminimum og sommermiddel, mens der for de øvrige vandføringer (vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum) er anvendt Manningtal 20. De eksisterende vandstandsforhold i Hinnerup Å på strækningen forbi undersøgelsesområdet (starter ved Åsted Bro, ca. st. 9170) ved Nøreng fremgår af bilag 1. Det fremgår heraf, at sommermiddelvandstanden generelt ligger dybt, mere end 1 m under vandløbets højre brink og mere end 2 m under digekronen på vandløbets venstre side. På den nedstrøms kilometer frem mod Torp Bro ligger vandløbet dog kun ca. 1 m eller mindre under den højre brink. På strækningen fra Torp Bro til udløbet i Selde Vig ligger vandløbet generelt mere terrænnært med sommermiddelvandstanden 0,5-1 m under terræn. Skive Kommune har oplyst, at pumpedriften for pumpestationen ved Aasted-Nissum Pumpelag er, at pumpen starter, når vandstanden i pumpereservoiret er nede i kote - 1,59 m DVR90, og dens stopper igen, når vandstanden er pumpet ned til kote -1,69 m DVR90. Det fremgår af bilag 2, er der for pumpelaget er regnet med en pumpedybde til kote - 1,59 m DVR90. De eksisterende vandstandsforhold i Nissum Åsted Kanal (afvandingskanalen) fremgår af bilag 2, der viser, at sommermiddelvandstanden generelt ligger ca. 1 m under terræn i den opstrøms ende, mens den i den nedstrøms ende ligger ca. 0,5 m under terræn. 31/134

33 For den nedstrøms ca. 500 m lange strækning, som virker som pumpereservoir, frem mod pumpen ligger vandstanden igen dybt mellem 1 og 2 m under terræn. Dette skyldes ovennævnte store pumpedybde, og denne har, som det fremgår af bilag 2, kun betydning for vandstanden på den nedstrøms ca. 500 m lange strækning. For de opstrøms liggende strækninger vil en pumpedybde til ca. -1,0 m være tilstrækkelig Vandbalance Tilførslen af kvælstof til et vådområde er betinget af vandtransporten fra vådområdets opland og ud i vådområdet. For at kunne foretage en vurdering af kvælstoftransporten fra det direkte opland til vådområdet, er det nødvendigt med et kendskab til vandbalancen for området. Vandbalanceligningen er givet som: N = E akt + A 0 + A u + R, DMU (Hoffmann m.fl. 2003) hvor N er lig med den korrigerede nedbør, E akt er den aktuelle fordampning, A 0 er overfladisk afstrømning fra hele nedbørsområdet (nettonedbør), A u er udsivning eller indsivning af dybereliggende grundvand fra/til nedbørsområdet og R er opmagasinering af vand på jorden og i jordmagasiner. Da de hydrologiske data er indhentet for en periode på 30 år (klimatiske referenceperiode, ), vil der ikke være nogen magasinændringer af betydning, hvorfor magasinleddet ( R) kan negligeres. Da nedbørsområdet er karakteriseret ud fra det topografiske opland, kan grundvandstyveri enkelte nedbørsområder imellem ikke udelukkes. Grundvandstyveri kan medføre en afvigelse i det faktiske nedbørsområde. Selv om der eventuelt tilføres en del grundvand til området, er det vanskeligt at sætte tal på størrelsen A u, hvorfor denne må udelades som element i ligningen. Dette er dog generelt af mindre betydning for beregningerne, idet det omtalte grundvandstyveri normalt har et begrænset omfang set i forhold til det samlede opland. Vandbalanceligningen kan således reduceres til følgende elementer: A 0 = N - E akt. Data for nedbør og potentiel fordampning er angivet for den klimatiske referenceperiode (Frich m.fl. 1997). Den angivne nedbør er en årssum fra en DMI nedbørsstation Oddense (station ) og udgør 842 mm/år. Korrektionsfaktoren er opgjort til + 12 % (shelter A) på årsbasis for denne station (Frich m.fl. 1997). Den korrigerede årlige nedbørsmængde for undersøgelsesområdet kan derved beregnes til 943 mm. Den aktuelle fordampning er beregnet ud fra en relation fundet mellem aktuel og potentiel fordampning fra fire jyske vandløbsoplande (Hoffmann m.fl. 2003). Indregnes denne relation fås en aktuel fordampning på 435 mm/år. Nettonedbøren, der er et udtryk for den vandmængde, der afstrømmer via overfladisk afstrømning fra nedbørsområdet til undersøgelsesområdet, kan således beregnes til 508 mm/år. 32/134

34 2.5 Jordbundsforhold Jordbundskortlægning Jordbunden i området beskrives ud fra eksisterende kilder herunder den geologiske overfladekartering, samt eventuelle geotekniske undersøgelser, der tidligere er gennemført ved etablering af tekniske anlæg i området. Disse undersøgelser, der alle vedrører jorden under 1 meter under terræn, er suppleret med gennemførte jordprofilanalyser fra 6 lokaliteter inden for undersøgelsesområdet (figur 2.5.2). Den geologiske overfladekartering findes på Jordbundsforholdene i undersøgelsesområdet fremgår af figur Figuren viser, at jordbunden i den centrale og sydlige del af undersøgelsesområdet udgøres af organisk jord (humus), mens den nordlige del udgøres af grovsandet jord. Det fremgår ligeledes, at oplandet mod nordøst, vest og syd/ sydøst for undersøgelsesområdet udgøres af lerblandet sandjord, mens de centrale østlige dele af oplandet hovedsageligt er finsandet jord. Forekomsten af humusjord i undersøgelsesområdet understøttes af de gennemførte profilboringer (figur og tabel 2.5.1), hvor der på samtlige lokaliteter er registreret tørvemuld/lermuld de øverste cm. Underlaget, fra cm, er gamle marine aflejringer iblandet større eller mindre mængder ler. Det skal igen bemærkes, at disse feltundersøgelser kun siger noget om den såkaldte topjord, hvilket vil sige den øverste meter. Tabel 2.5.1: Resultater af gennemførte lagfølgeboringer inden for undersøgelsesområdet. Lokaliteternes placering fremgår af figur Boring nr. Dybde, cm Beskrivelse Tørvemuld Tørv/ gytje Lermuld Lerblandet gytje Lermuld Lerblandet gytje med skaller Lermuld Lerblandet gytje med skaller Lerblandet gytje Muld Lerblandet gytje Lerblandet gytje med skaller Lermuld Gytjeblandet ler Ler I figur er vist boringer fra Jupiter databasen, som ligger i eller ved undersøgelsesområdet langs Hinnerup Å ( Som det fremgår af figuren, findes der ikke boringer, der er gennemført i de lavtliggende pumpede områder, der ligger inden for undersøgelsesområdet, men der findes et par vandboringer på kanten af undersøgelsesområdet. På østsiden findes der kun én 33/134

35 relevant boring med indhold i boringsrapporten (DGU nr ), og det bekræfter oplysningerne om, at jordbunden er finsandet - ned til ca. 6,5 meter under terræn. Figur 2.5.1: Jordbundsforhold i undersøgelsesområdet ved Nøreng. Kilde: arealinfo.dk. 34/134

36 Figur 2.5.2: Placering af udtagningslokaliteter for lagfølgeboringer ned til 1 meter under terræn (cirkler). På vestsiden findes 2 boringer tæt ved undersøgelsesområdet, nemlig DGU nr og , og for beskrives de øverste 1,2 meter som silt, der overlejrer et tykt lag ler, og som sand/ grus ned til 2 meter, der ligeledes overlejrer ler. 35/134

37 Ud fra ovenstående vurderes det, at ca. 55 % af vandløbsoplandet er sandjord (hovedsageligt lerblandet sandjord), og 95 % af det direkte opland er sandjord (grovsandet jord, fint sand og lerblandet sandjord). Figur 2.5.3: Udsnit af Jupiter databasen viser gennemførte boringer i og omkring undersøgelsesområdet ved Nøreng Geotekniske undersøgelser Som omtalt i afsnit 1 er det for scenarie 2, 3 og 4 besluttet at undersøge mulighederne for at etablere en fugleø eller en undervandstærskel med henblik på at kunne opdele det fremtidige vådområde i en relativ fersk sydlig del og en relativ salt nordlig del nærmest udløbet i Hinnerup Å. 36/134

38 En granskning af højdemodellen viser, at der på det sted, hvor boreprofil nr. 16 i figur er gennemført findes en naturlig tærskel i det eksisterende terræn. Tværsnit af terrænoverfladen ved lokaliteten viser, at der findes en højdeforskel på ind til ca. 0,4 m med en terrænkote omkring -0,3 m DVR90. Det vil derfor være naturligt at placere den ønskede fugleø/tærskel på lokaliteten, og de gennemførte lagfølgeboringer viser samtidigt, at der ved lokalitet nr. 16 er størst håb om at finde jordbund med tilstrækkelig bærevene (tabel og figur 2.5.2). Figur 2.5.4: Tværsnit for terrænoverfladen (m DVR90) langs den sorte streg vist i figur Tværsnittet er udtaget fra nord (st. 0) mod syd (st. 250). På denne baggrund er der gennemført geotekniske undersøgelser (gennemført af Franck Geoteknik) i området. Undersøgelserne har omfattet 3 geotekniske boringer, hvis placering fremgår af figur Resultaterne er fremlagt i en rapport, der er vedlagt som bilag 4 til denne rapport. Konklusionen fra den geotekniske rapport gengives her: I boringerne træffes der fra terræn postglacialt muld, tørv og gytje til boringernes slutdybde 9,0 m under terræn. Boringerne er ikke boret til bæredygtige aflejringer. Vi har overslagsmæssigt vurderet sætningerne ved etablering af en m² fugleø. Det er oplyst, at der opfyldes op til ca. 2 m sand på planum, som vil betyde belastninger svarende til ca kn/m². Overslagsberegningerne for sætninger udføres med skønnet dekadehældning for normal konsolideret gytje Q = %, beregnet efter empiriske formler. Sætningernes størrelse er beregnet til 1,4-1,6 m. Det vil betyde, opfyldningen med tiden vil sætte sig til nær terræn. En fornyet opfyldning vil betyde yderligere sætninger. Der skal gøres opmærksom på, at de beregnede sætninger er skønsmæssige. Ønskes sætninger nærmere belyst, skal der udføres konsolideringsforsøg på de aktuelle jordlag. 37/134

39 Figur 2.5.5: Placering (gule pletter) af de 3 gennemførte geotekniske boringer. Sort streg viser placering af tværsnit i figur For at opnå et mere nuanceret billede blev Franck Geoteknik bedt om at gennemføre yderligere sætningsberegninger på baggrund af forskellige opfyldningstykkelser, og resultaterne er gengivet i tabel I beregningerne er der forudsat tilfyldt sand med en gennemsnitlig rumvægt på 17 kn/m², og gytje/blødbund med en lagtykkelse på ca. 9 m. De beregnede sætninger er konservative og worst case Sætningshastigheden af voldsomt afhængig af drænvejene i gytjen. Et forsigtigt skøn er en udvikling af 70 % af sætningerne i løbet af de første 3-6 år. Tabel 2.5.2: Sætningsberegninger gennemført af Franck Geoteknik for forskellige opfyldningstykkelser. Opfyld 2,0 m 1,5 m 1,0 m 0,75 m 0,50 m 0,25 m Spænding før kn/m³ Spænding efter kn/m³ 52 43,5 35,0 30,75 26,5 22,08 Sætning (cm) 145 cm 121 cm 91 cm 73 cm 53 cm 28 cm På baggrund af den geotekniske konklusion vurderes det meget usikkert, om det overhovedet er muligt at etablere en fugleø på lokaliteten. Dette skyldes især usikkerheden omkring sætningernes størrelse og hastigheden, hvormed de indtræder. I givet fald skal fugleøen etableres i flere tempi, hvilket vil forlænge anlægsperioden betydeligt, og hvis der først er lukket vand på området, vil det være meget besværligt at tilføre yderligere materialer, såfremt der opstår behov herfor. En anden meget væsentlig usikkerhed skyldes, at overfladen af en fugleø helst skal være vegetationsløs for at sikre optimale forhold for fuglene. Da vandstanden i det 38/134

40 fremtidige vådområde især i scenarie 2, 3 og 4 vil variere meget over året, vil det være vanskeligt at fastlægge et optimalt terrænniveau for øen. I vurderingerne af de fremtidige opfyldninger er der taget udgangspunkt i en terrænoverflade i ca. 50 cm over den forventede middelvandstand, men dette vil betyde, at øen i perioder vil blive overskyllet, hvorfor det med stor sandsynlighed vil være nødvendigt at erosionssikre overfladen, og dette vil være uheldigt for fuglene. Det vil under alle omstændigheder være forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger at etablere en fugleø, og som nævnt vil det være meget usikkert, om den vil kunne etableres optimal. På denne baggrund kan det ikke anbefales, at der arbejdes videre med planer om at etablere en fugleø i Nøreng. Derimod vurderes det på baggrund af ny henvendelse til Franck Geoteknik muligt at etablere en lav og smal tærskel på ca. samme sted som fugleøen. Tærsklen opbygges som beskrevet i afsnit og af sten og jord placeret på fiberdug. Franck Geoteknik har vurderet, at den beskrevne opbygning vil medføre sætninger i størrelsesordenen 8-12 cm, hvorfor det er besluttet at arbejde videre med denne løsning i forundersøgelsen. 2.6 Afvandingstilstand Ved beregning af den eksisterende afvandingsdybde i undersøgelsesområdet ved Nøreng er anvendt det MapInfo-baserede værktøj Vertical Mapper. Værktøjet er i stand til at beregne den vertikale differens mellem to højdemodeller (her: terrænmodellen samt den konstruerede vandspejlsmodel på baggrund af vandspejlsberegninger ned gennem Hinnerup Å og Nissum Åsted Kanal på baggrund af henholdsvis vandløbets opmålte dimensioner samt de vedtægtsmæssige dimensioner for kanalen (afsnit 2.2 og 2.3). De arealer, der er direkte påvirket af vandløbenes vandspejl, er vurderet ud fra en sommermiddelvandføring, der anses for at være et godt bud på den gennemsnitlige påvirkning. Der regnes med et terrænniveau på 1,0 m over det frie grundvandspejl som værende den øvre grænse for de arealer, der er direkte påvirket af vandstanden i vandløbene. Der er gennemført en vurdering af de påvirkede arealer ved sommermiddelvandføringen (og ved vintermiddelvandføringen), idet de påvirkede arealer er inddelt i 6 kategorier, der er beskrevet som følger: Arealer dækket af vandløbenes vandspejl. Arealerne beliggende nærmest vandløbene/vådområdet med terræn beliggende fra 0-25 cm over vandstanden i vandløbet. Denne arealkategori svarer til sump. Landbrugsmæssig udnyttelse af arealerne er begrænset til meget ekstensiv græsning. Arealer med terræn, der er beliggende mellem 25 og 50 cm over vandstanden i vandløbene/vådområdet. Denne arealkategori svarer til våde enge. Arealerne vil periodevis kunne anvendes til græsning. Arealer med terræn, der er beliggende mellem 50 og 75 cm over vandstanden i vandløbene/vådområdet. Denne arealkategori svarer til fugtige enge. Arealerne vil kunne anvendes til græsning, og på de højest liggende dele eller i tørre somre vil der tillige være mulighed for høslæt. 39/134

41 Arealer med terræn, der er beliggende mellem 75 og 100 cm over vandstanden i vandløbene/vådområdet Denne arealkategori svarer til tørre enge. Arealerne vil kunne anvendes til græsning og høslæt. Arealer med terræn, der er beliggende mere end 100 cm over vandstanden i vandløbene/vådområdet. Arealerne ligger så højt, at de ikke påvirkes af vandstanden i vandløbene. Beregningerne er gennemført ud fra opmålte forhold for Hinnerup Å og vedtægtsmæssige forhold for pumpelaget. Resultaterne er således et udtryk for de eksisterende afvandingsforhold, som de kommer til udtryk på baggrund af opmålte dimensioner fra 2008 i Hinnerup Å, fra de vedtægtsmæssige dimensioner for Nissum Åsted Kanal og fra vandstandsvariationen i Limfjorden (Selde Vig) ud for området. Den eksisterende afvandingstilstand i undersøgelsesområdet er vist på tegning 002, mens arealopgørelsen fremgår af tabel Som det fremgår af tabellen, har 63,4 ha en afvandingsdybde under 1,00 m med den eksisterende sommer-middel vandstand i undersøgelsesområdet ved Nøreng. Afvandingstilstanden på den resterende del af det undersøgelsesområdet er således ikke direkte påvirket af vandstanden i vandløbet. Tabel 2.6.1: Klassifikation af arealer i undersøgelsesområdet, der er direkte påvirket af vandstanden i vandløbene beregnet ud fra opmålte forhold. Arealklassifikation Areal Frit vandspejl (vandløb og søområder) 0,15 0,2 Sump (afvandingsdybde 0-25 cm) 0,79 1,2 ha Areal Våde enge (afvandingsdybde cm) 17,91 28,2 Fugtige enge (afvandingsdybde cm) 24,29 38,3 Tørre enge (afvandingsdybde cm) 20,25 32,0 I alt 63,39 100,0 % Som det fremgår af tegning 002, sikrer det eksisterende afvandingssystem en rimelig afvandingstilstand i området. På arealerne tæt omkring kanalen findes generelt fugtige og tørre enge, men midt på strækningen findes der dog også områder med våde enge. I den nedstrøms ende omkring den del af kanalen, som fungerer som pumpekanal, er afvandingstilstanden endnu bedre, generelt med tørre enge eller større afvandningsdybde. I dette område er der fortsat i dag gode muligheder for intensiv landbrugsmæssig drift, hvilket også fremgår af luftfoto over området. De gode afvandingsforhold i området skyldes som tidligere nævnt (afsnit 2.4.3) den store pumpedybde. 2.7 Næringsstofbelastning Kvælstof Der er udført beregninger af kvælstofbelastning (og senere kvælstoffjernelse i afsnit 4.3.1) med baggrund i DMU s tekniske anvisninger nr. 19 (Hoffmann et al. 2003). Der er desuden taget hensyn til Naturstyrelsens anvisninger for udregning af kvælstofbelastning, med de seneste rettelser fra marts 2011 (kilde: 40/134

