Midtvejsevaluering af Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling Af cand. pæd. soc. Trine Bek Gold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Midtvejsevaluering af Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling Af cand. pæd. soc. Trine Bek Gold"

Transkript

1 Midtvejsevaluering af Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling Af cand. pæd. soc. Trine Bek Gold

2 1 Midtvejsevaluering Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Projektets baggrund og formål... 2 Kort præsentation af projektet... 2 Evalueringens formål og fokus... 3 Datagrundlag... 3 Konklusion og anbefalinger fremadrettet... 3 Fokus på klassedeling og fællesskab... 4 Fokus på skoledagen retninger og øvrige fag... 5 Fokus på Motivation og medejerskab... 6 Inklusion, Innovation og Mediebaseret undervisning... 7 Bilag 1 - Eleverbesvarelser... 8 Bilag 2 Forældrebesvarelser... 8 Bilag 3 Lærerbesvarelser... 9

3 2 Midtvejsevaluering Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling Indledning Denne rapport er udarbejdet af cand. pæd. soc. Trine Bek Gold i perioden marts-april 2014 på foranledning af styregruppen bag Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling. Projektets baggrund og formål Engelsborgskolen har en udskolingsafdeling, der igennem mange år har præsteret flotte resultater og sikret god trivsel for afdelingens elever og lærere. Men verden forandrer sig. Der er større fokus på faglighed og skolens position som fundament til elevernes ungdomsuddannelse og livslang læring. Derudover er der gennem længere tid opstået et behov hos lærere, elever og ledelse om at gentænke både form og indhold i det daglige arbejde i afdelingen. I ønsket om at gøre det gode endnu bedre, nedsatte skolens ledelse i efteråret 2011 en arbejdsgruppe, hvis kommissorium var at give et bud på en ny fremtidig udskoling, der matcher den virkelighed og det vidensamfund, eleverne bliver en del af. Formålet med arbejdsgruppens arbejde var at formulere et forslag til en udskoling, der dels øger motivationen og glæden ved at lære, og dels skaber sammenhold og traditioner for eleverne. I arbejdsgruppens anbefalingsrapport 1, som ligger til grund for Engelsborgkonceptet -Fremtidens Udskoling fastslås det bl.a., at Fremtidens forventninger og krav flytter sig konstant[ ]Det kræver blandt meget andet, at eleverne er fagligt kompetente, innovative, har solide mediekompetencer og samarbejdsevner samt at undervisningsformen skal være varieret, kreativ og mediebaseret. Værdigrundlaget for Engelsborgkonceptet bygger på motivation, medbestemmelse og glæde ved at lærer. Endvidere hedder det i anbefalingsrapporten: Ved i højere grad at planlægge undervisningen i forhold til elevernes interesser (valg af retning), vil vi med en retningsbaseret skole, imødekomme kompetencer som inklusion og differentiering. Visionen for Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling er, at eleverne: oplever øget motivation og medejerskab for egen skolegang oplever sig som en del af fællesskabet i både klasse og på årgangen oplever en innovativ, inkluderende og mediebaseret skoledag - og at lærerne: oplever øget arbejdsglæde og motivation oplever, at kollegial sparring og vidensdeling løfter det faglige niveau oplever en innovativ, inkluderende og mediebaseret skoledag Kort præsentation af projektet Engelsborgkonceptet - Fremtidens Udskoling skal implementeres over en treårig periode fra skoleåret 2012/2013. Arbejdernes Landsbank er hovedsponsor i implementeringsfasen, hvilket bl.a. har gjort det muligt at skyde de nye retninger i gang med en stor og ambitiøs innovations-camp, hvor både det politiske niveau, det lokale erhvervsliv og Vidensbyen har en aktiv rolle. 1 Se hele anbefalingsrapporten på under menupunktet Fremtidens Udskoling

4 3 Midtvejsevaluering Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling Denne undersøgelse bygger på erfaringerne fra det første år med Engelsborgkonceptet, altså den nuværende 8. årgang. De daværende 7. klasser deltog i den stort anlagte innovations-camp lige efter sommerferien 2012, og herefter blev elever og forældre introduceret til de fire retninger i løbet af efteråret; Erhverv og Sprog (E), Samfund, Kultur og Formidling(S), Teknik og Design(T) samt Krop, Psyke og Sundhed(K). Herfra skulle eleverne udvælge to retningsønsker. De nye retningsorienterede klasser startede op i uge , og har hermed været i gang i lidt over et år. Det skal her bemærkes, at introduktionsperioden siden projektstart er blevet fremrykket, så man i skoleåret 2013/2014 startede retningsklasserne i efteråret, og for skoleåret 2014/2015 vælges retninger allerede før sommerferien, så retningsklasserne starter op i august Retningstimerne ligger som en ugentlig blok á fire timer, og derudover tænkes retningen ind i de øvrige fag, hvor det er relevant. I løbet af året er der indlagt tværfaglige emne- og projektuger, ligesom fællessamlinger og andre sociale aktiviteter skal styrke fællesskabet på den enkelte årgang. Evalueringens formål og fokus Midtvejsevalueringen er indskrevet som en del af implementeringsprocessen i anbefalingsrapporten, og det overordnede formål er at opkvalificere det videre arbejde med Fremtidens Udskoling. Med fokus på visionen, er evalueringen således todelt: For det første skal evalueringen gøre status i forhold til implementering af konceptet. For det andet er evalueringen formativ i den forstand, at der er et fremadrettet læringsperspektiv i forhold til hvad der ser ud til at virke godt, og som der derfor skal gøres mere af, og hvilke udfordringer der påpeges i undersøgelsen, som fremadrettet skal have ekstra fokus. Datagrundlag Evalueringen er udarbejdet ud fra både kvantitative og kvalitative data. For det første en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse 2, hvor lærere, elever og forældre på årgangen har forholdt sig til udsagn i tilknytning til visionen. Svarprocenten i spørgeskemaundersøgelsen lå for eleverne på 74%, for lærerne på 66% og for forældrene på 36%. Med en svarprocent over 60% kan datagrundlaget anses som rimeligt validt, hvorimod en svarprocent under 60% ikke har en tilstrækkelig validitet, og derfor må vurderes med et vist forbehold. Ud over de kvantitative spørgsmål i vedlagte bilag var der en række kvalitative spørgsmål, hvor respondenten frit kunne svare. Disse besvarelser indgår i undersøgelsens kvalitative del på linje med de uddybende fokusgruppeinterview med hhv. to lærergrupper og 3 elevgrupper, der bredt dækker hele årgangen. Konklusion og anbefalinger fremadrettet Midtvejsevalueringen viser overordnet, at Engelsborgkonceptet er rigtigt godt på vej i forhold til at implementere visioner og indhold. Eleverne har taget godt imod tiltaget både fagligt og socialt, og motivationen er høj. 2 Se bilag 1-3

5 4 Midtvejsevaluering Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling Jeg havde besluttet at tage på efterskole i 9. klasse, men det har jeg valgt fra nu, da jeg er glad for retningen og min nye klasse[ ]jeg kunne mærke, at jeg havde slet ikke lyst til at tage på efterskole og væk herfra. (elev) Den mere innovative arbejdsform fremhæves af mange som spændende og motiverende, da eleverne oplever, at de selv har indflydelse på opgaven og derfor tager ejerskab. At få nye klasser har for langt de fleste været en positiv oplevelse, og mange fremhæver det som en gevinst, at få nye relationer, samtidig med at de gamle venner er i parallelklassen. Undersøgelsen giver anledning til følgende opmærksomhedspunkter i forhold til det videre arbejde med klassedelingen i ikke prioriteret rækkefølge: Øget forforståelse i forhold til retningerne indhold, prøvetimer, ensartet præsentation Mere ligelig balance mellem kønnene Mere ligelig balance mellem elever fra de gamle klasser. Når det kommer til selve skoledagen oplever 75% af årgangen, at de med Engelsborgkonceptet har fået mere lyst til at gå i skole, men mange efterlyser en tydeligere toning af de øvrige fag i forhold til retningen. Faglærerne oplever det imidlertid som en udfordring at være kreative i forhold til toningen af deres fag, samtidig med at de har et obligatorisk pensum. Eleverne oplever stor motivation, når der arbejdes mediebaseret og innovativt, og det er samtidig her, lærerne oplever en øget inklusion, da der er flere kompetencer i spil. Dette kunne med fordel tænkes yderligere ind i de øvrige fag, hvor man f.eks. kunne producere egne film og animerede produkter som evaluering. Undersøgelsen giver anledning til følgende opmærksomhedspunkter i forhold til det videre arbejde med retningerne i ikke prioriteret rækkefølge: En opprioritering af retningernes implementering i de øvrige fag samt forventningsafklaring af omfang. Fokus på at motivationsfaktoren både er retning og arbejdsform kan det udnyttes? Øget samarbejde, idéudvikling og sparring i fagteams i forhold til at inddrage faget i retningen. Udvikling af et inspirationskatalog i forhold til både retninger, metoder og fag. Fokus på klassedeling og fællesskab Som tidligere nævnt er denne undersøgelse baseret på den første årgang i Fremtidens Udskoling, som startede op i skoleåret 2012/2013, hvor retningsklasserne startede i uge 4. Der er på nuværende tidspunkt ændret på opstartsproceduren, så opstarten i dag er fremrykket til lige efter sommerferien i 7. klasse. Denne ændring er i tråd med flere elevers bud på ændringsforslag. Samlet oplevede 73% af eleverne, 50% af lærerne og 84% af forældrene forløbet omkring valg af retninger og klassedelingen som positivt. I forhold til klassedelingen nævnes det som positivt, at man er inddelt efter egne interesser, og at det har været godt at få en frisk start i en ny klasse. Der fremgår, at 84% af eleverne oplever et godt sammenhold i den nye klasse, og I forhold til det sociale sammenhold på årgangen er 90% af eleverne overordnet positive, og det fremhæves bl.a., at

6 5 Midtvejsevaluering Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling det er nærmest som én stor klasse, for vi kender jo hinanden på kryds og tværs[ ]Når jeg går ind (i den anden klasse) for at snakke med min veninde, kommer jeg jo til at snakke med hendes nye veninder, så nu snakker jeg med endnu flere. (elev) Blandt de elever, der ikke umiddelbart har haft en positiv oplevelse, er der en del fra retningen Teknik og design, hvor et lærerskift betød, at flere af de lovede aktiviteter, bl.a. droner, lego og programmering, ikke kunne effektueres. Dette har givet frustration og utilfredshed i opstarten. Derudover nævner både forældre og elever balancen mellem kønnene samt balance mellem de gamle klasser som fremadrettede fokusområder. Selve processen vedr. valg af retninger har overordnet været ok, men flere efterlyser prøveforløb, hvor man kan snuse lidt mere til retningen, inden man vælger. Dette kunne også, ifølge flere elever og forældre, mindske behovet for at bytte klasse efter klassedelingen, da netop dette gav noget uro. Derudover efterlyses det blandt forældrene en mere ensartet præsentation af retningerne, da der var stor forskel på materialer og engagement. Fokus på skoledagen retninger og øvrige fag Engelsborgkonceptet tilbyder fire forskellige retninger; Erhverv og Sprog (E), Samfund, Kultur og Formidling(S), Teknik og Design(T) samt Krop, Psyke og Sundhed(K). Eleverne blev efter en introduktionsperiode inddelt i nye klasser ud fra to afgivne ønsker. Retningstimerne ligger som en samlet eftermiddagsblok én gang om ugen, hvilket giver mulighed for ture ud af huset, sammenhæng og fordybelse. Undervisningen i retningstimerne er projektorienteret, og der lægges vægt på innovation, idéudvikling og præsentationer. 75% af eleverne tilkendegiver, at deres retning har øget lysten til at gå i skole, og de ser retningstimerne som meningsfulde og spændende. Som en elev udtrykker det: Jamen, jeg arbejder jo med noget der interesserer mig[ ]så er det jo lidt sjovere at læse og finde oplysninger, ikk? I værdigrundlaget for Engelsborgkonceptet fremgår det bl.a., at Vi lægger vægt på vigtigheden af meget større sammenhæng i skolens hverdag[ ]hvor fagene på det fokusområde man har valgt i langt højere grad spiller samme [så] eleverne oplever en rød tråd. Der er stor forskel på oplevelsen af retningens synlighed i de forskellige klasser; på spørgsmålet Er din retning synlig i de øvrige fag? svarer 46% af samtlige elever ikke meget/slet ikke. Både i spørgeskemaundersøgelsen og i de efterfølgende fokusgruppeinterview kommer det frem, at retningens synlighed i mange af de øvrige fag ikke er så markant, som der oprindeligt var lagt op til. Vi fik at vide, at klasserne skulle specialiseres i alle fagene i forhold til retningen[ ]men der er stor forskel på de forskellige fag. (elev) Misforholdet mellem værdigrundlaget og praksis kan skyldes flere ting - som én elev udtrykker det: Jeg kan jo godt se, at det er svært at få menneskerettigheder med ind i geometri! Denne problematik kommer også til udtryk i samtalen med lærerne, der til tider finder det vanskeligt at vinkle de øvrige fag, specielt på tværs af naturfagene og de humanistiske fag.

7 6 Midtvejsevaluering Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling Da man i udskolingen oplever en meget stram målstyring i forhold til hvad eleverne skal kunne til afgangsprøven, kan det virke lidt uoverskueligt at bevæge sig for langt væk fra pensum: Vi har jo nogle mål, der skal nås[ ]de skal jo lærer de her ting, så de ikke alle sammen får 02[ ]på den måde har man jo en anden frihed i retningstimerne. (lærer) og en anden lærer siger: Jeg synes i princippet at det (at tone fagene i forhold til retningen) er det helt rigtige at gøre, men i praksis er det lidt mere kompliceret. Derudover nævner lærerne tidsperspektivet i forhold til at lave noget nyt og kreativt til alle fagene som en udfordring, så samlet set er det altså endnu ikke helt lykkedes at tone de øvrige fag i forhold til retningen. En løsning kunne ifølge én af lærerne være et øget faggruppesamarbejde, hvor man i højere grad sparer med hinanden i forhold til at kombinere fag og retninger, og på den måde får sammensat nogle relevante forløb. Dertil nævnes kommunikationen mellem retningslærere og faglærerne også som et fokuspunkt, da det som faglærer kan være svært at holde styr på, hvad der laves på de forskellige retninger. Samlet kan det konkluderes, at der bør sættes mere fokus på samspillet mellem retningerne og de øvrige fag der, hvor det giver mening. Jeg føler mig meget motiveret, når min retning indgår i mine fag. Jeg synes det er meget spændende og interessant[ ]da jeg er meget engageret i sprog og erhverv. (elev) Fokus på Motivation og medejerskab Motivation og medejerskab er helt centrale omdrejningspunkter i Engelsborgkonceptet, og elevernes besvarelser peger i retning af øget motivation. 74% af eleverne mener, at det har indflydelse på deres lyst til at gå i skole, at de selv har valgt retning og blot 2% af eleverne oplever det ikke som vigtigt at komme i skole hver dag. Blandt lærerne oplever 70% en øget motivation hos eleverne i den retningsopdelte udskoling, og 40% ser en højere grad af ejerskab for skolen blandt eleverne. Specielt projektarbejdsformen i retningstimerne og de innovative uger fremhæves som motiverende, og flere af eleverne fremhæver, at de i disse uger lærer meget mere, fordi de faktisk arbejder meget mere end normalt. Man har mere lyst til at lave tingene, hvis man får lov til at arbejde mere i dybden med dem[ ]altså, vi får en problemformulering, men vi må selv finde ud af at løse opgaven, og så vil man gerne gøre det godt. (elev) Også virksomhedsbesøgene bliver flere gange nævnt som spændende og lærerige; som en elev formulerer det: Det sublimt bedste har indtil videre være virksomhedsbesøgene, fordi på den måde har jeg fået meget viden om verden og de forskellige jobs, der egentligt findes.

8 7 Midtvejsevaluering Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling Af forældrenes besvarelser fremgår det, at 80% oplever, at deres barn bliver motiveret af at gå i skole, og 94% oplever, at deres barn finder det vigtigt at komme i skole hver dag. Jeg synes det faglige miljø er styrket betydeligt og interessen for skolen er helt andreledes end i mellemtrinnet. Der bliver virkeligt taget hensyn til, at det er nogen store fornuftige børn med meninger. (forælder) Inklusion, Innovation og Mediebaseret undervisning 40% af lærerne oplever, at undervisningen er blevet mere inkluderende med Engelsborgkonceptet, men det opleves stadig som udfordrende at få alle elever med i den mere traditionelle undervisningsdel. I forhold til inklusion fremhæver lærerne specielt innovationsugerne med den innovative projektopgave som en succes, og generelt er den projektorienterede undervisningsform rigtig god til at få alle med, da der naturligt opstår en rollefordeling, hvor den enkelte elev får lov til at shine[ ]så de mere teknisk orienterede måske tager ansvar for Prezien(et præsentationsprogram) og it-delen[ ]På den måde bliver alle medskabende på opgaven. (lærer) På spørgsmålet om hvorvidt undervisningen er blevet mere innovativ, svarer 80 % af lærerne positivt, hvilket gælder for 50% af eleverne. Det fremgår, at retningstimerne generelt opleves som innovative af eleverne, men at en stor del af den øvrige undervisning ikke opleves som sådan. Til gengæld fremhæves de mere innovative elementer i Engelsborgkonceptet som meget motiverende(se afsnit vedr. motivation og medejerskab ovenfor). 47% af eleverne oplever undervisningen som mediebaseret, mens andre 47% er neutrale på spørgsmålet. Den mediebaserede undervisning fylder meget i nogle fag, men i andre fag giver det ikke så meget mening. Det bliver klart i interviewdelen med eleverne, at ordet mediebaseret opfattes meget forskelligt, og at flere bl.a. ser det som en selvfølge, at man bruger IT i timerne. Det fremhæves imidlertid, at brug af internettet, de sociale medier og filmklip giver en mere spændende undervisning.

9 8 Midtvejsevaluering Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling Bilag 1 - Eleverbesvarelser Svarprocent elever 74 Besvarelse på en skala fra 1-5, hvor 1 er "dårligt/slet ikke" og hvor 5 er "Rigtigt meget/rigtigt godt". 3 er middel Kontrol 1. Havde du overordnet en god oplevelse i forbindelse med klassedelingen? ,0 2. Følte du dig godt informeret om de forskellige retninger, før du skulle vælge? ,0 6. Synes du, at temaerne på din retning er relevante i forhold til målene? ,0 8. Er din retning synlig i de øvrige fag? ,0 9. Føler du dig mere motiveret i de øvrige fag, når din retning er synlig i det, I laver? ,0 11. Oplever du undervisningen i din retning som innovativ? ,0 13. Oplever du undervisningen i din retning som mediebaseret? ,0 15. Oplever du, at I har de nødvendige fysiske rammer til de planlagte aktiviteter? ,0 16. Bliver du hørt, hvis du har forslag til ændringer og forbedringer? ,0 18. Synes du, at I har et godt sammenhold i din klasse? ,0 19. Synes du, at I har et godt fællesskab på 8. årgang? ,0 20. Er du, overordnet set, glad for at gå i skole? ,0 21. Betyder det noget for din lyst til at gå i skole, at du selv har valgt en retning? ,0 22. Hvor vigtigt er det for dig at komme i skole hver dag? ,0 23. Er du motiveret for yderligere skolegang efter folkeskolen? ,0 3. Hvad var vigtigst for dig, da du valgte din retning? (egne int/venner/begge) ,0 5. Kender du de faglige mål for din retning? (ja/nej/ved ikke) ,0 Bilag 2 Forældrebesvarelser Svarprocent forældre 36 Besvarelse på en skala fra 1-5, hvor 1 er "dårligt/slet ikke" og hvor 5 er "Rigtigt meget/rigtigt godt". 3 er middel. Spørgsmål Kontrol 1. Hvordan har dit overordnede indtryk af klassedelingen været? Følte du dig som forælder velinformeret vedr. retninger og klassedeling? Har du indblik i, hvad de forskellige retninger indeholder? Var du med i beslutningen vedr. hvilken retning dit barn skulle vælge? Oplever du, at dit barn er glad for sin nye klasse? Oplever du overordnet, at dit barn er glad for at gå i skole? Oplever du, at dit barn bliver motiveret af at gå i skole? Ja Nej Ved ikke 9. Synes dit barn, at det er vigtigt at komme i skole hver dag?(ja/nej/ved ikke)

10 9 Midtvejsevaluering Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling Bilag 3 Lærerbesvarelser I alt 10 besvarelser ud af 15 mulige - samlet svarprocent lærere 66% Besvarelse på en skala fra 1-5, hvor 1 er "meget uenig/slet ikke" og hvor 5 er "meget enig/rigtig meget". 3 er middel. Spørgsmål lærere Kontrol 1. Processen omkring elevernes valg af retning var vellykket Jeg følte mig godt klædt på til at vejlede eleverne i valg af retning Opdelingen i retninger generelt god mening for mig Elevernes motivation er øget efter de selv har valgt deres retning Eleverne tager i højere grad ejerskab for deres egen skolegang Jeg tænker i høj grad retningen ind i mine fag? ## Det giver god mening at tænke retningen ind i mit/mine fag (Kun faglærere) Oplever du øget motivation, når retningen tænkes ind i dit/dine fag? Undervisningen er blevet mere inkluderende med Fremtidens Udskoling Undervisningen er blevet mere innovativ med Fremtidens Udskoling ## Undervisningen er blevet mere mediebaseret med Fremtidens Udskoling ## Fremtidens Udskoling har ændret min måde at tænke undervisning og læring på ## De fysiske rammer på og omkring skolen muliggør planlagte aktiviteter ## Kollegial sparring og videndeling er med til at løfte det faglige niveau Det er muligt at italesætte behov og udfordringer i forbindelse med Fremtiden Udskoling Jeg har følt mig godt klædt på til den nye arbejdsform i udskolingen? ## Jeg føler medejerskab for projekt Fremtidens Udskoling og de tanker, der ligger bag ## Ledelsen/styregruppen er anerkendende og kommunikerende Det er motiverende at være lærer i Fremtidens Udskoling Jeg er generelt glad for at gå på arbejde

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Indførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål:

Indførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål: SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 27. oktober 2016 Tlf. dir.: 4477 2892 E-mail: mtk@balk.dk Kontakt: Mette Kristensen Sagsid: 17.01.15-A00-1-15 Udkast til ny udskolingsmodel for Ballerup Kommune Mål

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Evaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler

Evaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler Evaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler Formålet med evalueringen er at undersøge, hvordan linjemodellen har fungeret og fungerer i praksis, om det har ført til læring på nye

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Kirstinebjergskolen Havepladsvej

Kirstinebjergskolen Havepladsvej Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Velkommen til fremtidens skole Kirstinebjergskolen går i skoleåret 2016-2017 ind i sit 4. år som den største skole i Fredericia med ca. 1750 elever. Skolen

Læs mere

Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang

Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175 7000 Fredericia Tlf. 7210 6250 Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Afdelingen på Havepladsvej er Kirstinebjergskolens flagskib, hvor elever fra basisafdelingerne

Læs mere

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole.

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Indledning: Da vi i skoleåret 2011/12 har fokuseret ekstra meget på vores boglige profil, har vi valgt at oprette fem boglige linjer. Disse linjer er produktet

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning

Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning EVALUERING 2016 Skolens undervisningstilbud Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning Skolens daglige

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

TRIN-undervisningen i mellemtrinnet

TRIN-undervisningen i mellemtrinnet Nordagerskolen september 2016 TRIN-undervisningen i mellemtrinnet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen i 2014, besluttede Nordagerskolen, at indføre aldersintegreret undervisning med

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

Sundhedsinformatik 1. studieår, forår 2015

Sundhedsinformatik 1. studieår, forår 2015 Spørgeskemaet blev udsendt pr. mail til i alt 15 studerende den 16. juni 2015. Efterfølgende er udsendt erindring om besvarelse den 23. juni 2015. Fristen for besvarelse udløb den 1. juli 2015. Ud af de

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Sexologi 2. studieår, forår 2015

Sexologi 2. studieår, forår 2015 Spørgeskemaet blev udsendt pr. mail til i alt 25 studerende den 16. juni 2015. Efterfølgende er udsendt erindring om besvarelse den 23. juni 2015. Fristen for besvarelse udløb den 1. juli 2015. Ud af de

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen?

1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? 1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? Vores børn skal gå på den skole, som giver det bedste og det mest spændende undervisningsforløb. På Frisholm

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen. Evaluering af Forårs SFO I forbindelse med beslutningen om Sammen om de yngste i Børn- og Ungeudvalget d. 11. juni 2013, blev det besluttet, at der pr. 1. marts 2014 etableres obligatorisk forårs SFO på

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Formandens Årsberetning juni 2012

Formandens Årsberetning juni 2012 Formandens Årsberetning juni 2012 Har man spørgsmål til årsberetningen, er man velkommen til at sende en email til skolebestyrelsen eller til Keld Rask. Skolebestyrelsen skal i henhold til folkeskolelovens

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Morten Brørup Skolen At der gennem digital redidaktisering skabes flere og andre deltagelsesmuligheder end i en analog læringskontekst

Læs mere

Dansk Dekommissionerings personalepolitik. Vejen til en attraktiv arbejdsplads

Dansk Dekommissionerings personalepolitik. Vejen til en attraktiv arbejdsplads Dansk Dekommissionerings personalepolitik Vejen til en attraktiv arbejdsplads Godkendt af SU den 27. november 2009, Revideret og godkendt af SU den 23. november 2013 Indledning Dansk Dekommissionering

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

En endnu bedre udskoling, i Kerteminde Kommune.

En endnu bedre udskoling, i Kerteminde Kommune. En endnu bedre udskoling, i Kerteminde Kommune. Processen frem mod en endnu bedre udskoling er skudt godt i gang og der iværksættes forskellige tiltag på de enkelte overbygningsskoler i løbet af de kommende

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne. Institutionens værdigrundlag: Vi tager udgangspunkt i Kolding Kommunes værdier: En anderkendende og omsorgsfuld tilgang Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet,

Læs mere

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i

Læs mere

AT VÆRE I UDDANNELSESSTILLING V/SIGNE BECK MEINICKE. 1. Det at være i uddannelsesstilling 2. Min oplevelse med tilsynsførende

AT VÆRE I UDDANNELSESSTILLING V/SIGNE BECK MEINICKE. 1. Det at være i uddannelsesstilling 2. Min oplevelse med tilsynsførende AT VÆRE I UDDANNELSESSTILLING V/SIGNE BECK MEINICKE 1. Det at være i uddannelsesstilling 2. Min oplevelse med tilsynsførende MINE FORUDSÆTNINGER OG FORVENTNINGER To år som årsvikar - To år med forskellige

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Idræt kandidat 1. semester, efteråret 2014

Idræt kandidat 1. semester, efteråret 2014 Spørgeskemaet blev udsendt pr. mail til i alt 22 studerende den 4. februar 2015. Efterfølgende er udsendt erindring om besvarelse den 10. februar 2015. Fristen for besvarelse udløb den 13. februar 2015.

Læs mere

BIBIT. Læringskulturen i en medialiseret skole med fokus på elevdreven innovation HOVEDRAPPORT

BIBIT. Læringskulturen i en medialiseret skole med fokus på elevdreven innovation HOVEDRAPPORT BIBIT Læringskulturen i en medialiseret skole med fokus på elevdreven innovation HOVEDRAPPORT Karl Aage Baarstrøm Silkeborg 14 Det er en anden måde at være i skole på. I stedet for at sidde ned på en stol,

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Bilag 4 Børn og unge i trivsel Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen

Læs mere

Sundhedsteknologi bachelor 3. semester, efterår 2015

Sundhedsteknologi bachelor 3. semester, efterår 2015 Spørgeskemaet blev udsendt pr. mail til i alt 41 studerende den 3. februar 2016. Efterfølgende er udsendt erindring om besvarelse den 10. februar 2016. Fristen for besvarelse udløb den 12. februar 2016.

Læs mere

Evaluering af linjedelt udskoling på N.J. Fjordsgades Skole og (1.halvår)

Evaluering af linjedelt udskoling på N.J. Fjordsgades Skole og (1.halvår) Evaluering af linjedelt udskoling på N.J. Fjordsgades Skole 2014-15 og 2015-2016 (1.halvår) Begrundelse og mål med den linjedelte udskoling Elevernes muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse efter

Læs mere

Handleplan for inklusion 2014

Handleplan for inklusion 2014 Handleplan for inklusion 2014 Højboskolens vision: Alle børn skal opleve at være del af værdifulde fællesskaber, hvor de udvikler sig fagligt, personligt og socialt. Hvert barn skal mødes, hvor det er

Læs mere

Hotel og Restaurant Opfølgningsplan 2015

Hotel og Restaurant Opfølgningsplan 2015 Opfølgning og evaluering på sidste års indsatser udfyldes. Derefter udvælges mindst 5 indsatser indenfor prioriteringsområderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra dataindsamlingen i 2014

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold skoleåret

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold skoleåret Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold skoleåret 2015-16 Apptronica Engelsk Innovation og design Madkundskab Matematik Robotteknologi Science Skrivelaboratoriet Skole- og Klubafdelingen august 2016

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4 Indhold Indledning og baggrund... 2 Mission... 2 Vision... 3 It i den pædagogiske praksis... 3 It i arbejdet med inklusion... 4 It i arbejdet med: At lære at lære... 4 It i dokumentationsarbejdet... 5

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skole årene 2010/11 & 2011/12

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skole årene 2010/11 & 2011/12 Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skole årene 2010/11 & 2011/12 Denne årsberetning kommer til at omhandle 2 skoleår, hvor vi, som skole har været i en rivende udvikling. Vi er også

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere