OK 2000: Feriefridage og pension forudsætning for forlig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OK 2000: Feriefridage og pension forudsætning for forlig"

Transkript

1 OK 2000: Feriefridage og pension forudsætning for forlig Overenskomstforhandlingerne på LO/DA-området har bedre udsigter til en fredelig løsning end OK98, men konfliktscenariet spøger i kulissen - Parallel til OK87, der endte med en 4- årig aftale med midtvejsforhandlinger om løn, og som også fandt sted efter en storkonflikt og et regeringsindgreb og med bekymring for den danske models fremtid Finanslov og VEU giver ikke komplikationer af betydning, og det gør de økonomiske fremtidsudsigter næppe heller - Det er igen industrien, der skal være løftestang, men efter fiaskoen under OK98 er der grænser for, hvor længe DI og CO-industri kan trække deres forhandlinger Kommer der ikke forlig omkring midten af januar, kan der opstå komplikationer Frygten for at få stemt et forlig ned kan udgøre en selvstændig konfliktrisiko. ANALYSE Jesper Due & Jørgen Steen Madsen Mandag Morgen 6. december 1999 Efter vinter kommer sommer. Og efter storkonflikt kommer forlig. Det er det almindeligste forløb i den danske aftalemodels nyere historie. Men det er kun tre fjerdedele af historien. Efter konflikten i 1956 kom forliget i Efter konflikten i 1961 kom forliget i Efter konflikten i 1985 kom forliget i Til gengæld blev konflikten i 1973 fulgt af tre på hinanden følgende forhandlingssammenbrud og regeringsindgreb erne var den danske models mest alvorlige kriseperiode. Storkonflikten i 1998 var et udtryk for begyndende krisetegn, der kunne bringe minderne om 1970 erne tilbage. Derfor kan det ikke udelukkes, at konflikten i 1998 vil blive efterfulgt af et nyt sammenbrud med

2 2 efterfølgende regeringsindgreb i Spørgsmålet er derfor, om forberedelsen af OK2000 med indgåelsen af klimaaftalen mellem LO og DA og parternes øvrige bestræbelser på at undgå en gentagelse af forløbet i 1998 er tilstrækkelig til at få nedtonet krisetendenserne, så det igen bliver muligt at sige, at der efter en konflikt følger et forlig. Det sandsynligste svar er, at OK2000 vil ende fredeligt selv om man næppe kan sige, at krisetendenserne er helt afviklet. Risikoen for aftalemodellens fremtid er stadig intakt, men den vil næppe blive udløst i større problemer i den nærmeste fremtid. Den historiske parallel, der falder mest i øjnene er således perioden 1985 til Her synes der - som en af de mest erfarne forhandlere, Willy Strube, SiD s industrigruppe, har fremhævet det at være en række interessante fælles træk med situationen 1998 til Parallellen til OK87 Optakten til OK87 var præget af alvorlige bekymringer for den danske models fremtid. I 1985 endte forhandlingerne i et sammenbrud og en storkonflikt, der blev stoppet med et politisk indgreb af den daværende Schlüter-regering. Det øgede forligsviljen, og allerede den 16. januar kunne der indgås et forlig om den daværende overenskomst i jernindustrien. Parterne skrev samtidig under på, at forliget skulle indgå i det mæglingsforslag, der senere blev fremsat. Det var en 4-årig overenskomst med en midtvejsforhandling om løn, og den dannede mønster for de øvrige områder, der efterfølgende nåede til tilsvarende resultater. Der blev til slut fremsat et samlet mæglingsforslag, der blev vedtaget af medlemmerne. Et tilsvarende forløb under OK2000 er sandsynligt, dvs. med et 4-årigt forlig i industrien omkring midten af januar, hvor parterne enes om, at resultatet skal indgå i et samlet mæglingsforslag. Willy Strube har direkte signaleret vilje til et sådant resultat, hvis det er midlet til at opnå den ønskede ferieforlængelse. Det er derimod mere tvivlsomt, om en midtvejsforhandling vil indgå som i Det bliver i hvert fald i en anden form, jf. nedenfor. Og det er helt sikkert, at resultatet af OK2000 på et væsentligt punkt vil adskille sig fundamentalt fra OK87. Dengang var der tale om en lønfest i både den private og den offentlige sektor. Den fest har fagbevægelsen allerede afskrevet på forhånd. Sporene fra 80 ernes lønfest skræmmer. Inflationen lå endnu højere, og resultatet blev reallønstilbagegang. Forudsætninger for forlig Hvad vil indholdet blive i et muligt forlig? For det første den sjette ferieuge i form af feriefridage og for det andet fortsat udbygning af arbejdsmarkedspensionerne. Det er de afgørende hovedelementer, der skal på plads. Der er derudover en del bløde pakker - herunder forbedring af tillidsrepræsentanternes vilkår - som også har vægt i forbundenes krav. Dertil kommer satsforhøjelser, som er et afgørende omdrejningspunkt på normallønsområdet Både ferie og pension må betragtes som ultimative krav. Til gengæld er der i fagbevægelsen enighed om, at det samlede resultat fortsat ikke skal være lønfest. Det fremgår af de krav, der er fremsat både af SiD, Metal og HK. Organisationerne har forsøgt at holde forventningsniveauet nede ved ikke at komme med præcise økonomiske udmeldinger. Tydeligst var LO s formand Hans Jensen på LO kongressen i slutningen af oktober. Her sagde han i sin beretning, at omkostningsstigningerne nu var nede på 4 pct., men at der i den forløbne overenskomstperiode havde været stigningstakter på den anden side af 5 pct. Det er for meget at vente sig næste år, mente LO-formanden. Han tilføjede, at der fx i Sverige i 1998 var en lønstigningstakt

3 på 3,5 pct. Hans Jensen angav dermed forventningerne til det samlede niveau. I LO s rapport Øje for beskæftigelsen hedder det da også, at lønstigningstakten forventes at falde netop til 3,5 pct. Arbejdsgivernes forventninger til niveauet må nødvendigvis være lavere formentlig omkring de 3 pct. som maksimum - hvis man skal fastholde og helst forbedre konkurrenceevnen i den kommende periode. Det, der kan udledes af den statusrapport, der er kommet fra statistikudvalget under TrepartsForum, er også et niveau i den størrelsesorden. For at sikre en løsning, der kan forbedre konkurrencekraften, er arbejdsgiverne i DA-fællesskabet endnu en gang enige om, at det er industrien, der skal i front, og at forløbet skal ende med et samlet mæglingsforslag, så alle områder kommer hjem med et niveau, der er fastlagt af de konkurrenceudsatte erhverv. Det er den koordinerede decentralisering, der igen skal stå sin prøve. I arbejdsgivernes fortolkning af klimapapiret mellem LO og DA er der i realiteten indbygget den forudsætning, at der skal fremsættes et samlet mæglingsforslag. Spørgsmålet er, om der er plads til at opfylde disse krav og samtidig give plads til lønstigningerne i de lokale forhandlinger på virksomhederne, så man på en gang sikrer en fortsat reallønsudvikling og ikke forringer lønkonkurrenceevnen. Det er vanskeligt at nå inden for den normale 2-årige overenskomstlængde. Derfor er der udsigt til en 3-årig eller 4-årig aftale. Den sidste model har den fordel, at den vil sikre, at de to størrelsesmæssigt helt afgørende overenskomstområder, LO/DA-området og den offentlige sektor, igen kan komme i takt. En længere aftaleperiode vil betyde, at forbedringer ved det centrale bord kan fordeles over flere år, og dermed gives der større råderum til de lokale lønforhandlinger, som er en realitet på ca. 85 pct. af LO/DA-området. Dermed skulle det også blive lettere at få stemt et forlig hjem. Og frygten for at få et nej til et forlig eller et mæglingsforslag og dermed endnu en gang blive underkendt af medlemmerne, er nok den største bekymring, forhandlerne har efter oplevelserne i Problemet med balancen mellem det centrale og det lokale niveau kan illustreres med Dansk Metals beskrivelse af resultatet sidste gang. I 1998 indgik Dansk Industri og CO-industri et forlig, som gav 1,4 procent i De lokale lønforhandlinger kom siden til at give 3,4 procent. I alt en forbedring på 4,8 procent. Forliget var 90 ernes bedste resultat. Men det var kun de 1,4 procent, der var kendt ved urafstemningen i april 1998 om fagets hovedoverenskomst, hvor resultatet blev et nej til forliget. Derfor er der også i fagbevægelsen en interesse for en længere overenskomstperiode, som kan give mere synlige forbedringer i de centrale forhandlinger uden at lægge voldsomme begrænsninger på lønforhandlingerne i virksomheden. Den væsentligste barriere mod at gennemføre en længere overenskomstperiode er normallønsområdet, der fortsat dækker ca. 15 pct. af det samlede DAområde. Problemets omfang er noget større, fordi minimallønssatsen i HK s butikssektor i stor udstrækning reelt fungerer som en normallønssats, fordi muligheden for lokale forhandlinger kun i begrænset omfang bruges. På normallønsområdet ligger lønnen i stor udstrækning fast i perioden, og det er derfor svært at binde sig 4 år frem lønmæssigt. Der kan derfor måske komme et krav om midtvejsforhandling eller i det mindste en genforhandlingsklausul vedr. løn. Det vil arbejdsgiverne efter al sandsynlighed ikke acceptere. Det var for arbejdsgiverne ulempen ved den 4-årige aftale i 1987, at der alligevel skulle forhandles løn allerede i og med fuld risiko for en konflikt. Et alternativ kunne være en genforhandling under visse betingelser, men uden konfliktmulighed, dvs. med en voldgiftsløsning, hvis parterne ikke kan enes. Det ville være noget helt nyt og til dels i modstrid med principperne for den danske aftalemodel. Men det kan være svært at se, hvordan man i 3

4 4 en situation, hvor der ønskes længere aftaleperioder, skal kunne håndtere problemet med, at der stadig er et normallønsområde på 15 pct. Fritidsefterslæb som problem En særlig vanskelighed i forløbet er efterslæbet på fritidsområdet. Det drejer sig om HK og El-Forbundet, der i 1997 indgik 3-årige aftaler. Derfor blev de ikke omfattet af regeringsindgrebet i 1998 og er følgelig bag ud med 1 feriefridag og 3 børnefridage. Deres overenskomstfornyelse koster altså mere, hvis de skal op på niveau med de øvrige, der nærmest har den 6. ferieuge (i form af 5 feriefridage) som ultimativt krav. Det tæller ikke tilstrækkeligt den anden vej, at der er nogle HK-grupper, som allerede har fået fridagene. Der er dog en oplagt mulighed i forhandlingerne mellem Dansk Handel & Service og HK/Handel på butiksområdet. Det forventes, at lukkeloven vil blive ændret relativt tidligt i den nye overenskomstperiode, og arbejdsgiverne har derfor et ønske om at få løst arbejdstidsproblemer omkring søndagsåbning. Hvis HK vil være imødekommende vedrørende dette fleksibilitetskrav, kan der måske alligevel vise sig at være økonomisk dækning for det ekstra antal fridage, der skal til. Optaktsbekymringer Der har i løbet af efteråret i tiltagende grad været bekymrede ytringer om de forestående overenskomstforhandlinger. Det gælder politikerne, og det gælder økonomerne fra såvel private virksomheder og offentlige institutioner. Det tilhører det normale billede i en optaktsperiode. I sig selv er det ikke nogen hindring for forhandlingerne, men kan tværtimod være med til at skrue forventningsniveauet ned og dermed forbedre løsningsmulighederne. På et væsentligt punkt synes vandene specielt at skille. Mange økonomer lægger vægt på, at indførelsen af den 6. ferieuge i sig selv kan bidrage negativt til den økonomiske udvikling. Samtidig er samme fritidsforlængelse et ultimativt krav fra fagbevægelsens side. I fagbevægelsen vil man fastholde, at fritidskravet ikke er så uansvarligt, som økonomerne prædiker. Det kan man bl.a. gøre med henvisning til nye undersøgelser, der viser, at danskerne reelt arbejder mere og mere. Tallene går ganske vist kun frem til 1998, men systemet synes altså at fungere relativt fleksibelt. Det samme vil måske være tilfældet også med de nye feriefridage. Det udtrykker et dilemma i den danske aftalemodel. Den synes kun at kunne fungere under den forudsætning, at der gennemføres forbedringer af velstandsniveauet i et omfang, som de fleste økonomer ud fra deres almindelige skolelærdom vil anse for at være skadelige for samfundsøkonomien. Men det er næppe sandsynligt, at den danske aftalemodel kan opretholdes uden denne form for forbedringer, som i OK2000 handler om flere feriefridage. Spørgsmålet bliver dermed ikke så meget, hvordan man helt undgår sådanne forbedringer, men hvordan man kan minimere dem og gennem effektivitetsforbedringer, produktudvikling mv. kan eliminere deres negative virkninger. I den proces kan økonomernes optaktsbekymring spille en konstruktiv rolle. Når det gælder det politiske område, er der ingen tvivl om, at situationen op til OK2000 på afgørende måde adskiller sig fra situationen op til OK98. Dengang var der med bl.a. sygeskatten tale om, at der blev lagt relativt betydelige politisk bestemte omkostningsstigninger over på virksomhederne umiddelbart forud for en overenskomstforhandling. Det var set fra arbejdsgivernes synsvinkel ødelæggende for overenskomstforløbet, der desuden var præget af, at man lå tæt på et folketingsvalg, der endda nåede at blive udskrevet midt under forhandlingerne.

5 De sidste problemer, som yderligere var med til at vælte forligsmulighederne i 98, er der ikke større risiko for en gentagelse af denne gang, og der er med afslutningen af finanslovsforhandlingerne samlet set heller ikke tale om, at der lægges markante økonomiske byrder på virksomhedernes arbejdskraftomkostninger. Ifølge DA s egne beregninger er det alt i alt en meget beskeden positiv virkning. Men forud for finanslovs-forløbet så det ud til, at den positive effekt ville blive væsentligt større. Det er ca. en kvart procent, der er forsvundet. Og det havde selvfølgelig ikke været dårlig at have de midler, når de sidste brikker i et forlig skal på plads. Men det er slet ikke noget, der kan sammenlignes med OK98, hvor der var sygeskat mv., som alvorligt truede med at belaste virksomhedernes arbejdsomkostninger. Der er dog med finansloven for 2000 derudover tale om andre økonomiske omkostninger for virksomhederne af et ikke ubetydeligt omfang. Det anslås i arbejdsgiverkredse, at det samlet er i størrelsesordenen 1 mia. kr. I sig selv kan man næppe sige, at der politisk set er foretaget skridt, der vil vælte overenskomstspillet. Der er dog VEU-reformen, som en ubehagelig joker. Direkte har den nye reform med oprettelsen af den partsstyrede Arbejdsmarkedets Uddannelses Finansieringen, AUF, ikke indflydelse på overenskomstforhandlingerne. Forudsætningen for, at der skal lægges yderligere midler oven i de statsligt finansierede 3,5 mia. kr., vil formentlig være en enighed mellem parterne i AUF-bestyrelsen, og det vil først og fremmest sige LO og DA. Da arbejdsgiverne har taget afstand fra finansieringsformen, så vil DA blokere for en sådan enighed, og derfor vil der ikke blive lagt midler oveni, og virksomhedernes omkostninger bliver ikke belastet. Der er desuden en række effektiviseringsmuligheder, som i en periode kan bruges til at sikre uddannelsessystemet. Det er den optimistiske udlægning. Den pessimistiske udlægning er, at virksomhederne bliver nødt til at finansiere en større del af videre- og efteruddannelsen selv, hvis de vil opretholde det hidtidige niveau. Derfor har VEUreformen betydet en uklarhed om virksomhedernes omkostninger, og den usikkerhed kan spille tilbage til overenskomstforhandlingerne. Forventningerne om en risiko for større omkostningsstigninger på et område vil alt andet lige betyde, at arbejdsgivernes tolerancetærskel med hensyn til det samlede niveau i et forlig bliver sænket. Desuden er der ikke nogen sikkerhed for, at vetoprincippet vil blive fulgt. Det er i sidste ende op til regeringen at afgøre, om der skal stilles forslag til finansloven om et arbejdsgiverbidrag til AUF. Det er den samme form for politisk bekymring, som arbejdsgiverne generelt kan have ved at indgå en langvarig overenskomst. Kan politikerne holde sig fra at vælte nye omkostninger over på virksomhederne? Det vil i givet fald være omkostninger, som ikke kan korrigeres via overenskomsterne, hvis de er 4- årige. Til gengæld vil en sådan overenskomst række næsten halvvejs ind i den næste valgperiode, og der er vel en forventning om, at det så kan være med en ny regering, der har slået sig op på, at den ikke vil vælte nye byrder hverken over på befolkningen eller virksomhederne. Alt i alt er det bemærkelsesværdigt, hvor få bekymringer parterne har vist. Der er ikke kommet nogen udmeldinger, der kunne give anledning til noget gab i forventningsniveauet. Klimaaftalen mellem LO og DA synes at have gjort sin virkning. Det er således karakteristisk, at man i statistikudvalget er blevet enige om den samme beregning af den hidtidige omkostningsudvikling. Det betyder, at parterne ikke som de ofte tidligere har gjort det under forhandlinger kan banke hinanden i hovedet med statistik, der viser helt forskellige økonomiske muligheder. 5

6 6 Det forventede forløb: Forligsscenariet Som kortene er fordelt ved indledningen til overenskomstspillet, er det endnu engang industrien, der skal lægge linien. Arbejdsgivernes koordinerede decentrale forhandlingsstrategi fra 98 står stadig ved magt. Der var som udgangspunkt ellers en tendens til, at HK/Handel og Dansk Handel & Service ville forsøge på at agere spydspids. Forhandlingerne på butiksområdet er da også blevet indledt, og der er næppe tvivl om, at parterne med deres tidlige start vil få muligheder for at rydde mange sten af vejen, før den afgørende runde kommer. Men meldingerne er ved indgangen til december blevet ændret. Nu er der ikke nogen grund til at forhaste sig, siger den adm. direktør i DH&S, Søren B. Henriksen. Og formanden for HK/Handel, Jørgen Hoppe, har erkendt, at der ikke - som han ønskede det - kommer noget forlig før jul. Der er næppe nogen tvivl om, at det her er den samlede arbejdsgiverstrategi, der har sat tingene på plads. Industrien har fortsat førertrøjen. Den samme erkendelse er man nået til inden for bygge- og anlægssektoren, hvor både BYG og Danske Entreprenører vil afvente resultaterne i industrien. På transportområdet er situationen mere åben. Formanden for SiD s transportgruppe, Holger Nielsen, har markeret tydeligt, at man ikke vil finde sig i samme forløb som i Spørgsmålet er derfor, hvor længe AHTS, der også var utilfreds med forløbet i 1998, kan holde SiD hen. Det meget langstrakte forløb i 1998 har dog gjort indtryk. DI får derfor næppe mulighed for at trække forhandlingerne så længe en gang til. Det kan sammenholdet i DA formentlig ikke overleve. Derfor er der pres på industriens forhandlere, og kan de ikke i rimelig tid vise vejen gennem indgåelsen af et forlig, så må de formentlig overlade banen til andre ellers står man over for det store sammenbrud. De fire hovedforhandlere i industrien, Hans Skov Christensen og Jørgen Hansen, DI, og Max Bæhring og Willy Strube, CO-industri, har allerede i optakten haft en del møder og været på den traditionelle fælles rejse. Desuden er der sat en række tekniske drøftelser i gang. Det betyder, at man relativt tidligt i januar 2000 vil være parat til at indgå egentlige realitetsforhandlinger. Men tilsvarende forberedelser vil foregå andre steder og er som nævnt markant på vej på butiksområdet derfor er der relativt begrænset tid, før industrien skal nå til snorene. Et bud kunne være, at den afgørende runde bliver påbegyndt i midten af januar med en forventet afslutning i løbet af uge 3. Et forventet forlig - med en 3- eller 4-årig overenskomstperiode - vil formentlig ikke umiddelbart blive sendt til afstemning, men på DI s krav indgå som den afgørende brik i et senere samlet mæglingsforslag. Passeres denne dato uden resultater i industrien, er der mulighed for, at nogle af de andre områder kan komme på banen, og det kan så blive DH&S og HK/Handel, der kommer til at lægge linien. På det tidspunkt vil de store forhandlingsudvalg være indkaldt på de forskellige områder, og så bliver det vanskeligt at holde processen tilbage. De vil utålmodigt sidde og vente på gennembruddet og vil ikke acceptere, at den koordinerede decentralisering bliver til en koordineret blokeringsstrategi, som det reelt var tilfældet i Hvad taler for forlig Parternes fælles bekymring for den danske aftalemodels fremtid virker fremmende på deres forligsvilje. Modellen giver indflydelsesmuligheder, som der i det mindste vil opstå usikkerhed om, hvis aftalesystemet eroderer. En meget væsentlig faktor, der peger i retning af et forlig, er fagforbundenes økonomiske problemer i forlængelse af konflikten i Reelt set er der nogle af dem, der simpelthen ikke har råd til en konflikt. De kan naturligvis blive

7 7 tvunget til at tage den alligevel, men forhandlerne vil gøre meget for at undgå den situation. Det hidtidige forløb har styrket forligsscenariet. I optaktsfasen har parterne nærmest formået at tale sig tættere på hinanden. Forskellen på forventningsniveauet til den samlede ramme er således nede på omkring en halv procent. Derfor er det sandsynligste forløb ud fra OK87-parallellen at parterne selv når til et forlig på industriens område, men med den tilføjelse, at det vil indgå som en del af et samlet mæglingsforslag. Det er en forudsætning på grund af arbejdsgivernes koordinerede decentralisering Et alternativ kan være, at det bliver et af de andre områder, som slutter først og dermed lægger linien. En variation af forligsscenariet er mæglingsscenariet, dvs. at ingen områder selv når at indgå forlig, før forhandlingerne i februar overgår til Forligsinstitutionen. Det scenario kan blive det sandsynligste, hvis der undervejs opstår uventede komplikationer for parternes egne forhandlinger. Men under alle omstændigheder vil Forligsinstitutionen formentlig få en rolle, fordi DA vil kræve en fælles afslutning og dermed et samlet mæglingsforslag. Her vil LO og DA derfor få en central position. Det må vurderes, at et mæglingsforslag uden forudgående gennembrud og dermed direkte forlig i forhandlingerne mellem parterne vil have meget vanskeligt ved at opnå flertal ved en urafstemning. Hermed er vi nået til det næste scenario. Konfliktscenariet Selv om forligsmulighederne står stærkt, kan konfliktrisikoen langt fra udelukkes. Den frygt, fagbevægelsens forhandlere kan have for at blive underkendt endnu en gang, er formentlig den enkeltstående faktor, der i størst udstrækning kan trække forløbet i retning af konflikt. Det er derfor, det er et problem, at der er så lidt at råde over i de centrale forhandlinger, når der også skal være plads til lokale lønforhandlinger. Tilstrækkeligt synlige resultater centralt vil derfor formentlig forudsætte en længere overenskomstperiode. Men det kan til gengæld give problemer på normallønsområdet, hvor medlemmerne vil se med bekymring på at blive bundet lønmæssigt i 3 eller 4 år. Det kan ikke udelukkes, at regeringsindgrebet i 1998 kan medvirke til at øge nej-stemmerne, fordi der med henvisning til indgrebet kan argumenteres for, at resultatet dermed vil blive bedre end et forlig. Det er dog langt fra givet, at et regeringsindgreb - som følge af et forhandlingssammenbrud og starten på en konflikt - vil få samme karakter som i Regeringen fik ingen mærkbare politiske gevinster ud af at lægge noget oveni. Derfor kan det være, at et eventuelt indgreb vil blive mere rent i 2000 end i Hvis et mæglingsforslag er blevet nedstemt, bliver den enkle løsning at ophøje det til lov. Jesper Due og Jørgen Steen Madsen er begge fil.dr. i sociologi og henholdsvis centerleder og forskningsleder ved FAOS, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisations-studier. FAOS

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

OK 2008: Resumé Det grønne områdes forhandlinn- ger

OK 2008: Resumé Det grønne områdes forhandlinn- ger OK 2008: Resumé Det grønne områdes forhandlinn- ger FAKTABOKS JESPER DUE og JØRGEN STEEN MADSEN 11. april 2008: Urafstemningen om mæglingsforslaget om fornyelsen af overenskomsten mellem 3F s Grønne Gruppe

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Den økonomiske ramme 1

Den økonomiske ramme 1 Den økonomiske ramme 1 Indholdsfortegnelse 3 4 5 6 7 Den økonomiske ramme Sammenhæng mellem lønnen på det private og det offentlige område De private forlig Reststigningen Realløn og fordelingsprofil 2

Læs mere

Hovedforhandlingsområder og -forhandlere i den private sektor 2014

Hovedforhandlingsområder og -forhandlere i den private sektor 2014 Hovedforhandlingsområder og -forhandlere i den private sektor 2014 FAKTA Overenskomstforhandlingerne på LO/DA-området i starten af 2014 omfatter ca. 589.000 lønmodtagere, der skal have fornyet de eksisterende

Læs mere

Septemberforliget og den danske model

Septemberforliget og den danske model Septemberforliget og den danske model For 100 år siden førte en indædt kamp mellem arbejdsgivere og arbejdere til et historisk kompromis, som siden har præget såvel udviklingen på arbejdsmarkedet som i

Læs mere

TILLIDSBREVET. overhalet os for så vidt angår arbejdsomkostninger,

TILLIDSBREVET. overhalet os for så vidt angår arbejdsomkostninger, LØNFORHANDLINGER MIDT I EN FREMGANG De danske industrivirksomheder har haft en markant fremgang i produktivitet og eksport i de seneste år samtidig med, at omkostningerne er bremset op. Og de seneste tal

Læs mere

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris Reguleringsordningen I notatet beskrives principperne i reguleringsordningen, ordningens virkning og udmøntningen historisk set. Desuden belyser notatet de aktuelle og konkrete problemer, der er opstået

Læs mere

Den 5. marts 2012 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Privat indgået aftale om IT-overenskomsten for en 2-årig periode.

Den 5. marts 2012 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Privat indgået aftale om IT-overenskomsten for en 2-årig periode. Orientering Landsoverenskomsten for IT Indgåelse af aftale på ITområdet Den 5. marts 2012 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Privat indgået aftale om Strategiske fornyelse af overvejelser:

Læs mere

Din overenskomst dit valg

Din overenskomst dit valg Debatoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Din overenskomst dit valg Hvordan skal fremtidens overenskomster se ud? Hvordan får den enkelte mere at sige? Hvad mener du er vigtigst? Hvad passer bedst til din

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Fortsat vigende organisationsgrad

Fortsat vigende organisationsgrad Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

OK 1999: Ændrede arbejdsformer - Nye arbejdstidsregler

OK 1999: Ændrede arbejdsformer - Nye arbejdstidsregler OK 1999: Ændrede arbejdsformer - Nye arbejdstidsregler Nye arbejdstidsregler er blevet kaldt en omvæltning for folkeskolens lærere, men er en logisk konsekvens af en tilsvarende omvæltning af lærernes

Læs mere

5.2 Aftaler på DA/LO-området

5.2 Aftaler på DA/LO-området 5.2 Aftaler på DA/LO-området På DA/LO-området forhandles og indgås branchevise overenskomster mellem brancheorganisationerne og fagforbund eller karteller inden for LO. Overenskomsterne regulerer rammerne

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet

Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet 09-0209 - Poul - 18.08.2009 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet Danmarks Statistik har nu offentliggjort lønudviklingen for den private

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

1. Den økonomiske og politiske baggrund i 1999

1. Den økonomiske og politiske baggrund i 1999 DANMARK OK2000 Jørgen Steen Madsen, Carsten Jørgensen og Jesper Due Det danske bidrag til ETUI s årbog om de kollektive forhandlinger i Europa 2000 - FAOS, Sociologisk Institut, januar 2001 1. Den økonomiske

Læs mere

OK-08 Hvis konflikten kommer

OK-08 Hvis konflikten kommer F O A F A G O G A R B E J D E OK-08 Hvis konflikten kommer Konflikt-tjek for tillidsrepræsentanter Indholdsfortegnelse FOA i konflikt? 3 Overenskomstmæssige konflikter 4 Konflikter i forbindelse med OK-forhandlinger

Læs mere

Fornyelse af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst mellem DI og CO-industri

Fornyelse af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst mellem DI og CO-industri Orientering Fornyelse af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst mellem DI og COindustri Den 12. februar 2012 indgik DI og COindustri aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

forklaret Anciennitet på opsigelsestidspunktet Det er medarbejderens anciennitet på opsigelsestidspunktet, der er afgørende.

forklaret Anciennitet på opsigelsestidspunktet Det er medarbejderens anciennitet på opsigelsestidspunktet, der er afgørende. Fratrædelsesgodtgørelsen forklaret Oprettet: 08-03-2010 Opdateret: 08-03-2010 Fratrædelsesgodtgørelsen er et nyt element i mange af de overenskomster, der er fornyet under OK2010. Her kan du få svar på

Læs mere

Fra løn til velfærd perspektiver for OK-2014

Fra løn til velfærd perspektiver for OK-2014 En artikel fra KRITISK DEBAT Fra løn til velfærd perspektiver for OK-2014 Skrevet af: Christian Lyhne Ibsen og Søren Kaj Andersen Offentliggjort: 15. februar 2014 OK-2014 for de knapt 600.000 privatansatte

Læs mere

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Krigsomkostningerne ved lockouten har været meget store, lige nu er det en udfordring, siger KL s tidligere næstformand Erik Fabrin. Men på den

Læs mere

Forligsmuligheder på den smalle sti ud af krisen

Forligsmuligheder på den smalle sti ud af krisen 137 Forligsmuligheder på den smalle sti ud af krisen Der er usikre, men dog positive tegn i den økonomiske udvikling. Det giver forventninger til lønudviklingen, men samtidig er det ikke kun løn, der er

Læs mere

Iflg. gældende dansk lovgivning er der ingen særlige begrænsninger i forhandlings- og konfliktretten i forhold til udenlandske tjenesteydere.

Iflg. gældende dansk lovgivning er der ingen særlige begrænsninger i forhandlings- og konfliktretten i forhold til udenlandske tjenesteydere. Arbejdsmarkedsudvalget L 36 - Bilag 9 Offentligt SPØRGSMÅL TIL L 36 FRA 3F INDUSTRI OG SERVICE KBH. Indledningsvis vil vi udtrykke vor stærke protest imod, at Folketinget med det pågældende lovforslag

Læs mere

Diskussionsoplæg OK 2011. Ansatte i kommuner. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E

Diskussionsoplæg OK 2011. Ansatte i kommuner. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Diskussionsoplæg OK 2011 Ansatte i kommuner Mine krav dine krav? overenskomst Vi har brug for DIN mening og DINE holdninger Diskussionsoplæg ved forbundsformand Dennis Kristensen

Læs mere

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47 JOBFEST To ud af tre nye job er gået til danskere Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 1. oktober 2015, 05:00 Del: Det seneste år er to ud af tre nye job gået til danskere, viser ny analyse fra

Læs mere

Virksomheder forventer ingen lønstigninger

Virksomheder forventer ingen lønstigninger Januar 2010 Virksomheder forventer ingen lønstigninger Mere end hver anden privat arbejdsgiver forventer lønstigninger på et rundt nul i 2010 Det står i skærende kontrast til forventningerne i den offentlige

Læs mere

Vedligeholdelsesforlig med modelperspektiv

Vedligeholdelsesforlig med modelperspektiv 108 OK 2010: Vedligeholdelsesforlig med modelperspektiv Fratrædelsesordning og værn mod social dumping som væsentlige elementer i forlig, der sætter rammerne for afdæmpede lønstigninger DI og COindustri

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Guide til lønforhandling

Guide til lønforhandling Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Marts 2011 Forhandling én gang årligt? De fleste privatansatte funktionærer har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Krav til OK2008 4. udgave af 28. januar 2006 (revideret marts 2007)

Krav til OK2008 4. udgave af 28. januar 2006 (revideret marts 2007) Dansk Jernbaneforbund Stationspersonalet Områdegruppe DSB - o - Krav til OK2008 4. udgave af 28. januar 2006 (revideret marts 2007) Nærværende materiale (opsamling fra gruppemøder i 2007) er til behandling

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Medarbejderudvikling øger optimismen

Medarbejderudvikling øger optimismen TREPART AMU skal tilpasses efterspørgslen Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Onsdag den 2. september 2015, 05:00 Del: Der er hårdt brug for uddannelser, der i højere grad matcher virksomhedernes behov, mener

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

STATENS FORLIGSINSTITUTION ARBEJDSSTRIDIGHEDER. INDBERETNING 2011 og 2012

STATENS FORLIGSINSTITUTION ARBEJDSSTRIDIGHEDER. INDBERETNING 2011 og 2012 STATENS FORLIGSINSTITUTION i ARBEJDSSTRIDIGHEDER INDBERETNING 2011 og 2012 1 Forligsmænd, mæglingsmænd og sekretærer Forligsmænd: Højesteretsdommer Asbjørn Jensen (formand for Forligsinstitutionen) Vicepræsident

Læs mere

157.500 job tabt på et år

157.500 job tabt på et år Januar 2010 157.500 job tabt på et år Historisk jobtab i 2009 Mere end hvert tiende private job er forsvundet på et enkelt år Udviklingen fortsætter i 2010 Virksomheder fyrer flere end de selv forventer

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Stabil lønudvikling. de kommende år

Stabil lønudvikling. de kommende år LO S NYHEDSBREV 22 1998 Lønstigningstakter I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Stabil lønudvikling de kommende år............ 1 Når forårets regeringsindgreb i overens - komstforhandlingerne er fuldt

Læs mere

HJULENE RULLER Pæne lønninger er ingen hindring for at skabe job Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 9.

HJULENE RULLER Pæne lønninger er ingen hindring for at skabe job Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 9. HJULENE RULLER Pæne lønninger er ingen hindring for at skabe job Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 9. juni 2015, 05:00 Del: Vi kan sagtens konkurrere med kineserne, polakkerne og tyskerne,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Der tages forbehold for DA's godkendelse af forhandlingsresultatet.

Der tages forbehold for DA's godkendelse af forhandlingsresultatet. Nedennævnte parter har i forligsinstitutionens regi indgået aftale om fornyelse af Vikaroverenskomst mellem DI Overenskomst II og 3F Fagligt Fælles Forbund for en 2-årig periode. Aftalen indgår i et samlet

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Urafstemning. Information om aftalen

Urafstemning. Information om aftalen Urafstemning Information om aftalen OK 2007 Nye rettigheder til dig Kære medlem Forliget om industriens overenskomster giver dig nye rettigheder, øger trygheden og giver god plads til kontante lønforhøjelser

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion 8. november 2012 Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion Årets største refinansieringsauktion står for døren og FlexLån for omkring 450 mia. kroner skal have fastsat ny rente pr. 1. januar.

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Lokal løn i det offentlige

Lokal løn i det offentlige Lokal løn i det offentlige FAKTA Nana Wesley Hansen Det Ny lønsystem Igennem 1980 erne var der et stigende pres for at decentralisere dele af løndannelsen i det offentlige. Særligt arbejdsgiverne pressede

Læs mere

Sammen igennem krisen nye veje

Sammen igennem krisen nye veje Sammen igennem krisen nye veje Oversigt over spørgsmål i diskussionsoplæg til KTO s forhandlingskonference den 12. marts 2012 1. Brug for at gå nye veje Der er økonomisk krise og en meget stram økonomi

Læs mere

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober.

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober. Nummer 3 oktober 2014 Redaktion: Julie Johnsen Pharmadanmark Stine Søndergaard, Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrelægeforening Tine Trabolt, Forbundet Arkitekter og Designere Layout: Per Rehfeldt,

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Notat, 3. rev. og udvidede udgave 13.03.13. SRSF S VÆKSTPLAN: Forkert løsning på forkert problem.

KRITISKE ANALYSER. Notat, 3. rev. og udvidede udgave 13.03.13. SRSF S VÆKSTPLAN: Forkert løsning på forkert problem. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet Kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat,

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Lokale lønforhandlinger

Lokale lønforhandlinger Lokale lønforhandlinger Dansk Journalistforbund Flemming Reinvard Februar 2015 Reelle forhandlinger I mange af Journalistforbundets overenskomster er det aftalt, at der hvert år skal være lokale lønforhandlinger

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Urafstemning 2011. Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 Tryk: Eks-Skolens Trykkeri Oplag: 1.500 eksemplarer

Urafstemning 2011. Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 Tryk: Eks-Skolens Trykkeri Oplag: 1.500 eksemplarer URAFSTEMNING 2011 Urafstemning 2011 Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 Tryk: Eks-Skolens Trykkeri Oplag: 1.500 eksemplarer Copyright Sundhedskartellet 2011 Marts 2011 Alle rettigheder forbeholdes.

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

Formandens mundtlige beretning 2010-11

Formandens mundtlige beretning 2010-11 Danske Mediers Arbejdsgiverforening Formandens mundtlige beretning 2010-11 1 DMA s generalforsamling Onsdag 9. november 2011 2 Indledning Vi har haft et travlt år i foreningen med en lang række aktiviteter.

Læs mere

NYTÆNKNING Medarbejderrepræsentant skal sætte virksomheders uddannelse på skinner Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 22. oktober 2015, 05:00

NYTÆNKNING Medarbejderrepræsentant skal sætte virksomheders uddannelse på skinner Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 22. oktober 2015, 05:00 NYTÆNKNING Medarbejderrepræsentant skal sætte virksomheders uddannelse på skinner Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 22. oktober 2015, 05:00 Del: Med en ny kasket på skal udvalgte medarbejdere

Læs mere

Det bærer i den grad præg af at beslutningstagerne ikke aner, hvad der foregår i det daglige arbejde på skolerne.

Det bærer i den grad præg af at beslutningstagerne ikke aner, hvad der foregår i det daglige arbejde på skolerne. Beretning 2015. De forløbne år har været de mest turbulente i foreningens nyere historie. Arbejdsgiverne er målrettet gået efter at stække lærernes muligheder for indflydelse. De har frataget foreningens

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Nyt om løn, juni 2013

Nyt om løn, juni 2013 Nyt om løn, juni 2013 BASERET PÅ 1. KVARTAL 2013 1 SVAGT STIGENDE LØNUDVIKLING I 1. KVARTAL 2013 Lønomkostningerne inklusive lønreguleringer og ændringer i pensionsbidrag, genebetalinger, ferie- og fraværsbetalinger,

Læs mere

Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben

Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben marts 2011 TR og klubben indgår aftaler Siden 1. juli 2002 har aftale- og forhandlingsretten været uddelegeret til klubberne. Med decentraliseringen

Læs mere

Jordemoderforeningen søger konsulent

Jordemoderforeningen søger konsulent Jordemoderforeningen søger konsulent Job- og ansøgerprofil Inden du søger Tak for din første interesse for stillingen som konsulent i Jordemoderforeningen med opgaver på løn-, ansættelses- og forhandlingsområdet.

Læs mere

Vagtoverenskomsten. Der tages forbehold for DA s godkendelse af forhandlingsresultatet.

Vagtoverenskomsten. Der tages forbehold for DA s godkendelse af forhandlingsresultatet. Vagtoverenskomsten Nedennævnte parter har i forligsinstitutionenes regi indgået aftale om fornyelse af Brancheoverenskomst for vagtbranchen samt G4S-protokollater (vagtoverenskomsten) for en 3- årig periode.

Læs mere

CAND.MERC.(JUR) STUDERENDE

CAND.MERC.(JUR) STUDERENDE CAND.MERC.(JUR) STUDERENDE Vintereksamen 2011-2012 Ordinær eksamen Skriftlig prøve i: 20226/4620220126 Arbejdsaftale- og foreningsret Varighed: 4 timer Hjælpemidler: Alle Industriens Arbejdsgivere og Industriforbundet

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

OK08-forlig på forsikringsområdet. Klarhed over kompetencer. En mere enkel overenskomst. FA og DFL er blevet enige om en treårig. overenskomst s.

OK08-forlig på forsikringsområdet. Klarhed over kompetencer. En mere enkel overenskomst. FA og DFL er blevet enige om en treårig. overenskomst s. OK08-forlig på forsikringsområdet FA og DFL er blevet enige om en treårig overenskomst s. 3 Klarhed over kompetencer Medarbejderen kan få sine aktuelle kompetencer afklaret s. 5 Gennembrud for VOK FA og

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Lad os først se på selve resultatet af de to udbudsrunder. Det har jeg prøvet at vise i to tabeller:

Lad os først se på selve resultatet af de to udbudsrunder. Det har jeg prøvet at vise i to tabeller: Licitation af bustrafikken - danske erfaringer v/ Niels Mortensen, Amtsrådsforeningen Fra 1979 til 1994 brugte trafikselskaberne uden for HT en standardkontrakt som grundlag for aftaler med de vognmænd

Læs mere

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst 4. februar 2014 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen 3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst Udenlandske medarbejdere på DA-området er omfattet af en kollektiv overenskomst i omtrent samme omfang som deres

Læs mere

op, hvor mange penge, der er anvendt til lokal løndannelse.

op, hvor mange penge, der er anvendt til lokal løndannelse. Løn- og Personalenyt Orienteringsbrev nr. 2011:30 / 24. marts 2011 Forenklet og fri lokal løndannelse KL har ved O.11 opnået et paradigmeskift med lokal løndannelse. Der er fortsat forudsat lokal løndannelse.

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

T I L K E N D E L S E G I VE L S E

T I L K E N D E L S E G I VE L S E T I L K E N D E L S E G I VE L S E af 16. oktober 2009 i faglig voldgiftssag: FV 2009.67 CO-industri for 3F Fagligt Fælles Forbund for Kaj Rasmussen (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst

Læs mere