42 En vigtig forudsætning for en vurdering af kvælstoffjernelsen i et område er kendskab til kvælstoftransporten til området. Beregningerne er angivet som en gennemsnitlig transport af kvælstof til det kommende vådområde (bilag 4-6 samt 14). Til vurdering af kvælstoftilførslen til området er anvendt en nettonedbør på 508 mm. Som beskrevet i afsnit 2.5 (jordbundsforhold) er det vurderet, at henholdsvis 55 % og 95 % af vandløbsoplandet og det direkte opland er sandjord. Det er ligeledes vurderet, at andelen af dyrket jord i det direkte opland udgør 75 % (iberegnet selve undersøgelsesområdet), mens det anslås, at ca. 65 % af vandløbsoplandet er dyrket. Vandløbsoplandet til Nøreng nedstrøms undersøgelsesområdet er ca. 83 km 2, mens det direkte opland svarende til oplandet, der i dag pumpes til Hinnerup Å via pumpestationen ved Gammel Åstedvej), udgør 312 hektar. Heraf udgør undersøgelsesområdet ca. 145 hektar. Ved beregning af det årlige kvælstofbelastning til undersøgelsesområdet, er der taget udgangspunkt i nedenstående formel: N tab = 1,124 exp(-3, ,758 ln(a) - 0,0030 S + 0,0249 D) hvor N tab er det gennemsnitlige årlige kvælstoftab per hektar nedsivningsområde, A er vandbalancen (nettonedbørsoverskuddet) i mm/år for nedsivningsområdet, D er andelen af dyrket areal i % for nedsivningsområdet, mens S er andelen af sandjord i % for nedsivningsområdet. Ved beregning af det årlige kvælstoftab per hektar for vandløbsoplandet, er der taget udgangspunkt i karakteristiske afstrømninger i Hinnerup Å (årsmiddel = 8,4 l/sek/km²) (tabel 2.4.2) og oplandsstørrelse ved den nedstrøms afgrænsning af undersøgelsesområdet (= 83 km²). På denne baggrund kan kvælstoftransporten til området opgøres som vist i tabel Tabel 2.7.1: Kvælstoftransport til projektområdet ved Nøreng (afvigelser skyldes afrundinger i tabellen). Kvælstoftab Scenarie 1-3 Scenarie 4 Kvælstoftab pr ha direkte opland, N tab, kg N/ha/år 21,6 21,6 Kvælstoftab pr ha vandløbs opland, N tab, kg N/ha/år 19,0 19,0 Årligt tab af kvælstof i det direkte opland, tons N/år 3,9 5,1 Årligt tab af kvælstof i vandløbsoplandet, tons N/år 157,4 157,4 Samlet årligt tab af kvælstof, tons N/år 161,3 162,5 Der er udtaget punktprøver for bestemmelse af næringsstoffer i afvandingskanalen samt i Hinnerup Å. Resultaterne af analyserne fremgår af tabel 2.7.2, og analyserapporterne er vist i bilag 3. 41/134

43 Tabel 2.7.2: Resultater af vandprøver udtaget i afvandingskanalen (station 11) ved pumpestationen samt i Hinnerup Å ved udløbet til Limfjorden (station 12). Prøverne er udtaget af Orbicon og analyseret af Eurofins. Prøvemærke TN mg/l TP mg/l Afvandingskanal 6,3 0,028 Hinnerup Å 3,8 0, Fosfor Fosfortransporten til Nøreng baseres på litteraturværdier, i dette tilfælde fra landovervågningsoplandene (LOOP), og en enkelt punktmåling i både Hinnerup Å og Nissum Åsted Kanal (afvandingskanalen). Det vurderes, at fosforkoncentrationen i det tilstrømmende vand til projektområdet er nogenlunde sammenlignelige med de koncentrationer, der er målt i Bolbro Bæk, der er et af de sandede landovervågningsoplande inden for LOOP. Bolbro Bæk vurderes at være sammenlignelig med Hinnerup Å, idet begge har sandjordsoplande og har en stor afstrømning. I Bolbro Bæk er der som gennemsnit målt total-fosfor koncentrationer på 83 μg/l (Grant m.fl., 2007), mens resultaterne fra Hinnerup Å ved det nordvestlige hjørne af undersøgelsesområdet viste en total-fosforkoncentration på 130 μg/l. Punktmålingen i afvandingskanalen viste en total-fosforkoncentration på 28 μg/l. Det skal bemærkes, at prøverne blev udtaget i det tidlige forår (3. april) 2012, inden planternes egentlige vækstsæson, hvorfor koncentrationen af fosfor derfor kan være forholdsvis høj i forhold til en årsgennemsnitlig koncentration. Det bemærkes ligeledes, at koncentrationen af fosfor er væsentligt mindre i afvandingskanalen. I det følgende er der benyttet en gennemsnitlig fosforkoncentration på 90 μg total-p/l, da størstedelen af vandet stammer fra Hinnerup Å. Tages der udgangspunkt i et samlet opland til Hinnerup Å ved undersøgelsesområdet på ca. 83 km 2 og det direkte opland godt 3,1 km 2 (3,7 km² i scenarie 4), samt en karakteristisk årsmiddelafstrømning på 8,4 l/s/km 2, vil det resultere i fosfortransporter nedstrøms undersøgelsesområdet svarende til omfanget vist i tabel (se også bilag 11, 12, 13 og 16). Tabel 2.7.3: Fosfortransporten til undersøgelsesområdet ved Nøreng beregnet for de 4 undersøgte scenarier. Fosfortransport Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Scenarie 4 Fra vandløbsopland, kg P/år Fra det direkte opland, kg P/år Fra Limfjorden, kg P/år Transport i alt, kg P/år Transport, kg P/ha opland * 0,06 0,06 0,06 0,24 *: Transporten fra Limfjorden er ikke indregnet 42/134

44 Fosforindhold i jordbunden For at kunne foretage denne vurdering er der gennemført en udpegning af de arealer, hvor der kunne være størst risiko for fosforlækage i forbindelse med øget fugtighed/- vanddække (se figur 2.7.1). Figur Røde stjerner markerer centrum af de udpegede felter for prøvetagning samt felternes identifikationsnumre. Felterne (1-2 hektar) er udvalgt, så de hovedsageligt repræsenterer intensive dyrkningsarealer og/ eller naturarealer, der vådsættes i stor udstrækning. 43/134

45 2.7.3 Okker Fra disse lokaliteter er der gennemført en såkaldt bicarbonat dithionit ekstraktion (i det følgende benævnt BD-ekstraktion) af indholdet af total-fosfor og total-jern. Molforholdet mellem BD-ekstrahérbart total-jern og total-fosfor siger noget om, hvor mættet en given jord er med fosfor, og dermed hvor stor risikoen er for lækage ved ændrede redoxforhold (vandmætning). Metoden følger beskrivelserne i Etablering af P-ådale, faglig rapport fra DMU nr Der er analyseret i alt 64 prøver inden for projektområdet. Ved hvert felt er der umiddelbart under førnelaget udtaget en ca. 25 cm dyb jordprøve fra i alt 16 delområder spredt over feltet. Hvert felt er på 1-2 hektar. Analyseresultaterne for BD-ekstraktion af total-fosfor og total-jern fremgår af bilag 19. Området for hele undersøgelsesområdet ved Nøreng er ifølge okkertemaet på arealinfo.dk klassificeret som klasse IV - Ingen risiko for okkerudledning (figur 2.7.1). Kun i de opstrøms liggende vandløbsgrene i Hinnerup Å, som dog ligger uden for undersøgelsesgrænsen, er der stor risiko for okkerudledning (klasse I). Der er, så vidt det er Orbicon bekendt, ikke i nyere tid foretaget undersøgelser af okkerbelastning eller foretaget målinger af jern i Hinnerup Å eller i afvandingskanalen. Den lille risiko for okkerudledning kan imidlertid bekræftes ud fra feltundersøgelserne inden for undersøgelsesområdet, idet der ikke er observeret forekomst af okker. 44/134

46 Figur 2.7.1: Risiko for okkerudledning ved Nøreng. Kilde: Arealinfo.dk 2.8 Biologiske forhold Vandløbsforhold og fisk De fysiske forhold og den aktuelle fiskebestand i Hinnerup Å-systemet fremgår af den seneste udsætningsplan, som er udarbejdet af DTU Aqua i 2010 (DTU Aqua 2010). Af udsætningsplanen fremgår det, at der tidligere er gennemført undersøgelser af vand- 45/134

47 løbene i henholdsvis 1992 og 2000, og at de seneste undersøgelser er gennemført i For vandløbene på Salling er der sammenlignet med resultaterne fra tidligere undersøgelser generelt sket en meget markant forbedring af andelen af stationer, hvor der er registreret naturlig ørredyngel. Andelen er således steget fra 39 % i 2000 til nu hele 74 %. For ældre ørred er der også en positiv udvikling, som dog er mere beskeden. Her er andelen steget fra 54 % til 64 %. Den positive udvikling gælder også for Hinnerup Å systemet, men dog i mere begrænset omfang. Der er således konstateret en meget markant fremgang på 1 ud af 3 stationer befiskede stationer i Hinnerup Å, på 1 ud af 1 befisket station i Møjbæk (løber til Hinnerup Å ca. 2 km opstrøms Åsted) og på 2 ud af 2 befiskede stationer i Hegnets Mølleå (løber til Hinnerup Å ca. 4,5 km opstrøms Åsted). Derimod er der sket en betydelig tilbagegang i Rusted Møllebæk (løber til Brokholm Sø fra vest). I Hinnerup Å- systemet er der således konstateret en bestand af ørredyngel på 4 ud af 7 befiskede stationer, mens der er konstateret tilbagegang på 1 station. På de 2 stationer i Hegnets Mølleå er bestanden af ørredyngel meget fin, den er ok på stationen i Møjbæk, mens den er moderat på stationen i Hinnerup Å. For de enkelte vandløb af betydning fremgår følgende af udsætningsplanen: Hinnerup Å Hinnerup Å udspringer ved Breum Kilde og løber efter godt 2 km ud i den 83 ha store Brokholm Sø, der blev gendannet i Der er ved denne gennemgang ikke registreret ørred opstrøms søen. Ved Sundsørevej er vandløbet restaureret, og her er der meget fine gyde- og strømforhold. Der blev ikke fundet ørred opstrøms Brokholm Sø, hvilket formodentlig skyldes, at gydefisk ikke finder gennem søen. Der foretages ingen udsætning på strækningen. Længden af strækningen (station 1) er ca. 2,0 km med en gennemsnitlig bredde på1,3 m. Vanddybden var 3-15 cm. Forløbet fra Brokholm Sø til udløbet i Fursund (station 2-6) er en gennemreguleret nedgravet kanal uden variation, hvor ørredbestanden består af enkelte ældre ørred. Nedstrøms Agersholmvej ved st.3, hvor der er etableret et kortere stenstryg, blev der dog fundet en meget fin tæthed af naturlig yngel. Der er her behov for at supplere med yderligere gydegrus på selve stryget. Fundet af yngel viser at der er opgang af gydefisk til denne del af åen, hvilket åbner mulighed for etablering af lignende korte gydestryg andre steder i hovedløbet. Strækningen er ikke ørredvand med nuværende forhold. Længden af strækningen er ca. 12,9 km med en gennemsnitlig bredde på 4,2 m. Vanddybden var 10 - >100 cm. Der foretages mundingsudsætning af stk. ørred. Rævkær Bæk Rævkær Bæk løber til Brokholm Sø og er en hårdt vedligeholdt kanal med blød bund og tendens til udtørring på den øvre del. Vandløbet er ikke ørredvand. Længden af strækningen (station 7) er ca. 2,6 km med en gennemsnitlig bredde på1,5 m. Vanddybden var 1-5 cm. 46/134

48 Møjbæk Møjbæk er reguleret og nedgravet på hele forløbet til udløbet i Hinnerup Å (station 8-10). Den øverste del er ganske hårdt vedligeholdt, og strækningen fra Fur Landevej og ned forbi Kællingvadsted Bro er meget tilgroet af vandpest, mærke og pindsvineknop. Det er vigtigt at friholde en strømrende, så områder med gydegrus ikke tildækkes af sand og fint materiale. Der blev fundet en ganske fin tæthed af årets yngel ved Kællingvadsted Bro, hvilket er en mærkbar fremgang i forhold til sidste gennemgang, hvor bækken nærmest var ørredtom. Ikke udsætningsbehov. Længden af strækningen er ca. 4,5 km med en gennemsnitlig bredde på 2,1 m. Vanddybden var cm. Rusted Møllebæk Bækken er gennemreguleret og ved Rærup er der stedvis gruset bund, men strækningen var så tilgroet, at elfiskeri ikke var muligt. Ved Fur Landevej er der ideelle fysiske forhold med stort fald og en stenet-gruset bund. Ved undersøgelsen i 2000 var der en pæn forekomst af yngel, men nu er strækningen uden ørred, hvilket må skyldes at optrækkende gydefisk ikke kan finde bækkens udløb, eller at de ikke vil vandre gennem Brokholm Sø. Ikke ørredvand på grund af Brokholm Sø. Længden af strækningen er ca. 5,7 km med en gennemsnitlig bredde på 1,4 m. Vanddybden var 5-20 cm. Hegnets Mølleå Vandløbet har gennemgået restaurering siden sidste undersøgelse. Der er udlagt gydegrus, skjulesten og etableret sandfang. Der er dog fortsat nogen sandvandring. Tiltagene har virket efter hensigten, da der nu er en meget stor forekomst af naturlig yngel og ældre ørred. Ved den øverste station bag Holmgård er tætheden steget fra 0 til over 200 stk. / 100 m². Dette bevirker, at der ikke længere er behov for supplerende udsætninger i Hegnets Mølleå. Længden af strækningen er ca. 5,0 km med en gennemsnitlig bredde på 2,1 m Terrestriske forhold I dette afsnit beskrives de biologiske forhold omkring Nøreng. Forholdene er beskrevet ud fra gennemførte feltregistreringer i midten af juni I forbindelse med undersøgelsen er naturtypernes tilstand værdisat efter Danmarks Miljøundersøgelsers (nu Institut for Bioscience, AU) metode med en femdelt skala: høj (I), god (II), moderat (III), ringe (IV) og dårlig (V). De to klasser I og II med henholdsvis høj og god naturtilstand opfylder Habitatdirektivets krav til gunstig bevaringsstatus for den givne naturtype under forudsætning af, at der foreligger en prognose der siger, at arealet også i fremtiden vil kunne opretholde den høje eller gode naturtilstand. Undersøgelsen af vegetationen indeholdt registrering af dominerende og karakteristisk plantearter, registrering af ualmindelige og sjældne plantearter, samt en udvidet registrering inklusiv en artsregistrering indenfor en 5 meter cirkel, hvis lokaliteten har haft 47/134

49 en særlig og stedvis særpræget karaktér. Feltdata bliver indtastet i Miljøportalens Naturdatabase. Naturgennemgangen omfattede samtlige ikke-dyrkede arealer inden for undersøgelsesområdet, og der er foretaget egentlige artsregistreringer på feltskemaer i 6 ferske enge, 3 moser/ kær og i 1 vandhul. Flere af registreringerne dækker flere sammenhængende arealer der har haft ens vegetation og ens drift (hér afgræsning eller slæt). De fleste lokaliteter er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, men der er flere der ikke er det, men som burde være det Ferske enge De ferske enge udgør langt det største areal af de arealer, der ikke er i omdrift i undersøgelsesområdet i Nøreng. Som udgangspunkt er ferske enge menneskeskabte, og kan være dannet ved slåning eller græsning af naturlige kærsamfund, eller ved fældning af f.eks. elle- eller piledominerede sumpskove med efterfølgende slåning eller græsning. Hele det undersøgte projektområdet omkring Nøreng er præget af lavbundsjorder med et meget ringe terrænfald, og arealerne danner således en bred ådal. For at kunne udnytte arealerne landbrugsmæssigt langs afvandingskanalen er der udgravet lange og ofte dybe grøfter mellem større eller mindre engparceller. De fleste grøfter vedligeholdes intensivt og flere steder er der ved den botaniske gennemgang, registreret velfungerende drænrør, og disse drænforanstaltninger fungerer effektivt til dræning af engjorden, så disse kan holdes tørre i store dele af året. Gældende for de fleste af de ferske enge er således, at de bærer præg af denne omfattende dræning. Flere af engene er samtidig påvirket af næringsstoffer, og især de mange enge, der bruges til slæt, gødes intensivt. På grund af denne næringsberigelse er der flere enge med en ensidig vegetation domineret af enten høje græsser (alm. kvik, rørgræs og tagrør) og/ eller høje urter som f.eks. vild kørvel, stor nælde, dunhammer mv. På grund af slæt, og i sjældnere tilfælde afgræsning fra kreaturer, er der ikke opvokset pilekrat eller andet buskads, hvorfor stort set hele ådalen fremtræder lysåben. Vegetationen på langt hovedparten af de ferske enge er domineret af sumpgræsser (knæbøjet rævehale, manna-sødgræs, kryb-hvene, alm. rapgræs), græsser der kan tåle meget vand (eng-rapgræs, eng-rævehale, eng-rottehale, fløjlsgræs, mose-bunke og alm. kvik) samt næringskrævende og vandelskende urter (lådden dueurt, vand-pileurt, lyse-siv, krybende potentil, lav ranunkel, hamp-hanekro samt kær- og agertidsel). Overordnet set har de ferske enge ved Nøreng naturtilstande, der vurderes som værende moderat, når vurderingen går på de botaniske registreringer og på den samlede fysiske engstruktur. Engene har en noget ensidig vegetation, og dermed et forholdsvist beskedent artsindhold, og på grund af landskabets flade, velafdrænede terræn, er den fysiske variation i engene lav. 48/134

50 Der er dog en lokalitet (benævnt Eng 3, figur 2.8.1), hvor det samlede artsindhold er større, den fysiske struktur bedre, og hvor der er en bedre afvandingstilstand (læs: engen er vådere). På denne lokalitet forekommer der afgræsning fra kreaturer, og da arealet samtidig er trykvandspåvirket, bevirker det, at engen på dette sted, har en god fysisk struktur. Figur 2.8.1: Lokaliteter, der er udpeget som værdifuld natur (grønne markeringer og arealer med god naturtilstand og med højt strukturindeks) samt arealer, som vurderes tilhørende kategorien potentiel værdifuld natur (turkise markeringer og med højt strukturindeks, men god-moderat naturtilstand). Alle lokaliteter er tilhørende naturtypen rigkær, og de er kun registreret i den sydlige del af undersøgelsesområdet (rød markering). OBS! Det kan være vanskeligt at trække en præcis grænse mellem en sådan eng med trykvandspåvirket vegetation og mose/ kærområder tilhørende naturtypen rigkær. Dette er imidlertid uden forvaltningsmæssig betydning, idet de begge naturtyper er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Rigkær er dog særligt interessante, da de er på Habitatdirektivets liste over særlige bevaringsværdige naturtyper, hvorved der er knyttet en særlig national forpligtelse til at sikre gunstig bevaringsstatus for denne naturtype - også uden for Natura 2000-områderne. På figur er der vist de lokaliteter, der er tilhørende kategorierne værdifuld natur og potentiel værdifuld natur. Til værdifuld natur hører arealer med god naturværdi, mens potentiel værdifuld natur hører til arealer med god-moderat naturværdi. Begge kategorier er kendetegnet ved at have et godt fysisk potentiale (læs: arelaerne er trykvandspåvirkede). 49/134

51 Kategorierne relaterer sig til de beskyttelsesværdige naturarealer, der bør tages specielt hensyn til i planlægningen af det muligt kommende vådområde, idet disse har en høj beskyttelsesstatus eller et potentiale for at udvikle ét. Alle arealerne på figuren hører til naturtypen rigkær Moser/kær Af potentielt værdifuld natur hører det trykvandspåvirkede areal på lokalitet Eng 3, se figur Moser/ kær omfatter udyrkede eller ekstensivt udnyttede områder, der er præget af en ferskvandspåvirket naturlig eller overvejende naturlig vegetation, som er knyttet til gennemsnitlig høj vandstand, og som kan have dannet tørv eller anden organisk aflejring. Rigkær er moser (og enge) med konstant vandmættet jordbund, hvor mere eller mindre kalkholdigt grundvand vælder op, hvorved naturtypens særlige rigkærvegetation kan dannes. Samtlige af disse rigkær er registreret som beliggende på enge, men det er valgt at lave selvstændige feltregistreringer på grund af den anderledes vegetation, trykvandspåvirkningen og den generelle tørveopbygning på lokaliteterne. Dette gælder for rigkær på lokaliteterne: Mose 1 og Mose 3 (samtlige registrerede lokaliteter med rigkær, er indtegnet på figur 2.8.1). 2.9 Tekniske anlæg Veje og broer De veje, som ligger nær undersøgelsesområdet, fremgår af tegning 001. Der findes ingen egentlige veje i området, men korte markvejsstrækninger, som går fra diget og lidt mod vest ind i området. Det er desuden muligt at færdes på diget med større køretøjer over en ca. 1,2 km lang strækning ca. midt for undersøgelsesområdet. Endeligt findes en ca. 40 m lang adgangsvej fra Gammel Åstedvej frem til pumpestationen. I afsnit 2.3 er der redegjort for de broer, som findes i og nær undersøgelsesområdet. Herudover er der kun kendskab til yderligere to broer, nemlig røroverkørslen som fremgår af figur (st. 3325), som ligger ca. 40 m syd for pumpestationen, samt yderligere en røroverkørsel i kanalens st Gammel Åstedvej forløber langs den nordlige afgrænsning af projektområdet. Vejen ligger lavt med den lavest liggende strækning (omkring 50 m) omkring ca. kote 1,6 m DVR90. Vejen ligger i kote 1,80 m DVR90 eller lavere på en ca. 250 m lang strækning). Derfor vil der i scenarie 2-4 være behov for sikring af vejen som omtalt i afsnit Bygninger og andre bygningsværker Som det fremgår af tegning 001, ligger der udover selve pumpehuset ikke bygninger inden for undersøgelsesområdet, men langs grænsen for undersøgelsesområdet lig- 50/134

52 ger en del bygninger på relativt lavt terræn. Det store sommerhus område mod nordvest ligger generelt på terræn i kote 4,5 m DVR90 eller højere. De bygninger, som ligger tæt på undersøgelsesområdet, og som ligger på lavest terræn, findes i områdets sydvestlige område på adresserne Åsted Byvej nr. 21 og nr. 30, hvor terrænet er i ca. kote 3,0 m DVR90 eller højere. Herudover ligger der en række bygninger på vestsiden af undersøgelsesområdet lang Nørengvej og Nissumvej. Det drejer sig om bygningerne på følgende adresser: Nissumvej nr. 2, 5, 7 og 9 samt Nørengvej nr. 1, 2, 4 og 6. Bygningerne på de her nævnte adresser ligger alle på terræn i intervallet kote 3,2 - kote 4,0 eller højere. Nogle af disse bygninger vurderes at have kælder, hvorfor der i afsnit er omtalt afværgeforanstaltninger for en række ejendomme. Omfanget heraf bør verificeres i forbindelse med en eventuel detailprojektering. På adressen Nissumvej 7 findes en gyllebeholder med en diameter på ca. 24 m (figur 2.9.1). Beholderen er beliggende på terræn i intervallet 3,77-4,12 m DVR90. Det er næppe sandsynligt, at projektet vil kunne påvirke beholderen negativt, dels fordi der etableres afværgedræn for ejendommen, og dels fordi det dræn, der afvander området lige nord for beholderen, bevares uændret (tegning 003). Dette bør dog verificeres i forbindelse med et eventuelt detailprojekt. Figur 2.9.1: Gyllebeholderen, som findes på adressen Nissumvej Ledninger Der er søgt oplysninger omkring ledninger og kabler mv. via ledningsejerregistret LER. 51/134

53 Det fremgår af søgningen, at der findes følgende ledningsejere i eller nær undersøgelsesområdet: Energimidt A/S, HMN Naturgas I/S, Skive Vand A/S og TDC A/S. Alle oplyste ledninger fremgår af tegning 001. Energimidt Energimidt har oplyst, at der langs sydsiden af Gammel Åstedvej ligger både et 0,4 og et 10 kv kabel. Langs østsiden af Nørengvej ligger ligeledes et 10 kv kabel langs hele strækningen ved undersøgelsesområdet. På dele af denne strækning ligger også et 0,4 kv kabel, hvis placering veksler mellem vest og østsiden. Langs øst og nordøstsiden af Nissumvej ligger et 10 kv kabel, lang dele af denne strækning ligger ligeledes et 0,4 kv kabel. Endelig ligger der også både 0,4 kv og 10 kv kabler langs Åsted Byvej ved undersøgelsesområdets sydøstlige afgræsning. Energimidt har ligeledes oplyst, at der passerer en 60 kv luftledning over undersøgelsesområdets sydøstligste del. Denne ledning er ophængt på stålmaster monteret på et betonfundament, som det fremgår af figur Nær undersøgelsesområdet findes der 3 master, hvoraf den midterste ligger meget tæt på grænsen for undersøgelsesområdet. Denne mast ligger på terræn omkring kote 4,0 m DVR90, mens de øvrige 2 master ligger på væsentlig højere terræn. Masterne ligger således så højt, at de ikke påvirkes af projektet. Figur 2.9.2: Stålmast, som bærer luftledningen, der passerer undersøgelsesområdets sydøstlige del. Endelig har Energimidt oplyst om tilstedeværelsen af 3 kortere strækninger af døde kabler (ikke længere i brug). Det ene kabel forløber over en ca. 50 m lang strækning langs Gammel Åstedvej i den nordligste del af undersøgelsesområdet, men et andet kabel (ca. 450 m) forløber fra ejendommen Haugård fra vest frem til det sted, hvor 52/134

54 Nørengvej deler sig i 2 grene rundt om sommerhusområdet. Det tredje kabel ligger så langt fra undersøgelsesområdet, at det er uden betydning for projektet. Det skal bemærkes, at Orbicon ikke har modtaget oplysninger om elkabel, som forsyner pumpestationen. Denne forsyning må findes, og den forløber formodentligt langs den ca. 40 m lange adgangsvej, som forløber fra Gammel Åstedvej frem til pumpestationen. HMN Naturgas HMN Naturgas oplyser, at der findes en naturgasledning, som forløber langs syd og østsiden af Åsted Byvej i Åsted By. Hele forløbet ligger således uden for undersøgelsesområdet. Skive Vand Skive Vand har oplyst, at der findes vandforsyningsledninger på hele strækningen langs Nørengvej, langs Åsted Byvej, langs Nissumvej og langs sydsiden af Gammel Åstedvej. Ingen af ledningerne er beliggende i selve undersøgelsesområdet. TDC TDC har opløst, at selskabet har telekabler langs den vestlige del af Gammel Åstedvej, langs Nørengvej, langs Nissumvej og langs åsted Byvej. Heller ingen af disse kabler er beliggende i selve undersøgelsesområdet. 53/134

55 3 PROJEKTGENNEMFØRELSE De anlægsmæssige ændringer, der anbefales foretaget, har overordnet til formål at optimere reduktion af kvælstofbelastning fra grøfter, dræn mv. fra oplandet omkring Nøreng. Desuden ledes en delstrøm i scenarie 2 og 3 fra Hinnerup Å ligeledes ind over engene med det formål at supplere kvælstofomsætningen i vådområdet eller i scenarie 4 hele Hinnerup Å. Virkemidlerne, der anvendes består overordnet af vandstandshævninger i engene ved nedlæggelse af pumpestationen, kombineret med at en delvandmængde fra Hinnerup Å ledes til engene i sydenden af projektområdet (scenarie 2 og 3). Udvalgte grøfter sløjfes og tilkastes inden for projektområdet. Principperne svarer til idegrundlaget i de 3 scenarier, som er beskrevet i afsnit 1. Håndteringen af vådområdets hydrologi og oplandsvandet er relativt kompleks. Principperne herfor er derfor beskrevet nærmere i nedenstående afsnit 3.1. Alle koter i dette afsnit er opgivet i m DVR90 med mindre andet er angivet. 3.1 Tilførsel af kvælstofholdigt vand Som omtalt i afsnit 1, er det direkte opland til det fremtidige projektområde meget lille (scenarie 1-3), hvorfor der vil være behov for yderligere bidrag til kvælstofbelastningen af projektområdet, såfremt kravet om en fjernelse på 113 kg N/ha/år helt eller tilnærmelsesvist skal opfyldes. Som det for eksempel fremgår af forundersøgelsen for etablering af et tilsvarende vådområde ved Fly Enge (Orbicon 2011), er den bedste løsning for tilledning af yderligere vand etablering af en eller flere rørforbindelser fra Hinnerup Å, som leder vand ind i engene. Indtagene til rørene etableres nær bunden, og rørindtagene placeres i en skrå vinkel væk fra vandstrømmen, således at indtaget nærmest peger i nedstrøms retning. Dette vil resultere i, at nedtrækkende smolt ikke eller kun i meget begrænset omfang lokkes ind i rørene, da smoltnedtrækket mest sker ved passiv drift i overfladevandet. Vurderes dette alligevel som et problem, kan rørindtagene forsynes med behørig afgitring. Etablering af rørindtag vil kunne sikre en væsentlig bedre styring af vandindtaget, idet rørenes antal og dimensioner vil være begrænsende for indtagets størrelse selv ved de store afstrømningshændelser. Man kan således bestemme, ca. hvor stor en del af vandføringen i Hinnerup Å, der skal ledes til engene, hvilket ligeledes vil sikre, at området ikke overbelastes med hverken vand eller kvælstof. Ulempen ved metoden er, at rørindtagene skal efterses med mellemrum, og såfremt disse forsynes med riste, skal disse jævnligt renses. Foreløbige kvælstofberegninger viser, at der vil være behov for indtag af ind til ca. 20 % af vandføringen i Hinnerup Å, for at opnå en tilstrækkelig kvælstoffjernelse i området. 54/134

56 Dette er beregnet på baggrund af den i afsnit opstillede vandbalance for området samt sømodellen i DMU s regne ark for kvælstoftransport til området (bilag 4-6). 15 % af Hinnerup Å s vandføring svarer ifølge denne beregning til ca. 130 l/sek. Såfremt indtaget i stedet beregnes i forhold til de karakteristiske afstrømninger angivet i afsnit ses det, at årsmiddelvansføringen i Hinnerup Å ved Østergårds Bro (st. 8632) er 628 l/sek, mens den ved Torp Bro (st ) er 671 l/sek. Ferskvandsindtaget til Nøreng etableres ved Hinnerup Å s st. 9670, og her kan årsmiddelvandføringen ved interpolation (der findes ingen større tilløb på strækningen) beregnes til 641 l/sek. Et nødvendigt indtag på 130 l/sek svarer således til ca. 20 % af vandføringen i Hinnerup Å, såfremt denne beregnes på baggrund af de hydrometriske data Vurdering af acceptabelt vandindtag fra Hinnerup Å På baggrund af ovenstående har Limfjordsrådets sekretariat forespurgt DTU Aqua om, hvor stor en vandmængde der formodentligt vil kunne opnås tilladelse til at indtage fra Hinnerup Å. Ved færdiggørelsen af forundersøgelsen i januar 2013 er der endnu ikke modtaget svar fra DTU Aqua Vandindtaget og udløbet fra området Det forudsættes, at vandindtaget sker så langt opstrøms som muligt, således at vandet kan gennemstrømme så store dele af området som muligt. I beregningerne af vandindtagets størrelse, er det påregnet, at vandindtaget sker ud for Hinnerup Å s st. 9670, hvilket er ca. 900 m nedstrøms undersøgelsesområdets opstrøms afgrænsning. I projektet er der regnet med to forskelige indløbsscenarier. I scenarie 1 og 2 etableres der 2 rør med en diameter på hver 30 cm. I scenarie 3 etableres der 4 rør med en diameter på hver 30 cm med højvandslukker/kontraklap, som sikrer, at vandet kun kan løbe ind i vådområdet. Rørene lægges under Hinnerup Å s dige i en længde af ca. 20 m, og således at det gennemsnitlige vandspejlsfald (der vil variere med vandstanden i Hinnerup Å) vil være ca. 10. I det omfang, der ikke kan opnås udløb i den resulterende kote, graves der nye grøfter, der skal forbinde rørudløbene med det fremtidige vådområde. Rørene indbygges ved nedgravning i eksisterende dige. Rørene lægges parallelle, med en indbyrdes afstand på ca. 0,5 m. Rørene lægges med svagt bagfald og føres skråt bagudrettet (medstrøms) ud i vandløbet for hermed at reducere risikoen for smoltindtræk. Som udgangspunkt monteres ikke riste ved rørenderne, da risikoen for betydende smoltindtræk vurderes som begrænset, og da ristene sandsynligvis vil kræve regelmæssige tilsyn og vedligehold. Det kan overvejes, at der i vandløbssiden ud for rørindtagene opbygges en lav, ca. 10 m lang stenvold i Hinnerup Å, parallelt med vandløbssiden, som leder hovedstrømmen forbi rørindtagene uden for disse. Denne metode er anvendt med positive resultater ved for eksempel vandindtag til dambrug i andre vandløb. Om der er behov for dette verificeres nærmere i detailprojekteringen. Det anbefales desuden, at rørene markeres med synlige markeringspæle eller lignende, således at de er synlige for eksempel i forbindelse med grødeskæring mv. 55/134

57 Der er regnet med 4 forskelige udløbsscenarier. Scenarie 1 tager udgangspunkt i, at etableres 3 rør med højvandslukker/kontraklap, som beskytter mod saltvandsindtrængning, og der tilstræbes et middelvandspejl ca. kote 0,20 - kote 0,25 m DVR90. I scenarie 2 etableres et udløbsbygværk i diget langs Hinnerup Å, hvor der er fri passage af saltvand ind og ud af projektområdet, og der tilstræbes samme vandspejl eller lidt højere end i scenarie 1. Scenarie 3 ligner scenarie 2 meget, men der etableres en udløbstærskel i kote 0,45 m DVR90, hvilket resulterer i et middelvandspejl omkring kote 0,50 m DVR90. I scenarie 4 ledes hele Hinnerup Å s vandføring gennem Nøreng, og der etableres ikke ind- og udløbsbygværker MIKE11 model Til belysning af de fremtidige forhold i vådområdet er der opstillet en hydrodynamisk MIKE11 model for området. Modellen beskrives i det følgende: Vandløb i modellen: Vandløbsnetværket fremgår af figur Afvandingskanalen, st. 188 m (svarende til udløbet fra den nuværende rørlagte strækning i st m) til st m (svarende til udløbet gennem diget mod Hinnerup Å i det nuværende pumpelags nordøstlige hjørne ved Torp Bro). Figur 3.1.1: Vandløbsnetværk, scenarie 1-3. Afvandingskanalen er vist med grøn streg. De røde firkanter angiver vandløbstværsnit. Hinnerup Å, st til udløbet i Limfjorden i st /134

58 Afvandingskanalen er forbundet til Hinnerup Å i st (indløb) og i st (udløb). Det antages i modellen, at indløbet til Afvandingskanalen er 2 stk. Ø30 cm rør i kote 0,1 m DVR90 med en længde på 20 m og Manningtal, M=60. Derved løber der i gennemsnit ca l/s til vådområdet, som nu erstatter Afvandingskanalen. Den samlede vandføring svarer til ca. 20 % af vandføringen i Hinnerup Å. Der er ikke inkluderet eventuelle nuværende bygningsværker eller rørunderføringer i modellen. Randbetingelser: Vandføring i Hinnerup Å i st er den målte vandføring fra målestation Hinnerup Å, n for Østergård. Der findes data for perioden 1. januar 1994 til 17. januar 2012, jævnfør figur Vandstand i udløbet af Hinnerup Å, st er den målte vandstand fra målestation Nykøbing Mors Havn. Der findes data for perioden 18. august :00 til 5. oktober :00 jævnfør figur Det er således vandstandsdata i Limfjorden, der sætter begrænsningen for simuleringsperioden. Figur 3.1.2: Vandføring (m³/sek) for målestation i Hinnerup Å. 57/134

59 Figur Vandstand (m DVR90) i målestation (Nykøbing Mors Havn). I Hinnerup Å på strækningen st tilføres et afstrømningsbidrag svarende til et opland på 7,82 km². Bidraget er beregnet ud fra vandføringen og oplandet til målestation 16.16, der er på 75,58 km². For afvandingskanalen tilføres et afstrømningsbidrag svarende til et opland på 3,1 km² med samme afstrømning som for Hinnerup Å. Manningtal: I Hinnerup regnes med et tidsvarierende Manningtal med minimum på M = 12 (sommer) og maksimum på M = 20 (vinter). Der regnes med to årlige grødeskæringer, d. 15. juni og 1. august. Den årlige variation fremgår af figur Figur Årlig variation af Manningtallet i Hinnerup Å. 58/134

60 For Afvandingskanalen regnes med et konstant Manningtal på M=12 hele året. Vandløbstværsnit: Der er benyttet en opmåling fra 2008 for Hinnerup Å. Der er ikke lavet brede tværsnit for Hinnerup Å til at beskrive overskridelse af brinker. For Afvandingskanalen er der benyttet brede tværsnit på baggrund af den digitale terrænmodel for området. Der er genereret vandløbstværsnit for hver 100 m, med en bredde på m og 100 punkter, hvilket vil sige et punkt for hver 10 m. I modellen er tværsnittene anvendt fra diget mod Hinnerup Å til den modsatte (vestlige) bred i minimum samme kote som diget. De nuværende dimensioner for Afvandingskanalen ignoreres i modellen, da tværsnitsarealet udgør en forsvindende del af de brede tværsnit. Simuleringsperiode og tidsskridt: Simuleringsperioden er 18. august :00 til 5. oktober :00 svarende til tidsserien for vandstandsdata i Limfjorden. Der anvendes et tidsskridt på 5 minutter og resultater gemmes hver time MIKE 11 vandløbsmodel for Nøreng, scenarium 4 I scenarie 4 ændres vandløbsmodellen således, at Hinnerup Å ledes gennem Nøreng af den nuværende Afvandingskanal. Samtidig fjernes den nuværende del af Hinnerup Å langs med og øst for Nøreng. Dette afsnit beskriver forskellene i MIKE 11 setup et i forhold til scenarie 1-3. Vandløb i modellen: Hinnerup Å, st m til udløbet i Limfjorden i st m. Hinnerup Å er således længere nu (længden er øget med ca. 390 m), hvor det overordnet følger det oprindelige forløb gennem Nøreng. Der er ikke inkluderet bygværker eller rørunderføringer i modellen. Vandløbsnetværket fremgår af figur /134

61 Figur 3.1.1: MIKE 11 Vandløbsmodel i scenarie 4. Randbetingelser: Randbetingelserne er de samme som for scenarium 1-3 i opstrøms og nedstrøms ender bortset fra, at den nedstrøms randbetingelse (udløb i Limfjorden) nu er i station m. I Hinnerup Å på strækningen m tilføres et afstrømningsbidrag svarende til et opland på 10,82 km2, hvilket er summen af det nuværende opland for Hinnerup Å på strækningen nedstrøms målestation (7,82 km2) og oplandet til den nuværende afvandingskanal (3,0 km²). Bidraget er beregnet ud fra vandføringen og oplandet til målestation 16.16, der er på 75,58 km². Manningtal: I Hinnerup Å regnes med et tidsvarierende Manningtal med minimum på M=12 (sommer) og maksimum på M=20 (vinter) på strækningen st til m, hvor det nye forløb af Hinnerup Å begynder. Der regnes med to årlige grødeskæringer, d. 15. juni og 1. august. Den årlige variation fremgår af figur som for scenarie /134

