TEMA: vokseværk. Søfartens Ledere. DIS-sagen: bestyrelsen. SLUG FRØEN Sådan klarer du de vigtigste opgaver først og med det samme.

Transkript

1 ONSHORE: SLUG FRØEN Sådan klarer du de vigtigste opgaver først og med det samme Søfartens Ledere nr Næstformand Jens Frøstrup: Stil op til bestyrelsen TEMA: vokseværk Danske havne bygger voldsomt ud DIS-sagen: Afgørelsens time nærmer sig Læs også: Schengenlande skærper visareglerne Norge stopper ophugning på stranden Bund-fund: Havbunden undersøges af marinarkæologer Frederikshavn Havn går nye veje: Bryder med traditionelle udbudsrunder Computerspil udvikler sikker adfærd

2 Ø LEDER Udsigten fra udkanten Vores maritime traditioner kan skabe vækst i hele Danmark var overskriften i et debatindlæg i Børsen den 31. august fra Danmarks Rederiforenings direktør, Anne H. Steffensen. Budskabet var kort, at hvis Regeringen og Folketinget skaber endnu bedre vækstbetingelser for dansk skibsfart og offshore, vil erhvervsministeren samtidig give liv og udviklingshjælp til landdistrikterne. Anne Steffensen stiller spørgsmålet: Skaber det vækst, når vi taler sømandsbeskatning? og svarer selv: Ja, for søfolk reparerer bilen, køber ind i Brugsen, går Vpå restaurant og alle de andre ting, som skaber aktivitet lokalt og familien kan lettere skabe et økonomisk grundlag. Jeg bor selv som sømand med min familie i Lemvig. Herude er vi stolte af Vestjylland og er måske helt naturligt lidt flere her med tilknytning til havet. Af den enkle årsag at vi voksede op med det. Vi er her ikke bare fordi, her er billige huse og herlighedsværdi. Det er rigtigt, at en del er beskæftiget med fiskeri, offshore og skibsfart eller tilknyttede aktiviteter i land. Jeg mener da også bestemt, at vi søfolk er et aktiv for lokalsamfundet, som Rederiforeningen slår på i sit debatindlæg. Jeg kan også godt se, hvor Rederiforeningen vil hen med denne fine præsentation af Vandkantsdanmark, som det hedder nu til dags. I Søfartens Ledere støtter vi, at rammevilkårene for dansk søfart udvides til den mere moderne skibsfart og aktiviteterne i fx vind offshore. Men støtten kan Anne Steffensen kun regne med, hvis Rederiforeningen kommer med andet end blot ord, tal og illustrationer. Her ude fra Vestkysten mangler jeg at se klar handling på udannelsesområdet, hvis rederiforeningen vil tages alvorlig. Traditionen for at beskæftige danske søfolk hos danske rederier er blevet udvandet, og i nogle rederier er danske skibsofficerer og søfolk ikke længere tradition, men blot historie. Man kan altid trække Esvagt frem som det gode eksempel, og jeg tror også på behovet for og viljen til at ansætte danskere i den nye offshore skibsfart. Men hvor skal de komme fra, hvis der ikke er rederier tilbage, der vil uddanne fx danske skibsførere? Det samlede rederierhverv har her til sommer ikke engang formået at skrive uddannelseskontrakt med 20 unge mennesker til en skibsføreruddannelse. Det kommer vi ikke langt med. Det er også derfor, at vi i Søfartens Ledere ikke mener, at forbedrede vilkår til erhvervet kan gives, hvis ikke der samtidig findes varige løsninger på uddannelse og beskæftigelse af fx nye danske styrmænd og skibsførere. Politikerne bør genforhandle «samfundskontrakten» med rederierhvervet og sikre, at samfundet får noget til gengæld for udvidet DIS og tonnageskat. Lige nu er den danske bestand af navigatører truet, og det ser endnu værre ud for bestanden af danske søfolk generelt. Hvad nytter en valutaindtjening på over 200 mia. kroner, når kun en meget lille del af pengene bliver i landet? Jeg har valgt at sejle på norske skibe og selv bidrage til valutaindtjeningen med penge, som jeg sætter i arbejde, når jeg handler i Brugsen i Lemvig. Den afledte beskæftigelse i land, og den samlede maritime klynge, er gevinsten for Danmark, vil Anne Steffensen svare på førnævnte spørgsmål. Ja, men hvorfor uddanner hun så ikke flere danskere i de danske skibe rigtige søfolk, med forstand på drift og ledelse af skibe, så nogle af dem kan gå i land og arbejde i den maritime branche? Lige nu har rederier, myndigheder og andre virksomheder sværere og sværere ved at finde kvalificeret arbejdskraft. Og hvis vi danske søfolk i Udkantsdanmark er en god tradition, og vores købekraft et stærkt aktiv for lokalsamfundet, hvorfor valgte Danmarks Rederiforening så i 2010, at deres ansatte i DIS ikke skulle have samme skattelettelser som alle andre borgere i Danmark? Hvorfor er det okay, at rederierne beholder de skattelettelser, der tilkom os, mens alle andres «nettoløn» steg? Set fra udkanten synes jeg ikke, at det holder. Nu er vi heldigvis der, hvor vi snart får en afgørelse i DIS-skattesagen, og jeg synes ikke, politikerne kan give mere statsstøtte af samme slags, før det er afgjort, hvad der egentlig blev vedtaget om vores løn og retsstilling, da man indførte DIS i Den 28. september begynder domsforhandlingen i Østre Landsret, og her fra udkanten af Danmark vil jeg, på egne og bestyrelsens vegne, sige et stort og ydmygt tak til alle medlemmer; for opbakningen og sammenholdet, som indtil videre har bragt os så langt som til Østre Landsret. Samtidig vil jeg byde velkommen i erhvervet til de unge mennesker, der begynder på skibsføreruddannelsen her efter sommerferien. I har valgt en spændende karrierevej, og vi glæder os til at følge jer gennem jeres uddannelse og videre færd i det maritime erhverv. N Henrik Hjerl Carstensen, formand for Søfartens Ledere 2 SØFARTENS LEDERE / 4 / 2015

3 INDHOLD De 9 heldige s. 6-7 TEMA: Havne med vokseværk havnene Store danske havne vil være endnu større Godt nyt fra havnefronten med stigende godsmængder, der kræver udvidelser både af havnebassiner og baglandsarealer. s Der startede 9 studerende på skibsføreruddannelsen på SIMAC efter sommerferien læs om deres planer og drømme for fremtiden. Afgørelsens time Dis-sagen kommer for Østre Landsret i september Side 4 SIMAC s dna Skolen under lup Side 8 Koordinator ved kinesisk mineselskab Minder om at være mønstret på skib Side 18 Tog E-MBA med førstepræmie Afsluttede to års studier med CBS s bedste afgangsprojekt Side 20 ONSHORE: SLUG FRØEN Hold op med at udsætte tingene og få mere fra hånden på kortere tid. Vel at mærke de vigtigste ting og med det samme. s Skærpede visa-regler i Schengenlande Bøvlet og dyrt at skifte besætning Side 36 Lystsejlersæson i rute T Danske lodser kender Familien Danmark på sommertur Side 42 kommentaren...! Opfordring fra næstformanden Stil op til bestyrelsen Side 48 BREVKASSE Side 50 SØFARTENS LEDERE / 4 /

4 Af Jakob Wandel DIS-SKATTESAGEN DIS-sagen står for døren Efter flere års forberedelse står DIS-sagen nu foran sin afgørelse i Østre Landsret. Hvad har det kostet at komme hertil, og har det været det hele værd? Vi spørger Søfartens Lederes direktør, Fritz Ganzhorn. DIS-SKATTESAGEN Vi står nu langt om længe over for en afgørelse af DISskattesagen i Østre Landsret. Hvad har det kostet Søfartens Ledere at komme hertil? - Jeg fristes til at sige blod, sved og tårer, for det har da kostet på flere måder. For det første har det kostet en masse penge: indtil videre ca. tre millioner kroner til ekstern advokatbistand. Vi har valgt at bruge eksterne advokater, da det er en meget omfattende sag kald det et retsopgør om, hvad en nettolønsordning er, og hvordan den skal administreres og reguleres. Det betyder, at alle sten inden for DIS, skat og kollektive aftaler siden 1988 er blevet vendt. Danmarks Rederiforening ønskede ikke sagen mellem os afgjort ved en voldgift, og derfor måtte vi rettens længere og dyrere vej. - Ud over penge har sagen, i hvert fald midlertidigt, kostet vores overenskomster og samarbejdet med Danmarks Rederiforening, som allerede i foråret 2012, før vi anlagde retssagerne, besluttede, at de ikke ønskede at have overenskomst med Søfartens Ledere. Årsagen var, at vi insisterede på, at der skulle findes en aftale, der tog hånd om vores medlemmer i relation til de skattereformer, Folketinget vedtog, og som trådte i kraft allerede i Jeg skal ærligt sige, at det kom som en overraskelse, hvor fortrædeligt vores svar rettens vej blev taget op i Danmarks Rederiforening. På trods af, at de selv ensidig havde fjernet overenskomsten. Det var og er i vores øjne helt normalt, at ting, man ikke kan blive enige om, og som har en vis betydning for den ene eller begge parter, finder vej til domstolene. Vi havde en forventning om, at vores på mange områder gode samarbejde med Rederiforeningen kunne fortsætte på andre vigtige felter, men der blev vi klogere. Jeg håber, at vi kan finde hinanden igen uanset udfaldet af sagen. Der er jo nok at arbejde for i Det Blå Danmark. Med så store omkostninger er der et spørgsmål, der helt naturligt trænger sig på: Har det virkelig været dét værd? - Hvis ikke nogen holdt fast i spørgsmålet om, hvad der i et ellers gennemreguleret samfund som det danske skal forstås med begrebet nettoløn, hvad der blev aftalt for over 25 år siden, og hvordan nettolønnen tidligere er blevet reguleret i takt med ændringer i skatten, så vil danske søfarende i DIS blive de store tabere i den igangværende omlægning af det danske skattesystem. - Vi var ikke i tvivl om, at dette var den vigtigste kamp, og at det var en soleklar rolle for os, som dansk maritim fagforening, at stille op for vores medlemmer. - Vi er for længst holdt op med løbende at opgøre værdien af vores medlemmers tilgodehavende som følge af den manglende kompensation for skattereformerne, men vi er langt forbi de 250 mio. kroner. I det lys er det bestemt værd at bruge mange penge på en afgørelse af uenigheden med rederierne og en sag mod Staten om dens lovgivning. Det er længe siden, sagen blev anlagt, og den har som nævnt haft store omkostninger. Er der noget, du fortryder, eller noget, du ville ønske Søfartens Ledere havde gjort anderledes undervejs? - Måske skulle vi have været endnu mere tålmodige med Danmarks Rederiforening og ventet på, at de blev klar 4 SØFARTENS LEDERE / 5 / 2014

5 Skattemin til at starte forhandlingerne. Så kunne vi muligvis have fået en forhandlingsmæssig løsning. Men det var svært. Vi havde allerede ventet i to år, og det hjalp ikke, at Rederiforeningen valgte at gå i krig ved at annullere overenskomsten og dermed endegyldigt meddelte, at de ikke ønskede at forhandle kollektivt med Søfartens Ledere og vigtigere, at de ikke ønskede en løsning, andet end at DIS nettolønnen ikke længere skulle følge skattesystemet. - Vi tilbød i begyndelsen af 2012 at slå en streg over de skattereform-penge, vores medlemmer havde til gode på det tidspunkt. Det var omkring 125 mio. kr., vi tilbød at eftergive imod at få en fremadrettet aftale om skattespørgsmålet. Vi foreslog tillige, at skattemæssige reguleringer af nettolønningerne kunne indfases gradvist i en ny aftale. - Det kan stadig undre mig, at Rederiforeningens forhandlingsudvalg uden videre forkastede det tilbud. Årsagen ligger nok i det, der også er deres argumentation i DIS-sagen, nemlig at nettolønnen over tid er blevet dekoblet fra skattesystemet, og at man derfor ikke på nogen måde er forpligtet til at regulere nettolønnen i takt med skatten. Og så er vi tilbage ved, hvorfor det giver rigtig god mening at få sagen prøvet ved domstolene. Sagen er en helt naturlig konsekvens af, at Rederiforeningen lukkede den forhandlingsvej, som erhvervet havde fulgt siden Du er overbevist om, at Søfartens Ledere vinder sagen, men sæt nu, det ikke er tilfældet? Hvilke konsekvenser vil det få, hvis dommen falder ud til fordel for Danmarks Rederiforening? - Ja, så er nettolønssystemet officielt dekoblet fra både skattesystemet i Danmark og EU s retningslinjer for statsstøtte. Så kan danske rederier forvalte ordningen fuldstændig, som de vil. På den korte bane vil en sådan situation ikke betyde alverden vores medlemmer vil fortsætte på den løn og i de jobs, de har i dag. Lidt længere ude i fremtiden vil det have den konsekvens, at omlægningen af skattesystemet, og finansieringen af det danske velfærdssamfund, fortsætter uden hensyntagen til danske søfolk. Er sagen slut, hvis Søfartens Ledere taber i Østre Landsret? - Vi taber ikke sagen, fristes jeg til at sige ganske skråsikkert. Jeg kan ikke forestille mig, at vi skulle tabe den med et hult drøn. Man behøver egentligt blot at spørge sig selv, hvorfor lønnen i DIS alle steder hedder nettoløn? Er noget netto ikke en funktion af noget brutto? - Jeg må også sige, at jeg endnu ingen steder med undtagelsen af i Rederiforeningen har mødt personer, der ikke grundlæggende er enige i, at søfolk på nettoløn på en eller anden måde bør reguleres af deres arbejdsgivere, når alle andre skatteborgere får skattelettelser. Ikke mindst i lyset af, at Staten har givet de søfarendes skat i statsstøtte til arbejdsgiverne. - Skulle vi mod forventning tabe sagen, så har vi kort efter en ny retssag mod Staten, som vores medlemmer i givet fald har et erstatningskrav imod. Under alle omstændigheder vil vi læse dommens præmisser i DFDSsagen grundigt og nøje overveje at anke til Højesteret, hvis dommen går os imod. - En anden mulighed er at indbringe spørgsmålet for EF-domstolen, da nettolønsordningen er en EU-statsstøtteordning, hvor den maksimalt tilladte statsstøtte til rederierhvervet er den skat, som DIS-søfolkene ellers skulle have betalt til den danske stat. - Og en tredje mulighed er altid at forhandle et forlig, hvis begge parter synes, dommens præmisser bedst kan bruges til det. Hvis du har ret, og Søfartens Ledere vinder, hvad skal sejren så bruges til? - Den skal bruges til at få genetableret det gode forhold til og samarbejde med rederierne, så vi gennem forhandling kan få implementeret de ændringer af nettolønningerne, som dommene måtte anvise. n Hvor og hvornår kommer sagen for retten? Østre Landsret Bredgade København K Sagen mod DFDS Den september samt og 9. oktober Sagen mod Staten 1. og 3. december SØFARTENS LEDERE / 5 /

6 tekst og foto: Lise Mortensen Høy de 9 i skibsførerklassen I alt 19 studerende er startet på skibsføreruddannelsen på SIMAC efter sommerferien. Først lød tallet på 16, så kom der tre ekstra til, så i alt 19 startede. Men da ti af de studerende allerede har den grundlæggende STCW-uddannelse fra HF Søfart eller skoleskib, er de et halvt år inde i uddannelsen og starter direkte i praktik. Derfor er der kun 9 studerende i sommerens skibsførerklasse på SIMAC. Kasper Løvenholdt Hansen Har indgået uddannelsesaftale med A. P. Møller Mærsk. Chris Lindholm Baldur Hansen Har indgået uddannelsesaftale med A. P. Møller Mærsk. Kristian Drechsler Har indgået uddannelsesaftale med Mærsk. Hvor forestiller du dig, din karriere har ført dig om fem år? Jeg håber på at komme ud og sejle som officer rundt omkring i verden. Og om 10 år? Måske i en lederstilling på land, men ellers stadig til søs hvis ikke andet byder sig. Hvorfor læser du til skibsfører? På grund af det internationale miljø. Hvor forestiller du dig, din karriere har ført dig om fem år? 1. styrmand på container eller supply i Mærsk. Og om 10 år? Muligvis overstyrmand. Hvorfor læser du til skibsfører? Jeg har sejlet på FjordLines Færger som receptionist. Der brugte jeg meget tid på broen og blev meget inspireret. Hvor forestiller du dig, din karriere har ført dig om fem år? Styrmand i Mærsk Line Og om ti år? Ledende stilling på land eller lærer på en søfartsskole. Hvorfor læser du til skibsfører? Fordi det fører til opgaveorien-teret ledelse og fordi det er tilpas nørdet. 6 SØFARTENS LEDERE / 4 / 2015

7 Milas Jensen Har indgået uddannelsesaftale med Mærsk Nikolaj Lau Larsen Har indgået uddannelsesaftale med A. P. Møller Mærsk. Simon Lindhardt Har indgået uddannelsesaftale med A. P. Møller Mærsk. Hvor forestiller du dig, din karriere har ført dig om fem år? Jeg regner med at sejle som styrmand. Og om ti år? Styrmand, men forhåbentligt af højere rang. Hvorfor læser du til skibsfører? Det lød spændende og udfordrende, og jeg elsker vand, frisk luft og ideen om et arbejde, hvor man kommer lidt rundt. Og fordi jeg er interesseret i en alternativ hverdag, hvor man ikke arbejder efter samme skema uge efter uge. Hvor forestiller du dig, din karriere har ført dig om fem år? Gerne hos Mærsk Line, da jeg kun har været uddannet i et år til den tid. Og om ti år? Jeg håber på og regner med at blive i Mærsk. Men om jeg stadig sejler, ved jeg ikke, jeg kunne sagtens forstille mig et kontorjob. Hvorfor læser du til skibsfører? Anderledes jobtyper/gode muligheder og alternativ uddannelsesmetode. Hvor forestiller du dig, din karriere har ført dig om fem år? Jeg forestiller mig, at jeg er færdiguddannet styrmand af 2.grad og forhåbentlig har fortsat min karriere hos Mærsk. Og om ti år? Jeg håber, at jeg er kommet højere op i rang og fortsat er hos Mærsk. Ligeledes håber jeg, at jeg har fået tilegnet mig en masse erfaringer inden for det maritime erhverv. Måske vil jeg tage en master i shipping på CBS. Hvorfor læser du til skibsfører? Jeg interesserer mig meget for skibe og tænkte, at uddannelsen som styrmand måtte være noget for mig. Katharina Nordahl Wang Har indgået uddannelsesaftale med A. P. Møller Mærsk. Peter Mastrup Kyhn Har indgået uddannelsesaftale med Mærsk. Nikolaj Nymark Har indgået uddannelsesaftale med DFDS Seaways Hvor forestiller du dig, din karriere har ført dig om fem år? At jeg sejler med Mærsk med den 2-årige kontrakt, man får tilbudt. Og om ti år? Om ti år håber jeg på at kunne sejle med krydstogtskibe et eller andet varmt sted i verden. Hvorfor læser du til skibsfører? Jeg elsker at sejle og blev inspireret af at prøve SIMAC s simulatorer. Uddannelsen giver mange muligheder efterfølgende, uanset om jeg vil sejle, læse videre eller noget helt tredje. Hvor forestiller du dig, din karriere har ført dig om fem år? Styrmand hos Mærsk. Og om ti år? Stadig styrmand hos Mærsk, nok på et af de store containerskibe. Hvorfor læser du til skibsfører? Jeg har drømt om to ting i mit liv Politiet og det maritime, men valget faldt på skibsfører fremfor Politiet. Jeg har altid drømt om at komme ud og sejle på det store åbne hav og samarbejde med en lille flok mennesker for at få tingene til at fungere. Desuden har jeg flere slægtninge, som har været kaptajner og matroser, så jeg tror også, at det ligger i blodet. Hvor forestiller du dig, din karriere har ført dig om fem år? Jeg forestiller mig at jeg sejler som styrmand. Forhåbentlig gør man det godt på skolen og i praktikken, så man kan få tilbudt hyre efter endt uddannelse. Og om ti år? Jeg sejler fortsat, måske i en stilling som overstyrmand på dette tidspunkt. Hvorfor læser du til skibsfører? Jeg startede på BornholmerFærgen efter gymnasiet, hvor jeg arbejdede i 2 år. Der tog interessen for alvor fat, og derefter gik der ikke længe, før jeg besluttede mig. Men indtil for 3 år siden havde jeg aldrig forestillet mig, at jeg skulle være sømand. SØFARTENS LEDERE / 4 /

8 Tekst og foto: Lise Mortensen Høy fotos: SIMAC SIMAC: Skolens dna er maritim SIMAC er fortsat en maritim uddannelsesinstitution med et højt fagligt niveau i de nautiske fag, selv om de nautiske uddannelser ikke længere er dominerende, lyder det fra studierektor Jan Askholm på SIMAC, hvor over halvdelen af de studerende er maskinmestre. Vi har stillet ham en række spørgsmål for at nå ind til SIMAC s dna. Hvad betyder det efter din opfattelse for Det Blå Danmark, at der bliver uddannet så få skibsførere? - Hvis udviklingen fortsætter, kommer der til at mangle nautiske kompetencer i Det Blå Danmark, lyder det fra Jan Askholm som kommentar til, at der kun er 19 studerende, der er startet på skibsføreruddannelsen efter sommerferien. Sammen med de 24, der startede efter jul, bliver det i alt 43 skibsførerstuderende, der er startet i år på SIMAC. Han mener dog ikke, at manglen på nautiske kompetencer vil betyde, at man ikke kan drive maritim virksomhed i Danmark. - Det Blå Danmark kommer til at benytte nogle andre typer af kompetencer og måske også i højere grad søge kompetencer i udlandet. Men der er indbygget en anden problematik i de mange udenlandske navigatører i danske skibe. For når udenlandske navigatører går i land, gør de det i de fleste tilfælde i deres hjemland og det betyder, at mange af dem ikke umiddelbart kan rekrutteres til et dansk rederikontor, til Søfartsstyrelsen eller til resten af virksomhederne i Det Blå Danmark. Hvad skal der til for at få udviklingen til at vende? - Flaskehalsen for skibsføreruddannelsen er, at der skal være praktikpladser nok. I min optik vil praktikpladserne komme, når vi løbende udvikler uddannelsen, så skibsførerne har de rette kompetencer, og de udbydes til den rette pris, der gør dem konkurrencedygtige på det globale marked. Man kan sige, at det har vi fundet frem til for maskinmestrene. Hvis vi kan finde formlen for, at danske maskinmestre er så attraktive og udvikle samme formel for navigatørerne, er jeg overbevist om, at der er praktikpladser til dem. Vores dimittender får i forvejen rigtig meget mere at byde på end STCW-kravene; de har ledelse, forretningsforståelse og mange andre kompetencer. Jan Askholm tilføjer, at SIMAC for tiden er i gang med akkreditering, og at kompetencerne for de nautiske uddannelser også i den forbindelse er et opmærksomhedspunkt med henblik på tilretning af uddannelserne. - Vores opfattelse er, at SIMAC er sat i verden til at udbyde og udvikle de uddannelser, som politikerne og erhvervet efterspørger. Vi er i dialog med ministeriet, og vores opgave er at komme med input om al den viden, vi har. Beslutninger, der i sidste ende træffes om erhvervets udvikling, er nogle, vi som skole overlader til politikerne og erhvervet. Hvad betyder det for det faglige miljø på SIMAC, at der er så få på de nautiske uddannelser? - Vi har fortsat en kritisk masse, der giver et højt fagligt miljø omkring det nautiske. Vi har flere undervisere i navigation, det bliver vi ved med at have brug for. Når vi ser samlet på alle semestre, har vi ca. 170 skibsførerstuderende ud af i alt 690 studerende på skolen. 400 er maskinmesterstuderende, og ca. 120 er duale, siger Jan Askholm og tilføjer, at for et år siden overhalede antallet af maskinmestre de andre uddannelser på skolen nu er over halvdelen af SIMAC s studerende maskinmestre. Et antal, der har gjort, at SIMAC har måttet leje sig ind i en 700 kvadratmeter stor hal på Svendborg Havn for at have plads nok til de mange elever på værkstedsskolen. 8 SØFARTENS LEDERE / 4 / 2015

9 I år har 43 af de 70 maskinmestre, der kom ind efter sommerferien, en kontrakt med et rederi, og rigtig mange af dem uden rederikontrakt kommer i praktik andre steder i Det Blå Danmark. Hvordan håndterer I, at der kun sidder 9 elever i skibsførerklassen? - Der er tilmeldt 19 studerende til skibsføreruddannelsen efter sommerferien. Men rent faktisk startede der kun ni (9) elever på skibsførerklassens første semester på skolen; fordi de øvrige ti studerende allerede har taget STCW-kurserne på HF-Søfart eller på et skoleskib, og derfor starter deres uddannelse med en praktikperiode. Det er korrekt, at det er et lille hold, men vi bruger mange organisationsformer, som styrker det faglige miljø. Blandt andet har vi samlæsning, når det er relevant. Ikke af økonomiske grunde, men fordi det giver faglig mening, siger Jan Askholm. Andelen af studerende med rederikontrakt er faldende bliver SIMAC ved med at være en maritim skole? - Vi er og vil fortsætte med at være en maritim uddannelsesinstitution. Jeg vil gerne understrege, at antallet af studerende på uddannelserne går op og ned; og at vi har fuld kapacitet på den nautiske uddannelse. Vi har tre faglige profiler: Maskinmestre, duale og skibsførere. Alle tre er væsentlige og relevante uddannelser, og så længe der er nogen, der efterspørger dem, vil vi udbyde dem, siger Jan Askholm og tilføjer: Det er vores holdning, at vi ikke skal uddanne dem, alene fordi de søger os. Der skal også være efterspørgsel efter deres kompetencer hos aftagerne. For fem-seks år siden havde vi under 100 maskinmesterstuderende på skolen og vi havde hold med 4-5 studerende. Men vi har ikke været i tvivl om, at vi ville fortsætte med at uddanne maskinmestre, og i dag er billedet, at vi har mere end 400. Vi er i dag den skole, der uddanner de maritime maskinmestre i år har 43 af de 70 maskinmestre, der kom ind efter sommerferien, en kontrakt med et rederi, og rigtig mange af dem uden rederikontrakt kommer i praktik andre steder i Det Blå Danmark. Vi har håndteret de store skift i elevsammensætningen ved at nyansætte og ved at kompetenceudvikle i en god takt, forklarer Jan Askholm. Han peger desuden på, at SIMAC i de seneste år har ansat nogle af skolens egne dualt uddannede som undervisere: - Vi har ikke ansat så mange nye rene navigatører de dualt uddannede giver en god fleksibilitet. I øjeblikket er vi jo i den gode situation, at antallet af studerende vokser og når man er i vækst, er det nemmere at tilpasse fagfordelingen ved ansættelser vi har ansat seks nye undervisere i år foruden fire-fem andre medarbejdere blandt andet for vores forskningsmidler. Igennem ansættelserne kan vi også sikre, at skolen kan håndtere det forskningsarbejde, der skal foregå på skolen. Som institution, der uddanner professionsbachelorer, har I en forpligtelse til forskning. Hvordan håndterer I det? - SIMAC har i år sammen med de andre skoler, der uddanner professionsbachelorer fået tildelt ni årlige forskningsmillioner til deling; heraf lander ca. to millioner kroner årligt hos SIMAC de næste tre år. Helt konkret er de undervisere, som er ansat som adjunkter, forpligtede til at arbejde med forsknings-udviklingsopgaver i en del af deres arbejdstid i de første tre til fire år, de er ansat. Vi har besluttet, at SIMAC s forskning skal koncentrere sig om maritime arktiske operationer. Herunder vil vi bl.a. SØFARTENS LEDERE / 4 /

10 Vores økonomi er sådan, at vi kan planlægge og gøre tingene sådan, som vi finder, det er fagligt bedst. fokusere på vores fire strategiske områder: Sikkerhedskultur, simulation, automation og operationel driftsoptimering. Der er ikke tale om grundforskning, men anvendt forskning eller det, der også kaldes bundlinjeforskning. - Indsatsområderne er ikke isolerede til en enkelt faglig retning, understreger Askholm: - Fx kan automation både handle om maskiner men også om e-navigation. Vi har også flere eksempler på, at maskinmestre og duale har skrevet deres bachelorprojekt sammen. Jan Askholm tilføjer, at der på nogle læreanstalter er en skarp opdeling mellem forskning og undervisning, men at SIMAC netop ønsker at integrere forskning og undervisning og på den måde både styrke skolens indsatsområder og skolens undervisning. - Forskningen på skolen er med til at øge vores samlede vidensgrundlag. Vi henter på den ene side viden udefra fra erhvervet og igennem efteruddannelser. Vores forskningsprojekter sammen med bachelorprojekter - bidrager også til skolens vidensbank, og forskningen hænger dermed sammen med skolens akkreditering, hvor vi også skal redegøre for vidensgrundlaget. Inden for de næste tre år er det desuden planen, at SIMAC vil arbejde på at kunne oprette en ph.d.-stilling formentlig inden for det arktiske; og tanken er at inddrage såvel adjunkter som bachelorstuderende direkte i forskningsaktiviteterne. SIMAC har fået 100 mio. fra Mærsk til et nyt SIMAC. Hvad betyder det for skolen? - Vi er naturligvis meget, meget taknemlige for det store beløb og for støtten til projektet. Den store støtte fra Mærsk giver et godt grundlag for at skaffe resten af finansieringen; og vi forventer, at vores nye skolebygning står klar omkring år 2020, siger Jan Askholm. - Skolemæssigt betyder det, at vi fortsat kan være konkurrencedygtige med det produkt, vi leverer. De nye bygninger vil give os en ny funktionalitet, kvalitet og relevans i det, vi arbejder med. - Jeg vil gerne understrege, at det er en del af vores strategi, at vækst i elevantallet ikke er et mål i sig selv men hvis vi bliver mere søgt, kan vi naturligvis håndtere det. Allerede med det optag, vi har i dag, vil vores elevtal vokse til 900 studerende på de næste fire år. Vores økonomi er sådan, at vi kan planlægge og gøre tingene på den måde, vi finder, er det fagligt bedste. n 10 SØFARTENS LEDERE / 4 / 2015

11 Marstal Navigationsskole Kursusplan åbne kurser for 2015 A: Advanced Course for olie- gas- og kemikalietankskibe, 1. del, (4 dage): Pris kr ,- Starter: 21. september 16. november B: Advanced Course for olietankskibe, 2. del, (Oil Tanker Operation) (4 dage): Pris kr ,- Starter: 28. september 23. november C: Advanced Course for kemikalietankskibe, 2. del, (Chemical Tanker Operation) (4½ dag): Pris kr ,- Starter: 5. oktober 30. november D: Advanced Course for gastankskibe, 2. del, (Gas Tanker Operation) (4 dage): Pris kr ,- Starter: 20. oktober E: Tankrensning med råolie (Crude Oil Washing) og Volatile Organic Compound Emmision Control (2 dage): Pris kr ,- Starter: 2. november Follow-up kursus for ledende officerer i kemikalietankskibe (2 dage): Pris kr ,- Starter: Aftales med kunde Commercial Tanker Operation for Masters (2 dage): Pris kr ,- Starter: Kontakt kursusafdelingen for oplysninger Marpol Annex II for surveyors (2 dage): Pris kr ,- Starter: Kontakt kursusafdelingen for oplysninger Genopfriskning af Søsikkerhedskursus, STCW Code VI/ (2 dage): (min 4 deltagere) Pris kr ,- Starter: Aftales med kunde Competence in personal survival techniques HEAVY LIFT (2 dage): Pris 4.090,- Starter: Kontakt kursusafdelingen for oplysninger Transport af farligt gods i tørlastskibe (2½ dage): Pris kr ,- og i færger (3 dage): Pris kr ,- Starter: 15. september 8. december Revideret Chapter 7 i IMDG Amdt Nye regler for Stowage and Segregation (1 dag): Pris kr ,- Starter: Kontakt kursusafdelingen for oplysninger Transport af farligt gods i færger for skibsassistenter (2 dage): Pris kr ,- Starter: 27. oktober Transport af bulklast. IMSBC Code (1 dag): Pris kr ,- Starter: 2. oktober. Vi afholder desuden gerne et kursus hos kunden i DK eller udland Arbejdsmiljø ( 16) (3 dage) (max 15 deltagere): Pris kr ,- Starter: 16. november Dansk søret for udenlandske seniorofficerer (2 dage): Pris kr 5.100,- Starter: 19. november Kurset udbydes ligeledes som e-learning Dansk søret for udenlandske masters plus Arbejdsmiljø 16 (5 dage): Pris kr ,- Starter: Kontakt kursusafdelingen for oplysninger Kurset er et krav for udenlandske skibsførere i danske skibe. Sikkerhedskursus for værftsfolk/skibsreparatører (1½ dag): Pris kr ,- Starter: Aftales med kunde, kontakt kursusafdelingen for oplysninger Ship Security Officer (SSO) (2 dage): Pris kr ,- Starter: 26. oktober Kursus i: Generelt Sikringsberedskab og Særlige Sikringsopgaver, ISPS (1 dag): Pris kr ,- Opfylder STCW VI/6-1 og STCW VI/6-4 samt Søfartsstyrelsens Bekendtgørelse nr af 7. november 2013 Starter: 3. august 12. november ECDIS kursus (5 dage) (max 12 deltagere): Pris kr ,- plus 50 for TRANSAS Royalty Starter: 17. august 21. september 19. oktober 23. november Incident Investigation and Analysis (2 dage): Pris kr ,- Starter: 5. november GMDSS (GOC) (10 dage): Pris kr ,- Starter: 30. november GMDSS (GOC) fornyelse/genopfriskning af certifikat: (5 dage): Pris kr ,- Starter: 9. november ROC: (5 dage): Pris kr ,- Starter: 5. oktober ARPA kursus (4 dage) (max 6 deltagere): Pris kr ,- Starter: Kontakt kursusafdelingen for oplysninger Ice navigation (4 dage) (Max 9 deltagere): Pris kr ,- Starter: 9. november Search and Rescue (SAR) (3 dage): (max 9 deltagere): Pris kr ,- Starter: 2. november Ship Handling i Simulator (3 dage): (max 6 deltagere) kan kombineres med Bridge Ressource Management genopfriskningskursus: Pris kr ,- Starter: 23. november Bridge Resource Management genopfriskningskursus (1 dag) (max 9 deltagere): Pris kr ,- Starter: 26. november Bridge Resource Management (Bridge Team Management) i Simulator (3 dage): (max 9 deltagere): Pris kr ,- Starter: 20. oktober 15. december Bridge Resource Management Training and Enducation Course for Danish Pilots i Simulator (4 dage): (max 9 deltagere): Starter: aftales med kunde NYT! Fortøjning af skibe (1 dag): Pris kr ,- Starter: Kontakt kursusafdelingen for oplysninger Kursus for Compas Adjuster (2 dage) (max 9 deltagere): pris kr ,- Deltagerforudsætning: uddannelse og erfaring som navigatør eller dual skibsofficer. Starter: 7. december NYT! Ballast Water Management (1 dag): Pris kr ,- Starter: 5. november De nævnte priser er inklusive materialer og kaffe med brød på skolen. Bortset fra kurserne A, B, C, D og E tillægges 25% moms på ovenstående priser. Priser: Foruden materialeomkostninger og kursusafgift betales der for ophold og fortæring på hotel. Skolen sørger almindeligvis for hotelreservationer. Afregning: For rederitilmeldte kursister sender skolen faktura til rederiet. Privat tilmeldte vil den 1. kursusdag blive opkrævet kursusgebyret. Der tages forbehold for prisændringer. Der tages forbehold for ændring af kursusdatoer. Der udstedes bevis for deltagelse i kursus, og søfartsbog kan, hvis det ønskes, påtegnes med kursusstempel. Vi er åbne for ændringer i kursusplanen, herunder oprettelse af nye kurser. Ligeledes afholder vi gerne kurser uden for Ærø, på skibe og i udlandet i den udstrækning, kursusafdelingens kapacitet tillader det. Alle vore kurser kan afholdes på engelsk. Vi håber, De kan få udbytte af vore kurser og står naturligvis til rådighed med yderligere oplysninger. Tilmelding kan også ske via: kursus@marnav.dk Kursusplanen holdes løbende opdateret på Kursusafdelingen direkte: SØFARTENS LEDERE / 4 /

12 Lise Mortensen Høy på baggrund af bogen: Slug Frøen af Brian Tracy Illustrationer: Camilla Thyrring Ludvigsen SLUG FRØEN Hold op med at udsætte tingene og få mere fra hånden på kortere tid. Sådan står der på forsiden af håndbogen Slug Frøen, der giver gode råd og håndfaste leveregler til at få tingene gjort. Vel at mærke de vigtigste ting og med det samme. Vi videregiver her nogle af de gode råd. Din frø er din største og vigtigste opgave, den, der er mest sandsynlighed for, at du udsætter. Hvis du altså ikke kaster dig over den nu. 12 ONSHORE / SØFARTENS LEDERE / 4 / 2015

13 ONSHORE Der er et gammelt ord, der siger, at hvis den første ting, man gør hver morgen, er at sluge en levende frø, vil man kunne glæde sig over, at man sandsynligvis har overstået dagens mest ubehagelige handling Hvis du har det ligesom de fleste andre mennesker i dag, har du alt for meget at lave og alt for lidt tid. Og mens du knokler for at bliver ajour, vælter der konstant nye opgaver og forpligtelser ind over dig. Derfor vil du aldrig være i stand til at gøre alt det, du skal du kommer aldrig på højde med dig selv, du vil altid være bagefter, sandsynligvis med mange ting. Derfor er din evne til på ethvert tidspunkt at udvælge din vigtigste opgave og gå i gang med den og rent faktisk få den gjort færdig hurtigt og godt helt afgørende. Et gennemsnitsmenneske, som udvikler evnen til klart at prioritere opgaverne og få de vigtigste opgaver fuldført i en fart, vil vinde over et geni, der snakker meget og lægger fantastiske planer, men kun får udrettet meget lidt. Slug Frøen. Nu. Din frø er din største og vigtigste opgave, den, der er mest sandsynlighed for, at du udsætter. Hvis du altså ikke kaster dig over den nu. Det er også den opgave, som kan have den største positive indflydelse på dit liv. Der siges også: Hvis du skal sluge to frøer, så slug den hæsligste først. Det er en anden måde at sige, at hvis du har to vigtige opgaver foran dig, så begynd med den, der er størst, vanskeligst og vigtigst. Discipliner dig selv til at begynde straks, bliv ved, til opgaven er færdig før du går videre med noget andet. Mind dig selv om, at én af de vigtigste beslutninger, du tager hver dag, er at vælge, hvad du vil gøre straks og hvad du vil gøre senere. Og endelig: Hvis du er nødt til at sluge en levende frø, er det ikke en god ide at kigge på den ret længe. Gå i gang med opgaven med det samme. Din hjerne peger på den forkerte frø Det lyder måske indlysende, at du skal prioritere dine opgaver efter, hvad der er vigtigst, men faktisk har hjernen det med at spille dig et puds, når du skal vælge. Den elsker nemlig at afslutte en opgave. Hver gang du sætter et flueben ud for en opgave, udskiller hjernen en lille smule dopamin, så du føler dig glad og tilfreds med dig selv. Udsæt mindre krævende opgaver til senere. Fx skal du modstå fristelsen til at tjekke mails, når du møder om morgenen. Jo mere presserende og overskuelig en opgave er, jo mere vil din hjerne forsøge at overtale dig til at prioritere den. Det betyder, at du kommer til at tage de lette mails, der kan klares med et hurtigt svar, først, og ender med at sidde i sidste øjeblik og svede over den vigtige handleplan. Sådan prioriterer du efter vigtighed Du skal øve dig i at være bevidst om, at langsigtede opgaver ofte ligger højt på vigtighedsranglisten. Start hver dag med at kategorisere alle dine opgaver ved at stille dig selv to spørgsmål: Er opgaven virkelig vigtig, eller er den mindre vigtig? Haster opgaven, eller kan den vente til senere? Prioritér de opgaver højest, der er vigtige og haster, og de opgaver, som er vigtige, men haster mindre. Hvis du har tid til overs, kan du bruge den på de opgaver, der haster, men ikke er så vigtige. Udsæt eller afvis opgaver, der hverken er vigtige eller haster. Slug frøen, når din hjerne er klar Hjernens evne til at lære nyt, være kreativ og lagre information stiger og falder i løbet af dagen. De fleste tænker bedst om morgenen, mens andre bedre kan koncentrere sig senere på dagen. Når du udnytter din hjernes naturlige flow, får du meget mere ud af din tid, og du løser dine opgaver bedre. Tænk over, hvornår på dagen du normalt bedst kan koncentrere dig, og reservér den tid til dine mest krævende opgaver. Hvis du fx er mest klar i hovedet mellem klokken otte og ti om morgenen, er det her, du skal lægge de opgaver, der kræver detaljefokus, kreative indfald eller strategisk tænkning. Udsæt mindre krævende opgaver til senere. Fx skal du modstå fristelsen til at tjekke mails, når du møder om morgenen. Hvis du er nødt til at besvare mails, så begræns dig til kun at svare på en eller to kritiske beskeder, og læg så vidt muligt møder om eftermiddagen. Tilpas teknikken til din hverdag og din arbejdsplads. Vanen med at prioritere, overvinde trangen til at udsætte og komme videre med din vigtigste opgave er en mental og fysisk færdighed, der kan læres igennem øvelse. Til sidst vil den sidde fast i din underbevidsthed og blive en permanent del af din adfærd. Når først, det er blevet en vane, bliver det både automatisk og let at gøre det. n > SØFARTENS LEDERE / ONSHORE / 4 /

14 Før du kan bestemme din frø og komme i gang med at sluge den, er du nødt til at beslutte præcis, hvad du ønsker at opnå. find din frø En af de dårligste anvendelser af tid er at gøre et eller andet virkeligt godt, som det ikke var nødvendigt at gøre. Så har du slugt den forkerte frø. Før du kan bestemme din frø og komme i gang med at sluge den, er du nødt til at beslutte præcis, hvad du ønsker at opnå. Jo mere afklaret du er med hensyn til, hvad du ønsker, og hvad du er nødt til at gøre for at opnå det jo lettere er det for dig at undgå udsættelser og overspringshandlinger og sluge din frø. Bestem præcis, hvad du ønsker. Bestem det enten selv eller sæt dig ned sammen med din chef og snak med ham/hende om dine mål, hensigter og opgaver til det står krystalklart for dig, hvad der forventes af dig og i hvilken prioriterede rækkefølge. tænk på papir Når du skriver dit mål ned, præciserer du det og giver det en håndgribelig form. Du skaber noget, som du kan røre ved og se. Modsat er et mål eller en hensigt, der ikke er skrevet ned, blot et ønske eller en fantasi. Klare, nedskrevne mål har en fantastisk effekt på din tænkning. De motiverer dig til handling og hjælper dig til at overvinde trangen til udsættelse. Sæt tidsramme på dit mål. Et mål eller en beslutning uden en tidsramme haster ikke. Der er ikke nogen egentlig begyndelse eller afslutning. Lav en liste med alt det, du kan komme i tanke om, som du bliver nødt til at gøre for at nå dit mål. Når du kommer i tanke om nye punkter, tilføjer du dem på listen. Bliv ved med at udbygge listen, så du til sidst har et visuelt billede af en stor opgave eller en hensigt. Du har et spor at køre på, og det øger drastisk sandsynligheden for, at du når dit mål. Lav listen om til en plan. Sæt punkterne på listen i prioriteret rækkefølge. Brug gerne et system med kasser og cirkler hvor du tydeligt får overblik over de enkelte opgaver. Med nedskrevne mål og handlingsplan er du langt mere produktiv og effektiv. Gå omgående i gang med din plan. Gør et eller andet gør hvad som helst. En gennemsnitsplan, der bliver energisk gennemført, er meget bedre end en glimrende plan, der bliver liggende i skuffen. Beslut dig for at gøre noget hver eneste dag, der fører dig imod dit mål. Byg det ind i din daglige tidsplan. Læs et antal siders faglitteratur, henvend dig til et bestemt antal personer/kunder dyrk motion, lær et antal ord på et fremmedsprog. 14 ONSHORE / SØFARTENS LEDERE / 4 / 2015

15 ONSHORE hvordan sluger man en stor, hæslig frø? Det gør du ved planlægning. Du deler den op i mindre opgaver som du tager fat på én efter én. Den gode nyhed er, at for hvert minut, du bruger på planlægning, sparer du op til ti minutter ved gennemførelse. Det tager kun cirka ti til tolv minutter at planlægge din dag og det kan spare dig for op til to timers spildtid. Arbejd altid ud fra en liste. Når der dukker noget nyt op, tilføjer du det på listen, før du gør det. Brug 4 lister den overordnede liste. Her skriver du alt, hvad du kommer i tanke om af ideer, ting du gerne vil gøre i fremtiden. Her fanger du hver eneste ide, der kommer til dig, opgaver, forpligtelser. Den månedlige liste. Den laver du ved månedens afslutning over den kommende måned. Den kan indeholde punkter, der er overført fra din overordnede liste. Den ugentlige liste. Her planlægger du hele din uge på forhånd, den opbygges undervejs i ugen. den daglige liste. Er din arbejdsseddel for dagen. Det er specifikke aktiviteter, som du vil afslutte den følgende dag. I løbet af dagen krydser du punkterne af på din liste. Det giver dig et visuelt billede af, at du får opgaverne klaret og tingene gjort. Du får en fornemmelse af positiv fremdrift der betyder, at det er lettere at få opgaverne afsluttet. Lav gerne din liste aftenen forinden, når arbejdsdagen er slut. Flyt alt det, du ikke har nået endnu, over på næste dag, og tilføj nye opgaver. Når du laver listen aftenen før, arbejder din underbevidsthed med din liste hele natten, mens du sover. Ofte vil du vågne op med nye ideer og indsigter, der er kommet helt gratis, mens du sov. HUSK: Ofte kan et punkt på en liste med ti ting, du skal lave, være mere værd end de andre ni punkter tilsammen. Den opgave er helt klart den frø, du bør sluge først. Den gode nyhed er, at for hvert minut, du bruger på planlægning, sparer du op til ti minutter ved gennemførelse. > SØFARTENS LEDERE / ONSHORE / 4 /

16 frø eller haletudse? frø eller haletudse? Du bør aldrig blive distraheret af en haletudse, når der sidder en stor frø og venter på at blive spist. Når du har lavet listen over alt, hvad du skal lave næste dag, sætter du et A, B, C, D eller E foran hvert punkt på listen. Et A-punkt er noget vigtigt, du skal gøre der vil være store konsekvenser, hvis du lader være. Det er den dags frø. Hvis du har mere end et A-punkt, giver du dem betegnelsen A1 A2 osv. Et B-punkt er en opgave, du bør udføre, men det har kun milde konsekvenser, hvis du udsætter den. Måske bliver nogen ked af det eller ulejliget men det er ikke vigtigt som en A-opgave. Dette er dagens haletudser. Reglen er, at du aldrig laver en B-opgave, når der er A-opgaver tilbage på din liste. En C-opgave er noget, der ville være rart at få gjort. D-opgaver en noget, du kan uddelegere til en anden. E-opgaver er noget, du helt kan slette, uden det gør nogen forskel. Det kan være en opgave, som engang var vigtig, men som ikke længere er relevant for dig eller andre. Ofte er det noget, man bliver ved med at lave, fordi det er blevet en vane, eller fordi man kan lide at gøre det. vælg din frø med omhu Der er aldrig tid nok til at gøre alting. Men der er altid tid nok til at gøre det vigtigste. Du skal altså ikke sluge alle haletudserne og frøerne i dammen, men du skal sluge den største og hæsligste lige nu og det vil være tilstrækkeligt. Du bliver aldrig ajour, den tanke kan du lige så godt få ud af hovedet. Tænk i stedet, at du skal være på højde med dine vigtigste forpligtigelser. Mange mennesker siger, at de arbejder bedst under tidspres. Desværre er det sjældent sandt. Under tidspres lider mange af stress, laver flere fejl og må lave flere opgaver om. Faktisk tager det ofte samlet set længere tid at gøre en opgave færdig, når folk skynder sig og arbejder under pres. få gode vaner Husk, at uanset hvad du vælger at gøre igen og igen, bliver det efterhånden til en vane, som er svær at bryde. Hvis du vælger at begynde din dag med lavstatus-opgaver, vil du hurtigt udvikle vanen med altid at begynde med lavstatus-opgaver. En del af din hjerne elsker at have travlt med at arbejde med betydningsfulde opgaver, som virkelig kan gøre en forskel. Det er dit job konstant at nære denne del af din hjerne. Det er en kendsgerning, at den tid, det kræver at fuldføre et vigtigt stykke arbejde, ofte er den samme, som det kræver at udføre et betydningsløst stykke arbejde. Forskellen er, at det er sjovere og giver mere arbejdsglæde og tilfredshed at udføre noget værdifuldt og betydningsfuldt. 16 ONSHORE / SØFARTENS LEDERE / 4 / 2015

17 ONSHORE vælg, hvilke frøer, du vil spytte ud For at prioritere noget højt, må du også prioritere noget lavt. Det højt prioriterede er noget, du gør mere af og gør først. Mens det lavt prioriterede er noget, du gør senere og gør mindre af hvis du overhovedet gør det. Resultatet er, at de ofte udsætter de store, vanskelige, værdifulde og betydningsfulde opgaver, som kan have afgørende indflydelse på deres liv og karriere på langt sigt. Det skal du for enhver pris undgå. Sig nej til alt, hvad der ikke er en høj værdifuld anvendelse af din tid og dit liv. Sig det i tide og sig det tit. For, at du kan gøre noget nyt, er du nødt til at gøre noget gammelt færdigt eller holde op med at gøre det. At tage noget nyt op kræver, at du lægger noget fra dig. Kreativ udsættelse er, at du med omtanke og fuldt overlæg beslutter præcis, hvilke ting du ikke vil gøre lige nu om nogensinde. De fleste mennesker beskæftiger sig med ubevidst udsættelse. De udsætter uden at tænke over det. For at du kan gøre noget nyt, er du nødt til at gøre noget gammelt færdigt eller holde op med at gøre det. skab sammenhængende tidsperioder Store opgaver kræver store, sammenhængende og uafbrudte tidsperioder. Din evne til at skabe og fastsætte disse perioder er central for, at du kan gennemføre store opgaver både på arbejdet og privat. Det kan være at ringe til potentielle kunder i en time hver formiddag fra Det kan være at læse i en bog en halv time hver aften. Dyrke motion en halv time efter aftensmad, - eller at sætte en time af hver formiddag til din største arbejdsopgave på dit arbejde. En kalender opdelt i dage og timer, og som er planlagt i blokke til koncentreret arbejde, vil hjælpe dig til at gennemføre dine vigtigste opgaver. Luk telefonen, lad være med at tjekke mail, fjern distraktioner og arbejd non-stop. > SØFARTENS LEDERE / ONSHORE / 4 /

18 Tekst: Pia Elers Foto: Privat Koordinator hos kinesisk mineselskab Den 48-årige navigatør Michael Guldmann Petersen har skiftet landjobbet i Danmark ud med et mere operativt og velbetalt hos kinesiske Shan Steel i Sierra Leone. Glem alt om sundownere under skyggefulde palmer. Eller for den slags skyld hummere og champagnebrunch på stranden i weekenden. Godt nok ligger Michael Guldmanns arbejdsplads tæt på Ækvator og med Atlanterhavet og guddommelige solnedgange lige uden for døren. Men jobbet som marine manager i den vestafrikanske stat Sierra Leone er langt fra det eksotiske job, som mange måske forestiller sig. Og det er bestemt heller ikke det, der har trukket ham langt væk fra Danmark. For at sige det som det er, så trængte jeg til noget frisk luft efter en skilsmisse. Så da der pludselig forelå en mulighed for at få et fagligt udfordrende job i udlandet med en attraktiv løn på nogle okay betingelser, så slog jeg til, siger den 48-årige navigatør og forklarer videre: Selvfølgelig er det hårdt familiemæssigt i forhold til mine Det helt afgørende for mig er arbejdsperioderne at jeg efter seks uger kan tage hjem til Danmark i tre uger og være sammen med mine børn. tre drenge, som jeg nu ikke kan komme hjem til hver dag. Men den tørn, vi kører med her, giver nogle andre muligheder. Vi har seks ugers intenst arbejde og herefter tre uger fri. På den måde minder det ret meget om tilværelsen til søs, hvor man også er helt væk i en periode og herefter har totalt fri, hvor man kan koncentrere sig om samværet med sin familie. Lange dage men koncentreret fritid Pepel hedder den landsby, hvor Michael Guldmann har base, når han er på arbejde som marine manager for det kinesiske mineselskab Shandong Iron & Steel tidligere African Minerals. En indhegnet havn inklusive compound med vagter gør det ud for både kontor, beboelse og kantine for de ca. 800 ansatte. Her har Michael Guldmann et kammer, og også på den vis minder det meget om at være mønstret på et skib. Kammeret er møbleret med de ting, man nu kan forvente. Der er TV og internet, og både forplejning og rengøring klares af firmaet. Fritiden er sparsom, eftersom de har nogle pænt lange arbejdsdage officielt fra 6 om morgenen til 6 om aftenen, men ofte ryger de op på både 14 og 16 timer. Banker gælden af Vi arbejder meget, men til gengæld nyder jeg også at få en løn, der er væsentlig mere attraktiv end på et rederikontor i København. Og det med lønnen er jo ikke helt uvæsentligt, når man lige har været igennem en skilsmisse og har en husgæld, der gerne skal bankes af så hurtigt som muligt. Men det helt afgørende for mig er arbejdsperioderne at jeg efter seks uger kan tage hjem til Danmark i tre uger og være sammen med mine børn. 18 ONSHORE / SØFARTENS LEDERE / 4 / 2015

19 ONSHORE Lederuddannelse guld værd Den 48-årige navigatør, Michael Guldmann, har været vidt omkring, siden han startede som aspirant i Mærsk i Han var blandt de udvalgte, der fik lov til at deltage i hr. Møllers ambitiøse Maestro-program. Her var formålet at give dygtige navigatører en række ledelsesværktøjer, så de også kunne bestride nøglefunktioner på landsiden. Og selvom han sagde farvel til Mærsk i 2007, er det de grundsten, han stadig bygger på i dag. Jeg er utrolig glad for min maritime uddannelse og de ting, jeg i øvrigt har fået med fra Mærsk. Men der var bare andre muligheder, og jeg blev fristet af tilbud om bedre job. Selvom det er en lidt cowboyagtig måde, det hele foregår på, hvor hviletidsbestemmelser er en by i Rusland, så er jeg rigtig glad for jobbet her i Sierra Leone. Det var også noget, jeg nød, da jeg sejlede at være til søs med fuldt skrald på arbejde og så bagefter have fuldstændig fri. Ingen, der ringer til én i weekenden med et problem, man lige skal tage sig af, forklarer Michael Guldmann og tilføjer: Så det kan godt være, jeg ikke har den såkaldte fede expat tilværelse med cocktailparties og kulørte drinks. Men i den type job forventes det som regel også, at man mere eller mindre er til rådighed 24/7. Jeg har selv prøvet det i både Italien og Holland, hvor jeg havde familien med. Det var virkelig ikke lykken, når jeg ofte havnede i en situation, hvor arbejdet kaldte, og jeg valgte det på bekostning af familien, siger Michael Guldman og tilføjer: Nu sidder jeg så her i Afrika i en position, der udover mine faglige maritime kompetencer også stiller meget store ledelsesmæssige krav. I dag kan han kalde sig ramp-up manager og han giver sig til at forklare lidt mere om, hvad det arbejde går ud på. Står for transportkæden Kinesiske Shandong Iron & Steel ejer en mine, hvor der hentes jernmalm godt 200 kilometer inde i landet. Malmen bliver via jernbane kørt ned til en flodhavn, hvor den lastes på transshipmentskibe. Dernæst bliver malmen sejlet ud til Freetown ydre red og lastet på de store oceangående capesize bulkcarriers, der sejler hovedparten af mineralerne til Kina. Og det er Guldmanns opgave at sørge for hele transportkæden fra mine til skib inkl. flodsejlads og jernbane. Vi arbejder da helt utroligt mange timer, men det er først og fremmest udfordringen, der driver mig. Det er fedt at skulle stå for hele den logistiske operation både den land- og den vandbaserede. At jeg så stort set ikke har noget, der hedder fritid det er ikke så vigtigt. I princippet har jeg fri hver anden søndag og kunne da vælge at bruge en times tid på at blive sejlet ind til Freetown og gå i byen, men det gør jeg så ikke. De par timer, jeg har om aftenen, bruger jeg bl.a. på at Skype med familien og til at træne. That s it. Nå jo så har vi som regel BBQ lørdag aften, hvor vi da også godt kan finde på at tage en øl i baren, men det er vist også det vildeste, vi kan finde på, siger Michael Guldmann. Meldt ud af Cirkus Danmark Han overvejer indimellem, at han nok med tiden skal begynde at kigge sig om efter et job, hvor arbejdsforholdene er lidt mere attraktive. Og han har da også fået tilbudt andre job i regionen, men foreløbig bliver han, hvor han er og har i øvrigt også meldt sig ud af Cirkus Danmark, som han udtrykker det. Han har udlejet sit hus uopsigeligt i tre år, - netop en af betingelserne for at kunne opnå gunstige skattevilkår. Som far til tre drenge, hvoraf den mindste er fem år, er det klart, at jeg lider nogle gevaldige afsavn og det gør de også. Alligevel er det her en god løsning for nuværende, fordi jeg både kan tjene en anstændig hyre og samtidig komme hjem og være sammen med børnene i nogle gode, intense perioder. Lige præcis den her måde at arbejde på giver mig en høj grad af frihed og det foretrækker jeg altså frem for at være lønslave på et dansk rederikontor, siger den 48-årige navigatør og tilføjer med et grin: Og med et forbrug på max. 5 kroner om dagen hernede, så skal jeg da love for, at man kan få sparet noget op. n SØFARTENS LEDERE / ONSHORE / 4 /

20 Af Lise Mortensen Høy fotos: Ivar Svane Blå E-MBA med førstepræmie De sidste to år har både været to hårde og to meget spændende år for Søren Westerskov. Samtidig med, at han har passet sit almindelige arbejde som DanPilot havneog transitlods i Kalundborg, har han også været studerende og har gennemført den blå E-MBA i Shipping & Logistik ved CBS i København. Lørdag den 8. august kunne han sammen med 37 andre studerende fra i alt 17 lande modtage eksamensbeviset under en højtidelighed på skolen. Og ud over det almindelige eksamensbevis skulle Søren Westerskov op på podiet en ekstra gang for at modtage Examiners Award for the Best Integrating Strategy Project. Projekt om DanPilot Søren Westerskovs projekt omhandler udarbejdelse og implementering af strategier i DanPilot, specielt i forbindelse med konkurrenceudsættelse; og han har i de sidste to år fulgt DanPilot tæt: forretningsplan, konkurrenceudsættelse, HR-politik, økonomistyring osv., og projektet er udmundet i den præmierede rapport om selskabet. - Rapporten er i sagens natur fortrolig, det er jo hele forretningsmodellen, der er kortlagt, understreger Søren Westerskov, der dog regner med at kunne publicere dele af rapporten om et år eller to, når de tilgængelige data er forældede: - Der er ikke udgivet ret meget litteratur vedrørende lodsvæsener hverken i Danmark eller internationalt. Min holdning er derfor, at den viden, jeg har erhvervet mig, generelt kan anvendes inden for den maritime industri verden over. Fondsmidler og egen tid Det er et legat fra Den Danske Maritime Fond, der har gjort det muligt for Søren Westerskov at gennemføre studiet der i alt kommer op og runde kr., når transport, hotel og bøger regnes med kr. blev direkte finansieret af den Danske Maritime Fond. Det resterende beløb har Søren Westerskov afholdt via egne midler. - Jeg fandt ud af, at Den Danske Maritime Fond over fem år ville uddele 100 MBA-legater. For at få legatet, skal Til daglig er Søren Westerskov havne- og transitlods i Kalundborg. I august kunne han afslutte to års fritids-studier på CBS med præmie for det bedste afgangsprojekt. man have et administrativt sponsorship fra sin virksomhed. DanPilot var villig til at underskrive aftalen om at stille data til rådighed for projektet i bytte for den viden, jeg oparbejdede gennem studiet; og det var grundlaget for, at jeg fik legatet, fortæller Søren Westerskov. To års intense studier Der har været ni hele studieuger, hvoraf to er foregået i udlandet. En er foregået i Hamborg, hvor studierne omhandlede maritim lovgivning samt skibsdesign. En studieuge i London omhandlende økonomi, investerings analyse, finansiering, risk management, optioner mv. Herudover skønner Søren Westerskov, at han i løbet af de to år har brugt omkring 30 timer om ugen på studiet, og han pointerer, at alt er foregået i fritiden han har passet sit fuldtidsarbejde som havne- og transitlods i Kalundborg samtidig med studierne. - For mig har det desuden været en helt anden studieform med meget høje krav til metoder, hvor alt skal kunne dokumenteres via anerkendte teorier/modeller og 20 ONSHORE / SØFARTENS LEDERE / 4 / 2015