Nr Dan-Ejendomme as

Transkript

1 Nr Dan-Ejendomme as Flere udlejningsboliger. Hvordan? Hvornår? Side 2. Hvis uheldet en dag er ude. Side 4. Bredbåndsnet - en oplagt mulighed. Side 7. Dansk Ejendomsindeks. Side 9. Kundetilpassede løsninger. Side 12. Kort Nyt. Side

2 2

3 Flere udlejningsboliger. Hvordan? Hvornår? Vi og mange af vores kunder mærker for alvor det store pres, der er på at skaffe lejeboliger. Breve, telefonopkald og s kommer dagligt fra mennesker, der nærmest bønfalder os om at hjælpe med en udlejningsbolig. Men det er praktisk talt umuligt at hjælpe. Efterspørgslen er stor og udbuddet alt for lille. Der er flere muligheder for at finde brugbare løsninger på problemerne. Der skal skabes fornyet interesse hos de private investorer for at opføre privat udlejningsbyggeri. Alt tyder på, at interessen er til stede, hvis afkastet af investeringerne kan blive tilfredsstillende, dvs. matcher investeringer i fx aktier og obligationer. Siden december har der været en livlig debat i medierne om det private udlejningsbyggeris vilkår, og det kan vist betragtes som en kendsgerning, at politikerne har erkendt, at noget må der gøres, hvis private investorer skal lokkes til at bygge lejeboliger. De offentlige kasser får så mange indtægter fra lejeboliger i form af moms, ejendomsskatter, afgifter, skat mv., at der må være mulighed for at give afkald på nogle af disse indtægtskilder. Det er på høje tid at komme i gang. - Der går minimum 1-2 år, før man kan mærke bare en marginal effekt af en ny investorinteresse. Så en dialog mellem politikerne og de potentielle investorer ville være på sin plads men hurtigt. God arbejdslyst. Margit Birk Andersen adm. direktør Udgives af Dan-Ejendomme as Tuborg Parkvej 8, 2900 Hellerup Tlf Fax info@dan-ejendomme.dk Regionskontor - Århus: Saralyst Allé 53, 8270 Højbjerg Tlf Fax aarhus@dan-ejendomme.dk Ansvarshavende redaktør: Markedschef Henrik Dahl Jeppesen Tlf Fax hdj@dan-ejendomme.dk Layout og produktion: Carsten Ulendorf. Oplag: stk. Foto: Steffen Roland Nielsen, Station 1 og egne. 3

4 Hvis uheld en dag er Ejendomme og boligforeninger i almindelighed bør have den rigtige og tilstrækkelige forsikringsdækning, hvis uheldet en dag er ude. Den rigtige dækning Dan-Ejendomme as har i samarbejde med Willis I/S netop gennemført en større udbudsrunde af forsikringer. Udbuddet omfattede en mængde udlejningsejendomme og boligforeninger. Forud er gået et grundigt arbejde med at gennemgå kundernes nuværende forsikringsforhold og med at finde konkrete forslag til forbedringer typisk til bedre forsikringsdækning. Resultatet af udbudsrunden, hvor mange af de største forsikringsselskaber deltog, var, at ejer- og andelsboligforeningerne samt de øvrige kunder fik nogle fornuftige udvidelser af de hidtidige forsikringsvilkår. Det drejer sig om bedre dækning end hidtil, og langt de fleste opnåede endda pæne præmiebesparelser. Det afgørende for både en boligforening og ejere af udlejningsejendomme er, at der sammensættes den helt rigtige forsikringspakke og dermed dækning," fortæller Poul Ørum, Willis I/S. Ikke to kunder eller ejendomme er ens, og der skal være mulighed for til- og ikke mindst fravalg. Enkelte ejere eller foreninger ønskede eksempelvis ikke dækning for svamp- og insektskade, glas, sanitet eller udvidet rørskade. Men langt de fleste har taget imod det samlede tilbud, siger Poul Ørum. Fokus på ansvaret Et af de rigtigt fornuftige områder, der er kommet med i forbindelse med forsikringsudbuddet, er bestyrelsesansvar, hvor faktisk alle hvor det er relevant - nu er dækket. For ejer- og andelsboligforeninger er det tilrådeligt, at foreningens bestyrelse har tegnet en professionel bestyrelsesansvarsforsikring, siger Poul Ørum. Det er reelt bestyrelsen, der tegner foreningen, og de beslutninger og dispositioner, som bestyrelsen træffer, kan have uheldige økonomiske konsekvenser, selv med dygtige rådgivere. Heldigvis er der i dag længere og længere mellem foreninger, der ikke har tegnet en professionel bestyrelsesansvarsforsikring. Tilsvarende er der mange ejendomme og foreninger, hvor beboerne fx en eller to weekender årligt laver frivilligt arbejde. Måske skal der ryddes op i kælderen, eller gården trænger til en kærlig hånd. Der kan så være en 4

5 et ude beboer, der kommer til skade og måske endda får varige men. I en sådan situation er det vigtigt, at ejendommen har en forsikring, der dækker skaden. Hvis det ikke er tilfældet, risikerer boligforeningen eller ejendommen at skulle betale erstatningen selv, siger Poul Ørum. Det afgørende for både en boligforening og ejere af udlejningsejendomme er, at der sammensættes den helt rigtige forsikringspakke og dermed dækning, fortæller Poul Ørum, Willis I/S. Skadesprocenten holdes nede Forsikringer er naturligvis noget, man absolut kun skal bruge den dag, hvor uheldet virkelig er ude. Det er ikke noget, der skal udnyttes. En høj skadesprocent på den enkelte boligforening eller ejendom vil altid få følger for forsikringspræmien. Men volumen på den forsikringsportefølje vi har udbudt, spiller en stor rolle, når vi taler om skadesprocenter. Hvis uheldet en dag er ude for en enkelt ejendom eller en enkelt boligforening, er der mindre risiko for, at forsikringspræmien stiger for den pågældende. Det skyldes primært, at forsikringsselskabet betragter hele porteføljen som en pulje, slutter Poul Ørum. Det er derfor en fornuftig idé både for de enkelte mindre kunder og for de helt store kunder at benytte sig af tilbuddet, idet der endvidere er knyttet en række ekstra servicetilbud til ordningen. Af administrationschef, cand. jur. Jette N. Frandsen (jnf@dan-ejendomme.dk) 5

6 6

7 Bredbåndsnet en oplagt mulighed Liberaliseringen af telemarkedet betyder helt nye muligheder for boligforeninger og udlejningsejendomme. Af IT-chef Per Godske Helt nye muligheder Et af de virkelig hotte emner er etableringen af bredbåndsnet i ejendomme og boligforeninger. Liberaliseringen af telemarkedet har skabt øget konkurrence og nye muligheder. Ofte vil en bredbåndsløsning uden nogen investering give beboeren adgang til et netværk, der kan håndtere både nutidens og fremtidens digitale kommunikationsformer. Brugeren vil få et meget lavt telefonabonnement og takster og endda Internetadgang 24 timer i døgnet, fortæller Nikolaj Kornum, Cirque A/S. Og man kommer til at betale et fast beløb for denne forbindelse uafhængigt af, hvor meget data man overfører, eller hvor lang tid man surfer på Nettet. Typisk vil forbindelsen være op til 100 gange hurtigere end med en ISDN-forbindelse. Og det betyder ikke nødvendigvis, at man bliver nødt til at skifte hverken telefonapparat eller telefonnummer. Men bredbånd handler slet ikke kun om billige telefontakster og hurtig Internet-adgang. Bredbånd er snarere en vision om en digital infrastruktur, der rummer alle vores kommunikationskanaler og alle vores medier i et og samme netværk, siger Nikolaj Kornum. Tænk en gang, hvad der bevæger sig ind og ud af ens hjem. Vi har TV, telefon, radio, morgenavisen, breve og brochurer. Tænk på CD ere og lejede videobånd. Alt dette vil kunne transporteres via ét stik. Bredbånd. Tilbuddene er mange Tilbuddene og mulighederne for bredbåndsløsninger mm. er rigtig mange, og det kan være svært at overskue. Typisk kan en ejendom eller en boligforening få installeret en fælles bredbåndsforbindelse for radio/tv, Internet og almindelig telefoni. Ofte kræver leverandørerne, at fx 60%-80% af lejlighederne tilslutter sig ordningen, men det er sjældent et problem. Der er normalt stor interesse. Få leverandører har ingen krav om tilslutningsprocenten blandt beboerne. Beboerne i de lejligheder, der er med i ordningen, får herefter fri adgang til Internettet, adgang til en række af de tjenester, der kommer via TV samt fri telefon. Endvidere vil ejendommen også kunne etablere et fælles Intranet og endda kunne ringe gratis internt i boligforeningen. Der er principielt to muligheder enten finansierer boligforeningen/ejendommen selv installationen, eller også finansierer bredbåndsudbyderen kabler, stik mv. Når boligforeningen selv finansierer, bliver den månedlige afgift ofte noget lavere, end når bredbåndsudbyderen gør det. Et godt argument for at lade bredbåndsudbyderen finansiere installationen er, at det dermed bliver bredbåndsudbyderen, som tager risikoen for, at løsningen er fremtidssikret. Sammenligning kan være svær Det kan være svært at sammenligne de forskellige tekniske løsninger, der tilbydes. Det kan populært sagt være som at sammenligne æbler og pærer. En leverandør kabelnettet.dk - tilbyder fx, at en boligforening kan få en 10 Mbit forbindelse for kun kr. 49,- pr. måned pr. lejlighed. 7

8 Bredbåndsnet... fortsat Dette kan ikke sammenlignes med en traditionel 10 Mbit forbindelse i en enkelt husstand, hvor anskaffelsen vil overstige de flestes økonomi. En anden leverandør Cirque A/S forsøger målrettet at etablere større bredbåndsløsninger, der indeholder flere bebyggelser i et lokalområde. Alle lejligheder udstyres med et stik, der hænger sammen i et lokalt netværk i bygningen. Hver bruger får et kabel med en god kapacitet, og kablet er forbundet med en fordelerboks. Fordelerboksen sender den kraftige forbindelse fra et fiberoptisk netværk med en 10/100 Mbits port til hver lejlighed. Det netværk, vi forbinder alle lokalområdets ejendomme med, består igen af et fibernetværk med mindst 1 Gbits-kapacitet. Så er vi sikre på, at netværket er klar til at håndtere såvel nutidens kommunikationsformer som fremtidens, slutter Nikolaj Kornum. Netværket er opbygget i en ringformet struktur, der gør, at nedbrud fx mellem to bygninger ikke kommer til at påvirke resten af netværket. Begge løsninger lyder fornuftige, men kan ikke sammenlignes. Hvordan kommer man i gang? Stadig flere af vores kunder og beboere begynder at spørge os til råds om emnet. Hvordan gøre et stykke fodarbejde med at sikre tilstrækkelig forhåndsinteresse og tilmeldinger i ejendommen. Bor man i en boligforening, vil det være fornuftigt at behandle emnet i bestyrelsen først. I mange foreninger kræver det en generalforsamlingsbeslutning, eller en afstemning blandt beboerne inden boligforeningen kan indgå en aftale med en leverandør. En god måde at starte på er ved at indkalde til et beboermøde eller holde et bestyrelsesmøde, hvor en eller flere leverandører kommer og fortæller om deres løsning. For den enkelte beboer er det naturligvis vigtigt at tage stilling til, hvad ens behov er? Hvad bruger man i dag på telefon og Internet? Og hvad vil en bredbåndsløsning koste? Og så er der en sidegevinst : Et sådant projekt bidrager tit til at fremme det gode naboskab og styrker det sociale netværk i boligforeningen eller ejendommen. For dem, der vil vide mere, findes der en række nyttige oplysninger på: kommer vi i gang, og hvilken løsning skal vi vælge? Bor man i en udlejningsejendom, skal man naturligvis altid have udlejers tilladelse. Det vil derfor være fornuftigt at komme med et færdigt projekt, der indeholder en beskrivelse af hvilken kabelføring og anden installation, der er nødvendig. Det er klart, at beboerne sammen med en eventuel leverandør selv må FAKTA: Der findes en lang række leverandører og samarbejdspartnere, man kan vælge imellem. Priser, teknologi og samarbejdsvilkår ændrer sig løbende, men vi kan eksempelvis nævne: Cirque A/S (telefon ), Bredbandsbolaget (telefon ), Telelet A/S (telefon ), kabelnettet.dk (Telefon ). Hertil kommer Telia- Stofa, TeleDanmark - og der findes mange flere! 8

9 Dansk Ejendomsindeks For at forbedre informationsgrundlaget for hele ejendomsmarkedet har en kreds af investorer valgt at påbegynde et Dansk Ejendomsindeks. Benchmark på ejendomme På det danske ejendomsmarked er der stort set ikke noget formaliseret sammenligningsgrundlag for ejendomme. Danmarks Statistik har forskellige udgivelser, ejendomsmæglerkæder plus realkreditinstitutter udfører analyser, og nogle ejendomsfirmaer udfører sammen med Dansk Teknologisk Institut en antalsmæssig begrænset indsamling af data, således at der kan udføres nøgletalsopstillinger. For at forbedre informationsgrundlaget for hele ejendomsmarkedet har en kreds af investorer valgt at påbegynde et Dansk Ejendomsindeks. Investorerne omfatter: ATP Ejendomme, SamPension, Topdanmark Ejendom, DADES, Jeudan, PFA, Danica Ejendomme og Diligentia Danmark. Sammen med Ejendomsforeningen Danmark og det engelske, privatejede selskab International Property Databank (IPD) har man startet projektet, som i november 2000 har fuldført det initiale pilotstudie. Resultaterne viser, at de danske tal er af en sådan kvalitet, at de kan sammenlignes med de andre europæiske lande som fx Frankrig og Tyskland. Dermed får de deltagende virksomheder et instrument, som kan medvirke til at afdække omkostningsstrukturen og indtjeningen på forskellige geografiske områder og efter ejendomstype. Grundlaget for strategiske beslutninger for ejendomsinvesteringer er dermed tilstede. Det praktiske arbejde og anvendelse De deltagende virksomheder får adgang til at analysere deres tal op imod den samlede portefølje af ejendomme fra alle deltagerne. Analyserne kan udføres efter behov i forskellig detaljeringsgrad og efter forskellige segmenter/omkostninger. Med i pakken er et Windows-baseret analysesystem, hvorfra det er muligt at udføre individuelle, detaljerede analyser af ens egen ejendomsportefølje imod benchmark, hvor man selv vælger alle analyseparametrene. Af seniorøkonom Peter Nørklit, Ejendomsforeningen Danmark (pn@ejendomsf.dk) Alle analyser udføres altid således, at den enkelte deltager ikke kan identificeres ud fra tallene. Der er således sikret 100% anonymitet, og IPD er anerkendt for den høje grad af fortrolighed, der udvises i forhold til omgangen med data. Det skal understreges, at Ejendomsforeningen Danmark ikke modtager nogle af deltagernes data. Deltagerne medvirker i høj grad i udviklingsprocessen gennem deltagelse i arbejdsgrupper, som henholdsvis behandler definitionerne bag dataindsamlingen og spørgsmål omkring værdifastsættelse. Det er af stor betydning for beregningerne, at der er enighed om, hvordan grunddata lægges ind i databasen, og hvilke definitioner som benyttes til værdifastsættelsen af ejendommene. Alle deltagernes data bliver valideret hos IPD s analytikere og ved brug af IPD s statistiske testprogrammer. Data bliver derefter sendt retur til godkendelse hos deltagerne for at få den endelige accept, inden de placeres i databasen. Gennem processen opnås et kendskab til databehandling af ejendomsdata, som udføres på internationalt niveau. Der er enighed mellem deltagerne om at påbegynde et arbejde, som går dybere ned i forholdene omkring værdifastsættelse af ejendomme. En korrekt værdifastsættelse er uhyre væsentlig for at opnå pålidelige beregninger af det totale afkast fra en ejendom. 9

10 Ombygning og vedligehold... Vinduesudskiftning Servicearbejde Altaner Murerarbejde Fugtstandsning Tømrerarbejde Facaderenovering Facadeisolering/puds Lette vægge Lofter Gulve Betonrenovering... i et tæt samarbejde Store som små opgaver ring til os Telefon: Telefax: BYGGER PÅ DIALOG

11 Dansk Ejendomsindeks... fortsat Derfor vil en fælles arbejdsgruppe starte op allerede i dette år og undersøge de forskellige metoder for at vurdere deres styrker og svagheder. Allerede nu indeholder databasen oplysninger fra deltagerne for 1999, og i løbet af de næste måneder vil data for år 2000 blive langt ind i databasen. Således vil der blive opbygget en konsistent og gennemvalideret database, som deltagerne kan benytte til at afdække cykliske sammenhænge på ejendomsmarkedet i Danmark. Hensigten bag denne indsats for at opbygge Dansk Ejendomsindeks er todelt. For den enkelte deltager fås der et modelapparat, som kan bruges til at vurdere egen indsats og resultat imod det samlede indeks. Det drejer sig naturligvis om at slå benchmark et og dermed vise omverdenen, at sammensætningen af deltagerens ejendomsportefølje er optimal. Den anden del har mere vidtgående betydning. Gennem Dansk Ejendomsindeks sættes det danske ejendomsmarked på verdenskortet, og gennem de identiske analyser, som allerede nu udføres af IPD i UK, Irland, Frankrig, Tyskland, Sverige, Holland og Sydafrika, vil internationale investorer få den viden, som gør det muligt at investere i danske ejendomme på lige fod med danske aktier og obligationer. IPD er i øjeblikket i gang med forhandlinger i USA om påbegyndelse af en indekstjeneste, hvilket vil gøre deres analysemetoder endnu mere anerkendte på et marked med et stort antal investorer. Deltagerne i Dansk Ejendomsindeks kan dermed bruge indeksberegningerne i forbindelse med fremskaffelse af international kapital. Det videre forløb Ejendomsforeningen Danmark har i december 2000 og januar 2001 præsenteret Dansk Ejendomsindeks over for en række investorer på ejendomsmarkedet med positive tilbagemeldinger. Deltagerne bag Dansk Ejendomsindeks har sat som mål, at indekset skal indeholde minimum ejendomme for at opnå den brugbarhed og validitet, som kræves. Dette mål er efter tilkendegivelserne mere end opnået. Fakta: Ved benchmark forstås sammenligning i forhold til en valgt referenceramme. Når der arbejdes med benchmark på ejendomsområdet, sammenholdes den enkelte deltagers portefølje af ejendomme mod den samlede ejendomsportefølje for alle deltagerne. Den enkelte portefølje kan bl.a. dekomponeres i køb/salg af ejendomme, direkte afkast og kapitalafkast. For de omkostninger, der er forbundet med driften af ejendommene, er der opgjort benchmark. Det betyder, at der for hver enkelt parameter er beregnet et benchmark ud fra den samlede portefølje. Dermed bliver der leveret et meget stort datamateriale, som beskriver deltagerens ejendomsportefølje. Fakta: Ejendomsforeningen Danmarks rolle i Dansk Ejendomsindeks består i markedsføring og projektkoordinering. Ejendomsforeningen Danmark er brancheforening for ejere og administratorer af fast ejendom. Foreningen omfatter over medlemmer. 11

12 Kundetilpassede løsni Hver måned får vi flere henvendelser fra foreninger, der lige vil høre prisen på at blive administreret, fortæller souschef Per Holm, Dan-Ejendomme as. Etableringen af kundetilpassede løsninger er vigtig, for at ejer- og andelsboligforeninger får den nødvendige service og rådgivning. Udfordringen Ikke to kunder er ens, og hver enkelt kunde har derfor krav på en skræddersyet løsning, der passer lige netop den enkelte forening. Dét er reelt i dag vores udfordring på et foreningsmarked, hvor pris hos hovedparten af de potentielle kunder desværre er det eneste, der tæller. Hver måned får vi flere henvendelser fra foreninger, der lige vil høre prisen på at blive administreret, fortæller souschef Per Holm, Dan-Ejendomme as. Problemet er, at det ikke er noget, man bare lige kan prissætte. Hvad er det for en ydelse, boligforeningen ønsker? Hvad er foreningens problem(er) i dag? Og så videre. Administration og de øvrige serviceydelser, som ejer- og andelsboligforeninger i dag køber hos en professionel administrator, er forholdsvis komplekse serviceydelser. Der er ofte tale om service og rådgivning i forhold til jura, regnskab, finansiering, forsikring og byggeteknik. Men administrator bedømmes ikke kun på den faglige kvalitet, men i lige så høj grad på tilgængelighed fx åbningstider, adresser og telefonservice - og på den oplevelse af service, som bestyrelse og beboere får hos administrator. Der er en klar tendens til, at den løbende kommunikation med foreningerne i højere grad foregår via s, siger Per Holm. Det bliver på mange måder lettere, og det bliver endda ofte mere personligt. noget magen til det, de har i dag. Det kan være vanskeligt for foreninger at sammenligne den ene administrator med den anden. Oftest kan ydelserne nemlig ikke sammenlignes, bl.a. fordi der i branchesammenhæng ikke findes standardpakker. Nogle ejer- og andelsboligforeninger ønsker fx en drift- og vedligeholdelsesaftale, mens det for andre er mere væsentligt, at foreningen får kvartalsregnskaber. Nogle foreninger ønsker, at flere af ydelserne er variable, mens andre foreninger hellere vil betale for en pakke, der indeholder alt. Nogle skal have lavet varmeregnskab, andre har 3 erhvervslejemål i stueetagen, mens andre kun ønsker at se administrator på årets generalforsamling etc. - der er stor forskel på behov og forventninger. Det er en af de store fordele ved at samarbejde med en virksomhed som Dan-Ejendomme as, at der er mulighed for at trække på en bred ekspertise i alle situationer. Er der på årets generalforsamling sket udskiftning i bestyrelsen, sker det tit, at omfanget og arten af den administrationspakke, som foreningen køber, tages op til fornyet overvejelse. Nogle foreninger fortæller, at kvaliteten og samarbejdet med administrator over årene er blevet stadig ringere, Det hele handler ikke kun om prisen. Typisk søger ejer- og andelsboligforeninger 12

13 Af markedschef Henrik Dahl Jeppesen nger fortæller Per Holm. Her er en anden interessant problemstilling, idet mange ofte glemmer, at et samarbejde særligt når man taler om serviceydelser - løbende skal fornyes, og der skal føres en dialog med kunden dels om den generelle tilfredshed og dels om omfanget og arten af de ydelser, som kunden køber. Vi forsøger derfor altid at få en dialog med potentielle nye kunder om baggrunden for deres ønske om en ny administrator og dermed samarbejdspartner. Dette for at sikre, at vi allerede ved indgangen til et nyt kundeforhold kender de områder, hvor der er problemer i foreningen. Samtidig er det en oplagt lejlighed til at se på, hvorvidt de ydelser, som foreningen efterspørger, reelt er for mange eller for få. Igen for at være helt sikre på, at der er overensstemmelse mellem, hvad foreningen tror, den efterspørger, og hvad vi tror, foreningen ønsker, beretter Per Holm. Vi håber meget, at det vil være muligt hos foreningernes bestyrelser at få skabt forståelse for, at det ikke altid er det tilbud, der ser billigst ud, der er billigst. Enten fordi prisen ikke omfatter alle de ydelser, der er brug for, eller fordi administrator ikke kan løse alle opgaverne, således at der fx må købes dyr konsulentbistand til løsning af særlige opgaver. Faste kontaktpersoner Det er en forudsætning, at vores medarbejdere har et indgående kendskab til deres kunder 13

14 14

15 Kundetilpassede løsninger... fortsat og til indholdet af den samarbejdsaftale, der er mellem foreningen og Dan-Ejendomme as. Næsten halvdelen af vores foreningskunder har i dag én fast kontaktperson, fortæller Per Holm. Den anden halvdel har 2-3 faste kontaktpersoner. Det afhænger lidt af foreningens størrelse og af de ydelser, som foreningen køber hos os. Nogle foreninger har fx en inspektørordning, hvor vi fører byggeteknisk tilsyn. Men der er dog altid én person, der internt har ansvaret for foreningen den kundeansvarlige. Den kundeansvarlige fører internt en løbende dialog med baglandet i organisationen. Har foreningen et byggeteknisk problem? Er der ønske om hjælp med nye vedtægter? Eller er der et problem med en eventuel lejer i foreningen? Her er det den kundeansvarliges opgave at søge den nødvendige ekspertbistand i organisationen. Andre foreninger har andre behov og ønsker fx at se en jurist eller en byggetekniker til bestyrelsesmøder og på årets generalforsamling. Det føler man behov for, og det har man været vant til. Samtidig er der en fast person på kontoret, som man ringer til og kommunikerer med. Mulighederne er i hvert fald mange, og man kan sammensætte præcis den løsning, der passer foreningen. Kort Nyt Catella - ny type aktør på det danske finansog ejendomsmarked Det svenskejede Catella har netop etableret et datterselskab i Danmark. Catella, der har datterselskaber i 10 europæiske lande, bliver dermed en helt ny type aktør på det danske ejendomsmarked. Catella Property Consultants AS kommer fra det finansielle miljø og har fokus på integrationen af finans- og ejendomsmarkedet og vil bl.a. arbejde med transaktioner og finansielle serviceydelser, herunder corporate finance opgaver i ejendomsmarkedet. Jesper Bo Hansen, der kommer fra Capitalforum A/S, er ansat som adm. direktør og indtræder tillige som medejer af Catella Property Consultants A/S. Stadig enkelte boliger i Kerteminde De 56 boliger, der er blevet opført på grunden, hvor det gamle Kerteminde Jernstøberi tidligere lå, var klar til indflytning henholdsvis den 1/ og den 1/ Såvel afleveringen af byggeriet som indflytningerne er foregået problemfrit. Der er stadig få ledige lejligheder, og såfremt De ønsker yderligere oplysninger om lejemålene, er De velkommen til at kontakte ejendomsadministrator John Jensen på tlf. nr eller via jje@danejendomme.dk. Ny café i Dalgas Have, Frederiksberg Den 1. februar 2001 overtog Karsten Andersen den tidligere restaurant i Dalgas Have. Karsten Andersen har indrettet de tidligere restaurationslokaler, hvor der nu skal drives kombineret café og solcenter. Karsten Andersen driver bl.a. Café Andersen og diskotek Coach. Journalistforbundet i helt nye lokaler Dan-Ejendomme as har netop færdiggjort udlejning og indretningen af Journalistforbundets nye kontorlokaler i Læderstræde 77, København. Ejendommen ejes af Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP). Flot facaderenovering på Vennelyst Dan-Ejendomme as byggetekniske afdeling har netop gennemført en facaderenovering og vinduesudskiftning på ejendommen Vennelyst (Christmas Møllers Plads, Vermlandsgade, Markmandsgade, København S.) I forbindelse med facaderenoveringen er ejendommens facade blevet tilbageført, sådan at den i dag fremstår med den oprindelige og markante arkitektoniske kvalitet. Velkommen til Strandvejen 177 Dan-Ejendomme as har overtaget administrationen af ejendommen Strandvejen 177, Hellerup. Udover selve administrationen skal Dan-Ejendomme as byggetekniske afdeling stå for omfattende vedligeholdelses- og forbedringsarbejder på ejendommen. 15

16 16