62 På strækningen fra st m til udløbet i Limfjorden regnes med et konstant Manningtal på M=12 hele året. Vandløbstværsnit: Der er benyttet en opmåling fra 2008 for Hinnerup Å, som på strækningen st m til m er udvidet med brede tværsnit på baggrund af den digitale terrænmodel for området. Desuden er der lavet en 0,6 m bred strømrende gennem Nøreng svarende til de nuværende forhold for Afvandingskanalen. Dog er bundbredden ved indløbet til Nøreng 4 meter og udløbet til den eksisterende, nedre del af Hinnerup er 2 meter. Simuleringsperiode og tidsskridt: Som for scenarium 1-3, dvs. simuleringsperioden er 18. august :00 til 5. oktober :00 svarende til tidsserien for vandstandsdata for Limfjorden. Der anvendes et tidsskridt på 5 minutter og resultater gemmes hver time. 3.2 Projekterede ændringer Ved etableringen af vådområdet tages udgangspunkt i, at der etableres et ca. 140 ha stort vådområde, som vist på tegning samt 008. Vådområdets tildannelse og fremtidige tilstedeværelse sikres ved, at Aasted - Nissum Pumpelag ved Hinnerup Å nedlægges, og der etableres hydraulisk forbindelse mellem Hinnerup Å og engarealet gennem diget kort opstrøms Torp Bro. Håndteringen af oplandsvandet fra Hinnerup Å samt fra dræn og øvrige grøfter belyses ud fra 4 aftalte scenarier, der baseres på nedenstående hovedelementer. Fælles for de 4 scenarier er: Pumpning fra Åsted - Nissum Pumpelag ophører, og pumpelaget nedlægges. Det eksisterende afløb fra pumpelaget under Gammel Åstedvej nedlægges, og der etableres i stedet et udløbsbygværk, som indbygges i diget mod Hinnerup Å i lagets nordøstligste hjørne ved Torp Bro. Det er nødvendigt at supplere området med vand fra Hinnerup Å til at sikre en tilstrækkelig kvælstofomsætning. Etablering af afværgeforanstaltninger ved huse med kælder i nærheden af projektområdet. Særligt for scenarie 1: I scenarie 1 etableres et indløb med 2 rør som lægges gennem Hinnerup Å s dige for at tilføre ind til ca. 20 % af Hinnerup Å s vandføring til området. Der etableres et udløb med 3 rør med højvandslukker/kontraklap, som beskytter mod saltvandindtrængning. Udløbsrørene lægges under diget langs Hinnerup Å i vandløbets station Middelvandspejlet er ved hjælp af MIKE11 modellen beregnet til ca. kote 0,24 m DVR90. 61/134

63 Særligt for scenarie 2: I scenarie 2 etableres et indløb med 2 rør som lægges gennem Hinnerup Å s dige for at tilføre ind til ca. 20 % af Hinnerup Å s vandføring til området. Der etableres et udløb som brydes i gennem diget langs Hinnerup Å i vandløbets station Der etableres et udløbsbygværk, hvor der er fri passage af saltvand ind og ud af projektområdet. Middelvandspejlet er beregnet til ca. kote 0,32 m DVR90. Særligt for scenarie 3: I scenarie 3 etableres et indløb med 4 rør med højvandslukker/kontraklap, som sikrer, at vandet kun kan løbe ind i vådområdet. Indløbsrørene lægges gennem Hinnerup Å s dige for at tilføre ind til ca. 20 % af Hinnerup Å s vandføring til området. I scenarie 3 etableres også et udløbsbygværk, som brydes i gennem diget langs Hinnerup Å i vandløbets station , men der etableres en udløbstærskel på kote 0,45 m. Scenarie 3 vil heller ikke sikre mod saltvandindtrængning, men dette vil kun forekomme ved relativt høje vandstande i Limfjorden. Middelvandspejlet vil etableres i ca. kote 0,53 m DVR90. Særligt for scenarie 4: I scenarie 4 ledes hele Hinnerup Å s vandføring gennem Nøreng. I Hinnerup Å s st ledes vandløbet gennem diget, hvorfra der etableres nyt vandløb så langt nedstrøms, at det permanente søområde nås. Der etableres ligeledes nyt vandløb fra det permanente søområde og frem til udløbet gennem det eksisterende dige, hvilket etableres kort opstrøms Torp Bro, der således fortsat kan benyttes. Det nedstrøms udløb gennem diget etableres i Hinnerup Å s eksisterende st Indtaget i og udløbet fra projektområdet etableres helt uden bygværker af nogen art, men den lave stentærskel, som er foreslået i scenarie 2 og 3, etableres ligeledes i scenarie 4, idet det tilstræbes at opdele området i en relativ fersk del mod syd (opstrøms), og en brak eller salt nordlig del. Gennem Nøreng vil det fremtidige forløb af Hinnerup Å følge Afvandingskanalen, hvilket øger vandløbets længde med 392 m, således at Hinnerup Å ved positionen, hvor vandløbet ledes tilbage til det eksisterende løb vil have st Scenariet indebærer, at det eksisterende dige nedbrydes, og jorden herfra fyldes i den eksisterende Hinnerup Å. 3.3 Fælles aktiviteter for alle 4 scenarier I nedenstående afsnit 3.3 og 3.4 beskrives de aktiviteter, som gennemføres fælles for alle de 4 scenarier. Specifikke arbejder ved udførelsen af henholdsvis scenarie 1, 2, 3 og 4 beskrives i afsnit Adgangsforhold til projektområdet Adgangen til projektområdet sker fra de nærmest liggende befæstede veje og bæredygtige markveje i området. Vejadgang til projektområdet sker via Nørengvej, Nissumvej, Gl. Åstedvej og Åsted Byvej samt fra flere positioner på dige langs Hinnerup Å. Derudover anvendes de lokale adgangsveje/markveje til fremføring af materialer/maskiner til området. 62/134

64 Udvælgelsen af de lokale adgangsveje og interimsveje langs vandløb mv. foretages ved en detailprojektering, hvor adgangen og færdsel på arealerne også aftales med lodsejerne. Gravearbejderne og tilførsel af indbygningsmaterialer kan generelt ske via den vestlige side af Hinnerup Å og langs diget, hvor transportafstande fra opgravningssted til udlægsarealer og indbygningsområder tilstræbes højst at blive op til 250 m Rydninger Det påregnes, at transport af materialer skal foregå med hjælp af køreplader, madrasser eller tilsvarende på større delstrækninger fordi jordbunden på en del af området er registreret som finsandet-, grovsandet- og humusjord. Ved etablering af vådområdet anbefales læhegnene og skovområder i midten af projektområdet ryddet. Trærækkerne vil være et fremtidigt forstyrrende visuelt element i det ellers åbne vådområde, og træerne forventes derudover med tiden at gå ud, når vådområdet etableret. Træerne langs Nissum Åsted Kanal og grøfter fældes og fjernes. Generelt anbefales, at pilevegetationen optaget med rod, mens andet løvtræ, f.eks. røn, eg og tilsvarende skæres ved roden. Omfanget af rydningen er opgøret til ca. 1 ha, og områderne fremgår af tegning nr. 003 og Markhegn mv. Der eksisterer en del markhegn i projektområdet på begge sider af afvandingsgrøftet. Disse påregnes optaget. Hegnenes tilstand er meget varierende, og der regnes ikke med, at det kan genanvendes. Det påregnes, at der skal etableres nyt hegn langs diget og ind mod projektet. Omfanget af nye hegn skal verificeres i forbindelse med en eventuel detailprojektering. Ved etablering af nyt hegn skal der anvendes dobbelttrådet hegn med trykimprægnerede stolper m. isolatorer per 8. meter. Det anbefales, at der etableres diverse led hvor hegnet skal forceres af motoriserede køretøjer. Placeringen bestemmes nærmere under detailprojekteringen. Der skal således påregnes, at der skal fjernes ca. 4 km hegn, som bortskaffes til godkendt modtageplads, samt etableres ca. 3 km hegn. Der afsættes kr kr. til etablering af hegn. Der afsættes kr til optagning og bortskaffelse af det eksisterende hegn Nedlæggelse af pumpestation Pumpestationen til Aasted - Nissum pumpelag ved Gl. Åstedvej nedlægges. Strømforsyningen afbrydes ved forsyningstavlen ved Gl. Åstedvej. Kablerne ved henholdsvis forsyningstavlerne og opføringer til pumpestationen afskæres og fjernes ned til mindst 63/134

65 60 cm under terræn. Nedgravede kabler frem til pumpestationen kan eventuelt optages, såfremt det ønskes. Pumpen i brønden afmonteres og fjernes. Ligeledes optages brøndringe mv. for hver pumpebrønd samt afgangsrør til Afledningskanalen. Hullet for pumpebrønden gentilfyldes med råjord, der hentes fra skrab fra terrænet omkring brønden. Afløbsrøret på syd siden af Gl. Åstedvej knuses og tilfyldes med opgravet råjord. Afløbsrøret på nord siden af Gl. Åstedvej kan ikke fjernes pga. Gl. Åstedvej men tilfyldes med sten og råjord, som hentes ved skrab af banketten/balken langs afløbskanalen Nedbrydning af overkørsler Der nedbrydes to beton røroverkørsler ved st og st af Nissum Åsted Kanal. Beton nedbrydes til små stykker og eventuelle udstikkende armeringsjern bortskæres og fjernes. Betonstykker kan bortskaffes ved ifyldning i kanal og tildækkes med jord (mindst 0,5 m) eller fjernes fra projektområdet til godkendt modtageplads Afværgeforanstaltninger Omfangsdræn Som følge af den hævede vandstand i projektområdet er det nødvendigt at etablere afværgeforanstaltninger for at sikre afledning af grundvand for de omkringliggende ejendomme med kælder. De ejendomme, hvor det vurderes, at der skal etableres omfangsdræn ved hus med kælder er Nissumvej 7, Nissumvej 9, Nørengvej 2 og Nørengvej 4. De afværgeforanstaltninger, der er projekteret ved de relevante ejendomme, har primært haft til formål at etablere en så flad grundvandsgradient som muligt op til de enkelte ejendomme. Dette er gjort ved at projektere nye dræn, som går op i nærheden af den påvirkede ejendom. Dermed har vandet fra ejendommen lettere ved at komme ned imod vådområdet, end hvis det skulle finde vej gennem jorden, og dermed bliver gradienten mod ejendommen fladere. Skønnet omfangsdræn rundt om huse med kælder, ca. 800 m. Spildevandsforhold Da der ikke findes tilstrækkelige oplysninger (i BBR samt i de oplysninger, som er modtaget fra Skive Kommune) om spildevandsforhold på de nærliggende ejendomme kan behovet for eventuelle afværgeforanstaltninger ikke umiddelbart vurderes. Da nogle af de nærliggende ejendomme som nævnt ligger på relativt lavt terræn, anbefales det, at spildevandsforholdene undersøges nærmer i forbindelse med detailprojektering. Der er på denne baggrund afsat et rådighedsbeløb i det økonomiske overslag til håndtering af eventulle afværgeforanstaltninger i forbindelse med håndtering af spildevand. Veje Det fremgår af afsnit 4.1, at de maksimale vandstande er beregnet til kote 0,95, 1,6, 1,59 og 1,59 m DVR90 for henholdsvis scenarie 1, 2, 3 og 4. De omliggende veje nær projektområdet ligger generelt lavt, og de kan som sådan påvirkes negativt ved pro- 64/134

66 M e t e r s jektgennemførelsen. En analyse ud fra højdemodellen viser, at de laveste punkter på Nissumvej og Nørengvej vest for området ligger i henholdsvis kote 3,0 og 2,5 DVR90. Der vurderes således ikke behov for særlige afværgeforanstaltninger for disse veje. Til gengæld ligger Gammel Åstedvej langs den nordlige afgrænsning af projektområdet meget lavt med den lavest liggende strækning (omkring 50 m) omkring ca. kote 1,6 m DVR90. Vejen ligger i kote 1,80 m DVR90 eller lavere på en ca. 250 m lang strækning). På denne baggrund vurderes der heller ikke behov for særlige afværgeforanstaltninger, såfremt scenarie 1 gennemføres. Ved gennemførelse af scenarie 2, 3 og 4 vil den maksimale vandstand i projektområdet være lig med koten for den laveste liggende vejstrækning. Selvom den maksimale vandstand kun forekommer sjældent og i kortere perioder (maksimalt få dage pr. hændelse) vil vejen antageligt ikke kunne holde til dette. I disse scenarier vil det være nødvendigt at gennemføre en hævning af Gammel Åstedvej over en ca. 310 m lang strækning. Det vurderes, at vejen altid skal have en tør vejkasse på mindst 60 cm s tykkelse, hvorfor vejen skal hæves til kote ca. 2,2 over en ca. 310 m lang strækning, som fremgår af tegning 003 og 007. Den eksisterende vejkote på strækningen fremgår af figur 3.3.1, som viser vejekoten fra vest mod øst. I den østlige ende bygges den hævede vej sammen med det eksisterende dige ved Hinnerup Å, idet der således vil være uændrede forhold øst for diget. Forskellen i vejkote i den østlige del (ca. 0,25 m) udlignes på den korte strækning fra diget frem til Torp Bro, således at denne ikke skal ændres. Vejhævningen omfatter opgravning og deponering af eksisterende asfalt, udlægning af ekstra stabilgrus (i gennemsnit ca. 40 cm) på eksisterende bærelag, udlægning af asfalt bærelag, udlægning af asfalt samt etablering af dræn langs begge sider af vejen C r o s s S e c t i o n M e t e r s Figur 3.3.1: Længdeprofil af Gammel Åstedvej på strækningen lige nord fro projektområdet. Længdeprofilet er tegnet fra vest mod øst, og ca. st. 300 er lige ud for diget ved Hinnerup Å. Materialer: 65/134

67 Opgravning og deponering af asfalt: m² Stabilgrus: m² Asfaltbærelag (GAB 0, 180 kg/m²): m² Asfalt (AB 0, 70 kg/m²): m² Dræn (ø80/92 mm): 620 m 3.4 Tilpasninger og afbrydelse af dræn og grøftetilløb Afledningen af drænvand terrænnært fremmes ved at afbryde de registrerede og påtrufne dræn og grøfter inden for projektområdet. Sløjfninger mv. fremgår af tegning 003 og Principielle forhold omkring sløjfningen af dræn og grøfter Afledning/omlægning af vand fra dræn og grøfter ud på terrænet er et af de effektive virkemidler ved kvælstoffjernelsen. Sløjfningen af dræn og grøfter skal dog foregå således, at der ikke sker en væsentlig fremtidig påvirkning ud over projektgrænsen og ind på de dyrkede arealer. Det betyder ofte, at flere dræn og grøfter bør vurderes konkret i forhold til en mulig påvirkning ved vandstandshævningen/ sløjfningen. Afbrydelsen af dræn og grøfter anbefales som udgangspunkt vurderet og foretaget på 2 niveauer, dels sløjfning af dræn og hoveddræn/-grøfter, der alene afdræner inden for projektområdet, dels de dræn/hoveddræn, der også afdræner fra oplandene i periferien eller uden for projektområdet. Det skal sikres, at de dræn og grøfter, der også afvander uden for projektafgrænsningen sløjfes eller ændres således, at det ikke påvirker afvandingsforholdene uden for projekt afgrænsningen. Det gøres principielt ved, at drænene afbrydes så langt fra projektgrænsen, at selve afbrydelsen kan ske mindst 1,0 m under det terrænniveau, der er ved projektgrænsen. Alternativt føres drænet eller grøften enten frem til et lavereliggende afvandingssystem/dræn eller til et af de områder, der fremtidigt får permanent frit vandspejl. Foruden de nedgravede dræn foretages normalt lukning/tilkastning af afvandingsgrøfter og sløjfning af de samlebrønde, drænbrønde mv., der umiddelbart kan påtræffes i engarealerne. Det antages som udgangspunkt, at drænene er udlagt i normale drændybder på gennemsnitlig ca. 1,0 m under terræn. Som tidligere beskrevet tages udgangspunkt i, at der ved fremtidige afvandingsdybder på 1,0 m og derover ikke sker en væsentlig påvirkning af dyrkningsforholdene opstrøms. Der er erfaringsmæssigt nogen usikkerhed omkring det faktuelle antal og de enkelte dræns og brøndes placering og tilstedeværelse, idet der ofte kan være foretaget ændringer i marken eller lavet nye dræn/grøfter, som ikke er oplyst. Desuden kan nogle dræn være sløjfet eller ude af funktion, eller måske ført frem til andre grøfter eller andre dræn. Antallet og placeringen i nærværende projekt er derfor alene retningsgivende. Det anbefales i detailprojekteringen, at lodsejerne i projektområdet kontaktes for at få deres bidrag til en mere konkret registrering/påvisning af dræn og grøfter på deres arealer. Registreringen af grøfter og dræn er som tidligere nævnt foretaget ved en sammenstilling af drænoplysninger fra Orbicons drænarkiv samt ved feltobservationer og op- 66/134

68 måling af række af drænene, som ligger langs periferien af det kommende vådområde Sløjfning af dræn og grøfter, der afvander inden for projektområdet Alle dræn og grøfter (inklusiv synlige brønde), der ikke forventes at have nogen afvandingseffekt uden for projektområdet, lokaliseres og sløjfes. Dræn og brønde Alle enkeltdræn og opsamlingsdræn med flere tilslutninger, der har direkte udløb til Nissum Åsted Kanal, lokaliseres og afbrydes ved forlægningen. Længden af registrerede hoveddræn med varierende dimension, der skal sløjfes inden for projektområdet er ca m (tegning 003 og 007). Afbrydelsen foretages ved en overgravning af drænledningen så vidt muligt mindst ca. 10 m fra kanalen. Ledningen eftersøges fra udløbet i kanalsiden ind i terrænet. Mindst 2-3 m af ledningen opgraves og fjernes, og der påsættes en tæt slutprop på drænenden ud mod vandløbet, inden den opgravede jord genindfyldes i det gravede hul. De synlige brønde, som lokaliseres, afbrydes ved, at dæksel og de øverste 1-2 brøndringe ind til minimum 0,5 m under terræn fjernes. Der er i alt registreret 17 brønde på hoveddrænledninger, der sløjfes (tegning 003 og 007). Der graves ned til drænniveau på afgangssiden af brønden og ledningen overgraves på minimum 1 m. Jorden genindbygges i hullet og hullet for brønden tilfyldes desuden med råjord, hentet fra skrab omkring brønden. Alle optagne brøndmaterialer og rør fjernes. Mængder: Sløjfet drænlængde: Ca m Sløjfede drænbrønde (minimum): ca. 20 stk. Nissum Åsted Kanal og Grøfter Nissum Åsted Kanal og grøfter, der sløjfes i projektområdet, fremgår af tegning 003. Nissum Åsted Kanal tilfyldes så vidt muligt med råjord fra st til st (pumpestationen), der hentes ved skrab af banketten/balken langs kanalen. Grøfterne tilfyldes helt eller delvist med råjord, der hentes ved skrab af banketten/balken langs grøften. Da hovedparten af pumpelagets grøfter vil blive vanddækkede i alle 4 scenarier gennemføres der generelt ikke sløjfning af disse. Grøfterne vil desuden bidrage til hurtig fordeling af kvælstofholdigt vand som følge af vandstandsvariationerne i vådområdet afsnit 4.1.4) Sløjfning af dræn og grøfter, der afvander uden for projektområdet De dræn, der afvander i randområderne og har opland uden for projektgrænsen, afbrydes for at lede vandet ud på terrænet i projektområdet, hvor de topografiske forhold tillader det. De ca. 7 drænsystemer, der ledes til projektområdet fra oplandet, sløjfes inde i projektområdet, hvor terrænet er i fremtidigt vandspejlsniveau. Drænene lokaliseres og afbrydes, hvor terrænniveau i projektområdet relativt er mindst 1 m lavere end ved projektafgrænsningen. Koteniveau og afskæringspunktet 67/134

