Midtvejsevaluering af Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling Af cand. pæd. soc. Trine Bek Gold

Transkript

1 Midtvejsevaluering af Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling Af cand. pæd. soc. Trine Bek Gold

2 1 Midtvejsevaluering Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Projektets baggrund og formål... 2 Kort præsentation af projektet... 2 Evalueringens formål og fokus... 3 Datagrundlag... 3 Konklusion og anbefalinger fremadrettet... 3 Fokus på klassedeling og fællesskab... 4 Fokus på skoledagen retninger og øvrige fag... 5 Fokus på Motivation og medejerskab... 6 Inklusion, Innovation og Mediebaseret undervisning... 7 Bilag 1 - Eleverbesvarelser... 8 Bilag 2 Forældrebesvarelser... 8 Bilag 3 Lærerbesvarelser... 9

3 2 Midtvejsevaluering Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling Indledning Denne rapport er udarbejdet af cand. pæd. soc. Trine Bek Gold i perioden marts-april 2014 på foranledning af styregruppen bag Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling. Projektets baggrund og formål Engelsborgskolen har en udskolingsafdeling, der igennem mange år har præsteret flotte resultater og sikret god trivsel for afdelingens elever og lærere. Men verden forandrer sig. Der er større fokus på faglighed og skolens position som fundament til elevernes ungdomsuddannelse og livslang læring. Derudover er der gennem længere tid opstået et behov hos lærere, elever og ledelse om at gentænke både form og indhold i det daglige arbejde i afdelingen. I ønsket om at gøre det gode endnu bedre, nedsatte skolens ledelse i efteråret 2011 en arbejdsgruppe, hvis kommissorium var at give et bud på en ny fremtidig udskoling, der matcher den virkelighed og det vidensamfund, eleverne bliver en del af. Formålet med arbejdsgruppens arbejde var at formulere et forslag til en udskoling, der dels øger motivationen og glæden ved at lære, og dels skaber sammenhold og traditioner for eleverne. I arbejdsgruppens anbefalingsrapport 1, som ligger til grund for Engelsborgkonceptet -Fremtidens Udskoling fastslås det bl.a., at Fremtidens forventninger og krav flytter sig konstant[ ]Det kræver blandt meget andet, at eleverne er fagligt kompetente, innovative, har solide mediekompetencer og samarbejdsevner samt at undervisningsformen skal være varieret, kreativ og mediebaseret. Værdigrundlaget for Engelsborgkonceptet bygger på motivation, medbestemmelse og glæde ved at lærer. Endvidere hedder det i anbefalingsrapporten: Ved i højere grad at planlægge undervisningen i forhold til elevernes interesser (valg af retning), vil vi med en retningsbaseret skole, imødekomme kompetencer som inklusion og differentiering. Visionen for Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling er, at eleverne: oplever øget motivation og medejerskab for egen skolegang oplever sig som en del af fællesskabet i både klasse og på årgangen oplever en innovativ, inkluderende og mediebaseret skoledag - og at lærerne: oplever øget arbejdsglæde og motivation oplever, at kollegial sparring og vidensdeling løfter det faglige niveau oplever en innovativ, inkluderende og mediebaseret skoledag Kort præsentation af projektet Engelsborgkonceptet - Fremtidens Udskoling skal implementeres over en treårig periode fra skoleåret 2012/2013. Arbejdernes Landsbank er hovedsponsor i implementeringsfasen, hvilket bl.a. har gjort det muligt at skyde de nye retninger i gang med en stor og ambitiøs innovations-camp, hvor både det politiske niveau, det lokale erhvervsliv og Vidensbyen har en aktiv rolle. 1 Se hele anbefalingsrapporten på under menupunktet Fremtidens Udskoling

4 3 Midtvejsevaluering Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling Denne undersøgelse bygger på erfaringerne fra det første år med Engelsborgkonceptet, altså den nuværende 8. årgang. De daværende 7. klasser deltog i den stort anlagte innovations-camp lige efter sommerferien 2012, og herefter blev elever og forældre introduceret til de fire retninger i løbet af efteråret; Erhverv og Sprog (E), Samfund, Kultur og Formidling(S), Teknik og Design(T) samt Krop, Psyke og Sundhed(K). Herfra skulle eleverne udvælge to retningsønsker. De nye retningsorienterede klasser startede op i uge , og har hermed været i gang i lidt over et år. Det skal her bemærkes, at introduktionsperioden siden projektstart er blevet fremrykket, så man i skoleåret 2013/2014 startede retningsklasserne i efteråret, og for skoleåret 2014/2015 vælges retninger allerede før sommerferien, så retningsklasserne starter op i august Retningstimerne ligger som en ugentlig blok á fire timer, og derudover tænkes retningen ind i de øvrige fag, hvor det er relevant. I løbet af året er der indlagt tværfaglige emne- og projektuger, ligesom fællessamlinger og andre sociale aktiviteter skal styrke fællesskabet på den enkelte årgang. Evalueringens formål og fokus Midtvejsevalueringen er indskrevet som en del af implementeringsprocessen i anbefalingsrapporten, og det overordnede formål er at opkvalificere det videre arbejde med Fremtidens Udskoling. Med fokus på visionen, er evalueringen således todelt: For det første skal evalueringen gøre status i forhold til implementering af konceptet. For det andet er evalueringen formativ i den forstand, at der er et fremadrettet læringsperspektiv i forhold til hvad der ser ud til at virke godt, og som der derfor skal gøres mere af, og hvilke udfordringer der påpeges i undersøgelsen, som fremadrettet skal have ekstra fokus. Datagrundlag Evalueringen er udarbejdet ud fra både kvantitative og kvalitative data. For det første en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse 2, hvor lærere, elever og forældre på årgangen har forholdt sig til udsagn i tilknytning til visionen. Svarprocenten i spørgeskemaundersøgelsen lå for eleverne på 74%, for lærerne på 66% og for forældrene på 36%. Med en svarprocent over 60% kan datagrundlaget anses som rimeligt validt, hvorimod en svarprocent under 60% ikke har en tilstrækkelig validitet, og derfor må vurderes med et vist forbehold. Ud over de kvantitative spørgsmål i vedlagte bilag var der en række kvalitative spørgsmål, hvor respondenten frit kunne svare. Disse besvarelser indgår i undersøgelsens kvalitative del på linje med de uddybende fokusgruppeinterview med hhv. to lærergrupper og 3 elevgrupper, der bredt dækker hele årgangen. Konklusion og anbefalinger fremadrettet Midtvejsevalueringen viser overordnet, at Engelsborgkonceptet er rigtigt godt på vej i forhold til at implementere visioner og indhold. Eleverne har taget godt imod tiltaget både fagligt og socialt, og motivationen er høj. 2 Se bilag 1-3

5 4 Midtvejsevaluering Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling Jeg havde besluttet at tage på efterskole i 9. klasse, men det har jeg valgt fra nu, da jeg er glad for retningen og min nye klasse[ ]jeg kunne mærke, at jeg havde slet ikke lyst til at tage på efterskole og væk herfra. (elev) Den mere innovative arbejdsform fremhæves af mange som spændende og motiverende, da eleverne oplever, at de selv har indflydelse på opgaven og derfor tager ejerskab. At få nye klasser har for langt de fleste været en positiv oplevelse, og mange fremhæver det som en gevinst, at få nye relationer, samtidig med at de gamle venner er i parallelklassen. Undersøgelsen giver anledning til følgende opmærksomhedspunkter i forhold til det videre arbejde med klassedelingen i ikke prioriteret rækkefølge: Øget forforståelse i forhold til retningerne indhold, prøvetimer, ensartet præsentation Mere ligelig balance mellem kønnene Mere ligelig balance mellem elever fra de gamle klasser. Når det kommer til selve skoledagen oplever 75% af årgangen, at de med Engelsborgkonceptet har fået mere lyst til at gå i skole, men mange efterlyser en tydeligere toning af de øvrige fag i forhold til retningen. Faglærerne oplever det imidlertid som en udfordring at være kreative i forhold til toningen af deres fag, samtidig med at de har et obligatorisk pensum. Eleverne oplever stor motivation, når der arbejdes mediebaseret og innovativt, og det er samtidig her, lærerne oplever en øget inklusion, da der er flere kompetencer i spil. Dette kunne med fordel tænkes yderligere ind i de øvrige fag, hvor man f.eks. kunne producere egne film og animerede produkter som evaluering. Undersøgelsen giver anledning til følgende opmærksomhedspunkter i forhold til det videre arbejde med retningerne i ikke prioriteret rækkefølge: En opprioritering af retningernes implementering i de øvrige fag samt forventningsafklaring af omfang. Fokus på at motivationsfaktoren både er retning og arbejdsform kan det udnyttes? Øget samarbejde, idéudvikling og sparring i fagteams i forhold til at inddrage faget i retningen. Udvikling af et inspirationskatalog i forhold til både retninger, metoder og fag. Fokus på klassedeling og fællesskab Som tidligere nævnt er denne undersøgelse baseret på den første årgang i Fremtidens Udskoling, som startede op i skoleåret 2012/2013, hvor retningsklasserne startede i uge 4. Der er på nuværende tidspunkt ændret på opstartsproceduren, så opstarten i dag er fremrykket til lige efter sommerferien i 7. klasse. Denne ændring er i tråd med flere elevers bud på ændringsforslag. Samlet oplevede 73% af eleverne, 50% af lærerne og 84% af forældrene forløbet omkring valg af retninger og klassedelingen som positivt. I forhold til klassedelingen nævnes det som positivt, at man er inddelt efter egne interesser, og at det har været godt at få en frisk start i en ny klasse. Der fremgår, at 84% af eleverne oplever et godt sammenhold i den nye klasse, og I forhold til det sociale sammenhold på årgangen er 90% af eleverne overordnet positive, og det fremhæves bl.a., at

6 5 Midtvejsevaluering Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling det er nærmest som én stor klasse, for vi kender jo hinanden på kryds og tværs[ ]Når jeg går ind (i den anden klasse) for at snakke med min veninde, kommer jeg jo til at snakke med hendes nye veninder, så nu snakker jeg med endnu flere. (elev) Blandt de elever, der ikke umiddelbart har haft en positiv oplevelse, er der en del fra retningen Teknik og design, hvor et lærerskift betød, at flere af de lovede aktiviteter, bl.a. droner, lego og programmering, ikke kunne effektueres. Dette har givet frustration og utilfredshed i opstarten. Derudover nævner både forældre og elever balancen mellem kønnene samt balance mellem de gamle klasser som fremadrettede fokusområder. Selve processen vedr. valg af retninger har overordnet været ok, men flere efterlyser prøveforløb, hvor man kan snuse lidt mere til retningen, inden man vælger. Dette kunne også, ifølge flere elever og forældre, mindske behovet for at bytte klasse efter klassedelingen, da netop dette gav noget uro. Derudover efterlyses det blandt forældrene en mere ensartet præsentation af retningerne, da der var stor forskel på materialer og engagement. Fokus på skoledagen retninger og øvrige fag Engelsborgkonceptet tilbyder fire forskellige retninger; Erhverv og Sprog (E), Samfund, Kultur og Formidling(S), Teknik og Design(T) samt Krop, Psyke og Sundhed(K). Eleverne blev efter en introduktionsperiode inddelt i nye klasser ud fra to afgivne ønsker. Retningstimerne ligger som en samlet eftermiddagsblok én gang om ugen, hvilket giver mulighed for ture ud af huset, sammenhæng og fordybelse. Undervisningen i retningstimerne er projektorienteret, og der lægges vægt på innovation, idéudvikling og præsentationer. 75% af eleverne tilkendegiver, at deres retning har øget lysten til at gå i skole, og de ser retningstimerne som meningsfulde og spændende. Som en elev udtrykker det: Jamen, jeg arbejder jo med noget der interesserer mig[ ]så er det jo lidt sjovere at læse og finde oplysninger, ikk? I værdigrundlaget for Engelsborgkonceptet fremgår det bl.a., at Vi lægger vægt på vigtigheden af meget større sammenhæng i skolens hverdag[ ]hvor fagene på det fokusområde man har valgt i langt højere grad spiller samme [så] eleverne oplever en rød tråd. Der er stor forskel på oplevelsen af retningens synlighed i de forskellige klasser; på spørgsmålet Er din retning synlig i de øvrige fag? svarer 46% af samtlige elever ikke meget/slet ikke. Både i spørgeskemaundersøgelsen og i de efterfølgende fokusgruppeinterview kommer det frem, at retningens synlighed i mange af de øvrige fag ikke er så markant, som der oprindeligt var lagt op til. Vi fik at vide, at klasserne skulle specialiseres i alle fagene i forhold til retningen[ ]men der er stor forskel på de forskellige fag. (elev) Misforholdet mellem værdigrundlaget og praksis kan skyldes flere ting - som én elev udtrykker det: Jeg kan jo godt se, at det er svært at få menneskerettigheder med ind i geometri! Denne problematik kommer også til udtryk i samtalen med lærerne, der til tider finder det vanskeligt at vinkle de øvrige fag, specielt på tværs af naturfagene og de humanistiske fag.

7 6 Midtvejsevaluering Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling Da man i udskolingen oplever en meget stram målstyring i forhold til hvad eleverne skal kunne til afgangsprøven, kan det virke lidt uoverskueligt at bevæge sig for langt væk fra pensum: Vi har jo nogle mål, der skal nås[ ]de skal jo lærer de her ting, så de ikke alle sammen får 02[ ]på den måde har man jo en anden frihed i retningstimerne. (lærer) og en anden lærer siger: Jeg synes i princippet at det (at tone fagene i forhold til retningen) er det helt rigtige at gøre, men i praksis er det lidt mere kompliceret. Derudover nævner lærerne tidsperspektivet i forhold til at lave noget nyt og kreativt til alle fagene som en udfordring, så samlet set er det altså endnu ikke helt lykkedes at tone de øvrige fag i forhold til retningen. En løsning kunne ifølge én af lærerne være et øget faggruppesamarbejde, hvor man i højere grad sparer med hinanden i forhold til at kombinere fag og retninger, og på den måde får sammensat nogle relevante forløb. Dertil nævnes kommunikationen mellem retningslærere og faglærerne også som et fokuspunkt, da det som faglærer kan være svært at holde styr på, hvad der laves på de forskellige retninger. Samlet kan det konkluderes, at der bør sættes mere fokus på samspillet mellem retningerne og de øvrige fag der, hvor det giver mening. Jeg føler mig meget motiveret, når min retning indgår i mine fag. Jeg synes det er meget spændende og interessant[ ]da jeg er meget engageret i sprog og erhverv. (elev) Fokus på Motivation og medejerskab Motivation og medejerskab er helt centrale omdrejningspunkter i Engelsborgkonceptet, og elevernes besvarelser peger i retning af øget motivation. 74% af eleverne mener, at det har indflydelse på deres lyst til at gå i skole, at de selv har valgt retning og blot 2% af eleverne oplever det ikke som vigtigt at komme i skole hver dag. Blandt lærerne oplever 70% en øget motivation hos eleverne i den retningsopdelte udskoling, og 40% ser en højere grad af ejerskab for skolen blandt eleverne. Specielt projektarbejdsformen i retningstimerne og de innovative uger fremhæves som motiverende, og flere af eleverne fremhæver, at de i disse uger lærer meget mere, fordi de faktisk arbejder meget mere end normalt. Man har mere lyst til at lave tingene, hvis man får lov til at arbejde mere i dybden med dem[ ]altså, vi får en problemformulering, men vi må selv finde ud af at løse opgaven, og så vil man gerne gøre det godt. (elev) Også virksomhedsbesøgene bliver flere gange nævnt som spændende og lærerige; som en elev formulerer det: Det sublimt bedste har indtil videre være virksomhedsbesøgene, fordi på den måde har jeg fået meget viden om verden og de forskellige jobs, der egentligt findes.

8 7 Midtvejsevaluering Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling Af forældrenes besvarelser fremgår det, at 80% oplever, at deres barn bliver motiveret af at gå i skole, og 94% oplever, at deres barn finder det vigtigt at komme i skole hver dag. Jeg synes det faglige miljø er styrket betydeligt og interessen for skolen er helt andreledes end i mellemtrinnet. Der bliver virkeligt taget hensyn til, at det er nogen store fornuftige børn med meninger. (forælder) Inklusion, Innovation og Mediebaseret undervisning 40% af lærerne oplever, at undervisningen er blevet mere inkluderende med Engelsborgkonceptet, men det opleves stadig som udfordrende at få alle elever med i den mere traditionelle undervisningsdel. I forhold til inklusion fremhæver lærerne specielt innovationsugerne med den innovative projektopgave som en succes, og generelt er den projektorienterede undervisningsform rigtig god til at få alle med, da der naturligt opstår en rollefordeling, hvor den enkelte elev får lov til at shine[ ]så de mere teknisk orienterede måske tager ansvar for Prezien(et præsentationsprogram) og it-delen[ ]På den måde bliver alle medskabende på opgaven. (lærer) På spørgsmålet om hvorvidt undervisningen er blevet mere innovativ, svarer 80 % af lærerne positivt, hvilket gælder for 50% af eleverne. Det fremgår, at retningstimerne generelt opleves som innovative af eleverne, men at en stor del af den øvrige undervisning ikke opleves som sådan. Til gengæld fremhæves de mere innovative elementer i Engelsborgkonceptet som meget motiverende(se afsnit vedr. motivation og medejerskab ovenfor). 47% af eleverne oplever undervisningen som mediebaseret, mens andre 47% er neutrale på spørgsmålet. Den mediebaserede undervisning fylder meget i nogle fag, men i andre fag giver det ikke så meget mening. Det bliver klart i interviewdelen med eleverne, at ordet mediebaseret opfattes meget forskelligt, og at flere bl.a. ser det som en selvfølge, at man bruger IT i timerne. Det fremhæves imidlertid, at brug af internettet, de sociale medier og filmklip giver en mere spændende undervisning.

9 8 Midtvejsevaluering Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling Bilag 1 - Eleverbesvarelser Svarprocent elever 74 Besvarelse på en skala fra 1-5, hvor 1 er "dårligt/slet ikke" og hvor 5 er "Rigtigt meget/rigtigt godt". 3 er middel Kontrol 1. Havde du overordnet en god oplevelse i forbindelse med klassedelingen? ,0 2. Følte du dig godt informeret om de forskellige retninger, før du skulle vælge? ,0 6. Synes du, at temaerne på din retning er relevante i forhold til målene? ,0 8. Er din retning synlig i de øvrige fag? ,0 9. Føler du dig mere motiveret i de øvrige fag, når din retning er synlig i det, I laver? ,0 11. Oplever du undervisningen i din retning som innovativ? ,0 13. Oplever du undervisningen i din retning som mediebaseret? ,0 15. Oplever du, at I har de nødvendige fysiske rammer til de planlagte aktiviteter? ,0 16. Bliver du hørt, hvis du har forslag til ændringer og forbedringer? ,0 18. Synes du, at I har et godt sammenhold i din klasse? ,0 19. Synes du, at I har et godt fællesskab på 8. årgang? ,0 20. Er du, overordnet set, glad for at gå i skole? ,0 21. Betyder det noget for din lyst til at gå i skole, at du selv har valgt en retning? ,0 22. Hvor vigtigt er det for dig at komme i skole hver dag? ,0 23. Er du motiveret for yderligere skolegang efter folkeskolen? ,0 3. Hvad var vigtigst for dig, da du valgte din retning? (egne int/venner/begge) ,0 5. Kender du de faglige mål for din retning? (ja/nej/ved ikke) ,0 Bilag 2 Forældrebesvarelser Svarprocent forældre 36 Besvarelse på en skala fra 1-5, hvor 1 er "dårligt/slet ikke" og hvor 5 er "Rigtigt meget/rigtigt godt". 3 er middel. Spørgsmål Kontrol 1. Hvordan har dit overordnede indtryk af klassedelingen været? Følte du dig som forælder velinformeret vedr. retninger og klassedeling? Har du indblik i, hvad de forskellige retninger indeholder? Var du med i beslutningen vedr. hvilken retning dit barn skulle vælge? Oplever du, at dit barn er glad for sin nye klasse? Oplever du overordnet, at dit barn er glad for at gå i skole? Oplever du, at dit barn bliver motiveret af at gå i skole? Ja Nej Ved ikke 9. Synes dit barn, at det er vigtigt at komme i skole hver dag?(ja/nej/ved ikke)

10 9 Midtvejsevaluering Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling Bilag 3 Lærerbesvarelser I alt 10 besvarelser ud af 15 mulige - samlet svarprocent lærere 66% Besvarelse på en skala fra 1-5, hvor 1 er "meget uenig/slet ikke" og hvor 5 er "meget enig/rigtig meget". 3 er middel. Spørgsmål lærere Kontrol 1. Processen omkring elevernes valg af retning var vellykket Jeg følte mig godt klædt på til at vejlede eleverne i valg af retning Opdelingen i retninger generelt god mening for mig Elevernes motivation er øget efter de selv har valgt deres retning Eleverne tager i højere grad ejerskab for deres egen skolegang Jeg tænker i høj grad retningen ind i mine fag? ## Det giver god mening at tænke retningen ind i mit/mine fag (Kun faglærere) Oplever du øget motivation, når retningen tænkes ind i dit/dine fag? Undervisningen er blevet mere inkluderende med Fremtidens Udskoling Undervisningen er blevet mere innovativ med Fremtidens Udskoling ## Undervisningen er blevet mere mediebaseret med Fremtidens Udskoling ## Fremtidens Udskoling har ændret min måde at tænke undervisning og læring på ## De fysiske rammer på og omkring skolen muliggør planlagte aktiviteter ## Kollegial sparring og videndeling er med til at løfte det faglige niveau Det er muligt at italesætte behov og udfordringer i forbindelse med Fremtiden Udskoling Jeg har følt mig godt klædt på til den nye arbejdsform i udskolingen? ## Jeg føler medejerskab for projekt Fremtidens Udskoling og de tanker, der ligger bag ## Ledelsen/styregruppen er anerkendende og kommunikerende Det er motiverende at være lærer i Fremtidens Udskoling Jeg er generelt glad for at gå på arbejde