l) Beskrivelse af projektets forløb. BILLEDE, LYD OG BEVÆGELSE - en arbejdsrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "l) Beskrivelse af projektets forløb. BILLEDE, LYD OG BEVÆGELSE - en arbejdsrapport"

Transkript

1 229 BILLEDE, LYD OG BEVÆGELSE - en arbejdsrapport Denne artikel er uddrag af en arbejdsrapport, som er lavet over l års dramatiktimer i undervisningsåret 1975/76. Emneområdet for disse timer var sammenhænge mellem billede, lyd og bevægelse. Dette arbejde førte mange aspekter med sig, og rapporten fik således følgende opbygning: Beskrivelse af projektets forløb. Forarbejde til - og den endelige dramatiske udformning af - Pelle Gudmundsen-Holmgreens "Solo for el-guitar". Publikums reaktioner på opførelsen. Nodeanalyse af PGH's "Solo for el-guitar". Beskrivelse af selve opførelsen - generelle betragtninger. Pelle Gudm.-Holmgreens biografi. Interview med Pelle Gudm.-Holmgreen. I denne artikel er følgende tre aspekter taget frem: l) Beskrivelse af projektets forløb. 2) Gruppens dramatiske fortolkning af PGH's værk. 3) Nodeanalyse af PGH's "Solo for el-guitar". 2) og 3) viser to forskellige måder at arbejde med et værk og analysere/fortolke det på. 3) er således primært en ren kvantitativ analyse af værket. Herved får man en række objektive udsagn frem om satsernes struktur. Et udsagn af en sådan art er f.eks. analysen af den rytmiske inddeling af 1. sats (se s. 242). Imidlertid er der ret så snævre grænser for, hvor meget en sådan analyse fortæller om værket. ørets, og i vores tilfælde også kroppens oplevelse af værket må kobles på. Der skal altså også foretages en kvalitatz'v analyse af værket. Her er det

2 230 klart, at en sådan analyse af værket er ret afhængig af, hvem der hører det. Analysen er derfor ofte et subjektivt skøn, men alligevel er der ofte tale om, at mange mennesker oplever nogenlunde det samme ved at høre værket. Dette var særligt tydeligt i overgangen fra 2. til 3. sats. 2. satsen slutter med en hårdt anslået akkord med skarpt dissonerende toner: d-es-e. Disse toner bruges også i starten af 3. sats, men på en anderledes blød og venlig måde. Man kan da påstå, at der i overgangen fra 2. til 3. sats sker en opløsning af musikalske spændinger. Det interessante i denne forbindelse er, at dramatikgruppen først oplevede kropsligt en opløsning af spændinger ved at høre musikken mange gange og gav dette et dramatisk udtryk (se nærmere s. 234). Herefter fandt man via analyse frem til sammenhængen mellem 2. og 3. sats. Den først oplevede opløsning førte til en undersøgelse, hvor nodebilledet bekræftede dette. Man kan nu spørge om l) og 2) har interesse for andre end lige netop de medvirkende. Hertil kan man sige: l) I første afsnit skitseres en kollektiv arbejdsform, som forener teori og praksis. Dette må ses som et alternativ til den gængse undervisningsform, som primært er individuelt orienteret og adskiller teori og praksis. Grundlaget for denne arbejdsform på Musikvid. Inst. er skabt af gruppen omkring NOISIVI-rapporten. Vores arbejdsform kan karakteriseres ved flg. model: a) individets/gruppens udvikling ~ c) udvikling af teori b) skabelse af kollektivt produkt a) individuel udvikling (nærsynet, dvs. ingen reflektioner mellem de medvirkende): dette sker gennem opvarmningsøvelser, muskel træning, mimetræning, sanseøvelser, fantasiøvelser som fører til udvikling af individuelt kropssprog. kollektiv udvikling (udveksling af impulser mellem de medvirkende): dette sker gennem gruppedynamiske øvelser, som fører til udvikling af et kollektivt kropssprog. b) skabelse af kollektivt produkt: Udfra det forberedende arbejde fra a) skabes et kollektivt produkt, f.eks. opførelsen af Pelle Gudm.-Holmgreens værk. Dette opleves udefra som et samlet hele. c) udvikling af teori: Udfra det kollektive produkt udvikles den teoretiske overbygning. Denne virker igen tilbage på a), idet den bl.a. bestemmer hvilke kropsudtryk, der skal trænes og forstærkes. 2) I andet afsnit fremstilles den dramatiske fortolkning af værket, som kan være udgangspunkt for en undersøgelse på et bredere, samfundsmæssigt plan om sammenhænge mellem musik, musikoplevelse ogkropsudtryk. Vores undersøgelse har en del ret klare begrænsninger. Gruppen bestod af musikstuderende,

3 231 som havde en vis positiv holdning til faget dramatik. Man kan derfor ikke bare postulere, at hvad der gjaldt i vores gruppe, ville gælde for en hvilken som helst anden gruppe i samfundet. Har man imidlertid disse begrænsninger for øje, har man et udgangspunkt for en undersøgelse på et bredere samfundsmæssigt plan. Således kunne man f.eks. undersøge, om den førnævnte overgang fra 2. til 3. sats ville blive oplevet på tilsvarende måde af andre grupper i samfundet, og hvilke grupper der ikke oplevede det på den måde. Beskrivelse af projektets forløb: I lighed med andre former for gruppearbejde forløb dette projekt i klart definerbare faser: l) Orienteringsfasen: Denne form for projektarbejde afhænger meget af den indbyrdes tillid mellem deltagerne, det gælder såvel elever som lærere. Det er derfor vigtigt at starte med øvelser, der tjener til at afklare disse gruppedynamiske problemer. Vi startede med enkle, individuelt prægede øvelser - rent kropslige øvelser, krop- og stemmeøvelser, bevægelsesopgaver efter musik og/eller billeder - og gik efterhånden over til gruppeøvelser efter samme princip. I denne fase havde disse øvelser til formål at hver enkelt deltager fik mulighed for at skabe tillid til sig selv og gruppen. Efter denne fase, som i sammenhæng med hele forløbet kan betegnes som en praktisk indføring i at arbejde med ens krop- og stemmeudtryk og i at arbejde sammen som gruppe, opstod behovet for en teoretisk diskussion om de opståede muligheder og om gruppens videres arbejde og mål. 2) Teoriugen: Man kan forestille sig forskellige koblingsmekanismer mellem lyd og billede: a) en grafisk-symbolsk, som er velkendt fra musikalsk notation, hvor tonerne symboliseres ved hjælp af nodetegn, der danner en grafisk "komposition" med en større eller mindre æstetisk egenværd. b) en funktionel-rituel, som er velkendt fra koncertsalen og fra fjernsynets musikudsendeiser, hvor man ser musikerne under deres professionelle udførelse af musikken. c) en gestisk, som kendes fra balletteatret, hvor et musikalsk forløb omsættes til et bevægelsesmønster, der illustrerer karakteristiske vendinger og udtrykselementer i musikken. Da vi havde læst og diskuteret en del litteratur og set nogle film om disse muligheder, valgte vi at arbejde udfra kobling c), da vi alle lagde stor vægt på bevægelseselementet i "lyd, billede og bevægelses-temaet". Vi ville dog ikke arbejde med en fastlagt struktureret koreografi som arbejdsmateriale, men med vore egne individuelle og i gruppesammenhæng udviklede udtryk for musikalske vendinger.

4 Planlægningsfasen: Udfra denne konklusion opstod problemer dels med at finde et musikstykke, som alle kunne gå ind for, og dels med at få trænet de udtryksmuligheder, vi enkeltvis og som gruppe indeholdt. Vi enedes om hver især at komme med konstruktive forslag og eventuelle ideer til løst konstruerede forløb udfra denne musik. Disse forlag blev gennemarbejdet og derefter forkastet, da ingen af forslagene kunne akcepteres af alle i gruppen. Vi fandt endelig et for os velegnet musikstykke, nemlig Pelle Gudm.-Holmgreens: "Solo for el-guitar", som vi analyserede og kom med forskellige oplæg til. I denne fase blev vi efterhånden så fortrolige med hinandens kropssprog at vi fandt det interessant i forbindelse med vores teoretiske diskussion at finde ud af om vi benyttede os af et internt sprog, som kun gruppen kunne forstå, eller om vores sprog var kommunikerbart til udenforstående. Vi blev derfor enige om et forløb, der skulle vises for forskellige grupper og som skulle lægge lige stor vægt på den auditive og visuelle oplevelse. 4. På vej mod resultat: Ovennævnte oplæg blev arbejdet sammen til en helhed, som nok var planlagt og gennemarbejdet, men uden nogen fast koreografi og som først og fremmest viste det udtryksniveau vi enkeltvis og som gruppe var kommet til i et demokratisk, gruppedynamisk forløb.

