Identifikation af kulturarven i Albertslund Syd Lene Skodborg og Rikke Tønnes

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Identifikation af kulturarven i Albertslund Syd Lene Skodborg og Rikke Tønnes"

Transkript

1 Identifikation af kulturarven i Albertslund Syd Lene Skodborg og Rikke Tønnes

2 Indholdsfortegnelse 2 Kulturarven: 3 Byplan: 4 En innovativ og nyskabende byplanlægning 4 Albertslund Kommunes og Albertslund Syds byplanlægning 4 Infrastruktur og trafikplanlægning 5 Planlægning af de grønne områder 6 Inddragelse af miljø- og energiaspekter 8 Bebyggelsen i Albertslund Syd: 8 Planløsninger for den samlede bebyggelse 8 Planløsninger for de enkelte enheder 9 Ensartethed og variation 10 Boligstørrelse 10 Byggesystemer 11 Materialer 11 Farver 11 Æstetik 12 Byggemetoder 12 Uderum med forarealer og haver 13 Indblik og udblik 13 Fællesarealer med bl.a. belægning, beplantning, belysning, farver 14 Fællesinstitutioner: 15 Butikker 15 Erhverv 15 Undervisning 15 Aktivitetshuse og områder til kultur og sport 15 Offentlige institutioner 15 Det sociale liv: 16 Identitet 16 Socialt samspil eller isolation 16 Demokrati 16 Legemuligheder 17 Beboersammensætning 17 Beboernes opfattelse af Albertslund Syd 17 Omverdens vurdering af Albertslund Syd 18 Historien: 19 Albertslund Syd som eksperimentielt projekt 19 Albertslund Syd historie 20 Albertslund Syd i en større sammenhæng 21 Litteratur- og filmliste Albertslund Syd 22

3 Kulturarven 3 Albertslund Syd er et eksempel på det planlagte boligområde. Sådanne planlagte by-, bolig-, industri- og fritidskvarterer er meget karakteristiske for hele hovedstadsområdets udvikling efter 2. verdenskrig. Byudviklingen blev samlet i Fingerplanen fra 1947, der lægger vægt på den funktionsopdelte by. Det 20. århundredes by er en del af vores fælles kulturarv. Den har været ramme for velfærdssamfundet, der bygger på industri. De fleste borgere er således gået på arbejde i et industrikvarter, og mange bor i et industrielt produceret byggeri. Albertslund Syd er et særligt klart eksempel på det industrialiserede montagebyggeri, og blev påbegyndt i Albertslund Syd er indbegrebet af den planlagte by det tæt-lave byggeri, hvor kørende og gående trafik er adskilt. Der er etableret grønne områder, bydelen blev forsynet med institutionsbyggeri, den ligger stationsnært og tæt på Albertslund Centrets indkøbsmuligheder og øvrige bymæssige faciliteter. Med sin kombination af etage-, række- og gårdhavehuse repræsenterer Albertslund Syd et boligkvarter til en blandet befolkningssammensætning. I alt rummer bydelen 2200 boliger, og der bor omkring 5500 borgere. Den var tænkt som en attraktiv bydel, hvor velfærdssamfundets gode liv kunne udfolde sig. I dag står Albertslund Syd overfor en omfattende renovering. Det er ikke den første, men den er af en meget gennemgribende karakter. Albertslund Syd har en særlig plads i historien om hovedstadens omfattende udvikling efter 2. verdenskrig og er en væsentlig del af den moderne bebyggelsesstruktur i Albertslunds Kommune. Derfor bør fornyelsen ske med hensyntagen til den kulturarv bebyggelsen og bydelen repræsenterer. Kroppedal Museum finder dette byggeri særdeles interessant, da det repræsenterer en række elementer, der indgår i museets arbejde med at undersøge og formidle Storkøbenhavns udvikling efter 2. verdenskrig. Her arbejdes ud fra tre hovedtemaer, der er defineret inden for Byen og Borgerne, Klima og Bæredygtighed samt Industri og Vækst. Alle temaer er repræsenteret i Albertslund Syd byggeriet. I den aktuelle situation er det dog udformningen af boligerne, og at de fortsat kan være en god løsning for beboerne, samt sikring af det fysiske miljø gennem bæredygtige løsninger, der bør fokuseres på. I undersøgelsen af identifikationen af kulturarven i Albertslund Syd arbejder Kroppedal Museum sammen med Albertslund Kommunes Teknik Forvaltning. I den sammenhæng har Forvaltningen undersøgt særlige kendetegn og gennemført et imageprojekt. Dette er bl.a. sket på baggrund af interview med beboere. Materialet er retningsgivende for den immaterielle kulturarv det vil sige; det levede liv, i Albertslund Syd I det følgende præsenteres Albertslund Syd gennem en sammenstilling af kilder, der giver indtryk af baggrund for planlægningen og de karakteristiske fysiske træk, som karakteriserer bydelens materielle kulturarv. Kildesamlingen omfatter tillige oplysninger om den immaterielle kulturarv, der omfatter hvordan livet gennem tiden har formet sig for beboerne, og hvordan Albertslunds Syds historie i det hele taget har udfoldet sig. Samlet set vil denne sammenstilling af henholdsvis den materielle og den immaterielle kulturarv vise, hvad man fremover vil definere som kulturarven i Albertslund Syd. Museumsinspektør Lene Skodborg

4 Byplan 4 En innovativ og nyskabende byplanlægning Det var nyskabende, at kombinere storstillet anlagt elementbyggeri med et helt nyt trafiksystem og den nyanlagte kanal, der løber gennem byen. Det mest banebrydende var, at man standsede tendensen til at opføre lejeboliger som etageboliger. Det var en meget detaljeret planlægning for en hel bydel med over 2000 boliger. Den form for planlægning var tidligere kun sket i mindre målestok. Albertslund Kommune , 1985 Den lave og tætte bebyggelsesform, adskillelsen af kørende og gående trafik og omsorgen for nærmiljøets udformning afspejler efterkrigstidens nye holdning til det fysiske miljø. Det er de sociologisk betonede hypoteser om de fysiske omgivelsers betydning for menneskets trivsel, der er det nye idéindhold. Albertslund Syd er et hurtigt og beslutsomt skridt mod nye og bedre byformer. Arkitektur DK, 1969 Blandt de mest bemærkelsesværdige byplanarbejder, der er gennemført indenfor rammerne af den storkøbenhavnske egnsplanlægning, hører de kommunale planer for to så forskellige byenheder som Albertslund og Høje Gladsaxe. Både arkitektonisk og som industrialiseret byggeri hævder disse to bebyggelser sig som særlig interessante præstationer i nutidig dansk byggeri, og de er tillige i byplanmæssig, sociologisk, miljømæssig henseende særprægede indlæg i diskussionen om bybygningens målsætning og den fremtidige byform. Omtrent samme udnyttelsesgrad på c. 70 ha., men de repræsenterer forskellige byidealer - henholdsvis de engelske havebyidealer og de Corbusier-inspirerede højby-entusiaster. I A.S. og H.G. ses de to byformer i hver sin rendyrkede form som sammenlignelige byenheder med hver deres fællesanlæg - skoler, institutioner og butikscenter - begge i en arkitektonisk gennemarbejdet form og begge med byplanteknisk tilfredsstillende træk, tidssvarende tilkørsels- og parkeringsforhold og adskillelse af kørende og gående trafik. De to miljøer er dog totalt forskellige i boligtyper, i boliggruppering, i naboforhold, i forholdet til jorden og landskabet, i udnyttelsen af de frie arealer og i betingelserne for leg og oplevelse. Netop i kraft heraf vil udviklingen af miljøet i de to bebyggelser og en sammenlignende vurdering af deres brug og skiftende lejerklientel med tiden kunne give oplysninger og erfaringer, som kan erstatte fordomme og postulater på disse områder og medvirke til at give hver af disse to bebyggelsesformer den betydning og placering i fremtidig bybygning, som deres egenskaber berettiger dem til. Skriver, Arkitekten, 1967 Albertslund Kommunes og Albertslund Syds byplanlægning Fingerplanen fra 1947 var en forudsætning for Albertslund Kommune og for Albertslund Syd. Manglen på stort anlagte boligområder havde gjort København mærkelig strukturløs. Med Fingerplanen blev defineret en overordnet plan for Storkøbenhavns udvikling. Skriver, Arkitekten 1963

5 Albertslund Kommune delt i en byzone og en grøn zone bestående af Vestskoven og Store Vejleådalen. Byplan Albertslund Kommune er opdelt i tre veldefinerede zoner: Byen med indre centralzone med S-station, bycenter, institutionsstrøg og stadionanlæg. Skoven ligger i et bredt bælte vest og nord om byen mellem 'bygrænsen' og de ydre hovedtrafikårer. Det åbne land er udlagt som ren landbrugszone. Beboervejledning. Uden år Byplanlæggernes idé med et meget tæt byggeri for at få et område udenom fritlagt. Film: Byen med de mange tage Kommunen oprettede planlægningskontor, da udstykning til flere bygherrer som vanligt ikke ville sikre en helhedsplanlægning. Byplanen og bebyggelsesplanen var mere detaljeret end normalt. Det skulle være garantien for, at de grundlæggende ideer blev bevaret i den realiserede bebyggelse. Men det blev samtidig en begrænsning af arkitekterne og ingeniørernes projekteringsfrihed og nok årsag til konformiteten i Albertslund Syd. Planen primært udtænkt med tanke på miljøets krav. Et hovedtræk i planen er det centrale strøg med hovedtilkørselsvejen, den treetagers bebyggelse og kanalgaden. Både funktionelt og byarkitektonisk allerstørste rolle. Giver bydelen identitet og kan udvikle sig til et livgivende element i området. Underetagen er åben for forskellige anvendelser, som gerne skal give liv. Arkitektur Byen får to skoler, en kirke, fem børnehaver, vuggestuer, rådhus, bibliotek og forretningskomplekser med plads til 72 forretninger, nøje afpasset indbyggertal og behov. Billedbladet, Rygraden i bebyggelsen er en stribe etagehuse. Bydelens hjerte et butiks- og institutionscenter ved stationen. I den lave bebyggelse skaber vejenes differentiering og de små pladsdannelser intime og afvekslende bybilleder. Albertslund Syd omfatter ca boliger: 1000 enetages gårdhuse, ca. 550 toetages rækkehuse og 650 lejligheder i etagehuse. Skriver, Arkitekten 1963 Den organisatoriske struktur er meget lig den, man finder i et etageboligområde. Resultatet er, at Albertslund er lige så velforsynet med fælles anlæg og servicetilbud, som samtidigt opførte etageboligkvarterer. Tæt-lav. Eksempelsamling. SBI 1975, s. 10 Infrastruktur og trafikplanlægning Trafikdifferenciering lå i tiden bl.a. i England. To virkninger: 1) Færre ulykker. 2) Andre muligheder for arkitektonisk at forme torve, gyder og gader, da afstandskravene blev anderledes end med biler. F.eks. at gå fra det snævre til det rumlige. Små mål tillader rum med mindre dimensioner. Mindre mål muliggør gode byrum. Stisystem også sikkert for børn. Der blev etableret 22 broer og tunneler i Albertslund Syd.

6 Nyt trafiksystem - fuldstændig adskillelse mellem den hurtige trafik og den langsomme trafik af cyklende og gående. Parkering sker på parkeringspladser, men ikke på vejene. De to systemer griber ind i hinanden uden at skære hinanden i samme niveau. De gående i små tunneler under vejene. Gåvej med små torve forskelligt udformet og beplantet for variationens skyld. Måske er det mest karakteristiske træk ved Albertslund Syd den gennemførte adskillelse af den hurtige og den langsomme trafik. Simpelthen to vejsystemer. Alle institutioner, skoler, butikker etc. har deres hovedindgange fra fodgængerarealer og er placeret i byplanen, så det er bekvemt at komme frem til dem. Hovedårerne i kørevejssystemet udgøres af Albertslundvej, Kongsholms Alle og Vridsløsevej. De sidste to forbindes med tre gennemgående veje. Fodgængersystemets vigtigste gader er en forsænket butiksgade fra stationen mod syd, en forsænket gade på tværs af bydelen fra øst til vest syd for Kongsholms Alle samt en fodgængersti langs jernbanen. Man kan køre næsten til sin indgang, normalt ikke mere end 50 m fra P-plads til bolig. Film: om Albertslund Syds opførelse, 1960 erne To særskilte trafiknet, et for den motoriserede trafik og et for cyklister og fodgængere. Fra adgangsstierne langs bygningerne samles forgængertrafikken på særskilte stier, der uden at krydse kørevejene i niveau fører til kanalgaden, der anlægges som fodgængergade. Kanalgaden føres under Albertslundvej og herfra er der forbindelse til centret og S-station. 100% adskillelse mellem trafikarterne. Man kan således som fodgænger bevæge sig fra sin bolig til skole, bycenter, S-station m.m. eller i skoven uden at passere den kørende trafik. Byggeindustrien, 1964 Parkeringsproblemer er største generende by-faktor. Det var fuldstændig elimineret fra start i Albertslund Syd. Der var plads til 1000 biler ved stationen med mulighed for at udvide til det dobbelte. Billedbladet, 1964 Stort set alle skæringer mellem veje og stier skete i hvert sit niveau ved hjælp af 88 broer og tunneller. Byplan s.225 Relativ høj bebyggelsesprocent og derfor kort gangafstand til station og center var et af målene. Koncentrationen gav som sidegevinst mulighed for stort grønt område syd for byen. Arnfred, Planlægning af de grønne områder Det stod lokalpolitikere og planlæggere klart, at det drejede sig om selv at skabe den landskabelige kvalitet, man ikke fandt på stedet. Man kunne ikke bygge en by i dette helt interesseløse landskab uden også at skabe de landskabelige kvaliteter, som bør høre til en by. Landskabets mangler blev udbedret med små billige forstplanter, landbrugsgræsser, regnvand og overskudsjord. I den store koncentrerede boligbebyggelse er landskabsgenrerne atriumhaver og 'squares'. Vestskoven karakter af skov, men i form af en passende blanding af skovbevoksede arealer, lysninger og åbne græsklædte sletter. Rige muligheder for alle former for friluftsliv. De små topografiske forskelle udnyttet som landskabsdannende elementer.

7 Grænseområdet mellem bevoksning og åbent land blev interessant. Det fik form som skovbryn, overdrev og lette lunde med græs under træerne omgivet af gærde og levende hegn. Nødtvunget plantede man de monokulturelle forkulterer på rad og række, selvom det let ville få et "kunstigt, udansk præg". Vestskoven fik også bjerget "Herstedhøje". Der eksisterer en vekselvirkning mellem mennesker og deres omgivelser. Natur skal forstås som landskab, og der stilles krav om, at landskabet har en vis oplevelses- og underholdningsværdi. Byplan s. 226 Landskabet i Albertslund Syd er præget af 1960'ernes menneskeskabte, ensartede og styrede ideal. Med beplantning på række og geled, der ikke har samme bevægelse i det arkitektoniske sprog og tilsyneladende naturlighed som i Galgebakkens landskab. Byplan Vestskoven vil forøge den københavnske vestegns landskabelige og rekreative værdi og gøre denne egn mere konkurrencedygtig med Nordegnen. Beboervejledning, uden år Tanker om grønne områder: Et hierarki fra boligens egen lille have, et torverum fælles med 4-5 andre boliger og de store grønninger til boldspil og skrammellegepladser fælles for flere grupper. Øverste trin i hierarkiet de grønne områder, der omkransede byen. "Byporte" til sammenhængende grønne områder med arrangerede bålpladser, bænke o.lign. ved. Ideen med Albertslund var den tætte sammenhængende by og der udenom et landskab med dybde, som man kunne have glæde af. Bjerget Høgsbjerg ligger, hvor der var lille terrænbevægelse, som Svensson ville forstærke, når megen jord skulle køres bort, men havearkitekten mere dristig. Skal det være kunstigt, så skal det kunne ses, at det er kunstigt. Flot bjerg med beplantning, som strammer det op. Ifølge Viggo Nielsen ukarakteristisk for det gamle hedelandskab i området. A.S. har stort set kun tilladt bebyggelse på halvdelen af de arealer, der var til rådighed, mens resten udlægges som et sammenhængende ubebygget landskab - Vestskoven. Fremtræder ikke som skov, men som et stort landskabstræk med skovkarakter, en stor lysning i en skov. Store Vejleådalen danner hovedgrundlaget for dette landskab med enge og græsfælleder. Skovbeplantningen på toppen af dalens sider. Derved forstærkes terrænets højdeforhold optisk. De indadvendte skovbryn danner landskabsrum, der ikke forstyrres af de omkringliggende bebyggelser. Fællederne tænkt benyttet til uorganiseret sport og leg. Idrætsbaner til organiseret sport blev samlet til et stadionanlæg ved Herstedvester Landsby og Vestskoven. Desuden blev anlagt skolesportspladser bl.a. syd for Albertslund Syd. Overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejderne brugt til at danne bakkeformation - en c. 25 m. høj top omgivet på to sider af bueformet ås. Til kælkning og skiløb samt Skt. Hansbål. Arkitektur,

8 Inddragelse af miljø- og energiaspekter 8 Kanalen indgår i byens afvandingssystem som et langt forsinkelsesbassin for regnvand. Planlagt system af soppebassiner, der som et dambrug vil terrassere sig ned mod Store Vejle Å. Arkitektur 1969 Byen forud for sin tid, da regnvandet blev ledt gennem byen som et identitetsskabende, rekreativt element efter økologiske principper. Albertslund arkitekturpolitik forår 2008 Kanalen var transportkanal. Der var behov for et seperat spildevandssystem og kloaksystem. Det lå i tiden. Ideen opstod først som en idé om et bassin i forbindelse med en forsænket gade med meget grønt, der passerer under Albertslundvej gennem en tunnel for at gøre den mere spændende. Hellere kanal med vand end parkanlæg, som kræver flere m 2 for at være noget værd. Så opstod bassinet ved rådhuset. Det trækker regnvand på tværs af byen til St. Vejleådalen. Opsamlingsbassiner nødvendige. Form som bjerget. Bebyggelsen i Albertslund Syd Planløsninger for den samlede bebyggelse Forudsætningen for gennemførelsen af byplanen har ganske enkelt været en industrialisering af byggeriet og et dermed følgende krav om få boligtyper, siger Knud Svensson. "Højhuslejligheder lagt ned". Billedbladet hektar stort areal. Film om Albertslund Syds opførelse Albertslund er det bedst kendte nutidige eksempel på lav-tæt bebyggelse. Beboelsestætheden ligger meget nær det, der er karakteristisk for etageboligområder i hovedstadsområdet og betydeligt højere end i et parcelhusområde. Den organisatoriske struktur er meget lig den, man finder i et etageboligområde. Resultatet er, at Albertslund er lige så velforsynet med fælles anlæg og servicetilbud, som samtidigt opførte etageboligkvarterer. Men alligevel er bebyggelsens standard kun et skridt på vejen mod en mere ideel situation. En af manglerne er enhedernes definitive form. Hver boligenhed er afsluttet, proportioneret over en boligstandard, som allerede var forældet ved bebyggelsens færdiggørelse. Det er en kvalitet ved en bolig, at den kan ændres og vokse. Familiens pladsbehov skifter og velstandsstigningen øger også familiens pladskrav. SBI 1975, s. 10 Den lave bebyggelse har langt rigere muligheder for tæthed i det fysiske miljø og for en varieret udformning af uderummene, som er forudsætningen for at forme de mere intime byrum, fodgængerstræder og små pladsdannelser end etagehusene, der kræver store bygningsafstande af hensyn til lysindfald og indblik fra genbolejligheder. SBI, 1975

9 Bebyggelsens tæthed og vejenes gadeagtige udformning understreger karakteren af by, som kulminerer i centerets butiksstrøg. Skriver, Arkitekten I gårdhuskvarterne vil man ikke i så høj grad opfatte de mange enkelt huse som de rum, der dannes mellem husgrupperne: Stierne og pladserne. Uden kildeangivelse Mindre udendørs friarealer i tæt-lav bebyggelse, men lettere at disponere over friarealerne, så de får den funktionelt rigtige placering i forhold til boligen, hvorved dens værdi stærkt øges. Også parkeringen kan fordeles bedre, så bebyggelsen ikke domineres af bilpladserne. Større, sammenhængende friarealer må etableres i forbindelse med byplanlægningen af lidt større bydele. SBI 1975, s.13 Planløsninger for de enkelte enheder Udformningen af gårdhusene bygger på det princip, at der skal være god afskærmning, også lydmæsssigt, mod nabohuset og de offentligt tilgængelige udearealer, mens huset åbner sig mod den lille gårdhave. Helt ens orienterede efter verdenshjørnene d.v.s. sydvest-vendte. Rumkombinationerne mere spændende end i traditionelt længehus. Rækkehusenes vinduer på 1.sal vendt mod fælles færdselsareal, så privatlivets fred sikres i haverne. Arkitektur 1969 Etagehusene formet som lukkede firfløjede anlæg forbundet med enkelte fløje (I-husene). Arkitektur 1969 Gårdhuse giver gode muligheder for variation i planudformningen, så forskellige familietypers behov kan tilgodeses. Skriver, Arkitekten 1963 Boliger vendte ryggen mod adgangssiden og åbnede mod privat udeareal. Ønske om frodigt socialt liv, men baseret på frivillighed. Arnfred, 1998 Gårdhusene opføres i klynger på 3,4 eller 5 huse, bygget sammen på forskellig måde, så der rundt i hele bebyggelsen dannes små åbne pladser, som med en passende variation i beplantning og belægning vil bidrage meget til at give byen et venligt udseende. De enkelte husgrupper er adskilt med 2,5 m brede passager, hvor fodgængerne kan gå helt op til facaderne. Det har derfor været nødvendigt at udforme husene, så de lige som vender ryggen mod de offentlige arealer. Dette har medført, at de facader, der vender ud mod de smalle stier, udføres helt uden vinduer, og de facader, der vender ud mod de åbne pladser, bliver kun forsynet med et enkelt vindue. Rækkehusene, der er i to etager, sammenbygges i stokke på 5 eller 6 huse. Stokkene er bundet sammen to og to af de private haver, som ligger mellem dem. Til den anden side ligger fælles havearealer med adgangsstier. Alle huse er opbyggede over samme plan. Adskillelsen mellem soverum og de øvrige rum, som de to etager betyder, gør boligen temmelig forskellig fra gårdhuset med dets ret "åbne" plan. Byggeindustrien, 1964 Gårdhusene åbner sig ind mod gårdhaven og lukker sig mod adgangsarealerne. Lette facadeelementer med meget glas mod haven og tunge, lydisolerende betonvægge

10 mellem husene indbyrdes og mod stier og pladser understreger dette. To typer: B-type karakteristisk ved at alle opholdsrum vender mod gårdhaven. A-type har også kammer vendende udad. Der er lagt vægt på uforstyrret ophold inde som ude både i rækkehuse og gårdhuse. I rækkehuse er indbliksmuligheden i rummene stærkt reduceret. Beboervejledning uden år Gårdhusene fremtræder som en række sammenhængende mure, en del af en bystruktur. Hver enkelt hus observeres ikke, men danner vægge i rummene - i byens rum. Film: Albertslund Syds opførelse Det var en stor inspirationskilde at kikke tilbage i historien til græske kolonier på Lille Asiens kyst. Helt regelmæssige efter gritsystem, der først stoppede, hvor terrænet blev for stejlt. Planlagte byer næsten altid meget systematisk opbygget. Stramme linier. Maximal arealøkonomi. I AS skulle der skabes by, der udnyttelsesmæssigt kunne konkurrere med treetages blokbyggeri. Ensartethed og variation Den monotoni, som er den fremmedes første iagttagelse, føles ikke på samme måde af beboeren, som er fortrolig med de mange små afvigelser fra det skematiske. Arkitektur 1969 Homogen by med egen karakteristisk arkitektur. Albertslund Arkitekturpolitik forår 2008 Monotonien oplever man, hvis man vilkårligt går på tværs af byen, men hvis man følger de veje beboerne normalt følger, giver det en vis variation. Når man også først kender sit område, reagerer man på små forskelle, som identificerer. Eget bomærke for hvert kvarter og adresse svarende hertil. Arkitektur, 1969 Boligstørrelse Lejlighedstyperne varierer en hel del i udformning, der sikrer differentiering af familietyper. Arkitektur 1969 Boligkarakter forskellig fra andre forstadskommuner - f.eks. gård- og rækkehuse med et rum mere end normalt i almennyttigt byggeri. Ellers almindeligt med 2½ værelse, men det flytter folk fra, derfor et rum mere. Ellers et pladsproblem. Gård- og rækkehuse var det folk ville have. Hver boligenhed er afsluttet, proportioneret over en boligstandard, som allerede var forældet ved bebyggelsens færdiggørelse. Det er en kvalitet ved en bolig, at den kan ændres og vokse. Familiens pladsbehov skifter og velstandsstigningen øger også familiens pladskrav. SBI 1975, s

11 Byggesystemer Montagebyggeri af forfabrikerede komponenter. Opført efter Boligministeriets montagekvota. Programmet lagt til rette, så fremstillingen så vidt muligt skal ske som montage på byggepladsen af forudfremstillede og færdiggjorte bygningsdele for derigennem at søge opnået de størst mulige besparelser i medgåede arbejdstimer og materialer og med så høj produktivitet som muligt. Byggeindustrien, 1964 Materialer Til hver af de vinkelformede gårdhuse hører en lille gårdhave på 50 kvadratmeter. De oprindelige huse er 92 kvadratmeter store og bygget af tunge betonvægge udadtil og lette vægge indadtil mod gårdhaven. To typer. Pælefundament under husene. Sandwichelementer indvendig armeret med rockwool. Ydersiden af elementet har en let afkostet overflade. Rillefuge - en såkaldt vaskebrætsfuge, låses med en gummistrimmel. Lette tømmerelementer på indersiden. Tagelementer er flade - store plader - trækonstruktioner - overflade i krydsfinér - asfaltpap øverst. Bunden i huset ligger i en afrettet rå jord. Lofter gipsplader. Glatstøbte ydervægge malet med en lys gråhvid vægfarve. Indvendige skillevægge er pladevægge. Køkkenelementer færdige fra fabrik - beklædt med lysegrå plastfolie. Baldakin over indgangsdøren, sorttjæret med belysning over døren, der brænder om aftenen og danner belysningen både i gader og småpladser om aftenen. Film: Albertslund Syds opførelse Fællestegnestuen overvejede forskellige løsninger udover eternit med brædder imellem. Bl.a. træbeklædning. Bange for det skulle ende som en bydel af plankeværker og med en masse vedligeholdelse. Derfor opgav man denne løsning. Drøftelse af hvid puds løsning. Kunne bevare den rolige overflade, som hører med til hele ideen i byen, at husene er ret så anonyme. Ret kostbar, men havde heller ikke den lethed som betonelementer. Husene blev for døde. Manglede den karakteristiske opdeling, som det gamle Albertslund Syd har. Arnfred, 1998 Beboer: Betonen levede og begejstret for husenes placering og interiører. Nye materialer underlødige renovering: Eternit blødt. Bindingsværk nærmest som æblekasser spændt sammen. Grimme. Aldrig noget i vejen med udhæng før, så hvorfor nu vinkel på 45 grader? Film: Byen med de mange tage Arnfred: Trykimpræneret træ i hvid farve. Eternit ingen vedligeholdelse. (Renoveringen) Film: Byen med de mange tage Farver De engang hvide og visuelt opretstående husfacader blev i 1980 forsynet med en udvendig isolering beklædt med horizontalt liggende hvide eternitplader. Arkitekten 6, De sorte, hvide og grå farver skyldtes et helhjertet ønske fra planlæggernes side om at fremhæve beboernes eget farvetilskud: gardiner, parasoller, havemøbler eller menneskerne selv, "der netop tager sig allerbedst ud på en så klart disponeret farvebaggrund" (Ole Nørgård, 1969) Byplan

12 Det blev diskuteret at give husene mange farver i projekteringsfasen. 12 Æstetik Ikke variationer for enhver pris. Anstrengelser for at variere og give husene individuelt præg kan virke trættende og helhedsbilledet sløvende, fordi der mangler fællestræk, der skal til for at forskellighederne accentueres og bliver interessante. Men kedsomhed skulle undgås. Byen skulle ikke opleves som ophobning af boliger, men som forløb af byrum. Den skulle blive en arkitektonisk struktur, dannet af stræder og pladser. Betonelementerne skulle virke som vægge i de udendørs rum. Denne virkning måtte ikke svækkes af elementtagene, som derfor måtte være flade, så de ikke gjorde sig gældende i 'gadebilledet'. Udformningen af byens rum, deres forløb, inventar, belægning, beplantning de udtryksmidler, der gav pladser og stier deres særpræg. Det homogene præg betød ikke undertrykkelse af beboernes naturlige trang til at give deres huse særlige kendetegn. På rolige facader er det nemt at opfatte selv de mindste signaler af individuel art. Arnfred, 1998 Generelt om Viggo Møller-Jensen: Målet var ikke at skabe stor kunst, men at sikre velfungerende, menneskevenlige byggerier. I sin professorgerning ønskede han, at de studerende skulle tilegne sig analytisk arbejdsmetode tillige med ydmyghed overfor opgaverne, som skulle forhindre egoistisk kunstnerisk forfængelighed i at skabe ulykker. Det var en pragmatisk og analytisk arkitektur baseret på studier og forskning i såvel byggeteknik som menneskelige proportioner og adfærd, og den påkaldte sig med sin kvalitet og basis i iagttagelser og studier omverdenens opmærksomhed under betegnelsen "Scandinavian empiriscism". Han arbejdede også på at industrialisere byggeriet. Dansk Arkitektur 250 år, s. 158 Produktionsteknikken har krævet en placering af gårdhusene i lange, lige rækker, hvorfor især trafikårene til de kørende virker ret stereotype. Faber 1977, s.318 Må ikke opleves som en forfærdelig masse huse hobet sammen, men skal opleves som rum, man bevæger sig igennem, nogle små pladser og stræder, der har vægge, som samtidig er husenes vægge og en række gårdhaver, som er folks private område. Man skulle ikke trættes af at tælle huse, men skulle opleve den som et forløb. Film: Byen med de mange tage Hvilke æstetiske krav var der til udformning af husene? Bymæssig karakter, senere blev husene skæmmet ved renoveringen. Før vertikal oplevelse, der skulle stoppe øjet. Byggemetoder Kompliceret projekteringsproces, da man i én proces skulle finde frem til husstørrelser, kvalitetsniveau, fremstillingsproces og montageteknik = en familiebolig til kr. Første renovering: Nærmest tale om at bygge et nyt hus op omkring det gamle, mens beboerne blev boende. Husene fik 'overfrakke' på og taget fik svag hældning. Kilde? Myndighederne stillede krav om montagebyggeri af præfabrikerede elementer motiveret ud fra ønske om at øge byggeindustriens kapacitet, at blive mindre afhængig af faglært

13 arbejdskraft, mere uafhængige af vintervejr og at få eksperimenteret med nye byggemetoder. Derimod turde man ikke regne med lavere byggepris. 13 Helt nye byggemetoder i anvendelse. Arkitekten 8, 1963 Boligministeriet stillede krav om industrialiserede byggemetoder. Valget faldt på tunge ydervægge af hensyn til varmen og lydklimaet, så den enkelte bolig var rimeligt beskyttet i de provokerende tæt byggede huse. Formgivning, der vedkendte sig produktionsmetoden og lod den komme til udtryk. I pionérårene i højere grad nødvendigt at designe og få fremstillet elementer til specifik brug, hvilket hvis rationaliseringsgevinsten skulle hentes hjem, forudsatte produktion af mange ens elementer. Arnfred, 1998 Fastsættelse af håndværksudgifter pr. hus til max kr. (1963-kroner) indebar, at man var tvunget til at opfinde et system, som kombinerede hensynet til husstørrelse, kvalitetsniveau, fremstillingsproces og montageteknik indenfor denne beløbsramme. Der skulle skabes et logistisk styringssystem uden adgang til computere for at få alt på plads til den fastsatte pris og tidsramme. Det var en teknisk og styringsmæssig udfordring, som i dag er svær at overskue kompleksiteten i, når man betænker den endnu begrænsede erfaring på området. Det lykkedes at færdiggøre byggeriet til prisen og tiden. Byggeriet opført med en række konstruktionsdetaljer, som var helt nye for den tid. Nogle af disse detaljer har på det lange sigt vist sig problematiske, hvor gennemgribende renovering er nødvendig. Arkitekten 06, 2006 Der er ikke gjort noget for at camouflere, at det er montagebyggeri, hverken indefra eller udefra. Beboervejledning, uden år Uderum med forarealer og haver Få velindrettede kvadratmeter lige ved boligerne vil kunne bruges langt mere end de store arealer længere væk. Få kvadratmeter lige ved boligerne kan få en langt mere facetteret anvendelse end større rekreationsarealer, der er sværere at komme til. Men sportsarealer, grønne plæner og byparker kan ikke undværes. Væsentligt, at begivenhederne kan 'flyde' ud og ind af husene, og at opholdssteder og aktiviteter at gå i gang med er for hånden - lige foran husene. Gehl, 1971/2003 Hegn ved haver. Skulle beboerne bures inde? Man levede endnu i en senvictoriansk tidsalder, hvor der blev lagt stor vægt på at beskytte privatliv. Blikket standset af planker, mens solen kunne gå skråt ned, så det ikke blev surt, som så mange andre plankeværker. Afgrænsning af lille haveområde. Indblik og udblik Gårdhusene åbner sig mod gårdhaven og lukker sig mod gangarealerne. Også i rækkehusene er indbliksmulighederne stærkt reduceret. Beboervejledning, uden år

14 14 De toetages rækkehuse er orienteret skiftevis mod øst og vest med åbne og lukkede facader af hensyn til indbliksgener fra naboerne. Faber, s , 1977 Atriumhaverne er på de tre sider lukket af bygninger, hvis vinduer vender mod haven eller sidder så højt, at man ikke kan se ind. På den fjerde side er de beskyttet af et højt sortmalet eller tjæret plankeværk. Beklædningen ligger, så ikke en sprække levner mulighed for indblik. Heller ikke rækkehusene i to etager får man lov til at kigge ind i. Indkigsproblemet løst ved at åbne rummene i stueetagen mod havesiden, hvorimod der til gadesiden ud over hoveddøren kun er åbninger i form af et par småvinduer i sekundære rum. Byplan 05, 2004 Fællesarealer med bl.a. belægning, beplantning, belysning, farver De små pladsdannelser er søgt varieret, dels i form og dels i beplantning og detaljering af belægninger m.m. Ankomstpladserne varieret i udformning for at lette orienteringen og identificeringen og for at opfylde forskellige krav til legemuligheder. I rækkehusområdet varieret ved mere bymæssigt præg mod nord og havemæsssigt mod byens udkant i syd. Differentierede belægninger: Kører på asfalt, parkerer på perlesten og går på betonfliser. Udviklet særligt flisesystem af små og store fliser, kantsten, trin, sandkasseelementer etc. Træer af beskeden vækst. Arkitektur DK, 1969 Beplantninger og belægninger i de små parker og pladsdannelser skaber afveksling og individualitet som skal afbalancere ensartetheden i bygningernes udformning. Skriver, Arkitekten, 1963 A.S. gjort til prygelknabe af Jan Gehl for tomhed, mangel på komponenter i det offentlige byrum og en agitation for møbler og andet inventar, til at få folk til at opholde sig i uderummet. Midlet af formel karakter, snævre rum med bykarakter som torve og pladser, gader med pullerter og bænke, altså mindre rum med mere indhold, færre biler og trapper. Efterlyste løsninger, der satte menneskelig kontakt højere end solorientering og terrænhældning, funktionalismens orienteringsparadigmer. Byplan 05, 2004 Byens fælles, udendørs rum skulle ifølge Ole Nørgård være livfulde og genkendelige. De skulle se ens ud, måtte kun adskille sig svagt fra hinanden. Klart definerede funktioner skulle have dertil svarende dimensioner. For hver fem til syv boliger blev der udpeget et lille nærareal, kaldet en square, belagt med betonfliser. Træer med rette stammer plantet i quincunxer blev holdt i en beskeden størrelse. Der blev brugt langsomtvoksende arter. Buske optræder kun i monokulturer. Regnvand fra næsten vandrette pladser ledt til render langs husene. En kanal med opsamlet regnvand på begge sider indrammet af brede fortove og trærækker, ligger som en slags rygrad, der fører fra bebyggelsen ud i landskabet. Ved kanalens udmunding opsamles vandet i kvadratiske soppebassiner, der som dambrug terrasserer sig ned mod det store fritidslandskab. Byplan 05, 2004

15 15 Fællesinstitutioner Butikker Til bebyggelsen, som rummer 7000 mennesker, er knyttet et butikscenter, projekteret til at betjene mennesker. Faber 1977, s. 320 Center skulle have bymæssig karakter med boliger. Det skulle forsænkes for at skabe et sammenhængende gangsystem. For stadig at kunne betjenes var der derfor varelager på etage oven over. Torve og gader. Busholdeplads. Ikke mening oprindelig med butikker i to etager. Lokalbetjening med supermarked nærmere end bycenter. Parterreetagen langs kanalgade brugt til mange ting. Erhverv En forstad til hovedstaden, men ikke en soveby, da tre industri- og værkstedskvarterer sikrer Albertslund rigeligt med arbejdspladser. Kilde: Beboervejledning. Årstal? Herstedøster industricentrum lå i yderzone. Den var ikke en del af planen, da der allerede var en rimelig balance mellem beboere og arbejdspladser med Røde Mølle og FDB. Skabt af konsortium bl.a. ved at de ville bidrage til at realisere Vestskoven. En slags handel. Film: Svensson Undervisning Byen får to skoler, fem børnehaver og vuggestuer. Billedbladet, 1964 Aktivitetshuse og områder til kultur og sport Tilknyttet butikscenter er også et aktivitetscenter med bibliotek, restaurant, biografer og mødelokaler. Faber 1977, s 320. Albertslundhuset skulle laves af nye indbyggere, som overtog den politiske magt, sådan som det var tanken. Demokratiet virkede også ved, at borgerne satte sig imod en kirke på den tiltænkte plads. Borgene sørgede for kirke.. Offentlige institutioner Velforsynet med lokale institutioner og butikker. Beboervejledning. Uden år I forbindelse med butikscenter og aktivitetscenter findes også rådhus, virkningsfuldt placeret i en kunstig sø. Faber s. 320, 1977 Oprindelig plan om kirke i Albertslund Syd. Opgivet grundet beboerprotester. Nielsen, 2008

16 Det sociale liv 16 Identitet Byen har ikke ændret sig efter renovering. Opfattes som by. Ifølge Jørgen Jørgensen, Tagteknisk udvalg, har beboerne fået vaner som knytter sig til byen. Det er påfaldende, at den store ændring af byen ikke ændrer noget ved byen (renovering 1980'erne). Det samme Albertslund. Beboerne er ikke blevet anfægtet. Udtryk for gode vaner og god tilknytning til stedet. Attraktive gode boliger. Godt beliggende i forhold til byen og med grønne områder omkring. Film: Byen med de mange tag Undersøgelse viste, at beboere i socialt boligbyggeri følte sig som københavnere og kun boede der midlertidigt, før parcelhus kunne købes. Derfor ikke borgere på stedet. Man ønskede at ændre denne holdning, så identitet som albertslundere. Nødvendigt at gøre noget på kommunalt plan. Demokratiet skal op at stå og plejes. Hvis demokratiet ikke eksisterer på det niveau, eksisterer det ikke. Socialt samspil eller isolation Inge Eriksen argumenterer for, at forstadsmiljøets historieløshed netop kan give anledning til et nært sagligt forhold til materialerne og til tæt, engageret samkvem mellem beboerne. (Inge Eriksen er angivet som frivilligt og begejstret tilflytter til Albertslund. Se Inge Eriksen: Natur og identitet. Replik til Buckwald). Byplan s. 227, 05, Beboer: Vigtigt at skabe sammenhold ved beboermøder i forbindelse med renoveringen. Film: Byen med de mange tage Demokrati Etagebebyggelser betragtes ofte som gennemgangslejre. Tæt-lav skal fremme fornemmelse af tilhørsforhold og deraf aktiv deltagelse i det lokale sociale, politiske og kulturelle liv. Billedbladet, 1964 Arkitekten fik chance for at skubbe i retning af boformer, der var mere visionære end de hidtil kendte og harmonerede bedre med drømmen om et samfund, hvis funktioner var gennemsyret af demokrati. Arnfred, 1998 Johan Fjord Jensens bog Homo Manipulatus sætter spørgsmålstegn ved, hvor langt man kan komme med at tænke (rigtige) tanker på andres vegne - også når det gælder planlægning. Bogen forvarsel om beboerdemokrati, inddragelse af beboerne i planlægningen etc. JFJ peger på, at A.S. er for 'færdig' og derfor mangler udfoldelsesmuligheder for beboerne. Arnfred, 1998 Knud Svensson udtaler, at målet var skabelse af en bydannelse, som beboerne ville acceptere som permanent opholdssted, fremfor midlertidig opholdssted til de får råd til mere attraktiv bolig. Først derved opstår aktiv bosætning og deltagelse i det lokale samfundsliv. Arkitekten 06, 2006

17 Beboerinvolvering i forbindelse med projekteringen af renoveringen. Skriftlig kontakt til beboerne, desuden løbende møder med repræsentanter i tagteknisk udvalg. Appelmulighed. I byggefasen: Byggeudvalg - faste repræsentanter plus repræsentanter fra kvartererne med løbende udskiftning. Møder én gang om måneden. Byggeudvalg - appelmulighed. Skriftlige informationer til beboerne bl.a. tegneserieplakat. Film: Byen med de mange tage Beboer: Vigtigt at skabe sammenhold ved beboermødet i forbindelse med renoveringen. Fordel at det var en lille kommune. Man kunne tale med rådhuset, selvom man ind i mellem skændtes. Sværere med KAB, som havde sin administration et helt andet sted og relationer og problemer, som var anderledes end i Albertslund. Film: Byen med de mange tage Legemuligheder Legemuligheder tilfredsstilles både ved småbørns legepladser i boligens nærhed og de større børns i større afstand. Tilstrækkeligt med børneinstitutioner. Tryghed for den kørende trafik. Kælkning og skiløb på bakke syd for A.S. Planlagt fire skrammelegepladser, men foreløbig kun én. Kilde: Arkitektur Beboersammensætning Beboersammensætning, dels folk, der er kommet til at bo her ved en tilfældighed, andre med vilje. Særlig egnet til børn. Mange unge mennesker fra starten. Børnene etablerede kontakter, de voksne lærte også hinanden at kende. Vilje til fællesskab. Vanskelighed ved at finde ud af, hvad det skulle være. Prøvede fælleskab med græsslåmaskiner, men ikke så nemt at administrere i det daglige. Ventede på det, som kunne samle folk. Det kom med aktionerne. Første aktion mod huslejestigninger i fordobling af huslejer - førte til lex Albertslund. Rentesikringsordning. Siden tagrenovering med nye facader på. Film: Byen med de mange tag Fra midten af 1960'erne mange aktive mennesker i AS. Gårdhusene med haver og et ekstra rum gjorde, at familierne var ældre som familier betragtet end normalt i nyt almennyttigt byggeri. Uhyre selvcentrede. Krævede bl.a. mange skoler. Resultatet blev siden alt for mange skoler. Beboernes opfattelse af Albertslund Syd Tagsagen i 1970'erne. Deponeringsaktion. Hjælp gennem byggeskadeloven. Dog huslejestigninger. "Indbyggerne hævder, man hurtigt vænner sig til konformiteten" Billedbladet, 1964 Beboerne er overvejende positive for A.S.'s miljøkvaliteter, mens folk udefra anlægger en temmelig ensidig visuel bedømmelse, der konkluderer i udtryk som monoton, trøstesløs og fremmedartet. I fagkredse hyppigst uforbeholden anerkendelse af A.S. som enestående forsøg på at udforme bomiljø, der drager størst mulig fordel af ny teknisk formåen, viden om miljøkvaliteter og interesse for beboerne. Målsætningen gået videre end de teknisk/økonomiske krav. 17

18 18 Beboerne overvejende tilfredse med hustypen, men utilfredse med størrelsen. Arkitektur DK, 1969 Malene Hauxner (professor i landskabsarkitektur) om Albertslund Syd og Galgebakken: "Jeg har selv nydt en pionertids begejstring. Vi kunne udfolde os som i en parcelhushave med bylivets sociale glæder tæt på. Mine børn er vokset op med øjenkontakt med deres naboer. De har haft mulighed for at kravle og stavre på besøg hos hinanden og cykle til børnehave, fritidshjem og skole på egen hånd. Grundet Albertslund Kommunes trafikpolitik havde vi betingelser, som på godt og ondt ikke tilbydes børn og forældre i dag". Byplan s. 229, 05, 2004 "Byens indbyggere hævder, man hurtig vænner sig til konformiteten" i Albertslund Syd. Billedbladet, 1964 Omverdenens vurdering af Albertslund Syd Ekstern kritik: Helt forfejlet at umyndiggøre folk ved at putte dem ind i så ens huse, udtalte Politikens chefredaktør, arkitekten Hakon Stephensen. Udtryk for en gryende kritik af det formynderiske i velfærdsstaten. Arnfred, 1998 Ekstern kritik: Araberhusene/araberbyen. Albertslund Kommune Udenforståendes vurdering, at miljøet er for definitivt, at det ikke rummer tilstrækkelig med muligheder for, at beboerne selv kan tilføre det visuelle miljø en nuancering og et særpræg. Sammenligner man med samtidige etagehusbebyggelser er Albertslund Syd dog langt mere varieret. Stadig nye bybilleder, ofte meget karakterfulde, hvilket skyldes, at de klare bygningsformer lader variationer i beplantning, terrænspring og belægninger fremtræde tydeligt. Arkitektur, 1969 Kritisk beskrivelse i uddrag: Dyster stilhed. Firkantede hvide husfacader i endeløse rækker. Konformitet. Ensformighed. Snorlige brolagte gågader. Næsten uden mennesker. Græs og nyplantede træer med strittende grene. Men ingen fugle. Trist og uvenlig. Endnu. Uden charme. Uden synlig individualitet. Intet til at bryde monotonien. Endnu. 486 nøjagtig ens sammenbyggede vinkelhuse. Praktisk talt alle ens udstyret. En lille plet på ganske præcis 7,20 gange 7,80 meter. Bliver den med al sin arkitektoniske perfektionisme en kreativ ramme om et samfund? Meningerne er delte, men de fleste tror det. Der må ses mere på det almene vel end på de individuelle krav til boligforskellighed og udseende, siger forkæmperne. Vi må stile mod at bygge mange og billige kvalitetsboliger, der tilgodeser massernes behov. Midlet er det industrialiserede byggeri. Modstanderne mener, vi når langt ud på det arkitektoniske overdrev, hvis vi overlader det til ganske få at tegne og planlægge hele byer. Resultatet bliver uvægerligt kedeligt ensartet og det har aldrig virket humørfremmende. Det har derimod en tilpas afdæmpet individualitet, og den vil man sikkert komme til at savne i den syntetiske og præfabrikerede by. Kun tre boligtyper i en by til mennesker finder skeptikerne er for lidt. Billedbladet, 1964

19 Historien 19 Albertslund Syd som eksperimentelt projekt Staten ejede Albertslundgården, som man købte plus stribe af husmandssteder, som også blev opkøbt. Kommunegrænsen blev ændret af hensyn til planlægningen. Skelsættende og nyskabende social boligbebyggelse med høj kunstnerisk standard. Akademirådet Fællestegnestuen ikke på forhånd bundet af formidealer, men indstillet på at arbejde praktisk med opgavens utraditionelle politiske, sociologiske og konstruktive/økonomiske præmisser. Første gang tæt-lavt boligområde opført som montagebyggeri. Også boligbyggeriet måtte underkastes rationalisering og industrialisering. Opgave for den socialt engagerede arkitekt. A.S. prædikatet eksperimentbyggeri. Misforståelse. Eksperimenter laves for at få klarhed over forhold udenfor erfaringens felt, men Fællestegnestuen eksperimenterede ikke med hundredevis af boliger. Planlægnings- og projekteringsprocessen havde fra de overordnede træk til mindste detalje formet sig som et inspirerende stafetløb i en atmosfære af konsensus mellem alle parter om mål og midler. Alligevel skulle det giver stof til et opgør med troen på planlægningens velsignelser. Arnfred, 1998 For første gang her i landet gennemføres en større boligbebyggelse med etplanshuse og rækkehuse af færdige elementer. Kravene i boligministeriets "montagecirkulære" af 30. marts 1960 har været en af projektets vigtigste forudsætninger. Den rationaliserede, utraditionelle byggemåde har givet anledning til en række ny konstruktioner, som her anvendes for første gang. Beboervejledning, uden år Albertslund skulle blive en idealby med ca indbyggere - og Københavns første satellitby af samme slags som Londons New Towns. Planen var udarbejdet som et gitter ligesom en af gromerne anlagt by. Interessen for romersk boligkultur er af gammel dato og oldtidens boligformer har gang på gang inspireret til nye former. Albertslund er på 20 år blevet en velfungerende by med al tænkelig bymæssig service. Målet for disse bebyggelser (A.S., Galgebakken, Hyldespældet og Gadekæret) har været at skabe et menneskeligt fælleskab, og landsbysamfundet står som det tabte paradis. I tæt-lav bebyggelsen har man villet genskabe noget af den solide tryghed, som man mener var til stede for længe siden i disse miljøer. Ingen husker det meningstyranni og den indskrænkethed, som også trivedes ved gadekæret. Jørgensen, s , 1979 Albertslund Syd havde samme grad af selvforsyning, samme størrelse og benyttede som Høje Gladsaxe et industrialiseret produktionsapparat, men forbilledet var Middelhavets tætby, 'kasbaen', der var blevet introduceret i bebyggelsesplanen til Åtoften og Nivåvænge. Mens Høje Gladsaxe var en knejsende slutsten på den teknokratiske funktionalisme, på boligen som maskine, rummede A.S.s intime tætby en række træk, der senere skulle blive kendt under begrebet tæt-lavt boligbyggeri. Det var Fællestegnestuen, der forestod A.S., og denne tegnestue blev den mest eksperimenterende op gennem

20 70erne med bebyggelser som Flexibo, Farum Midtpunkt og Solbjerg Have, der hver især repræsenterer en fornyelse, men også en akkumulation af erfaring eller empirisk tilgang til arkitekturen, om man vil. Dansk Arkitektur 250 år, 2004 Albertslund Syd var som byplan nyskabende ved at være elementbyggeri, helt nyt trafiksystem og ved kanalen tværs gennem byen. Mest banebrydende var det, at man standsede tendens til at opføre lejeboliger som etageboliger. Albertslund Kommune, Det er indenfor det lavere boligbyggeri, at væsentlige boligmæssige nydannelser er sket indledt med Albertslund-bebyggelsen. Bebyggelsesplanen udarbejdet med en tilnærmelsesvis adskillelse mellem kørende og gående trafik. Hoved-fodgængervejen, der leder til butiks- og kulturcentret, går langs en kunstig kanal, der giver området dets særlige karakter.... Produktionsteknikken har krævet en placering af gårdhusene i lange, lige rækker, hvorfor især trafikårerne til de kørende virker ret stereotype, men de tværgående smalle boliggader, afgrænset af hvidkalkede vægge og gårdhavernes sortmalede plankeværker, er hyggelige at færdes i. Faber: 1977, s. 318 Marius Kjeldsen, direktør i Boligministeriet: Mangel på boliger efter krigen nødvendiggjorde noget nyt væk fra det håndværksprægede byggeri, som ikke kunne klare efterspørgslen, til det industrialiserede byggeri - hidtil væsentligst etagebyggeri. Behov også for lavt byggeri - Albertslund oplagt. Eksperimentet ikke forløbet som forventet, men ikke oprindelig kalkuleret med risiko. Skabt på grundlag af den viden, man havde. Fremtidig også overraskelser, forhåbentlig mindre og mindre. Også byggesjusk. Film: Byen med de mange tage Svenssons drøm: At fordele opgaven på mange arkitekter for at undgå monotonien i andre montagebyggerier. Boligministeriet stillede dog krav om montagebyggeri og én tegnestue. Svensson ønskede derfor både gård- og rækkehuse plus mindre del som etagebyggeri. Mangel på murersvende. Lige efter krigen opførtes boliger, men behov for over boliger om året. Derfor industrialisering. Fundamentet skyldtes et trængt budget. Utraditionelle løsninger og entreprisegrænser ved byggeriet. Albertslund Syd - historie Huslejestigning pga. kurstab i forbindelse med i financieringen fremkaldte kort efter indflytning et oprør, som endte i folketingets Lex Albertslund om rentesikring. Arnfred, 1998 Albertslund Syd. Indflytningsår Danmarks Arkitektur 1974 problemer med tage. Tagrenovering nødvendig. En trediedel af tagene måtte udskiftes. Støtste sag i AKs nyere tid. Ønske om at holde lejerne skadesløse. Resultat: deponeringsaktioner. I 1978 "lex Albertslund" - byggeskadeloven. Alligevel huslejestigninger. Albertslund Kommune, ,

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

60er Modernismen. Anne Palmgren Juul & Sini Vehvilainen

60er Modernismen. Anne Palmgren Juul & Sini Vehvilainen 60er Modernismen Anne Palmgren Juul & Sini Vehvilainen Modernisme Modernismen startede allerede med at slå igennem i 1920erne i Tyskland og Frankrig. Men først i 1930erne fik de nye tendenser inden for

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

2. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER

2. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER RENOVERING AF GÅRDHUSENE ALBERTSLUND VEST 2. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER Lar / vision Lokal afledning af regnvand En metode til at håndtere overfladevand fra bygninger, pladser og veje Hvordan kan det gøres

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem

Læs mere

NYT PLEJEBOLIGCENTER RUDE HAVVEJ, ODDER

NYT PLEJEBOLIGCENTER RUDE HAVVEJ, ODDER NYT PLEJEBOLIGCENTER RUDE HAVVEJ, ODDER Byg ikke boliger beregnet til svage, ulykkelige menneskers udgrænsede, elendige overlevelse; byg for mennesker der har sans for og overskud til skønhed. Nogle af

Læs mere

Da Vinci Parken det er en kunst at bo godt. 91 lejeboliger opføres tæt på Aalborg Universitet med smuk beliggenhed og attraktiv husleje

Da Vinci Parken det er en kunst at bo godt. 91 lejeboliger opføres tæt på Aalborg Universitet med smuk beliggenhed og attraktiv husleje Da Vinci Parken det er en kunst at bo godt 91 lejeboliger opføres tæt på Aalborg Universitet med smuk beliggenhed og attraktiv husleje 2 Se detaljer om materialevalg og plantegninger på side 10-11 Velkommen

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen Informationsmateriale til ekstraordinære afdelingsmøder november 2015 1 NAVNE OG BEGREBER MØDEDATOER HP4: HelhedsPlan del 4 også navnet på hele projektet med

Læs mere

LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo

LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo KØGE KOMMUNE 1978 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-05 OMSORGSCENTER MØLLEBO REDEGØRELSE LOKALPLANENS FORHOLD TIL ØVRIG PLANLÆGNING FOR OMRÅDET Områdets be liggenhed Dispositionsplanen

Læs mere

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand. Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Planen omfatter en fremtidig udbygning med 80 boliger opført som tæt/lav bebyggelse opdelt i mindst 8 enklaver med adgang til de fælles friarealer.

Planen omfatter en fremtidig udbygning med 80 boliger opført som tæt/lav bebyggelse opdelt i mindst 8 enklaver med adgang til de fælles friarealer. Lokalplan nr. 14.2. For et boligområde i Uvelse (Lystrupgård) REDEGØRELSE Lokalplanens formål: Det er lokalplanens formål i overensstemmelse med kommuneplanen at fastlægge retningslinier for en bebyggelsesog

Læs mere

Temagruppe om facaderne - 1. møde 6. februar 2014

Temagruppe om facaderne - 1. møde 6. februar 2014 Temagruppe om facaderne - 1. møde 6. februar 2014 Temagruppe om facaderne - 1. møde 6. februar 2014 Dagsorden 6. februar 2014 Kl. 19.30 Velkomst og præsentationsrunde Kl. 19.45 Rammerne for det kommende

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

Lokalplan 210. Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING

Lokalplan 210. Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING JUNI 2005 Indhold Indhold Redegørelse Baggrund for lokalplanen 4 Lokalplanens formål 4 Lokalplanområdet i dag 5 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse Tingbjerg-Utterslevhuse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdernes afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Lejligheder

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Taastrupgård

Indholdsfortegnelse. Taastrupgård Taastrupgård COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdernes afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Arkitektur og æstetik 4

Læs mere

Indarbejdet i lokalplanforslaget. bemærkninger. Point delområde 1-6 og 7 s. 5 Kiosk og fitnessfaciliteter kan udføres i etape 2

Indarbejdet i lokalplanforslaget. bemærkninger. Point delområde 1-6 og 7 s. 5 Kiosk og fitnessfaciliteter kan udføres i etape 2 Forslag til Lokalplan nr. 2008-9 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Notat vedr. indsigelser til ekstern forhøring ved ejere og rådgivere indenfor lokalplanens delområder

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Grunden (matr. nr. 123 og 950 Utterslev) er beliggende ved Hillerødgade, Grøndalsvænge Allé og S-togsbanen (Frederiksberg linien)

Grunden (matr. nr. 123 og 950 Utterslev) er beliggende ved Hillerødgade, Grøndalsvænge Allé og S-togsbanen (Frederiksberg linien) 3. september 2009 Bilag 1 til indstilling Boligpakke 1 - Støtte til nybyggeri af almene familie- og plejeboliger på Grøndalsvænge Allé - Redegørelse for projekt, arkitektur og planlægning. Sagsnr. 2009-291147

Læs mere

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING 5 2 LOKALPLANENS BESTEMMELSER

Læs mere

Kongevejen 21. Oplæg til forhøring. Dato: 08.09.2014. Over Byen Arkitekter ApS +45 3393 0730 info@overbyen.dk

Kongevejen 21. Oplæg til forhøring. Dato: 08.09.2014. Over Byen Arkitekter ApS +45 3393 0730 info@overbyen.dk Kongevejen 21 Oplæg til forhøring Dato: 08.09.2014 Over Byen Arkitekter ApS +45 3393 0730 info@overbyen.dk INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLANOMRÅDET - MATR.NR. 7O, 7X OG 7GO S. 3 LOKALPLANOMRÅDET OG NÆROMRÅDET

Læs mere

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN

Læs mere

Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser

Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser VELKOMMEN TIL HESTESKOEN Hesteskoen er tegnet af Årstiderne Arkitekter og opføres, som en 5-11 etagers bebyggelse i de skønneste naturomgivelser. Byggeriet

Læs mere

Sluseholmen afd. 783-0 Lejerbo Gl. Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 70 12 13 10. 78 lejeboliger på Birkholm

Sluseholmen afd. 783-0 Lejerbo Gl. Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 70 12 13 10. 78 lejeboliger på Birkholm Sluseholmen afd. 783-0 Lejerbo Gl. Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 70 12 13 10 78 lejeboliger på Birkholm Historie Sluseholmen i Sydhavnen er oprindelig anlagt som et sluseanlæg af Københavns Havnevæsen

Læs mere

Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet

Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet 1 Indhold Mellemrummenes potentiale. Side 3 To typer dialogredskaber. Side 4-5 Vi ser på disse mellemrum som byrum Hvad er et byrum? Side 6-13 Byrum i byer

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Randers Nordby

Indholdsfortegnelse. Randers Nordby Randers Nordby COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdets afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Arkitektur og æstetik 3

Læs mere

FLADSTRANDSPARKEN. - Terrassehuse, gårdhavehuse og længehuse

FLADSTRANDSPARKEN. - Terrassehuse, gårdhavehuse og længehuse FLADSTRANDSPARKEN - Terrassehuse, gårdhavehuse og længehuse Fladstrandsparken De 84 miljø- og energirigtige familieboliger er opført i en arkitektur, der i sin stilrene enkelthed spiller flot sammen med

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER?

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? ? VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? HVAM ARKITEKTER & INGENIØRER Tegnestue med 30 års erfaring Ungt team af arkitekter, ingeniører og konstruktører samlet under ét tag Arbejder med den nyeste teknologi

Læs mere

Ny bydel på Gormsvej

Ny bydel på Gormsvej Ny bydel på Gormsvej Byen og grunden STATION IDRÆT SKOLE HANDELSSKOLE PARK GYMNASIUM SITE PARK 2 CENTRUM Indhold INTRODUKTION 5 VISION 5 KONCEPT 6-9 BOLIGERNE 13 SITUATIONSPLAN 14 LEJLIGHEDSEKSEMPEL 15-16

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B-22.1. 20,00 kr.

VORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B-22.1. 20,00 kr. VORDINGBORG KOMMUNE N LOKALPLAN NR. B-22.1 Ungdomsboliger ved Kildemarksvej November 2004 20,00 kr. Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen. Den fastlægger

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv

Læs mere

ALBERTSLUND SYD GÅRDHUSENE PRØVEHUS

ALBERTSLUND SYD GÅRDHUSENE PRØVEHUS ALBERTSLUND SYD GÅRDHUSENE PRØVEHUS Albertslund Syd, gård- og rækkehusene, Albertslund Syd, gårdhusene, 1966 2007 løsningsforslag gårdhuse NOVA5 arkitekter as løsningsforslag gårdhuse NOVA5 arkitekter

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej

Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej SKOVSGÅRSVEJ BRENELSIG Fremlagt fra den 10.11.2004 til den 05.01.2005 Endelig vedtaget den 02.02.2005 Hals Kommune :: 7.25 http://www.halskom.dk/dk/planer_visioner/find_planen/lokalplaner/725.htm?mode=...

Læs mere

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik Albertslund Kommune Lokalplan nr. 23.1 Albertslund Vest - gårdhuse Tæt og lav boligbebyggelse 1979 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

MALMPARKEN / BEBOERHUS / BUTIK

MALMPARKEN / BEBOERHUS / BUTIK MALMPARKEN / BEBOERHUS / BUTIK 10. april 2013 STEDET STEDET Malmparken station ligger i et større erhvervsområde. Industri på tre sider og to større boligbebyggelser hvis arealer grænser op til stationsarealet.

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

LOKALPLAN 08-024 BOLIGOMRÅDE, VANGGÅRDEN, NØRRE TRANDERS FEGGESUNDVEJ, AGGERSUNDVEJ, SEBBERSUNDVEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2.

LOKALPLAN 08-024 BOLIGOMRÅDE, VANGGÅRDEN, NØRRE TRANDERS FEGGESUNDVEJ, AGGERSUNDVEJ, SEBBERSUNDVEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. LOKALPLAN 08-024 BOLIGOMRÅDE, VANGGÅRDEN, NØRRE TRANDERS FEGGESUNDVEJ, AGGERSUNDVEJ, SEBBERSUNDVEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING INDHOLDSFORTEGNELSE --------- - ------------- -- - - REDEGØRELSE

Læs mere

RANDKLØVEHUSE 1-2 FORSLAG TIL RENOVERING AF GÅRDANLÆG

RANDKLØVEHUSE 1-2 FORSLAG TIL RENOVERING AF GÅRDANLÆG RANDKLØVEHUSE 1-2 FORSLAG TIL RENOVERING AF GÅRDANLÆG BAGGRUND BAGGRUND I forlængelse af opførelsen af etape 3, Falhøj, er behovet for opdatering og opgradering af de eksisterende uderum i både Anhøj og

Læs mere

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 BESKRIVELSE Idegrundlaget Projektet tager udgangspunkt i at skabe funktionalitet såvel som fleksibilitet,

Læs mere

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os.

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Heidi Friis Jerichausgade 32 1777 København V Matr.nr. 878 Udenbys Vester Kvt. 26-10-2015 Sagsnr. 2015-0241563 Dokumentnr. 2015-0241563-2

Læs mere

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder + = + = Parcelhuse 176 parcelhuse med egen have og private

Læs mere

område 1 I forbindelse med skovbåndet vil man komme tæt på områdets søer og vandhuller og opleve landskabets topografi. Det grønne rum kan rumme

område 1 I forbindelse med skovbåndet vil man komme tæt på områdets søer og vandhuller og opleve landskabets topografi. Det grønne rum kan rumme område 1 20 Område 1 ligger i Helsingørs nordvestlige udkant i umiddelbar nærhed af Teglstrup Hegn og er infrastrukturelt bundet sammen med byen via Kingosvej og Blichersvej. Området indeholder hovedsageligt

Læs mere

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen Natur og arkitektur - værdier i Fredensborg Søpark Af Verner Thomsen Beliggenhed Når man går en tur i Søparken, møder man ofte naboer og genboer, som udtrykker stor glæde over at bo i området, uden at

Læs mere

1 VEJLE ÅDAL DISPOSITIONSPLAN

1 VEJLE ÅDAL DISPOSITIONSPLAN 1 VEJLE ÅDAL DISPOSITIONSPLAN PROJEKTUDVIKLING Gl. Havn 12 7100 Vejle PROJEKTIDE VEJLE ÅDAL DISPOSITIONSPLAN Projektgrunden er beliggende langs Vejle Ådal i Skibet, ved den oprindelige indfaldsvej Vardevej,

Læs mere

Tirsbæk Bakker. Bo midt i naturen - på toppen af Vejle. December 2015

Tirsbæk Bakker. Bo midt i naturen - på toppen af Vejle. December 2015 Tirsbæk Bakker Bo midt i naturen - på toppen af Vejle 1 December 2015 Bolig i Vejle - Tirsbæk Bakker Boligforeningen ØsterBO kan nu i samarbejde med Tirsbæk Bakker A/S præsentere det nye boligområde i

Læs mere

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN 1 Det Maritime Museum AQUARIUS Tungevågen INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4. ARKITEKTONISK, URBANT OG LANDSKABELIGT KONCEPT 5-7. CONCEPTUELLE DIAGRAMMER 8. MASTERPLAN OG TVÆRSNIT 9. PLAN -1, +1 10. ARKITEKTUR OG

Læs mere

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 5 6 12 13 14 15 16 17 18 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier

Læs mere

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen

Læs mere

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer.

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer. 6.1.01 Eremitageparken Plannummer 6.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Eremitageparken Centerområde Mindre butiksområder Hjortekær bydel

Læs mere

HILLERØD KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 11a ET OMRÅDE VED GODTHÅBSVEJ

HILLERØD KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 11a ET OMRÅDE VED GODTHÅBSVEJ HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 11a ET OMRÅDE VED GODTHÅBSVEJ I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1. Lokalplanens

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 1993-2004

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 1993-2004 Indhold Lokalplan nr. 1. 4-3 for et boligområde ved Bredekildevej Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål 2 Lokalplanens

Læs mere

Klintholm havn - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn

Klintholm havn - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn Side 1 af 5 Kulturhistoriske værdier på Møn Til oversigt Klintholm havn Alle illustrationer kan forstørres Skemanummer: Betegnelse: Kategori: Registreringsdato: Registrator: 10 Klintholm havn Bebyggelsesmønstre

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING BEBOERNES VISION ER AT RENOVERINGEN SKAL TILPASSES BEBOERNES ØNSKER, GØRE URBAN-PLANEN TIL KØBENHAVNS BEDSTE BOLIGOMRÅDE. RENOVERINGEN AF DE CA. 2000 BOLIGER I ET PARTNERING-SAMARBEJDE

Læs mere

Boligselskabet NordBo Stormgade og Nyhavnsgade Ansøgning om støtte til opførelse af 31 almene familieboliger og 100 almene ungdomsboliger (skema A).

Boligselskabet NordBo Stormgade og Nyhavnsgade Ansøgning om støtte til opførelse af 31 almene familieboliger og 100 almene ungdomsboliger (skema A). Punkt 21. Boligselskabet NordBo Stormgade og Nyhavnsgade Ansøgning om støtte til opførelse af 31 almene familieboliger og 100 almene ungdomsboliger (skema A). 2012-43871. By- og Landskabsudvalget indstiller,

Læs mere

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Dødningebakken 33, 9990 Skagen, Ejerlav Starholm, Matrikel 3n - Ejendom 178705 Februar 2011 1 Disponering og arkitektoniske ideer Huset har to udtryk

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

LOKALPLAN 12.07 for Greve Strandby Øst Greve kommune

LOKALPLAN 12.07 for Greve Strandby Øst Greve kommune LOKALPLAN 12.07 for Greve Strandby Øst Greve kommune Skole. fritidsinstitution. socialt servicecenter. tandklinik m. m Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form.

Læs mere

VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN

VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN Indholdsfortegnelse Lokalplaneksempler...7 Baggrunden for bestemmelserne...9 Bebyggelsens udformning...10 Bolig med forskudte etager...11 Indledning

Læs mere

ELMELYHAVEN - BOLIGER I SOLRØD STRAND DISPOSITIONSFORSLAG : 20.08.2014

ELMELYHAVEN - BOLIGER I SOLRØD STRAND DISPOSITIONSFORSLAG : 20.08.2014 ELMELYHAVEN - BOLIGER I SOLRØD STRAND DISPOSITIONSFORSLAG : 20.08.2014 BESKRIVELSE Den nye bebyggelse opføres meget centralt i Solrød Strand, på en grund der indtil nu har været brugt til en børneinstitution.

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og

Læs mere

Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde

Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.295.000,- Side 1 Vindinge Byg din drømmebolig

Læs mere

Nørrebroparken - mange parker i én! 25639

Nørrebroparken - mange parker i én! 25639 Nørrebroparken - mange parker i én! 25639 Nørrebro station Nørrebrohallen Svømmehal Hillerødsgades Skole Minoritetspark Eventpark Havremarkens skole Skt. Stefans kirke Ungdomshuset Anna kirke Telefonhuset

Læs mere

Studietur til Holland. Referencedokument for Hørsholm Kommune

Studietur til Holland. Referencedokument for Hørsholm Kommune Studietur til Holland Referencedokument for Hørsholm Kommune Holland 11 medlemmer af kommunalbestyrelsen var den 3. - 4. februar 2016 på studietur til Holland, hvor vi besøgte Amsterdam, Arnhem og Den

Læs mere

LOKALPLAN 25 HERLEV KOMMUNE.

LOKALPLAN 25 HERLEV KOMMUNE. LOKALPLAN 25 I HERLEV KOMMUNE. Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 25 vedrører en ubebygget grund ved J.E. Pitznersvej nord for "Marielyst'' og fastlægger den bebyggelsesplan, bebyggelsen skal opføres

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere