Notat om et dansk nationalt terminologicenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat om et dansk nationalt terminologicenter"

Transkript

1 Kulturudvalget B 27 - Bilag 4 Offentligt 16. december af 7 Notat om et dansk nationalt terminologicenter Sendt til Kulturministeriet En af de vigtigste forudsætninger for at dansk fortsat kan fungere som et komplet og samfundsbærende sprog, er at der findes et velfungerende fagsprog på dansk. Fagsprog og terminologi er imidlertid ikke blot isolerede sproglige fænomener, men udgør en integreret del af moderne videndeling. Flere og flere virksomheder og offentlige institutioner anvender i dag terminologiske metoder til begrebsafklaring og vidensstrukturering, fx i forbindelse med udviklingen af nye it-systemer. Sidst men ikke mindst danner den flersprogede terminologi rygraden i alle former for kommunikation i den globale tidsalder. 5 af de 10 kapitler i sprogudvalgets rapport, Sprog til tiden, indeholder anbefalinger om terminologi og mere specifikt om oprettelsen af en national termbank i et nationalt terminologicenter. Det drejer sig om skolerne, de videregående uddannelser, erhvervslivet, sprogteknologi og samarbejdet i EU, se bilag 1. Hvis et sprog skal kunne betragtes som et fuldt udviklet sprog som et kultursprog, der f.eks. kan anvendes i en encyklopædi må det ikke have terminologiske tomrum eller strukturelle mangler, der tvinger dets brugere til at vælge et andet sprog for at udtrykke det, de vil. Sprog til tiden s. 53 Dette notat søger at belyse hvordan et nationalt terminologicenter kan oprettes, organiseres og drives, samt hvilken effekt en national termbank vil kunne få. Terminologi, standardisering og begrebsarbejde i offentlige institutioner og virksomheder I de seneste år er interessen fra offentlige organisationer steget betydeligt for begrebsafklaring og terminologistandardisering både i form af simple termlister og mere avanceret som grundlag for bl.a. sektorstandardisering, udvikling af it-systemer, udarbejdelse af taksonomier og fastlæggelse af itarkitektur. Det drejer sig fx om følgende institutioner: IT- og Telestyrelsen Sundhedsstyrelsen Servicestyrelsen Kriminalforsorgen Politiet Finansministeriet Københavns Universitet Disse institutioner efterspørger begrebsafklaring på dansk og engelsk idet deres vidensportaler opbygges på både dansk og engelsk. Endvidere foreligger der modeller for vidensstrukturering og taksonomier fra udlandet, herunder især fra USA, Canada og England, som bruges som forbillede for tilsvarende danske modeller, men hvor der er behov for tilpasning til danske forvaltnings-, rets- og sundhedssystemer. Et eksempel er begrebsafklaringsarbejde som grundlag for udvikling af elektroniske patientjournalsystemer. Hertil kommer virksomheder inden for en lang række sektorer fx: konsulentvirksomheder som løser revisions-, skatte- og rådgivningsopgaver ingeniørvirksomheder medicinalindustrien og virksomheder inden for sundhedssektoren