5 233 Gruppens dramatiske fortolkning af Pelle Gudmundsen-Holmgreens "Solo for el-guitar" Som det fremgår af denne beskrivelse var de to hovedfaktorer i arbejdsprocessen dels l) lige stor hensyntagen til auditiv Jvisuel opfattelse af musikken, dels 2) at tage udgangspunkt i den enkeltes fortolkning og lade disse fortolkninger smelte gradvist sammen til en helhed, repræsenterende hele gruppen. I. sats. Gruppens helhedsindtryk, baseret på musikkens store melodiske intervaller med en meget kantet rytme, der afbrydes af pludselige opbremsninger, gav associationer til et musikdramatisk forløb, præget af noget mekanisk og træagtigt, som vi dramatiserede til marionetdukkebevægelser. - Dernæst valgte vi ud fra hver enkelts fortolkning flg. ansigtsudtryk ("maske"), som gav dukken karakter, hvis intention vi hver især placerede og fastholdt i forhold til de andres valg af "maske" Jintention: l. Det ubeskrevne blad - uerfarne mennesker, der opdager alting for første gang... Kasper Hauser Aben, nysgerrig, positiv. 3. Lukket, uinteresseret, ønsker ikke kontakt. 4. Positiv. Konstant kontaktsøgende; vil give til de andre, men er frustreret over, at de ikke vil tage imod. 5. "Her kommer jeg!!". 6. Aben. Forundret over at møde de andre - "hvem er de andre?". 7. Udtryksvilje, men manglende evne til at udtrykke sig. Blokeret. Krampagtige bevægelser. Er i et mennesketomt rum. Ingen kontakt. Søger desperat rundt i rummet, gir mekaniske signaler. Stift blik. 8. Nyfødt. Alt skal opdages fra nyt af, som af en person med hukommelsestab. Udforsker omgivelserne, ikke sig selv.

6 234 Det videre arbejde mod et kommunikerbart udtryk bestod således af flg. to træningsprocesser: 1. koncentration hos hver.enkelt om sit "maskeudtryk" i samspil med de andres. 2. at skrælle alle overflødige lag af ens bevægelser, således at hver enkelts essentielle intention træder klart frem. I/. sats. Efter lytninger til II. sats, hvor det mest iørefaldende var den meget pågående rytme med Hf-accenter, spillet med plecter i dybt leje med stærkt dissonerende akkorder, fortolkede vi det i gruppen som overvejende aggressivt og snerrende, hvilket vi - efter forskellige forsøg - nåede frem til at dramatisere som en knude med hænderne (se foto). Alt efter musikkens impulser blev knudens tyngdepunkt trukket rundt i kredsen, hvilket bevirkede, at hver af os skiftevist trak/blev trukket med af tyngdepunktet. Når vi alle var sikre på hinandens koncentration i kraft af knuden, brugte vi den "vibrerende" styrke til, som i et rituelt aggressionsforløb, at "angribe" den overforstående med blikket, og samtidigt at stampe i gulvet på de stærkt accentuerede akkorder. Koreografisk begyndte vi på ovenstående dramatisering mellem L og II. sats, idet vi gradvist lod vores intention fra I. sats "opløse" og erstatte af det fælles koncentrationsmoment, nemlig "knuden". Nye træningsprocesser frem til den nævnte udtryksintensitet var her bl.a.: l) træning af et levende udtryk i kroppens såkaldte "døde" områder, i dette tilfælde specielt kroppens bagside. 2) pantomimeøvelser i udførelse af en fiktiv kraftanstrengelse. II/. sats. Ud fra auditiv analyse registrerede gruppen, at satsen var struktureret i 7 perioder, der hver bestod af et vist antal arpeggiokurver, og alle perioder afsluttes af et dobbelt oktavspring, der opløses ned på undersekunden. Denne struktur bevirkede, at vi dramatisk udformede satsen i 7 soli, således at hver person i gruppen sluttede sin solo med at videregive denne ved hjælp af øjenkontakt og mimik. I modsætning til I. satsen inspirerede musikken os her til at vælge den samme intention bag maskeudformningerne, nemlig et "bart", modtageligt og søgende ansigtsudtryk. Koreografisk opløste vi den rituelle aggressionsstemning i løbet af de første 5 takter af satsen, idet disse takter danner indledning til de 7 perioder. I over-

7 235 gangen indtil III. sats' begyndelse holdt vi bevægelsen "frosset".1) Arbejdet frem mod det kommunikerbare udtryk bestod her i l) opøvelse af forenklet mimik indtil den blotte modtagelighed og åbenhed 2) at bruge det i l) beskrevne udtryk i gruppesammenhæng (modtage og videregive soli). IV. sats. Består af stemning af guitaren i ca. 20 sek., hvilket vi benyttede gradvist til at opløse øjenkontakterne, for dernæst at gå rundt i rummet og søge efter en partner, indtil der dannedes 3 grupper a henholdsvis personer. V. sats. Under auditiv analyse registrerede vi, at satsen starter med et længere afsnit med en gentagen tone i forskellige klangfarver, hvorfra den går over i forskellige temaer med varierende karakter og med små fragmenter fra det første afsnit indimellem. Temaerne blir kraftigere og mere markante hen mod et højdepunkt i musikken, for derfra at stilne af lige til satsens slutning. De markante temaer blir hver gang efterfulgt af et mere udflydende tema. Først efter lang tids arbejde forelå den dramatiske udformning, da denne temarige sats har givet stof til flest forskelligartede forslag, som skulle bearbejdes og samarbejdes. Vi var enige om, at musikken havde to karakterer: stærk/svag, som vi fortolkede som aggressivt/blidt. - Intentionen bag ordet "aggressivt" er her: en tilbageholdt afventen efter at komme ud med voldsomme sindsstemninger, hvilke indirekte fremprovokeres af den blide person. Med ordet "blid" menes her: først medfølende og spørgende og efterhånden stærkt påtrængende, i løbet af satsen indsmigrende på en irriterende falsk og provokerende måde. Koreografisk udførte vi satsen opdelt i de 3 grupper, der blev dannet i IV. sats, idet den ene part i hver gruppe udtrykte de aggressive temaer i musikken, den anden part de blide, således at man både i bevægelse og udtryksintensitet fulgte temaernes udvikling i musikken, som her starter forholdsvist svagt og efterhånden forstærkes. Under udarbejdelsen af satsen trænede vi l) at udtrykke den aggressionsfyldte musik i bevægelserne og experimenterende med, hvor stærkt en aggression kommer til udtryk i en lille eller stor bevægelse. 1) At "fryse" en bevægelse vil sige at fastholde nøjagtigt den position i krop og udtryk helt uforanderligt, som man i et givet øjeblik er nået til - som en skulptur.

8 236 2) spejløvelse, hvor man 2 og 2 over for hinanden afspejler hinandens bevægelser så nøjagtigt som muligt. Med skiftende "førerskab" gir denne øvelse dels træning i iagttagelse, dels i at modtage og videregive impulser. 3) træning i "slow-motion" -bevægelser, hvilket vil sige: langsomme, organiske, ubrudte og kontinuerlige bevægelser uden knæk. Her bruges kroppen som en helhed, så man ikke bevæger en del af denne, uden at resten automatisk følger med i organisk enhed. VI. og VII. sats. Under den auditive analyse af disse to afsluttende satser var der uenighed om, hvorvidt vi helst ville høre dem som resume af alle satserne, idet akkorderne indeholder alle kemetonerne, eller, om vi snarere ville opfatte VI. sats' 3 markante akkorder som kulmination af den dramatiske ide fra V. sats, altså som et endeligt opgør i striden mellem de to karakterer, og VII. sats' akkord som "sejrsslaget for den vindende part". Koreografisk valgte vi sidstnævnte opfattelse, således at den aggressive part, efter at være blevet besejret af den blide i slutningen af V. sats, vågner op i små spændte ryk, svarende til hver akkord i satsen, for på VII. sats' eneste akkord at udløse en voldsom bevægelse, tilkendegivende den aggressives besejrelse af den blide person. Sam!idig skifter den blide person pludselig "maske" til tydelig forbavselse lige inden hans/hendes endelige fald. fra II. sats

9 237 fra III. sats fra III. sats fra V. sats

10 238 Nodeanalyse af Pelle Gudmundsen-Holmgreens "Solo for el-guitar" Den efterfølgende analyse af Pelle gudm.-holmgreens værk er en traditionel nodeanalyse af et partitur. Det vil i denne analyse fremgå, at musikken i høj grad er konstrueret. Det musikalske grundmateriale, som udstikker rammeme for musikken, er dels af rytmisk art (det gyldne snit) og dels af tonernæssig art (kemetoneme d-e-fis). Disse musikalske rammer begrænser i høj grad den musikalske frihed på nogle områder, men giver så til gengæld frihed på andre. Komponisten opsparer energi, som kan sluses om. Om disse forhold udtaler Pelle Gudm.-Holmgreen i et interview:*) "Som komponist i dag er der meget, man ikke har: Man har ikke et fælles tonalitetssprog (som Mozart-Haydn). Vi mistede en overgang motivet (det er kommet igen), nogle af os føler skepsis overfor det klassiske formbegreb med dets dynamiske balanceaet: fremlæggelse-behandling-slutning. I midten af 60'eme opgaves serialismens totale krav (som en overgang var en redningsplanke). Vi er nu uden fast fælles kurs, og det vil alt i alt sige, at man for hvert nyt værk må klarlægge en stil. Man kan ikke komponere på helt bar bund, og man kan så f.eks. bruge det gyldne snit til at læne sit hoved opad. l eg tror ikke, at man kan improvisere sig igennem et stykke NY musik. Man kan improvisere over et eller andet, man i forvejen har lært sig, men at skrive ny musik vil bl.a. sige at undersøge materialet. Dertil er det nødvendigt at have remedier og at være konsekvent. Der indgår altid et vist moment af improvisation i skaberakten, hvis man dermed mener: indfald, der kommer frem af sig selv. Det er ikke meningen, at man med musik skal undertrykkke spontaniteten, men i forbindelse med hvert værk må den kanaliseres. Kanalisere vil sige "søge form", og søge form er et stykke arbejde "for hovedet"." Selvom musikken i høj grad er konstrueret er der ikke tale om rene matematiske konstruktioner. Selve den klingende musik spiller også en væsentlig rolle i valg af nodebiiiede. Som eksempler på dette kan nævnes Pelles argumenter for at bruge dels det gyldne snit, dels kemetoneme d-e-fis: "Iøvrigt har det gyldne snit en særlig klang i mine øren." (.. ) *) Interviewet findes i den føromtalte arbejdsrapport (s. 229).

11 239 "J eg mener/tror det gyldne snit hører til i renæssancens Italien. For mig i særdeleshed i Firenze. J eg forbinder det gyldne snit med denne bys renæssancepaladser, der udstråler en sjælden og vidunderlig ro og balance." (... ) "Det gyldne snit tiltaler mig p.gr. af dets plasticitet og mulighed for gentagelse på alle planer. D-e-fis-kombinationen tiltaler mig, fordi denne egner sig til statisk musik. Klangen af de to store sekunder oveni hinanden er åben og lys og klinger af transcendens. Statisk musik er en udfordring for det vestlige øre, der fra romantikken har vænnet sig til dynamik, drama og gestik. J eg ønsker ikke at give slip på disse fænomener, men den statiske musik, som man finder den i folkloren, er unægteligt et alternativ, der gør indtryk." Det gyldne snit er altså et væsentligt form dannende element i Pelle Gudm. Holmgreens værk: 7 stykker for sologuitar. Hvad er da det gyldne snit? Rent matematisk defineres det gyldne snit, eller højdeling af liniestykke på følgende måde: Et liniestykke AB deles i to stykker AP og PB, således at det mindste liniestykke (PB) forholder sig til det største (AP), som det største til hele liniestykket. Beskrevet aritmetisk ser forholdene således ud: ~ IPBI IAPI _a_ a IAPI IABI a + b K t> A a P b B Hvis AB = k gælder der følgende: a + b k II ~ _a_ ~ <!.. "* "* b ~ a a + b a k k y5-7-1 a + ~ k "* a 2 + ka -7- k 2 = O "* a k k 2 : b k -7- a = k 3-7-V5 2 b Forholdet ;- bliver herefter følgende: ~ V5-7- l (~O,618) a 2

12 240 Med voksende nøjagtighed kan man bruge følgende talforhold som tilnærmelse til det gyldne snit: L 13,...., X n + 1, hvor t n = t n _ 2 + t n _ 1 for n ~ 3, og Rækken (x n ) er konvergent og x n ----:.> Vs for n 00 Konstruktion af det gyldne snit: I ABI :: o.. IMBI T IRQ\ = 'X M R Et linie stykke AB ønskes delt i det gyldne snits forhold: I liniestykkets ene endepunkt B oprejses den vinkelrette. Udaf denne afsættes 1L til M. En cirkel med centrum i M og radius 1L tegnes. AM trækkes Linien ~kærer cirklen i punktet Q. x er da det størstlstykke og forholdene AP og PB er det gyldne snits forhold. Til det gyldne snit kan man altså i følge det foregående knytte en talmængde, nemlig M = 1,2,3,5,8,13,21,34,55,89,144,..., an"....

13 241 Denne talmængde har den egenskab, at det an'te tal konstrueres udfra de to foregående ved at lægge disse tal sammen: an = ~-2 + an-l' Denne talrække kaldes Fibonacci's talrække, opkaldt efter den italienske matematiker Fibonacci fra det 12. årh. Det gyldne snit er ikke blot en abstrakt matematisk størrelse. Således stillede man indenfor kunst (maleri, arkitektur) spørgsmålet om, hvilket rektangel der virkede mest harmonisk. Ikke alle rektangler er lige behagelige at iagttage for øjet. Nogle er for langstrakte, andre er for korte. Kvadratet har således et udseende, der virker for kort og massivt. Der findes især et rektangel, som er særligt behageligt at se på, nemlig det rektangel, hvor forholdet mellem bredde og længde er meget nær forholdet mellem længden og summen af længde og bredde - og dette forhold er lig det gyldne snit. Eksempler: b o.. rektangel, hvor ll= _a_ a a-tb c. kvadrat cl 2. el rektangel Fibonacci-rækken træffer man ligeledes også i naturen. Således viser det sig, at formering af kaniner sker efter Fibonacci-rækken. Hvis et kaninpar sættes i bur, vil første generation består af 1par, anden generation af 2par, tredie generation af 3par, fjerde generation af 5par, femte generation af 8par, sjette generation af 13par etc. 16

14 242 I. Sats Rytmen i I. sats forløber på flg. måde: A: (55J+1")+ (34i+J')+ (21~+J') (2J+i)+ (,f+j)+ B: (34 j + J') + (21 i + J') (2 ~ + J') + (.p. +,))+ C: (21J+.I') (2J+J)+ (i+~)+ H: I: (2 J +.r-) + (j + J )+ ( j +.I ). Indenfor hvert rytmisk afsnit er der igen en rytmisk inddeling ved hjælp af akcenter. Hvis man f.eks. ser på det første afsnit, ser inddelingen således ud: = 55. Ved at se satsen igennem overbeviser man sig let om, at alle rytmiske inddelinger er tal fra talmængden M, som er nævnt den foregående side. Der gælder faktisk, at alle rytmeafsnittene er delt i snitforhold, som tilnærmelsesvis svarer til det gyldne snit. Således er den første sektion på 55 først delt i 21 og 34, dernæst er 21 delt i 8 og 13, og 34 delt i 13 og 21 etc. Man kan altså skrive et helt "stamtræ" op, som nøje angiver den rytmiske opdeling af satsen. 55 ~ ~~ ~ /\ /~ /~ ~ / ///1/l ~ \~ ~ \~ Stamtræ, hørende til de første 55 sekstendedele. Ved f.eks. B 21 vil vi nu forstå det led, mellem B og C, som er opbygget på følgende måde: (21" + J-). Man bemærker, at denne identifikationsmåde er entydig,jfr. opstillingen af rytmen i første sats i starten af analysen.

15 243 En komplet opstilling af det rytmiske mønster i første satsen ser da således ud: : 55 = [( (3 )+(2+3) )+( (2+3 )+(3+5))]+(((2+3 )+(3+5) )+((3+5 )+(5+8))) : 34 = [(2+3)+((3+2)+(3))]+[((3)+(2+3))+((2+3)+(3+5))] A 21 = B 21 = C 21 : 21 = [(3+2)+(3)]+[(2+3)+(3+5)] AJ3=... DJ3 : 13 = [2+3]+[(3)+(2+3)] As =... Es 8 = [3]+[2+3] As =....F s 5= 2+3 A 3 =...G3 3= 3 A 2 =....H2 3= 2 AI =... II 1 = Paranteserne angiver snittene. Således er A 21 opbygget på følgende måde:! 8 13 I PLAN 1 / \ I~ I 5 I 3 I 5 I 8 PLAN 2,/ ~..t ffi'ttj,/ '-' [IJ IT] ~ PLAN 3 Ved (hele tiden) at se nærmere på leddet A 21 opdager man, at leddet er opbygget udfra det gyldne snit på alle planer. Tilsidst opløses leddet i smådele med en længde, svarende til et af de tre første tal i Fibonacci-rækken: 2,3,5. En tilsvarende undersøgelse kan gøres ved alle de andre led. Tonehøjde: Der findes tre melodiske lag i satsen: Højt lag med højdetone fis 3, som efterhånden falder W -es 3 _d 3 etc.) Mellemlag, kernetone e 2, har den konstante tonerække:e 2 -[2 -es 2 -fis 2 og d 2 Dybt lag med dybdetone dl, som stiger gennem satsen W -gisl-al-h l ). 16'"

16 244 Hvis man grafisk skal illustrere de forskellige lags udvikling i satsen, bliver det omtrent således: tonehøjde: højt lag mellem lag dybt lag ant. rytmiske enheder Højde- og dybdelagets udvikling sker nodemæssigt på flg. måde: De forskellige lag udvikler sig i bølger, og dette sker udfra det gyldne snits mønster, f.eks l. Idet man læser nedefra og op får fordelingen af de tre lags rytme flg. udseende i hele satsen: A B l Høj {}2 l 111 Mellem l 2?l.7) Il 2 ~ Dyb 12 2 l 2 112G>2 Il l l 111 l l l 2 C D E F G HI Høj ~ 11CZ>11 l~11(2) 111~1 Il l l t Mellem 2 l 2 ~ ~ l 2 l Il l 23 I l ll l 101 I(g) IØ l Tallet markerer ant. rytmiske enheder. Ringen markerer bølgens højdepunkt.

17 245 Man bemærker, at de melodiske lag i l. satsen ikke ækvivalerer med rytmen. Således er der f.eks. tale om, at rytmemønstret slår tonerækken e 2 - f2 - es 2 fra det mellemste tonelag i stykker. Tonerækken bliver afbrudt af dybe toner. I hele 1. sats benyttes 3 styrkebetegnelser: f, mp og ff. Forte bruges konsekvent på 16-delene, mezzopiano konsekvent på 8-delsakkorden, og fortissimo på den dybe fjerdedel. Akcenter deler dog den store blok af 16-dele op i mindre stykker a 2, 3 eller 5. Man bemærker, at dl og e 2 ofte er løs klingende streng. Herved skabes fornemmelsen af, at disse to toner er kernetoner. Nogle nodeværdier før hvert bogstaver der et poco allarg. 2. Sats Overgangen fra 1. til 2. sats sker ikke som et brud. For det første står der som nederste bemærkning til første satsen et attacca, som fortæller at næste sats følger lige efter. For det andet er sidste tone i 1. satsen et e 2 med styrkebetegnelsen ff. 2. sats starter ligeledes med et e med styrkebetegnelsen ff. Der er altså en slags sammenkædning af de to satser. 2. satsen består af ialt 3 blokke: Blok A: består af ialt 31 toner. I satsen får vi først de to første toner med rytmen n., således at rytmeværdien bliver5 ialt. Derefter får vi de 5 første toner med rytmen n n:j., således at den samlede rytmeværdi ialt bliver 8 osv. osv. Man tager altså flere og flere noder fra blok A, indtil blokken præsenteres i sin helhed, dvs. ialt 31 noder med den samlede rytmeværdi 34. Rytmen i blok A udvikles udfra det rytmiske mønster Selve tonerækken på de ialt 31 toner er konstrueret på flg. måde: Først nedskrives de to toner e-f, som tilsammen danner I. Herudfra dannes II ved til I at tilføje tonen g. Herudfra dannes III ved udfra II at tilføje tonerne fis-gis osv. (resten af konstruktionen fremgår af noderne nederst). lalt dannes fem blokke, som stilles ved siden af hinanden, således at de tilsammen danner blok A. Man bemærker tillige tonerækkens opadstræben mod b som højde tone i IV, hvorefter V ligesom danner en sluttet bue, som afslutter melodifrasen. De fire første blokke er altså åbne og opadstræbende, mens den sidste blok er afsluttet og i sig selv hvilende. Blok B: Denne blok består af akkorder på ialt fire toner. lait er der 13 akkorder i blok B. Først får vi kun den første akkord fra blok B, dernæst de to første akkorder, så de tre første, så de fem første og endelig alle 13. Man bemærker, at der sker en udvikling af tonerne i akkorderne. De to toner mellem d I og e 2 nærmer sig mere og mere e 2 Således bliver c til cis til d, og d til dis til es. Den dissonerende virkning bliver hele tiden stærkere. Blok B' er en variation af blok B, hvor kun den sidste akkord fra B er med.

18 246 Blok C: Denne blok er konstant gennem hele satsen og består af tre akkorder. A: ~ ~:~:': JJ ~lj b,j1.ij-h; J.;n IllMJfWiJ,Mfl /i!1 :B:~2ft1t1: bi2~~l idl 8sk~ Uf,,::-:. W.. I ~ lj': t7?fc, JRd;E 13 '("'ii. cpt1=',~"-~ l/t" Lc~~~~~~ l ~ - Dynamisk set starter satsen med ff og akcenter i blok A. Tillige er der tilføjet et "brutally". Efter at blok A er præsenteret første gang er resten af satsen fff. Blok A er konsekvent med akcenter, blok B ligeledes, mens blok C har glidetoner hone op og ned og tilføjelsen "sneering". Blokkene A, B og C er sammenstillet i 2. sats på følgende måde:; A B C I 34 Il I Konstant J I 2 Konstant 5 8 I 13 3 I Konstant I 5 8 I 5 I Konstant I 5 13 l Konstant I ~ A B'

19 3. Sats 247 Overgangen fra 2. til 3. sats er ligeledes en jævn overgang. Dels står der attacca, dels er de første toner i 3. sats de samme, som slu ttede 2. sats, nemlig d - es - e. Nu bliver tonerne dog brudt, hvor de i 2. sats blev samlet i en akkord. Hvis man sammenligner 2. og 3. satsen vil man finde mange træk, der tyder på, at 3. satsen udløser de musikalske spændinger fra 2. satsen. Hvis man først betragter tonematerialet, ser man, at den skarpt dissonerende akkord d l - es 2 - e 2 - e 2 fra 2. satsen ligesom opløses gennem hele 3. satsen. Tonen d l forbliver fast dybdetone. 5. tone forbliver hele tiden e 2 Derimod arbejder 1. tone sig op fra et es l til et el, for i de sidste triolfigurer helt at forsvinde. 3. tone arbejder sig op fra et d 2 til et e 2, mens 4. tone arbejder sig op fra et es 2 til et fis 2. Alle tonerne bliver altså til central tonerne d - e - fis, og disse toner præsenteres de sidste 3 takter i triolfigurer med tonerne dl - e 2 - fis 2 - e 2 Denne fremstilling virker som en ideel balance, idet e 2 er midteraksen, hvorom tonerne d l og fis 2 drejer. Af andre træk kan nævnes rytmen, som er regelmæssig i takt. Den kantede rytme fra 2. satsen står her helt som en modsætning, som opløses i 3. sats. Dynamikken i 3. satsen er p og mp i modsætning til 2. satsen, som var H og Hf. 3. satsen er jævnt glidende, mens 2. satsen havde mange akcenter. Hvis man betragter, hvorledes tone 1, 3 og 4 udvikler sig vil man finde en forskel. Tone l og 3 stiger en i tone hhv. 1 tone. Denne samlede stigning er ligesom motiveret ved en stigning mod et højdepunkt W hhv. fis 2 ) lige før afslutningen, hvor der derefter sker et markant fald op en hel tone ved bogstav G. Dette markante fald modsvarer den samlede stigning, således at helhedsindtrykket af tone følgen bliver statisk og ikke dynamisk. I modsætning hertil er tone 4's udvikling dynamisk. Tone 4 stiger hele tiden fra es 2 trinvis til fis 2, hvorefter tonen er konstant (5 takter før D). Dette forhold er en yderligere motivation for at sige, at sidste akkord i 2. satsen opløses i 3. satsen, idet den stærkt dissonerende tone es 2 i 2. satsen jo bliver 4. tone i 3. satsens konstante figur. Denne tone vandrer op og bliver til fis 2, som sammenstillet i figuren d l - e 2 - fis 2 - e 2 virker som en opløsning af akkorden dl _e 2 -es 2 _e 2 fra 2. satsen. Indenfor hvert bogstaver der et vist antal takter med rytmefiguren.fjjj d hvorefter en enkelt takt med rytmefiguren m~d ligesom afslutter. Dette opleves sådan, idet hovedbevægelsen i de første takter er fra dl til e 2, mens man især hører bevægelsen e 2 til d 2 i afslutningsfiguren, altså en modsat rettet og omvendt bevægelse. Hvis man betragter antallet af takter indenfor hvert bogstav, får man flg. resultat:

20 248 A: 5 takter E: 5 takter B: 8 takter F: 8 takter C: 13 takter G: 5 takter D: 8 takter H: 3 takter Det er altså Fibonaccirækken, der her igen træder frem. Grafisk fremstilling af de forskellige toners udvikling, jfr. foregående side. tonehøjde: fis Sidste 3 takter (molf~urer) tone 5 e tone 4 es ~---,----'-_--' tone 3 d fis e tone 1+ es tone 2+ d ~------~~~--~~~~~~----~~--> ant. toner (l cm = 2 toner) Det, der betragtes, er tonehøjdeudviklingen indenfor de takter, som har rytmen: nn J. Udfra rytmen bestemmes tonenummeret, således at tone nr. l svarer til l. sekstendedel, tone nr. 2 til 2. sekstendedel osv. og endelig svarer tone 5 til den afsluttende halvnode Sats 4. satsens indhold er udelukkende en stemning af guitaren. Dette sker indenfor visse grænser, dels af tidsmæssig art (20-50 sek.) og dels af styrkemæssig art (pp - p). 4. satsen glider direkte og næsten umærkeligt over i 5. satsen. 5. sats: i den foreliggende 5. sats er motiverne op skrevet s. 253,254. Der har været problemer med analysen af satsen, idet f.eks. motiv l blot består af en enkel tone, som så udstrækkes ved hjælp af rytmiske strukturer. Man kan derfor ikke rigtig tale om, at motiv l er et tema, dvs. indeholder melodistof. Der er snarere tale om en statisk celleenhed. I modsætning hertil har motiv 14

21 249 udpræget temakarakter. Den eneste konsekvente analyse, som vi har fundet rimelig, er den, at hvergang en streng/flere strenge på guitaren slås an på en ny måde, regner man med, at der er et nyt motiv. Således er motiv 1-4 regnet for at være forskellige, selvom de rent faktisk kun består af tonen e. Man kan opfatte hele 5. satsen som en musikalsk udvikling fra en meditativ, stillestående stilstand til en mere dynamisk, bevæget tilstand, som tilsidst ebber ud. I store træk forløber satsen således: Bogstav A - Bogstav C - C : Tonematerialet er udelukkende e. Dette e slås an på ialt 5 forskellige måder, jfr. s. 253, indtrykket af dette afsnit er noget meditativt og stillestående. D: Tonen d indføres v.hj. af motiv 6. Vi hører først kun de 2 første toner af motiv 6. Herved opnås en naturlig fortsættelse af den stillestående tilstand, som derved blot uddybes. Først da den 4. tone kommer med (akcent, tonen d) begynder der at ske et afgørende brud på satsens stemning indtil da. Motiv 8 indføres lige efter motiv 6. Dette motiv bryder ligeledes med grundstemningen. For første gang støder vi på melodiske spring samt l6-delsbevægelse. Man kan sige, at med motiv 6, 8 brydes den meditative musikalske tilstand, og en musikalsk dynamik starter. Bogstav D - Bogstav E - E F Tonen fis indføres direkte, i modsætning til tonen d, som skulle have et indførelsesmotiv. De musikalske spændinger øges i dette afsnit og lige før E lægges der op til et højdepunkt v.hj. af motiv, 10, 8 og 11. I motiv 11 er de tre kemetoner d-e-fis præsenteret symmetrisk i et motiv. Dette danner overgangen til motiv 12. Motiv 12 lige efter E udgør et højdepunkt i satsen. De tre kerne toner d-e-fis er sammensmeltet i en akkord, som tillige spilles ff. Dette højdepunkt skaber musikalsk bevægelse. Dette ses udfra motiv 13, som følger lige efter. Egentlig er det blot motiv 1, men med forslag og triolbevægelse. Selvom musikken søger tilbage til den meditative tilstand, se f.eks. 5. nodelinie med motiv 5, kommer højdepunktet flere gange. Der er altså tale om stærke kontraster og ret store musikalske spændinger, som ikke rigtig opløses.

22 250.t;fT lirk ~ J ~_.FJ,$;~.' /~81 J J,F:ij ;,1 ;;! l,{ii-e ".:.' rp t F1!

23 251 re Motiv 'T;u, "". ~~ -h, 1<.,* r r r r l<dqrn "Fl,I4'R:! e {gi i'.'.\j tin åj fth ~n li i..m ij ;; ::! m.ej ~~~.:J.rrJ Fn.5 ti; m t!.' /: fin )~.tfti2:~ r'.,f '11 ~ I,t..l+. "l. j0 '4 jj "± II -ih? 'il iihf,,1 Mil! 'I! P æ ~ i;?i? tf f Jti fe Jfi T' Il! 1 i-' sf)

24 252 Bogstav F - G Musikken har indtil nu været bundet af kernetonerne d-e-fis. Ved F sprænges gitteret, og der sker en opløs ning af akkorden d - e - fis til en D-dur akkord. Herved indføres ~n ny tone: a og vi hører en stump af motiv 14, som senere hen kommer til at spille en væsentlig rolle i satsen. I dette afsnit er ekstremerne yderligere øget. Der indføres et nyt motiv 15, som er hårdt og brutalt i klangen. Dette kommer til at stå i modsætning til motiv 14, som er blødt og letbevægeligt. Disse to motiver er udprægede temaer. Imellem dem er indskudt variationer af e-motiverne: motiv 16, 17, 10, 11 og 12. Motiv 16, 17 viser forvirringen i musikken efter motiv 15's ankomst. Motiv 10, 11, 12 bruges til at indføre motiv 14 ligesom før F. Bogstav G - Bogstav H - H: Man bemærker nu den direkte overgang fra motiv 14 til 15. Nu skal motiv 14 ikke indføres v. hj. af motiv 10, 11 og 12, men virker som en opløsning af motiv 15. Motiv 14 ligesom blødgør motiv 15 og opsluger det efterhånden således at det tilsidst forsvinder fra satsen. Motiv 14 dominerer mere og mere satsen. Denne periode er ligesom mere i balance. Det ses tydeligt ved at sammenligne motiv 17 fra perioden F -G og motiv 19 fra denne periode. Disse to motiver er i høj grad i familie med hinanden, men motiv 19 er meget mere roligt i udtrykket. Motiv 14 dominerer nu totalt satsen. Man bemærker, at dette motiv har udviklet sig efter flg. rytmiske mønster: (bemærk 34 mangler, ellers havde det væen talrække fra det gyldne snit). Motiv 14 er det eneste motiv som konsekvent er vokset gennem hele satsen. Musikken bliver langsomt svagere og svagere, fra ppp til pppp. Man har fornemmelsen, at musikken langsomt fjerner sig fra os. Dette er et stiltræk, som sikkert er lånt fra jazz og beat. For at sandsynliggøre, at satsens højdepunkt ligger mellem F og G, er der lavet flg. opstilling, hvor varigheden og antallet af toner er brugt som parametre, samt tillige styrken: (se næste side). Den rytmiske udvikling følger Fibonaccirækken. Højdepunktet er mellem F og G, som tillige indeholder de fleste toner. Styrkemæssigt udgør musikken mellem F og G også et højde-punkt. Det ses især af de lange H-passager med

25 253 motiv 15 og 12. Ved siden af E til F er de største dynamiske udsving også i denne periode. ant. rytmiske Bogstav toner enheder (8-dele) styrke A-B e 34 ppp,pp B-C e 55 ppp,pp C-D e,d 89 ppp, pp, p, mp D-E e,fis, d 55 pp, p, mp, mf E-F d, e, fis 89 pp, p, mp, mf, ff F-G fis, e, d, a, gis, f, g, cis, h, 144 pp, mp, mf, ff h,ges; G-H fis, e, d, cis, h, a, gis, f, g 89 pp, p, ff H - I fis, e, d, cis, h, a, gis; 55 pppp,ppp Toner med kursiver nyindførte toner. Rytme Det er før konstateret, at hvert afsnit A til B, B til C... har en rytmesum svarende til et tal fra Fibonaccirækken (se ovenfor). Indenfor hvert afsnit er de enkelte små motivers rytmesum tillige også et tal fra det gyldne snit. Således forløber afsnittet fra A til B på flg. måde: motiv 1 motiv 2 motiv 3 motiv 1 motiv 2 Således forløber hele satsen i store træk, se yderligere uddybning s Der er dog en undtagelse. Motiv 15 præsenteres før G i en lang passage på ialt 42. Dette er ikke et tal fra det gyldne snit, men man kan sætte 421 = J'". Denne opsplitning er melodisk velbegrundet. De første 34 slag danner en helhed, og de sidste 8 slag, svarer til de første 8 slag, da vi første gang stødte på motiv 15 lige efter F. Hvert enkelt motiv præsenteres et antal gange med varierende rytme. Rytmen er som nævnt ovenfor hver gang et tal fra det gyldne snit. Hvis man betragter oversigten over motiver s lægger man mærke til, at der ikke er tale om nogen fast rytmisk progression indenfor hvert enkelt motiv. Dog er der en progression i motiv 14's rytmiske udvikling, hvilket som nævnt s. 250 giver dette motiv dets særlige funktion i satsen. Rytmeprogressionen er , hvor 34 mangler.

26 254 Man kan til en vis grad sige, at der til hvert motiver knyttet en bestemt rytmefigur. Hvis vi betragter s. 244, kan vi udlede følgende: Motiv nr. Karakteristisk rytme Betoningsfordeling l J. ~ I.I 3 3 ;-n ti J' J (n> 3 (+ 2) 5 ~ JJ~~ J.un) 5 ell. 3 6 J'n,; J-J n;-::~ n f' J FTli J"'ffn FJ In.'.F'J J eli J' J ~ I-- ~-- -~~-- 13 ih J~.>p J.~.Ffrn eli ~ 16.~ "" --= etc eli J. ' i'j J'~

27 1 Motiv nr. AI Ant. rytm. enheder (J' ) Motiv nr. BI Ant. rytm. enheder (lj Motiv nr. Cl Ant. rytm. enheder (~"\.) Motiv nr. D 'A nt. rytm. enheder (.") Motiv nr. El Ant. rytm. enheder (J") Motiv nr. FI Ant. rytm. CDI ~ <IDIII æ 2 enheder J jl ) Motiv nr. G 'A nt. rytm. enheder (J') Motiv nr. 114 H I Ant. rytm. 55 enheder (J') o = nyt motiv. l 21 ~ I ~18 51s I~IQ])I I l 5 616) [1) I ' Ila ' [ tis) ti9) 118 I I Samlet oversigt over 5. satsens forløb [l I 2 3 N (.]l (.]l

28 256 Karakteristik af motiverne i 5. sats Et forsøg på at karakterisere motiverne kan være at inddele dem i to grupper, i hhv. meditative motiver og dynamiske motiver. Ved meditativt motiv vil vi i denne sats forstå et motiv, der har e som den helt dominerende centraltone. Endvidere er motiverne passive i den forstand, at de ikke er udadvendte musikalsk dynamiske. Disse motiver har som kerne tonen e. Denne kerne kan forstyrres og rystes af motiv-type 2, de dynamiske motiver. Ved et dynamisk motiv vil jeg i denne sats forstå et motiv, hvor kernetonerne d og fis er meget mere fremtrædende således at forstå, at det melodiske tyngdepunkt i højere grad ligger på d og/eller fis end på e. Disse motiver er aktive og forsøger at udvikle satsen og give den dynamik. 1. Meditative motiver: 1,2,3,4,5,6,7,9,11,13,16,17, Dynamiske motiver: 8, 10, 12, 14, 15. Motiv 19 har jeg ikke rigtigt kunnet indpasse i nogle af de to grupper. Dette motivs funktion i satsen er nærmest en slags eftertænksom stoppen op. Motiv 6 kunne man også med en vis ret sætte ind under de dynamiske motiver. Det ligesom starter en musikalsk bevægelse. Imidlertid synes jeg, at dette motiv er så integreret i de første fem motiver, at man ikke fornemmer et egentlig brud på satsens stemning. Først med motiv 8 sker et egentlig brud. Motiv 14 kan med en vis ret siges at være både et meditativt og et dynamisk motiv. Således er e en meget fremtrædende tone, er nærmest en midterakse i den melodiske bevægelse. Når det er taget ind under de dynamiske motiver skyldes det, at dette motiv ligesom virker som et svar eller opløsning af motiv 15, som oplagt er et dynamisk motiv. Der er ligesom en temadualisme mellem motiv 14 og 15. Udviklingen af de meditative motiver: Der er tale om en udvikling fra et enkelt anslået e til et samlet anslået d-e-fis (se s. 258). Dette sker via en række overledningsmotiver, som inddeles i d-e, e-fis, og d-e-fis-motiver. I denne udvikling indgår tonemateriale, rytme, og dynamik. Denne udvikling fremgår af oversigten s Udviklingen af de dynamiske motiver: De dynamiske motiver er ligesom afhængige af hinanden. Man kan opstille flg. regler for udviklingen:

29 Motiv 8 er afrundet i sig selv. Kan stå alene. Motiv 10 bliver afrundet af motiv 8, og peger samtidig frem på motiv 11. Motiv 11 er udledt af motiv 10. Motiv 12 kræver motiv 10 og 11 foran sig for at få den dynamiske stigning. Motiv 14 er i første omgang en opløsning af motiv 12. Senere opløser det motiv 15. Motiv 15 står i første omgang alene, men efterfølges sidenhen af motiv 14, der således virker som en opløsning af motiv l5's musikalske spændinger

30 :\lotiv 6 Overgangsmotiv f---. /I~;tme: m J :\Iotiv 7 "d-e"-motiv p rytme: J',I J :\Iotiv 13 -+] "d-e" triolmotiv mp ffitl rytme: J~~"I ffij I_ "" /'.:l u-. 00 Motiv 1-5 *) "ep-motiver ppp-pp :\Iotiv 16 "d-e-fis" motiv mp r)itme:.m~ ".. -- :\Iotiv 17 :\lotiv "d-e-fis" motiv I~tme: Jl S J *) Rytmefigurer: l) J. J 2) J' J 3) m J 4).[ J Ul) 5) rrrn...eg. J. (m) :>.Iotiv 9 "e-fis" -motiv p rytme: SJ J J Denne oversigt viser motiverne l-s, 6, 7,9, 13, 16, 17, 18's indbyrdes afhængighed af hinanden. Endvidere vises den tonemæssige udvikling i disse motiver, fra kun at omfatte kerne tonen e (motiv l-s) til at omfatte samtlige kerne toner d - e - fis (motiv 16-18). Endvidere vises den rytmiske udvikling fra noget stillestående (lange nodeværdier) til noget rytmisk bevæget (triolsekstendedele) og tilbage igen til noget stillestående (ottendedele, fjerdedele). Endelig vises den dynamiske udvikling fra ppp til mf og tilbage til p.

31 i- I>:l (,Jl I.P Denne oversigt viser motiverne 8,10,11,12,14 og 15's placering i forhold til hinanden: 0 ~ ~ r g--~ j 8 H 10! j2 H ! 12 H ~ t- f. G -GJ---i H 15 j4 H I EJ

32 sats. I modsætning til alle de andre overgange mellem satserne, er overgangene mellem 5. og 6. sats, samt 6. og 7. sats non attacca. Non attacca overgangen fra 5. til 6. sats er motiveret ved den musikalske effekt, der opnås ved neddæmpning af lyden. Man ligesom fornemmer, at lydkilden langsomt forsvinder væk fra os og tilsidst høres kun et svagt d - e (jvfr. iøvrigt bem. s. 250). Disse to centraltoner d og e bruges i 6. satsen som eneste toner. Dog bemærker man brugen af t tone gliss. op mod den tredie centraltone: fis. Herved opnås altså en motivering for brug af fis i 7. sats. Non attacca overgangen fra 6. til 7. sats er musikalsk motiveret ved, at man fornemmer 1- gliss. stærkere i den 5 sek. lange pause, end de to andre gange. Der opnås derfor en stærk musikalsk sprængkraft i overgangen mellem 5. og 6. sats, og denne sprængkraft udløses i 7. satsen med en samlet anslået akkord med alle tre kernetoner d-e-fis stærkt presset sammen.

33 Afsluttende bemærkninger 261 Arbejdet frem til opførelsen og selve opførelsen havde primært et pædagogisk aspekt i modsætning til andre måder at arbejde med og opføre musik på. Således var vores arbejde lagt an på et demokratisk, gruppedynamisk forløb, visende hver enkelts og gruppens udtryksniveau, i modsætning til et fastlagt koreografisk forløb, beregnet til en professionel opførelse (ballet). Om den individuelle udvikling og træning kan følgende bemærkes: Hver enkelt af os har en vilje og et ønske om at udtrykke sig. Dette er i sig selv ikke nok når man skal udtrykke sig for andre, f.eks. et publikum. Måden, man udtrykker sig på, er også væsentlig. Herved kommer teknikken ind i billedet. Man kan sige at viljen og ønsket om udtryk ligger gemt inde i kroppen som en diffus, ustruktureret masse, mens teknikken skal opøve nervebanernes evne til at føre impulser, samt opøve musklernes smidighed for at viljen og ønsket skal få et hensigtsmæssigt udløb. Det er klart, at disse to faktorer udgør en reversibel proces, idet forbedret teknik skaber vellyst ved udførelse af arbejdsprocesser, som skaber øget ønske og vilje til udtryk. Omvendt er ren teknikøvelse uden et ønske om og vilje til udtryk meningsløs. Vilje og ønske skal indgå i arbejdsprocessen for at stimulere opøvelse af teknikken. I forbindelse med musik er der også tale om et dualistisk forhold, idet musikalsk udtryksvilje og musikalsk teknik er komplementære begreber, som svarer til ovennævnte begreber (ønske/vilje og teknik). Således skal en pianist f.eks. både have musikalitet, musikalsk udtryksvilje og en teknik, der muliggør at udtrykke denne musikalitet så ægte og så personligt som muligt. I dette tilfælde kommer musikken om man så må sige inde fra kroppen. Man kan også forestille sig en proces den anden vej, udefra og ind i kroppen. Det var faktisk det, der skete under vores arbejde: Musikken strømmer ind i kroppen og fremkalder bestemte associationer, som kan udløses i bevægelsesmønstre, som umiddelbart virker sammenhængende for den, der udfører bevægelserne. Man kan tale om, at kroppen forstår og husker musik, idet man ved at lytte mange gange til et bestemt værk, kan skabe bestemte bevægelsesmønstre med bestemte udtrykskarakterer. Herved bedres den musikalske hukommelse og forståelse af musikken. Der ligger et pædagogisk aspekt i dette for- hold, idet ny musik ofte er svær at huske og forstå. I arbejdsprocessen er der foruden den individuelle udvikling også en kollektiv udvikling. Gennem fælles erfaringer når gruppen til et fælles "sprog", idet man lærer hinandens kropssprog at kende, og derfor hele tiden lærer at reagere og signalere overfor hinanden. Hele denne gruppeproces tog det meste af tiden, og overvejelserne om kommunikation ud af gruppen til et publikum nåede aldrig særlig langt. Heri ligger en væsentlig forskel fra opførelse af en ballet, idet der her er tale om et bevidst fastlagt kropsudtryk (en koreografi), som skal kommunikeres ud til et publikum. Dette kropsudtryk er op-

34 262 stået gennem arbejde i menneskealdre med balletten, hvorved det i højere grad er traditionen, og ikke de enkelte individer, der deltager i opførelsen som bestemmer den endelige udformning. I modsætning hertil var vores opførelse meget mere individuelt præget. Uddraget er foretaget af: Inge Nygård Pedersen Jesper Lund Petersen Karen Højgaard Hele arbejdsrapporten findes på biblioteket, Musikvidenskabeligt Institut, København.

35 263 SUMMARY Sound - Pieture - Movement. A working report. In thi s report, which is an extract from a working report on one year's drama lessons in the university year , the foliowing 3 aspects have been emphasized: l: Description of the progress of a product. 2: A dramatic group interpretation of Pelle Gudmundsen-Holmgreen's "Solo for elguitar". 3: A score analysis of the same work. Consequently, it is a question both of a quantitative analysis of the work, through whieh a number of objective statements are brought out, and of a qualitative analysis in whieh we have tried to eonnect it with the way it is experieneed by the ear and the body. The latter method of analysis is naturally of a subjeetive nature. In our work we have partly made a point of creating a eollective produet, and partly attempted to unite theory and practise in sueh a way as to make the former spring from the latter. Our working method may be expressed in the folio wing model: c) development of theory. a) individual/group development"'\, b) creation of a eollective product Translated by Gunver Krabbe.

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Tilgange til forståelse af rytme - og periodefornemmelse i lyset af både elev og lærer forudsætninger.

Tilgange til forståelse af rytme - og periodefornemmelse i lyset af både elev og lærer forudsætninger. Tilgange til forståelse af rytme - og periodefornemmelse i lyset af både elev og lærer forudsætninger. Af Michael Madsen www.michaelmadsen.dk Musik er fragmenteret lyd sat sammen i strukturer, og musikalitet

Læs mere

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk Guitar og noder Melodispil og nodelære 1. position John Rasmussen Guitarzonen.dk Guitar og noder er udgivet som e-bog 2011 på guitarzonen.dk Forord Denne bog gennemgår systematisk tonernes beliggenhed

Læs mere

dans for børn LaboratoriebeskrivelSE Sand Forvirring af Minsk Danseteater

dans for børn LaboratoriebeskrivelSE Sand Forvirring af Minsk Danseteater dans for børn LaboratoriebeskrivelSE Sand Forvirring af Minsk Danseteater KÆRE SKOLE I får snart besøg på jeres skole af Dans for Børn og danserne Loa Carlslund og Frej Stenholt Mortensen fra Minsk Danseteater.

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side

Læs mere

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik. Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012

Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik. Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Fagkonsulent Claus Levinsen I. De skriftlige censorers

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN UFFE CHRISTOFFERSEN

Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN UFFE CHRISTOFFERSEN Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN af UFFE CHRISTOFFERSEN 2014 PORTRÆTTET og FARVEN Maleriet byder konstant på nye udfordringer. Den seneste opgave har været et portræt af tidligere regionrådsformand Vibeke

Læs mere

Opgaver hørende til undervisningsmateriale om Herons formel

Opgaver hørende til undervisningsmateriale om Herons formel Opgaver hørende til undervisningsmateriale om Herons formel 20. juni 2016 I Herons formel (Danielsen og Sørensen, 2016) er stillet en række opgaver, som her gengives. Referencer Danielsen, Kristian og

Læs mere

LÆREPLAN Musisk Skole Kalundborg

LÆREPLAN Musisk Skole Kalundborg LÆREPLAN Musisk Skole Kalundborg Forskolen (0-9 år) Formål. side 2 Grundsyn. side 3 Mål for undervisningen i forskolen. side 3 Faglige mål og fagligt indhold - At styrke barnets umiddelbare musikglæde.

Læs mere

Fagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil

Fagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Lyd, HiFi og Musik. Lyd

Lyd, HiFi og Musik. Lyd Lyd, HiFi og Musik HiFi og musik er på linje med mange andre hobbyer kendetegnet ved, at dem som bliver fanget af HiFi/musik hobbyen, ofte udvikler interessen for HiFi og musk til en livsstil. Når vi i

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Grafisk design. Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium 12/12-08. Klasse 1.2 Tamana og Sesilje

Grafisk design. Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium 12/12-08. Klasse 1.2 Tamana og Sesilje Grafisk design Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium 12/12-08 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Farver... 4 Kompositioner... 7 Typografi... 8 Praktisk arbejde... 10 Vores rapport opbygning...

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Swing. Af Steen Plesner og Susanne Riber

Swing. Af Steen Plesner og Susanne Riber 261 Swing f Steen Plesner og Susanne Riber Der findes næppe noget musikalsk udtryk, der er så gennemdiskuteret som swing, og selvom ingen er i tvivl om, hvornår et musikstykke swinger eller ikke, er meningerne

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Split mellem tanker og følelser!

Split mellem tanker og følelser! Split mellem tanker og følelser Et menneske kan beskrives som bestående af tanker, følelser, krop og handling. Disse fire aspekter udgør en organisk enhed og påvirker indbyrdes hinanden. Som f.eks. når

Læs mere

Musik. Trin og slutmål for musik

Musik. Trin og slutmål for musik Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. FAGPLAN. FAG: Musik KLASSE: 1 kl. ÅR:

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Rapport om følelsesmæssig intelligens Navn Sample Candidate Dato www.ceb.shl.com Rapport om følelsesmæssig intelligens Denne rapport beskriver en række kompetencer, som er afgørende for

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

EN MALERS OVERVEJELSER. af Peter Lundberg

EN MALERS OVERVEJELSER. af Peter Lundberg EN MALERS OVERVEJELSER af Peter Lundberg Et nyt maleri bliver til Jeg maler, fordi jeg ikke kan lade være, alligevel bliver jeg hver gang ramt af tvivlen og angsten for ikke at slå til, skarpt forfulgt

Læs mere

White Words Peter Callesen

White Words Peter Callesen White Words Peter Callesen White Words Et udsmykningsprojekt til KUA 2 Tårnet set fra stueetagen i Læringsgaden White Words - Detaljebilleder fra model Toppen af tårnet set fra 3. sal White Window, 2010

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Bjørn Grøn. Euklids konstruktion af femkanten

Bjørn Grøn. Euklids konstruktion af femkanten Bjørn Grøn Euklids konstruktion af femkanten Euklids konstruktion af femkanten Side af 17 Euklids konstruktion af femkanten Et uddrag af sætninger fra Euklids Elementer, der fører frem til konstruktionen

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

MODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN

MODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN MODELSÆT ; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN Forberedende materiale Den individuelle skriftlige røve i matematik vil tage udgangsunkt i følgende materiale:. En diskette med to regnearks-filer og en MathCad-fil..

Læs mere

En harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning.

En harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning. Page 1 of 5 Kapitel 3: Resonans Øvelse: En spiralfjeder holdes udspændt. Sendes en bugt på fjeder hen langs spiral-fjederen (blå linie på figur 3.1), så vil den når den rammer hånden som holder fjederen,

Læs mere

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt).

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt). Lektion 5: Om Koncentration 10 min Tanker om tanker, ro og koncentration Eleverne deles i 3 grupper, hvor der sidder en Skulk/lærer med i hver gruppe. Læreren har evalueringsspørgsmål og skal få bragt

Læs mere

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig Indledning Alle hunde kan bruge deres næse til at finde frem til noget de gerne vil have. Vi skal guide hunden til at identificere og følge en menneskefærd på forskellige typer underlag, samt vise os ved

Læs mere

Geometriske eksperimenter

Geometriske eksperimenter I kapitlet arbejder eleverne med nogle af de egenskaber, der er knyttet til centrale geometriske figurer og begreber (se listen her under). Set fra en emneorienteret synsvinkel handler kapitlet derfor

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Grafisk design Af Esra, Muska og Sasha. Klasse 1.2 HTX -3/12/2008

Grafisk design Af Esra, Muska og Sasha. Klasse 1.2 HTX -3/12/2008 Grafisk design Af Esra, Muska og Sasha. Klasse 1.2 HTX -3/12/2008 Vores produkt er en pjece, som vi brugte til at visualisere vores viden indenfor projektet med. Se bilag, pjece. Vi var nødt til at lave

Læs mere

Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse

Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse Bemanding i MIM-timerne: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA - Mål for undervisningen: Mange af eleverne har behov for,

Læs mere

RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE DEN KULTURELLE RYGSÆK FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK INDHOLD PERIODE

RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE DEN KULTURELLE RYGSÆK FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK INDHOLD PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES...

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... 28 omlyd December 2009 SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... AUTUMN LEAVES ER BLEVET SPILLET I UENDELIGT MANGE UDGAVER. I DENNE ARTIKEL ANALYSERES KEITH JARRETTS UDGAVE, SOM DEN BLEV SPILLET UNDER

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Mål Indhold Gode råd Materialer

Mål Indhold Gode råd Materialer På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

Mussorgskijs Udstillingsbilleder. med. Aarhus Symfoniorkester

Mussorgskijs Udstillingsbilleder. med. Aarhus Symfoniorkester Mussorgskijs Udstillingsbilleder med Aarhus Symfoniorkester Historien bag Udstillingsbilleder Komponisten Mussorgskij skrev dette musikstykke i 1874. Mussorgskijs nære ven maleren, arkitekten og designeren

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Den lille Dramaskoles inspirationsmateriale

Den lille Dramaskoles inspirationsmateriale Hvorfor drama i undervisningen? Drama som metode er relevant for fagpersoner, der ønsker at arbejde med differentierede læringsmiljøer, trivsel og inklusion. Det unikke ved drama er elevernes mulighed

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Musik

UVMs Læseplan for faget Musik UVMs Læseplan for faget Musik Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. Den indeholder en angivelse af undervisningens progression i den obligatoriske musikundervisnings

Læs mere

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8 Introduktion til ovaler: Ovato Tondo fra Rafaels skole En oval er en lukket krum kurve med to vinkelrette symmetriakser, storeaksen og lilleaksen, og dermed også et symmetricentrum. Der findes mange forskellige

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Indholdsfortegnelse REDSKABSTEKNIK...1 Tov... 3 Tøndebånd... 6 Bold... 9 Vimpel... 12

Indholdsfortegnelse REDSKABSTEKNIK...1 Tov... 3 Tøndebånd... 6 Bold... 9 Vimpel... 12 REDSKABSTEKNIK Indholdsfortegnelse REDSKABSTEKNIK...1 Tov... 3 Tøndebånd... 6 Bold... 9 Vimpel... 12 Reglement 2006-2007 2 Tov De bevægelser, der er karakteristiske og som kendetegner tovets specielle

Læs mere

Lær talmængder med øjne, ører, hænder, krop

Lær talmængder med øjne, ører, hænder, krop Lær talmængder med øjne, ører, hænder, krop Denne materialekasse er blevet omhyggeligt designet til at hjælpe mindre børn med at takle udfordringerne ved at tælle og begynde at arbejde med tal. Det at

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 2 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/WWW.MI

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014/15 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Musik C Peter Riis Petersen

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

Nyhedsbrev. Tema: Kropsterapi. Velkommen til foråret og nye læsere og kunder. www.christinaekmann.dk F O R Å R 2 0 1 4

Nyhedsbrev. Tema: Kropsterapi. Velkommen til foråret og nye læsere og kunder. www.christinaekmann.dk F O R Å R 2 0 1 4 F O R Å R 2 0 1 4 Nyhedsbrev Krop- og psykoterapeut Christina Ekmann Tema: Velkommen til foråret og nye læsere og kunder Så er de første forårstegn kommet, og solen har de sidste par dage skinnet fra en

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Fig. 1 En bue på en cirkel I Geogebra er der adskillige værktøjer til at konstruere cirkler og buer:

Fig. 1 En bue på en cirkel I Geogebra er der adskillige værktøjer til at konstruere cirkler og buer: Euclidean Eggs Freyja Hreinsdóttir, University of Iceland 1 Introduction Ved hjælp af et computerprogram som GeoGebra er det nemt at lave geometriske konstruktioner. Specielt er der gode værktøjer til

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

SHOW TIME Koreografi i international samtidskunst 27.1 25.3

SHOW TIME Koreografi i international samtidskunst 27.1 25.3 Undervisningsmateriale for 7.-10. kl. SHOW TIME Koreografi i international samtidskunst 27.1 25.3 Introduktion Cao Fei, Whose Utopia, 2006-2007 På udstillingen SHOW TIME udstiller 7 kunstnere fra hele

Læs mere

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse Om dette materiale Velkommen til Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse som udover dette hæfte og CD, består af et manuskript med tilhørende ekstra materiale. Materialet er lavet med

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold.side 3 - Teknik..side 4 - Indstudering side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Holdning side 7 Tilrettelæggelse

Læs mere

Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test

Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test Introduktion Denne test er inspireret af Kilmann s test, som er designet til at fastlægge vores handlemåder i konfliktsituationer

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Pædagogisk udviklingskonsulent

Pædagogisk udviklingskonsulent Praksisfortællinger Indhold Indledning Fase 1: Udvælgelse af tema - og læg en plan - en trinvis guide Fase 2. At skrive en fortælling Fase 3. Analyse af de udvalgte data. Fase 4. Opsamling i relation til

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

D NS og BALLEt. RYGS æk UNDERVISNINGSMATERIALE FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK INDHOLD PERIODE

D NS og BALLEt. RYGS æk UNDERVISNINGSMATERIALE FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK INDHOLD PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK l sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv l giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog l giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK ALEXANDERTEKNIK OG POSTURAL MUSKELTONUS En artikel med titlen Increased dynamic regulation of postural tone through Alexander Technique training publiceret i Elsevier' s Human Movement Science beskriver,

Læs mere

Læseplan for valgfaget drama

Læseplan for valgfaget drama Læseplan for valgfaget drama Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Dramaproduktion 4 Dramaanalyse 5 Indledning Faget drama som valgfag er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse.

Læs mere

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT Forløbets varighed: 4 undervisningsgange af 2 x 45 min. Formål: - at inddrage nycirkus som kropslig kunstart i idrætsundervisningen - at eleven bliver præsenteret

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere