EUROPÆISK ARRESTORDRE ER AFGØRENDE I KAMPEN MOD TERROR

Transkript

1 NOTAT EUROPÆISK ARRESTORDRE ER AFGØRENDE I KAMPEN MOD TERROR Kontakt: Direktør Bjarke Møller bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Nadja Schou Lauridsen nsl@thinkeuropa.dk RESUME Sammen med Europol er den europæiske arrestordre et af de vigtigste værktøjer, som Danmark har til bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og terror. Reglerne for den europæiske arrestordre betyder, at Danmark kan kræve, at f.eks. mistænkte terrorister, mordere eller narkohandlere udleveres til dansk politi. Senest er den europæiske arrestordre blevet brugt af Frankrig til at få Fritz- Joly Joachin, der er mistænkt for sammensværgelse til terrorhandlingerne mod Charlie Hebdo, udleveret. Selv om europæerne har ret til at rejse frit inden for EU, betyder de åbne grænser ikke, at kriminelle skal kunne flygte fra forbrydelser, de har begået i et land blot ved at krydse grænsen til et andet land. Derfor er det vigtigt, at Danmark deltager i samarbejdet om den europæiske arrestordre. Lars Hedegaard- sagen viser, hvad der sker, når en mistænkt terrorist kan slippe fri ved at flygte til et land Tyrkiet der ikke er med i den europæiske arrestordre. Desværre bringer retsforbeholdet Danmark på usikker grund. Når reglerne om den europæiske arrestordre bliver revideret, står Danmark nemlig uden for området pga. retsforbeholdet. Derfor bør Danmark fjerne retsforbeholdet eller omlægge det til en tilvalgsordning, som også gør det muligt at tilvælge den europæiske arrestordre. Tænketanken EUROPA 2015 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa.dk

2 HOVEDKONKLUSIONER: Sammen med Europol er den europæiske arrestordre et af de vigtigste værktøjer, Danmark har til bekæmpelsen af grænseoverskridende krimi- nalitet og terror. Når den europæiske arrestordre som følge af Lissabon- traktaten flyttes op i det overnationale EU- samarbejde, kan Danmark ikke længere være med i den europæiske arrestordre. Både Kommissionen, Europa- Parlamentet og flere medlemslande ind- rømmer, at de nuværende regler har en række mangler. Nye direktiver vil forbedre de mistænktes retssikkerhed. Danmark står her både uden for forhandlingerne og de endelige regler. Det har ført til, at Danmark nu hal- ter efter de andre europæiske lande på retssikkerhed. Den eneste måde, Danmark kan undgå at stå uden for forhandlingerne inden for retsområdet, er ved at fjerne retsforbeholdet eller omlægge det til en tilvalgsordning. Ved at omlægge retsforbeholdet til en tilvalgsordning vil Folketinget kunne tilvælge de dele af EU s lovgivning på retsområdet, der er fordelag- tige for Danmark. Samtidig vil Danmark få medindflydelse i forhandlin- gerne om nye regler. 2

3 I starten af januar blev en af de medsammensvorne til terrorhandlingerne mod Charlie- Hebdo, Fritz- Joly Joachin, anholdt i Bulgarien, da han forsøgte at flygte ud af EU til Tyrkiet. 1 Baggrunden for anholdelsen og den senere udlevering var, at der var udstedt to europæiske arrestordre på ham. Den ene omhandlede terrorhandlingerne i Paris, der blev begået den 7. januar Allerede den 29. Januar blev Fritz- Joly Joachin udleveret til Frankrig, hvor han nu er anklaget for sammensværgelse til terror. 3 Sagen om Fritz- Joly Joachin viser tydeligt, at bekæmpelse af terror kræver en fælles europæisk indsats. Sammen med det europæiske politisamarbejde, Europol, anses den europæiske arrestordre som et af de mest effektive instru- menter til at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. 4 Desværre står Danmark på grund af retsforbeholdet til at ryge ud af Europol allerede i slutningen af 2015 eller i begyndelsen af 2016, fordi Europol som følge af Lissabontraktaten bliver løftet op til et overstatsligt samarbejde. Og det er alene et spørgsmål om tid, før Danmark også ryger ud af samarbejdet om den europæiske arrestordre, da det før eller siden vil blive rykket op i det overstats- lige samarbejde ligesom Europol. 5 Retsforbeholdet stiller således Danmark i en særdeles usikker position, hvor vi langsomt falder ud af samarbejdet om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og terror. Det sker på et tidspunkt, hvor terrortruslen ifølge eksperter nærmer sig niveauet lige efter terrorhandlingerne mod USA den 11. september Den danske regering har derfor sammen med SF, Venstre og Konservative aftalt, at befolkningen skal stemme om at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning senest i foråret Forud for afstemningen skal partierne beslutte, hvilke af de forbeholdsramte områder, Danmark skal vælge til. Da partierne ønsker at tilvælge Europol, vil det 1 Bemærk at selve anholdelsen skete på baggrund af en europæisk arrestordre med mistanke om, at Fritz-Joly Joachin ville kidnappe sin treårige søn til Syrien. Anholdelsen skete forud for angrebet mod Charlie Hebdo den 7. Januar 2015, mens selve udleveringen til Frankrig skete på baggrund af den senere arrestordre om sammensværgelse til terrorisme. 2 Frenchman held in Bulgaria accused of several contacts with Paris killer: prosecutor, Reuters, 2015 ( 3 Un proche des frères Kouachi extradé vers la France et mis en examen, Le Monde, 2015 ( 4 Europæisk efterforskningskendelse på vej, Thomas Elholm, Advokaten, 10/2014, side I forbindelse med Lissabontraktatens indgåelse erklærede EU s stats- og regeringschefer, at hele området for rets- og politisamarbejdet skal flyttes fra det mellemstatslige til det overstatslige samarbejde. (Erklæring 50: Erklæring ad artikel 10 i protokollen om overgangsbestemmelser). 6 Eksperter: Terrortrussel mod Europa nærmer sig 2001-niveauet, Politiken, 2014, 7 Aftale om Danmark i Europol, Statsministeriet, 2014 ( 3

4 også være naturligt at tilvælge den europæiske arrestordre, som vi allerede deltager i, og som er et vigtigt redskab for dansk politi og Europol. Den europæiske arrestordre er vigtig for Danmark og EU Den europæiske arrestordre har siden ikrafttrædelsen i 2004 været et af de vigtigste værktøjer til at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet i EU. Reglerne sikrer, at Danmark kan få udleveret mistænkte forbrydere, hvis strafferammen er på minimum ét år. Hvis vedkommende i forvejen er dømt, kræves det blot, at straffen er på mere end fire måneder. 8 Det forudsættes, at selve forbrydelsen skal være ulovlig i både det udleverende og modtagende land. Der er dog en særlig smidig procedure for 32 typer forbrydelser, herunder terror, menneskesmugling og misbrug af børn, hvor der ikke kræves, at handlingen er ulovlig i begge lande, før man kan få den mistænk- te udleveret. 9 Reglerne bygger på, at myndighederne gensidigt anerkender hinandens afgørelser, og det har givet myndighederne et særdeles effektivt værktøj til at sikre udlevering af personer til strafforfølgning fra andre EU- lande. Så effektiv, at den fra har ført til udlevering af ikke mindre end personer. 10 Samtidig er den gennemsnitlige overdragelsestid, der før var helt op ét år, nedsat til dage ved samtykke og 48 dage uden samtykke. 11 Den europæiske arrestordre er vigtig for Danmark. Alene i 2013 udstedte Danmark ifølge tal fra Justitsministeriet 157 europæiske arrestordre, hvoraf 107 mistænkte blev udleveret til retsforfølgelse i Danmark. 12 Samtidig udleverede Danmark 39 personer til retsforfølgning i andre lande. Vigtigheden af at være en del af den europæiske arrestordre understreges af, at både Norge, Island og Schweiz omfattes af reglerne via en parallelaftale, samtidig med, at både Storbritannien og Irland også har valgt området til, som et led i deres tilvalgsordning på retsområdet. 8 Rammeafgørelse om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (2002/584/RIA), art. 2(1). 9 Ibid. art. 2(2). 10 Hvad er den europæiske arrestordre?, den Europæiske E-justice-portal, 2014 ( 11 Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen siden 2007 af Rådets rammeafgørelse af 13. Juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne, Kommissionen, 2011, (KOM(2011) 175 endelig), side Jf. mail fra Justitsministeriet. 4

5 En af grundene til, at Storbritannien aktivt valgte at blive en del af den europæi- ske arrestordre, er et ønske om at undgå at blive et safe haven for kriminelle. 13 De samme overvejelser må regeringen, SF, Venstre og Konservative gøre sig, når de indgår en aftale om, hvilke dele af retssamarbejdet Danmark skal tilvælge og blive et fuldgyldigt medlem af. Problemerne ved at stå uden for samarbejdet illustreres glimrende af Lars Hedegaard- sagen. Den 5. februar 2013 blev formand for Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard, forsøgt dræbt, da attentatmanden, der var forklædt som postbud, dukkede op på hans adresse og uden held forsøgte at skyde ham i hovedet. Et år senere blev den formodede gerningsmand anholdt i Tyrkiet, hvor den danske regering siden hen har anmodet om at få ham udleveret. Da Tyrkiet, som står uden EU, ikke er en del af den europæiske arrestordre, har den danske regering alene haft mulighed for at kræve udlevering via de almindelige diplomatiske kanaler. Det er en langstrakt affære, der ikke nødven- digvis fører til udlevering. 14 I Lars Hedegaard- sagen er den mistænkte da heller ikke blevet udleveret til Danmark, men i stedet blevet løsladt af de tyrkiske myndigheder. 15 Hvis Tyrkiet i Lars Hedegaard- sagen havde deltaget i den europæiske arrestor- dre, var sagen faldet noget anderledes ud. Der er nemlig langt færre grunde til, at et land kan nægte udlevering. 16 Reglerne om den europæiske arrestordre har ligeledes fjernet det politiske element, der før var i forbindelse med udlevering, og i stedet erstattet det med en ren juridisk vurdering. Danmark halter efter EU på retssikkerhed De aktuelle regler for den europæiske arrestordre har været kritiseret for at give anledning til udlevering af mistænkte for bagatelforbrydelser og for ikke at tage retssikkerhedsmæssige hensyn i forhold til udleveringen. 17 Kommissionen 13 European Arrest Warrant: the case for opting in, The Telegraph, 2014 ( 14 Udlevering af anholdt i Hedegaard-sagen kan blive en langstrakt affære, Berlingske, 2014 ( 0). 15 Ekspert: Danmark er sat skakmat i Hedegaard-sag, TV 2, 2014 ( ekspert-danmark-er-sat-skakmat-i-hedegaard-sag). 16 Disse grunde er bl.a. såfremt forbrydelsen i det fuldbyrdende land er omfattet af amnesti, og hvis den samme forbrydelse allerede er blevet pådømt i et andet land jf. rammeafgørelse om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemslandene (2002/584/RIA) art. 3 og Den Europæiske Arrestordre er en trussel mod retssikkerheden, Jacob Mchangama, CEPOS,

6 indrømmer da også selv, at der stadig er problemer forbundet med den måde, medlemslandene anvender reglerne på. 18 Reglerne bygger f.eks. på en formodning om, at retssystemerne i alle medlems- landene lever op til minimumsstandarder for retssikkerhed, fordi alle EU s medlemslande også er med i den europæiske menneskerettighedskonvention. 19 Dette har imidlertid vist sig ikke at være den mest effektive måde at sikre, at medlemslandene overholder konventionens standarder. Eksempelvis kan nævnes sagen om den engelske statsborger, Garry Mann. 20 Han blev anholdt for fodboldslagsmål under EM 2004 i Portugal, og inden for 48 timer blev han stillet for en dommer og dømt. At retssagen foregik så hurtigt, gav ham ingen mulighed for at forberede sit forsvar, og under retssagen blev tolkningen foretaget af en frisør, der var en bekendt af dommerens kone. Garry Mann blev dømt til to års fængsel, men blev hurtigt udvist til England i stedet. Knap fem år efter udstedte de portugisiske myndigheder alligevel en europæisk arrestordre på ham, hvorefter han blev udleveret af de engelske myndigheder til strafafsoning i Portugal. De engelske myndigheder kunne ikke inddrage de retssikkerhedsmæssige problemer, der havde været i forbindelse med den oprindelige retssag, og da formaliteterne i den europæiske arrestordre var i orden, var myndighederne nødt til at udlevere ham. Sagen viser, at selv om alle EU s medlemslande anerkender den europæiske menneskerettighedskonvention, så er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de retssikkerhedsmæssige garantier overholdes i alle sager. Derfor anerkend- te stats- og regeringscheferne på et møde i december 2009, at der er brug for at forbedre beskyttelsen af mistænkte og tiltaltes proceduremæssige rettigheder. 21 Siden har EU vedtaget en række direktiver, der skal styrke mistænkte og tiltaltes rettigheder i forbindelse med gennemførelsen af en europæisk arrestordre og i straffesager generelt. Direktiverne skal rette op på de retssikkerhedsmæssige problemer, der har været i forbindelse med udleveringerne og hænger således tæt sammen med reglerne om den europæiske arrestordre. De kan nærmest betragtes som en pakkeløsning. De direktiver, der er blevet vedtaget, giver 18 Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen siden 2007 af Rådets rammeafgørelse af 13. Juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemslandene, Kommissionen, 2011, (KOM(2011) 175 endelig), side Ibid. s The European Arrest Warrant Cases of Injustice, Fair trails international, 2011, side Det europæiske råd Stockholmprogrammet et åbent og sikkert europa i borgernes tjeneste og til deres beskyttelse, det europæiske råd, 2009, (2010/C 115/01). 6

7 blandt andet ret til juridisk bistand, tolkning og information. 22 Af andre direktiver, der er på vej, er blandt andet et om beskyttelse af børn og unge, der er mistænkte, og et direktiv om, at ingen er skyldige, før det modsatte er bevist. På grund af retsforbeholdet har Danmark ikke mulighed for at deltage i forhandlingerne om disse regler, ligesom Danmark ikke kan deltage i den endelige retsakt. Det sætter Danmark ud på sidelinjen i forhold til europæisk retssikkerhed. Faktisk giver mange af EU s regler på området en bedre retssik- kerhed end det, vi kender i Danmark. EU er derved ved at løbe fra Danmark på retssikkerheden. 23 Det er blandt andet i forbindelse med retten til advokatbi- stand, at EU s regler adskiller sig fra de danske regler. I EU har den mistænkte ret til en forsvarer, allerede når den mistænkte første gang taler med politiet. I Danmark har man først ret til en forsvarer, når politiet er sikker på, at der i sagen rejses tiltale. Det stiller forsvareren i en svagere position, end hvis forsvareren havde været med fra starten. Samtidig giver EU- reglerne også forsvareren større mulighed for kontrol og tilstedeværelse end reglerne i Danmark. 24 Danmark kan ved at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning vælge at tilslutte sig EU s direktiver på området. Dette vil hæve retssikkerheden i Danmark, blandt andet fordi den mistænkte kan få ret til tolkning under alle nødvendige møder, ret til mere grundig information og større adgang til aktindsigt i politiets materiale. 25 Ny forordning måske på vej? Både Europa- Parlamentet og Storbritannien ønsker at revidere reglerne for den europæiske arrestordre, og den britiske regering undersøger i øjeblikket mulighederne for at finde ligesindede lande til at starte processen med. 26 En af årsagerne er, at reglerne, som de er nu, bliver misbrugt. Blandt andet bliver reglerne brugt til udlevering for bagatelforbrydelser. Det skyldes bl.a., at det primære krav for udlevering er, at forbrydelsen skal kunne straffes med minimum ét år. Selvom ét år kan lyde af meget, er der tale om en ramme, inden for hvilken dommerne kan vælge, hvor hård straffen skal være. 22 Se Direktiv 2010/64/EU, 2012/13/EU og 2013/48/EU. 23 Fakta: Her vil EU styrke retssikkerheden, Politiken, 2014 ( 24 Ibid. 25 Ibid. 26 European Parliament resolution of 27 February 2014 with recommendations to the Commission on the review of the European Arrest Warrant (2013/2109(INL)) og Britain to keep European arrest warrant but try to reform it, The Guardian, 2013, ( 7

8 I Danmark er strafferammen for simpel vold, der dækker alt fra en spytklat til spark og knytnæveslag, på op til tre år. 27 Det er dog sjældent, at der idømmes en så hård straf, hvorfor den gennemsnitlige længde af straffen for simpel vold da også kun er på 90 dage. 28 I forbindelse med en revidering af reglerne, er det blandt andet blevet foreslået, at der indføres et såkaldt proportionalitetsprincip. Det vil betyde, at forbrydel- sens alvorlighed skal afvejes overfor det indgreb, det er at blive udleveret til et andet land. Når reglerne skal revideres, vil Danmark ikke alene stå uden for de nye regler, men vil samtidig være udelukket for at gøre sig gældende i forhandlingerne. Det er ikke i Danmarks interesse. Den eneste måde, at Danmark kan få indflydelse på forhandlingerne om de nye EU- regler og undgå at blive sendt uden for den europæiske arrestordre, er ved at afskaffe retsforbeholdet eller at omlægge forbeholdet til en tilvalgsordning. Ved en tilvalgsordning kan Danmark ligesom briterne selv vælge, om vi skal deltage i samarbejdet om den europæiske arrestordre. Ved på forhånd at tilvælge den europæiske arrestordre vil Danmark stå styrket i forbindelse med forhandlin- gerne og i bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet og terror. 27 Straffeloven Udviklingen i antal anmeldelser og i straffenes art og længde for vold, 2001 til 2012, Justitsministeriets forskningskontor, 2013 ( 013/Strafniveau%20i%20voldssager% pdf). 8