ARBEJDERNES BOLIGFORENING ODENSE Afdeling 6, Skt. Klemensparken

Transkript

1 ARBEJDERNES BOLIGFORENING ODENSE Afdeling 6, Skt. Klemensparken Odense Kommune Styrket boligsocial erhvervsindsats i Afdeling 6 Skt. Klemensparken overfor 14 til 25-årige beboere. Endelig Helhedsplan Side 1

2 Indholdsfortegnelse: Indledning Utrygheden, de åbenlyse sociale problemer i afdelingen og veje til en mulig løsning 4 Mål - Midler 7 Eksisterende fysiske forhold 7 Eksisterende sociale forhold og en status på de boligsociale aktiviteter 9 Udlejningsforhold 10 Beboersammensætningen udvalgt KAAS-tal 10 Et samlet billede af beboersammensætningen 10 Den kommende indsats 10 Projekt 10 Målgruppe 10 Middel 10 Metode 11 Daglig drift/indsats 11 Knudepunktet/Vores Hus 12 Succeskriterier 12 Milepæle 12 Ressourcer 13 Evaluering 14 Side 2

3 Organisation 16 Samarbejdsaftale 16 Styregruppe 16 Daglig drift - ledelse 17 Børneråd 17 Ungeråd 17 Boligorganisationen egne, lokale driftsfolk 17 Frivillige 17 Samlet budget for de boligsociale arbejder 18 Sammenfatning Påtegning af Odense Kommune 19 Side 3

4 Indledning Utrygheden, de åbenlyse sociale problemer i afdelingen og veje til en mulig løsning. Igennem længere tid er der konstateret et stigende problem i afdelingen i form af øget kriminalitet, indbrud og narkohandel på afdelingens arealer. Ifølge både Boligorganisation og Politi er et mindre antal årige mænd og kvinder foregangspersoner i en gruppe på ca. 20 drenge og piger ned til 14 års alderen, hvor de ældre virker som negative rollemodeller overfor disse. Store flokke af børn og unge drager helt åbenlyst og hæmningsfrit gennem afdelingen medbringende vandpibe og lightergas for at slå sig ned forskellige steder og tænde bål og lave larm og uorden. Hashrygning og snifning på afdelingens arealer hører til dagens (u)orden. Boligorganisationen har forsøgt at sætte en stopper for dette, men hverken kan eller vil gå så langt som til at forhindre, at de unge mødes. Der er ikke p.t. ressourcer til konstant at påse, at der foregår lødige aktiviteter blandt de unge. Beboerne bekræfter, at de i det daglige kan beskue, at misbruget finder sted og endda i stigende omfang. Beboerne er ikke længere trygge ved at bo og færdes i området og har ytret stor utilfredshed med, at de har kunnet konstatere utrygheden stige nærmest dag for dag de sidste 3-4 år. Boligorganisationen har i konsekvens af den deprimerende situation i afdelingen bedt om forhandlinger med Odense Kommune om genetablering af et værested med faste og hyppige klubaktiviteter for disse unge. Værestedet skal være ét af flere fysiske forankringspunkter i den samlede indsats, der nødvendigvis skal til for at lede de unge væk fra de kummerlige forhold, de bruger deres meget omfattende fritid under og samtidig sætte en stopper for den ødelæggende adfærd, misbruget repræsenterer. Der findes i øjeblikket klubtilbud 2 hverdagsaftener om ugen for unge under 17 år. De unge opholder sig ofte på anormale opholdssteder såsom vaskeriet, hvor det har været nødvendigt at opsætte overvågningskameraer, fordi andre beboere følte sig utrygge og ikke turde gå derop om aftenen. Andre tilholdssteder er fx affaldsskurene i området. Der foregår ifølge afdelingsbestyrelsesmedlemmerne åbenlyse hæleri- og pusheraktiviteter mange steder i afdelingen. Politiet kan p.t. intet gøre, da der ikke er beviser for ulovligheder. De unge i gruppen er af dansk og enkelte af udenlandsk afstamning og nogle er registreret som kriminelle. De yngste i gruppen passer skolen nogenlunde, men har ingen tilbud om aktiviteter i området med undtagelse af den ovennævnte klub 2 aftener om ugen, som foregår på skolen lige overfor afdelingen. Side 4

5 Som bilag vedlægges grafer over sammenligningen mellem boligområdet og resten af Odense i de 3 typer straffelovsovertrædelser tyveri fra personbil, hærværk og indbrud. Over de seneste 2 år er der sket en voldsom stigning i antallet af overtrædelser i Skt. Klemens. En tilsvarende stigning har ikke kunnet konstateres i Odense Kommune som helhed. Odense Kommunes Børn- og Ungesocialrådgivning oplyser, at de unge i gruppen kommer fra hjem i afdelingen, som alle har ét fælles overordnet kendetegn, nemlig at der ikke er en tradition for tilknytning til arbejdsmarkedet. Forældrene er oftest på overførselsindkomst og det vurderes af afdelingsbestyrelsen, at grundholdningen i disse hjem ikke er den, at man skal have et arbejde for at tjene penge til livets ophold. Kommunens hidtidige indsats overfor målgruppen har vist, at de unge er meget svære at fastholde i aftaler, idet de ganske simpelt ikke har motivationen til dette. Den indsats, der foreslås efter nærværende helhedsplan, tager de yngste i gruppen med i projektet dvs. ned til 14 år. Kommunen anbefaler, at der sker en massiv holdningsbearbejdning hos de unge, så motivation skal være et af de absolut vigtigste nøgleord; motivation og fastholdelse af de unge såvel som af erhvervsvirksomhederne og -skolerne. Udover de ca. 20 unge kernegruppen er der i afdelingen ca. 50 børn mellem 10 og 14 år, som er i farezonen, de såkaldte bekymringsbørn1, som i andet geled betragter kernegruppen som forbillede og som langsomt og trinvis over tid forfremmes til denne og introduceres til kriminalitet og misbrug på første hånd. 1 Odense Kommunes Børn- og Ungesocialrådgivnings betegnelse. Side 5

6 En fremtidig indsats overfor kernegruppen vil derfor nødvendigvis skulle gøres parallelt med en indsats overfor gruppen af årige, så rekrutteringsgrundlaget for kernegruppen forsvinder eller mindskes. Det relativt udbredte misbrug blandt de unge i kernegruppen kræver, at indsatsen sker i tæt samarbejde med kommunens misbrugsbehandlingsafdeling. Denne afdeling har indvilliget i at sætte særlig fokus på området i forbindelse med helhedsplanen. Der vil blive allokeret mandskabstimer i form af en ungemisbrugskonsulent. Den samlede indsats i afdelingen hviler på 3 fundamenter, hvor de to foreslås etableret med støtte fra Landsbyggefonden: 1. Misbrugsbehandlingen, som er et rent kommunalt anliggende og som pågår, men som ønskes forstærket og koordineret med helhedsplanens beskæftigelsesindsats 2. Værestedsfunktionen, som er et anliggende for både kommunen og ifølge nærværende helhedsplan for Landsbyggefonden. Der eksisterer lige nu i kommunalt regi alene 2 afteners klubtilbud for unge under 17 år, og denne ønskes forstærket og koordineret med helhedsplanens beskæftigelsesindsats med en nyetableret værestedsfunktion som basis og som indslusningsfunktion for beskæftigelsesindsatsen 3. Beskæftigelsesindsatsen, som foreslås etableret med støtte fra Landsbyggefonden. Helhedsplanen indeholder anmodning om støtte til en beskæftigelsesindsats, som skal bestå i, at der gøres et massivt stykke arbejde for at få de unge væk fra den beskrevne løbebane og ledt i retning af et fremtidigt liv med arbejdshverdag, forpligtelser og bevidstheden om, at de penge, man bruger, er tjent ved eget (lovligt) arbejde. Da det samtidig må lægges til grund, at målgruppen alene kan nås ved, at der etableres et egnet sted, hvor der kan ske lødige aktiviteter for områdets børn og unge, foreslås der i tilknytning til erhvervsindsatsen etableret et værested for disse. Konkret foreslås etableret et kraftcenter eller knudepunkt ved afdelingen, som skal have til formål at danne eller forbedre kontakter til lokale erhvervsvirksomheder og forskellige ungdomsuddannelsessteder, under ét betegnet erhvervsskoler med det formål at skaffe de unge en erhvervsmæssig tilknytning til disse enten i form af ansættelsesforhold eller praktikplads. I dette knudepunkt skal der være plads og faciliteter til at kunne tilbyde målgruppen lødige aktiviteter under kontrollerede former, så de unge tiltrækkes og fastholdes i videst muligt omfang. Der foreslås ansat 2 professionelle, uddannede medarbejdere til at forestå den daglige drift og til i samarbejde med kommunen og under styregruppens instruktion at sørge for implementering af projektets hovedsigte; at skabe eller forbedre forbindelsen mellem afdelingens unge og erhvervslivet og -skolerne. Side 6

7 For at nå så mange som muligt i målgrupperne, er det afgørende vigtigt at den påtænkt indslusningsfunktion i form af værestedet bliver så attraktiv for disse som muligt. Der påtænkes nedsat 2 stående udvalg i området bestående af børn fra år i et Børneråd og unge fra år i et Ungeråd, sidstnævnte evt. delt i endnu 2 under-råd inddelt efter alder. Under projektledelsens kompetence bliver det disse 2 råds opgave at pege på mulige interessante aktiviteter i værestedet, så man rammer målgruppernes efterspørgsel. Der nedsættes en styregruppe for projektet, hvori skal sidde repræsentanter fra Odense Kommune, erhvervslivet og -skolerne, afdelingsbestyrelsen samt boligorganisationen, der tillige udgør eller sørger for sekretariatsfunktionen. Der skal i videst muligt omfang udnyttes gældende løntilskudsordninger for at øge motivationen til ansættelse hos erhvervsvirksomhederne. Statut for styregruppen er dels nærværende endelige helhedsplan og dels den samarbejdsaftale, kommunen indgår med afdelingen. Der skal hverves frivillige i et vist omfang til enkeltopgaver, ikke til fast bemanding. Mål - Midler Målet med den i helhedsplanen beskrevne indsats er at gøre Skt. Klemensparken til et tryggere sted at bo for alle. Side 7

8 Et middel til at nå dette mål er at forsøge at fjerne kilden til utrygheden, som er de marginaliserede unge i området. Utrygheden har flere ansigter. Beboerne er i stigende grad generelt utrygge ved at færdes i deres daglige miljø; gå i vaskeriet, hen med skraldet, på besøg hos naboen og lignende dagligdags gøremål. De føler sig i varierende grad generet af de pågældende unge; bevidstheden om, at der eksisterer en risiko for at blive generet, virker i sig selv tryghedsberøvende. Herudover er beboere med børn i teenagealderen meget urolige ved, hvad der vil kunne ske med deres børn, når de færdes i området; vil de blive generet, vil de blive lokket til kriminalitet eller misbrug? Årsagen til utrygheden søges elimineret ved at integrere de problemramte unge i det omkringliggende samfund, så flest muligt af disse motiveres til at få en normaliseret tilknytning til arbejdsmarkedet. Der skal gives personlige kompetencer til så mange af de marginaliserede unge som muligt, så de får tro på, at de er i stand til at varetage et almindeligt stykke arbejde. Projektet skal herudover yde praktisk hjælp til de unge, der måtte have behov herfor i forholdet til de lokale erhvervsvirksomheder og -skoler. De unge i afdelingen skal blive i stand til bedre at leve en efter gældende samfundsnormer normal hverdag med arbejde, løn, forpligtelser. Dette antages samlet set at medføre, at kriminalitetsraten i området falder, hvilket både vil være en succes for den enkelte unge og det omgivende samfund. Helhedsplanen indeholder ikke en ambition om, at indsatsen skal frelse samtlige områdets unge fra kriminalitet. Det er de store og komplekse sammenhænge, der røres ved i materien og de allermest hard core kriminelle vil måske kun have et hånligt skuldertræk tilovers for indsatsen, men en af projektets effekter vil være at fratage disse deres vækstgrundlag, så børn og unge i næste geled ikke rekrutteres til kriminaliteten. Eksisterende fysiske forhold Skt. Klemensparken består af 238 boliger, fordelt på gårdhavehuse i et plan og rækkehuse i forskudt plan. Boligerne er fordelt på og 6 værelses boliger fra m2. Boligerne, der er opført i 1978, er traditionelt muret af røde teglsten med tag af bølgeeternit. Gårdhavehusene og rækkehusene ligger på adresserne Østerdalen 1-11, 8-20 og samt Vesterdalen 9-19 og i den sydlige del af Odense. Det er et meget naturskønt område, tæt ved Odense Å. Der er gode fællesarealer og området ligger tæt ved skole, indkøbsmuligheder mv. Skt. Klemensparken fik i 1996 tilsagn om støtte til udbedring af byggeskader og miljøforbedringer. I samme forbindelse blev der iværksat andre renoveringsarbejder, der blev finansieret ved optagelse af ustøttede lån. Renoveringsarbejderne fra Side 8

9 omfattede ændring af udhæng i træ til vedligeholdelsesfri eternit, tekniske installationer blev ændret til individuel afregning af el, vand, varme og antenne. Den gamle varmecentral blev ombygget til fælleshus og udenomsarealerne blev renoveret ligesom der blev etableret legepladser. I forlængelse af den fysiske indsats blev der fra 1998 igangsat en række boligsociale aktiviteter jf. side 9. Vedligeholdelsestilstanden inde i boligerne kunne generelt godt være bedre. En stor del af afdelingens køkkener har ikke været udskiftet siden opførelsen i Disse køkkener er meget nedslidte og den eksisterende individuelle ordning om mulighed for at udskifte køkken mod en individuel stigning i huslejen er nu udvidet, således at meget nedslidte køkkener vil blive udskiftet i forbindelse med fraflytning, inden boligen tilbydes til en ny lejer. Med andre ord er det ikke alle boligerne, der udlejes til en ny og højere leje inklusive nyt køkken. I de fleste af boligerne er der behov for at anvende flere midler til indvendig vedligeholdelse som eksempelvis afdampning af tapet. De senere års høje fraflytningsprocenter slider på lejlighederne. Hertil kommer, at en del beboere undlader at vedligeholde eller vedligeholder forkert, hvilket betyder, at der i en periode på 5 år er realiseret tab på fraflyttere i størrelsesordenen kr. pr. år, svarende til en regning på knap kr. hvert år til alle beboere, der på den måde kommer til at for andre beboeres misligholdelse af boligerne og hærværk på udearealer, skure, legepladser, vaskeri m.v. Side 9

10 Der er ikke i denne helhedsplan indarbejdet ønsker om støtte til fysiske arbejder. Dette fordi, der i første omgang bør fokuseres på de omfattende boligsociale problemer, der er i Skt. Klemensparken. Såfremt det lykkes at få reduceret kriminalitet, hærværk, indbrud og få skabt en holdningsændring blandt de unge ballademagere bør det negative omdømme hen ad vejen kunne ændres. Efterhånden som ressourcestærke beboere igen kan tiltrækkes til Skt. Klemensparken, er det vurderingen, at behovet for fysiske arbejder vil kunne løses ved gennemførelse af mindre huslejestigninger. Eksisterende sociale forhold og en status på de boligsociale aktiviteter Af de 512 (2007) individer i boligafdelingen er ca. en tredjedel under 24 år. De store problemer med banderne af helt unge misbrugere er synliggjorte indenfor de seneste 4-5 år. Fra 1. januar 1998 til 31. december 2002 var der byudvalgsarbejder i gang i Skt. Klemensparken. Styregruppen for Skt. Klemensparken, Ejerslykke og Åhaven udarbejdede i marts 2002 en statusrapport Det nytter noget over indsatsen. Rapporten vedlægges i sin helhed som bilag til helhedsplanen. Rapporten gennemgår de aktiviteter, der i det nævnte tidsrum fandt sted og konkluderer overordnet, at indsatsen har været en succes målt ved tidsrummets slutning på afdelingens fraflytningsprocent, som var faldet betragteligt og på beboersammensætningen, som var ændret positiv retning. Dog konkluderede rapporten også, at indsatserne ikke var forankret i en grad, så de fortsatte efter byudvalgsarbejdets ophør. De gode resultater var derfor i fare for at blive slået tilbage, såfremt afdelingen igen blev overladt til sig selv. Til byudvalgsarbejdet var tilknyttet en beboerrådgiver. Et af de markante delprojekter under byudvalgsarbejdet var projekt Vippen. I Vippen var der ansat en socialpædagog og i det første år også en sagsbehandler fra Børn- og Unge fra Dalum Områdekontor. Vippen havde til huse i en lejlighed i afdelingen, som afdelingen udlejede til formålet. Et andet af projekterne under byudvalget, nemlig Børnenes Hus fandt sted i et hus, som kommunen ejede og stadigvæk ejer og som blev stillet til rådighed for afdelingen. Parallelt med Byudvalgsarbejdet etablerede og drev kommunen en Café under den dagældende servicelovs 88. Efter at Byudvalgsarbejdet og de aktiviteter, der udsprang af - eller kørte parallelt med denne flersidige indsats lukkede i 2002, kunne det konstateres, at problemerne i afdelingen igen var stigende. I regi af SSP-samarbejdet har det været drøftet at sætte ind mod det stigende misbrug blandt de unge. Kommunens ungemisbrugskonsulent har området i kikkerten, men er endnu ikke påbegyndt arbejdet. Kommunen har givet tilsagn om, at der i forbindelse med en Side 10

11 gennemførelse af den i helhedsplanen beskrevne beskæftigelsesindsats vil blive sat fokus på området fra misbrugskonsulenternes side. Udlejningsforhold Der er stort set ingen venteliste til lejlighederne. Der er til gengæld heller ingen lejeledighed af betydning, se ansøgningsskema. Beboersammensætningen udvalgte KAAS-tal Af de 512 beboere er 24,3 % indvandrere eller efterkommere af indvandrere, hvilket er ca. dobbelt så stor andel som kommunen som helhed. Indvandrerne eller efterkommerne fra indvandrerne stammer for 66 % vedkommende fra Asien og fortrinsvis Vietnam og for 25 % vedkommende fra øvrige lande udenfor EU, Nordamerika og Oceanien. Der er en meget stor andel af børn og unge i afdelingen, idet 21,9 % af alle beboere er mellem 7 og 17 år, hvilken er næsten dobbelt så stor en andel som i kommunen som helhed. Gruppen af personer udenfor erhverv er på 32,5 %, hvilket er en meget markant større andel end kommunen som helhed, som kun har en gruppe udenfor erhverv på 12,6 %. Et samlet billede af beboersammensætningen Der kan i KAAS-statistikkerne aflæses indikatorer på, at der er tale om en beboersammensætning, der gør afdelingen skrøbelig, da andelene af personer udenfor arbejdsmarkedet samt personer under 18 år er markant højere end i kommunen som helhed. Den kommende indsats Målrettet indsats overfor afdelingens mange børn og unge Erhvervsindsats. Projekt: Målrette indsats overfor børn og unge i afdelingen, som driver rundt og ikke har tilbud om lødige aktiviteter henh. efter skoletid og i løbet af dagen. Målgruppe: Primær målgruppe er de årige beboere i afdeling 6, Arbejdernes Boligforening Odense samt de tilløbere fra det umiddelbart tilstødende kvarter, der gør området utrygt at bo og færdes i. Sekundær målgruppe er de årige beboere. Side 11

12 Middel: Skabelse af tillid mellem personerne i den primære og sekundære målgruppe og det omgivende samfund, og særligt afdelingens ressourcepersoner med henblik på skabelse af kontakt mellem personerne i begge målgrupper og erhvervslivet i det brede lokalområde samt kommunens erhvervsrettede skoler med henblik på På kort sigt at lære hinanden at kende På mellemlangt sigt at opbygge tillid til hinanden På langt sigt at opnå en praktikplads eller at indgå i et ansættelsesforhold, der er så normaliseret som muligt, for de yngste et fritidsjob for de ældste et varigt del- eller fuldtidsjob Metode: En metode, der har været meget brugt de senere år i projekter i områder med boligsociale problemer, er at tage udgangspunkt i områdets egne ressourcer som startkapitalen i projektet og det, der skal arbejdes ud fra og videre med. Denne metode vil også være herskende i den foreslåede indsats. Der findes i og omkring afdelingen en god repræsentation af ressourcestærke beboere og erhvervsvirksomheder, så der vil være god mening i at basere indsatsen på en model, der med henblik på udviklingen af et givet område tager udgangspunkt i dettes iboende eksisterende færdigheder og kompetencer, i.e. også ofte benævnt som områdets sociale kapital. Ved med andre ord at yde hjælp til de gode kræfter, der allerede er til stede i et område, vil disse blive i stand til at medvirke aktivt til, at området bliver bedre. Konkret vil der skulle sættes ind på 2 fronter, dels overfor erhvervsvirksomhederne i lokalområdet og erhvervsskolerne dels overfor de unge i målgrupperne. Der skal sættes fokus på en samtidig aktiv/intensiv bearbejdning af personernes holdning til det omgivende samfund, herunder normaliteten i at have et arbejde og i det hele taget at bevæge sig udenfor det parallel-/mikrosamfund, som er dannet blandt målgruppens personer. Der vil skulle gøres en helt særlig indsats for overhovedet at komme i konstruktiv kontakt med mange af de unge i den primære målgruppe. Det ses derfor som tvingende nødvendigt for at opnå succes med det overordnede projektsigte, at skabe et tillidsforhold baseret på tilbud til de unge om et ordentligt sted at være i den meget udbredte fritid; et sted, der for det første fysisk tydeligt adskiller sig fra alternativet, som er et koldt og blæsende hjørne i boligafdelingen eller sågar et skraldespandsskur, så længe de ikke bliver fjernet. Et sted, der for det andet skal udstråle, at de unge her kan komme frit frem og være, men under ansvar og med det mål at give læring Side 12

13 om værdierne i et almindeligt levned hvilende på principperne for noget for noget : arbejde for løn, indsats for goder. Der må ikke gemme sig skjulte dagsordener i projektet; de unge skal kende projektets formål og skal tidligt i forløbet have at vide, at man med igangsætning af projektet vil forsøge at ændre nogle dårligdomme i området og at det, de får stillet til rådighed kræver en gen-indsats af dem på sigt. Et vigtigt element i projektet er, at målgruppen ikke på et tidligt tidspunkt bliver skræmt væk af, at der bliver stillet krav til dem. Det er afgørende vigtigt at gå meget langsomt og forsigtigt til værks overfor en gruppe, om hvem det vil kunne forventes, at den typisk vil have svært ved at blive revet ud af et dagligliv, der for målgruppen har en effektiv her-og-nu tiltrækningskraft båret af rusmidler og lette, men sjældent lovligt tjente penge. Indsatserne og deres karakter: Der skal sættes ind med 2 typer af indsats med hver sit tilstræbte resultat; Indsatserne skal være indbyrdes sammenhængende på den måde, at indsats 1 i succestilfældene skal lede over i indsats 2. Indsats 1 består af den initiale, tillidskabende værestedsfunktion for både den primære og den sekundære målgruppe. Her skal ske aktiviteter, som skal være så attraktive, at de unge bliver tiltrukket og derved fysisk fjernes fra områdets dårligdomme i form af den hårde kerne af belastede unge i området. Indsats 2 er det individuelle erhvervsrettede forløb, som såvel den primære som den sekundære målgruppe optimalt ledes over i og hvor der indgås en konkret og gensidigt bebyrdende aftale mellem den enkelte unge og projektet. Aftalen skal tilbyde den unge en praktik- eller arbejdsplads, mod at den unge til gengæld forpligter sig til at overholde aftaler om fremmøde og deltagelse. Forpligtelserne for den unge skal ikke være for hårde. Det skal i samråd med de kommende projektansatte detaljeres, hvad indholdet af aftalen præcist skal være, men en form for kontraktprincip er ifølge tidligere erfaringer nødvendig. Daglig drift/indsats: Motivering af den primære målgruppe Motivering af den sekundære målgruppe Drift af værestedet/aktiviteter Motivering af erhvervsvirksomheder og erhvervsskoler Holdningsbearbejdning af målgruppe og af erhvervsvirksomheder og erhvervsskoler Side 13

14 Samarbejde og koordinering med såvel eksisterende som kommende kommunale indsatser Praktisk bistand til hver enkelt person i målgruppen med behov herfor. Knudepunktet/Vores Hus Kommunen ejer et hus beliggende tæt op ad afdelingen, Vores Hus, som var blevet brugt til et frivillighedsprojekt kaldet Børnenes Hus. Huset ligger der stadigvæk og vil kunne bruges som fysisk ramme for en kommende indsats. Der lejes for projektperioden en pavillon på ca. 70 m2 som vil kunne opstilles i umiddelbar fysisk tilknytning til Vores Hus, hvori værestedet primært skal have sin fysiske basis. Succeskriterier 50 % af den primære målgruppe skal frekventere værestedet i et omfang så de bliver så bekendt med projektets ressourcepersoner, at der vil kunne ske individuel dialog om den enkelte unges erhvervsrolle 50 % af den sekundære målgruppe skal frekventere værestedet i et omfang så de bliver så bekendt med projektets ressourcepersoner, at der vil kunne ske individuel dialog om den enkelte unges erhvervsrolle Side 14

15 6 unge mellem 14 og 18 år i deltids-/fritidsarbejde hos de omkringliggende erhvervsvirksomheder 6 unge mellem 16 og 20 år i praktikplads. 6 unge mellem 19 og 25 i arbejde hos omkringliggende erhvervsvirksomheder Større tilfredshed og tryghed ved at bo i afdelingen, evt. målt ved Naboskabet, BLs nye tiltag indeholdende en art kvalitativ måling af beboeres tryghed og trivsel Reduceret kriminalitet, hærværk, indbrud, pusheri, åbenlyst misbrug. Milepæle 2009: Indledende tilfredshedsundersøgelse Naboskabet 2009: Etablering af styregruppe 2009: Etablering af Børneråd 2009: Etablering af Ungeråd 2009: Ansættelse af 2 daglige medarbejdere i Knudepunktet 2009: Første opsøgende arrangement blandt målgruppepersonerne 2009: Første opsøgende arrangement blandt erhvervsvirksomhederne 2009: Første ung i praktikplads 2009: Første ung i arbejde 2010: 4 unge i praktikpladser 2010: 8 unge i arbejde 2011: Midtvejs tilfredshedsundersøgelse Naboskabet 2012: 6 unge i praktikpladser 2012: 12 unge i arbejde 2013: Evaluering, afsluttende tilfredshedsundersøgelse Naboskabet Side 15

16 Ressourcer Der er budgetteret med en samlet årlig udgift på ca. 1,28 mio. kr. En del (mindst 25%) heraf skal komme fra anden side end fra Landsbyggefonden. Kommunen skal deltage med en del som mandskab og husleje for Vores Hus. Boligorganisationen bidrager med betaling af lejen til pavillonen. Der forudsættes deltagelse fra kommunal side med beskæftigelseskonsulenter og uddannelseskonsulenter. Fysisk base: i det eksisterende VORES HUS, som er kommunalt ejet og som kan indgå med en lejeværdi som del af medfinansieringen. Derudover lejes en pavillon i beboelseskvalitet på ca. 70 m2 beliggende i sammenhæng med VORES HUS. Aktører: (I uprioriteret rækkefølge) For det første personerne i Målgrupperne, som er Primær målgruppe: Et mindre antal aktive småkriminelle omkring begyndelsen af tyverne samt enkelt yngre personer Ca. 20 medløbere med både dansk og udenlandsk baggrund i alderen 14-25, som samles om misbrug på afdelingens udearealer og hos beboere Sekundær målgruppe: Bekymringsbørnene, dvs. børnene fra år i andet geled, ca. 50 personer. Resten af afdelingens unge fra år, som ikke må glemmes, blot fordi de opfører sig pænt og normalt. Der er tale om i størrelsesordenen ca. 50 personer i denne aldersgruppe. For det andet repræsentanter/nøglepersoner fra de relevante forvaltninger i Odense Kommune, dvs. Børne/Unge og SAF. Flere af medarbejderne har været i felten i 10 år og kender de pågældende børn og unge grundigt. For det tredje ressourcepersoner, som ansættes specifikt til driften af knudepunktet 2 heltidsansatte personer med indsigt og engagement For det fjerde de lokale erhvervsvirksomheder og -skoler For det femte frivillige i afdelingen, som ad hoc skal medvirke ved særlige arrangementer For det sjette Boligorganisationens egne driftsfolk, varmemester, inspektør osv. som skal have uddannelse i at tackle målgruppen og i understøtte indsatsen i det daglige. Side 16

17 Evaluering Den boligsociale indsats efter nærværende helhedsplan skal evalueres ved dennes afslutning i Indsatsen vil blive evalueret af kommunens Socialcenter eller af ekstern rådgiver. Evalueringen vil ske med afsæt i BLs Naboskabet. Der vil blive gennemført undersøgelser ved projektets begyndelse og afslutning, dvs. år 1 og år 5, samt en midtvejsmåling i år 3, se bilaget Evalueringsplan. Organisation Samarbejdsaftale Der indgås en Samarbejdsaftale med kommunen, hvorefter kommunen og boligorganisationen gensidigt forpligter sig til at yde det i helhedsplanen forudsatte for at få denne gennemført efter dens målsætning. Samarbejdsaftalen er sammen med helhedsplanen de overordnede statutter for indsatsen. Styregruppe Den overordnede styring udøves af en styregruppe bestående af Et medlem fra erhvervsvirksomhederne/erhvervsskolerne Niels Erik Bøgelund, Inspektør, Dalum Ungdomskole Tom Rønning, Afsnitsleder, Socialcenter, Odense Kommune Side 17

18 1 medlem fra Odense Kommunes Boligstrategiske Sekretariat 1 medlem af afdelingsbestyrelsen 1 medlem fra Boligorganisationen, som samtidig udøver sekretariatsfunktionen evt. ved ekstern bistand. Styregruppens opdrag findes i Samarbejdsaftalen, der sammen med helhedsplanen udgør statutterne for Styregruppen. Styregruppen indeholder den særlige sparrings- og specialistkompetence i form af fx repræsentanten fra kommunens BUF og SAF, som har stor erfaring fra dels tidligere indsatser i området og projekter, som involverer erhvervslivet på den ene side og ressourcesvage grupper på den anden. Der skal være mulighed for, at Styregruppen kan nedsætte arbejdsgrupper ad hoc fx før afholdelse af særlige arrangementer. Der skal efter styregruppens nærmere definition og bestemmelse findes et antal frivillige voksenpersoner blandt beboerne til udførelse af forefaldende arbejde blandt de unge, tilstedeværelse i VORES HUS, medvirken ved arrangementer i værestedet, praktisk hjælp med at få de unge af sted og klargjorte til møder o.lign. Daglig drift - ledelse Den daglige drift skal forestås af 2 fuldtidsansatte personer, en leder og en menig medarbejder. Denne budgetterede lønudgift forudsættes afholdt af Landsbyggefonden. Disse professionelle medarbejdere sørger for, at det praktiske omkring Knudepunktet fungerer, med direkte forbindelseslinie til styregruppen. Herudover forudsættes en del mandskabstimer stillet til rådighed af Odense Kommunes Børn og Ungeforvaltning eller Social og Arbejdsmarkedsforvaltning. Børneråd: Børnerådet består af 4 personer: 3 børn mellem 10 og 14 år som udpeges af styregruppen og 1 voksen, dvs. den daglige leder eller hans udpegede stedfortræder og repræsentanter for den pågældende ungegruppe. Herved får de deltagende børn medindflydelse på, hvilke arrangementer og begivenheder der skal arbejdes på i værestedet for aldersgruppen fra år. Børnerådet skal være høringsorgan for værestedet og skal høres som led i værestedets bestræbelser på at ramme det behov, der rører sig blandt årige efter lødige aktiviteter efter de nærmere retningslinier, der gives i styregruppen. Ungeråd: Ungerådet består af 4 personer: 3 unge mellem 14 og 25 år som udpeges af styregruppen og 1 voksen, dvs. den daglige leder eller hans udpegede stedfortræder og repræsentanter for den pågældende ungegruppe. Herved får de deltagende unge medindflydelse på, hvilke Side 18

19 arrangementer og begivenheder der skal arbejdes på i værestedet for netop deres aldersgruppe. Ungerådet skal være høringsorgan for værestedet og skal høres som led i værestedets bestræbelser på at ramme det behov, der rører sig blandt årige efter lødige aktiviteter efter de nærmere retningslinier, der gives i styregruppen. Boligorganisationens egne, lokale driftsfolk Der er en fast afdelingsleder og en vicevært tilknyttet afdelingen. Disse ressourcepersoner forudsættes i høj grad at medvirke til projekternes gennemførelse og succes. Der skal ske relevant efteruddannelse af disse indenfor områder, som gør dem bedre i stand til at håndtere de unge beboere generelt og helhedsplanindsatsen specifikt. Frivillige Det forudsættes, at der kan ske motivation af et antal frivillige beboere til at deltage i den praktiske gennemførelse af projektet. I Vores Hus samt i pavillonen er der foreløbig vurderet et absolut mindste behov for tilstedeværelse på 1 frivillig voksenperson i gennemsnit 1 time dagligt. Herudover er der behov for særlig indsats ved særlige arrangementer. Der afsættes i budgettet midler til løbende instruktion og uddannelse af de frivillige beboere. Samlet budget for de boligsociale arbejder: Side 19

20 BUDGETOVERSLAG for 5 år Ekstraordinær beskæftigelsesindsats Lønudgift 2 fuldtidsansatte (se bilag) Mødeudgifter m.v. (Mandskabstimer) Kurser for driftspersonale Udvikling af beboernes kompetencer undervisning, aktiviteter Leje Vores Hus, indretning Mandskab, drift og administration Leje pavillon, indretning Udarbejdelse af helhedsplan Evaluering Administration Ekstern konsulentbistand I alt Samlet budgetoverslag Støtteramme for foreløbig Helhedsplan Landsbyggefonden Minimumskrav til medfinansiering faktisk medfinansiering i alt LBF kommunen Boligafd./org. I alt Kr. Værdi i kr. Værdi i kr. Kr Side 20

21 Odense, den 2008 Arbejdernes Boligforening Odense Helle Jakobsen Direktør Odense Kommunes påtegning Odense, den 2008 Side 21