Referat af Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den kl. 16:00 i Campus Køge (Sosu Skolen), Lyngvej 24A, Køge

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat af Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den kl. 16:00 i Campus Køge (Sosu Skolen), Lyngvej 24A, Køge"

Transkript

1 Referat af Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den kl. 16:00 i Campus Køge (Sosu Skolen), Lyngvej 24A, Køge Tilstedeværende: Mads Andersen (C) formand Dora Olsen (O) udvalgsmedlem Lissie Kirk (A) udvalgsmedlem Torben Haack (F) udvalgsmedlem Trine Hastrup (V) udvalgsmedlem Afbud: Rasmus Felt (A) udvalgsmedlem René Jespersen (V) næstformand Punkter på åben dagsorden 82. Godkendelse af dagsorden 83. Fællesmøde med FMU-FAB 84. Temamøde om uddannelse 85. Informationskampagne - Modtagelse af flygtninge 86. Opfølgning på måltal på arbejdsmarkedsområdet - juni Udvikling i ledigheden - april Effekiviseringsforslag på Erhvervs- Arbejdsmarkedsudvalgets område 89. Køge Kommunes Arbejdsmarkedsråds undersøgelse af kompetencbehov 90. Fritidsklub for psykisk sårbare unge 91. Anlægsinvesteringsplan til orientering 92. Vækstregnskab for Køge Kommune 2. kvartal Nyt fra formanden og forvaltningen 94. Eventuelt Punkter på lukket dagsorden 95. Eventuelt Lukket Dagsorden

2 82. Godkendelse af dagsorden Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Erhvervs- og Teknik- og :00 Arbejdsmarkedsudvalget Miljøudvalget Sagsnr. Beslutning Godkendt. Fraværende: Rasmus Felt (afbud) René Jespersen (afbud) Side 1

3 83. Fællesmøde med FMU-FAB Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller sagen til drøftelse. Baggrund og vurdering Som en del af budgetproceduren for budget kan FMU'ere bede om et møde med det respektive fagudvalg. FMU for Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice har bedt om et møde med Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget med henblik på drøftelse af budgettet for Økonomi Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune. Bilag Budgetkatalog - EAU.pdf Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Erhvervs- og Til Erhvervs- og : :00 Arbejdsmarkedsudvalget orientering Arbejdsmarkedsudvalget Sagsnr Beslutning Repræsentanterne fra FMU Fab var positivt indstillet til de foreslåede forslag om effektiviseringer. Der blev endvidere redegjort for indsatsen vedrørende revalidering og mikrolån. Trivselsforholdene på Jobcenteret blev også drøftet og det blev bemærket, at de fysiske rammer i Jobcenteret ikke er tidsvarende. Fraværende: Rasmus Felt (afbud) René Jespersen (afbud) Side 2

4 83 BUDGETKATALOG - EAU.PDF

5 Budgetkatalog Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget Nr. Overskrift EAU O1 Screeningsmodel på Integrationsområdet: Der indføres en screeningsmodel på Integrationsområdet, der skal sikre en mere målrettet indsats frem mod selvforsørgelse EAU O2 Investeringsmodel på kontanthjælpsområdet: Der indføres en lignende model inden for kontanthjælpsområdet i stil med den under integrationsområdet EAU O3 Omlægning af arbejdsmarkedsforanstaltningerne: Det er hensigten at effektivisere hele aktiveringsindsatsen og have større fokus på effekten af indsatsen I alt Side 3

6 Budgetkatalog Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget Nr. EAU O1 Overskrift Screeningsmodel på Integrationsområdet Kort beskrivelse (max. 3 linjer) Der indføres en screeningsmodel på Integrationsområdet, der skal sikre en mere målrettet indsats frem mod selvforsørgelse. Effektivisering (1.000 kr.) 2016 pris- og lønniveau Investering (ØU) Effekt (EAU) Nettoeffekt - = mindreudgift/merindtægt Personalemæssige konsekvenser Antal fuldtidsbeskæftigede Årsværk ,41 1,35 1,29 0,73 Beskrivelse og begrundelse (valgfri) Der indføres en screeningsmodel på Integrationsområdet, der skal sikre en mere målrettet indsats frem mod selvforsørgelse. Med indførelsen af screeningsmodellen bliver det muligt at screene og kompetenceafklare den enkelte med henblik på igangsættelse af en beskæftigelsesrettet indsats parallelt med, at den enkelte også får danskuddannelse. Screeningsmodellen bygge på antagelsen om, at jo bedre uddannelsesmæssig baggrund, engelskkundskaber mv. den enkelte har, jo tidligere kan der iværksættes en beskæftigelsesrettet indsats. Modellen tænkes gennemført udfra en investeringstankegang, hvor der investers i ansættelse af 1,4 årsværk mod forventning om færre udgifter til forsørgelse mv. på integrationsområdet. Ressourcen følger antallet af flygtninge i porteføljen. Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget har godkendt, at screeningsmodellen iværksættes i 2015 og at udgiften i 2015 afholdes inden for udvalgets egen ramme. Ved at igangsætte screeningsmodellen allerede i 2015 vil det være muligt at opnå effekt allerede i En del af den forventede gevinst opnås som resultattilskud for de flygtninge, der kommer i beskæftigelse i slutningen af 2015 og starten af Forslaget vil medføre en mindreudgift i 2016 på netto kr. Det dækker over merudgifter på økonomomiudvalgets område og en tilsvarende højere bruttogevinst på Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalgets område. Forslaget vil påvirke servicerammen negativt. 2 Side 4

7 Budgetkatalog Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget Nr. EAU O2 Overskrift Investeringsmodel på kontanthjælpsområdet Kort beskrivelse (max. 3 linjer) Der indføres en lignende model inden for kontanthjælpsområdet i stil med den under integrationsområdet. Effektivisering (1.000 kr.) 2016 pris- og lønniveau Investering (ØU) Effekt (EAU) Nettoeffekt - = mindreudgift/merindtægt Personalemæssige konsekvenser Antal fuldtidsbeskæftigede Årsværk Beskrivelse og begrundelse (valgfri) Der indføres en screeningmodel på kontanthjælpsområdet i stil med den under integrationsområdet. Hvor ledige, der betragtes som langt fra arbejdsmarkedet, men som ikke kan tilbydes et ressourceforløb screenes i forhold til faglige og sociale kompetencer med henblik på, at få iværksat en beskæftigelsesrettet indsats, der skal medvirke til, at den ledige kommer i selvforsørgelse. Modellen tænkes gennemført udfra en investeringstankegang, hvor der investeres i ansættelse af 2 årsværk til screening af og samtale med den ledige, med en forventning om færre udgifter på kontanthjælpsområdet. Forslaget forventes, at medføre mindreudgifter i 2016 på netto 2 mio. kr. stigende til en helårsvirkning på netto 2,8 mio. kr. i Den afsmittende effekt i de efterfølgende år vil være svagt stigende. Den samlede mindreudgift dækker over merudgifter på Økonomiudvalgets område og en tilsvarende højere bruttogevinst på Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalgets område Forslaget vil påvirke servicerammen negativt 3 Side 5

8 Budgetkatalog Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget Nr. EAU O3 Overskrift Kort beskrivelse (max. 3 linjer) Omlægning af arbejdsmarkedsforanstaltningerndet er hensigten at effektivisere hele aktiveringsindsatsen og have større fokus på effekten af indsatsen. Effektivisering (1.000 kr.) 2016 pris- og lønniveau Effektivisering - = mindreudgift/merindtægt Personalemæssige konsekvenser Antal fuldtidsbeskæftigede Årsværk Beskrivelse og begrundelse (valgfri) Det er hensigten at effektivisere hele aktiveringsindsatsen og have større fokus på effekten af indsatsen, hvilket også er i overenstemmelse med intensionerne bag den kommende refusionsomlægning. Som en del af effetiviseringen vil en revurdering af PC KøgeBugt og brugen af eksterne leverandører også blive vurderet. I den forbindelse er der en forventning om, at der i 2016 vil være en periode, hvor aktiveringsindsatsen vil være relativt lav, indtil den rigtige model for den fremtidige aktiveringsindsats er fundet. Som følge af den relativt lave aktiveringsindsats i en periode vil der blive oparbejdet et efterslæb som skal håndteres efterfølgende, så borgerne får den nødvendige indsats. Det betyder, at udgifterne til aktiveringsindsats i overslagsårene ikke kan reduceres i samme omfang som i Side 6

9 84. Temamøde om uddannelse Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller, at sagen drøftes Baggrund og vurdering Med henblik på at drøfte blandt andet erhvervsskolereformen og dens betydning for den kommunale indsats på såvel undervisnings- som arbejdsmarkedsområdet, er ledere fra nogle af uddannelsesinstitutionerne på Campus inviteret til en fælles drøftelse. Der lægges op til et oplæg fra skolerne efterfulgt af en debat mellem udvalg og institutionsledere. Et par af de temaer, som kan drøftes er - Krav og vilkår for de unge inden optagelse nye adgangskrav stiller nye krav - Gennemførelse og fastholdelse i ungdomsuddannelser hvordan kan vi sikrer at de unge faktisk gennemfører - Politiske og administrative samarbejder, hvad skal der til for at kommune og institutioner kan trække samme vej. - Udviklingen af Campus som en del af den strategiske satsning på at sikre flere i erhvervsuddannelse. Der vedlægges to bilag, der gennemgår erhvervsskolereformen. Bilag fakta ark - erhvervsskole reformen.pdf Faglært til fremtiden.pdf Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Erhvervs- og Til Erhvervs- og : :00 Arbejdsmarkedsudvalget behandling Arbejdsmarkedsudvalget Sagsnr Beslutning Drøftet. Forvaltningen fremlægger til mødet i august 2015 et sammenfatningsnotat, herunder forslag til et temamøde med en bredere kreds fra Køge Kommune. Fraværende: Rasmus Felt (afbud) René Jespersen (afbud) Side 7

10 84 FAKTA ARK - ERHVERVSSKOLE REFORMEN.PDF

11 FAKTA: AFTALE OM REFORM AF ERHVERVSUDDANNELSERNE Aftalen om en reform af erhvervsuddannelserne blev indgået mandag den 24. februar 2014 mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Reformen bliver en realitet fra efteråret Fire klare mål Der er defineret fire klare mål for erhvervsuddannelserne: 1. Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. 2. Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse. 3. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 4. Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes. Målene følges tæt, og aftalepartierne er enige om følgende initiativer, der skal understøtte, at målene indfries: Et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø Unge under 25 år skal møde et fagligt og socialt inspirerende ungdomsmiljø, når de begynder på en erhvervsuddannelse. Behovet for et stærkt fællesskab gælder særligt, når de unge begynder på en erhvervsuddannelse inden for et år efter 9. eller 10. klasse. Strukturen skal derfor bygges op, så de unge især i den første tid er sammen med andre unge og følger et forløb, der gør dem kvalificerede, motiverede og afklarede til at vælge erhvervsuddannelse og fortsætte i et hovedforløb. For at sikre dette forankres undervisningen i holdfællesskaber som i grundskolen og gymnasierne. Der skal desuden i højere grad oprettes campusmiljøer, hvor en samling af flere uddannelser kan være med til at skabe et fælles ungdomsmiljø på tværs af uddannelser. Styrket uddannelsesgaranti Uddannelsesgarantien bliver udformet således: 1. Elever, som gennemfører grundforløbet i en uddannelse, som udbydes med skolepraktik, har sikkerhed for at kunne gennemføre hele uddannelsen, hvis eleven opfylder kravene om egnethed, geografisk mobilitet og aktiv praktikpladssøgning. 2. Elever, som gennemfører grundforløbet i en uddannelse, som ikke udbydes med skolepraktik, har sikkerhed for at få tilbud om optagelse til 2. del af et grundforløb i en uddannelse, som udbydes med skolepraktik eller uden praktik og med mest mulig merit for allerede gennemførte og beståede elementer. Dette tilbud gives højst to gange. Enklere struktur og mere overskuelighed Det skal være lettere og mere overskueligt for unge at vælge en erhvervsuddannelse. De nuværende 12 fællesindgange til erhvervsuddannelserne nedlægges, og der oprettes fire nye erhvervsfaglige hovedområder. De fire hovedområder er: Omsorg, sundhed og pædagogik Kontor, handel og forretningsservice Fødevarer, jordbrug og oplevelser Teknologi, byggeri og transport Grundforløbet skal bestå af to dele med hver 20 uger (½ år). 1. del skal give de helt unge almene og brede erhvervsfaglige kompetencer. Det skal også give dem bedre tid og grundlag for at træffe det en- 1 Side 8

12 delige uddannelsesvalg. Grundforløbets 2. del er målrettet hovedforløbet i en specifik erhvervsuddannelse. Unge, der ikke begynder inden for et år efter 9. eller 10. klasse, skal begynde direkte på 2. del. Bedre videreuddannelsesmuligheder bl.a. med EUX En erhvervsuddannelse er erhvervskompetencegivende, men giver samtidig mulighed for videre uddannelse. Det betyder, at: flere uddannelser skal udbydes med eux erhvervsuddannelser på minimum tre år bliver adgangsgivende til erhvervsakademiuddannelser fag taget på højt niveau på erhvervsuddannelserne sidestilles med gymnasiale fag der skal være en bedre overgang fra erhvervsuddannelserne til universitetsbacheloruddannelser Erhvervsuddannelse for voksne Voksne på 25 år eller derover skal have en mere attraktiv, overskuelig og målrettet vej fra ufaglært til faglært. Derfor oprettes en erhvervsuddannelse for voksne, som er fyldt 25 år (EUV). Den nye erhvervsuddannelse skal passe til de kompetencer, de voksne har. Det betyder, at voksne med mindst to års relevant erhvervserfaring som udgangspunkt skal have et standardiseret uddannelsesforløb uden grundforløb og uden praktik. Voksne med erhvervserfaring, som ikke lever op til kravet om to års relevant erfaring, skal som udgangspunkt have et standardiseret uddannelsesforløb for voksne men med kortere praktik og kortere hovedforløb. Voksne uden hverken erhvervserfaring eller tidligere uddannelse skal begynde på grundforløbets 2. del svarende til unge, der ikke begynder inden for et år efter 9. eller 10. klasse. Klare adgangskrav For at tydeliggøre, hvilke grundlæggende forudsætninger, som er nødvendige for at følge undervisningen og gennemføre en erhvervsuddannelse, indføres adgangskrav. De faglige udvalg får desuden i højere grad mulighed for at stille krav om specifikke kompetencer forud for optagelse på hovedforløbet. Unge, der gerne vil påbegynde en erhvervsuddannelse, skal således have et karaktergennemsnit på mindst 02 i hvert af fagene dansk og matematik ved folkeskolens afsluttende prøver. Har man en uddannelsesaftale, har man dog direkte adgang. Adgangskravet vil gælde både for unge og voksne. Der er også mulighed for at komme ind ud fra en helhedsvurdering baseret på en prøve og/eller en samtale. Ny erhvervsrettet 10. klasse (EUD10) Der oprettes en ny linje i 10. klasse (EUD10), der forbereder eleverne til erhvervsuddannelserne og gør dem klar til at opfylde adgangskravene. Uddannelsen er for de elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse, men som ikke opfylder adgangskravene eller er usikre på, om det er det rette valg. Kombineret ungdomsuddannelse Der oprettes en kombineret ungdomsuddannelse, der tilrettelægges som en to-årig beskæftigelsesrettet kompetencegivende ungdomsuddannelse, hvis målgruppe er unge med risiko for ikke at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. Der er en gruppe unge, som ikke passer i de eksisterende ungdomsuddannelser. Den kombinerede ungdomsuddannelse understøtter tilegnelsen og udviklingen af elevens faglige, personlige og almene kompetencer samt forståelse for at indgå på arbejdsmarkedet. Uddannelsen kan tillige forberede til fortsat primært erhvervsrettet uddannelse, hvis eleverne undervejs i uddannelsen udvikler sig i en retning, hvor ordinær ungdomsuddannelse synes realistisk. Mere og bedre undervisning Kvaliteten i erhvervsuddannelserne skal forbedres markant gennem mere og bedre undervisning. Det betyder, at der bliver et minimumstimetal på grundforløbet på 26 klokketimer pr. uge fra Derud- 2 Side 9

13 over skal der ske et markant løft af lærernes kompetencer, en tydeligere kobling af skoleundervisningen og praktikuddannelsen samt mere varieret og differentieret undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes behov og faglige interesser. Det betyder blandt andet, at der bliver mulighed for niveaudeling og talentspor. Markant løft af lærernes kompetencer For at sikre et kvalitetsløft af undervisningen skal lærernes faglige og pædagogiske kompetencer styrkes. Lærerne kan gennem kortere forløb i virksomheder ajourføre deres faglige viden for derigennem blandt andet at sikre en tydelig kobling af skoleundervisningen og praksis inden for erhvervet. Lærerne skal desuden inden 2020 have et løft af deres pædagogiske kompetencer, der i omfang svarer til 10 ECTSpoint, så de kan blive bedre til at differentiere undervisningen og bruge it som pædagogisk værktøj. De gældende krav om, at ny- og fastansatte lærere skal have pædagogiske kompetencer svarende til en pædagogisk diplomuddannelse (PD) senest fire år efter ansættelse, fastholdes. Fortsat indsats for praktikpladser Den praktikpladsopsøgende indsats skal fortsat styrkes. Der afsættes flere midler til det tilskud, som erhvervsskolerne får pr. elev, der indgår en uddannelsesaftale. Desuden omlægges skolepraktiktaxameteret, så der er en større tilskyndelse til, at unge der optages i skolepraktik finder en praktikplads i en virksomhed. Vi styrker de unges uddannelsesgaranti bl.a. ved, at vi afsætter midler til flere skolepraktikpladser og sikrer, at flere uddannelser kan tages med skolepraktik. Fokusering af vejledningsindsatsen Alle elever skal udfordres på deres uddannelsesvalg. Det skal medvirke til, at flere herunder de dygtige vælger en erhvervsuddannelse. Der skal derfor ske en fokusering af vejledningsindsatsen med henblik på en tidligere, bedre og mere målrettet indsats for grundskoleelever, der er i risiko for ikke at fortsætte på en ungdomsuddannelse. Det skal blandt andet ske gennem introduktionskurser til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser og ved fremrykning og forbedring af uddannelsesparathedsvurderingen. 3 Side 10

14 84 FAGLÆRT TIL FREMTIDEN.PDF

15 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Oktober 2013

16

17 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Oktober 2013

18

19 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 5 Indhold Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser vision, udfordringer og mål... 7 En ambitiøs reform af erhvervsuddannelserne Et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø Enklere struktur, mere overskuelighed og bedre muligheder for at læse videre Klare adgangskrav skal øge gennemførelsen og forbedre kvaliteten af undervisningen Mere og bedre undervisning skal give dygtigere faglærte Fortsat indsats for praktikpladser Ny fleksuddannelse til unge, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse Ny erhvervsuddannelse for voksne på 25 år og derover Prioritering af ressourcer Bilag 1: De 108 erhvervsuddannelser Bilag 2: De unges vigende søgning til erhvervsuddannelserne Bilag 3: Særlige uddannelsesforløb... 66

20 6 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

21 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 7 Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser vision, udfordringer og mål Danmark har brug for dygtige faglærte. Vi har brug for mennesker, der både kan bruge hoved og hænder i produktionen, på kontoret og inden for service og omsorg. Dygtige unge, der både kan tænke kreativt og praktisk, skal være med til at fastholde og skabe nye arbejdspladser inden for produktions-, anlægsog serviceerhverv. Derfor skal vi have flere unge til at tage en erhvervsuddannelse, når de er færdige i grundskolen. De unge, der vælger en erhvervsuddannelse, vælger en vej med mange job- og karrieremuligheder. De kan få et godt lønnet arbejde som faglært i en tidlig alder. De får gode muligheder for at få en selvstændig virksomhed. Og de får også muligheder for videre uddannelse. Men over en årrække har der ikke været et tilstrækkeligt fokus på erhvervsuddannelsernes betydning. Erhvervsuddannelserne fremstår ikke som et tilstrækkeligt attraktivt tilbud, når de unge skal vælge uddannelse og fremtidige jobmuligheder. Færre og færre unge søger ind på en erhvervsuddannelse efter efter 9. og 10. klasse. Og frafaldet fra uddannelserne er højt. Denne negative udvikling skal vi vende. Det er regeringens vision, at erhvervsuddannelserne skal være et attraktivt førstevalg for flere unge, og at flere unge med en erhvervsuddannelse i bagagen vil træde ud på arbejdsmarkedet, slå sig ned som selvstændigt erhvervsdrivende eller tage en videregående uddannelse. Erhvervsuddannelserne skal udfordre de unge, så de bliver så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal være kendetegnet ved både høj faglighed og et attraktivt socialt miljø. Samtidig har Danmark en lang tradition for gode erhvervsuddannelser, der gennem mere end 100 år har leveret veluddannede og kvalificerede faglærte til industri, byggeri, handel og service. Det er sket med udgangspunkt i en vekslen mellem skoleundervisning og oplæring i virksomhederne og i tæt samspil med arbejdsmarkedets parter. Den tradition vil regeringen videreføre. Regeringen vil derfor gennemføre en ambitiøs reform med grundlæggende ændringer og forbedringer af erhvervsuddannelserne. Det skal give respekt fra kammerater og familie, når man vælger en uddannelse inden for håndværk, detailhandel, transport, omsorg eller service. Elektrikere, industrioperatører, teknisk designere og social- og sundhedsassistenter er eksempler på vigtige fag, som Danmark har brug for. Og det skal være lige så attraktivt for et ungt menneske at tage en erhvervsuddannelse som at gå i gymnasiet. Det er regeringens mål, at vores børn og unge skal blive den bedst uddannede generation i danmarkshistorien, og at 95 pct. af en ungdomsårsgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Folkeskolen er en grundpille i regeringens målsætning. Derfor indgik regeringen i foråret en omfattende og ambitiøs aftale om folkeskolen med et bredt flertal af Folketingets partier. Aftalen styrker det faglige niveau for alle børn. Løftet af folkeskolen vil betyde, at eleverne ved afslutningen af folkeskolen vil være dygtigere end i dag. Det vil forbedre deres muligheder for videre uddannelse på erhvervsskolerne og gymnasierne.

22 8 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelserne udgør en anden grundpille, hvor der er behov for forbedringer. Derfor kommer regeringen nu med sit ambitiøse udspil til en reform af erhvervsuddannelserne. Udspillet til en reform af erhvervsuddannelserne fortsætter ad det spor, der er lagt med folkeskolereformen, med fokus på at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, og at styrke tilliden til og trivslen på skolerne. Samtidig fortsætter regeringen bestræbelserne på at skabe bedre overgange og større sammenhæng i uddannelsessystemet ved en fokusering af vejledningsindsatsen i forhold til elever, der risikerer ikke at komme videre efter folkeskolen. Færre unge søger og for mange falder fra Erhvervsuddannelserne står i dag med to store udfordringer: 1. Færre og færre unge søger ind på erhvervsuddannelserne, når de har afsluttet grundskolen. For ti år siden søgte ca. 30 pct. af de unge ind på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. I dag er det faldet til 19 pct. 2. Mange af dem, der påbegynder en erhvervsuddannelse, gennemfører ikke. Næsten 50 pct. falder fra undervejs. Tilmeldinger og frafald i forhold til ungdomsuddannelser Tilmeldinger til ungdomsuddannelser fra elever i 9. og 10. klasse, 2002 og 2013 Afbrud på ungdomsuddannelser, Procent Procent Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser 10 Kilde: Den koordinerede tilmelding og Undervisnings ministeriet.

23 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9 Gode grunde til at vælge en erhvervsuddannelse Med en erhvervsuddannelse får de unge en række fordele: Generelt Gode og robuste generelle arbejdsmarkedskompetencer. Stærke faglige kompetencer inden for et konkret fag. Efter uddannelsen Gode muligheder for beskæftigelse. Adgang til beskæftigelse og indkomst som færdiguddannet i en tidlig alder. Gode karrieremuligheder som både lønmodtager og selvstændig iværksætter. Gode muligheder for videre uddannelse på blandt andet erhvervsakademier både direkte efter erhvervs uddannelsesforløbet og senere. Under uddannelsen Høj grad af involvering og muligheder for at tilrettelægge eget uddannelsesforløb. Tæt samspil mellem teori og praksis. Reel forankring i arbejdsfunktioner. Løn under dele af uddannelsen i stedet for SU. Mulighed for både at opnå erhvervsuddannelse og gymnasial eksamen i samme uddannelsesforløb. Der findes i alt 108 erhvervsuddannelser inden for blandt andet Teknik, mekanik og udvikling (fx elektriker, mekaniker og teknisk designer). Produktion, transport og logistik (fx industrioperatør, smed og lufthavnsoperatør). Bygge og anlæg (fx tømrer, murer og bygningsstruktør). Jordbrug, dyr, planter og natur (fx anlægsgartner, dyrepasser og landmand). Sundhed og omsorg (fx sosu-hjælper og tandklinik assistent). Stil og medier (fx fotograf, mediegrafiker og frisør). Handel og service (fx indkøbsassistent, finansassistent og advokatsekretær). En oversigt over alle 108 erhvervsuddannelser fremgår af bilag 1. I alt er ca elever i gang med en erhvervs uddannelse, og i 2012 startede godt elever på en erhvervsuddannelse.

24 10 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Den vigende søgning og det store frafald hænger sammen med en række svagheder i erhvervs - uddannelserne: Hver fjerde ung, der påbegynder en erhvervsuddannelse, har ikke de mest basale kundskaber i dansk eller matematik. Det er et problem både for den enkelte, der har svært ved at følge med, og for en god undervisning, der kan tilgodese alle. Kvaliteten af undervisningen kan forbedres. I dag har mange undervisere ved erhvervsuddannelserne ikke tilstrækkelige pædagogiske kompetencer. De unge efterspørger et stærkt ungdomsuddannelsesmiljø. Ungdomsuddannelsesmiljøet på erhvervsuddannelserne er i dag for svagt og mange steder fraværende. De unge har svært ved at overskue systemet og se de muligheder, som en erhvervsuddannelse giver både for beskæftigelse og som vej til videre uddannelse. Mange unge fravælger en erhvervsuddannelse for at udskyde den svære beslutning om fremtidig levevej. Erhvervsuddannelsessystemet kræver i dag, at unge på år er i stand til at vælge, hvilket faglært job de sigter efter, fx murer eller mediegrafiker, efter kun få ugers uddannelse. Mangel på praktikpladser i virksomheder er en medvirkende årsag til, at unge falder fra en erhvervsuddannelse. De unge har dog med aftalen om finansloven for 2013 fået en styrket uddannelsesgaranti. I dag skygger disse svagheder for de mange styrker, erhvervsuddannelserne har, og for de gode grunde, der er til at vælge en erhvervsuddannelse. Det vil regeringen ændre på med en ambitiøs reform af erhvervsuddannelserne. Ambitiøs reform med klare mål Det er regeringens mål, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse. Konkret er målsætningerne: at mindst 25 pct. af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i at mindst 30 pct. af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i Erhvervsuddannelserne skal samtidig leve op til nogle klare mål: Flere skal fuldføre en påbegyndt erhvervsuddannelse. Fuldførelsen skal stige fra 52 pct. i 2012 til 60 pct. i 2020 og 67 pct. i Dvs. to ud af tre påbegyndte skal fuldføre i Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Andelen af de dygtigste elever skal øges år for år, og den høje beskæftigelse for færdiguddannede skal opretholdes. Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes. Det er ambitiøse mål. Men det er også realistiske mål, som vi kan nå med en gennemgribende reform af erhvervsuddannelserne, der indeholder nytænkende initiativer og grundlæggende ændringer. Alle skal tage ansvar En reform, der forbedrer erhvervsuddannelserne for de unge og gør uddannelserne mere attraktive, kræver, at alle tager ansvar og bidrager. Regeringen ønsker et fortsat tæt samarbejde og løbende dialog med områdets aktører, som sikrer, at alle er inddraget i og tager ejerskab til processen. Regeringen foreslår, at reformen træder i kraft 1. august Regeringen vil indbyde erhvervsskoler og andre relevante interessenter til at udforme en plan for implementering af reformen og en løbende opfølgning.

25 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 11 Alle skal tage ansvar og bidrage De unge har med støtte fra deres forældre det grundlæggende ansvar for, at de påbegynder og færdiggør en uddannelse, hvor de udnytter og udvikler deres evner bedst muligt og sikrer sig en fremtid på arbejdsmarkedet. Hvis reformen af erhvervsuddannelserne skal blive en succes og vende udviklingen, er det nødvendigt, at alle parter løfter deres ansvar. Kommunalbestyrelserne skal sikre, at alle børn i grundskolen bliver så dygtige, som de kan, når de forlader skolen. Skolelederne, lærerne, børnene og deres forældre skal tage ansvar for, at det sker. De unge skal have de faglige kvalifikationer, der skal til for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Samtidig skal kommunerne træde til og hjælpe de unge, der falder fra en uddannelse, og få dem i uddannelse eller beskæftigelse. Folketinget og regeringen har ansvaret for, at de overordnede rammer for erhvervsuddannelserne er velfungerende. Ledere og lærere på erhvervsskolerne og deres bestyrelser har ansvaret for, at undervisningen er af høj kvalitet og er attraktiv for de unge. Og de skal støtte de unge, som har risiko for at falde fra en uddannelse. De faglige udvalg, som består af arbejdsmarkedets parter, har et ansvar for at indrette uddannelserne, så de er relevante i forhold til erhvervslivets behov. Arbejdsgiverne har et ansvar for at etablere praktikpladser og for at uddanne og fastholde de unge i praktikperioden. Centrale elementer i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen Den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen (juni 2013) styrker det faglige niveau for alle børn. En længere og mere varieret skoledag. Børnene skal have flere undervisningstimer i fagene, herunder i dansk og matematik. Og der indføres tid til understøttende undervisning, der skal sikre, at eleverne får mere ud af den fagopdelte undervisning. Det kan fx være varierede og differentierede undervisningsformer, bevægelse, faglig fordybelse og træning i lektiecaféer og understøttende læringsaktiviteter. Kompetenceudvikling. Efteruddannelsesindsatsen skal løftes ved, at folkeskolens parter hver især påtager sig et større ansvar for indsatsen og ved at anvende og tilrettelægge indsatsen mere målrettet og effektfuldt. Regeringen har prioriteret i alt 1 mia. kr. i til faglig opkvalificering af lærere og pædagoger i folkeskolen. Få, klare mål for folkeskolen. Reformen skal år for år forbedre det faglige niveau i folkeskolen for alle elever. Tre overordnede nationale mål giver en klar retning og højt ambitionsniveau for folkeskolens udvikling. Regelforenklinger. En række regelforenklinger skal give kommunerne større frihed til at tilrettelægge arbejdet i folkeskolen. Fokus på udvikling af undervisningen. En præcisering og forenkling af Fælles Mål og en udvikling af fagene skal understøtte, at børnenes faglige niveau løbende forbedres. Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddan nelserne. Der skal være større fokus på at udfordre elevernes uddannelsesvalg og gøre eleverne parate til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Eleverne skal have valgfag i både 7., 8. og 9. klasse, og der skal være mulighed for at arbejde med udskolingslinjer.

26 12 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

27 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 13 En ambitiøs reform af erhvervsuddannelserne Regeringens forslag til en ambitiøs reform af erhvervsuddannelserne har syv centrale indsatsområder: 1. Et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø. 2. Enklere struktur, mere overskuelighed og bedre muligheder for at læse videre. 3. Klare adgangskrav skal øge gennemførelsen og forbedre kvaliteten af undervisningen. 4. Mere og bedre undervisning skal give dygtigere faglærte. 5. Fortsat indsats for praktikpladser. 6. Ny fleksuddannelse til unge, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse. 7. Ny erhvervsuddannelse for voksne på 25 år og derover. Et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø De unge skal opleve et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø, hvor de trives og har det sjovt sammen. Regeringen foreslår: Unge under 25 år skal have deres egen erhvervsuddannelse, så det bliver en rigtig ungdomsuddannelse. De elever, der er fyldt 25 år, skal omvendt tilbydes en særlig erhvervsuddannelse målrettet voksne. Det vil fjerne de store aldersforskelle mellem eleverne, der i dag hæmmer et stærkt ungdomsuddannelsesmiljø. Undervisningen skal forankres i holdfællesskaber, sådan som det sker i grundskolen og på gymnasierne. På den måde kan de unge bedre udvikle et fagligt og socialt fællesskab. Erfaringer med fælles campusmiljøer mellem erhvervsskoler og gymnasier skal evalueres og videreformidles til uddannelsesstederne. Fordelene ved campusdannelser skal udnyttes og styrkes, og uhensigtsmæssige hindringer for campusdannelser skal nedbrydes. Regeringens mål Mindst 25 pct. af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i Andelen skal op på mindst 30 pct. i Klare mål for erhvervsuddannelserne: Flere skal fuldføre en påbegyndt erhvervsuddannelse. Fuldførelsen skal stige fra 52 pct. i 2012 til 60 pct. i 2020 og 67 pct. i Dvs. to ud af tre påbegyndte skal fuldføre i Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Andelen af de dygtigste elever skal øges år for år, og den høje beskæftigelse for færdig uddannede skal opretholdes. Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes. Der indføres et fælles mål for trivsel på alle erhvervsskoler.

28 14 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Hovedelementerne i regeringens udspil Et bedre ungdomsuddannelsesmiljø Unge under 25 år skal have deres egen erhvervsuddannelse, så det bliver en rigtig ungdomsuddannelse. De elever, der er fyldt 25 år, skal tilbydes en særlig erhvervsuddannelse målrettet voksne. Undervisningen skal forankres i holdfællesskaber. Formidling af erfaring med fælles campusmiljøer mellem erhvervsskoler og gymnasier. Enklere struktur og mere overskuelighed De nuværende 12 fællesindgange til erhvervsuddannelserne nedlægges, og der oprettes fire nye hovedområder. Erhvervsuddannelserne skal normalt starte med et grundforløb på et år for unge direkte fra grundskolen. De unge skal først vælge deres uddannelse mod slutningen af forløbet. Bedre muligheder for at læse videre Flere muligheder for at tilvælge fag på et højt niveau og få kompetence til at læse videre. Eux skal tilbydes på flere uddannelser og inden for alle fire hovedområder. Bedre muligheder for at gå fra en erhvervsuddannelse til en videregående uddannelse. Klare adgangskrav Tre hovedveje til at påbegynde en erhvervsuddannelse: Direkte adgang for elever med mindst 02 i gennemsnit i dansk og matematik ved de afsluttende prøver i folkeskolens 9. eller 10. klasse. Direkte adgang for elever med en uddannelsesaftale med en virksomhed. Direkte adgang for elever, der allerede har ungdomsuddannelse, hvis de derigennem har opnået det fornødne niveau i dansk og matematik. Herudover mulighed for optagelse på en erhvervsskole efter en prøve i dansk og matematik, personlig samtale og helhedsvurdering. Endvidere forsøg med betinget optag i form af optagelseskontrakter og faglige kursusforløb. Målrettede tilbud, så alle unge får en uddannelse Ny målrettet linje i 10. klasse, der forbereder eleverne til en erhvervsuddannelse og gør dem klar til at opfylde de nye adgangskrav. Ny fleksuddannelse til unge til at varetage ufaglærte job på et mere kvalificeret grundlag. Fokusering af vejledningsindsatsen i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse.

29 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 15 Mere og bedre undervisning skal give dygtigere faglærte Minimumstimetal på 25 timer i 2015 og 26 timer pr. uge fra 2016 og frem i forhold til antallet af lærerstyrede klokketimer på grundforløbet. Markant løft i lærernes pædagogiske kompetencer. Alle lærere på erhvervsuddannelserne skal have erhvervspædagogiske kompetencer svarende til 10 ECTS-point inden år Dette kan fx være et modul fra diplomuddannelsen i erhvervspædagogik. Lærernes faglige kompetencer styrkes ved kortere ophold på virksomheder. Ledelsesudviklingsprogram og krav om efter - uddannelse i pædagogisk ledelse for ledere af erhvervsskolerne. Bedre differentiering af undervisningen og kobling af skoleforløb og virksomhedspraktik. Bedre styring af skolerne med fokus på kvalitetsudvikling og elevernes trivsel. Fortsat indsats for praktikpladser Praktikpladsaftalen fra november 2012 med 12 initiativer, der forbedrer praktikpladssituationen og styrker uddannelsesgarantien. Blandt andet ved at etablere 50 praktikcentre. Invitation til arbejdsmarkedets parter om drøftelse af praktikpladssituationen. Invitation til kommuner og regioner til drøftelse af en samlet og koordineret indsats. Ny erhvervsuddannelse for voksne på 25 år og derover En ny, særskilt erhvervsuddannelse for voksne skal gøre vejen fra ufaglært til faglært mere attraktiv, overskuelig og målrettet. Uddannelsen skal bygge videre på de kompetencer, som den enkelte voksne har opnået gennem erhvervserfaring eller tidligere uddannelsesforløb. Samme niveau og kvalitet som erhvervsuddannelse for unge, men skal i højere grad være tilrettelagt som en voksenuddannelse frem for en ungdomsuddannelse.

30 16 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Enklere struktur og mere overskuelighed Erhvervsuddannelserne skal være indrettet, så strukturen er overskuelig og giver de unge bedre tid til at afklare deres erhvervsvalg. Regeringen foreslår: De nuværende 12 fællesindgange til erhvervsuddannelserne nedlægges. Indgangen skal fremover kun bestå af fire hovedområder, så de unge præsenteres for et mere overskueligt valg. De unge, som kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, skal normalt starte med et grundforløb på ét år med mindst samme faglige niveau som i dag. Det skal give eleverne bedre tid og kendskab til de forskellige fagområder, før de efter ¾ år skal vælge en konkret erhvervsuddannelse. Grundforløbsprøven, som eleverne aflægger som afslutning på grundforløbet, får fremover øget betydning. Bedre muligheder for at læse videre Unge, der tager en erhvervsuddannelse, skal have bedre muligheder for at læse videre, hvis de ønsker det. Regeringen foreslår: Flere unge skal have tilbud om at tage en gymnasial eksamen på hf-niveau i forbindelse med en erhvervsuddannelse (eux), så de har bedre mulighed for videre uddannelse. Eux skal tilbydes på flere uddannelser og inden for alle fire hovedområder. Bedre muligheder for at gå fra en erhvervsuddannelse til en videregående uddannelse. Blandt andet skal erhvervsuddannelser af mindst tre års varighed være adgangsgivende til samtlige erhvervsakademiuddannelser, forudsat at de specifikke adgangskrav er opfyldt. Der arbejdes videre med at afklare, hvordan en erhvervsuddannelse ud fra en faglig vurdering kan blive adgangsgivende til relevante universitetsbacheloruddannelser og flere professionsbacheloruddannelser under forudsætning af, at de specifikke adgangskrav opfyldes og uden at der slækkes på de faglige krav. Klare adgangskrav skal øge gennemførelsen og forbedre kvaliteten af undervisningen Mange af de elever, der i dag starter på en erhvervsuddannelse, falder fra, fordi de ikke har de nødvendige grundlæggende læse-, skrive- og regnefærdigheder. Det kan føre til oplevelsen af nederlag for den enkelte. Og de utilstrækkelige færdigheder hos nogle elever gør det samtidig svært at skabe et ensartet fælles grundlag for undervisningen og svækker derfor kvaliteten og undervisningen for de andre elever. Regeringen foreslår: Tre hovedveje til at påbegynde en erhvervsud dannelse: 1. Unge med et gennemsnit på mindst 02 i henholdsvis dansk og matematik ved de afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse har direkte adgang. 2. Unge, der har indgået en aftale om praktikplads med en virksomhed, og dermed af virksomheden vurderes som parat, har direkte adgang. 3. Unge, der allerede har ungdomsuddannelse, har direkte adgang, hvis de derigennem har opnået det fornødne niveau i dansk og matematik. De tre hovedveje vil sikre, at flere elever, der ikke har forudsætningerne for at fuldføre en erhvervsuddannelse, fra start får truffet et mere rigtigt uddannelsesvalg. Samtidig vil ikke blot elever og forældre, men også grundskoler og kommuner, få øget opmærksomhed på, hvad der skal til for at blive klar til en ungdomsuddannelse og dermed betydningen af folkeskolens afsluttende prøver. De tre hovedveje suppleres med mulighed for direkte optagelse på en erhvervsuddannelse efter en prøve i dansk og matematik og en personlig samtale. Elever, der ikke opfylder adgangsforudsæt ningerne, kan komme til en prøve og en samtale på

31 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 17 erhvervsskolen, hvor der foretages en helhedsvurdering af deres for udsætninger. Ingen elever, der vurderes at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse, skal hindres i det. Der indføres en forsøgsordning med betinget optag i form af optagelseskontrakter og faglige kursusforløb for elever, der ikke har bestået optagelsesprøven, men vurderes at være tæt på at kunne opfylde de faglige krav. Elevens optagelse gøres betinget af et gennemført supplerende kursusforløb og en bestået optagelsesprøve i dansk og matematik. I sammenhæng med mere klare adgangsforudsætninger gennemføres: Fokusering af vejledningsindsatsen i folkeskolen, så individuel vejledning forbeholdes de elever, der er i risiko for ikke at fortsætte på en ungdoms uddannelse. Unge vil derfor allerede i 8. klasse få introduktion til de erhvervsrettede uddannelser og få vurderet deres uddannelses parathed bedre end i dag. En oplysningskampagne om det nye erhvervsuddannelsessystem og dets muligheder for de unge. Det foreslås endvidere, at der ud over de eksisterende adgangsforudsætninger også indføres krav om et gennemsnit på mindst 02 i henholdsvis dansk og matematik ved de afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse for optagelse på de gymnasiale uddannelser. Målrettede tilbud, så alle unge får en uddannelse Der skal være et uddannelsestilbud til alle, så ingen efterlades uden uddannelse, og alle unge bliver så dygtige, som de kan. De unge, der ikke er parate til eller i stand til at starte på en erhvervsuddannelse eller en anden ungdomsuddannelse, skal have et særligt tilbud. Ingen unge skal lades i stikken uden et godt uddannelsestilbud. Regeringen foreslår: En ny erhvervsrettet linje i 10. klasse (EUD10) for de unge, der ikke opfylder adgangsforudsætningerne til erhvervsuddannelserne efter folkeskolens 9. klasse, men som med målrettet undervisning i 10. klasse kan komme til at opfylde forudsætningerne for at starte på en erhvervsuddannelse. En ny fleksuddannelse, som er målrettet de unge, som har så utilstrækkelige forudsætninger, at de ikke vil kunne gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial ungdomsuddannelse. Det er unge med udfordringer, der ikke er af midlertidig eller forbigående karakter. Og således unge, som ellers risikerer at komme på kontanthjælp i en længere periode, og som kan imødese et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Fleksuddannelsen vil være en fuld ungdoms uddannelse, der er skræddersyet til målgruppen, og som skal give de unge grundlæggende faglige og personlige kompetencer, så de kan varetage et ufaglært job på et mere kvalificeret grundlag og dermed opnå bedre beskæftigelsesmuligheder. Fleksuddannelsen skal være tilrettelagt med stærk vægt på holdfællesskab og praktiske undervisningsforløb, som koordineres og foregår i et samarbejde med lokale virksomheder og mellem flere uddannelsesinstitutioner, herunder mulighed for at kombinere elementer fra eksisterende uddannelser som fx produktionsskoler og højskoler. Unge, der færdiggør fleksuddannelsen, får et uddannelsesbevis, der viser, hvilke kompetencer de har opnået gennem uddannelsen. Sammen med de øvrige tilbud, som er i uddannelsessystemet, skal de nye tilbud sikre, at alle unge får en uddannelse, der passer til deres forudsætninger. Kommunerne har i den forbindelse det centrale ansvar for at træde til og hjælpe de unge, der forlader en uddannelse, og få dem ind i en passende uddannelse eller i beskæftigelse. Mere og bedre undervisning skal give dygtigere faglærte Der er behov for en markant forbedring af kvaliteten på erhvervsuddannelserne. Det vil gøre uddannelserne mere attraktive for de unge og reducere det store frafald.

32 18 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Lærere på erhvervsuddannelserne skal både være dygtige faglærte med erfaring fra erhvervslivet og dygtige undervisere med stærke pædagogiske kompetencer, der matcher elevernes forudsætninger. Regeringen foreslår: Lærerne og eleverne skal tilbringe mere tid sammen. De planlagte undervisningstimer på erhvervsuddannelsernes grundforløb skal fremover mindst være på 25 klokketimer om ugen i 2015 og 26 klokketimer om ugen fra 2016 og frem. I dag er omfanget af planlagt undervisning på en del grundforløb og på nogle erhvervsskoler under dette niveau. Lærernes pædagogiske kompetencer skal styrkes markant. Lærerne på erhvervsuddannelserne skal have erhvervspædagogiske kompetencer svarende til 10 ECTS-point inden år 2020, så de kan formidle deres faglige viden og kunnen pædagogisk og få alle elever med. Dette kan fx være et modul på diplomuddannelsen i erhvervspædagogik. Lærernes faglige kompetencer styrkes ved kortere forløb på virksomheder. Et ledelsesudviklingsprogram skal give erhvervsskolernes ledere mere solid og fremsynet ledelseskompetence. Der skal stilles krav om efteruddannelse i pædagogisk ledelse. For at skabe grundlag for bedre at udnytte digital læring udarbejdes en samlet strategi for Den Digitale Erhvervsuddannelse. Skolerne skal forpligtes til at yde differentieret undervisning, der er tilpasset den enkelte elevs forudsætninger. Og de unge skal have tilbud om undervisning på flere faglige niveauer, så alle unge bliver udfordret og får udviklet deres potentialer fuldt ud. Skolerne forpligtes til i højere grad at yde praksisorienteret undervisning og sammentænke indlæringen i skole- og praktikperioderne. Det statslige kvalitetstilsyn med skolerne skal styrkes med øget fokus på skolernes kvalitetsudvikling og elevernes trivsel. Kvalitetstilsynet skal styrkes med læringskonsulenter, der skal yde rådgivning til skolerne. Og tilsynet skal især bidrage til en positiv udvikling på de skoler, der vedvarende præsterer dårligt. Eleverne skal mødes med en forventning om aktiv og engageret deltagelse i undervisningen. Skoleledere og lærere skal følge konsekvent op på dette. Fortsat indsats for praktikpladser Mangel på praktikpladser er en medvirkende årsag til, at unge falder fra en erhvervsuddannelse. Som optakt til det reformudspil, som regeringen nu fremlægger, indgik regeringen i november 2012 en bred politisk aftale med 12 konkrete initiativer, der styrker uddannelsesgarantien og indsatsen for praktikpladser. Initiativerne tager afsæt i de anbefalinger, som kom fra et erhvervsuddannelsesudvalg med deltagelse af arbejdsmarkedets parter. Aftalens 12 initiativer er under udrulning og forventes at få fuld effekt over de kommende år samtidig med reformens andre elementer. Initiativerne omfatter blandt andet: Oprettelse af 50 praktikcentre, som fra 1. september 2013 skal øge kvaliteten i skolepraktik, og som skal styrke det praktikpladsopsøgende arbejde og bidrage til en bedre udnyttelse af praktikpladskapaciteten med henblik på, at eleverne i videst muligt omfang kommer i lønnet virksomhedspraktik. Styrkelse af erhvervsskolernes praktikpladsopsøgende arbejde. Regeringen foreslår i forlængelse heraf: En styrkelse af uddannelsesgarantien ved, at der skabes flere skolepraktikpladser på uddannelser, hvor der er særligt gunstige beskæftigelsesmuligheder. De nuværende kvoter til skolepraktik ophæves og erstattes med adgangsbegrænsning ved grundforløbets 2. del på baggrund af konstaterede og forventede beskæftigelsesfrekvenser. Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) inddrages i den tekniske udformning. Arbejdsmarkedets parter indbydes til en drøftelse af praktikpladssituationen.

33 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 19 Kommuner og regioner inviteres til drøftelser om en mere koordineret praktikpladsopsøgende indsats for at skaffe flere praktikpladser. En forhøjelse af det tilskud, som erhvervsskolerne får pr. elev, der indgår en uddannelsesaftale med en virksomhed. En omlægning af skolepraktiktaxameteret, så en større del udmøntes som grundtilskud og en mindre del som aktivitetsafhængigt. Det skal fremme, at eleverne ikke er længere tid i skolepraktik end nødvendigt. Flere af initiativerne i reformen af erhvervs uddannelserne vil endvidere bidrage til at forbedre de unges muligheder for at få en praktikplads, jf. afsnit 5. Ny erhvervsuddannelse for voksne på 25 år og derover Det er regeringens mål, at flere ufaglærte voksne skal have mulighed for at få en kompetencegivende uddannelse. Det skal være mere attraktivt for voksne ufaglærte at tage en erhvervsuddannelse. Mange voksne elever har erhvervserfaring eller erfaring fra en anden uddannelse og behøver derfor ikke tage alle de elementer i erhvervsuddannelsen, som de unge uden erfaring skal have. De voksne har brug for en erhvervsuddannelse, der i højere grad er tilpasset deres forudsætninger. Regeringen foreslår: En ny, særskilt erhvervsuddannelse målrettet voksne på 25 år og derover (EUV), som gør vejen fra ufaglært til faglært mere attraktiv og overskuelig. Uddannelsen bygger videre på de kompetencer, som den enkelte voksne har opnået gennem erhvervserfaring eller tidligere uddannelsesforløb. Der skal derfor inden uddannelsesstart foretages en systematisk vurdering af den enkeltes reelle kompetencer og uddannelsesbehov. Den nye erhvervsuddannelse for voksne vil Uddannelsesgarantien få samme formål, slutniveau og kvalitet som erhvervsuddan nelsen for de unge. Eleverne på erhvervsuddannelserne har en uddannelsesgaranti. Garantien sikrer, at elever, der starter på en erhvervsuddannelse, også kan færdiggøre en erhvervsuddannelse. Hvis det ikke lykkes at få en uddannelsesaftale med en virksomhed, vil praktikken kunne tages på skolerne. Den garanterede uddannelse vil ikke nødvendigvis være den uddannelse, som elever prioriterer højest. Heller ikke andre steder i uddannelsessystemet kan de unge være sikre på at kunne få netop den uddannelse, de allerhelst vil have. Uddannelsesgarantien på erhvervsuddan nelserne omfatter de elever, der opfylder de gældende krav om egnethed, mobilitet og aktiv praktikpladssøgning. Der er i de seneste år på praktikpladsområdet taget en række skridt, som forbedrer de unges muligheder for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Læs mere om uddannelsesgarantien og indsatsen for praktikpladser i afsnit nye praktikcentre er oprettet i september 2013 I september i år er der oprettet 50 praktikcentre, der skal tilrettelægge samlede forløb for elever, der ikke opnår en uddannelsesaftale med en virksomhed umiddelbart efter afsluttet grundforløb. Det sker som led i en politisk aftale fra november 2012 om bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti. Praktikcentre skal øge kvaliteten af skolepraktikken og medvirke til en bedre udnyttelse af praktikpladskapaciteten. Centrene skal blandt andet lave praktikpladsopsøgende arbejde og sikre, at eleverne i videst muligt omfang kommer i virksomhedspraktik. Eleverne kan få praktikuddannelse på skolen, indtil der er mulighed for at komme i virksomhedspraktik eventuelt via korterevarende aftaler med skiftende virksomheder. Praktikcentrene forventes at bidrage til en stigning i antallet af uddannelsesaftaler om virksomhedspraktik. Uddannelsen skal i højere grad anvende en fagdidaktik og pædagogik, som er tilpasset voksne.

34 20 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

35 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø Erhvervsuddannelserne skal gøres til en egentlig ungdomsuddannelse, så der på linje med gymnasierne bliver et godt og attraktivt socialt miljø for de unge og et stærkt fællesskab omkring hold/klasser. Det kræver, at erhvervsuddannelserne indrettes på en ny måde, hvor de unge og voksne har forskellige uddannelsesveje. Uddannelsen skal målrettes de unge under 25 år Den fælles undervisning af unge på år og af elever, som er godt oppe i 20 erne, hindrer i dag udviklingen af et godt ungdomsuddannelsesmiljø. Elever, der som årige starter på en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, har andre forudsætninger, en anden tilgang og et andet livsindhold end voksne elever, der først har gået i gymnasiet eller har haft erfaringer på arbejdsmarkedet. Regeringen foreslår derfor, at erhvervsuddannelserne skal målrettes unge, der er under 25 år med særligt fokus på dem, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse. Samtidig skal de voksne over 25 år sikres en mere målrettet erhvervsuddannelse for voksne, som er tilpasset dem, jf. afsnit 7. Aldersfordeling ved tilgang til de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne i 2012 Store aldersforskelle i erhvervsuddannelserne i dag På de gymnasiale uddannelser er ca. 86 pct. af de nye elever i alderen år, mens kun ca. 6 pct. er over 20 år. På erhvervsuddannelsernes grundforløb er fordelingen ca. 29 pct. i alderen år, mens ca. 51 pct. er mere end 20 år. Mange er over 25 år. Der er dog store forskelle mellem de enkelte erhvervsuddannelser. Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser år år år 25 år og over år år år 25 år og over Kilde: Undervisningsministeriet

36 22 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Et stærkt fællesskab Erhvervsskolerne har i dag vanskeligt ved at tilbyde de unge et stærkt holdfællesskab og ungdomsuddannelsesmiljø, blandt andet fordi grundforløbene er relativt korte som udgangspunkt et halvt år på de tekniske uddannelser. Regeringen foreslår, at der etableres et sammenhængende grundforløb på erhvervsuddannelserne på ét år for de elever, som kommer direkte fra 9. og 10. klasse. Det sammenhængende grundforløb vil gøre undervisningen mere fokuseret på de unge og vil bidrage til at skabe et ungdomsuddannelsesmiljø, hvor de unge går sammen og får et stærkt klasse fællesskab. Campusmiljøer Flere steder i landet er der gode erfaringer med at danne fælles campusmiljøer omkring erhvervsuddannelser og gymnasier. Det muliggør blandt andet, at uddannelserne kan trække på fælles aktiviteter og etablere fælles faglige miljøer. Og uddannelsernes appel til de unge kan øges. Regeringen vil derfor gennemføre en evaluering af erfaringer med fælles campusmiljøer mellem erhvervsskoler og gymnasier og videreformidle erfaringerne til uddannelsesstederne. Fordelene ved campusdannelser skal udnyttes og styrkes, og uhensigtsmæssige hindringer for campusdannelser skal nedbrydes. Den nye struktur er nærmere beskrevet i afsnit 2. Problemer med manglende sociale fællesskaber i dag Erhvervsuddannelserne er i dag blandt andet udfordret af, at der ikke eksister fasttømrede og attraktive sociale fællesskaber for de unge. Det skyldes blandt andet at: Eleverne ikke går på faste hold, derfor er det svært at høre til et sted. Uddannelsernes er ofte individuelt tilrettelagt og har derfor ikke fokus på fællesskabet. Den nuværende varighed på 20 ugers grundforløb for de fleste uddannelser vanskeliggør etableringen af holdfællesskaber og socialt miljø. Aldersspredningen betyder, at det svært at skabe uddannelsesmiljøer, arrangementer mv., som vedkommer alle. Erfaringer med fælles campusmiljøer for de unge Der er en række gode erfaringer med etablering af campusmiljøer, hvor flere typer af ungdomsuddannelser og i nogle tilfælde 10. klasser udnytter fælles miljøer, faciliteter og faglige snitflader. Fordelene ved campus dannelse omfatter blandt andet: Større uddannelsesmiljøer og bedre faciliteter kan gøre det nemmere for uddannelsesinstitutionerne at appellere til og fastholde unge, herunder i yder områderne. Bedre muligheder for at øge fagudbuddet ved sam arbejde på tværs af institutionerne. Stærkere og bredere faglige miljøer for både elever og lærere. Bedre muligheder for at hjælpe frafaldstruede elever, der skal skifte uddannelse, idet de kan bevare de sociale netværk, uddannelsesmiljø mv. Bedre muligheder for at lette overgangen fra 10. klasse til ungdomsuddannelser.

37 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 23 Eksempler på campusdannelser og fusion Uddannelsescenteret i Glamsbjerg (campus) Uddannelsescentret i Glamsbjerg er en campus bestående af Vestfyns Handelsskole & Handelsgymnasium, Vestfyns Gymnasium, kommunens 10. klassetilbud og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Campusdannelsen er resultatet af et ønske om at skabe en større, mere attraktiv og bedre placeret rekrutteringsbase i forhold til unge i området. Konkret blev der opført en ny bygning til Vestfyns Handelsskole & Handelsgymnasium i sammenhæng med Vestfyns Gymnasium. Kommunen har placeret UU-vejledningen samt 10. klasse på campusområdet, købt handelsskolens tidligere bygninger i Assens samt forbedret den kollektive trafik til og fra campus. Erfaringerne viser, at det er lykkes at skabe et større og mere attraktivt uddannelsesmiljø. Elevtallet er steget på begge institutioner efter etableringen af campussen. De faglige miljøer for lærerne er blevet større, og der er realiseret en række driftsmæssige stordriftsfordele. Placeringen af ungdomsuddannelserne og kommunens UU-vejledning samme sted har endvidere skabt bedre muligheder for at ændre potentielt frafald hos den enkelte elev til omvalg. De unge kan nu skifte uddannelse uden at miste fællesskab og den daglige kontakt med tidligere studiekammerater. CPH West (fusion) Fusion af Ishøj Gymnasium, Uddannelsescenter København Vest, TeSe og senest BEC Business med udbud af gymnasiale, erhvervs- og voksenuddannelser. CPH West er placeret på adresser i Taastrup, København og Ishøj (hovedkvarter). Fusionen er gennemført ad flere omgange, senest med BEC Business. Fusionerne udsprang blandt andet af en ambition om at kunne appellere til flere unge via et bredere og mere attraktivt uddannelsesudbud samt muligheder for stordrift, synergier og mere solid økonomi. CPH West fremhæver, at det via fusionerne er lykkes at skabe en stærk institution med bred appel til de unge i området. Ligeledes er de økonomiske gevinster realiseret.

38 24 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

39 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Enklere struktur, mere overskuelighed og bedre muligheder for at læse videre Det skal være lettere for unge i 9. og 10. klasse at vælge en erhvervsuddannelse. Det skal ikke længere være sådan, at de unge fravælger erhvervsuddan nelserne, fordi de ikke ved præcis, hvad de vil. I dag fravælger mange erhvervsuddannelserne, fordi de virker uoverskuelige og typisk forudsætter, at de unge skal vælge deres specifikke erhverv, før eller kort tid efter at de starter. Dette krav stilles ikke på samme måde til dem, der vælger en gymnasial uddannelse. Fremover skal de unge kunne starte på en erhvervsuddannelse, selv om de ikke er fuldt afklarede om, hvilket job de stiler efter. Der skal være færre og bredere indgangsforløb. Grundforløbet skal give bedre tid til at gøre eleverne klar til at træffe valg om specifik uddannelse. Og en erhvervsuddannelse skal være en god mulighed for at læse videre på en videregående uddannelse. Færre og mere overskuelige indgange fra 12 til 4 I dag skal de unge vælge mellem 12 fællesindgange, som hver er målrettet en afgrænset gruppe af erhvervsuddannelser. Og de skal hurtigt i deres grundforløb vælge, hvilken specifik erhvervsuddannelse de vil fortsætte på. Regeringen foreslår en mere enkel struktur, så de unge ikke skal lægge sig fast på et uddannelsesvalg, når de starter deres erhvervsuddannelse. De 12 fællesindgange nedlægges, og de nye grundforløb organiseres i kun fire hovedområder. Efter grundforløbets første del har eleven fortsat mulighed for at vælge mellem alle 108 erhvervsuddannelser. Grundforløbets anden del er specifikt målrettet den valgte erhvervsuddannelse. Forenklet struktur: Fra 12 til 4 Før reformen: 12 fællesindgange Krop og stil Sundhed, omsorg og pædagogik Merkantil Dyr, planter og natur Mad til mennesker Transport og logistik Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Bygnings- og brugerservice Produktion og udvikling Strøm, styring og it Medieproduktion Efter reformen: Fire hovedområder Social, sundhed og pædagogik Handel og servicefag Landbrug og fødevarer Teknologi, byggeri og transport

40 26 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Ny struktur, nye grundforløb og bedre tid til afklaring Der er en række uhensigtsmæssigheder med den nuværende indretning af erhvervsuddannelsernes grundforløb: De unge skal allerede efter to uger vælge, hvilken af de 108 uddannelser, de vil have i deres hovedforløb, der typisk varer tre år. Der er store forskelle på varigheden af grundforløbene. Mange unge falder i dag fra under et grundforløb og skal herefter starte helt forfra på et andet grundforløb. Regeringen foreslår derfor en helt ny og mere enkel struktur for erhvervsuddannelsernes grundforløb. Unge, der kommer fra 9. og 10. klasse De unge skal på grundforløbet opnå faglige og personlige kompetencer til at gennemføre et hovedforløb inden for den uddannelse, de vælger. De skal samtidig under grundforløbet afklare deres valg af fag. Grundforløbet skal vare ét år (40 skoleuger) og skal bestå af to dele: Første del. De første 30 skoleuger er forbeholdt de elever, der kommer direkte fra 9. og 10. klasse. Det vil gøre undervisningen mere fokuseret og vil bidrage til at skabe et ungdomsuddannelsesmiljø, hvor de unge går sammen og får et stærkt klassefællesskab. Grundforløbets første del skal give de unge introducerende erhvervsfaglige kompetencer, generelle erhvervsfaglige og almene kompetencer samt mulighed for valgfag. Undervisningen gennemføres helhedsorienteret og projektorganiseret, således at eleverne arbejder med praktiske arbejdsopgaver inden for det hovedområde, eleven har valgt. Gennem undervisningen i grundforløbets første del afklarer de unge det uddannelsesvalg, de skal træffe ved slutningen af de 30 uger. Indholdet i grundforløbet Indholdet i grundforløbet Grundforløbets første del skal give eleverne mulighed for at opbygge modenhed og bidrage til at udvikle elevernes almene og brede erhvervsfaglige kompetencer samt styrke elevernes bevidsthed om fremtidige valg og udfordringer. Grundforløbets første del indeholder: Introducerende erhvervsfaglig kompetence: Eleverne lærer at indgå i og følge relevante arbejdsprocesser inden for et hovedområde. I arbejdsprocesserne indgår arbejdsmiljømæssige problemstillinger samt håndtering og udførelse af førstehjælp, sikkerhed, ergonomi, lære at følge og indgå i en arbejdsproces. Generelle og almene kompetencer: Samarbejdsrelationer, opgaveplanlægning, kundekontakt, arbejdspladskompetence, personlig hygiejne og sundhed, praktikpladssøgning, samfundsforhold og følgende grundfag: Matematik, naturvidenskabelige fag, dansk, engelsk, sundhed, idræt og bevægelse. Faglige kompetencer erhvervsfaglig viden, procesog metodefag: Design, tegning & konstruktion, faglig dokumentation, faglig kommunikation, innovation & iværksætteri, salg, service & rådgivning, metodelære, arbejdsmiljø, sikkerhed og ergonomi, samarbejdsrelationer, it, materialeforståelse & råvarekendskab, gæste- og kundebetjening, opgaveplanlægning, udstyr- og maskinkendskab og praktikpladssøgning. Studiekompetence eller grundlæggende færdigheder, fx læse-, skrive- og regnefærdigheder, gennem valgfag. Undervisningen gennemføres helhedsorienteret og projektorganiseret for at sikre sammenhæng, relevans og optimal læring i forløbene. Eleverne arbejder med praktiske arbejdsopgaver, der kendetegner typiske arbejdsprocesser inden for det hovedområde, eleven har valgt. Det betyder, at elever der har valgt hovedområdet inden for landbrug og fødevarer eksempelvis arbejder med grundtilberedningsmetoder i madfremstilling, mens elever der har valgt hovedområdet inden for teknologi, byggeri og transport eksempelvis arbejder med tegning og konstruktion ved fremstilling af tagspær. Grundforløbets anden del består af uddannelsesspecifikke fag. Målene for fagene følger de adgangskrav, der stilles til hovedforløbene efter de faglige udvalgs bestemmelse. Anden del. De sidste 10 skoleuger af grundforløbet skal bestå af en række uddannelsesspecifikke fag, der giver faglige kompetencer inden for det

41 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 27 Ny struktur for erhvervsuddannelserne Grundforløb, op til 40 uger Hovedforløb, typisk 3 år 9./10. klasse, uddannelsesparat Grundforløbets Grundforløbets EUD hovedforløb 1. del 2. del 10. klasse 20/20-ordning, uddannelsesparat Uddannelsesrettede fag Afbrudt eller afsluttet uddannelse og/eller joberfaring Grundforløbets 2. del 10 uger (+ evt. individuel supplering i indtil 10 uger) Uddannelsesgaranti efter afsluttet grundforløbsprøve hoved forløb, den unge har valgt. Det er mere end i de fleste uddannelser i dag. Kombineret med grundforløbets første del og de introducerende og generelle erhvervsfaglige elementer heri vil eleverne dermed kunne nå mindst samme faglige niveau som i dag ved overgangen til hovedforløbet. Den nye struktur giver en ensartet varighed af grundforløbet på tværs af uddannelser. For to af de merkantile uddannelser skal eleverne have særligt specialiserede kompetencer på et højere niveau i uddannelsen i form af eux, jf. bilag 3. For de øvrige merkantile uddannelser bliver der mulighed for, at nogle elever kan gennemføre deres uddannelse som eux eller en ny overbygning på hovedforløbet med højniveauer, som er tiltænkt unge, der ønsker at blive fx salgsledere mv. I social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse flyttes der indhold fra hovedforløbet til grundforløbet. Fast track for unge med en uddannelsesaftale eller anden erfaring De unge, som ikke starter direkte efter 9. eller 10. klasse, skal efter den nye struktur ikke gennemføre grund forløbets første del på de 30 skoleuger, men starter direkte på grundforløbets anden del med mulighed for supplering. Det gælder fx: Unge, der har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed forud for grundforløbet, og som derfor kan starte direkte på grundforløbets anden del, hvis de ønsker det. Unge, der ikke starter direkte efter 9. eller 10. klasse, fordi de fx har været i job, en anden ungdomsuddannelse eller på en produktionsskole. Unge, der skifter fra en erhvervsuddannelse til en anden, eller allerede én gang er påbegyndt grundforløbets første del. Unge, der har en uddannelsesaftale med en virksomhed om ny mesterlære, kan afløse grundforløbet helt eller delvist med praktikuddannelse. De faglige udvalg får i højere grad mulighed for at stille krav om specifikke kompetencer, som eleven skal tilegne sig parallelt med det obligatoriske indhold, der gælder for alle grundforløb. Det vil være relevant på nogle få uddannelser, der kræver særlige kompetencer i fx matematik.

42 Amanda glæder sig til at møde virkeligheden Eksempel på nyt merkantilt grundforløb Amanda og de andre elever i hendes gruppe samler sig over grundplanen for den butik, de er ved at indrette på computeren. Amanda er elev på grundforløbet inden for handel og service. Hendes gruppe er i gang med et emne om service i detailhandlen. De diskuterer, hvor varerne står bedst. De skal lave en forretningsplan og vurdere arbejdsmiljø og sundhed. Bagefter skal de præsentere det på engelsk. Amanda kender lidt til den verden, hun glæder sig til at komme ud i. Hun har i 9. klasse arbejdet som fredagshjælper i Kvickly, og hun kan godt lide at have travlt, holde styr på hylderne og hjælpe kunderne med at finde tingene. Nu skal hun have en uddannelse, som kvalificerer hende til at få et spændende arbejde. Helst i en tøjforretning. Måske vil hun engang åbne en modebutik selv, for med en erhvervsuddannelse oplever hun, at hun lærer mange af de ting, man har brug for, for at kunne blive selvstændig erhvervsdrivende.

43

44 30 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Bedre muligheder for at læse videre Erhvervsuddannelserne skal være attraktive for de unge. Derfor skal der skabes bedre muligheder for at læse videre. Og unge skal gøres opmærksom på de mange muligheder for videreuddannelse, der allerede er i dag. Målet er ikke, at flertallet af de unge skal læse videre efter en erhvervsuddannelse. Men muligheden skal være der. Unge skal ikke afholde sig fra at vælge en erhvervsuddannelse på grund af, at de ikke giver gode muligheder for at videreuddanne sig enten direkte efter erhvervsuddannelsen eller senere. Der er allerede i dag direkte adgang fra erhvervsuddannelser til 74 videregående uddannelser. Fx er den pædagogiske assistentuddannelse adgangsgivende til pædagoguddannelsen. Tilsvarende kan man som tømrer læse videre til energiteknolog og som mediegrafiker til multimediedesigner. Regeringen foreslår, at erhvervsskolerne som en del af de nye grundforløb skal give de unge mulighed for at tilvælge boglige fag på et højere niveau, så de får studiekompetencer svarende til hf-niveau (eux) og således har direkte adgang til at læse videre, hvis de har evner til det og ønsker det. Eleverne vil ind til fire uger efter start på grundforløbet kunne vælge at gennemføre erhvervsuddannelsen med studiekompetencegivende fag på gymnasialt niveau (eux-forløb), hvis de har forudsætningerne for det. Det er i dag muligt at vælge eux-forløb på 24 erhvervsuddannelser, der giver studiekompetence på niveau med en gymnasial uddannelse. Det skal fremover være en mulighed på flere erhvervsuddannelser og i alle fire hovedområder. Den nye struktur for grundforløb og hovedforløb betyder, at det ikke i samme omfang som i dag vil forlænge de unges uddannelse at vælge et eux-forløb. Eux kan desuden tilrettelægges med hold på tværs af hovedområder. Videre uddannelse kan også være relevant for elever, der ikke har valgt et eux-forløb. Adgangen til videre uddannelse bør baseres på de reelle færdigheder og kompetencer, som eleverne tilegner sig. Regeringen foreslår derfor, at mulighederne for at gå fra erhvervsuddannelserne til de videregående uddannelser styrkes. Det vil ske ved følgende tiltag: Erhvervsuddannelser af mindst tre års varighed bliver fremover adgangsgivende til samtlige erhvervsakademiuddannelser. Ansøgere vil stadig skulle opfylde eventuelle specifikke adgangskrav. Fag, der er taget på højt niveau på en erhvervsuddannelse, kan sidestilles med gymnasiale fag i forhold til at opfylde de specifikke adgangskrav til en videregående uddannelse. Regeringen vil arbejde videre med at afklare, hvordan en erhvervsuddannelse ud fra en faglig vurdering kan blive adgangsgivende til relevante universitetsbacheloruddannelser og flere professionsbacheloruddannelser under forudsætning af, at de specifikke adgangskrav opfyldes og uden at der slækkes på de faglige krav.

45 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 31

46 Jens vil gerne holde mange døre åbne Et eksempel på et eux-forløb Da Jens i 9. klasse skulle vælge ungdomsuddannelse, valgte han et eux-forløb på uddannelsen til tømrer. Han vil gerne anvende sine færdigheder i praksis, men vil også holde alle døre åbne for at kunne læse videre. I dag er han godt i gang med den anden periode på erhvervsskolen. Jens oplever, at der er sammenhæng mellem dét, han lærer i værkstedet, og dét, der foregår i de gymnasiale fag. Kraftberegninger i fysik bliver til mere end teori, når en tagkonstruktion skal dimensioneres og bygges i virkeligheden. Og matematikken på et højt niveau gør, at han kan forstå baggrunden for energiberegningsmodeller, som andre tømrere blot slår op i en tabel. Til gengæld er Jens nødt til at give det en skalle. Ellers klarer han ikke et eux-forløb. Eux-holdet har nemlig længere skoleperioder og får sværere opgaver, end de almindelige tømrerelever. Da Jens var i praktik tidligere på året, fik han ros for at være god til at udfordre arbejdsgange og rutiner, så arbejdet blev tilrettelagt mere effektivt. Han kunne inspirere de faglærte og ingeniørerne med sin praktiske viden, og han oplevede respekt fra begge sider for sin faglige kunnen og sin gymnasiale viden. Når Jens tænker over fremtiden, giver det ham ro, at han har valgt et eux-forløb. Ligesom sine venner, som går i gymnasiet, kan han bruge sin studiekompetence til at fortsætte på en hvilken som helst videregående uddannelse, fx civilingeniør med speciale i Bygningsdesign på DTU eller engelsk på universitetet. Og ligesom sine venner på mekanikeruddannelsen kan han bruge sin erhvervskompetence til at starte på arbejdsmarkedet efter uddannelsen.

47

48 34 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

49 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Klare adgangskrav skal øge gennemførelsen og forbedre kvaliteten af undervisningen Næsten halvdelen af de unge, der starter på en erhvervsuddannelse, falder fra undervejs. En central årsag hertil er, at ca pct. af de unge i dag afslutter folkeskolen uden at kunne læse godt nok. Og en tilsvarende andel af de unge har problemer med at regne. De har derfor vanskeligt ved at gennemføre en erhvervsuddannelse. Det kan føre til oplevelsen af nederlag for den enkelte. Og de utilstrækkelige færdigheder hos eleverne gør det samtidig svært at skabe et ensartet fælles grundlag for undervisningen og svækker derfor kvaliteten af undervisningen for de andre elever. Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier indgik i juni 2013 en politisk aftale om et fagligt løft af folkeskolen. Reformen vil blandt andet øge antallet af timer i dansk og i matematik i 4. til 9. klasse. Dette faglige løft vil med tiden vise sig i bedre resultater for de ældste elever. Af hensyn til eleverne og til kvaliteten af erhvervsuddannelserne er der samtidigt behov for at opstille klare adgangsforudsætninger for at påbegynde en erhvervsuddannelse. Udgangspunktet må være, at de unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse, har de kvalifikationer, der skal til for at gennemføre uddannelsen. Det vil forbedre undervisningsmiljøet og styrke det faglige niveau i undervisningen til gavn for de unge. Samtidigt skal der være det klare sigte, at unge, der ikke er parate til at starte på en erhvervsuddannelse eller en anden ungdomsuddannelse, skal have målrettede og relevante tilbud. Ingen unge skal lades i stikken uden et godt uddannelsestilbud. Adgangsforudsætning bestået i dansk og matematik Grundlæggende færdigheder i dansk og matematik har stor betydning for de unges muligheder for efter følgende at gennemføre en ungdomsuddannelse. Analyser af frafald og karakterniveau på gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser viser, at jo højere karakterer eleverne har i grundskolen, jo lavere er frafaldet på ungdomsuddannelsen. Regeringen foreslår derfor, at unge som udgangspunkt kun kan optages på en erhvervsuddannelse, hvis de er vurderet uddannelsesparate til en erhvervsuddannelse og har opnået et karaktergennemsnit på mindst 02 i henholdsvis dansk og matematik i de afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse. Ordenskarakter indgår ikke. Det vil betyde, at de unge, der optages, har bedre forudsætninger for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Og det vil samtidigt indebære, at de unge og deres lærere allerede i grundskolen får skærpet deres opmærksomhed på, at eleverne tilegner sig de grundlæggende faglige færdigheder i dansk og matematik. Samme krav indføres for at blive optaget på en gym nasial uddannelse. To grupper af elever foreslås undtaget fra det nye adgangskrav til erhvervsuddannelserne: Unge, der har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed, og dermed af virksomheden vurderes som parat, har direkte adgang.

50 36 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Unge, der i forvejen har gennemført en ungdomsuddannelse og som har opnået det fornødne faglige niveau i dansk og matematik har også direkte adgang. De samme adgangsforudsætninger vil gælde for voksne, der søger ind på den nye erhvervsuddannelse for voksne, jf. afsnit 7. Mulighed for optagelsesprøve til erhvervsuddannelserne De nye adgangskrav skal ikke hindre unge, der vurderes at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse, i at starte på en erhvervsuddannelse. Regeringen foreslår derfor, at de unge skal have mulighed for at gå til en optagelsesprøve på erhvervsskolerne. Denne mulighed skal fx kunne benyttes af elever, som ikke har opnået de krævede resultater i folkeskolens afgangsprøver. Optagelsesprøven skal bestå af en faglig test i dansk og matematik samt af en personlig samtale om den unges faglige potentialer. Den enkelte uddannelses institution kan i helt særlige tilfælde dispensere for en ikke-bestået faglig test. De konkrete retningslinjer for dispensation fastlægges ved inddragelse af arbejdsmarkedets parter. Fuldførelsen for elever, som optages via optagelsesprøve, må ikke afvige væsentligt fra fuldførelsen for de elever, som opfylder adgangskravene. Det vil der blive fulgt tæt op på. Sammenhæng mellem frafald og karakterer i dansk og matematik for elever op til 18 år, Procent Procent Uoplyst/ ukendt Opfylder ikke krav 2,00-2,99 Erhvervsuddannelsernes grundforløb 3,00-3,99 4,00-4,99 5,00-5,99 6,00-6,99 7,00-7,99 8,00-8,99 9,00 og over Gymnasiale uddannelser 0 Kilde: Undervisningsministeriet

51 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 37 Tilbud om særlig 10. klasse (EUD10), der forbereder de unge til en erhvervsuddannelse Til de unge, der efter 9. klasse ikke lever op til de nye adgangsforudsætninger, foreslår regeringen, at der indføres et særligt 10. klasseforløb EUD10 der målrettet forbereder eleverne til en erhvervsuddannelse. Forløbet skal rette op på elevernes manglende uddannelsesparathed, herunder svage færdigheder i dansk og matematik, og skal introducere de unge til de fire nye hovedområder til erhvervsuddannelserne. For unge, der ikke mindst havde karakteren 02 i dansk og matematik ved start på EUD10, bliver det obligatorisk at aflægge prøve i dansk og matematik ved afslutningen af 10. klasse. Alle kommuner forpligtes til at udbyde EUD10. Forsøg med betinget optag Nogle af de elever, der ikke kommer igennem optagelses prøven i dansk og matematik, kan være relativt tæt på at have forudsætningerne for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse og kan samtidig være motiverede for at tilegne sig de nødvendige kvalifikationer. For elever, som af erhvervsskolerne ved optagelsesprøven vurderes at være i denne gruppe, skal der gennemføres et forsøg i nogle udvalgte kommuner med såkaldte optagelseskontrakter. Her gøres elevens optagelse på erhvervsuddannelserne betinget af, at eleven gennem et fagligt kursusforløb tilegner sig forudsætningerne og umiddelbart inden uddannelsesstart består en faglig optagelsesprøve i dansk og matematik. Indholdet i den målrettede 10. klasse EUD10 Almen 10. klasse (folkeskolen) EUD 10 Målgruppe Indhold Obligatorisk prøveudbud (skolerne) Prøvekrav (eleverne) Samarbejdskrav Unge som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennem føre en ungdoms uddannelse. Obligatorisk del: Dansk, matematik, engelsk, selvvalgt opgave, brobygning (1 uge), vejledning mv. Valgfri del: Frivillig brobygning (op til 5 uger) Tilbud om ekstra dansk, ekstra matematik, ekstra engelsk, tysk, fransk, fysik/kemi mv. Endvidere tilbud om mindst tre af en række fag, herunder, værkstedsfag. Andre undervisningsaktiviteter. 9. og 10. klasseprøver: Dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Alene 10. klasseprøver: tysk og fransk. Ingen. Obligatorisk brobygning og tilbud om frivillig brobygning. Som for almen 10. klasse dog primært elever, der ønsker optagelse på en erhvervs uddannelse efter 9. klasse, men ikke opfylder kravet om mindst 02 i dansk og matematik. Obligatorisk del: Samme som almen 10. klasse, visse elementer målrettes EUD (fx i forhold til selvvalgt opgave). Valgfri del: Introducerende til EUD. Den frivillige brobygning bliver obligatorisk i alle 5 uger. Derudover en række fag eller elementer, der introducerer til de 4 nye hovedområder. Dansk, matematik og engelsk (både 9. og 10. klasseprøver). Elever der ikke har mindst 02 i dansk og matematik i 9. kl.: Dansk og matematik (enten 9. eller 10. klasseniveau). Øvrige elever: Ingen. Obligatorisk brobygning i 6 uger for alle. Der fastsættes en samlet krav om samarbejde med en erhvervsskole på ca. 30 pct. af tiden inkl. brobygning.

52 38 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Undtagelser for bestemte erhvervsuddannelser For at sikre den fornødne fleksibilitet, der tager hensyn til de forskellige krav, som de enkelte erhvervsuddannelser stiller, skal det være muligt hvis særlige hensyn taler for det at undtage enkelte erhvervsuddannelser fra kravene til resultater i dansk og matematik. Dette vil i givet fald ske efter indstilling fra de faglige udvalg til undervisningsministeren og vil omfatte den konkrete uddannelse og dermed elever, der starter direkte på grundforløbets 2. del. Andre muligheder for eleverne For de unge, som ikke nu eller senere har forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller andre ungdomsuddannelser, foreslår regeringen, at der oprettes en fleksuddannelse, som skal gøre dem i stand til at varetage et ufaglært job på et velkvalificeret grundlag og dermed øge deres beskæftigelsesmuligheder, jf. afsnit 6. Der vil også fortsat være mulighed for at benytte eksisterende uddannelsestilbud (produktionsskoler mv.). Unge over 18 år, der ikke lever op til adgangs forudsætningerne, kan gøre brug af tilbuddene i det almene voksen- og efteruddannelsessystem. Fokusering af vejledningsindsatsen Vejledning er et væsentligt element i den unges proces frem mod valg af uddannelse. Det er vigtigt, at den unge har et godt kendskab til hele spektret af uddannelser, og hvad de kan føre til både i form af job og videre uddannelse. Og at den unge bliver udfordret på sit uddannelsesvalg gennem både uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering samt kollektiv, individuel eller digital vejledning. For tidligt at give eleverne et førstehåndsindtryk af de erhvervsrettede ungdomsuddannelser (erhvervsuddannelser, eux, hhx og htx) foreslår regeringen, at alle elever i 8. klasse skal deltage i introduktionskurser til de erhvervsrettede uddannelser. Regeringen foreslår samtidig, at uddannelsesparathedsvurderingen af de enkelte elever bliver rykket frem fra 9. til 8. klasse. Samtidig skal vurderingen forbedres, så den hviler på klare, objektive kriterier. Regeringen foreslår endvidere en særlig forbedring af indsatsen for de ca. 20 pct. af eleverne, der ikke umiddelbart vil blive vurderet uddannelsesparate i 8. klasse. Der skal allerede fra 8. klasse iværksættes særlige faglige og vejledningsmæssige indsatser fra både skole og vejleder med henblik på bl.a. obligatorisk brobygning i 9. klasse for at sikre, at eleven er uddannelsesparat ved folkeskolens afslutning. Regeringen foreslår, at den individuelle vejledning bliver fokuseret, så den bliver forbeholdt de elever, der i 8. eller 9. klasse ikke vurderes uddannelsesparate, og som dermed har et særligt vejledningsbehov. Alle skal have vejledning, men ikke alle har brug for individuel vejledning. Fokuseringen indebærer, at vej ledningsindsatsen for elever uden særlige vejledningsbehov ud over de obligatoriske introduktionskurser og den kollektive vejledning i højere grad vil blive baseret på bedre brug af digitale midler som Uddannelsesguiden (ug.dk) og evejledning. Ungdommens Uddannelsesvejledning vil som hidtil have pligt til at kontakte en frafalden elev senest fem dage efter, de får besked om frafaldet, og senest 30 dage efter skal der foreligge en ny uddannelsesplan for eleven. De unge, som ikke kan gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse, skal have vejledning om andre muligheder for at uddanne sig. Oplysningskampagne Der vil når reformen er fastlagt blive gennemført en oplysningskampagne om det nye erhvervsuddannelsessystem og dets muligheder for de unge og voksne.

53 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 39

54 40 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

55 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Mere og bedre undervisning skal give dygtigere faglærte Erhvervsuddannelserne virker ikke som tilstrækkeligt attraktive uddannelser for de unge, og frafaldet er meget stort. Der er derfor behov for en markant forbedring af kvaliteten på erhvervsuddannelserne. Alle elever skal i dag have undervisning og hjemmearbejde i samlet set 37 klokketimer om ugen. Herudover er der ikke i lovgivningen fastsat regler for antallet af lærerstyrede timer, sådan som der er for grundskolen og for de gymnasiale uddannelser. Der er i dag stor forskel på antallet af egentlige undervisningstimer med lærertilstedeværelse på tværs af skoler og grundforløb. Det er især problematisk for elever på skoler, som ligger meget lavt med kun 5 lektioner dagligt. Lærerne har derudover i dag ikke altid de fornødne pædagogiske kompetencer til at undervise de unge. Dette gælder især, når undervisningen skal tilpasses elevernes forskellige forudsætninger. Bedre undervisning fordrer, at alle lærere på erhvervsskolerne har pædagogiske og faglige kompetencer til at tilrettelægge en undervisning, der udfordrer og motiverer hver enkelt elev. Det arbejdsmarked, som de unge skal ud på, er i konstant udvikling. Eksisterende arbejdsfunktioner forandres eller gøres overflødige, samtidig med at nye kommer til. Det skal erhvervsuddannelserne hele tiden kunne matche. Det stiller store krav til uddannelsernes kvalitet og dynamik. En styrket kvalitet forudsætter en indsats på flere fronter. Blandt andet: Lærerne skal tilbringe mere tid sammen med eleverne. Lærernes pædagogiske og faglige kompetencer skal styrkes. Krav om styrkelse af differentieringen af undervisningen og af sammenhængen mellem skoleundervisning og praktikuddannelse. Lederne på erhvervsskolerne skal blive dygtigere til at fremme kvaliteten, og institutionerne skal udvikles. Den centrale resultatstyring af erhvervsuddannelserne skal styrkes. Minimumstimetal for lærerstyrede timer Eleverne på erhvervsuddannelsernes grundforløb har brug for mere lærerstyret undervisning. Det er nødvendigt for at skabe et udfordrende og udviklende læringsmiljø, hvor læreren i videre omfang end i dag er i løbende dialog med den enkelte elev. Læreren skal tilpasse instruktion, forklaringer og feedback til elevernes forskellige faglige, sociale og personlige forudsætninger. En undersøgelse viser, at det varierer en del mellem grundforløb og erhvervsskoler, hvor meget undervisning, eleverne får.

56 42 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Regeringen foreslår derfor, at der fastsættes et samlet minimumstimetal på 25 klokketimer om ugen fra 2015 og 26 klokketimer om ugen fra Dette betyder, at eleverne på erhvervsuddannelsernes grundforløb fra 2016 vil få, hvad der svarer til knap 35 lektioners planlagt undervisning á 45 minutter om ugen. Skolerne skal kunne dokumentere, at omfanget af lærerstyret undervisning opfylder minimumskravet. Minimumstimetallet betyder, at mange erhvervs skoler skal hæve timetallet i en række af deres grundforløb. Et sådant løft bliver muligt med de nye arbejdstidsregler, der træder i kraft i Markant kompetenceløft til lærere Lærere skal både være dygtige til deres fag med erfaring fra erhvervslivet og dygtige undervisere med pædagogiske kompetencer, der matcher elevernes forudsætninger. Mange lærere på erhvervsuddannelserne har ikke formelle pædagogiske kompetencer, men underviser alene på deres faglige baggrund. Der er derfor behov for et markant løft i lærernes pædagogiske kompetencer, Lærerstyrede timer før og fremover En undersøgelse, som Undervisningsministeriet har foretaget, viser, at der er forholdsvis stor forskel på, hvor meget der undervises på de forskellige grundforløb og på de forskellige erhvervsskoler. Undervisningstiden svinger mellem 19,5 og 28 klokketimer ekskl. pauser om ugen. Gennemsnitligt undervises der 22,8 klokketimer om ugen. Det svarer til, at eleverne undervises mellem 5 og 7,5 lektioner á 45 minutter og i gennemsnit 6 lektioner om dagen. Regeringens forslag om et samlet minimumstimetal på 26 klokketimer om ugen vil betyde, at eleverne er sikret knap 35 lektioners undervisning á 45 minutter om ugen eller gennemsnitligt 6,9 lektioner om dagen. En fast ramme om timetallet vil give eleverne en sikkerhed for at få den forudsatte undervisning lige som i gymnasiet og i folkeskolen og understøtter således regeringens mål om mere og bedre undervisning. så de kan blive endnu bedre til at gennemføre differentieret og praksisorienteret undervisning. Lærerne skal også blive bedre til at understøtte eleverne i at omsætte teoretisk viden og færdigheder i udførelsen af praktiske opgaver. Regeringen foreslår derfor, at det skal være et krav til skolerne, at alle lærere på erhvervsuddannelserne skal have erhvervspædagogiske kompetencer svarende til 10 ECTS-point inden år Dette kan fx være et modul fra diplomuddannelsen i erhvervspædagogik. Herudover permanentgøres kravet om, at lærere fast ansat i 2010 eller senere skal erhverve sig kompetencer svarende til en hel diplomuddannelse i erhvervspædagogik inden for 4 år. Med finanslovsaftalen for 2013 blev det aftalt, at dette kompetenceløft skulle ske inden for de første fire års ansættelse. Faglig opkvalificering af lærere ved virksomhedsforløb Lærernes faglige kompetencer skal styrkes ved blandt andet kortere forløb på virksomheder. Det vil øge kvaliteten i undervisningen. Virksomhedsforløbene vil samtidigt styrke koordinationen mellem elevernes virksomhedspraktik og undervisningen og vejledningen på erhvervsskolerne. Øget brug af differentieret undervisning Indførelse af de nye adgangskrav og adskillelsen af unge og voksne elever vil give erhvervsskolerne bedre muligheder for at yde en undervisning, der tager hensyn til den enkelte elevs forudsætninger. Regeringen foreslår endvidere, at det i lovgivningen og i kvalitetstilsynet bliver præciseret, at alle skoler er forpligtet til at yde differentieret undervisning, der er tilpasset elevernes behov. Derudover skal skolerne i deres årlige handlingsplaner redegøre for, hvordan de vil udvikle og gennemføre differentieret undervisning.

57 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 43 Øget brug af talentspor og andre former for niveaudeling Alle elever skal blive så dygtige, som de kan. De unge skal udfordres, så de får udviklet deres potentialer fuldt ud. Regeringen foreslår derfor, at der på alle relevante erhvervsuddannelser skal være tilbud om undervisning på flere faglige niveauer. Dette krav skal fremover præciseres i lovgivningen. Som led heri skal skolerne: Udvikle talentspor, så de dygtigste unge får mulighed for at tage fag på et højere niveau. Gode erfaringer med udvikling af bedre kvalitet i undervisningen På Social- og sundhedsskole Syd har man gode erfa ringer med at differentiere undervisningen ved, at eleverne arbejder med samme opgave, men at lærerne inddeler dem i mindre grupper afhængig af, hvor meget støtte de har brug for til at løse opgaven. På Campus Bornholm har man gode erfaringer med kompetenceudvikling af lærerne i tilknytning til deres arbejde på skolen. Man har indført en systematisk kollegial supervision, hvor kollegaer fra to forskellige indgange gensidigt overværer hinandens undervisning og giver hinanden kommentarer på undervisningen. Supervisionen gennemføres efter en fast procedure, der er udviklet i samarbejde med lærerne. Udvikle undervisningsformer, som matcher unge med relativt svage forudsætninger fx ved en særlig kombination af praktiske opgaver og indlæring af teoretisk viden. Udvikle mesterskaber inden for flere erhvervsuddannelser i fortsættelse af det nuværende koncept, DM i Skills og fortsat sende elever til verdensmesterskaber i erhvervsuddannelser WorldSkills. Flere erhvervsuddannelser skal samtidigt udbydes som særlige eux-forløb, som giver de unge kompetence til at læse videre, hvis de ønsker det, jf. afsnit 2.

58 44 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Bedre kobling af skole og praktik I erhvervsuddannelserne gennemføres hovedforløbet typisk som en vekslen mellem skoleundervisning på en erhvervsskole og praktikuddannelse i en virksomhed eller som skolepraktik i et praktikcenter. Selve koblingen mellem praktikuddannelse og skoleundervisning er imidlertid i praksis op til den enkelte elev, som ofte vil have vanskeligt ved at opfatte og kunne bruge sammenhængen mellem uddannelsernes teori og praksis og mellem skole- og praktikuddannelsesdelene. Derfor skal eleverne have bedre støtte til at koble indlæringen i skole- og praktikperioderne. Der skal i hovedforløbet afsættes tid i skemaet til, at eleverne forberedes på praktikperioderne, og at eleverne kan give feedback om, hvad de har arbejdet med i praktikken. Blandt andet til at virkeliggøre den nødvendige forbedring af kvaliteten. Regeringen vil derfor i samarbejde med de relevante organisationer udvikle og sikre gennemførelse af kurser i ledelse og udvikling i praksis de såkaldte LUP-kurser. Kurserne skal give et samlet løft af sektorens ledelsesniveau på blandt andet områder som pædagogisk ledelse, personaleledelse i forandringsproces, strategi for anvendelse af it i undervisningen og systematisk anvendelse af supervision/sparring med og mellem lærere. Samtidigt foreslår regeringen et landsdækkende initiativ for lærere og ledere om skoleudvikling i praksis. Initiativet skal via blandt andet pædagogiske dage, temamøder og kollegasupervision inspirere til at sætte mere fokus på kvaliteten og give lærere konkrete redskaber i undervisningen. Ledelses- og institutionsudvikling Det er centralt for reformens gennemførelse, at lederne af erhvervsuddannelserne er i stand til at udnytte det større ledelsesrum, som de nye arbejdstidsregler giver. Styrket anvendelse af it og andre undervisningsværktøjer Regeringen vil udarbejde en samlet strategi for Den digitale erhvervsuddannelse, der skal styrke kvaliteten Eksempel på talentspor Talentsporet, udviklet i samarbejde med Metalindustriens Uddannelsesudvalg, med udgangspunkt i industriens behov, er et fuldt hovedforløb på højt niveau for industriteknikere. Talentsporet tager udgangspunkt i de Centres of Excellence-forløb, der er udviklet. Centres of Excellence er to stærke fagligt funderede centre i Danmark. Centrene er erhvervsskoler, hvor dygtige elever fra hele landet på udvalgte erhvervsuddannelser kan modtage undervisning på højeste niveau og med industrirelevant udstyr. I øst er Centre of Excellence et samarbejde mellem TEC og Københavns Tekniske Skole, i vest et samarbejde mellem Mercantec og Herningsholm Erhvervsskole. Centres of Excellence tilbyder undervisningsforløb inden for en række kernefaglige områder. Der bliver inddraget lærerkræfter og faglige kapaciteter fra virksomheder og andre skoleformer, fx erhvervsakademier, gymnasier, ingeniørhøjskoler og forskningsmiljøer. Der har været meget stor interesse fra branchens virksomheder for Talentsporet, hvilket afspejler dels et behov i branchen for uddannelse på højere niveau, dels at der er et uudnyttet elevpotentiale. Unge danske håndværkere vinder medaljer ved verdensmesterskaber Danske unge med en erhvervsuddannelse klarer sig godt ved de konkurrencer, der hvert andet år afholdes for unge håndværkere på verdensplan WorldSkills. Danske unge har både i 2011 og 2013 vundet flere medaljer: Guld: Murer Nicolai Munksgaard Asmussen (Herningsholm Erhvervsskole), Guld: Bygningsmaler Jesper Guld Nielsen (Uddannelsescenter Holstebro), Sølv: Karrosseritekniker Nikolaj Vinther Buur-Mouridsen (Silkeborg Tekniske Skole), Sølv: Murer Mathias Nielsen fra Mejrup (Herningsholm Erhvervsskole), Bronze: Vognmaler Mathias Bliksted Vigsøe Frimor (Silkeborg Tekniske Skole), 2013.

59 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 45 og sikre en bedre ressourceudnyttelse gennem en samlet indsats for anvendelse af digitaliseringens muligheder i erhvervsuddannelserne. Anvendelse af e-læring samt kombinationen af tilstedeværelsesundervisning og fjernundervisning kan lige ledes være med til at skabe øget fleksibilitet omkring undervisningen for voksne, jf. afsnit 7. For at sikre undervisningens kvalitet skal skolerne desuden løbende sikre sig, at undervisningsmaterialer, værktøjer og redskaber er opdaterede og relevante i forhold til undervisningen i faget. Styrket tilsyn med skolerne med fokus på kvalitet og elevernes trivsel Regeringen foreslår, at det nuværende statslige kva litetstilsyn med erhvervsskolerne ændres, så det i højere grad giver grundlag for en differentieret støtte til skolernes arbejde med kvalitetsudvikling. Tilsynet skal være baseret på data for skolernes faglige niveau og udvikling, så blandt andet skoler med vedvarende dårlig kvalitet kan identificeres. Dataene vil omfatte indikatorer, som viser opfyldelse af regeringens opstillede mål for erhvervsuddannelserne. Der skal følges op på trivslen på erhvervsskolerne ved at indføre et fælles resultatmål for trivslen. Der skal udvikles en fælles metode for trivselsmålinger, som skal anvendes af alle skolerne. Heri skal indgå elevernes indtryk af lærernes faglige og pædagogiske kvalifikationer. Udviklingen skal ske i samarbejde med skolerne. I reformens indfasningsperiode ansættes der læringskonsulenter i Undervisningsministeriet, som skal rådgive erhvervsskolerne om kvalitets- og kompetenceudvikling og sprede viden og metoder på tværs af institutionerne. Tilsynet skal især understøtte en positiv udvikling på de erhvervsskoler, der præsterer dårligt i forhold til de centralt opstillede mål. De skoler skal have obligatorisk, individuel rådgivning fra læringskonsulenterne og om nødvendigt indgå aftale med Undervisningsministeriet om iværksættelse af tiltag, der kan højne kvaliteten. Det kan fx være påbud om flere timer til eleverne, supervision, ændringer i undervisningsplaner eller opgradering af lærerkvalifikationer. Årlig statusredegørelse på fremskridtet på erhvervsuddannelserne For at understøtte reformens implementering vil Undervisningsministeriet udarbejde en årlig statusredegørelse. Statusredegørelsen vil tage udgangspunkt i målene for reformen og indikatorerne herfor, jf. indledningen. Redegørelsen skal danne baggrund for en løbende vurdering af målopfyldelsen og behov for justeringer. Uddannelser i udbudsrunde Der skal gennemføres en udbudsrunde af erhvervsuddannelserne i forbindelse med indførelsen af en enklere struktur og nye grundforløb, jf. afsnit 2. Ansøgningerne vil blive vurderet på baggrund af de nye kriterier og mål i reformen, så uddannelserne vil blive udbudt på uddannelsesinstitutioner, der leverer gode resultater i forhold til de nye mål for erhvervsuddannelserne.

60 46 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

61 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Fortsat indsats for praktikpladser Mangel på praktikpladser er en medvirkende årsag til, at unge falder fra erhvervsuddannelserne. Der er gennem årene gjort meget for at øge antallet af praktikpladser. Senest har regeringen i november 2012 indgået en bred politisk aftale med 12 konkrete initiativer, der styrker uddannelsesgarantien og indsatsen for praktikpladser. Initiativerne svarer til de anbefalinger, som kom fra Erhvervsuddannelsesudvalget, der havde deltagelse af LO, DA, KL og Danske Regioner. Den politiske aftale var en optakt til det udspil, som regeringen nu fremlægger til en reform af erhvervsuddannelserne. Aftalens 12 initiativer er under udrulning og forventes at få fuld effekt over de kommende år samtidig med initiativerne i reformen. I forlængelse heraf foreslår regeringen en række yderligere tiltag i forbindelse med udspillet til en reform af erhvervsuddannelserne. Flere af initiativerne i reformen af erhvervsuddannelserne fx den nye struktur og den nye erhvervsuddannelse for voksne vil endvidere forbedre de unges muligheder for at få en praktikplads. De unge har en uddannelsesgaranti Uddannelsesgarantien sikrer i dag, at elever, der opfylder de gældende krav om egnethed, mobilitet og aktiv praktikpladssøgning, er garanteret en uddannelse inden for den af de 12 fællesindgange, som de er startet på. Garantien sikrer, at elever, der starter på en erhvervsuddannelse, også kan færdiggøre en erhvervsuddannelse. Uddannelsen, som de unge er sikret, vil ikke nødvendigvis være den uddannelse, som elever prioriterer højest. Heller ikke andre steder i uddan nelsessystemet kan de unge være sikre på at kunne få netop den uddannelse, de allerhelst vil have. Garantien fungerer på følgende måde: Eleverne skal som udgangspunkt selv finde deres praktikplads evt. med skolens hjælp. Hvis de ikke kan få en praktikplads i den uddannelse, som de mest ønsker, udbredes søgningen til praktikpladser inden for andre uddannelser inden for den samme fællesindgang. Hvis eleverne fortsat ikke kan finde en praktikplads, skal de umiddelbart efter afsluttet grundforløb tilbydes praktikuddannelse i form af skolepraktik, som efter 1. september 2013 finder sted på 50 praktikcentre. Uddannelsesgarantien vil blive tilpasset forslaget om afskaffelse af de nuværende 12 fællesindgange til fordel for fire hovedområder, jf. afsnit 2. Uddannelsesgarantien vil gælde fra den dag, en elev er optaget i grundforløbet uanset hvilket af de fire hovedområder eleven starter på. Hvordan den udmøntes, afhænger af elevens valg og af, om eleven består grundforløbsprøven og opfylder de specifikke adgangskrav til det ønskede hovedforløb. Samtidig vil regeringen styrke uddannelsesgarantien ved, at der skabes flere skolepraktikpladser på elektrikeruddannelsen og anlægsstrukturuddannelsen, hvor der er særligt gunstige beskæftigelsesmuligheder. I forlængelse heraf vil regeringen erstatte de nuværende kvoter til skolepraktik med adgangs begrænsning ved grundforløbets 2. del på baggrund af konstaterede og

62 48 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser forventede beskæftigelsesfrekvenser. Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddan nelser (REU) inddrages i den tekniske udformning. 50 nye praktikcentre Som led i aftalen fra november 2012 om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti er der pr. 1. september 2013 oprettet 50 praktikcentre, der skal tilrettelægge samlede forløb for elever, der ikke opnår en uddannelsesaftale med en virksomhed umiddelbart efter afsluttet grundforløb. Praktikcentre skal øge kvaliteten af skolepraktikken og medvirke til en bedre udnyttelse af praktikpladskapaciteten, så eleverne i videst muligt omfang kommer i lønnet virksomhedspraktik. Eleven kan få praktikuddannelse på skolen, indtil det er muligt at komme i praktik i en virksomhed. Praktikcentrene skal aktivt arbejde for dette eventuelt via korterevarende aftaler med skiftende virksomheder. Praktikcentrene forventes således at bidrage til en stigning i den samlede volumen af uddannelsesaftaler og skal sikre en bedre udnyttelse af den samlede praktikpladskapacitet i virksomhederne. Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde En styrkelse af erhvervsskolernes praktikpladsopsøgende arbejde skal bidrage til at øge antallet af praktikpladser. Der er derfor i aftalen om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti (november 2012) aftalt, at det praktikpladsopsøgende arbejde prioriteres, koordineres og tilrettelægges mere systematisk. Det sker blandt andet ved, at erhvervsskolerne forpligtes til at udarbejde lokale handlingsplaner for tilvejebringelse af praktikpladser med måltal for det praktikpladsopsøgende arbejde med henblik på målog resultatstyring samt opfølgning. Regeringens indsats for praktikpladser Regeringen har fra 2013 gennemført en række tiltag, som skal øge antallet af praktikpladser. I november 2012 indgik regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Konservative en aftale om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti (november 2012). Aftalen omfatter blandt andet en styrket uddannelsesgaranti, højere kvalitet på erhvervs uddannelserne og en etårig forlængelse af Ungepakke II. En række af initiativerne i aftalen sigter målrettet på at håndtere udfordringerne i forhold til at tilvejebringe praktikpladser. Aftalen omfatter 12 initiativer, hvoraf kan nævnes: Etablering af praktikcentre i efteråret 2013 Der er oprettet 50 praktikcentre, der skal tilrettelægge samlede forløb for elever, der ikke opnår en uddannelsesaftale med en virksomhed umiddelbart efter afsluttet grundforløb. Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Erhvervsskolerne forpligtes til at udarbejde lokale handlingsplaner for tilvejebringelse af praktikpladser med måltal for det praktikpladsopsøgende arbejde med henblik på mål- og resultatstyring samt opfølgning. Ændring af adgangsbegrænsningen til skolepraktik Adgangsbegrænsningen til skolepraktik omlægges, så den indtræder ved start på uddannelsen, dvs. grundforløbet, i stedet for ved overgangen fra grund- til hovedforløb. Det sikrer, at elever, der bliver optaget på grundforløbet til en af disse uddannelser, også kan fortsætte i skolepraktik i uddannelsen, hvis det ikke lykkes at finde en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver. Hurtigere adgang til skolepraktik Elever med en skoleaftale påbegynder skole undervisning eller praktikuddannelse i et praktikcenter en måned efter endt grundforløb, såfremt eleven ikke forinden har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed. Dermed bliver eleverne optaget til skolepraktik to måneder hurtigere end tidligere. Ordninger for elever, der uforskyldt mister uddannelses aftalen gøres permanente Elever, som kommer i klemme som følge af konkurs eller lignende, får bedre muligheder for at kunne afslutte deres uddannelse. Initiativerne er under udrulning og forventes at få fuld effekt over de kommende år. Der er til indsatsen afsat ca. 130 mio. kr. i 2013 stigende til ca. 200 mio. kr. årligt 2014, 2015 og 2016.

63 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 49 Det er vigtigt, at skoler og elever er opmærksomme på alle muligheder også eksisterende ordninger, der giver mulighed for at gennemføre skoleophold og praktikuddannelse i udlandet, enten som udstationeret fra Danmark af deres praktikvirksomhed eller som ansat af en virksomhed i udlandet. Endelig gennemføres udvekslingsprogrammer både inden for EU og med USA. Drøftelse af praktikpladssituationen med arbejds markedets parter Regeringen vil endvidere i forbindelse med reformen af erhvervsuddannelserne indbyde arbejdsmarkedets parter til en drøftelse af praktikpladssituationen. Koordineret indsats med kommuner og regioner Regeringen vil invitere kommuner og regioner til at drøfte en mere koordineret praktikplads opsøgende indsats. Justeringer på sosu-området Frem mod udløbet af trepartsaftalen i 2015 vil regeringen i dialog med parterne undersøge, hvordan den nuværende dimensionering af sosuområdet kan erstattes af en alternativ styring. Herudover foreslår regeringen at ophæve to specifikke regler, som vurderes uhensigtsmæssige: 50/50-reglen og den institutionsfordelte dimensionering. Øget tilskyndelse til erhvervsskolerne Regeringen har afsat ekstra midler til det tilskud, som erhvervsskolerne får pr. elev, der indgår en uddannelsesaftale med en virksomhed. Det højere tilskud skal fremme en styrket indsats for, at eleverne kommer i virksomhedspraktik. Desuden omlægges skolepraktiktaxametret, så en større del udmøntes som grundtilskud og en mindre del som aktivitetsafhængigt. Det skal fremme, at eleverne ikke er længere tid i skolepraktik end nødvendigt. Positive effekter af de nye reforminitiativer En række af reformudspillets initiativer vil desuden understøtte elevernes mulighed for at få en uddannelsesaftale med en virksomhed og understøtte tilvejebringelsen af praktikpladser og vil således spille positivt sammen med den allerede igangsatte indsats. Unges mulighed for at få en praktikplads styrkes umiddelbart ved indførelse af en enklere struktur på grundforløbet (jf. afsnit 2). Den nye struktur vil bidrage til et mere afklarende grundforløb for elever, som kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, hvilket vil bidrage til, at flere elever fremstår som mere modne og forberedte i mødet med en arbejdsgiver, som ønsker at ansætte en elev. Samtidig vil arbejdsgivernes villighed til at oprette praktikpladser blive større, i takt med at kvaliteten af erhvervsuddannelserne styrkes, herunder som følge af indførelse af adgangsforudsætninger (jf. afsnit 3). Det vil bidrage til, at der kommer flere motiverede og mere kvalificerede unge ind på erhvervsuddannelserne. Erhvervsskolerne skal endvidere fremover have øget fokus på praksisrelateret undervisning og en stærk kobling mellem skole- og praktikforløb samt trivsel (jf. afsnit 4), hvilket ligeledes vil bidrage til at løfte elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer. Etablering af den nye erhvervsuddannelse for voksne (jf. afsnit 7) vil reducere antallet af elever, som er over 25 år, der skal have en praktikplads. Det skyldes, at nogle af eleverne på baggrund af en realkompetencevurdering ikke vil have behov for et praktikforløb, fordi de allerede har erhvervserfaring. Og andre vil kun have behov for et relativt kort praktikforløb. Det kan give flere pladser til de yngre elever.

64 50 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

65 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Ny fleksuddannelse til unge, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse Der skal være et uddannelsestilbud til alle unge, så ingen efterlades uden uddannelse. Alle unge skal blive så dygtige, som de kan. Nogle unge har så svage faglige forudsætninger, at de ikke kan gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse. Det er unge, som ofte også har svage personlige eller sociale forudsætninger, og hvis udfordringer ikke er af midlertidig eller forbigående karakter. De risikerer derfor længere perioder på kontanthjælp og et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Disse unge skal også have et uddannelsestilbud, som passer til deres behov, og som kan kvalificere dem til at varetage et arbejde. Ny fleksuddannelse Regeringen foreslår, at der oprettes en ny 2-årig fleksuddannelse, som skal være et målrettet beskæftigelsesrettet tilbud til de unge under 25 år, der har så svage forudsætninger, at de ikke nu eller i den nærmeste fremtid vurderes at være i stand til at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse fx en erhvervsuddannelse. Fleksuddannelsen udgør en fuld ungdomsuddannelse. Fleksuddannelsen vil være et nyt tilbud, som er skræddersyet til målgruppen, og som vejlederne ved Ungdommens Uddannelsesvejledning kan visitere til på linje med produktionsskole, erhvervs grunduddannelsen (egu) mv. Unge med svage forudsætninger skal ikke stå uden en uddannelse og således have stor risiko for langvarig ledighed og kontanthjælp. De skal i stedet via en fleksuddannelse udvikle deres grundlæggende faglige, sociale og personlige kompetencer, så de kan varetage et ufaglært job på et mere kvalificeret grundlag og dermed opnå bedre beskæftigelsesmuligheder. Undervisningen på fleksuddannelsen skal være tilrettelagt, så den er målrettet elevernes særlige behov: Der skal lægges vægt på holdfællesskab. Og undervisningen skal være bygget op omkring en værksteds- og projektkultur, som koordineres i et samarbejde mellem flere uddannelsesinstitutioner, hvor der fx kombineres elementer inden for almindelige ungdomsuddannelser, produktionsskoler og højskoler. Undervisningen skal ske i tæt samspil med og til tider også foregå på lokale virksomheder med henblik på, at uddannelsen leder frem til konkrete job, som der er brug for i lokalsamfundet. Uddannelsen udbydes af institutionssamarbejder mellem forskellige lokale uddannelsesinstitutioner, således at hver uddannelsesinstitutions pædagogiske og faglige kompetencer kan komme i spil i undervisningen. Samarbejdet kan fx omfatte erhvervsskoler, produktionsskoler, højskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler og AMU-centre. Den nye ungdomsuddannelse skal være etableret medio Den nye uddannelse skal evalueres efter fire år.

66 52 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Fleksuddannelsens indhold Fleksuddannelsen skal udvikle: De unges forståelse for at indgå på arbejdsmarkedet, fx mødetid og omgangstone. De unges personlige kompetencer. Fx styrke selvtillid og evnen til at indgå i forpligtende fællesskaber. De unges kompetencer til at varetage et ufaglært job på et kvalificeret grundlag. Fx inden for jobområder som medhjælper i industriel fødevareproduktion, på genbrugsstationer eller bududbringning. Uddannelsen varer 2 år og er opdelt i fire dele af et halvt års varighed, jf. boks. Den giver titlen erhvervsassistent inden for et bestemt jobområde. Uddannelsen skal især hvile på følgende principper: Klasse- og holdfællesskabet skal være det bærende element. Teori og praksis skal kombineres i anvendelsesorienteret, værkstedbaseret undervisning og projekter. En del af undervisningen skal foregå på en virksomhed. Kontinuitet i voksenrelationen, så én eller få voksne følger eleverne hele vejen igennem uddannelsen og understøtter den enkelte elevs udvikling og gennemførelse. Uddannelsen afsluttes med et individuelt tilrettelagt forløb, som er knyttet til elevens foretrukne beskæftigelsesudsigter. Den unge får et uddannelsesbevis, der viser, hvilke kompetencer, den unge har opnået gennem uddannelsen, herunder fag og niveau. Fleksuddannelsens indhold 1. del Afklaringsforløb 20 uger Vurdering af den unges realkompetencer og uddannelsesplaner. Undervisningsforløb i arbejdsmarkedsparathed. Begyndende dansk mod D-niveau. Holdfællesskab og trygge rammer. 2. del 20 uger Erhvervstræning. Undervisningsforløb i arbejdsmarkedsparathed. Kompetencegivende fag på D-niveau, herunder dansk. 3. del 20 uger Projektforløb. Erhvervstræning inden for elevens beskæftigelsessigte. Kompetencegivende fag på D-niveau, herunder dansk. 4. del Afslutning 20 uger Mere individuel undervisning inden for elevens beskæftigelsessigte. Erhvervstræning inden for elevens beskæftigelsessigte. Afslutning af fag på D-niveau, herunder dansk. Udslusning til arbejdsmarkedet. Fleksuddannelsen skal være en ungdomsuddannelse med sin egen profil. Den vil adskille sig fra de andre uddannelsestilbud fx fra erhvervsgrunduddannelsen (egu) ved at være et målrettet tilbud til de unge, der har brug for at udvikle sig i et stærkt klasseog hold fællesskab og fx fra produktionsskolerne ved at være en beskæftigelsesrettet ungdomsuddannelse.

67 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 53 Uddannelse til konkrete jobfunktioner Uddannelsesforløbet skal være sammensat, så de unge får udviklet de jobkompetencer, der efterspørges på det lokale arbejdsmarked, og de kompetencer, der passer til elevens særlige behov og forudsætninger. Uddannelserne skal bygges op omkring en række erhvervstemaer, som kan appellere til de unge, og som uddannelsen skal udbydes inden for. Lokale virksomheder, organisationer og foreninger kan deltage i udvælgelsen af temaer, så de passer til det lokale behov. Erhvervstemaerne kan fx være følgende: Muligheder for at uddanne sig videre efter fleksuddannelsen Hvis de unge har færdiggjort en fleksuddannelse, har de mulighed for at anvende uddannelsestilbuddene i det almene voksen- og efteruddannelsessystem, herunder muligheden for at tage uddannelse på studieforberedende niveau (hf-enkeltfag). Hvis det på et senere tidspunkt efter færdiggørelsen af eller undervejs i fleksuddannelsen viser sig, at den unge alligevel har evner og motivationen til at komme ind på en erhvervsuddannelse, er der naturligvis mulighed herfor på linje med andre unge. Motor og mekanik Turisme, kultur og fritid Miljø og genbrug Kommunikation og medier Service og transport Mad og sundhed Innovation og produktudvikling Byg og bolig. Samtidig får eleven styrket sine almene kompetencer og opnår D-niveau i mindst to fag, hvoraf det ene er dansk. Det forventes, at fleksuddannelsen vil være et tilbud ca steder i landet. Det skønnes, at hvert sted i gennemsnit vil optage ca. 150 elever om året.

68 Rasmus dygtiggør sig på den nye fleksuddannelse Et eksempel på den nye uddannelse Rasmus har svært ved at lære nyt og svært ved at holde styr på tal. Han ved, at han ikke vil kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Han blev da også vurderet ikke-uddannelsesparat til en erhvervsuddannelse, da han var færdig med sin 10. klasse. Rasmus vil gerne have en uddannelse, så han får bedre chancer for at få et job, han kan lide. Men uddannelsen må ikke tage for lang tid. Og det skal helst være noget praktisk, så han hurtigt kan komme ud i virkeligheden og få et job. Rasmus har talt med sin vejleder og de har sammen valgt en fleksuddannelse inden for et tema om Miljø og genbrug. Det synes han lyder spændende. Rasmus er på et hold med 15 andre unge. De har et miljøprojekt, der handler om, hvordan forskellige erhverv påvirker miljøet, og hvordan man kan forbedre vores miljø. De har lært om kemiske stoffer i almindelige hverdagsprodukter, og de har besøgt et forbrændingsanlæg. De taler også om, hvordan man bedst samarbejder. De har også haft værkstedsundervisning på erhvervsskolen. Rasmus synes, at sortering af affald er interessant. Rasmus vejleder har hjulpet med at få en aftale om, at han på 2. del kan hjælpe til på en genbrugsplads, og han begynder samtidig at læse naturfag på VUC. Han er glad for dagene på genbrugspladsen, for her kan han arbejde med affaldssortering i praksis og han møder mange mennesker, som har brug for hans hjælp til at sortere affaldet i de rette containere, så mest muligt affald kan blive genbrugt. Folk er glade for hans hjælp.

69

70 56 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

71 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Ny erhvervsuddannelse for voksne på 25 år og derover Det er regeringens mål, at flere ufaglærte skal have mulighed for at få en kompetencegivende uddannelse. Regeringen vil derfor gøre det mere attraktivt for voksne ufaglærte at tage en erhvervsuddannelse. De voksne elever har brug for en erhvervsuddannelse, der er tilpasset deres forudsætninger og behov. Voksne elever med stærke kompetencer skal ikke have unødigt lange skole- og praktikforløb. Mange voksne elever har erhvervserfaring eller erfaring fra en anden uddannelse og behøver derfor ikke tage alle de elementer i erhvervsuddannelsen, som de unge uden erfaring skal have. I dag har voksne mulighed for at tage en erhvervsfaglig uddannelse på to måder: Enten som en almindelig erhvervsuddannelse med praktik eller som en grundlæggende voksenuddannelse (GVU) i voksen- og efteruddannelsessystemet uden praktik, hvis den voksne har tilstrækkelig erhvervserfaring. Det kan være vanskeligt for virksomhederne og den enkelte voksne at vurdere, hvad der er den mest hensigtsmæssige vej. Mange voksne vælger således en erhvervsuddannelse med praktik, da det er det mest kendte tilbud, og da tilskudsmulighederne er mere gunstige. Det kan medvirke til, at nogle voksne får et unødigt langt uddannelsesforløb, og at nogle måske slet ikke påbegynder en opkvalificering til faglært. Ny erhvervsuddannelse for voksne Regeringen foreslår, at der etableres et samlet erhvervsuddannelsestilbud for voksne (EUV), som sikrer en målrettet, attraktiv og overskuelig vej for de voksne, som ønsker at blive faglærte. Samtidig bliver erhvervsuddannelserne for de unge under 25 år en separat ungdomsuddannelse, jf. afsnit 1. Den nye erhvervsuddannelse for voksne skal bygge videre på de kompetencer, som den enkelte voksne har opnået gennem sit arbejdsliv og tidligere uddannelse. De voksne, der allerede har en uddannelse eller har relevant arbejdserfaring, skal kunne tage en erhvervsuddannelse på kortere tid end de unge. Samtidig skal erhvervsuddannelsen for voksne være en mulighed for voksne uden uddannelse og erfaring, så de også kan blive faglærte. Regeringen vil drøfte med parterne i erhvervsuddannelsessystemet, hvorledes den nye voksenuddannelse konkret skal indrettes. Optagelse og realkompetencevurdering Adgangskravene for at blive optaget på erhvervsuddannelsen for voksne vil være de samme som for optagelse på en erhvervsuddannelse for unge, jf. afsnit 3. Erhvervsuddannelsen for voksne tilrettelægges, så den giver mulighed for at opnå uddannelsens slutniveau mere målrettet og hurtigere end en tilsvarende erhvervs uddannelse for de unge. Der etableres derfor en række fastlagte uddannelsesforløb med elementer, der tager afsæt i de erfaringer, voksne kommer med. Den enkeltes helt konkrete uddannelsesforløb fastlægges på baggrund af en grundig og systematisk realkompetencevurdering som led i optagelsen. Det skal sikre, at den enkelte voksne får en uddannelse, der svarer til dennes forudsætninger og faktiske kompetencer.

72 58 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Realkompetencevurderingen skal omfatte en objektiv vurdering af blandt andet gennemførte kurser, uddannelser og relevant erhvervserfaring samt en individuel vurdering af den enkeltes færdigheder og erfaring. I den eksisterende grundlæggende voksenuddannelse (GVU) har skolerne det fulde ansvar for realkompetencevurderingen. Fremadrettet vil realkompetencevurderingen være et fælles ansvar for skolerne og parterne. Det vil være erhvervsskolernes ansvar at sikre, at realkompetencevurderingen bliver retvisende. Uddannelsesforløb målrettet voksne Den nye erhvervsuddannelse for voksne skal passe til de kompetencer, som de voksne har. Tre typiske forløb for de voksne vil være: Voksne med mindst to års relevant erhvervserfaring skal have et standardiseret uddannelsesforløb for voksne uden grundforløb og uden praktik. Det standardiserede uddannelsesforløb skal som udgangspunkt være kortere end hovedforløbet på en tilsvarende erhvervsuddannelse. Forløbet kan afkortes yderligere på baggrund af en vurdering af den enkelte voksnes kompetencer. Voksne med erhvervserfaring eller med en tidligere gennemført uddannelse, som ikke eller kun delvist lever op til kravet om 2 års relevant erhvervserfaring, skal have et standardiseret uddannelsesforløb for voksne og eventuelt et væsentligt kortere grundforløb (grundforløbets 2. del) og en kortere praktikperiode. Der vil være mulighed for op til 10 ugers individuel supplering på grundforløbet. Tre typiske veje til en erhvervsuddannelse for voksne 2 års relevant erhvervserfaring EUV-forløb uden praktik Alle på 25 år og derover Realkompetencevurdering (RKV) Godskrivning og afklaring af EUV-forløb Erhvervserfaring, EUD, ungdomsuddannelse mv. Evt. grundforløbselementer og individuel supplering EUV-forløb med skole- og praktikdel Meget lille eller ingen erfaring, uddannelse mv. Evt. grundforløbselementer og individuel supplering Udvidet EUV-forløb med skole og praktik svarende til varigheden af et EUD-hovedforløb

73 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 59 Voksne uden erhvervserfaringer eller forudgående uddannelse skal have et uddannelsesforløb, der i omfang og varighed svarer til en erhvervs uddannelse for unge, dog kun med grundforløbets 2. del (10 uger). Praktikuddannelsen vil være den samme praktikperiode som for de unge. Der vil være mulighed for op til 10 ugers individuel supplering på grundforløbet. Den konkrete udformning af den nye erhvervsuddannelse for voksne skal drøftes med arbejdsmarkedets parter. Uddannelse, der er indrettet til voksne Også uddannelsens indhold skal målrettes voksne. Uddannelsen skal således tilrettelægges med en fag didaktik og en pædagogik, der er tilpasset voksne, så der bliver tale om en rigtig voksenuddannelse. Det vil også gøre det mere attraktivitet for ufaglærte voksne at give sig i kast med en erhvervsuddannelse for derefter at kunne træde ud på det faglærte arbejdsmarked. Øget anvendelse af e-læring kan understøtte et mere fleksibelt uddannelsestilbud, som kan være relevant for voksne, der fx skal balancere uddannelse og familieliv. Eux vil også være en mulighed for voksne, så de både kan opnå faglært kompetence og studiekompetence på samme tid.

74 Salma går hurtigt fra ufaglært til faglært Et eksempel på erhvervsuddannelse for voksne Salma er på første del af social- og sundhedsuddannelsen. Dagens diskussion i klassen handler om, hvordan man skaber gode og professionelle relationer til de ældre patienter. Hvordan man både leverer en personlig service, er professionel, og ikke kommer til at tage arbejdet med hjem. De andre voksne, hun går sammen med, har erfaring både fra socialog sundhedsområdet, men også fra andre brancher. Salma oplever, at lærerne er gode til at inddrage de forskellige elevers erfaringer. For eksempel bliver en tidligere butiksassistents erfaringer med kundehåndtering brugt i diskussioner om psykologi og kommunikation, og hvordan man opbygger relationer. De har mange gode diskussioner. Salma er 36 år og fik aldrig gjort sin ungdomsuddannelse færdig, fordi hun ikke kunne få en praktikplads, da hun afsluttede det merkantile grundforløb. De sidste fem år har hun arbejdet som pædagogmedhjælper i en børnehave og i et bosted for handicappede, men nu vil hun have sig en uddannelse. På internettet fik hun et overblik over, hvordan hendes uddannelsesforløb nogenlunde ville se ud, og hvor lang tid det ville tage. Den endelige uddannelsesplan blev udarbejdet på baggrund af en grundig vurdering af hendes uddannelse og erfaring. Hun har fået godskrevet en del af uddannelsen, fordi hun har arbejdet inden for området og gennemført nogle AMU-kurser. Det er dejligt, at hun ikke skal starte helt forfra, men i stedet kan bygge oven på det, hun allerede har.

75

76 62 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Prioritering af ressourcer Regeringen lægger op til at prioritere i alt ca. 3 mia. kr. i perioden til initiativerne i udspillet til en reform af erhvervsuddannelserne. Med de prioriterede midler skaber regeringen rammerne for: En gennemgribende reform af erhvervsuddannelserne med indførelse af adgangsforudsætninger, oprettelsen af en ny erhvervsrettet linje i 10. klasse (EUD10) og en erhvervsuddannelse for voksne (EUV). Reformen indebærer samtidig, at ressourcer til blandt andet omvalg og til lange uddannelsesforløb for voksne med relevant erfaring fremover blandt andet vil blive prioriteret til grundforløb af ét års varighed for de yngste elever, pædagogisk efter uddannelse af lærerne og til styrket kvalitet i undervisningen. Oprettelsen af en ny fleksuddannelse. Der gennemføres en omlægning af vejledningsindsatsen i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Ændringerne indebærer dels en tidligere og målrettet indsats for grundskoleelever, der er i risiko for ikke at fortsætte på en ungdomsuddannelse, dels en målretning af vejledningsressourcerne for at tilvejebringe varig finansiering til en prioriteret videre førelse af Ungepakke II. Til at finansiere initiativerne i regeringens reformudspil er der afsat en reserve på finanslovsforslaget for 2014, der udgør i alt 980 mio. kr. i , ligesom der er afsat midler til videreførelse af midlertidige takstforhøjelser på 870 mio. kr. i , som en del af aftale om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti (november 2012). Derudover omprioriteres yderligere i alt ca. 900 mio. kr. i og ca. 250 mio. kr. årligt fra 2020 og frem. Samtidig lægger regeringen med reformen op til, at lærerne på erhvervsskolerne skal anvende en større del af deres arbejdstid sammen med eleverne. Det kan muliggøre et undervisningstimeløft, som er nødvendigt for at skabe et udfordrende og udviklende læringsmiljø, hvor læreren i videre omfang end i dag tilbringer tid sammen med den enkelte elev. Der er med reformen ikke behov for at justere arbejdsgiverbidraget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), og den udvikling i bidraget, som blev forudsat i aftale om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti (november 2012).

77 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 63 Bilag 1: De 108 erhvervsuddannelser Før reformen: 12 fællesindgange Dyr, planter og natur Anlægsgartner Dyrepasser Greenkeeper Landbrugsuddannelsen Landbrugets lederuddannelse Produktionsgartner Skov- og naturtekniker Veterinærsygeplejerske Væksthusgartner Produktion og udvikling Beklædningshåndværker Beslagsmeduddannelsen Cnc-teknikeruddannelsen Finmekaniker Industrioperatør Industriteknikuddannelsen Køletekniker Laboratorietandtekniker Maritime håndværksfag Metalsmed Modelsnedker Oliefyrstekniker Ortopædist Overfladebehandler Plastmager Produktør Skibstekniker Skibsmekaniker Skibsmontør Smedeuddannelsen Støberitekniker Teknisk designer Urmager Vindmølleoperatør Værktøjsuddannelsen Guld- og sølvsmedeuddannelsen Strøm, styring og it Automatik- og procesuddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen Elektriker Elektronik- og svagstrømsuddannelsen Elektronikoperatør Forsyningsoperatør Frontline PC-supporter Frontline radio-tv-supporter Procesoperatør Teater-, udstillings- og eventtekniker Bil, fly og andre transportmidler Bådmekaniker Cykel- og motorcykeluddannelsen Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Flymekaniker Karosseriuddannelsen Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker Vognmaler Bygge og anlæg Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger Boligmontering Byggemontagetekniker Bygningsmaler Glarmester Maskinsnedker Murer Skorstensfejer Snedker Stenhugger Stukkatør Tagdækker Teknisk isolatør Træfagenes byggeuddannelse Vvs-energiuddannelsen

78 64 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Transport og logistik Havne- og terminaluddannelsen Lager- og terminaluddannelsen Lufthavnsuddannelsen Personbefordringsuddannelsen Redderuddannelsen Togklargøringsuddannelsen Vejgodstransportuddannelsen Merkantil Detailhandelsuddannelse med specialer Eventkoordinatoruddannelsen Finansuddannelsen Generel kontoruddannelse Handelsuddannelse med specialer Kontoruddannelse med specialer Sundhedsservicesekretær Medieproduktion Digital media Film- og tv-produktionsuddannelsen Fotograf Grafisk tekniker Mediegrafiker Skiltetekniker Web-integrator Mad til mennesker Bager og Konditor Detailslagter Ernæringsassistentuddannelsen Gastronom Industrislagter Mejerist Receptionist Tarmrenser Tjener Sundhed, omsorg og pædagogik Den pædagogiske assistentuddannelse Hospitalteknisk assistent Social- og sundhedsuddannelsen Tandklinikassistent Krop og stil Fitnessinstruktør Frisøruddannelsen Kosmetiker Bygnings- og brugerservice Ejendomsservice Serviceassistent Sikkerhedsvagt Efter reformen: Fire hovedområder Social, sundhed og pædagogik Handel og servicefag Landbrug og fødevarer Teknologi, byggeri og transport Alle 108 erhvervsuddannelser kan vælges efter første del af grundforløbet (30 uger).

79 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 65 Bilag 2: De unges vigende søgning til erhvervsuddannelserne Andelen af elever, der efter 9. eller 10. klasse søger ind på en erhvervsuddannelse, er fra 2002 til 2011 faldet fra 31 pct. til 19 pct. mens andelen, der vælger en gymnasial uddannelse, er steget fra 60 til 74 pct. Den vigende søgning til erhvervsuddannelserne skyldes især, at søgningen fra de større ungdomsårgange primært er sket til gymnasierne. Det absolutte antal af elever, der søger direkte ind efter 9. og 10. klasse, er imidlertid også faldet siden Mens søgningen blandt unge, der kommer direkte fra 9. og 10. klasse, er faldet, er den steget blandt personer i 20 erne. I 2011 var der flere elever på 25 år eller derover end årige, der påbegyndte en erhvervsuddannelse. Det samlede optag på erhvervsuddannelserne fra alle aldersgrupper var i 2012 på Det er flere end de , der startede på en gymnasial uddannelse i Men frafaldet fra erhvervsuddannelserne er væsentligt større (48 pct.) end frafaldet fra de gymnasiale uddannelser (13 pct.). Den begrænsede søgning blandt de helt unge er en udfordring. Færre unge udnytter muligheden for at træde tidligere ind på arbejdsmarkedet og søger først ind på en erhvervsuddannelse, efter at de har taget en anden ungdomsuddannelse. Ca. 13 pct. af alle studenter påbegynder inden for 5 år efterfølgende en erhvervsuddannelse. Ansøgning til ungdomsuddannelser direkte efter 9. eller 10. klasse Erhvervsuddannelser Antal Pct Gymnasiale uddannelser Antal Pct Kilde: Undervisningsministeriet.

80 66 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Bilag 3: Særlige uddannelsesforløb Som led i den nye struktur for erhvervsuddannelserne (jf. afsnit 2) foreslår regeringen særlige uddannelsesforløb for to af de merkantile uddannelser kontor med specialer og finansuddannelsen. På disse uddannelser skal eleverne have særligt specialiserede kompetencer på et højere niveau. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at hovedparten af eleverne på disse uddannelser har fuldført en studentereksamen eller en anden erhvervsuddannelse. På uddannelserne handel og detail bliver der oprettet en tilsvarende eux, som dog ikke er obligatorisk for at gennemføre uddannelserne. Antallet af elever, der får mulighed for at gennemføre en af de fire nye eux er, fastlægges bl.a. med udgangspunkt i arbejdsmarkedets behov. Særlige forløb for enkelte uddannelser Grundforløb, op til 40 uger Eux-forløb, 3 år 9./10. klasse Øvrige unge < 25 år Grundforløb 1. del Grundforløb 2. del Uddannelsesrettede fag Studiekompetencegivende forløb Hovedforløb, 2 år Grundforløb 2. del 10 uger (+ evt. individual supplering i indtil 10 uger) Adgangsbegrænsning Uddannelsesaftale Hovedforløb, 1 år Studenter, stx, hhx, htx og hf

81 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 2012/13 : 43 Henvendelse om udgivelsen kan i øvrigt ske til Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K Tlf. : ISBN Elektronisk publikation Design af indhold Bgraphic Design af omslag e-types & India Foto Jakob Dall Chili foto v. Søren Holm og Jens Hasse Oplag Tryk Rosendahl Schultz Grafisk A/S Web Publikationen kan hentes på uvm.dk 541 TRYKSAG 457

82

83 85. Informationskampagne - Modtagelse af flygtninge Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller til Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget,at 1. drøfte og godkende oplæg til kampagne, der sætter spot på Køge Kommunes modtagelse af flygtninge. 2. omkostningerne afholdes inden for en rimelig økonomisk ramme og afholdes af eksisterende budget Baggrund og vurdering Antallet af flygtninge, der modtages i Køge Kommune er steget med 88 personer fra 43 personer i 2014 til forventede 131 i De nye flygtninge ankommer aktuelt hver måned i grupper på mennesker, og er pr. 1. juni midlertidigt boligplaceret 8 forskellige steder i kommunen. Med en spredning fra det centrale Køge over Borup til Ll. Skensved. Erfaringer viser, at integrationen af disse nye borgere, skal foregå i et tempo og en måde hvorpå, lokalsamfundet kan følge med og føler sig involveret. Information er her et vigtigt element, der kan være afgørende for, hvor hurtigt og på hvilken måde flygtningene integreres i deres nye lokalsamfund. Det viser bl.a. erfaringer fra Borup, hvor et velbesøgt borgermøde, blev startskud til inddragelse af frivillige kræfter, og hurtig integration af de nye flygtninge i lokalsamfundet. Forvaltningen anbefaler derfor, at der igangsættes en kampagne med fokus på, at øge informationsniveauet blandt borgerne i Køge Kommune omkring modtagelse af flygtninge. Målet med kampagnen er, at informere og involvere kommunens borgere og andre interessenter i indsatserne omkring modtagelse af flygtninge. Dette vil samtidig sikre en legitimitet af de aktiviteter og styrke det netværk, der vokser op i de enkelte lokalsamfund omkring de nyankomne flygtninge. På mødet vil Ulf Lolk Larsen fremlægge mulige temaer (fx. medborgerskab, frivillighed, boligplacering, selvforsørgelse) for informationskampagnen, som udvalget bedes drøfte og prioritere ift. en endelig kampagnestrategi. Endelig kommunikationsstrategi for udbredelse af kampagnebudskabet afhænger af udvalgets valg af tema(er). Kommunikationschef Katja Dahlberg deltager under punktet, for input til udarbejdelse af endelig tidsplan og ramme for kampagne. Denne vil blive præsenteret for udvalget på et kommende møde. Økonomi Udgifterne afholdes indenfor det eksisterende budget. Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Erhvervs- og Til Erhvervs- og : :00 Arbejdsmarkedsudvalget behandling Arbejdsmarkedsudvalget Sagsnr Side 79

84 Beslutning 1. Drøftet. Fakta og de gode historier er fokusområder frem til mødet i august Til mødet i august 2015 kommer forvaltningen med et forslag til kampagneindhold. 2. TIltrådt Fraværende: Rasmus Felt (afbud) René Jespersen (afbud) Side 80

85 86. Opfølgning på måltal på arbejdsmarkedsområdet - juni 2015 Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller til Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget, at opfølgningen på måltal på arbejdsmarkedsområdet drøftes. Baggrund og vurdering For at følge udviklingen i antallet af ydelsesmodtagere på arbejdsmarkedsområdet, udarbejdes som udgangspunkt hver måned en oversigt, der viser det faktiske antal ydelsesmodtagere sammenholdt med det forventede antal i budgettet. Seneste oversigt fra 2. juni 2015 sammenligner de faktiske tal med forventningerne til budgettet ved 2. økonomisk redegørelse Data i jobindsats.dk vedrørende a-dagpenge og arbejdsmarkedsydelse er ikke opdateret med tal for 2015 grundet problemer med indberetningen til det fælles datageundlag, mens nyeste data for de øvrige ydelser er fra april/maj Vedhæftede oversigt viser, at faktiske antal kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere i gennemsnit er mindre end forventet i budgettet, mens det faktiske antal sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaring under ét, i gennemsnit er noget større end forventet i budgettet. Det faktiske antal personer i fleksjob og på ressourceforløb er mindre end forventet. Bilag Oversigt over kommunale forsørgelsesydelser - 2. juni 2015.docx Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget : :00 Sagsnr Beslutning Drøftet. Fraværende: Rasmus Felt (afbud) René Jespersen (afbud) Side 81

86 86 OVERSIGT OVER KOMMUNALE FORSØRGELSESYDELSER - 2. JUNI 2015.DOCX

87 Oversigt over kommunale forsørgelsesydelser 2. juni 2015 Budget 1. ØR 2015 (håp) Budget 2. ØR 2015 (håp) Helårspersoner Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. A-dagpenge Aktive 118 Passive 758 Særlig udd. Ydelse* - 42 Arbejdsmarkedsydelse* Kontanthjælp* Aktive Passive Kontanthjælp omfattet af Integrationsloven Uddannelseshjælp Aktive Passive Revalidering Sygedagpenge og Jobafklaring i alt Sygedagpenge uger uger uger Over 52 uger Ressourceforløb Jobafklaringsforløb Ledighedsydelse uden refusion Fleksjob ny ordning gl. ordning 432 Seniorjob Førtidspension GNS GNS Side 82

88 87. Udvikling i ledigheden - april 2015 Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller, at Erhvervs og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter ledighedstallene for april Baggrund og vurdering De seneste ledighedstal fra Danmarks Statistik, der blev offentliggjort den 29. maj 2015, viser, at der i april 2015 i alt var bruttoledige i Køge. Dermed er antallet af ledige i Køge Kommune det seneste år faldet med 12,2 pct. svarende til, at 4,5 pct. af arbejdsstyrken i april 2015 var ledige. Dermed var ledigheden i Køge for tredje måned i træk lavere end ledigheden for hele landet, hvor 4,7 pct. af arbejdsstyrken var ledige. Nedenstående tabel viser udviklingen i den samlede ledighed for det seneste år, målt som ledige i procent af arbejdsstyrken. Apr. 14 Maj 14 Jun. 14 Jul. 14 Aug. 14 Sep. 14 Okt. 14 Nov. 14 Dec. 14 Jan. 14 Feb. 14 Mar. 14 Køge 5,2 5,0 5,0 4,7 4,6 4,7 4,8 5,0 5,0 5,4 5,2 4,9 4,5 DK 5,0 4,8 4,5 4,5 4,4 4,6 4,6 4,7 4,8 5,2 5,3 5,1 4,7 Apr. 14 Det vedhæftede bilag viser udviklingen i ledigheden siden januar 2013 sammenlignet med Fakse, Næstved og hele landet, samt udviklingen i ledigheden for forsikrede ledige og for udvalgte a-kasser. Det er fortsat ikke muligt at opdele bruttoledigheden på ydelsestyper (a-dagpenge og kontanthjælp), grundet problemer med indberetningen til det fælles datagrundlag, hvorfor figur 2 på side 1 i det vedhæftede bilag ikke er opdateret for januar til april Bilag Ledighedsudvikling - april 2015.docx Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget : :00 Sagsnr Beslutning Drøftet. Fraværende: Rasmus Felt (afbud) René Jespersen (afbud) Side 83

89 87 LEDIGHEDSUDVIKLING - APRIL 2015.DOCX

90 Ledighedsudvikling januar 2013 til april 2015 Køge klyngen hele landet Ledige i pct. af arbejdsstyrken Køge - Næstved - Faxe - hele landet 7,5 7 6,5 6 5,5 5 4,5 Hele landet Køge Faxe Næstved 4 Antal ledige på a-dagpenge og kontanthjælp Køge A-dagpeng Kontanthjælp (jobparate og åbenlyst udannelsesparate) Side 84

91 Ledige i pct. af samtlige samtlige forsikrede Køge - Næstved - Faxe - hele landet 7,5 7 6,5 6 5,5 5 4,5 Hele landet Køge Faxe Næstved 4 Bruttoledighedsprocent fordelt på udvalgte A-kasser Køge FOA 3F FTF-A HK METAL Krifa/Fagligt hus Antal ledige fordelt på udvalgte A-kasser Køge FOA 3F FTA-A HK METAL Krifa/Fagligt hus Side 85

92 88. Effekiviseringsforslag på Erhvervs- Arbejdsmarkedsudvalgets område Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller, at Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender de præsenterede effektiviseringsforslag for budget Baggrund og vurdering I henhold til budgetvejledningen for skal der indarbejdes effektiviseringer på 5 mio. kr. årligt på Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalgets område vedrørende indkomstoverførsler. På Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde i april blev det godkendt, at forvaltningen arbejdede videre med effektiviseringsforslag inden for følgende områder: Integrationsområdet Kontanthjælpsområdet Arbejdsmarkedsmarkedsforanstaltninger På den baggrund fremlægges nedenstående effektiviseringsforslag (i kr. netto): Forslag Overskrift og beskrivelse EAU 01 EAU 02 EAU 03 Screeningsmodel på integrationsområdet. Skal sikre en mere målrettet indsats frem mod selvforsørgelse. Investeringsmodel på kontanthjælpsområdet. Skal sikre en mere intensiveret og målrettet indsats frem mod selvforsørgelse Omlægning af arbejdsmarkedsforanstaltninger. Den samlede aktiveringsindsats skal effektiviseres og der skal være en større fokus på effekten af indsatsen I alt Udover effektiviseringer for 5 mio. kr. på Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalgets område skal der i budgetforslaget for indarbejdes effektiviseringer på serviceområderne på de øvrige udvalgs områder for i alt 8 mio. kr. årligt. Det samlede overblik over effektiviseringerne behandles på Økonomiudvalgets møde den 9. juni og Byrådet møde den 16. juni Bilag Budgetkatalog - EAU.pdf Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget : :00 Sagsnr Beslutning Godkendt. Der udarbejdes en konsekvensbeskrivelse af hver af de 3 forslag. Side 86

93 Fraværende: Rasmus Felt (afbud) René Jespersen (afbud) Side 87

94 88 BUDGETKATALOG - EAU.PDF

95 Budgetkatalog Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget Nr. Overskrift EAU O1 Screeningsmodel på Integrationsområdet: Der indføres en screeningsmodel på Integrationsområdet, der skal sikre en mere målrettet indsats frem mod selvforsørgelse EAU O2 Investeringsmodel på kontanthjælpsområdet: Der indføres en lignende model inden for kontanthjælpsområdet i stil med den under integrationsområdet EAU O3 Omlægning af arbejdsmarkedsforanstaltningerne: Det er hensigten at effektivisere hele aktiveringsindsatsen og have større fokus på effekten af indsatsen I alt Side 88

96 Budgetkatalog Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget Nr. EAU O1 Overskrift Screeningsmodel på Integrationsområdet Kort beskrivelse (max. 3 linjer) Der indføres en screeningsmodel på Integrationsområdet, der skal sikre en mere målrettet indsats frem mod selvforsørgelse. Effektivisering (1.000 kr.) 2016 pris- og lønniveau Investering (ØU) Effekt (EAU) Nettoeffekt - = mindreudgift/merindtægt Personalemæssige konsekvenser Antal fuldtidsbeskæftigede Årsværk ,41 1,35 1,29 0,73 Beskrivelse og begrundelse (valgfri) Der indføres en screeningsmodel på Integrationsområdet, der skal sikre en mere målrettet indsats frem mod selvforsørgelse. Med indførelsen af screeningsmodellen bliver det muligt at screene og kompetenceafklare den enkelte med henblik på igangsættelse af en beskæftigelsesrettet indsats parallelt med, at den enkelte også får danskuddannelse. Screeningsmodellen bygge på antagelsen om, at jo bedre uddannelsesmæssig baggrund, engelskkundskaber mv. den enkelte har, jo tidligere kan der iværksættes en beskæftigelsesrettet indsats. Modellen tænkes gennemført udfra en investeringstankegang, hvor der investers i ansættelse af 1,4 årsværk mod forventning om færre udgifter til forsørgelse mv. på integrationsområdet. Ressourcen følger antallet af flygtninge i porteføljen. Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget har godkendt, at screeningsmodellen iværksættes i 2015 og at udgiften i 2015 afholdes inden for udvalgets egen ramme. Ved at igangsætte screeningsmodellen allerede i 2015 vil det være muligt at opnå effekt allerede i En del af den forventede gevinst opnås som resultattilskud for de flygtninge, der kommer i beskæftigelse i slutningen af 2015 og starten af Forslaget vil medføre en mindreudgift i 2016 på netto kr. Det dækker over merudgifter på økonomomiudvalgets område og en tilsvarende højere bruttogevinst på Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalgets område. Forslaget vil påvirke servicerammen negativt. 2 Side 89

97 Budgetkatalog Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget Nr. EAU O2 Overskrift Investeringsmodel på kontanthjælpsområdet Kort beskrivelse (max. 3 linjer) Der indføres en lignende model inden for kontanthjælpsområdet i stil med den under integrationsområdet. Effektivisering (1.000 kr.) 2016 pris- og lønniveau Investering (ØU) Effekt (EAU) Nettoeffekt - = mindreudgift/merindtægt Personalemæssige konsekvenser Antal fuldtidsbeskæftigede Årsværk Beskrivelse og begrundelse (valgfri) Der indføres en screeningmodel på kontanthjælpsområdet i stil med den under integrationsområdet. Hvor ledige, der betragtes som langt fra arbejdsmarkedet, men som ikke kan tilbydes et ressourceforløb screenes i forhold til faglige og sociale kompetencer med henblik på, at få iværksat en beskæftigelsesrettet indsats, der skal medvirke til, at den ledige kommer i selvforsørgelse. Modellen tænkes gennemført udfra en investeringstankegang, hvor der investeres i ansættelse af 2 årsværk til screening af og samtale med den ledige, med en forventning om færre udgifter på kontanthjælpsområdet. Forslaget forventes, at medføre mindreudgifter i 2016 på netto 2 mio. kr. stigende til en helårsvirkning på netto 2,8 mio. kr. i Den afsmittende effekt i de efterfølgende år vil være svagt stigende. Den samlede mindreudgift dækker over merudgifter på Økonomiudvalgets område og en tilsvarende højere bruttogevinst på Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalgets område Forslaget vil påvirke servicerammen negativt 3 Side 90

98 Budgetkatalog Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget Nr. EAU O3 Overskrift Kort beskrivelse (max. 3 linjer) Omlægning af arbejdsmarkedsforanstaltningerndet er hensigten at effektivisere hele aktiveringsindsatsen og have større fokus på effekten af indsatsen. Effektivisering (1.000 kr.) 2016 pris- og lønniveau Effektivisering - = mindreudgift/merindtægt Personalemæssige konsekvenser Antal fuldtidsbeskæftigede Årsværk Beskrivelse og begrundelse (valgfri) Det er hensigten at effektivisere hele aktiveringsindsatsen og have større fokus på effekten af indsatsen, hvilket også er i overenstemmelse med intensionerne bag den kommende refusionsomlægning. Som en del af effetiviseringen vil en revurdering af PC KøgeBugt og brugen af eksterne leverandører også blive vurderet. I den forbindelse er der en forventning om, at der i 2016 vil være en periode, hvor aktiveringsindsatsen vil være relativt lav, indtil den rigtige model for den fremtidige aktiveringsindsats er fundet. Som følge af den relativt lave aktiveringsindsats i en periode vil der blive oparbejdet et efterslæb som skal håndteres efterfølgende, så borgerne får den nødvendige indsats. Det betyder, at udgifterne til aktiveringsindsats i overslagsårene ikke kan reduceres i samme omfang som i Side 91

99 89. Køge Kommunes Arbejdsmarkedsråds undersøgelse af kompetencbehov Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller til Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget: - at tage orienteringen om KKA's undersøgelse og konference om "Køge og kompetencerne" til efterretning - at drøfte undersøgelsen og hvilke foreslåede indsatser, der kan tages med i et eventuelt videre arbejde Baggrund og vurdering Deloitte Consulting har for Køge Kommunes Arbejdsmarkedsråd (KKA) udarbejdet en rapport, der belyser fremtidens kompetencebehov hos virksomhederne (både offentlige og private) i Køge og kompetencerne hos arbejdsstyrken i Køge Kommune. Rapporten med forslag til indsatser blev præsenteret på et seminar, som KKA holdt På seminaret deltog repræsentanter fra Erhverv- og Arbejdsmarkedsudvalget, Økonomiudvalget, Køge Erhvervsudviklingsråd (KEUR), uddannelsesstederne, erhvervsorganisationer og faglige organisationer. Uddrag af rapporten er vedlagt som bilag. Deloitte fremhæver, at der er en reel risiko for mangelproblemer på arbejdsmarkedet - også på relativt kort sigt. Det hænger sammen med den forbedrede økonomiske udvikling, og mangelproblemet vil både gælde arbejdsstyrkens størrelse (kvantitet) og arbejdsstyrkens kompetencer (kvalitetet). På den baggrund mener Deloitte, at det vil være relevant for Køge Kommune at udarbejde en kompetencesstrategi, der koordinerer indsatserne på tværs af de mange aktører på området. En sådan strategi kan være understøttende for den fælles målsætning for Køge Kommunes arbejdsmarkeds- og erhvervspolitik: "Jobskabelse og lokal beskæftigelse". Den videre proces Deloittes rapport skal drøftes i KKA og eventuelt i andre relevante organer. Bilag kompetencer - uddrag af rapport.pptx Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Erhvervs- og Til Erhvervs- og : :00 Arbejdsmarkedsudvalget behandling Arbejdsmarkedsudvalget Erhvervs- og Til Erhvervs- og : :30 Arbejdsmarkedsudvalget behandling Arbejdsmarkedsudvalget Sagsnr Beslutning Udsat. Fraværende: Rasmus Felt (afbud) René Jespersen (afbud) Side 92

100 89 KOMPETENCER - UDDRAG AF RAPPORT.PPTX

101 Kompetencestrategi for Køge frem mod 2025 Uddrag af notat maj 2015 Side 93

102 1. Baggrund - behov for en kommunal kompetencestrategi i Køge Køge Kommune står i fremtiden overfor en række udfordringer vedr. match mellem udbud og efterspørgsel på arbejdskraft på kommunens samlede arbejdsmarked LBR Køge har derfor bedt Deloitte Consulting udarbejde et notat, der kan belyse, hvilke behov der er i Køge kommune for nye tværgående initiativer og komme med forslag til indsatsformer, der kan medvirke til at udvikle en kommunal Kompetencestrategi, hvor forskellige aktører kan bidrage til et hensigtsmæssigt match på arbejdsmarkedet. Herunder hvordan uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv, civilsamfund mv. kan understøtte matchet mellem udbud og efterspørgsel Et tilstrækkeligt udbud på arbejdsmarkedet kan sikres gennem kvalificeret tilgang og ved at mindske afgangen fra arbejdsmarkedet. Derudover skal den eksisterende arbejdsstyrkes kompetencer udvikles, så de flugter med virksomhedernes behov og samtidig sikre arbejdskraften fleksibilitet i ansættelsen Formålet med kompetencestrategien er at kortlægge og beskrive, hvordan de enkelte aktører kan bidrage til sikring af tilgang og fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft på en række områder, f.eks. tiltrækning af arbejdskraft, fastholdelse på uddannelser mv. Dernæst beskrives samarbejdsflader mellem aktørerne, f.eks. hvordan jobcenter, kommune og uddannelsesinstitutioner kan samarbejde om, at flere tager en erhvervsuddannelse. I beskrivelsen fokuseres særligt på, hvordan de forskellige erhvervsuddannelses- og beskæftigelsespolitiske aktører kan samarbejde om at sikre et hensigtsmæssigt match mellem udbud og efterspørgsel på kompetencer 2 Side 94

103 Aktualisering - risiko for mangelproblemer på arbejdsmarkedet Det politisk- økonomiske arbejdsmarkedsfokus har i mange år været på udbuddet af arbejdskraft. Med den nye arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitik er der et ønske om at styrke virksomhedsindsatsen og reducere eventuelle ubalancer på arbejdsmarkedet Baggrunden for ønsket om en styrket virksomhedsindsats er bl.a. at den begyndende, men langsomme genopretning efter den globale økonomiske krise i er med til at øge opmærksomheden på, at manglen på (kvalificeret) arbejdskraft kan komme til at virke som en vækstbremse for såvel jobmarkedet, virksomheders konkurrenceevne som samfundets velstandsudvikling. Nationalbankens seneste vurdering af beskæftigelsesvæksten i peger f.eks. på, at virksomhedernes kapacitetsloft hurtigt kan være blive nået og væksten dermed truet. Der er allerede indenfor enkelte delarbejdsmarkeder f.eks. metalindustrien, hvor aldringen af den faglærte arbejdsstyrke kombineret med den begrænsede tilgang til EUD, udgør en væsentlig risiko for snarlige mangelproblemer. Det samme gælder for enkelte faggrupper f.eks. elektrikere, der har en lav ledighed og en stigende efterspørgsel på tværs af brancher og som derfor også allerede nu kan peger på begyndende mangelproblemer. Mangel på arbejdskraft og behov for viden om, hvad der kan og skal gøres, og hvornår det skal ske, aktualiseres således i en situation med begyndende opsving. Men mangel på arbejdskraft er ikke alene et konjunkturbestemt fænomen både strukturelle forhold og de jobsøgendes, lediges og virksomhedernes adfærd kan også i sig selv forårsage mangel eller være medvirkende til enten forstærke eller afhjælpe udfordringerne i en mangelsituation. De halvårlige virksomhedssurveys og Arbejdsmarkedsbalancen giver umiddelbart et fornuftigt overblik over aktuelle rekrutteringsproblemer opgjort på et stort antal stillingskategorier og regionale arbejdsmarkeder Det er således muligt at følge udviklingen af reporterede rekrutteringsproblemer, således som de opleves af de spurgte virksomheder. Derudover er det, som ideen bag en kompetencestrategi, relevant at have overvejelser om, hvilke aktører der hver for sig og i samspil kan forebygge mangelproblemer. Dette notat forsøger at se på disse dimensioner for borgere og virksomheder i Køge kommune Disse første tegn på potentielle mangel- og paradoksproblemer skal ses på baggrund af en situation, hvor det danske arbejdsmarked internationalt set er anerkendt som meget dynamisk og for en effektiv matchning mellem jobåbninger og jobsøgende, uanset om de er ledige eller allerede beskæftigede, der søger nye muligheder. Side 95

104 Resume 1 En kommunal kompetencestrategi er relevant for Køge Deloitte Consultings notat peger på, at en evnt. kommunal kompetencestrategi vil have en øget politisk aktuel relevans - ikke mindst begrundet i omfattende demografiske og erhvervsstrukturelle ændringer. Der er samtidig en reel risiko for, at den forbedrede økonomisk konjunkturelle situation kan lede til egentlige kvantitative og kvalitative mangelproblemer på arbejdsmarkedet også på relativ kort sigt. En evnt. kommunal kompetencestrategi skal sikre både virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft og borgernes behov for varig beskæftigelse. Virksomheder i Køge vil med stor sandsynlighed komme i en situation, hvor de vil give udtryk for, at de oplever problemer med fastholdelse og rekruttering af kvalificeret arbejdskraft ( ses allerede i bygge- og anlægssektoren). Køge kommunens borgerne arbejder i meget betydelig grad udenfor kommunens grænser og det vurderes, at mere end 2/3 af kommunens skattegrundlag skabes udenfor kommunen. Der er behov for at kommunens beskæftigede borgere fremtidssikres kompetencemæssigt, så de kan klare sig i konkurrencen om de gode jobåbninger og tilpasse sig hastigt stigende ændringer i virksomhedernes efterspørgsel. Der er et stigende behov for at imødegå konsekvenserne af en faldende arbejdsstyrke. Det kan ske ved en øget tilflytning til kommunen, herunder også af en øget integration af udenlandsk arbejdskraft. De mange anlægsprojekter i Køge har en positiv betydning for beskæftigelsen, - man skal dog være opmærksom på, at den største effekt ikke ligger i selv bygge- og anlægsperioden - men i perioden efter. Køge har institutionelle rammer og ressourcer for en kommunal kompetencestrategi Køge har generelt både de erhvervsmæssige og institutionelle rammer og ressourcer for at udvikle en evnt. kommunal kompetencestrategi, hvis det anses for politisk ønskeligt. Der er mange kommunale aktører, der kan og vil bidrage til udviklingen af en sammenhængenden kommunal kompetencestrategi (det blev bl.a. bekræftet på KKA seminaret d. 21. maj 2015) Mange relationer mellem aktørerne komplicerer billedet, ligesom der er en kompliceret baggrund for matching af udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Strategien må derfor afspejle den regionale og kommunale politisk scene og udpege primære samarbejdspartnere blandt virksomheder og institutioner. Det praktisk samarbejde mellem de 3 politikfelter: arbejdsmarkeds- / beskæftigelses-, erhvervsfremme- og uddannelsespolitik lider af integrations- og incitamentsproblemer. Disse samspilsproblemer må mindskes og strategien må bl.a. møde virksomhederne på deres egne vilkår. Side 96

105 Resume 2 Der er et godt match af relevante aktører DIs Lokal erhvervsklimaanalyse 2014 gav et lidt blandet resultat der er rum til forbedring, især når det gælder arbejdskraft Køge Erhvervsudviklingsråd, samler erhvervs- og beskæftigelsesinteresser og er en væsentlig aktør i en evnt. kommunal kompetencestrategi Der må foretages en prioritering af, hvilke typer virksomheder, der er de primære samarbejdsparter i en evnt. kommunal kompetencestrategi Uddannelsesinstitutionerne i Køge udgør et godt institutionsgrundlag for en kompetencestrategi KARRIERECENTER for voksne har det rette fokus: Voksne ufaglærte med et potentiale for et uddannelsesløft. Der er et vist (begrænset) potentiale i Køge - der må udnyttes for at begrænse evnt. mangelproblemer Det er meget relevant at se potentialet i en bredt tilrettelagt arbejdsmarkedspolitisk indsats som en helt central del af en kommunal kompetencestrategi for Køge kommune En allokerings- og kvalificeringsindsats, der medvirker til at forebygge mangel- og paradoksproblemer kombineret med en forstærket integrationsindsats bør klart opprioriteres for at undgå fremtidige ubalancer Det er fortsat vigtigt, at arbejde for en beskæftigelsespolitik, der kan mobilisere en større del af de udsatte ledige Aktør-problemmatrix over indsatsområder og forslag til koordinerede indsatsformer Deloitte har udarbejdet en aktør-problemmatrix, der illustrerer indsatsområder og forslag til koordinerede indsatsformer for hver af aktørerne. Forslagene er baseret på kendt praksis og Deloittes egne analyseresultater Forslagene er langt fra dækkende for, hvad der kan gøres der er behov for megen supplerende input fra alle aktører. Det væsentligste er samtænkning af de forskellige aktørers indsats Forslagene er primært på strategisk niveau, - dvs. der skal fortsat udvikles konkrete handlingsplaner, med angivelse af aftalegrundlag, ressourceallokering og konkrete tidsplaner samt succesmål En kompetencestrategi bør implementeres i 4 faser Det anbefales sluttelig, at en evnt. kommunal kompetencestrategi implementeres i 4 faser: : Strategien skal operationaliseres i konkrete mål og alliancerne skabes : Der skal evalueres løbende og strategien / handlingsplanen skal formodentlig justeres Fokus er på konsolidering af god praksis og resultater skal synliggøres ( det kan lade sig gøre og det betaler sig ) 2025: Få balanceproblemer viser, at praksis virker. Omverden forandrer sig imidlertid og der skal ske en tilpasning af strategien til nye tider Side 97

106 3. Kompetencestrategi - Skal forebygge mangel- og paradoksproblemer En kompetencestrategi forholder sig til forekomsten af mangel- og evnt. egentlige paradoksproblemer på det lokale arbejdsmarked Deloitte foreslår, at en kompetencestrategi for Køge kommune benytte følgende kriterier for, hvad der er hhv. et mangel problem og hvad der er et paradoksproblem: Et mangelproblem er, hvis der er indenfor et givent delarbejdsmarked er et betydeligt antal registrerede jobåbninger, der ikke kan besættes indenfor relativ kort tid med den kvalitativt bedste arbejdskraft (ledige eller beskæftigede fra andre virksomheder) målt ift de færdighedskrav et givent job stiller Der er væsentligt at have for øje, at for at tale om egentligt mangel- og paradoksproblemer, skal der være et vist antal tilfælde af jobåbninger, der ikke kan rekrutteres til relativt let. At der er enkelte historier i pressen og få tilfælde på enkelte geografiske delarbejdsmarkeder, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at retfærdiggøre at der er tale om et arbejdsmarkedspolitisk problemfelt. Et paradoksproblem er, hvis der samtidig med et mangel problem, er et betydeligt antal ledige med relevante færdigheder, som indenfor en relativ kort periode (f.eks. 2 uger som i AKU-kriterierne) kan og vil besætte den pågældende stilling på de givne udbudte vilkår. Side 98

107 Mangel- og paradoksproblemer - Årsager Der er principielt to typer af mangelproblemer og der er forskellige årsager relateret til dem: 1) Udbuddet er kvantitativt for lille ift. efterspørgslen, både generelt og på specifikke delarbejdsmarkeder 2) Udbuddet matcher kvalitativt ikke virksomhederne krav til færdigheder (færdigheds-misforhold) Årsager til et kvantitativt for lille udbud er bl.a.: Effekten af positive konjunktursvingninger. Nærmere bestemt af at efterspørgslen er større end udbuddet og/eller at det vokser hurtigere end udbuddet (generelt og/eller på specifikke delarbejdsmarkeder) Der kan også være friktionsårsager, som gør at der opleves rekrutteringsvanskeligheder. Her er rekrutteringskanaler og søgeadfærd af central betydning. Strukturelt er der bl.a. følgende årsager til, at arbejdskraftudbuddet er for lille: Demografisk udvikling i befolkningen (aldring) og afgang fra arbejdsstyrken (via pensionering, udvandring, død) er større end tilgangen. Erhvervsfrekvenser er for lav / faldende af andre end demografiske årsager. Arbejdstid (for få arbejdstimer) og arbejdstidsmønster matcher ikke efterspørgslen Geografisk udbud forkert fordelt og mobilitet incl. utilstrækkelig pendling Årsager til den kvalitative type af mangelproblemer er bl.a.: Hastige ændringer i erhvervs- og virksomhedsstruktur, introduktion af ny business model, teknologianvendelse etc. Uddannelses- og kompetencestruktur matcher ikke behovet (institutionelt, udbudsorganisation, kvalitet af uddannelse o.a.) Præferencer blandt unge og voksne for valg og færdiggørelse af uddannelse, samt motivation og mulighed for læring over livet (p2p, VEU etc.). Politisk og institutionelle forhold (autorisationskrav, anerkendelse af realkompetence, faggrænser o.a.) Deloitte vil i resten af notatet forholde sig til disse mulige årsager til mangel- og evnt. paradoksproblemer Derudover vil der også være fokus på specifkke forhold som gælder for Køge kommune De to typer af mangelproblemer afspejler den gennemgående pointe, at det er dynamikker på både arbejdsmarkedets udbuds- og efterspørgselsside, der er baggrund for mangel- og paradoksproblemer, som kan opstå i matchningsprocessen. Side 99

108 Befolknings- og arbejdsstyrkeprognose - afspejler den generelle tendens til aldring Befolkningsprognose for Køge (2014) fordelt på aldersgrupper viser: Antallet af unge (17-25 år) stiger frem til 2019, hvorefter denne befolkningsgruppe falder igen. Antallet af voksne på hhv år og år ( den arbejdsduelige alder) stiger til og med hhv og 2025 i takt med indflytningen i de store byudviklings-områder i Køge Kyst, Herfølge og Borup. Antallet af seniorer (65-74 år) topper i 2017, hvorefter antallet igen er faldende. Antallet af ældre og gamle stiger markant over perioden. Det kendte demografiske skift, hvor antallet af personer udenfor arbejdsstyrken er større end antal personer i arbejdsstyrken ses over alt også i Region Sjælland og i Køge kommune. Det har faktisk været en realitet siden krisen. Gruppen af årige stiger med 85 pct., antallet af årige stiger med 80 pct., mens antallet af 90+ årige stiger med 33 pct. Kilde: Region Sjælland; Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024, September 2012 Side 100

109 Bygge og anlæg De store infrastrukturinvesteringer er væsentlige for Sjælland og Køge Beskæftigelseseffekten for hele landet af den mange infrastruktur-investeringer er analyseret af Leo Larsen udvalget og viser: gms mandeår/år mandeår/år Megen udenlandsk arbejdskraft Kompetencekravene vil især være: Ufaglærte med særlige kompetencer Struktøruddannelse, jordarbejder, betonkonstruktioner, arbejde med specialmaskiner mv. Øvrige med særlig kompetence Tunnelarbejde, geoteknisk, el- og installation Minister: Danske arbejdspladser gør Femern-tunnel dyrere 2014 Deloitte Kilde. Leo Larsen udvalget 9 Side 101

110 Region Sjællands mål på bygge- og anlægsområdet Hvad er Køges andel / bidrag? Mission: At skabe mest mulig varig beskæftigelses- og erhvervsmæssig vækst af de kommende års store anlægsinvesteringer i region Sjælland. Overordnede kvantitative mål: at 25 pct af alle underentrepriser på de kommende års anlægsprojekter i Region Sjælland udføres af virksomheder lokaliseret i Region Sjælland, og dermed af dansk arbejdskraft at 35 pct. af de virksomheder (indenlandske eller udenlandske), som etablerer en afdeling i Region Sjælland i anlægsfasen, benytter opkvalificeringsmulighederne i regionen a t serviceerhvervene i Region Sjælland oplever en omsætningsvækst på mindst 20 pct. fra , at bygge- og anlægsvirksomhederne oplever en omsætningsvækst på mindst 30 pct. fra at antallet af unge, som gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse øges med 15 pct. indenfor fagene i Håndværkerakademiet inden 2020, bl.a. via et øget antal virksomhedspraktikpladser i de regionale virksomheder at antallet af ufaglærte ledige i Region Sjælland mindskes med 30 % fra Spis brød til! Selvom Sjælland og ikke mindst Køge givet vis får relativt gode muligheder for at udnytte de ekstraordinære infrastrukturinvesteringer til gavn for beskæftigelsen i kommunen, og at man derfor skal være opmærksom på opkvalificeringskrav herfra, så er antallet af job, der går til bygge- og anlægsvirksomheder i Køge - selv i gunstige scenarier - ikke voldsomt mange. Det er således ikke bygge og anlægsvirksomheder og deres kompetencebehov, der bør være det eneste eller dominerede fokus for en kompetencestrategi for Køge. Side 102

111 4.Forsyningssikkerhed - Køge og indsatsen overfor forskellige former for arbejdsmarkedsstatus Med udgangspunkt i en opdeling af arbejdstagerne i fire forskellige statusformer er der flere forskellige spørgsmål, der trænger sig på ift udviklingen af en kompetencestrategi. Det er f.eks. spørgsmål som: Er kernearbejdsstyrken stor nok til at dække virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft Har kernearbejdsstyrken den rette kompetencemæssige bagage for at fungere mobilt og fleksibelt Hvad er til- og afgang til kernearbejdsstyrken i Køge Hvor mange er i ustabil beskæftigelse og i stabil ledighed og forandre vægtningen sig? Hvor stor er hhv. risiko- og marginalgruppen i blandt den del af arbejdsstyrken der har et turbulent arbejdsmarkedsstatus Hvor stor en del af gruppen stabil udenfor arbejdsstyrken, men i uddannelse, kan fastholdes og mobiliseres på fremtidens arbejdsmarked i Køge Hvor afhængig er virksomhederne i Køge af indpendling, ikke kun i antal, men også i kompetencer? Hvor godt klare borgere fra Køge sig på job i virksomheder uden for Køge kommune (udpendlere). Er udpendlernes job af god kvalitet og er deres kompetenceniveau og fleksibilitet tilstrækkelig til at fungere mobilt og fleksibelt, så de også fremover kan fastholde beskæftigelse (selvforsørgelse) Kan gruppen uden for arbejdsstyrken, der ikke er under uddannelse, mobiliseres til at dække fremtidige behov for arbejdskraft både i Køge og i andre kommuner i oplandet. Hvilke rolle har udenlandsk arbejdskraft nu og fremover hvor stor skal den fremtidige tilgang være og hvordan påvirke det konkurrencen for arbejdskraft bosat i Køge. Det er vanskeligt at give klare svar på en del af disse spørgsmål, men det er muligt at komme tættere på en forståelse af hvad der kan gøres for at sikre et tilstrækkeligt stort og velkvalificeret udbud af arbejdskraft. Side 103

112 Jobs kommer og går det skaber mange jobåbninger for alle typer arbejdskraft Historisk set er der en voldsom jobdynamik, idet mængde jobnedlæggelser og jobskabelse hvert år er ganske betydningsfulde. Det sker på denne ene side som følge af krak / virksomhedslukning og indskrænkninger og på den anden side opstart af virksomheder og udvidelse af eksisterende virksomheder. Et niveau på ca jobnedlæggelser og ca nye job er ikke usædvanligt. Siden krisen er niveauet for jobskabelse blevet lavere og i var jobnedlæggelserne højere. Alt i alt er der et meget mobilt dynamisk arbejdsmarked og det skaber mange jobåbninger Der er rigtig mange jobåbninger på det danske arbejdsmarked. Det skyldes både jobskabelse (brutto) og at beskæftigede skifter job, med eller uden mellem-liggende ledighed. I 2008 var niveauet ca. 1 mio. og i 2012 var de omkring jobåbninger om året. Ca. 1/3 af jobåbninger bliver besat med en ledig eller en nyuddannet. 12 Kilde: DA Arbejdsmarkedsrapport 2014 Side 104

113 Jobskiftere er fagligt mobile I Danmark er der, som vist, årligt op mod jobåbninger. Den danske jobmobilitet er international meget høj. 27 pct. af alle beskæftigede er nyansatte. EUgennemsnittet er 17 pct. Høj faglige mobilitet hos jobskiftere Denne høje mobilitet afsætter sig også i en stor faglige fleksibilitet. Der er således over 30 pct. af alle der skifter job, der også skifter branche og arbejdsfunktion. Denne faglige fleksibilitet understrege vigtigheden af, at arbejdskraften har et bredt fagligt fundament, af et effektivt formidlingssystem og et gennemskueligt jobmarked med mange rekrutteringskanaler. Det er ift udformningen af en kompetencestrategi for en kommune som Køge væsentlig at tage udgangspunkt i, at grundtonen i dynamikken på arbejdsmarkedet giver mange muligheder for at skifte job, - også i krisetider. Selv brancher og virksomheder der er i tilbagegang har behov for at få besat ledige job og få opkvalificeret ansatte. Tilsvarende er der mange virksomheder, der er ret fleksible i deres formelle uddannelseskrav praktisk erfaring og den rette motivation er mindst lige så væsentlige. Kilde: DA Arbejdsmarkedsrapport 2014 Side 105

114 De usynlige på arbejdsmarkedet - hvem er de og kan de evnt. mobiliseres? Der er mange udenfor arbejdsstyrken, som ikke er under uddannelse og som kan være en del af de aktive reserver, som en kompetencestrategi bør forholde sig til. De er f.eks.: Den hjemmegående husmor/-far Personer uden a-kasse og med formue Personer der har fravalgt offentlig forsørgelse Personer frataget kontanthjælp Personer der (kun) arbejder sort, kriminelt o.a. Personer der falder ud af dagpengesystemet og som ikke er berettiget til offentlig forsørgelse. Opgørelser fra AKU-ledigheden indikerer, at der ved udgangen af 2014 var i forskel på antal brutto-ledige og antal AKUledige dvs. personer, som aktivt har søgt arbejde inden for fire uger og som kan tiltræde et job inden for to uger. I ft. Kompetencestrategien er spørgsmålet : Hvem har ansvaret for at mobilisere disse reserver? Og hvad skal der gøres? 14 Side 106

115 På kanten af arbejdsmarkedet - Værdi for virksomhederne set i forhold til løn og øvr. omkostninger Carsten Koch udvalget har i sin seneste rapport (marts 2015) introduceret begrebet Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet som refererer til de ca personer på overførelsesindkomster og som er bruttopopulationen for den aktiv arbejdskraft-reserver. Det er den gruppe, der er i fokus for meget af kommunernes sociale og beskæftigelsespolitiske indsats. Køge har i forholde til resten af regionen en relativ begrænset andel af disse borgere. Disse borgeres betydning for en aktiv matchning af udbud og efterspørgsel i Køge er derfor begrænset. Grundlæggende set er det et spørgsmål om denne arbejdskrafts bidrag til værdi-skabelsen i virksomhederne er tilstrækkelig stor sat overfor omkostninger (løn, sociale bidrag mv.) virksomhederne har ved at ansætte dem. Kombinationer af høje omkostninger og lav værdibidrag er sammen med lave omkostninger og lavt værdibidrag gør generelt denne type arbejdskraft uinteressant for virksomhederne. Det bør være et opmærksomhedspunkt i tilrettelæggelsen og vinklingen af det virksomhedsopsøgende arbejde, fra især JC og a-kasser, men også uddannelsesinstitutionernes side. Når det gælder en kompetencestrategi må fokus være på arbejdstagernes bidrag til værditilvæksten i virksomhederne. Users/PP/Downloads/Carsten_Koch_2%20pdf.pdf, p Side 107

116 5. Kompetencestrategi for Køge Dobbeltspor for kompetence-strategien - både en borger- og virksomhedsvinkel Deloitte foreslår, at følgende forhold inddrages i formuleringen og organiseringen af en kompetencestrategi: Overordnet forståelsesramme : Mange relationer komplicerer billedet, ligesom der er en kompliceret baggrund til matching af udbud og efterspørgsel. Strategien må afspejle den politisk scene udpeger primære samarbejdspartnere og gøre sig sin politiske virkemidler bevidst Den politiske scene for en kompetencestrategi: Praktisk samtænkning af 3 politikfelter (arbejdsmarkeds/ beskæftigelse, erhvervsfremme og uddannelse) lider af integrations- og incitamentsproblemer Kompetenceforsyning er set fra virksomhedernes synsvinkel mange faciteret De politiske samspils problemer må mindske og strategien må møde virksomhederne på deres vilkår Aktører (samarbejdspartnere) DI Lokal erhvervsklimaanalyse 2014 gav et lidt blandet resultat rum til forbedring, især når det gælder arbejdskraft det må rettes Køge Erhvervsudviklingsråd, samler erhvervs- og beskæftigelsesinteresser og er en væsentlig aktør Der må foretages en prioritering af hvilke typer virksomheder, der er de primære samarbejdsparter i en kommunal kompetencestrategi Uddannelsesinstitutionerne i Køge udgør et godt institutionsgrundlag for en kompetencestrategi KARRIERECENTER for voksne har det rette fokus: Voksne ufaglærte med et potentiale for et uddannelsesløft. Der er et vist (begrænset) potentiale i Køge - der må udnyttes for at begrænse mangelproblemer Politiske virkemidler JC s service og indsatsområder er mangesidige og skal samtænkes i en kompetencestrategi Det er meget relevant at se potentialet i en bredt tilrettelagt arbejdsmarkedspolitisk indsats, som en helt central del af en kommunal kompetencestrategi for Køge kommune. Det er fortsat vigtigt, at arbejde for en beskæftigelsespolitik, der kan mobilisere en større del af de ledige. En allokerings- og kvalificerings-indsats, der medvirker til at forebygge mangel- og paradoks-problemer kombineret med en forstærket integrationindsats bør klart opprioriteres for for at undgå ubalancer. Endelig er en aktiv og effektiv arbejdslivspolitik der kan medvirker til af nedbringe/ begrænse sygefravær, øge den sociale kapital på arbejds-pladserne og generelt sikre et bedre arbejdsmiljø, vigtig for at mindske risikoen for en førtidig afgang fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for disse overvejelser og forslag uddybes i det følgende: Side 108

117 Dobbeltspor for kompetencestrategien - både borger- og virksomhedsvinklen skal inddrages Udpendling Bosat og arbejder i Køge Indpendling Der er både en borgervinkel og en virksomhedsvinkel på kompetencestrategien Borgervinklen er borgerne bosat i Køge kommune, som er i arbejdsstyrken og som har beskæftigelse i og uden for Køge Virksomhedsvinklen er behovet for at kunne besætte alle stillinger med kvalificeret arbejdskraft uanset om det er borgere der er bosat i Køge eller ej. Kompetencestrategien skal forholde sig til begge vinkler, men det skal bemærkes, at kommunen ikke har direkte indflydelse på de borgere fra andre kommuner der pendler til job i virksomheder i Køge kommune. Tilsvarende har kommunen heller ingen direkte indflydelse på udviklingen i de job og de kompetencekrav, der kommer fra virksomheder udenfor kommunen, hvor borgere fra Køge har beskæftigelse. Principielt har Køge kommune kun direkte indflydelse på betingelserne for beskæftigede borgere, der både er bosat i arbejder i Køge. Køge kommune er har ca borgere, der er beskæftigelse, hvoraf arbejder udenfor Køge og har ca arbejdspladser, der skal bemandes, hvoraf er besat af arbejdskraft bosat i Køge, resten kommer fra Køges arbejdskraftopland Det er Deloittes forslag at både borger- og virksomhedsvinklen skal indgå i kompetencestrategien og at Køge kommune må arbejde med netværk og samarbejdsparter i et bredt arbejdsmarkedsopland. Side 109

118 Kompetenceforsyning set fra virksomhedernes synsvinkel Rekruttering direkte fra arbejdsmarkedet er en af virksomhedernes foretrukne måder at få dækket nye kompetencebehov på. International rekruttering og outsourcing er i de senest år blevet en væsentlig rekrutteringskilde Der er også fokus på fastholdelse af egne medarbejdere samt mange forskellige former for formaliseret kompetenceudvikling Incitamenter til at fremme intern læring og brugen af mere formaliserede interne kurser på virksomhederne er andre væsentlige opmærksomhedspunkter for en fremadrettet indsats. International rekrut-tering Rekruttering fra arbejdsmarkedet Fastholdelse af egne medarbejdere Det er vigtigt, at kommunen i udviklingen af en kompetencestrategi er sig forskellige former for rekrutterings- og kompetenceudviklingsformer i virksomhederne bevidst VEU Kompetenceforsyning Det ordinære uddannelsessystem Altså hvad skal der f.eks. til for at virksomhederne kan få adgang til det størst mulige udvalg af arbejdskraft fra de åbne arbejdsmarked. Barrierer for f.eks. international rekruttering skal fjernes og selvom brugen af kurser fra maskin- og system-leverandører er i direkte konkurrence med VEU systemet, så er det ikke nødvendigvis den bedste politik, at udvikle incitamenter, der prioriterer AMU kurser på lokale uddannelsesinstitutioner. Leverandør og private kurser Interne kurser Intern læring Det er således ikke kun et spørgsmål om at uddanne tilstrækkelig mange unge fra de ordinære uddannelsessystem Det er vigtigst, at kommunen i sin praktisk politik kan understøtte mangfoldigheden af rekrutterings- og kompetenceudviklingsformer Side 110

119 Virksomheder i Køge - hvem er virksomhedssamarbejdspartner i en kommunal kompetencestrategi? Hvem er reelt kommunens samarbejdsparter, når det gælder en kompetencestrategi? Hvilke virksomheder i kommunen skal serviceres af Jobcenter, uddannelsesinstitutioner og erhvervsfremme? De er disse to spørgsmål, der skal være styrende for det virksomhedsopsøgende arbejde og indsatsen for at forebygge mangel- og paradoksproblemer på arbejdsmarkedet Kommunen bør udover at være selektiv i sin indsats også være opmærksom de samarbejdsmuligheder der er hos: Netværk af virksomheder der agerer både indenfor og udenfor kommunens grænser, f.eks. organiseret omkring fælles markedsføring, innovation og lokal social kapital (VL-grupper, Rotary m.fl) Brancheorganisationer der har indsigt, ressourcer og indflydelse på politiske processer og -aktører Eksterne aktører med betydning for virksomhederne f.eks. banker og andre finansieringsvirksomheder, rådgivningsbranchen, pensionskasser og NGOer 19 Side 111

120 Voksne ufaglærte med et potentiale for et uddannelsesløft - Der er et vist (begrænset) potentiale i Køge De årige ufaglærte i Køge kommune, 2012 Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 I alt Køge Antal Procent 3,01 82,55 14, Kilde. LO rapport, "Ufaglært til faglært", New Insight 2014 Der er en ganske stor del af de voksne ufaglærte i Køge kommune, der har en fornuftig bagage (gruppe 2= 82,55 pct), dvs. som gør det relevant at arbejde med et uddannelsesløft for en del af denne gruppe ufaglærte. Køge lægger generelt bedre end Lolland, Slagelse, Næstved og på niveau med Ringsted, Stevns, Kalundborg og Faxe, men dårligere end Sorø og Roskilde Region Sjælland har den største andel af gruppe 2 i bygge og anlægsområdet ( ca. 22 pct. af alle ufaglærte i regionen i gruppe 2). Det kan antages, at der er en del af denne gruppe, der er bosiddende i Køge (der er dog ikke præcise tal for dette) Det er dog ikke alle i gruppe 2, der er motiveret for et kompetenceløft, som har den rette alder eller har de rette faglige kombinationer (set ifht til den forventede efterspørgsel) Baseret på vurderinger ud fra hele landet er det ca. 10 pct. af gruppe 2, der kan forventes at være i en bruttomålgruppe for et uddannelsesløft dvs. ca. 350 ufaglærte i Køge kommune. De er karakteriseret ved at være meget lidt under-beskæftigede ( ledighed over 5 år på mindre end 0,2 svarende til ca. 1 ud af 5, der var berørt af ledighed) og ved at have haft beskæftigelse i samme branche i alle 5 år (ca. 1 ud af 2). Deloitte vurderer, at det er i denne gruppe af ufaglærte, at der er mange der har motivation og muligheder for at opnå merit, som gør vejen til faglærte lettere ( f.eks. ca. 16 ugers jobrettet AMU over 1-2 år). Det må erfaringsmæssig erindres, at en del ufaglærte har behov for almen kompetencer ( især matematik og dansk) udover deres faglige kompetencer. (jf PIAAC 2013) Der er endvidere en del ( ca. 20 pct. af alle i gruppe 2), der over fem år har haft sammenhængende AMU forløb indenfor sammen branche. Side 112

121 Politik og virkemidler - JC s service og indsatsområder er mangesidige og skal samtænkes i en kompetencestrategi Det er meget relevant at se potentialet i en bredt tilrettelagt arbejdsmarkedspolitisk indsats som en helt central del af en kommunal kompetencestrategi for Køge kommune. Det er fortsat vigtigt, at arbejde for en beskæftigelsespolitik, der kan mobilisere en større del af de ledige. En allokerings- og kvalificeringsindsats, der medvirker til at forebygge mangel- og paradoksproblemer kombineret med en forstærket integrationsindsats bør klart opprioriteres for for at undgå ubalancer. Endelig er en aktiv og effektiv arbejdslivspolitik der kan medvirker til af nedbringe/ begrænse sygefravær, øge den sociale kapital på arbejdspladserne og generelt sikre et bedre arbejdsmiljø, vigtig for at mindske risikoen for en førtidig afgang fra arbejdsmarkedet. 21 Side 113

122 Beskrivelse af mulige kompetencestrategier roller og samarbejdsflader Deloitte har udarbejdet en aktør-problemmatrix der illustrerer indsatsområder og forslag til koordinerede indsatsformer for hver af aktørerne. (se nedenfor) Forslagene er baseret på kendt praksis og Deloittes egne analyseresultater Forslagene er langt fra dækkende for, hvad der kan gøres der er behov for megen supplerende input fra alle aktører. Det væsentligste er samtænkning af de forskellige aktørers indsats Forslagene er primært på strategisk niveau, - dvs. der skal udvikles konkrete handlingsplaner, med angivelse af aftalegrundlag, ressourceallokering, og konkrete tidsplaner samt succesmål Den aktør-problemmatrix danner udgangspunkt for struktureringen af seminar debatten Side 114

123 Problem: Kvantitativ mangelproblemer Aktør Køge kommunen Økonomiudvalg Køge kommune Arbejdsmarkedsudvalg (LBR) JC beskæftigelsespolitisk indsats Demografi Unge (fastholdelse) Skabe job Kommunen som arbejdsgiver Opprioriterer ungeindsatsen politisk Intensivere ungeindsatsen Demografi Sikre flere kvalificerede tilflyttere Målrettet branding af Køge Greater Copenhagen Samarbejde med RAR og nabokommuner Demografi Udenlandsk arbejdskraft (tilgang) Sikre moderne integrationspolitik Sikre politisk opbakning Erhvervsfrekvens Modvirke tendens til fald Moderne arbejdsmiljøpraksis (AMØ) HRM Sygefravær skal begrænses AMØ indsats Pendling balance Sikre virksomhedernes behov Samarbejde med nabokommuner Samarbejde med RAR og nabokommuner Skarpt tilsyn skal sikre øget pendling, Skeln skarpt ml. AM pol og Soc. pol. Fokus på de AKU ledige PIAAC indsats Mobilisering af reserverne Arbejdstidsvolume og fleksibilitet HRM praksis, Kommunen som arbejdsgiver Jobskabelse Begrænse ledigheden Skabe job Kommunen som arbejdsgiver Koordination med erhvervsfre mme JC virksomhedsindsats A-kasse (alle) Øget vejledning Allokere på tværs af Fagforeninger, LO, FTF, AC Virksomheder i Køge kommune Branche og arbejdsgiver-organisationer Dansk Erhverv, DI, Dansk byggeri, Visit Køge, Erhvervsråd (Køge) m.fl Udvide ungeindsatsen Organisering Rekrutterer unge LoP Aktiv i jobindsats Målrettet branding af Køge Greater Copenhagen kommunegrænser Tværgående samarbejde Præciserer behov og kompetencekrav Målrettet branding af Køge Greater Copenhagen Understøtte virksomhedernes egne initiativer Bekæmpe social dumping Bekæmpe social dumping Organisering Sikre moderne HRM integrationspraksis Samarbejde med JC Arbejdspladsdansk Målrettet branding af Køge Greater Copenhagen Erhvervsfremme (kommunen) Unge iværksættere International rekruttering Uddannelsesinstitutioner Campus Karrierecenter Campus Køge. Vejledning Sikre relevant udbud Målrettet vejledning EUD, EUX Sprogkurser Arbejdspladsdansk Sprogkurser Aftaler om forebyggelsesindsats Aktiv seniorpolitik Effektiv integrationspraksis Aktiv seniorpolitik Effektiv integrationspraksis Aktiv seniorpolitik Effektiv integrationspraksis PIAAC indsats Få virksomhederne til at anvende åbne jobopslag Allokere på tværs af kommunegrænser Arbejd for bedre transportmuligheder Arbejd for bedre transportmuligheder Styrket indsats ift langtidsledige PIAAC indsats Jobrotation Benyt jobtilskud Jobåbninger med et socialt sigte PIAAC indsats Understøtte virksomheder nes HRM Accepterer flere vikar- og deltidsansatte Understøtte vikarbureauer Flere investeringer I lokale job Side 115

124 Problem: Kvalitativt mangelproblem Aktør Køge kommunen Økonomiudvalg Unge til EUD/EUX Øge tilgang Modvirke frafald Konkurrencen om de unge Gymnasiet vs EUD Voksne VEU Ufaglært til faglært Funktionel fleksibilitet Faglig mobilitet Udenlandsk kvalificeret arbejdskraft (anerkendelse) Køge kommune Arbejdsmarkedsudvalg (LBR) Kobling til RAR Koordiner positivlisterne i RAR JC beskæftigelsespolitisk indsats JC virksomhedsindsats A-kasse (alle) Fagforeninger, LO, FTF, AC Ungeindsats skal styrkes Mentorkorps i virksomhederne Bedre tværgående vejledning EUX Bedre tværgående vejledning EUX LoP praksis skal forbedres Muligheder i EUX Jobrettet uddannelse Samtænk m. kompetencefonde Jobrotation Jobrettet uddannelse Jobrotation Jobrettet uddannelse Præciserer behov og kompetencekrav Organiser indsats for øget brug af international rekruttering Bekæmpe social dumping Organisering Virksomheder i Køge kommune Branche og arbejdsgiver-organisationer Dansk Erhverv, DI, Dansk byggeri, Visit Køge Erhvervsråd (Køge) m.fl Erhvervsfremme Uddannelsesinstitutioner Campus LoP praksis skal forbedres LoP praksis skal forbedres Studenter til EUD Muligheder I EUX Præcis, forebyggende behovsudmelding IKV/RKV IKV/RKV indsats DL / MOOC Udnyt kompetencefonde bedre Efterspørg AMU Politisk fokus på bred kompetenceudvikling Teknologifremme Tænk i nye forretningsmodeller Organiser indsats for øget brug af international rekruttering Organiser indsats for øget brug af international rekruttering Merit IKV/RKV Karrierecenter Campus Køge. Vejledning Studenter til EUD Muligheder I EUX Side 116

125 90. Fritidsklub for psykisk sårbare unge Indstilling Social- og Sundhedsforvaltningen samt Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller til Social- og Sundhedsudvalg samt Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalgt, at 1. udvalgene godkender at Social- og Sundhedsforvaltningen varetager den overordnede projektledelse, 2. Fremtidslinjen varetager den daglige drift. Erhvervs og Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget, at 3. der gives en udgiftsneutral tillægsbevilling kr. for Udgiften er finansieret af indtægterne fra Sats-puljen. Baggrund og vurdering Køge Kommune har for perioden 31. marts 2014 til 1. april 2018 modtaget kr. fra Sats-puljen "Sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser", til at afprøve et klubtilbud for unge (18-30 år) psykisk sårbare og unge med psykiske lidelser. Projektansøgningen (Titel: "Sidevognen") afspejler den sundhedspolitiske handleplan for perioden vedrørende øget sundhedsfremme indsats i socialpsykiatrien, samt en målsætning fra "Udviklingsplan for socialpsykiatrien" om at styrke fritidsmulighederne for de unge. Projektet er et tværfagligt samarbejde mellem arbejdsmarkedsområdet, socialpsykiatrien og sundhedsområdet, og med særlig involvering fra den daglige ledelse i Ungecenteret, Perronen og Fremtidslinjen. Det er overordnet et sundhedsprojekt, hvor Fremtidslinjen ligger lokaler til klubtilbuddet, og hvor de to projektmedarbejdere er tilknyttet. Det er erfaringen, at det socialpsykiatriske værested "Den gule dør", har vanskeligt ved at tiltrække ungegruppen. Projektet skal derfor sikre et tilbud der giver mening for de unge, og samtidig medvirker til afstigmatisering af psykisk sårbarhed og psykiske lidelser. De involverede afdelinger peger på arbejdsmarkedsområdet, som den bedste ramme for forankringen af projektet og varetagelsen af den bevilligede støtte. Fremtidslinjen varetager det daglige arbejde med projektet. Sundhedsområdet varetager den overordnede projektledelse. Arbejdsmarkedsafdelingen og Social- og Sundhedsafdelingen deler projektejerskabet, og har fælles ansvar for at afprøve fritidstilbuddet i et tværgående samarbejde, med de ressourcer, der er tilrådighed på de to områder. Det betyder, at projektets organisering vil bestå af ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra begge områder, og at Arbejdsmarkedschefen og Sundhedschefen indgår i projektets styregruppe. Derudover har projektet fokus på involvering af brugergruppen, således at alle tiltag i projektet tager udgangspunkt i de unges behov og ressourcer, ligesom de unge også vil blive involveret i projektets overordnede styring. I samråd med unge fra Fremtidslinjen, har de to projektmedarbejdere omdøbt projekt "Sidevognen" til "Gnisten". Økonomi Den samlede projektstøtte på kr. udbetales i årlige rater der tilfalder Arbejdsmarkedsområdet. Køge Kommunes bidrager med medarbejderressourcer, svarende til kr. De medarbejderressourcer bruges i forbindelse med projektledelsen i Fremtidslinjen og i Social- og Sundhedsafdelingen, samt den ledelsesmæssige involvering i Styregruppen på tværs af de tre områder (socialpsykiatrien, arbejdsmarkedsområdet og sundhedsområdet). Side 117

126 Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Social- og Til Social- og : :30 Sundhedsudvalget behandling Sundhedsudvalget Erhvervs- og Til Erhvervs- og : :00 Arbejdsmarkedsudvalget behandling Arbejdsmarkedsudvalget Sagsnr Beslutning Tiltrådt. Fraværende: Rasmus Felt (afbud) René Jespersen (afbud) Side 118

127 91. Anlægsinvesteringsplan til orientering Indstilling Direktionen indstiller til Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget, at udvalget tager anlægsplanen for til efterretning. Baggrund og vurdering I henhold til "budgetvejledningen " har Direktionen udarbejdet et administrativt oplæg til anlægsplan for for skattefinansierede serviceanlæg, vedligeholdelsesudgifter, ældreboliger og øvrige anlæg indenfor de politisk besluttede anlægsrammer. Det administrative oplæg tager udgangspunkt i den vedtagne anlægsplan for Det endelige oplæg til den 10-årige anlægsplan vil blive udsendt sammen med 1. behandlingsmaterialet til budgettet. Bruttuanlægsramme i 2016 PL: I kr. i 2016 PL Bruttoanlægsramme Forhøjelse af anlægsramme finansieret af indtægter vedr. Parkeringsstrategi Bruttoanlægsramme i alt* Nettoanlægsramme for ældreboliger og sociale institutioner (netto) Øvrige anlæg (Nettoanlægsramme for jorddepotet, lånefinansieret) Indtægter fra jordforsyningen I forhold til budget er anlægsrammen nedsat med 10 mio. kr. i hver af årene , fordelt på 7 mio. kr. på skattefinansierede serviceanlæg og 3 mio. kr. på vedligeholdelsesudgifter. Det kan ses i sammenhæng med, at regeringen har tilkendegivet, at den i 2016 og de efterfølgende år gradvist vil tilstræbe at reducere de offentlige anlægsinvesteringer, herunder i kommunerne. Det er således forventningen, at kommunernes anlægsramme i en økonomiaftale for 2016 vil blive reduceret i forhold til de 17,5 mia. kr., der er gældende for I det administrative oplæg til anlægsplanen er der korrigeret for ændring af masterplanen for plejeboliger, ændrede forudsætninger for allerede vedtagne anlæg samt PL fremskrevet til 2016 niveau. Der er indsat en note der viser hvor planen er ændret i forhold til det vedtagne budget for I det vedlagte bilag, er der en kolonne for "vedtaget" til sammenligning med "nyt forslag", så det er muligt at sammenligne det vedtagne budget fra med det nye administrative forslag. Nye serviceanlæg er ikke indarbejdet i Direktionens oplæg. Byrådet kan som en del af de politiske forhandlinger ændre i administrationens oplæg samt indarbejde nye serviceanlæg. Der forventes ikke overskud fra jordforsyningen i budgetperioden - ud over det allerede budgetterede. Direktionen er bekendt med følgende ønsker: - modernisering af skoler, herunder indeklimaforhold - pædagogiske uderum - sammenlægning af 3 daginstitutioner og ny daginstitution på Søndre Havn Side 119

128 - kommunehus i Campus Køge - renovering af Køge svømmeland - Idrætshus i Lellinge - ny bygning på Pilebækgaard - klimatilpasning - støjafskærmning langs Ringvejen - trafikafvikling langs Egedesvej - +way på linje 101A - fremtidssikring af Rådhuset -udskiftning af nøglesystem på plejeområdet -udskiftning af nøglesystem på plejeområdet Økonomi Ingen yderligere bemærkninger. Bilag Anlægsinvesteringsplan til fagudvalg Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Direktionen : :00 Til orientering Direktionen Kultur- og Idrætsudvalget : :00 Til orientering Direktionen Social- og Sundhedsudvalget : :30 Til orientering Direktionen Børneudvalget : :00 Til orientering Direktionen Skoleudvalget : :00 Til orientering Direktionen Teknik- og Miljøudvalget : :00 Til orientering Direktionen Erhvervs- og Til : :00 Arbejdsmarkedsudvalget orientering Direktionen Økonomiudvalget : :00 Til orientering Direktionen Ejendoms- og Driftsudvalget : :00 Til orientering Direktionen Sagsnr Beslutning Erhvers- og Arbejdsmarkedsudvalget tager sagen generelt til efteretning og bemærker, at der på dette udvalgsområde alene er forslaget om det kommunale hus på Campus, der er på listen over kendte ønsker og således ikke indarbejdet i anlægsinvesteringsplanen. Fraværende: Rasmus Felt (afbud) René Jespersen (afbud) Side 120

129 91 ANLÆGSINVESTERINGSPLAN TIL FAGUDVALG

130 Budget i kr. i pris Skattefinansierede serviceanlæg Note Vedtaget 2016 Nyt forslag 2016 Vedtaget 2017 Nyt forslag 2017 Vedtaget 2018 Nyt forslag 2018 Vedtaget 2019 Nyt forslag ØU 201 Tunnel ved Ivar Huitfeldsvej ØU 501 Nedrivning på Sdr. Havn jf. Køge Kyst aftale BU 502 Ændring af børnehaven Alkereden til aldersintegreret institution KIU 502 D Genopretning af udearealer ved Køge Marina, selvejende haller og klubhuse TMU 01 Køge Vejlys - investeringer TMU 03 Køge Vejlys - Lovpligtig opgraderinger TMU 04 Realisering af trafik- og miljøplanen og cykelstier TMU 05 Forlægning af Lyngvej, Campus og lyskryds v. nordhøj TMU 06 Værftsvej, parkering og busdepot TMU 08 Køge Kyst - parkeringsstrategi for Køge bymidte TMU 09 Køge Kyst - infrastruktur TMU 09A Køge Kyst - infrastruktur - nødvendige følgearbejder Østre Banevej TMU10 Tilslutningsanlæg til statslige anlægsprojekter (Køge Nord) TMU 10A Nødvendige følgearbejder til tilslutningsanlæg til statslige anlægsprojekter (Køge Nord) TMU 11 Pulje til afledte trafikanlæg, Hovedsygehus (Stensbjergvej) TMU 11A Nødvendige følgearbejder til afledte trafikanlæg, Hovedsygehus (Stensbjergvej) TMU 23 Køge vejlys - vedligeholdelse TMU 45 Renovering af broer TMU 101 Ramper Vemmedrup - Anlæg TMU 201 Trafiksikkerhedspulje TMU 202 Cykelstipulje TMU 203 Udvikling af mindre byer EDU 09 Køge Rådhus - Samlet administration EDU 19 Erstatningsbyggeri for dagcenter Blumesvej EDU 21 Etablering af centraliseret genoptræningscenter på 2500 m² EDU 24 Etablering af daghjem EDU 25 Ombygning af Møllebo EDU 28 Rishøj Boldklub - Erstatningsbyggeri af omklædningsrum og klublokaler EDU 29 Erstatningsbyggeri - Herfølge Boldklubs Amatørafdelings omklædningsfaciliteter EDU 30 Erstatningsbyggeri svømmehal i Herfølge EDU 32 Kulturhus - sal og event EDU 32A Forventede ekstraomkostninger til Kulturhus Skattefinansierede serviceanlæg - Udgifter Vedligeholdelsesudgifter EDU 01 Genopretning af kommunens ejendomme EDU 201 Genopretning af hallerne Vedligeholdelsesudgifter - i alt Ældreboliger (delvist lånefinansierede) 8 EDU13 Etablering af 30 nye aflastningsboliger EDU13A Etablering af 30 nye aflastningsboliger, Velfærdsforanstaltninger (Stødabsorberende gulv og håndvaske) Side 121

131 EDU 14A Bellingeparken etape 1: Etablering af 32 nye plejeboliger plus 390 m² serviceareal EDU 14B Bellingeparken etape 2: Etablering af 31 nye plejeboliger plus 300 m² serviceareal. EDU 14C Bellingeparken etape 3: Etablering af 30 nye plejeboliger i 2023 EDU 15 Ombygning af ældrecenter Nørremarken - 51 boliger bliver til EDU 16 Erstatningsbyggeri for Agerbækhuse og Føllehavegård (45 boliger) EDU 17 Erstatningsbyggeri for Pedersvænge (ombygning af Agerbækhuse til boliger) EDU 18 Erstatningsbyggeri for Lyngtoften (28 boliger) EDU 14 Etablering af 32 (etape 1) og 31 (etape 2) nye plejeboliger plus 850 m² serviceareal Bellingeparken (fase 1) Ældreboliger (delvist lånefinansierede) - i alt Jordforsyning - Udgifter EDU 50 Jordforsyning byggemodning - boligformål ØU 51 Jordforsyning strategiske opkøb EDU 53 Jordforsyning byggemodning - erhvervsformål (STC) Jordforsyning - Udgifter - i alt Jordforsyning - Indtægter ØU 52 Jordforsyning salgsindtægter - boligformål ØU 55 Jordforsyning salgsindtægter - erhvervsformål Jordforsyning - Ind. - i alt Andre 3 - Jorddepot ØU 10 Køge Jorddepot Jorddepot - i alt Andre 4 - Energispareprojekter EDU 99 Energispareprojekter Energispareprojekt - i alt Totaler for skattefinansierede anlægsudgifter Grp 1 - Brutto er lig Netto pga. ingen finansiering eller lån Grp 2 - Brutto er lig Netto pga. ingen finansiering eller lån Andre 1 - Jordforsyning - Udg. - i alt Andre 4 - Energispareprojekt - i alt Anlægsudgifter servicearealer Samlede anlægsudgifter - skattefinansierede Forventet ramme Mer-/mindreforbrug i forhold til rammen Noter 1) Nødvendig/byrådsbeslutning maj ) Fremrykket til 2016, tilpasset tidsplan fra BaneDanmark 3) Udskudt, tilpasset tidsplan fra BaneDanmark 4) Opstart fremrykket. Rådighedsbeløb er lånt fra andet projekt 5) Rådhedsbeløb er lånt til andre projekter 6) Omfordeling af arealer efter revisionsbemærkning 7) Tilpasses rammen løbende 8) Tilpasset masterplan for plejeboliger Side 122

132 Side 123

133 Side 124

134 92. Vækstregnskab for Køge Kommune 2. kvartal 2015 Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller til Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget at tage orientering om det endelige Vækstregnskab for Køge Kommune 2. kvartal 2015 (nøgletal 3. kvartal 2014) til efterretning. Baggrund og vurdering Væksthuset har nu fremsendt dette kvartals Vækstregnskab (nøgletal pr. 3. kvartal 2014). Vækstregnskabet følger udviklingen i omsætning, eksport og beskæftigelse i de private og offentlige virksomheder og arbejdssteder, der ligger i kommunen. Beskæftigelsen i den private sektor steg fra 2. til 3. kvartal 2014, og er med denne stigning på sit højeste siden Stigningen er især trukket frem af flere ansatte inden for fødevarer som dog er sæsonbetinget transport og øvrige erhverv. I perioden fra har den private beskæftigelse bortset fra sæsonudsving ligget på et stabilt niveau med et lille fald, hvilket svarer til den generelle udvikling for den private beskæftigelse for Region Sjælland samlet set. Set i forhold til 3. kvartal 2013 er den samlede beskæftigelse i Køge Kommune i 3. kvartal 2014 steget med 458 fuldtidsstillinger 353 i den private sektor og 105 i den offentlige. Omsætningen for virksomheder med hovedsæde i Køge Kommune oplevede samlet set et mindre fald det seneste kvartal. Faldet kan primært tilskrives områderne fødevarer og IT/Kommunikation, mens der modsat er en lille fremgang inden for bygge/bolig. Disse fald ligger inden for de generelle sæsonmæssige udsving, hvor især fødevareområdet typisk har lavere omsætning og eksport i 3. kvartal. Områderne bygge/bolig, transport og øvrige erhverv der primært dækker over detailhandel står for ca. 62 % af den samlede omsætning i den private sektor i Køge Kommune. Køge Kommune er blandt de tre kommuner i Region Sjælland med højest eksport fra virksomheder med hovedsæde i kommunen, og stod således i 3. kvartal 2014 for 12,5 % af eksporten fra hovedsæder, mod ca. 8,5 % af den samlede omsætning i den private sektor i regionen. Økonomi Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune. Bilag VækstRegnskab Køge Kommune kvt Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Erhvervs- og Til Erhvervs- og : :30 Arbejdsmarkedsudvalget orientering Arbejdsmarkedsudvalget Erhvervs- og Til Erhvervs- og : :00 Arbejdsmarkedsudvalget orientering Arbejdsmarkedsudvalget Sagsnr Beslutning Til efterretning. Fraværende: Rasmus Felt (afbud) René Jespersen (afbud) Side 125

135 92 VÆKSTREGNSKAB KØGE KOMMUNE KVT

136 VækstRegnskab kvartal NØGLETAL PR. 3. KVARTAL KØGE % 8% 6% 85% % 67% 96, 87 96,45 89, % +100 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland Side 126

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt

Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt Aktstykke nr. 160 Folketinget 2013-14 160 Undervisningsministeriet. København, den 30. september 2014. a. Undervisningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Oktober 2013 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Oktober 2013 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive

Læs mere

EUD-aftalen. Åbent medlemsmøde den 2.-3 maj I sydregionen

EUD-aftalen. Åbent medlemsmøde den 2.-3 maj I sydregionen EUD-aftalen Åbent medlemsmøde den 2.-3 maj I sydregionen Overordet På plus-siden Mere rum til generelle og almene kompetencer i grundforløbet, højniveau fag = fremmer erhvervsuddannelsernes ungdomsuddannelsesperspektiv

Læs mere

Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Oktober 2013 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Oktober 2013 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

UDSIGT TIL FLERE OG BEDRE ERHVERVSUDDANNEDE

UDSIGT TIL FLERE OG BEDRE ERHVERVSUDDANNEDE UDSIGT TIL FLERE OG BEDRE ERHVERVSUDDANNEDE Der blev mandag den 24. februar 2014 indgået aftale mellem regeringen, SF, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance samt Enhedslisten

Læs mere

Eud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014

Eud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014 Eud-reformen og produktionsskolerne Vissenbjerg 9. december 2014 Stig Nielsen Kontor for Vejledning og Overgange 3392 5450 stnie1@uvm.dk Side 1 Produktionsskolernes styrkede rolle Side 2 Aftale om: Bedre

Læs mere

NOTAT. Orientering om aftale om reform af erhvervsuddanne l- serne. Den 26. februar 2014. Sags ID: SAG-2013-05765 Dok.ID: 1822010

NOTAT. Orientering om aftale om reform af erhvervsuddanne l- serne. Den 26. februar 2014. Sags ID: SAG-2013-05765 Dok.ID: 1822010 NOTAT Orientering om aftale om reform af erhvervsuddanne l- serne Den 26. februar 2014 Sags ID: SAG-2013-05765 Dok.ID: 1822010 Indhold Orientering om aftale om reform af erhvervsuddannelserne... 1 Aftalens

Læs mere

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Undervisningsministeren præsenterede 2. oktober regeringens udspil til en kommende erhvervsuddannelsesreform.

Læs mere

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb Implementering Forår 2014 Information Lovarbejde, høring, vedtagelse Efterår 2014 Fokuseret

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de

Læs mere

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Vejledning som kollektivt arrangement

Vejledning som kollektivt arrangement Vejledning som kollektivt arrangement -besparelse eller nye muligheder - nyt fra UVM Jørgen Brock Undervisningsministeriet, Kontor for vejledning og Overgange jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning

Læs mere

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne Fælles orientering BUM 2014 Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne VURDERING AF UDDANNELSESPARATHED I 8. KLASSE (SKOLEN VURDERER SENEST DEN 1. DECEMBER) 1. De faglige forudsætninger Elever med

Læs mere

Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015

Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Uddannelse og Arbejdsmarked den fælles opgave fra barn til beskæftigelse Dagtilbud

Læs mere

09-10-2015 Uddannelseschef Anne Mette Vind/ Praktikvejledermøde

09-10-2015 Uddannelseschef Anne Mette Vind/ Praktikvejledermøde Infodag for praktikvejledere 1. oktober 2015 Nye skolepraktikplaner SSH 2016 Mål for EUD reformen 2015 Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse Mål 2: Flere

Læs mere

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1)

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Etablering af praktikcentre Praktikcentre er koordinerende enheder på erhvervsskoler. Centrene får ansvar for at sikre den samlede uddannelse for elever,

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Betydningen af erhvervsuddannelsesreformen: Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Betydningen af erhvervsuddannelsesreformen: Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Betydningen af erhvervsuddannelsesreformen: Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Endelig er erhvervsuddannelsesreformudspillet blevet offentliggjort. Der er mange spændende

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

Flere unge i erhvervsuddannelse

Flere unge i erhvervsuddannelse Flere unge i erhvervsuddannelse Nærværende debatoplæg er struktureret i syv emner som alle omhandler, hvordan man fra kommunal side kan arbejde med eller påvirke til at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Velkommen til konference 2014 Skuemesterhvervet

Velkommen til konference 2014 Skuemesterhvervet Velkommen til konference 2014 Skuemesterhvervet Kl. 9.30 10.00 Velkomst, dagens program v/ Formand Chefkonsulent Niels Henning Holm Jørgensen, DI Kl. 10.00 10.15 Reformen - et kort oplæg om ændringer særligt

Læs mere

o Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes. Der indføres et fælles mål for trivsel på alle erhvervsskoler.

o Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes. Der indføres et fælles mål for trivsel på alle erhvervsskoler. INTERNT NOT AT Sagsbehandler Til JHP/UMM SUP 29. oktober 2013 Kommentarer til regeringens forslag til EUD-reform: Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Regeringens længe ventede

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER

FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER Det er Socialdemokratiets vision, at alle skal kunne klare sig selv og være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. Den globaliserede

Læs mere

EUD 10. Norddjurs. September 2014

EUD 10. Norddjurs. September 2014 September 2014 EUD 10 Norddjurs Billeder og illustrationer: Colourbox.dk Et samarbejde mellem 10. Klasse-Center Djursland, Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen Formål,

Læs mere

Til institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Til institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Til institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.

Læs mere

Reform af erhvervsuddannelserne og dens betydning pa det merkantile omra de

Reform af erhvervsuddannelserne og dens betydning pa det merkantile omra de 25. februar 2014 Reform af erhvervsuddannelserne og dens betydning pa det merkantile omra de 24. februar 2014 indgik regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Liberal

Læs mere

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Øget differentiering og specialisering i Erhvervsuddannelserne EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Uddannelsesforbundets TR-kursus Odense 10. Marts 2016 To greb til at styrke kvaliteten i EUD 1)

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen

Læs mere

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Erhvervsskole Reform 2015 30.9.2014 Mere attraktive erhvervsuddannelser Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Adgangskrav: 2,0 i dansk og matematik Tilmeldingsbegrænsning: 1 forsøg på GRF1 3 forsøg

Læs mere

Formål og hensigt EUD10 Djursland

Formål og hensigt EUD10 Djursland EUD 10 Djursland Formål og hensigt EUD10 Djursland er et samarbejde mellem Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen. Forløbet vil på en konstruktiv, målrettet og nytænkende

Læs mere

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Til erhvervsuddannelsesordførerne 4. december 2015 Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Forligskredsen om erhvervsuddannelsesreformen mødes den 8. december for bl.a. at drøfte status på

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Statistik og dokumentation

Statistik og dokumentation Statistik og dokumentation Konference om Erhvervsuddannelsesreformen i praksis, Odense 2. marts 2015 Laura Girotti Program : Orientering om foreløbige planer med DVH for erhvervsuddannelserne Statistik

Læs mere

Aftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO): Udspil om reform af erhvervsuddannelserne

Aftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO): Udspil om reform af erhvervsuddannelserne Aftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO): Udspil om reform af erhvervsuddannelserne Indledning Uddannelse står højt på den politiske dagsorden i Danmark. Dagsordenen

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne

Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 281 Offentligt Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne - set med praktikernes øjne Nørre Farimagsgade 15 1364 København

Læs mere

Forslag til EUD-reform fra Danske SOSU-skoler

Forslag til EUD-reform fra Danske SOSU-skoler (for elever med praktikplads) (for elever med praktikplads) (for elever med praktikplads) Forslag til EUD-reform fra Danske SOSU-skoler Meriteres inden for indgangen. Meriteres inden for indgangen. Meriteres

Læs mere

Hovedpointer fra aftalen om erhvervsuddannelsesreformen

Hovedpointer fra aftalen om erhvervsuddannelsesreformen Hovedpointer fra aftalen om erhvervsuddannelsesreformen Indhold Hovedpointer fra aftalen om erhvervsuddannelsesreformen... 1 Indhold... 1 Mål og implementering... 2 Hovedindgange og udbudsrunde... 2 Adgangskrav...

Læs mere

Kvalitetsløft gennem nye arbejdstidsregler

Kvalitetsløft gennem nye arbejdstidsregler Kvalitetsløft gennem nye arbejdstidsregler Jørgen Balling Rasmussen og Elsebeth Pedersen Undervisningsministeriet Side 1 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne, UVM, dec. 2012 Mål Regeringens overordnede

Læs mere

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Juni 2015 Afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelse Undervisningsministeriet

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Juni 2015 Afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelse Undervisningsministeriet Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Juni 2015 Afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelse Undervisningsministeriet Indhold Afsæt for reformen, mål og overordnede initiativer Nedslagspunkter: Optagelse

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

De unge få r åttråktive uddånnelser

De unge få r åttråktive uddånnelser Pressemeddelelse om forliget om EUD-reform De unge få r åttråktive uddånnelser Uddannelsesgarantien og et nyt basisforløb for eleverne fra folkeskolen sender et klart signal til de unge om, at en erhvervsuddannelse

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Dok. nr. 340-2014-138447 PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde med fokus

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

EUX HÅNDVÆRKER ERHVERVSUDDANNELSE MED GYMNASIAL EKSAMEN

EUX HÅNDVÆRKER ERHVERVSUDDANNELSE MED GYMNASIAL EKSAMEN EUX åbner mange nye veje for mig. Jeg vil gerne læse til maskinmester og starter med mekanikeruddannelsen. Jeg har hele tiden gerne villet have en erhvervsuddannelse, og det er fint, at jeg har mulighed

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

UDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse

UDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse Indstilling (udkast) Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse Byrådet skal træffe

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Mål og Midler Beskæftigelsestilbud

Mål og Midler Beskæftigelsestilbud Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne

Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne Erhvervsuddannelsesreformen (og andre uddannelsesspørgsmål) V/Claus Christensen, JU - Beder Målsætning: Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen.

Læs mere

EUD reform - Talentspor, højere niveauer og grundfag Afslutningskonference Projekt syddanske talenter 24. november 2014 Side 1

EUD reform - Talentspor, højere niveauer og grundfag Afslutningskonference Projekt syddanske talenter 24. november 2014 Side 1 EUD reform - Talentspor, højere niveauer og grundfag Afslutningskonference Projekt syddanske talenter 24. november 2014 Side 1 Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Fra 30 til 19% Baggrund for reformen

Læs mere

Lærerkursus tirsdag. 27. oktober 2015. 9.15 Velkommen 9.30 Ungdomsuddannelsessystemet 10.00 Uddannelsesparathedsvurdering (skema +

Lærerkursus tirsdag. 27. oktober 2015. 9.15 Velkommen 9.30 Ungdomsuddannelsessystemet 10.00 Uddannelsesparathedsvurdering (skema + Program: Lærerkursus tirsdag 27. oktober 2015 9.15 Velkommen 9.30 Ungdomsuddannelsessystemet 10.00 Uddannelsesparathedsvurdering (skema + 10.30-10.45 Pause hæftet +Tidslinje vedr. UP/IUP) 10.45 11.45 IUP/UP

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger 10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt

Læs mere

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne Om tilvalgsmuligheder på erhvervsuddannelser I forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen er der opstillet

Læs mere

"Målsætning og samarbejde med Erhvervsskolerne

Målsætning og samarbejde med Erhvervsskolerne Skoleudvalgsmøde tirsdag d. 16. maj 2017 "Målsætning og samarbejde med Erhvervsskolerne Centerleder UU Ole Ervolder Samarbejde erhvervsuddannelser I 2020 skal 25% vælge EUD/EUX direkte fra 9./10. klasse

Læs mere

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

1. Ansvar og redskaber til kommunerne 6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

Erhvervsuddannelse for voksne - euv

Erhvervsuddannelse for voksne - euv Erhvervsuddannelse for voksne - euv Elevplanskonferencen 22. og 23. september 2014 Jakob Overgaard Jørgensen Fuldmægtig Undervisningsministeriet Side 1 Disposition Udfordringer for de voksne Formål med

Læs mere

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 EUD-reform EUD reform trådte i kraft 1/8 2015 med målsætningen om flere og bedre faglærte gennem bl.a. etablering af unge- og voksenspor. I reformen indgår også

Læs mere

Hvad karakteriserer de gode skoler?

Hvad karakteriserer de gode skoler? Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere

Skolens hovedadresse er: Viden Djurs N. P. Josiassens vej 44e 8500 Grenaa Telefon:

Skolens hovedadresse er: Viden Djurs N. P. Josiassens vej 44e 8500 Grenaa Telefon: Viden Djurs - Den lokale undervisningsplan niveau I Det første niveau af den lokale undervisningsplan er gældende for alle skolens erhvervsuddannelser. 1.1 - Praktiske oplysninger Viden Djurs er en erhvervsskole

Læs mere

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V)

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) ungeaftale sådan får vi FLEST UNGE I UDDANNELSE April 2015 Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) 2015 UNGEAFTALE

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Det danske erhvervsuddannelsessystem og EUD-reform 2015

Det danske erhvervsuddannelsessystem og EUD-reform 2015 Det danske erhvervsuddannelsessystem og EUD-reform 2015 Politisk styring af EUD Regeringen Undervisningsministeriet Erhvervsskolerne Arbejdsmarkedets parter Lokale uddannelsesudvalg Rollefordeling UVMhar

Læs mere

UDKAST. I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. april 2013, foretages følgende ændringer:

UDKAST. I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. april 2013, foretages følgende ændringer: Undervisningsministeriet 19. marts 2014 UDKAST Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., og andre love (Bedre

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn] Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen

Læs mere

EUX KONTOR ERHVERVSUDDANNELSE MED GYMNASIAL EKSAMEN

EUX KONTOR ERHVERVSUDDANNELSE MED GYMNASIAL EKSAMEN Jeg har valgt EUX, fordi jeg vil have mulighed for at læse videre og det får jeg med den gymnasiale eksamen. På sigt drømmer jeg om at blive selvstændig indretningsarkitekt. På grundforløbet kommer vi

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere

Udfordring nr. 1: De unges søgemønster

Udfordring nr. 1: De unges søgemønster Sigtelinjer og rationaler 22. og 23. september 2014 Signe Tychsen Philip Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Baggrund Erhvervsuddannelserne skal yde et væsentligt bidrag til at opfylde virksomhedernes

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i

Læs mere

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015 Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion Vejle, 25. marts 2015 1 PROGRAM 1. Velkomst 2. Vækstforum: Handlingsplan, mål og kriterier 3. Socialfonden 2014-20 rammer,

Læs mere

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne Denne rapport afdækker, hvordan korte uddannelsesaftaler påvirker kvaliteten af praktikoplæringen på erhvervsuddannelserne. Danmarks

Læs mere

Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2

Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2 Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2 Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne 1. BAGGRUND: Centrale dele af erhvervsuddannelsesreformen set fra produktionsskolernes

Læs mere

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,

Læs mere

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10.

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. Etablering og udvikling Erhvervsskolen Nordsjælland FAGRETNINGER PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. klasse Esnord.dk Erhvervsskolen Nordsjælland EUD EUX HHX

Læs mere

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen

Læs mere

Omfattende beskæring af HG overskygger forbedringer

Omfattende beskæring af HG overskygger forbedringer 27. februar 2014 HL s vurdering af erhvervsuddannelsesreformen: Omfattende beskæring af HG overskygger forbedringer Med et fremtidigt HG på kun 20-40 uger har de merkantile erhvervsuddannelser betalt for

Læs mere

Forslag om EUD10 Aarhus

Forslag om EUD10 Aarhus Forslag om EUD10 Aarhus 12. maj 2015 Erhvervsskolernes forslag til EUD10 i Aarhus Kommune /aku Erhvervsskolerne i Aarhus foreslår, at den erhvervsrettede linje i 10. klasse - EUD10 - fra skoleåret 2016

Læs mere