69 verificeres, når drænene er påvist. Alternativt kan dræn/grøfter forlægges til de laveste områder, hvor der fremtidigt vil være vandspejl. 3.5 Scenarie 1 Hvor drænet har god forbindelse til en brønd, der ligger tilpas lavt i forhold til påvirkningsgrænsen, kan brønden eventuelt benyttes til opføring af vand til terræn. Brønden afkortes til terrænniveau, så vandet kan sive uhindret ud på terrænet. Ledningen fra afløbet opgraves/knuses. Alternativt af eventuelt sikkerhedsmæssige grunde, kan brønden tilfyldes med store sten, som vandet kan sive igennem, såfremt rørene ikke fører meget materiale. Det anbefales dog i stedet, at øverste brøndring tilskæres i niveau med terrænet og således, at vandet kan sive ud på terrænet under dækslet. Alternativt kan monteres kuppelrist Etablering af indløb fra Hinnerup Å Som nævnt ovenfor er det nødvendigt at supplere området med vand fra Hinnerup Å til sikre en tilstrækkelig kvælstofomsætning i scenarie 1, 2 og 3. Der etableres 2 plastik rør med en diameter på hver 30 cm. Rørene lægges under Hinnerup Å s dige i en længde af ca. 20 m for at tilføre ca. 20 % af Hinnerup Å s vandføring til området. Rørene etableres ved st i Hinnerup Å med en bundkote i 0,1 m DVR90. Rørene slutter med en bundkote på - 0,1 m DVR90 med et gennemsnits fald på 10. Store sikringssten etableres rundt om rørene på indløbs- og udløbssiden for at beskytte mod erosion fra varierende vandstand i Hinnerup Å og vådområdet. Stenene udlægges i en tykkelse på mindst 0,5 m. Der graves en ca. 35 m lang grøft fra indløbsrørene ind i projektområdet til den eksisterende Nissum Åsted Kanal for at forbinde vandet fra Hinnerup Å med det fremtidige vådområde. Grøften etableres med en bundbredde på 2 meter og sideanlæg på 2 med et gennemsnitligt fald på 6. Grøften har en start kote på - 0,1 m DVR90 og en slut kote på -0,3 m DVR90. Overskudsjord bruges til opfyldning af den sydlige del af Nissum Åsted Kanal. Skønnet jordmængde ved gravning af indløbsgrøft, ca. 150 m 3. Skønnet stenforbrug i indløbet, ca. 20 m Etablering af udløb til Hinnerup Å I scenarie 1 etableres der 3 stk. - Ø1000 mm rør med højvandslukker/kontraklap, som beskytter mod saltvandindtrængning. Rørene lægges vandret under diget langs Hinnerup Å med en bundkote på -0,2 m DVR90 og en længde af ca. 10 m. Rørenes udløb etableres ca. 3 meter ind mod diget fra Hinnerup Å s brink, hvorfra der graves en forbindelse til Hinnerup Å. Rørenes bundkoter etableres under Hinnerup Å s medianminimum vandspejl. Forbindelsen fra rørene til Hinnerup Å etableres som en meget bred overløbskant som er mindst 6 meter bred og ca. 3 meter lang. Overløbskanten etableres med en start kote på -0,2 m DVR90 og sluttes i samme niveau som bunden af Hinnerup Å i ca. -0,7 68/134

70 m DVR90. Store sikringssten etableres rundt om rørene og ud til Hinnerup Å for at beskytte i mod erosion fra Hinnerup Å og udløbet af vådområdet. Stenene udlægges i en tykkelse på mindst 0,5 m. Udløbet etableres således, at det ikke får større negativ indflydelse på bl.a. optrækkende moder fisk eller på smolt-træk mm. Rørene er dimensioneret til at være store nok til at nedsætte vandhastigheden fra udløbet af vådområdet. Udløbsafstanden fra Hinnerup Å er også stor nok til at bremse vandhastigheden ned, således at lokkestrømmen for optrækkende fisk og for smolt reduceres betydeligt. Der etableres en 85 m lang grøft fra engarealet til udløbsrørene med en start kote på - 0,3 m DVR90 og en slut kote i udløbsrørene på -0,2 m DVR90. Grøften etableres med en bundbredde på 5 m og sideanlæg på 2. Overskudsjord bruges til tilfyldning af Nissum Åsted Kanal fra st til st (ved pumpestationen). Med scenarie 1 etableres der et middelvandspejl i området i ca. kote 0,24 m DVR Scenarie 2 Skønnet jordmængde ved gravning af indløbsgrøft, forbindelsesgrøft og tilpasning af udløbet, ca. 250 m 3. Skønnet stenforbrug i udløbet, ca. 40 m 3. Skønnet længde af rør i Ø1000 mm, ca. 30 lbm. Højvandslukker/kontraklapper, 3 stk Etablering af indløb fra Hinnerup Å Der etableres 2 plastik rør med en diameter på hver 30 cm. Rørene lægges under Hinnerup Å s dige i en længde af ca. 20 m for at tilføre ca. 20 % af Hinnerup Å s vandføring til området. Rørene etableres ved st i Hinnerup Å med en bundkote i 0,1 m DVR90. Rørene slutter med en bundkote på -0,1 m DVR90 med et gennemsnitligt fald på 10. Stor sikringssten etableres rundt om rørene på indløbs- og udløbssiden for at beskytte i mod erosion fra varierende vandstand i Hinnerup Å og vådområdet. Stenene udlægges i en tykkelse på mindst 0,5 m. Der graves en ca. 35 m lang grøft fra indløbsrørene ind i projektområdet til den eksisterende Nissum Åsted Kanal for at forbinde vandet fra Hinnerup Å med det fremtidige vådområde. Grøften etableres med en bundbredde på 2 meter og sideanlæg på 2 med et gennemsnit fald på 6. Grøften har en start kote på - 0,1 m DVR90 og en slut kote på -0,3 m DVR90. Overskudsjord bruges til opfyldning af den sydlige del af Nissum Åsted Kanal. Skønnet jordmængde ved gravning af indløbsgrøft, ca. 150 m 3. Skønnet stenforbrug i indløbet, ca. 20 m 3. 69/134

71 3.6.2 Etablering af udløb til Hinnerup Å I scenarie 2 brydes i gennem diget langs Hinnerup Å, og der etableres et udløbsbygværk af sten med overkant i kote 0,0 m DVR90. Der etableres et udløb i gennem diget med et trapezformet profil med bundbredder på 5 meter og anlæg ca. 2 på siderne. Udløbsbygværk etableres ca. 10 meter ind i mod diget fra Hinnerup Ås brink, hvorfra der graves en forbindelse til Hinnerup Å gennem diget. Forbindelsen til Hinnerup Å etableres som en meget bred og lang grøft, som er 5 meter bred og ca. 15 meter lang. Grøften etableres i kote 0,0 m DVR90 og sluttes ved Hinnerup Å i kote -0,2 m DVR90. Grøften etableres med store sikringssten til at beskytte mod erosion fra varierende vandstand i Hinnerup Å og vådområdet. Stenene udlægges i en tykkelse på mindst 0,5 m. Udløbet er dimensioneret således, at det ikke får større negativ indflydelse på migrerende fisk, idet vandhastigheden i udløbet normalt vil være så lav, at der ikke findes en tydelig lokkestrøm (i forhold til Hinnerup Å), der kan lokke optrækkende ørreder ind i vådområdet eller tilskynde til, at trækkende smolt forvilder sig ind i vådområdet. Udløbsbygværk og forbindelsesgrøften er dimensioneret til at være bred nok til at nedsætte vandhastigheden i udløbet fra af vådområdet. Grøftens længde er også lang nok til at bremse vandhastigheden fra vådområdet. Der etableres en ca. 75 m lang grøft fra vådområdet til udløbsbygværket med en start kote på -0,1 m og en slut kote i udløbsbygværket på 0,0 m DVR90. Grøften etableres med en bundbredde på 5 m og sideanlæg på 2. Overskudsjord brugs til tilfyldning af Nissum Åsted Kanal fra st til st (ved pumpestationen). Med scenarie 2 etableres der et middelvandspejl i området i ca. kote 0,32 m DVR90. Skønnet jordmængde ved gravning af indløbsgrøft, udløbsbygværk og forbindelsesgrøft, ca. 400 m 3. Skønnet stenforbrug i udløbet, ca. 100 m Etablering af tærskel Som omtalt i afsnit vurderes det muligt at etablere en lav undervandstærskel med det formål at opdele det fremtidige vådområde i en relativ fersk del mod syd og en relativ brak eller saltpåvirket del mod nord for at tilgodese de biologiske forhold i området. Som det fremgår af figur 2.5.4, ligger terrænet, hvor tærsklen etableres i gennemsnit i ca. kote -0,35 m DVR90. Middelvandstanden i vådområdet vil i scenarie 2 være i 0,32 m DVR90. Dette betyder, at tærskel skal være ca. 30 cm høj, såfremt overkanten skal være cm under middelvandstanden. For at tage højde for den forventede sætning på 8-12 cm etableres tærsklen ved lokalt at hæve terrænet med i gennemsnit 40 cm. I scenarie 2 skal tærsklen have en længde på ca. 220 m. Slutkoten forventes at blive omkring -0,05 cm (DVR90). Tærsklen opbygges af fiberdug, jord og sten efter principperne vist i skitsen i figur Det er vigtigt, at tærsklen udlægges direkte på eksisterende terræn, således at 70/134

72 den styrke der findes i det øverste muldlag (inkl. eventuel vegetation) ikke brydes. Der ud lægge således en 220 m lang og 9 m bred bane af fiberdug. I midten etableres en ca. 3 m bred og 0,3 m høj vold af jord. Der anvendes overjord fra skrab nær tærsklen men ikke i dennes trace. Ovenpå jorden udlægges et nyt lag fiberdug i ca. 4 m s bredde, og hele tærsklen dækkes med et 10 cm tykt lag sten i 9 m s bredde. Overbredden i forhold til jordvoldens bredde etableres med henblik på at fordele vægten fra denne på et større areal, således at sætninger minimeres. Når tærsklen er etableret pakkes stenene med groft sand eller knust stigrus. Som fiberdug anvendes: Som Fibertex F2B. Stenblandingen skal være: Singels (32-64 mm) jævnt fordelt over fraktionen. Mængder: Fiberdug: ca m². Jord: ca. 175 m³ Sten: ca. 200 m³ Figur 3.6.1: Principskitse (tværsnit) af undervandstærskel. Tegning: Hans Mark, Orbicon. 3.7 Scenarie Etablering af indløb fra Hinnerup Å Der etableres 4 plastik rør med en diameter på hver 30 cm med højvandslukker/- kontraklap, som sikrer, at vandet kun kan løbe ind i vådområdet. Rørene lægges under Hinnerup Å s dige i en længde af ca. 20 m for at tilføre ca. 20 % af Hinnerup Å s vandføring til området. Rørene etableres ved st i Hinnerup Å med en bundkote i 0,1 m DVR90. Rørene slutter med en bundkote på - 0,1 m DVR90 med et gennemsnitligt fald på /134

73 Store sikringssten etableres rundt om rørene på indløbs- og udløbssiden for at beskytte i mod erosion fra varierende vandstand i Hinnerup Å og vådområdet. Stenene udlægges i en tykkelse på mindst 0,5 m. Der graves en ca. 35 m lang grøft fra indløbsrørene ind i projektområdet til den eksisterende Nissum Åsted Kanal for at forbinde vandet fra Hinnerup Å med det fremtidige vådområde. Grøften etableres med en bundbredde på 2 meter og sideanlæg på 2 med et gennemsnitligt fald på 6. Grøften har en start kote på - 0,1 m DVR90 og en slut kote på -0,3 m DVR90. Overskudsjord brugs til opfyldning af den sydlige del af Nissum Åsted Kanal. Skønnet jordmængde ved gravning af indløbsgrøft, ca. 150 m 3. Skønnet stenforbrug i indløbet, ca. 50 m Etablering af udløb til Hinnerup Å Scenarie 3 ligner scenarie 2 meget, idet der dog i dette tilfælde etableres en udløbstærskel i kote 0,45 m DVR90. Der etableres et udløb i gennem diget med et trapezformet profil med bundbredde på 5 meter og anlæg ca. 2 på siderne. Udløbsbygværket etableres ca. 10 meter ind i mod diget fra Hinnerup Ås brink, hvorfra der graves en forbindelse til Hinnerup Å. Forbindelsen til Hinnerup Å etableres som en meget bred og lang grøft som er 5 meter bred og ca. 15 meter lang. Grøften etableres i kote 0,45 m DVR90 og sluttes ved Hinnerup Å i kote 0,4 m DVR90. Grøften etableres med store sikringssten til at beskytte mod erosion fra varierende vandstand i Hinnerup Å og vådområdet. Sten udlægges i en tykkelse på mindst 0,5 m. Udløbet etableres således, at det ikke får større negativ indflydelse på bl.a. smolt-træk mm. Udløbstærskelen og forbindelsesgrøften er dimensioneret til at være brede nok til at nedsætte vand hastiheden fra udløbet af vådområdet. Grøftens længde er også lang nok til at bremse vand hastiheden fra vådområdet. Der etableres en ca. 10 m lang grøft fra vådområdet til udløbstærskelen med en start kote af 0,4 m og en slut kote ved udløbstærskel på 0,45 m DVR90. Grøften etableres med en bundbredde på 5 m og sideanlæg på 2. Overskudsjord brugs til tilfyldning af Nissum Åsted Kanal fra st til st (ved pumpestationen). Med scenarie 3 etableres der et middelvandspejl i området i ca. kote 0,53 m DVR90 som netop ikke overskyller bankerne ved voldstedet Skansehøj. Skønnet jordmængde ved gravning af indløbsgrøft, udløbstærskel og forbindelsesgrøft, ca. 300 m 3. Skønnet stenforbrug i udløbet, ca. 100 m Etablering af tærskel Tærsklen i scenarie 3 etableres efter samme principper og af samme materialer som ved scenarie 2 (afsnit 3.6.3). På grund af den generelt højere vandstand i scenarie 3 72/134

74 (middelvanddybde 0,53 m DVR90) etableres den med top i kote 0,25 m DVR90, svarende til at jordvolden skal have en højde på 0,5 m, hvorpå der lægges et ca. 10 cm tykt stenlag. Slutkoten forventes på grund af sætninger at være ca. 0,15 m DVR90. Længden af tærsklen bliver ca. 285 m. 3.8 Scenarie 4 Mængder: Fiberdug: ca m². Jord: ca. 420 m³ Sten: ca. 260 m³ Nyt forløb af Hinnerup Å I scenarie 4 ledes hele Hinnerup Å s vandføring ind gennem Nøreng. Dette forudsætter, at der i Hinnerup Å s st etableres et nyt indløb til søområdet gennem det nuværende dige. Der etableres et nyt vandløb på strækning fra st til st , hvor det nye søområde nås. Dimensioner - Indløb De overordnede projekterede dimensioner for vandløbsstykket er følgende: Projektstart, bund opstrøms (st. 9629): ca. -0,350 m DVR90 Projekt slut, bund nedstrøms (st ) ca. -0,873 m DVR90 Bundbredde: ca. 4 m Sideanlæg: Mindst 2 Gennemsnitligt fald: ca. 1,1 Strækningslængde, nyt forløb: ca. 491 m Der etableres ligeledes nyt vandløb fra det permanente søområde og frem til udløbet gennem det eksisterende dige, hvilket etableres kort opstrøms Torp Bro, der således fortsat kan benyttes. Det nedstrøms udløb gennem diget etableres i Hinnerup Å s eksisterende st Dimensioner - Udløb De overordnede projekterede dimensioner for vandløbsstykket er følgende: Projektstart, bund opstrøms (st ): ca. -1,738 m DVR90 Projekt slut, bund nedstrøms (st ) ca. -0,780 m DVR90 Bundbredde: ca. 2 m Sideanlæg: Mindst 2 Gennemsnitligt fald: ca. 4,7 Strækningslængde, nyt forløb: ca. 206 m Som foreslået i scenarie 2 og 3, etableres der ligeledes i scenarie 4 den lave stentærskel, beskrevet i afsnit , idet det tilstræbes at opdele området i en relativ fersk del mod syd (opstrøms). Det fremtidige forløb af Hinnerup Å via Nøreng vil følge Afvandingskanalen, hvilket øger vandløbets længde med 392 m, således at udløbet fra Hinnerup Å s nye forløb ledes tilbage til det eksisterende løb i st (fremtidig stationering). 73/134

75 Erosionssikring af vandløbet Indtaget i og udløbet fra projektområdet etableres helt uden bygværker af nogen art, men der etableres erosionssikring ved de nye ind- og udløb. Sikringerne foretages som udgangspunkt på de steder, hvor vandløbet ønskes fastholdt i sit profil. Den konkrete mængde kan variere betydelig, afhængig af fastheden i det nye vandløbsprofil, og forventes at kunne variere i forhold til de beregnede mængder. Der udlægges sidesikringer ved erosionsfølsomme sving (ind- og udløb) i st og st Sidesikringerne udlægges generelt med start/slut minimum m opstrøms og nedstrøms de følsomme sving. Længden tilpasses efter forholdene i vandløbet, og behovet og den konkrete placeringer vurderes og bestemmes løbende med bygherretilsynet. Vandløbet stensikres dog på hele strækningen for udløbet af projektområdet og frem til Torp Bro. Det vurderes i detailprojekteringen, om der er behov for udlægning af fiberdug under stensikringen. Dimensioner: Stentykkelse: Lodret højde: Stenforbrug: cm ca. 2 m ca. 3,0-3,5 m³/lbm (indløb) ca. 2,5-5 m³/lbm (udløb) Samlet stenforbrug: ca. 325 m Opgravning af dige for indbygning Scenarie 4 indebærer, at diget på strækningen fra st til st (fremtidig stationering) mellem det nye ind- og udløb til søområdet, nedbrydes og indbygges i det oprindelige vandløbstrace for Hinnerup Å. Jordarbejdet forudsættes primært at kunne foretages med dozer og indbygningen tilstræbes at foretages, så der fremtidigt ikke dannes en lavning, hvor det oprindelige vandløbstrace har forløbet. Jordbalancen for anlægsarbejdet er beskrevet i nedenstående afsnit Jordbalance for scenarie 4 Materiale fra udgravningen af de nye vandløbstraceer samt det opgravede materiale i diget langs Hinnerup Å på strækningen beskrevet i afsnit indbygges i det oprindelige vandløbsprofil for Hinnerup Å på den berørte strækning. Nedenstående tabel viser jordbalancen for jordarbejdet. Ved indbygningen af jord i det gamle profil tilstræbes, at vandløbsprofilet opfyldes, så der ikke dannes en gennemgående lavning, der med årene sætter sig så meget, at det gamle retlinede vandløbsforløb genopstår. For at undgå det, anbefales, at overskudsjorden indbygges med en svag overhøjde på ca. 20 cm over det gamle vandløbsprofil, så der kompenseres for fremtidig svind ved mineralisering og sætninger. 74/134

76 Tabel 3.8.1: Jordbalance og skønnet jordfordeling for strækningerne indeholdt i scenarie 4. Station (m) Nyt indløb til søområde Nyt udløb fra søområde Opgravning af dige og indbygning i oprindeligt trace Opgravet råjord m 3 Volumen i eksist. vandløb m 3 Indbygning i eksist. vandløb m 3 Overhøjde på eksist. vandløb m 3 Nettobalance Samlet m Nedbrydning af broer På strækningen, hvor diget indbygges i det oprindelige forløb af Hinnerup Å, planlægges det, at de eksisterende broer nedbrydes og fjernes. Disse broer er oplistet i nedenstående tabel Tabel 3.8.2: Oversigt over broer som nedbrydes og fjernes på strækningen af Hinnerup Å som tilfyldes i scenarie 4. Beliggenhed (stationering) Beskrivelse Dimensioner Vandslug cm Bredde cm Ejerforhold Betonbro Åsted-Nissum Pumpelag Betonbro Åsted-Nissum Pumpelag Betonbro Åsted-Nissum Pumpelag Betonbro Åsted-Nissum Pumpelag Betonbro Åsted-Nissum Pumpelag Som udgangspunkt nedbrydes betonbroerne til mindre stykker og bortskaffes til godkendt modtageranlæg. Alternativt til dette kan der i detailprojekteringen vurderes, om det af økonomiske årsager kan være hensigtsmæssigt, at nedbryde betonbroerne og indbygge materialet i det oprindelige vandløbstrace for Hinnerup Å, som beskrevet i afsnit Der er i anlægsbudgettet i afsnit afsat kr. til nedbrydningsarbejdet på de 5 broer Etablering af tærskel Tærsklen i scenarie 4 etableres efter samme principper og af samme materialer som ved scenarie 2 (afsnit 3.6.3). Da middelvandstanden i scenarie 2 og 4 er henholdsvis 75/134

77 0,32 m og 0,35 m, vurderes det, at der til etablering af tærsklen i scenarie 4 vil være samme forbrug af materialer, som beskrevet i afsnit Håndtering af grøfter På strækningen af Hinnerup Å, som tilfyldes, findes der i dag kun ganske få tilløb. I st findes der et grøftetilløb, som vurderes at være rørlagt. Dette tilløb håndteres og det ledes ca. 125 m frem til overrisling inden for projektområdet. Der findes ligeledes et grøftetilløb i st , åben grøft, som også håndteres ved, at udløbet ledes ca. 200 m til overrisling inden for projektområdet. Der er i anlægsbudgettet i afsnit afsat kr. til håndteringen af de to grøftetilløb. 3.9 Myndighedsbehandling Projektets gennemførelse kræver tilladelse i henhold til vandløbsloven. Vandløbsmyndigheden er Skive Kommune. Projektet kræver ophævelse af vedtægterne for Åsted Nissum Pumpelag samt ændringer af vandløbsregulativet for Hinnerup Å ved førstkommende revision. Herunder skal den fremtidig drift og vedligeholdelse af diget langs Hinnerup Å besluttes for scenarie 1-3. Da projektet behandles i henhold til vandløbsloven, kræves der ikke særskilt tilladelse efter naturbeskyttelseslovens 16, stk. 2, nr. 1 om beskyttelseslinjer. Projektet skal ligeledes godkendes af Skive Kommune ifølge naturbeskyttelsesloven, da Hinnerup Å og Nissum Åsted Kanal samt dele af arealerne i pumpelaget er omfattet af bestemmelserne i 3 om beskyttelse af særlige naturtyper. En afgørelse efter naturbeskyttelsesloven kan påklages til Naturklagenævnet. Herudover skal der gennemføres en screening for vurdering af, om projektet er omfattet af VVM-bekendtgørelsens regler om udarbejdelse af Vurdering af Virkning på Miljøet. Ingen dele af undersøgelsesområdet er omfattet af internationale beskyttelsesområder, men som det fremgår af afsnit 1, grænser projektområdet i den nedstrøms del op til internationalt naturbeskyttelsesområde (Habitatområde nr. 221), som omfatter Risum Enge og Selde Vig. Derfor må ovennævnte myndigheder i henhold til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om afgrænsning og administration af internationale beskyttelsesområder ikke give tilladelser, dispensationer, godkendelser m.v., såfremt dette kan indebære forringelse af områdets naturtyper og levestederne for arterne, eller kan medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Efter projektets gennemførelse reguleres jagten fortsat efter jagtlovens bestemmelser, retten til fiskeri vil fortsat tilhøre bredejerne, og bestemmelserne om sejlads reguleres i henhold til gældende regulativ for Hinnerup Å. 76/134

78 4 KONSEKVENSVURDERING 4.1 Fysiske forhold Til belysning af de fysiske forhold i det fremtidige vådområde er anvendt den hydrodynamiske MIKE11 model, som er beskrevet i afsnit og på baggrund af det datagrundlag, der er beskrevet i samme afsnit. Det skal bemærkes, at alle beregninger er gennemført under forudsætning af, at der er fri vandpassage mellem Hinnerup Å og Selde Vig. Det er almindeligt kendt, at der ind imellem sker tilsanding ved Hinnerup Å s udløb i vigen, og at der på denne baggrund er gennemført oprensning af området. I beregningerne er der således taget udgangspunkt i, at der ikke findes betydende sandaflejringer ved åens udløb i vigen. Det skal ligeledes bemærkes, at dataserien, som anvendes i MIKE11 modellen kun omfatter en periode på ca. 5 år, hvilket introducerer en mindre usikkerhed især omkring de beregnede maksimum og minimum vandstande i vådområdet. Absolut minimum kan godt være lidt lavere, mens absolut maksimum godt kan være lidt højere end beregnet Områdets morfometri Hovedresultaterne af de gennemførte beregninger med MIKE11 modellen fremgår af tabel Gennemførelse af de 4 scenarier vil resultere i dannelse af en stor sø med omliggende sumpområder, våde, fugtige og tørre enge. Søens udstrækning vil være forskellig ved de 3 scenarier, således at der vil etableres en fri vandflade på i gennemsnit ca. 77 ha ved scenarie 1, ca. 80 ha ved scenarie 2, ca. 90 ha ved scenarie 3 og ca. 81 ha ved scenarie 4. Søens vandstand vil i alle scenarier svinge med vandføringen i Hinnerup Å men mest i forhold til vandstanden i Limfjorden ud for vandløbets udløb. Som det fremgår af figur og tabel 2.4.4, er der betydelige udsving i fjordens vandstand, og dette vil slå tydeligt igennem i vådområdet især i scenarie 2-4 og især på maksimum vandstanden. I scenarie 1 er minimum vandstanden beregnet til +0,02 m DVR90, selvom medianminimum i Limfjorden er næsten -0,60 m. Udløbsrørene i udløbsbygværket etableres imidlertid i kote -0,2 m DVR90, hvilket på baggrund af ferskvandstilstrømningen (fra Hinnerup Å og fra det lokale opland) vil resultere i en væsentligt højere minimum vandstand i vådområdet end i Limfjorden. På samme måde vil maksimum vandstanden i området være styret af højvande i Limfjorden, men på grund af højvandsbeskyttelse, som i dette scenarie sikrer mod saltvandsindtrængning, vil maksimumvandstanden kun være i kote 0,95 m DVR90, selvom medianmaksimum for Selde Vig er beregnet til 1,2 m DVR90 og absolut maksimum er ca. 1,5 m DVR90. 77/134

79 Tabel 4.1.1: Morfometriske forhold i vådområdet ved Nøreng belyst for de 3 scenarier beskrevet i afsnit 3. Parameter Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Scenarie 4 Middel vandspejl, m DVR90 Minimum vandspejl m DVR90 Maksimum vandspejl m DVR90 Areal ved middelvandspejl, ha Volumen ved middelvandspejl, m³ 0,24 0,32 0,53 0,35 0,02 0,01 0,45-0,01 0,95 1,60 1,59 1,59 76,6 80,1 90,3 81, Middeldybde, m 0,59 0,63 0,76 0,65 Maksimumdybde, m 1,80 1,88 2,08 1,91 Tilledning af ferskvand fra Hinnerup Å, middel l/sek Tilledning af ferskvand fra Hinnerup Å, middel i % Samlet tilledning af ferskvand m³/år Samlet tilledning af saltvand m³/år Tilledning vand i alt m³/år Middel opholdstid, døgn ,4 Middel opholdstid, år 0,08 0,04 0,08 0,017 I scenarie 2 er minimum vandstanden beregnet til 0,01 m DVR90. På samme måde som i scenarie 1 styres minimumvandstanden af tærsklen i udløbsbygværket, som etableres i kote -0,2 m DVR90. I scenarie 2 etableres der ingen højvandsbeskyttelse, hvorfor selv de meget høje vandstande i Limfjorden vil slå fuldt igennem i vådområdet. For scenarie 2 er der således beregnet en maksimum vandstand i kote 1,60 m DVR90. Tilsvarende er minimum vandstanden i scenarie 3 beregnet til kote 0,45 m DVR90, hvilket svarer til overløbskoten for udløbet i Hinnerup Å. Heller ikke i scenarie 3 etableres der højvandsbeskyttelse, hvorfor selv de meget høje vandstande i Limfjorden vil slå fuldt igennem i vådområdet. Der er således beregnet en maksimum vandstand i området i kote 1,59 m DVR90, altså stort set i samme højde som i scenarie 2. I scenarie 4 er minimum vandstanden beregnet til -0,01 m DVR90. I scenarie 4 etableres der ingen højvandsbeskyttelse, hvorfor selv de meget høje vandstande i Limfjorden vil slå fuldt igennem i vådområdet. For scenarie 4 er der således beregnet en maksimum vandstand i kote 1,59 m DVR90. Som det fremgår af afsnit 3, er der relativt store forskelle på de 4 scenarier, selvom middelvandstanden ikke varierer mere end ca. 30 cm fra det laveste til det højeste middelvandspejl. Forskellen mellem de 4 scenarier foreligger primært i konstruktionen af vandindtag og i udløbsbygværkets udformning. Forskellen opstår som følge af ønskerne om de forventede vandstande i området samt ønsket om, at der indtages indtil 78/134

80 m³/måned ca. 20 % af Hinnerup Å s middelvandføring (alternativt hele vandløbets vandføring) til sikring af tilstrækkelig kvælstofomsætning i området. De forskellige udformninger af indløb om udløb resulterer i meget forskellige indtag af ferskvand for scenarie 1-4 og af saltvand i scenarie 2-4. Ved hjælp af MIKE11-modellen er der gennemført beregninger af det samlede vandindtag til området på årsog på månedsbasis. Den samlede årlige tilførsel af fersk- og saltvand for de 3 scenarier fremgår af tabel 4.1.1, mens opgørelsen af vandindtag på månedsbasis fremgår af figur (scenarie 1), (scenarie 2), (scenarie 3) og (scenarie 4). Scenarie 1 - Tilførsel af vand til Nøreng Ferskvand Måned Figur 4.1.1: Scenarie 1. Månedlig tilførsel af ferskvand til Nøreng fra Hinnerup Å samt fra det direkte opland. Den samlede årlige tilledning udgør m³. Tilførslen fra det direkte opland udgør ca. 18 % af den samlede tilførsel. Den væsentligste faktor for vandtilførslen til Nøreng i scenarie 1 er vandstanden i Hinnerup Å ud for vandindtaget. Jo højere vandstanden er, jo større bliver vandindtaget. Som det fremgår af figur 4.1.1, er vandtilførslen størst i perioden november - marts, hvor den ligger mellem og m³/måned. I den resterende del af året (april - oktober) ligger den månedlige vandtilførsel i intervallet til m³/måned. Den samlede årlige tilførsel udgør m³. Tilførslen af ferskvand fra Hinnerup Å er beregnet til i gennemsnit 139 l/sek, svarende til ca. 22 % af vandføringen i vandløbet ud for vandindtaget. I scenarie 2 er den væsentligste faktor for vandtilførslen til Nøreng vandstanden i Selde Vig ud for vådområdet. Udløbstærsklen er sat så lavt, at vandstanden i vigen hyppigt er højere end vandstanden i vådområdet, hvilket resulterer i en stor tilførsel af saltvand, som samlet udgør m³/år. Denne varierer i perioden september - januar fra m³/måned til m³/måned, mens den i perioden februar - august varierer mellem m³/måned til ca m³/måned med den laveste tilførsel i april (figur 4.1.2). 79/134

81 m³/måned I scenarie 2 er den samlede tilførsel af ferskvand lidt mindre end i scenarie 1, men dog lidt mindre. Dette skyldes, at den lidt højere vandstand i projektområdet resulterer i, at vandstandsforskellen mellem Hinnerup Å og vådområdet reduceres, således at indtaget gennem rørene i den opstrøms ende mindskes. Den samlede årlige tilførsel udgør m³. Ferskvandstilførslen er størst i perioden november - marts, hvor tilførslen er ca m³/måned, mens den i den resterende periode varierer mellem ca og ca m³/måned. Scenarie 2 - Tilførsel af vand til Nøreng Ferskvand Saltvand Måned Figur 4.1.2: Scenarie 2. Månedlig tilførsel af ferskvand til Nøreng fra Hinnerup Å samt fra det direkte opland og tilførsel af saltvand fra Selde Vig. Den samlede årlige tilførsel af ferskvand udgør m³, mens den samlede årlige tilførsel af saltvand udgør m³. Tilførslen fra det direkte opland udgør ca. 20 % af den samlede tilførsel af ferskvand. I scenarie 3 er den væsentligste faktor for vandtilførslen til Nøreng (ligesom ved scenarie 2) vandstanden i Selde Vig ud for vådområdet. Udløbstærsklen er dog sat så relativt højt, at vandstanden i vigen sjældnere er højere end vandstanden i vådområdet, hvilket resulterer i en tilførsel af saltvand, som er mindre end ved gennemførelse af scenarie 2. Den samlede tilførsel af saltvand udgør m³/år. Denne varierer i perioden november - januar fra m³/måned til m³/måned, mens den i perioden februar - oktober varierer mellem 0 m³/måned til ca m³/måned med den laveste tilførsel i april og maj (figur 4.1.2). Det er karakteristisk for scenarie 3, at der om sommeren (i dette tilfælde april - august) kun tilledes begrænsede mængder saltvand, som varierer mellem 0 m³/måned til knap m³/måned. I scenarie 3 er den samlede tilførsel af ferskvand af samme størrelsesorden men dog lidt mindre end i scenarie 2. Dette skyldes, at den lidt højere vandstand i projektområdet resulterer i, at vandstandsforskellen mellem Hinnerup Å og vådområdet reduceres, således at indtaget gennem rørene i den opstrøms ende mindskes. Dette har nødvendiggjort etablering af et indløbsbygværk med 4 rør, som ligeledes er forsynet med højvandsklapper på indersiden, således at vand kun kan løbe ind i vådområdet. Den samlede årlige tilførsel udgør m³ ferskvand. Ferskvandstilførslen er størst i perioden november - marts, hvor tilførslen er mellem ca m³/måned og ca. 80/134

82 m³/måned m³/måned, mens den i den resterende periode varierer mellem ca og ca m³/måned. Scenarie 3 - Tilledning af vand til Nøreng Ferskvand Saltvand Måned Figur 4.1.3: Scenarie 3. Månedlig tilførsel af ferskvand til Nøreng fra Hinnerup Å samt fra det direkte opland og tilførsel af saltvand fra Selde Vig. Den samlede årlige tilførsel af ferskvand udgør m³, mens den samlede årlige tilførsel af saltvand udgør m³. Tilførslen fra det direkte opland udgør ca. 21 % af den samlede tilførsel af ferskvand. I scenarie 4 er den væsentligste faktor for vandtilførslen til Nøreng i modsætning til de øvrige scenarier vandføringen i Hinnerup Å, da denne fuldt ud ledes gennem projektområdet (figur 4.1.4). Den samlede årlige tilførsel af ferskvand udgør m³. Ferskvandstilførslen er størst i perioden november - april, hvor tilførslen er ca til m³/måned, mens den i den resterende periode varierer mellem ca og ca m³/måned Vandstanden i Selde Vig har også i dette scenarie stor betydning for tilførslen af saltvand til projektområdet. vådområdet. Der er ikke etableret udløbstærskel fra området, hvilket betyder, at vandstanden i vigen hyppigt er højere end vandstanden i vådområdet, hvilket resulterer i en tilførsel af saltvand, som samlet udgør m³/år. Denne varierer fra ca til ca m³/måned med den mindste tilførsel i maj og den største tilførsel i september (figur 4.1.4). 81/134

83 m³/måned Scenarie 4 - Tilledning af vand til Nøreng Ferskvand Saltvand Måned Figur 4.1.4: Scenarie 4. Månedlig tilførsel af ferskvand til Nøreng fra Hinnerup Å samt tilførsel af saltvand fra Selde Vig. Den samlede årlige tilførsel af ferskvand udgør m³, mens den samlede årlige tilførsel af saltvand udgør m³ Salinitet De fire scenarier spænder fra det helt ferske (scenarie 1) til det temmelig salte (scenarie 2) via de mere brakke (scenarie 3 og 4). Saltholdigheden i det tilstrømmende vand i de tre salte scenarier er beregnet månedsvis på grundlag af de beregnede mængder af indtrængende saltvand med kendt saltholdighed henholdsvis de beregnede mængder af tilført ferskvand. Månedsmiddelsaltholdigheden i søen er beregnet ved simpel forholdsregning på grundlag af saltholdigheden i det tilstrømmende vand og saltholdigheden i søens vandmasser. Der er ikke taget højde for, at manglende opblanding af vandmasserne kan betyde, at bundvandet har en højere og overfladevandet en lavere saltholdighed end middelsaltholdigheden Scenarie 1 I scenarie 1 er søen beskyttet mod saltvandsindtrængning af et højvandslukke, hvilket betyder, at søen bliver konstant fersk Scenarie 2 I scenarie 2 er der mulighed for stor indtrængning af saltvand, hvilket betyder, at det tilstrømmende vand har en høj saltholdighed, om end med betydelig årstidsvariation, se figur /134

84 Promille Saltholdighed i tilstrømmende vand Måned Figur 4.1.5: Scenarie 2. Beregnet middelsaltholdighed i det tilstrømmende vand (saltvand med kendt saltholdighed og ferskvand). Når søen er i drift, vil det tilstrømmende vand blive opblandet i søvand med en given saltholdighed. Det betyder, at saltholdigheden i søens vandmasser ikke blot svarer til saltholdigheden i det tilstrømmende vand, men vil komme til at ligge højere eller lavere, afhængig af mængden og saltholdigheden af det tilstrømmende vand henholdsvis saltholdigheden i søens vandmasser. Den resulterende gennemsnitlige saltholdighed i søen er vist i figur 4.1.6, idet initalsaltholdigheden i søens vandmasser er sat til samme værdi, som beregnet ved årets slutning. Opblandingen af det tilstrømmende vand i søens vandmasser betyder, at minimumssaltholdigheden i søen bliver lidt højere og maksimumssaltholdigeden lidt lavere end i det tilstrømmende vand. Resultatet er et saltvandsregime med karakter af brak-salt. 83/134

85 Promille Saltholdighed i søen Måned Figur 4.1.6: Scenarie 2. Beregnet middelsaltholdighed i søens vandmasser, beregnet på grund af mængdevægtede saltholdigheder i det tilstrømmende vand henholdsvis søens vandmasser Scenarie 3 I scenarie 3 er der mulighed for knap så stor indtrængning af saltvand som i scenarie 2, hvilket betyder, at det tilstrømmende vand i gennemsnit har en lavere saltholdighed, om end med stor årstidsvariation (figur 4.1.7). Når søen er i drift, vil det tilstrømmende vand blive opblandet i søvand med en given saltholdighed. Det betyder, at saltholdigheden i søens vandmasser ikke blot svarer til saltholdigheden i det tilstrømmende vand, men vil komme til at ligge højere eller lavere, afhængig af mængden og saltholdigheden af det tilstrømmende vand henholdsvis saltholdigheden i søens vandmasser. Den resulterende gennemsnitlige saltholdighed i søen er vist i figur 4.1.8, idet initialsaltholdigheden i søens vandmasser er sat til samme værdi, som beregnet ved årets slutning. Opblandingen af det tilstrømmende vand i søens vandmasser betyder, at minimumssaltholdigheden i søen bliver markant højere og maksimumssaltholdigeden lidt lavere end i det tilstrømmende vand. Resultatet er et saltvandsregime med karakter af brak. 84/134

86 Promille Promille Saltholdighed i tilstrømmende vand Måned Figur 4.1.7: Scenarie 3. Beregnet middelsaltholdighed i det tilstrømmende vand (saltvand med kendt saltholdighed og ferskvand) Saltholdighed i søen Måned Figur 4.1.8: Scenarie 3. Beregnet middelsaltholdighed i søens vandmasser, beregnet på grund af mængdevægtede saltholdigheder i det tilstrømmende vand henholdsvis søens vandmasser Scenarie 4 I scenarie 4 er der ikke mulighed for så stor indtrængning af saltvand som i scenarie 2, idet presset fra den store ferskvandstilførsel vil sikre et noget mindre indtag af saltvand, som dog er lidt større end i scenarie 3. Den store tilførsel af ferskvand betyder, 85/134

87 Promille at det tilstrømmende vand i gennemsnit har en væsentlig lavere saltholdighed end i scenarie 2 og 3, idet der dog også i dette scenarie vil være en stor årstidsvariation (figur 4.1.9). Når søen er i drift, vil det tilstrømmende vand blive opblandet i søvand med en given saltholdighed. Det betyder, at saltholdigheden i søens vandmasser ikke blot svarer til saltholdigheden i det tilstrømmende vand, men vil komme til at ligge højere eller lavere, afhængig af mængden og saltholdigheden af det tilstrømmende vand henholdsvis saltholdigheden i søens vandmasser. Den resulterende gennemsnitlige saltholdighed i søen er vist i figur , idet initialsaltholdigheden i søens vandmasser er sat til samme værdi, som beregnet ved årets slutning. Opblandingen af det tilstrømmende vand i søens vandmasser betyder i dette scenarie, at saltholdigheden i søen kun afviger lidt fra saltholdigheden i det tilstrømmende vand. Resultatet er et saltvandsregime med karakter af fersk-brak, med en salinitet på mellem 0,5 og 9, Saltholdighed i tilstrømmende vand Måned Figur 4.1.9: Scenarie 4. Beregnet middelsaltholdighed i det tilstrømmende vand (saltvand med kendt saltholdighed og ferskvand). 86/134

88 Promille Saltholdighed i søen Måned Figur : Scenarie 4. Beregnet middelsaltholdighed i søens vandmasser, beregnet på grund af mængdevægtede saltholdigheder i det tilstrømmende vand henholdsvis søens vandmasser Søens morfometri i relation til saltholdighed Opdelingen af søen via den tværgående barriere betyder, at den nedstrøms ende af søen får karakter af et saltvandsbassin, mens den opstrøms ende får karakter af et ferskvandsbassin (tabel 4.1.2), om end der ikke er fuldstændig adskillelse mellem bassinerne. Tabel Oversigt over areal og volumen af de to bassiner i hvert af de fire scenarier. Tallene i parentes angiver vandspejlskoten i DVR90. Scenarie 1 (0,24 m) Scenarie 2 (0,32 m) Scenarie 3 (0,53 m) Scenarie 4 (0,35 m) Saltvandsvolumen, m³ Ferskvandvolumen, m³ Saltvandsareal, ha - 34,6 38,9 35,2 Ferskvandsareal, ha 76,6 45,5 51,4 46,2 Volumen i alt, m³ Areal i alt, ha 76,6 80,1 90,3 81,4 Den ufuldstændige adskillelse af de to søbassiner betyder, at der kan ske periodevis indtrængning af saltvand i det opstrøms ferskvandsbassin, som derved kan få en saltholdighed på nogle få promille. På tilsvarene vis vil den strømningsbetingede ferskvandstilstrømning til saltvandsbassinet kunne føre til en reduktion af saltholdigheden med nogle få promille. 87/134

89 m DVR Vandstande Den fremtidige middelvandstand og vandstandsvariationen i de 4 scenarier fremgår af figur Variationen er som tidligere nævnt beregnet på baggrund af MI- KE 11 modellen med 5 års data. Ved gennemførelse af scenarie 1 vil middelvandstanden være i kote 0,24 m DVR90 (figur ), og vandstanden i området vil variere mellem kote - 0,01 m og 0,95 m DVR90. Som det fremgår, vil højvandsbeskyttelsen sikre mod meget høje vandstande i området, idet den registrerede maksimum vandstand i dataperioden for st Nykøbing Mors Havn er kote 1,35 m VVR90. Ved gennemførelse af scenarie 2 vil middelvandstanden være i kote 0,32 m DVR90, og vandstanden i området vil variere mellem kote 0,0 m og 1,60 m DVR90 (figur ). Der er altså tale om en maksimum vandstand i projektområdet, som overstiger den maksimalt registrerede døgnmiddelvandstand i Limfjorden med 25 cm. Set i forhold til modelgrundlaget ville ekstremvandstanden have forekommet medio januar Den meget høje vandstand i projektområdet er forårsaget af et uheldigt sammenfald mellem en høj vandstand i Limfjorden (øjebliksmaksimum er målt til 1,6 m DVR90) og længere tids stor vandføring i Hinnerup Å. Sidstnævnte begyndte allerede ultimo oktober 2006 og varede frem til udgangen af januar I hele denne periode var vandføringen i Hinnerup Å forhøjet, således at den svarede til ca. 2-4 gange vintermiddelvandføringen i vandløbet. Dette ville ligeledes have betydet et stort indtag af ferskvand fra Hinnerup Å samtidigt med, at udløbet fra området vil være bremset af de høje vandstanden i både vandløbet og i fjorden. 1.8 Vandstand, Scenarie Figur : Vandstandsvariation i Nøreng ved gennemførelse af Scenarie 1. Den røde streg markerer middelvandstanden i kote 0,24 m DVR90. 88/134

90 m Dvr90 m DVR Vandstand, scenarie Figur : Vandstandsvariation i Nøreng ved gennemførelse af Scenarie 2. Den røde streg markerer middelvandstanden i kote 0,32 m DVR90. Ved gennemførelse af scenarie 3 vil middelvandstanden være i kote 0,53 m DVR90, og vandstanden i området vil variere mellem kote 0,0 m og 1,59 m DVR90 (figur ). 1.8 Vandstand, senarie Figur : Vandstandsvariation i Nøreng ved gennemførelse af Scenarie 3. Den røde streg markerer middelvandstanden i kote 0,53 m DVR90. Det bemærkes, at starten af perioden (de første par måneder) ikke er retvisende, idet tiden her er brugt til at fylde bassinet. 89/134

91 m DVR90 Det bemærkes, at starten af perioden (de første par måneder) ikke er retvisende, idet tiden her er brugt til at fylde bassinet. Herefter er vandstanden i området stærkt styret af udløbstærsklen, som har overkant i kote 0,45 m DVR90. Den reelle minimumsvandtand er således i kote 0,45 m DVR90. Også i dette scenarie optræder en maksimum vandstand, som overstiger den højst registrerede i Limfjorden med ca. 25 cm. Årsagen hertil er den samme som for scenarie 2. Ved gennemførelse af scenarie 4 vil middelvandstanden være i kote 0,35 m DVR90, og vandstanden i området vil variere mellem kote -0,01 m og 1,59 m DVR90 (figur ). Ligesom i scenarie 2 og 3 vil der i scenarie 4 optræde en maksimum vandstand, som overstiger den højst registrerede i Limfjorden med ca. 25 cm. Årsagen hertil er den samme som tidligere forklaret for scenarie Vandstand, scenarie Figur : Vandstandsvariation i Nøreng ved gennemførelse af Scenarie 4. Den røde streg markerer middelvandstanden i kote 0,35 m DVR90. Det skal bemærkes, at selvom der tilføres ca. 20 % af Hinnerup Å s vandføring til vådområdet ved vandløbets st i scenarie 1-3, har dette kun marginal betydning for vandstanden i vandløbet på strækningen fra indtaget og frem til udløbet fra vådområdet, hvor vandet returneres til vandløbet. Dette skyldes, at vandløbet på hele strækningen er stuvet af vandstanden i Selde Vig. Dette fremgår af bilag 1, som viser vandstanden ved de eksisterende forhold, og vandstanden vil ved scenarie 1-3 være den samme eller kun afvige marginalt fra de eksisterende forhold. Gennemførelse af scenarie 4 vil imidlertid generelt medføre ændringer af vandstandsforholdene på strækningen opstrøms indtaget til projektområdet, hvilket især gælder ved normale vandstandsforhold i Limfjorden. Til belysning af dette forhold, er der med 90/134

92 Orbicons vandspejlsberegningsprogram VASP gennemført en række vandspejlsberegninger for de eksisterende og fremtidige forhold. Der er således gennemført beregninger for 5 karakteristiske afstrømninger, nemlig medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-årsmaksimum. Disse beregninger er alle gennemført under forudsætning af, at der er middelvandstand i Limfjorden ud for Hinnerup Å s udløb. Da det fremtidige vandløb ikke har samme længde som det eksisterende, kan der ikke præsenteres samplot for hele vandløbsstrækningen, men i bilag 17 er vist resultaterne for strækningen fra indtaget i projektområdet og opstrøms til st Det fremgår af bilaget (stiplede streger er eksisterende forhold, mens fuldt optrukne streger er fremtidige forhold), at gennemførelse af scenarie 4 generelt vil medføre en vandstandssænkning på strækningen opstrøms indtaget (st. ca. 6929). Ved de små afstrømninger (medianmaksimum) er vandstandssænkningen meget lille og begrænser sig til nogle ganske få cm. Ved sommermiddel og vintermiddel er vandstandssænkningen ved indtaget henholdsvis ca. 15 cm og ca. 30 cm, men vandstandssænkningen aftager relativt hurtigt i opstrøms retning, således at den ved de 2 afstrømninger er ca. 10 cm ved skalapælen i st. 9068, hvilket er ca. 550 m opstrøms indtaget og ca. 150 m opstrøms Åsted Bro. Ved ekstremafstrømningerne medianmaksimum og 10-års maksimum er vandstandssænkningen ved indtaget noget mere markant, idet den ved begge afstrømninger udgør ca. 70 cm. Desuden rækker påvirkningen ved ekstremafstrømningerne ret langt opstrøms, idet vandstandssænkningen først er reduceret til ca. 10 cm ud for skalapælen i vandløbets st. 7283, eller knap 2,5 km opstrøms indtaget. Det forholder sig noget anderledes, såfremt der i Limfjorden ud for Hinnerup Å s udløb optræder ekstremvandstande. Til belysning af dette er der gennemført vandspejlsberegninger for vintermiddel og medianmaksimum og de eksisterende (stiplede streger) og de fremtidige forhold (fuldt optrukne streger) under antagelse af maksimumvandstanden på 1,6 m DVR90 i Limfjorden. Resultaterne heraf er vist i bilag 18, hvor der ligeledes er gengivet beregningerne for samme afstrømninger fra bilag 17 (normal vandstand i Limfjorden). Beregningerne viser, at såfremt der optræder maksimumvandstand i Limfjorden vil vandstandsforholdene i Hinnerup Å opstrøms indtaget til projektområdet ved vintermiddel være uændrede, mens der ved mediamaksimum vil være en vandstandssænkning på op til ca. 20 cm opstrøms indtaget. De gennemførte beregninger viser således generelt, at såfremt der er normalvandstand i Limfjorden, er det vandføringen i Hinnerup Å, som er bestemmende for vandstanden, men ved høje vandstande i Limfjorden, er det vanstanden her, som er bestemmende for vandstanden i vandløbet ved projektområdet. Dette betyder, at gennemførelse af scenarie 4 vil medføre samme (ved ekstrem høj vandstand i Limfjorden) eller lavere vandstande (ved normale vandstande i Limfjorden) i Hinnerup Å på strækningen fra indtaget og opstrøms gennem Åsted By. På strækningen af Hinnerup Å nedstrøms udløbet fra projektområdet (lige opstrøms Torp Bro) og frem til udløbet i Hinnerup Å vil der være uændrede vandstandsforhold. Dette vil ligeledes være gældende for arealerne beliggende øst for Hinnerup Å som nedlægges på strækningen langs projektområdet. Arealerne vil i fremtiden generelt afvande diffust i forhold til et vandspejl, som godt nok flyttes længere mod vest (projektområdet), men til gengæld vil ligge noget lavere end det eksisterende vandspejl 91/134

93 Hinnerup Å. Som det fremgår af afsnit 3, forlænges de få grøfter, som i dag afvander til Hinnerup Å, til overrisling over engene i projektområdet, hvorfor arealerne omkring disse grøfter ligeledes vil have uændrede afvandingsforhold. 4.2 Fremtidige afvandingsforhold Metode Der er gennemført en vurdering af de påvirkede arealer ved middelvandstanden, idet de påvirkede arealer er inddelt i 6 kategorier. Der er tale om samme kategorier og metoder, som er beskrevet i afsnit Arealopgørelser Omfanget af det påvirkede areal ved hævning af vandstanden i projektområdet ved etablering af engsøen samt ved nedlæggelse af pumpestationen og sløjfning af dræn og grøfter er vist for de 4 belyste scenarier i tabel 4.2.1, tabel 4.2.2, tabel 4.2.3, og på tegning 004, 005, 006 og 008. Af tabellerne fremgår det ligeledes, hvor store arealer, der under de eksisterende forhold er direkte påvirkede af vandstanden i vandløbene. Sidstnævnte fremgår ligeledes af tegning 002. Af tabel fremgår det, at såfremt projektet gennemføres som beskrevet i afsnit 3 (scenarie 1), vil det påvirkede areal udgøre 113,1 ha, hvoraf søen, vandløbene og andre områder med frit vandspejl vil udgøre 76,6 ha. Omkring de vanddækkede områder vil der etableres sumpområder på 11,3 ha, mens våde, fugtige og tørre enge vil udgøre henholdsvis 15,1 ha, 15,6 ha og 14,4 ha. Tabel 4.2.1: Arealklassifikation efter fugtighedsforhold i projektområdet i Nøreng, Scenarie 1. Opgørelsen er gennemført på baggrund af middelvandstanden i det fremtidige projektområde. Eventuelle fejl i sammenlægningen skyldes afrunding). Arealklassifikation Eksisterende opmålte forhold Fremtidige forhold ha % ha % Frit vandspejl 0,15 0,2 76,64 57,6 Sump 0,79 1,2 11,28 8,5 Våde enge 17,91 28,2 15,11 11,4 Fugtige enge 24,29 38,3 15,58 11,7 Tørre enge 20,25 32,0 14,44 10,9 Påvirket areal i alt 63,39 100,0 133,05 100,0 Af tabel fremgår det, at såfremt scenarie 2 gennemføres, vil det påvirkede areal udgøre 134,8 ha, hvoraf området med frit vandspejl vil udgøre 80,1 ha. Omkring de vanddækkede områder vil der etableres sumpområder på 12,8 ha, mens våde, fugtige og tørre enge vil udgøre henholdsvis 14,6 ha, 18,1 ha og 9,3 ha. Der fremgår af tabel 4.2.3, at såfremt scenarie 3 gennemføres, vil det påvirkede areal udgøre 141,2 ha, hvoraf området med frit vandspejl vil udgøre 90,3 ha. Omkring de vanddækkede områder vil der etableres sumpområder på 14,9 ha, mens våde, fugtige og tørre enge vil udgøre henholdsvis 17,1 ha, 11,7 ha og 7,2 ha. 92/134

94 Tabel 4.2.2: Arealklassifikation efter fugtighedsforhold i projektområdet i Nøreng, Scenarie 2. Opgørelsen er gennemført på baggrund af middelvandstanden i det fremtidige projektområde. Eventuelle fejl i sammenlægningen skyldes afrunding). Arealklassifikation Eksisterende opmålte forhold Fremtidige forhold ha % ha % Frit vandspejl 0,15 0,2 80,06 59,4 Sump 0,79 1,2 12,81 9,5 Våde enge 17,91 28,2 14, Fugtige enge 24,29 38,3 18,07 13,4 Tørre enge 20,25 32,0 9,25 6,9 Påvirket areal i alt 63,39 100,0 134,77 100,0 Tabel 4.2.3: Arealklassifikation efter fugtighedsforhold i projektområdet i Nøreng, Scenarie 3. Opgørelsen er gennemført på baggrund af middelvandstanden i det fremtidige projektområde. Eventuelle fejl i sammenlægningen skyldes afrunding). Arealklassifikation Eksisterende opmålte forhold Fremtidige forhold ha % ha % Frit vandspejl 0,15 0,2 90,29 64,0 Sump 0,79 1,2 14,94 10,6 Våde enge 17,91 28,2 17,05 12,1 Fugtige enge 24,29 38,3 11,66 8,3 Tørre enge 20,25 32,0 7,21 5,1 Påvirket areal i alt 63,39 100,0 141,15 100,0 Endelig fremgår af det af tabel 4.2.4, at såfremt scenarie 4 gennemføres, vil det påvirkede areal udgøre 135,0 ha, hvoraf området med frit vandspejl vil udgøre 81,4 ha. Omkring de vanddækkede områder vil der etableres sumpområder på 13,6 ha, mens våde, fugtige og tørre enge vil udgøre henholdsvis 14,2 ha, 18,3 ha og 7,5 ha. Tabel 4.2.4: Arealklassifikation efter fugtighedsforhold i projektområdet i Nøreng, Scenarie 4. Opgørelsen er gennemført på baggrund af middelvandstanden i det fremtidige projektområde. Eventuelle fejl i sammenlægningen skyldes afrunding). Arealklassifikation Eksisterende opmålte forhold Fremtidige forhold ha % ha % Frit vandspejl 0,15 0,2 81,4 60,3 Sump 0,79 1,2 13,6 10,1 Våde enge 17,91 28,2 14,2 10,5 Fugtige enge 24,29 38,3 18,3 13,6 Tørre enge 20,25 32,0 7,5 5,5 Påvirket areal i alt 63,39 100,0 135,0 100,0 93/134

95 Det fremgår således, at de påvirkede arealer i scenarie 1, 2, 3 og 4 omfatter henholdsvis 133,1, 134,8, 141,2 og 135,0 ha. Under de eksisterende forhold nyder arealerne imidlertid godt af beskyttelsen mod højvande, idet vandet pumpes ud efter behov. I fremtiden vil der ikke være denne beskyttelse, og i området vil opstå maksimale vandstande i kote 0,95 m i scenarie 1, og omkring kote 1,6 m i scenarie 2-4 (højvandsklapperne i scenarie 1 beskytter mod særligt høje vandstande i projektområdet). I scenarie 1 svarer påvirkningsomfanget stort set til interessegrænsen for pumpelaget, som Skive Kommune har leveret digitalt (figur 4.2.1). I dette scenarie bør alle arealer, som ligger inden for pumpelaget, medtages i projektområdet, idet ændringen består i, at pumpelaget nedlægges, og der vil ikke optræde vandstande som overskrider interessegrænsen. Interessegrænsen for pumpelaget omfatter et areal på 135,8 ha. I scenarie 2-4 vil maksimumvandstanden nå udover interessegrænsen for pumpelaget, hvilket er illustreret i figur 4.2.1, hvor afgræsningen af undersøgelsesområdet stort set svarer til højdekurven for kote 1,6 m DVR90. På denne baggrund bør alle arealerne beliggende under kote 1,6 m DVR90 indgå i projektområdet, idet lodsejerne her skal kunne tåle de meget kortvarige høje vandstande. Påvirkningen fra de kortvarige høje vandstande vil kun påvirke små arealer ud over undersøgelsesområdet, idet ådalsskrænten generelt stiger markant omkring områdets afgrænsning. Som tidligere nævnt omfatter undersøgelsesområdet i alt 145,7 ha, og disse arealer bør således indgå i projektområdet for scenarie /134

96 Figur 4.2.1: Påvirkede arealer (her er scenarie 2 vist) sammenholdt med interessegrænsen for pumpelaget (gul stiplet streg) og afgrænsningen af undersøgelsesområdet (rød streg), som stort set svarer til højdekurven for kote 1,6 m DVR Stofomsætning Kvælstof Ved etablering af et vådområde tilføres kvælstofholdigt vand fra oplandet. Ved dannelsen af mere eller mindre vandmættede forhold i området vil der skabes gunstige 95/134

97 betingelser for en kvælstoffjernelse ved denitrifikation. Denitrifikationen er en mikrobiel proces, hvor primært nitrat reduceres til luftformigt kvælstof under omsætning af organisk stof. Andre forbindelser såsom pyrit (FeS 2 ) kan også omsættes i forbindelse med denitrifikationen. For at optimere kvælstoffjernelsen i området er det derfor vigtigt med en fordeling af det gennemstrømmende/ infiltrerende nitratholdige vand, samt med en tilstedeværelse af organisk stof alternativt pyrit. Beregningen af kvælstoffjernelsen i nærværende projekt er baseret på vurderinger af kvælstoffjernelsen dels ved gennemsivning af nitratholdigt vand fra det direkte opland til det kommende vådområde, dels ved ophold af vand i søen og dels ved, at vand fra søen oversvømmer de omkringliggende engarealer. Desuden indgår den del, der fjernes ved ekstensivering af landbrugsdriften inden for projektområdet Kvælstoffjernelse ved infiltration af vand gennem tørvejord/vådområder For at kunne opfange en stor del af det vand, og dermed den mængde kvælstof der kommer fra det direkte opland, skal der opfyldes grøfter og brydes dræn inden for projektområdet. Disse tiltag vil sammen med en generel vandstandshævning øge kvælstoffjernelsen i projektområdet. Ud fra jordbundsundersøgelserne, det generelle jordartskort samt beskrivelserne af eksisterende (og fremtidig) vegetation, er det vurderingen, at der vil være tilstrækkelig organisk materiale til kvælstoffjernelsesprocessen ved såvel infiltration gennem gytjejord som overrisling gennem engene. Til vurderingen af potentialet for kvælstoffjernelse indgår det direkte opland svarende til det eksisterende påvirkede areal i forbindelse med pumpestationen, svarende til i alt 312 hektar (370 ha for scenarie 4). For hvert af de fire scenarier er den potentielle placering og størrelsen af det kommende infiltrationsområde opgjort og indtegnet på nedenstående figurer (4.3.1, scenarie 1-3 og 4.3.2, scenarie 4). Det skal bemærkes, at infiltrations-/overrislingsarealerne ligger oven for de oversvømmede områder (læs: søen og sumpe), og at arealerne for scenarie 1-3 er langstrakte og tynde på grund af søens udbredelse og den bratte afslutning på den flade ådal. Infiltrationsarealerne udgør ca. 6 % af det samlede oplandsareal for scenarie 1, 4 % for scenarie 2, og 3 % for scenarie 3. Med disse forholdsvis små arealer, selvom der er stor tilstedeværelse af organisk materiale, vil den resulterende reduktionsgrad være 50 % for scenarie 1, 25 % for scenarie 2, og 15 % for scenarie 3, se bilag Med hensyn til scenarie 4 forholder det sig anderledes, idet der ved nedlæggelse af Hinnerup Å langs diget vil være ret betydelige infiltrationsområder også i den østlige del af projektområdet (figur 4.3.2). 96/134

98 Figur 4.3.1: Projektareal for scenarie 1, der viser de potentielle overrislings-/ infiltrationsområder (gule skraveringer) omkring den vestlige side af søen. Placeringen og arealudbredelsen af hvert scenaries infiltrationsområde er vurderet på baggrund af de kommende fugtighedsforhold samt oversvømmede arealer, der hér er præsenteret med gennemskinneligt afvandingskort på orthofoto for scenarie 1 (læs: det tørreste - infiltrationsarealerne bliver lidt mindre for scenarie 2, og 3, og det er der taget højde for i beregningerne). 97/134

99 Figur 4.3.2: Projektareal for scenarie 4, der viser de potentielle overrislings-/ infiltrationsområder (gule skraveringer) omkring den vestlige side af søen. Placeringen og arealudbredelsen af hvert scenaries infiltrationsområde er vurderet på baggrund af de kommende fugtighedsforhold samt oversvømmede arealer, der hér er præsenteret med gennemskinneligt afvandingskort på orthofoto for scenarie 4. Det anses for vigtigt, at der i den fremtidige detailprojektering indgår sløjfning af dræn inden for projektgrænsen samt eventuelt at indplacere strategiske grøfter til fordeling af drænvandet således, at vandet sikres en lang fysisk transportvej fra stedet, hvor drænet/ grøften neutraliseres, og til vandet når vandløbene. 98/134

100 Samlet vil infiltration/overrisling af vand fra det direkte opland give en resulterende kvælstoffjernelse på henholdsvis 2, 1, 0,5 og 2,5 tons N/år for scenarie 1, 2, 3 og Kvælstoffjernelse ved oversvømmelse af søvand DMU angiver, at der ved oversvømmelse af vand kan fjernes 1,5 kg N/ha pr oversvømmet døgn, hvis den gennemsnitlige koncentration af kvælstof i vandet er over 5 mg/l. En enkelt prøve udtaget i april 2012 viser en kvælstofkoncentration på 6,2 mg TN/l i Hinnerup Å. På baggrund af det hydrometriske datagrundlag er der udført beregninger over, hvor ofte og hvor store arealer, der vil være oversvømmet med vand fra søen over engene, i en 100 meter zone på hver siden af søen. For scenarie 2-4 gælder, at oversvømmelserne til en vis grad er påvirket af saltvand, men der er i beregningerne ikke differentieret mellem oversvømmelse af brak- eller ferskvand. Beregningerne for de tre scenarier er vist i bilag 8-10 samt 15. Beregningen af arealmæssig udbredelse og varighed af oversvømmelserne viser, at der med sommermiddelvandføring vil oversvømme henholdsvis 2.063, 3.094, og hektar*døgn for scenarie 1, 2, 3 og 4 (NB! Der er ikke medtaget oversvømmelser med en varighed over 100 dage per år). Ved disse oversvømmelser vil der potentielt kunne fjernes henholdsvis 3,1, 4,6, 1,6 og 5,2 tons N/år for scenarie 1, 2, 3 og Kvælstoffjernelse ved ændret arealanvendelse Projektets gennemførelse vil betyde, at hovedparten af de arealer, der i dag indgår i landbrugsmæssig drift, tages ud af drift, eller overgår til en mere ekstensiv driftsform. I bilag 8-10 samt 15 er angivet potentialet i ophør af intensiv landbrugsdrift. Der indgår i beregningen, at henholdsvis 101, 103, 109 og 103 hektar agerjord for scenarie 1, 2, 3 og 4 vil indgå i en ekstensiv driftsform, hvortil der i fremtiden ikke tilføres gødning. Ekstensiveringen svarer til en reduktion på henholdsvis 5,1, 5,2, 5,5 og 5,2 tons N/år for scenarie 1, 2, 3 og Kvælstoffjernelse ved ophold i søen Vandets ophold i søer giver en reduktion i kvælstoftransporten, og reduktionen sker både ud fra sedimentation af organisk materiale og ved denitrifikation. Der gælder, at jo længere opholdstid, der er for vandet i søen, jo større er kvælstofreduktionen. DMU har udarbejdet forskellige moduler for beregning af søers kvælstofreduktion, alle baseret på beregning af opholdstiden for vandet. Sømodul 1 ligger til grund for beregning af denne søs kvælstofreduktionspotentiale for hvert af de tre scenarier (bilag 8-10 samt 15). 99/134

101 Scenarie 1 Søen modtager vand fra det direkte opland samt ca. 22 % af middelvandføringen i Hinnerup Å. Tilførslen af kvælstof sker således fra det direkte opland med en reduktion på 50 % samt med vandet fra Hinnerup Å. Der er brugt en gennemsnitlig koncentration på 6,2 mg TN/l i Hinnerup Å, da punktmålingen i april 2012 er eneste datagrundlag. De morfometriske forhold, gengivet i tabel 4.1.1, ligger til grund for tilledningen af vand fra Hinnerup Å samt søvolumen. Den samlede kvælstoftransport til søen beregnes til godt 35,5 tons, hvoraf ca. 23 % vil blive tilbageholdt/ fjernet, svarende til 8,1 tons N/år. Scenarie 2 Søen modtager vand fra det direkte opland, ca. 19 % af middelvandføringen i Hinnerup Å samt godt 8 mio. m 3 /år fra Limfjorden. Tilførslen af kvælstof sker således fra det direkte opland med en reduktion på 25 % med vandet fra Hinnerup Å samt fra Limfjorden. Der er brugt en gennemsnitlig koncentration på 6,2 mg TN/l i Hinnerup Å, da punktmålingen i april 2012 er eneste datagrundlag, mens overvågningsdata fra Løgstør Bredning indgår med en årsgennemsnitlig kvælstofkoncentration på 0,7 mg TN/l. De morfometriske forhold, gengivet i tabel 4.1.1, ligger til grund for tilledningen af vand fra Hinnerup Å og Limfjorden samt opgørelse af søvolumen. Den samlede kvælstoftransport til søen beregnes til godt 38,7 tons N, hvoraf ca. 17 % vil blive tilbageholdt/ fjernet, svarende til 6,6 tons N/år (NB! Fjernelsesprocenten er lavere end scenarie 1 (og 3) på grund af vandets nedsatte opholdstid i søen). Scenarie 3 Søen modtager vand fra det direkte opland, ca. 18 % af middelvandføringen i Hinnerup Å samt godt 3,3 mio. m 3 /år fra Limfjorden. Tilførslen af kvælstof sker således fra det direkte opland med en reduktion på 15 %, med vandet fra Hinnerup Å samt fra Limfjorden. Der er brugt en gennemsnitlig koncentration på 6,2 mg TN/l i Hinnerup Å, da punktmålingen i april 2012 er eneste datagrundlag, mens overvågningsdata fra Løgstør Bredning indgår med en årsgennemsnitlig kvælstofkoncentration på 0,7 mg TN/l. De morfometriske forhold, gengivet i tabel 4.1.1, ligger til grund for tilledningen af vand fra Hinnerup Å og Limfjorden samt opgørelse af søvolumen. Den samlede kvælstoftransport til søen beregnes til godt 35 tons N, hvoraf ca. 23 % vil blive tilbageholdt/ fjernet, svarende til 8,1 tons N/år. 100/134

102 Scenarie 4 Søen modtager vand fra det direkte opland, alt vandet i Hinnerup Å samt 3,6 mio. m 3 /år fra Limfjorden. Tilførslen af kvælstof sker således fra det direkte opland med en reduktion på 25 %, fra Hinnerup Å samt fra Limfjorden. Der er brugt en gennemsnitlig koncentration på 6,2 mg TN/l i Hinnerup Å, da punktmålingen i april 2012 er eneste datagrundlag, mens overvågningsdata fra Løgstør Bredning indgår med en årsgennemsnitlig kvælstofkoncentration på 0,7 mg TN/l. De morfometriske forhold, gengivet i tabel 4.1.1, ligger til grund for tilledningen af vand fra Hinnerup Å og Limfjorden samt opgørelse af søvolumen. Den samlede kvælstoftransport til søen beregnes til godt 173 tons N. Ved brug af den empiriske formel for kvælstoffjernelse i søer fra DCE, er forudsætningen en opholdstid for vandet på mere end 7 døgn. Imidlertid er middelopholdstiden beregnet til 6,4 døgn, men da metoden er eneste tilgængelige (Martin Søndergaard, DCE, personlig meddelelse) og opholdstiden tæt på de 7 døgn, er metoden dette til trods benyttet til beregningen af kvælstofretentionen. Herved fås en retention på 11 %, svarende til 19 tons N/år (NB! Fjernelsesprocenten er lavere end de øvrige scenarier, netop på grund af vandets nedsatte opholdstid i søen, men retentionen er større på grund af den store tilførsel fra Hinnerup Å) Samlet kvælstoffjernelse - scenarie 1-4 Den samlede forventede kvælstoffjernelse fremgår af tabel Tabel 4.3.1: Samlet kvælstoffjernelse ved gennemførelse af projektet skitseret for scenarie 1-4. Kvælstoffjernelse Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Scenarie 4 Projektområde, ha N-fjernelse ved gennemsivning/ infiltration, ton/år 2,0 1,0 0,5 2,4 N-fjernelse ved oversvømmelse med søvand, ton/år 3,1 4,6 1,6 5,2 N-reduktion ved ændret arealanvendelse, ton/år 5,1 5,2 5,5 5,2 N-reduktion ved ophold i søen, ton/år 8,1 6,6 8,1 18,7 N-fjernelse i alt, ton/år 18,2 17,4 15,7 31,6 Arealspecifik N-fjernelse, kg/ha/år Som nævnt i afsnit 4.2.2, bør hele pumpelagets interesseområde inddrages som projektområde i scenarie 1, mens projektområdet i scenarie 2-4 bør øges til 146 ha. Tages der hensyn til disse ændringer, vil den fremtidige kvælstoffjernelse blive som angivet i tabel /134

103 Tabel 4.3.2: Samlet kvælstoffjernelse ved gennemførelse af projektet skitseret for scenarie 1-4, såfremt der tages hensyn til et lidt øget projektområde som beskrevet i afsnit Kvælstoffjernelse Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Scenarie 4 Projektområde, ha N-fjernelse ved gennemsivning/ infiltration, ton/år 1,9 0,9 0,5 2,4 N-fjernelse ved oversvømmelse med søvand, ton/år 3,1 4,6 1,6 5,2 N-reduktion ved ændret arealanvendelse, ton/år 5,2 5,6 5,7 5,7 N-reduktion ved ophold i søen, ton/år 8,1 6,6 8,1 18,7 N-fjernelse i alt, ton/år 18,2 17,4 15,7 32,0 Arealspecifik N-fjernelse, kg/ha/år Fosfor Under denitrifikationsprocessen omsættes organisk stof med en frigivelse af organisk bundet fosfor til følge. Da fosfat, i stil med nitrat, er et essentielt næringsstof, vil en del af den frigivne fosfat optages i plantebiomassen, og planternes behov for fosfat kan ofte være større end den mængde, der frigives ved omsætningen af organisk stof (Paludan 1995, Hoffmann 1998). Hertil skal nævnes, at tilbageholdelsen af fosfor i plantebiomasse er periodisk, og at en eventuel transport af fosfor ud af området kan forekomme i perioder, hvor en høj omsætning af organisk stof er sammenfaldende med en lav plantevækst. Til en estimering af fosforfjernelsen vurderes der på den mængde, der sedimenterer ud under oversvømmelser med vand fra søen, den del der tilbageholdeles af plantebiomasse, og den del af fosforet der fjernes ved gennemsivning i engene. Desuden indgår den mængde, der undgår udbringning ved ekstensivering af projektarealet samt den del der kan fjernes ved enten græsning eller høslæt med fjernelse af høet. Da der i Nøreng desuden er projekteret etablering af en større sø, vil den fosformængde, der sedimenterer ud og bindes biologisk i plantemateriale, både planktonisk og makrofytisk, også indgå i beregningen af fosfortilbageholdelsen. Ved vandmætning af jorderne inden for projektarealet vil der være lækage af fosfor. For at beregne den samlede fosforbalance modregnes denne kvantificerede lækage i den beregnede tilbageholdelse af fosfor. Det skal bemærkes, at der ikke kan vurderes hverken positivt eller negativt på den mængde fosfor, der dannes under denitrifikationsprocesserne. Denitrifikation, der er den primære proces til kvælstoffjernelse, er en mikrobiologisk proces, der omdanner nitrat til luftformigt kvælstof under forbrug af organisk stof. Når organisk stof nedbrydes, sker der samtidig en frigivelse af opløst fosfor (fosfat). Da fosfat, i lighed med ammonium og nitrat, er et essentielt plantenæringsstof, vil en del af den frigivne fosfat optages i plantebiomassen - og i nogle perioder er planternes behov for fosfat større end den mængde, der frigives ved omsætningen af organisk stof, og i andre perioder mindre (Paludan 1995, Hoffmann 1998). Det betyder, at tilbageholdelsen af det frigivne fosfat i plantebiomasse er sæsonbetinget, og at en eventuel transport af fosfor ud af området kan forekomme i perioder, hvor en høj omsætning af organisk stof er sammenfaldende med en lav plantevækst. 102/134

104 Alle data er imidlertid grove estimater, men vurderes at være det bedst tilgængelige materiale og grundlag for at få en samlet vurdering af fosforbalancen for området Fosforreduktion ved infiltration/overrisling af vand fra det direkte opland Det samlede direkte opland til projektområdet er opgjort til 312 hektar for scenarie 1-3 og 370 hektar for scenarie 4, hvor projektområdet skal trækkes fra i den endelige opgørelse, for hvert af de 4 scenarier. Det tilstrømmende vand fra det direkte opland vil nå frem til projektområdet som drænvand fra åbne grøfter, lukkede drænledninger samt fra øvre grundvand, der gennemsiver jordbunden i området. Erfaringsmæssigt vil ca. halvdelen af fosforet i vandet være opløst fosfor (på formen orthofosfat), mens den anden halvdel vil være partikelbundet (Charlotte Kjærgaard, DJF, personlig meddelelse). Det vurderes, at en væsentlig del (50 %) af den partikelbundne fosfor vil kunne fjernes ved infiltration gennem engjorden. En mindre del af den opløste fosfor (20 %) vil kunne optages af planterne i engene. I alt svarer dette til en fjernelse i størrelsesordenen 15 kg total-p/år for scenarie 1-3, og ca. 20 kg total-p/år for scenarie 4 (bilag samt 16) Fosforreduktion ved oversvømmelser af enge Tilbageholdelsen af fosfor fra oversvømmelseshændelser vil forekomme dels ved sedimentation af partikulært fosfor og dels ved optagelse af opløst fosfor i plantebiomasse. I Miljøstyrelsen (1994) og Kronvang et al. (2007) vurderes der ud fra danske undersøgelser, at der kan aflejres op til 70 kg P/ha/år i forbindelse med oversvømmelser af de vandløbsnære arealer. Samtidig er der påvist en lineær sammenhæng mellem fosfortilbageholdelsen og vanddybden på de oversvømmede enge (Windolf et al., 1997). Ved en vanddybde på 30 og 50 cm ved oversvømmelse vil der kunne tilbageholdes henholdsvis 10 og 65 kg P/ha/år. I det følgende er der brugt de estimater der er gengivet i Etablering af P-ådale, faglig rapport fra DMU nr. 840, jf. nedenstående tabel. Det er beregnet hvor ofte, der forekommer oversvømmelser, hvor store og hvor længe de ånære arealer er oversvømmede, svarende til beregningerne, der indgår i vurderingen af kvælstofreduktionspotentialet ved oversvømmelser. Ved at betragte disse tal, fås et estimat af, i hvor mange hektardøgn der vil forekomme oversvømmelser. 103/134