Nuna tamakkerlugu naatsorsuutit. Nationalregnskab

Transkript

1 Nuna tamakkerlugu naatsorsuutit Nationalregnskab Nuna tamakkerlugu naatsorsuutini siunertarineqarpoq pif fis - sa mi inuiaqatigiinni aningaasatigut ataqatigiiaat paa siu mi - naat sut tamakkiisumik takujuminartunngorlugit erser sin nis - saat. Kisitsisitigut paasissutissiinermi tunisassiornerup sullis si ne - rullu tamarmiusup nalinga siullermik ersersinniarneqarpoq. Ni oqqutissiorneq taanna sulisut aamma suliffeqarfinnik ani - ngaasarsiummillu piginnittut akissarsiutigaat. Isertitat taakku taamaalillutik pisortat inuillu atuineranni aningaasartuutinut tunngaviupput. Isertitanit atorne qan ngit sut ileqqaa ruti gi - neqartarput. Inuiaqatigiit ileqqaarutaat pif fis sa mi aningaa - saliissutinut soorlu assersuutigalugu mas kii na nut illunullu ma - tus sutaasarput. Ileqqaarutit aningaasaliissutissanut matus su siisin naan - ngippata, inuiaqatigiit aningaasaliissussanik pi sariaqar tit sis - sap put nunanit allanit taarsigassarsinikkut matu neqar ta ria - qar tunik, tamannalu akiliisarnerup naligiissinnerani aki li gas - sa ni ingerlaavartuni amigartoorutaasarluni. Paar lat tua nik ileqqaarutit aningaasaliissutissanit anne rup - pa ta taava nunarsuarmioqatinut sanilliullugu inuiaqatigiit inis siif fis saa leqilissapput, tamannalu akiliisarnerup nali giis sin - ne rani aki li gas sani ingerlaavartuni sinneqar tooru teqarnermik er ser sit sis salluni. Taamatut aningaasat kaaviiaartut nuna tamakkerlugu naatsorsuutitigut kisitsisitalerneqartarput; ni - oq qu tis si or ner miit aningaasarsiornermut isertitat atuinermut, ileq qaar ner mut aamma nunani allani taarsigas sarsi ner mut/ - inis siinermut ator neqarlutik. Nuna tamakkerlugu naatsorsuutit suliarineqartarput najoq - qutassiat nunat tamalaat akuerisaat malillugit, tassalu nunani tamalaani kisitsisitigut paasissutissanik suliaqarnermik ataqa - tigiissaarinermillu oqartussaasunit suliarineqarsimasut tassa imaappoq EU-mit, FN-mit, IMF-mit, OECD-mit kiisalu Ver - dens bankenimit. Taamaaliornikkut paasissutissat piffissap ingerlanerani nunallu akornanni sanilliunneqarsinnaanerat qulakkeerluarneqarput. Aningaasaqarnerup ineriartornerata misissorneqarneranut aamma Kalaallit Nunaata aningaa sa - qar nera nunanut allanut sa nillersuunneqarneranut nuna ta - mak kerlugu naatsorsuutini ki sitsisit qanoq atorne qar sin naa - ne ri immikkoortoq.1-.4-mi takutinneqarpoq. Kisitsi siti - gut paasissutissanili taa guutit paasiuminaassinnaasarput. Im - mik koortoq.5-mi taamaattumik assersuutitigut paasiu mi - nar s arneqarput. Nationalregnskabet har til formål at give et overskueligt billede af de mange og komplekse økonomiske transaktioner, der finder sted i et samfund i en periode. Statistikken belyser først og fremmest størrelsen af den samlede produktion af varer og tjenester. Denne produktion udbetales til lønmodtagere og til ejerne af virksomheder samt til kapitalapparatet. Disse indkomster danner grundlaget for afholdelse af de offentlige og private forbrugsudgifter. Den del af indkomsten, der ikke forbruges, bliver sparet op. Samfundets opsparing går til at dække periodens investeringer i fx maskiner og bygninger. I det omfang, at opsparingen ikke kan dække disse investeringer, har samfundet et finansieringsbehov, der må dækkes ind gennem låntagning i udlandet. Det afspejles i et underskud på betalingsbalancens løbende poster. Er opsparingen omvendt større end investeringerne, har samfundet et placeringsbehov i forhold til resten af verden. Det afspejles i et overskud på betalingsbalancens løbende poster. På denne måde sætter nationalregnskabet tal på det økonomiske kredsløb; fra produktion over indkomstdannelse til anvendelsen af indkomster på forbrug, opsparing og låntagning/placering i udlandet. Nationalregnskabet bygger på internationalt vedtagne retningslinjer, der er udarbejdet af de internationale koordinerende myndigheder for statistik. Det vil sige. EU, FN, IMF (den internatio nale valutafond), OECD og Verdensbanken. Derved kan data bedre sammenlignes over tid og mellem lande. I afsnit.1-.4 vises, hvordan nationalregnskabets tal kan anvendes til at analysere den økonomiske udvikling og sammenligne økonomien i Grønland med omverdenen. Begreberne i statistikken kan dog være lidt svært tilgængelige. I afsnit.5 forsøges de derfor forklaret ved et simpelt eksempel..1 NUNA TAMAKKERLUGU NAATSORSUUTINI INISSITSI- TERINERIT PINGAARNERIT Tunisassiat ataatsimut nalingat (BNP) inuiaqatigiinni tu ni sas - siarineqartut nalingannut uuttuutaavoq. Tunisassiornerup ta - mar miusup nalinga naatsorsuutinut ilanngunneqartarpoq, UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK.1 NATIONALREGNSKABETS HOVEDPOSTER Bruttonationalproduktet (herefter kaldet BNP) er et mål for værdien af produktionen i samfundet. Det dækker over værdien af al pro- 185

2 inuussutissarsiutinit pingaarnerniit soorlu aalisarnermit aat si tas - sa nillu qalluinermit, sanaartornermit, sullissinermilu inuus su - tissarsiutini soorlu peqqinnissamut, atuartitsinermut, nu ja le risut inunnillu angallassinermut tunisassiornerup nalinga. Inuus - sutissanik nioqqutissanillu paarlaaqateqartarneq, tas sunga ilanngullugu nammineq atugassanik piniarneq aamma ilaa - tinneqarpoq. Tunisassiornerup tamarmiusup aamma tu ni sas - siassanik akuu tissanillu atuinerup tamarmiusup akornanni nikingas su taasa naatsorsornerisigut Tunisassiat Ataatsimut Nalingat nas saa rineqartarpoq, tassalu inuussutissarsiutini as si - giin ngit suni tunisassiornerni naliusut annertu seriar tar ne ran nut eq qor nerusumik nassuiaataalluni. Tunisassiat Ataatsimut Na li - ngat atuisut suliffeqarfiillu nioqqutissanut sullissinernullu toq - qaan nartumik akit akilertagaannut (niuerfinni akit) naat sor sor - ne qartarpoq. Tassunga ilaapput tunisassiornermi eq qus si ner mi - lu akileraarutit, assersuutigalugu imigassanut si karitsinullu akit - suu tit. Paarlattuanik tapiissutit ilan ngaa tigi ne qartarput, asser - suu tigalugu nukissiuutinut assartuinermullu tapiissutit. Tuni - sassiat Ataatsimut Nalingat 2007-mi mio. kr.-iuvoq, tassalu innuttaasumut ataatsimut kr. naligalugu. Tunisassiornerup pilersitaanik ataatsimut isertitat (BFI) tassaavoq akissarsiortup kiisalu suliffeqarfinnik piginnittut il.il. atorsinnaasaannut isertitanut uuttuutaasoq. Tunisassiornerup Pilersitaanik Ataatsimut Isertitat tunisassiornermut eq qus sui - ner mullu akileraarutit ilanngaatigalugit, tapiissutillu ilas su ti - ga lugit, naatsorsorneqartarput, taakku aningaasartaat pi sor - tat pisassarisarmagit akiligassarisarlugillu mi tu ni - sassiornermut eqqussuinermullu akileraarutit 692 mio. kr.-sut annertutigipput tapiissutillu 553 mio. kr.-ullutik. Taa maa lilluni Tunisassiornerup Pilersitaanik Ataatsimut Isertitat Tu ni sassiat Ataatsimut Nalingannit annikinnerulaarpoq, tassa.924 mio. kr.-ullutik. Innuttaasumut ataatsimut kr.- ngajannik naleqarlutik. Tunisassiorneq inuiaqatigiinni kisimi isertitaqarfiunngilaq. Kalaallit Nunaata nunallu allat akor - nanni arlalinnik aamma nuussisoqartarpoq. Tassani as ser - suutit pingaarnersaraat Danmarkimiit ataatsimut ta piis sutit, kisianni aamma EU-mik isumaqatigiissuteqarnerit Ka laal lit Nunaata isertitaqarneranik qularnaarinnippoq. Inuia qa tigiit isertitaasa ataatsimut na lingat inuiaqatigiillu ataatsimut isertitaasa nalingannit ator neqarsinnaasut taamaalilluni inuia - qatigiit atuinermut ani ngaa saliissutinullu nunanut allanut taarsigas sarsini aqqaaratik atu gassaannut nassuiaataavoq. Inuiaqatigiit ataatsimut isertitaasa nalingat (BNI) nassaarineqartarpoq nunani allani sinniisuutitat akissar si aan - nut (ilanngaatit peereerlugit), kiisalu nunani allani sin nii suu ti - tat pisassaasa nalillit isertitaqarfiginerannut (ilanngaatit pee - reer lugit) Tunisassiat Ataatsimut Nalingannut iluarsiis su ti gi - gaanni. Inissitat taakku ukiumut 242 mio. kr.-nik ani ngaa - sartaqarnissaat missiliuunneqartut nunatsinnut tunngillat. Taakkunaniipput inuit Kalaallit Nunaannut sivikinnerusumik suliartortut akissarsiaat (ukioq ataaseq inorlugu), as ser - suutigalugu peqqinnissaqarfimmi sulisut, akileraarutit atui - nermullu aningaasartuutit ilanngaatigereerlugit akissar - siaminnik annissisut. Aammattaaq nunani allani aningaa - sartuuteqarfiusut ingerlatseqatigiiffiillu taarsigassarsiaannit erniaajunnartut il.il. ilaapput. Ataatsimut katikkaanni duktion, lige fra de primære erhverv, såsom fiskeri og råstofudvinding, over fremstilling og bygge- anlægsvirksomhed, til de tjenesteydende erhverv som sundhed, undervisning, frisører og persontransport. Naturalieøkonomien, herunder fangst til eget brug, indgår også i regnskabet. BNP opgøres som forskellen mellem den samlede produktion og forbruget af rå- og hjælpestoffer, og er dermed et udtryk for den værditilvækst, der finder sted i produktionsprocessen i de forskellige erhverv. BNP opgøres i de priser, som forbrugere og virksomheder rent faktisk betaler for varer og tjenester (markedspriserne). De inkluderer produktions- og importskatter, som fx afgifter på spiritus og cigaretter. Omvendt fratrækkes subsidier, fx tilskud til energiforsyning og transport. BNP var i mio. kr., svarende til knap kr. pr. indbygger. Bruttofaktorindkomsten (herefter kaldet BFI) er et mål for den indkomst, der er til rådighed for lønmodtagerne samt ejere af virksomheder med videre. Det beregnes som BNP fratrukket produktions- og importskatter og tillagt subsidier, da disse beløb henholdsvis tilfalder og betales af det offentlige. Produktions- og importskatterne beløb sig til 692 mio. kr. i 2007, mens subsidierne udgjorde 553 mio. kr.. Hermed var BFI en anelse mindre end BNP, nemlig.924 mio. kr. Det svarede til ca kr. pr. indbygger. Det er ikke kun produktionen, der skaber indkomst for samfundet. Der finder også en række overførsler sted mellem Grønland og udlandet. Det vigtigste eksempel herpå er bloktilskuddet fra Danmark, men også aftaler med EU sikrer Grønland indtægter. Bruttonationalindkomsten og den disponible bruttonationalindkomst er dermed udtryk for, hvad samfundet reelt har at disponere over til forbrug og investeringer uden at skulle optage lån i udlandet. Bruttonationalindkomsten (herefter kaldet BNI) fremkommer ved at korrigere BNP for aflønningen af ansatte (netto), der er modtaget af grønlandske residenter fra udlandet, samt for formueindkomst (netto), ligeledes modtaget af grønlandske residenter fra udlandet. Skønsmæssigt beløber disse poster sig årligt til 242 mio. kr. ud af Grønland. Det dækker over løn til personer, der tager arbejde i Grønland i kortere perioder (under et år), fx ansatte i sundhedssektoren, som efter at have betalt skat og forbrugsudgifter i Grønland tager lønnen med sig hjem. Desuden omfatter skønnet renter med videre på gæld, optaget af husholdninger og selskaber i udlandet. BNI udgjorde.821 mio. kr. i Det svarede til ca kr. pr. indbygger. 186 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

3 mi Inuiaqatigiit Ataatsimut Isertitaasa Nalingat.821 mio. kr.-upput. Tassa in nut taasumut ataatsimut kr.-nik annertussuseqarlutik. Inuiaqatigiit ataatsimut isertitaasa nalingannit ator ne - qarsinnaasut (Disponibel BNI) Kalaallit Nunaannut nuun ne - qar tut (ilanngaatit peereerlugit) Inuiaqatigiit Ataatsimut Iser ti - taasa Nalingannut ilanngunnerisigut pissar siari ne qar tarput, tassalu danskit naalagaaffianit ataatsimut tapiissutit, danskit naalagaaffiata kalaallit nunaanni aningaasartuutai kiisalu aali - sar sinnaanermut akuersissutinut atatillugu EU-mit nuus si ne - rit mi nuussinerit mio. kr.-nik anner tus su se qar - put, taamaalilluni Inuiaqatigiit Ataatsimut Isertitaasa Na li - ngan nit Atorneqarsinnaasut mio. kr.-nik anner tus su - se qalerput imaluunniit innuttaasumut ataatsimut kr.-nga jaallutik. Tunisassiornikkut isertitanut pilersinne qar tu - nut naleqqiullugu nunanit allaniit nuussinerit inummut ataat - simut nuna tamakkerlugu isertitat kr. missaannik qaffariarput. Takussutissiaq.1-mi piffissami mi qulaani taaneqartut ataqatigiinnerat takuneqarsinnaavoq. Suku mii nerusumik allaaserisaqarneq kapitalimi kingulliu til lu - git Tabel.1-mi nassaarineqarsinnaavoq. Den disponible bruttonationalindkomst (disponibel BNI) fremkommer ved at tillægge BNI ensidige overførsler (netto) til Grønland. Det handler om bloktilskuddet fra den danske stat, den danske stats afholdelse af udgifter i Grønland samt overførslen fra EU i forbindelse med fiskerilicenser. I 2007 beløb overførslerne sig til mio. kr., hvilket bragte disponibel BNI op på mio. kr. eller ca kr. pr. indbygger. Pr. indbygger betyder overførslerne fra udlandet en stigning i nationalindkomsten på omkring kr. i forhold til den indkomst der skabes via produktionen. Disse sammenhænge for perioden fremgår af Oversigt.1. En mere detaljeret beskrivelse findes i Tabel.1 sidst i kapitlet. Takussutissiaq.1 BFI, BNI aamma BNP Oversigt.1 Nationalregnskabets hovedposter Mio kr. 1 BNP BNP 2 Nioqqutissianut akileraarutit Produktions- og importskatter 3 Nioqqutissianut tapiissutit Subsidier 4 BFI (1-2+3) BFI (1-2+3) 5 Sulisut akissarsiaat pigisanillu isertitat Aflønning af ansatte og formue- Nunanit allanit, ilanngaaseriikkat indkomst fra udlandet, netto 6 BNI (1+5) BNI (1+5) 7 Nunanit allanit nuussinerit, Ensidige overførsler fra ilanngaaseriikkat udlandet, netto 8 BNI-mi atorneqarsinnaasut (6+7) Disponibel BNI (6+7) MIILLI ANINGAASATIGUT INERIARTORNEQ Nuna tamakkerlugu naatsorsuutinut kisitsisitigut paa sis su - tissat nukittoqqutigaat siunissaq ungasinnerusoq eqqar saa - tigalugu aningaasatigut ineriartortitsinissamut misissueq qis - saar nissamut periarfissarpassuaqarnerat. Taassuma saniatigut nu nat tamalaat malittarisassatut akuerisaannik atuinikkut Kalaallit Nunaata aningaasaqarnera nunanut allanut sa - nilliunneqarsinnaalerpoq..2.1 Ineriartorneq 1979-mi Namminersornerulernerup eqqunneqarnerani Tu ni - sas siat Ataatsimut Nalingat mio. kr.-uvoq, 2007-milu mio. kr.-nut qaffariarluni. Ukiumut aggua qa ti - giissillugu 6 pct.-mik qaffarianerulluni. Taamatut ineriar tor to - qar neranut pissutaasut ilagaat akit qaffariarsimanerat (ani - UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK.2 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING SIDEN 1979 Nationalregnskabsstatistikkens styrke ligger i de mange muligheder for at foretage analyser af den langsigtede økonomiske udvikling. Desuden giver anvendelsen af de internationalt vedtagne retningslinjer mulighed for at sammenligne økonomien i Grønland med andre lande..2.1 Væksten Ved hjemmestyrets indførelse i 1979 var BNP mio. kr., mens det i 2007 var vokset til.924 mio. kr. Det svarer til en gennemsnitlig årlig vækst på knap 6 pct. En del af denne udvikling skyldes stigning i priserne (inflationen), 187

4 ngaa sat nalikilliartornerat), tamannalu sillimaffiginiarlugu Tu - ni sassiat Ataatsimut Nalingat akit aalajangersimasut ator lugit naatsorsorneqartarpoq. Taamaaliornikkut ineriartorneq akit qaf fakkiartornerannik sunnerne qarsima junnaar tin neqarpoq ki serngorullunilu tunisassiarineqartut anner tus susiisa ine riar - tor nerat mi Tunisassiat Ataatsimut Nalingat akit aala ja - nger si ma sut tunngavigalugit naat sor sor neranni mio. kr-up put, taamaalilluni 1979-miit akit aalajangersimasut tun - nga vi ga lugit ukiumut siuariartorneq agguaqatigiisillugu 1,6 pct.-nik qaffariaateqartarsimavoq miillu piffissap ingerlanerani inuit aamma amer liar - torsimapput akillu aalajangersimasut tunngavigalugit inum - mut ataatsimut Tunisassiat Ataatsimut Nalingat aggua qa ti - giisillugu 1 pct.-ip missaanik annertuseriarsimalluni. Ineriar - torneq nalinginnaasumik inuiaqatigiit pissagissaar neru ler - nerannik atugarisallu oqinnerulernerannik kinguneqarpoq. Pissagissaarnerup innuttaasut akornanni qanoq agguaa taar - simanera pillugu apeqqut nuna tamakkerlugu naatsorsuutini oqaatigineqarsinnaanngilaq. Kapitali 9-mi isertitat aggua - taarnerat sammineqarmata tassunga innersuussisoqarpoq. Nunani killerni pissagissaarfiunerusuni ineriartorneq inum - mut ataatsimut ukiumut nalinginnaasumik 2-3 pct.-u voq, tassalu ukiut 30 missaanni pissagissaassuseq marlo riaa - tinngorsimalluni. Nunani sukkanerpaamik ine riar torfiusuni, as sersuutigalugu Kinami, ineriartorneq ukiumut 8 pct. mis - saaniippoq. Nunarpassuit Afrikamiittut innuttaasa amerli - artornerat ani ngaa saqarnikkut ineriartornerannit sukka neru - voq, ta man nalu isumaqarpoq nunat taakku ukiumiit ukiumut pis sa kil li o ri artuinnartuusut..2.2 Akit aningaasarsiornikkullu pissutsit allan ngo rar nerat Aningaasarsiornikkut ineriartorneq assigiiaarsimanngilaq. Pif - fis sap ilaani annertunerusumik qaffariartarsimavoq akitigut aningaasarsiornikkullu ingerlalluarneq siuariarneq 2 pct. sin nersimasarlugu. Piffissat taamatut itsillugit suliassat an ner - tusisarput suliffissaaleqisullu ikilisarlutik. Piffissami qaffariaat 2 pct.-mik appasinnerusumiitsillugu aki tigut ani ngaa sar sior - nik kullu ingerlanerliornermik taane qar tarpoq, taa maat to - qartillugu suliassat ikilisarput sulif fis saa leqinerlu anner tu si - sarluni. Titartagaq.1-mi 1979-miit akit ani ngaa sarsior - nikkullu pissutsit ingerlarngat taku tinne qarpoq. Pi ngaar tumik annertuumik siuariar tor fiu simavoq, siullermik aalisarnermi piniarnermilu ingerlal luar nissamut periarfissa gis - saar toqarsimammat. Taamatut akitigut aningaasarsior nik kul - lu ingerlalluarneq 1990-mi tassanngaannartumik uneria taar - poq, ukiullu tulleriit sisamat aningaasatigut utersaaru jus suar - neq atuulluni siuariartorneq killormut saatinneqarluni taa - maa lillunilu tunisassiorneq appariartorluni. Aalisarnerup ajor - nar tor siornerannik tunngaveqarpoq peqatigisaanillu aningaa - sarsiornikkut ingerlatsineq sukateriffigineqarluni piffissamilu ilaatigut pisortat aningaasaliisarnerat unitsinneqarsimalluni kkut naajartorneranni piffissami sivisunersumi aki tigut aningaasarsiornikkullu ingerlalluartoqarsinnarluni 2002-mi kingumut akitigut aningaasarsiornikkullu inger laner liorto qar - poq, siullermik aalisarnermik inuussu tis sar siornermi unit toor - to qarneranik pissuteqartumik mi ineriartorneq mu - meq qippoq 2 pct. sinnerlugit Tunisassiat Ataatsimut Na li ngat og for at tage højde herfor, beregnes BNP i faste priser. Hermed renses udviklingen for stigningen i priserne, og tilbage er et udtryk for den mængdemæssige udvikling i produktionen. BNP i faste priser er i 2007 opgjort til mio. kr., således at den gennemsnitlige årlige vækst i faste priser siden 1979 har været 1,6 pct. Befolkningen er også vokset gennem perioden. BNP i faste priser pr. indbygger er vokset med ca. 1 pct. i gennemsnit i perioden siden Udviklingen har resulteret i en generel stigning i velstand og levefod i samfundet. Spørgsmålet om, hvordan denne velstand er blevet fordelt mellem grupper i befolkningen, kan nationalregnskabet dog ikke sige noget om. Her henvises til gennemgangen af indkomstfordelingen i afsnit 9. I de rigere vestlige lande ligger væksten pr. indbygger typisk på 2-3 pct. om året, hvilket indebærer en fordobling velstanden på cirka 30 år. I nogle af de lande med højst vækst ligger Kina på 8 pct. om året. I mange afrikanske lande overstiger tilvæksten i befolkningen den økonomiske vækst, hvilket betyder, at disse lande bliver fattigere år for år..2.2 Konjunkturerne Den økonomiske udvikling har ikke været jævn. Der har været perioder med højere vækstrater - højkonjunkturer - hvor væksten har ligget på over 2 pct. Sådanne perioder fører til stigende beskæftigelse og fald i arbejdsløsheden. Perioder med lavere vækstrater på under 2 pct. benævnes lavkonjunkturer, og her vil beskæftigelsen falde og arbejdsløsheden stige. Figur.1 giver et billede af konjunkturforløbet siden Særlig årene fremstår som en periode med meget høje vækstrater, først og fremmest i forbindelse med gunstige muligheder inden for fiskeri og fangst. Denne højkonjunktur stoppede brat i 1990, og økonomien oplevede fire på hinanden følgende år med et meget kraftigt økonomisk tilbageslag og ligefrem negative vækstrater og dermed faldende produktion. Det havde baggrund i krise indenfor fiskeriet, samtidig med at finanspolitikken blev strammet. Der blev bl.a. i en periode blev indført stop for offentlige investeringer. Efter en længere periode med forholdsvis gunstige konjunkturer i slutningen af 1990 erne, løb økonomien atter ind i en lavkonjunktur i 2002, først og fremmest på grund af stagnation i fiskerierhvervet. I 2004 synes udviklingen igen at være vendt 188 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

5 qafferiaateqarmat. Tama tu mun nga ilaatigut pis sutaavoq atuinermut aningaa sa lii sinnaanermullu atatillugu nammi ner - sor tut iliuuse qarsin naas su sianni ineriartorneq. Tunisassiat Ataatsimut Nalingani qaffariaatit nikerarnerat assersuutigalugu Danmarkimit annerupput. Tamatumunnga ilaatigut aalisarnermik inuussutissarsiuteqarnerup anner - tuumik isumalluutigineqarnera pissutaavoq. Tassunga aam - ma ilannguttariaqarpoq nunatsinni kisitsisitigut paasissutissat annertuut qularnaateqarsinnaanerat. med en pæn vækstrate i BNP. Det skyldes bl.a. udviklingen i den private sektors dispositioner i forbindelse med forbrug og investeringer. Udsvingene i BNP-vækstraterne er noget større end i fx Danmark. Det hænger bl.a. sammen med den store afhængighed af fiskerierhvervet. Hertil kommer en noget større statistisk usikkerhed på de grønlandske nationalregnskabstal. Titartagaq.1 BNP-p ukiukkaartumik ingerlanera akit aalaja nger si ma sut naaper tor lu - git Figur.1 Årlig BNP vækstrate i faste priser Mio kr Nukik ataavartoq / Vedvarende energi Suliaqarfinnut isertitat agguarsimanerat Suliaqarfinnut isertitat agguarsimaneranni Tunisassiat Ataat - si mut Nalingat sulisut akissarsiaannut sinneqartoorutillu sulif - fe qarfinnik piginnittuinut qanoq agguarneqarnersut erser - sinneqarpoq. Inuup isertitaata agguataarnerannit allaas su te - qarpoq, taakkunani ersersinneqarmat isertitat suulluunniit ag guataarnerat inuit/inoqutigiit atugassaannut aggua taar lu - git mi sulisut akissarsiaat mio. kr.-nik an ner tus - su seqarput, Tunisassiat Pilersitaanik Ataatsimut Isertitat 80 pct. missaat assigalugu aamma taaneqartartoq akis sar si as - saritinneqartut. Nunanut tamalaanut sanilliukkaanni pis sar - sia rineqartartut qaffasittorujussuupput mi Danmarkimi pissar sia ri ne qar tut 63 pct. missaaniipput. Taama qaf fa sit si gi - ne ranut pis su taasut ilagaat pisortat ingerlatsivii sullissiviilu su - li su leru jus suu nerat immikkoortumilu akissarsiat sun niu te qa - ngaat siarnerat, nunanut allarpassuarnut sanilliullugu anne ru - jus suulluni, taak kunani namminersortut arlalissuarnik su lias - sa nik isuma gin nimmata. Tassunga ilanngullugu inuii san ne ra - ta sunniuteqassusia pe qa tigisaanillu inuit nunarujussuarmut si ammarsimanerat sun niuteqarpoq suliassarpassuit tuni sas si - or nermi anner tuumik inger latsinermi iluaqutaasartut pissar - sia rineqarsinnaanatik. UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK.2.3 Den funktionelle indkomstfordeling Den funktionelle indkomstfordeling belyser, hvordan BFI fordeler sig på løn til ansatte og overskud til ejere af virksomheder. Det er til forskel fra den personlige indkomstfordeling, der belyser fordelingen af alle typer af indkomster, fordelt på personer/husholdninger. Aflønning af ansatte udgjorde mio. kr. i 2007, svarende til cirka 80 pct. af BFI - også betegnet lønkvoten. Det er en meget høj andel set i internationalt perspektiv. I Danmark udgjorde andelen cirka 63 pct. i En del af forklaringen på det høje niveau er, at sektoren offentlig forvaltning og service kræver megen arbejdskraft og er løntung. Det spiller en væsentlig større rolle end i mange andre lande, hvor private løser en lang række opgaver. Hertil kommer betydningen af det lille befolkningsgrundlag, der er spredt på et meget stort areal. Det medfører, at mange opgaver må løses uden mulighed for at høste stordriftsfordele i produktionen. Lønkvoten var stigende frem til starten af 189

6 1990-kkut aallartinnerata tungaanut akissarsias sari tin ne - qartut qaffariartorsimapput, qaffasinnerpaagamik 90 pct. mis saat tikissimallugu. Qaffariartornermut akissarsiat pisis - sutaasinnaanerisa siumukarsimanerannik kiisalu piffissami tassani sulisut amerliartornerannik tunngaveqarput miit akissarsiassaritinneqartut millisimapput uki or paalunnilu aalaakkaasumik 80 pct. missaanni inis sisi masimallutik erne, hvor den toppede på et niveau omkring 90 pct. Stigningen havde baggrund i en reallønsfremgang samt en stigende beskæftigelse i denne periode. Siden 1993 er kvoten reduceret og har i en række år ligget stabilt omkring 80 pct. Titartagaq.2 BFI-mi sulisut akissarsiaat procentinngorlugit Figur.2 Aflønning af ansatte i pct. af BFI Pct Naalagaaffiup Kalaallit Nunaanni ani ngaa sar tuu - tai tamarmiusut Namminersornerullutik Oqartussat inatsisaanni 29. november 1978-meersumi suliassaqarfiit namminersornerullutik oqar - tussanut inatsisiliornikkut allaffissornikkullu ingerlatassatut oqartussaaffigisassanngorlugit nuunneqarsinnaasut allattor - simapput. Namminersornerullutik Oqartussat 1. maj 1979-mi eqqunneqarmalli oqartussaaffiit tigujartuaar neqar si map put taamaalillunilu danskit politikkikkut oqartussaasuinit kalaallit politikkikkut oqartussaasui akisussaaffimmik ti gu si ar - tuaarsimallutik. Suliassaqarfiit nutaat Kalaallit Nunaata nammineerluni qa - nin nerusoq isigalugu aningaasalersorsinnaasimanngilai. Nam minersornerullutik Oqartussat suliassaqarfinnik tigu si ar - tuaarnerata ilutigisaanik ingerlatsinermut danskit naa la - gaaffianit ukiumut tapiisoqartarpoq. Tapiissutit taakku ataat - simut tapiissutinik taaneqartarput. Suli suliassaqarfiit arlallit dans kit naalagaaffianit isuma gine qar put, tamanna isuma qar - poq ataatsimut tapiissutit sa niatigut Kalaallit Nunaanni sulias - sa qarfiit suliassallu naalagaaffiup aningaasalersorpai, asser - suu tigalugu politiit, eqqar tuus si ve qarfik pinerlussimasunillu isu maginnittoqarfik mi danskit naalagaaffiata Kalaallit Nunaanni ani Statens samlede udgifter i Grønland I Lov om Grønlands Hjemmestyre af 29. november 1978 findes en liste over de sagområder, som kan overgå til hjemmestyrets lovgivende og administrative myndighed. Siden indførelse af hjemmestyre den 1. maj 1979 er der foretaget en gradvis overførsel af kompetencer og dermed ansvar fra de danske politiske myndigheder til de grønlandske politiske myndigheder. På kort sigt har Grønland ikke selv været i stand til at finansiere de nye sagsområder. I takt med at Grønlands Hjemmestyre har hjemtaget yderligere sagsområder, gives der af den danske stat et årligt tilskud til driften. Disse tilskud kaldes under ét for bloktilskuddet. Der er endnu en række sagsområder, som den danske stat varetager. Det betyder at staten, ud over bloktilskuddet, finansierer en række sagsområder og opgaver i Grønland, fx politi, retsvæsen og kriminalforsorg. I 2007 udgjorde den danske stats udgifter i Grønland mia. kr., hvilket svarer til 26,3 pct. af disponibel BNI. Ved hjemmestyrets ind- 190 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

7 ngaa sartuutai mia. kr.-upput, tassalu Inuiaqatigiit Ataat simut Isertitaasa Nalingannit Atorneqarsinnaasut 26,6 pct.-isa missaat assigalugu. Namminersornerullutik Oqar tus - sat eqqunneqarneranni tamanna 40 pct-usimavoq, taa maa - lillunilu milliartuaarsimalluni kalaallit nunaata tapiissutinik isumalluuteqarnerata milliartuaarnerata ilutigisaanik. Pif fis sa - mi ataatsimut isigalugu Kalaallit Nunaanni nammineq tu ni - sassiornerup qaffakkiartornera tapiissutit qaf fak ki ar tornerinit annertunerusimavoq. førsel udgjorde andelen godt 40 pct. Andelen er gradvist blevet reduceret, hvilket svarer til, at Grønlands økonomi er blevet mindre afhængig af tilskuddet. Reduktionen hænger først og fremmest sammen med, at Grønlands egenproduktion er vokset hurtigere end bloktilskuddet i perioden. Titartagaq.3 BNI-mi atorneqarsinnaasut naalagaaffiup aningaasartuutai procen tin ngor lugit Figur.3 Statens udgifter i pct. af disponibel BNI 50 Pct Pisortat aningaasaqarnerat Pisortat suliassaqarfii aningaasaqarnermut pingaa ruti leru jus - suupput. Pisortat ingerlatsinerat sullissinerallu tamanit atorne qar tus - sanik kiffartuussipput, tassa kiffartuussinerit ake qan ngit su - mik imaluunniit akeqanngingajattumik innuttaasunit ator ne - qar sinnaasut. Tassani ilaatigut ilinniartitaaneq, peqqinnissaq aamma meeqqanik utoqqarnillu paarsineq pineqarput. Tassunga ilanngullugit Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu allaffissornikkut sullissinerit mi pisortat atuinerat mio. kr.-nik annertussuseqarpoq, Tunisassiat Ataat simut Nalingisa 54 pct. missaat. Nunat tamalaat sanillersuutissagaanni tamanna qaffasittorujussuuvoq. Danmarkimi, inuiaqatigiit aningaasaqarneranni pisortat ingerlatsinerat sullissinerallu annertoreeqisumi, annertussusia sanilliutissagaanni 25 pct. missaaniiginnarpoq. Nunat allarpassuit assigalugit piffissap ingerlanerani pisortat aningaasaqarnikkut akuliussimaarnerat annertusi simaar tar - poq, soorlu Kalaallit Nunaanni aamma taamaattartoq, takuuk Titartagaq.4. UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK.2.5 Den offentlige økonomi Den offentlige sektor spiller en stor rolle i økonomien. Offentlig forvaltning og service producerer ydelser til kollektivt forbrug. Det vil sige ydelser, der stilles gratis, eller så godt som gratis, til rådighed for befolkningen. Det drejer sig fx om undervisning, sundhed og pleje for børn og ældre. Hertil kommer administrative ydelser i hjemmestyret og kommunerne. Udgifterne til fremstilling af det offentlige konsum androg mio. kr. i 2007, svarende til cirka 54 pct. af BNP. I internationalt perspektiv er det en meget høj andel. I Danmark, hvor offentlig forvaltning og service i forvejen vejer tungt i samfundsøkonomien, udgør andelen kun cirka 25 pct. Som i mange andre lande er der over tid en vis tendens til vækst i det offentliges andel af økonomien. Det gælder også i Grønland. Se Figur

8 Titartagaq.4 BNP-mi ataatsimut atuineq procentinngorlugu Figur.4 Kollektivt konsum i pct af BNP Pct. 70 Pisortat BNP-mi ataatsimut atuinerat / Offentlig komsumudfgift i pct. af BNP Nalinginnaasumik pisortat akisussaaffimminnut atuinerisa ilarujussuat annertuumik akileraaruteqartarnermik malitse - qar tinneqartarpoq, ilaatigut nunami namminermi Inuia qa ti - giit Ataatsimut Isertitaasa Nalingannit Atorneqarsinnaasunut naleqqiullugu akileraarutit akitsuutillu katinnerattut uut tor - neqarsinnaasoq akileraartarnerup annertussusiatut na leq - qussarneqarsimasutut taaneqartartoq, tamannalu 2007-imi 24 pct.-usimavoq. Danmarkimi akileraartarnerup annertussusia naleq qus sar - ne qarsimasoq 2007-mi 28 pct.-usimavoq. Kalaallit Nunaanni pisortat annertuumik aningaasaqarnikkut ingerlatsinerisa ilutigisaanik allanut naleqqiullugu akileraartarnerup anner - tus susia appasissumiitinneqarsinnaaneranut pissutaasoq tas - saavoq ataatsimut tapiissutit. Normalt vil et stort offentligt forbrug medføre et højt skattetryk, der bl.a. kan måles som de samlede skatter og afgifter i forhold til landets disponible BNI - kaldet det modificerede skattetryk, som i 2007 var på 24 pct. I Danmark var det modificerede skattetryk knapt 28 pct. i Når der i Grønland kan opretholdes et relativt lavt skattetryk samtidigt med en meget stor offentlig økonomi, skyldes det først og fremmest bloktilskuddet. 192 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

9 Titartagaq.5 BNI-mi akileraarutit akitsuutillu atorneqarsinnaasut procentinngorlugit Figur.5 Skatter og afgifter i pct. af disponibel BNI Pct Pisortat ingerlatsinerisa sullissinerisalu saniatigut pisortat inger latsinerannut aamma pisortat ingerlatseqatigiiffii ilaap - put, tassa niuernermi atugassarititaasut malillugit inger lat se - qatigiit ingerlanneqartut pisortanillu pigineqartut aam ma/ - imaluunniit nakkutigineqartut. Taakkununnga Royal Green - land A/S aamma Great Greenland A/S assersuu tigi ne qar sin - naap put. Pisortat ingerlatsinerat pillugu kisitsisitigut paasis su - tissanik ataatsimoortunik maannakkut peqanngilaq. Takus su - tis siaq 5.3-mili pisortat ingerlatseqatigiiffiisa aningaa sa qar - nerannut kisitsisit pingaarnerit takune qar sin naap put. Mia ner - sor tumik missingersussagaanni pisortat ani ngaasaqarnerat Tunisassiat Ataatsimut Nalingisa 70 pct-ta mis saaniippoq. Den offentlig sektor omfatter foruden offentlig forvaltning og service også de offentlige selskaber, det vil sige selskaber, der opererer på markedsmæssige vilkår og som ejes og/eller kontrolleres af det offentlige. Som eksempler på sådanne selskaber kan nævnes Royal Greenland A/S og Great Greenland A/S. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en samlet statistisk opgørelse over den offentlige sektor. I Oversigt 5.3 findes en række nøgletal for de offentlige selskabers økonomi. Forsigtigt skønnet udgør den offentlige sektors økonomi cirka 70 pct. af BNP..3 NUNANUT TAMALAANUT NALEQQIUSSINEQ Titartagaq.6-mi inummut ataatsimut Inuiaqatigiit Ataat si - mut Isertitaasa Nalingat Atorneqarsinnaasut pillugit Ver dens - bankip naalagaaffiup naatsorsuutaanni paasissutissat ukiu - mut katersorsimasat tunngavigalugit nunat avannarliit kiisalu USA Canadalu aningaasatigut pigissaassusiat naleq qiun ne - qar simapput. Aningaasat pisissutaasinnaanerisa assigiinneri iluar sii vigi ne qarnerisigut paasissutissat aamma ajornan ngin - ne rusumik na leqqiunneqarsinnaalerput. Aningaasat nalingisa al lan ngor nerat pinngitsoorani akit assigiinnginnerannik ta - kus sutaannginnerat ilaannakuusumik taamaalilluni peer ne - qar poq. Kalaallit Nunaata Danmarkillu akornanni aningaasat pisis su taasinnaanerinik misissuinermut assersuut 1994-meer - soq kapitali 8-mi takuneqarsinnaavoq. USA-mi Inuiaqatigiit Ataatsimut Isertitaasa Nalingat Ator - ne qarsinnaasut inunnut ataasiakkaanut agguaqa tigiisillugu UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK.3 INTERNATIONALE SAMMENLIGNINGER I Figur.6 er den økonomiske velstand i de nordiske lande samt i USA og Canada sammenlignet på baggrund af Verdensbankens årlige indsamling af nationalregnskabsdata for disponibel BNI pr. indbygger. Data er endvidere gjort mere sammenlignelige ved justering med såkaldte købekraftspariteter. Hermed kan man delvist eliminere det forhold, at ændringer i valutakurser ikke nødvendigvis afspejler prisforskelle. I Afsnit 8 findes et eksempel på en købekraftparitetsundersøgelse mellem Grønland og Danmark fra USA har den højeste BNP pr. capita efterfulgt af Norge, hvis høje placering på velstandsskalaen i høj grad skyldes landets olieforekomster. De 193

10 qaf fasinnerpaavoq, malitsigalugu Norge, atugarissaarnikkut inissisimalluarnerat nunap uuliaateqarnera annertuumik pissutaalluni. Nunat avannarliit allat kiisalu Canada nunani pisuujunerpaat 20 akornanniipput. Kalaallit Nunaat tas san - nga appasinnerulaarpoq normu 30-tut inissisimalluni. øvrige nordiske lande samt Canada ligger alle blandt de tyve højest placerede lande. Grønland er placeret en anelse herunder, og indgår - skønsmæssigt - på ranglisten som nummer tredive. Titartagaq mi nunanut toqqakkanut innuttaasumut ataatsimut Figur.6 BNI pr. capita for udvalgte lande USA= USA Norge Island Danmark Canada Sverige Finland Grønland Najoqqutaq: World Development Indicators, The World Bank Kilde: World Development indicators Database, World Bank Danmarkimut naleqqiullugu pigissaassutsip qaffasissusiata ine riartornerata naleqqiunneqarnera immikkut soquti ginaa - teqarpoq. Ineriartorneq Titartagaq.7-mi takune qar sin naa - voq. Kalaallit Nunaata inummut ataatsimut Inuiaqatigiit Ataat - simut Isertitaasa Nalingat Atorneqarsinnaasut 1990 ti kil lugu Dan markimit qaffasinnerulaarput. Tamatumunnga ilaa tigut pis sutaavoq piffissami sivisuumi 1980-kkunni Dan markimi ani ngaasarsiornikkut ajornartorsiortoqarnera, ilutigisaanik Ka laallit Nunaanni akitigut aningaa sar siornikkullu inger lal lu - ar toqarluni. Tamatuma kingorna pissutsit allanngorput, 2005-milu Danmarkimi Inuiaqatigiit Ataatsimut Isertitaasa Nalingat Atorneqarsinnaasut inummut ataatsimut kr. missaaniittut Kalaallit Nunaanni inummut ataatsimut kr. missaaniissimapput. Taamaattoq pisi sin naas sut - sip assigiinnginneranut kisitsisit iluarsineqarnikuunngillat mi pisisinnaassutsip assigiinngissusianik misis sui nerup takutippaa Kalaallit Nunaanni akit pct.-mik qaffa sin ne - rusut. Taamaaginnartoqassappat nikingassutaasoq an - nertusiartuinnassaaq. Det er særligt interessant at sammenligne udviklingen i velstandsniveau i forhold til Danmark. Udviklingen fremgår af Figur.7. Frem til 1990 lå Grønlands disponible BNI pr. indbygger en smule over Danmarks. Det hang bl.a. sammen med en lang økonomisk krise i Danmark i 1980 erne, samtidig med, at der var højkonjunktur i Grønland. Herefter vendte billedet, og i 2005 var Danmarks disponible BNI pr. indbygger ca kr. indbygger mod ca kr. i Grønland. Tallene er dog ikke korrigeret for forskelle i købekraften. En undersøgelse af købekraftsforskellen i 1992 viste, at det grønlandske prisniveau er pct. højere end i Danmark. Hvis det fortsat er tilfældet, vil dette yderligere øge dette spænd. 194 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

11 Titartagaq.7 Capitamut inuiaqatigiit ataatsimut isertitaasa nalingat atorneqar sin - naasut Figur.7 Disponibel bruttonationalindkomst pr. capita Kr. Danmark Kalaallit Nunaat / Grønland NIOQQUTISSAT ISERTUT ANISULLU PILLUGIT MUT TABLLI Tunisassiorneq tunngavigalugu nuna tamakkerlugu naat sor - suu tini nioqqutissat ingerlaartarneri qanoq isigine qar sin naa - ner sut Titartagaq.8-mi paasinarsarneqarput. Inuus sutis - sar siutit ataasiakkaat inuussutissarsiutinit allaniit kiisalu eq - qus suinermiit nioqqutissanik sullissinernillu pissar sisar neri si - gut inuussutissarsiutini tunisassiorneq ingerlasarpoq. Ni oq - qutissat taakku nioqqutissanngorlugit sullissinin ngor lugillu suliareqqinneqartarput, inuussutissarsiutinut allanut ni - oqqutissiassanngorlugit ingerlateqqinneqartarlutik, ima luun - niit atorneqartussanngorlugit, tassa atugassatut, ani ngaa - saliissutissatut avammulluuniit nioqqutissatut. Isertunut anisunullu takussutissiatigut nioqqutissat qulaani ingerlaarneri takuneqarsinnaalersarput. Taamaalilluni inuus - su tissarsiutit ataasiakkaat akornanni nioqqutissat inger laar - neri, imaluunniit atorneqaviffissaminnut ingerlaarneri takune - qarsinnaalersarput. Matumuuna aningaasarsiornermi ani - ngaa saqarnikkut attuumassutit misissorne qarsin naagin na ra - tik, kisianni aamma ilutigisaanik aningaasaqarnikkut misis su - eq qis saarnerit sunniutaasunillu naatsorsuinerit arlallit isu ma - gi neqarsinnaalersarput. Isertunut anisunullu Takussutissiami.2-miittumi ni oq qu - tis sanik sullissinernillu tunisassiornermi eqqussuinermilu ni oq - qutissat sullissinerillu aningaasarsiornermut qanoq pisartut ta kutinneqarpoq. Takuneqarsinnaavoq nioqqutissat sullissi ne - ril lu ani ngaa sa qarnerup iluani qanoq atorneqarnersut, tassa tunisas si or ner mut ilanngunnermikkut, pisortanit inun nil luun - niit toq qaan nar tumik atorneqarnermikkut, aningaasaliis su ti - UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK.4 INPUT-OUTPUTTABELLEN FOR 1992 I Figur.8 vises hvordan varestrømmene er i den produktionsbaserede tilgang til nationalregnskabet. Produktionen i erhvervene foregår ved, at de enkelte erhverv modtager en række varer og tjenesteydelser fra andre erhverv, samt ved import. Varerne forarbejdes til andre varer og tjenester, der leveres videre enten til andre erhverv, hvor de forbruges som råvarer, eller til endelig anvendelse, det vil sige til forbrug, investering eller eksport. Ved input-output tabeller er det muligt at se varestrømmene. Man kan betragte varestrømmene mellem de enkelte erhverv eller varestrømmene fra erhvervene til de endelige anvendelser. Hermed er det ikke blot muligt at følge de økonomiske sammenhænge i økonomien, men samtidig at foretage en række økonomiske analyser og konsekvensberegninger. I input-output tabellen i Oversigt.2 er det vist, hvordan varer og tjenester tilgår økonomien ved produktion og import af varer og tjenester. Det fremgår, hvordan varer og tjenester anvendes i økonomien, enten som input i produktionen, til direkte forbrug i den offentlige eller private sektor, som investering eller eksport. Produktionen er fordelt på seks erhverv og anvendelsen på fem anvendelser. 195

12 gi ne qar ner mikkut avammulluunniit nioqqutigine qarner mik - kut. Tu ni sas siorneq matumani inuussutissarsiutinut arfinilin - nut ag gu arneqarpoq atuinerlu atuiffinnut tallimanut ag guar - ne qarluni. Takussutissiami.2-mi takutinne qar poq inuus su - tis sarsiutit ataasiakkaat isertunik sunik tigusisarnersut. Napasumi siullermi soorlu takutinneqarput nunalerinermi aali sarnermilu nioqqutissanik suliarineqanngitsunik 15 mio. kr.-nik nalilinnik suliaqarfinni taakkunani suliffeqarfinnit pisi - so qarsimasoq, nioqqutissiortuniillu nioqqutissanik sulia rine - qanngitsunik pilersuineq (soorlu aalisariutit amutinnerini) 46 mio. kr.-nik naleqarput. Katillugit aalisarnermi nunalerinermilu nioqqutissat sulia - rine qanngitsut 209 mio. kr.-nik nalillit Kalaallit Nunaanni inuus sutissarsiortuniit pisiarineqarput. Tamakku saniatigut aalisarnermi nunalerinermilu nioqqutissat avataaneersut 172 mio. kr.-nik nalillit atorneqarput, taamalu inuus sutis sar siu - tinut taakkununnga 381 mio. kr. tiguneqarsimallutik. Ani - ngaasanut taakkununnga ilaapput 2 mio. kr. toq qaa nan ngit - sumik akileraarutit (ilanngaaseriikkat) nioq qu tis sanut tun - ngasut, tassa imaappoq nunalerinermi aali sar ner milu nioq - qutissanik suliarineqanngitsunik 1992-mi pisianut 2 mio. kr.- nik tapiisoqarsimavoq. Tassa nunalerinermi aali sarnermilu 381 mio. kr.-nik nalilinnik tigusisoqarpoq, 379 mio. kr.-nik taamaallaat akilerneqarlutik. Søjlerne i Oversigt.2 viser hvilke input, de enkelte erhverv modtager. Den første søjle viser fx, at landbrug og fiskeri købte råvarer for 15 mio. kr. fra andre virksomheder i den samme sektor, mens leverancerne af råvarer (fx værftsbesøg for fiskefartøjer) fra fremstillingsvirksomhed udgjorde 46 mio. kr. I alt købte fiskeri og landbrug råvarer for 209 mio. kr. fra de grønlandske erhverv. Fiskeri og landbrug forbrugte importerede varer for 172 mio. kr., så den samlede tilgang til erhvervet var 381 mio. kr. I dette beløb indgår 2 mio. kr. i varetilknyttede indirekte skatter (netto), hvilket vil sige, at landbrugets og fiskeriets køb af råvarer i 1992 var subsidieret med 2 mio. kr. Landbrug og fiskeri modtog leverancer for 381 mio. kr., men betalte kun 379 mio. kr. 196 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

13 Takussutissiaq.2 Isertunut anisunullu takussutissiaq Kalaallit Nunaat 1992 Oversigt.2 Input-output tabel for Grønland 1992 Inuussutissarsiutinut isertut / Input i erhverv Nunalerineq Suliffeqar- Suliffeqar- Suliffeqar- Niuerfinnut Niuerfinnut Katilaalisarnerlu, fiit pilersit- fiit piler- fiit sanaar- tunngasunik tunngasuun- lugit / il. il. / siortortut / suiviit / tortut / sullissinerit / ngitsunik sullissinerit / Landbrug og Fremstillings- Forsynings Bygge- og Markeds- Ikke markeds I alt fiskeri, mv. virksomhed virksomhed anlægsvirk- mæssige mæssige somhed tjenester tjenester Mio. kr. Nunalerineq aalisarnerlu il.il Landbrug og fiskeri mv. Suliffeqarfiit pilersitsiortortut Fremstillingsvirksomhed Suliffeqarfiit pilersuiviit Forsyningsvirksomhed Suliffeqarfiit sanaartortut Bygge- og anlægsvirksomhed Niuerfinnut tunngasunik Markedsmæssige sullissinerit tjenester Niuerfinnut tunngasuun- Ikke markedsmæssige ngitsunik sullissinerit tjenester Nunatsinni inuussutissarsiutit Grønlandske katillugit erhverv i alt Eqqussukkat Import Akini tunng. annertuseriaat Samlet tilgang tamarmiusoq i basispriser Toqqaannanngitsumik akitsuutit Varetilknyttede indirekte nioqqutissanut tunngasut afgifter Pisinermi akit atorneqarneri Anvendelse i køberpriser Niuerfinni akit nalimikkut Værditilvækst i qaffakkiartornerat markedspriser Suliassaqartitsineq Beskæftigelse Atuiniviit / Endelig anvendelse Inuit Pisortat Aningaasa- Toqqortat Avammut Katillu- Katilluatugaat / atugaat / liissutit ilan- allannguu- tunisat / git / git / ngaasigaan- taat / ngitsut / Privat Offenligt Bruttoin- Lager- Eksport I alt I alt konsum konsum vesteringer ændringer Mio. kr. Nunalerineq aalisarnerlu il.il Landbrug og fiskeri, m.v. Suliffeqarfiit pilersitsiortortut Fremstillingsvirksomhed Suliffeqarfiit pilersuiviit Forsyningsvirksomhed Suliffeqarfiit sanaartortut Bygge- og anlægsvirksomhed Niuerfinnut tunngasunik Markedsmæssige sullissinerit tjenester Niuerfinnut tunngasuunngitsunik Ikke markedsmæssige sullissinerit tjenester Nunatsinni inuussutissarsiutit Grønlandske katillugit erhverv i alt Eqqussukkat Import Takornarianit isertitat il.il Turistindtægter m.v. Toqqaannanngitsumik akitsuutit Varetilknyttede nioqqutissanut tunngasut indirekte afgifter Pisinermi akit atorneqarneri Anvendelse i køberpriser Malugiuk: Suliffeqarfiit pilersuiviit tassaapput innaallagissamik, imermik kiammillu pilersuiviit. Niuerfinnut tunngasunik sullissinerit tassaapput tunisinissaq siunertaralugu sullissinerit. Niuerfinnut tunngasuunngitsumik sullissinerit tassaapput tunisinissavik siunertarinagu sullissinerit. Taakku annermik tassaapput pisortat sullissineri kiisalu peqatigiiffiit suliniaqatigiiffiillu sullissineri. Suliassaqartitsinerit inuit ukiumut naatsorsugaapput. Anm.: Forsyningsvirksomhed omfatter el-, vand- og varmeforsyning. Markedsmæssige tjenester omfatter tjenester frembragt med henblik på salg. Ikke markedsmæssige tjenester omfatter tjenester, der ikke er frembragt med henblik på egenligt salg. Der er især tale om offentlige tjenester samt tjenesteydelser frembragt af foreninger og organisationer. Beskæftigelse er i personer pr. år. UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 197

14 Takussutissiaq mi inaarutaasumik atorneqarnerinut isertunut anisunullu amerlisaatit Oversigt.3 Input-output multiplikatorer for de endelige anvendelser 1992 Eqqussukkat / Suliassaqartitsineq / Import Beskæftigelse Toqqaannartu- Toqqaannarmik toqqaan- tumik toqqaan Atuinivik / Toqqaannar- nanngitsumillu / Toqqaannar- nanngitsumillu / Andel af endelig tumik / Direkte og tumik / Direkte og anvendelse Direkte indirekte Direkte indirekte Procent Inummut ataatsimut / Pr. person mio. kr. Inuit atugaat 32,9 30,2 47,5-1,8 Privat konsum Pisortat atugaat 34,6 18,4 30,0-2,0 Offentligt konsum Aningaasaliissutit ilanngaasigaanngitsut 15,3 41,1 62,8-1,5 Bruttoinvesteringer Avammut tunisat 17,7 4,1 34,4-2,9 Eksport Takussutissami.2-mi sanimoortuni takuneqarsinnaapput inuussutissarsiutit ataasiakkaat tunisassiornerisa nalingi qa - noq atorneqarsimanersut. Soorlu takuneqarsinnaavoq nuna - lerinermi aalisarnermilu 1992-mi mio. kr.-nik nalilinnik tunisassiortoqartoq. Taakkunannga tunisassiassanik sulia ri ne - qan ngitsunik 802 mio. kr. nalinginut suliffe qar finnut pi ler sit - siortortunut nioqqutissiassatut pilersui so qar simavoq, pi - ngaartumik aalisakkanik suliffissuarnut. Nuna lerinermi aali - sar nermilu katillugit 821 mio. kr.-nut Kalaallit Nunaanni inuus sutissarsiutinut pilersuisoqarsimavoq. Taakku saniatigut inuussutissarsiutit taakku 146 mio. kr.-nik na lilinnik inuit nam minneq atugassaannik pilersuisimapput, avammullu tu - ni sassanik 69 mio. kr.-nit nalinginut. Takussutissiaq mi inuussutissarsiutinut ataasiakkaanut isertunut anisunullu amerlisaatit Rækkerne i Oversigt.2 viser, hvordan de enkelte erhvervs produktionsværdi anvendes. Det kan fx ses, at landbrug og fiskeri i 1992 producerede for mio. kr. Af disse blev der leveret råvarer for 802 mio. kr. til fremstillingsvirksomheder, specielt til fiskeindustrien. I alt leverede landbrug og fiskeri for 821 mio. kr. til de grønlandske erhverv. Herudover leverede erhvervet for 146 mio. kr. til privat konsum samt for 69 mio. kr. til eksport Oversigt.4 Input-output multiplikatorer for de enkelte erhverv i 1992 Eqqussukkat / Suliassaqartitsineq / Import Beskæftigelse Toqqaannar- Toqqaannartumik tumik Toqqaan- toqqaannan- Toqqaan- toqqaannan- Atuinivik / nartumik / ngitsumillu / nartumik / ngitsumillu / Andel af endelig Direkte og Direkte og anvendelse Direkte indirekte Direkte indirekte Procent Inummut ataatsimut / Pr. person mio. kr. Nunalerineq aalisarnerlu il.il. 7,6 16,6 21,8 3,9 4,5 Landbrug og fiskeri m.v. Suliffeqarfiit pilersitsiortortut 17,5 16,8 31,1 0,7 2,9 Fremstillingsvirksomhed Suliffeqarfiit pilersuiviit 3,9 16,1 23,6 0,8 1,4 Forsyningsvirksomhed Suliffeqarfiit sanaartortut 12,3 31,4 37,3 1,9 2,5 Bygge- og anlægsvirksomhed Niuerfinnut tunngasunik sullissinerit 31,4 16,7 24,2 1,8 2,6 Markedsmæssige tjenester Niuerfinnut tunngasuunngitsunik sullissinerit 27,3 8,8 13,5 2,0 2,4 Ikke markedsmæssige tjenester 198 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

15 Titartagaq.8 Nunap naatsorsuutaani tunisassiornermik tunngavilinni nioqqutissat ingerlaarneri Figur.8 Varestrømme i det produktionsbaserede nationalregnskab Inuussutissarsiutit 1 Erhverv 1 Inuussutissarsiutit 2 Erhverv 2 Atukkat Forbrug Aningaasaliissutit Investering Inuussutissarsiutit 3 Erhverv 3 Inuussutissarsiutit 4 Erhverv 4 Avammut nioqquteqarneq Eksport Nunap iluani tunisassiorneq Indenlandsk produktion Nioqqutissat eqqugassat Import Isertunut anisunullu takussutissiaq aallaavigalugu isertunut ani sunullu amerlisaataasartut naatsorsorneqarsinnaalerput. Iser tunut anisunullu amerlisaatit tassaapput atorfissa qar tit - sinerup sunniutaanik naatsorsuinerit. Inuit atuinerat an ne ru - ler pat assersuutigalugu inoqutigiit nioqqutissanik amer la ne - ru sunik atorfissaqartitsilissapput. Nioqqutissat taakku ilai ava - taa niit eqqunneqartarput, taak kulu ilaannut Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiortut piler suisuullutik. Inuilli atui ne - ran nut pilersuinissamut nioq qu tis si as sat eqqunneqartut taakku kalaallit nunaanni inuus su tis sar si ortunit ator ne qar - tussaammata inuit atuineranni eq qus sui neq tamarmiusoq inu it atuinerannut eqqussuinermit annertunerussaaq. Takussutissiami.3-mi atorneqarfissarpiaanni ataa si ak - kaa ni qaffariaatinut eqqussuinermut sulisoqarnerullu toq - qaan nar tumik tamarmiusumillu sunniutaasut isertunut ani su - nullu amerlisaataasut naatsorsorneqarput. Assersuutigalugu takuneqarsinnaavoq inuit atugaasa qaffariarnerat 30,2 pct. toqqaannartumik eqqussinermut at tuu massuteqassasoq, eqqussuinerli tamarmiusoq 47,5 pct.-ulluni. Inuit atugaanni 1 mio. kr.-nik amerleriarnera taamaalilluni kingunerissavaa toqqaannartumik atuinermut kr. na linginut eq qus si - soqassasoq, tassami eqqussinerup tamar mi usup, tunisas si - orfinnut tunisassiassat sullissinerillu ilan ngullugit kr.- nik qaffariaateqassammat. Kalaallit inuussutissarsiutaannit tunisassianik atorfissa qar titsinerup annertusinerata kingu ne - ri saanik inuit 1 mio. kr.-nik atui nerisa qaffariarnerat inuit sulisut 1,8-mik amer lerias sap put. Takussutissiami.4-mi inuussutissarsiutini ataasiakkaani anisunik atorfissaqartitsinerup qaffannera eqqussuinernut su - li sunullu isertunut anisunullu amerlisaatai naatsor sor ne qar - put. Suliffeqarfinnit pilersitsiortortunit tunisassiat 1 mio. kr.- nik amerlinerat sulisut inunnik 0,7-nik toqqaannartumik amer linissaannik kinguneqassaaq. Inuussutissarsiutilli allat atorfissaqartitsinerat aamma qaf fassappat inuus sutis sar si or - tut allat isertuinit suliffeqarfiit pilersitsiortorfiusut atorfis sa - qar titsinerat aamma anner tusis saaq. Taamaalilluni sulisut ta - mar miusut 0,7-nik amerliin na ratik inunnik 2,9-nik amer lis sal - lutik. UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK Med udgangspunkt i input-output tabellen er det muligt at beregne en række input-output multiplikatorer. Input-output multiplikatorer er be regninger af de effekter, som en stigning i ef - ter spørgslen vil have. Ved en stigning i det private konsum vil husholdningerne fx efterspørge fle re varer. En del af disse varer importeres, en del leveres af de grønlandske erhverv. Da de grøn landske erhverv skal anvende importerede råvarer for at levere til det private konsum, vil det samlede importindhold i det private forbrug blive større end den umiddelbare import til privat konsum. I Oversigt.3 er gengivet input-output mul - ti plikatorer for såvel de direkte som for de samlede effekter på import og beskæftigelse af en stigning i de enkelte endelige anvendelser. Fx kan det ses, at der af en stigning i det private konsum, vil være 30,2 pct. tilknyttet direkte import, mens det samlede importindhold vil være 47,5 pct. En stigning i det private forbrug på 1 million kr. vil medføre, at der importeres for kr. til direkte forbrug, idet den samlede import, inklusive varer og tjenester til produktionserhvervene imidlertid øges med kr. Som følge af den øgede efterspørgsel efter produkter fra de grønlandske erhverv vil en stigning i det private konsum på 1 million kr. øge beskæftigelsen med 1,8 person. I Oversigt.4 gengives input-output multiplikatorer på import og beskæftigelse af en stigning i efterspørgslen efter de enkelte erhvervs output. En stigning på 1 million kr. efter produkter fra fremstillingsvirksomheder vil resultere i en direkte stigning i beskæftigelsen på 0,7 person. Fremstillingsvirksomhederne vil imidlertid ligeledes øge efterspørgslen efter input fra de andre erhverv, såfremt efterspørgslen fra de andre erhverv også øges. Den samlede beskæftigelse vil dermed ikke blot stige med 0,7 person, men med 2,9 personer. 199

16 .5 TAAGUUTIT PERIAATSILLU Nuna tamakkerlugu naatsorsuutini taaguutit pingaarnerit as - ser suutikkut paasiuminarsarneqarsinnaapput. Asser suum mi naat sorsuutigineqarpoq piffissami niuernermi pisut pinga - suinnaassasut: Aalisartut nunami suliffissuarnut aalisakkanik 0 nali ngi - nut tunisissasut Nunami suliffissuup aalisakkat tunisassiarissagai niuer tar - fin nul lu 150 nalinginut tunillugit Niuertarfiit aalisakkat inoqutigiinnut 300 nalinginut tu nis - sa gai Inuiaqatigiinni tunisassiorneq isertitallu, Tunisassiat Ataat si - mut Nalingat/Tunisassiornerup Pilersitaanik Ataatsimut Iserti - tat, tunngaviatigut pingasoqiusamik naatsorsor ne qar sin - naap put: Tunisassiornerup tamarmiusup nalinga katillugit 550-uvoq (= ). Tassanngaanniit inuussutissarsiutit tuni sas - sias sap/tunisassiap pisiarineranut aningaasartuutit katillugit 250-usut (=0+150) ilanngaatigineqassapput. Taamaalilluni Tunisassiat Ataatsimut Nalingat naatsor sor ne qarsinnaavoq, tassalu 300 (= ), tunisassiat nalinga tunisassiassanik pisinermi aningaasartuutit ilanngaa tigine qarput. Suliffeqarfiit tunisassiornerannit aningaasartuute qarne ran nil lu paasis su tis - sat aallaavigalugit nuna tamakkerlugu naat sor suu tini Tuni sas - siat Ataatsimut Nalingat naat sorsor ne qar pat naatsorsuutit tunisassiornermik tunngaveqartutut taa ne qas sapput. Peqatigisaanik inuussutissarsiutit isertitatut pilersitaat 300 na leq qatigaa. Isertitat kilisaataatillit inuttallu agguar sinnaa - vaat. Isertitanut paasissutissat aallaavigalugit nuna tamak - kerlugu naatsorsuutini Tunisassiat Ataatsimut Nalingat naat - sor sor ne qar pat naatsorsuutit isertitanik tunngaveqartutut taane qas sapput. Kiisalu inoqutigiit 300 nalinginut aalisakkanik atui sin naa - nerat takuneqarsinnaavoq. Aningaasarsiornermi tunisassianik sullis sinernillu atuinermut paasissutissat aallaavigalugit nuna tamakkerlugu naatsorsuutini Tunisassiat Ataatsimut Nalingat naat sorsorneqarpat naatsorsuutit atuinermik tunnga veqar - tutut taaneqassapput. Naatsorsuutigineqarpat nunanit allanit aningaasanik nuus si so qartoq, assersuutigalugu ataatsimut ta piissutinik, taava inu ia qatigiit isertitaat qaffassapput. Nuussineq assersuutigalugu 50-uppat taava inuiaqatigiinni tu nisassiornerup pilersitaanik ataatsimut isertitat ator - neqarsinnaasut 350-ussapput (=300+50). Assersuutigalugu nunanit allanit eqqussukkatigut atuinerunissamut periar fis - saqalissaaq. Maannakkut isertitat tunngavigalugit nuna ta - mak kerlugu naat sorsuusianik taaneqartartunik sulia qar to qar - poq, ta man na 1975-p kingorna ajornarunnaarpoq iser ti ta nut aki le raa rutit eqqunneqarneratigut. Isertitat tunnga vi ga lu git nuna tamakkerlugu naatsorsuusiornermi pingaartumik akile - raar tar nermut oqartussat akileraartarnermi ilanngaa ti nullu paa sissutissaataannik tunngaveqarput. Taassuma paar - lattuanik tunisassiat tunngavigalugit nuna tamakkerlugu naat sorsuusiornermik taaneqartartut pi ngaar tu mik inger lat - siviit tunisassiortut ukiumoortumik naat sorsuutaannik tun - nga veqarput, taamaattumik tunisas sior nermik tunnga ve qar - nermik taaguut. Tunisassiat tunngavigalugit nuna tamakkerlugu naat sor -.5 BEGREBER OG METODER Nationalregnskabets hovedbegreber begreber kan illustreres ved et simpelt eksempel. Det forudsættes, at der kun er tre transaktioner i perioden: Fiskeriet indhandler fisk til landanlæggene for 0 Landanlæggene forarbejder fiskene og vide - resælger dem til detailhandelsleddet for 150 Detailhandelen sælger fiskene til husholdningerne for 300 Produktionen og indkomsten i samfundet (BNP/BFI) kan principielt opgøres tre måder: Den samlede værdi af produktionen er i alt 550 (= ). Herfra skal dog fratrækkes de udgifter, som erhvervene har haft på at købe varer fra hinanden på i alt 250 (=0+150). BNP kan således opgøres som produktionsværdien minus udgifter til køb af råstoffer, altså 300 (= ). Et nationalregnskab, hvor BNP opgøres ud fra oplysninger om virksomhedernes produktion og omkostninger, siges at være produktionsbaseret. Den indkomst, der skabes i erhvervene, er samtidig lig med 300. Indkomsten kan fordeles på trawlerejere og besætning. Et nationalregnskab, hvor BNP opgøres ud fra oplysninger om indkomsterne i økonomien, siges at være indkomstbaseret. Endelig kan det ses, at husholdningerne har mulighed at forbruge fisk for 300. Et nationalregnskab, hvor BNP opgøres ud fra oplysninger om anvendelsen af varer og tjenester i økonomien, siges at være anvendelsesbaseret. Hvis det antages at økonomien modtager en overførsel fra udlandet, fx et bloktilskud, stiger samfundets indkomst. Er overførselen fx på 50, vil samfundets disponible bruttonationalindkomst være på 350 (=300+50). Det skaber mulighed for øget forbrug gennem fx import fra udlandet. Der udarbejdes et såkaldt indkomstbaseret nationalregnskab, hvilket blev muligt efter 1975, hvor indkomstskatten blev indført. Beregningerne i det indkomstbaserede nationalregnskab bygger primært på oplysninger fra skattemyndighedernes ligningsmateriale. Et produktionsbaseret nationalregnskab bygger primært på oplysninger fra de producerende selskabers årsregnskaber. Det produktionsbaserede nationalregnskab giver et langt mere retvisende billede af produktionens størrelse. Samtidig indeholder det langt flere detaljer om samspillet mellem erhvervene i samfundet samt om anvendelsen af produktionen til eksport, forbrug og investeringer. Det indkomstbaserede nationalregnskab indeholder kun få oplysninger om fx samfundets produktion fordelt på erhverv. 200 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

17 suusiorneq nalinginnaasumik piffissamik atuiffiunerusarput, kisianni inernerisa tunisassiornermi annertussutsit eq qor - nerusumik takutittarpaat peqatigisaanillu inuiaqatigiinni inuussutissarsiortut ingerlataannik arlaqarnerusunik erser - sitsisunik imaqartarlutik kiisalu tunisassiat annissuinermut, atuinermut aningaasaliinermullu atorneqarnerat ersersillugu. Maannakkut isertitat tunngavigalugit nuna tamakkerlugu naatsorsuutit assersuutigalugu inuiaqatigiinni inuussu tis sar - siutit tunisassiortut agguataarnerannik paasissutissanik ikitsuinnarnik imaqarput. Naatsorsueqqissaartarfiup ingerlaavartumik naatsor sor ta - gai taamaallaat nuna tamakkerlugu naatsorsuutini inissit si - terinerit pingaarnernik imaqarput, tassa imaappoq tunisassiat ataatsimut nalingat, tunisassiornerup pilersitaanik ataatsimut isertitat kiisalu inuiaqatigiit ataatsimut isertitaasa nalingat atorneqarsinnaasut. Taamaattoq maannakkut nuna ta mak - kerlugu naatsorsuutini pisortat ingerlatsinerat sullissinerallu pillugu sukumiisumik paasissu tissiis soqartarpoq, Kalaallit Nunaata aningaasaqarneranut tamanna aamma anner tuu - mik pingaaruteqarmat. Tunisassiorneq tunngavigalugu nuna tamakkerlugu naat sorsuusionermi immikkut ittumik sulia - rineqarsimavoq iser tu nut-anisunullu tabeli 2004-moortoq. Tabeli nittartakkatinni imi aaneqarsinnaavoq. De beregninger, som Grønlands Statistik løbende foretager, omfatter kun nationalregnskabets hovedposter, det vil sige bruttonationalprodukt, (BNP), bruttofaktorfaktorindkomst, (BFI), bruttonationalindkomst (BNI) samt disponibel bruttonationalindkomst. Dog indeholder det nuværende nationalregnskab en grundig belysning af offentlig forvaltning og serviceaktiviteter, som også spiller en betydelig rolle i den grønlandske økonomi. Som et særskilt projekt er der, ifb. med udarbejdelsen af det produktionsbaserede nationalregnskab, opstillet et input-output tabel for år Tabellen kan hentes på vores hjemmeside: PAASISSUTISSAT ANNERTUNERUSUT Nuna tamakkerlugu naatsorsuutit pillugit nunat tamalaat ma - lit tarisassiaat ukunani nassaarineqarsinnaapput: European System of Accounts (ESA 1995). Eurostat. Lu - xem bourg 1996 System of National Acccounts 1993 (SNA 1993). FN, OECD, Eurostat, IMF og Verdensbanken.1993 Nuna tamakkerlugu naatsorsuutit taakkulu atorne qar nis saat pillugu atuagassiat oqinnerumaartut: Nationalregnskabet. Bent Thage og Annette Thomsen. Han delshøjskolens Forlag Nationalregnskab, udenrigshandel og betalingsbalance. Christen Sørensen. Systime Nuna tamakkerlugu naatsorsuutinut attuumassuteqartunik imaqartut nittartakkat: YDERLIGERE INFORMATION De internationale retningslinjer for nationalregnskabet findes i: European System of Accounts (ESA 1995). Eurostat. Luxembourg 1996 System of National Acccounts 1993 (SNA 1993). FN, OECD, Eurostat, IMF og Verdensbanken.1993 Relativt nemme gennemgange af nationalregnskabssystemet og anvendelsen heraf er: Nationalregnskabet. Bent Thage og Annette Thomsen. Handelshøjskolens Forlag Nationalregnskab, udenrigshandel og betlingsbalance. Christen Sørensen. Systime Hjemmesider med nationalregnskabsrelateret indhold: UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 201

18 Tabel.1 Tunisassiornerup pilersitaanik ataatsimut isertitat, tunisassiat ataatsimut nalingat inuiaqatigiillu ataatsimut isertitaasa nalingat Tabel.1 Bruttofaktorindkomst, bruttonationalprodukt og bruttonationalindkomst Mio. kr. 1 Sulisorisat akissarsiaat 1) Aflønning af ansatte 1) 2 Tunisassiornikkut ataat- Bruttooverskud simut isertitat 2) af produktionen 2) 3 BFI (1+2) BFI (1+2) 4 Tunisassiornikkut nioqqu- importskatter tissanillu eqqussuinikkut akileraarutaasut Tapiissutit Subsidier 6 BNP (3+4-5) BNP (3+4-5) 7 Qallunaat nunaannut nuna- Overførlser til Danmark nullu allanut nuussinerit 3) og øvrige udland 3) 8 BNI (6-7) BNI (6-7) 9 Naalagaaffiup Statens aningaasartuutai 4) udgifter 4) Taakk. Ataats. tapiissutit Heraf bloktilskud Inuiaqatigiit ataatsimut iserti- Disponibel taat atorneqarsinnaasut (8+9) BNI (8+9) 11 Pisortat ingerlatsinikkut sullis- Forbrug i offentlig forsinikkullu atuinerat 4) valtning og service 4) 12 Tamakkiisumik pisortanit inger- Bruttoopsparing i latsinikkut sullissinikkullu offentlig forvaltning ileqqaagaqarneq 4) og service 4) 13 BNP-1981-mi BNP indekseret i akit naleqq. 131,2 133,0 142,4 144,2 145,3 144,6 146,1 147,5 151,5 152, priser 14 BNP-1981-mi BNP-vækstrate, akit annertuss. 5) 7,8 1,4 7,1 1,3 (1,0) (0,3) 2,6 1,0 2,6 1, priser 5) 15 BNP/Inum. ataats. 6) BNP pr. indbygger i kr. 6) 16 Atuisunut akinut Deflator 7) naleqqersuut 7) Inuit ikinn Middelfolketal Malugiuk: Akunnaallisaanerit malitsigisaannik tabelimi kisitsisit katinnerat tamakkii - sumit nikingasinnaavoq. Imm. 4, 9, 11 aamma 12 eqqarsaatigalugit kisitsisit Pisortat ani ngaasaataannit miit 2003-mut imm. 13-mut 14-mut 15-mullu kisitsisit siu sinnerusukkut naatsorsuinernut sanilliullugit iluarsisaapput. Nassuiaatit: 1) Akileraarutinit naatsorsoqqissaakkat. 2) Akileraarutinit naatsorsoqqissaakkanit aamma inissianik atuinermik ilaatigut missingikkanit naatsorsukkat. 3) 1989-miit missingerneqartalerput isaasut aniasullu pillugit naatsorsukkat amigaatigineqarmata. 4) Umiarsuarnut aalisarnermik nakkutilliissutinut aningaasartuutit ilanngullugit. 5) Pct./ukioq. 6) Akit ingerlaavartut 0-nut akunnaallisakkat. 5) Nioqqutissat akiinut naleqqersuut, ukiumut agguaqatigiissinnera 1981=0. Anm.: Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. Tal vedr. pkt. 4, 9, 11 og 12 for fra Offentlige finanser. Tal for pkt. 13, 14 og 15 for er korrigeret i forhold til tidligere opgørelser. Noter: 1) Beregnet ud fra skattestatistikken. 2) Beregnet ud fra skattestatistikken og delvist skønnet vedr. boligudnyttelse. 3) Fra skønnet på grund af manglende betalingsbalanceopgørelse. For årene er anvendt samme skøn, som Selvstyrekommissionens beregnede i arbejdspapiret Penge strøm - me mellem Grønland og Danmark på baggrund af 2001-data. Under antagelse af, at de væsentligste finansielle transaktioner finder sted mellem Grønland og Danmark. 4) Incl. udgifter vedr. fiskeriinspektionsskibe. Bruttoopsparingen er revideret i forhold til =0. 5) Pct./år. 6) Løbende priser og afrundet til hele hundreder. 7) Forbrugerprisindeks, årets gennemsnit. 202 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK