Middellevetiden i kommunerne med kortest og længst middellevetid adskilt af middellevetiden på landsplan. år

Transkript

1 Borgere nord for KBH har udsigt til at leve længst Uligheden i sundhed er tydelig på tværs af Danmark. Bor man i Rudersdal Kommune, kan man forvente at leve mere end 5 år længere end, hvis man bor på Lolland, og andelen af langvarigt syge er over 11 pct. point større på Samsø end i Gentofte. Ulighedens Danmarkskort vidner om en markant ulighed i borgeres helbred og velbefindende rundt om i landet. I denne undersøgelse ønsker vi at sætte fokus på den geografiske ulighed i sundhed, ved at sammenligne sundheden for borgerne i landets kommuner på ni forskellige parametre: 1) Borgernes middellevetid. 2) Andel af borgere med et relativt højt stressniveau. 3) Andel af borgere, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkoholindtag. 4) Andel af borgere, der ryger dagligt. 5) Andel af borgere med dårligt mentalt helbred 6) Andel af borgere, der er ensomme. 7) Andel af borgere med dårligt fysisk helbred. 8) Andelen af indbyggerne med langvarig sygdom. 9) Andel af borgere med godt selvvurderet helbred. Der er en tydelig ulighed mellem de danske kommuner, når man ser på borgernes sundhed. I de velhavende kommuner nord for København er borgernes sundhedsmæssige tilstand bedre end gennemsnittes på 8 ud af 9 af parametrene for sundhed. Som det fremgår af figuren til venstre, er det også kommunerne i dette område, der har den længste middellevetid. Kontakt Frank Skov, analysechef T E. fs@cevea.dk Notat Tema: Ulighed Publiceret d år Middellevetiden i kommunerne med kortest og længst middellevetid adskilt af middellevetiden på landsplan Kommuner som Lolland, Guldborgssund og Ishøj, der har en middellevetid, som ligger markant under gennemsnittet, står også på andre sundhedsparametre over for store udfordringer. Dette har ikke kun store konsekvenser for de enkelte personer med sundhedsmæssige problemer. Det har også konsekvenser for de kommuner, der skal imødekomme de behov som udfordringerne skaber. Med nærværende undersøgelse giver vi et indblik i, hvilke vilkår, der gør sig gældende i de forskellige kommuner. Forfatter Maj Baltzarsen, analytiker E. mab@cevea.dk Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea Morten Wendler Jørgensen Lillian Ebsen

2 Middellevetid 1 Forskelle i sundhed udspiller sig i yderste konsekvens ved en kortere levetid. Det er velkendt, at der er ulighed i middellevetiden i Danmark. Kvinder lever længere end mænd, rige lever længere end fattige, og veluddannede lever længere end ufaglærte. Men som kortet til højre viser, er ulighed i middellevetid også tydelig geografisk. Det fremgår af intervallerne, at der er over 5 års forskel på middellevetiden på tværs af kommunerne. Middellevetiden er et udtryk for, hvor gammel man kan forvente at blive, så der er tale om en meget betydningsfuld ulighed i sundhed geografisk. Mange nordsjællandske kommuner har en høj middellevetid. De 7 kommuner, hvor borgerne forventes at leve længst, ligger alle i Nordsjælland, hvor middellevetiden i alle kommuner er over 81,2 år. Borgerne i mange midtjyske kommuner har også en høj middellevetid, hvor man kan forvente at blive ældre end 80 år. Til gengæld kan man kun forvente at blive mellem 76,9 og 79,3 år på Lolland-Falster, i flere hovedstads-kommuner og i de vestligste kommuner på Sjælland. Det samme gælder kun for én jysk kommune: Morsø. Kommunen med den laveste middellevetid er Lolland, hvor det kun forventes, at man bliver 76,9 år gammel. Herefter følger Københavns kommune (77,6 år) og Guldborssund kommune (77,7 år). Indbyggerne lever længst i Rudersdal, hvor middellevetiden er 82,3 år, dvs. mere end 5 år længere end på Lolland. På anden og tredjepladsen kommer Lyngby-Taarbæk (82,1 år) og Gentofte (82 år). Landsgennemsnit for middellevetid er 79,8 år. 2

3 Stressniveau 2 Stress er en reaktion på pressede situationer og en hård tilværelse. Men udover det psykiske pres, som stress medfører, mens det står på, øger et stresset liv også risikoen for en lang række medicinske lidelser, såsom forhøjet blodtryk, blodpropper, diabetes og migræne mv. Derfor er det også tænkeligt at et højt stressniveau påvirker middellevetiden, og stress kan dermed også ses som en indikator for fysisk sundhed. Kortet i siden viser andelen af befolkningen i de forskellige kommuner, der har et relativt højt stressniveau. Havde der ikke været nogen ulighed i stress imellem de danske kommuner, ville alle kommuners andel af borgere med et relativt højt stressniveau ligge på 20 pct. Som det fremgår af kortet, er dette ikke tilfældet, og derfor er der altså en ulighed mellem kommunerne. Ishøj kommune har den største andel af borgere med et relativt højt stressniveau, da hele 28,6 pct. ligger i denne kategori, mens tallet i Allerød kommune, som har den mindste andel af borger med et relativt højt stressniveau, kun er 15 pct. En del af de kommuner i Vest- og Sydsjælland, der har en stor andel af borgere med et relativt højt stressniveau, er også kommuner med en lav middellevetid. I Slagelse er der eksempelvis hele 26,1 pct. med et relativt højt stressniveau, og middellevetiden er her kun 78,2 år. Ligeledes er andelen med et relativt højt stressniveau generelt større på Fyn og i Sønderjylland end i resten af landet. I Nordsjælland er der mange kommuner, hvor andelen af borgere med relativt højt stressniveau er under 19,1 pct., hvilket også gælder Midt- og (til dels) Nordjylland samt Bornholm. 3

4 Alkoholindtag over højrisikogrænsen Kortet her viser, hvor stor en andel af befolkningen, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkoholindtag dvs. 21 genstande om ugen for mænd og 14 genstande om ugen for kvinder. Drikker man mere end dette, drikker man ifølge Sundhedsstyrelsen så meget, at der er høj risiko for, at det på sigt giver alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, som kan påvirke middellevetiden. Dette er det eneste sundhedsparameter, hvor kommunerne nord for København klarer sig relativt dårligt. Sjællændere og særligt nordsjællændere er i højere risiko for at få alkoholrelaterede sygdomme, da de generelt drikker mere end jyder. Der er også en del kommuner på Fyn og på de nærliggende øer, hvor andelen af borgere, som drikker mere end sundhedsstyrelsen anbefaler, er relativ høj. I Københavns kommune overskrider 11,7 pct. højrisikogrænsen, i Aarhus er det 9,8 pct., i Odense 9,3 pct. og i Aalborg 7,2 pct. Dermed drikkes der generelt mere i de store byer end i områderne omkring dem, Aalborg undtaget. I Vejen Kommune er det kun 4,6 pct., der overskrider grænsen, hvilket er landets mindste andel. Herefter følger Brønderslev (4,7 pct.) og Jammerbugt (5,5 pct.). I den anden ende ligger Fanø med 14,3 pct. af borgerne, der overskrider grænsen, efterfulgt af Ærø (12,9 pct.) og Dragør (12 pct.). Hovedstaden indtager dermed den fjerdedårligste placering. På landsplan overskrider 8,5 pct. af befolkningen højrisikogrænsen for alkoholforbrug. 4

5 Rygning Ligesom stress og for højt alkoholforbrug, har rygning også stor indflydelse på sundheden og levetiden. Kortet over andelen af borgere, der ryger dagligt, viser nærmest modsatte tendenser end kortet over alkoholindtag. Der er færrest rygere i Hovedstadsområdet, specielt i de velhavende forstadskommuner nord for København. Ligeledes ryger relativt få i området omkring Aarhus og Aalborg. Omvendt er der en stor andel af rygere i Sønderjylland, på Fyn og på Lolland-Falster. Den mindste andel af rygere findes i Rudersdal Kommune, hvor kun 8,5 pct. ryger dagtigt. Herefter kommer Lyngby-Taarbæk (9,5 pct.) og Allerød (9,7 pct.). 8 ud af de 10 kommuner med færrest rygere ligger i Nordsjælland, og alle 10 kommuner i Region Hovedstaden Den største andel af rygere finder man på Langeland, hvor 24,1 pct. ryger dagligt. Herefter kommer Lolland (23 pct.) og Ærø (22,9 pct.). Af de store bykommuner har Aarhus færrest rygere; kun 14,7 pct. I Aalborg er det 14,9 pct., i København er det 16,3 pct. og i Odense er det 17,5 pct. Andelen af danskere, der på landsplan ryger dagligt, er faldet fra 21,1 pct. i 2010 til 17 pct. i Men andelen af rygere er ikke faldet lige meget alle steder. Faktisk er uligheden i andelen af rygere større i 2013 end i I 2013 var der næsten tre gange så mange rygere i kommunen med flest rygere, end i den med færrest. I 2010 var der kun ca. dobbelt så mange rygere i den kommune med flest, sammenlignet med den med færrest. Udviklingen er altså ikke slået lige meget igennem i alle kommuner. 5

6 Mentalt helbred 3 Det mentale helbred har ligesom det fysiske helbred stor betydning for livskvalitet og sundhed. I denne undersøgelse af mentalt helbred, er borgerne blevet spurgt ind til, hvor store følelsesmæssige problemer, de har oplevet, og i hvor høj grad det virker begrænsende i hverdagen. Et dårligt mentalt helbred betyder, at man er blandt de 10 pct. i undersøgelsen, der har flest tegn på et dårligt mentalt helbred. Hvis der ikke var ulighed i det mentale helbred mellem de forskellige kommuner, ville der altså være 10 pct. i hver kommune, der havde et dårligt helbred. Som kortet viser, er dette ikke tilfældet. I Ishøj kommune, hvor andelen af borgere med dårligt mentalt helbred er størst, er det hele 14,8 pct., der har et dårligt mentalt helbred. Dermed er andelen af borgere med dårligt mentalt helbred i Ishøj mere end dobbelt så stor som i Varde Kommune, hvor man har den laveste andel på kun 6,34 pct. Lolland-Falster, Københavns vestegn, dele af det vestlige Sjælland og Fyn har mange kommuner med en relativ høj andel af borgere med dårligt mentalt helbred, mens andelene i Nordsjælland og Midtjylland generelt ligger relativt lavt. Der er en klar tendens til, at der er mange med mentalt dårligt helbred i de store byer. København, Odense, Aarhus og Aalborg ligger således alle i den dårligste kategori, hvor over 11,5 pct. af borgerne har et dårligt mentalt helbred. 6

7 Ensomhed Ensomhed er en vigtig sundhedsfaktor, da man ud fra ensomhed kan måle endnu et aspekt af den mentale sundhed. Er man ensom går det udover livskvaliteten, da man ikke har nogle at dele det med, hvis noget går godt, og ikke får tilstrækkelig støtte, når tingene går skævt. I denne rapport måles ensomhed i en kommune ud fra hvor stor en andel af indbyggerne, der angiver, at de ofte er uønsket alene. Dette betyder at svarene er konkrete og sammenlignelige og kommer uden om de forskelle, der kan være i definitionen af ordet ensom. Igen ligger Lolland-Falster i bunden med mange ensomme, mens borgerne i de velhavende kommuner nord for København er blandt kommunerne med færrest ensomme. I Københavns kommune og på vestegnen er der til gengæld en relativt stor andel af ensomme, og det samme gælder Fyn og Vestsjælland. I Jylland er billedet mere broget, med undtagelse af Sønderjylland, hvor der er flere, som ofte er uønsket alene, end i resten af Jylland. Favrskov Kommune i Midtjylland har færrest, der ofte er uønsket alene: Blot 3,1 pct. Resten af top fem-kommunerne ligger i Nordsjælland. Det drejer sig om Hørsholm (3,2 pct.), Dragør (3,2 pct.), Egedal (3,4 pct.) og Furesø (3,4 pct.). Brøndby kommune i Københavns vestegn har suverænt flest ensomme: Hele 8,9 pct. Herefter følger Guldborgssund Kommune (7,5 pct.) og Fredericia (7,2 pct.). På landsplan er 5,7 pct. ofte uønsket alene. 7

8 Fysisk helbred 4 På kortet i siden fremgår det, at der er stor forskel på hvor stor en andel af borgerne, der har et dårligt fysisk helbred i de forskellige kommuner. Et dårligt fysisk helbred er her defineret ud fra samme princip som et dårligt mentalt helbred, hvor borgerne stilles flere spørgsmål, der går på, i hvilken grad ens fysiske helbred virker begrænsende for forskellige hverdagsaktiviteter, fx at mødes med venner eller at arbejde. At have et dårligt fysisk helbred betyder, at man er blandt de 10 pct., der har flest tegn på et dårligt helbred. At undersøge fysisk helbred på denne måde, gør det muligt at belyse helbredets konsekvenser for livskvaliteten. Som det ses, er der nogle tydelige geografiske tendenser. Igen ligger de nordsjællandske kommuner godt, mens det samme gælder Midtjylland, specielt omkring Aarhus. Omvendt er der mange med dårligt fysisk helbred på Lolland-Falster, i Vestsjælland, på Fyn og i Sønderjylland. Netop i disse områder, findes de kommuner, der også har en høj andel af borgere med et dårligt mentalt helbred. I toppen ligger Gentofte Kommune, hvor kun 5,7 pct. af indbyggerne har dårligt fysisk helbred. Herefter kommer København (6,3 pct.) og Frederiksberg Kommune (7,2 pct.). I bunden ligger Langeland med 15,9 pct. med dårligt fysisk helbred, efterfulgt af Samsø (15,4 pct.) og Kertemindre (14,7 pct.). Da der er en klar sammenhæng mellem alder og fysisk helbred, har gennemsnitsalderen en del indflydelse på resultatet. Det er en fordel specielt for København, der har en gennemsnitsalder på 36 år, og en ulempe for specielt Samsø og Langeland, der begge har gennemsnitsaldre på over 49 år. Der kan det altså forventes, at en del af de personer, der oplever langvarige gener af sygdom, også finder, at de har et dårligt fysisk helbred, som i høj grad påvirker deres hverdag. 8

9 Langvarig sygdom 5 Langvarige sygdomme, efterveer fra skader og handicap kan have stor betydning for den enkeltes sundhed. Men samtidig kan en høj koncentration af personer med mange gener i hverdagen også belaste kommuner, da langvarig sygdom kan kræve særlige indsatser. Som vist på kortet til venstre er der væsentlige forskelle på hvor stor en andel af kommunens borgere, der døjer med langvarige sygdomme. Samsø Kommune er hårdest ramt af langvarig sygdom, eftersom hele 41 pct. af indbyggerne er langvarigt syge. I kontrast hertil er tallet i Gentofte kun 29,4 pct. Det er ikke kun borgerne i Samsø Kommune, der er hårdt ramt af langvarig sygdom; også i Odsherred (40,5 pct.), Bornholm (39,9 pct.) og Langeland (39,4 pct.) døjer en relativ høj andel af befolkning med langvarig sygdom. En del af forklaringen ligger muligvis i, at disse kommuner (inkl. Samsø) alle har en høj gennemsnitsalder. I den anden ende, hvor den langvarig sygdom er et relativt lille problem, ligger (udover Gentofte) København og Varde med en andel på hhv. 30,8 og 31,4 pct. langvarigt syge. Der er en tendens til, at mange af kommunerne i hovedstadsområdet har relativt få langtidssyge, dog med visse undtagelser; tydeligst i Tårnby og Hvidovre Kommune, hvor 38,4 pct. af borgerne i begge kommuner svarer, at de lider af langvarig sygdom. I de større bykommuner er der generelt relativt få langvarigt syge: Både i København, Odense, Aarhus og Aalborg svarer højst 33,8 pct., at de har en langvarig sygdom. Dette kan dog skyldes en høj andel unge i kommunerne. Udover de store bykommuners relativt lave andel af langtidssyge, er der ikke entydige geografiske tendenser. På landsplan er andelen af langtidssyge 34,9 pct. 9

10 Selvvurderet helbred Selvvurderet helbred er en bredt accepteret måde at måle helbred på. Det er meget simpelt: Man spørger folk, hvad de synes om deres eget helbred. Det har vist sig, at denne metode er meget præcis, hvilket egentlig ikke er så mærkeligt: Hvem ved bedre, hvor sund og rask en person er, end personen selv? Derfor ser vi også mange af de geografiske tendenser fra de tidligere kort gå igen. Kortet til venstre viser andelen af indbyggerne i de enkelte kommuner, der rapporterer, at de har et godt, vældig godt eller fremragende helbred. Kommunerne nord for hovedstaden har generelt en relativt stor andel af borgere med et godt selvvurderet helbred, mens Lolland-Falster, Vestsjælland og den københavnske vestegn har en noget lavere andel af borgere med godt selvvurderet helbred. På Fyn er Odense den eneste kommune med relativt mange, der har et godt selvvurderet helbred, mens resten af kommunerne ligger i de to laveste kategorier. I Jylland er det i områderne omkring Aarhus og Aalborg, at store dele af befolkningen mener, de har et godt helbred, mens både de sydligste og allernordligste kommuner har en relativ lav andel der har et godt selvvurderet helbred. I bunden med kun 78,9 pct. med godt selvvurderet helbred ligger Lolland Kommune. Herefter følger Brøndby (80,3 pct.), Langeland (80,6 pct.), Ishøj (80,6 pct.) og Fredericia (80,8 pct.). I den anden ende ligger Gentofte Kommune med 91,7 pct. med godt selvvurderet helbred, efterfulgt af Egedal (89,5 pct.), Furesø (89,2 pct.), Frederiksberg (89,1 pct.) og Vallensbæk (88,7 pct.). På landsplan har 85,2 pct. et godt selvvurderet helbred. Selv om disse forskelle måske ikke ser ud af så meget en forskel på 12,8 procentpoint fra højest til lavest betyder det alligevel, at der er 2,5 gange større andel med dårligt selvvurderet helbred i Lolland Kommune end i Gentofte. Uligheden i selvvurderet helbred er dermed tydelig. 10

11 Bag om tallene Data stammer primært fra Statens Institut for Folkesundheds undersøgelse Den Nationale Sundhedsprofil, undtagen tallene for middellevetid, der er hentet fra Danmarks Statistiks Databank. Den Nationale Sundhedsprofil er en spørgeskemaundersøgelse, der bliver foretaget hvert 3. år, senest i 2013 hvor over danskere deltog. Detaljerede forklaringer af de forskellige punkter gives i de enkelte afsnit. Data for middellevetiden kommer fra Danmarks Statistiks opgørelse for middellevetid 2013/2014. Intervallerne på kortene er lavet ved at opdele kommunerne i grupper for hver variabel med en clustering-algoritme kaldet kmedians. Intervalgrænserne er altså bestemt efter, hvordan kommunerne er grupperet, derfor har de ikke afrundede værdier. Algoritmens mål er at opdele data i et antal grupper (5 i denne analyse). Gruppernes sammensætning er bestemt ved at se på, hvor stor afstanden er til centrum af gruppen. Algoritmen flytter observationer mellem grupper, indtil den har skabt grupper, hvor alle gruppens observationers samlet har så lille en afstand som muligt til midten af gruppen. Formelt løser algoritmen følgende minimeringsproblem: 5 argmin x μ i i=1 x S i x er f.eks. hvor mange, der dagligt ryger i kommunerne. μ i er centrum for gruppen, det vil sige gennemsnittet for de x, som er i gruppen. x μ i er forskellen på x og gruppens gennemsnit. 2 Andelen af borgere med et relativt højt stressniveau er defineret ud fra Cohens Percieved Stress Scale (PSS), som er en valideret stressskala. PSS måler svarpersonernes oplevelse af stress inden for de sidste fire uger ved hjælp af 10 spørgsmål, der undersøger i hvilket omfang, svarpersonen oplever sit liv som uforudsigeligt, ukontrollerbart og belastende, og om han eller hun føler sig nervøs eller stresset. Skalaen går fra Jo højere score, desto højere grad af stress opleves. Grænsen for et højt stressniveau er ud fra PSS defineret ved de 20 pct., der scorer højst på skalaen. I Danmark svarer dette til en score på 18 eller derover. Da målet ikke fortæller om det faktiske stressniveau, men om relativt stressniveau, benævnes de 20 pct. med det højeste stressniveau, som personer med et relativt højt stressniveau. Spørgsmålet er stillet anderledes end i sidste runde af undersøgelsen, så på dette parameter er UDK 2014 ikke sammenlignelig med UDK Dårligt mentalt helbred er defineret ud fra en skala lavet af folkene bag spørgeskemaundersøgelsen Den Nationale Sundhedsprofil, hvor de 10 % med lavest score defineres som havende dårligt mentalt helbred. Der er altså tale om en relativ faktor, der ikke siger noget om det faktiske mentale helbred, men om hvor mange af de lavest scorende, der befinder sig i en given kommune. Hvis der ikke havde været ulighed på området, ville der derfor have været 10 pct. med dårligt fysisk helbred i alle kommuner. 4 Dårligt fysisk helbred er defineret ligesom det mentale helbred (se ovenfor), blot baseret på spørgsmål omkring fysiske tilstande. 1 Middellevetiden beregner det antal år, nyfødte børn i gennemsnit kan forventes at leve. Det forudsætter dog, at dødelighedsforholdene i samfundet bliver ved med at være, som de var det år, statistikken blev lavet, hvilket de i praksis ikke gør. Derfor gentages middellevetidsundersøgelser jævnligt, og middellevetiden har det med at stige fra år til år. Middellevetiden beregnes ud fra dødshyppigheden i hver enkelt årgang. 5 Respondenterne blev stillet følgende spørgsmål: Har du nogen langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse? Svarmulighederne var ja eller nej. 11