Analyse af enhedsomkostninger i tandreguleringen i 6 fynske kommuner

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Analyse af enhedsomkostninger i tandreguleringen i 6 fynske kommuner 30. april

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING SAMMENFATNING TANDPLEJE: KARAKTERISTIKA OG NUVÆRENDE ORGANISERING Lovgrundlag og opgaver Organisering SAMMENLIGNING AF ENHEDSOMKOSTNINGER Forudsætninger for beregninger Beregningsgrundlag Enhedsomkostninger i tandreguleringen Sammenligning af aktivitetsniveau STORDRIFTSFORDELE VED EN FÆLLES TANDREGULERING Rekruttering af specialtandlæger METODE...12 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har næsten medarbejdere i 135 lande. 2

3 1 INDLEDNING Formålet med denne analyse er at beregne enhedsomkostningerne forbundet med tandregulering i de seks fynske kommuner Nyborg, Kerteminde, Assens, Nordfyns, Odense og Faaborg- Midtfyn. Beregningen af enhedsomkostningerne indgår som en del af en proces, hvor målet er etablering af et tværkommunalt samarbejde vedr. tandregulering. Etableringen af et tværkommunalt samarbejde forudsætter, at kommunernes initiale enhedsomkostninger kortlægges. Det initiale ressourceforbrug til området er afgørende for de ressourcer, som de respektive kommuner kan/skal bidrage med i etableringen og driften af det tværkommunale samarbejde. Det er ligeledes et formål, at der skal skabes overblik over organiseringen af området i de 6 kommuner, samt at der opstilles nøgletal for aktiviteten i tandreguleringen. Det er udelukkende det kommunale tandreguleringsområde i de 6 kommuner, der er i fokus i nærværende analyse, og der foretages ikke en vurdering eller analyse af det faglige niveau eller valgte behandlingsmuligheder. 2 SAMMENFATNING Denne analyse har kortlagt enhedsomkostningerne i de 6 kommuner for de to regnskabsår 2011 og 2012 og budgetåret Tandreguleringen i Odense Kommune har markant lavere enhedsomkostninger end de øvrige kommuner for alle tre undersøgte år, mens Nordfyns Kommune er dyrest i alle årene. I 2012 var Odense Kommunes enhedsomkostninger på 269 kr. pr årige, hvilket er 89 kroner lavere end de gennemsnitlige enhedsomkostninger på 358 kr. pr årige. Den næststørste kommune Faaborg-Midtfyn (355 kr.) placerer sig sammen med Nyborg (333 kr.) også under gennemsnittet. Assens ligger lidt over de gennemsnitlige enhedsomkostningerne (364 kr.) mens de to mindste kommuner trækker gennemsnittet op; Kerteminde (371 kr.) og Nordfyns (458 kr.). De samme resultater viser sig også for regnskab 2011 og budget 2013, hvor Odense har de laveste enhedsomkostninger, mens Nordfyns er dyrest. Tendensen er, som i 2012, at jo større børnetal (antal 0-17-årige i kommunen) desto lavere enhedsomkostninger, hvilket stemmer overens med Sundhedsstyrelsens anbefalinger om et befolkningsgrundlag på minimum borgere for at opnå optimale betingelser for tandreguleringen. I analysen er også kortlagt kommunernes aktivitetsniveau i form af antal aktive patienter og produktion. I forhold til begge aktivitetsparametre har Odense Kommune de laveste enhedsomkostninger. Enhedsomkostningerne pr. aktive patient viser, at Odense er markant billigere end de øvrige kommuner, og de mindste kommuner også er de dyreste. En særlig udfordring, som flere af de mindre kommuner er stillet over for, er rekrutteringen af specialtandlæger. I både Nyborg, Nordfyns og Kerteminde Kommune er man nødsaget til at benytte sig af eksterne specialtandlæger som konsulenter, hvilket bidrager til at øge omkostningsniveauet. 3

4 3 TANDPLEJE: KARAKTERISTIKA OG NUVÆRENDE ORGANISERING 3.1 LOVGRUNDLAG OG OPGAVER Ifølge Sundhedsloven og tilhørende vejledninger skal kommunerne stille et tilbud om vederlagsfri tandbehandling og forebyggelse til rådighed for kommunernes børn og unge under 18 år. Den kommunale forsyningsforpligtigelse kan kort sagt beskrives som nedenfor: Børne- og ungetandpleje - vederlagsfri forebyggende og behandlende tandplejetilbud, herunder tandregulering, til kommunens 0-17 årige børn og unge. Omsorgstandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan bruge de almindelige tandplejetilbud. Specialtandpleje til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede mv., der ikke kan benytte almindelige tandplejetilbud. For nærværende analyse er det B&U-tandplejen og særligt tandreguleringen, der er i fokus. Udgifterne til omsorgs- og specialtandplejen indgår i opgørelsen af det samlede budget. 3.2 ORGANISERING Det almindelige tandplejetilbud omfatter forebyggende, sundhedsfremmende og behandlende tilbud, herunder undersøgelse for og regulering af tandstillingsfejl. Tandreguleringer foretages som udgangspunkt af specialtandlæger. Det vederlagsfrie tilbud, som Børne- og ungetandplejen tilbyder alle 0-17 årige børn og unge i kommunen, kan leveres af både privatejede tandklinikker, der har indgået driftsoverenskomst med kommunen eller kommunalt etablerede klinikker. Børn og unge under 16 år, der ønsker et andet tandplejetilbud end det vederlagsfrie tilbud, kan frit vælge anden leverandør dog mod en egenbetaling på 35 %. Organiseringen af børne- og ungetandplejen i kommunerne varierer fra kommune til kommune, men som udgangspunkt er børne- og ungetandplejen organiseret på et antal kommunale behandlings- og forebyggelsesklinikker, der ledes af én overtandlæge pr. kommune. Denne organisationsform er flere steder suppleret med en eller flere privatejede tandklinikker, der i varierende omfang bistår kommunen med forebyggende, sundhedsfremmende og behandlende tilbud til kommunens børn og unge. Organiseringen af tandreguleringsområdet på tværs af kommuner varierer ligeledes fra kommune til kommune, hvor en del kommuner varetager tandreguleringen på egne kommunale klinikker, mens andre kommuner vælger at benytte privatpraktiserende tandlæger, som udfører af den kommunale opgave på området. Blandt de 6 fynske kommuner har Assens valgt en organisering, hvor ca. halvdelen af patienterne behandles på privatpraktiserende klinikker, mens de 5 andre kommuner behandler stort set alle patienter på de kommunens egne klinikker. 4

5 4 SAMMENLIGNING AF ENHEDSOM- KOSTNINGER 4.1 FORUDSÆTNINGER FOR BEREGNINGER Enhedsomkostningerne beregnes med udgangspunkt i regnskabs- og budgetdata, der er blevet kvalificeret og verificeret via interviews. Udgangspunktet for sammenligningen er en systematisk gennemgang af og ensartet opstilling af - de 6 kommuners omkostningsstruktur på området. Data er derfor indsamlet ved, at overtandlægerne har modtaget en dataskabelon, hvor alle tandplejens udgifter for regnskab 2011, og budget 2013 opgøres. Dataskabelonen indeholder ligeledes en opgørelse over normeringen i tandplejen, og aktiviteten i tandplejen og tandreguleringen. De udfyldte dataskabeloner dannede grundlag for interviewene med overtandlæger og økonomikonsulenter. I afsnit 6 om metode findes yderligere beskrivelser af opgørelsesmetoder, kontering og interviewene. En afgørende forudsætning for at kunne beregne enhedsomkostningerne er, at de respektive udgiftstal dækker over de samme poster. Følgende er således ikke en del af udgifterne til tandregulering: - Lederens/overtandlægens løn - Tandplejens andele af centrale fællesomkostninger (stabsfunktioner på rådhuset mv.) - Udgifter til husleje, IT, licenser, befordring mv. - Fælles indkøbte varer til tandplejen (håndklæder, handsker mm.) 4.2 BEREGNINGSGRUNDLAG Første formål med analysen er at kortlægge de samlede omkostninger til tandplejen i de 6 kommuner. Udgifter i tabel 1. indeholder således både B&U tandpleje, omsorgs- og specialtandpleje. Tabel 1. Udgifter i tandplejen i alt (tusind kroner) (Regnskab) 2012 (Regnskab) 2013 (Budget) Nyborg Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Nordfyns Odense BDO bemærker, at regnskabsdata for 2012 først er tilgængelig medio maj 2013, og at brug af regnskabsdata 2012 i nærværende analyse er forbrugsdata, som alle seks tandplejer har stillet til rådighed. 5

6 Udgifterne til tandpleje er rimeligvis konstante, dog er der et større fald i Odenses udgifter fra regnskab 2012 til budget 2013, hvilket skyldes en reduktion af lønudgifterne, samt dagpengeindtægter ikke figurerer i budgettet (ca.1,8 mio. kr.). En nødvendig forudsætning for at beregne enhedsomkostninger i tandreguleringen er at isolere de specifikke udgifter forbundet med tandreguleringen. Dette gøres for 2011, 2012 og I udgifter til tandreguleringen er indeholdt: Løn til fastansat personale i tandreguleringen Varekøb i form af materialeudgifter Tjenesteydelser såsom teknikudgifter, konsulenthonorarer og udgifter til eksterne specialtandlæger Tilskud og overførsler - primært til privatpraktiserende tandlæger Indtægter fra egenbetaling Tabel 2. Udgifter til tandregulering (for konto og ) (tusind kroner) 2011 (Regnskab) 2012 (Regnskab) 2013 (Budget) Nyborg Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Nordfyns Odense Det andet led i at beregne enhedsomkostninger er at få klarlagt børnetallet i kommunen. Tandreguleringens patienter udgøres primært af de 0-17-årige. Nogle få af klinikkerne har patienter, der er fyldt 18 år, da de er ved at afslutte deres forløb, men dette er et fåtal. Tabel 3. Antal 0-17-årige i kommunen Nyborg Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Nordfyns Odense *Kilde: Danmarks Statistik. Alle tal er fra 1.kvartal det pågældende år. 6

7 4.3 ENHEDSOMKOSTNINGER I TANDREGULERINGEN Ved at sammenholde udgifter til tandreguleringen med børnetallet kan enhedsomkostningerne for 2011, 2012 og 2013 beregnes. Tabel 4. Enhedsomkostninger i tandreguleringen(kr. pr. barn) Nyborg kr. 334 kr. 333 kr. 333 Assens kr. 326 kr. 364 kr. 343 Faaborg-Midtfyn kr. 340 kr. 355 kr. 379 Kerteminde kr. 371 kr. 371 kr. 367 Nordfyns kr. 451 kr. 458 kr. 432 Odense kr. 268 kr. 269 kr. 290 Gennemsnit kr. 359 kr. 368 kr. 365 Figur 5. Enhedsomkostninger i tandreguleringen Enhedsomkostninger i tandreguleringen kr.500 kr.450 kr.400 kr.350 kr.300 kr.250 kr.200 kr.150 kr.100 kr.50 kr.0 Odense Nyborg Faaborg-Midtfyn Assens Kerteminde Nordfyns Beregningen af enhedsomkostningerne i tandreguleringen viser, at Odense har de laveste udgifter pr. barn i kommunen. Odense er den eneste kommune med enhedsomkostninger på under 300 kr. pr. barn. I Nordfyns Kommune er de gennemsnitlige udgifter mellem 432 kr. pr. barn og 451 kr. pr. barn, hvilket gør kommunen til den dyreste. En af årsagerne til, at Nordfyns er betydelig dyrere end de andre er en indsats for at reducere ventelister, hvilket aktivitetsanalysen i afsnit 4.4 kommer nærmere ind på. Nedenfor er vist en oversigt over enhedsomkostningerne for hhv. 2011, 2012 og

8 Figur 6. Enhedsomkostninger i tandreguleringen for 2011, 2012 og Enhedsomkostninger 2011 kr.451 kr.268 kr.326 kr.334 kr.340 kr.371 Odense Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Kerteminde Nordfyns Enhedsomkostninger 2012 kr. 458 kr. 269 kr. 333 kr. 355 kr. 364 kr. 371 Odense Nyborg Faaborg-Midtfyn Assens Kerteminde Nordfyns Enhedsomkostninger 2013 kr. 290 kr. 333 kr. 343 kr. 367 kr. 379 kr. 432 Odense Nyborg Faaborg-Midtfyn Assens Kerteminde Nordfyns 8

9 Sammenlignes kommunerne ud fra de laveste enhedsomkostninger det pågældende år, kan prisdifferencen beregnes, altså hvor meget er kommunen dyrere end den billigste kommune. De laveste enhedsomkostninger alle år er Odense Kommune, derfor udgør Odense sammenligningsgrundlaget. Figur 7. Prisdifference i forhold til Odense Prisdifference ift. Odense 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Nyborg Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Nordfyns I 2011 var prisdifference 22 % til Assens, der er den billigste af de fem mindre kommuner, mens den største prisdifference var til Nordfyns Kommune, der var 68 % dyrere end Odense. I 2012 var differencen større, hvor Nyborg havde den laveste prisdifference med 24 %, mens Nordfyns Kommune var mere end 70 % dyrere end Odense målt på pris pr. barn. I 2013 forventes differencen reduceret, således Nyborg, som den billigste kommune af de fem, kun er 15 % dyrere end Odense, mens Nordfyns fortsat er dyrest med en difference på 49 % tallene er dog budgettal, og derfor er der en større usikkerhed forbundet med beregningen af difference dette år. 4.4 SAMMENLIGNING AF AKTIVITETSNIVEAU En del af undersøgelsen har omhandlet at få kortlagt tandreguleringens aktivitetsniveau, hvilket er opgjort efter antal patienter og antal behandlinger: Antal aktive patienter er antal forskellige patienter i ortodontisk undersøgelse og/eller behandling for pågældende år. Produktion henviser til det samlede antal besøg/behandlinger tandreguleringen har gennemført i det pågældende år. Analysen af aktivitetsniveauet kan ligeledes benyttes til at beregne enhedsomkostninger pr. aktive patient og i forhold til produktionen. 9

10 Tabel 8. Aktivitetsniveau for tandreguleringen Nyborg Antal aktive patienter Produktion Assens Antal aktive patienter Produktion Faaborg-Midtfyn Antal aktive patienter Produktion Kerteminde Antal aktive patienter Produktion Nordfyns Antal aktive patienter Produktion Odense Antal aktive patienter Produktion *der kan ikke sammenlignes direkte mellem antal aktive patienter og produktionen, da opgørelsesmetoderne ikke er samstemmende. **I Assens er retention medregnet i antal aktive patienter. Aktivitetsniveau i tandreguleringen blev kortlagt i interviewene. Her gav overtandlægerne udtryk for, at en tandreguleringspatient normalvis modtager en behandling hver 6. uge, hvilket i gennemsnit er 8,5 behandlinger om året. I nogle kommuner er det dog hver 4.uge, at patienten behandles på klinikken. Tabel 9. Enhedsomkostningerne pr. aktive patient i tandreguleringen (i kroner) Nyborg kr kr Assens kr kr Faaborg-Midtfyn kr kr Kerteminde kr kr Nordfyns kr kr Odense kr kr Enhedsomkostningerne pr. aktive patient viser, at Odense er markant billigere end de øvrige kommuner, og de mindste kommuner også er de dyreste. Tabel 10. Enhedsomkostningerne pr. produceret behandling i tandreguleringen (i kroner) Nyborg kr kr Assens kr kr Faaborg-Midtfyn kr kr Kerteminde kr kr Nordfyns kr kr. 841 Odense kr. 508 kr. 506 Sammenlignes udgifter og produktion, så viser enhedsomkostningerne pr. produceret behandling, at Odense er billigst, mens Kerteminde og Faaborg-Midtfyn er dyrest. Nordfyns er her blandt de billigste, hvilket skyldes en politisk prioriteret indsats for at nedbringe ventelister, hvilket medfører et meget højt produktionsniveau, som følge af en ekstern specialtandlæge er blevet tilknyttet. 10

11 5 STORDRIFTSFORDELE VED EN FÆLLES TANDREGULERING Kortlægningen af enhedsomkostningerne indikerer, at de større kommuner er billigere. Figur 11. viser, at de fire største kommuner også er de billigste, og det tyder på, at jo mindre kommune jo højere enhedsomkostninger. Figur 11. Sammenhæng mellem børnetal og enhedsomkostninger kr.500 kr.450 kr.400 kr.350 kr.300 kr.250 kr.200 kr.150 kr.100 kr.50 kr.0 Sammenhængen mellem børnetal og enhedsomkostninger (2012) Odense (38.962)Faaborg-Midtfyn (11.356) Assens (9.466) Nyborg (6.743) Nordfyns (6.614) Kerteminde (5.238) Årsagen til, at de større kommuner er billigere er stordriftsfordele. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en strukturrapport, der peger på, at der kan være stordriftsfordele ved at organisere arbejdet optimalt, og at den optimale enhedsstørrelse skal have et befolkningsunderlag på mere end indbyggere (Sundhedsstyrelsens Strukturrapport, 2004). I tandregulering skønner Sundhedsstyrelsen, at en teamsammensætning på 1 specialtandlæge, 1 tandplejer og 3 klinikassistenter vil være hensigtsmæssig med et befolkningsgrundlag på Med henblik på at sikre den fornødne enhedsstørrelse på tandreguleringsområdet vurderes det, at der bør være 1,2 gerne 2 minimumsteams pr. organisatorisk enhed. Under optimale forhold vil dette være ensbetydende med, at en organisatorisk enhed på tandreguleringsområdet skal dække tandreguleringsbehovet for et befolkningsunderlag på personer. Én af årsagerne til, at enhedsstørrelserne har en signifikant betydning, jf. Sundhedsstyrelsens rapport, er, at større enheder giver mulighed for, at man løser opgaverne på lavest mulige omkostningsniveau, således at den mest specialiserede arbejdskraft (tandlæger og specialtandlægerne) i videst mulige omfang kun varetager specialiseret arbejde, mens tandplejere og klinikassistenter varetager mindre specialiseret arbejde. 11

12 Overtandlægen fra Københavns Kommune giver udtryk for, at tandregulering til børn forudsætter et team på 1 specialtandlæge, 1 tandplejer og 3 kliniske klinikassistenter. I de seks fynske kommuner med børn (2013) ville en normering svarende til erfaringerne fra Københavns Kommune udmønte sig i 7,7 kliniske team dvs. eksklusiv lederløn, administration, varekøb og udgifter til husleje, IT, licenser mv. Sundhedsstyrelsen anbefaler et befolkningsunderlag på minimum borgere til et team bestående af 1 specialtandlæge, 1 tandplejer og 3 klinikassistenter. I de seks fynske kommuner med et samlet indbyggertal på (1.kvt. 2013) ville en normering svarende til Sundhedsstyrelsens anbefalinger udmønte sig i 6,7 kliniske team dvs. eksklusiv lederløn, administration, varekøb og udgifter til husleje, IT, licenser mv. 5.1 REKRUTTERING AF SPECIALTANDLÆGER Normeringsanalysen har peget på, at ansættelsen af specialtandlæger udgør en særlig udfordring. Flere af de fem mindre kommuner har svært ved at rekruttere specialtandlæger, og i Nyborg, Kerteminde og Nordfyns Kommune har man måtte indhente eksterne specialtandlæger på konsulentvilkår. Tandplejen i bl.a. Nordfyns Kommune har haft opslået faste specialtandlægestillinger, men det har ikke været muligt at få besat stillingerne, og derfor har eneste løsning været at indhente specialtandlæge bistand eksternt på trods af omkostningerne forbundet hermed, da kommunen skal opretholde sin forsyningspligt. Manglen på specialtandlægekapacitet har ført til at flere af kommunerne har opbygget ventelister på ortodontisk behandling og i visse af kommunerne udvides ventelisten fortsat. I Nordfyns har man fra Kommunalbestyrelsens side allokeret ekstra ressourcer til at nedbringe disse ventelister. 6 METODE I analysen af enhedsomkostningerne til tandregulering i 6 fynske kommuner har følgende data været anvendt: Økonomidata tilvejebragt af tandplejen i de seks kommuner, herunder udgiftstal, normeringstal og aktivitetstal. Interview i alle seks tandplejer. I alt deltog 12 personer i interviewene, heraf overtandlægen og en økonomikonsulenten i hver af de 5 mindre kommuner, mens interviewpersonerne i Odense var lederen af tandplejen og lederen af administrationen. 12

13 Tilgængeligt data og rapporter fra bl.a. Danmark Statistik vedrørende børnetal og de samlede udgifter. I opgørelsen af udgiftsdata tages udgangspunkt i kontoplanen, hvor tandplejens udgifter er konteret på Denne konto er opdelt i fem konti til , som er yderligere underopdelt på funktionerne løn, varekøb, tjenesteydelser, tilskud og overførsler samt indtægter. Fokus i denne analyse har været på tandreguleringen, derfor er der primært blevet analyseret på konto og , da er omsorgs- og specialtandpleje samt tandproteser. Som baggrundsmateriale for denne analyse har forskellige rapport været anvendt, herunder Sundhedsstyrelsens rapporter (2004 og 2011) angående tandplejens struktur og organisering. Ligeledes har BDO s tidligere analyser på området indgået som baggrund for denne. Særligt BDO s analyse af stordriftsfordele på tandplejeområdet, der blev udarbejdet for Kommunernes Landsforening i januar