årgang. Klynger. Specialbørnehaver Haletudsen i Folketinget Samba i Rabalder. lfs.dk

Transkript

1 årgang Klynger Specialbørnehaver Haletudsen i Folketinget Samba i Rabalder lfs.dk

2 indhold LFS, Rosenvængets Allé København Ø Telefon: Fax: web: lfs.dk Forside: Lars Bahl/Scanpix Næste nummer af LFS Nyt udkommer fredag den 9. juli 2010 Deadline for indlæg og tekstside-annoncer er fredag den 25. juni Deadline for stillingsannoncer er tirsdag den 29. juni. Begge dele kl Annonceprisen er kr. 9,70 pr. spaltemillimeter excl. moms. Denne tryksag er produceret CO 2 neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S Ansvarshavende: Britt Petersen (formand) Redaktion: Elisabeth Lockert Lange (DJ) og Maj-Britt Nilsson. Oplysninger vedrørende udgivelsesdatoer og annoncefrister fås ved henvendelse til redaktionen på telefon: fax: Informationsudvalget: Pia Bah, Bess de Flon, Kirsten Madsen, Frank Holm, Jytte Kellberg, Bo Kirkestrup, Thomas Enghausen. lfsnyt@lfs.dk Redaktionen gør opmærksom på, at artikler i LFS Nyt ikke nødvendigvis dækker redaktionens eller Landsforeningen for Socialpædagogers synspunkter. Eftertryk i uddrag kun tilladt med kildeangivelse. Medlem af Dansk Fagpresse. Oplag: SSN: åbningstider i faglig afdeling: Mandag, tirsdag og fredag kl Torsdag kl Onsdag lukket Telefon: Fax: lfs@lfs.dk web: lfs.dk åbningstider i a-kasse og medlemsafdeling: Mandag, tirsdag og fredag kl Torsdag kl Onsdag lukket Telefon: Fax: akasse@lfs.dk web: lfs.dk Denne tryksag er produceret på FSC-godkendt papir af KLS Grafisk Hus A/S. leder Af Jan Hoby, næstformand rød Stue, båden & tigeren Hvad fanden har daginstitutionernes økonomi med regeringens og EUs økonomiske politik at gøre? En hel del, faktisk ret meget. Pædagogerne er oftere syge og skifter hyppigere job, når der er fl ere børn i børnehaven eller vuggestuen. Det viser en ny undersøgelse fra AKF, Anvendt KommunalForskning. Når der er fl ere børn på stuen, er sygefraværet højere blandt pædagoger og pædagogmedhjælpere. Hvis hver voksen i vuggestuen får ét barn mere at passe, vokser det korte sygefravær med 16 timer om året pr. medarbejder. Det svarer til en stigning på 30 pct. i det korte sygefravær. Årsagen til den udvikling er økonomi. 24 milliarder. Det beløb ønsker Lars Løkke at spare på den danske velfærd. Det er pudsigt nok præcis det samme beløb, som alene Danske Bank modtog fra skatteyderne i gavmilde lån i Bankpakke II. Gaverne til bankerne var for samfundets skyld, fi k vi at vide. Men sammen med skattelettelser til de rigeste og foræringer til erhvervslivet fortæller det alt om, hvem der betaler for krisen, og hvem der gå fri. Overalt i Europa gennemføres nu chokterapi, helt efter Naomi Kleins recept. Grækenland, Portugal og Spanien gik foran. Derefter har Tyskland, England og Italien bebudet store nedskæringer. Det er muligt at nogle regeringer har handlet uforsvarligt. Men kilden til denne uforsvarlighed er for det meste, at man allerførst har tilladt kapitalen at handle som den ville, og den ville handle meget, fordi den vidste at staten (borgerne) var der til at baile out, hvis det gik galt. Lån skal betales tilbage, ok, men hvorfor er det kun staten, der skal gøre det? Så når bankerne kræver renter og afdrag for deres lån til de europæiske regeringer, burde svaret være: Selvfølgelig, men så skal vi for resten også have de penge tilbage, som vi bailede jer out med, plus honorar for vores sikkerhedsstillelser (især de 750 milliarder), plus bøder for diverse bedragerier. Det ville være god gammeldags markedsretfærdighed. Når det ikke er sådan, skyldes det at vi ikke som mange tror lever i en markedsøkonomi, men under kapitalisme. Finanskapitalen agerer efter sin natur, som er profitmaksimering, så den handlede ikke uforsvarligt, eftersom den er hævet over moral. Når tigeren laver ulykker, ligger skylden ikke hos tigeren, men hos den dyrepasser, der åbnede buret. Kort sagt, vi er ikke i samme båd som de rigeste, og der er brug for, at vi tager roret og sætter vores egen kurs. Men vi skal ikke knokle mere! Stauning-regeringen i 1937/38 bekæmpede arbejdsløsheden ved at reducere arbejdet for de beskæftigede, således at der kunne blive arbejde til de arbejdsløse. Så sent som i 80erne gennemførte Mitterand i Frankrig en nedsættelse af arbejdstiden for at mildne arbejdsløsheden. Hvis pædagoger og pædagogmedhjælperne på rød stue skal holde et helt arbejdsliv, så er der brug for en ny økonomisk politik. 3 På stående fod 4-7 Specialbørnehavernes idrætsdag 8-11 Generalforsamling hos daginstitutionslederne Tillidsrepræsentantmøde om klynger Haletudsen i Folketinget Samba i Rabalder Demonstration for velfærd 24 Pædagoguddannelse 25 Børn og håndværkere bygger Debat 29 Dagplejen til debat Arrangementer 32 Bagside: Stormøde i Fredericia SIDE 2 LFS NYT 7/10

3 gratis ungdomsklubber giver en Sikker by København bliver en mere sikker by, hvis unge i udsatte boligområder får gratis adgang til den lokale ungdomsklub. Det er en af konklusionerne efter, at der på rådhuset er sket en omprioritering af kommunens Sikker By indsats. Og det er vigtigt, at vi hele tiden vurderer, om vi bruger skattekroner rigtigt, siger overborgmester Frank Jensen: Når man sætter sådan et prioriteringsarbejde i gang, så må man også have viljen til at prioritere at forlænge noget, der viser sig at virke, som fx kontingentfritagelse for unge i udsatte boligområder, siger overborgmesteren. I alt bruger København Kommune 224 millioner kroner på forebyggende arbejde. På stående fod indkøbsordning i en nøddeskal Økologisk peberfrugt (ret godt brugt og smårynket), købt over nettet hos INCO til en af byens daginstitutioner. Pris: 19,95 kr., vægt 64 gram, svarende til en kilopris på 311,75 kr. SYv ud af ti kan ikke få kontanthjælp, når dagpengene forsvinder Regeringen og Dansk Folkepartis spareplan betyder som de fl este sikkert ved at den periode, hvor man kan få dagpenge halveres fra fire år til to år. Det vil betyde at et stort antal forsikrede ledige hvert år vil falde ud af dagpengesystemet, når de to år er gået. Men så er der jo kontanthjælpen, tænker mange. Men regn ikke med det. For det er langt fra alle, der kan få hjælp. Faktisk kan syv ud af ti ikke få kontanthjælp, når dagpengene forsvinder. Dermed klipper regeringens genopretningspakke hul i det sociale sikkerhedsnet. Baggrunden for det er at den lediges egen formue, kr. for enlige og kr. for ægtepar og det gælder også for friværdien i boligen, eller ægtefællens indtægt kan være for høj, man har gensidig forsørgelsespligt, hvor reglen er, at hvis ægtefællens indkomst er højere end det beløb, begge ægtefæller ville kunne få i kontanthjælp, så kan man ikke modtage kontanthjælp. Arbejderbevægelsens Erhvervsråds beregninger viser at der var knap ledige i november 2007, der havde brugt mellem to og fire år af den fireårige dagpengeperiode. Hvis reglerne om en toårig dagpengeperiode havde været gældende på det tidspunkt, ville de ledige ikke længere have ret til at modtage dagpenge. Og ud af disse ledige, var der omkring , som ikke ville være berettiget til kontanthjælp. Syv ud af ti med andre ord. YtringSfrihed gælder også ved besparelser FOAs medlemmer har fået ombudsmandens ord for, at de gerne må udtale sig kritisk om de nedskæringer, der netop nu rasler ned over dem i mange kommuner, skriver Finn Danielsen på foa.dk. Og videre: Offentligt ansatte må gerne udtale sig kritisk over for den kommune, hvor de er ansat. For eksempel om planlagte besparelser. Det konkluderer Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen, efter en undersøgelse af Odder Kommune. Kommunen forbød for to måneder siden sine institutionsledere at udtale sig om nedskæringer. Retten til at kritisere gælder også ledere. Kun ledere, som er direkte involveret i beslutninger om den sag, de udtaler sig om, må styre talelysten, fastslår ombudsmanden. For både ledere og medarbejdere er det et krav, at det klart fremgår, at de udtaler sig i eget navn. Ombudsmandens nye skrivelse ligger i forlængelse af Justitsministeriets vejledning om offentligt ansatte ytringsfrihed, og ombudsmanden fremhæver betydningen af, at ytringsfriheden udnyttes. Offentligt ansatte har en nemlig en specialviden, som kan højne det faglige niveau i den offentlige debat. FOAs medlemmer bidrager imidlertid sjældent til den offentlige debat om deres arbejdsområder, vurderer juridisk konsulent i FOA Eike Huish. Medlemmerne tror ofte, at deres tavsheds- og loyalitets-pligt står i vejen for deres ytringsfrihed. Men de kan jo sagtens udtale sig om generelle forhold i deres arbejde uden at komme i konfl ikt med de pligter, siger hun til foa.dk. LFS NYT 7/10 SIDE 3

4 Der er leg og sjov på idrætsdagen for alle specialdaginstitutionerne. BØRN som alle andre BØRN Københavns syv specialdaginstitutioner for børn med alle slags diagnoser mødes en gang om året og holder en stor idrætsdag med 125 børn. LFS Nyt var med. Tekst og fotos: Elisabeth Lockert Lange SIDE 4 LFS NYT 7/10

5 F oran indgangen til børnehaven De Fire Birke på Rymarksvej står der mange gå- og kørestole af forskellig slags. Netop her ville der have stået barnevogne og klapvogne, hvis dette havde været en almindelig daginstitution. Det er så dejligt at se, synes jeg, det viser at vi alle kan være her, siger souschef Marianne Schwaner med et stort smil. De Fire Birke er ikke en almindelig børnehave, men en af Københavns syv specialdaginstitutioner, seks kommunale, ud over De Fire Birke er det Krudtmøllen, Troldpilen, Wagnersvej, Hvalen og Guldregn og en selvejende, Centerbørnehaven. De syv specialdaginstitutioner er bydækkende, det vil sige de modtager børn fra hele byen, men de hører formelt til deres distrikt. De er også specialiseret, så de hver har deres særlige målgruppe, fra de svageste multihandicappede børn til børn med udviklingshæmning og autisme (se boksen). Det vrimler med børn og voksne på denne solrige dag i maj, for børnehaverne er midt i deres årlige idrætsdag. 125 børn har tilmeldt sig fra alle syv daginstitutioner, og der er masser af aktiviteter at tage fat på, fra bowling (med luft), fiskedam, guldgravervirksomhed i sandkassen, en bod med en række forskellige smagsoplevelser, rutsjebane for de mest mobile og meget meget mere. Hver børnehave har budt ind med to aktiviteter hver, noget som de ved at netop deres børn har glæde af, så er de sikre på at der er noget for alle børnene. Nogle af børnene går og løber rundt, andre er i kørestol. Alle i følgeskab med en pædagog, for langt de fleste pædagoger er tydeligvis og nødvendigvis tilknyttet ét barn, som de hele tiden er i kontakt med. Og der snakkes tæt med barnet, der følges til de skiftende aktiviteter, kærligt støttes der og hjælpes. Kontakten mellem børnene og deres pædagoger er præget af indlevelse og varme, og pædagogernes engagement og glæde ved at glæde børnene er ganske tydelig. Dagen starter med en fælles navnesang, og der afsluttes med medaljer for deltagelse og frokost. Dette års idrætsdag er den fjerde i rækken, og succesen er ikke til at tage fejl af. Selv vejret arter sig på et tidspunkt, hvor den ene kolde og regnfulde dag ellers har afløst hinanden. Samarbejde på tværs Vi fandt på idrætsdagen, fordi vi havde så stor lyst til at lave noget sjovt med børnene. Noget som rummer bredt så alle kan være med, uanset deres handicap, og samtidig noget som tænker vores børn som bare børn, børn der skal have aktiviteter og tilbud som alle andre børn. Noget som kan udfordre dem. Vi testede det, og det var tydeligvis en god idé, det var en succes fra starten. Det fortæller Marianne Schwaner, souschef på De Fire Birke, pædagog Lotte Tang Sørensen fra Troldpilen og Jane Veiby, leder af Krudtmøllen, da LFS Nyt taler med dem, før idrætsdagen lægger beslag på al deres opmærksomhed. Alle giver til dagen, alle er med, fra køkkenpersonale til ledere. Hele butikken er involveret, som Jane Veiby udtrykker det. Og der ligger et stort arbejde i det fra alle, bare det at få så mange mennesker ud af døren og frem i bus med kørestole og gåstole og det hele. Selve aktiviteterne kan sagtens være noget, vi også gør i hverdagen, men det er helt anderledes for børnene her sammen med så mange nye mennesker. Det er vores fornemmeste opgave at indrette os, så de har en sjov hverdag, og så de ikke oplever hverdagen som træning. Lotte Tang Sørensen nikker: Vi har frokost med herud, og bare det at spise et andet sted kan være en sjov oplevelse for nogen af børnene og en stor udfordring for andre. Men ingen presses til noget. Nogle af børnene er meget afhængige af rutiner og struktur, og de mange mennesker kan opleves som grænseoverskridende. Hvis nogen af børnene har brug for at trække sig indenfor, så skal de kunne det. Det er vigtigt at dette er en god oplevelse, understreger Marianne Schwaner. Når en så stort anlagt idrætsdag lykkes så smukt, er det også fordi de syv børnehaver kender hinanden og hinandens børn. De samarbejder meget, på flere planer, mellem ledelser, i forhold til ergo- og fysioterapeuter og i forhold til temadage og netværkskurser. Der er også stor interesse for at besøge hinanden, for at se og høre hvordan de andre arbejder. Det er vigtigt at kende hinandens hverdag og målgruppe, det betyder at vi hurtigt kan se, hvor et af vores egne børn ville kunne få glæde af at være, hvis vi ser at de udvikler sig ud af deres nuværende tilbud, fortæller Jane Veiby. Det enkelte barn Specialdaginstitutionerne modtager børn fra 0 år til syv år. Det betyder at de hele tiden møder nye børn med nye typer handicap. Nogen generalisering er derfor ikke mulig, og engagement alene er heller ikke nok til at få arbejdet til at lykkes. Det kræver både en stor opmærksomhed og en stor viden om specialpædagogik. Først og fremmest tager de udgangspunkt i det enkelte barn, i barnets ressourcer, og så tilrettelægger de hverdagen, så barnet kan føle sig i trygge rammer, kan udvikle sig og have det sjovt samtidig. Så barnets evner vækkes, og mulighederne kommer frem. Det er sådan en glæde at se, når de nye børn kommer til os, hvor hurtigt de falder til, og kommer ind i en god udvikling. Vi kan meget i specialbørnehaverne, som ikke er muligt i de almindelige børnehaver, fortæller Lotte Tang Sørensen. LFS NYT 7/10 SIDE 5

6 Alle sanser tages i brug. Marianne Schwaner indskyder: Og handicappet fylder, selvfølgelig gør det det, men når de er her i børnehaven, så er det ikke handicappet, der fylder mest, så er de børn som andre børn, men børn med særlige behov. Det er ganske vist behandlingens pædagogik, vi bedriver, men det er ikke sådan børnene oplever det. Det er vores fornemmeste opgave at indrette os, så de har en sjov hverdag, og så de ikke oplever hverdagen som træning, sådan som det var tidligere, vurderer Jane Veiby. Det er en balance mellem de kendte oplevelser og de udfordrende. Vi observerer om de vil være med eller ej, og vi sikrer at der er en balance i, hvor meget vi skubber på. Hvis kravene er for høje, så siger barnet fra, og hvis de er for små så sker der ikke noget. Og vi taler små ting. De fleste børn har lang latenstid, så vores arbejde kræver stor tålmodighed, og udviklingen sker langsomt. Vi kan juble over de mindste ting, to skridt eller at han kiggede på mig. Bittesmå ting, og det er derfor arbejdet er spændende, konstaterer Marianne Schwaner. De nærer alle tre en vis bekymring for inklusionstanken. Ganske vist ser de at børnene kan udvikle sig ud af specialtilbuddet, og det er fint. Men hvis de starter i et alment tilbud kan de blive meget ensomme, hvor de ville profitere langt bedre af et specialtilbud. Tunge besparelser Derfor er de også alle tre bekymret over de kommende besparelser. 1,5 millioner kroner skal der spares på specialbørnehaverne, og i sommer 2010 er der yderligere nedlagt 17 specialbørnehavepladser. Med de nye besparelser er den eneste mulighed at skære på personalekontoen, og det går ud over børnene. Der bliver mindre én til én tid, mindre tid til at vente på barnets reaktioner, mindre tid til hvert enkelt barn. Samtidig bliver de børn, de modtager i specialbørnehaverne mere og mere krævende, mens de bedst fungerende kommer i basisgrupper. Og når pladser nedlægges, kan grupperne let blive for små, fortæller de. Børnene skal også kunne have noget sammen, og de er lettere at matche, når de er 6-7 børn i gruppen. Det er svært at være færre voksne, børnene er helt afhængige af at vi guider, støtter og sætter aktiviteter i gang. Hvis ikke vi gør det så sidder nogle børn og falder i søvn, og andre bliver frustrerede og udadreagerende, siger Marianne Schwaner. Lotte Tang Sørensen supplerer: Og frustrationstærsklen falder, konflikterne mellem børnene kommer, når der ikke er støtte. Det er bekymrende. Vi har ellers så god en faglighed og så godt et tilbud. En vigtig del af tilbuddet og specialpædagogikken bygger på god kommunikation. At lære at observere, aflæse og tyde er en del af den specialpædagogiske ekspertise. Vi observerer det enkelte barn, ser hvor der er behov for støtte, og hvor der er kompetencer. I vores kommunikation bruger vi ansigtsudtryk, lyde og sprog. Vi bruger også konkreter, altså viser børnene helt konkrete ting, fx en tallerken. Vi bruger billeder, symboler og samtalebøger, og naturligvis bruger vi også tegn til tale, og vi har både talemaskiner og computere til hjælp for børnene, fortæller Lotte Tang Sørensen og tilføjer: Børnene har så mange forskellige diagnoser og mange af dem har flere handicap, en snert af det ene og noget af et andet. Men alle børnene er også unikke og kan ikke sættes i kasser. Marianne Schwaner supplerer: Vores børn kan ikke så mange ressourcer. Vi arbejder meget med sanseintegration, bare det at blive rørt ved, kan være rigtig svært for nogen. Nogle børn kan vælge legetøj via billeder, som de afleverer til den voksne. Andre kan måske vælge mellem to forskellige ting ved at kigge på den ene eller den anden. Og måske har mor indtalt noget på en båndoptager, som pædagogen hører sammen med barnet i løbet af dagen. Alle disse særlige kommunikationsformer er det vigtigt at lære som ny pædagog på området. Alle der arbejder inden for dette område brænder for det, engagementet er virkelig stort. Og det fagligt niveau er højt. Folk er motiverede for at dygtiggøre sig, både gennem kurser og relevante bøger, siger Jane Veiby. Marianne Schwaner, souschef i specialbørnehaven De Fire Birke. Jane Veiby, leder af specialbørnehaven Krudtmøllen Lone Tang Sørensen, pædagog i Troldpilen SIDE 6 LFS NYT 7/10

7 Det vigtige forældresamarbejde Forældrene spiller en vigtig rolle, for børnene naturligvis især, men også for det pædagogiske arbejde. Og mødet med forældrene er også noget af det, der gør arbejdet spændende. De tre pædagoger oplever at forældrene møder dem med tillid, som dem der skaber rammer og en god hverdag for deres børn. Men de oplever også at forældrene ofte er i chok. De møder dem der, hvor krisen er stor, for hos det helt lille barn træder handicappet ikke så tydeligt frem. Det bliver tydeligere, når børnene når den alder, hvor børnehaverne som regel modtager dem. Og der ser forældrene måske de andre børn i kørestol og tænker, er det den verden mit barn skal være i. De fleste børn bringes og hentes ikke af forældrene, det klarer særlige busser. Alligevel er der en tæt kontakt mellem pædagogerne og forældrene. Bl.a. via den kontaktbog, som alle børnehaverne bruger, og gennem behandlingsmøder og hospitalsbesøg foruden egentlige arrangementer i børnehaven. Ud over den tætte kontakt til forældrene gør pædagogerne også meget ud af at åbne op længere ud i familiekredsen. Fx gennem bedsteforældredage, som de har gode erfaringer med. Bedsteforældrene kommer nemlig og har gode samtaler indbyrdes. Til andre arrangementer indbyder de også helt bevidst mostre og fætre og hvad der ellers er af familie. Og mange dukker op. Det er vigtigt at hjælpe med at lukke op. Det at have et barn med et handicap skaber let et lukket rum, og så er det godt med andre familiemedlemmer eller venner, som måske kan aflaste, som kan være med til at støtte familien, siger Marianne Schwaner. Hun tilføjer: Vi kan rigtig godt lide vores arbejde, vi er en specialpædagogisk vidensbank, som andre kan have gavn af. Og vi vil gerne dele vores viden. Daginstitutioner for børn med særlige behov Københavns Kommune har et antal daginstitutionspladser til børn med betydelige og varige psykiske og fysiske handicap. Pladserne er fordelt på syv institutioner, der alle er målrettet forskellige behov. Det faste personale i institutionerne samarbejder med andre fagfolk, fx psykologer, psykiatere, talepædagoger, læger og konsulenter. Tildelingen af pladserne sker gennem et tværfagligt visitationsudvalg sammensat af institutionsledere og fagfolk. Specialbørnehaven De fire Birke ligger på Rymarksvej. Målgruppen er multihandicappede børn og generelt udviklingshæmmede børn. Specialbørnehaven Krudtmøllen ligger på Amager, den har eksisteret i 25 år og er den første som blev bygget som specialbørnehave. Dens målgruppe er psykisk og lettere fysisk handicappede børn. Specialbørnehaven Troldpilen ligger også på Rymarksvej og huser børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser (autisme), og børn der er generelt udviklingshæmmede. kk.dk CP-Børnehaven ligger på Wagnersvej i sydvest og modtager børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser (autisme) og børn, der er generelt udviklingshæmmede. Specialdaginstitutionen Hvalen ligger på Amager og modtager også børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser (autisme) og børn, der er generelt udviklingshæmmede. www. hvalen.kk.dk Guldregn i Valby arbejder med multihandicappede og generelt udviklingshæmmede børn, og børn der har fået hjerneskade. kk.dk Og Centerbørnehaven på Østerbro tager sig af børn med nedsat fysisk funktion LFS NYT 7/10 SIDE 7

8 Generalforsamling hos almenlederne Forhastet og udemokratisk Generalforsamlingen hos daginstitutionslederne fokuserede naturligt nok på sammenlægninger, store institutioner, klynger, ledelse og fremtiden for lederstillingerne som de kendes i dag. Tekst og fotos: Elisabeth Lockert Lange Den ender ikke som en helt almindelig generalforsamling, den daginstitutionslederne holder den 19. maj i år. Den bliver ganske vist planlagt og indkaldt af almenledersektionsbestyrelsen på helt almindelig vis, mens der endnu er ro på området, men selve generalforsamlingen bliver holdt efter det stormfulde møde med lederne den 4. maj om store institutioner/ klynger (beskrevet i LFS Nyt 6/10). Og det er netop efter det møde at debatten eksploderer på fagforeningens hjemmeside. Derfor bruger generalforsamlingen naturligt nok langt det meste af sin tid på netop denne debat. Så efter et oplæg om selvledelse af professor dr.phil. Sverre Reffnsøe, Institut for Ledelse, politik og filosofi på CBS, går det løs. Først med beretning for året før af formand for ledersektionen, Søren Lisberg (se boksen) og derefter tager leder efter leder ordet for at vise sin bekymring og bange anelser over den vej mod klynger og klyngeledelse, som LFS har betrådt. En god del vrede over forløbet, som benævnes udemokratisk og uden indflydelse for lederne, kommer også tydeligt frem undervejs. Ikke alle 107 deltagende daginstitutionsledere ønsker ordet til debatten, og der tales da også om andet end forslaget om omstrukturering til store institutioner, men emnet dominerer klart forsamlingen og stemningen. En rigtig dårlig idé, mener deltagerne, en plan som kun vil ødelægge gode institutioner. Dertil kommer at det for langt de fleste ledere ikke kun er besparelser der er i spil, det er deres egne stillinger. Lederne følte sig taget på sengen med mødet den 4. maj. De hører at de burde have vidst at det gik den vej, for det er vedtaget af Repræsentantskabet, men sådan oplever de det ikke. Problemet, som flere af deltagerne fremhæver det, er at der aldrig er sat tal på, hvor stor en stor institution er. Opfattelsen hos dem selv har været at en institution på børn er stor. Der har ikke været talt om 400 børns institutioner før nu. Den oplevelse af situationen der kommer frem på mødet er, at opfattelsen blandt de fleste har været at meget store institutioner er sådan nogen helt nye institutioner, som bliver bygget til at være store. At det netop er nybyggeri af store fleksible daginstitutioner, der har været på dagsordenen på repræsentantskabsmøder de seneste år. Dette har der været opbakning til i Repræsentantskabet, og det er der også i denne lederforsamling opbakning til. Men der er ikke opbakning til tvangssammenlægninger af institutioner, og slet ikke af institutioner, som lederne i forvejen opfatter som store institutioner. Og derfor føler lederne sig ikke hørt, heller ikke de ledere som har været på repræsentantskabsmøder år efter år. Det er med andre ord ikke store institutioner som sådan, lederne afviser, mange kan se både fordele og ulemper ved både små og store institutioner. Men de ønsker at fastholde at det er vigtigt med mange forskellige slags institutioner. En leder sammenfatter flere lederes budskab: der skal være større åbenhed om hvad der foregår og større medlemsinddragelse, for dette involverer alle medlemmer af LFS. Der skal også SIDE 8 LFS NYT 7/10

9 stilles krav til forvaltningen, og der skal kræves tid til processen. Beslutningen skal med andre ord udsættes, lyder det. Debat På generalforsamling får ikke mindst det, som lederne oplever som et udemokratisk forløb, på puklen. Der bliver bl.a. spurgt til hvornår store institutioner/klynger har været diskuteret i LFS hovedbestyrelse, når nu det forlyder at de store institutioner har været på vej i årevis. Repræsentanten for almenlederne i hovedbestyrelsen, Poul Rasmussen, henviser dels til Børneplan 3, som ligger på lfs.dk, dels til en pressemeddelelse, som forretningsudvalget i foråret udsendte med forslag til alternative besparelser. Ledersektionen har ikke som sådan været involveret i processen, men vil sikre at hele demokratidiskussionen tages op i hovedbestyrelsen. Som bekendt har de kommunale og de selvejende daginstitutioner ikke ganske ens økonomiske vilkår. Det har ført til at de forhandler hver for sig i situationen. Men der er ikke på generalforsamlingen tilslutning til (som en deltager foreslår) at de skal opfordres til samforhandling. Som en leder udtrykker det, er der heldigvis masser af samarbejde mellem de to grupper, men den økonomiske ramme er ikke ens, sådan som den bør være. Hun er i øvrigt kritisk over for den utryghed og usikkerhed der nu er skabt, og opfordrer til at ledergruppen holder sammen om hele 0-18 års området. Tilbage og fremad I sin mundtlige beretning for året før lægger ledersektionsbestyrelsens formand Søren Lisberg vægt på arbejdet med ledernes dårlige psykiske arbejdsmiljø, dokumenteret i flere rapporter (og omtalt i LFS Nyt nr. 11/08, nr. 7/09 og nr. 1/10). Også ledernes stærkt forsinkede løn har været et arbejdsområde i bestyrelsen, ligeså kontraktstyringsforsøget i Valby og ikke mindst de evige nedskæringer, senest fjernelse af institutionernes opsparede midler (se LFS Nyt nr. 1/10). Arbejdet i vil blive præget af sammenlægningerne, ingen tvivl om det. Men der er andet at tage fat på i næste periodes indsats. Ledernes psykiske arbejdsmiljø er stadig under al kritik, der skal arbejdes med at skabe netværker, der skal holdes fyraftensmøder med lederne og ledersektionen skal på alle mulige måder sikre lederne en stemme i diverse fora. Det skal være attraktivt at være institutionsleder i Københavns Kommune, siger Søren Lisberg. Det vil sektionen gøre sit til. LFS NYT 7/10 SIDE 9

10 En anden leder peger også på at der er forskellige vilkår og betingelser for de kommunale og de selvejende institutioner, og den diskussion skal man turde tage. Der er i øvrigt brug for en debat i fagforeningen, vurderer hun, om hvad vi vil og hvad vi gør med ledere, som skal fl yttes, og om hvordan økonomimodellen skal se ud, sådan at ingen personer eller grupper kommer til at betale hele gildet. Hun opfordrer til at lederne indkaldes til temadag om emnet. (Der er efterfølgende indkaldt til heldagsledermøde i Nørrebrohallen den 15. juni om store institutioner og ny budgetmodel) En deltager undrer sig. Lederne i hendes distrikt har skrevet til Børne- og Ungdomsudvalget om deres forvirring og får svar tilbage at politikerne også er forvirrede. Så de er åbne for dialog. Hun understreger at eventuelle sammenlægninger skal give mening, det skal ikke være institutioner som ligger langt fra hinanden, men i gåafstand. Og det skal ikke være med besparelse som udgangspunkt. tid efterlyses Logen bliver den kaldt, den arbejdsgruppe, som LFS har nedsat med deltagelse af en række ledere, som kan byde ind med erfaringer om store institutioner. En leder peger på at det er da ok at Britt Petersen, LFS formand, har brug for faglig ekspertise, men hvad er kommissoriet for gruppen En leder, som er med i logen, svarer ret kontant at han er blevet bedt om at deltage som sig selv for at se på det tekniske i økonomien i budgetmodellen, men beslutninger skal naturligvis træffes demokratisk. Han peger på at den nuværende model favoriserer de små institutioner økonomisk, men han er på den anden side heller ikke begejstret for at tidspunktet for en professionaliseringen af ledelse, som han udtrykker det, falder samtidig med en diskussion om besparelse. Formand for ledersektionen Søren Lisberg deltager også i logen som sig selv, understreger han: Det vigtigste for mig er at dette ikke sker på to måneder, men at vi får tid til processen. Det skal udsættes, så der bliver tid til at diskutere problemstillinger. Dem er der mange af, fx overskud/underskud, institutionsstruktur, foruden det pædagogiske indhold. Uanset besparelse vil vi have tid, vi vil have fagligheden med ind. Martin Rosenquist fra ledersektionsbestyrelsen støtter kravet om mere tid. Og så bringer han begrebet selvforvaltning på bane. Er det reelt selvforvaltning vi har? Eller er det centralisering med en ramme, som vi kan agere indenfor? Og som nu er mindre. Endnu et medlem af lederbestyrelsen, Leif Olsen tager det noget usikre begreb klynge op. For som han siger: er det sammenlægninger uden at nedlægge de små institutioner, men med økonomien et andet sted? Også han støtter at beslutningen udsættes. Det får en leder på banen, han er ikke i tvivl om hvad en klynge er: Det er én leder plus afdelingsledere på de enkelte institutio- ner. Og de sidste, afdelingslederne, det bli- ver os som sidder her. Vi får helt andre funktioner og opgaver. læs mere om emnet på debatsiderne. udtalelse Fagligheden skal til orde og medlemsrøsten høres. Og sammenholdet styrkes. Derfor har bestyrelsen lavet følgende udtalelse, som der var opbakning til på generalforsamlingen: Almenledersektionens generalforsamling 19. maj 2010 Ledere forsamlet til generalforsamlingen udtaler følgende: De kommunale ledere i København tager skarpt afstand fra den forhastede og udemokratiske proces, der er sat i gang omkring klyngeinstitutioner og ny budgetmodel. Derfor... pålægges den nyvalgte bestyrelse og LFS at arbejde for en proces, hvor kommunale ledere får mulighed for at diskutere og derved være med til at forme den ny ledelses- og institutionsstruktur (klyngeinstitutioner) i København. Beslutningen om ny institutionsstruktur og heraf ny budgetmodel må derfor udsættes. De to måneder, der er afsat til en så stor strukturændring, er til belastning for det i forvejen pressede arbejdsmiljø, lederne er udsat for. Her taler ledernes APV med fokus på det psykiske arbejdsmiljø sit tydelige sprog. De mange spørgsmål om fremtidige ansættelsesforhold, ledelseslag, forældreindfl ydelse, nærhedsprincip, økonomiske forhold for de sammenlagte institutioner (overskud/underskud), pladsanvisningsreglerne som skader institutionernes økonomi, den fremtidige pædagogik i de sammenlagte institutioner, og hvor befi nder institutionsstrukturen sig for det samlede 0-18 års område er alt sammen nogle af de problemstillinger, der må og skal diskuteres samt afklares. Dette er forhold som ikke kan klares på de to måneder, der er afsat. Hvis overborgmester Frank Jensens ønske om at fagligheden skal tilbage til arbejdspladserne, skal give mening, så lad os få en anstændig tidshorisont. De kommunale institutionsledere vil gerne i dialog. Vi vil gerne tage aktiv del i Københavns fremtid, men det kræver vi bliver taget alvorligt. Vedtaget på de kommunale lederes almen generalforsamling 19. maj 2010 SIDE 10 LFS NYT 7/10

11 Søren Lisberg fra Blæksprutten blev genvalgt som formand for almenledersektionen. Vi vil have fagligheden med ind. Den nye almenledersektionsbestyrelse består efter generalforsamlingen af: Formand og suppleant til hovedbestyrelsen Søren Lisberg fra Blæksprutten, medlem af hovedbestyrelsen Poul Rasmussen fra Lykkebo, Martin Rosenquist fra Ellepilen, Katia Dahl Bøgvad fra Børnehuset Rudolf, Leif Olsen fra Højen, og som nyvalgte Marianne Bentsen fra Enighedens Børnehus og Grethe Dehn fra Akvariet. Leif Olsen i forgrunden og Martin Rosenquist i baggrunden. Poul Rasmussen. Katia Dahl Bøgvad. Marianne Bentsen. Grethe Dehn. LFS NYT 7/10 SIDE 11

12 Budget 2011 Klynger og andre besparelser På mødet med alle tillidsrepræsentanterne på almenområdet forklarer formand for LFS, Britt Petersen, baggrunden for Børne- og Ungdomsforvaltningens beslutning om klynger, og LFS holdning til dem. Der kommer mange kommentarer til klyngerne fra de næsten 350 tillidsrepræsentanter, som er samlet i Nørrebrohallen til stormøde om budget Her er det famøse forslag om klynger på dagsordenen. Langt de fleste som tager ordet giver udtryk for at sammenlægningerne af institutioner til klynger eller store institutioner overhovedet ikke står på deres ønskeseddel. Men det gør grønthøsteren og de mange andre besparelsesforslag, som står på Børne- og Ungdomsudvalgets liste for næste år, med en planlagt besparelse på 350 millioner kroner, på den anden side tydeligvis heller ikke. Som en tillidsrepræsentant siger hen mod slutningen af mødet: lad os gå ind i det positivt, for vi kan ikke klare mere grønthøster, og få det bedste ud af det. Og så bruge kræfterne på at få taget de andre spareforslag af bordet. De andre forslag er besparelser for 310 millioner kroner, når de 40 millioner fra klyngerne er trukket fra. Og der står ord om kompensationsmidler, lukning af morgenåbning på fritidshjem og mange andre velkendte besparelsesforslag. Men det er klyngerne, der dominerer mødet. Og andre deltagere er langt mere kritiske. Dels over for selve forslaget om klynger og klyngeledelse, som de bare ikke vil have, dels over for LFS involvering i sagen. Går forvaltningens ærinde og været fødselshjælper, lyder det bl.a. i forhold til at LFS ikke har afvist forvaltningens beslutning om at nedsætte enhedsprisen og lave klyngeledelse. Og nej, det har LFS ikke gjort, siger LFS formand Britt Petersen, men er i stedet gået ind i substansen ud fra devisen at fælleskassen skal betale, for de mange nye børn er et fælles ansvar. Vi har sagt at hvis en ny struktur skal komme, så vil vi være med til at bestemme, hvordan den skal se ud. Og hvis vi ikke var gået ind i forhandlingerne om klyngerne, så var beslutningen blot kommet ud til jer som en kendsgerning i oktober med indførelse 1. januar 11. En købmandshandel, kalder hun det: Hvis vi skal ud af klemmen med evige grønthøstere, så er SIDE 12 LFS NYT 7/10

13 Alternativet til de store daginstitutioner eller klyngerne er grønthøsteren. Ingen af delene falder i tillidsrepræsentanternes smag, er tydeligt at høre på tillidsrepræsentantmøde om budget En udtalelse fra mødet peger på en række alternative besparelser. Tekst og foto: Elisabeth Lockert Lange prisen at enhedsprisen for daginstitutionspladser bliver billigere. Og hvordan kan den blive det? Vi kan lade være med at gå ind i det, så får vi hvert år de velkendte besparelsesforslag, som forværres af regeringens nulvækst. Besparelser som nu vil ramme durk ind i børnearbejdet. Vi vil gerne ud af den klemme, så vi kan diskutere kvalitet og indhold. Men forudsætningerne er et budget som svarer til de børn der skal passes. Og her er det at institutionens størrelse bliver vigtig. For enhedsprisen i en stor institution og i en lille er meget forskellig, på grund af det samme grundbeløb og fuld ledelse i hver enkelt. Og den nuværende budgetmodel understøtter de helt små institutioner og medfører derfor færre penge til børnearbejdet. Britt Petersen gør det klart at denne diskussion ikke handler om pædagogik. Den handler om økonomi og den måde man vil bruge økonomien på. Og så handler det om små og store institutioner. Jo mere vi ændrer på budgetmodellen, jo mindre favoriserer den de helt små og dyre institutioner. Mangel på proces Meget af kritikken fra tillidsrepræsentanterne på mødet går på den alt for korte proces. Og det erkender LFS formand Britt Petersen blankt. Der har slet ikke været nogen proces. Endnu. Der er tegnet streger på kortet og navne er nævnt. Det skal nu ud og vende hos jer, og I har en uge til at komme med andre forslag til institutioner. Og så først starter processen, hvor alt omkring hvad institutionerne konkret skal gøre, beslutninger, ledelse og så videre skal diskuteres. Hun erkender også at der er meget som ikke er tydeligt endnu, men mange af de forståeligt nervøse spørgsmål til fyringer og vilkår vil falde på plads med en ny budgetmodel. Britt Petersens kodeord er bæredygtige institutioner, og var det gået efter hendes hoved, så havde man gjort arbejdet godt og grundigt i 2007, da man valgte at sammenlægge nogle institutioner, så de blev bæredygtige, men man lod være i andre tilfælde. 97 institutioner blev til 44, og med de mange protester LFS NYT 7/10 SIDE 13

14 Og lad os få skudt alle de andre besparelser ned. valgte politikerne at standse der. Hvis man havde gjort alle institutionerne bæredygtige på det tidspunkt, og ikke mindst fået lavet en budgetmodel som understøttede de store bæredygtige institutioner, så ville man ikke have stået i denne situation nu. Derfor har de sammenlagte institutioner betalt dyrt for sammenlægningen, fordi der ikke fulgte en ny budgetmodel med til at understøtte dem. Den diskussion har politikerne så taget nu. Og som man kan se i budgetaftalen 2010, har de besluttet at der skal ske en reduktion i enhedsprisen for daginstitutionerne. Målet for LFS er at sikre fortsat økonomi til det pædagogiske arbejde, mest mulig pædagogik for pengene. Og lad os få skudt alle de andre besparelser ned. Med en besparelse på 40 millioner kroner i 2010 ved sammenlægninger ligger der stadig for 310 millioner kroner i forslag til besparelser. Dem skal vi gøre noget ved, vurderer Britt Petersen. Usikkerhed En deltager siger: Folk forstår godt at der skal spares, men dette handler om vores arbejdsplads og arbejdsglæde. Vi er mest interesseret i indholdet, i at beholde vores kultur. At vi får ordentlige arbejdsbetingelser, det er jeres vigtigste opgave. En anden peger på at der er langt fra 20 børn til 400 børn. At det bliver svært at skabe fælles kultur og liv med geografisk afstand. Britt Petersen peger på at man skal skelne mellem sammenlægning til én institution og så flere institutioner hver for sig i en klynge. Fælles liv bliver der ikke nødvendigvis så meget af. Det vil være mere fornuftigt at afveje og beslutte, hvad der skal være fælles beslutninger og hvad ikke. Det vil være en del af processen. En tillidsrepræsentant udtrykker tvivl. De blev sammenlagt for et par år siden, hvor de sparede, og alligevel skal de spare igen. Alle er bange for at det bare bliver værre. Og LFS rolle i det er han ikke glad for, LFS skulle have sagt nej til besparelserne. Det psykiske arbejdsmiljø er i forvejen dårligt, bliver det blot værre med en dårligere ledelse. Kort sagt en stor usikkerhed. Som Britt Petersen har stor forståelse for. Det er netop alle disse emner der fortsat skal diskuteres, understreger hun. Hver gang vi har understøttet sammenlægninger, så er der sparet, men uden en anden budgetmodel giver det ikke mening. Og så skal der fjernes opgaver ude hos jer, når der fjernes timer, nemlig til ledelse og administration, forsikrer hun. SIDE 14 LFS NYT 7/10

15 vi vælger velfærden En udtalelse fra tillidsrepræsentantmødet er første led i en offensiv faglig budgetkamp. Meget mere kommer til senere. Men allerede i udtalelsen ligger der en klar holdning og mange forslag til besparelser, som man kan lade sig inspirere af på Københavns Rådhus. Tillidsrepræsentanter fra 350 kommunale og selvejende dagsinstitutioner organiseret i LFS forsamlet til møde den 31. maj 2010 udtaler: Budget 2011 bliver en gyser: Valget står mellem velfærd eller minimalstats kommune. Igen står offentlige ansatte i Københavns Kommune overfor store nedskæringer. Det pædagogiske personale på daginstitutionsområdet har i årevis lagt ryg til forringelser og meget få forbedringer. Arbejdsmiljøet er i bund og sygefraværet i top. 10 års nyliberal regering har sat sine dybe spor på det danske velfærdssamfund. Markedsgørelsen af den offentlige sektor er gennemført i alle led og på alle niveauer. Det er på den baggrund, budgetforhandlingerne og budgetkampen de sidste år har udspillet sig i Danmark. Det er derfor en lang række kommuner nærmer sig græske tilstande. Modsat mange andre kommuner i landet skal København også håndtere det demografiske pres: massivt fl ere børn i byen, stigende sociale udgifter og behov for udbygning af daginstitutioner og botilbud. Hvis ikke budget 2011 skal udvikle sig til et rent blodbad på daginstitutionsområdet, kræver vi at politikerne i København fi nder pengene der hvor de er! Tillidsrepræsentanter i Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS) vil gerne inspirere politikerne og har konkrete bud på, hvordan mere end 350 millioner kroner kan fi ndes uden ekstra nedskæringer på daginstitutioner, fritidshjem og klubber: En klynge defi neres (af forvaltningen) som en gruppe enheder det vil sige de nuværende institutioner som ligger geografisk fra hinanden med hver sin enhedsleder med fokus på pædagogisk og personalemæssigt ansvar. Og med en leder for hele klyngen med det overordnede pædagogiske, økonomiske og strategiske ansvar (og pædagogisk baggrund) og med ansvar for administration og økonomi. Børne- og Ungdomsudvalgets rammer for klyngedannelse eller store institutioner er ud over ledelsesdelen børn pr. klynge/stor institution (svarende til børnehavebørn), at de ligger i geografisk nærhed, og at der er tale om 0-13 år, dog set med LFS øjne i udgangspunktet 0-18 år. Baggrunden for forslaget er økonomi. Det er de mange tilkomne børn, som byens daginstitutioner skal passe og Børne- og Ungdomsforvaltningen betale for, der vælter læsset. Børn som skal have institutionsplads, men som kommunen ikke kan lade driftsbudgettet stige med. Resultatet er det alle kender, et underskud hvert år med efterfølgende grønthøster. Opgør med den nuværende ledelses- og styringsform New Public Management (NPM) i Københavns Kommunes forvaltninger, herunder et stop for brug af eksterne konsulenter og afskaffelse af alle former for udviklingskontrakter i hele kommunen. En kritisk gennemgang og revision af Koncernservice. Spar mellem millioner kr. årligt. Afskaffelse af de eksisterende tre heldagsskoler. Varig besparelse på 21 millioner kr. Gør Københavns 16 KKFO er (Københavns Kommunes fritidsordning) til fritidshjem under Dagtilbudsloven. Alle pædagogiske tilbud skal ledes af pædagoger og ikke skolelærere! Varig besparelse på ledelseslønninger på minimum kr. om året. Reducer antallet af selvejende institutioner. Spar op til 29,3 millioner kr. i administrationstilskud. Vi afviser enhver form for grønthøster, der betyder afskedigelse af pædagoger og pædagogmedhjælpere. Vi afviser enhver form for grønthøster, der rammer børnene. Vi vil kæmpe for at pengene til byens børn og pædagogisk personale skal fi ndes i den store kommunekasse. Vi vælger velfærden og håber politikerne i København gør det samme! læs mere om emnet på debatsiderne. LFS NYT 7/10 SIDE 15

16 En vuggestue i Brønshøj valgte at handle konstruktivt i deres forfærdelse over dels kommunens (nye) nedskæringer, dels Folketingets behandling af kommunernes budgetter. De krævede og fik foretræde for både Børneog Ungdomsudvalget og Folketingets Socialudvalg, så de kunne fremlægge deres sag. Tekst: Elisabeth Lockert Lange Vi er her for at fortælle, hvad jeres besparelser betyder for daginstitutionerne i København. Med det budskab gik leder og souschef i vuggestuen Haletudsen (med 33 børn) sammen med repræsentanter for forældrene til politikerne, først til Børne- og Ungdomsudvalget og derefter til Folketingets Socialudvalg. Det sidste i øvrigt samme dag som forhandlingerne mellem KL og regeringen gik i gang, helt bevidst valgt naturligvis. LFS Nyt mødte dem efter deres foretræde for Socialudvalget, som ikke tog lang tid. Eller rettere, de fik lov at vente længe, men ikke lang tid til at redegøre for alt det, de har på hjerte og brænder for. Vores budskab ved begge foretrædelser er klart. Nu er situationen så grel herude i virkeligheden, at vi ikke kan finde flere besparelser på driften, der er kun lønkroner tilbage. Vi illustrerer det for dem ved at beskrive en stue, hvor der er 11 børn til én voksen, vuggestuebørn vel at mærke. Det svarer til at være enlig mor til 11 børn under tre år og med daglig kontakt til 11 fædre mens man passer børnene altså, fortæller leder Jette Saltoft og souschef Inge Pedersen, som føler de har talt på hele områdets vegne, men naturligvis har de taget udgangspunkt i deres egen vuggestue. Den er særlig ved at den ofte bliver brugt som forebyggende foranstaltning i forhold til børn og familier med særlige behov, og altid som del af hele gruppen. De er med andre ord med til at bryde den sociale arv, uden at deres normering er ekstra af den grund. SIDE 16 LFS NYT 7/10

17 På åbent Foto: Jørgen Jessen/Scanpix hav Børnene kan ikke sætte deres barndom på stand by mens vi kæmper os ud af krisen. (fra Haletudsens tale til Socialudvalget) De to pædagoger lagde ud med den pædagogiske vinkel på tingene over for folketingspolitikerne, og derefter kom de tre forældrerepræsentanter på. I spørgetiden forsøgte visse af folketingspolitikerne ikke overraskende først at skubbe hele ansvaret over på Københavns Kommune, som efter sigende har fået flere penge end nogensinde før, men ikke kan finde ud af at styre dem. Og vi kan sagtens finde kritikpunkter mod kommunen, for pengene kommer i givet fald ikke ud til børnene. Men det var ikke det vi var i Socialudvalget for. Vores ærinde over for Folketinget var naturligvis at gøre dem klart at de også har et ansvar for tingenes tilstand. De udstikker jo rammerne. Det var Mette Frederiksen far Socialdemokraterne helt med på og sagde at det naturligvis var helt legitimt at vi også ville tale med politikerne på Christiansborg. Og vi fik gjort dem klart hvad situationens alvor er ude i daginstitutionerne. Også forældrene var skarpe og fik sagt det, de kom for. De fortalte også at de skam havde været i Børne- og Ungdomsudvalget dagen før og forklare dem, hvad besparelserne betyder for børnene ude i daginstitutionerne. Tidligere på foråret havde de også besøg af børne- og ungdomsborgmester Anne Vang, så ingen kan sige de ikke kender problemstillingen. Men Folketinget kan ikke bare læne sig tilbage og fralægge sig ansvar. Vi opfordrede dem direkte i vores tale til at løsne grebet om kommunerne, for nulvækst i en vækstkommune er ensbetydende med besparelser. Blandt forslagene ellers fra Haletudsen til politikerne var at droppe kontrollen og dokumentationen, tiden til det går jo fra børnene. Og drop LFS NYT 7/10 SIDE 17

18 Vi er eksperter på pædagogisk udvikling brug os. (fra talen til Socialudvalget) På vej over broen til Christiansborg og foretræde for Folketingets Socialudvalg, fra venstre souschef i Haletudsen Inge Pedersen, forælder Vibeke Schrøder, medlem af forældrebestyrelsen Mads Vinter Busck, formand for forældrebestyrelsen Rebekka Andersen og yderst til højre leder af Haletudsen Jette Saltoft. madordningen, sprogtesten, miljøvurderingen, for ikke at tale om de mange konsulenter der bruges penge på. Pædagogisk udvikling det kan vi selv, det er vi uddannet til, det behøver de ikke bruge dyre konsulenter på. Berørte politikere Og gik budskabet så ind? Både og. Folketingets Socialudvalg blev meget berørte, fortæller Jette Saltoft og Inge Pedersen. Men på grund af at nogle af politikerne, især Venstres Ellen Trane Nørby, tog det meste af spørgetiden til en intern diskussion dem imellem, var der ikke tid til at besvare spørgsmålene. Det har de gjort skriftligt efterfølgende. Men jeg følte mig hørt, og politikerne var følelsesmæssigt berørte, det var tydeligt. Vores beskrivelse af 11 vuggestuebørn til én voksen reagerede de på, også det at vi har kaldt det sikkerhedsmæssigt uforsvarligt. Især Mette Frederiksen spurgte ind til det punkt, fortæller Jette Saltoft. Børne- og Ungdomsudvalget reagerede derimod helt anderledes. Haletudsens forældre fremlagde deres sag, mens pædagogerne ikke måtte sige noget. De havde til gengæld en illustration (et skib) til det eventyr, som vuggestuen har forfattet om sig selv og den situation de står i. Symboler, eventyr og billeder kan være meget sigende (se boksen). Hvordan politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget reagerede ved ingen, der kom ingen spørgsmål og ingen kommentarer. De signalerede nærmest at det havde de hørt før. Og bagefter kom en topembedsmand ud til os og forældrene og påstod at netop klyngeledelse ville løse disse problemer. Det chokerede os, for hun gav udtryk for at det er helt okay, hvis pædagogerne skal rejse rundt og fylde huller, men det går da slet ikke med vuggestuebørn. I vuggestuen handler det om nærvær og omsorg. Det er jo i de første tre år at hele personligheden og evnerne for empati grundlægges, siger Inge Pedersen. Hverken hun eller Jette Saltoft er glade for forslaget om klynger, det vil smadre deres vuggestue og det store forældresamarbejde de laver, vurderer de. Og de mener at fagforeningen bør arbejde mod det, ikke med det. Vi er nu så meget i knæ at vi risikerer at brænde ud. (fra talen til Socialudvalget) Uanset så ved både folketingspolitikerne og børne- og ungdomspolitikerne nu præcis hvordan virkeligheden ser ud i daginstitutionerne. De kender konsekvenserne af de beslutninger de tager. Vi kæmper videre, for det er de voksne, som skal løse dette. Og vi håber på at vi har gjort en forskel, så forhandlingerne bliver mere kvalificerede. At vi har givet dem billeder på nethinden. SIDE 18 LFS NYT 7/10

19 Det er i samværet og nærværet at miraklerne sker. (fra talen til Socialudvalget) Bankerne fik en bankpakke, lad børnene få en børnepakke. De vil helt sikkert betale den tilbage. (fra talen til Socialudvalget) Det smukke skib Haletudsen Som alle gode eventyr begynder det med Der var engang Eventyret handler om det smukke skib Haletudsen med alle børnene, dets besætning af pædagoger og medhjælpere, og de mange venner det har bl.a. i forvaltningen. Om udvikling, de deltager i og opgaver de påtager sig. Positivt og lykkeligt. Men som i alle eventyr er der en slange i paradiset. I dette tilfælde er det de mange nedskæringer, skibet udsættes for gennem årene. Der bliver brug for brugt legetøj fra forældrene og møbler fra loppemarkeder. En tyv ved navn Accenture snupper sit bytte, to besætningsmedlemmer er nedslidte, og pludselig springer en bombe og en ny forvaltning spreder de fleste af vennerne for alle vinde. Der ligger skibet og føler sig helt alene og ganske forvirret. Mange kontakter og meget viden forsvinder. Og det bliver ikke sidste gang det sker, allerede få år efter er adskillige af de nye venner der kom til, også forsvundet. Haletudsen skærer i timer til personalemøder, sløjfer personaleweekenden og skruer dermed pædagogisk udvikling ned på et vågeblus, og forældrene støtter hvor de kan. Imens sker der mærkelige ting i forvaltningen. Der ansættes konsulenter, Københavns Ejendomme opstår og trækker mange penge ud af institutionerne. Kontrolsystemer opstår, alt skal nu måles og vejes. Og et hav af nye opgaver rammer skibet og hober sig op i lasten: læreplaner, miljøledelse, omsorgshandleplaner, arbejdspladsvurdering, sprogtest, mangfoldighedsprojekt, inklusion, børnemiljøvurdering, for at nævne de største. Kerneydelsen drukner i rapportskrivning, handleplaner, dokumentation og evaluering. Kaptajnerne råber hjælp, for det er jo ligegyldigt med forkromede ord og projekter, hvis der ikke er tid til at være sammen med børnene. Men regeringen råber tilbage at aldrig har de fået så mange penge som nu. Det skaber forvirring, hvor er de penge de taler om? På skibet ligger de ikke. Men en lille solstråle rammer dog: skibet renoveres og stråler nu smukt. Det smukke skib Haletudsen sejler nu i 2010 på det åbne hav og forsøger at overleve. Med nye varslede nedskæringer og tvungen madordning er ved at tage livet af det. Endnu flere aktiviteter aflyses, bl.a. små teaterture og en årlig bondegårdstur. Hvis sommerfest og fastelavn skal fastholdes, er forældrene nødt til at betale. Imens forsvinder også de nye venner, som de ellers lige havde fået et godt samarbejde med. Skiber sejler nu alene, og flere er ved at falde over bord. Kun forældrene holder ved, de gør at besætningen holder modet oppe. Haletudsen sejler i strid storm, går skibet ned eller ender eventyret lykkeligt, som eventyr bør? Eventyret om Haletudsen, som vuggestuen har fortalt bl.a. børne- og ungdomsborgmester Anne Vang, da hun var på besøg, illustreres med et konkret skib, og der er billeder af alle børnene i skibet. Også den tunge last af opgaver som dokumentation, handleplaner, evalueringer etc. ligger i skibet, og det gør også den sorte container, hvor alle de mennesker og al den viden som kasseres undervejs, ender. LFS NYT 7/10 SIDE 19

20 Fest i gaden Fritidshjemmet Rabalder i Rådmandsgade bærer denne solrige fredag eftermiddag før pinsen deres navn med rette. I meget positiv forstand. For da vandrer, kører, trommer, møllehjuler lokalområdets børn og institutioner sig gennem gaderne med farver, fest, sambamusik og akrobatik i et dejligt karnevalsoptog. Tekst og fotos: Elisabeth Lockert Lange Man hører dem allerede, når man drejer om hjørnet til Rådmandsgade. En lang række af festligt klædte børn på cykler, med musikinstrumenter, klædt i festlige kostumer og malet i ansigtet, står klar og slår sambarytmerne an, mens de langsomt sætter optoget i gang. Mange voksne fra gaden, forældre, pædagoger og lærere står klar til at vinke dem afsted. Og mange forældre følger med og tager fotos hele vejen gennem Rådmandsgade, Dagmarsgade, Ægirsgade, over Balders Plads, af Vølundsgade til BaNana Park i Nanasgade, hvor optogets børn og voksne derefter fordeler sig ud på boder og stande med en række workshops. Der kan børnene blæse enorme sæbebobler, de kan spille sambarytmer og de kan blive malet i ansigtet. Der er liv og leg for alle pengene. Pædagog Nanna Hilton har været aktivt med i karnevallet i seks år, og traditionen går otte år tilbage. Men i år er det lidt anderledes. Det er stadig væk karneval, men det er for os selv her på Nørrebro. De andre år har vi været en del af Københavns karneval, og det valgte vi fra i år, fordi vi oplever at der ikke er helt nok aktiviteter for børnene, når først vi er ankommet efter optoget til selve stedet. Det er naturligt for Rabalder at lave sådan noget som sambaoptog med deltagelse af hele lokalområdet, de har også i hverdagen meget fokus på musik og fællesskab, fortæller hun. Vi går op i inklusion, og vi har også støttebørn. De er med i dette på lige fod, det giver dem en fed fællesskabsfølelse at de er en del af det store fællesskab. Og vi har et dejligt samarbejde med de andre institutioner om at skabe rare, festlige og gode situationer som ikke er konkurrence. Det er der så meget andet der er, men dette er en kulturel oplevelse og så leg og sjov. Samarbejde Nøgleordene for arrangementet er ud over fællesskab også at styrke samarbejdet mellem lokalområdets institutioner. Og et optog som dette åbner institutionerne op, vurderer hun. Og det er vigtigt, for det er let at lukke sig om sin egen institution og dens aktiviteter og børn. Men hvis inklusionen ikke bare skal gælde inden for ens fritidshjem, men bredere, så skal man også åbne sig ud mod lokalområdet. Og netop i denne aktivitet kommer der også institutionsløse børn, og det er fint at de ser hvordan det er at være i fritidshjem og hvad man lave. Så vi håber at arrangementet også kan være med til at skabe interesse for det at være tilknyttet en institution. Og så danner børnene jo venskaber på tværs, fortæller Nanna Hilton. Forældrene er uundværlige i en aktivitet som denne, for der er så mange opgaver i den. Heldigvis er rigtig mange af dem med, og vi har brug for deres hjælp i det. Vi inddrager i det hele taget forældrene meget i alt, for hvis ting skal lykkes så skal de med. Vi ligger i et område med mange typer familier, og vi har mange typer forældre her. Vi ved at det kan være svært for nogle af dem at mødes, og dette er et godt forum til det. Der er brug for at nogen styrer en cykel i optoget, og andre har lavet mad. Og så er det så fedt for børnene at se at deres forældre er her og er med. Så snart fritidshjemmet havde valgt datoen, som lidt giver sig selv, når vi taler karneval, så lagde de ud med at invitere alle fritidshjemsbørn, pædagoger og forældre i gaden til at deltage i arrangementet, og de institutioner, der har tid, lyst og engagement også til at bidrage med worshops. Vi vil gerne skabe god opmærksomhed omkring vores lokalmiljø og forhåbentligt gøre Børnenes Karneval på BaNana Park til en årlig kulturel begivenhed, der fortæller gode historier om vores dejlige børn på Nørrebro. SIDE 20 LFS NYT 7/10