RESUME INDLEDNING VIDENSKABSTEORI OPERATIONALISERING AF METODE... 16

Transkript

1 Sarah Møller Jensen Sophie Frost Clausen Hold 11IA Bachelorprojekt, juni 2014 VIA University College Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus Denne rapport er udarbejdet af studerende på Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og udokumenteret fra skolens side og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis er sammenfaldende med skolens i øvrigt. Denne rapport eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse i henhold til gældende lov om ophavsret. 1

2 RESUME I herværende bachelorprojekt sættes der fokus på, hvordan den herskende socialpolitiske diskurs påvirker det sociale arbejde med udsatte kontanthjælpsmodtagere. Konteksten for projektet er et jobcenter, hvor interviews med tre socialrådgivere udgør det empiriske materiale. Det er en undersøgelse af, hvordan samfundsstrukturelle forhold påvirker den måde arbejdsløshed, som socialt problem, anskues, og hvordan dette får betydning for det sociale arbejdes praksis. Problemstillingen belyses ud fra udvalgte dele af det sociale arbejde. Der sættes fokus på, hvordan den socialpolitiske diskurs har været medvirkende til at skabe en ny form for solidaritet og medborgerskabsopfattelse, samt hvordan disse får indflydelse på det sociale arbejde. Den socialpolitiske diskurs sættes i relation til det ressourcefokuserede sociale arbejde, hvor vi fremstiller det paradoksale i at arbejde ressourcefokuseret med borgere, som netop har brug for hjælp på grund af deres begrænsninger. Magtbegrebet behandles ligeledes i relation til den socialpolitiske diskurs, hvor vi belyser, hvordan magtbegrebet kommer til udtryk. Til sidst fremstilles en række etiske dilemmaer, som forstærkes af den socialpolitiske diskurs. 2

3 RESUME INDLEDNING PRÆSENTATION AF EMNE HVORDAN ER PROJEKTET OPSTÅET? PROBLEMSTILLING SOLIDARITET OG MEDBORGERSKAB RESSOURCEFOKUSERET SOCIALT ARBEJDE MAGTUDØVELSE I SOCIALT ARBEJDE ETIK PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING OG AFGRÆNSNING: PROJEKTETS PERSPEKTIV LÆSEVEJLEDNING VIDENSKABSTEORI VIDENSKABSTEORETISK STÅSTED HERMENEUTISK TILGANG FORFORSTÅELSER OG FORDOMME METODE KVALITATIV METODE KVALITATIVE DATAKILDER OPERATIONALISERING AF METODE KVALITATIVE INTERVIEWS SEMISTRUKTUREREDE INTERVIEWS FORBEREDELSE AF INTERVIEWS OVERVEJELSER I FORBINDELSE MED INTERVIEWS ETISKE OVERVEJELSER INTERVIEWGUIDE TABEL 1. INTERVIEWGUIDE KONTAKT TIL EMPIRIEN KONTEKSTEN FOR UNDERSØGELSEN MÅLGRUPPEN HVEM ER INFORMANTERNE? ABDUKTIV ANALYSESTRATEGI SOCIALPOLITIKKENS UDVIKLING HVAD ER SOCIALPOLITIK? FRA WELFARE TIL WORKFARE FRA ARBEJDSMARKEDSPOLITIK TIL BESKÆFTIGELSESPOLITIK MENNESKESYN OG SOCIALPOLITIKKEN DEN SOCIALPOLITISKE DISKURS KONTANTHJÆLPSREFORMEN

4 5.7 INDIVIDUALISERING ULRICH BECK OG DEN RADIKALISEREDE INDIVIDUALISERING KONTANTHJÆLPSREFORMEN OG INDIVIDUALISERING NYE KATEGORISERINGER SOLIDARITET OG MEDBORGERSKAB (UDARBEJDET AF SOPHIE FROST CLAUSEN) FRA SOLIDARITET TIL INDIVIDUALISERING MEDBORGERSKAB ANALYSE OG DISKUSSION AF MEDBORGERSKABET I SOCIALT ARBEJDES PRAKSIS OPSAMLING RESSOURCEFOKUSERET SOCIALT ARBEJDE ANALYSE AF DEN RESSOURCEFOKUSEREDE PRAKSIS INDIVIDUEL COACHING EMPOWERMENT OPSAMLING MAGTUDØVELSE I SOCIALT ARBEJDE MICHAEL FOUCAULT ANALYSE AF MAGT I SOCIALT ARBEJDES PRAKSIS OPSAMLING ETIK (UDARBEJDET AF SARAH MØLLER JENSEN) HVAD ER ETIK? ANALYSE AF ETIKBEGREBET OPSAMLING KONKLUSION KRITISK REFLEKSION EFTERREFLEKSIONER I FORBINDELSE MED METODE LITTERATURLISTE BØGER OG ARTIKLER WEBMATERIALE: BILAG BILAG BILAG

5 BILAG FORMULAR TIL GODKENDELSE AF BACHELORPROJEKTETS PROBLEMSTILLING BILAG GODKENDTE PROBLEMSTILLING

6 1. INDLEDNING I det følgende vil vi præsentere emnet og problemstillingen for herværende bachelorprojekt. Af de indledende afsnit vil det fremgå, hvordan projektet er opstået, i hvilken kontekst problemstillingen undersøges, samt hvilken målgruppe projektet tager sit udgangspunkt i. 1.1 Præsentation af emne Det overordnede emne for herværende projekt er socialpolitikkens diskurs. Projektet beskæftiger sig med den aktuelle socialpolitiske diskurs, og hvilken betydning den har for det sociale arbejde med kontanthjælpsmodtagere med problemer udover ledighed. Projektet bevæger sig både på det strukturelle og det individuelle niveau, hvor vi søger at belyse, hvordan ændringer på et strukturelt niveau får betydning for det sociale arbejdes praksis på individniveau. Den socialpolitiske diskurs betragtes i dette projekt, som den måde, hvorpå arbejdsløshed anskues og italesættes, samt måden, hvorpå man søger at løse arbejdsløshed som socialt problem. Vi ser, at der er sket en grundlæggende forandring i beskæftigelses- og socialpolitikkens syn på arbejdsløshed. Dette er en forandring, som er sket ganske gradvist og det er en forandring, som har betydning for den indsats, man iværksætter over for de arbejdsløse og for den måde arbejdsløse mødes på, ikke bare i samfundet, men også der hvor socialrådgiveren møder borgeren. Siden midten af 1990 erne, hvor den aktive arbejdsmarkedspolitik for alvor tog fart, er der sket omfattende forandringer på beskæftigelsesområdet. Dette skift er er en udvikling fra et velfærdsparadigme med fokus på forsørgelse til et workfare-paradigme med fokus på aktivering. Med denne udvikling, som uddybes senere i projektet, ser vi, at der er sket et skred i forhold til holdningen omkring arbejdsløshed. Arbejdsløshed anskues ikke længere som et samfundsmæssigt anliggende, men i stigende grad som noget, der har at gøre med det menneske, der er uden arbejde. Arbejdsløshed betragtes primært som et fænomen, der skyldes manglende incitament fra borgerens side til at tage et job, der er til rådighed. Vi ser således, at der er sket en individualisering af sociale problemer, hvor blikket vendes mod det arbejdsløse individ i forsøget på at finde løsningen på problemet. 6

7 Vi vil i gennem projektet sætte den socialpolitiske diskurs i spil i forhold til forskellige dele af det sociale arbejdes praksis. Formålet er at undersøge, hvordan socialrådgiverne oplever, at diskursen påvirker deres arbejde med udsatte kontanthjælpsmodtagere. 1.2 Hvordan er projektet opstået? Interessen for emnet bunder i en grundlæggende optagethed af, hvordan de overordnede politiske rammer får betydning for det sociale arbejdes praksis. Vi er optaget af, hvordan udviklingen på makroniveau påvirker socialrådgiverens arbejde, på mikro-niveau. Projektet udspringer desuden af en interesse for de svageste borgeres møde med beskæftigelsesforvaltningen. De indledende diskussioner er i høj grad gået på at stille os undrende i forhold til, om den socialpolitiske diskurs og de krav den fordrer til den enkelte, kan anses som rimelige i forhold til de kontanthjælpsmodtagere, der har problemer langt udover ledighed. Vores undren skal ikke forstås som en kritik, det vi ønsker er derimod at undersøge, hvordan den socialpolitiske diskurs påvirker socialrådgivernes arbejde. Inspiration til emnet er desuden fundet igennem læsning af diverse artikler, hvoraf nogle stiller sig kritisk overfor den aktuelle diskurs, og andre udtrykker holdninger som harmonerer med diskursen. Disse artikler har givet anledning til yderligere diskussion af emnet, samt bidraget til en opfattelse af, at der her findes en problemstilling, som er værd at undersøge. 1.3 Problemstilling Vores problemstilling og efterfølgende problemformulering bygger på inspiration fra en række antagelser om, at det herskende workfare-paradigme, som har været medvirkende til en ny diskurs, hvor sociale problemer i højere grad ses som individets eget ansvar, rejser forskellige udfordringer i det sociale arbejde med udsatte kontanthjælpsmodtagere. I de følgende afsnit vil vi kort redegøre for disse antagelser. Det er ikke vores hensigt at be- eller afkræfte antagelserne i projektet, men derimod at belyse de forskellige emner ud fra den socialpolitiske diskurs. Antagelserne skal derfor ses som udtryk for en undren, eller som den problemforståelse, der ligger til grund for vores efterfølgende problemformulering. 7

8 1.3.1 Solidaritet og medborgerskab Det, at sociale problemer, som fx arbejdsløshed, i højere grad anses som individets eget ansvar, kan ses som udtryk for samfundets store forventninger og ambitioner på individets vegne. Dette kan være medvirkende til, at den sociale solidaritet overfor marginaliserede borgere mindskes, hvilket udfordrer det sociale arbejde, hvor rådgiveren aktivt må bestræbe sig på at bibeholde et menneskesyn, hvor enhver borger betragtes som en unik og ligeværdig medborger Ressourcefokuseret socialt arbejde Ressourcefokuseret socialt arbejde synes at være noget alle kan blive enige om. Det må også siges at have en positiv klang: at fokusere på borgerens ressourcer frem for begrænsninger. Vi antager at der er en sammenhæng mellem den socialpolitiske diskurs og det stigende fokus, der er kommet i forhold til at arbejde ressourceorienteret. Vi stiller os undrende i forhold til det paradoksale i at arbejde ressourcefokuseret med de borgere, som netop har brug for rådgiverens hjælp på grund af sine begrænsninger Magtudøvelse i socialt arbejde Når skylden for arbejdsløsheden placeres hos den enkelte borger og der ses bort fra strukturelle forklaringer, kombineret med et øget fokus på sanktionering kan det tænkes at magtforholdet mellem rådgiver og borger bliver mere markant. På den anden side ser vi dog også, at hvis borgeren tillægges ansvaret for løsningen af sine problemer, kan dette være medvirkende til at gøre magtforholdet mindre tydeligt. Vi ønsker derfor at belyse, hvordan magtbegrebet kommer til udtryk i den beskæftigelsesorienterede kontekst Etik Vi har en formodning om, at der findes et krydspres mellem konkurrerende værdier; mellem den aktuelle socialpolitiske diskurs og de menneskesyn og værdier, som knytter sig til denne, på den ene side, og socialt arbejdes etiske værdier og grundlæggende idealer på den anden side. Vi er derfor interesserede i at belyse, hvordan rådgivere håndterer krydspresset imellem at efterleve socialpolitikkens målsætninger og samtidig udøve socialt arbejde med respekt for individets integritet og værdighed. 8

9 1.4 Problemformulering Formålet med projektet er at besvare følgende problemformulering: Hvordan påvirker den socialpolitiske diskurs det sociale arbejde i et jobcenter, med kontanthjælpsmodtagere med problemer udover ledighed? Begrebsafklaring og afgrænsning: Her gives en uddybende forklaring af de begreber, som problemformuleringen er sammensat af. Hvordan påvirker: Når vi bruger ordet påvirker i problemformulering, antydes det, at vi har en formodning om, at den socialpolitiske diskurs rent faktisk påvirker det sociale arbejde. Men ved at spørge hvordan, forsøger vi at sætte os ud over vores antagelser og være åbne overfor en undersøgelse af, hvad denne påvirkning indeholder. Socialpolitisk diskurs: Når der i problemformuleringen, og i projektet generelt, refereres til den socialpolitiske diskurs, henvises der til den måde social- og beskæftigelsespolitikken italesætter sociale problemer, løsningsmuligheder og socialrådgiverens udførelse heraf. Det sociale arbejde: Det sociale arbejde kan som begreb rumme mange ting, der er derfor brug for en tydeliggørelse af, hvad der i dette projekt menes med socialt arbejde. International Federation of Social Workers definerer socialt arbejde som: Det sociale arbejde virker til fremme for social forandring og problemløsning i menneskelige forhold. Det støtter det enkelte menneske i at frigøre sig og blive i stand til at øge dets trivsel. Ved hjælp af teori og menneskelig adfærd og sociale systemer griber socialt arbejde ind på de områder, hvor mennesker og miljø påvirker hinanden. Principperne for menneskerettigheder og social retfærdighed er fundamentale for socialt arbejde (Dansk Socialrådgiverforening (a)). 9

10 Denne definition siger noget om, hvad formålet med det sociale arbejde er, men tydeliggør også, at det sociale arbejde er et bredt felt. I projektet har vi derfor udvalgt dele af det sociale arbejde, som vi finder særligt interessante at belyse i forhold til den socialpolitiske diskurs. De udvalgte emner indenfor socialt arbejde er: Solidaritet og medborgerskab, ressourcefokuseret socialt arbejde, magtbegrebet i socialt arbejde og etik. Disse udsnit af det sociale arbejde vil i projektet blive behandlet i relation til den overordnede problemformulering. Jobcenter: Jobcenteret er den kontekst vores problemstilling undersøges i. Jobcenteret er udvalgt fordi det er en myndighedsudøvende organisation og et område, som i meget høj grad er politisk styret. Målsætningerne for arbejdet i et jobcenter defineres fra politisk hold og vi antager derfor, at det må være her, vi tydeligst kan få et billede af, hvordan den socialpolitiske diskurs påvirker arbejdet. Kontanthjælpsmodtagere med problemer udover ledighed: Kontanthjælpsmodtagere med problemer udover ledighed er udvalgt med henblik på, at se på en målgruppe af borgere, som netop kan have vanskeligt ved at leve op til de krav der stilles, både i den beskæftigelsesorienterede indsats og indirekte i den socialpolitiske diskurs. 1.5 Projektets perspektiv Det er desuden vigtigt at pointere, at problemstillingen undersøges ud fra et rådgiver-perspektiv. Det er rådgivernes oplevelse af, hvordan den socialpolitiske diskurs påvirker deres arbejde, der er det centrale i projektet. 1.6 Læsevejledning For at støtte læseren findes her en oversigt over eventuelle tvivlsspørgsmål, som kan opstå i forbindelse med læsningen af projektet. I projektet veksler vi imellem, hvad vi kalder vores målgruppe. De omtales som borgere, de svageste kontanthjælpsmodtagere, udsatte kontanthjælpsmodtagere, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtager og kontanthjælpsmodtagere med problemer udover ledighed. Dette er gjort udelukkende for at skabe afveksling i sproget. 10

11 Vi veksler ligeledes mellem, hvordan vi omtaler vores informanter. De refereres til som informanter, rådgivere og socialrådgivere. Når vi i analyserne henviser til socialt arbejdes praksis, refererer vi til den kontekst, som problemstillingen er undersøgt i: jobcenter i Viborg Kommune. Der skelnes som udgangspunkt ikke, med mindre andet fremgår, mellem begreberne socialpolitik og beskæftigelsespolitik. Begrundelsen for dette fremgår af afsnitt 5.1 Hvad er socialpolitik? Når vi anvender det empiriske materiale i analyserne har vi i flere tilfælde redigeret i citaterne, dette for at gøre dem mere læsevenlige. Såfremt et citat er redigeret fremgår det med (red.) og hvis det blot er en sætning eller få ord der er pillet ud fremgår det med ( ). De transskriberede interviews findes i deres fulde længe som henholdsvis Bilag 1, 2, og 3. Det forekommer at det samme citat anvendes flere steder i projektet. Dette er et bevidst valg, idet citatet behandles ud fra forskellige perspektiver. God læselyst 2. VIDENSKABSTEORI I følgende afsnit vil vi redegøre for vores videnskabsteoretiske ståsted i projektet, samt argumentere for vores valg af tilgang og betydningen heraf. 2.1 Videnskabsteoretisk ståsted Videnskabsteori handler om grundantagelser af verden, samfundet, individet og bestemmer desuden væsentlige dimensioner i måden at formulere og gribe en problemstilling an på (Olsen og Pedersen, 2004: 137). I et projekt som dette, vil man altid tage videnskabsteoretiske beslutninger, hvad enten man gør det implicit eller eksplicit. Problemstillingen indeholder antagelser og begreber, der kan diskuteres videnskabeligt og afslører også det videnskabsteoretiske ståsted. Det videnskabsteoretiske ståsted har 11

12 desuden omfattende konsekvenser for valg af metode og således for, hvordan projektet udformer sig. (Olsen og Pedersen, 2004:143) Vi anlægger i dette projekt en reflekterende tilgang til videnskabsteori, hvilket vil sige, at vi ved hjælp af videnskabsteori, fintuner vores fornemmelse for, hvad vi gør, hvad vi indirekte siger, forudsætter og konkluderer. Allrede i forbindelse med problemformuleringen har vi reflekteret over, hvad vi siger og ikke siger samt måden vi spørger på. At være refleksiv i forhold til videnskabsteori betyder ikke, at alt i projektet skal vendes videnskabsteoretisk, men at man refleksivt fra- og tilvælger videnskabsteoretiske diskussioner. (Olsen og Pedersen, 2004:149) 2.2 Hermeneutisk tilgang Vi er hermeneutiske i vores tilgang, hvilket allerede kommer til udtryk i vores problemstilling. Hermeneutik er en videnskabsteoretisk tilgang, hvor forståelse og fortolkning er i fokus og kommer før forklaring af sociale fænomener. Der søges ikke en objektiv sandhed, men det er her aktørerne, som studeres, der er bærere af betydnings og meningssammenhænge. Hans Georg Gadamer anses som værende det 20. århundredes vigtigste hermeneutiske tænker. Gadamer betoner hermeneutikkens ontologiske karakter. (Hviid Jacobsen m.fl. 2010: kap. 5) Hans hovedærinde er at vise, at fortolkning og forståelse er et grundvilkår for den menneskelige eksistens. Fordelen ved den fortolkende og forstående tilgang er, at det her bliver muligt, at komme helt tæt på den sociale virkelighed, der studeres, ved at tage udgangspunkt i de involverede personers egne forståelser og fortolkninger. (Hviid Jacobsen m.fl. 2010: kap. 5) Vi har valgt vores emne for projektet på baggrund af interesse og nysgerrighed og fordi vi har en formodning om, at der i dette felt findes en problemstilling, som er værd at undersøge. Allerede her er vi fortolkende og ikke objektive i vores tilgang. Vi søger ikke en objektiv sandhed, men derimod at få indblik i socialrådgiveres egne subjektive opfattelser af, hvordan den socialpolitiske diskurs, påvirker deres arbejde. Det er således socialrådgiverne, der bliver bærere af den viden og mening som vi søger i projektet. Når vi ønsker at opnå en forståelse af socialrådgivernes handlinger som meningsfulde fænomener, samt at forstå, hvilke betydninger bestemte handlingsformer tillægges, er en hermeneutisk analyse 12

13 relevant. En hermeneutisk tilgang fordrer nemlig også, at forskeren bringer sig selv ind i meningsudlægningen af genstandsfeltet. (Fuglsang m.fl. 2013: 316) I forlængelse heraf, må vi som forskere, forholde os til at skulle bevæge os inden for et genstandsfelt, der på forhånd er fyldt med fortolkninger og forståelser. Den virkelighed som vi ønsker at få adgang til, er på forhånd fortolket og tillagt betydning af socialrådgiverne. Den praksis som vi undersøger; socialrådgivere ansat på et jobcenter, bliver altså ikke kun tillagt mening af os selv, men i ligeså høj grad af rådgiverne. Der er således tale om en dobbeltforståelse, hvor rådgivernes fortolkning og forståelse spiller tilbage på vores fortolkningsmuligheder. (Fuglsang m.fl. 2013:kap 8) Når sociale aktører analyseres ud fra en hermeneutisk tilgang bliver disses handlinger, ytringer, adfærdsmønstre, regler og værdier centrale. Disse er ikke nødvendigvis modsigelsesfrie, men er det, som er meningsgivende og som danner grundlag for en fortolkning. Det er vigtigt at have for øje, at de sociale aktører er indlejret i en bestemt kontekst, hvilken de er i stand til at kommunikere ud fra. (Fuglsang m.fl. 2013: kap. 8) I vores undersøgelse af problemstillingen, er vi ikke ude på at hænge socialrådgivere ud, i forhold til det, de udtaler om deres arbejdsgang. Vi har forståelse for den kontekst og arbejdssituation som rådgiverne befinder sig i. Vores ønske er, at være åbne, undrende og nysgerrige og desuden forsøge at koble rådgivernes udtalelser om deres arbejde med udsatte kontanthjælpsmodtagere til teorier, for således at løfte, analysere og fortolke problemstillingen på et højere og mere abstrakt niveau. Vi forsøger desuden ikke, at gøre os selv til eksperter i forhold til problemstillingen eller i forhold til rådgivernes arbejde, vi sidder ikke med et svar. 2.3 Forforståelser og fordomme Forforståelse og fordomme er vigtige begreber inden for hermeneutikken og handler ifølge Gadamer om den bagage, som man tager med i sin forståelsesproces af verden. Ved begrebet fordomme, er der ikke tale om fordomme i almen sproglig forstand, som referende til noget fordømmende eller snæversynet. Mennesket udlægger aldrig verden forudsætningsløst, men er altid præget af en forudfattet mening om denne. Vi kan ikke forstå eller tolke verden, hvis vi ikke på forhånd har gjort os nogle domme. Fordommene er altid ubemærket i spil og er en forudsætning for al forståelse. Derfor handler det om at acceptere fordomme som en forudsætning for erkendelse af verden. Fordomme er en grundlæggende del af vores forståelse og det er i mødet med det, der ønskes undersøgt, at 13

14 fordomme udfordres og sættes på spil. Derfor skal vi være åbne, når vi ønsker at forstå. (Fuglsang m.fl. 2013: kap. 8) Dette er principper, som vi ønsker at tage med ind i vores projekt. Vi er bevidste om, at vi er bærere af fordomme og forforståelser, men vi vil forsøge at være opmærksomme på dette og bruge det konstruktivt ved at sætte dem i spil. Vi håber, at vores åbne tilgang og lyst til at blive klogere og overraskede undervejs i processen, kan bidrage til dette. Vi har, på forhånd gjort os visse antagelser, som underbygger projektets problemstilling, men vi har ikke et ønske om at teste disse, hvilket vi kommer mere ind på i vores metodeafsnit. Vi vil forholde os åbent til problemstillingen gennem hele projektet i den forstand, at når der opstår noget, som giver anledning til at vi undrer os, vil vi forsøge at give plads til denne undren og stille nye spørgsmål. Således søger vi ikke at ende med et svar, men med en belysning af problemstillingen. Erfaring kan siges at være en måde at gøre sig nye erfaringer på. Derfor åbner gjorte erfaringer op for nye erfaringer. Dette vil vi give plads til at ske i vores projekt. 3. METODE Vores metodeafsnit indeholder de fremgangsmåder, som vi har anvendt i udarbejdelsen af vores projekt. Afsnittet giver læseren mulighed for at få en viden om, hvilke præmisser projektet er udført under. Da vores videnskabsteoretiske ståsted er hermeneutisk, tolker vi andre menneskers oplevelser ud fra vores egne følelser og oplever. Det er derfor ikke muligt at teste det, som vi når frem til i dette projekt, ved at gentage undersøgelsen. Oplevelser og følelser kan ikke testes, da de beror på hvem, der oplever og føler. (Thurén, 2008) 3.1 Kvalitativ metode Kvalitative metoder bygger på den fortolkningsvidenskabelige tradition. Ud fra den hermeneutiske tilgang, er kvalitative interviews en oplagt måde at indsamle data på og foretage en analyse på baggrund af. (Fuglsang m.fl. 2013: 318) Begrundelsen herfor er, at hermeneutikken, som beskrevet tidligere, er en tilgang, hvor fortolkning og forståelse er i fokus og således er vigtigere end at kunne 14

15 forklare sociale fænomener. Der søges ikke en objektiv sandhed men aktørerne, som studeres bliver bærere af, hvad der forekommer betydningsfuldt og meningsgivende. Når forskning er kvalitativ, betyder det, at man er interesserer sig for, hvordan noget gøres, siges, opleves, fremtræder eller udvikles. Man er fx optaget af at beskrive, forstå, fortolke eller dekonstruere den menneskelige erfarings kvaliteter (Tanggaard og Brinkmann, 2010: 17). De kvalitative forskningsmetoder og tilgange er udviklet for at kunne belyse menneskelige oplevelser, erfaringsprocesser og det sociale liv. Man søger at forstå konkrete personer og sociale processer hvordan mennesker tænker, føler, handler, lærer eller udvikles. Den kvalitative forskning er forpligtet på en menneskelig verden af mening og værdi og interesserer sig for menneskelige aktørers egne perspektiver på, og beretninger om denne verden. I den forstand tilstræber man typisk at forstå menneskelivet inde fra livet selv i de lokale praksisser, hvor livet leves snarere end udefra og på afstand (Tanggaard og Brinkmann, 2010: 17). Ved at anvende kvalitative metoder til at undersøge vores problemstilling, søger vi at opnå en omhyggelig og detaljeret forståelse af socialrådgivernes oplevelser af, hvordan den socialpolitiske diskurs påvirker arbejdet med udsatte kontanthjælpsmodtagere. Kvalitative metoder giver os mulighed for at opnå indsigt i rådgivernes livsverden, og der overlades plads til vores fortolkninger af, hvad rådgiverne tænker og føler. Netop pladsen til vores egen fortolkning, bliver her vigtig at fremhæve, da det er disse fortolkninger som gør os i stand til, at gå bag om ordenes betydning og mulighed for at læse mellem linjerne i rådgivernes udtalelser. Her bliver vores teoretiske ståsted igen synligt, da hermeneutikken netop fordrer, at vi sætter vores egne forståelser og fortolkninger i spil når vi skal forstå rådgivernes udtalelser, samt når vi skal anvende disse i analyser og diskussioner af problemstillingen. 3.2 Kvalitative datakilder Projektets problemstilling undersøges ved anvendelse af forskellige kvalitative datakilder. Vi har fremskaffet eget datamateriale, bestående af semistrukturerede interviews med socialrådgivere, men anvender også andres behandling af emnet, i bøger og artikler, som forholder sig til den problemstilling, som vi ønsker at undersøge. Ved at anvende andres behandling i bøger eller artikler af den problemstilling, som vi er optaget af, får vi mulighed for at belyse problemstillingen fra flere vinkler, hvilket kan give undersøgelsen og projektet som helhed et bredere perspektiv. Sådanne tekster må underkastes en analyse af deres anvendelighed, 15

16 før de bruges (Andersen m.fl. 2012: 120). Her er det centralt at være opmærksom på korrektheden af indholdet af det vi læser, samt at være opmærksom på, at artikler, ligesom interviews, blot kan være udtryk for en enkelt persons holdning til en given problemstilling. Når vi anvender artikler til at underbygge vores analyse, er vi derfor opmærksomme på, at forfatteren i lige så høj grad som os selv, kan være præget af forforståelser, fordomme og forventninger, og at vi således fortolker noget, som i forvejen er forfatterens egen fortolkning af problemstillingen. Derfor risikerer vi også at komme ud for, at forskellige tekster eller artikler direkte modsiger hinanden, hvilket tydeliggør vigtigheden af at forholde sig kritisk til det materiale der anvendes. Vores udgangspunkt for at vurdere kvaliteten af det kildemateriale vi anvender, har overvejende været at fokusere på, om materialet giver relevant information til besvarelsen af vores problemstilling. I udvælgelsen af kvalitative datakilder, er det igen vigtigt at gøre sig bevidst om og tydeliggøre, hvilke forforståelser man har omkring den problemstilling, der søges undersøgt. En tydeliggørelse af egne forforståelser skal være med til at sikre, at der ikke kun udvælges og anvendes data, som matcher de forventninger man har til sin problemstilling og undersøgelse. 4. OPERATIONALISERING AF METODE I det følgende vil vi beskrive vores fremgangsmåde i forbindelse med indsamling og bearbejdelse af empiri. 4.1 Kvalitative interviews I forlængelse af vores valg om at anvende kvalitative metoder til undersøgelse af vores problemstilling, vil vi her blive mere konkrete i forhold til at beskrive, hvordan vi vil indhente vores empiriske materiale; vi anvender kvalitative interviews med socialrådgivere som empirisk grundlag i vores projekt. Interviews som forskningsmetode består først og fremmest af en samtale, som har en struktur og et tydeligt formål. Samtalen rækker altså ud over den almindelige dagligdagssamtale og det kvalitative forskningsinterview har til formål at tilvejebringe kvalitativ empirisk viden. (Kvale og Brinkmann, 2009: 19-23) 16

17 Kvalitative interviews anvendes ofte, når der findes en interesse fra forskeren side, i at undersøge menneskers verdensopfattelser, handlingsbegrundeler og den mening og betydning individer tillægger bestemte sociale eller samfundsmæssige forhold. Kvalitative forskningsinterviews er især velegnet, når der ønskes en indsigt i menneskers livsverden dvs. i deres dagligdagsverden som de selv oplever den. (Andersen m.fl.,2012: kap 6) Dette harmonerer igen, med vores videnskabsteoretiske tilgang. Vi ser det som en styrke, at det ved anvendelse af kvalitative interviews, er muligt at indrette vores indsamling af data efter den helt konkrete kontekst som vi ønsker at undersøge; socialrådgivere som arbejder med undsatte kontanthjælpsmodtagere. Vi ønsker at gå i dybden med at underøge og fortolke, hvordan den enkelte rådgiver oplever, at den socialpoliske diskurs påvirker arbejdet med netop disse borgere. Kvalitative interviews muliggør, at vi som forskere bringes helt tæt på de mennesker og de begivenheder som vores projekt omhandler. 4.2 Semistrukturerede interviews Semistrukturerede interviews er en form for forskningsinterview og det defineres som et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke de beskrevne fænomener. Da vi netop ønsker, at vores interviews skal give anledning til en dybere fortolkning af problemstillingen, finder vi denne interviewform relevant i forhold til vores projekt. I det semistrukturerede interview forbereder intervieweren en række temaer og spørgsmål, men samtidig er det vigtigt at forholde sig åbent til interviewets forløb. Udarbejdelsen af en interviewguide er med til at sikre, at interviewet får belyst de nødvendige temaer, den fungerer dermed som en slags tjekliste. (Kvale og Brinkmann, 2009: 19-23) Vores interviewguide, findes længere nede i dette metodeafsnit. Den relative åbenhed og muligheden for at stille spørgsmålene i den rækkefølge og med den ordlyd, der forekommer bedst i den konkrete situation, giver intervieweren mulighed for at have opmærksomhed på uforudsete temaer og vigtige nuancer. Endvidere kan uddybende spørgsmål sikre en fælles og gyldig forståelse af interviewpersonens svar (Andersen m.fl.,2012: kap 6). Vi ser det som en fordel ved det semistrukturerede interview, at dette giver mulighed for at kunne følge op på de givne svar på spørgsmålene samt, at vi har mulighed for at bede rådgiverne om at uddybe deres svar eller om at blive mere konkrete. Det bliver også muligt for rådgiverne at komme med konkrete eksempler fra deres arbejde med borgerne. 17

18 4.2.1 Forberedelse af interviews Ved det semistrukturerede interview veksles der typisk mellem forskellige typer af spørgsmål og interviewet vil ofte bære præg af flere forskellige slags spørgsmål. (Andersen m.fl.,2012: kap 6) Vi anvender forskellige typer af spørgsmål i vores interviewguide, herunder både direkte og indirekte spørgsmål. Vi veksler desuden mellem spørgsmål, som knytter sig til rådgivernes konkrete arbejdsgang og spørgsmål, som søger svar på rådgivernes egne holdninger. I forberedelsen af vores interviewspørgsmål har vi været opmærksomme på, at spørgsmålene skal være formuleret i et sprog, der er fri for fagtermer, medmindre vi er sikre på, at interviewpersonerne er bekendt med disse. I forbindelse med forberedelsen af interviewspørgsmålene fandt vi det udfordrende at udforme konkrete spørgsmål til rådgiverne. Projektets problemstilling bevæger sig på et abstrakt niveau, som kan virke fjernt fra rådgivernes daglige arbejdsgang, og det er derfor nødvendigt at udforme spørgsmål, der er mere praksisnære. For at gøre dette, nedskrev vi de antagelser, som vi på forhånd havde gjort os i forbindelse med problemstillingen. På den måde fandt vi det lettere derfra at udforme konkrete spørgsmål til interviewguiden. Ved at stille spørgsmål, der søger at teste vores egne antagelser, bliver det muligt, at finde frem til rådgivernes opfattelser og tanker omkring problematikken. Vi er åbne omkring det faktum, at vi på forhånd gør os antagelser omkring problemstillingen i vores projekt, men som beskrevet tidligere søger vi ikke nødvendigvis at blive bekræftet i disse. Vi ønsker at være åbne og undersøgende i forhold til problemstilling og dermed ikke at være fastlåste i egne antagelser. Vi vil til sidst i projektet under overskriften 11.1 Efterrefleksioner i forbindelse med interviews komme ind på, hvordan disse antagelser alligevel skabte nogle udfordringer Overvejelser i forbindelse med interviews Vi er i overvejelserne omkring at lave interviews opmærksomme på, at interviewet kan tage uventede drejninger, som ikke er planlagt. Ved et semistruktureret interview vil man ikke kunne nøjes med at stille de forberedte spørgsmål fra interviewguiden. Dette er heller ikke hensigten, da denne form for interview lægger op til uddybelse af svar og giver plads til, at samtalen ledes hen mod noget andet end det forventede. 18

19 Ved semistrukturerede kvalitative interviews, findes der kun få standardregler og få standardiserede metoder til måden disse udformes. (Olsen og Pedersen, 2004: kap 12) Dette medfører, at vi som interviewere har en vigtig rolle i forhold til, hvordan interviewet kommer til at forløbe. Mange af beslutningerne om, hvilken drejning interviewet skal tage, træffes på stedet, altså under interviewet, hvilket betyder, at det er vigtigt, at vi er velforberedte i forhold til interviewemnet, så vi er fortrolige med de forskellige valgmuligheder der foreligger. Vi ser det som en fordel, at vi er to personer til at gennemføre interviewsene. Således kan den ene gennemføre interviewsamtalen, mens den anden nedskriver eventuelle stikord, lytter og hjælper intervieweren til at huske interessante formuleringer og forstå indholdet Etiske overvejelser Ved interviews som forskningsmetode, findes der altid mulige etiske problemstillinger, som er vigtige at have med i sine overvejelser inden påbegyndelse af interviewet. Den viden, der bliver resultatet af interviewsene, afhænger bl.a. af den relation der er mellem intervieweren og den der bliver interviewet. Her er det centralt, at intervieweren har en evne til at skabe en scene, hvor interviewpersonen frit og trygt kan tale om emnet. Dette kræver en fin balance mellem interviewpersonens stræben efter at indhente interessant viden og den etiske respekt for interviewpersonens integritet. (Kvale og Brinkmann, 2009:32) Vi er opmærksomme på, at det kan være følsomt at lave interviews, da vi kommer helt tæt på rådgivernes arbejde. Vi ønsker og håber, at vi er i stand til at skabe en god relation til rådgiverne, samt at skabe et rum for samtalen, som er trygt og hvori der kan tales frit om emnet. Her kan det være en fordel, at vores projekt ikke omhandler at undersøge eksempelvis, hvorvidt socialrådgiverne gør deres arbejde tilstrækkeligt, men derimod hvordan noget udefrakommende påvirker deres arbejdsgang vi er altså ikke ude på at placere en skyld, hvilket kan tænkes at medvirke til en ligeværdig relation, hvor magtforholdet ikke bliver for markant. Det er vigtigt at have for øje, at et interview ikke er en samtale mellem ligestillede parter, da det er os som forskere, der definerer og kontrollerer situationen. Data bliver provokeret frem af de spørgsmål som intervieweren stiller. Vi har således et stort ansvar for, hvordan samtalen kommer til at forløbe og det er ligeledes vores ansvar som forskere, at data kommer til at omhandle noget, der senere forekommer relevant. (Bitsch Olsen og Pedersen, 2004: kap 12) 19

20 4.3 Interviewguide Vores interviews udføres i overensstemmelse med en interviewguide, som fokuserer på tre temaer og som rummer forslag til spørgsmål. En interviewguide er et script, der strukturerer interviewforløbet mere eller mindre stramt. Guiden kan enten indeholde nogle emner, der skal dækkes, eller kan være en detaljeret rækkefølge af omhyggeligt formulerede spørgsmål. Når det drejer sig om det semistrukturerede interview, vil guiden indeholde en oversigt over emner, der skal dækkes, og forslag til spørgsmål (Kvale og Brinkmann, 2009: 148). De tre temaer/emner, som vores interviews fokuseres omkring, er: socialpolitisk diskurs, relation og etik. Her er det vigtigt at nævne, at vi i bearbejdelsen af det empiriske materiale, blev opmærksomme på andre centrale temaer/emner, som i stedet er blevet omdrejningspunktet for de videre analyser. For at sikre, at vores interviews kan bidrage til at besvare problemstillingen, er det afgørende at få afklaret, hvilken viden interviewet skal tilvejebringe. I den sammenhæng kræver det, at vi på baggrund af den overordnede problemstilling, opstiller en række forskningsspørgsmål, som interviewet skal give svar på (Bøgh Andersen m.fl. 2012: 152). For hvert af interviewguidens tre overordnede temaer har vi således opstillet et forskningsspørgsmål: - Hvordan kommer den socialpolitiske diskurs til udtryk i det sociale arbejde? - Hvordan påvirkes relationen af den socialpolitiske diskurs? - Hvordan påvirkes etikken af den socialpolitiske diskurs? Forskningsspørgsmålene siger noget om, hvad det er vi ønsker at undersøge og forstå, men det er ikke spørgsmål, som kan stilles direkte til interviewpersonerne. For at besvare forskningsspørgsmålene har vi udarbejdet en række interviewspørgsmål, som er sorteret under hvert tema og tilhørende forskningsspørgsmål. Interviewspørgsmål er den slags spørgsmål, man stiller interviewpersonen for at opnå en forståelse (Bøgh Andersen m.fl. 2012: 153). Her er det vigtigt at påpege, at spørgsmålene opstillet i interviewguiden, blot er forslag til spørgsmål, og ikke fastlagte spørgsmål, som skal stilles i en bestemt rækkefølge. Interviewspørgsmålene kommer til at afhænge af den aktuelle interviewsituation, og hvad der virker bedst i den givne situation med hensyn til at tilvejebringe de data, der er brug for (Bøgh Andersen m.fl. 2012: 153). Det er op til intervieweren, ved hjælp af åbne spørgsmål, at lede interviewpersonen frem til bestemte temaer, men det er op til interviewpersonen at få de dimensioner frem, som han eller hun mener, er vigtige inden for undersøgelsestemaet. 20

21 4.3.1 Tabel 1. Interviewguide Tema Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål 21

22 1. Socialpolitisk diskurs Hvordan kommer den socialpolitiske diskurs til udtryk i det sociale arbejde? Kan du starte med at fortælle noget om, hvad dit arbejde går ud på? Hvad tænker du om den nye kontanthjælpsreform? Hvad tror du formålet med reformen er? Hvilke ændringer mærker du i dit arbejde efter den er trådt i kraft? både i forhold til din arbejdsgang og i forhold til dit samarbejde med borgeren? Oplever du udfordringer i forhold til at skulle arbejde efter den nye kontanthjælpsreform? Hvad har det betydet i praksis, at der ikke længere findes en matchgruppe 3? men at det nu hedder at være aktivitetsparat? På hvilken måde har indsatserne ændret sig i forhold til de borgere som før tilhørte matchgruppe 3? Hvilke indsatser anvender i til borgere med problemer ud over ledighed? Har typen af indsatser/muligheder for indsatser ændret sig? Hvordan arbejder i ressourceorienteret med borgerne? Hvordan håndterer i borgere, som ikke umiddelbart har ressourcer, der matcher arbejdsmarkedet? Hvad ser du som det vigtigste formål med dit arbejde? 22

23 2. Relation Hvordan påvirkes relationen af den socialpolitiske diskurs? 3. Etik Hvordan påvirkes etikken af den socialpolitiske diskurs? Hvad ser du som de vigtigste værdier i det sociale arbejde du udfører? Hvordan kommer de til udtryk i dit daglige arbejde? Hvad lægger du vægt på når du skal udrede en borgers situation og problemstillinger? Hvordan synes du, at dine socialfaglige kompetencer kommer i spil i dit arbejde med udsatte kontanthjælpsmodtagere? Hvad gør du for at skabe en god relation til borgeren? Har du oplevet situationer, hvor det ikke var muligt for dig at skabe en god relation til en borger? Hvad gjorde du i den situation? Oplever du at der er plads til etiske overvejelser i dit daglige arbejde? Har du oplevet situationer, hvor du følte, at du måtte gå på kompromis med etiske værdier? Hvordan tror du, at borgeren oplever de krav der stilles til dem som betingelse for at modtage kontanthjælp? Kan du komme med eksempler på det? 4.4 Kontakt til empirien I det følgende vil vi give et indblik i vores indledende henvendelser til jobcentrene. Vi kontaktede flere forskellige kommuners jobcentre per telefon med henblik på at lave aftale om samarbejde. Vi valgte bevidst ikke at kontakte dem per mail, da vi havde en formodning om, at det ville være en længerevarende proces, frem for direkte telefonisk kontakt. 23

24 Vi ringede til jobcentrenes hovednumre og fremlagde vores projektidé. Vi gjorde meget ud af at understrege, at projektet ikke handler om, at evaluere, hvorvidt rådgiverne gør deres arbejde godt nok, da vi havde en formodning om, at dette ellers kunne være medvirkende årsag, til at rådgiverne ikke ville være interesseret i et samarbejde. Vi fandt at det var vanskeligt at blive sat i kontakt med de rigtige personer, som kunne give svar på, om de var interesseret i at samarbejde eller ej. Dette medførte en del frustration, men det viste sig i de efterfølgende dage, hvor vi blev ringet op af flere forskellige jobcentre, at de fleste rent faktisk gerne ville samarbejde. Vi udvalgte Viborg Kommunes jobcenter, da det var dem vi først fik svar fra og da det her var muligt at interviewe rådgivere ansat i samme afdeling. 4.5 Konteksten for undersøgelsen Ud over Jobcentret består arbejdsmarkedsområdet i Viborg kommune af fire institutioner samt et ydelseskontor. Konteksten for dette projekt er udelukkende Jobcentret, og vi beskæftiger os således ikke med arbejdsopgaver, som knytter sig til resten af Viborg kommunes arbejdsmarkedsområde. Viborg kommune er en del af frikommuneforsøget. Regeringen lancerede i forbindelse med finanslovsaftalen i 2011 dette forsøg. I alt er ni kommuner en del af frikommuneforsøget og forsøget kører fra 2012 og fire år frem. De ni kommuner fritages fra dele af den statslige regulering og formålet med forsøget er, at give kommunerne mulighed for at afprøve nye måder at styre opgaveløsningen på. (Kommunernes Landsforenings hjemmeside) At Viborg kommune er en del af frikommuneforsøget, er ikke noget vi lægger vægt på eller behandler yderligere i projektet. Vi var ikke bekendt med denne information inden vi kontaktede jobcentret. Dog vælger vi alligevel at nævne det her, da informanterne italesætter dette i vores interviews og derfor kan det have betydning for nogle af svarene. 4.6 Målgruppen Målgruppen for projektet er kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed. Det vil sige borgere, som ud over at være uden arbejde, har sammensatte og komplekse problemer. Disse borgerer placeres i kategorien aktivitetsparate. 24

25 4.7 Hvem er informanterne? I forbindelse med forberedelsen af vores interviews, gjorde vi overvejelser omkring, at vi ønskede at interviewe flere rådgivere, der repræsenterer relevante sider af samme sag. Dette muliggør en mere omhyggelig fortolkning af rådgivernes arbejdssituation med udsatte kontanthjælpsmodtagere. Vi havde som udgangspunkt valgt at interviewe to rådgivere og lavet aftaler herom, men på dagen for vores interviews meldte en tredje rådgiver sig som informant, hvilket vi takkede ja til. Vores tre informanter er alle uddannede socialrådgivere og ansat i Viborg Kommunes jobcenter. Vi har valgt at anonymisere informanterne, hvorfor de igennem projektet refereres til som Informant 1, 2 og 3. Informant 1: Kvindelig socialrådgiver, uddannet i Har arbejdet med målgruppen i knapt et år. Informant 2: Mandlig socialrådgiver, uddannet i Har arbejdet med målgruppen siden Informant 3: Mandlig socialrådgiver, vides ikke, hvornår han er uddannet. Har arbejdet med målgruppen siden 2010, men har tidligere erfaring fra andre områder. 4.8 Abduktiv analysestrategi En klassisk diskussion i metodologien går på, om analysen skal tage sit udgangspunkt i det empiriske eller i det teoretiske. Ønsker man at generalisere sig frem til et svar ud fra empirisk materiale, vælges den induktive analysestrategi. Tager man sit udgangspunkt i eksisterende teorier, for således at teste sig frem til en given hypotese, ved at indsamle empiri, anvendes den deduktive analysestrategi (Olsen og Pedersen, 2004:151). Vores projekt tager udgangspunkt i den abduktive analysestrategi. Den abduktive tilgang placerer sig imellem den induktive og den deduktive. Ved denne tilgang fremhæves, at vi hverken har som mål at finde frem til noget generelt, som kan give et endeligt svar på vores problemstilling, eller at teste en teori ved hjælp af vores empiriske materiale. Vi anvender forskellige teorier i vores analyser, men vi kobler disse teorier med vores egen empiri. Vi forsøger at identificere det, der måtte ligge bag vores empiri for at sige noget, om de underliggende mekanismer. (Olsen og Pedersen, 2004:151) 25

26 Vi tager altså udgangspunkt i eksisterende teorier og vi er opmærksomme på, at vi har nogle forforståelser i forhold til vores problemstilling. Samtidig er vi åbne, og lader vores empiri tale for sig selv. Dette giver os plads til den åbenhed og nysgerrighed som vi ønsker, og til at trække nye teorier ind i projektet, hvis vores empiri giver anledning til en uventet og inspirerende diskussion eller analyse 5. SOCIALPOLITIKKENS UDVIKLING Vores problemstilling og problemformulering bygger på en antagelse om, at de ændringer der er sket på social- og beskæftigelsesområdet, har været medvirkende til skabelsen af en ny socialpolitisk diskurs, som rejser nye udfordringer for det sociale arbejde med den svageste gruppe af kontanthjælpsmodtagere. For at kunne belyse denne problemstilling er det først og fremmest nødvendigt at redegøre for, hvilke ændringer der er sket, samt hvad den socialpolitiske diskurs rummer. 5.1 Hvad er socialpolitik? Socialpolitikken er et område under konstant udvikling og det er et område, som ikke nemt lader sig afgrænse. Socialpolitik kan defineres som: De politikker, der tematiserer den samfundsmæssige forståelse af sociale problemer, og som tematiserer, hvorledes myndigheder og offentlige institutioner kan handle for at afhjælpe, løse eller forebygge sociale problemer i forhold til individer, familier, bestemte grupper eller i bestemte områder (Olsen og Rasmussen, 2011: 67). Socialpolitikken forholder sig til sociale problemer og løsningen af disse, men måden hvorpå sociale problemer anskues og, hvordan man tænker, de bedst løses, ændrer sig i takt med den generelle samfundsudvikling og udviklingen på andre politikområder. Det er derfor vanskeligt at afgrænse socialpolitikken fra tilgrænsende politikområder. Socialpolitikkens problemfelt strækker sig fra forsørgelse og omsorg til afvigende adfærd og social integration (Olsen og Rasmussen, 2011: 68). 26

27 Målgruppen for dette projekt er, som tidligere beskrevet, kontanthjælpsmodtagere med problemer udover ledighed, og projektet vil derfor berøre flere af socialpolitikkens problemfelter: Afvigende adfærd er væsentligt i forbindelse med den udvalgte målgruppe og dette problemfelt belyses i forhold til, hvordan myndighederne forholder sig til de individer, der afviger fra normaltilstanden i samfundet. I den forbindelse ønsker vi at belyse, hvorvidt udviklingen i socialpolitikken og den aktuelle socialpolitiske diskurs, er medvirkende til at ændre socialrådgiverens måde at forholde sig til udsatte kontanthjælpsmodtagere. Social integration handler om, hvordan socialpolitikken bidrager til at sikre den sociale sammenhængskraft og til at undgå social opsplitning. I den forbindelse er det interessant at se nærmere på, om den aktuelle socialpolitiske diskurs, er medvirkende til henholdsvis at integrere eller ekskludere den udvalgte målgruppe. Her er socialrådgiverens rolle central, idet han eller hun i kraft af sin professionelle kompetence, har et særligt ansvar for at sikre borgerens inklusion i samfundslivet, samt arbejde for at ændre sociale forhold, som er med til at udstøde, stemple eller undertrykke borgere (Dansk Socialrådgiverforening, 2011). Socialpolitik er et begreb, som ofte anvendes meget upræcist, idet det spænder over et bredt område og omfatter væsentlige dele af den samlede velfærdspolitik. I EU-sammenhæng skelner man ikke mellem socialpolitik og arbejdsmarkedspolitik, da der i de fleste lande er en snæver forbindelse mellem deltagelse på arbejdsmarkedet og adgang til sociale ydelser (Olsen og Rasmussen 2011: 61). Socialpolitikken omfatter således også beskæftigelsespolitikken, som er det centrale område for herværende projekt. Beskæftigelsesområdet er et af de helt centrale områder inden for socialt arbejdes praksis og det er et omfattende område, hvor der er sket store forandringer over tid, både lovgivningsmæssigt, organisatorisk og holdningsmæssigt. Helt essentielt for arbejdet på området er, at målsætningen for arbejdet med borgerne defineres fra politisk hold: det overordnede mål er at hjælpe borgeren i retning af selvforsørgelse (Caswell, 2013: 223). Nedenfor vil der blive redegjort for, hvilke grundlæggende forandringer der er sket på beskæftigelsesområdet i de seneste årtier. Der vil være fokus på, hvilket menneske og samfundssyn der ligger bag forandringerne og herefter diskuteres det, hvordan disse forandringer har medvirket til en ny socialpolitisk diskurs. 27

28 5.2 Fra welfare til workfare I begyndelsen af 1980 erne begyndte man at tale om velfærdstatens krise, især økonomisk og holdningsmæssigt. Der opstod en tvivl i forhold til, om det offentlige ydelsessystem kunne eller burde fortsætte med at have et omfattende og vidtgående ansvar, for at forebygge og revalidere, samt skabe tryghed og trivsel. Der var udviklet en forsørgerkultur og der argumenteredes med, at et indkomsterstattende ydelsesniveau begrænsede de arbejdsløses incitamenter til at finde arbejde. I den efterfølgende periode bevægede man sig på beskæftigelsesområdet væk fra et tryghedsprincip til, at det skulle kunne betale sig at arbejde (Bundesen, 2011: 165). Siden midten af 1990 erne, hvor den aktive arbejdsmarkedspolitik for alvor tog fart, er der sket omfattende forandringer på beskæftigelsesområdet. Dette skift er er en udvikling fra et velfærdsparadigme med fokus på forsørgelse til et workfare-paradigme med fokus på aktivering (Caswell, 2013: 225). Tidligere blev der først og fremmest lagt vægt på rettighedsbaserede forsørgelsesydelser, der tilvejebragte en kollektiv løsning på risikoen for arbejdsløshed. Der var tale om en socialisering af risici og der blev tildelt forholdsvis generøse forsørgelsesydelser, som skulle sikre borgere uden for arbejdsmarkedet et rimeligt leveniveau. Med workfare paradigmet bliver der i stigende grad lagt vægt på de lediges ret og pligt til, selv at gøre noget for at fremme deres arbejdsmarkedsintegration gennem udnyttelse af forskellige aktiveringsforanstaltninger. Rettigheder kombineres med pligter og krav om deltagelse, og der sker således en individualisering af risici, hvor de ledige gennem dialog og handlingsplaner skal inddrages og ansvarliggøres i forhold til deres aktivering (Torfing, 2004: 25). 5.3 Fra arbejdsmarkedspolitik til beskæftigelsespolitik Koblingen mellem sociale problemer og beskæftigelsesområdet blev særligt tydeligt i forlængelse af regeringsskiftet i 2001, hvor Arbejdsministeriet blev omdøbt til Beskæftigelsesministeriet og arbejdsmarkedspolitik som begreb tilsvarende blev skiftet ud til fordel for beskæftigelsespolitik. Professor Henning Jørgensen argumenterer i artiklen Fra arbejdsmarkedspolitik til beskæftigelsespolitik (Jørgensen 2008) for, at dette skifte ikke blot er en ren formsag, men at det rummer en indholdsmæssig og en grundlæggende og værdibaseret forandring i den måde, området styres og tænkes på politisk. 28