Det boligsociale arbejde før og nu. Der var engang. hvor der ikke blev snakket om boligsocialt arbejde

Transkript

1 Det boligsociale arbejde før og nu Der var engang hvor der ikke blev snakket om boligsocialt arbejde

2 Og det var noget værre noget fordi som vi fandt ud af i 1980 erne så kan sociale problemer ikke alene kunne løses ved hjælp af fysiske indsatser Der er behov for at supplere de fysiske indsatser med sociale indsatser, hvis der for alvor skal gøres noget ved de basale problemer i de samspilsramte bebyggelser 2

3 I dag, er der ingen der ville turde sige: behov for at supplere de fysiske indsatser med sociale indsatser altså ikke hvis man vil undgå at blive lynchet af 450 boligsociale medarbejdere I dag taler vi om boligsocialt arbejde som en selvstændig faglighed og som et væsentlig bidrag i at løse velfærdsmæssige opgaver og ikke blot som et supplement. 3

4 Der var også engang hvor jeg viste denne tabel Den tabel tror jeg ikke på sådan ser det ikke ud i mit boligområde. 4

5 Til vi og I i dag snakker om 5

6 Det boligsociale arbejde før og nu Hvordan det boligsociale arbejde har udviklet sig? fra spredehagl til samlet indsats Hvad har muliggjort denne udvikling? Beboerne, boligsociale medarbejdere, LBF, kommuner og frivillige og så en faglig institutionalisering Hvilke konkrete udfordringer står det boligsociale arbejde over for i de kommende år? 6

7 80 erne supplement Boligområderne var planlagt så de kunne indfri ALLES forstadsdrøm, meeeen Mange problemer og én løsning: fysiske renoveringer og opretning Et stærk arkitektur-paradigme der fik fortalt, at de fysiske rammer kunne fixe de sociale problemer Ide om begyndende behov for noget socialt 7

8 80 erne supplement 90 erne Identifikation og overflødighedshorn Regeringens Byudvalg: Gabende tomrum Frivillige foreninger: aktiviteter for alle Kommuner: myndighedsopgaver Boligsocialt: store grupper af beboere faldt midtimellem de frivillige foreninger og myndighedsopgaverne Identifikation af kæmpe boldbane at spille på Og der blev spillet ud i alle hjørner og over hele banen 8

9 80 erne 90 erne 00 erne supplement Identifikation og retning og overflødighedshorn færre midler Færre midler og tilbagetrækning af staten i opgaveløsningen Boligsocialt arbejde har lidt vanskelige betingelser noget af det positive med byudvalget sættes på standby. nu må kommunerne tage over Top-down-bevægelsen givet med boligaftaler, der fortæller hvad der er vigtigt at arbejde med Byer for alle integration og beskæftigelse 9

10 80 erne 90 erne 00 erne 10 erne supplement Identifikation og retning og evidens overflødighedshorn færre midler individ/område Samlet vifte aktiviteter bygger oven på og videre Brobyggende rolle i forhold til kommunerne Temaer der boligsocialt skal arbejdes kommer tættere og tættere på de kommunale myndighedsopgaver Krav om evidens og måling: hvad får vi for pengene Vi identificerer velfærdsbidrag: Effekter og resultater: Uddannelse og beskæftigelse Der er plads til vha guleroden at få beboerne tættere på uddannelse, arbejdsmarkedet og civilsamfundet 10

11 80 erne 90 erne 00 erne 10 erne supplement Identifikation og retning og evidens overflødighedshorn færre midler individ/område Ikke længere tvivl om vigtigheden af boligsociale indsatser Fokus på uddannelse, beskæftigelse og beboersammensætning går igen i hele perioden Stadig et dobbeltsidet fokus i de boligsociale indsatser. Indsatserne skal både påvirke boligområdet og beboerne. I 1990 erne var betoning af påvirkning af boligområdet stærkest I 2010 erne er der en stærkere betoning af påvirkning af individet 11

12 Rammer sat af LBF Faglig institutionalisering Boligsocialt arbejde Kommuner og frivillige foreninger Beboerne Boligsociale medarbejdere 12

13 Mission: at gøre en forskel for beboerne i de udsatte boligområder På 20 år er antallet af medarbejdere gået fra 120 til ca. 450 Større administrative enheder Bredde i medarbejdergruppen: de der kan administrere (og der kan li det) de, der opsøger beboere, har kontakten og laver aktiviteterne Styrkelse af den organisatoriske kapacitet, der har muliggjort et øget samarbejde mellem flere aktører i det boligsociale arbejde 13

14 Gået fra beboerrådgivere til boligsociale medarbejdere I 90érne blev mange aktiviteter sat i gang med bedst vilje Troen på, at de ville løse boligområdets problemer aktiviteterne var drevet af ildsjæles motivation og en god portion social indignation. ikke særlig meget fokus på forandringsteorier eller systematisk indsamling af viden om en aktivitet. Ret tidstypisk for hele det sociale område og altså ikke særegent for det boligsociale område. 14

15 Gået fra beboerrådgivere til boligsociale medarbejdere i dag er aktiviteter sammentænkt og indgår i en samlet vifte af tiltag til at afhjælpe problemer og udfordringer Helhedsplanen er et styringsredskab og ikke længere kun en ansøgning, der gav penge Boligorganisationer, der udvider deres kerneområder fra drift til også at udvikle boligområder i dialog med beboere og kommuner og til at udvikle og koordinere boligsociale indsatser. Selvevaluering, måling og fremdrift Stor nysgerrighed i forhold til læring 15

16 Der er også ting som ikke har ændret sig. Boligsociale medarbejdere er stadig en flok brogede anarkister, der er videbegærlige, nysgerrige, åbne og tålmodige. Inden for mange fag er der udpræget fagsnobberi der er én måde at gøre tingene på men sådan er det ikke inden for det boligsociale det er en stor styrke men også en også styrke, der kan være svær at tøjle. Missionen er stadig den samme 16

17 Stor tilfredshed, når der bliver gjort noget i boligområdet Én strategi: Inddragelsen af beboere består i, at de enkelte beboere selv henvender sig En anden strategi: aktivt arbejder med at rekruttere beboerne Traditionelt spiller beboerdemokratiet også en stor rolle i forhold til at ansøge om boligsociale indsatser Evaluering af midler viser: At afdelingsbestyrelsen i op imod halvdelen af boligområderne har haft stor indflydelse på ansøgningen 17

18 Risiko for afkobling af det frivillige beboerengagement pga. kravene til helhedsplanen Bliver helhedsplanerne kvalitativt bliver løftet af, at beboerdemokraterne inddrages? Fremadrettet afklaring: Er beboerne udelukkende kunder eller er de også brugere Er de igangsættere eller aftagere af lokale velfærdsløsninger i boligområdet? Hvilken relation skal boligsociale medarbejdere have til beboerne set i lyset af at flere aktiviteter har et individorienteret præg? 18

19 Gået fra at være en relativ neutral uddeler af penge til at stille krav om aktiviteter, samarbejde og inddragelse Oprustning på medarbejdersiden i behandling af helhedsplaner øget forventninger til de boligsociale medarbejdere er blevet matchet med øget muskelmasse i Landsbyggefonden 19

20 Ændring af ansøgningsprocessen Prækvalificering større ejerskab, helhedsplanen som styringsredskab givet plads til at tænke forandringsteori, evidens og dokumentation ind i det boligsociale arbejde 20

21 Øget politisk forventningspres til det boligsociale arbejde Forventningerne er ikke blevet mindre selvom puljemidlerne er blevet det Landsbyggefondens mere deltagende og kravsættende rolle er sket i takt med øget politiske forventninger LBF har påtaget sig et ansvar som ingen andre har gjort eller kunne gøre Blik: område/grupper (LBF) og individ (kommune) Datagrundlag viden og indsigt 21

22 Kommuner og frivillige foreninger I ca. hvert andet boligområde har kommunen ifølge dem selv været involveret i udarbejdelse af helhedsplanen fra begyndelsen. ( ) I 32 pct. af boligområderne er kommunen blevet involveret, efter boligorganisationen har udarbejdet et udkast. ( ) Kommunernes engagement varierer meget En oprustning med Boligsocialtnet - tydelig tilstedeværelse af KL og kommunerne KL, der udarbejder indikator-katalog til monitorering af boligområder og senest katalog over 18 eksempler på boligsociale indsatser fra 18 forskellige kommuner. 22

23 Uklar rollefordeling hæmmer gennemslagskraften af de boligsociale indsatser Kommunal arena Kommunal arena Frivillig arena Boligsocial arena Frivillig arena Boligsocial arena 23

24 Fælles faglighed Med boligaftalen i 2005 opstod Center for Boligsocial Udvikling CFBU har til formål at indsamle viden om boligsociale indsatser og rådgivere boligsociale projekter i forhold til at løse lokale problemer og udfordringer CFBU spiller en vigtig rolle i forhold til at udvikle det boligsociale område gennem rådgivning, sparring og vidensudvikling. CFBU og Metropol udbyder kurser SFI/RAMBØLL/METROPOL udbyder kurser 24

25 Hvad har vi lært på de sidste 30 år? Der er brug for boligsociale indsatser de batter vi kan måle effekter Men ikke alt skal måles Kommuner vil gerne deltage og har ikke bare givet op over for forslumringsprocesser det er en gammel skrøne Boligsocialt, kommunalt og frivilligt er en stærk kombination, når det lykkes Der er brug for institutionelle ramme for at støtte op om det boligsociale arbejde 25

26 Ændring i synet på udsatte boligområder Byudvalgets boligsociale indsats: undersøgelsen har måske lidt overraskende vist, at livet i de problemramte bebyggelser ikke kun drejer sig om sociale problemer, utryghed, kriminalitet osv. 26

27 Boligsocialt arbejde i fremtiden - udfordringerne 80 erne 90 erne 00 erne 10 erne 20 erne supplement Retning og færre midler evidens Identifikation og overflødighedshorn Forsøgsprojekter og innovation 27

28 Boligsocialt arbejde i fremtiden - udfordringerne Brydningstid: De boligsociale opgaver: Individ ift. område Boligsociale medarbejderes forhold til beboerne Afkast af samskabelse Afkast af Landsbyggefondens ændrede rolle 28

29 TAK FOR ORDET