PSYKOLOG NYT. Hvad bliver der spurgt om

Transkript

1 PSYKOLOG NYT 2. februar årgang - Dansk Psykolog Forening 2 Hvad bliver der spurgt om Kommunalreformen har givet anledning til mange spørgsmål, men kun enkelte sager. Hvad vil psykologerne gerne vide hos deres forening? Side 3

2 PSYKOLOG NYT Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Hjemmeside: Fax/foreningen: Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Nana Lykke, in for ma ti ons med ar bej der Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Produceret af: Elbo Grafisk A/S, Fredericia Trykt med vegetabilske farver på mil jø god kendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: ex. Medlem af Dansk Fagpresse Indsendt stof: Indsendte ar tik ler dæk ker ikke nødvendigvis re dak ti o nens eller for enin gens hold nin ger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere ind send te artikler. Redaktionen på ta ger sig ikke ansvar for artikler, der ind sen des uop for dret. Forsidefoto: BAM/Scanpix Fotos: BAM/Scanpix, hvor ikke andet angives. Jobannoncer 2007 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm: 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CMYK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- (ét tillæg uanset farveantal) Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2007: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 4 12/2 2/3 5 26/2 16/3 6 12/3 30/ /3 20/4 PSYKOLOG NYT Nr LEDER Der var en nøgternt lykkelig mor i telefonen: Vi har nu fået den rigtige diagnose og den rigtige behandling af vores barn. Og det går godt nu. Ja, nu går det godt. Omsider. Men i begyndelsen var det gået alt andet end godt for barnet i mødet med den udenlandske læge og psykiater, der med udgangspunkt i et meget mangelfuldt dansk skulle diagnosticere barnet. Den utilstrækkelige sproglige kapacitet var en væsentlig medvirkende grund til, at der blev stillet en forkert diagnose og iværksat en forkert behandling. Eksemplet er aktuelt og hentet fra hverdagen i dansk psykiatri hvis kapacitetsproblemer også selv er genstand for fejldiagnosticering. Den manglende behandlingsmæssige kapacitet især i børnepsykiatrien sætter skræmmende spor, men den demonstrerer også, hvordan sprog går foran handling. For den alt for lille kapacitet er blevet til, at problemet forklares med manglen på speciallæger i psykiatrien. Og det er faktisk ikke primært her, problemet ligger. Problemet er, at psykiatrien er uvillig til at trække på den kapacitet, der findes. Der er nemlig masser af kapacitet hos psykologerne, som blot ikke får lov til at komme i brug. Sproget og retorikken bliver igen og igen afgørende. Psykologer kan ikke diagnosticere, lyder det fra formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab, når han skal sætte ord på. Sagen er imidlertid den, at psykologer i psykiatrien hver eneste dag og langt hen ad vejen udarbejder diagnoser og behandlingsplaner. Eksempelvis er det ofte psykiaterne, der beder psykologerne om at lave den differentialdignostiske udredning ved hjælp af det psykologiske undersøgelsesværktøj. Men pointen er, at de ikke må få credit for det, for så ville den sproglige sandhed blive en anden og den virkelige sandhed også en anden. Det psykiatriske speciale har nemlig så lav en status blandt læger, at hvis det blev accepteret, at psykologerne kan udfø- Den forkerte diagnose re en stor del af arbejdet, så ville det psykiatriske speciale få endnu lavere status og et endnu større rekrutteringsproblem. Ergo må vi holde psykologerne ude, hvis ikke vi skal skræmme endnu flere læger over i de specialer, hvor der er prestige at hente! Heldigvis er sundhedsministeren opmærksom på, at pa tienterne lider under denne misinformation. Der er ikke plads til fine følelser mellem faggrupper, siger sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen. Underforstået: Det kan ikke nytte noget at holde fast i faggrænser, der på det praktiske plan mange steder ikke eksisterer, og som jo i dén grad er hindringen for, at patienterne får en hurtig hjælp. I forlængelse af et spørgsmål, som jeg for nylig fik lejlighed til at stille formanden for Danske Regioner Bent Hansen, fremgik det, at han ser med milde øjne på, at psykologer bliver lang mere markeret som faggruppe i psykiatrien. Og så nævner han en lang række områder, hvor psykologer kan løse opgaverne. Lige præcis der, hvor det drejer sig om at stille diagnoser, er der dog tomt i regionsformandens svar og det opfatter vi som en klar fejl. Retorikken opretholder sit ideologiske overherredømme. Måske ved heller ikke han, at psykologer kan diagnosticere. Men det kan de! Nyheden er, at samfundet har pakket os ind i en ideologisk og sproglig udlægning af virkeligheden. Sandheden er, at psykiatere vil kunne fungere fint i en psykiatri, hvor man bemander efter de enkelte faggruppers kvalifikationer og kompetencer. Det, vi mangler nu, er myndighedernes opfølgning på deres egen retorik hvad skal der så gøres, når så meget kan siges? Befolkningen skal mindst af alt udsættes for at blive spist af med en sproglig sekundavare, hvor meget faglighed der end ligger bag. Hverken psykiatere, psykologer eller politikere kan se stiltiende på, at børn bliver diagnosticeret hen i vejret, fordi operetten må gå sin vante gang.

3 REFORM AF REDAKTØR JØRGEN CARL Telefon til FORENINGEN Sagerne har været overraskende få, men spørgsmålene talrige. Vi har talt med foreningens forhandlingschef om arten af henvendelser i forbindelse med kommunalreformen. Kan det virkelig passe, at vi skal sidde flere psykologer på samme kontor, også selv om vi skal føre samtaler med klienter? Spørgsmålet er typisk for den praktiske tilgang, mange psykologer har haft til kommunalreformen. I hvert fald som det har afspejlet sig i de henvendelser, Dansk Psykolog Forening har fået fra medlemmer i månederne op mod 1. januar 2007 og i den første tid efter. Det er de nære ting, der har fyldt mest, alt det med relation til den arbejdsmæssige hverdag, det har været muligheden for at virke i faget, arbejdsmarkedspolitik i en form, hvor sikkerheden for klienternes vilkår har fyldt meget. En forklaring herpå kan ligge i, at psykologerne på Dansk Psykolog Forenings hjemmeside har været dækket ind med lettilgængeligt stof om fx regler og jura. På den særlige temaside har man længe kunnet holde sig orienteret om fx ønskerunder og om overdragelse af personalesager, ligesom der har været lagt vægt på at give tillidsrepræsentanterne god information. Måske har mange problemer kunnet løses ad den vej? Grunden kan også ligge i feltet mellem, at overgangen i mange kommuner er gået nogenlunde gnidningsfrit, så der ikke er brug for så megen hjælp udefra, eller omvendt i nogle kommuner så kaotisk, at det været svært at tematisere sine spørgsmål. MODELFOTO: BAM/SCANPIX Anna og Bent Under alle omstændigheder har det ifølge forhandlingschef Lis Ethel berg været en overraskelse, at et forholdsvis beskedent antal psykologer har trukket på sagsbehandling i foreningen. - Vi må i hvert fald slå fast, at der indtil nu har været ganske få egentlige sager, altså situationer, hvor vi på vegne Nr PSYKOLOG NYT 3

4 af et medlem har måttet gå i forhandling med arbejdsgiveren for at skaffe et resultat, slår Lis Ethelberg fast. - En sag, vi har været involveret i, skyldtes en henvendelse fra en ledende psykolog, Anna, som i sin ny funktion ikke skulle være leder længere. Foreningen gik ind i en forhandling om funktionsbeskrivelsen, som det lykkedes at få ændret, uden at der dog blev bevaret ledelse i jobbet. Anna endte med at acceptere sin ændrede funktion, men da kommunen ikke havde overholdt sin varslingspligt, bevarer hun sit lederjob og -tillæg frem til 1. juli 2007, selv om en ny leder er tiltrådt 1. januar 2007! - I en anden sag indebar kommunalreformen, at en psykolog, Bent, blev flyttet fra en kommune til en anden. Stillingsindholdet i det ny job rummede klart mindre psykologfagligt indhold end i det oprindelige, og Bent ønskede ikke at overgå til en stilling, hvor psykologien blev udvandet. Ganske vist var jobskiftet varslet i tide, men indholdsændringen var ikke. Enden på det hele blev, at Dansk Psykolog Forening fik forhandlet to måneders ekstra løn til ham. Bent er nu i stedet ved at etablere sig med selvstændig virksomhed. Flere spørgsmål Hvor egentlige sager kan tælles på én hånd endnu! har der naturligvis været en lang række forespørgsler over temaer som Kan det være rigtigt at?, Er jeg forpligtet til at?, Hvad er reglerne for? osv. - For at tage spørgsmålet om delekontorer så var svaret til medlemmet, at det til syvende og sidst er arbejdsgivers afgørelse, hvordan medarbejderne skal have kontorer, men at det for psykologer ikke er hensigtsmæssigt at skulle dele kontor. Det er afgørende, at man kan have fortrolige samtaler med borgere og klienter. Vi har derfor foreslået psykologen at tage dette spørgsmål op med tillidsrepræsentanten og med chefen, siger Lis Ethelberg. - Nogle har spurgt: Hvem skal have mine journaler, når jeg snart skal overgå til en ny arbejdsgiver? Her forholder det sig sådan, at journalerne tilhører arbejdsgiveren, så det er arbejdsgivers ansvar, at journalerne håndteres korrekt. Journalerne er ikke psykologens egne. Hvis psykologens opgaver er overdraget til en anden myndighed, vil journalerne også skulle overdrages, og er arbejdsområdet ikke overdraget til en ny myndighed, skal myndigheden sørge for, at de opbevares forsvarligt og eventuelt destrueres. - Flere medlemmer har spurgt: Er jeg forpligtet til at tage et arbejde, når jeg bliver overført fra en myndighed til en anden? Her er svaret ja, forudsat stillingen er nogenlunde uændret. Andre har spurgt om løn- og pensionsvilkår, fx: Bevarer jeg min løn og mine tillæg i det nye job? Også her er svaret ja. - Videre: Kan jeg fortsætte som tillidsrepræsentant, efter at jeg er kommet over i en større kommune? Svaret har været ja med en opfordring til, at den enkelte tillidsrepræsentant tager sit hverv med over. Dermed bevarer psykologen sin særlige tillidsrepræsentantbeskyttelse i Fører en fusion til, at der er for mange tillidsrepræsentanter, må man snakke om det og så vente med en en- 4 PSYKOLOG NYT Nr

5 Mere om I de første måneder af 2007 følger Psykolog Nyt op på temaer, som vedrører strukturreformen. Første artikel Danmark år nul stod at læse i Psykolog Nyt 1/2007. I Psykolog Nyt er der åbnet plads for, at andre psykologer ytrer sig om, hvad reformen har betydet for dem eller deres område enten i form af artikler eller debatindlæg. Venligst kontakt redaktionen for en aftale. delig afklaring til efter næste tillidsrepræsentantvalg. - Og videre endnu: Må vi ringe til vores nye kolleger i X-kommune og indlede et samarbejde med dem, eller skal vi afvente en tilladelse fra den ny chef? Svaret er helt klart, at man som medarbejder har ret til at henvende sig til sine kommende kolleger, men at man selvfølgelig må være forberedt på, at chefer er forskellige, og at nogle kan blive stødt, hvis man ikke følger kommandovejen. Lige her og nu År nul er stadig nyt, og også i Dansk Psykolog Forening afventer man de kommende måneder, før man drager alt for bastante konklusioner. Lis Ethelberg minder da også om, at det endnu ikke er tid at aflægge det endelige regnskab. - Vi undrer os alligevel over de temaer, vi havde troet ville fylde, men som åbenbart er mindre vigtige eller helt usynlige. Mon ikke alle havde regnet med, at stress ville få mange til at søge hjælp her, sådan som man har set det i andre organisationer. Sådan er det foreløbig ikke gået, om det så hænger sammen med, at psykologer generelt er godt rustet til at navigere i kaos, eller om de har søgt hjælpen andre steder? - For et eller to år siden var vi spændt på, om der med kommunalreformen ville blive plads til alle psykologer, der var kommunalt eller amtsligt ansat. Eksperterne er jo psykologerne selv, men jeg kan sige, at så vidt vi ved, har reformen ikke i sig selv ført til afskedigelser. - Der er en usikkerhed for de tidligere amtsligt ansatte, som både kan være overgået til kommuner og regioner, men vi er ved at opdatere vores medlemssystem og forventer snart at have styr på alle, lover Lis Ethelberg. jc Nr PSYKOLOG NYT 5

6 FAR, MOR, BØRN AF TEA TRILLINGSGAARD Parforholdet ikke kun en privat sag Når psykologer arbejder med at fremme børns sociale trivsel, er det ikke nok at have fokus på barnets relationer til forældre og kammerater. Stadig flere internationale undersøgelser viser, at også far og mors parforhold har stor betydning. Hvordan går det med jeres parforhold? Dette er et relevant spørgsmål at stille forældre, hvis børn er henvist til undersøgelse eller behandling. I hvert fald hvis man spørger den internationale forskning. Stadig flere undersøgelser peger nemlig på, at forholdet mellem forældrene er den af familiens relationer, som har størst indflydelse på familiens livskvalitet (Zimet & Jacob 2002). Alligevel har parforholdet fået ret begrænset opmærksomhed fra den akademiske psykologi herhjemme. Under forarbejdet til mit netop påbegyndte ph.d.-projekt om forældreskab og parforhold har jeg læst op på den eksisterende parforskning. Internationalt findes her et forskningsfelt af enorme dimensioner, som kun i begrænset omfang refereres indenlands. Jeg forestiller mig, at dette felt må have en bred interesse herhjemme ikke mindst for de psykologer, som arbejder med børn og familier. Her følger derfor et kort rids af tre klassiske teorier, som er genstand for aktuel forskning og udvikling. Der er tilsyneladende flere børn end voksne, der har opdaget sammenhængen mellem børns trivsel og forældres parforhold. I en spørgeskemaundersøgelse foretaget i Skotland svarede 7 ud af 10 teenagere, at et godt forhold mellem forældrene var en af de vigtigste forudsætninger for glade børn. Derimod mente kun 3 ud af 10 forældre, at forældrenes parforhold var så afgørende (Mansfield, 2004, på scottish-marriagecare.org). Børn og forældre er altså ikke enige om parforholdets betydning. De seneste årtiers forskning giver teenagerne medhold, i hvert fald for så vidt et højt konfliktniveau i ægteskabet er forbundet med dårligere trivsel hos børnene. Undersøgelser har bl.a. vist, at børn i konfliktfyldte ægteskaber har flere problemer i samværet med søskende og kammerater (Stocker & Youngblade, 1999), klarer sig dårligere i skolen (Grych & Fin- MODELFOTO: BAM/SCANPIX 6 PSYKOLOG NYT Nr

7 Nr PSYKOLOG NYT 7

8 MODELFOTO: BAM/SCANPIX cham, 1990), er mere aggressive og adfærdsforstyrrede og udviser mere angst, depression og social isolation (Fincham, Grych & Os borne, 1994). Når forældre tilsyneladende undervurderer, i hvor høj grad parforholdet påvirker deres børn, kan det måske skyldes, at børn påvirkes indirekte. Litteraturen beskriver tre forskellige indirekte måder, hvorpå børn præges af parforholdet: Børn observerer og imiterer forældrenes adfærd, børn mærker de følelser, som er skabt i parforholdet, og børn bliver følelsesmæssigt utrygge, når familiens nære relationer trues af brud. Disse tre forklaringer har rod i hver deres psykologiske teori; henholdsvis social indlæringsteori, teorien om spill-over og tilknytningsteorien. Forklaring 1: Imitation Børn imiterer deres forældre: Ifølge teorien om social indlæring tillærer barnet sig ny adfærd ved at observere og imitere den adfærd, som barnets rollemodeller udviser (Bandura, 1977). Af alle de interpersonelle relationer, som barnet har mulighed for at observere og imitere, er det forældrenes indbyrdes relation, barnet observerer mest intensivt og gennem flest år. Det er derfor ikke overraskende, at børn som oplever varme, omsorg og støtte mellem forældrene, også selv udviser sådan adfærd over for søskende og kammerater. Det modsatte gælder for børn, der oplever fjendtlighed og vrede mellem forældrene, idet disse børn indlærer forældrenes negative følelsesregister (Stocker & Youngblade, 1999). Fører man logikken i denne teori videre, så kan et vist konfliktniveau i familien være godt, hvis forældrene formår at løse konflikterne sammen, mens børnene ser det (Grych & Fincham 1990). Børn, hvis forældre håndterer konflikter konstruktivt, udvikler nemlig selv gode evner til konflikthåndtering, mens børn, hvis forældre er aggressive i konflikthåndtering, selv bliver mere aggressive (Stocker & Youngblade 1999). Børn bliver således påvirket af forældrenes forhold til hinanden, fordi de observerer og imiterer forældrenes interaktion. Men hvad med alt det, børnene ikke ser? Kan forældre fx skåne børnene ved at tage konflikten i soveværelset? Forklaring nummer to er hentet fra teorien om spill-over, og ifølge denne teori påvirkes børn også af det, som foregår uden deres tilstedeværelse. Forklaring 2: Afsmitning Forældres følelser smitter af på forældrestilen: Ifølge teorien om spill-over (dansk: overløb) vil ressourcer eller mangel på ressourcer, som er genereret i et system (forholdet mellem forældrene), øve indflydelse på de ressourcer eller mangel på ressourcer, der findes i et andet system (forholdet til barnet). En spill-over-effekt i familien viser sig, når varme og kærlige følelser opstået i et samspil imellem forældrene betyder, at forældrene er mere varme og kærlige i den efterfølgende interaktion med barnet. Den modsatte effekt ses, når en forældrekonflikt skaber følelser af vrede og fjendtlighed hos forældrene, som gør dem tilbøjelige til at skælde mere ud eller tolke barnets adfærd som provokerende. I overensstemmelse med denne teori vi- 8 PSYKOLOG NYT Nr

9 ser undersøgelser, at forældre, som har et harmonisk parforhold, er mere varme og opmærksomme i samspillet med deres børn, mens forældre, hvis parforhold er præget af konflikter, er mindre konsistente og opdrager deres børn med hårdere disciplin eller større eftergivenhed (fx Brody, Arias & Fincham, 1996). Ifølge denne teori præger forældrenes parforhold altså børnene, fordi følelser genereret i parforholdet lever videre i familien og påvirker forældrestilen. Hvis børnene oplever, at de konflikter, som huserer mellem forældrene, truer familiens sammenhængskraft, kan det ramme børnenes tilknytning. Det handler den tredje teori om. Forklaring 3: Trussel Konflikter truer barnets tilknytning: Ifølge tilknytningsteorien er den varige tilstedeværelse af en opmærksom og positivt responderende omsorgsperson afgørende for barnets evne til at føle sikkerhed og regulere negative følelser. Når et barn udsættes for destruktive konflikter mellem forældrene, øges barnets negative følelser, mens familiens stabilitet og dermed barnets tilknytning til omsorgspersonerne trues (Davies & Cummings, 1994). Forældrekonflikterne og truslen om parforholdets opløsning fungerer altså indirekte som en trussel mod barnets varige relation til forældrene. Afhængigt af hvor nærværende barnet oplever denne trussel, kan det med tiden udvikle en usikker tilknytningsevne. Undersøgelser viser, at børn, der lever med et højt konfliktniveau, faktisk oplever en lavere grad af følelsesmæssig sikkerhed og med tiden bliver stadig mere følsomme over for konflikter frem for at vænne sig til dem (Davies, Myers, Cummings, & Heindel, 1999). Børn med en usikker tilknytningsstil oplever som voksne statistisk set mere negativ affekt og mindre succes i deres parforhold (Feeney & Noller, 1996). Barnets oplevelse af et usikkert følelsesmæssigt fundament i familien kan således have meget langsigtede konsekvenser for barnets følelsesliv. Ikke en privat sag Til sammen tegner de tre teorier et billede af, at børn imiterer adfærd fra forældrenes parforhold, at følelser opstået mellem forældre smitter af på forældrestilen, og at konflikter truer børns tilknytning. Der er altså i hvert fald tre forskellige bud på, hvordan parforholdet påvirker børnene. At der sker en påvirkning, er teorierne enige om. For en børnepsykolog er der altså gode grunde til at interesse sig for forældrenes parforhold i arbejdet med at forbedre børns trivsel. Tea Trillingsgaard, ph.d.-stipendiat, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Kilder: Bandura, A. (1977): Social learning theory. USA: Prentice-Hall. Brody, G.H., Arias, I. & Fincham, F.D. (1996): Linking marital and child attributions to family processes and parentchild relationships. Journal of Family Psychology, 10 (4), Davies, P.T. & Cummings, E.M. (1994): Marital conflict and child adjustment: an emotional security hypothesis. Psychological Bulletin, 116 (3), Davies, P.T., Myers, R.L., Cummings, E.M & Heindel, S. (1999): Adult conflict history and children s subsequent responses to conflict: an experimental test. Journal of Family Psychology, 13(4), Feeney, J. & Noller, P. (1996): Adult attachment. UK: Sage. Fincham, F., Grych, J.H. & Osborne, L.N. (1994): Does marital conflict cause child maladjustment? Directions and challenges for longitudinal research. Journal of Family Psychology, 8(2), Grych, J.H. & Fincham, F.D. (1990): Marital conflict and children s adjustment: a cognitive-contextual framework. Psychological Bulletin, 108(2), Mansfield, P. (2004): The missing link in parenting Education and Support. The Bulletin 8 (2). I: Briefing 2: Celebrating 40 years of supporting families. Marriage Care.org. Stocker, C.M. & Youngblade, L. (1999): Marital conflict and parental hostility: links with children s siblings and peer relationships. Journal of Family Psychology, 13(4), Zimet, D.M. & Jacob, T. (2002): Influences of marital conflict on child adjustment: A review of the theory and research. Clinical Child and Family Psychology Review, 4 (4), Nr PSYKOLOG NYT 9

10 FLYGTNINGE AF ULRIK JØRGENSEN M.FL. Behandling af traumatiserede flygtninge I artiklen Hjælp til traumatiserede flygtninge, Psykolog Nyt 23, 2006, anklagede lektor Peter Berliner danske rehabiliteringscentre for at tilbyde traumatiserede flygtninge en meget langvarig og dyr behandling uden nogen dokumenterbar effekt, idet centrene ikke anvender evidensbaserede behandlingsmetoder. Han mente at kunne dokumentere, at det er muligt at yde en på samme tid både billigere og mere effektiv behandling til denne målgruppe. Det er så afgjort både legitimt og nødvendigt at sætte spørgsmålstegn ved, om centrenes behandling kan gøres bedre og mere effektiv, ligesom spørgsmålet om evidens også er yderst relevant. Set med vore øjne rejser Peter Berliners kritik langt flere spørgsmål, end den giver svar, og de svar, der gives, bærer præg af videnskabelig letkøbthed. Vi undrer os ikke mindst over, at der som det eneste bevis på manglende behandlingseffekt fremhæves en ph.d.- afhandling, som er en forløbsundersøgelse, der udelukkende hviler på torturoverlevende på ét center, på trods af at afhandlingens forfatter Jessica Carlsson selv fremhæver dette som en af undersøgelsens svagheder. Det kan yderligere undre, at artiklen bruger samme undersøgelse til at konkludere det stik modsatte af, hvad Jessica Carlsson konkluderer i sin afhandling. Det kritiseres, at der er tale om en dyr multidisciplinær metode, hvor hver klient fik behandling af en læge, en psykolog, en fysioterapeut og en socialrådgiver. Jessica Carlsson konkluderer derimod: When planning interventions, focus should be not only on the individual and the trauma experience, but also on the community and the social context that strongly affect the daily lives of the refugees. [1] Afhandlingen peger således på, at der er en helt afgørende sammenhæng mellem de psykiske og sociale faktorer, hvilket i høj grad taler for en multidisciplinær model. Som alternativ til de dyre, multidisciplinære metoder, peger Peter Berliner på de evidensbaserede metoder, som han mener er langt billigere og mere effektive. Som dokumentation herfor støtter han sig til et Cocrane Review, som har analyseret 41 behandlingsstudier for klienter, der lider af PTSD. [2] Dette review konkluderer, at blandt de psykologiske terapier var adfærdsterapi og EMDR de mest effektive. Desuden fremhæves to studier fra henholdsvis korttidsterapi med jordskælvsofre i Tyrkiet og overlevende efter folkedrabet i Rwanda. I begge studier påvises et fald i traumerelaterede symptomer efter kortvarig intervention. Som psykoterapeut for flygtede torturoverlevende bør man være vidende om, at det er væsensforskelligt at arbejde med klienter, der lider af PTSD som 10 PSYKOLOG NYT Nr

11 Rehabiliteringscentrene blev i forrige udgave af Psykolog Nyt kritiseret for at være for dyre og for ikke at kunne dokumentere effekt af den behandling, de yder. Her tilbageviser flere af dem kritikken. Nr PSYKOLOG NYT 11

12 følge af en enkeltstående traumatisk begivenhed, og multitraumatiserede mennesker, samt at et intentionelt menneskeskabt traume også har en helt anden karakter end et traume, som er opstået af naturlige årsager (som fx de psykiske følgevirkninger efter et jordskælv). Peter Berliner må også være klar over, at traumatiserede flygtninge i Danmark ikke blot lider af følgevirkningerne efter krig og tortur i deres hjemlande, men at det, man i dag kalder for postmigrationssyndromet, spiller en særdeles afgørende rolle for den traumatiserede flygtnings samlede sygdomsbillede og rehabiliteringsmuligheder. At tro, at man kan sammenligne jordskælvsofre, som har været udsat for én central traumatisk begivenhed, og som skal genopbygge tilværelsen i eget land og i egne omgivelser, med en traumatiseret flygtning, som har været fængslet og tortureret igennem længere tid, mistet sin familie og frarøvet sin kultur, og som oven i købet har vanskeligt ved at blive anerkendt som menneske i asyllandet, svarer til at sammenligne æbler med agurker. Terapeutiske instrumenter Den dansk-svenske psykiater Hans Peter Søndergaard, som har forsket i brugen af EMDR, og som har mange års erfaringer med at arbejde med torturoverlevende, har udtalt, at brugen af EMDR i forhold til torturoverlevende som regel kræver en affektiv stabilisering af klienten, som ofte kan være langvarig, inden EMDR har den ønskede effekt. Dertil kommer, at der endnu ikke findes evidens for effekten af EMDR over for torturoverlevende og krigstraumatiserede. Der er heller ikke foretaget videnskabeligt anerkendte studier, som giver evidens for effekten af CBT eller BT. Metin Basoglu, som Peter Berliner i artiklen henviser til som støtte for sin påstand om en dokumenteret effekt af kognitiv adfærdsterapi over for mennesker med PTSD, har ud over sine studier med jordskælvsofre også i en årrække beskæftiget sig med torturoverlevende. Han har imidlertid kun udgivet én artikel om brug af adfærdsterapi med torturoverlevende. [3] Denne ene artikel beskriver et case-studie af et terapeutisk forløb med en 22-årig asylansøger, som havde været udsat for tortur i sit hjemland. Han udviste de klassiske symptomer på PTSD og gennemgik en terapeutisk forløb med CBT over 16 sessioner. Resultatet udviste en markant forbedring i forhold til PTSD-symptomer, både hvad angår PTSD-symptomer og depressionssymptomer, et resultat, som holdt sig efter seks måneder. Vi tvivler ikke på, at CBT kan være et effektivt terapeutisk instrument over for nogle klienter og i nogle faser af et terapeutisk forløb med traumatiserede " Uden at fornægte de såkaldt evidensbaserede psykoterapiers resultater er det værd at påpege, at der er nogle væsentlige begrænsninger i præmisserne for disse terapiformers effektivitet. 12 PSYKOLOG NYT Nr

13 flygtninge. Ét casestudie udgør imidlertid ikke noget bevis. Den beskrevne succes kan tilskrives flere faktorer: Klienten var ung og han kom i behandling relativt kort tid efter traumatiseringen. Beskrivelsen indeholder ingen data om baggrunden for hans arrestation og udsættelse for tortur, men som tyrkisk kurder er det ikke usandsynligt, at han havde været politisk aktiv i kurdernes kamp for selvstændighed. Alle disse faktorer fremmer et positivt outcome af et terapeutisk forløb. I 2004 inviterede danske centre Metin Basoglu som oplægsholder til den 16. Nordiske konference for psykoterapeuter, der arbejder med traumatiserede flygtninge i Helsingør. Selv om Basoglu tror på CBT som et anvendeligt behandlingsredskab for traumatiserede flygtninge, kunne han dog bekræfte, at resultaterne fra hans studier over jordskælvsofre i Tyrkiet ikke umiddelbart kunne overføres til traumatiserede flygtninge. Problemet med at anvende eksponeringsbaserede behandlingsmetoder som EMDR og CBT over for ekstremt traumatiserede flygtninge er, at risikoen for retraumatisering er væsentlig højere med dette klientel end med de fleste andre klientgrupper, som lider af PTSD, idet kumulative traumer øger sårbarheden over for yderligere stresspåvirkninger hos personen. Denne sårbarhed forstærkes yderligere af, at man som flygtning i høj grad er blevet frarøvet sine støttende netværk fra familie, sociale og kulturelle systemer. Derfor er det meget vigtigt at arbejde på en ressourceopbygning hos klienten, inden disse metoder tages i brug. At skabe meningsfuldhed Nogle af de mest førende forskere i PTSD, Bessel van der Kolk og Judith Herman, har i en årrække været fortalere for, at man indfører en særlig diagnose for mennesker, der har været udsat for ekstrem stress. De har kaldt diagnosen Disorder of Extreme Stress Not Otherwise Specified (DESNOS). Formålet med at indføre denne diagnose er at kunne udskille de særlige psykiske følgevirkninger, som langvarig udsættelse for menneskepåførte traumatiske oplevelser indebærer. Nr PSYKOLOG NYT 13

14 I modsætning til klassisk PTSD er DES- NOS karakteriseret ved dybtgående karakterologiske og personlighedsmæssige forandringer. De anbefaler begge en faseinddelt terapi, som med få variationer kan sammenfattes til tre grundfaser: 1) Stabilisering, herunder genskabelse af den affektive kontrol. 2) Sorgbearbejdning og bearbejdning af den eller de traumatiske begivenheder. 3) Genskabelse af forbindelse til andre. Bessel van der Kolk [4] anbefaler, at der anvendes en variation af forskellige terapeutiske metoder, afhængig af i hvilken fase af det terapeutiske forløb klienten befinder sig. I den forbindelse fremhæves psykoedukation og kropsterapeutiske metoder i særlig grad i terapiens indledende fase, sammen med bl.a. dialektisk adfærdsterapi, og herunder mindfulness, som i særlig grad egner sig til at skærpe opmærksomheden i nuet. I den bearbejdende fase anbefales CBT, Kognitiv Bearbejdningsterapi CPT, EMDR m.m., hvorimod sociale interventioner er overordentlig vigtige i fasen, hvis formål er at genskabe forbindelse til andre. Uden at fornægte de såkaldt evidensbaserede psykoterapiers resultater er det værd at påpege, at der er nogle væsentlige begrænsninger i præmisserne for disse terapiformers effektivitet. De er først og fremmest baserede på at måle forandringer i symptombilledet, dvs. indikatorerne på PTSD. Dette har i særlig grad betydning, når vi beskæftiger os med kronisk traumatiserede klienter med en DESNOS-diagnose. Mange af disse mennesker har kun ringe udsigt til en markant reduktion i deres symptomer så som flashback, søvnforstyrrelser, angst, hukommelsesbesvær og koncentrationsvanskeligheder. Derimod kan vi hjælpe dem med at skabe meningsfuldhed i deres tilværelse på trods af symptomerne! Jeg har lettet mit hjerte I en kvalitativ interviewundersøgelse med henholdsvis psykoterapeuter, tolke og klienter fra CEPAR og OASIS, foretaget af forskningsprofessor, dr.phil. Gretty Mirdal [5], omtalte klienterne det som en redning, at de gennem terapien kunne komme til at tro på det gode i livet og i andre mennesker igen. Det konkluderes endvidere: I en fjerdedel af tilfældene var klienterne meget mere positive over for behandlingens resultat end terapeuterne (...) Terapeuten havde gennemgående strenge krav med hensyn til nedsættelse af symptomer og bearbejdning af traumet, før de anså en behandling som vellykket, mens klienterne vurderede selv små ændringer og erindringer om gode øjeblikke som værdifulde. Mirdal påpeger endelig, at tiden efter terapiens afslutning givetvis spiller en væsentlig rolle for vurderingen af terapiens succes: I nogle tilfælde vurderede klienten, at han/hun havde det bedre nu, end da terapien sluttede, i andre tilfælde omvendt. Det er, som om de gode resultater spreder sig som ringe i vandet og forstærkes hos andre. At en reduktion af symptomer kun er en del af succeskriteriet for et vellykket behandlingsforløb, blev en af os for nogle år siden selv kraftigt belært om af en bosnisk klient, som havde været i terapi igennem et stykke tid. Efter længere tids terapi led han fortsat af søvnproblemer, flashback, hukommelsesbesvær og mange andre af de klassiske PTSD-symptomer. Da terapeuten i sin afmagt konfronterede ham med terapiens manglende succes, replicerede han: Ja, men det at komme her, at tale med dig om alt det, som jeg ikke kan tale med andre om, det at jeg har kunnet lette mit hjerte, det har givet mig lysten til at leve tilbage. Brug for forskning Vi er af den holdning, at der skal arbejdes på, at rehabiliteringscentrene behandlingsarbejde så vidt muligt skal baseres på metoder, som er evidensbaserede. Problemet er blot, at der ikke findes 14 PSYKOLOG NYT Nr

15 IT-systemet til psykologer - udviklet i samarbejde med psykologer FÅ MERE TID I HVERDAGEN Vælg Xdont og dine daglige rutineopgaver med aftalehåndtering, betaling, elektronisk sygesikringsafregning, e-fakturering osv. ordnes hurtigt og effektivt. ET FLEKSIBELT OG SKALÉRBART SYSTEM Xdont kan anvendes af ALLE psykologer, overenskomst eller ej, og du har mulighed for at starte ud, som du vil, og tilkøbe moduler efter behov. EN FREMTIDSSIKKER LØSNING Xdont er udviklet af Plass Data med 20 års erfaring fra sundhedsmarkedet som fundament. Videreudviklingen foretages i tæt samarbejde med en brugergruppe og Dansk Psykolog Forening, så vi sikrer, at systemet håndterer de seneste regler og overenskomster. ET SIKKERT VALG Vælg Xdont og gør som mange psykologer allerede har gjort. BESLUT DIG NU Ring til os på og få mere information om systemet, eller læs mere på Plass Data Software A/S er en moderne dansk IT-virksomhed i vækst. Beskæftiger 54 medarbejdere med udvikling, salg og servicering af software til bl.a. sundhedssektoren Nr PSYKOLOG NYT 15

16 en eneste undersøgelse, som videnskabeligt dokumenterer, at den ene metode er at foretrække frem for den anden, når man arbejder med traumatiserede flygtninge, som lider af ekstrem stress. At skabe evidens for behandlingseffekten af traumatiserede flygtninge er en kompliceret og tidskrævende sag, som indebærer, at der etableres målrettet forskning omkring det. Rehabiliteringsarbejdet med traumatiserede flygtninge bør naturligvis både være effektivt og økonomisk forsvarligt. En effektiv behandling er imidlertid ikke nogen garanti for, at behandlingen også er effektfuld. Den såkaldt evidensbaserede psykoterapis meget ensidige fokusering på reduktion af symptomer er ikke en tilstrækkelig målsætning. Rehabilitering betyder, at klienten skal hjælpes tilbage til den bedst opnåelige normaltilstand for en fremtidig tilværelse. Det vil være naivt at tro, at dette kan opnås alene ved reduktion af symptomer. For traumatiserede flygtninge er målsætningerne både meget forskellige og mangeartede. For nogle vil en symptomlindring være en vigtig målsætning med henblik på at kunne deltage i samfundslivet på nogenlunde lige fod med andre danskere. Heriblandt er behandling og mestring af smerter en væsentlig del. For andre er det at kunne forbedre sit daglige funktionsniveau, på trods af kronisk traumatisering, den vigtigste målsætning. Det kan bl.a. indebære hjælp til et større nærvær i familiemæssige og sociale relationer, hvilket bl.a. kan være med til at forebygge transgenerationelle skader. At tro at man kan anvende undersøgelser af terapeutiske metoder fra en kontekst i en helt anden, som Peter Berliner gør det i sin artikel, mangler saglig begrundelse. Når det er sagt, er det også vores opfattelse, at centrene har brug for at udvikle deres behandlingsmetoder, så vi både kan yde en hurtigere og bedre behandlingsindsats. I den sammenhæng er det naturligvis vigtigt, at der iværksættes forskning omkring metodernes evidens i forhold til traumatiserede flygtninge. Ulrik Jørgensen, direktør, OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge. Annemarie Gottlieb, centerleder, RCT-Midtjylland. Vibeke Hallas, centerleder, RCT-Fyn. Gunilla Brodda Jansen, leder af behandlingsafdelingen, RCT-København. Jørgen Ortman, Etica. Erik Bergholdt, afdelingsleder, Klinik for traumatiserede flygtninge Vordingborg. Ruth Syshøj, centerleder, Rehabiliteringsog IntegrationsCenter Horsens Referencer: [1] Carlsson, J.M., Mortensen, E.L., Kastrup, M. (2005): A Follow-Up Study of Mental Health and Health-Related Quality of Life in Tortured Refugees in Multidisciplinary Treatment. In: Carlsson, J. M.: Mental health and health-related quality of life in tortured refugees. Research Department, Rehabilitation and Research Centre for Torture Victims, Copenhagen, Denmark & Faculty of Health Sciences, University of Copenhagen, Denmark, p. 94. [2] Cochrane Institute (2004): Comparative Efficacy of Treatments for Post-Traumatic Stress Disorder: A Meta-analysis (Structured Abstract). Cochrane website. [3] Basoglu M., Salcioglu, E., Livanou, M., Kalender, D. & Acar, G. (2005): Single-Session Behavioral Treatment of Earthquake-Related Posttraumatic Stress Disorder: A Randomized Waiting List Controlled Trial. Journal of Traumatic Stress, Vol. 18 (1), [4] Luxenberg, T., Spinazzola, J., Hidalgo, J., Hunt, C., van der Kolk, B.A. (2001): Complex Trauma and Disorders of Extreme Stress (DESNOS) Diagnosis, Part Two: Treatment. Directions in Psychiatry. Vol. 21, Lesson 26. [5] Mirdal, G., Essendrop, M. (2005): Helbredende faktorer set fra klientens, tolkens og terapeutens perspektiv. I: Årsberetning for OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge 2004, p PSYKOLOG NYT Nr

17 REPLIK AF PETER BERLINER Tilbagevisning? Nej, vi er enige Tak til Ulrik Jørgensen m.fl. for reaktionen på min artikel. Det er altid godt med faglig debat. På grund af den begrænsede plads til besvarelser (hvilket er ok!) kan jeg kun svare på det helt overordnede. Jeg er imponeret over den ærlighed, forfatterne lægger for dagen, når de så klart giver mig medhold i, at behandlingen på centrene ikke er evidensbaseret. Samtidig støtter de også klart ideen om, at der må iværksættes en målrettet forskningsindsats for at gøre den evidensbaseret. Vi er således helt enige om problemerne i, at der i deres specifikke felt ikke arbejdes evidensbaseret og ikke er foretaget den nødvendige forskning for at gøre behandlingen evidensbaseret. I Sundhedssystemet i dag er det et krav, at man søger at tilbyde patienterne en evidensbaseret behandling (evidens forstået på forskellige niveauer). Der er på trods af forskningsbevillinger igennem to årtier til området ikke udviklet dokumenterbart effektive behandlingsmetoder til denne gruppe på de underskrivende centre. Disse penge må så siges at være spildt, når man ser på skribenternes ærlige fremlægning af situationen. Et eller flere? centre har forskningsafdelinger og får midler til denne forskning, som ikke er blevet udført. Det er således klart, at vi er enige om, at tilstanden er kritisabel og kalder på en forbedring, så en særligt sårbar gruppe ikke overlades til tilfældige behandlingsmetoder, men tværtimod tilbydes en lige så kvalitetssikret behandling, som andre grupper her i samfundet. Jeg vil i den forbindelse foreslå tre sammenhængende handlinger over for dette: 1) At de ansvarlige politikere orienteres om tilstanden. 2) At det anbefales, at forskningsmidlerne inden for feltet sættes i fri konkurrence, således at de ikke pr. automatik gives til centre, der ikke har kunnet løfte opgaven. Det vil give de forskellige centre en chance for at byde ind med effektforsknings-projekter, der kan dækkes af disse puljer. 3) At denne forskning udføres i samarbejde med universiteterne, hvilket vil give uvildighed og knytte an til den internationale forskning inden for området og måske igen få Danmark gjort til et foregangsland, når det gælder viden om, hvordan man bedst støtter torturoverlevere. Jeg vil ikke gå meget ind i skribenternes argumentation for tingenes tilstand. Jeg finder, at det væsentlige i deres svar er, at de giver mig ret i beskrivelsen af tingenes tilstand. Der er derfor fx ikke grund til at bruge tid på at diskutere påstanden om, at jordskælv er en enkelt-traumatisering, og at Basoglu vist ikke mener, at metoden med den fokus på kontrol kan bruges til at hjælpe mennesker, der er traumatiserede (fortsat og komplekst) ved organiseret vold når han selv skriver det stik modsatte på side 10 i den citerede artikel (2005, side 10, kolonne 2, linje 9 fra neden). Blot til orientering understreger Basoglu, at han undersøger kompleks PTSD og ikke enkelt-traumatisering, som det anføres. DESNOS er undersøgt siden skribenternes læste tekst fra 2001, og det er vist, at der skal mere forskning til for at kunne bruge begrebet tværkulturelt (se Journal of Traumatic Stress, og 5, der er et temanummer om begrebet). Hvordan vurderer Ulrik Jørgensen m.fl., om folk har DESNOS, hvor stor en andel af deres patienter har det, og hvilke behandlinger har de givet til netop disse? Hele skribenternes foranstående argumenta tion bygger på, at torturoverlevere er en speciel gruppe, der kræver en særlig behandlingsform, er ikke i overensstemmelse med de faktiske forhold på centrene. Et center har fx nu indført smerteskoler, der er evidensbaserede, men på helt andre grupper af smertepatienter. Der behandler man således torturoverleverne ud fra almene behandlingsprincipper i smertebehandling. Man argumenter for ét og gør noget helt andet i praksis? Igen dog tak for det åbenhjertige svar. Jeg håber, forfatterkollegiet vil bakke de ovenstående ideer op. Jeg er sikker på, at universiteterne vil være parate til at indgå i et konstruktivt samarbejde med de centre, der måtte ønske at begynde at udvikle evidensbasering af behandlingen, baseret på forskning. Peter Berliner, lektor, Leder af University of Copenhagen Centre for International Traumatic Stress Research and Practice Nr PSYKOLOG NYT 17

18 ARBEJDSMARKED AF SUSSIE KATRINE MØLLER Ansat med LØNTILSKUD Ansættelse med løntilskud er en glimrende mulighed, både for den ansatte og for virksomheden. En nyuddannet psykolog slår et slag for ordningen, som hun mener der mangler kendskab til. ILLUSTRATIONER: HENNING CHRISTENSEN 18 PSYKOLOG NYT Nr

19 Siden august 2006 har jeg været ansat med løntilskud i PPR. Jeg skriver for at gøre opmærksom på denne ordnings eksistens, dens anvendelsesmuligheder og på, hvordan det er at være ansat med løntilskud, herfra hvor jeg står. Jeg er en 46-årig, nyuddannet psykolog. Hele to ting, som gør, at jeg bliver fravalgt som en af de første i ansøgningsbunken. Efter at have været arbejdsløs i 8-9 måneder og fået nedslående mange afslag på jobsøgning, kontaktede jeg derfor flere arbejdspladser i håb om at blive ansat med løntilskud. Det er en ordning, hvor den arbejdsløse (mig) i stedet for at ligge hjemme på sofaen og se genudsendelsen af Dallas har mulighed for at blive ansat i en virksomhed 29 timer ugentligt med løntilskud op til et år. Eftersom jeg bor i København, betaler Arbejdsformidlingen hele min løn og pensionsbetaling og supervision op til kroner. Det vil sige, at en virksomhed i København har mulighed for at få et styk gratis psykolog 29 timer ugentligt. Selv Lars Larsen kan ikke komme med et bedre tilbud. Men når jeg kontaktede forskellige virksomheder med dette tilbud, ville ingen tro mig. Alle mødte mig med skepsis, også selv om jeg vedlagde materiale fra Arbejdsformidlingen, som bekræftede rigtigheden i tilbuddet. Alle virksomheder mente, at der måtte være en Catch 22. De havde fx hørt, at den enkelte virksomhed selv skulle betale pensionsindbetalingen etc. Men nej, Arbejdsformidlingen i København be taler det hele! Den ledende psykolog, hos hvem jeg omsider blev ansat, er fx stadig angst for at få en efterregning for min ansættelse. Omsider supervision Jeg fik ingen opgaver de første måneder, men sad og gloede ind i en væg, på trods af at jeg igen og igen bad mine kolleger tage mig med til deres forskellige møder og testsituationer ud af huset. En af mine erfarne kolleger tog mig derefter med rundt til sine møder på de forskellige skoler. Jeg fik ligeledes overtalt en anden autoriseret psykologkollega til at være min supervisor én gang ugentlig mod betaling fra arbejdsformidlingen (kan bevilges op til kroner). Da pengene nu er ved at være brugt, har hun indvilliget i at fortsætte med at være min supervisor uden betaling. Jeg er hende meget taknemmelig. Uden hendes velvilje ville det hele falde på gulvet, for: Ingen supervision, ingen arbejdsopgaver. Argumentet fra ledelsen er, at fordi jeg er ansat under de omstændigheder, jeg er, må jeg som nyuddannet psykolog ikke have arbejdsopgaver uden at få supervision. Forståeligt. Hvad ledelsen ikke helt syntes at have forstået, var, at man ved at give mig én times supervision én gang om ugen ville få 29 timers gratis psykolog ugentligt. Det er simpel købmandsregning, at det er et godt tilbud at lære mig op og drage nytte af mine nyudviklede kompetencer. Jeg har fra begyndelsen af min ansættelse deltaget i psykologteammøder og i småbørnsgruppen. Nu da jeg havde fået iværksat at modtage regelmæssig supervision, kunne jeg så begynde at få indstillinger, men det har taget tid, inden mine kolleger vænnede sig til, at de kunne trække på mig som ressource. Jeg følte, at jeg i begyndelsen måtte fravriste dem indstillingerne. De ville hellere sætte småbørnsindstillingerne på venteliste frem for at give dem til mig. Jeg måtte påpege, at jeg var uforstående over for dette. Mine kompetencer er jo ikke mindre værd, fordi min løn bliver betalt af Arbejdsformidlingen. Så begyndte det imidlertid at køre! Jeg fik og får stadig flere småbørnssager, og mine kolleger er begyndt at bruge mig som den ekstra ressource, jeg er, og henviser nogle af deres skolesager til mig. Lærer så meget Jeg er glad for at være i huset og for de arbejdsopgaver, som jeg får tildelt som Job med løntilskud Job med løntilskud kan oprettes for en periode på op til 1 år i både offentligt og privat regi. Såvel den ledige som arbejdspladsen skal godkendes af jobcentret (som Arbejdsformidlingen hedder nu), før et jobtilbudsforløb kan igangsættes. Der skal altid være tale om en nettoudvidelse i antallet af medarbejdere, dvs. et løntilskudsjob må ikke erstatte et ordinært job. Løn- og arbejdsvilkår skal følge overenskomsten på området, dog vil lønnen svare til den individuelle dagpengesats. Arbejdstiden vil derfor blive fastsat ud fra dette. Psykologer i job med løntilskud vil ikke kunne komme op på en ugentlig arbejdstid på 30 timer, som er kravet for, at arbejdet og supervision kan tælle fuldt ud til autorisation, men i henhold til dagpengereglerne er det tilladt at supplere med de fornødne timers frivilligt ulønnet arbejde og supervision. Få rådgivning og hjælp til at komme i job med løntilskud i de lokale jobcentre. undersøgende psykolog. Jeg har udviklet og forfinet mine erfaringer i at holde indledende, afsluttende og netværksmøder med forældre og institutioner. Jeg har fået erfaringer i at bruge test. Jeg har udviklet erfaringer i at skrive ppv er og i at søge bl.a Jeg lærer så meget fagligt og personligt af at være ansat som PPR-psykolog med løntilskud og er meget taknemmelig, dels over at ordningen eksisterer, dels over at huset har villet gå med til det selv om det i begyndelsen oftest var op ad bakke Alle ledende psykologer, som læser dette, vil jeg opfordre til at bruge dette tilbud! Også selv om der skal gives den ene times supervision om ugen, for der ydes 29 timers gratis psykolog i bytte. Alle ledige psykologer, som læser dette, vil jeg opfordre til at bruge dette tilbud! I har mulighed for at lære så meget, som I kan bruge, når I videre søger job. Sussie Katrine Møller, cand.psych. Nr PSYKOLOG NYT 19

20 TILLIDSPOST AF REDAKTØR JØRGEN CARL PENSIONSFORMAND MED VISIONER Psykolog Jytte Freisleben er ny formand for MP Pension. Vi har mødt hende til en test på valgoplægget og de tanker, der ligger bag. I november og december 2006 var der valg til MP Pensions bestyrelse. Beskedne 13,7 procent af medlemmerne fandt det værd at udfylde stemmekortet og sende det retur. Konklusionen bliver nok, at pension ikke er nogen stor folkelig sag. Den første reaktion hos cand.psych. Jytte Freisleben var glæde alligevel, for med næsten 3600 stemmer blev hun topscorer sådan som hun har været det, så længe hun har siddet i MP Pensions bestyrelse. Og glæden tog et stort spring opad, da bestyrelsen konstituerede sig for tre uger siden og Jytte Freisleben blev valgt til pensionskassens formand. Det er første gang, en psykolog beklæder denne post. Psykolog Nyts læsere fik i november lejlighed til at stifte bekendtskab med den ny formands program gennem den opfordring, hendes bestyrelseskollega Arne Grønborg Johansen indsendte til bladet. Mens det hele er nyt, har vi udfordret Jytte Freisleben på nogle af de temaer, hun gik til valg på. Bundlinje? I dit valgoplæg formulerede du dig både om stabilitet og nytænkning. Det er noget af en helgardering? - Det er det, men det er også et udsagn med hold i. Stabiliteten hænger blandt andet sammen med mine nu 17 år i pensionskassens bestyrelse. Jeg har været næstformand siden Jeg tror, medlemmerne har villet anerkende, at jeg har ment noget med mine mange år her. - Samtidig hører jeg til de kraftigste fortalere for, at vi rykker på balancen mellem sikkerhed og afkast, sådan at vi uden at give køb på sikkerheden sørger for en bedre pension til medlemmerne. Der er pensionskasser, der er villige til at gå over for rødt, og det vil jeg ikke være med til. Men vi skal flytte os og forklare vores medlemmer om den ny ordning, hvor man ved at vælge en lavere ugaranteret rente alligevel vil ende med en højere pension. Du har også talt om, at MP Pension skal være konkurrencedygtige? - Ja, og dermed mener jeg både i kraft af afkast og på mange andre fronter. Vi har i den ny ordning øget de valgmuligheder, vi giver medlemmerne, så de fx kan vælge ratepensioner. Vi er blandt de pen sionskasser med de laveste administrationsomkostninger, hvad der blandt andet skyldes, at vores medlemsbestand er ret ensartet. I modsætning til mange andre kasser pumper vi heller ikke summer i markedsføring, det er også konkurrencemæssigt gunstigt. - Service er et af de gratis ord, som vi alligevel mener noget med, faktisk gennemfører vi løbende undersøgelser af, hvad medlemmerne mener om os, og får fantastisk gode skudsmål. Men på bundlinjen står afkastet, det, medlemmerne skal leve af efter de erhvervsaktive år. Og på det punkt skal vi præstere bedre. Er en psykolog den rette til at sørge for det? - Det handler ikke om psykolog eller ej, men fx om organisationserfaring. Viden om økonomi er en absolut fordel, men ellers tæller størrelser som ledelse og overblik. Jeg var i begyndelsen af 1980 erne formand for Dansk Psykolog Forening og har indtil 2005 i mange år været forvaltningschef i en kommune, så det er vigtige erfaringer at trække på. Og så har jeg i øvrigt altid haft en særlig interesse for pen sionsområdet på det område ligner jeg måske ikke så mange af mine fagfæller. 20 PSYKOLOG NYT Nr