2 16. december af 7 virksomheder inden for biovidenskab og bioteknologi it-virksomheder banker Disse virksomheder har alle brug for terminologi som et led i sikring af konsistent kommunikation på dansk og fremmedsprog. Der kan skelnes mellem dels terminologi som er generel for flere virksomheder inden for samme domæne, dels terminologi som er specifik for den enkelte virksomhed. En dansk terminologicenter skal først og fremmest beskæftige sig med den generelle og offentlige terminologi, men kan også give råd og vejledning vedrørende den specielle eller virksomhedsinterne terminologi. Terminologicentrets opbygning og organisering Terminologicentrets opgaver skal være: at udvikle den nationale termbank og stille den til rådighed på internettet at rådgive og vejlede om terminologiarbejde og begrebsafklaring at deltage i projekter vedrørende begrebsafklaring på dansk og fremmedsprog, bl.a. med henblik på udarbejdelse af data til den nationale termbank at forske i terminologi og vidensdeling og udvikle nye metoder til at forbedre terminologiarbejde, herunder metoder til at udtrække termer fra tekster og metoder til at opbygge systematiske beskrivelser at udvikle værktøjer til brug for terminologiarbejde Terminologiarbejdet i centret udføres efter en decentral model med et antal terminologikoordinatorer som er ansat i centret og har ansvar for hver sine domæner. Koordinatorerne samarbejder med fageksperterne i de faglige miljøer og sikrer dermed både indsamling og kontrol af materialet før det publiceres på nettet. Der stilles store krav til terminologiarbejdet idet det i overvejende grad skal udføres parallelt for både dansk og engelsk og, i det omfang det er muligt, også for andre sprog. Terminologicentret stiller fagligt og teknisk knowhow til rådighed og kan evt. også bistå ved oprettelse af termbaser i institutionerne. Denne struktur er inspireret af det svenske Terminologicentrum (TNC), se For at arbejdet kan foregå så effektivt som muligt, bør der sideløbende udvikles samarbejdsmodeller for terminologiarbejdet, fx en termwiki hvor brugere i de faglige miljøer kan indlevere og beskrive nye termer og indsende forslag til forbedring af eksisterende beskrivelser og definitioner. For at ovenstående opgaver kan varetages optimalt, skal personalet i terminologicentret have både forskningsmæssige og rådgivningsmæssige kvalifikationer samt kvalifikationer inden for it-udvikling. Terminologicentret skal derfor bemandes med fagsprogskonsulenter med kendskab til engelsk og andre fremmedsprog, it-udviklere og forskere. Endvidere skal der være mulighed for at ansætte ph.d.-er og drive forskning i terminologi og videndeling. Det vurderes at centret skal bemandes med 6-10 forskere, it-udviklere og konsulenter. Der skal udvælges et antal samfundsvigtige områder som skal prioriteres de første år. Terminologicentret skal i det daglige arbejde tæt sammen med for at sikre at der ikke udvikler sig forskellige officielle normer for fagsprog og almensprog. En oprettelse af et terminologicenter som en afdeling under kan ikke umiddelbart anbefales. Centret og Sprognævnet har forskellige arbejdsfelter og forskellige metoder, idet Sprognævnet først og fremmest tager sig af almensproget og det generelle ordforråd. Fagsproget inddrages i det omfang lægmænd

3 16. december af 7 normalt kommer i berøring med det, dvs. i det omfang det forekommer i populære fagblade og tidsskrifter. Terminologicentret skal først og fremmest beskæftige sig med eksperternes fagsprog, men der vil naturligvis altid være en gråzone som skal afklares fra gang til gang mellem de to institutioner. Der skal fastlægges klare regler for samarbejdet mellem institutionerne således at der sikres en ensartet retskrivning i fagsproget og i almensproget, herunder skal det afklares hvem der træffer den endelige afgørelse i tilfælde af uenighed. Det tætte samarbejde betyder bl.a. at der til Sprognævnet skal afsættes ekstra resurser til koordinering og standardisering af retskrivning i fagsproget og til at deltage aktivt i Terminologicentrets projekter. Terminologicentrets faglige forankring og relationer til andre institutioner Terminologiarbejde i Danmark er tæt knyttet til og tager sit udspring i den forskning og undervisning, der har fundet sted ved Handelshøjskolerne. På Copenhagen Business School findes i dag et center for terminologi, DANTERMcentret, der som et af de få centre i Europa har en samlet kompetence inden for terminologi og terminologisk arbejdsmetode, vidensorganisation og datastrukturering, samt udvikling af terminologirelaterede it-applikationer, især term- og vidensbaser. DANTERMcentret rådgiver virksomheder og myndigheder i forbindelse med begrebsafklaring, afholder kurser og har udviklet et terminologi- og videnshåndteringsværktøj, i-term, med et tilhørende begrebsmodelleringsmodul. Dette system anvendes i dag af virksomheder, organisationer, myndigheder og universiteter såvel i Danmark som i udlandet. DANTERMcentrets aktiviteter finansieres i dag ved indtægtsdækket virksomhed. Det vil være naturligt at terminologicentret opbygges i tæt tilknytning til Forskningsgruppen for terminologi, leksikografi og fagkommunikation ved Copenhagen Business School og endvidere i snævert samarbejde med Syddansk Universitet (tidligere Handelshøjskole Syd), hvor der ligeledes forskes og undervises i terminologi, samt med Handelshøjskolen i Århus, hvor der fx er udviklet en webbaseret medicinsk ordbog. Terminologicentret skal endvidere arbejde snævert sammen med virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder (jf. fx de ovennævnte myndigheder), dels i de fagråd som skal etableres for centrale domæner, dels i repræsentantskab og bestyrelse. Endvidere vil det være nødvendigt med et tæt samarbejde med Dansk Standard og tilsvarende internationale standardiseringsinstitutioner fx ISO. På Copenhagen Business School er der netop taget et første initiativ til udvikling af en masteruddannelse i vidensstrukturering og videnshåndtering. Denne uddannelse vil være baseret på den mangeårige forskning og undervisning i terminologi og termbaser på CBS, samt det nationale og internationale forskningssamarbejde inden for formalisering af fagsprog og terminologi med henblik på fx metoder og systemer til opbygning af begrebssystemer. En sådan uddannelse vil dels sikre uddannelse af personer som er højt kvalificeret til at arbejde med begrebsafklaring og begrebssystematisering på et forskningsbaseret grundlag, dels bidrage til kontakten med brugerne og domæneeksperterne. Effekter af Terminologicentrets arbejde En national termbank bør fra starten bygges op således at den kan bruges på mange forskellige faglige niveauer fra folkeskolen til universitetet og erhvervslivet. Derfor bør bidrag til termbanken komme fra alle disse niveauer. Det skal være muligt at finde ikke blot den danske term, men også dens oversættelse på engelsk samt evt. synonyme betegnelser og betegnelser for over- og underbegreber og en række andre oplysningstyper som fx ordklasse, bøjningsoplysninger, definitioner og brugseksempler.

4 16. december af 7 Det sker ofte at det samme begreb har forskellige betegnelser afhængigt af hvilken synsvinkel man kommer fra. Forskellen på eksperter og lægfolk er typisk at lægfolk kender den mest generelle term som betegner et begreb, mens eksperter kan underopdele et givet begreb i flere underbegreber og dermed flere mere specifikke betegnelser. Fx vil en skoleelev kunne nøjes med at vide noget om A-vitaminer, mens en ekspert vil bruge betegnelsen provitamin A og have behov for at skelne mellem caroten og retinol. I den nationale termbank vil både eleven og eksperten kunne slå op og finde definitioner for termerne samt deres oversættelse på det detaljeringsniveau de ønsker. Endvidere vil de via et begrebssystem kunne finde frem til hvilke andre typer af vitaminer der findes, og hvordan de er forbundet med hinanden. En termbank vil gøre det muligt for universiteterne at arbejde parallelsprogligt uden at give køb på det danske sprog. Studerende vil kunne orientere sig i ordforrådet og lære dansk og engelsk parallelt. Lærere vil kunne lægge de ordlister de i forvejen udarbejder i forbindelse med undervisningen, ind i termbanken og således gøre dem tilgængelige ikke blot for deres egne studerende, men for alle danske studerende og for udenlandske studerende som gerne vil lære dansk. Indeholder termbanken også et begrebssystem, kan de studerende samtidigt lære hvordan en given term er forbundet med termer for andre beslægtede begreber og dermed hurtigere opnå en god forståelse af et emneområde. En termbank vil styrke eksportmulighederne for små og mellemstore danske virksomheder. Dansk Industri har i en undersøgelse netop fastslået at mangel på sproglig kompetence har medført ordretab for % af de danske virksomheder som deltog i undersøgelsen. En uhindret adgang til en flersproget termbank vil kunne gøre det lettere og billigere især for de mindre virksomheder at gøre sig gældende på eksportmarkedet. En termbank vil gøre det lettere for udenlandske virksomheder at fremstille vejledninger og specifikationer for deres produkter på dansk. En termbank vil gøre det lettere for udenlandske producenter at producere sprogteknologi, fx oversættelsessystemer og avancerede søgesystemer som også kan bruges på dansk. En termbank vil styrke offentligt ansatte der skal kommunikere om deres fagområde på dansk, engelsk eller andre sprog. En termbank vil hjælpe borgere der skal finde forklaringer på fx udtryk i den offentlige forvaltning. En termbank vil styrke det danske sprog og modvirke domænetab idet danske termer vil være let tilgængelige og anvendelige.

5 16. december af 7 Bilag1. Uddrag om terminologi fra sprogudvalgets rapport Sprog til tiden. Kap 2 Førskolen, grundskolen og ungdomsuddannelserne Det er folkeskolens opgave at etablere et fundament for beherskelse af engelsk, men samtidig afgørende, at eleverne tilegner sig en dansk begrebsverden og fagterminologi i de enkelte fag. Der er intet til hinder for, at de elever, der senere får brug for engelsk fagterminologi og særlige kompetencer i engelsk, kan tilegne sig dette i løbet af deres videre uddannelsesforløb. Kap 3 Sprog på de videregående uddannelser og i forskningen Devalueringen af dansk i forskning og undervisning er først og fremmest et praktisk problem. Når en dansk terminologi ikke vedligeholdes eller udvikles, vanskeliggøres forskningsformidling og folkeoplysning til offentligheden. Dette kan på længere sigt føre til en afvikling af dansk som videnskabssprog. Centralt i løsningen af universiteternes udfordringer står parallelsprogsbegrebet. Formålet med en parallelsprogsstrategi er at sikre forskeres, kandidaters og studerendes mulighed for at begå sig internationalt, og at der samtidig udvikles et fagsprog og en terminologi inden for alle områder, som er anvendelig i en dansksproget sammenhæng. Kap. 4. Sprog i erhvervslivet: Der skabes redskaber, som understøtter sproglig mangfoldighed, f.eks. gennem offentlig støtte til udarbejdelse af sprogteknologiske infrastrukturer i form af terminologibaser og oversættelsesprogrammer. Kap. 5 Sprogteknologi og terminologi Nye termer og deres oversættelse til bl.a. engelsk bør samles i en national termbank, som administreres og koordineres af et nationalt terminologicenter og stilles gratis til rådighed på internettet for at sikre maksimal vidensdeling. Ved terminologi forstås en systematisk beskrivelse af fagsproglige begreber på et eller flere sprog. Ordet systematisk er centralt, fordi systematikken gør det muligt at forstå relationerne mellem begreberne, så man let kan orientere sig i et nyt fagområde. På samme måde som organisationsdiagrammer gør det lettere at gennemskue en virksomheds opbygning og beslutningsstrukturer, kan man aflæse en terms betydning ud fra dens placering i et begrebssystem. Terminologi er typisk organiseret i termbaser, som bl.a. kan indeholde definitioner, oversættelser til forskellige sprog, eksempler og kildeangivelse for hver enkelt term. I Danmark håndteres terminologi på mange forskellige niveauer og med forskellig grad af professionalisme. På den ene side kan man stadig finde manuelt vedligeholdte ordlister over organisationens centrale begreber og deres oversættelse til andre sprog, og det sker stadig, at denne vigtige viden ikke deles med kollegerne. I den anden ende af skalaen finder man sprogafdelinger, som systematisk kvalitetssikrer og udbreder kendskabet til centrale fagudtryk og dertil knyttede vendinger ved hjælp af avancerede databaser på virksomhedens intranet eller på virksomhedens hjemmeside til

6 16. december af 7 glæde for kunderne. Internationale virksomheder som f.eks. SAP, Nokia og Nordea betragter deres terminologibaser som centrale ressourcer, der kan effektivisere arbejdsprocesserne og sikre sproglig kvalitet på et højt niveau på mange sprog. Terminologiarbejde og dermed brugen af værktøjer, der understøtter dette arbejde er kun langsomt ved at få status som et strategisk og værdiskabende element i en organisation, selv om det gang på gang viser sig, at mangelfuld begrebsafklaring f.eks. i forbindelse med udviklingen af store administrative it-systemer kan medføre tab på grund af fejltolkninger eller forkert anvendelse af systemet. Opbygning af termbaser og begrebsafklaring er ressourcekrævende og nedprioriteres derfor ofte af såvel virksomheder som offentlige myndigheder, forsknings- og undervisningsinstitutioner. Der er derfor et stort behov for offentligt tilgængelig terminologi på dansk og engelsk, som virksomhederne kan tage udgangspunkt i og udvikle egne ressourcer ud fra. En indsats inden for dette område kan bidrage til opnåelse af parallelsproglighed i virksomheder, forskning og undervisning og dermed bidrage til at sikre, at dansk fagsprog kan bevares og udvikles i en dynamisk proces. Eksempel på udsnit af begrebssystem for årsrapporter. En sådan oversigt indgår ofte i en termbase sammen med andre informationer (definitioner, sproglige eksempler, kommentarer, ækvivalenter på fremmedsprog etc.) Ved at sætte begreberne i system får man et anderledes overblik over et fagområde, i forhold til hvis man bare får vist en række termer, og det bliver muligt at navigere i et hierarki af begreber i stedet for blot at søge på udtryk. Et tilsvarende begrebssystem er udarbejdet på engelsk. I Finland har Terminologicentralen (TSK) ydet hjælp til offentlige institutioner og til virksomheder siden Blandt de nyeste udgivelser er en arbejdssikkerhedsordliste og en brand- og redningsordsliste. I Sverige har Terminologicentrum udfyldt den samme

7 16. december af 7 funktion siden Der er brug for en systematisk og kontinuerlig indsats for at sikre og udbygge dansk fagsprog, og det skal være klart, hvor ansvaret er placeret. Et centralt, nationalt terminologiarbejde bør iværksættes, herunder oprettelse af en offentligt tilgængelig termbank, som skal indeholde termer, definitioner, synonymer, eksempler mv. på dansk, engelsk og andre sprog. Arbejdet skal udføres i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet for at sikre, at resultatet bliver et fælles fagsprog. En termbank kan få stor betydning på alle områder, ikke kun der hvor parallelsproglighed eller flersproglighed er et tema. Lærere i folkeskolen, i gymnasiet og på de videregående uddannelser kan bruge termbanken i forbindelse med undervisningen i f.eks. naturfag og finde synonymer, definitioner og eksempler. Eleverne kan slå op i termbanken igennem hele deres uddannelsesforløb, hvilket især kan støtte dem, når de arbejder selvstændigt. Termbanken kan på samme måde finde anvendelse i efteruddannelserne og i uddannelsen af fremmedsprogede, som kommer til landet. Termbanken kan spille en central rolle i erhvervslivet og i den offentlige forvaltning, sikre en større grad af standardisering gennem klarere definitioner og beskrivelser af fagudtrykkenes betydning og dermed yde et vigtigt bidrag til den nationale vidensdeling. Det skal være nemt og hurtigt at få adgang til det korrekte danske udtryk og til det tilsvarende engelske udtryk. På denne måde får danskere og udlændinge mulighed for at styrke deres færdigheder på både det ene og det andet sprog. Kap. 9 Dansk i EU Det kunne overvejes at etablere et centralt terminologiorgan som det svenske TNC, der arbejder på at etablere en national rikstermbank og en terminologiportal. Udvalget anbefaler, at der etableres et tættere og mere formaliseret samarbejde mellem tolke- og oversættelsestjenesterne i EU og danske myndigheder om udvikling af fagterminologi mv. Udvalget anbefaler, at der oprettes et officielt terminologiorgan i Danmark.

DANTERMcentret Webbaserede termbaser og e-ordbøger

DANTERMcentret Webbaserede termbaser og e-ordbøger DANTERMcentret Webbaserede termbaser og e-ordbøger Annemette Wenzel Bodil Nistrup Madsen DANTERMcentret Temadag d. 8. maj 2008, Danmarks Biblioteksskole Danske e-ordbøger Termbase- og ordbogsprojekter

Læs mere

Terminologi til tiden

Terminologi til tiden Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab Syddansk Universitet Globalisering og Vidensdeling - Dansk Terminologi? 20. november 2008 Terminologi til tiden Bodil Nistrup Madsen DANTERMcentret

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Notat om dansk sprogpolitik

Notat om dansk sprogpolitik Notat om dansk sprogpolitik Baggrund: Dansk Sprognævn vedtog i 2003 en 4-punkts-plan for en dansk sprogpolitik. Nedenstående notat er en opfølgning på planen i lyset af de erfaringer som er høstet siden

Læs mere

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Af Mia Steen Johnsen I de seneste 10 år er sprog, sprogbrug og sprogpolitik for alvor kommet på den politiske dagsorden i Danmark, og emnerne

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Akademiske ordlister fra et sprogpolitisk perspektiv? Birgit Henriksen, Centerleder i CIP Og Anne Sofie Jakobsen, forskningsassistent i CIP

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel udenlandske som

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

AMBITIONEN. Et internationalt anerkendt maritimt miljø, der tiltrækker virksomheder, udvikler kompetencer og skaber erhvervsøkonomisk vækst

AMBITIONEN. Et internationalt anerkendt maritimt miljø, der tiltrækker virksomheder, udvikler kompetencer og skaber erhvervsøkonomisk vækst MARITIM FORSKNING AMBITIONEN Igennem tæt samarbejde med det maritime erhverv og universitetet er det hensigten at etablere maritim forskning på udvalgte områder. Nordjylland klarer sig godt i den internationale

Læs mere

KORT INDFØRING I BEGREBSARBEJDE

KORT INDFØRING I BEGREBSARBEJDE KORT INDFØRING I BEGREBSARBEJDE Fra: Til: Resumé: Begrebssekretariatet Arbejdsgruppedeltagere og alle øvrige interesserede Beskrivelse af rammer og indhold i terminologiarbejde, herunder de forskellige

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Perspektiver i systematisk begrebsarbejde. Sabine Kirchmeier-Andersen sabine@dsn.dk

Perspektiver i systematisk begrebsarbejde. Sabine Kirchmeier-Andersen sabine@dsn.dk Perspektiver i systematisk begrebsarbejde Sabine Kirchmeier-Andersen sabine@dsn.dk Oversigt 1. Truslen fra engelsk 2. Behov for andre sprog 3. Brug af sproglove eller sprogregulerende bestemmelser? 4.

Læs mere

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse 4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse Indledning I det følgende skitseres planerne for kompetenceplatformens organisering i Region Midtjylland. Kompetenceplatformen er et initiativ, som skal

Læs mere

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS)

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Formålet med kurset er at sætte de studerende i stand til på højeste professionelle niveau at forfatte og oversætte centrale tekniske tekstgenrer mellem

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Automatisk samkøring og kvalitetssikring af data i en term- og vidensbank

Automatisk samkøring og kvalitetssikring af data i en term- og vidensbank Automatisk samkøring og kvalitetssikring af data i en term- og vidensbank Bodil Nistrup Madsen Hanne Erdman Thomsen Tine Lassen Charlotte Pedersen Copenhagen Business School & DANTERMcenter 1 Oversigt

Læs mere

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit HD 2. del Finansiel Rådgivning En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit Rådgiver inden for den finansielle sektor Hvem henvender uddannelsen sig til? Medarbejdere inden for bank

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden LÆGEFORENINGEN Forskning en nødvendig investering i fremtiden Bedre forebyggelse, diagnostik og rehabilitering forudsætter, at rammer og vilkår for lægers forskning og arbejde med innovation prioriteres

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Disposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde

Disposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde Disposition 1. Landsdækkende initiativs vision 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne 3. Videnscenterets arbejde Vision Sætte flygtninge og indvandreres kunnen i centrum! Skabe større tilknytning til arbejdsmarkedet

Læs mere

Hvilken værdi har 20 erhvervsskoler af at arbejde med kompetencestyring i Medarbejderplan

Hvilken værdi har 20 erhvervsskoler af at arbejde med kompetencestyring i Medarbejderplan Hvilken værdi har 20 erhvervsskoler af at arbejde med kompetencestyring i Medarbejderplan Torben V. Jensen Konsulent, itai a/s Min baggrund Økonomi- og personalechef på Fredericia-Middelfart Tekniske Skole

Læs mere

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner 94 Kommentarer Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner Lene Beck Mikkelsen, NTS-centeret, Alsion, Marianne Hald, NTS-centeret Nordjylland Artiklen Hvad kan vi lære af Science-kommune-projektet

Læs mere

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Forord Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet - er anerkendt som et arktisk universitet, der bedriver forskning og uddannelse med arktiske kultur-, sprog-, sundheds- og

Læs mere

Retspsykiatri som et fagområde

Retspsykiatri som et fagområde Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Anbefaling 1 Samarbejde med erhvervslivet Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Iværksætter uddannelse i Helsingør (som skal være landsdækkede) Eventuddannelse + stillinger i kommunen, der skal

Læs mere

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt

Læs mere

OVERSKUD MED OMTANKE

OVERSKUD MED OMTANKE EVALUERING AF PROJEKT OVERSKUD MED OMTANKE December 2007 - et projekt om samfundsansvar i små og mellemstore danske virksomheder BAGGRUND Globaliseringen har i stigende grad lagt pres på mindre virksomheder

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I IT & BUSINESS (E-Business) ITU.dk/uddannelser IT & BUSINESS (CAND.IT I E-BUSINESS) Kunne du tænke dig at arbejde i krydsfeltet mellem it og forretningsudvikling?

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi 2016-19 indhold 3 4 6 8 10 12 14 Hvorfor? Hvordan? Hvorhen? Vejen til hvorhen Sammenhæng Værdi Markant hvorfor? Bedre kommunikation er med til at

Læs mere

Tværfaglig prøve. Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2.del. Afsætningsøkonomi. Eksamen, juni 2007. Fredag den 1. juni 2007 Kl. 8.00 14.

Tværfaglig prøve. Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2.del. Afsætningsøkonomi. Eksamen, juni 2007. Fredag den 1. juni 2007 Kl. 8.00 14. SYDDANSK UNIVERSITET Side 1 af 5 Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2.del Afsætningsøkonomi Eksamen, juni 2007 Tværfaglig prøve Fredag den 1. juni 2007 Kl. 8.00 14.00 Alle hjælpemidler er tilladt Det

Læs mere

Aarhus University Library - snitflader til Statsbiblioteket

Aarhus University Library - snitflader til Statsbiblioteket Aarhus University Library - snitflader til Statsbiblioteket Præsentation ved AUL arbejdsgruppemøde nr. 5 Tema: organisering Ellen V. Knudsen Tonny Skovgård Jensen Indhold Lidt om Statsbiblioteket Vores

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om forberedelse af en dansk sproglov

Forslag til folketingsbeslutning om forberedelse af en dansk sproglov Beslutningsforslag nr. B 13 Folketinget 2012-13 Fremsat den 23. oktober 2012 af Alex Ahrendtsen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Morten Marinus (DF), Karin Nødgaard

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Stærke uddannelses- og praktikforløb Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt

Læs mere

1 Strategi for Danmarks Domstole 2011. 2 Indsatser 2011

1 Strategi for Danmarks Domstole 2011. 2 Indsatser 2011 1 Strategi for Danmarks Domstole 2011 Danmarks Domstole har til opgave at udøve dømmende myndighed og løse hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration. Domstolsstyrelsen

Læs mere

Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer

Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer Oktober 2015 Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer 1. Indledning Samarbejde, systematisk vidensdeling, koordination og gensidig forpligtelse er centrale elementer

Læs mere

Børne- og Ungdomsudvalget

Børne- og Ungdomsudvalget Børne- og Ungdomsudvalget Dagsorden 11-04-2014 kl. 08:00 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Bodil Kornbek Mette Schmidt Olsen Morten Normann Jørgensen Birgitte Hannibal Anne Jeremiassen Mette Hoff Henrik Bang

Læs mere

JA s uddannelsespolitik

JA s uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet. Uddannelsespolitikken

Læs mere

Stillings- og personprofil. Studiechef Syddansk Universitet (SDU)

Stillings- og personprofil. Studiechef Syddansk Universitet (SDU) Stillings- og personprofil Studiechef Syddansk Universitet (SDU) Marts 2016 Opdragsgiver SDU Adresse SDU Campusvej 55 5230 Odense M Telefon: 65 50 10 00 www.sdu.dk Stilling Studiechef Refererer til Universitetsdirektøren

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Danmarks Pædagogiske Universitet. Kompetencestrategi

Danmarks Pædagogiske Universitet. Kompetencestrategi Danmarks Pædagogiske Universitet Kompetencestrategi Vedtaget i HSSIU 2006 1 Indledning...3 Kompetence og kompetenceudvikling....3 De generelle indsatsområder og strategiens målsætning...4 Implementering

Læs mere

Organisationerne har derfor et konstant behov for at arbejde for en:

Organisationerne har derfor et konstant behov for at arbejde for en: Notat A.1 NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail akr@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 LEAN I FORENINGSLIVET Uddannelsesforløb

Læs mere

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg. (følgende benævnt Kommunen )

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg. (følgende benævnt Kommunen ) PARTNERSKABSAFTALE Indgået mellem Danmarks Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby (følgende benævnt DIF ) og Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg (følgende benævnt Kommunen

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Annelise Grinsted og Bertha Toft

Annelise Grinsted og Bertha Toft Annelise Grinsted og Bertha Toft 123 Uwe Kaufmann og Henning Bergenholtz: Genteknologisk ordbog - dansk engelsk/engelsk dansk molekylærbiologi og DNA-teknologi. København: GEC Gads Forlag, 1992. Med forventning

Læs mere

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Børne- og Ungdomsudvalget

Børne- og Ungdomsudvalget Børne- og Ungdomsudvalget Protokol 11-04-2014 kl. 08:00 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Ekstraordinært møde. Mette Schmidt Olsen (C), Bodil Kornbek (A) og Birgitte Hannibal (V) var fraværende. Derudover deltog

Læs mere

De videregående uddannelser Institut for læring

De videregående uddannelser Institut for læring De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis

Læs mere

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk

Læs mere

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Anna Leclercq Vrang, konsulent anlv@di.dk, 3377 3631 NOVEMBER 2016 Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Danske virksomheders aktiviteter rækker langt ud over Danmarks grænser.

Læs mere

Ordbogssamarbejde i Norden

Ordbogssamarbejde i Norden Tema: Lyst og mod til det nordiske i dansk Af Lars Trap-Jensen, ledende redaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Ordbogssamarbejde i Norden En forudsætning for bedre sprogforståelse i Norden

Læs mere

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage

Læs mere

Status på det internationale arbejde i Horsens Kommune

Status på det internationale arbejde i Horsens Kommune Internationaliseringsudvalget Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Horsens d. 18. august 2014 NOTAT Status på det internationale arbejde i Horsens Kommune Horsens er en international studieby

Læs mere

Strategi for internationalt samarbejde 2020

Strategi for internationalt samarbejde 2020 Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 6. junij 2016 Strategi for internationalt samarbejde 2020 Esbjerg Kommune 2016 I Vision 2020 og Vækststrategi 2020 er det et mål, at Esbjerg Kommune bliver mere international.

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet

Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet Viborg UddannelsesBootCamp 2015 Jeg vil gerne præsentere jer for Anne Perspektiv: Aarhus Universitets bidrag til viden i Annes liv Vidensbehov i konkurrencesamfundet

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne Sygehus Lillebælts forskningsstrategi 2014-2018 Forskning for og med patienterne Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Sygehus Lillebælt - en rejse værd... 4 Fem klare mål på fem år!... 5 1. Patienter

Læs mere

- Jobcenterets rolle i uddannelsespolitikken

- Jobcenterets rolle i uddannelsespolitikken - Jobcenterets rolle i uddannelsespolitikken 1. Uddannelsesrådet 2. En indgang til erhvervslivet 3. Virksomhedsservice 4. Partnerskabsnetværk 5. Local Social Responsibility 6. SUK Festivalen 7. Kortere

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

NBS Organisatoriske begreber

NBS Organisatoriske begreber NBS Organisatoriske begreber Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner Version 1.0/18. december 2012 Kolofon: Titel NBS - Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner

Læs mere

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere

Læs mere

1. Indledning. 2. Begrebsafklaring og definitioner. 3. Hvilken masteruddannelse? 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)

1. Indledning. 2. Begrebsafklaring og definitioner. 3. Hvilken masteruddannelse? 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science) Master i udlandet 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Begrebsafklaring og definitioner... 3 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 3 2.2 MBA: Master of Business Administration... 3 3. Hvilken

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Budgetønske: Dygtige lærere. Sagsnr

Budgetønske: Dygtige lærere. Sagsnr Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE Budgetønske: Dygtige lærere Baggrund Dygtige lærere er centrale for at hæve det faglige niveau i folkeskolen og skabe grundlaget for, at eleverne bliver kompetente

Læs mere

Højere specialpædagogisk uddannelse i andre lande

Højere specialpædagogisk uddannelse i andre lande Højere specialpædagogisk uddannelse i andre lande Niels Egelund, professor i specialpædagogik, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet 1 Den specialpædagogiske

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Definition og afgrænsning 3 3. Borgere og virksomheders brug af kommunikationskanaler 4 4. Hvad er strategien, og hvad betyder det for borgere og virksomheder? 5

Læs mere

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 2 3. Vision... 3 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...

Læs mere