Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 7. september 2015

Transkript

1 Referat mandag den 7. september 2015 Kl. 16:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Afbud: Thomas Stokholm (V)

2 Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden JA - Orienteringssager - september JA - Dialogtema: Serviceramme for integrationsindsatsen JA - Aktiverings- og revalideringsstrategi JA - Projekt forsikrede ledige med risiko for langtidsledighed JA - Rammeaftale - Det specialiserede social og undervisningsområde JA - Opfølgning på årsplan ØU - Forventet Regnskab JA - Eventuelt...26

3 Side 1 1. JA - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning den : Godkendt Afbud: Thomas Stokholm (V) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

4 Side 2 2. JA - Orienteringssager - september Sagsnr.: 14/20130 Resumé: A. Brev til fra Det Regionale Arbejdsmarkedsråd vedrørende behov for kvalificeret arbejdskraft Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Sjælland (RAR) har den 12. august 2015 tilskrevet Lejre Kommunes Job & Arbejdsmarkedsudvalg, vedr. behov for kvalificeret arbejdskraft affødt af de mange infrastrukturprojekter. RAR har via konsulentfirmaet Mploy gennemført en analyse i kommunerne: København, Høje Taastrup og Lolland, for at få en afdækning af karakteristika, barrierer, indsatser og behov i gruppen jobparate kontanthjælpsmodtagere. Analysen har afdækket forskellige typer af barrierer for job: Kvalifikationer, erhvervserfaring, jobsøgning, motivation, helbred og sprog. Manglende kvalifikationer vurderes at udgøre den største barriere. I de 3 kommuner var første aktiveringstilbud primært vejledning og opkvalificering, mens privat og offentligt løntilskud i højere grad gives senere i tilbudsrækken. I RAR Sjællands område udgjorde ordinær uddannelse i alt 11 % af tilbuddene til de aktiverede jobparate i 2014 (jobindsats.dk). Beskæftigelsesreformen forbedrer mulighederne for opkvalificering af dagpengemodtagerne, men behovet for uddannelsesløft gælder, som det fremgår af analysen, i høj grad også de jobparate kontanthjælpsmodtagere, som har behov for omskoling eller manglende efterspurgte kvalifikationer. RAR vil derfor opfordre kommunerne til også at prioritere den jobrettede opkvalificering af kontanthjælpsmodtagere og have fokus på at motivere og understøtte de ledige i at tage ordinære kurser og uddannelse inden for områder der sigter mod at give dem en mere fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette er en investering i fremtiden både for den ledige, for kommunen og for arbejdsmarkedsrådet. Orientering om jobcenter Lejres indsats Jobcenter Lejre arbejder fra første ledighedsdag på at borgere i målgruppen jobparate kontanthjælpsmodtagere, hurtigst muligt skal i et virksomhedsrettet tilbud. Enten i form af et privat- eller offentligt løntilskudsjob, virksomhedspraktik eller nytteindsats, hvis ikke det er muligt at skaffe ordinær beskæftigelse. I de tilfælde hvor det konkret og individuelt vurderes, at borger enten skal omskoles eller have forøget sine kvalifikationer, bliver borger motiveret til at søge henimod et af de områder, der er opgjort enten på arbejdsmarkedsbalancen eller på voksenlærlingelisten med gode beskæftigelsesmuligheder. Jobcenteret har ligeledes god erfaring med at give opkvalificering til borgere i målgruppen, der er i løntilskudsjob, således at de nyerhvervede kompetencer kan komme til anvendelse med det samme og borger herved har større mulighed for at blive ordinært ansat efter endt tilskudsperiode. Jobcenter Lejre bevilliger ligeledes opkvalificering i de tilfælde, hvor en borger stiller med en dokumenteret arbejdsgivererklæring.

5 Side 3 Jobcenter Lejre arbejder altså allerede efter den ønskede retning, som RAR gerne vil opfordrer kommunerne til at bevæge sig i. Bilag: Brev fra RAR af d. 12. august 2015 B. Tilrettet strategi for sygedagpengeindsatsen, som blev godkendt på udvalgets møde den 10. august På udvalgets møde blev strategi for sygedagpengeindsats godkendt med den tilføjelse, at der skulle tilføjes strategipunkt for arbejdsfastholdelse. Administrationen har tilføjet følgende strategipunkt: Strategipunkt 1. Forebyggelse Arbejdsfastholdelse Forinden sygemelding har borger og virksomhed mulighed for at henvende sig til en fastholdelsesmedarbejder, hvis borger har svært ved at klare sit job. Dette med henblik på at undgå en sygemelding eller afkorte sygemeldingen Der tilbydes en tidlig og hurtig indsats i form af rundbordssamtale på virksomheden, hvor der orienteres om muligheder i lovgivningen. Der orienteres om de handicapkompenserende ordninger, blandt andet 56 aftale, arbejdsredskaber, personlig assistance og mentorordning. Herudover vejledes om muligheder for at arbejde på nedsat arbejdstid og reglerne om fastholdelsesfleksjob, når det er relevant Fastholdelsesmedarbejderen sagsbehandler ligeledes på sagen inden sygemeldingen. Behandler ansøgninger om handicapkompenserende tiltag og iværksætter arbejdsprøvning ved behov Fastholdelsesmedarbejderen rådgiver borger og virksomhed om muligheder for omplacering af medarbejderen i virksomheden og oplæring i nye arbejdsfunktioner evt. via revalidering. Bilag: Redigeret strategi for sygedagpengeindsatsen i Lejre Kommune. Indstilling: Beslutning den : Taget til efterretning. Christian Plank (F) orienterede om, at han påtænker, på vegne af Udvalget for Job & Arbejdsmarked, at invitere repræsentanter for erhvervslivet samt fagbevægelsen samt evt. andre interessenter til et møde med henblik på gensidig drøftelse af relevante temaer. Første møde forventes afholdt inden for den næste måneds tid, og der vil ske en tilbagemelding til udvalget omkring drøftelser på mødet. Afbud: Thomas Stokholm (V) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

6 Side 4 Bilag: 1. Henvendelse fra Det Regionale Arbejdsmarkedsråd 2. Strategi for sygedagpengeindsatsen tilrettet august 2015

7 Side 5 3. JA - Dialogtema: Serviceramme for integrationsindsatsen Sagsnr.: 15/12069 Resumé: Administrationen fremlægger dialogtema om serviceramme for en del af integrationsindsatsen samt samarbejde med den lokale forening Frivillignet flygtningevenner Lejre. Dialogen vil tage afsæt i administrationens erfaringer i løbet af det seneste ½ år, hvor Lejre Kommune har modtaget ca. 100 flygtninge og familiesammenføringer. Indeholdt i oplægget vil være tilbagemeldinger fra dialogmøde med flygtningevennerne. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. At udvalget drøfter serviceramme for integrationsindsatsen og godkende, at der udarbejdes forslag til serviceramme samt forslag til samarbejdsaftale med den lokale forening Frivillignet Flygtningevenner Lejre. Beslutning den : Indstillingen tiltrådt. Ved forelæggelse af forslag til serviceramme skal denne være suppleret med et samlet overblik over de forpligtelser, som integrationslovgivning etc. fastlægger for kommunerne i forhold til flygtninge- og integrationsområdet. Afbud: Thomas Stokholm (V) Sagsfremstilling: Dialogtemaet vil indeholde oplæg til rammesætning for: Råd og vejledning samt tilbuddet åben rådgivning Midlertidig boligplacering og omflytninger Støtte i forbindelse til familiesammenføring Anvendelse af tolke samt oversættelse af breve Oplæg til samarbejdsaftale med lokale flygtningevenner. Dialogmøde med de lokale flygtningevenner danner baggrund for oplæg. Administrationens vurdering: Serviceramme for integrationsindsatsen samt samarbejdsaftale med de lokale flygtningevenner skønnes at kunne bidrage til mere målrettet indsats og anvendelse af ressourcerne til integrationsindsatsen. Endvidere vil servicerammen medvirke til forventningsafstemning og derved bidrage til færre frustrationer hos flygtninge og familiesammenførte. En samarbejdsaftale med de lokale flygtningevenner vil ligeledes bidrage til at de bedre kan tilrettelægge deres frivillige arbejde og supplere integrationsindsatsen. Handicappolitik:

8 Side 6 Dialogtemaet er omfattet af handicappolitikken hvad angår handicappede flygtninge. Økonomi og finansiering: Ingen Beslutningskompetence:

9 Side 7 4. JA - Aktiverings- og revalideringsstrategi Sagsnr.: 14/2275 Resumé: Forslag til aktiverings- og revalideringsstrategi forlægges Udvalget for Job & Arbejdsmarked på baggrund af udvalgets forslag til beskæftigelsesmål 2016, Ny beskæftigelsesreform og kommende nye regler om statsrefusion til kommunerne på overførselsindkomstområdet. Strategien tager endvidere afsæt i Lejre Kommunes særlige udfordringer i især forhold til langtidsledige og unge Lejreborgere, men også udfordringer for øvrige målgrupper for Jobcenter Lejres indsatser. Der lægges op til, at der ydes indsatser ud over lovgivningens minimumskrav for målgrupper der er i risiko for langvarig forsørgelse. Forslaget til strategien er udarbejdet ud fra et borger- og virksomhedshensyn, der samtidig har konstruktivt indflydelse på Lejre Kommunes økonomi. Udvalget skal drøfte forslaget og sende i høring i Handicaprådet. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at forslag til aktiverings- og revalideringsstrategi drøftes og sendes i høring i Handicaprådet. Beslutning den : Indstillingen tiltrådt. Afbud: Thomas Stokholm (V) Sagsfremstilling: Lejre Kommune har de seneste år fra 2011 til og med 2015 vedtaget en aktiverings- og revalideringsstrategi. En strategi som løbende er blevet evalueret og revideret i takt med ændringer i Lejre Kommunes beskæftigelsesudfordringer, nationale og kommunale fokusområder, beskæftigelsesmål samt nye love og regler. Der er nu behov for, at strategien bliver revideret og ny strategi for en 2-årig periode bliver godkendt. Dette blandt andet grundet ny beskæftigelseslovgivning samt ændring af statsrefusion på overførselsindkomstområdet. I 2013 blev der implementeret ændringer som følge af fleksjob- og førtidspensionsreform. Reformerne havde stor betydning for, hvorledes Jobcenter Lejre strategisk, men også organisatorisk, skulle gennemføre den beskæftigelsespolitiske indsats, fremover. Hertil kom, at der i 2013 blev indgået en række politiske aftaler rettet mod dagpengeforsikrede, som mistede deres dagpengeret, da dagpengeperioden blev nedsat og akutpakker blev vedtaget for borgere, der ikke længere var berettiget til dagpenge. Ny kontanthjælpsreform blev implementeret i 2013 og ny sygedagpengereform er blevet implementeret i 2014 og Ny Beskæftigelsesreform trådte i kraft 1. juli 2015 og medfører en større omlægning af den administrative indsats. Antallet af kontaktsamtaler øges og flere samtaler skal foretages sammen med A-kassemedarbejdere.

10 Side 8 Fra 1. januar omlægges statsrefusionerne til forsørgerydelser, således at kommunerne får mindre i statsrefusion til borgere, der er længerevarende på overførselsindkomst. Det er således væsentligt at Jobcentret har fokus på den virksomme aktiverings- og revalideringsindsats, der hurtigst muligt får borgere i selvforsørgelse. Forslag til aktiverings- og revalideringsstrategi relaterer sig til de beskæftigelsespolitiske mål og intentioner, men tager også afsæt i de kommunaløkonomiske incitamentsstrukturer samt de enkelte borgere og virksomheders behov. En strategi som giver menig for borgere og virksomheder. Vigtig er det i denne forbindelse, at strategien forholder sig på det overordnede strategiske niveau og udstikker strategiske sigtelinier for jobcentrets indsats - ikke kun i 2016, men også i Strateginotatet er opdelt i strategipunkt 1.: Aktiveringsstrategi for og strategipunkt 2. Revalideringsstrategi for Der lægges bl.a. op til, at: de målgrupper, der erfaringsmæssigt skønnes at være i risiko for langvarig offentlig forsørgelse, skal have en tidlig indsats, der ikke kun lever op til minimunskravene i forhold til lovgivningen. De målgrupper, der erfaringsmæssigt skønnes hurtigt at kunne vende tilbage i beskæftigelse, vil modtage en indsats i forhold til minimumskravene. At der iværksættes indsatser, som tænkes på tværs af målgrupper og sikre en helhedsorienteret indsats for borgerne. Der skal sættes fokus på tidlig indsats samt målrettede progressionsforløb for den enkelte borger. Revalideringsredskaberne drages i anvendelse for at modvirke borgere overgår til varig forsørgelse. Der henvises til medsendte bilag med administrationens forslag til strategiske sigtelinjer samt indsatser for de forskellige målgrupper. Udtalelser: Ingen Administrationens vurdering: Administrationen finder det væsentligt for at minimere antallet af borgere på overførselsindkomst, at der tilrettelægges en virkningsfuld aktiveringsstrategi, hvor der ydes en indsats, ud over lovgivningens krav til minimums aktivering. En revalideringsstrategi ses som et vigtigt element i indsatsen for at bringe borgere med kroniske helbredsproblematikker eller sociale problemer til selvforsørgelse. Endvidere at forebygge tilgangen til varig forsørgelse i fleksjob eller førtidspension. Handicappolitik: En del af målgruppen for aktiveringsstrategien og revalideringsstrategien, er handicappede borgere. Strategien har derved stor betydning for handicappedes

11 Side 9 fastholdelse i beskæftigelse samt muligheder for at komme i beskæftigelse på ordinære eller særlige vilkår. Strategien er således omfattet af handicappolitikken. Økonomi og finansiering: Ingen Beslutningskompetence: Bilag: 1. Forslag til aktiverings- og revalideringsstrategi

12 Side JA - Projekt forsikrede ledige med risiko for langtidsledighed Sagsnr.: 15/12048 Resumé: Center for Job & Social startede effektiviseringsprojekt op i januar 2015 ved at screene ledige i forhold til, hvem der er i risiko for længerevarende ledighed. Dette med henblik på at målrette beskæftigelsesindsatsen for målgruppen med særlige behov og nedsætte varigheden af arbejdsløsheden. En halv mio. kr. blev afsat til særlige arbejdsmarkedspolitiske projekter i 2015 og traf på mødet 2. februar 2015 beslutning om, at iværksætte en ekstra indsats for de udfaldstruede ledige. I løbet af foråret 2015 er målgruppen blevet screenet og analyseret med henblik på at finde frem til, hvilken form for særlig støtte, der ud over tæt rådgivning, vil kunne fremme deres vej til selvforsørgelse. Særlig udsatte er blandt andet ældre ledige samt ledige med behov for brancheskift. Der er nu udarbejdet projektbeskrivelse for Projekt for forsikrede ledige med risiko for langtidsledighed. Projektet fremlægges til godkendelse for udvalget. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udvalget godkender projekt for forsikrede ledige med risiko for langtidsledighed, og 2. at der afsættes kr. til projektet af puljen for særlige arbejdsmarkedspolitiske projekter Beslutning den : Indstillingerne tiltrådt. Afbud: Thomas Stokholm (V) Sagsfremstilling: Center for Job & Social startede et 3-årigt effektiviseringsprojekt op pr. 1. januar 2015 ved at screene ledige i forhold til, hvem der er i risiko for længerevarende ledighed. Dette med henblik på at iværksætte særlig støttende og rådgivende samtaler for målgruppen. Udvalget traf på sit møde den 2. februar 2015 beslutning om, at iværksætte 6 særlige arbejdsmarkedspolitiske projekter i 2015, som finansieres af særskilt pulje til formålet i budget Det blev besluttet på udvalgets møde 2. februar, at følgende projekter skulle iværksættes: Lægesamarbejdsmøde (forebyggelse) Projekt for ledige, der står til rådighed for deltidsjob eller i forhold til begrænset arbejdsmarked, grundet helbredsgener Gældsrådgivning og økonomisk rådgivning Projekt Unge fastholdes i uddannelse

13 Side 11 Projekt for unge forsørgere Projekt for forsikrede ledige med risiko for langtidsledighed. Vedrørende projekt for forsikrede ledige med risiko for langtidsledighed blev det besluttet, at administrationen screener målgruppen i foråret 2015 og analyserer, hvilken form for særlig støtte, der ud over rådgivning vil kunne fremme deres vej til selvforsørgelse. Screeningen og analysen er nu foretaget og viser, at alderen er meget afgørende i forhold til risikoen for længerevarende ledighed. Jo ældre borgerne er, jo større er risikoen for at blive langtidsledig. Især borgere over 50 år er i risikogruppen. Herudover viser screeningen og analysen, at borgere, der har behov for brancheskifte også er i højrisiko for at blive langtidsledige. Det kan skyldes konjunkturforandringer, som gør, at der f.eks. er mange ledige kontorassistenter, og at mange jobs, som f.eks. grafisk trykkere, er nedlagt. Derudover kan behovet for brancheskifte også skyldes helbredsmæssige problemer, som gør, at borgerne ikke længere kan arbejde inden for sit hidtidige beskæftigelsesområde. Siden januar 2015 har en særlig screeningsmedarbejder haft samtaler en gang månedligt med alle de ny-ledige borgere i de første tre måneder. Herefter bliver de henvist til forskellige beskæftigelsestilbud. F.eks. mestringsforløb, jobsøgningsforløb og individuel jobcoaching. Der er nu udarbejdet projektbeskrivelse for et særligt projekt for resten af året 2015, der skal målrette en særlig indsats for højrisikogruppen for langtidsledighed. Projektet vil fremme indsatsen ved at iværksætte målrettet særlig indsats allerede efter 1. ledighedssamtale og ikke efter 3 måneder. Der henvises til Projektbeskrivelsen er vedlagt i bilag. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at ved en tidlig indsats for borgere i højrisikogruppen, vil vi kunne mindske antallet, som ender i langtidsledighed. Vi har erfaringer med, at de beskæftigelsesrettede tilbud har stor effekt i forhold til at bringe borgere i beskæftigelse. Endvidere er der erfaring med, at borgerne er lettere at få ud på arbejdsmarkedet jo kortere tid, de har været ledige. Handicappolitik: Screeningsindsatsen omfatter også borgere med handicap, hvorfor der i projektet også vil være fokus på handicappolitikken. Økonomi og finansiering: Der er i år 2015 afsat ½ mio. kr. til særlige arbejdsmarkedspolitiske projekter i har godkendt, at der frigives midler til følgende projekter, der er iværksat i 2015: Lægesamarbejdsmøde (forebyggelse) kr. Projekt for ledige, der står til rådighed for deltidsjob eller i forhold til begrænset arbejdsmarked, grundet helbredsgener kr. Gældsrådgivning og økonomisk rådgivning kr. Projekt Unge fastholdes i uddannelse kr. Projekt for unge forsørgere kr.

14 Side 12 I alt er der afsat kr. til projekterne. Der er således kr. tilbage til projekt for ledige med risiko for langtidsledighed. Imidlertid ses det allerede nu, at de øvrige projekter vil have et samlet overskud på ca kr. Omkostninger til Projekt for forsikrede ledige med risiko for langtidsledighed forventes at beløbe sig til kr. Således vil alle puljemidler for særlige arbejdsmarkedspolitiske projekter i 2015 være disponerede. Beslutningskompetence: Bilag: 1. Projektbeskrivelse

15 Side JA - Rammeaftale - Det specialiserede social og undervisningsområde Sagsnr.: 15/4662 Resumé: De 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet skal årligt senest 15. oktober 2015 indgå en rammeaftale på det specialiserede social- og undervisningsområde. Rammeaftalen består af to dele en udviklingsstrategi (kapacitetsbehov, faglig udvikling og fokusområder) og en styringsaftale (kapacitets- og økonomistyringsdel). KKR Sjælland har behandlet rammeaftalen på sit møde 17. juni 2015 og anbefaler den til tiltrædelse i kommunalbestyrelserne og regionsrådet. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Rammeaftalen for 2016 for det specialiserede social- og undervisningsområde godkendes. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen anbefales. Beslutning den : Indstillingen anbefales. Afbud: Thomas Stokholm (V) Sagsfremstilling: Udviklingsstrategien Udviklingsstrategien skal have fokus på den faglige udvikling i de omfattede tilbud samt behov for oprettelse af nye pladser og tilbud samt fokusområder. Der skal indgå et samlet skøn for behov for regulering i antallet af tilbud samt områder, der skal arbejdes med i det pågældende år. Kapacitetsbehov Det generelle billede i forhold til kommunernes tilbagemeldinger er, at der på kapacitetssiden opleves balance mellem udbud og efterspørgsel, men at der er områder, som man bør være opmærksom på. Kommunerne forventer flere hjemløse også unge og deraf øget pres på forsorgshjemsområdet pga. forsørgelsesreformerne (kontanthjælp og førtidspension) og betoner derudover misbrugsproblematikker også for de unge. På ungeområdet er der separate problematikker omkring hjemløshed, misbrug og indenfor forsorgshjemsområdet. Endelig rummer hjemløshed og misbrug implikationer ift. psykiatriområdet. På den baggrund er det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe omkring hjemløshed. Spørgsmålet om kapacitet, efterspørgsel og udviklingstendenser på de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger, koordineres på tværs af de fem rammeaftaler og indgår med en fælles tekst i de fem udviklingsstrategier. Fokusområder Med udviklingsstrategien aftales fokusområder, som kommunerne arbejder med i det pågældende år. Udvalgsmedlemmer og direktører fra de 17 kommuner og Region

16 Side 14 Sjælland var april 2015 samlet til et temamøde, hvor fokusområder 2016 blev drøftet. Brugerrepræsentanterne fra det regionale dialogforum var også inviteret. Ud over den forventede centrale udmelding om spiseforstyrrede, som man skal arbejde med i 2016, blev foreslået fire fokusområder, som der var opbakning til. De foreslåede fokusområder er: Central udmelding 1. november 2015: Mennesker med svær spiseforstyrrelse - Kontanthjælpsreformens betydning for det specialiserede område og særlig fokus på de unge (15-25 år) Psykiatriområdet Kommunikationsområdet Økonomi effektiviseringsundersøgelser. Styringsaftalen Styringsaftalen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen samt takster og principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Som udgangspunkt er tilbud inden for de relevante lovparagraffer, der anvendes af flere kommuner omfattet af styringsaftalen. Det samme gælder regionale tilbud. Af styringsaftalen for 2016 fremgår KKR Sjællands beslutning (april 2015) om, at anbefale kommuner og region, at der i 2016 er en udvikling i taksterne på maksimal prisog lønudviklingen og med fokus på effektivitet. KKR Sjællands beslutning om yderligere analyser af økonomien på tværs indgår som et af de 5 fokusområder i udviklingsstrategien. Der er primo 2015 udsendt en ny takstbekendtgørelse, der er implementeret i styringsaftalen og takstaftalen. Alle takster for institutioner omfattet af styringsaftalen beregnes efter samme principper. Principperne er: Mindst mulig administration, færrest mulige takster, færrest mulige tillægsydelser. Det anbefales, at fastholde disse principper. Det indgår videre, at beregningen af takster i 2016 baseres på KL s nye PL skøn i relation til resultatet ved OK I forbindelse med styringsaftalen skal børnehus og socialtilsyn drøftes. I styringsaftalen indgår således en kort status i for begge. Socialtilsyn Øst afgiver i juli 2015 sin første årsrapport, og evt. opfølgning i relation herpå vil derfor ikke kunne indgå i nærværende rammeaftale Udtalelser: Handicaprådets høringssvar vedr. Rammeaftale 2016 for det specialiserede social- og undervisningsområde. Høringsmaterialet forekommer meget velbearbejdet. Det er betryggende, at der er opnået balance mellem udbud og efterspørgsel. Det er bekymrende med stigende hjemløseproblematik (især blandt unge), men det er godt at KKR nedsætter en arbejdsgruppe der skal analysere problematikker som: Stofmisbrug Forsørgelsesreform og Psykiatri Indflydelse på stigende hjemløshed.

17 Side 15 Handicaprådet håber, at KKR s tiltag kan forebygge nogle af problemerne. Tallene vedr. Børnehus forekommer udarbejdet på forskellige grundlag. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at Rammeaftalen 2016 tilgodeser behov for fælles rammer for kapacitets- og prisudviklingen, samt takster og principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Rammeaftalen er herigennem med til at sikre samarbejde og forsyning af tilbud på det specialiserede socialområde. Høringssvaret fra Handicaprådet giver ikke anledning til ændringer. Handicappolitik: Rammeaftalen for det specialiserede socialområde vedrører faglig udvikling, styring og koordinering af kommunale og regionale tilbud til borgere med væsentlige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Formålet med rammeaftalen er, at sikre et udbud af tilbud på det specialiserede socialområde, der i kvalitet og indhold modsvarer behov og efterspørgsel, på området. Økonomi og finansiering: Rammeaftalen giver ikke anledning til bemærkninger vedrørende økonomi. Udgifterne på social- og undervisningsområdet finansieres inden for de enkelte fagudvalgs budgetrammer. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen

18 Side JA - Opfølgning på årsplan 2015 Sagsnr.: 15/174 Resumé: I denne sagsfremstilling forelægges udvalget en opsamling på de mål og indsatser, der i februar blev beskrevet i udvalgets årsplan for Formålet med årsplanen er at synliggøre de mål og indsatser, som er vedtaget med budgetaftalen for , samt at skabe indblik i øvrige tiltag, udvalget har ønsket at prioritere i 2015 f.eks. som følge af nationale reformer eller lignende. Udvalgenes årsplaner har dannet baggrund for ledelsens løbende opfølgning, og der gøres i denne sag op på fremdrift og resultater af de forskellige indsatser. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at status på årsplanen tages til efterretning 2. at der tages stilling til administrationens videre arbejde med de projekter, der ikke følger tidsplanen eller indfrier målsætningerne. Beslutning den : Indstillingerne tiltrådt. Afbud: Thomas Stokholm (V) Sagsfremstilling: I februar vedtog udvalget en række mål og indsatser, som administrationen skulle arbejde med i I vedlagte bilag er udvalgets årsplan, i form af sagsfremstilling fra februar 2015, suppleret med korte statusbeskrivelser for hver indsats. I statusbeskrivelserne skitseres det, hvordan administrationen har arbejdet med indsatserne indtil nu, hvilke resultater der foreløbig er opnået, og hvordan fremdriften er i forhold til projekternes oprindelige målsætninger. Det fremhæves særskilt i statusbeskrivelserne, hvis enkelte indsatser ikke følger tidsplanen eller indfrier de oprindelige målsætninger. Udtalelser: - Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at implementeringen af ambitiøse effektiviseringsprojekter er lykkes med god økonomisk effekt. Endvidere at gode resultater er opnået i forhold til beskæftigelsesplanens mål. Der er i regi af Center for Job & Social endvidere arbejdet markant med organisationsudvikling på flere faglige områder, der har tværgående effekter. Udviklingerne er i proces og grundlagene er lagt i form af tværgående organisationsplatform med styregrupper og underliggende udvalg.

19 Side 17 Handicappolitik: Sagen har ingen særskilte handicappolitiske konsekvenser Økonomi og finansiering: Sagen medfører ikke et finansieringsbehov Beslutningskompetence: Bilag: 1. UJA årsplan 2015 m.pdf

20 Side ØU - Forventet Regnskab Sagsnr.: 15/12451 Resumé: Forventet Regnskab (FR2) viser, at der fortsat er udfordringer på visse af kommunens driftsbevillinger. De væsentligste udfordringer i forhold til at overholde det afsatte budget er fortsat inden for det specialiserede socialområde og sundhedsområdet. Det opgjorte udfordringsniveau i FR2 er i hovedtræk på samme niveau som i FR1. Der er således ikke i den mellemliggende periode sket en stigning i udfordringsniveauet, og samlet set er det fortsat forventningen, at udfordringerne kan håndteres indenfor rammerne af det økonomiske beredskab, hvor det i forbindelse med FR1 blev besluttet at inddrage 13 mio. kr. Overholdelse af den samlede økonomiske ramme i 2015 kræver dog fortsat aktiv styring og fokus på generelt at nedbringe omkostningsniveauet Ikke kun på de udfordrede udgiftsområder. Koncerndirektionen anbefaler derfor også, at de resterende 4,8 mio. kr. af det økonomiske beredskab fortsat indgår i beredskabet, således at der er en vis robusthed i forhold til at imødekomme evt. udgiftspres i resten af Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Forventet Regnskab tages til efterretning og videresendes til behandling fagudvalgene 2. at de tekniske omplaceringer, som fremgår af bilag 4 og 4A, godkendes. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingerne anbefales. Afbud: Line Jacobsen (V) Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingerne anbefales. Beslutning den : Indstillingerne anbefales. Afbud: Thomas Stokholm (V) Sagsfremstilling: Forventet Regnskab (FR2) udtrykker forventningerne til Lejre Kommunes årsregnskab for Formålet med budgetopfølgningen er at gøre status på de økonomiske resultater, og derved give den politiske og administrative organisation et overblik over den forventede udvikling i økonomien. Samtidig skal opfølgningen identificere udfordringer, der indeholder risiko for overskridelse af budgettet. Ved så tidligt som muligt at have opmærksomhed på ændrede budgetforudsætninger eller stigende udgiftspres er det muligt at imødekomme udfordringerne, enten gennem udgiftsreducerende tiltag og omprioritering inden for det berørte område, eller i særlige tilfælde ved at finde finansiering på tværs af kommunens politikområder.

21 Side 19 Gennemgangen af FR2 har omfattet alle kommunens driftsindtægter og -udgifter, anlægsudgifter samt renter og lån. På indtægtssiden indgår midtvejsreguleringen af tilskud og udligning, som følge af de afsluttede økonomiforhandlinger. På driftsudgiftssiden er der primært fokuseret på bevillinger uden overførselsadgang. Forventningerne til bevillinger med overførselsadgang er særskilt beskrevet. Vurderingerne i FR2 er foretaget med udgangspunkt i udgiftsudviklingen siden årets begyndelse samt forventningerne til den resterende del af året. Forventninger til årsresultatet fremgår af Tabel 1: Tabel 1: Hovedoversigt (1.000 kr.) Opr. Budget 2015 Korr. Budget 2015 Forventet afvigelse 2015 Forventet resultat 2015 (FR2) 2015 (FR1) Indtægter Driftsudgifter inkl. forsyningsvirksomhed økonomisk beredskab Anlægsudgifter Provenu KMD-Ejendomme Optagne lån Renter Afdrag på lån Balanceforskydninger Udgifter i alt Påvirkning af kassebeholdning Hovedoversigten viser, at der fortsat er udfordringer på driftsbevillingerne, men at de forventes fuldt finansieret af det økonomiske beredskab. I den følgende sagsfremstilling gennemgås forventningerne til driftsudgifter, anlægsudgifter og finansiering, lån og øvrige budgetposter. I bilag 1 er forventningerne på udvalgs- og politikområdeniveau yderligere uddybet, mens der i bilag 2 fremgår en uddybet anlægsopfølgning. Koncerndirektionens anbefalinger til håndtering af forventede budgetafvigelser fremgår af afsnittet Administrationens vurdering. I afsnittet Økonomi og finansiering fremgår afslutningsvist en række budgetkorrektioner, som anbefales gennemført i forbindelse med FR2. Forventninger til Indtægter (øgede indtægter på 0,9 mio.kr) FR2 ligger overordnet på niveau med de forventninger, som indgik i FR1. De væsentligste ændringer mellem FR1 og FR2 er midtvejsreguleringen som bidrager positivt på indtægtssiden med 5,8 mio. kr. Derudover er indtægterne reduceret med 4,9 mio. kr., som skyldes at ældremilliarden i FR1 blev medtaget under indtægter og at de tilhørende udgifter i samme størrelsesniveau ikke blev medtaget under driftsbevillingen. Forventninger til Driftsudgifter (øgede udgifter på 12,0 mio.kr)

22 Side 20 FR2 ligger overordnet set på niveau med de forventninger, som indgik i FR1. De væsentligste udfordringer i forhold til at overholde det afsatte budget er således fortsat inden for det specialiserede socialområde og sundhedsområdet, hvor der allerede i FR1 var konkrete forventninger om merforbrug. Hertil kommer andre områder, hvor der er varslet udfordringer. De blev allerede fremhævet i FR1 med undtagelse af udfordringen på ØU, som er ny i forhold til FR1. Som i FR1 er der betydelige forskelle mellem de indmeldte udfordringer. Social- og sundhedsområdets udfordringer forventes ikke at kunne håndteres fuldt ud i På de øvrige områder forventes det stadigvæk, at udfordringerne kan blive håndteret i løbet af året, enten gennem udgiftsreducerende tiltag eller ved omprioritering. Erfaringsmæssigt opstår der desuden mindreforbrug i løbet af året, som ikke har været forudset tidligere. Med udgangspunkt i det specialiserede socialområde og sundhedsområdets udfordringer vurderes det samlede finansielle udfordringsniveau til at være omkring 12 mio. kr. Det finansielle udfordringsniveau er udtryk for udfordringer som ikke ventes at kunne finansieres gennem omprioriteringer inden for egen ramme, og som derfor skal finansieres på tværs af politikområder eller udvalg fratrukket de mindreforbrug, som allerede på nuværende tidspunkt forventes. Opgørelsen af det finansielle udfordringsniveau fremgår af Tabel 3 på næste side:

23 Side 21 Tabel 3: Finansielt udfordringsniveau (mio. kr.) 2015 (FR2) 2015 (FR1) Ændrede forudsætninger i forhold til vedtaget budget Økonomiudvalget 0,8 - Udvalget for Kultur & Fritid - - Udvalget for Børn & Ungdom -8,3-6,4 Specialiserede børnesocialområde (skal ses i - -6,2 sammenhæng med voksenområdet) 4,3 Dagtilbudsområdet -2,1-2,1 Udvalget for Teknik & Miljø -0,2-0,2 Vintervedligeholdelse -0,2-0,2 - - Arbejdsmarkedsområdet Førtidspension Udfordring Udfordring Integrationsområdet Udfordring Udfordring Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 17,1 16,7 Sundhedsområdet 4,7 7,0 Mellemkommunal afregning for plejeboliger Udfordring Udfordring Det specialiserede voksensocialområde (skal ses i sammenhæng med børneområdet) 12,4 9,7 Udvalget for Erhverv & Turisme - - Forventet resultat i alt 9,4 10,1 Politisk besluttede aktivitetsudvidelser Indsatser omkring nedbringelse af sygefravær 2,4 Bedre borgerbetjening - Udvidelse af åbningstider 0,2 0,2 Forventet resultat i alt 2,6 2,6 2,4 Forudsætninger samt nye aktiviteter i alt 12,0 12,7 Det forventede finansielle udfordringsniveau skal desuden ses i sammenhæng med, at Koncerndirektionen allerede i FR0 anbefalede et økonomisk beredskab med henblik på at finansiere udfordringer, som ikke kan løses inden for bevillingen, politikområdet eller udvalget. I forbindelse med FR1 blev det politisk besluttet at inddrage 13 mio. kr. af det etablerede beredskab til at imødekomme det finansielle udfordringsniveau. Med de seneste vurdering i FR 2 er det fortsat forventningen, at det finansielle udfordringsniveau kan håndteres inden for det økonomiske beredskab. I bilag 1 er forventningerne til driftsudgifter yderligere uddybet på udvalgs- og politikområdeniveau. Her vil det fremgå, at der er varslet flere udfordringer end dem som er fremhævet ovenfor. Det drejer sig især om kommunens institutioner, som i flere tilfælde er udfordret af både højt udgiftsniveau og overførsel af merforbrug fra Det

24 Side 22 vurderes imidlertid, at der vil opstå mindreforbrug i løbet af året, som ikke er indmeldt på nuværende tidspunkt. Forventninger til anlægsudgifter Det oprindelige anlægsbudget for 2015 var 58 mio. kr. Herudover blev der fra 2014 til 2015 overført anlægsprojekter på ca. 90 mio. kr., således at det korrigerede anlægsbudget for 2015 udgør knap 150 mio. kr. Det forventes, at der i 2015 vil blive gennemført anlægsprojekter for ca. 94 mio. kr., og efterslæbet på gennemførelsen af anlægsprojekter vil dermed blive reduceret. Overførslen til 2016 vedr. anlæg estimeres at blive i størrelsesordenen 57 mio. kr. En væsentlig del af overførslen, ca. 15 mio. kr., vedrører rådhusrenoveringsprojektet (Hvalsø-delen), der vil blive endelig afsluttet i Derudover overføres der ca. 11 mio. kr. vedr. pulje til bæredygtige børnetilbud, da disse anlægsprojekter har afventet den gennemførte visionsproces på børneområdet. I bilag 2 til denne sagsfremstilling ses oversigt med status på kommunens anlægsprojekter. Det skal desuden nævnes, at I forbindelse med kommunens overtagelse af Birkely/Bøgely skal Lejre kommune betale et ekstraordinært afdrag på 8,8 mio. kr. Sagen forventes at blive afsluttet i løbet af efteråret 2015, og der vil blive forelagt særskilt sag herom til Økonomiudvalget. Øvrige forhold med økonomisk betydning Salg af KMD-ejendomme I 2015 er der gennemført et salg af en række ejendomme, som ikke blev solgt i forbindelse med salget af KMD i Dette salg medfører, at de kommuner, som i sin tid var med til at etablere KMD, får udbetalt deres forholdsmæssige andel af salgsprovenuet fordelt i perioden For Lejre Kommune betyder det, at vi i 2015 får udbetalt knap 0,1 mio. kr., som hidtil ikke har været budgetlagt. Status på det specialiserede socialområdes handleplan: De specialiserede socialområder har de seneste år været præget af betydelige økonomiske udfordringer. Da budget 2015 blev dannet, var det med en forventning om, at området ville ende 28,5 mio. kr. over budgettet i Derfor blev der i budgettet for 2015 tilført 14 mio. kr. ud over den almindelige fremskrivning. Den resterende del af udfordringen blev forudsat håndteret gennem udgiftsreducerende tiltag, samlet i arbejdet med den såkaldte handleplan. I FR0 blev udfordringerne på det specialiserede socialområde fortsat vurderet ud fra et forventet udfordringsniveau på 28,5 mio. kr., hvorfra de budgettilførte 14 mio. kr. blev fratrukket. Handleplanens tiltag forventedes på daværende tidspunkt at kunne reducere udgifterne med i alt 9 mio. kr. Virkningen af handleplanen og budgetforøgelsen (i alt 23 mio. kr.) ville dermed efterlade et merforbrug på 5,5 mio. kr. I FR2 forventes det samlede resultat for børne- og voksenområdet at være et merforbrug på 6,2 mio. kr. I lighed med FR1 er der i FR2 medregnet udfordringerne på de administrative udgifter til sagsbehandlere, der de seneste år har været højere end budgetlagt. Samlet set kan det konstateres, at handleplanen har en positiv effekt på de faktiske udgifter, men bør revurderes i takt med vores kendskab til de drivende økonomiske faktorer øges.

25 Side 23 Låneoptagelse, renter og afdrag Optagelse af lån Som det fremgår af tabel 1 hovedoversigt er den forventede låneoptagelse reduceret med 32,6 mio. kr. i forhold til forventningen ved FR1. Afvigelsen skyldes at 22,6 mio. kr først forventes at blive hjemtaget i De 22,6 mio.kr vedr. følgende projekter: Energiforbedringer for ca. 16 mio.kr Ejendomsskatter for ca. 4,0 mio.kr Ombygning af flygtningeboliger for ca. 2,1 mio.kr Øvrige projekter for ca. 0,5 mio.kr Derudover var der i FR1 forudsat en for høj låneoptagelse til energirenovering på 10,0 mio.kr. Renter og afdrag I forbindelse med FR2 gennemgangen er forventningerne til de samlede udgifter til renter og afdrag nedjusteret med netto 1,2 mio. kr. Udtalelser: Der er ingen bemærkninger. Administrationens vurdering: Som der er redegjort for i sagsfremstillingen, er kommunens udgiftsniveau fortsat udfordret. Der er således behov for fortsat fokus på kommunens økonomistyring. Det er dog fortsat forventningen, at udfordringsniveauet kan håndteres indenfor rammerne af det økonomiske beredskab. På baggrund af vurderingerne i FR2 anbefaler Koncerndirektionen, at den resterende del af det økonomiske beredskab på 4,8 mio. kr. fortsat tilbageholdes som beredskab. Dette for at sikre, at vi har en robusthed til at imødekomme evt. yderligere udgiftspres i resten af Denne seneste budgetopfølgning har været udfordret af, at der opleves en stigende divergens i sammenhængen mellem bevillinger med og bevillinger uden overførselsadgang. Efter Koncerndirektionens opfattelse er der ikke i tilstrækkelig grad forbundne kar mellem kommunens bevillinger til at understøtte en sammenhængende koncernstyringstænkning. En potentiel og absolut sandsynlig risiko ved en manglende sammenhæng i koncernstyringstænkningen er, at vi oplever en udgifts-opdrift i begge typer af bevillinger. En oplevelse, som der kan være en svag tendens til i FR2. Der er behov for at kunne anlægge en bredere betragtning på bevillingsoverholdelse, således at forventet merforbrug på én bevilling (med eller uden overførselsadgang) kan håndteres på tværs af kommunens øvrige bevillinger (med eller uden overførselsadgang). Administrationen vil, med afsæt i ovenstående, henover efteråret analysere problemstillingerne nærmere med henblik på at fremsætte et beslutningsforslag omkring den fremtidige bevillingsstruktur, som kan træde i kraft fra og med budget Handicappolitik: Sagen har ingen betydning for kommunens handicappolitik. Økonomi og finansiering:

26 Side 24 Samlet set forventes det, at Lejre Kommunes likvide beholdning vil blive reduceret med ca. 18 mio. kr. i løbet af Forudsætningen herfor er, at udfordringerne på kommunens driftsbevillinger håndteres eller finansieres inden for det økonomiske beredskab. Den disponible kassebeholdning forventes at falde til omkring 6,8 mio. kr., som det fremgår af Tabel 5 nedenfor: Tabel 5: Forventet kasseudvikling (1.000 kr.) Beholdning primo Forventet udvikling i 2015 Beholdning ultimo Kassebeholdning heraf allerede disponeret Disponibel kassebeholdning Forskellen mellem primo- og ultimo beholdningen er det samlede forventede likviditetsunderskud på omkring 18 mio. kr. Ændringen i allerede disponerede midler skal forstås som forskellen imellem, hvad der var disponeret ved årets start (anlægs- og driftsoverførsler fra 2014 fratrukket overført lånoptagelse) og hvad der ved årets slut forventes at skulle overføres til Den disponible kassebeholdning vil med det forventede underskud samt den marginale ændring i nettooverførsler blive reduceret med ca. 4,7 mio. kr. Kommunens likviditet er forsat god, og der forventes ingen udfordringer i forhold til kassekreditreglens krav om løbende positiv likviditet over en 12-måneders periode. Serviceudgifter Kommunerne bliver samlet set vurderet på overholdelsen af den serviceramme, som KL og Regeringen aftalte ved økonomiforhandlingerne for Servicerammen vurderes i forhold til det oprindelige budget. Lejre Kommunes serviceudgifter forventes at ende en smule under det oprindeligt budgetterede, hvilket fremgår af Tabel 6. Dette skyldes, at det forventede udfordringsniveau på driftsudgifterne modsvaret af, det økonomiske beredskab som også ligger inden for servicerammen. Der forventes derfor ikke at være udfordringer med at overholde det budgetterede serviceudgiftsniveau. Tabel 6: Serviceudgifter Afvigelse til Oprindeligt Forventet (1.000 kr.) oprindeligt budget resultat budget Inden for servicerammen Uden for servicerammen I alt Administrativt indstillede budgetkorrektioner (omplaceringer) Forventet Regnskab indeholder en række ansøgninger om tekniske omplaceringer imellem bevillinger, som Koncerndirektionen anbefaler. Alle omplaceringer fremgår af bilag 4. De væsentligste omplaceringer omhandler: - Den administrative ramme i Center for Børn, Ungdom & Familie tilføres 2,5 mio. kr. Midlerne tages fra det specialiserede børnesocialområde, der har et mindre forbrug. - Løn & driftsbudget på 4,0 mio. kr vedr. rådgivere på voksenområdet tilføres konto 6, Center for Job & Social. Midlerne tages fra budgetramme Center for Social og Familie.

27 Side 25 - Der omplaceres 11,0 mio. kr fra bevilling (Kontante ydelser) til bevilling (Øvrige sociale ydelser). Der er tale om tilpasning af bevillingsstrukturen. - Der omplaceres 1,2 mio. kr fra bevilling (kontante ydelser) til bevilling Der er tale om tilpasninger af bevillingsstrukturen og vedr. grundtilskud, boligplacering og kontanthjælp for udlændinge omfattet af integrationsloven. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen. Bilag: 1. Bilag 1 - Uddybning af forventninger på udvalgsniveau 2. Bilag 2 - Anlægsoversigt 3. Bilag 3 - Status på beredskabspulje (FR2).pdf 4. Bilag 4 - Budgetkorrektioner - (omplaceringer) (FR2).pdf 5. Bilag 4A. Udmøntning af besparelseskrav vedr. befordringsudgifter (efter KB, juni) 6. Bilag 5 - Effektiviseringer og besparelser 2015.pdf

28 Side JA - Eventuelt Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning den : Der var ikke noget under punktet. Afbud: Thomas Stokholm (V) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: