SLUTEVALUERING AF PREVENTING DROPOUT

Transkript

1 SLUTEVALUERING AF PREVENTING DROPOUT PIXI-UDGAVEN DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

2 Preventing dropout INDHOLD Indledning... 3 Præsentation af projektet... 3 Evalueringens fokus... 4 Evalueringens metode... 5 Evalueringens resultater... 6 Metodernes virkning... 6 Metodernes spredning og forankring... 6 Projektets fremmere og hæmmere... 9 Fremmere... 9 Fremmere og hæmmere Hæmmere Anbefalinger til fremtidige projekter Slutevaluering af Preventing Dropout, udgivet november 2014 Udarbejdet af PLUSS for Videncenter om Fastholdelse og Frafald Frøgaard Allé 2, 2630 Taastrup voff@voff.dk Layout og tryk: The Dybdahl Co. Foto: Freddy Billqvist / Gymnasie- och vuxenutbildningsförvaltningen Malmö stad 2

3 INDLEDNING Præsentation af projektet Projektet Preventing Dropout er et projekt på tværs af Øresund, som er støttet af EU-programmet Interreg IVA, Region Hovedstaden og projektets deltagende partnere. Projektet retter sig mod nogle af de centrale udfordringer, som gymnasieskolen står over for i dag i forhold til at øge elevernes motivation og den fortsatte fastholdelse af elever i ungdomsuddannelserne. Projektets formål PROJEKTS FORMÅL [ ] at opbygge og forankre en samarbejdsplatform for ungdomsuddannelsesinstitutioner i Øresundsregionen, hvor de deltagende skoler sammen kan identificere, udvikle og afprøve metoder til best practice for fastholdelse af elever i ungdomsuddannelserne/gymnasieskolan i Øresundsregionen. Baggrunden for projektet er et øget fokus på at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Afsættet for projektet har i den forbindelse været de indsatser, som skolerne allerede gennem en årrække har iværksat for at nedbringe frafaldet og fastholde de unge i en ungdomsuddannelse. 3

4 Projektet har været i gang siden september 2011 og afsluttes i december Partnerne er: Videncenter for Fastholdelse og Frafald (VOFF), Malmø Stad Utbildningsförvaltningen, FoU Malmö-Utbildning og følgende 12 skoler: SVERIGE Malmö Borgarskola Norra Sorgenfri Gymnasium Nya Malmö Latin Universitetsholmens Gymnasium DANMARK Hvidovre Gymnasium & HF Høje-Taastrup Gymnasium Albertslund Gymnasium og HF CPH West Københavns Åbne Gymnasium Rødovre Gymnasium Tårnby Gymnasium & HF UU-Center Syd Projektdeltagernes arbejde og metodeudvikling falder inden for de fire temaer: Sproglig udvikling Fremtidens vejledning Inkluderende undervisning Elevtrivsel/elevhälse Herudover har alle ledere været del af et ledelsesnetværk. Evalueringens fokus Denne slutevaluering bygger ovenpå midtvejsevalueringen fra Det særlige fokus i midtvejsevalueringen var metodisk betragtet at se på effekterne i forhold til en programteori. Programteorien blev i midtvejsevalueringen brugt som ramme for vurderingen af, om målene med projektet var nået, og om de strukturer og funktioner, der var blevet opbygget, var velegnede for at nå projektets overordnede slutmål. Slutevalueringen har fokus på: Resultater og effekter af metodeafprøvninger Spredning og forankring lokalt og eksternt Projektets proces En absolut kerne i Pluss valg af opgaveløsning er ønsket om at indfri målet om, at slutevalueringen først og fremmest kan blive et godt redskab til den samlede læring for de deltagende partnere og for fremtidige aktører, som vil arbejde med skole- eller netværksbaserede projekter med det formål at øge elevmotivation og forebygge frafald blandt elever og studerende. 4

5 Evalueringens metode Evalueringen bygger primært på kvalitative gruppeinterviews med lærere, vejledere og skoleledere på de deltagende skoler i Preventing Dropout. Nogle interviews er foretaget udelukkende med lærere og vejledere, og der er derfor suppleret med enkeltinterviews med skoleledere. Der er foretaget to interviewrunder, og i begge runder er der foretaget interviews på alle skoler. Interviewene har fundet sted i sep.-okt og i sep.-okt Derudover er der foretaget et fokusgruppeinterview med ledelsesnetværket. Evalueringen bygger ydermere på observation af metodeafprøvninger og situationelle interviews med elever inden for hvert af de fire faglige temaer. To svenske og to danske skoler er indgået i observationerne. Slutteligt har der været udarbejdet et spørgeskema til deltagere ved Preventing Dropout temadage. Dataindsamlingen har haft fokus på at indkredse, hvordan projektets metoder er afprøvet, og hvorvidt de spredes, anvendes og implementeres på skolerne og skolerne i mellem. Spørgsmålene i interviews og fokusgrupper har generelt relateret sig til den oplevede effekt og til de tendenser og muligheder, som aktørerne ser som fortsat metodeudvikling, spredning og forankring. Dataindsamlingen har også adresseret processen og de overordnede mål. I formidlingen af resultaterne bruges citater fra interviews for at illustrere og underbygge konklusionerne.

6 EVALUERINGENS RESULTATER Metodernes virkning Inden for alle fire temaer viser lærernes, vejledermes og elevernes oplevede effekter af metoderne, at elevernes motivation, undervisningsparathed og deltagelse øges. Derudover er der også eksempler på, at karaktergennemsnittet er blevet løftet betydeligt i perioden inden for den specifikke gruppe, klasse eller det fag, hvor nogle af projektets metoder har været afprøvet. Vi har udviklet nye pædagogiske redskaber, der giver mening for stadig flere lærere. Redskaberne har givet nye måder at variere undervisningen på. Sprogudvikling: Centralt i dette tema er, at det faglige niveau hos eleverne øges. Fremtidens vejledning: Inden for vejledningen viser afprøvningerne, at eleverne får styrket både deres personlige og sociale kompetencer. Inkluderende undervisning: Afprøvningerne inden for inkluderende undervisning viser, at metoderne har en positiv effekt på elevernes deltagelse, trivsel og motivation. Elevtrivsel/elevhälse: Temaets metoder er virkningsfulde i forhold til at skabe mere kvalitet og aktivitet i undervisningen samt at styrke sociale relationer og faglig indlæring. Det er endnu for tidligt at påvise en generel tendens til bedre fastholdelse på længere sigt, men projekternes foreløbige resultater viser, at der er god grund til at antage, at videreudviklingen og en fortsat implementering på skolerne sandsynligvis vil føre til en højere grad af fastholdelse på de deltagende skoler. Metodernes spredning og forankring SPREDNING Ved spredning forstås noget, som sker i bredden mellem lærere og/eller vejledere. Det handler om, hvor mange lærere og vejledere projektets metoder er nået ud til. Som minimum skal der være tale om et kendskab til metoderne og/eller tematikkerne, før der kan være tale om en spredningseffekt. FORANKRING Ved forankring forstås noget, som sker i dybden hos den enkelte lærer eller vejleder. Det handler om, at et kendskab omsættes til en vanlig praksis. Forankringen er en proces. En succesfuld forankring starter med det kendskab, som opstår, når lærere eller vejledere taler med hinanden, og munder ud i en ændring af den måde, som lærere eller vejledere arbejder på i undervisningen. 6

7 Den lokale spredning og forankring: Det er en generel betragtning, at alle projektets skoler er opmærksomme på projektets overordnede tematik: At forebygge frafald. Der er imidlertid forskel på, om dette har medført en spredning og forankring af projektets metoder. Figur 1: De deltagende skolers fordeling i forhold til graden af spredning og forankring. Graden af spredning Graden af forankring I figur 1 er skolerne placeret i forhold til deres grad af spredning og forankring af projektets metoder. Skolerne falder inden for to hovedgrupper i forhold til deres spredning og forankring af projektets metoder: En gruppe med bred forankring: Denne gruppe udgør den største af grupperne i projektet, tællende fem skoler. Graden af spredning og forankring er høj på disse skoler. En gruppe med smal forankring: Denne gruppe udgør den næststørste af grupperne, tællende tre skoler. I denne gruppe er graden af spredning lav, mens graden af forankring er høj for de lærere/vejledere, som har arbejdet med metoderne. For de skoler, som har opnået en bred forankring af projektets metoder, er der særligt to ting, som gør sig gældende: En ledelsesmæssig prioritering af projektet og et engagement fra skolens øvrige medarbejdere. Det er noget, som vi arbejder med i alle vores timer. Vi bruger det altid. Det er bare en måde at arbejde på. Det er bare noget, vi gør. Vi startede med at prøve det af på en enkelt klasse og nu bruger vi det bare. For skolerne med en smal forankring har der ikke i tilstrækkelig grad været en ledelsesmæssig prioritering af spredningen af projektets metoder. På disse skoler har projektets fremdrift i høj grad været overladt til de ildsjæle, som har arbejdet med projektet, hvilket har medført den stærke forankring og den lave grad af spredning. 7

8 Der synes i projektet at være en sammenhæng mellem graden af struktur for implementering og en bred forankring af metoder. Det, der synes at virke, er ledelsesbeslutninger, som prioriterer og bakker op om et struktureret arbejde med udbredelsen af bestemte metoder. Det er ikke entydigt, om strukturen for sprednings- og forankringsarbejdet skal være formel eller uformel, hvilket også afspejler forskellige traditioner på de respektive skoler. Det er en forudsætning for implementering, at der løbende bliver samlet op, og at det bliver gjort på ledelsesniveau såvel som medarbejderniveau. Vi samler op på faggruppedage, vi samler sammen og laver kataloger, oplæg osv. Det er ikke flydende, der er en struktur for det. I forlængelse af det, er der gruppesamtaler i forskellige faggrupper, hvor ledelsen og medarbejderne også tager det op sammen. Spredning mellem skolerne: I slutfasen har der været et udtalt fokus på den lokale spredning og forankring af projektets metoder. Derfor har der i denne del af projektet for størstedelen af projektets skoler ikke været tale om en aktiv spredningsindsats mellem projektets skoler. Undervejs i det samlede projekt har spredningen af erfaringer og viden i særdeleshed været virkningsfuld, når den er sket i samarbejdssituationer, hvor der har været tid og rum til gensidig refleksion. Et eksempel herpå har været forskningscirklerne. Projektdeltagerne vurderer, at fx bevægelse i undervisningen, WATCH-metoden (gruppevejledning generelt) og skriftlighed er nogle af de metoder, som har spredt sig allermest mellem skolerne. Ved projektets udgang er der yderligere netværksaktivitet i støbeskeen. Den eksterne spredning: Projektet har opnået en stor spredningseffekt i formidlingen til andre organisationer og aktører i undervisningssektoren. Her har fx projektets temadage spillet en væsentlig rolle. Derudover har mange projektdeltagere holdt oplæg for interesserede på konferencer og skoler lokalt, regionalt og internationalt, ligesom de til stadighed oplever efterspørgsel efter nogle af de produkter og metoder, som er blevet udarbejdet i løbet af projektet. 8

9 PROJEKTETS FREMMERE OG HÆMMERE FREMMERE Forskningscirklerne: Det har været en styrke for projektet, at lærere og vejledere sammen med forskere har haft tid og rum til at fordybe sig i de ting, som fylder noget i deres hverdag. Det har betydet, at lærerne har udviklet metoder og projekter inden for de fire temaer, der lige præcis har været de vigtigste for dem i forhold til deres egne udfordringer lokalt og i visse undervisningssituationer. Der har været en høj grad af tilpasning til den enkelte skole samtidig med, at lærerne og vejlederne på tværs af skoler har haft et afsæt for et samarbejde om noget af betydning for dem, individuelt, men også fælles på tværs. Det at afprøve hele forskningscirklen som metode er ret genialt. Vi har brugt det i et andet projekt også. Det er en mulighed for at få fordybet sig i praksis og kunne sætte sig ned og diskutere nogle metoder. På den måde er det også en genial organisationsudviklingsmetode. Ildsjæle: Det er kendetegnende for projektet, at det fra begyndelsen er båret af en række ildsjæle blandt lærere, vejledere og ledere, og at disse ildsjæle er uvurderlige som fremmere af projektets fremdrift. Det er ildsjælene, der brænder for at gøre en forskel i forhold til eleverne, og som brænder for at udvikle undervisning og vejledning og dermed skabe mere kvalitet i arbejdet med de unge. Vi gør det, fordi det virker! Det, som kendetegner vores PD projekter, er, at det har været ildsjæle, som har stået for det. Nu handler det om at få det arbejde omsat i nogle strategier, som bliver skolens strategier. Så det er ikke bare ildsjælenes idéer, men skolens strategi. Noget er nemmere at gøre operativt end andet.

10 FREMMERE OG HÆMMERE Det dansk-svenske samarbejde: Det dansk-svenske samarbejde har været en fremmer, når deltagerne har formået at finde ind til et fælles pædagogisk mantra, der ligger ud over fx strukturforskelle landene i mellem, eller når det er lykkedes at oversætte idéer på tværs af strukturforskelle. I de tilfælde har forskellighederne virket berigende for udviklingsarbejdet, fordi deltagerne har åbnet op for muligheden for at gøre ting anderledes, men også fordi deltagernes bevidsthed om deres egen praksis er blevet styrket. Jeg ved nu, at andre kan arbejde på en vis måde. Det gør så, at jeg kan sige, at man kan gøre det anderledes. Man får en åbning i forhold til, hvad der kan lade sig gøre. Det, der har givet værdi, det er samarbejdet. Det dansk-svenske samarbejde har også været en hæmmer. Dette primært pga. sprogbarrieren, der har været større end forventet. Ord og sætningers betydninger er gået tabt i de konkrete samarbejdssituationer, hvilket naturligt har vanskeliggjort den gensidige videndeling. Derudover har de to landes forskellige måder at have uddannelsessystem på været en hæmmende faktor. Det har været svært for nogen af deltagerne at sætte sig ud over de strukturforskelle, der er i mellem de to lande i det pædagogiske arbejde. HÆMMERE Organisatorisk turbulens: Organisatoriske omlægninger i Malmø og OK13 i Danmark. I Sverige har skolerne været underlagt store omstruktureringer, der har involveret flere ledelsesskift, fysiske skoleflytninger og ændringer i kerneprojektdeltagerne. En konsekvens af strukturændringerne er, at spredningseffekten på de svenske skoler er begrænset. I Danmark har flere lærere og vejledere givet udtryk for, at OK13 har medført en generel utryghed på skolerne i forhold til at give sig i kast med nye projekter. Lærerne har derfor haft en tendens til at være forsigtige med spredningsarbejdet for ikke at overbelaste kolleger, der har været usikre på det fremtidige råderum i forhold til tid og ressourcer. Uklar struktur for implementering: Slutevalueringen har vist, at der i projektets første del har været en klar struktur i kraft af forskningscirkler og kompetenceudviklingsgrupper, mens processen i projektets sidste fase hvor implementering har været i fokus har været mere flydende. Det har betydet, at der på halvdelen af skolerne ikke har været en succesfuld implementering i betydningen bred forankring. 10

11 ANBEFALINGER TIL FREMTIDIGE PROJEKTER Vi anbefaler, at der i fremtidige projekter laves en mere klar struktur for implementering af projektets metoder. Fremtidige projekter bør fx på mere systematisk vis inddrage repræsentanter fra ledelseslaget under skolelederne, såsom uddannelsesledere el.lign., der vil kunne bidrage med den mere praktiske eksekvering af implementeringen på skolerne. Vi anbefaler, at der i fremtidige projekter sikres en klar rolledeling fra projektets begyndelse. Det er væsentligt, at alle opgaver kan varetages inden for den givne rollefordeling. Såfremt der er sammenfald mellem et styrende organ og et ledelsesmæssigt organ (som der har været i projektets ledelsesnetværk) anbefales det, at der er klarhed over, hvordan og hvornår i processen ledelsesudvikling er mest hensigtsmæssig. Derudover skal det sikres, at der er ressourcer til at dække funktionen den styrende del får oftest automatisk først og størst plads. 11

12 Preventing dropout Se også online på Frøgaard Alle Høje Taastrup