PSYKOLOG NYT. Hvad bliver der spurgt om

Transkript

1 PSYKOLOG NYT 2. februar årgang - Dansk Psykolog Forening 2 Hvad bliver der spurgt om Kommunalreformen har givet anledning til mange spørgsmål, men kun enkelte sager. Hvad vil psykologerne gerne vide hos deres forening? Side 3

2 PSYKOLOG NYT Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Hjemmeside: Fax/foreningen: Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Nana Lykke, in for ma ti ons med ar bej der Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Produceret af: Elbo Grafisk A/S, Fredericia Trykt med vegetabilske farver på mil jø god kendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: ex. Medlem af Dansk Fagpresse Indsendt stof: Indsendte ar tik ler dæk ker ikke nødvendigvis re dak ti o nens eller for enin gens hold nin ger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere ind send te artikler. Redaktionen på ta ger sig ikke ansvar for artikler, der ind sen des uop for dret. Forsidefoto: BAM/Scanpix Fotos: BAM/Scanpix, hvor ikke andet angives. Jobannoncer 2007 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm: 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CMYK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- (ét tillæg uanset farveantal) Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2007: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 4 12/2 2/3 5 26/2 16/3 6 12/3 30/ /3 20/4 PSYKOLOG NYT Nr LEDER Der var en nøgternt lykkelig mor i telefonen: Vi har nu fået den rigtige diagnose og den rigtige behandling af vores barn. Og det går godt nu. Ja, nu går det godt. Omsider. Men i begyndelsen var det gået alt andet end godt for barnet i mødet med den udenlandske læge og psykiater, der med udgangspunkt i et meget mangelfuldt dansk skulle diagnosticere barnet. Den utilstrækkelige sproglige kapacitet var en væsentlig medvirkende grund til, at der blev stillet en forkert diagnose og iværksat en forkert behandling. Eksemplet er aktuelt og hentet fra hverdagen i dansk psykiatri hvis kapacitetsproblemer også selv er genstand for fejldiagnosticering. Den manglende behandlingsmæssige kapacitet især i børnepsykiatrien sætter skræmmende spor, men den demonstrerer også, hvordan sprog går foran handling. For den alt for lille kapacitet er blevet til, at problemet forklares med manglen på speciallæger i psykiatrien. Og det er faktisk ikke primært her, problemet ligger. Problemet er, at psykiatrien er uvillig til at trække på den kapacitet, der findes. Der er nemlig masser af kapacitet hos psykologerne, som blot ikke får lov til at komme i brug. Sproget og retorikken bliver igen og igen afgørende. Psykologer kan ikke diagnosticere, lyder det fra formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab, når han skal sætte ord på. Sagen er imidlertid den, at psykologer i psykiatrien hver eneste dag og langt hen ad vejen udarbejder diagnoser og behandlingsplaner. Eksempelvis er det ofte psykiaterne, der beder psykologerne om at lave den differentialdignostiske udredning ved hjælp af det psykologiske undersøgelsesværktøj. Men pointen er, at de ikke må få credit for det, for så ville den sproglige sandhed blive en anden og den virkelige sandhed også en anden. Det psykiatriske speciale har nemlig så lav en status blandt læger, at hvis det blev accepteret, at psykologerne kan udfø- Den forkerte diagnose re en stor del af arbejdet, så ville det psykiatriske speciale få endnu lavere status og et endnu større rekrutteringsproblem. Ergo må vi holde psykologerne ude, hvis ikke vi skal skræmme endnu flere læger over i de specialer, hvor der er prestige at hente! Heldigvis er sundhedsministeren opmærksom på, at pa tienterne lider under denne misinformation. Der er ikke plads til fine følelser mellem faggrupper, siger sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen. Underforstået: Det kan ikke nytte noget at holde fast i faggrænser, der på det praktiske plan mange steder ikke eksisterer, og som jo i dén grad er hindringen for, at patienterne får en hurtig hjælp. I forlængelse af et spørgsmål, som jeg for nylig fik lejlighed til at stille formanden for Danske Regioner Bent Hansen, fremgik det, at han ser med milde øjne på, at psykologer bliver lang mere markeret som faggruppe i psykiatrien. Og så nævner han en lang række områder, hvor psykologer kan løse opgaverne. Lige præcis der, hvor det drejer sig om at stille diagnoser, er der dog tomt i regionsformandens svar og det opfatter vi som en klar fejl. Retorikken opretholder sit ideologiske overherredømme. Måske ved heller ikke han, at psykologer kan diagnosticere. Men det kan de! Nyheden er, at samfundet har pakket os ind i en ideologisk og sproglig udlægning af virkeligheden. Sandheden er, at psykiatere vil kunne fungere fint i en psykiatri, hvor man bemander efter de enkelte faggruppers kvalifikationer og kompetencer. Det, vi mangler nu, er myndighedernes opfølgning på deres egen retorik hvad skal der så gøres, når så meget kan siges? Befolkningen skal mindst af alt udsættes for at blive spist af med en sproglig sekundavare, hvor meget faglighed der end ligger bag. Hverken psykiatere, psykologer eller politikere kan se stiltiende på, at børn bliver diagnosticeret hen i vejret, fordi operetten må gå sin vante gang.

3 REFORM AF REDAKTØR JØRGEN CARL Telefon til FORENINGEN Sagerne har været overraskende få, men spørgsmålene talrige. Vi har talt med foreningens forhandlingschef om arten af henvendelser i forbindelse med kommunalreformen. Kan det virkelig passe, at vi skal sidde flere psykologer på samme kontor, også selv om vi skal føre samtaler med klienter? Spørgsmålet er typisk for den praktiske tilgang, mange psykologer har haft til kommunalreformen. I hvert fald som det har afspejlet sig i de henvendelser, Dansk Psykolog Forening har fået fra medlemmer i månederne op mod 1. januar 2007 og i den første tid efter. Det er de nære ting, der har fyldt mest, alt det med relation til den arbejdsmæssige hverdag, det har været muligheden for at virke i faget, arbejdsmarkedspolitik i en form, hvor sikkerheden for klienternes vilkår har fyldt meget. En forklaring herpå kan ligge i, at psykologerne på Dansk Psykolog Forenings hjemmeside har været dækket ind med lettilgængeligt stof om fx regler og jura. På den særlige temaside har man længe kunnet holde sig orienteret om fx ønskerunder og om overdragelse af personalesager, ligesom der har været lagt vægt på at give tillidsrepræsentanterne god information. Måske har mange problemer kunnet løses ad den vej? Grunden kan også ligge i feltet mellem, at overgangen i mange kommuner er gået nogenlunde gnidningsfrit, så der ikke er brug for så megen hjælp udefra, eller omvendt i nogle kommuner så kaotisk, at det været svært at tematisere sine spørgsmål. MODELFOTO: BAM/SCANPIX Anna og Bent Under alle omstændigheder har det ifølge forhandlingschef Lis Ethel berg været en overraskelse, at et forholdsvis beskedent antal psykologer har trukket på sagsbehandling i foreningen. - Vi må i hvert fald slå fast, at der indtil nu har været ganske få egentlige sager, altså situationer, hvor vi på vegne Nr PSYKOLOG NYT 3

4 af et medlem har måttet gå i forhandling med arbejdsgiveren for at skaffe et resultat, slår Lis Ethelberg fast. - En sag, vi har været involveret i, skyldtes en henvendelse fra en ledende psykolog, Anna, som i sin ny funktion ikke skulle være leder længere. Foreningen gik ind i en forhandling om funktionsbeskrivelsen, som det lykkedes at få ændret, uden at der dog blev bevaret ledelse i jobbet. Anna endte med at acceptere sin ændrede funktion, men da kommunen ikke havde overholdt sin varslingspligt, bevarer hun sit lederjob og -tillæg frem til 1. juli 2007, selv om en ny leder er tiltrådt 1. januar 2007! - I en anden sag indebar kommunalreformen, at en psykolog, Bent, blev flyttet fra en kommune til en anden. Stillingsindholdet i det ny job rummede klart mindre psykologfagligt indhold end i det oprindelige, og Bent ønskede ikke at overgå til en stilling, hvor psykologien blev udvandet. Ganske vist var jobskiftet varslet i tide, men indholdsændringen var ikke. Enden på det hele blev, at Dansk Psykolog Forening fik forhandlet to måneders ekstra løn til ham. Bent er nu i stedet ved at etablere sig med selvstændig virksomhed. Flere spørgsmål Hvor egentlige sager kan tælles på én hånd endnu! har der naturligvis været en lang række forespørgsler over temaer som Kan det være rigtigt at?, Er jeg forpligtet til at?, Hvad er reglerne for? osv. - For at tage spørgsmålet om delekontorer så var svaret til medlemmet, at det til syvende og sidst er arbejdsgivers afgørelse, hvordan medarbejderne skal have kontorer, men at det for psykologer ikke er hensigtsmæssigt at skulle dele kontor. Det er afgørende, at man kan have fortrolige samtaler med borgere og klienter. Vi har derfor foreslået psykologen at tage dette spørgsmål op med tillidsrepræsentanten og med chefen, siger Lis Ethelberg. - Nogle har spurgt: Hvem skal have mine journaler, når jeg snart skal overgå til en ny arbejdsgiver? Her forholder det sig sådan, at journalerne tilhører arbejdsgiveren, så det er arbejdsgivers ansvar, at journalerne håndteres korrekt. Journalerne er ikke psykologens egne. Hvis psykologens opgaver er overdraget til en anden myndighed, vil journalerne også skulle overdrages, og er arbejdsområdet ikke overdraget til en ny myndighed, skal myndigheden sørge for, at de opbevares forsvarligt og eventuelt destrueres. - Flere medlemmer har spurgt: Er jeg forpligtet til at tage et arbejde, når jeg bliver overført fra en myndighed til en anden? Her er svaret ja, forudsat stillingen er nogenlunde uændret. Andre har spurgt om løn- og pensionsvilkår, fx: Bevarer jeg min løn og mine tillæg i det nye job? Også her er svaret ja. - Videre: Kan jeg fortsætte som tillidsrepræsentant, efter at jeg er kommet over i en større kommune? Svaret har været ja med en opfordring til, at den enkelte tillidsrepræsentant tager sit hverv med over. Dermed bevarer psykologen sin særlige tillidsrepræsentantbeskyttelse i Fører en fusion til, at der er for mange tillidsrepræsentanter, må man snakke om det og så vente med en en- 4 PSYKOLOG NYT Nr

5 Mere om I de første måneder af 2007 følger Psykolog Nyt op på temaer, som vedrører strukturreformen. Første artikel Danmark år nul stod at læse i Psykolog Nyt 1/2007. I Psykolog Nyt er der åbnet plads for, at andre psykologer ytrer sig om, hvad reformen har betydet for dem eller deres område enten i form af artikler eller debatindlæg. Venligst kontakt redaktionen for en aftale. delig afklaring til efter næste tillidsrepræsentantvalg. - Og videre endnu: Må vi ringe til vores nye kolleger i X-kommune og indlede et samarbejde med dem, eller skal vi afvente en tilladelse fra den ny chef? Svaret er helt klart, at man som medarbejder har ret til at henvende sig til sine kommende kolleger, men at man selvfølgelig må være forberedt på, at chefer er forskellige, og at nogle kan blive stødt, hvis man ikke følger kommandovejen. Lige her og nu År nul er stadig nyt, og også i Dansk Psykolog Forening afventer man de kommende måneder, før man drager alt for bastante konklusioner. Lis Ethelberg minder da også om, at det endnu ikke er tid at aflægge det endelige regnskab. - Vi undrer os alligevel over de temaer, vi havde troet ville fylde, men som åbenbart er mindre vigtige eller helt usynlige. Mon ikke alle havde regnet med, at stress ville få mange til at søge hjælp her, sådan som man har set det i andre organisationer. Sådan er det foreløbig ikke gået, om det så hænger sammen med, at psykologer generelt er godt rustet til at navigere i kaos, eller om de har søgt hjælpen andre steder? - For et eller to år siden var vi spændt på, om der med kommunalreformen ville blive plads til alle psykologer, der var kommunalt eller amtsligt ansat. Eksperterne er jo psykologerne selv, men jeg kan sige, at så vidt vi ved, har reformen ikke i sig selv ført til afskedigelser. - Der er en usikkerhed for de tidligere amtsligt ansatte, som både kan være overgået til kommuner og regioner, men vi er ved at opdatere vores medlemssystem og forventer snart at have styr på alle, lover Lis Ethelberg. jc Nr PSYKOLOG NYT 5

6 FAR, MOR, BØRN AF TEA TRILLINGSGAARD Parforholdet ikke kun en privat sag Når psykologer arbejder med at fremme børns sociale trivsel, er det ikke nok at have fokus på barnets relationer til forældre og kammerater. Stadig flere internationale undersøgelser viser, at også far og mors parforhold har stor betydning. Hvordan går det med jeres parforhold? Dette er et relevant spørgsmål at stille forældre, hvis børn er henvist til undersøgelse eller behandling. I hvert fald hvis man spørger den internationale forskning. Stadig flere undersøgelser peger nemlig på, at forholdet mellem forældrene er den af familiens relationer, som har størst indflydelse på familiens livskvalitet (Zimet & Jacob 2002). Alligevel har parforholdet fået ret begrænset opmærksomhed fra den akademiske psykologi herhjemme. Under forarbejdet til mit netop påbegyndte ph.d.-projekt om forældreskab og parforhold har jeg læst op på den eksisterende parforskning. Internationalt findes her et forskningsfelt af enorme dimensioner, som kun i begrænset omfang refereres indenlands. Jeg forestiller mig, at dette felt må have en bred interesse herhjemme ikke mindst for de psykologer, som arbejder med børn og familier. Her følger derfor et kort rids af tre klassiske teorier, som er genstand for aktuel forskning og udvikling. Der er tilsyneladende flere børn end voksne, der har opdaget sammenhængen mellem børns trivsel og forældres parforhold. I en spørgeskemaundersøgelse foretaget i Skotland svarede 7 ud af 10 teenagere, at et godt forhold mellem forældrene var en af de vigtigste forudsætninger for glade børn. Derimod mente kun 3 ud af 10 forældre, at forældrenes parforhold var så afgørende (Mansfield, 2004, på scottish-marriagecare.org). Børn og forældre er altså ikke enige om parforholdets betydning. De seneste årtiers forskning giver teenagerne medhold, i hvert fald for så vidt et højt konfliktniveau i ægteskabet er forbundet med dårligere trivsel hos børnene. Undersøgelser har bl.a. vist, at børn i konfliktfyldte ægteskaber har flere problemer i samværet med søskende og kammerater (Stocker & Youngblade, 1999), klarer sig dårligere i skolen (Grych & Fin- MODELFOTO: BAM/SCANPIX 6 PSYKOLOG NYT Nr

7 Nr PSYKOLOG NYT 7

8 MODELFOTO: BAM/SCANPIX cham, 1990), er mere aggressive og adfærdsforstyrrede og udviser mere angst, depression og social isolation (Fincham, Grych & Os borne, 1994). Når forældre tilsyneladende undervurderer, i hvor høj grad parforholdet påvirker deres børn, kan det måske skyldes, at børn påvirkes indirekte. Litteraturen beskriver tre forskellige indirekte måder, hvorpå børn præges af parforholdet: Børn observerer og imiterer forældrenes adfærd, børn mærker de følelser, som er skabt i parforholdet, og børn bliver følelsesmæssigt utrygge, når familiens nære relationer trues af brud. Disse tre forklaringer har rod i hver deres psykologiske teori; henholdsvis social indlæringsteori, teorien om spill-over og tilknytningsteorien. Forklaring 1: Imitation Børn imiterer deres forældre: Ifølge teorien om social indlæring tillærer barnet sig ny adfærd ved at observere og imitere den adfærd, som barnets rollemodeller udviser (Bandura, 1977). Af alle de interpersonelle relationer, som barnet har mulighed for at observere og imitere, er det forældrenes indbyrdes relation, barnet observerer mest intensivt og gennem flest år. Det er derfor ikke overraskende, at børn som oplever varme, omsorg og støtte mellem forældrene, også selv udviser sådan adfærd over for søskende og kammerater. Det modsatte gælder for børn, der oplever fjendtlighed og vrede mellem forældrene, idet disse børn indlærer forældrenes negative følelsesregister (Stocker & Youngblade, 1999). Fører man logikken i denne teori videre, så kan et vist konfliktniveau i familien være godt, hvis forældrene formår at løse konflikterne sammen, mens børnene ser det (Grych & Fincham 1990). Børn, hvis forældre håndterer konflikter konstruktivt, udvikler nemlig selv gode evner til konflikthåndtering, mens børn, hvis forældre er aggressive i konflikthåndtering, selv bliver mere aggressive (Stocker & Youngblade 1999). Børn bliver således påvirket af forældrenes forhold til hinanden, fordi de observerer og imiterer forældrenes interaktion. Men hvad med alt det, børnene ikke ser? Kan forældre fx skåne børnene ved at tage konflikten i soveværelset? Forklaring nummer to er hentet fra teorien om spill-over, og ifølge denne teori påvirkes børn også af det, som foregår uden deres tilstedeværelse. Forklaring 2: Afsmitning Forældres følelser smitter af på forældrestilen: Ifølge teorien om spill-over (dansk: overløb) vil ressourcer eller mangel på ressourcer, som er genereret i et system (forholdet mellem forældrene), øve indflydelse på de ressourcer eller mangel på ressourcer, der findes i et andet system (forholdet til barnet). En spill-over-effekt i familien viser sig, når varme og kærlige følelser opstået i et samspil imellem forældrene betyder, at forældrene er mere varme og kærlige i den efterfølgende interaktion med barnet. Den modsatte effekt ses, når en forældrekonflikt skaber følelser af vrede og fjendtlighed hos forældrene, som gør dem tilbøjelige til at skælde mere ud eller tolke barnets adfærd som provokerende. I overensstemmelse med denne teori vi- 8 PSYKOLOG NYT Nr

9 ser undersøgelser, at forældre, som har et harmonisk parforhold, er mere varme og opmærksomme i samspillet med deres børn, mens forældre, hvis parforhold er præget af konflikter, er mindre konsistente og opdrager deres børn med hårdere disciplin eller større eftergivenhed (fx Brody, Arias & Fincham, 1996). Ifølge denne teori præger forældrenes parforhold altså børnene, fordi følelser genereret i parforholdet lever videre i familien og påvirker forældrestilen. Hvis børnene oplever, at de konflikter, som huserer mellem forældrene, truer familiens sammenhængskraft, kan det ramme børnenes tilknytning. Det handler den tredje teori om. Forklaring 3: Trussel Konflikter truer barnets tilknytning: Ifølge tilknytningsteorien er den varige tilstedeværelse af en opmærksom og positivt responderende omsorgsperson afgørende for barnets evne til at føle sikkerhed og regulere negative følelser. Når et barn udsættes for destruktive konflikter mellem forældrene, øges barnets negative følelser, mens familiens stabilitet og dermed barnets tilknytning til omsorgspersonerne trues (Davies & Cummings, 1994). Forældrekonflikterne og truslen om parforholdets opløsning fungerer altså indirekte som en trussel mod barnets varige relation til forældrene. Afhængigt af hvor nærværende barnet oplever denne trussel, kan det med tiden udvikle en usikker tilknytningsevne. Undersøgelser viser, at børn, der lever med et højt konfliktniveau, faktisk oplever en lavere grad af følelsesmæssig sikkerhed og med tiden bliver stadig mere følsomme over for konflikter frem for at vænne sig til dem (Davies, Myers, Cummings, & Heindel, 1999). Børn med en usikker tilknytningsstil oplever som voksne statistisk set mere negativ affekt og mindre succes i deres parforhold (Feeney & Noller, 1996). Barnets oplevelse af et usikkert følelsesmæssigt fundament i familien kan således have meget langsigtede konsekvenser for barnets følelsesliv. Ikke en privat sag Til sammen tegner de tre teorier et billede af, at børn imiterer adfærd fra forældrenes parforhold, at følelser opstået mellem forældre smitter af på forældrestilen, og at konflikter truer børns tilknytning. Der er altså i hvert fald tre forskellige bud på, hvordan parforholdet påvirker børnene. At der sker en påvirkning, er teorierne enige om. For en børnepsykolog er der altså gode grunde til at interesse sig for forældrenes parforhold i arbejdet med at forbedre børns trivsel. Tea Trillingsgaard, ph.d.-stipendiat, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Kilder: Bandura, A. (1977): Social learning theory. USA: Prentice-Hall. Brody, G.H., Arias, I. & Fincham, F.D. (1996): Linking marital and child attributions to family processes and parentchild relationships. Journal of Family Psychology, 10 (4), Davies, P.T. & Cummings, E.M. (1994): Marital conflict and child adjustment: an emotional security hypothesis. Psychological Bulletin, 116 (3), Davies, P.T., Myers, R.L., Cummings, E.M & Heindel, S. (1999): Adult conflict history and children s subsequent responses to conflict: an experimental test. Journal of Family Psychology, 13(4), Feeney, J. & Noller, P. (1996): Adult attachment. UK: Sage. Fincham, F., Grych, J.H. & Osborne, L.N. (1994): Does marital conflict cause child maladjustment? Directions and challenges for longitudinal research. Journal of Family Psychology, 8(2), Grych, J.H. & Fincham, F.D. (1990): Marital conflict and children s adjustment: a cognitive-contextual framework. Psychological Bulletin, 108(2), Mansfield, P. (2004): The missing link in parenting Education and Support. The Bulletin 8 (2). I: Briefing 2: Celebrating 40 years of supporting families. Marriage Care.org. Stocker, C.M. & Youngblade, L. (1999): Marital conflict and parental hostility: links with children s siblings and peer relationships. Journal of Family Psychology, 13(4), Zimet, D.M. & Jacob, T. (2002): Influences of marital conflict on child adjustment: A review of the theory and research. Clinical Child and Family Psychology Review, 4 (4), Nr PSYKOLOG NYT 9

10 FLYGTNINGE AF ULRIK JØRGENSEN M.FL. Behandling af traumatiserede flygtninge I artiklen Hjælp til traumatiserede flygtninge, Psykolog Nyt 23, 2006, anklagede lektor Peter Berliner danske rehabiliteringscentre for at tilbyde traumatiserede flygtninge en meget langvarig og dyr behandling uden nogen dokumenterbar effekt, idet centrene ikke anvender evidensbaserede behandlingsmetoder. Han mente at kunne dokumentere, at det er muligt at yde en på samme tid både billigere og mere effektiv behandling til denne målgruppe. Det er så afgjort både legitimt og nødvendigt at sætte spørgsmålstegn ved, om centrenes behandling kan gøres bedre og mere effektiv, ligesom spørgsmålet om evidens også er yderst relevant. Set med vore øjne rejser Peter Berliners kritik langt flere spørgsmål, end den giver svar, og de svar, der gives, bærer præg af videnskabelig letkøbthed. Vi undrer os ikke mindst over, at der som det eneste bevis på manglende behandlingseffekt fremhæves en ph.d.- afhandling, som er en forløbsundersøgelse, der udelukkende hviler på torturoverlevende på ét center, på trods af at afhandlingens forfatter Jessica Carlsson selv fremhæver dette som en af undersøgelsens svagheder. Det kan yderligere undre, at artiklen bruger samme undersøgelse til at konkludere det stik modsatte af, hvad Jessica Carlsson konkluderer i sin afhandling. Det kritiseres, at der er tale om en dyr multidisciplinær metode, hvor hver klient fik behandling af en læge, en psykolog, en fysioterapeut og en socialrådgiver. Jessica Carlsson konkluderer derimod: When planning interventions, focus should be not only on the individual and the trauma experience, but also on the community and the social context that strongly affect the daily lives of the refugees. [1] Afhandlingen peger således på, at der er en helt afgørende sammenhæng mellem de psykiske og sociale faktorer, hvilket i høj grad taler for en multidisciplinær model. Som alternativ til de dyre, multidisciplinære metoder, peger Peter Berliner på de evidensbaserede metoder, som han mener er langt billigere og mere effektive. Som dokumentation herfor støtter han sig til et Cocrane Review, som har analyseret 41 behandlingsstudier for klienter, der lider af PTSD. [2] Dette review konkluderer, at blandt de psykologiske terapier var adfærdsterapi og EMDR de mest effektive. Desuden fremhæves to studier fra henholdsvis korttidsterapi med jordskælvsofre i Tyrkiet og overlevende efter folkedrabet i Rwanda. I begge studier påvises et fald i traumerelaterede symptomer efter kortvarig intervention. Som psykoterapeut for flygtede torturoverlevende bør man være vidende om, at det er væsensforskelligt at arbejde med klienter, der lider af PTSD som 10 PSYKOLOG NYT Nr

11 Rehabiliteringscentrene blev i forrige udgave af Psykolog Nyt kritiseret for at være for dyre og for ikke at kunne dokumentere effekt af den behandling, de yder. Her tilbageviser flere af dem kritikken. Nr PSYKOLOG NYT 11

12 følge af en enkeltstående traumatisk begivenhed, og multitraumatiserede mennesker, samt at et intentionelt menneskeskabt traume også har en helt anden karakter end et traume, som er opstået af naturlige årsager (som fx de psykiske følgevirkninger efter et jordskælv). Peter Berliner må også være klar over, at traumatiserede flygtninge i Danmark ikke blot lider af følgevirkningerne efter krig og tortur i deres hjemlande, men at det, man i dag kalder for postmigrationssyndromet, spiller en særdeles afgørende rolle for den traumatiserede flygtnings samlede sygdomsbillede og rehabiliteringsmuligheder. At tro, at man kan sammenligne jordskælvsofre, som har været udsat for én central traumatisk begivenhed, og som skal genopbygge tilværelsen i eget land og i egne omgivelser, med en traumatiseret flygtning, som har været fængslet og tortureret igennem længere tid, mistet sin familie og frarøvet sin kultur, og som oven i købet har vanskeligt ved at blive anerkendt som menneske i asyllandet, svarer til at sammenligne æbler med agurker. Terapeutiske instrumenter Den dansk-svenske psykiater Hans Peter Søndergaard, som har forsket i brugen af EMDR, og som har mange års erfaringer med at arbejde med torturoverlevende, har udtalt, at brugen af EMDR i forhold til torturoverlevende som regel kræver en affektiv stabilisering af klienten, som ofte kan være langvarig, inden EMDR har den ønskede effekt. Dertil kommer, at der endnu ikke findes evidens for effekten af EMDR over for torturoverlevende og krigstraumatiserede. Der er heller ikke foretaget videnskabeligt anerkendte studier, som giver evidens for effekten af CBT eller BT. Metin Basoglu, som Peter Berliner i artiklen henviser til som støtte for sin påstand om en dokumenteret effekt af kognitiv adfærdsterapi over for mennesker med PTSD, har ud over sine studier med jordskælvsofre også i en årrække beskæftiget sig med torturoverlevende. Han har imidlertid kun udgivet én artikel om brug af adfærdsterapi med torturoverlevende. [3] Denne ene artikel beskriver et case-studie af et terapeutisk forløb med en 22-årig asylansøger, som havde været udsat for tortur i sit hjemland. Han udviste de klassiske symptomer på PTSD og gennemgik en terapeutisk forløb med CBT over 16 sessioner. Resultatet udviste en markant forbedring i forhold til PTSD-symptomer, både hvad angår PTSD-symptomer og depressionssymptomer, et resultat, som holdt sig efter seks måneder. Vi tvivler ikke på, at CBT kan være et effektivt terapeutisk instrument over for nogle klienter og i nogle faser af et terapeutisk forløb med traumatiserede " Uden at fornægte de såkaldt evidensbaserede psykoterapiers resultater er det værd at påpege, at der er nogle væsentlige begrænsninger i præmisserne for disse terapiformers effektivitet. 12 PSYKOLOG NYT Nr

13 flygtninge. Ét casestudie udgør imidlertid ikke noget bevis. Den beskrevne succes kan tilskrives flere faktorer: Klienten var ung og han kom i behandling relativt kort tid efter traumatiseringen. Beskrivelsen indeholder ingen data om baggrunden for hans arrestation og udsættelse for tortur, men som tyrkisk kurder er det ikke usandsynligt, at han havde været politisk aktiv i kurdernes kamp for selvstændighed. Alle disse faktorer fremmer et positivt outcome af et terapeutisk forløb. I 2004 inviterede danske centre Metin Basoglu som oplægsholder til den 16. Nordiske konference for psykoterapeuter, der arbejder med traumatiserede flygtninge i Helsingør. Selv om Basoglu tror på CBT som et anvendeligt behandlingsredskab for traumatiserede flygtninge, kunne han dog bekræfte, at resultaterne fra hans studier over jordskælvsofre i Tyrkiet ikke umiddelbart kunne overføres til traumatiserede flygtninge. Problemet med at anvende eksponeringsbaserede behandlingsmetoder som EMDR og CBT over for ekstremt traumatiserede flygtninge er, at risikoen for retraumatisering er væsentlig højere med dette klientel end med de fleste andre klientgrupper, som lider af PTSD, idet kumulative traumer øger sårbarheden over for yderligere stresspåvirkninger hos personen. Denne sårbarhed forstærkes yderligere af, at man som flygtning i høj grad er blevet frarøvet sine støttende netværk fra familie, sociale og kulturelle systemer. Derfor er det meget vigtigt at arbejde på en ressourceopbygning hos klienten, inden disse metoder tages i brug. At skabe meningsfuldhed Nogle af de mest førende forskere i PTSD, Bessel van der Kolk og Judith Herman, har i en årrække været fortalere for, at man indfører en særlig diagnose for mennesker, der har været udsat for ekstrem stress. De har kaldt diagnosen Disorder of Extreme Stress Not Otherwise Specified (DESNOS). Formålet med at indføre denne diagnose er at kunne udskille de særlige psykiske følgevirkninger, som langvarig udsættelse for menneskepåførte traumatiske oplevelser indebærer. Nr PSYKOLOG NYT 13

14 I modsætning til klassisk PTSD er DES- NOS karakteriseret ved dybtgående karakterologiske og personlighedsmæssige forandringer. De anbefaler begge en faseinddelt terapi, som med få variationer kan sammenfattes til tre grundfaser: 1) Stabilisering, herunder genskabelse af den affektive kontrol. 2) Sorgbearbejdning og bearbejdning af den eller de traumatiske begivenheder. 3) Genskabelse af forbindelse til andre. Bessel van der Kolk [4] anbefaler, at der anvendes en variation af forskellige terapeutiske metoder, afhængig af i hvilken fase af det terapeutiske forløb klienten befinder sig. I den forbindelse fremhæves psykoedukation og kropsterapeutiske metoder i særlig grad i terapiens indledende fase, sammen med bl.a. dialektisk adfærdsterapi, og herunder mindfulness, som i særlig grad egner sig til at skærpe opmærksomheden i nuet. I den bearbejdende fase anbefales CBT, Kognitiv Bearbejdningsterapi CPT, EMDR m.m., hvorimod sociale interventioner er overordentlig vigtige i fasen, hvis formål er at genskabe forbindelse til andre. Uden at fornægte de såkaldt evidensbaserede psykoterapiers resultater er det værd at påpege, at der er nogle væsentlige begrænsninger i præmisserne for disse terapiformers effektivitet. De er først og fremmest baserede på at måle forandringer i symptombilledet, dvs. indikatorerne på PTSD. Dette har i særlig grad betydning, når vi beskæftiger os med kronisk traumatiserede klienter med en DESNOS-diagnose. Mange af disse mennesker har kun ringe udsigt til en markant reduktion i deres symptomer så som flashback, søvnforstyrrelser, angst, hukommelsesbesvær og koncentrationsvanskeligheder. Derimod kan vi hjælpe dem med at skabe meningsfuldhed i deres tilværelse på trods af symptomerne! Jeg har lettet mit hjerte I en kvalitativ interviewundersøgelse med henholdsvis psykoterapeuter, tolke og klienter fra CEPAR og OASIS, foretaget af forskningsprofessor, dr.phil. Gretty Mirdal [5], omtalte klienterne det som en redning, at de gennem terapien kunne komme til at tro på det gode i livet og i andre mennesker igen. Det konkluderes endvidere: I en fjerdedel af tilfældene var klienterne meget mere positive over for behandlingens resultat end terapeuterne (...) Terapeuten havde gennemgående strenge krav med hensyn til nedsættelse af symptomer og bearbejdning af traumet, før de anså en behandling som vellykket, mens klienterne vurderede selv små ændringer og erindringer om gode øjeblikke som værdifulde. Mirdal påpeger endelig, at tiden efter terapiens afslutning givetvis spiller en væsentlig rolle for vurderingen af terapiens succes: I nogle tilfælde vurderede klienten, at han/hun havde det bedre nu, end da terapien sluttede, i andre tilfælde omvendt. Det er, som om de gode resultater spreder sig som ringe i vandet og forstærkes hos andre. At en reduktion af symptomer kun er en del af succeskriteriet for et vellykket behandlingsforløb, blev en af os for nogle år siden selv kraftigt belært om af en bosnisk klient, som havde været i terapi igennem et stykke tid. Efter længere tids terapi led han fortsat af søvnproblemer, flashback, hukommelsesbesvær og mange andre af de klassiske PTSD-symptomer. Da terapeuten i sin afmagt konfronterede ham med terapiens manglende succes, replicerede han: Ja, men det at komme her, at tale med dig om alt det, som jeg ikke kan tale med andre om, det at jeg har kunnet lette mit hjerte, det har givet mig lysten til at leve tilbage. Brug for forskning Vi er af den holdning, at der skal arbejdes på, at rehabiliteringscentrene behandlingsarbejde så vidt muligt skal baseres på metoder, som er evidensbaserede. Problemet er blot, at der ikke findes 14 PSYKOLOG NYT Nr

15 IT-systemet til psykologer - udviklet i samarbejde med psykologer FÅ MERE TID I HVERDAGEN Vælg Xdont og dine daglige rutineopgaver med aftalehåndtering, betaling, elektronisk sygesikringsafregning, e-fakturering osv. ordnes hurtigt og effektivt. ET FLEKSIBELT OG SKALÉRBART SYSTEM Xdont kan anvendes af ALLE psykologer, overenskomst eller ej, og du har mulighed for at starte ud, som du vil, og tilkøbe moduler efter behov. EN FREMTIDSSIKKER LØSNING Xdont er udviklet af Plass Data med 20 års erfaring fra sundhedsmarkedet som fundament. Videreudviklingen foretages i tæt samarbejde med en brugergruppe og Dansk Psykolog Forening, så vi sikrer, at systemet håndterer de seneste regler og overenskomster. ET SIKKERT VALG Vælg Xdont og gør som mange psykologer allerede har gjort. BESLUT DIG NU Ring til os på og få mere information om systemet, eller læs mere på Plass Data Software A/S er en moderne dansk IT-virksomhed i vækst. Beskæftiger 54 medarbejdere med udvikling, salg og servicering af software til bl.a. sundhedssektoren Nr PSYKOLOG NYT 15

16 en eneste undersøgelse, som videnskabeligt dokumenterer, at den ene metode er at foretrække frem for den anden, når man arbejder med traumatiserede flygtninge, som lider af ekstrem stress. At skabe evidens for behandlingseffekten af traumatiserede flygtninge er en kompliceret og tidskrævende sag, som indebærer, at der etableres målrettet forskning omkring det. Rehabiliteringsarbejdet med traumatiserede flygtninge bør naturligvis både være effektivt og økonomisk forsvarligt. En effektiv behandling er imidlertid ikke nogen garanti for, at behandlingen også er effektfuld. Den såkaldt evidensbaserede psykoterapis meget ensidige fokusering på reduktion af symptomer er ikke en tilstrækkelig målsætning. Rehabilitering betyder, at klienten skal hjælpes tilbage til den bedst opnåelige normaltilstand for en fremtidig tilværelse. Det vil være naivt at tro, at dette kan opnås alene ved reduktion af symptomer. For traumatiserede flygtninge er målsætningerne både meget forskellige og mangeartede. For nogle vil en symptomlindring være en vigtig målsætning med henblik på at kunne deltage i samfundslivet på nogenlunde lige fod med andre danskere. Heriblandt er behandling og mestring af smerter en væsentlig del. For andre er det at kunne forbedre sit daglige funktionsniveau, på trods af kronisk traumatisering, den vigtigste målsætning. Det kan bl.a. indebære hjælp til et større nærvær i familiemæssige og sociale relationer, hvilket bl.a. kan være med til at forebygge transgenerationelle skader. At tro at man kan anvende undersøgelser af terapeutiske metoder fra en kontekst i en helt anden, som Peter Berliner gør det i sin artikel, mangler saglig begrundelse. Når det er sagt, er det også vores opfattelse, at centrene har brug for at udvikle deres behandlingsmetoder, så vi både kan yde en hurtigere og bedre behandlingsindsats. I den sammenhæng er det naturligvis vigtigt, at der iværksættes forskning omkring metodernes evidens i forhold til traumatiserede flygtninge. Ulrik Jørgensen, direktør, OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge. Annemarie Gottlieb, centerleder, RCT-Midtjylland. Vibeke Hallas, centerleder, RCT-Fyn. Gunilla Brodda Jansen, leder af behandlingsafdelingen, RCT-København. Jørgen Ortman, Etica. Erik Bergholdt, afdelingsleder, Klinik for traumatiserede flygtninge Vordingborg. Ruth Syshøj, centerleder, Rehabiliteringsog IntegrationsCenter Horsens Referencer: [1] Carlsson, J.M., Mortensen, E.L., Kastrup, M. (2005): A Follow-Up Study of Mental Health and Health-Related Quality of Life in Tortured Refugees in Multidisciplinary Treatment. In: Carlsson, J. M.: Mental health and health-related quality of life in tortured refugees. Research Department, Rehabilitation and Research Centre for Torture Victims, Copenhagen, Denmark & Faculty of Health Sciences, University of Copenhagen, Denmark, p. 94. [2] Cochrane Institute (2004): Comparative Efficacy of Treatments for Post-Traumatic Stress Disorder: A Meta-analysis (Structured Abstract). Cochrane website. [3] Basoglu M., Salcioglu, E., Livanou, M., Kalender, D. & Acar, G. (2005): Single-Session Behavioral Treatment of Earthquake-Related Posttraumatic Stress Disorder: A Randomized Waiting List Controlled Trial. Journal of Traumatic Stress, Vol. 18 (1), [4] Luxenberg, T., Spinazzola, J., Hidalgo, J., Hunt, C., van der Kolk, B.A. (2001): Complex Trauma and Disorders of Extreme Stress (DESNOS) Diagnosis, Part Two: Treatment. Directions in Psychiatry. Vol. 21, Lesson 26. [5] Mirdal, G., Essendrop, M. (2005): Helbredende faktorer set fra klientens, tolkens og terapeutens perspektiv. I: Årsberetning for OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge 2004, p PSYKOLOG NYT Nr

17 REPLIK AF PETER BERLINER Tilbagevisning? Nej, vi er enige Tak til Ulrik Jørgensen m.fl. for reaktionen på min artikel. Det er altid godt med faglig debat. På grund af den begrænsede plads til besvarelser (hvilket er ok!) kan jeg kun svare på det helt overordnede. Jeg er imponeret over den ærlighed, forfatterne lægger for dagen, når de så klart giver mig medhold i, at behandlingen på centrene ikke er evidensbaseret. Samtidig støtter de også klart ideen om, at der må iværksættes en målrettet forskningsindsats for at gøre den evidensbaseret. Vi er således helt enige om problemerne i, at der i deres specifikke felt ikke arbejdes evidensbaseret og ikke er foretaget den nødvendige forskning for at gøre behandlingen evidensbaseret. I Sundhedssystemet i dag er det et krav, at man søger at tilbyde patienterne en evidensbaseret behandling (evidens forstået på forskellige niveauer). Der er på trods af forskningsbevillinger igennem to årtier til området ikke udviklet dokumenterbart effektive behandlingsmetoder til denne gruppe på de underskrivende centre. Disse penge må så siges at være spildt, når man ser på skribenternes ærlige fremlægning af situationen. Et eller flere? centre har forskningsafdelinger og får midler til denne forskning, som ikke er blevet udført. Det er således klart, at vi er enige om, at tilstanden er kritisabel og kalder på en forbedring, så en særligt sårbar gruppe ikke overlades til tilfældige behandlingsmetoder, men tværtimod tilbydes en lige så kvalitetssikret behandling, som andre grupper her i samfundet. Jeg vil i den forbindelse foreslå tre sammenhængende handlinger over for dette: 1) At de ansvarlige politikere orienteres om tilstanden. 2) At det anbefales, at forskningsmidlerne inden for feltet sættes i fri konkurrence, således at de ikke pr. automatik gives til centre, der ikke har kunnet løfte opgaven. Det vil give de forskellige centre en chance for at byde ind med effektforsknings-projekter, der kan dækkes af disse puljer. 3) At denne forskning udføres i samarbejde med universiteterne, hvilket vil give uvildighed og knytte an til den internationale forskning inden for området og måske igen få Danmark gjort til et foregangsland, når det gælder viden om, hvordan man bedst støtter torturoverlevere. Jeg vil ikke gå meget ind i skribenternes argumentation for tingenes tilstand. Jeg finder, at det væsentlige i deres svar er, at de giver mig ret i beskrivelsen af tingenes tilstand. Der er derfor fx ikke grund til at bruge tid på at diskutere påstanden om, at jordskælv er en enkelt-traumatisering, og at Basoglu vist ikke mener, at metoden med den fokus på kontrol kan bruges til at hjælpe mennesker, der er traumatiserede (fortsat og komplekst) ved organiseret vold når han selv skriver det stik modsatte på side 10 i den citerede artikel (2005, side 10, kolonne 2, linje 9 fra neden). Blot til orientering understreger Basoglu, at han undersøger kompleks PTSD og ikke enkelt-traumatisering, som det anføres. DESNOS er undersøgt siden skribenternes læste tekst fra 2001, og det er vist, at der skal mere forskning til for at kunne bruge begrebet tværkulturelt (se Journal of Traumatic Stress, og 5, der er et temanummer om begrebet). Hvordan vurderer Ulrik Jørgensen m.fl., om folk har DESNOS, hvor stor en andel af deres patienter har det, og hvilke behandlinger har de givet til netop disse? Hele skribenternes foranstående argumenta tion bygger på, at torturoverlevere er en speciel gruppe, der kræver en særlig behandlingsform, er ikke i overensstemmelse med de faktiske forhold på centrene. Et center har fx nu indført smerteskoler, der er evidensbaserede, men på helt andre grupper af smertepatienter. Der behandler man således torturoverleverne ud fra almene behandlingsprincipper i smertebehandling. Man argumenter for ét og gør noget helt andet i praksis? Igen dog tak for det åbenhjertige svar. Jeg håber, forfatterkollegiet vil bakke de ovenstående ideer op. Jeg er sikker på, at universiteterne vil være parate til at indgå i et konstruktivt samarbejde med de centre, der måtte ønske at begynde at udvikle evidensbasering af behandlingen, baseret på forskning. Peter Berliner, lektor, Leder af University of Copenhagen Centre for International Traumatic Stress Research and Practice Nr PSYKOLOG NYT 17

18 ARBEJDSMARKED AF SUSSIE KATRINE MØLLER Ansat med LØNTILSKUD Ansættelse med løntilskud er en glimrende mulighed, både for den ansatte og for virksomheden. En nyuddannet psykolog slår et slag for ordningen, som hun mener der mangler kendskab til. ILLUSTRATIONER: HENNING CHRISTENSEN 18 PSYKOLOG NYT Nr

19 Siden august 2006 har jeg været ansat med løntilskud i PPR. Jeg skriver for at gøre opmærksom på denne ordnings eksistens, dens anvendelsesmuligheder og på, hvordan det er at være ansat med løntilskud, herfra hvor jeg står. Jeg er en 46-årig, nyuddannet psykolog. Hele to ting, som gør, at jeg bliver fravalgt som en af de første i ansøgningsbunken. Efter at have været arbejdsløs i 8-9 måneder og fået nedslående mange afslag på jobsøgning, kontaktede jeg derfor flere arbejdspladser i håb om at blive ansat med løntilskud. Det er en ordning, hvor den arbejdsløse (mig) i stedet for at ligge hjemme på sofaen og se genudsendelsen af Dallas har mulighed for at blive ansat i en virksomhed 29 timer ugentligt med løntilskud op til et år. Eftersom jeg bor i København, betaler Arbejdsformidlingen hele min løn og pensionsbetaling og supervision op til kroner. Det vil sige, at en virksomhed i København har mulighed for at få et styk gratis psykolog 29 timer ugentligt. Selv Lars Larsen kan ikke komme med et bedre tilbud. Men når jeg kontaktede forskellige virksomheder med dette tilbud, ville ingen tro mig. Alle mødte mig med skepsis, også selv om jeg vedlagde materiale fra Arbejdsformidlingen, som bekræftede rigtigheden i tilbuddet. Alle virksomheder mente, at der måtte være en Catch 22. De havde fx hørt, at den enkelte virksomhed selv skulle betale pensionsindbetalingen etc. Men nej, Arbejdsformidlingen i København be taler det hele! Den ledende psykolog, hos hvem jeg omsider blev ansat, er fx stadig angst for at få en efterregning for min ansættelse. Omsider supervision Jeg fik ingen opgaver de første måneder, men sad og gloede ind i en væg, på trods af at jeg igen og igen bad mine kolleger tage mig med til deres forskellige møder og testsituationer ud af huset. En af mine erfarne kolleger tog mig derefter med rundt til sine møder på de forskellige skoler. Jeg fik ligeledes overtalt en anden autoriseret psykologkollega til at være min supervisor én gang ugentlig mod betaling fra arbejdsformidlingen (kan bevilges op til kroner). Da pengene nu er ved at være brugt, har hun indvilliget i at fortsætte med at være min supervisor uden betaling. Jeg er hende meget taknemmelig. Uden hendes velvilje ville det hele falde på gulvet, for: Ingen supervision, ingen arbejdsopgaver. Argumentet fra ledelsen er, at fordi jeg er ansat under de omstændigheder, jeg er, må jeg som nyuddannet psykolog ikke have arbejdsopgaver uden at få supervision. Forståeligt. Hvad ledelsen ikke helt syntes at have forstået, var, at man ved at give mig én times supervision én gang om ugen ville få 29 timers gratis psykolog ugentligt. Det er simpel købmandsregning, at det er et godt tilbud at lære mig op og drage nytte af mine nyudviklede kompetencer. Jeg har fra begyndelsen af min ansættelse deltaget i psykologteammøder og i småbørnsgruppen. Nu da jeg havde fået iværksat at modtage regelmæssig supervision, kunne jeg så begynde at få indstillinger, men det har taget tid, inden mine kolleger vænnede sig til, at de kunne trække på mig som ressource. Jeg følte, at jeg i begyndelsen måtte fravriste dem indstillingerne. De ville hellere sætte småbørnsindstillingerne på venteliste frem for at give dem til mig. Jeg måtte påpege, at jeg var uforstående over for dette. Mine kompetencer er jo ikke mindre værd, fordi min løn bliver betalt af Arbejdsformidlingen. Så begyndte det imidlertid at køre! Jeg fik og får stadig flere småbørnssager, og mine kolleger er begyndt at bruge mig som den ekstra ressource, jeg er, og henviser nogle af deres skolesager til mig. Lærer så meget Jeg er glad for at være i huset og for de arbejdsopgaver, som jeg får tildelt som Job med løntilskud Job med løntilskud kan oprettes for en periode på op til 1 år i både offentligt og privat regi. Såvel den ledige som arbejdspladsen skal godkendes af jobcentret (som Arbejdsformidlingen hedder nu), før et jobtilbudsforløb kan igangsættes. Der skal altid være tale om en nettoudvidelse i antallet af medarbejdere, dvs. et løntilskudsjob må ikke erstatte et ordinært job. Løn- og arbejdsvilkår skal følge overenskomsten på området, dog vil lønnen svare til den individuelle dagpengesats. Arbejdstiden vil derfor blive fastsat ud fra dette. Psykologer i job med løntilskud vil ikke kunne komme op på en ugentlig arbejdstid på 30 timer, som er kravet for, at arbejdet og supervision kan tælle fuldt ud til autorisation, men i henhold til dagpengereglerne er det tilladt at supplere med de fornødne timers frivilligt ulønnet arbejde og supervision. Få rådgivning og hjælp til at komme i job med løntilskud i de lokale jobcentre. undersøgende psykolog. Jeg har udviklet og forfinet mine erfaringer i at holde indledende, afsluttende og netværksmøder med forældre og institutioner. Jeg har fået erfaringer i at bruge test. Jeg har udviklet erfaringer i at skrive ppv er og i at søge bl.a Jeg lærer så meget fagligt og personligt af at være ansat som PPR-psykolog med løntilskud og er meget taknemmelig, dels over at ordningen eksisterer, dels over at huset har villet gå med til det selv om det i begyndelsen oftest var op ad bakke Alle ledende psykologer, som læser dette, vil jeg opfordre til at bruge dette tilbud! Også selv om der skal gives den ene times supervision om ugen, for der ydes 29 timers gratis psykolog i bytte. Alle ledige psykologer, som læser dette, vil jeg opfordre til at bruge dette tilbud! I har mulighed for at lære så meget, som I kan bruge, når I videre søger job. Sussie Katrine Møller, cand.psych. Nr PSYKOLOG NYT 19

20 TILLIDSPOST AF REDAKTØR JØRGEN CARL PENSIONSFORMAND MED VISIONER Psykolog Jytte Freisleben er ny formand for MP Pension. Vi har mødt hende til en test på valgoplægget og de tanker, der ligger bag. I november og december 2006 var der valg til MP Pensions bestyrelse. Beskedne 13,7 procent af medlemmerne fandt det værd at udfylde stemmekortet og sende det retur. Konklusionen bliver nok, at pension ikke er nogen stor folkelig sag. Den første reaktion hos cand.psych. Jytte Freisleben var glæde alligevel, for med næsten 3600 stemmer blev hun topscorer sådan som hun har været det, så længe hun har siddet i MP Pensions bestyrelse. Og glæden tog et stort spring opad, da bestyrelsen konstituerede sig for tre uger siden og Jytte Freisleben blev valgt til pensionskassens formand. Det er første gang, en psykolog beklæder denne post. Psykolog Nyts læsere fik i november lejlighed til at stifte bekendtskab med den ny formands program gennem den opfordring, hendes bestyrelseskollega Arne Grønborg Johansen indsendte til bladet. Mens det hele er nyt, har vi udfordret Jytte Freisleben på nogle af de temaer, hun gik til valg på. Bundlinje? I dit valgoplæg formulerede du dig både om stabilitet og nytænkning. Det er noget af en helgardering? - Det er det, men det er også et udsagn med hold i. Stabiliteten hænger blandt andet sammen med mine nu 17 år i pensionskassens bestyrelse. Jeg har været næstformand siden Jeg tror, medlemmerne har villet anerkende, at jeg har ment noget med mine mange år her. - Samtidig hører jeg til de kraftigste fortalere for, at vi rykker på balancen mellem sikkerhed og afkast, sådan at vi uden at give køb på sikkerheden sørger for en bedre pension til medlemmerne. Der er pensionskasser, der er villige til at gå over for rødt, og det vil jeg ikke være med til. Men vi skal flytte os og forklare vores medlemmer om den ny ordning, hvor man ved at vælge en lavere ugaranteret rente alligevel vil ende med en højere pension. Du har også talt om, at MP Pension skal være konkurrencedygtige? - Ja, og dermed mener jeg både i kraft af afkast og på mange andre fronter. Vi har i den ny ordning øget de valgmuligheder, vi giver medlemmerne, så de fx kan vælge ratepensioner. Vi er blandt de pen sionskasser med de laveste administrationsomkostninger, hvad der blandt andet skyldes, at vores medlemsbestand er ret ensartet. I modsætning til mange andre kasser pumper vi heller ikke summer i markedsføring, det er også konkurrencemæssigt gunstigt. - Service er et af de gratis ord, som vi alligevel mener noget med, faktisk gennemfører vi løbende undersøgelser af, hvad medlemmerne mener om os, og får fantastisk gode skudsmål. Men på bundlinjen står afkastet, det, medlemmerne skal leve af efter de erhvervsaktive år. Og på det punkt skal vi præstere bedre. Er en psykolog den rette til at sørge for det? - Det handler ikke om psykolog eller ej, men fx om organisationserfaring. Viden om økonomi er en absolut fordel, men ellers tæller størrelser som ledelse og overblik. Jeg var i begyndelsen af 1980 erne formand for Dansk Psykolog Forening og har indtil 2005 i mange år været forvaltningschef i en kommune, så det er vigtige erfaringer at trække på. Og så har jeg i øvrigt altid haft en særlig interesse for pen sionsområdet på det område ligner jeg måske ikke så mange af mine fagfæller. 20 PSYKOLOG NYT Nr

21 Medlemsmøder nu! 4000 psykologer er medlemmer af MP Pension. For mange af dem kan det være interessant at høre om den ny pensionsordning, der træder i kraft i Der orienteres herom på medlemsmøderne i Aalborg, Århus, Odense og København februar På kan man orientere sig nærmere om tid og sted. FOTO: NINA LEMVIGH-MÜLLER Åbne muligheder Kigger vi videre i dit valgoplæg, så slog du på begrebet solidaritet. Jeg mente, det var noget med den polske fagbevægelse i 1970 erne, og at en pensionskasses fornemste opgave netop var at skaffe det enkelte medlem flest mulige penge til alderdommen? - Solidaritet har med fællesskabet at gøre, og det er ikke i modstrid med, at det enkelte medlem ender med at modtage en høj pension. Hos MP Pension er det imidlertid fællesskabet, der finansierer invalidepensionerne, og det er et solidarisk princip, vi kun deler med få andre kasser. - Solidaritet er også vores unisex-ordning, altså at mænd og kvinder pensionsmæssigt stilles lige. Tidligere skete der en modregning mellem de to køn, så kvinderne fik lavere pensioner, fordi de statistisk lever længere. Det er ikke solidaritet. Det kunne man jo spørge medlemmerne om. Eller hvad mener du med, at du gik til valg på det synspunkt, at medlemsmøderne fremover bliver endnu vigtigere? - Dermed mener jeg i første række, hvad jeg nævnte før: At vi skal møde så mange af medlemmerne som overhovedet muligt og komme i dialog med dem om den ny ordning, som de fleste af dem vil have stor fordel af at skifte til. Umiddelbart lyder det mest tillokkende med en høj grundlagsrente, men faktum er, at vi med en lavere rente vil kunne investere friere og sikre medlemmerne bedre pensioner. Det vil jeg gerne mødes med medlemmerne om, ikke mindst fordi langt de færreste af dem ved, at muligheden foreligger. Måske er det andre ting, som erhvervsaktive mennesker tænder på? - Ja, det ved jeg. I min formandstid i Dansk Psykolog Forening mødte jeg hos nogen den holdning, at det er de unge, der har brug for pengene. Så der var ikke fuld støtte til en aktiv pen sionspolitik. De fleste vil nok anerkende fornuften i, at vi i dag tænker anderledes. Endelig har du talt om, at MP Pension måske skulle få en professionel formand. - Nogle har misforstået det og troet, det handlede om den aktuelle situation og bestyrelsen her og nu. Det gør det ikke, men det handler om at være åbne over for andre muligheder og ikke på forhånd låse os fast på den nuværende organisering. jc Nr PSYKOLOG NYT 21

22 ÅRSMØDE 2007: Dansk Psykologi i 60 år Tid til eftertanke faglige dilemmaer i et jubilæumsår Dansk Psykolog Forening afholder Årsmøde marts 2007 Årsmødet holdes på Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, Nyborg BAGGRUND Dansk Psykolog Forening kan fejre sit 60 års jubilæum i Generelt er det gået enestående godt for danske psykologer i løbet af disse år. Vi har opnået en plads og en anerkendelse i det danske samfund, vores profession er i fremmarch, og vi kan være stolte af vores fag. Samtidig står vi over for en række udfordringer i praksis, forskning og uddannelse, udfordringer, som på forskellig vis vil blive tematiseret og diskuteret på Årsmødet. FORM Temaet bliver anskueliggjort gennem to plenumforedrag og 12 workshops, hvis indhold er udarbejdet i samarbejde med blandt andre Dansk Psykolog Forenings faglige selskaber. PRAKTISK Årsmødet er for alle medlemmer af Dansk Psykolog Forening. Tilmelding til Årsmøde og workshops se nedenfor. På kan du finde hele programmet. MERIT Deltagelse i Årsmødet kan bruges i forbindelse med vedligeholdelse af specialistuddannelserne. Årsmødegruppen: Roal Ulrichsen, Elise Nielsen, Anne Line Dam Hansen og Ditte Söderhamn PROGRAM Fredag 23. marts 2007: Kl Indskrivning Kl Velkomst ved formand Roal Ulrichsen Kl Psykologers ansvar rækker altid ud over klienten. Plenumforelæsning ved dr.phil., professor emeritus Per Schultz Jørgensen Kl Workshops 1-4 Kl Workshops 5-8 Kl Middag. Herefter musik ved Alistair Foster Jensen Lørdag 24. marts 2007: Kl Workshops 9-12 Kl Psykologien garant for den bestående samfundsmæssige orden eller kritisk instans? Plenumforelæsning ved professor i filosofi, mag.art. Uffe Juul Jensen Kl Afslutning med efterfølgende frokost. WORKSHOPS 1. Grunduddannelsen i psykologi Kan en professionsuddannelse i psykologi overleve på et uddannelsesmarked præget af udbud af kortere moduler og individuelt sammenstykkede masteruddannelser? Ved Kirsten Grønbæk Hansen, lektor ved Roskilde Universitetscenter. Er vores uddannelser på plads i forhold til det europæiske psykologdiplom? Ved Knud-Erik Sabroe, cand.psych., dr. h.c. 2. Krisepsykologi bruges det for meget? Hvad har psykotraumatologien opnået, og hvilke indsatser venter? Ved Ask Elklit, professor, Aarhus Universitet. Nødvendigheden af en evidensbaseret tilgang til området. Ved Bobby Zachariae, professor, Aarhus Universitet. 3. Hvilke krav stiller vi til testbrugere Kvalitetsstyring og kvalitetssikring af psykologiske undersøgelser. Ved Birgitte Brun, tidl. chefpsykolog. Professionel personvurdering i offentlige og private virksomheder. Ved adm. direktør, cand.psych. Victor Schmidt, Saville Consulting Danmark A/S. Som opponent: Ole Kiel, cand.psych., konsulent, Dansk psykologisk Forlag. 4. Psykologer og medier Hvordan undgår vi banalisering af faget, når vi optræder i medierne? Ved Per Schultz Jørgensen, dr.phil., professor emeritus. Hvad er det, pressen vil have. Ved Helle Broberg Nielsen, journalist. 5. Stress hvornår behandle, hvornår forebygge? Stresshåndtering som et multidisciplinært program. Ved Bo Netterstrøm, overlæge, dr.med., Arbejdsmedicinsk Klinik, Hillerød Sygehus. Mennesket i en omstillingsfanatisk kultur. Ved Jill Byrnit, ph.d. 6. Manualiseret psykoterapi Rationalet bag psykoterapimanualer. Ved Nicole Rosenberg, chefpsykolog i Risskov. Udfordringer ved brug af psykoterapimanualer. Ved Stig Poulsen, ph.d., lektor, Københavns Universitet. 7. Psykologer under pres Er der grænser for, hvad psykologer/psykologien kan og skal bruges til, og hvem afgør det? Ved Anne Vibeke Boysen Schmidt, cand.psych., chef for Institut for Militærpsykologi. Psykologen som mus i medieshoppen. Ved Faezeh Zand, ph.d.-stipendiat, Københavns Universitet. Dansk Psykolog Forening

23 Dansk Psykolog Forening 8. Dilemmaer i psykologisk praksis Idiosynkrasier eller erfaringsbaseret viden? Ved Hans Kornerup, cand.psych., leder, Nebs Møllegård. Rummelighed idealer og realiteter i PPR. Ved Bjarne Nielsen, formand for Pædagogiske Psykologers Forening. 9. Psykologerne har skabt et behov for psykologhjælp, som vi ikke kan indfri. Hvad gør vi? Den stigende efterspørgsel efter psykologiske ydelser sprænger rammerne for sygdoms- og behandlingsbegrebet. Ved Einar Baldursson, lektor, Aalborg Universitet. Er det samfundet eller psykologerne, der skaber et behov for psykologhjælp? Efter hvilke retningslinjer kan vi eventuelt viderehenvise til andre faggrupper? Ved Birgitte Bechgaard, chefpsykolog, psykiatrisk afdeling, Hvidovere Hospital. 10. Spændingsfeltet mellem forebyggelse og behandling i børnesager Hvilke forståelsesrammer ser vi børnene igennem, og hvornår kan man ud fra forskningen tale om henholdsvis forskning og behandling? Ved Niels Peter Rygård, cand.psych. Er der overensstemmelse mellem interventionsform og anbragte børns eller risikobørns behandlingsbehov? Ved Poul Nissen, lektor, dr.phil., Danmarks Pædagogiske Universitet. 11. Psykologien som specifik humanvidenskab Humanvidenskabens kritiske potentialer er under pres Hvad betyder det for forholdet mellem videnskab og profession? Ved Klaus Nielsen, lektor, ph.d., Aarhus Universitet. I dele af den videnskabsteoretiske debat betragtes teoretiseren som en trussel mod empirisk funderet videnskabelig forskning Holder en sådan dikotomisering?. Ved Uffe Juul Jensen, professor i filosofi, Aarhus Universitet. 12. Dilemmaer og udfordringer mellem psykologi og kultur Mødet med den grønlandske kultur gennem arbejdet som ledende skolepsykolog. Ved Ann Nymark, cand.pæd.psych. En dialogbaseret integrationsmodel med henblik på at kvalificere samarbejdet mellem skole/institution og børnenes hjem. Ved Hanne Pia Eriksen, cand.pæd.psych. Erfaringer som psykolog og person med sameksistens mellem danskere og migranter. Ved Tatiana Jessen, cand.psych., formand for Selskabet Interkulturel Psykologi. TILMELDING Tilmelding til Årsmøde + Workshops kan ske på nedenstående kupon eller elektronisk på Tilmeldingen skal være Dansk Psykolog Forening i hænde senest fredag 23. februar Kupon og oversigt kan tillige rekvireres på [email protected] eller hos sekretær Gitte Jensen, tlf Tilmelding til Dansk Psykolog Forenings Årsmøde 2007 Tilmeldingen er bindende. Deltagerkategori (sæt kun ét kryds) Almindeligt medlem: kr. eksklusiv overnatning kr. inklusiv overnatning i enkeltværelse på Hotel Nyborg Strand Studerende: kr. eksklusiv overnatning kr. inklusiv overnatning i enkeltværelse på Hotel Nyborg Strand Navn: Fredag ønsker jeg at tilmelde mig workshop nr. (1-4) og workshop nr. (5-8). Er disse overtegnede, ønsker jeg alternativt at tilmelde mig nr. (1-4) og nr. (5-8). Lørdag ønsker jeg at tilmelde mig workshop nr. (9-12). Er denne overtegnet, ønsker jeg alternativt at tilmelde mig nr. (9-12). (Du kan tilmelde dig to workshops om fredagen og én workshop om lørdagen). Medlemsnr.: Adresse: Telefon: Arbejdssted: EAN nr.: NB: Tilmeldingen er bindende, såfremt vi ikke inden sidste frist for tilmelding har modtaget skriftligt afbud. Efter denne dato hæfter du for hele deltagergebyret. Når tilmeldingsfristen er udløbet, modtager du indbetalingskort og yderligere materiale. Dato: Underskrift: Nr PSYKOLOG NYT 23

24 FORSKNINGSNYT Søvn styrker hukommelsen for stærke begivenheder Der er stadig ingen, der ved, hvad der er grunden til, at vi skal tilbringe en hel tredjedel af tilværelse med at sove. Nogle mener, at det er for at restituere kroppen, idet man peger på, at væksthormoner især udskilles under søvn. Men denne udskillelse af væksthormoner finder kun sted i den såkaldte deltasøvn som er en særlig dyb og drømmeløs søvn, og som kun varer en times tid så denne teori kan dog ikke forklare, hvad vi så skal bruge de øvrige seks-syv timers nattesøvn til. En anden teori går ud på, at søvnen og måske især den del af søvnen, vi kalder drømmesøvnen tjener til at bearbejde dagens mange indtryk, så de vigtigste af dem bliver fæstnet i sindet eller hukommelsen, så de bedre kan styre vores adfærd og tænkning i tiden fremover. En vis støtte for denne hypotese blev fundet af et tysk forskerhold i De tyske forskere lod 32 forsøgspersoner opholde sig i et søvnlaboratorium i en hel nat, hvor de kun fik tre timers søvn. Alle forsøgspersonerne læste på et tidspunkt seks mindre historier, der hver fyldte ét A4-ark. De tre historier var temmelig sindsoprivende, fx handlede et af dem om et barnemord, mens de tre andre var helt neutrale og handlede om mere tekniske ting, som fx om hvordan man laver et bronzestatue. Alle 32 forsøgspersoner læste alle seks historier, men halvdelen af forsøgspersonerne fik deres tre timers søvn umiddelbart efter at have læst historierne, mens den anden halvdel først skulle holde sig vågne i tre timer og derefter fik lov til at sove de næste tre timer. Spørgsmålet var så, om det havde nogen gavnlig indflydelse på hukommelsen for de seks historier, at forsøgspersonerne fik lov til at sove på dem, altså fik deres tre timers søvn lige efter læsningen af historierne. Det viste sig i nogen grad at være tilfældet. Da de 32 forsøgspersoner blev testet for hukommelsen Redaktionsgruppen består af: Ask Elklit, Thomas Nielsen (redaktør), Dion Sommer & Peter Krøjgaard, alle fra Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Sekretariat: Ingrid Graversen (træffes man-fr. kl på tlf , direkte: ) for de seks historier om morgenen efter natten i søvnlaboratoriet, var det udpræget de forsøgspersoner, der havde sovet lige efter læsningen, som huskede historierne bedst. Det viste sig også, at forskellen på de to grupper var størst for de sindsoprivende historiers vedkommende. Erindringen om netop disse historier var i særlig grad meget bedre i søvngruppen, der havde sovet lige efter læsningen end i den gruppe, der havde været vågen tre timer efter læsningen og først derefter fik lov til at sove. Netop denne sidste detalje i den tyske undersøgelse har senere fået forskerne til at fremsætte den hypotese, at søvn og mere specielt drømmesøvn måske tjener til at fæstne stærke eller traumatiske begivenheder i sindet, så de vedbliver med at dukke op i erindringen i lang tid, sådan som det gælder for mennesker med PTSD. Denne lidelse opstår efter en skrækkelig begivenhed og karakteriseres bl.a. ved en utrolig stærk og klar hukommelse for begivenheden, således at der flere år efter optræder det man kalder flashbacks, dvs. pludselige lyslevende erindringsbilleder. For at undersøge, om der fem år senere kunne påvises en effekt af den efterfølgende søvn på de indlærte historier fra 2001, har de tyske forskere for nylig opsporet de oprindelige forsøgspersoner (det lykkedes at få kontakt med 27 af de oprindelige 32 forsøgspersoner) og spurgt dem, om de stadig kunne huske noget fra de seks korte historier, de læste den nat i søvnlaboratoriet. Det viste sig, at der var en næsten dramatisk forskel på erindringen i de to grupper fem år senere, dog ikke vedrørende de neutrale historier, som begge grupper næsten havde glemt alt om. Men hvad de sindsoprivende historier angik, var der en kolossal forskel: De forsøgspersoner, der havde sovet lige efter læsningen af disse historier, havde hele fem år senere husket historierne så godt, at de kunne svare korrekt på 80 % af de spørgsmål, de blev stillet om historierne. De forsøgspersoner, der havde læst de samme historier og ifølge spørgeskemaer i den oprindelige undersøgelse var blevet lige så følelsesmæssigt berørte men som ikke havde sovet lige efter læsningen, huskede fem år senere stort set intet af historierne! Denne lille genundersøgelse bekræftede således i næsten overvældende grad de tyske forskers forventninger om, at søvn kunne tjene til at fæstne stærke erindringer, så de holdt sig bedre i årevis! Det kan formodentlig tjene til at forklare, at nogle udvikler stærke PTSD-tilstande efter en uhyggelig oplevelse, mens andre måske fordi de ikke sover så tæt på ulykken slipper for at blive forfulgt af de uhyggelige erindringer. Men om man ligefrem skal advare folk, der har været ude for en sindsoprivende oplevelse mod at sove for hurtig efter oplevelsen, tør de tyske forskere dog ikke svare på. tn Kilde: Wagner, U., Hallschmidt, M., Rasch, B. & Born, J. (2006). Brief Sleep After Learning Keeps Emotional Memories Alive for Years. Biological Psychiatry, Træf ikke beslutninger efter søvnløse nætter! Man har for få år siden konstateret, at mennesker, der i en eller to nætter berøves deres nattesøvn, får en karakteristisk forandring i deres hjerne: Aktiviteten i den del af hjernen, der 24 PSYKOLOG NYT Nr

25 populært kaldes pandelappen, nedsættes! Netop denne del af hjernen regnes for den nyeste og mest komplicerede del af den menneskelige hjerne. Det er også denne del af menneskehjernen, der størrelsesmæssigt adskiller sig mest fra hjernen hos vores nærmeste fætre i dyreriget, nemlig chimpanserne. Mens den bagerste del af hjernen, der ligger i baghovedet især bruges til at opfange sanseindtryk og tænke over dem, bruger vi specielt den forreste del af hjernen til at styre vores adfærd, så vi vælger den eller de handlinger der tjener os bedst. I denne forbindelse spiller tiden en stor rolle: Det, der tjener os bedst på kort sigt fx at søge efter en hurtig fornøjelse er jo langt fra altid det, der tjener os bedst på lang sigt, som fx at læse til eksamen, hvis man er student. Og det er netop på dette område, vi i overvældende grad adskiller os fra chimpanser, der tilsyneladende kun kan planlægge deres adfærd få minutter frem i tiden, mens vi mennesker, som bekendt, kan planlægge vores adfærd flere år frem i tiden. Det betyder, at vi ofte må vælge at afstå fra en umiddelbar fristelse eller indskydelse til at gøre noget bestemt, fordi det ikke tjener vores plan på længere sigt. Og denne evne til at overskue hele vores tilværelse og vælge de handlinger, der tjener os bedst flere år frem i tiden er i særlig grad knyttet til aktiviteten i hjernens pandelap. Når mennesker er så uheldige at få en hjerneskade i pandelappen på grund af en sygdom eller en trafikulykke, bliver de som regel meget mere impulsive og gør, lige hvad der falder dem ind, uden at tænke på fremtiden, herunder hvordan andre vil reagere på dem, hvis de opfører sig på en upassende måde her og nu så derfor opfører de sig efter denne hjerneskade ofte på en måde, som virker kortsigtet samt upassende i andres øjne. Nu ser det altså ud til, at søvnløshed i særlig grad kan svække aktiviteten i netop pandelappen, og det har fået et hold amerikanske forskere til at spørge sig selv, om mennesker, der lider af søvnløshed, således måske kommer til at minde om de patienter, der havde skade i pandelappen? De amerikanske forskere benyttede sig af en ganske bestemt test, som har vist sig at kunne afsløre tegn på hjerneskade i pandelappen. Testen går kort fortalt ud på, at forsøgspersonerne får en sum matador-penge og derefter deltager i et spil, hvor de gang på gang skal vælge et kort fra en ud af fire bunker. For hvert kort, de vender, står der et beløb, som kan være stort eller lille, og desuden står der, om det pågældende beløb er en gevinst eller et tab. I to af bunkerne er der forholdsvis små gevinster, men også endnu mindre tab så det er de gode bunker. I to andre bunker er der store gevinster, der hurtigt kan friste spilleren til at vælge disse bunker, men der er også kort med endnu større tab i disse bunker, så de fleste almindelige forsøgspersoner lærer hen ad vejen at holde sig fra disse bunker for at undgå de pludselige store tab. Men forsøgspersoner, der har skader i pandelappen, kan ikke nær så godt lære at tage sig i vare for de farlige bunker ; de bliver fristet af de store gevinster og vender flere kort fra disse bunker med det resultat, at de i det lange løb ender med store tab, mens raske forsøgspersoner oftest ender med langsomt stigende gevinster. Spørgsmålet er altså nu: Kan en almindelig søvnløshed ska- FORSKNINGSNYT Nr PSYKOLOG NYT 25

26 FORSKNINGSNYT de pandelappen i så høj grad, at mennesker på grund af søvnløshed kommer til at opføre sig i den pågældende test, som om de havde en skade i pandelapperne? En ny amerikansk undersøgelse har svaret helt klart bekræftende på dette spørgsmål. Der indgik 68 forsøgspersoner inddelt i fire aldersgrupper i forsøget. Der blev trukket lod, således at halvdelen i hver aldersgruppe kom i søvnløshedsgruppen, mens den anden halvdel fik lov til at sove som sædvanlig. Den søvnløse gruppe blev holdt vågen i 48 timer, og derefter blev begge grupper testet med både den omtalte test for skade i pandelappen og med andre test for intelligens og hukommelse. Det viste sig, at der ikke var nogen særlig forskel på de to grupper med hensyn til intelligens og hukommelse, men netop på testen for evnen til at undgå risikabel adfærd, altså testen for skade i hjernens frontallapper, var der en slående forskel. De søvnløse forsøgspersoner tog i lang højere grad kort fra de farlige bunker og endte derfor som regel op med store tab i det fingerede pengespil. Det er jo i øvrigt interessant, at denne specielle virkning af søvnløshed på evnen til at undgå farlige impulshandlinger, var desto større, jo ældre forsøgspersonerne var. Det ser altså ud til, at søvnløshed efter to nætter uden søvn ikke så meget skader vores intelligens og hukommelse hvad man tidligere har vidst men i alvorlig grad går ud over evnen til at foretage fornuftige og langsigtede adfærdsmæssige valg. Læren af denne ny amerikanske undersøgelse er altså: Man skal nok ikke træffe vigtige og risikable beslutninger efter en periode med søvnløshed. tn Kilde: Killgore, W.D.S:, Balkin, T.J. & Wesensten, N.J. (2006). Impaired decision making following 49 h of sleep deprivation. Journal of Sleep Research, Lugtesansen er det første offer for søvnløshed Det ser det ud til, at en periode med søvnløshed ikke så meget går ud over forstanden, altså intelligensen og hukommelsen, som det går ud over vores evne til fornuftig adfærdsregulering. Med hensyn til forstanden har man tidligere ment, at det også gælder for vores sanser, fx evnen til præcist at høre og se, hvad der sker i omverdenen, at disse sanseevner ikke svækkes synderligt af søvnløshed. Dette sidste har nu vist sig at være en sandhed med en væsentlig modifikation: En ny amerikansk undersøgelse viser, at én af sanserne, nemlig lugtesansen, tilsyneladende tager ganske meget skade af søvnløshed og i hvert fald i højere grad, end det gælder for alle de andre sanser. Den amerikanske undersøgelse omfattede 38 voksne forsøgspersoner, nogenlunde lige mange mænd og kvinder, som blev udsat for en særlig lugtetest, der i de senere år er blevet benyttet i mange eksperimenter over den menneskelige lugtesans. Testen går ud på, at hver forsøgsperson får udleveret nogle plader, hvorpå der er fæstnet nogle duftstoffer under et stykke tape, således at duften frigøres når forsøgspersonen fjerner tapen fra den pågældende duftstribe. Der indgår i alt 40 almindelige dufte af fx græs, ananas, skosværte i testen, og det har vist sig, at resultaterne af denne test dvs. procenten af korrekte besvarelser er helt uafhængig af tidligere erfaringer med testen; man bliver altså ikke bedre til testen, hvis man tidligere har taget den en eller flere gange. I den amerikanske undersøgelse over søvnløshed og lugtesans benyttede man en opdeling af testen i to sæt af 20 dufte, som er fordelt således, at de som regel giver lige mange korrekte svar. De 38 forsøgspersoner opholdt sig i to dage i et søvnlaboratorium, hvor de den første nat fik lov til at sove normalt og nogenlunde lige længe, så at man kunne være sikker på, at de ikke i væsentlig grad var forskellige med hensyn til forudgående søvnløshed, da de den anden nat i søvnlaboratoriet blev holdt vågne hele natten med forskellige former for underholdning, film, tv-spil og diverse psykologiske test. Forud for den søvnløse nat fik den ene halvdel af forsøgspersonerne det ene af de to sæt af lugtestriber med 20 forskellige lugte, mens den anden halvdel fik det andet testmateriale, altså de andre 20 duftstriber. Næste formiddag efter den søvnløse nat fik alle forsøgspersonerne det sæt af dufte, de ikke havde fået aftenen før, og det viste sig, at stort set alle forsøgspersonerne klarede den anden prøve væsentligt dårligere end den første prøve, uanset om det var det ene eller det andet sæt af duftstoffer, de blev sat til at identificere i anden omgang. Det viser ifølge forskerne, at der tilsyneladende forekommer en bemærkelsesværdig forringelse i vores evne til at identificere forskellige dufte efter blot en nats søvnløshed! Det er særligt bemærkelsesværdigt i betragtning af, at de andre psykologiske test i undersøgelsen ikke tyder på nogen nedgang i alle andre områder af forstanden, altså med hensyn til test for intelligens eller hukommelse eller at reagere på andre sanseindtryk end lugteindtryk. Forklaringen på dette resultat kan i øvrigt udmærket være nøjagtig den samme forklaring, som blev nævnt i forbindelse med den foregående undersøgelse, hvor man fandt en nedsat evne til at træffe hensigtsmæssige beslutninger på grund af søvnløshed, nemlig en svækkelse specielt i pandelappen. Lugtesansen er nemlig den eneste af alle vores sanser, der til dels varetages af pandelappen. Alle andre sanser varetages af den bagerste del af hjernen bagved pandelappen. Så selv om det måske ikke har den store praktiske betydning af at blive svækket i lugtesansen som følge af søvnløshed, så siger det altså noget om en svækkelse i pandelappen som ud over at have med adfærdsregulering og lugtesans at gøre, også har en vigtig betydning for vores følelsesliv. Derfor mener de amerikanske forskere, at den målelige nedgang i lugteevnen som følge af søvnløshed, måske også led- 26 PSYKOLOG NYT Nr

27 sages af en mindre målelig nedgang i evnen til at styre vores følelser, så vi måske bliver mere irritable og nervøse på grund af søvnløshed. tn Kilde: Killgore, W.D.S. & McBride, S.A. (2006). Odor identification accuracy declines following 24 h of sleep deprivation. Journal of Sleep Research, Børns søvnproblemer kan stamme fra tv Som det fremgår af de to foregående undersøgelser kan søvnmangel medføre ufornuftig impulsiv adfærd og sandsynligvis også irritabilitet og nervøsitet (foruden en måske mindre tungtvejende svækkelse af lugtesansen). Disse uheldige effekter af søvnløshed er noget, man i mange børnefamilier kun kender alt for godt. Børn, der i perioder sover for lidt eller dårligt, bliver ofte efter forældrenes mening mere urolige, irritable og ufornuftige. Så det er ikke underligt, at der skrives og tales ret meget om søvnproblemer hos børn for netop at undgå disse uheldige konsekvenser af søvnløsheden. Der kan selvfølgelig være mange forskellige grunde til, at børn i perioder sover dårligt; det kan bero på følelsesmæssige belastninger, fx i forbindelse med ufred i familien eller mobning i skolen, og det kan bero på manglende ro omkring barnet i soveperioden, fx på grund af støj fra andre lejligheder eller fra trafikken omkring boligen. Nu viser en finsk undersøgelse, at der også kan være tale om en tredje betydningsfuld synder i denne forbindelse, nemlig tv et. Det er en almindelig anledning til bekymring, at mange børn ser meget tv. Bekymringerne går bl.a. på, om børnene forsømmer andre områder af deres tilværelse, og om de bliver fyldt med indtryk, de ikke kan fordøje. Og nu kan man ifølge den finske undersøgelse føje en ny bekymring til denne liste, idet det ser ud til, at meget tv-kiggeri hos børn kan være direkte årsag til søvnforstyrrelser og søvnløshed. Det er dog interessant, at det ikke er så meget er de tv-programmer, som direkte er for børn, der spiller denne uheldige rolle; det er snarere det, at børnene ser med, når der er tv for voksne, der kan være årsag til søvnløshed hos børnene ifølge de finske undersøgelser. De finske forskere havde allieret sig med forældrene til 321 børn i fem-seksårsalderen. Forældrene udfyldte i en periode spørgeskemaer om børnenes tv-kiggeri, hvor det dagligt blev noteret, hvor meget børnene så tv af to slags: Dels børneprogrammer, som forældrene direkte havde tændt for børnenes skyld, dels voksen-tv, når børnene tilfældigvis var i en stue med et tændt tv, der viste programmer for voksne. Ud over disse notater vedrørende børnenes tv-kiggeri noterede forældrene dagligt, hvor godt og længe børnene havde sovet om natten, og hvor trætte og uoplagte de eventuelt virkede om morgenen. Det viste sig, at der var tre interessan- FORSKNINGSNYT Nr PSYKOLOG NYT 27

28 FORSKNINGSNYT te sammenhænge mellem børnenes tv-kiggeri og deres grad af søvnproblemer og træthed om dagen. For det første var der en hel generel sammenhæng mellem mængden af al tv-kiggeri og hyppigheden af søvnproblemer, således at de børn, der så mest tv, også havde klart flere søvnproblemer end de børn, der så mindst tv. For det andet viste det sig, at børnenes søvnproblemer især var forbundet med den mængde af tv-kiggeri, der omhandlede voksne tv-programmer, hvor børnene altså kiggede med, når forældrene så tv, eller hvor børnene bare kiggede på et tv, der var tændt, selv om der ikke var nogen børneprogrammer. De børn, der overvejende blot så børneprogrammer, fik ikke nær så meget forstyrret deres nattesøvn af deres tv-kiggeri. Endelig viste det sig for det tredje, at tv-kiggeri af alle arter som fandt sted om aftenen og især lige op til sovetid, var mere forbundet med søvnløshed og søvnproblemer end tvkiggeri tidligere på dagen. Tilsammen tyder disse resultater på, at børn, der får mange indtryk fra tv og især mange ufordøjelige indtryk fra tv, der er beregnet for voksne, og som yderligere får disse ufordøjelige indtryk, lige inden de skal sove, kan få ødelagt deres søvn i ganske alvorlig grad, så de om dagen bliver mere trætte, uoplagte og ifølge de foregående artikler sandsynligvis også mere impulsive, ufornuftige, irritable og nervøse. Der er altså god grund til at begrænse børns tv-kiggeri især af voksne programmer og især om aftenen, hvis man er bekymret for, at børnene får for lidt eller for dårlig søvn om natten. tn Kilde: Paavonen, E.J., Pennonen, M., Roine, M., Valkonen, S. & Lahikainen, R. (2006). TV exposure associated with sleep disturbances in 5- to 6-year old children. Journal of Sleep Research, Skader kaffe nattesøvnen? Ligesom det gælder for børn, kan der for voksne være mange forskellige grunde til søvnløshed. De fleste af disse grunde er formodentlig af psykologisk art som fx følelsesmæssige problemer, konflikter, stress og andre vanskeligheder i tilværelsen, der kværner rundt i hovedet, så man ikke får fred til at sove. Denne antagelse støttes i øvrigt af de gode resultater, der i nyere tid er opnået med psykologisk behandling for søvnløshed, en behandling, der ser ud til at være langt bedre end behandling med sovemedicin, som desværre mister sin effekt efter ret kort tid. Her skal vi dog ikke se på de komplicerede psykologiske årsager til søvnløshed, men på en af de simpleste fysiske årsager, nemlig kaffe! Kaffedrikningens enorme udbredelse i de sidste ca. 100 år beror temmelig sikkert på, at kaffe indeholder et stof, koffein, der påvirker hjernen, så vi oplever mere energi og vågenhed. Denne oplevelse af energi stammer nu paradoksalt nok fra en giftig virkning af koffeinen: Det rammer især de nerveprocesser, der hæmmer andre nerveprocesser, således at vi på grund af disse svækkede hæmninger får flere ideer og mere lyst til at foretage os noget selv om vi ifølge adskillige undersøgelser ikke bliver bedre til at foretage os de ting, vi beskæftiger os med. De mange mennesker, der klager over dårlig søvn, bliver ofte rådet til at undgå kaffedrikning i flere timer inden sovetid, fordi søvnen netop kræver en omfattende hæmning af nerveprocesser af hjernen, og denne hæmning lykkes selvfølgelig ikke så godt, når netop de hæmmende processer i hjernen ødelægges af kaffedrikkeriet. Det menes, at mange mennesker i den forbindelse kommer ud i en ond cirkel, hvor dårlig nattesøvn (som selvfølgelig kan bero på meget andet end kaffedrikning) medfører træthed om aftenen, og da man nødig vil miste sin fritid om aftenen ved at gå tidligt i seng, lærer mange formodentlig hen ad vejen at holde sig vågen ved at tage et par kopper kaffe i løbet af aftenen. Men netop denne kaffe kan hæmme hjernens evne til at falde i søvn, således at man igen får en dårlig søvn og igen bliver tidligere træt næste aften med mere kaffedrikning til følge. Men er det nu rigtigt, at kaffe er så ødelæggende for vores nattesøvn, og kan det måles? Det spørgsmål har et canadisk forskerhold kastet sig over for nylig. De canadiske forskere benyttede 12 yngre forsøgspersoner i årsalderen, og 12 midaldrende forsøgspersoner i årsalderen. Alle forsøgspersonerne sov to nætter i et søvnlaboratorium, og forud for hver af nætterne fik de udleveret en pille, som måske (måske ikke) indeholdt koffein svarende til to kopper almindelig kaffe (200 mg koffein). Halvdelen af forsøgspersonerne fik kaffepillen den første nat, og den anden halvdel fik kaffepillen den anden nat, men hverken de, der udleverede pillerne, eller forsøgspersonerne selv vidste, hvornår de fik en kaffepille, og hvornår de fik en virkningsløs pille. Alle forsøgspersonerne fik begge nætter i søvnlaboratoriet registreret deres såkaldte hjernebølger flere steder i hjernen ved hjælp af elektroder påhæftet forskellige steder uden på kraniet, og det viste sig, at både søvnen og hjernebølgerne var anderledes de nætter, hvor forsøgspersonerne havde fået kaffepillerne, end de nætter, hvor de havde fået den helt virkningsløse pille. For det første bevirkede kaffepillen en noget længere indsovningstid; det varede altså længere, inden det lykkedes forsøgspersonerne at falde i søvn efter at have fået en pille med 200 mg koffein. For det andet bevirkede kaffepillen en hyppigere opvågning om natten med søvnløse perioder, således at forsøgspersonerne især mistede den del af søvnen, der kaldes stadie 2-søvn, som især er forskellig fra stadie 4- søvn (hvor der udskilles væksthormoner) og REM-søvn, hvor der forekommer drømme. Så koffeinen spiller altså ikke så stor en rolle for udskillelse af væksthormoner om natten eller for mængden af drømme, men derimod for den drømme- 28 PSYKOLOG NYT Nr

29 løse søvn, som måske især spiller en rolle for specielt pandelappens evne til at restituere sig om natten, så den bliver fuld funktionsdygtig om dagen. Målinger af hjernebølgerne forskellige steder i hjernen viste da også, at aktiviteten i pandelappen i særlig grad blev forstyrret af kaffepillen, dog på en lidt forskellig måde hos de yngre og de ældre forsøgspersoner. Generelt kan man sige, at søvnen bliver bedre, jo flere langsomme bølger der er om natten, og hos de ældre forsøgspersoner så man især en nedgang i hyppigheden af de sunde langsomme hjernebølger. Hos de yngre forsøgspersoner så man ikke i samme grad denne svækkelse af langsomme hjernebølger; til gengæld så man en påfaldende stigning i mængden af hurtige hjernebølger, svarende til dem, der forekommer, når man er vågen om dagen. Det kunne altså se ud til, at kaffe hos de ældre bevirker en simpel svækkelse af evnen til at opnå de langsomme hjernebølger om natten, mens de unge forsøgspersoner nok fik den sædvanlige mængde langsomme hjernebølger; de fik bare derudover flere af de hurtige hjernebølger i andre faser af søvnen, som om de var mere vågne i flere perioder om natten end på nætter uden kaffepåvirkningen. Selv om resultaterne altså var lidt forskellige fra de yngre og ældre forsøgspersoner, kan det i hvert fald konkluderes, at kaffe inden sovetid vitterlig kan reducere hjernens søvnproduktion med øget træthed og uoplagthed om morgenen til følge og måske med den effekt, at der næste aften opstår yderligere træthed og dermed yderligere trang til et par kopper stærk kaffe om aftenen. tn Kilde: Drapeau, C., Hamel-Hébert, I., Robillarad, R., Selmaoui, B., Filipini, D. & Carrier, J. (2006). Challenging sleep in aging: the effects of 200 mg of caffeine during the evening in young and middle-aged moderate caffeine consumers. Journal of Sleep Research, Bliver søvnen forstyrret af fuldmånen? Vi slutter denne lille serie artikler om søvn og søvnproblemer i den kuriøse afdeling. Et svejtsisk forskerhold har for nylig i fuld alvor set på spørgsmålet, om der er nogen sammenhæng mellem Månens faser og hyppigheden af søvnproblemer hos en gruppe almindelige forsøgspersoner. Der har fra gammel tid hersket mange (overtroiske?) forestillinger om Månens indflydelse på det menneskelige sind; faktisk kaldte man i gamle dage i England sindssyge mennesker for månesyge (lunatic), fordi man mente, at Månen havde noget med sindssyge at gøre. Der er næppe nogen, der længere tror, at regulær sindssyge har noget som helst med en månepåvirkning at gøre, men den nye svejtsiske undersøgelse kan måske give en lille del af forklaringen på, hvordan denne (mis-)forståelse kan være opstået! De svejtsiske forskere havde forbindelse med et større og nok så seriøst projekt om søvn fulgt 31 forsøgspersoner i længere tid og indhentet oplysninger om, hvor meget de havde sovet hver nat, og hvor trætte eller udhvilede de havde følt sig om morgenen. Disse oplysninger var indhentet over to måneder, og det gjorde det muligt for de svejtsiske forskere som en lille krølle på deres projekt at se, om der var nogen sammenhæng mellem Månens størrelse og de indhentede oplysninger om søvn og søvnproblemer hos de 31 forsøgspersoner. Det viste sig faktisk, at der var en sådan sammenhæng måske lidt til forskernes overraskelse. På nætter med fuldmåne havde de 31 forsøgspersoner i gennemsnit sovet 20 minutter mindre om natten end på nætter med nymåne, og de havde endvidere med stor statistisk sikkerhed oplevet flere morgener med en følelse af træthed og uudhvilethed efter nætter med fuldmåne. Når man føler sig træt og uudhvilet om morgenen, kan man meget let komme til at opføre sig irritabelt og mindre fornuftigt. Måske er det blot sådanne forbigående tilstande af irritabilitet og impulsivitet i forbindelse med svækket søvn under fuldmånen, der kan være årsag til, at den gamle overtro over fuldmåne og sindssyge? Men hvorfor skulle fuldmåne kunne påvirke søvnen i negativ retning, så den bliver kortere og måske dårligere? Ja, hvis vi ser bort fra overnaturlige forklaringer, at der er en oplagt fysisk mulighed: Lyset fra fuldmåne kan både have gjort det sværere at falde i søvn og mere sandsynligt, at forsøgspersonerne blev vækket om natten af det usædvanlige lys i soveværelset. Der kan dog også være andre (fysiske) forklaringer. Månens skiftende faser afhænger jo udelukkende af månens stilling i forhold til solen, og det kan ifølge en amerikansk forsker Simon Persinger tænkes, at netop Månens skiftende position i forhold til Solen kan have indflydelse på Solens elektromagnetiske bølger på jorden og dermed på vores hjerner. tn Kilde: Röösli, M., Jüni, P., Braun-Fahrländer, C., Brinkhof, M.W.G., Low, N. & Egger, M. (2006). Sleepless night, the moon is bright: longitudinal study of lunar phase and sleep. Journal of Sleep Research, FORSKNINGSNYT Nr PSYKOLOG NYT 29

30 ANMELDELSE AF SØREN WILLERT HUMANISTISK sundhedsforskning Søren Willert anmelder Elsass og Lauritsens bog om humanistisk sundhedsforskning. Bogen imponerer ved at undgå de nemme retoriske løsninger på komplekse problemstillinger og afvise al letkøbt entydighed, hedder det. Lægevidenskaben og den medicinske profession indtager en tvetydig position i samfundsmaskineriet. På den ene side umådelig magtfulde udadtil, selvbevidste og bestyrere af en kæmpepost i nationalbudgettet. På den anden side og bl.a. vel af samme grund dem, vi alle kan elske at hade og tilbagevendende genstand for skandalehistorier i medierne. Den tvetydige position giver sig udslag i polariseret meningsdannelse både blandt brugerne, dvs. de reelle og potentielle patienter (læs: os alle sammen), og blandt professionelle aktører og kommentatorer. Tryk avler som bekendt modtryk. Hvad der udefra opleves som medicinsk magtfuldkommenhed og vi alene vide -kultur avler en modkultur. Modkulturen kan på godt og ondt blive et spejlbillede af sin oprindelseskultur: fremtræde lige så skråsikker og lukket om sig selv. Søren Ventegodt og måden, han lanceres på i medierne, er et eksempel på en sådan modkultur. Meningspolariseringen omkring lægevidenskab kan italesættes ved hjælp af begrebsparret naturvidenskab-humanisme. I klassisk form retter naturvidenskabelig medicinsk forskning sig mod lokalisering af isolerede apparatfejl, der kan forårsage menneskelig lidelse og satser herefter på at udvikle eller opfinde det tekniske fix, som under kyndig lægelig administration kan rette op på fejlen. Dét hele menneske (en ofte benyttet retorisk vending i den medicinske modkultur), som til daglig bestyrer kroppens apparat styret af eksistentielle interesser og værdiperspektiver drages ikke ind som diskussions- eller samarbejdspartner for den lægelige ekspertise. Hvem skal klandres Ovenstående udgør, kort fortalt, baggrund for den bog, Peter Elsass og Peter Lauritsen sammen har skrevet med titlen Humanistisk grundforskning. Begge forfattere har praktiseret inden for området. Med primærforankring i klinisk psykologi har Peter Elsass bygget bro til medicinerverdenen med lærebogen om sundhedspsykologi og til samfunds- og kulturvidenskaberne med en håndbog om kulturpsykologi. Peter Lauritsen har (s. 10) forsket i medicinsk teknologi i en humanistisk sammenhæng og har en ph.d. i brugen af computere inden for sundhedsvæsenet. De to forfatteres samarbejde om bogen styredes ifølge forordet af en fælles opfattelse af den beskrevne meningspolarisering eller kulturkamp som ufrugtbar. Implicit såvel som eksplicit lader de læseren forstå, at viljen til selvransagelse og -fornyelse er til stede blandt medicinske praktikere og forskere. På metodekurser har de oplevet, hvordan fortabte forskere inden for traditionel lægevidenskab har søgt over til indføringer i kvalitativ metode og har ladet sig inspirere af nye begreber: multifaktorielle processer og meningsdannelser for det hele menneske. Men hedder det narratologi, grounded theories og det åbne sundhedsbegreb er vanskelige at integrere i praksis, og de gode humanistiske intentioner har ikke altid ført til en tilsvarende udvikling af forskningens kvalitet. Snarere end at klandre lægerne for at være læger og i lægelig selvgodhed uimodtagelige for påvirkning udefra er forfatterne tilbøjelige til at klandre den humanistiske reformivers repræsentanter for ofte at stille sig tilfreds med blot at udvikle en letkøbt retorik, der formulerer skueværdier, men lader hånt om, hvorvidt disse skueværdier kan få praktiske ben at gå på, dvs. blive konkret operative i styringen af den videnskabelige udforskning af sundhedsrelaterede fænomener. 30 PSYKOLOG NYT Nr

31 Bog ANMELDELSE Bogdata: Peter Elsass & Peter Lauritsen: Humanistisk sundhedsforskning. Teori, metode, praksis. Hans Reitzels Forlag, sider, 298 kr. Bogens komposition Efter en kort indledning, hvor ovennævnte rammetemaer uddybes, falder bogen i tre adskilte dele af ganske forskelligt tilsnit og komposition. I første del males med bred pensel i forhold til seks separate diskussionstemaer med central placering inden for det medicinske professionsfelt. Det almene forhold mellem medicin og humaniora behandles idé- og kulturhistorisk. I et følgende afsnit gøres der rede for diverse humanistisk inspirerede forsøg på at udvikle sundhedsbegreber til erstatning af den klassisk-medicinske optagethed af sygdomstilstande som central forskningsgenstand. Et afsnit om fænomenologi og autonomi diskuterer magtrelationer og dialogmuligheder i læge-patientsam spillet. Dernæst overvejes muligheden af at supplere hardcore kvantitativ evidensrettet forskningsvirksomhed med humanistisk inspirerede alternativer. Sidste afsnit i første del diskuterer sundhed, lægevidenskab og social ansvarlighed i et nutidigt globalt perspektiv. Bogens anden del er skruet helt anderledes sammen. Her præsenteres tre fokuserede case-eksempler, der så at sige demonstrerer humanistiske sundhedsforskning live. To eksempler er hentet fra forfatternes egen forskningspraksis. Træthedens historie udfolder Elsass arbejde omkring træthedssymptomer hos revalideringsklienter. Teknoterapi bygger på Lauritsens undersøgelser vedrørende computerbrug i den psykiatriske livsverden. Det tredje case-eksempel fortæller, hvordan et klassisk-lægevidenskabeligt tidsskrift, British Medical Journal, aktivt har arbejdet på at udvikle en redaktionel politik og almene metodiske standarder for kvalitativ forskningspraksis på sundhedsområdet. Bogens tredje del er udformet som en historisk forankret, bredspektret diskussion i tre selvstændige kapitler om henholdsvis videnskabsteori, metode og praksis af relevans for humanistisk sundhedsforskning. Tegner et landkort Som sagt er bogen blevet til ud fra forfatternes ønske om at styre fri af ufrugtbar meningspolarisering: undgå de nemme retoriske løsninger på komplekse problemstillinger. Bogen igennem forholder de sig trofast til denne intention. Bogen imponerer gennem måden, hvorpå den inden for en bred vifte af vidensområder fremstiller det ene kompleksitetsscenario efter det andet. Bud på letkøbt entydighed: Så gør vi bare sådan her, ikk å? gennemhulles systematisk og nådeløst. Nej, så enkelt er det ikke, for hør nu lige her. De hyppigste modtagere af bogens gule og røde kort er retorikerne, der i humanismens navn serverer varm luft i stedet for faglige kalorier, og som tilsyneladende finder stor glæde ved at høre sig selv snakke, alt imens verden får lov at gå sin skæve gang. Forfatternes nidkærhed som kompleksitets-fastholdere indebærer til gengæld også, at de historier, bogen fortæller, kan blive svære følge i og med at det jo netop ikke er meningen, at de skal føres frem til en klar, entydig slutpointe: Så gør vi bare sådan her, ikk å? Jeg oplevede hos mig selv stor variation i læseoplevelsens kvalitet, afhængigt af om jeg havde forkendskab til et givent behandlet vidensområde eller ej. Med et sådant forkendskab kunne en spændende dialog udvikle sig mellem tekst og læser, og jeg kunne værdsætte forfatternes grundighed og overblik uanset om jeg i detaljen var enig med dem eller ej. Uden forkendskab kunne det være svært at finde og følge den røde tråd, og kun den diffuse fornemmelse af kompleksitet og ingen nemme løsninger blev tilbage. Bogens tredje del skal fremhæves som en undtagelse fra reglen om, at bogen primært er henvendt til specialisten, eller den kommende specialist, inden for de behandlede videns- og forskningsområder. Tredjedelens tre kapitler vil kunne læses som inspirerende oversigt eller bruges som håndbog af studerende og praktikere inden for en bred vifte af fag inden for samfundsfag, humaniora og naturvidenskab. Som det fremgår, har bogen ikke sin styrke inden for den almene oplysnings felt. Den får sin primære brugsværdi ved at tegne detaljespækkede landkort over en række faglige eller vidensmæssige territorier. Landkort udpeger veje og stier, der kan befærdes, men kortet træffer ikke på kortlæserens vegne beslutning om, hvor det er en god idé at gå, og har ikke meninger om det rette bestemmelsessted. Tilsvarende drager Elsass og Lauritsen ikke entydige konklusioner, der fortæller, hvordan man lige netop skal bedrive god, rigtig, værdifuld humanistisk sundhedsforskning. Den beslutning må træffes af den enkelte forsker i dialog med sit forskningsfelt. De nøjes med at fastholde, at ingen forskningsindsats til syvende og sidst kan blive værdifuld, dersom den ikke i passende grad medinddrager og dermed afspejler virkelighedens faktiske kompleksitet. Søren Willert Nr PSYKOLOG NYT 31

32 INDMELDTE Stud.psych. Louise Larsen Stud.psych. Gunnar Páll Leifsson Stud.psych. Mikael von Liptak Stud.psych. Benjamin A. Mac Donald Stud.psych. Annie Nielsen Stud.psych. Selma Nielsen Stud.psych. Thomas Funk Nielsen Michael Nissen Stud.psych. Emil Noll Stud.psych. Mads Huse Pedersen Stud.psych. Bo Skytte Stud.psych. Lisbeth Kongsgaard Sloth Jette Gørtz Smestad Stud.psych. Anne Søndergaard Stud.psych. Elin Stensland Stud.psych. Ane Søndergaard Thomsen Stud.psych. Katsi Kleist Jensen Thomsen Stud.psych. Iben Holmgaard Vutborg Eva Werrenrath-Larsen Stud.psych. Jacob Yuri Wackerhausen Stud.psych. Peter Frederik Westenholz Lisbeth Wigh NYT JOB Privat ansættelse Christina Helen Andersen Psykologcentret City, København Pr Gitte Bak Scleroseforeningen København Pr Charlotte Hald A.P. Møller Mærsk, København Pr Anne Sofie Holmgaard Brønden ALFA-Fredensborg, Fredensborg Pr Anne Jeggesen Psykologisk Rådgivning Sind København Pr Susanne Kronberg ORBICON, Roskilde Pr Helle Lehmann C.F. Møller, Århus C Pr Lill Palmblad DIEU A/S, Hørsholm Pr Jytte T. Haugaard Pedersen Sinds Pårørenderådgivning Århus Pr Victor Schmidt Savilleconsulting, Holte Pr Monica Trærup Kognitiv Terapi Center, Århus Pr Elisabeth Ungar Right Management, Hellerup Pr Stine Rikke Venge Dispuk, Århus Afd. Pr Yrsa Østergaard Kognitiv Terapi Center Århus Pr Selvstændig virksomhed Zenna Allesøe Privat Praksis Rosens Kvarter 2 og Kongevejscenteret 10, Hørsholm Pr Lise Iris Bak Psykologklinikken Søndergade 70, Frederikshavn Pr Susanne Østervig Bargmann Privat Praksis, Hovedgaden 55 A 2970 Hørsholm Pr Inger Dalsgaard Ungdomspsykologisk Center Vesterbrogade 56, København V Pr Inge-Lise Engel Privat Praksis Ryesgade 5, 9000 Aalborg Pr Bodil Garne Psykologerne ved Dyrehaven Ordrupvej 34 B 2920 Charlottenlund Pr Jytte Gandløse Psykologerne paa Gaarden Høsterkøbvej Hørsholm Pr Cathrine Riegels Gudbergsen Cektos v/lennart Holm Riddergade Næstved Pr Mie Juul Harregaard Privat Praksis Messevej 2, 9600 Års Pr Cand.pæd.psych. Vibeke Hindse Psykologisk Konsultation Hovedgaden Jægerspris Pr Cand.pæd.psych. Poul Houlind Privat Psykolog Praksis Langdalsvej Brabrand Pr Anette Jensen Trivselspsykologerne Søndre Allé 43 B, gården 4600 Køge Pr Anne Jespersen Trivselspsykologerne Søndre Allé 43 B, Gården 4600 Køge Pr Cand.pæd.psych. Laila Bruun Jespersen Familiepsykologerne Torvet 3, 2., 3400 Hillerød Pr Jannie Kildested Privat Praksis Brunhøjvej 8, 1. th., 8680 Ry Pr Helle Schwartz Leere Psykolog Helle Leere Højensgaardsvej Saltum Pr Winnie Øvlisen Lykkebo Privat Praksis Bystrædet 1, 4050 Skibby Pr Helle Møller Nielsen Bredgade 50, 1. tv Herning Pr Elisabeth Olesen Psykologhuset Borgergade 1, 1., 8700 Horsens Anita Graakjær Pedersen Cantadora Nyhavnsgade 9, Aalborg Pr PSYKOLOG NYT Nr

33 MØDER & MEDDELELSER SELSKABER Organisationspsykologisk Selskab Årskursus 2007 Forhåndsannoncering af årskurset den 3. november 2007 et sted på Fyn: Organisationspsykologisk Selskab inviterer til det forrygende årskursus for arbejds- og organisationspsykologer. Programmet er ved at blive forhandlet, men vi kan da sige, at det kommer til at handle om at prøve kræfter med de nye tendenser i organisationspsykologien. Årskursusgruppen består af Annette Gaard, Therese Grupe, Jørgen Kofoed og Henrik Hopff. Henrik Hopff Gerontopsykologisk Selskab Generalforsamling Selskabet holdt generalforsamling 26. oktober 2006 i Århus Dagsorden, formandens beretning og regnskabet blev fremlagt og godkendt. Kontingentet forbliver uændret. Ny styrelsen blev valgt og består nu af: Dorte Høeg (formand), Ingrid Lauridsen (kasserer), Maria Krarup Kristensen, Lars Larsen, Sofie Nautrup Nielsen, Jan-Henrik Windsløw og Knud Erik Sabroe. Suppleanter er Lise Bender og Tove Lunøe. Dorte Høeg Selskab for Psykopatologi hos Børn og Unge Medlemskab for 2007? Med ønsket om et godt nyt og fagligt berigende år 2007 opfordrer vi vore medlemmer til at forny deres medlemskab. Nye medlemmer er også varmt velkomne. Vi har allerede tre spændende kurser planlagt i det kommende år og flere andre arrangementer på bedding. Læs mere om selskabets formål og aktiviteter på (under Selskaber ). Som medlem hører du selvfølgelig om kurser m.m. først via vores mailservice. Kontingent for 2007 er 100 kr. Beløbet indsættes på konto Vigtigt: Send samtidig en mail til selskabet, [email protected], og oplys navn, adresse og medlemsnummer af Dansk Psykolog Forening, også selv om du har gjort dette tidligere. Når din indbetaling er modtaget, vil du få en velkomstmail fra os som bekræftelse af dit medlemskab. Trine Juul Hansen, sekretær I ØVRIGT Det Danske Sigmund Freud Selskab Kønnets psykologi I Det Danske Sigmund Freud Selskab afholder psykolog Talli Felding foredrag med efterfølgende diskussion. Emnet er det psykologiske køns udviklingshistorie se eventuelt mere herom på www. freudselskabet.dk. Tid og sted: tirsdag 13. februar 2007 kl , Løngangsstræde 37B, 4. th. København. Entré 50 kr. Af hensyn til begrænset plads er tilmelding nødvendig på tlf eller [email protected]. Kasserer Naja Sandner Jungforeningen, København Forum for analytisk psykologi Filosofferne og det ubevidste. Foredrag ved mag.art. og lektor ved Roskilde Universitetscenter Aksel Haaning. Foredraget vil søge at indkredse, hvordan det ubevidste spiller en større og større rolle hos filosofferne op gennem 1800-tallet og bliver centralt hos William James ( ). Det vil blive beskrevet, hvilken rolle det ubevidste og dets empiri spiller i William James forfatterskab, hvilket igen får betydning for Jungs arbejde, og endelig knytte an til den fornyede interesse for religionsfilosofi, vi oplever i disse år. Studiekredsen foregår torsdag 8. marts 2007 kl i Medborgerhuset, Ahlefeldtsgade 33, København. Tilmelding, program og yderligere oplysninger på tlf Tusse Weidlich Dansk Forening for Klinisk Sexologi og Sex & Samfund Hertoft-eftermiddag Torsdag 22. februar 2007 kl afholder Dansk Forening for Klinisk Sexologi og Foreningen Sex & Samfund møde på Psykiatrisk Auditorium (Rigshospitalet), Henrik Harpestrengs Vej, Opgang 61 A, København. Fri adgang for alle interesserede. Se eventuelt mere på og Emnet denne dag er: Bøssepesten om dansk aids-politik før og nu ved Jan Fouchard & Bent Hansen. Aids tog verden med storm og blev 1980 ernes mest samfundsrystende begivenhed. Smittens ankomst var derimod tavs og snigende, da hiv i al ubemærkethed bemægtigede sig unge mænds kroppe. Men det var ikke kun kroppene, der langsomt gik i opløsning. Også det etablerede behandlingssystem og lægernes selvforståelse gik under, ligesom den kultur og adfærd, der knyttede sig til seksuelt overførbare infektioner, forsvandt. Oplægsholderne er henholdsvis samfundsmediciner og sekretariatschef i Hiv-Danmark. Christian Graugaard Foreningen Kvindelige Akademikere Kvinder, spin og magt Debataften: med Lotte Hansen fra Jersild og Spin torsdag 1. marts 2007 kl på Konservatorskolen, Esplanaden 34, København K. Kom og hør Lotte Hansen kommentere på blandt andet: Spinner kvinder anderledes end mænd? Hvilken form for magt får man via spin? Hvordan påvirker spin udviklingen inden for medier og politik? Arrangementet er gratis, og alle er velkomne uanset køn! Camilla Springborg Nr PSYKOLOG NYT 33

34 KURSUS Godkendte specialister Specialistuddannelsesudvalget har december 2006 godkendt nedenstående som specialister og supervisorer Arbejds- og organisationspsykologi Birgitte Bonnerup, specialist Psykopatologi Vibeke Hansen, specialist Ragna Fischer, specialist Mariana Isabel Ellersgaard Nielsen, specialist Anne Pia Broager Lorentzen, specialist Sundhedspsykologi Anette Vang Johnsen, specialist Psykoterapi Jörg Albers, specialist Marlene Weeke Hollitsch, specialist Gundi Blankschön, specialist Sanne Kjær, specialist Børnepsykologi Svend Erik Haubro, specialist Mariann Rugård Jensen, specialist og supervisor Tove Østergaard Weis, specialist Neuropsykologi Brian Rosenstrøm, specialist Børneneuropsykologi Pia Moesgaard Ryde, specialist Åben Råd giv ning Ønsker du sparring om job, jobsøgning, karriere, arbejdsmiljø, sygdom, pension! Rådgivningen varetages af faglig konsulent, cand.psych. Jytte Andersen. Er du jobsøgende for første gang, eller ønsker du at skifte job? Har du brug for hjælp til at forbedre din jobsøgning? Ønsker du rådgivning om spørgsmål i forbindelse med din karriere? Har du brug for afklaring eller sparring i forhold til psykiske arbejdsmiljøproblemer? Har du brug for afklaring i forbindelse med sygdom og pensionering? Har du i det hele taget brug for arbejdsmæssigt at komme videre? Åben Rådgivning er et tilbud til medlemmer af Dansk Psykolog Forening. Rådgivningen ydes telefonisk eller du kan aftale møde på foreningens kontorer i København og Århus. Rådgivningen er anonym, og du kan henvende dig uden at blive registreret. Rådgivningen har mulighed for i særlige tilfælde at give tilskud til yderligere hjælp fra psykolog eller socialrådgiver. NB. Åben Rådgivning sker kun efter aftale: tlf , kl PSYKOLOG NYT Nr

35 KURSUS Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE I ÅRHUS: 3-årig terapeutuddannelse i gruppeanalytisk psykoterapi Målgruppe: Psykologer, læger og andre faggrupper med en uddannelse, der er relevant for udøvelsen af psykoterapi. Ikkeakademiske faggrupper med særlige kvalifikationer kan i begrænset omfang komme i betragtning. En teoretisk basisviden inden for områderne psykologi, psykiatri og psykoanalyse er nødvendig. Krav: Deltagerne skal kunne bringe eget arbejde som terapeut i en ambulant, heterogen, analytisk gruppe til supervision i 2 år og udarbejde en klinisk/teoretisk opgave. Kvalifikationer: Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS) og Dansk Psykolog Forening (DP) og opfylder hovedfagskravene til den specialiserede psykoterapeutuddannelse i DPS og kan indgå som dele af specialistuddannelsen i psykoterapi i DP. Efter tilfredsstillende gennemført 3-årigt kursusforløb og godkendt skriftlig opgave udstedes certifikat. 3-årig gruppeanalytisk uddannelse/organisationslinjen Målgruppe: Personer, som arbejder med grupper som led i projekter, ledelse, undervisning, konsulentbistand mv. inden for offentlige eller private institutioner. Personer, som har ansvar for konfliktløsning personaleudvikling, ledelsesudvikling og andet grupperelateret arbejde og udvikling. Formål: At kvalificere deltageren til at opfatte, analysere og intervenere i processer i organisationer gennem personlig, praktisk og teoretisk forståelse af gruppeprocesser ud fra en gruppeanalytisk, organisationspsykologisk referenceramme. Krav: Deltagerne skal kunne bringe eget arbejde som ledere eller konsulenter i organisationer til supervision i 2 år og udarbejde en teoretisk opgave med udgangspunkt i eget arbejde. 1-årigt kursus i gruppeanalytisk psykoterapi Målgruppe: Alle, som beskæftiger sig med grupper, såvel i som uden for institution. Et vist forhåndskendskab til psykoanalytisk teori er nødvendigt. Kvalifikationer: Der udstedes certifikat ved afslutning af kurset. Ved samtidig udfærdigelse af en klinisk-teoretisk opgave, opfylder træningen bifagskravene til Dansk Psykiatrisk Selskabs specialiserede psykoterapeutuddannelse. For alle programmer: IGA ÅRHUS Indhold pr. år: Egenterapi i gruppe med 8-10 deltagere (52,5 timer). Supervision af eget gruppeterapeutisk arbejde (33 timer). Teoriundervisning i form af seminarer og forelæsninger om gruppeanalytisk og organisationspsykologisk teori samt tilgrænsende emner (33 timer). Storgruppe (7,5 timer) og plenum (3 timer). Tid: 35 tirsdage, kl , samt 4 lørdage, kl hvert år. Start: September Sted: Psykiatrisk Hospital i Århus. Pris: For året 2007/2008: kr Tilmelding er bindende for et år ad gangen. Lærere: Læger og psykologer med gruppeanalytisk uddannelse og organisationspsykologisk uddannelse. Motiveret ansøgning med oplysning om psykoterapeutisk erfaring og nuværende arbejde bedes sendt til: Bestyrelsen for IGA Århus, v. Formand Eivind Knutsen, c/o sekretær Charlotte Pedersen, Center for Spiseforstyrrelser, Harald Selmers Vej 66, 8240 Risskov, senest den 11. april Yderligere oplysninger på: eller hos sekretær Charlotte Pedersen på telefon: afholder i samarbejde med Dansk Selskab for Klinisk Hypnose: The New Neuroscience of Creativity, Brain Plasticity, and Healing in Therapeutic Hypnosis, Psychotherapy, and Rehabilitation med Dr. Ernest Rossi, USA Onsdag d. 11. april kl og torsdag d. 12. april 2007 kl i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 3., København Selskabet har tidligere afholdt kursus med dr. Rossi med stor succes. Dette kursus vil omhandle, hvordan man kombinerer de sidste nye landvindinger inden for neurovidenskaben med psykoterapi og hypnose. Kursusform mv. Der vil blive tale om en intensiv workshop, som bl.a. vil omhandle flg.: - From mind to molecules in therapeutic hypnosis - Psychological experience drives brain plasticity - Creative replay as the essence of all psychotherapies - The 4-stage creative process in therapeutic hypnosis - Creative replay of the circadian and ultradian clock - Creative replay in art, science and psychotherapy - Discussion of roles of therapist and the patient - Innovative approaches to therapeutic hypnosis Der vil desuden blive tale om øvelser i mindre grupper. En fuldstændig kursusbeskrivelse kan ses på selskabets webside Kurset vil blive søgt godkendt som meriterende i forhold til specialistuddannelsen i psykoterapi. Dr. Rossi er tidligere godkendt som underviser af Psykoterapeutisk Fagnævn. Underviser Dr. Ernest Rossi is Diplomate in Clinical Psychology and the recipient of the Lifetime Achievement Award for Outstanding Contributions to the Field of Psychotherapy by the Milton H. Erickson Foundation. He is also the science editor of Psychological Perspectives and the author, co-author, and editor of numerous professional books about hypnosis and psychotherapy. Kursussproget vil være engelsk. Praktisk Pris: 3.700,- kr. for medlemmer af PSKH eller DSKH og 4.000,- kr. for ikke-medlemmer, inkl. frokost. Tilmelding ved henvendelse til Per Nilsson, tlf eller [email protected], hvortil også spørgsmål vedr. kurset kan rettes. Beløbet indbetales på DSKHs girokonto, som har flg. nummer: Tilmeldingsfrist: Fredag d. 16. marts Nr PSYKOLOG NYT 35

36 KURSUS Kognitiv Center Fyn Grunduddannelse, niveau 1, i Kognitive behandlingsformer. 14 dages grunduddannelse i kognitive behandlingsformer for psykologer, læger og tværfagligt personale. Datoer: 27/ / Sidste tilmeldingsfrist: 1. juni 2007 Pris: inkl. forplejning. Sted: Fisketorvet 4-6, 10, Odense. Videreuddannelse, niveau 2, i Kognitive behandlingsformer. 14 dages videreuddannelse i kognitive behandlingsformer for psykologer, læger og tværfagligt personale, som i forvejen har et vist kendskab til Kognitiv behandling. Datoer: 3/ / Sidste tilmeldingsfrist: 1. juni 2007 Pris: inkl. forplejning. Sted: Fisketorvet 4-6,10, Odense. Mindfulness. 4 dages kursus i Kognitiv Mindfulness Meditation (MBKT), et alternativ/supplement til samtalebehandling og medicinering en af de nyeste evidensbaserede metoder inden for den kognitive tradition. En form for opmærksomhedstræning, hvor man opøver evnen til at være tilstede i nuet. MBKT anvendes ifht. forskellige lidelser som kroniske smerter, stress, angst og depression. Datoer: 18/6-19/ (internat) + 23/8 og 20/ Pris: kr. inkl. forplejning. For tilmelding og yderligere oplysninger af kursusindhold se: eller kontakt Lene Iversen, cand.psych. og specialist i psykoterapi og supervision på tlf , [email protected] Brug af heste i terapeutisk arbejde EAP Equine Assisted Psychotherapy En ny tilgang til proces- og oplevelsesorienteret terapi, hvor én eller flere heste indgår. Gennem løsning af opgaver og samtale om, hvordan opgaven gribes an, får klienten konkrete og brugbare personlige erfaringer. Klienten arbejder med hesten uden at skulle ride på den. Formålet med kursus er, at du som terapeut bliver fortrolig med brug af heste i arbejdet med egne klienter. Erfaring med heste er ikke en forudsætning. Modul I: 28. og 29. april 2007 kl Modul II: 2. juni 2007 kl Der er mulighed for træning mellem modulerne. Undervisere: Per Bitsch Lauridsen, cand.psych. Dorthe Baggesen, hestekyndig Sted: Stutteri Meadow, Broskovvej Tappernøje Deltagere: max. 6 Pris: kr , - inkl. frokost, frugt og kaffe Demonstration af arbejdsmetoden: Søndag den 15. april 2007 kl Pris: kr. 250, - For yderligere information og tilmelding: tlf.: eller mail: [email protected] Supervision tilbydes 2 psykologer (spec.udd.) tilbyder gruppesupervision Kirsten Thrane, tlf Terapilokale ved Nørreport udlejes 2 dage ugl. Henv. Karin Jaspers Tlf. : Lokale til leje til klinik/sessioner i herskabslejlighed beliggende stille sted tæt på Rådhuspladsen, 16 m 2 møbleret. Tlf eller [email protected] Lokale i en Børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægepraksis Mulighed for sekretariatfunktion. Vesterbrogade 20 København [email protected] Kliniklokale i lægepraksis: Nybygget, lyst lokale på ca. 30 m 2 udlejes dag/aften. Klinikken er beliggende i Brønshøj, tæt på offentlig transport. Både fuldtid og deltidsleje muligt. Flere oplysninger på tlf.: / efter kl. 18. Center for Kognitiv Terapi og Supervision (Cektos) og Vejlefjord Neurorehabilitering inviterer til uddannelse i Kognitiv adfærdsterapi i klinisk praksis Uddannelsen foregår over 6 x 2 dage med workshops samt 30 timers gruppesupervision. Undervisere er rutinerede kognitive terapeuter fra indog udland, og det er muligt at afslutte uddannelsen med diplomgivende prøve. Uddannelsen begynder d april 2007 på Vejlefjord. Nærmere program og tilmelding på eller Oplysninger kan også fås ved henvendelse til Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm Tlf , fax , [email protected] Tilmeldingsfrist er 15. marts TERAPILOKALE Lyst, smukt rum, 15 kvm, 2. sal i Fiolstræde, Kbh. K, til leje en ugentlig dag fra 1. marts. 700 kr. pr. måned. Tlf Kbh. K., Sølvgade Psykologklinik i høj, lys kælder tilbydes. 40 m 2 separat lokale samt stort, fælles venteværelse, toilet og køkken med akupunktør. Lokalerne er totalrenoverede, gode P-forhold, månedlig leje varme. Rosendal, tlf / PSYKOLOG NYT Nr

37 KURSUS Asylafdelingen Beyond Trauma Narratives of transformation-envisioning futures with Peter Lang Faciliators Jytte Gandløse & Staffan Røijen Content: A two day workshop exploring a variety of ways of working with people that lead to transformation and recovery from traumatic experiences. The focus for this beyond trauma work will include practices for opening up different futures for the people who have experienced shocking and traumatic events. In the workshop we will present experiences, for working with refugees and others who are pursuing recovery to create new ways of living. This will give workshop participants practices and ways of thinking to cope with the challenging opportunities working beyond trauma. Lecturer: Peter Lang co-director of KCC Foundation in London: a centre for reasearch, training, consulation and therapy using systemic constructionistic and narrative approaches. Tankefeltterapi -for psykologer Primo 2005 introducerede TFT Danmark en 6-dages faguddannelse i tankefeltterapi for psykologer. Uddannelsen løber over 6 kursusdage samt mulighed for supervision og certificering, når kravene hertil er opfyldt. Undervisere: Lars Mygind, en af Danmarks mest erfarne tankefeltterapeuter og medforfatter til den første danske bog om emnet. Eva Gronemann, Cand. psych. 30 års erfaring indenfor psykiatrien. Deltagerantal: maks. 16 personer. Pris: kr inkl. forplejning og kursusmaterialer Uddannelsen varer 3x2 dage og foregår i København på følgende datoer: februar februar marts For yderligere information: Lars Mygind Eva Gronemann Tilmelding: [email protected] - Tlf Number of participants: Max. 25. Time: between: both days. Place: Psykotraumecentret, Dansk Røde Kors Asylafdeling, Dag Hammarskjölds Alle 28, 2100 Købehavn Ø. Price: kr. incl. morning coffee, lunch, afternoon coffee & material. Deadline: 1. April 2007 Contact details: Psykotraumecentret, ph.: [email protected] for more information and program details (godkendelse i.f.t. videreuddannelse kan søges i Dansk Psykolog Forening). København centrum Psykologerne Vesterbrogade 62 (ca. 50 psykologer tilknyttet) udlejer møblerede lokaler til samtaleterapi. Adgang til køkken/venterum. Husleje (inkl. varme, lys og rengøring) fra ca. 500 kr. til 1100 kr. pr. md. for én hverdag pr. uge. Lokaler til samtaleterapi Nyistandsatte lokaler udlejes 200 meter fra Nørreport Station Priser fra DKK inkl. vand og varme. Se mere: Henvendelse H.C. Hansen tlf Nr PSYKOLOG NYT 37

38 KURSUS KREDS NORDJYLLANDS AMT Tid: lørdag d. 17. marts 2007 kl Sted: AAK s lokaler, Østerågade 19, 1. Aalborg (over Danske Bank). Almenpsykologisk baseret mindfulness og nærværstræning - anvendelig på tværs af alle terapeutiske metoder Workshop og temadag - med oplæg, praktiske øvelser og feedback. v. Vibeke Adler. cand.psych. specialist i psykoterapi og godkendt supervisor. MINDFULNESS er ved at være et kendt begreb inden for moderne psykoterapi. Den ekstra klang begrebet får, når vi relaterer det til psykologisk terapi og metode samt nærværstræning, er: FULD OPMÆRKSOMHED med vågen, neutral og observerende NÆRVÆR. At træne fuld opmærksomhed og nærværsevne er en gevinst for såvel terapeut som klient. Det drejer sig om enkle redskaber til at skærpe sindet. Til at øge evnen til fuldt nærvær i nuet - fysisk, emotionelt, mentalt og evt. spirituelt. For psykologen selv kan der være tale om nødvendig, tiltrængt selvpleje - om at skabe mere ro i bevidstheden og at styrke centrering og fokus, hvor der er turbulens. Endvidere at styrke fokusering og nærvær, både professionelt og personligt. Vi får hermed et redskab til at forfine os selv som instrument i den terapeutiske proces og relation. Metoden er imidlertid også et redskab for klienten, hvor mindfulness og fuld opmærksomhed netop er en metode, som viser sig integrerbar med alle psykologiske retninger, og skaber en synergieffekt, uanset terapeutisk retning. En forudsætning for fuld opmærksomhed og fokuseret nærvær i nuet er imidlertid, at krop og sind er afspændt og vitalt. Vi arbejder derfor i løbet af dagen også med afspænding og vitalisering og får her redskaber i hænde til afstressning og stresshåndtering. I workshop-dagen indgår forskellige enkle former for meditativ fordybelse. Hensigten er at skabe rum og redskaber for at finde ind til roen og essensen i dig selv - så vi kan få færten af at komme bag om det, der netop forstyrrer klarhed og ro. Der vil være mulighed for professionel spejling af de temaer og problematikker, den enkelte støder på i løbet af dagen. Vibeke Adler er cand.psych.aut. og har efter år som universitetsadjunkt og arbejde i børnepsykiatrien fungeret som privatpraktiserende i mere end 20 år. Har sideløbende etableret Center for Professionel og Personlig Udvikling på PsykologKnudepunktet, hvor hun har opbygget Integral Psykologisk Efteruddannelse og her undervist psykologer som andre social- og sundhedsarbejdere. Hun har undervist i fordybelse og nærværstræning, herunder Mindfulness og energibevidsthed, i alle årene. Grundlagde i 2005 Institut for Integral Psykologi. Har selv i over 25 år været i egen meditativ fordybelsesproces, bl.a. inspireret af ca. 20 års studier hos Bob More og flere års træning i Dzogchen hos Jes Bertelsen. Har flere psykologiske og kropsterapeutiske efteruddannelser bag sig og har altid været interesseret i det krops- og kunstterapeutiske samt i integrationen af det fælles i de forskellige psykologiske traditioner. En af de aktuelle studie- og træningsinteresser er det neuropsykologisk baserede arbejde med chok og traumer samt samspillet mellem hjerne, nervesystem og fordybelsesprocesser. Pris: 500,- kr. (inkl. moms). En let frokost er indbefattet i prisen. Tilmeldingsfristen er d. 17/ Bindende tilmelding til Dorthe Mejlhede, mail: [email protected] eller tlf.: samt ved at indbetale beløbet i Lån & Spar Bank reg.nr.: 0400 konto. nr Angiv venligst navn, adresse og medlemsnummer ved indbetalingen. Der er plads til 20 deltagere, og optagelse er først til mølle princippet ifht. modtagne indbetalinger. Da der allerede er en del tilmeldinger, tilrådes det at kontakte Dorthe Mejlhede, inden indbetaling foretages. UUF Kurser for psykologer i foråret 2007 Information: Forskning i Praksis (18 timer) er godkendt efter gl. studieordning Tilmelding på senest 09. februar 2007 Angst og depression (12 timer) Depression og angsttilstande: opdatering af aktuelle viden om diagnostik, kliniske kendetegn, kognition, neurotransmittorer, hjernekemi og medicinsk behandling v. overlæge, ph.d. Tomas Toft. Intervention ud fra en systemisk/psykodynamisk tilgang v. chefpsykolog Lars Sørensen Sammenlignende undersøgelse af effekt og økonomi i 3 forskellige typer depressionsbehandling v. psykolog Rita Fjelsted Kurset søges godkendt i Dansk Psykolog Forening Ansøgningsfrist den 16. marts 2007 Læs mere om kurserne og priser på Undervisningssted: Uddannelses-, Udviklings- og Forskningsafdelingen, Vordingborg Elektronisk tilmelding på Kursusleder: Udviklingskonsulent Anette Terkildsen tlf [email protected] 38 PSYKOLOG NYT Nr

39 KURSUS DISPUK NARRATIV GRUPPETERAPI Med Anne Romer & Anne Saxtorph Start den 14. marts 2007 i Snekkersten. I alt 11 gange Kursusnr Tilmelding på BØRNESAMTALER Med Haldor Øvreeide, Norge Den april 2007 i Snekkersten Kursusnr Tilmelding på ADVANCED NARRATIVE PRACTICE Med Art Fischer, Canada Den juni 2007 i Helsingør Kursusnr Tilmelding på NARRATIV PRAKSIS Med Maggie Carey, Michael White og Allan Holmgren 3 x 5 dages træningsprogram. Start uge i Snekkersten Kursusnr Tilmelding på NARRATIV TERAPI & SAMTALE FOR PSYKOLOGER & LÆGER Med Anne Romer, Anne Saxtorph & Maggie Carey Start den 20. september 2007 i Snekkersten I alt 11 dage (66 timer / 77 lektioner) Kursusnr Tilmelding på NARRATIV TERAPI & BEHANDLING Med Anne Saxtorph, Mats Widsell & Maggie Carey Start januar 2008 i Snekkersten. I alt 10 dage Kursusnr Tilmelding på SUPERVISORUDDANNELSEN Med Anne Romer og Dorte Lund-Jacobsen Start januar 2008 i Snekkersten. 2-årigt tværfagligt forløb Kursusnr Tilmelding på Børne- og Familiepsykologisk Selskab En kursusdag med psykolog Michael Sommer Michael Sommer er leder af Ungdomsklinikken i København og mangeårig underviser ved Gestaltterapeutisk Institut. Vi glæder os til at opleve et utraditionelt kursus på højt psykologfagligt niveau: Film for læsende psykologer Michael præsenterer sit kursus som følger: Som psykologer er vi trænede i læsning af lærebøger og artikler inden for vores respektive interesseområder. For interesserede i en anden tilgang tilbydes en kursusdag, hvor der vises filmoptagelser af kendte psykoterapeuter fra det 20. århundrede. Der bliver lejlighed til at se levende billeder af Freud og høre hans stemme. Supplerende vil der blive vist optagelser af Freuds medarbejdere, der fortæller om psykoanalysens videre udvikling. Tilsvarende vil der blive vist optagelser af Jung og hans medarbejdere. Specielt vil der blive vist et interview med Jung fra BBC. Filmisk materiale med Reich og hans medarbejdere og efterfølgere, f.eks. Lowen, vil blive præsenteret. Endelig vil der blive vist live-optagelser af Perls og Milton Erickson, hvor de hver især præsenterer deres metoder og arbejder med klienter. Ud over det markante fokus på ovennævnte skoledannende psykoterapeuter vil deres sociale og kulturelle kontekst blive anskueliggjort. Der vil blive givet en kort introduktion til hver af ovennævnte terapeuter. Forhåbentlig vil der ligeledes være muligheder for refleksioner og kommentarer fra deltagerne. Tid: Fredag , kl Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Deltagere: Kandidatmedlemmer af Dansk Psykolog Forening Tilmelding: Ved indbetaling af kursusafgift 575 kr. (inkl., moms og frokost) for medlemmer af Børne- og Familiepsykologisk Selskab, for øvrige deltagere 675 kr. Til konto: , senest KONTOR UDLEJES Til psykolog udlejes pr kontor i psykologfællesskab på Århus bedste strøg. Venlige og smagfulde omgivelser, tæt på tog og busser. Husleje kr. inkl. el, vand og varme. Der er toilet og fælles køkkenfaciliteter. Elevator i ejendommen. Endvidere mulighed for telefonpasning (div. aftaler) om formiddagen på ugens første 3 dage. Kontakt venligst Psykolog Mette Bjerg Ryesgade 29, 2. th Århus C. Tlf Mail: [email protected] Snekkersten Stationsvej Snekkersten Telefon mail: [email protected] Nr PSYKOLOG NYT 39

40 KURSUS Kreds Roskilde Amt 2-dages kursus Supervision Supervision som en personlig-professionel forandringsproces. Supervision fra et socialkonstruktionistisk-systemisk perspektiv Tid: Den 8. og 9. marts 2007, kl begge dage. Sted: Kildegården, Helligkorsvej 5, 4000 Roskilde Kursusbeskrivelse: I socialkonstruktionistisk-systemisk supervision vil der være fokus på supervisandens arbejdsmæssige kontekst omkring den givne problemstilling eller opgave, såvel som supervisandens egen skabelse af mening i dette felt. Dette betyder, at man i supervisionen vil inddrage personligt-professionelle temaer, som har betydning for supervisandens tænkning og sprogliggørelse. Deltagerne vil få mulighed for at reflektere over, hvorledes deres egne professionelle sandheder kommer i spil i forbindelse med supervisoropgaven. Litteratur: Underviser: Deltagerpris: Deltagerantal: max. 35 Tilmelding: Tilmeldingsfrist: Kontaktperson: Bobele, Monte et al. (1995): Supervision as Social Construction. Journal of Systemic Therapies. Vol.14., nr. 2 Fruggeri, Laura (2002): kpt. 1. Forskellige niveauer i analysen af supervisionsprocessen. Fra: David Campbell & Barry Mason: Perspectives on Supervision. Karnac Books Graff, J & Lund-Jacobsen, D & Wermer, A (2000): x-files: De personlige historiers kraft. Fokus på Familien. Vol. 3 Janne Graff, specialist og supervisor i psykoterapi kr ,- inkl. frokost og kaffe for medlemmer, kr ,- for ikke medlemmer. Sker efter først til mølle ved indbetaling af kursusgebyr via netbank til reg. nr konto. nr , mærket kursus marts Husk navn og adresse på indbetalingen. Send venligst samtidig en mail til kontaktperson Jytte Dolmer, når kursusgebyret er indbetalt. Der er ikke mulighed for EAN-faturering [email protected] 4. internationale IEDTA konference august 2007 i Århus Videopræsentation af psykodynamisk terapi personalemæssig forandring er det muligt? Allan Abass, M.D., FRCPC Patricia Coughlin Della Selva, Ph.D. Kees Cornelissen, Soc.D. Diana Fosha, Ph.D. Jon Frederickson, MSW Josette ten Have-de-Labije, Psy.D. Allen Kalpin, M.D. Leigh McCullough, Ph.D. Robert Neborsky, M.D., FAPA Ferrucio Osimo, M.D. En række debatter ledes af David Malan, DM, FRCPsych Terapeuter fra forskellige skoler inden for dynamisk korttidsterapi vil fremlægge videopræsentationer af psykoterapi med personlighedsforandrende effekt. Konferencen giver en enestående mulighed for at opleve et bredt spektrum af forskellige dynamiske korttidsterapeutiske tilgange på én gang i Danmark Pris før 1. marts 2007 Efter 1. marts 2007 Studerende: 10 % rabat dkr dkr. Konferencen arrangeres i et samarbejde mellem International Experiential Dynamic Therapy Association og Akademi for Integrerende Psykoterapi, Århus Yderligere oplysninger: Eller skriv til Carl Weltzer: [email protected] Birgitte Norrie: [email protected] Teit Juel Jensen: [email protected] Josette ten Have-de-Labije: havelaby@euronet Tilmelding på: I speciallægepraksis nær Rådhuspladsen i København er et behandlingsrum ledigt fra 1. april Stort, lyst venteværelse. Rimelig husleje. Kan evt. deles mellem to personer. Nærmere oplysninger på telefon mandag til torsdag kl PSYKOLOG NYT Nr

41 Tilmelding og yderligere oplysninger om kur ser ne: se DP s kursus - program 2007 udsendt med Psykolog Nyt 1/2007 *NB: Selv om tilmeldingsfristen er over skre det ved flere kur ser, modtages nye tilmeldinger, idet der stadig er et begræn set antal pladser. Se også > Kurser. KUR SER Dansk Psykolog Forenings Arbejdets betydning og det rummelige arbejdsmarked Tid og varighed Mandag 12. marts tirsdag 13. marts dag kl og 2. dag kl Varighed: 12 timer. Sted Dansk Psykolog Forening, Århus - Eksternat. Pris 4.000,- ekskl. moms. Tilmelding 31. januar 2007.* Underviser Irene Andersen, specialist og supervisor i arbejds- og organisationspsykologi. Gammel ordning: Specialistuddannelse i arbejds- og organisationspsykologi: 3.C., 12 timer. Specialistuddannelse i psykoterapi: E, 12 timer. Specialistuddannelse i sundhedspsykologi: D.7., 12 timer. Ny ordning Specialistuddannelse i arbejds- og organisationspsykologi: 17.7., 12 timer. KURSUSNR.: Metode til kortlægning og diagnostik Tid og varighed Tirsdag 6. marts onsdag 7. marts og torsdag 31. maj og 3. dag kl og 2. dag kl Varighed: 18 timer. Sted Dansk Psykolog Forening, København - Eksternat. Pris 5.600,- ekskl. moms. Tilmelding 26. januar 2007.* Underviser Steen Visholm, cand.psych., ph.d., lektor ved Roskilde Universitetscenter. Leder af Masteruddannelse i Organisationspsykologi, RUC. Medlem af staben på Organisationspsykologisk uddannelse, IGA. Gammel ordning Specialistuddannelse i arbejds- og organisationspsykologi: 3.C.1., 24 timer. Specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi: D.8., 24 timer. Specialistuddannelse i psykoterapi: D.1.8., 24 timer. Specialistuddannelse i pædagogisk psykologi: II,B., 24 timer. Specialistuddannelse i sundhedspsykologi: D.7., 24 timer. Ny ordning Specialistuddannelse i arbejds- og organisationspsykologi: 17.2., 18 timer. Specialistuddannelse i pædagogisk psykologi: , 18 timer. KURSUSNR.: Exners Rorschach System ved klinisk-psykologiske undersøgelser Kursustype I Tid og varighed Torsdag 8. marts fredag 9. marts og fredag 13. april og 3. dag kl og 2. dag kl Varighed: 18 timer. Sted Dansk Psykolog Forening, København - Eksternat. Pris 5.600,- ekskl. moms. Tilmelding 1. februar 2007.* Underviser Kim Gabriel Hansen, cand.psych. et art., specialist og supervisor i psykoterapi. Privat praktiserende psykolog. Gammel ordning Specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi: D3, 18 timer. Specialistuddannelse i psykoterapi: D1.3, 18 timer. Specialistuddannelse i pædagogisk psykologi: IC, 9 timer. Ny ordning Specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi: , 18 timer. Specialistuddannelse i psykoterapi, børn: , 18 timer. NB. Kursusbevis med ovenstående godkendelser vil først blive udstedt, når Exners Rorschach System videregående er gennemført! Det videregående kursus opslås i Dansk Psykolog Forening i KURSUSNR.: Neuropsykologi Klinisk Psykologi, ikke et enten-eller, men et både-og. Udvikling og perspektiver Tid og varighed Torsdag 15. marts fredag 16. marts dag kl og 2. dag kl Varighed: 12 timer. Sted Dansk Psykolog Forening, København - Eksternat. Pris 4.000,- ekskl. moms. Tilmelding 5. februar Undervisere Anne-Lise Christensen, professor i neuropsykologisk rehabilitering, Københavns Universitet. Dr. h.c. Lunds Universitet. Tidligere direktør for Center for Hjerneskade. Specialist og supervisor i neuropsykologi. Alice Theilgaard, professor i sundhedspsykologi, dr.med. Tidligere chefpsykolog, Rigshospitalets psykiatriske afd. Specialist og supervisor i psykoterapi. Gammel ordning Specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi: D.2., 12 timer. Specialistuddannelse i klinisk neuropsykologi: C, 6 timer, og D, 6 timer. Specialistuddannelse i pædagogisk psykologi: I.B., 12 timer. Specialistuddannelse i sundhedspsykologi: D.7., 12 timer. Ny ordning Specialistuddannelserne i gerontopsykologi, klinisk børnepsykologi, klinisk neuropsykologi, pædagogisk psykologi og sundhedspsykologi: 3.99., 12 timer. Specialistuddannelse i psykopatologi: , 12 timer. KURSUSNR.: Differentialdiagnostik Tid og varighed Mandag 19. marts tirsdag 20. marts og torsdag 7. juni fredag 8. juni og 3. dag kl og 2. og 4. dag kl Varighed: 24 timer. Sted Dansk Psykolog Forening, Århus - Eksternat. Pris 6.900,- ekskl. moms. Tilmelding 7. februar Undervisere Privatpraktiserende psykolog Birgitte Skovgaard og psykolog Birgitte Brun. Begge undervisere er specialister og supervisorgodkendt i psykoterapi og har mange års erfaring i diagnostisk arbejde og undervisning, blandt andet gennem kurser i Dansk Psykolog Forenings regi. Birgitte Brun er desuden specialist og supervisorgodkendt i neuropsykologi og har mange års erfaring med diagnosticering og træning af hjerneskadede. Gammel ordning Specialistuddannelse i klinisk børneneuropsykologi: 1.2., 12 timer, 1.3., 3 timer, 1.4., 3 timer og 2.0., 12 timer. Specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi: D3, 9 timer. Specialistuddannelse i psykoterapi: D.1.3., 18 timer. Specialistuddannelse i sundhedspsykologi: D.2., 24 timer. Ny ordning Voksenmodulet fælles for alle specialistuddannelserne på voksenområdet: 10.3., 24 timer. KURSUSNR.: Nr PSYKOLOG NYT 41

42 42 PSYKOLOG NYT Nr

43 Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø Tlf Telefax Mail: Mandag-torsdag kl Fredag kl Direktør Marie Zelander Århus-kontoret Guldsmedgade 20B, 1., 8000 Århus C Tlf Fax BESTYRELSE Formand Mag.art. Roal Ulrichsen Fuglsbølle Skovvej 11, 5900 Rudkøbing Tlf (foreningen) Lasse Emil Ebbesen Brunevang 17, 2700 Brønshøj Tlf Arb. tlf Anne Line Dam Hansen Albert Skeels Gade 9 A, 6760 Ribe Tlf Arb. tlf Cand.pæd.psych. Birgitte Hultberg Taastrup Hovedgade 119 A, 1., 2630 Taastrup Tlf Arb. tlf Arne Grønborg Johansen Engelstrupvej 9, 4733 Tappernøje Tlf Arb. tlf Cand.pæd.psych. Elise Johanne Nielsen Toftevej 8, Alkestrup, 4682 Tureby Tlf Arb. tlf Mirjam Høffding Refby Fåruphusvej 3, Fårup, 7300 Jelling Tlf Arb.tlf Ditte Söderhamn Skærvej 25, Nørreby, 5400 Bogense Tlf Arb. tlf Cand.pæd.psych. Vibeke Søndergaard Hjortevænget 32, 3450 Allerød Tlf Arb. tlf Studenterrepræsentanter: Stud.psych. Maria Krøl Lyøvej 17, 2. th., 2000 Frederiksberg C Tlf Stud.psych. Jørgen Casparsen Ruholmsvej 8, Vitten, 8382 Hinnerup Tlf ETIKNÆVN Formand: Jørn Nielsen Øvrige medlemmer: Svend Hjerrild, Lisbeth Sten Jensen, Finn Christensen, Annemarie Damtoft. Skriftlig eller telefonisk henvendelse til Etiknævnet sker via Dansk Psykolog Forening. Adresse og telefon som øverst i denne spalte. Dette felt skal ALTID udfyldes! Skriv med BLOKBOGSTAVER Skemaet kan også udskives fra ÆNDRINGSBLANKET Efternavn: Cpr.nr.: Medlemsnr.: NB. Ændringer i ansættelses-/arbejdsomfang kan have betydning for kontingentfastsættelsen og meddeles til sekretariatet, umiddelbart efter at de har fundet sted. Kontingentregulering sker fra kvartalet efter ændringen. Fornavn(e): Titel: Ændring pr. dato: Udfyld de af nedenstående felter, hvor der er ændringer: Ændring af privat adresse, telefon og Adresse: Postnr. & by: Privat-tlf.: Mobil-tlf: Ændring af hovedbeskæftigelse: Ansættelsesmyndighed: Arbejdssted: Adresse: Tlf.: Ansættelsesdato: Afdeling: Postnr. & by: , arbejdssted: Timeantal pr. uge: Overenskomstansat Tjenestemandsansat Ny løn Gammel løn Privatansat Privat praksis Timelønnet Andet: Jeg overgår fra fuldtids- til deltidsbeskæftigelse Jeg overgår fra deltids- til fuldtidsbeskæftigelse Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse: NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges! Ændring af bibeskæftigelse: Ansættelsesmyndighed: Arbejdssted: Afdeling: Adresse: Postnr. & by: Tlf.: , arbejdssted: Ansættelsesdato: Timeantal pr. uge: Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse: NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges! Anden ændring: (Sæt kryds) Jeg er dimitteret som psykolog den: NB. Kopi af eksamensbevis eller udskrift af karakterprotokol SKAL vedlægges! Jeg er ledig fra den: Jeg har orlov fra: til: Orlovens art: Orlov med løn Udlandsmedlem Orlov uden løn Jeg er gået på efterløn fra den: Jeg er blevet pensionist fra den: Bemærkninger: Jeg giver ved min underskrift tilladelse til, at Dansk Psykolog Forening i henhold til persondataloven behandler og opbevarer ovenanførte oplysninger i det omfang, der er nødvendigt. Dato: Underskrift: Ændringer i ansættelsessted bringes i Psykolog Nyt, medmindre det frabedes ved kryds her

44 Artikler Telefon til foreningen Kommunalreformen: Sagerne har været få, men spørgsmålene talrige. Hvad er det, psykologerne har spurgt om? Side 3 Parforholdet ikke kun en privat sag Stadig flere internationale undersøgelser viser, at også far og mors parforhold har stor betydning for børns sociale trivsel. Side 6 Behandling af traumatiserede flygtninge Rehabiliteringscentrene er blevet kritiseret for at være for ikke at kunne dokumentere effekt af deres behandling. Flere af dem tilbageviser kritikken. Side 10 Ansat med løntilskud Ansættelse med løntilskud er en glimrende mulighed, både for den ansatte og for virksomheden. Kender du ordningen? Side 18 Faste rubrikker MØDER & MEDDELELSER 33 KURSER 34 STILLINGSANNONCER PSYKOLOG NYT 43 Maskinel Magasinpost Afsender: Postbox Fredericia ID NR Ændringer vedr. abonnement: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf