KVALITETSRAPPORT 2014/15. Charlotteskolen Høje-Taastrup Kommune

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT 2014/15 Charlotteskolen Høje-Taastrup Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Øvrige resultater 17 5 TRIVSEL Elevernes trivsel Fravær 24 6 INKLUSION 25 7 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Øvrige kvalitetsoplysninger 29 2

3 1 FORORD Kvalitetsrapporten 2014/15 har i sine spørgsmål især fokus på den almene undervisning og de resultater samt den udvikling, der foregår her omkring elevernes trivsel og læring. Men Charlotteskolen omfatter desuden en specialklasserække for elever med generelle indlæringsvanskeligheder, og undervisningen her er særligt tilrettelagt efter at imødekomme disse elevers behov. Lærerne i denne afdeling har som udgangspunkt al deres undervisningstid i afdelingen. Desuden har Charlotteskolen modtageklasser. Lærerne, der underviser i modtageklasserne har også undervisning i de almene klasser. Det er derfor vigtigt, når rapporten gennemlæses, at være opmærksom på, at en del af besvarelsen ikke omfatter eleverne i specialklasserne, - og lærerne i specialklasserne følger ikke nødvendigvis de samme kurser, som lærerne i almenundervisningen. Således har specialklasselærerne f.eks. ikke deltaget i kurser om læringsfokuseret undervisning i dansk og matematik, men følger i stedet et kursus i læringsmålsstyret undervisning for specialklasser. Ligeledes har skolens vejledere primært fokus på almenundervisningen, idet deres uddannelse ikke omfatter specialundervisning. Dog kan lærerne i specialundervisningen naturligvis søge vejledning til specifikke emner og undervisningsforløb. Lærerne efterspørger en specialundervisningskonsulent til vejledning omkring specialundervisningen. Eleverne i specialklasserne modtager særdeles differentieret undervisning, idet der arbejdes målrettet mod, at de elever, der har en mulighed for at gennemføre afgangsprøverne i dansk og matematik med gennemsnittet 2, trænes op til dette. Karaktererne er adgangsgivende til erhvervsuddannelserne. Samtidig skal de elever, der har store faglige vanskeligheder, også udfordres, og der arbejdes derfor i udpræget grad med holddeling på klassetrin. Eleverne i specialklasserne får ikke karakterer, og størstedelen fritages for de nationale test, da elevernes niveau er for langt fra testenes krav trods det adaptive koncept. Ved elevernes afslutning af skoleforløbet evalueres de elever, der ikke går til afgangsprøve, ved en alternativ prøve. Eleverne i skolens modtageklasser bliver som oftest udsluset i de almene klasser, enten på Charlotteskolen eller på børnenes distriktsskole. Enkelte elever visiteres til specialtilbud efter samme procedure som eleverne fra almenafdelingen. De ældste elever fra modtageklasserne fortsætter som oftest på Linie 10 i et 10.-klasse-forløb for elever med sproglige udfordringer. Beskrivelserne i denne kvalitetsrapport vil således i nogle tilfælde indbefatte elever fra specialklasserækken og modtageklasserne - i andre vil beskrivelserne kun omfatte elever eller lærere fra almenafdelingen. 3

4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN Charlotteskolen ligger i Hedehusene og modtager elever fra Charlotteager, Baldersbrønde samt villa- og rækkehuskvartererne syd for Roskildevej/Hedehusene Hovedgade. Skolen åbnede i Charlotteskolen har 79 ansatte: 56 lærere/pædagoger i undervisningsdelen, 16 pædagoger/pædagogmedhjælpere i SFO og 3 sekretærer samt en souschef, en pædagogisk leder, en SFO-leder og en skoleleder Charlotteskolen har 541 elever fordelt i en almenafdeling, en specialafdeling for elever med generelle indlæringsvanskeligheder samt modtageklasser. I almenafdelingen er der 2 spor på de fleste klassetrin - dog 3 spor på 2. og 7. klassetrin - i alt 459 elever. Almenafdelingen er fra august 2014 organiseret i forløb, så eleverne følger et indskolingsforløb (0.-1. klasse), et indskolings/mellemtrinsforløb (2.-5. klasse) og et mellemtrins/udskolingsforløb (6.-9. klassse). Skolen har 4 modtageklasser, der dækker klasse - i alt 38 elever. Specialafdelingen er normeret til 45 elever, pt har vi 44 elever. Eleverne er fordelt i 6 grupper. Hver gruppe spænder maximalt over 3 klassetrin. Charlotteskolen er distriktsskole for Reerslev skoles elever, når de forlader skolen efter 6. klasse. Skolens fritidsordning (SFO) er fordelt på 2 matrikler: en beliggende på skolens område og en ekstern, der ligger ca. 100 m fra skolen i selvstændige bygninger. I alt 159 elever er tilmeldt skolefritidsordningen. Charlotteskolen har desuden et tæt samarbejde med Klub 5 eren, der ligger som nabo til skolen. 6 af klubbens ansatte har faste timer på skolen i den understøttende undervisning. Foruden samarbejde om elevernes trivsel og områdets udfordringer, samarbejder skole og klub om ART (Agression Replacement Training). Personalet på Charlotteskolen arbejder ud fra en anerkendende tilgang til elever, forældre og kolleger, og der arbejdes desuden ud fra Høje-Taastrup kommunes værdigrundlag om engagement,helhed, professionalisme samt menneskelighed og et positivt livssyn. Charlotteskolens skolebetyrelse vedtog i 2014 følgende mission og vision for skolen: Mission: På Charlotteskolen vil vi udvikle uddannelsesparate og selvstændige mennesker gennem kvalificeret læring og undervisning og i fællesskaber udvikle elevernes sociale kompetencer. Vision: SMUK = Samarbejde - Mangfoldighed - Udvikling - Kvalitet Gennem Samarbejde og respekt for Mangfoldighed fokuserer Charlotteskolen på den enkeltes potentiale ved Udvikling og Kvalitet i læring og undervisning. Samarbejde gennem forpligtende fællesskaber og gode relationer - Mangfoldighed, så der er plads til alle - Udvikling, så alle elever er uddannelsesparate i takt med samfundets krav - Kvalitet gennem kvalificerende læring og undervisning. 4

5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING RESULTATER: Charlotteskolen har i en årrække haft fokus på især dansk og matematik - først i forbindelse med Undervisningsministeriets udviklingsprogram til styrkelse af de tosprogede elevers faglighed, senest i udviklingen af læringsmålsstyret undervisning, hvor fokus i første omgang især rettes mod disse to fag. Det er derfor tilfredsstillende at konstatere, at skolens karaktergennemsnit er steget i disse fag, men at effekten af at styrke netop disse fag også synes at have en afsmittende virkning på de øvrige fag. Således kan vi konstatere, at andelen af elever, der har aflagt prøve ved Folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse i alle fag, er steget markant. I lyset af den nye erhvervsskolereform er det ligeledes tilfredsstillende, at alle skolens 9.-klasse-elever, der har opnået resultatet 02 eller derover ved afgangsprøverne 2014/15, er på 100%. Charlotteskolen har i 2014/15 opnået et resultat, der ligger over forventningen i forhold til den socioøkonomiske reference, men skolen vil fortsat arbejde på, at karaktergennemsnittet stiger. Trods de gode resultater må vi dog konstatere, at andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse er markant lav og ovenikøbet faldende, hvilket ikke stemmer overens med, at andelen af elever, der vurderes uddannelsesparate, er 100%. I samarbejde med UTA-koordinatoren, UU-vejlederen og Klub 5 eren bør der derfor indledes et samarbejde om at undersøge, hvad der kan være årsag til dette. Som det fremgår af læseresultaterne for 1. og 3. klasse i 2014 ligger andelen af dygtige læsere på Charlotteskolen under gennemsnittet. Dette kan have sammenhæng med den socioøkonomiske reference, men skolens læsevejledere må i samarbejde med ledelsen fortsat have fokus på læseindsatsen, så andelen af dygtige læsere øges. TRIVSEL: Generelt er det ledelsens opfattelse, at der er stor trivsel blandt eleverne på Charlotteskolen. Imidlertid viser tallene i trivselsmålingen, at der er for mange elever, der giver udtryk for manglende trivsel på en række områder. På baggrund af den kommende trivselsmåling i 2016 vil ledelsen derfor iværksætte en nøjere undersøgelse af, om der er dårlig trivsel i specifikke klasser/årgange, og der skal udarbejdes sociale handleplaner for alle årgange på skolen. FRAVÆR: På Charlotteskolen registreres elever, hvis forældre har søgt om, at eleverne fritages fra undervisning i en kortere periode, ikke som ulovligt fraværende. For elever, der er fraværende i længere perioder, indkaldes forældrene til samtale. For elever, der gentagne gange er fraværende i længere perioder, inddrages sagsbehandlere fra Børne- og Ungerådgivningscenteret. KVALITETSOPLYSNINGER: Ledelsen undrer sig over den faldende kompetencedækning i skoleåret 2014/15, da vi netop har stor fokus på, at lærerne er linjefagsuddannede i de fag, de underviser i, og i nyansættelser lægges der vægt på at ansætte lærere med de kompetencer, vi mangler på skolen. Dog er der lærere, der trods mange års undervisningserfaring i et eller flere fag, indgår i statistikken med manglende kompetence, da de ikke har linjefaget. Ledelsen mener imidlertid, at kompetencerne er til stede. I statistikken kan vi desuden konstatere åbenlyse fejl, idet f.eks. samtlige lærere i faget fysik/kemi er uddannet med linjefag, hvilket ikke fremgår af statistikken. Kompetencedækningen skal derfor gennemgås og justeres. 5

6 4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80% Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 4,2 16,5 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 3,2 2,0 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 6

7 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-11,8-7,7 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 3,3 12,3 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 7

8 4.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Nej Ja Ja Nej Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Ja Nej Nej Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Nej Nej Ja Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 1 8,1 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-1,5 2,4 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 8

9 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-0,8 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 2,1 4,1 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 9

10 4.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Nej Nej Ja Nej Nej Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Nej Ja Ja Nej Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15-1,1 0,1 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-4,8-1,4 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 10

11 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15 2,7 4,3 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-0,1 1,4 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 11

12 4.1.4 Skolernes arbejde med matematik og naturfag Charlotteskolen uddannede i skoleåret 2014/15 2 matematikvejledere og 1 naturfagsvejleder. Den ene matematikvejleder valgte at søge nyt arbejde umiddelbart efter endt uddannelse. Der er i indeværende skoleår tilknyttet en matematikvejleder og en naturfagsvejleder til Pædagogisk Læringscenter. Samtlige matematiklærere gennemgår i skoleåret 2015/16 et kursus i læringsmålsstyret undervisning under ledelse af lektor ved UCC Bodil Nielsen. Kurset omfatter i alt 14 timer. Matematiklærerne arbejder i fagteam, der på Charlotteskolen er organiseret for matematiklærerne på en til to årgange sammen - i alt 5-10 fagteam. Møderne i fagteamene er tilrettelagt hen over skoleåret med 6 fastlagte møder. Fokus på møderne er den læringsmålsstyrede undervisning og arbejdet mod indfrielsen af målene. Desuden mødes fagudvalget i matematik, der består af samtlige matematiklærere, 4 x 2 timer. Møderne er fastlagt ved skoleårets start. Mødernes indhold besluttes løbende af matematikvejlederen og omfatter videndeling, den røde tråd i undervisningen, materialevalg, digitale undervisningsmaterialer m.m. Matematikvejlederen står for et obligatorisk vejledningsforløb for alle lærerne, hvor fokus er på et læringsforløb, herunder undervisningsaktiviteter, læringsmål, læringskriterier og differentiering. Årsplanerne i matematik 2015/16 er udfærdiget med vejledning fra matematikvejlederen. Fagudvalget i naturfag, der består af de fleste natur/tekniklærere, fysik/kemi-lærere og biologilærere mødes hvert andet år 3 gange og hvert andet år 6 gange på møder fastlagt inden skoleårets start. Mødernes indhold er videndeling, materialevalg, den røde tråd i fagene m.m. I foråret 2016 anlægges en have med blomster, buske, krydderurter og borde til udendørs undervisning. I etablering af ny skolegård i forbindelse med projekt "Råderum i Charlotteager" etableres en geometrisk have med forskellige geometriske figurer. Charlotteskolen har desuden indledt et samarbejde med "Nærheden" om etablering af skolehaver. Skolehaverne vil indgå i aktiviteter i natur/teknik samt i SFO ernes læringsaktiviteter. Der er investeret ca kr. i læringsressourcer til de naturfaglige fag og matematik. It-indsatsen på skolen er målrettet matematik på 8. årgang Sprog og læsning I skoleåret 2012/13, 2013/14 og 2014/15 har Charlotteksolen deltaget i Undervisningsministeriets udviklingsprogram til styrkelse af tosprogede elevers faglighed. I det 3-årige projekt har der været fokus på sproget i fagene. Det er ledelsens indtryk, at fokusområdet er kommet alle elever til gode. Alle lærere afleverer årsplaner i alle fag. Af årsplanerne i dansk og matematik skal det fremgå, at læringsmålene opfyldes. Der arbejdes med undervisningsdifferentiering i fagene i form af individuelle krav til teksternes længde, suplerende digitale og visuelle undervisningsmaterialer, praktiske øvelser, tekstoplæsning på computer m.m. DSA- teamet vejleder alle lærerne i et obligatorisk vejledningsforløb, som spænder over alle fag. Fokus er den sproglige udvikling i fagene, som skal sikre, at der bliver sat fokus på den sproglige dimension/sproglige læringsmål. I vejledningsforløbet sættes der endvidere fokus på materialeindhold, materialetype, og hvordan der arbejdes med læsestrategier, så alle elever udfordres inden for deres nærmeste udviklingszone. Der er i alle klasser indlagt et læsebånd på minimum 15 minutter om dagen. Eleverne læser desuden tekster af varierende længde i fagene. Læsevejlederne laver understøttende læseforløb i indskolingen. Eleverne testes i læseprøver klasse, nationale test og frivillige nationale test på alle klassetrin, der afholdes klassekonferencer med læsevejlederen i klasse, laves TL-prøver i klasse og arbejdes med eksamensrettede læseprøver i 9. klasse. 12

13 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse Skolen, 2014/15 97% Skolen, 2013/14 84% Skolen, 2012/13 74% Kommunen, 2014/15 87% Aflagt alle prøver Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 2014/15 6,9 6,5 6,7 Skolen, 2013/14 6,3 5,6 5,8 Skolen, 2012/13 5,5 4,2 5,3 Kommunen, 2014/15 6,0 5,7 6,1 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/15 6,5 7,1 7,4 6,0 6,9 6,7 Skolen, 2013/14 5,4 6,9 6,2 5,1 5,2 6,3 Skolen, 2012/13 5,9 5,1 5,0 3,5 5,9 4,8 Kommunen, 2014/15 5,5 6,9 6,1 5,7 5,9 6,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 13

14 4.2.3 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2014/15 6,7 6,5 Skolen, 2013/14 5,8 5,8 Skolen, 2012/13 5,3 5,3 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn Skolen, 2014/15 92% 100% Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 63% 75% 82% 80% 89% 85% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 14

15 4.2.5 Lektiehjælp og faglig fordybelse Lektiehjælp og faglig fordybelse udvikles fortsat, og vi mener endnu ikke, at vi på Charlotteskolen har fundet den optimale model. I skoleåret 2014/15 varetog pædagoger fra klub og SFO en stor del af lektiehjælp/faglig fordybelse, men i indeværende skoleår er det i højere grad lærere, der på klassetrin varetager undervisningen i lektiehjælp/faglig fordybelse. På nogle årgange er lektionerne fordelt mellem lærere i dansk, matematik, naturfag og sprogfag, så der kan gives en bred hjælp efter behov. 15

16 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Uddannelsesparathed Andel elever i 9. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn 2014/ / /13 100% 100% 100% 100% 100% 100% Kommunen, 2014/15 92% 91% Drenge Piger Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Uddannelsesstatus Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 3 måneder, % 43% 3 måneder, % 40% 3 måneder, % 44% 15 måneder, måneder, måneder, % 71% 81% 84% 86% 82% Skolen Kommunen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 16

17 Elever med fortsat bopælstilknytning til Høje-Taastrup Kommune/UU-Vestegnen og afgangsstatus fra skole i kommunen, som 15/ er i gang med eller har færdiggjort en kompetencegivende ungdomsuddannelse Gik ud af 9. klasse i Samlet antal elever % Samlet antal elever % Samlet antal elever % Skolen 46 96% 44 98% 43 86% Kilde: Ungdommens Uddannelsesvejledning, Beretning og status for 2014/ Arbejdet med 'Uddannelse til Alle (UTA)' Charlotteskolen har afsat timer til en UTA-koordinator (Uddannelse Til Alle). UTA-koordinatoren indgår samarbejde med udskolingslærerne om vurdering af elevernes uddannelsesparathed, samarbejder med Klub 5 eren om projekt "Job for Uddannelse", der i samarbejde med jobcenteret hjælper udvalgte unge til at få et fritidsjob, da undersøgelser viser, at unge, der er vant til at passe et fritidsjob, i højere grad kan fastholdes i ungdomsuddannelserne. UTA-koordinatoren havde desuden sammen med de boligsociale medarbejdere i Charlotteager planlagt valgfag i Uddannelse og Job, men desværre var der for få elever tilmeldt til, at faget kunne oprettes. Derud over planlægger vi sammen med den boligsociale indsats i Charlotteager 4 temauger på udvalgte klassetrin, hvor et af formålene er gennem samarbejde med lokale håndværkere at øge kendskabet til forskellige job. Der har i skoleåret 2014/15 været afholdt temauger i samarbejde med den boligsociale indsats i Charlotteager for 6. årgang om Hedehusenes lokalhistorie/udvikling omkring teglværket og for 5. årgang et udviklingsprojekt omkring aktiviteter på et grønt område i lokalmiljøet. Begge projekter involverede lokale håndværkere, gartnere og Hedehusene bibliotek. Der er nedsat et udvalg, der i foråret 2016 skal komme med idéer til, hvordan der kan arbejdes med Uddannelse og Job på alle klassetrin. I januar 2016 afholdes en stor uddannelsesaften i samarbejde med UU-Vestegnen. 4.4 Øvrige resultater 17

18 4.4.1 Læsetest 1. og 3. klasse Antal testede ud af mulige, 2014/15 1. klasse 3. klasse Antal elever Antal testede Antal elever Antal testede Skolen Kommunen Kilde: Kommunens egen indberetning Læseresultater for 1. klasse Før-fasen Erkendelsen Stabilisering Beherskelse Automatisering Skolen % 2,1% 38,3% 38,3% 21,2% Kommunen, ,6% 5,7% 21,4% 39,4% 32,9% Landsnorm (2009) 0,6% 10,2% 47,7% 27,6% 13,8% Kilde: Hogrefe, data er trukket ud af Hogrefes database af kommunens læsekonsulent Læseresultater for 3. klasse Før-fasen Erkendelsen Stabilisering Beherskelse Automatisering Elitelæsere Skolen % 2% 37,2% 4% 2,9% % Kommunen, ,9% 10,2% 44,4% 36,2% 8,2% 0,2% Landsnorm (2009) 0,6% 18,0% 40,6% 33,7% 6,7% 0,4% Kilde: Hogrefe, data er trukket ud af Hogrefes database af kommunens læsekonsulent SFOens arbejde På personalemøder, teammøder, samarbejdsmøder med forældre og tværfaglige samarbejdspartnere, (eks: børnehaver, psykologer, talehøre-lærer og sagsbehandlere), sættes mål for læring af sociale færdigheder. SFOafdelingerne har et normsæt for omgang med hinanden. Det er en del af de daglige mål at lære børnene sociale spilleregler, madkultur, hjælpsomhed, konfliktløsning, den gode tone, være rollemodeller, m.v. Ud fra et fælles grundlag tilrettelægges en dagligdag, hvor børnene har mulighed for at træne sociale færdigheder. De voksne vejleder og støtter børnene i denne udvikling, og benytter mål- og handleplaner og tankesættet bag SPanalysemodellen som redskaber. Aktiviteter og tiltag i SFO evalueres løbende på personalemøder med referat. Pejlemærker for at arbejde med venskaber er bl.a.: trivsel, interesse/motivation, fordybelse, omgangsformer, individuelle behov hos barnet, børns individuelle kvalifikationer og personlighed, afprøve nye ting, forældresamarbejde. Der skabes mulighed for at styrke og udvikle venskaber gennem tilrettelagte aktiviteter med udgangspunkt i pejlemærkerne. Det kan være planlagte ture med et bestemt formål eller en værkstedsaktivitet, der henvender sig til en bestemt gruppe. Vi er opmærksomme på, at børn har forskellige indfaldsvinkler i forhold til omgang med hinanden, og vi støtter og guider børnene efter behov. SFO-afdelingerne er p.t. i gang med en proces for at finde den nye balance i forhold til organisering af dagen. Det vil vi gøre ved observationer i hverdagen, dialog og planlægning på møder. Personalet kigger efter barnets behov for leg og læring. Den nye udfordring er den kortere tid i SFO samt at børnene er mere trætte, når de kommer. Personalet er opmærksomme på, at de aktiviteter, de sætter i gang, både skal være en færdighedsaktivitet samt en mulighed for at deltage i en hyggelig stund med andre. Altså indeholde læring samt være fritid med lystbetonede 18

19 aktiviteter og leg. Der er flydende overgang mellem voksenorganiserede og selvvalgte aktiviteter. Børn lærer børn. Lyst og motivation vægtes højt. I overgangen mellem børnehave og SFO 1. maj har personalet stor fokus på de enkelte børn samt børnegruppens sammensætning. Der holdes overleveringsmøder og bruges resultater fra sprogscreening til at sammensætte det rigtige tilbud til den nye børnegruppe. Der udvælges aktiviteter, der støtter børnene i deres udvikling fagligt, socialt og motorisk. Personalet er bevidste om deres kommunikation med børnene i forskellige aktiviteter, f.eks. sanglege, forhindringsbaner, ture og aktiviteter i naturen, spil, rim og remser m.v. I forbindelse med overgangsmaterialet fra projekt Morgendagens Børne- og Ungeliv, er Charlotteskolen godt i gang. Der er på ledelsesniveau holdt samarbejdsmøder i det lokale netværk. Vi er ved at udarbejde en "pixi-udgave", der beskriver den røde tråd i børn og unges liv i området, hvilket inbefatter, daginstitutioner, skole/sfo og klub. Handleplanen for overgange er gennemgået og revideret og fuldt implementeret. Vi har et projekt om bæredygtig pædagogik, der arbejder med overgang fra børnehave til SFO: "Børn besøger og fortæller til de kommende børnehaveklassebørn om at gå i SFO og skole". 19

20 5 TRIVSEL 5.1 Elevernes trivsel Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Skolen, % 31% 65% Kommunen, % 65% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? Skolen, % 34% 58% Kommunen, % 35% 57% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Skolen, % 42% 44% Kommunen, % 45% 42% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? Skolen, % 80% Kommunen, % 79% Nej Ja, lidt Ja, meget 20

21 Er lærerne gode til at hjælpe dig? Skolen, % 73% Kommunen, % 20% 75% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? Skolen, % 30% 64% Kommunen, % 32% 60% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Skolen, % 42% 15% Kommunen, % 36% 9% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 21

22 5.1.2 Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel 3,9 3,9 Faglig trivsel 3,6 3,7 Støtte og inspiration Ro og orden 3,4 3,2 3,6 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 22

23 Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Skolen, % 40% 51% Kommunen, % 42% 48% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel Skolen, % 56% 30% Kommune, % 59% 25% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Støtte og inspiration Skolen, % 25% 51% 18% Kommunen, % 32% 51% 10% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden Skolen, % 54% 22% Kommunen, % 59% 17% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 23

24 5.1.3 Erfaringer med motion og bevægelse Teamene har beskrevet, hvordan de arbejder med motion og bevægelse. Der er indlagt et bånd på 15 minutter dagligt til bevægelsesaktiviteter. Pædagogerne arbejder med bevægelse i en del af den understøttende undervisning. 5.2 Fravær Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværtype Skolen, 2014/15 1,1 4,3 1,7 Skolen, 2013/14 1,1 3,8 1,7 Skolen, 2012/13 1,5 3,9 2,1 Kommunen, 2014/15 3,2 3,6 1, Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 24

25 6 INKLUSION 6.1 Antal elever der modtager specialundervisning Antal elever Procent Skolen, 2014/ ,8% Skolen, 2013/ ,3% Skolen, 2012/ ,8% Kommunen, 2014/ ,5% Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 6.2 Arbejdet med inklusion og inkluderende læringsmiljøer, herunder brugen af specialpædagogiske ressourcer Charlotteskolen har klare procedurer for arbejdet med børn med særlige behov. Ledelsen holder møder med psykologerne hver 14. dag, hvor der følges op på børn med særlige behov og her besluttes, hvilke tiltag, der skal iværksættes. Børn med særlige behov indenfor AKT-området tages efterfølgende op på ugentlige møder i skolens AKT-team, hvor en mere detaljeret planlægning finder sted. Der er udarbejdet 4 forskellige forløb af varieret længde. Alle forløb begynder med et opstartmøde med deltagelse af barnets lærere, SFO- eller klubpædagog, AKT-lærer, psykolog og en leder. På alle forløb laves midtvejs- og slutevaluering. Enkeltintegrationsforløb indgår i dette. Børn med særlige faglige udfordringer tages op på ugentlige møder i fagteamet, hvor læsevejlederne og matematikvejlederen deltager sammen med den pædagogiske leder, og der tilrettelægges forløb, supervision eller tages stilling til særlige hjælpemidler. Inklusionsfremmende praksis tages løbende op på fælles personalemøder eller i personalegrupperne separat. Der er i 2015/16 ansat en projektmedarbejder for puljemidler fra Undervisningsministeriet inklusionspulje, der kører forløb i alle team i almenafdelingen, med henblik på at styrke teamsamarbejdet med fokus på inklusion. 25

26 7 KVALITETSOPLYSNINGER 7.1 Kompetencedækning Samlet kompetencedækning Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 68% 70% 70% 74% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 26

27 7.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15 Dansk 83% 90% Engelsk Tysk 41% 74% 77% 77% Historie Kristendomskundskab 39% 39% 43% 57% Samfundsfag 51% 100% Matematik 80% 84% Natur/teknik 12% 36% Geografi 57% 62% Biologi 75% 83% Fysik/kemi 44% 85% Idræt 65% 71% Musik 54% 83% Billedkunst 61% 63% Håndværk og design Madkundskab 50% 49% 69% 71% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 27

28 7.1.3 Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15 1. Klasse 64% 72% 2. Klasse 57% 63% 3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse 55% 58% 77% 72% 74% 68% 6. Klasse 7. Klasse 75% 73% 84% 89% 8. Klasse 9. Klasse 69% 67% 79% 81% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Valgfag I skoleåret 2014/15 var der oprettet valgfag i Fransk, Uddannelse og Job, Håndværk og Design, Billedkunst og Hjemkundskab for at styrke den praktisk-kreative dimension i udskolingen - men også give tilbud om gymnasieforberedende fag. I indeværende skoleår deltager en af skolens elever på Høje-Taastrup gymnasiums valghold i science. 28

29 7.2 Øvrige kvalitetsoplysninger Elevtal Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/ % 92% 17,2% 15,3% Skolen, 2013/ % 94% 21,8% 18,5% Skolen, 2012/ % 96% 25,5% 25,4% Kommunen, 2014/ % 19,9% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik Forældresamarbejde Skolebestyrelsen har udarbejdet principper for forældresamarbejde samt været sparringspartner på ledelsens udarbedelse af retningslinjer for samme. Heri fremgår, at skole-hjemsamtalerne skal tage udgangspunkt i elevplanerne. Inden skole-hjemsamtalerne afholdes elevsamtaler for alle elever. Konklusionerne på elevsamtalerne indgår i skole-hjemsamtalerne. Et udvalg bestående af forældre fra skolebestyrelsen, en lærerrepræsentant og skolelederen er p.t. ved at tilrettelægge en proces for implementering af "10 principper for forældresamarbejde" på Charlotteskolen. Der afholdes en temaaften i marts for personalet og forældre på Charlotteskolen, hvor principperne i dialog mellem lærere og personale foldes ud Samarbejdet mellem pædagogisk personale og lærere 60 % af den understøttende undervisning i indskolingen ( Kl.) varetages af pædagogisk personale fra SFO. 25 % af den understøttende undervisning ( kl.) varetages af pædagoger fra Klub 5 eren. Begrundelsen for dette er, personalemæssige årsager. Den understøttende undervisning ligger i bånd, dvs på samme tidspunkt. I 2014/15 blev der afholdt 3 personalemøder for lærere og pædagoger fra klub og SFO med temaet "Samarbejdet om den understøttende undervisning." Det øgede kendskab personalegrupperne imellem samt den større erfaring med muligheder og vanskeligheder har til en vis grad kvalificeret den understøttende undervisning i indeværende skoleår. Imidlertid foregår der fortsat primært kommunikation om indholdet af den understøttende undervisning "i døren" på vej til eller fra undervisning. Det er meget vanskeligt at finde ressourcer til samarbejdstid! 29

30 1