Pædagogiske læreplaner i 1000Fryd og Hættegården

Transkript

1 Pædaggiske læreplaner i 1000Fryd g Hættegården

2 Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer Vkseninitieret aktivitet Børnekultur Rutiner Del 4. Evaluering Bilag: Fælles mål 2

3 Indledning Du sidder nu med Faabrg-Midtfyn Kmmunes kravspecifikatin fr pædaggiske læreplaner. Denne kravspecifikatin sætter rammerne fr en helt ny måde at arbejde med den pædaggiske læreplan i Faabrg-Midtfyn Kmmune. Intentinen bag kravspecifikatinen er at frenkle det kmplicerede. Kravspecifikatinen er en skabeln fr den pædaggiske læreplan. En skabeln, der både fastsætter ngle rammer fr frmen såvel sm et niveau fr indhldet i den pædaggiske læreplan. Kravspecifikatinen fastsætter fælles læringsmål fr dagtilbudsmrådet i kmmunen. Disse mål er fastsat af Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn. Dette betyder, at de enkelte dagtilbud ikke længere skal fastsætte egne mål fr de 6 læreplanstemaer. De anvendte mål er udarbejdet i verensstemmelse med intentinerne i dagtilbudslven g tilhørende vejledning. Målene er lavet på baggrund af materiale sm frskere g eksperter har udviklet i frbindelse med vejledninger til læreplansarbejdet, dermed afspejler målene aktuel viden g frskning på 0-6 års mrådet Fr institutiner bestående af flere matrikler giver læreplansdkumentet mulighed fr at vise det fælles værdigrundlag g de frskellige læringsmiljøer. Ifølge kravspecifikatinen skal der laves beskrivelser g dkumentatin af henhldsvis en vkseninitieret aktivitet, et eksempel på børnekultur g en rutine i hverdagen, fx spisning. I disse beskrivelser g dkumentatiner skal der bl.a. redegøres fr, hvrdan de 6 læreplanstemaer er i spil i jeres praksis. Undervisningsfrløbet vil netp fkusere på denne nye måde at arbejde med den pædaggiske læreplan. Dette er en elektrnisk udgave af kravspecifikatinen, der er velegnet til at lægge på hjemmesiderne. Dkumentet indehlder farvede felter med verskrifter g infrmatiner m dagtilbudsmrådet. Under disse felter skal der beskrives, hvrdan I udmønter tingene ud fra de angivne hjælpespørgsmål. 3

4 Del 1. Lvgrundlag Lvgrundlaget er dagtilbudslvens Frmålet med den pædaggiske læreplan "Et af de centrale frmål fr dagtilbud er, at dagtilbud skal bidrage til at fremme børns trivsel, læring g udvikling af kmpetencer. Sm et værktøj hertil skal alle dagtilbud mfattet af dagtilbudslven udarbejde en pædaggisk læreplan. Læreplanen udarbejdes i frhld til t aldersgrupper: 0-2 år g fra 3 år til barnets sklestart." Den pædaggiske læreplan danner grundlag fr en pædaggisk praksis, der lever p til lvgivningens intentiner m: At bidrage til at styrke børnenes læring g udvikling generelt At bidrage til, at der sættes fkus på børn med særlige behv At bidrage til en mere systematisk tilgang til det pædaggiske arbejde At bidrage til en større synlighed g deraf følgende invlvering g dialg med frældre, fagsekretariat g plitikere At bidrage til at børnenes kmpetencer ved sklestart styrkes Læreplanerne skal gennem refleksin, der bygger på dkumentatin g evaluering, være et redskab til udvikling af praksis, samtidig med at den skal ses sm en vej til beskrivelse af den pædaggiske praksis sm dkumentatin fr frældre, fagsekretariat.a. 4

5 Del 2. Generelle plysninger Institutinens navn Børnehaven 1000FRYD/Hættegården Fakta m institutinen Adresse g institutinstype: 1000FRYD/Hættegården er en fælles ledet institutin på 2 matrikler i Ringe. 1000FRYD Hlmehøjvej Ringe Hættegården Hestehavevej 1b 5750 Ringe Begge huse er fr børn i alderen 2,10 p til 6,6 år. Beskriv, hvilket miljø institutinen er beliggende i, på landet, i byen, med mulighed fr at benytte ffentlige transprtmidler, i mråde med stisystem. lign.: 1000FRYD er 6 år gammel, nrmeret til 65 børnehavebørn. Børnehaven ligger tæt på Ringe by, mgivet at stisystemer g grønne mråder. Hættegården er 16 år gammel, nrmeret til 65 børnehavebørn. Børnehaven ligger lidt uden fr Ringe by i natur skønne mgivelser, tæt ved skv g marker. Sti systemer fører lige dertil. Åbningstider g lukkedage: Børnehaverne har en åbningstid på 50,15 timer pr uge. Der er åbent mellem Derudver er det muligt at søge m udvidet åbningstid. Institutinens årsnrm det gennemsnitlige antal børn i institutinen i et budgetår: Årsnrmen fr 2014 er 46 børn i begge huse. Persnale. Beskriv, hvilken type ansatte der er i institutinen i frhld til faggruppe, uddannelse g særlige ekspertiser: I 1000FRYD/Hættegården er der pt. ansat 5 pædagger, 3 medhjælpere, en studerende g 2 persner i fleksjb. Antallet af medarbejder kan ændre sig i frhld til børnetallene. 5

6 Samtlige medarbejdere har deltaget i Inklusins raketten, et SPELL prjekt g i læreplansuddannelsen i FMK. 3 persner har været på inklusinsseminar i Århus i fråret Vi har en inklusins pædagg, der gså spiller guitar g laver sange En sprgpædagg, der har utallige sprgkurser bag sig. En læreplans ambassadør En vejleder fr studerende fra seminariet. En rytmik persn, der gså er Zumba instruktør. En TR En AMR En skv ansvarlig Fysiske rammer. Beskriv, hvr mange fysiske bygninger institutinen består af, nybyggeri, gammelt hus, trapper, stre rum, små rum, legeplads m.m.: Børnehaven 1000FRYD er på 480 m2 i et plan. Huset er pdelt i t grupperum med tilhørende køkkener, 4 mindre læringsrum g t 2 garderber. Uderummet i 1000FRYD er på ver 5.000m2. Her findes blandt andet 2 udekøkkener, et skur til div. legeredskaber, en udendørs scene, små legehuse, køkkenhave, bærbuske, stalden (verdækket træhus) samt et helt nyt værksted g et hønsehus. En flisebelagt cykelrute, et bjerg en bålplads samt div. legeredskaber findes gså. Legepladsen bliver i meget høj grad inkluderet sm læringsrum. Børnehaven Hættegården er på ca. 250 m2. Huset er i t plan. Øverst er der kntr g persnalerum, nederst t grupperum g et køkken alrum. Uderummet i Hættegården er på ver m2.her er en hel del stre dejlige, gamle klatre g frugt træer, køkkenhave g bærbuske. Der er bålplads, bål hus, legeredskaber, både købte g hjemmelavede, små huse, en str bakke, redskabsskur m.m. På legepladsen ligger gså en str lade med tilhørende værksted. Og så har vi 2 geder. Til Hættegården hører en skv med en lille hytte. Skven bliver inddraget sm læringsrum. Evt. institutinens prfil fx idrætsbørnehave, grøn institutin: Begge institutiner har UDELIVET sm vres prfil. Hættegården går gså under navnet skv-naturbørnehave. Institutinens værdier Beskriv institutinens fælles værdier, g hvrdan I frhlder jer til Den sammenhængende Børneplitiks grundlæggende værdier. 6

7 Fælles værdigrundlag fr 1000FRYD/Hættegården: På et frældremøde har vi invlveret frældrene i udarbejdelse af de 7 gde vaner. Det er blevet til vres fælles værdigrundlag, en flder, sm nye frældre får i hånden når de starter. Flderen giver vi gså til den aktive brger når de kmmer i vres huse. 1. Medansvar fr den gde tne. 1000Fryds/Hættegårdens værdier De 7 gde vaner Det betyder at: Vi altid skal tale pænt. Vi vælger det krrekte stemmeleje g rdvalg. Vi frtæller, hvad vi gerne vil have, f.eks. Jeg vil gerne have at du løber udenfr. Vi skal dele vres viden mkring anerkendende sprgbrug med alle. Det skal fremgå af vres velkmstflder. 2. Hilse på hinanden: sige gdmrgen g farvel. Det betyder at: Det er vigtigt at både børn, frældre g persnale siger gddag g farvel. Vi vælger at være gde mdeller fr andre. Vi skal gøre s umage med at huske navne. Vi bruger øjenkntakt når vi taler med andre. 3. Fkus på alle børn g ikke kun sine egne. Det betyder at: Alle føler sig set g hørt. Alle føler sig trygge g gdt tilpas i vres huse. Sciale frældre (vksne) giver sciale børn. Børnene tør henvende sig til alle vksne, der er til rådighed. 4. Fkus på det psitive. Det betyder at: Vi fkusere på det vi får g ikke på det vi må undværer. En beskidt flyverdragt er tegn på at barnet har haft en aktiv dag. Vi bruger energien på det der virker g fungere i husene, g ikke på nedskæringer g øgede krav. Vi tænker ver at være psitive g glade, det giver gså psitive g glade børn. Det at være psitiv, er et valg vi træffer hver mrgen fran spejlet. 5. Vi har fkus på at inkludere alle børn. Det betyder at: Vi får flere legerelatiner, flere venskaber, g dermed flere trygge børn. Knflikterne, g dermed afbrydelser af legen, bliver færre g der bliver mere frdybelse. Det er vigtigt med frældre-initiativ, mht. gså at leve legeaftaler uden fr den sædvanelige gruppe, fr at inkludere nye børn. Frældrene lærer hinanden bedre at kende, g der pstår mulighed fr netværk. 6. Snak frskelligheder. Det betyder at: Vi accepterer mangfldighed. 7

8 Vi tager medansvar fr at præsentere mangfldighed. Vi er rummelige g har ikke berøringsangst. Vi arbejder på at øge empatien g frståelsen fr andre mennesker. 7. Støtte p m vres arrangementer. Det betyder at: Arrangementer er vigtige fr sammenhldet. Arrangementer er vigtige fr netværksdannelse. Vres fælles værdgrundlag støttes af FMK s sammenhængende børneplitik der har fkus på at sikre gd trivsel, gde læringsvilkår g sunde rammer, så barnet får den bedst mulige udvikling på det persnlige, sciale, fysiske plan. Bilag: Den aktive brger De til en hver tid gældende aftalemål Link g evt. bilag sm prcesplaner/årshjul/milepæle. Giv en krt beskrivelse af, hvad det betyder fr institutinens arbejde i det pågældende år. Aftalemål fr 2014 Overgang dagtilbud skle: Den sammenhængende børneplitik i FMK beskriver, at der skal være en rød tråd gennem barnets liv, læring g udvikling. Målet er, gennem en systematisk g fleksibel sammenhæng, at sikre det enkelte barn en ptimal g tryg sklestart. I den sammenhæng har vi udarbejdet en skriftlig samarbejdsaftale med skler i Ringe by.(se bilag) samt et sklemdenheds skema sm udfyldes i samarbejde med frældrene. Oplysningerne i dette skema videregives efter samtykke med frældrene til sklen, hvis det giver barnet udfrdringer i frhld til sklestart.(se bilag) Hvis vi arbejder med en indsat, sm ikke er afsluttet når barnet skal i skle, frmidles indsatsplanen skriftligt g mundtlig til sklen. Inddragelse af PP kan finde sted her. Hvis et barn ligger et sted mellem 3-5 på børnelinien året før sklestart, inddrages frældre, skle g PP fr at sikre den bedste sklestart fr barnet. Bilag: Samarbejdsaftale Videregivelse af plysninger Sklemdenhedsskema Fkusmråder. Overgang fra dagpleje til daginstitutin Når barnets dagplejer ved hvilken børnehave barnet skal gå i, aftales et besøg eller flere i børnehaven. 8

9 Dagplejeren kmmer fte på besøg med hele hendes børnegruppe. Dette besøg er fr at barnet kan se børnehaven g de vksne. Der er i samarbejde med Dagplejen udarbejdet en tværgående samarbejdsaftale. Se Bilag Inklusin: Målet er, at pbygge faglige kmpetencer g systematikker mkring inklusin g tidlig frebyggende indsats i institutinens praksis. Samt at de øknmiske ressurcer der er udlagt til husene, anvendes målrettet til at understøtte dette. I den sammenhæng har vi blandt andet brugt midler på lkal kmpetenceudvikling af persnaler samt til ekstra persnaletimer. Alle børn gennemgås på stuemøder. Hvis et barn placeres på 1-2 på børnelinien laver vi en indsatsplan. Vi har i samarbejde med frældrene udarbejdet mere end 25 indsatsplaner i Hvilket har betydet flere målrettede pædaggiske indsatser i løbet af dagen, i frhld til det enkelte barns trivsel. Vi har gennem kllegial sparring, sm er et fast punkt på stuemøderne, arbejdet målrette med s vksnes sprgbrug i frhld til at inkludere alle børn. Vres sprg g tænkning m børn g frældre har en kæmpe betydning fr vres tilgang til dem g den måde vi arbejder på. Vi øver s dagligt i af frtælle barnet hvad det må, i stedet fr at frtælle hvad det ikke må.ingen børn bliver rigtige af at få at vide de er frkerte. Vres inklusins pædagg deltager ca. 1 time på alle stue møder i begge huse. Her får kllegaerne f.eks. sparring på indsatspalner, frældresamarbejde g deres tilgang til børnene. På vres fælles persnalemøder har vi systematisk fkus på den gde histrie, hvr persnalet på skift frtæller m en indsats der gjrde en frskel fr et barn, frældre eller kllega. Vi har udarbejdet en flder til frældrene g Den Aktive Brger, hvr vi blandt andet beskriver hvrdan vi arbejder inkluderende g med den anerkendende tilgang. Bilag: Den aktive brger Læreplaner/læringsmiljøer: De pædaggiske læreplaner ser vi sm en metde til at give børn rum fr leg, læring g udvikling. Samt en metde til refleksin ver egen praksis. Kmpetenceudviklingsfrløbet i læreplanerne, den nye måde at beskrive vres læreplaner på, har virkelig skabt rum fr pædaggisk debat. Det har medført en ændring af vres pædaggiske praksis, sm giver rigtig gd mening. Målrettede aktiviteter med børnene g klare aftaler g ansvarsfrdeling mellem de vksne. På tværs af husene arbejder vi nu fast/struktureret med læreplanstemaerne på samtlige persnalemøder. Persnalet arbejder i de tre læringsgrupper, sm er i begge huse, Yngste, Mellem g Ældste gruppe. Det giver sparring g vidensdeling på tvær af husene, et rigtig gdt refleksins rum. Det er her i dette refleksinsrum, vi i fællesskab vælger de næste hverdagslivstemaer at arbejde med. Vi udpeger 2 persner, en fra hvert hus, sm sammen beskriver et tema g fremlægger det på persnalemøde. Den pædaggiske praksis kan være frskellig, men alle kan stå ind fr det skrevne. Og ikke mindst bruge de erfaringer der ligger i husene. Vi arbejder struktureret med læringsgrupperne fra 9.30 til i begge huse. 9

10 Resten af 2014 arbejder vi med læreplanstemaerne, Barnets alsidige persnlig udvikling g sciale kmpetencer. Temaerne vælges på persnalemøderne 2-3 mdr. af gangen. Bestyrelsen inddrages via et evalueringsskema se bilag Børn med særlige behv I henhld til dagtilbudslvens 8 stk. 4 skal den pædaggiske læreplan beskrive relevante metder g aktiviteter samt eventuelle mål, der pstilles g iværksættes fr børn med særlige behv. En central intentin med de pædaggiske læreplaner er at styrke den pædaggiske indsats ver fr børn med særlige behv. I Faabrg-Midtfyn Kmmune tager vi udgangspunkt i en systemisk, anerkendende tilgang til det enkelte barn, g dermed til relatinerne mkring det enkelte barn. Læringsmålene i den pædaggiske læreplan er gældende fr alle børn. Der differentieres via beskrivelser af relevante metder g aktiviteter g ved iværksættelse af prcedure i henhld til Indsatsguide. Når det bserveres, at et barn har særlige behv, udarbejdes der i samarbejde med frældrene en indsatsplan fr barnets videre udvikling, g Indsatsguiden følges fr det videre frløb. Med udgangspunkt i Den sammenhængende Børneplitik er der udarbejdet en Handleguide til alle, der arbejder med børn g unge i hverdagen. Handleguiden beskriver prcedurer, rller, ansvar g frventninger til alle, når løsning af prblemer kræver bidrag fra flere instanser i kmmunen. Beskriv: Hvrdan arbejder I med indsatsplaner? Hvrdan inddrager I Indsatsguiden samt Handleguiden? Hvilke metder g aktiviteter anvender I? Hvrdan arbejder I systematisk med evaluering g dkumentatin? Hvrdan samarbejder I tværfagligt? Hvrdan samarbejder I med frældre? Indsatsplaner: Vi har i 2014 skrevet ca. 25 indsatsplaner. Det har alle været børn der har ligget mellem 1-2 på børnelinien. 10

11 Det har været udfrdringer med sprget, sciale relatiner, sensitive børn m.m. Udfrdringen fr barnet kan være nget børnehaven eller frældrene har bserveret. Vi indkalder til møde, altid med begge frældre, her får vi sammen belyst / frmuleret barnets udfrdringer. Indsatsplan laves, frældrene underskriver g får et kpi med hjem. Når det har været nødvendigt, har vi i samarbejde med frældrene haft PPR ind ver. Inden da har vi lavet en TRAS eller Trasm på barnet, sm vi sender til PPR før mødet. Indsatsen på det enkelte barn videregives til resten af persnalegruppen (ligger på G-Drev)Vi har frpligtet s på at læse dem alle. Det er super vigtigt fr barnet videre trivsel, at vi alle har den samme tilgang til et barn når der er lavet en indasatplan. Samtlige medarbejdere har tid til andet arbejde. Den der har skrevet indsatsplanen er tvhlder g sørger fr at indsatsen udføres i praksis. Enten ved selv at gøre det eller uddelegere til andre kllegaer. Tidspunkter fr det pædaggiske arbejde med indsatsen nteres i vres interne kalender. Ofte sker indsatsen i samspil med andre børn, i mindre legegrupper. Det gør, at ingen børn føler sig anderledes eller frkerte. Evaluering, g afslutning sker på møde med frældrene g evt. eksterne samarbejdspartnere. Systematikken ligger i indsatplanerne. Der er altid en dat fr næste evalueringsmøde med frældrene. Opfølgning g dkumentatin er tvhlderen ansvarlig fr. Vres bservatiner m barnet er nedskrevet (smitte). Sammenhldt med frældrenes bservatiner vurderer vi i fællesskab m vres fælles mål med barnet er nået. Hvis ja afsluttes indsatsen, hvis nej laves endnu en indsatsplan. PPR er gså med ind ver her, hvis nødvendigt. Vi har flere gange lavet 1 til 3 indsatser på samme barn, da udfrdringerne har været kmpakte g vi har, måtte lave delmål. Samtlige indsatsplaner kmmer frbi lederens brd inden de gives til frældrene. Det gør de fr at lederen kan følge med i hvilke pgaver der arbejdes med på gulvet g ved hvrdan børnegrupperne er sammensat. Det giver veblik ver ressurce frdeling g kmpetence udvikling. Overgange Mdtagelse af nye børn Beskriv: Hvrdan gør I? Hvem invlveres? Hvrdan tager I imd? Hvrdan samarbejder I med andre institutiner? Hvrdan infrmeres frældrene? Mdtagelse af nye børn: Ca.1 måned inden barnet starter i børnehaven, sender vi et velkmst brev ud til familien (se bilag) Ofte har familien været på besøg inden. Her er det på frhånd aftalt hvem der viser frældrene rundt. 11

12 Hvis de siger ja til pladsen pfrdrer vi dem til at kmme på besøg inden barnet starter g til at bruge vres legeplads evt. i en weekend. Første dag bliver der skrevet velkmmen på tavlen. De får anvist plads med navn g en tønde med div. papirer sm gennemgås. Vi frtæller m Intra, afkrydsning når de afleverer g hentes, læringsgrupper, husets rytme g meget mere. Familien får en rundvisning i huset, hvis muligt ledsaget af et eller t andre børn, sm med glæde frtæller hvr de frskellige ting er. Når børnene samles kl.9.30 bliver det nye barn præsenteret fr de andre. Et persnale fra den læringsgruppe barnet tilhører, er ansvarlig fr, at familien føler sig set g hørt g der laves aftale fr, hvrdan den første uge skal være fr barnet i børnehaven. Bilag: Velkmstbrev Frældrebank Samarbejdsaftale Dagplejen Overgange Intern vergang Beskriv: Hvilke vergange der er tale m fx fra lille gruppe til mellem gruppe el. vuggestue til børnehave Hvrdan frbereder I børn/persnale? Hvrdan infrmeres frældrene? Interne vergange Da vi arbejder alderspdelt i læringsgrupper, giver det sig selv hvrnår et barn rykker p i næste gruppe. Dette bliver dg gså italesat af persnalet inden vi går på smmer ferie, hvr der er afslutning fr ældstegrupperne i begge huse. En str festdag. Afslutningen afhldes meget frskelligt i husene, men markerer, at de stre børn skal starte i skle g at alle andre børn i børnehaven rykker en trin p. Det er vigtigt at persnalet får kendskab til alle 3 aldersgrupper. Derfr skifter de læringsgrupper hvert år, med mindre andet aftales. Efter smmerferien infrmeres frældrene skriftligt m hvilke persnaler, der hører til hvilke grupper. Overgange Overgang til andre institutiner Beskriv: Hvad gør I? Hvem invlveres? 12

13 Hvrdan tager I imd? Hvrdan samarbejder I med andre institutiner? Hvrdan infrmeres frældrene? Overgange Det er yderst sjældent vi sender børn videre til andre institutiner. Hvis et barn flyttes inden fr kmmunegrænsen, tager vi kntakt til stedet g hvis muligt aflægger vi et besøg. Kun hvis barnet er placeret på børnelinien frmidler vi indsatsen videre, i samarbejde med frældrene. Hvis vi mdtager børn fra andre institutiner i FMK, afhlder lederen altid et møde med frældrene i inden barnet starter. Det sker fr at få frventnings afstemt samarbejdet. Overgange Overgang til skle Beskriv: Hvad gør I? Hvrdan frberedes børnene? Hvrdan infrmeres frældrene? Hvrdan verleverer I viden? Hvrdan samarbejder I med skler? Overgang til skle Målet er at der skal pbygges en ptimal g tryg vergang fr både børn g frældre. I den frbindelse har vi haft et tæt samarbejde med sklerne i vres distrikt. Vres samarbejde har medført en aftale på mrådet. Se bilag. Hvis et kmmende sklebarn er placeret på børnelinien, aftaler vi et møde med sklen g verlever i samarbejde med frældrene vres indsatsplan. I samarbejde med sklerne har vi udarbejdet et sklemdenhedsskema sm frældrene skal udfylde. Se bilag. Ældstegrupperne starter et sklefrløb i børnehaverne fra januar g frem til juli. Sklen vertager læreplansgrupperne. Frældrene infrmeres skriftligt m, hvad der arbejdes med i sklegruppen det næste ½ år. Her arbejdes der blandt andet målrettet med skriftlige pgaver, med tal g bgstaver, spisning, højtlæsning g frikvarter. At gå i sklegruppen i børnehaven er nget virkelig strt. Børnene er vilde med det. 13

14 Vi har et internt ntat: Fkusmråder fr kmmende sklebørn, sm vi blandt andet arbejder ud fra. Bilag: Aftalen Skleparat skema Skema videregivelse af plysninger Fkus mråder internt 14

15 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer Dkumentatin 3.1 Vkseninitieret aktivitet Praksisbeskrivelse af vkseninitieret aktivitet Sammenhæng Ifølge dagtilbudslven er lederen ansvarlig fr at dkumentere, hvrdan g hvrvidt de metder g aktiviteter, der har været anvendt i arbejdet med at pfylde de pstillede mål samt børnemiljøet, bidrager til, at målene indfries. På baggrund af dkumentatinen evalueres de pædaggiske tiltag. Dkumentatin g evaluering hænger sammen, idet evalueringen sker på baggrund af dkumentatinen. Hvilken aktivitet har I valgt? Hvrfr er denne aktivitet valgt? Hvad siger frskning/tidens strømning/terierne hvr henter I jeres inspiratin? Sm en del af en vkseninitieret aktivitet, har vi valgt at beskrive vres mtrik-uge, sm afhldes i frbindelse med DGI s bevægelsesuge. Aktiviteten inkluderer alle vres børn i 1000Fryd/Hættegården i alderen 2,10 til 6 år. Frskning viser, at børn lærer nemmere, når de er i aktivitet sammen med andre, bevæger sig g bruger deres krp. At være gd til at mestre sin krp skaber selvværd g selvtillid hs barnet. Da 95 % af alle danske børn, går i børnehave i dag, har de ansatte i daginstitutinerne ptentiel str indflydelse på, at børnene får brugt deres krp g udviklet deres mtrik. Børnehaven råder ver et strt varieret udendørsareal g har mulighed fr at bruge lkalmrådets sprtsfaciliteter. Alle aktiviteter/baner fregår udenfr eller i hallerne. Inspiratinen har vi bl.a. fået fra DGI s flder Hej skal vi lege A6fte.pdf Nte 1: Se følgende webside: Det er gså i dette årti, at dækningsgraden på 3-5-års-mrådet nåede 95 prcent, så næsten alle børn i aldersgruppen nu går i et ffentligt dagtilbud (Nyt fra Danmarks Statistik, 2007). Nte 2: Se følgende webside: Ute på dagis svensk frskning på skvbørn I Sverige gennemførte et frskerhld ledet af Dr. Patrick Grahn det kendte g mdiskuterede studie 'Ute på dagis' fra 1997 Resultaterne er entydige. Bybørnene havde 8 prcent sygefravær. Udebørnene havde 2,8 prcents sygefravær. Udebørnene var signifikant bedre til at kncentrere sig g signifikant bedre udviklet mtrisk end bybørnene. 15

16 Udebørnenes leg var langt mere varieret, dynamisk, fantasirig g scialt udviklede end bybørnenes leg, der var dmineret af cykler. Praksisbeskrivelse af vkseninitieret aktivitet Mål g Tegn Opstil mål g tegn fr det pædaggiske arbejde med udgangspunkt i jeres aftalemål, læringsmål g værdier. Hvilke relatiner g hvilken kultur ønsker I samtidig at fremme/skabe? - At fremme, udvikle g styrke børnenes grv mtrik. - At børnene plever glæde ved at eksperimentere med g bruge krppen - At børnene udvikler fysisk sundhed g en aktiv livsstil - At børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske kulturelle g sciale mverden Tegn på at børnenes mtrik udvikles er: - Glade børn sm gerne vil deltage i aktiviteterne i mtrik-ugen. - Børn sm øver sig i at bruge g udfrdre deres krp i hverdagens lege g aktiviteter - Børn sm løber, cykler, klatrer, går på stylter, graver, hpper, slås, danser, løber på rulleskøjter, saver, hamrer 16

17 Praksisbeskrivelse af vkseninitieret aktivitet Tiltag Knkret aktivitet Planlægning af indhld/frmål Frberedelse, "hvr skal vi hen", hvrfr? Gennemførelse, hvrdan g hvad? Dkumentatin, hvad skal vi "have med hjem", g hvad giver det anledning til? Rammer generelt, tid, børnegruppe, gruppestørrelse. De fysiske rammer, betydning g muligheder. Hvrdan gør I, hvem gør hvad? Hvilke regler er der? Tiltag: - Børnehaven er alderspdelt i tre læringsgrupper. Det er i disse grupper, der laves mtrik-aktiviteter under mtrik-ugen. Yngste gruppen 3 årige 13 børn med 2 ansatte tilknyttet Mellemgruppen 4 årige 18 børn med 2 ansatte tilknyttet Ældste gruppen 5-6 årige 11 børn med 2 ansatte tilknyttet - Vi sætter en medarbejder af til at frberede mtrik-ugen, bestille hallen, lave skemaer ver, hvem der gør hvad g infrmere kllegerne m skemaet. - Alle frbereder sig efterfølgende ved at finde materialer g redskaber frem, så de er klar til, når aktiviteterne starter. - Cykel-slalm, tillidsbane, brug af faldskærm, frhindringsbane, mtinsløb, klbøtter på rullemadras i hallen mv. - Frældregruppen bliver infrmeret m mtrik-ugen via vres elektrniske tavler i garderberne. - Ved frmiddagens samling infrmeres børnene m, hvad der skal fregå i løbet af ugen g på den aktuelle dag. - Hver dag sætter vi en fællesaktivitet i gang fr alle børn g ansatte (f.eks. Bggie-Wgie, bjørnen sver, hved-skulder-knæ-g-tå) - Efter fællesaktiviteten deles børnene ind i mindre grupper med en eller t vksne tilknyttet. - Grupperne går i gang med de frskellige baner/aktiviteter g prøver 3-4 af dem i løbet af frmiddagen. - Hver aktivitet varer ca. 15 minutter, hvrefter grupperne skifter til en ny aktivitet - Vi pfrdrer børnene til at gøre tingene selv, alt efter udviklingstrin, så de får mulighed at fr at øve sig. Praksisbeskrivelse af vkseninitieret aktivitet Evaluering Synliggør jeres praksis ved at dkumentere i frhld til jeres mål g tegn. Dkumentér ved hjælp af datamateriale (frtællinger, interview, ft, tegninger eller andet) jeres praksis i aktiviteten. 17

18 Kmmentér datamaterialet, således at det bliver tydeligt, hvad I lægger vægt på g synes er vigtigt. - Evalueringen af den vkseninitierede aktivitet skal bruges internt samt til frældrene g bestyrelsen bl.a. ved brug af Evalueringsskema til læreplaner Bestyrelsens inddragelse (se bilag). - Mtrik-ugen bliver evalueret på førstkmmende persnalemøde efter mtrik-ugen med fkus på eventuel udvikling af knceptet til næste gang. - Evalueringen bruges internt til at reflektere ver børnenes deltagelse g engagement i mtrik-ugen ud fra følgende spørgsmål: Har vi kunnet fasthlde børnenes pmærksmhed g deltagelse? Har vi efterfølgende kunnet bservere på børnenes lege g aktiviteter, at de er blevet inspireret af aktiviteterne i mtrik-ugen? Hver læringsgruppe afleverer skriftlige bservatiner ved førstkmmende persnalemøde. Praksisbeskrivelse af vkseninitieret aktivitet De 6 læreplanstemaer Gør rede fr, hvrdan de 6 læreplanstemaer er i spil i jeres praksis i aktiviteten g hvad I vil gøre fr evt. yderligere at styrke dem. På hvilken måde indgår: Barnets alsidige persnlige udvikling Krp g bevægelse Sciale kmpetencer Sprg Naturen g naturfænmener Kulturelle udtryksfrmer g værdier Følgende læreplanstemaer er i spil i Mtrik-ugen Barnets alsidige persnlige udvikling Børnene tager initiativ til at sætte nye lege i gang både fr sig selv g andre g frhandler rller i legen Børnene træffer valg ved at sige til g fra g frtælle m plevelser Børnene lærer at frstå g håndtere egne grænser, lærer at tlke andres signaler g udsætte egne behv Krp g bevægelse Børnene mestrer g eksperimenterer med mtriske aktiviteter Børnene er bevidste m deres egen krp g sætter grænser fr sig selv g andre Sciale kmpetencer Børnene indgår i fællesskabets sciale spilleregler g respekterer andres grænser Børnene leger med andre g/eller løser pgaver sammen med andre 18

19 Praksisbeskrivelse af vkseninitieret aktivitet Børnemiljøvurdering Vurder børnemiljøet i frhld til den valgte aktivitet. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv under hensynstagen til børnenes alder g mdenhed. Hvrdan gør I det? Beskriv hvrdan I arbejder med det fysiske, psykiske g æstetiske børnemiljø: Det fysiske børnemiljø Hvrdan er der mulighed fr, at børnene kan eksperimentere g gøre sig erfaringer med deres krp i temaet? Er der ergnmiske frhld, der kunne frbedres eller anvendes anderledes? Er det fysiske aktivitetsniveau passende i hverdagslivsudsnittet, eller skal der justeres på praksis? Det æstetiske børnemiljø Indehlder hverdagslivstemaet æstetiske indtryk? Hvilke? Anvender vi selv i vres praksis en nysgerrig g mtiverende tilgang til æstetiske sanseindtryk i temaet? Respekterer vi børnenes æstetiske udtryk? Det psykiske børnemiljø Er der variatin eller frudsigelighed i temaet, g hvad gør det ved det psykiske børnemiljø? Hvrdan er vres pædaggiske praksis g kntaktfrm til børnene, når vi er pmærksmme på, at børnenes perspektiv på hverdagslivstemaet kan være meget anderledes end vres? Inkluderer temaet alle børnene? Hvilke muligheder har vi fr at være anerkendende ver fr børnene i temaet? Hvrdan handler vi, når vi bserverer, at et barn ikke trives i temaet? Dkumentér børnemiljøet ved hjælp af datamateriale (frtællinger, børneinterview, ft, tegninger eller andet). Kmmentér datamaterialet, således at det fysiske, psykiske g æstetiske børnemiljø bliver tydeligt. Hvad er den samlede vurdering af børnemiljøet i temaet? Eventuelle tiltag. Det fysiske børnemiljø Børnehaven råder ver et strt varieret udendørsareal g har mulighed fr at bruge lkalmrådets sprtsfaciliteter. Alle aktiviteter/baner fregår udenfr eller i hallerne. Der er mulighed fr at børnene kan eksperimentere g gøre sig erfaringer med deres krp i Mtrik-ugen ved, at de ansatte laver varierede aktiviteter/lege sm kmmer mkring mange af krppens udfldelsesmuligheder. F.eks. frhindringsbane, rullemåtte, brug af faldskærmen, cykel-ræs, slalmkørsel g diverse sanglege. Det æstetiske børnemiljø Vi frdeler aktiviteterne ver det meste af legepladsen, så hver enkelt aktivitet ikke virker frstyrrende på hinanden. På den måde virker aktiviteterne indbydende g børnene kan hurtigt rientere sig i aktiviteten g frdybe sig i den. Vi lader børnene i Mellemgruppen g Ældstegruppen kmme med deres vurdering af mtrik-ugen. Det gør vi ved at snakke med dem m, hvad de synes var sjvt g hvad de synes var svært? 19

20 Det psykiske børnemiljø Mtrik-ugen rummer både variatin g frudselighed. Frudseligheden skaber genkendelighed g dermed tryghed hs det enkelte barn g giver barnet md på at prøve nget nyt. Vi registrerer m børnene er utrygge ved en aktivitet g hjælper dem i givet fald ved f.eks. at give dem en hånd, pfrdre andre børn til at hjælpe dem eller give dem en anden pgave under aktiviteten, sm de magter. På den måde inkluderes alle børnene på deres egne præmisser. Hvrdan plever børnene mtrik-ugen? Vi lader Mellemgruppens g Ældstegruppens børn svare på det, ved at spørge dem: Har du lært nget nyt? Kan du nget nu, sm du ikke kunne før? Hvad har du øvet dig på? Var der ngen der hjalp dig, når der var nget du syntes var svært? Hvrdan var det at få hjælp? Har du hjulpet ngen med nget, sm de syntes var svært? Hvrdan var det at hjælpe andre? Har du fået nye venner mens vi havde mtrik-uge? 20

21 3.2 Børnekultur Praksisbeskrivelse af børnekultur Sammenhæng Hvad har I valgt? Hvrfr er dette valgt? Hvad siger frskning/tidens strømning/terierne hvr henter I jeres inspiratin fra? Børnenes slås-lege sm pstår spntant blandt de ældste børn, specielt blandt drengene. Slås-lege er en str del af børnenes hverdag g sciale relatiner, legen er udviklende fr dem g deres persnlighed. Det er vigtigt, bevidst at give plads til slås-lege i børnehaven. Vi har flere gange haft henvendelser fra frældre der ser g hører at børnene slås i børnehaven. En del frældre står undrende verfr dette. Derfr har vi valgt at gå ind g lave en kultur fr, hvrdan man slås. Kulturen kan gså bruges i andre sammenhænge ved f.eks. udad reagerende børn, herved kan vi fremme inklusin. Ved slås kultur frstår vi kamplege, hvr t eller flere børn står verfr hinanden g gennemfører et pgør efter faste regler eller ritualer i en verskuelig, beskyttet ramme. På et dybere plan handler slås kultur m at finde de rigtige hldninger g værdier, altså m, hvrdan t mdstandere møder hinanden. Blume skriver, at slås kultur handler m kmpetenceudvikling via bevægelseshandlinger gennem brug af krppen. Det giver barnet krpslige g sciale erfaringer, sm via sansepåvirkninger bliver mdannet til kgnitive erkendelser. Så i krte træk handler slås kultur m, at give barnet muligheder fr, at lære egne hldninger g værdier gennem brug af krppen. Lære at indgå i sciale relatiner med respekt fr sig selv g andres hldninger g værdier. Det kan gøres ved, at vi stiller s til rådighed, ved at guide børnene når de slås i børnehaven. Vi vil i børnehaven gerne skabe en kultur hvr drenge g piger kan slås med hinanden g ikke md hinanden det er vigtigt at vi lære dem at frbinde slås-legen med leg g ikke sm vld. Kildehenvisning: Michael Blume: Slåskultur i teri g praktisk. Praksisbeskrivelse af børnekultur Mål g Tegn Opstil mål g tegn i den pædaggiske praksis i børnekulturen med udgangspunkt i jeres aftalemål, læringsmål g værdier. Hvilke relatiner g hvilken kultur afspejler sig i eksemplet, g hvilke ønsker I at skabe? MÅL: Vi vil gerne skabe en børnekultur, hvr børnene lærer, at få respekt fr egne g andres grænser. Ældste gruppen sm kulturbærer af slås lege. 21

22 Praksisbeskrivelse af børnekultur Tiltag Rammer generelt, tid, rum, børnefællesskaber, gruppestørrelse, De fysiske rammer, betydning g muligheder. Hvrdan gør I, hvem gør hvad? Hvilke regler er der? Vi vil hlde et børnemøde i ældstegruppen med følgende dagsrden: Hvad er en gd slås leg? Hvad betyder respekt fr andre? Hvrdan kmmer man ud af legen hvis man syntes det bliver fr vldsmt? Hvad gør man hvis der er en der har slået sig g græder? På mødet vil vi i samarbejde med børnene få lavet regler g rammer fr slås kulturen. Det gør vi ved at lade børnene italesætte hvad en gd slås kultur er. Efter mødet vil ældstegruppen afprøve regler g rammerne i praksis, dette gøres ver en peride på 14 dage. Våbnene (skjlde, trægevær, sværd) står frit fremme g er ikke låst inde. Våbnene er til fri afbenyttelse, det er de, da det fremver gerne skulle være en kultur blandt børnene, g ikke en tilrettelagt pædaggisk aktivitet med vksne. Vi tager en dag hvr ældstegruppens børn kan viderefrmidle til mellemgruppens børn, hvrdan er det vi slås? I teri g praksis. Fr at gøre børnene til gde kulturbærere, vil vi infrmere frældrene m slås kultur i børnehaven. Det vil vi gøre ved at lave en infrmatinsflder der ligger fremme i børnehaven. Den indehlder teretisk baggrundsviden m slås kultur, egne erfaringer m.m. Praksisbeskrivelse af børnekultur Evaluering Synliggør jeres praksis ved at dkumentere i frhld til jeres mål g tegn. Dkumentér ved hjælp af datamateriale (frtællinger, interview, ft, tegninger eller andet) jeres praksis i børnekulturen. Kmmentér datamaterialet, således at det bliver tydeligt, hvad I lægger vægt på g synes er vigtigt. Vi vil evaluere fr vres kllegaer, frældre g frældrebestyrelse, da det er en kultur alle skal bakke p mkring. Vi har valgt, at evaluere kulturen ved hjælp af den skriftlige bservatin under aktiviteten. Det vil vi gøre ved at: Der vil blive skrevet referat på børnemødet, sm ældstegruppens vksne vil evaluere på. 22

23 Vi vil bede en kllega m skriftlig bservatin under aktiviteten. Prjektet vil blive evalueret verfr de øvrige persnaler på et persnalemøde, vinter Faglig feedback fra kllegaer, kan andre persnaler se en frandring i slås kulturen. Dette vil vi gøre ved mundtlig feedback fra kllegaer på et persnalemøde, vinter Persnalet i ældstegruppen evaluerer på dagen, hvr ældstegruppens børn frmidler deres viden til mellemgruppens børn. En persn fra frældrebestyrelsen bliver knyttet til det enkelte læreplanstema, hvr de skal frhlde sig til evalueringsskemaet (se bilag). 23

24 Praksisbeskrivelse af børnekultur De 6 læreplanstemaer Gør rede fr, hvrdan de 6 læreplanstemaer er i spil i jeres praksis i børnekulturen g hvad I vil gøre fr at styrke dem. På hvilken måde indgår: Barnets alsidige persnlige udvikling Krp g bevægelse Sciale kmpetencer Sprg Naturen g naturfænmener Kulturelle udtryksfrmer g værdier Barnets alsidige persnlige udvikling: -At børnene får mulighed fr at deltage aktivt g indgå i samspil med andre. Ved en slås leg er der altid et eller flere børn at frhlde sig aktivt til. Krp g bevægelse: -At børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske kulturelle g sciale mverden. Børnene er mtrisk aktive i aktiviteten, g de er nød til at tage hensyn til de andre. Ellers kan det gå galt. Sciale kmpetencer: -At børnene lærer at møde andre anerkendende g respektfuldt. Dette kan ses ved at barnet indgå i et fællesskab sm det selv har været med til, at skabe. At barnet samarbejder m fælles regler. Sprglig udvikling: -At børnene udvikler deres sprg ved at udtrykke sig gennem dagligdags aktiviteter. Fr at slås kulturen fungerer, er det vigtig at kunne sige til g fra. Sm kulturbærer er man nød til at frmidle regler g rammer. 24

25 Praksisbeskrivelse af børnekultur Børnemiljøvurdering Vurder børnemiljøet i frhld til den valgte aktivitet. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv under hensynstagen til børnenes alder g mdenhed. Hvrdan gør I det? Beskriv hvrdan I arbejder med det fysiske, psykiske g æstetiske børnemiljø: Det fysiske børnemiljø Hvrdan er der mulighed fr, at børnene kan eksperimentere g gøre sig erfaringer med deres krp i temaet? Er der ergnmiske frhld, der kunne frbedres eller anvendes anderledes? Er det fysiske aktivitetsniveau passende i hverdagslivsudsnittet, eller skal der justeres på praksis? Det æstetiske børnemiljø Indehlder hverdagslivstemaet æstetiske indtryk? Hvilke? Anvender vi selv i vres praksis en nysgerrig g mtiverende tilgang til æstetiske sanseindtryk i temaet? Respekterer vi børnenes æstetiske udtryk? Det psykiske børnemiljø Er der variatin eller frudsigelighed i temaet, g hvad gør det ved det psykiske børnemiljø? Hvrdan er vres pædaggiske praksis g kntaktfrm til børnene, når vi er pmærksmme på, at børnenes perspektiv på hverdagslivstemaet kan være meget anderledes end vres? Inkluderer temaet alle børnene? Hvilke muligheder har vi fr at være anerkendende ver fr børnene i temaet? Hvrdan handler vi, når vi bserverer, at et barn ikke trives i temaet? Dkumentér børnemiljøet ved hjælp af datamateriale (frtællinger, børneinterview, ft, tegninger eller andet). Kmmentér datamaterialet, således at det fysiske, psykiske g æstetiske børnemiljø bliver tydeligt. Hvad er den samlede vurdering af børnemiljøet i temaet? Eventuelle tiltag. Det fysiske børnemiljø: Da det er en aktivitet der kræver meget plads, g da legepladserne i begge t institutiner er meget stre, anser vi de fysiske rammer fr at være ptimale. Vi kan ikke se ngen sikkerhedsmæssige prblemer i slås kulturen ude på legepladsen, da der er str plads til bevægelse g støj. Det psykiske børnemiljø: Slåskulturen er bygget p m sikkerhed, med regler g rammer. Men der vil altid være ngle børn der får et slag ver fingrene g derved kan blive ked af det. En del af kulturen er gså at guide børnene i, hvrdan de kmmer videre efter de har været kede af det. Det er frivilligt m børnene vil deltage i slåslegene. Ca.14 dage efter aktiviteten, afhlder vi et børnemøde, hvr børnene får mulighed fr at påvirke deres eget børnemiljø. Det vil vi gøre ved at stille dem tre spørgsmål: 25

26 1. Kan du nævne ngle af reglerne i slåslegen? 2. Hvad gør man hvis en ven græder? 3. Er der ngen af jer der har fået en ny gd ven? Vi har haft en anerkendende tilgang til frløbet, alle aktiviteterne er bygget p m frudsigelighed, let frståelige regler g retningslinjer, g derigennem kan det blive lettere at inkludere børnene i prjektet. Det æstetiske børnemiljø: Da vi er udenfr på legepladsen bliver børnene påvirket af g plever naturens gang. Ca.14 dage efter aktiviteten, afhlder vi et børnemøde, hvr børnene får mulighed fr at påvirke deres eget børnemiljø. Det vil vi gøre ved at stille dem tre spørgsmål: 1. Hvad syntes i m at der bliver kæmpet med våben ude på legepladsen? 2. Skal vi have flere våben? 3. Mangler i ngle våben? Hvilke? 26

27 3.3 Rutiner Praksisbeskrivelse af rutiner Sammenhæng Hvilken rutine har I valgt? Hvrfr er denne rutine valgt? Hvad siger frskning/tidens strømning/terierne hvr henter I jeres inspiratin? Svebørn: Vi har valgt at beskrive den daglige rutine mkring vres svebørn, sm er mellem 2,10 g 4 år. Vi har pt. 11 sve/hvile børn. 11 børn sm har en masse gå-på-md, sm er meget nysgerrige g fulde af energi. Da vi har så mange børn, der skal sve/hvile, kan det tage lang tid fra det første til det sidste barn er klar. Hvis vi kun er en vksen m pgaven, så når flere af børnene, at smutte væk. Vi bruger derfr en masse tid g energi på at få dem samlet, så vi kan kmme fælles i gang med at læse en histrie inden de puttes. Udfrdringen fr s er derfr, at hlde samling på alle, så de ikke løber rundt i huset, g at hlde styr på sve/hvile børnenes tøj. Derfr ønsker vi at ændre praksis således, at der er en vksen, der hjælper børnene med at gøre klar til at putte, g en vksen der tager imd børnene i sverummet g aktiverer dem, mens resten af børnene bliver klar. Vi ønsker ligeledes at give børnene mulighed fr at hlde styr på deres tøj. Vi har 25 børn i yngstegruppen, ud af dem har de 9 stadig behv fr en middagslur. 2 børn i mellem gruppen har vi lavet indsatsplaner på, da de har behv fr en pause midt på dagen. Disse t børn deltager i aktiviteterne med svebørnene, hvrefter de går ud. Fr at pnå den gde søvn, er det vigtigt med ensartede ritualer g rutiner mkring middagsluren i børnehaven, da det giver tryghed fr barnet, at vide hvad man skal. I 1000Fryd/Hættegården frsøger vi at tilgdese det enkelte barns søvnbehv. Når barnet er ved at være klar til at slippe middagssøvnen, imødekmmer vi barnets behv ved f. eks. at sve ngle dage m ugen. Søvn er en fysisk nødvendighed, sm har afgørende betydning fr børns trivsel. Børn der sver fr lidt har tendens til: Rastløshed Træthed/tristhed Kncentratinsbesvær Hyperaktivitet Hvedpine Nedsat immunfrsvar (børnene bliver lettere g længere syge) Dårlig vækst Irritatin Når barnet får den hvile i løbet af dagen, barnet har brug fr, giver det mere verskud til at pbygge sciale relatiner til de andre børn, g deltage i daginstitutinens mange gøremål hverdag. Frskningen viser, at det er nødvendigt, at der er plads til middagssøvn fr børn, der har brug fr det. Middagssøvnen hs de 2-4 årige børn er vigtig fr døgnrytmen. Får barnet den hvile det har brug fr i løbet af dagen, giver det gså en gd sverytme m natten. Den rigtige mængde søvn/hvile er lige så vigtig sm mad. Kildehenvisning: sundhedsplejesken.dk Sv mit barn Middagssøvn i dagpleje eller daginstitutin. 27

28 Læge g frfatter Vibeke Manniche: Børns søvn din lille svetryne Praksisbeskrivelse af rutiner Mål g Tegn Opstil mål g tegn fr den pædaggiske praksis i rutinen med udgangspunkt i jeres aftalemål, læringsmål g værdier. Hvilke relatiner g hvilken kultur ønsker I at skabe? Mål: At sve/hvile børnene hldes samlet g aktiveret, mens resten af børnene bliver klar. At sve/hvile børnene hlder styr på deres eget tøj Tegn: Vi ser børn der øver sig i, at gå fra badeværelset til sverummet uden at lade sig aflede fr meget af nget andet. Vi ser børn, sm deltager aktivt i sangene. Vi ser sve/hvile børn, der øver sig i at tage deres tøj af g på, fra deres egen kurv Praksisbeskrivelse af rutiner Tiltag Knkret rganisering Rammer generelt, tid, børnegruppe, gruppestørrelse, De fysiske rammer, betydning g muligheder. Hvrdan gør I, hvem har hvilke funktin, hvem gør hvad? Hvilke regler er der? Der er på frhånd gjrt klar i sverummet med madrasser, dyner, puder, sutter sv. Svebørnene har deres egen madras på en bestemt plads, så de ved, hvr de skal ligge. Efter tiletbesøg g bleskift går børnene ind i sverummet til den vksne, der sidder der g tager imd. Børnene sætter sig på deres egen madras g øver sig i, selv at tage deres tøj af. Børnene får en kurv hver med navn på, sm de lægger deres tøj i, så kan de nemt selv finde deres eget tøj, når de vågner g skal tage det på. Når børnene lægger deres tøj i kurvene, øver de sig i at hlde styr på deres egne ting. Dette kan medføre, at børnene gså kan hlde styr på deres ting i garderben. 28

29 Imens der ventes på alle børn er klar, synger den vksne ngle sange sammen med børnene. Vi vil synge frskellige fagte-sange g årstidens sange. Vi laver et sanghæfte sm ligger fast i sverummet. Når alle børn er kmmet ind i sverummet, bliver der læst en bg g den vksne synger en gdnat sang. Gennem sangen vil vi fange børnenes pmærksmhed g derved styre prcessen så der kmmer mere r på. Den vksne bliver i sverummet til næsten alle er faldet i søvn. Både fagte- sangene g gdnat histrien er med til at udvide barnets rdfrråd. Barnet leger g eksperimenterer med sprget, samt bruger krppen, når de synger. Navnet på kurvene styrker skriftsprget g børnene øver sig i, at genkende deres eget navn, sm har en afsmittende virkning på andre ting med deres navn på, f.eks. madkasser g drikkedunke. De sver ca. en time, hvrefter de vækkes, g skulle der være et barn, der har svært ved at vågne, får barnet lv til at sve lidt længere. Når børnene står p, finder de deres egen kurv med deres tøj g øver sig i selv at tage det på. En vksen guider dem. Derefter går børnene ud. Organiseringen: Det er så vidt det er muligt de samme 2 vksne, sm står fr, at putte børnene. Den ene vksne skifter ble g sørger fr tiletbesøg, mens den anden vksne er i sverummet g tager imd børnene. Det er gså den vksne, sm tager imd, der aktiverer sve/hvile børnene, mens der ventes på alle bliver klar. Det er så vidt muligt den samme vksne, sm vækker børnene g guider dem i tøjet igen. Praksisbeskrivelse af rutiner Evaluering Synliggør jeres praksis ved at dkumentere i frhld til jeres mål g tegn. Dkumentér ved hjælp af datamateriale (frtællinger, interview, ft, tegninger eller andet) jeres praksis i rutinerne. Kmmentér datamaterialet, således at det bliver tydeligt, hvad I lægger vægt på g synes er vigtigt. Vi har valgt, at evaluere rutinen ved hjælp af en skriftlig dkumentatin/bservatin før g efter vres nye tiltag. Evalueringen af rutinen skal bruges til internt brug. Vi vil bede en kllega m en skriftlig bservatin før g efter de nye tiltag. Ud fra bservatinen vil det fremgå m vi har nået vres mål. Vi evaluerer rutinen på et persnalemøde til januar

30 Praksisbeskrivelse af rutiner De 6 læreplanstemaer Gør rede fr, hvrdan de 6 læreplanstemaer er i spil i jeres praksis i rutinen g hvad I vil gøre fr at styrke dem. På hvilken måde indgår: Barnets alsidige persnlige udvikling Krp g bevægelse Sciae kmpetencer Sprg Naturen g naturfænmener Kulturelle udtryksfrmer g værdier Barnets alsidige persnlige udvikling: Barnet får mulighed fr at deltage aktivt g indgå i samspillet med andre. Dette er i spil, når sve/hvile børnene får succesplevelser ved selv at tage tøj af g på g ved at hjælpe hinanden. Krp g Bevægelse: At børnene plever glæde ved at eksperimentere med g bruge krppen. Dette er i spil, når sve/hvile børnene øver sig i at tage tøj af g på samt, når der synges fagtesange, mens der ventes på alle bliver klar. Sciale kmpetencer: At børnene får erfaring med, at være aktive deltagere i fællesskabet. Dette er i spil, når sve/hvilebørnene sammen vælger g synger fagtesange, mens der ventes på alle bliver klar. Sprg: At børnene udfrdres til sprglige kreativiteter g eksperimentering. Dette er i spil når sve/hvile børnene er med til at synge sange g læse gdnathistrie. Børnenes rdfrråd styrkes g udvides. Navnene på kurvene er med til at styrke skriftsprget 30

31 Praksisbeskrivelse af rutiner Børnemiljøvurdering Vurder børnemiljøet i frhld til den valgte rutine. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv under hensynstagen til børnenes alder g mdenhed. Hvrdan gør I det? Beskriv, hvrdan I arbejder med det fysiske, psykiske g æstetiske børnemiljø: Det fysiske børnemiljø Hvrdan er der mulighed fr, at børnene kan eksperimentere g gøre sig erfaringer med deres krp i temaet? Er der ergnmiske frhld, der kunne frbedres eller anvendes anderledes? Er det fysiske aktivitetsniveau passende i hverdagslivsudsnittet eller skal der justeres på praksis? Det æstetiske børnemiljø Indehlder hverdagslivstemaet æstetiske indtryk? Hvilke? Anvender vi selv i vres praksis en nysgerrig g mtiverende tilgang til æstetiske sanseindtryk i temaet? Respekterer vi børnenes æstetiske udtryk? Det psykiske børnemiljø Er der variatin eller frudsigelighed i temaet, g hvad gør det ved det psykiske børnemiljø? Hvrdan er vres pædaggiske praksis g kntaktfrm til børnene, når vi er pmærksmme på, at børnenes perspektiv på hverdagslivstemaet kan være meget anderledes end vres? Inkluderer temaet alle børnene? Hvilke muligheder har vi fr at være anerkendende ver fr børnene i temaet? Hvrdan handler vi, når vi bserverer, at et barn ikke trives i temaet? Dkumentér børnemiljøet ved hjælp af datamateriale (frtællinger, børneinterview, ft, tegninger eller andet). Kmmentér datamaterialet, således at det fysiske, psykiske g æstetiske børnemiljø bliver tydeligt. Hvad er den samlede vurdering af børnemiljøet i temaet? Eventuelle tiltag. 31

32 Det fysiske børnemiljø: Der bruges et bestemt rum til sve/hvilebørnene, hvr den fysiske plads, afhænger af antal børn. Med 11 sve/hvilebørn er pladsen trang. Støjniveauet kan være højt, det frsøger vi at ændre ved det nye tiltag. Hvert barn har sin egen madras, tæppe g pude, sm pbevares i et skab. Vi vurderer der ikke er behv fr at ændre på de ergnmiske frhld. Det æstetiske børnemiljø: Vi vurderer, at sverummet gdt kunne gøres mere hyggeligt med mtiver på væggene til glæde fr børnene. Da vi ikke mener de 3 årige er i stand til selv at verskue så str en beslutning, har vi valgt at give dem et tema. Ud fra temaet Havbunden vil vi inddrage børnene i, hvilke mtiver vi skal have på væggene. Sm inspiratin fr børnene vil vi tage på besøg på bibliteket g se deres hyggekrg inspireret af havbunden, g låne ngle bøger mkring havbunden g fisk. Ud fra det vil vi stille børnene følgende spørgsmål: 1. Hvilke dyr skal der br på vres havbund, her på vægen i sverummet? 2. Hvrdan ser den fisk/det dyr ud du tænker på? 3. Hvilken farve har de? 4. Er der andre ting på vres havbund? 5. Skal der være ting/dyr ven på havbunden eller i luften? Vi vil på husmødet i ktber 2014 (så er vi nk tilbage i 1000FRYD), drøfte børnenes ønsker g frslag til mtiver på væggen i sverummet, g finde ud af, hvrvidt g hvrdan vi kan inddrage den aktive brger (frældre) g børnene i dette prjekt. Det psykiske børnemiljø: Det giver tillid g tryghed fr svebørnene, at alt er frudsigeligt, således at det er de samme vksne, der putter g den samme måde tingene fregår på hver dag. Vi har en frmdning m, at børnene føler sig trykke når de skal sve. Vi er blevet nysgerrige på m det i virkeligheden frhlder sig sådan. Det vil vi undersøge ved, at tale med børnene i mindre grupper m, hvrdan det er at sve til middag i børnehaven. Vi vil benytte s af følgende spørgsmål: 1. Hvad kan du gdt lide, ved g sve i børnehaven? 2. Hvem af dine venner sver gså til middag? 3. Hvad skal du bruge her fr at du kan sve rigtig dejligt? 4. Hvilke sange kan du gdt lide at synge sm gdnat sange? Vi vil bruge svarene sm evaluering på, m vres mål er pfyldt Side 32