Middellevetiden i kommunerne med kortest og længst middellevetid adskilt af middellevetiden på landsplan. år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Middellevetiden i kommunerne med kortest og længst middellevetid adskilt af middellevetiden på landsplan. år 82.5 81.5 80.5 79.5 78."

Transkript

1 Borgere nord for KBH har udsigt til at leve længst Uligheden i sundhed er tydelig på tværs af Danmark. Bor man i Rudersdal Kommune, kan man forvente at leve mere end 5 år længere end, hvis man bor på Lolland, og andelen af langvarigt syge er over 11 pct. point større på Samsø end i Gentofte. Ulighedens Danmarkskort vidner om en markant ulighed i borgeres helbred og velbefindende rundt om i landet. I denne undersøgelse ønsker vi at sætte fokus på den geografiske ulighed i sundhed, ved at sammenligne sundheden for borgerne i landets kommuner på ni forskellige parametre: 1) Borgernes middellevetid. 2) Andel af borgere med et relativt højt stressniveau. 3) Andel af borgere, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkoholindtag. 4) Andel af borgere, der ryger dagligt. 5) Andel af borgere med dårligt mentalt helbred 6) Andel af borgere, der er ensomme. 7) Andel af borgere med dårligt fysisk helbred. 8) Andelen af indbyggerne med langvarig sygdom. 9) Andel af borgere med godt selvvurderet helbred. Der er en tydelig ulighed mellem de danske kommuner, når man ser på borgernes sundhed. I de velhavende kommuner nord for København er borgernes sundhedsmæssige tilstand bedre end gennemsnittes på 8 ud af 9 af parametrene for sundhed. Som det fremgår af figuren til venstre, er det også kommunerne i dette område, der har den længste middellevetid. Kontakt Frank Skov, analysechef T E. Notat Tema: Ulighed Publiceret d år Middellevetiden i kommunerne med kortest og længst middellevetid adskilt af middellevetiden på landsplan Kommuner som Lolland, Guldborgssund og Ishøj, der har en middellevetid, som ligger markant under gennemsnittet, står også på andre sundhedsparametre over for store udfordringer. Dette har ikke kun store konsekvenser for de enkelte personer med sundhedsmæssige problemer. Det har også konsekvenser for de kommuner, der skal imødekomme de behov som udfordringerne skaber. Med nærværende undersøgelse giver vi et indblik i, hvilke vilkår, der gør sig gældende i de forskellige kommuner. Forfatter Maj Baltzarsen, analytiker E. Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea Morten Wendler Jørgensen Lillian Ebsen

2 Middellevetid 1 Forskelle i sundhed udspiller sig i yderste konsekvens ved en kortere levetid. Det er velkendt, at der er ulighed i middellevetiden i Danmark. Kvinder lever længere end mænd, rige lever længere end fattige, og veluddannede lever længere end ufaglærte. Men som kortet til højre viser, er ulighed i middellevetid også tydelig geografisk. Det fremgår af intervallerne, at der er over 5 års forskel på middellevetiden på tværs af kommunerne. Middellevetiden er et udtryk for, hvor gammel man kan forvente at blive, så der er tale om en meget betydningsfuld ulighed i sundhed geografisk. Mange nordsjællandske kommuner har en høj middellevetid. De 7 kommuner, hvor borgerne forventes at leve længst, ligger alle i Nordsjælland, hvor middellevetiden i alle kommuner er over 81,2 år. Borgerne i mange midtjyske kommuner har også en høj middellevetid, hvor man kan forvente at blive ældre end 80 år. Til gengæld kan man kun forvente at blive mellem 76,9 og 79,3 år på Lolland-Falster, i flere hovedstads-kommuner og i de vestligste kommuner på Sjælland. Det samme gælder kun for én jysk kommune: Morsø. Kommunen med den laveste middellevetid er Lolland, hvor det kun forventes, at man bliver 76,9 år gammel. Herefter følger Københavns kommune (77,6 år) og Guldborssund kommune (77,7 år). Indbyggerne lever længst i Rudersdal, hvor middellevetiden er 82,3 år, dvs. mere end 5 år længere end på Lolland. På anden og tredjepladsen kommer Lyngby-Taarbæk (82,1 år) og Gentofte (82 år). Landsgennemsnit for middellevetid er 79,8 år. 2

3 Stressniveau 2 Stress er en reaktion på pressede situationer og en hård tilværelse. Men udover det psykiske pres, som stress medfører, mens det står på, øger et stresset liv også risikoen for en lang række medicinske lidelser, såsom forhøjet blodtryk, blodpropper, diabetes og migræne mv. Derfor er det også tænkeligt at et højt stressniveau påvirker middellevetiden, og stress kan dermed også ses som en indikator for fysisk sundhed. Kortet i siden viser andelen af befolkningen i de forskellige kommuner, der har et relativt højt stressniveau. Havde der ikke været nogen ulighed i stress imellem de danske kommuner, ville alle kommuners andel af borgere med et relativt højt stressniveau ligge på 20 pct. Som det fremgår af kortet, er dette ikke tilfældet, og derfor er der altså en ulighed mellem kommunerne. Ishøj kommune har den største andel af borgere med et relativt højt stressniveau, da hele 28,6 pct. ligger i denne kategori, mens tallet i Allerød kommune, som har den mindste andel af borger med et relativt højt stressniveau, kun er 15 pct. En del af de kommuner i Vest- og Sydsjælland, der har en stor andel af borgere med et relativt højt stressniveau, er også kommuner med en lav middellevetid. I Slagelse er der eksempelvis hele 26,1 pct. med et relativt højt stressniveau, og middellevetiden er her kun 78,2 år. Ligeledes er andelen med et relativt højt stressniveau generelt større på Fyn og i Sønderjylland end i resten af landet. I Nordsjælland er der mange kommuner, hvor andelen af borgere med relativt højt stressniveau er under 19,1 pct., hvilket også gælder Midt- og (til dels) Nordjylland samt Bornholm. 3

4 Alkoholindtag over højrisikogrænsen Kortet her viser, hvor stor en andel af befolkningen, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkoholindtag dvs. 21 genstande om ugen for mænd og 14 genstande om ugen for kvinder. Drikker man mere end dette, drikker man ifølge Sundhedsstyrelsen så meget, at der er høj risiko for, at det på sigt giver alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, som kan påvirke middellevetiden. Dette er det eneste sundhedsparameter, hvor kommunerne nord for København klarer sig relativt dårligt. Sjællændere og særligt nordsjællændere er i højere risiko for at få alkoholrelaterede sygdomme, da de generelt drikker mere end jyder. Der er også en del kommuner på Fyn og på de nærliggende øer, hvor andelen af borgere, som drikker mere end sundhedsstyrelsen anbefaler, er relativ høj. I Københavns kommune overskrider 11,7 pct. højrisikogrænsen, i Aarhus er det 9,8 pct., i Odense 9,3 pct. og i Aalborg 7,2 pct. Dermed drikkes der generelt mere i de store byer end i områderne omkring dem, Aalborg undtaget. I Vejen Kommune er det kun 4,6 pct., der overskrider grænsen, hvilket er landets mindste andel. Herefter følger Brønderslev (4,7 pct.) og Jammerbugt (5,5 pct.). I den anden ende ligger Fanø med 14,3 pct. af borgerne, der overskrider grænsen, efterfulgt af Ærø (12,9 pct.) og Dragør (12 pct.). Hovedstaden indtager dermed den fjerdedårligste placering. På landsplan overskrider 8,5 pct. af befolkningen højrisikogrænsen for alkoholforbrug. 4

5 Rygning Ligesom stress og for højt alkoholforbrug, har rygning også stor indflydelse på sundheden og levetiden. Kortet over andelen af borgere, der ryger dagligt, viser nærmest modsatte tendenser end kortet over alkoholindtag. Der er færrest rygere i Hovedstadsområdet, specielt i de velhavende forstadskommuner nord for København. Ligeledes ryger relativt få i området omkring Aarhus og Aalborg. Omvendt er der en stor andel af rygere i Sønderjylland, på Fyn og på Lolland-Falster. Den mindste andel af rygere findes i Rudersdal Kommune, hvor kun 8,5 pct. ryger dagtigt. Herefter kommer Lyngby-Taarbæk (9,5 pct.) og Allerød (9,7 pct.). 8 ud af de 10 kommuner med færrest rygere ligger i Nordsjælland, og alle 10 kommuner i Region Hovedstaden Den største andel af rygere finder man på Langeland, hvor 24,1 pct. ryger dagligt. Herefter kommer Lolland (23 pct.) og Ærø (22,9 pct.). Af de store bykommuner har Aarhus færrest rygere; kun 14,7 pct. I Aalborg er det 14,9 pct., i København er det 16,3 pct. og i Odense er det 17,5 pct. Andelen af danskere, der på landsplan ryger dagligt, er faldet fra 21,1 pct. i 2010 til 17 pct. i Men andelen af rygere er ikke faldet lige meget alle steder. Faktisk er uligheden i andelen af rygere større i 2013 end i I 2013 var der næsten tre gange så mange rygere i kommunen med flest rygere, end i den med færrest. I 2010 var der kun ca. dobbelt så mange rygere i den kommune med flest, sammenlignet med den med færrest. Udviklingen er altså ikke slået lige meget igennem i alle kommuner. 5

6 Mentalt helbred 3 Det mentale helbred har ligesom det fysiske helbred stor betydning for livskvalitet og sundhed. I denne undersøgelse af mentalt helbred, er borgerne blevet spurgt ind til, hvor store følelsesmæssige problemer, de har oplevet, og i hvor høj grad det virker begrænsende i hverdagen. Et dårligt mentalt helbred betyder, at man er blandt de 10 pct. i undersøgelsen, der har flest tegn på et dårligt mentalt helbred. Hvis der ikke var ulighed i det mentale helbred mellem de forskellige kommuner, ville der altså være 10 pct. i hver kommune, der havde et dårligt helbred. Som kortet viser, er dette ikke tilfældet. I Ishøj kommune, hvor andelen af borgere med dårligt mentalt helbred er størst, er det hele 14,8 pct., der har et dårligt mentalt helbred. Dermed er andelen af borgere med dårligt mentalt helbred i Ishøj mere end dobbelt så stor som i Varde Kommune, hvor man har den laveste andel på kun 6,34 pct. Lolland-Falster, Københavns vestegn, dele af det vestlige Sjælland og Fyn har mange kommuner med en relativ høj andel af borgere med dårligt mentalt helbred, mens andelene i Nordsjælland og Midtjylland generelt ligger relativt lavt. Der er en klar tendens til, at der er mange med mentalt dårligt helbred i de store byer. København, Odense, Aarhus og Aalborg ligger således alle i den dårligste kategori, hvor over 11,5 pct. af borgerne har et dårligt mentalt helbred. 6

7 Ensomhed Ensomhed er en vigtig sundhedsfaktor, da man ud fra ensomhed kan måle endnu et aspekt af den mentale sundhed. Er man ensom går det udover livskvaliteten, da man ikke har nogle at dele det med, hvis noget går godt, og ikke får tilstrækkelig støtte, når tingene går skævt. I denne rapport måles ensomhed i en kommune ud fra hvor stor en andel af indbyggerne, der angiver, at de ofte er uønsket alene. Dette betyder at svarene er konkrete og sammenlignelige og kommer uden om de forskelle, der kan være i definitionen af ordet ensom. Igen ligger Lolland-Falster i bunden med mange ensomme, mens borgerne i de velhavende kommuner nord for København er blandt kommunerne med færrest ensomme. I Københavns kommune og på vestegnen er der til gengæld en relativt stor andel af ensomme, og det samme gælder Fyn og Vestsjælland. I Jylland er billedet mere broget, med undtagelse af Sønderjylland, hvor der er flere, som ofte er uønsket alene, end i resten af Jylland. Favrskov Kommune i Midtjylland har færrest, der ofte er uønsket alene: Blot 3,1 pct. Resten af top fem-kommunerne ligger i Nordsjælland. Det drejer sig om Hørsholm (3,2 pct.), Dragør (3,2 pct.), Egedal (3,4 pct.) og Furesø (3,4 pct.). Brøndby kommune i Københavns vestegn har suverænt flest ensomme: Hele 8,9 pct. Herefter følger Guldborgssund Kommune (7,5 pct.) og Fredericia (7,2 pct.). På landsplan er 5,7 pct. ofte uønsket alene. 7

8 Fysisk helbred 4 På kortet i siden fremgår det, at der er stor forskel på hvor stor en andel af borgerne, der har et dårligt fysisk helbred i de forskellige kommuner. Et dårligt fysisk helbred er her defineret ud fra samme princip som et dårligt mentalt helbred, hvor borgerne stilles flere spørgsmål, der går på, i hvilken grad ens fysiske helbred virker begrænsende for forskellige hverdagsaktiviteter, fx at mødes med venner eller at arbejde. At have et dårligt fysisk helbred betyder, at man er blandt de 10 pct., der har flest tegn på et dårligt helbred. At undersøge fysisk helbred på denne måde, gør det muligt at belyse helbredets konsekvenser for livskvaliteten. Som det ses, er der nogle tydelige geografiske tendenser. Igen ligger de nordsjællandske kommuner godt, mens det samme gælder Midtjylland, specielt omkring Aarhus. Omvendt er der mange med dårligt fysisk helbred på Lolland-Falster, i Vestsjælland, på Fyn og i Sønderjylland. Netop i disse områder, findes de kommuner, der også har en høj andel af borgere med et dårligt mentalt helbred. I toppen ligger Gentofte Kommune, hvor kun 5,7 pct. af indbyggerne har dårligt fysisk helbred. Herefter kommer København (6,3 pct.) og Frederiksberg Kommune (7,2 pct.). I bunden ligger Langeland med 15,9 pct. med dårligt fysisk helbred, efterfulgt af Samsø (15,4 pct.) og Kertemindre (14,7 pct.). Da der er en klar sammenhæng mellem alder og fysisk helbred, har gennemsnitsalderen en del indflydelse på resultatet. Det er en fordel specielt for København, der har en gennemsnitsalder på 36 år, og en ulempe for specielt Samsø og Langeland, der begge har gennemsnitsaldre på over 49 år. Der kan det altså forventes, at en del af de personer, der oplever langvarige gener af sygdom, også finder, at de har et dårligt fysisk helbred, som i høj grad påvirker deres hverdag. 8

9 Langvarig sygdom 5 Langvarige sygdomme, efterveer fra skader og handicap kan have stor betydning for den enkeltes sundhed. Men samtidig kan en høj koncentration af personer med mange gener i hverdagen også belaste kommuner, da langvarig sygdom kan kræve særlige indsatser. Som vist på kortet til venstre er der væsentlige forskelle på hvor stor en andel af kommunens borgere, der døjer med langvarige sygdomme. Samsø Kommune er hårdest ramt af langvarig sygdom, eftersom hele 41 pct. af indbyggerne er langvarigt syge. I kontrast hertil er tallet i Gentofte kun 29,4 pct. Det er ikke kun borgerne i Samsø Kommune, der er hårdt ramt af langvarig sygdom; også i Odsherred (40,5 pct.), Bornholm (39,9 pct.) og Langeland (39,4 pct.) døjer en relativ høj andel af befolkning med langvarig sygdom. En del af forklaringen ligger muligvis i, at disse kommuner (inkl. Samsø) alle har en høj gennemsnitsalder. I den anden ende, hvor den langvarig sygdom er et relativt lille problem, ligger (udover Gentofte) København og Varde med en andel på hhv. 30,8 og 31,4 pct. langvarigt syge. Der er en tendens til, at mange af kommunerne i hovedstadsområdet har relativt få langtidssyge, dog med visse undtagelser; tydeligst i Tårnby og Hvidovre Kommune, hvor 38,4 pct. af borgerne i begge kommuner svarer, at de lider af langvarig sygdom. I de større bykommuner er der generelt relativt få langvarigt syge: Både i København, Odense, Aarhus og Aalborg svarer højst 33,8 pct., at de har en langvarig sygdom. Dette kan dog skyldes en høj andel unge i kommunerne. Udover de store bykommuners relativt lave andel af langtidssyge, er der ikke entydige geografiske tendenser. På landsplan er andelen af langtidssyge 34,9 pct. 9

10 Selvvurderet helbred Selvvurderet helbred er en bredt accepteret måde at måle helbred på. Det er meget simpelt: Man spørger folk, hvad de synes om deres eget helbred. Det har vist sig, at denne metode er meget præcis, hvilket egentlig ikke er så mærkeligt: Hvem ved bedre, hvor sund og rask en person er, end personen selv? Derfor ser vi også mange af de geografiske tendenser fra de tidligere kort gå igen. Kortet til venstre viser andelen af indbyggerne i de enkelte kommuner, der rapporterer, at de har et godt, vældig godt eller fremragende helbred. Kommunerne nord for hovedstaden har generelt en relativt stor andel af borgere med et godt selvvurderet helbred, mens Lolland-Falster, Vestsjælland og den københavnske vestegn har en noget lavere andel af borgere med godt selvvurderet helbred. På Fyn er Odense den eneste kommune med relativt mange, der har et godt selvvurderet helbred, mens resten af kommunerne ligger i de to laveste kategorier. I Jylland er det i områderne omkring Aarhus og Aalborg, at store dele af befolkningen mener, de har et godt helbred, mens både de sydligste og allernordligste kommuner har en relativ lav andel der har et godt selvvurderet helbred. I bunden med kun 78,9 pct. med godt selvvurderet helbred ligger Lolland Kommune. Herefter følger Brøndby (80,3 pct.), Langeland (80,6 pct.), Ishøj (80,6 pct.) og Fredericia (80,8 pct.). I den anden ende ligger Gentofte Kommune med 91,7 pct. med godt selvvurderet helbred, efterfulgt af Egedal (89,5 pct.), Furesø (89,2 pct.), Frederiksberg (89,1 pct.) og Vallensbæk (88,7 pct.). På landsplan har 85,2 pct. et godt selvvurderet helbred. Selv om disse forskelle måske ikke ser ud af så meget en forskel på 12,8 procentpoint fra højest til lavest betyder det alligevel, at der er 2,5 gange større andel med dårligt selvvurderet helbred i Lolland Kommune end i Gentofte. Uligheden i selvvurderet helbred er dermed tydelig. 10

11 Bag om tallene Data stammer primært fra Statens Institut for Folkesundheds undersøgelse Den Nationale Sundhedsprofil, undtagen tallene for middellevetid, der er hentet fra Danmarks Statistiks Databank. Den Nationale Sundhedsprofil er en spørgeskemaundersøgelse, der bliver foretaget hvert 3. år, senest i 2013 hvor over danskere deltog. Detaljerede forklaringer af de forskellige punkter gives i de enkelte afsnit. Data for middellevetiden kommer fra Danmarks Statistiks opgørelse for middellevetid 2013/2014. Intervallerne på kortene er lavet ved at opdele kommunerne i grupper for hver variabel med en clustering-algoritme kaldet kmedians. Intervalgrænserne er altså bestemt efter, hvordan kommunerne er grupperet, derfor har de ikke afrundede værdier. Algoritmens mål er at opdele data i et antal grupper (5 i denne analyse). Gruppernes sammensætning er bestemt ved at se på, hvor stor afstanden er til centrum af gruppen. Algoritmen flytter observationer mellem grupper, indtil den har skabt grupper, hvor alle gruppens observationers samlet har så lille en afstand som muligt til midten af gruppen. Formelt løser algoritmen følgende minimeringsproblem: 5 argmin x μ i i=1 x S i x er f.eks. hvor mange, der dagligt ryger i kommunerne. μ i er centrum for gruppen, det vil sige gennemsnittet for de x, som er i gruppen. x μ i er forskellen på x og gruppens gennemsnit. 2 Andelen af borgere med et relativt højt stressniveau er defineret ud fra Cohens Percieved Stress Scale (PSS), som er en valideret stressskala. PSS måler svarpersonernes oplevelse af stress inden for de sidste fire uger ved hjælp af 10 spørgsmål, der undersøger i hvilket omfang, svarpersonen oplever sit liv som uforudsigeligt, ukontrollerbart og belastende, og om han eller hun føler sig nervøs eller stresset. Skalaen går fra Jo højere score, desto højere grad af stress opleves. Grænsen for et højt stressniveau er ud fra PSS defineret ved de 20 pct., der scorer højst på skalaen. I Danmark svarer dette til en score på 18 eller derover. Da målet ikke fortæller om det faktiske stressniveau, men om relativt stressniveau, benævnes de 20 pct. med det højeste stressniveau, som personer med et relativt højt stressniveau. Spørgsmålet er stillet anderledes end i sidste runde af undersøgelsen, så på dette parameter er UDK 2014 ikke sammenlignelig med UDK Dårligt mentalt helbred er defineret ud fra en skala lavet af folkene bag spørgeskemaundersøgelsen Den Nationale Sundhedsprofil, hvor de 10 % med lavest score defineres som havende dårligt mentalt helbred. Der er altså tale om en relativ faktor, der ikke siger noget om det faktiske mentale helbred, men om hvor mange af de lavest scorende, der befinder sig i en given kommune. Hvis der ikke havde været ulighed på området, ville der derfor have været 10 pct. med dårligt fysisk helbred i alle kommuner. 4 Dårligt fysisk helbred er defineret ligesom det mentale helbred (se ovenfor), blot baseret på spørgsmål omkring fysiske tilstande. 1 Middellevetiden beregner det antal år, nyfødte børn i gennemsnit kan forventes at leve. Det forudsætter dog, at dødelighedsforholdene i samfundet bliver ved med at være, som de var det år, statistikken blev lavet, hvilket de i praksis ikke gør. Derfor gentages middellevetidsundersøgelser jævnligt, og middellevetiden har det med at stige fra år til år. Middellevetiden beregnes ud fra dødshyppigheden i hver enkelt årgang. 5 Respondenterne blev stillet følgende spørgsmål: Har du nogen langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse? Svarmulighederne var ja eller nej. 11

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Ulighed i Sundhed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Ulighed i Sundhed Ulighedens Danmarkskort 2013 Ulighed i Sundhed Ulighed i sundhed har i de senere år vundet en del opmærksomhed, både fra forskere og på politisk niveau. Det er der en grund til, for uligheden er sundhed

Læs mere

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går 1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54

Læs mere

Et polariseret Danmark

Et polariseret Danmark Et polariseret Danmark Den socioøkonomiske ulighed mellem danske kommuner er systematisk. Uligheden er særligt tydelig på Sjælland, hvor samtlige af både de allerhøjest placerede og allerlavest placerede

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Demokratiske Deltagelse

Ulighedens Danmarkskort 2013 Demokratiske Deltagelse Ulighedens Danmarkskort 2013 Demokratiske Deltagelse Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 16-12-2013 Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea Kontakt Jens Jonatan Steen,

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Voksende fattigdom deler Danmark

Voksende fattigdom deler Danmark Voksende fattigdom deler Danmark yderkanter og hovedstaden hårdest ramt Flere og flere mennesker lever et liv i fattigdom i Danmark. Fattigdommens danmarkskort viser, at der er markante forskelle i andelen

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort en kortlægning af ulighed mellem danske kommuner

Ulighedens Danmarkskort en kortlægning af ulighed mellem danske kommuner Ulighedens Danmarkskort en kortlægning af ulighed mellem danske kommuner Ulighedens Danmarkskort viser, at der er store forskelle mellem de danske kommuner: nogle kommuner har stort set ingen tunge sociale

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Analyse 23. september 2013

Analyse 23. september 2013 23. september 2013 Børns muligheder for at bryde negativ social arv varierer på tværs kommuner Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, om mulighederne for at bryde den økonomiske arv blandt

Læs mere

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen

Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen Hvor i landet bor de unge, som ikke er i job eller under uddannelse? Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen I kommunerne Lolland, Odsherred og Langeland er det omkring 19-20 pct. af de unge,

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

BILAG 1 FIGURER OG TABELLER

BILAG 1 FIGURER OG TABELLER BILAG 1 FIGURER OG TABELLER Projekt Undersøgelse af årsager til lav kompetencedækning i historiefaget Kunde Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Bilag nr. 1 Dato August 215 1. Introduktion

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Uligheden er størst på Sjælland

Uligheden er størst på Sjælland Målt ved Gini-koefficienten er uligheden vokset med ca. 22 pct. over de seneste 10 år. Geografisk er uligheden i Danmark dog ikke ligeligt fordelt. Uligheden er markant højere på Sjælland end i Jylland

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Arbejdsløshedens danmarkskort

Arbejdsløshedens danmarkskort 20. maj 2009 Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen Direkte tlf.: 33 55 77 12 Arbejdsløshedens danmarkskort Det er kommuner i Jylland og på Fyn, der er hårdest ramt af den stærkt stigende

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Fattigdommens Danmarkskort

Fattigdommens Danmarkskort 16. april 2009 af Sigrid Dahl, Jarl Quitzau og senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 Fattigdommens Danmarkskort Antallet af fattige i Danmark stiger, og stadigt flere hænger fast i

Læs mere

Privatskolerne vinder frem i landkommunerne

Privatskolerne vinder frem i landkommunerne Privatskolerne vinder frem i landkommunerne Hidtil har privatskolernes fremgang særligt været et byfænomen. Men nye tal viser, at andelen af privatskolebørn har grebet om sig i landkommunerne, hvor der

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

sundhedsvæsenets resultater Resumé

sundhedsvæsenets resultater Resumé 2014 Indblik i sundhedsvæsenets resultater Resumé Indblik i sundhedsvæsenets resultater - resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Copyright:

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse

Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse Hver tiende ung under 30 år er hverken i job eller under uddannelse og har været uden for mindst 6 måneder. Der er meget stor variation mellem kommunerne.

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Øk 7 onomi og indkomst

Øk 7 onomi og indkomst 238 7 Økonomi og indkomst 239 240 Sammenfatning I dette kapitel belyses udviklingen i kommunernes økonomi i perioden 2007 2013 samt enkelte sider af udviklingen i borgernes økonomiske situation. Udgangspunktet

Læs mere

Kommunernes udgifter til idræt

Kommunernes udgifter til idræt Kommunernes udgifter til idræt Februar 2013 Introduktion Det lokale foreningsliv udgør livsnerven i dansk idræt, og foreningerne er helt afhængige af kommunernes velvilje til at støtte foreningerne økonomisk

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 AKTUEL GRAF 9 opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 Yosef Bhatti, adjunkt Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet Mail: yb@ifs.ku.dk Jens Olav Dahlgaard, Ph.d.-studerende

Læs mere

Danskerne ønsker mere lighed i formuer

Danskerne ønsker mere lighed i formuer Danskerne ønsker mere lighed i formuer Formuer burde være ganske ligeligt fordelt, det mener 77 pct. af danskerne. 8 ud af 10 danskere er endda enige om, at den rigeste femtedel af danskerne burde have

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet Kommunale vindere i uddannelseskapløbet AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME På landsplan er befolkningens gennemsnitlige

Læs mere

192 S6 ocial og Sundhed

192 S6 ocial og Sundhed 192 6 Social og Sundhed 193 194 Sammenfatning Der er en stærk sammenhæng mellem sundhedsadfærd, udviklingen af kronisk sygdom og for tidlig død. Borgernes sundhedstilstand har stor betydning for de kommunale

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet

4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet 4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet Indfører man et karakterkrav på 7 i dansk og matematik fra afgangsprøverne for at komme ind på de gymnasiale uddannelser, vil det ramme mange tusinde

Læs mere

Notat - Forsørgertrykket.

Notat - Forsørgertrykket. SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Notat - Forsørgertrykket. Indledning. BSK Sekretariat Rådhuset, Torvet 7400 Tlf.: 9628 2828 bskps@herning.dk www.herning.dk Kontaktperson: Peter Sønderby Dato: 10. februar

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49...

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49... Page 1 of 2 From: Vivian Grønvall Petersen Sent: 12-02-2014 13:01:11 To: Vivian Grønvall Petersen Subject: VS: Om kommuners borgmesterkørsel. Attachments: kommuner borgmesterkørsel.xls Fra: KBS@frederiksberg.dk

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre - 2013

Hjemmehjælp til ældre - 2013 ÆLDRE I TAL 2014 Hjemmehjælp til ældre - 2013 Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.

Læs mere