Midtvejsevaluering af Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling Af cand. pæd. soc. Trine Bek Gold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Midtvejsevaluering af Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling Af cand. pæd. soc. Trine Bek Gold"

Transkript

1 Midtvejsevaluering af Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling Af cand. pæd. soc. Trine Bek Gold

2 1 Midtvejsevaluering Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Projektets baggrund og formål... 2 Kort præsentation af projektet... 2 Evalueringens formål og fokus... 3 Datagrundlag... 3 Konklusion og anbefalinger fremadrettet... 3 Fokus på klassedeling og fællesskab... 4 Fokus på skoledagen retninger og øvrige fag... 5 Fokus på Motivation og medejerskab... 6 Inklusion, Innovation og Mediebaseret undervisning... 7 Bilag 1 - Eleverbesvarelser... 8 Bilag 2 Forældrebesvarelser... 8 Bilag 3 Lærerbesvarelser... 9

3 2 Midtvejsevaluering Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling Indledning Denne rapport er udarbejdet af cand. pæd. soc. Trine Bek Gold i perioden marts-april 2014 på foranledning af styregruppen bag Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling. Projektets baggrund og formål Engelsborgskolen har en udskolingsafdeling, der igennem mange år har præsteret flotte resultater og sikret god trivsel for afdelingens elever og lærere. Men verden forandrer sig. Der er større fokus på faglighed og skolens position som fundament til elevernes ungdomsuddannelse og livslang læring. Derudover er der gennem længere tid opstået et behov hos lærere, elever og ledelse om at gentænke både form og indhold i det daglige arbejde i afdelingen. I ønsket om at gøre det gode endnu bedre, nedsatte skolens ledelse i efteråret 2011 en arbejdsgruppe, hvis kommissorium var at give et bud på en ny fremtidig udskoling, der matcher den virkelighed og det vidensamfund, eleverne bliver en del af. Formålet med arbejdsgruppens arbejde var at formulere et forslag til en udskoling, der dels øger motivationen og glæden ved at lære, og dels skaber sammenhold og traditioner for eleverne. I arbejdsgruppens anbefalingsrapport 1, som ligger til grund for Engelsborgkonceptet -Fremtidens Udskoling fastslås det bl.a., at Fremtidens forventninger og krav flytter sig konstant[ ]Det kræver blandt meget andet, at eleverne er fagligt kompetente, innovative, har solide mediekompetencer og samarbejdsevner samt at undervisningsformen skal være varieret, kreativ og mediebaseret. Værdigrundlaget for Engelsborgkonceptet bygger på motivation, medbestemmelse og glæde ved at lærer. Endvidere hedder det i anbefalingsrapporten: Ved i højere grad at planlægge undervisningen i forhold til elevernes interesser (valg af retning), vil vi med en retningsbaseret skole, imødekomme kompetencer som inklusion og differentiering. Visionen for Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling er, at eleverne: oplever øget motivation og medejerskab for egen skolegang oplever sig som en del af fællesskabet i både klasse og på årgangen oplever en innovativ, inkluderende og mediebaseret skoledag - og at lærerne: oplever øget arbejdsglæde og motivation oplever, at kollegial sparring og vidensdeling løfter det faglige niveau oplever en innovativ, inkluderende og mediebaseret skoledag Kort præsentation af projektet Engelsborgkonceptet - Fremtidens Udskoling skal implementeres over en treårig periode fra skoleåret 2012/2013. Arbejdernes Landsbank er hovedsponsor i implementeringsfasen, hvilket bl.a. har gjort det muligt at skyde de nye retninger i gang med en stor og ambitiøs innovations-camp, hvor både det politiske niveau, det lokale erhvervsliv og Vidensbyen har en aktiv rolle. 1 Se hele anbefalingsrapporten på under menupunktet Fremtidens Udskoling

4 3 Midtvejsevaluering Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling Denne undersøgelse bygger på erfaringerne fra det første år med Engelsborgkonceptet, altså den nuværende 8. årgang. De daværende 7. klasser deltog i den stort anlagte innovations-camp lige efter sommerferien 2012, og herefter blev elever og forældre introduceret til de fire retninger i løbet af efteråret; Erhverv og Sprog (E), Samfund, Kultur og Formidling(S), Teknik og Design(T) samt Krop, Psyke og Sundhed(K). Herfra skulle eleverne udvælge to retningsønsker. De nye retningsorienterede klasser startede op i uge , og har hermed været i gang i lidt over et år. Det skal her bemærkes, at introduktionsperioden siden projektstart er blevet fremrykket, så man i skoleåret 2013/2014 startede retningsklasserne i efteråret, og for skoleåret 2014/2015 vælges retninger allerede før sommerferien, så retningsklasserne starter op i august Retningstimerne ligger som en ugentlig blok á fire timer, og derudover tænkes retningen ind i de øvrige fag, hvor det er relevant. I løbet af året er der indlagt tværfaglige emne- og projektuger, ligesom fællessamlinger og andre sociale aktiviteter skal styrke fællesskabet på den enkelte årgang. Evalueringens formål og fokus Midtvejsevalueringen er indskrevet som en del af implementeringsprocessen i anbefalingsrapporten, og det overordnede formål er at opkvalificere det videre arbejde med Fremtidens Udskoling. Med fokus på visionen, er evalueringen således todelt: For det første skal evalueringen gøre status i forhold til implementering af konceptet. For det andet er evalueringen formativ i den forstand, at der er et fremadrettet læringsperspektiv i forhold til hvad der ser ud til at virke godt, og som der derfor skal gøres mere af, og hvilke udfordringer der påpeges i undersøgelsen, som fremadrettet skal have ekstra fokus. Datagrundlag Evalueringen er udarbejdet ud fra både kvantitative og kvalitative data. For det første en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse 2, hvor lærere, elever og forældre på årgangen har forholdt sig til udsagn i tilknytning til visionen. Svarprocenten i spørgeskemaundersøgelsen lå for eleverne på 74%, for lærerne på 66% og for forældrene på 36%. Med en svarprocent over 60% kan datagrundlaget anses som rimeligt validt, hvorimod en svarprocent under 60% ikke har en tilstrækkelig validitet, og derfor må vurderes med et vist forbehold. Ud over de kvantitative spørgsmål i vedlagte bilag var der en række kvalitative spørgsmål, hvor respondenten frit kunne svare. Disse besvarelser indgår i undersøgelsens kvalitative del på linje med de uddybende fokusgruppeinterview med hhv. to lærergrupper og 3 elevgrupper, der bredt dækker hele årgangen. Konklusion og anbefalinger fremadrettet Midtvejsevalueringen viser overordnet, at Engelsborgkonceptet er rigtigt godt på vej i forhold til at implementere visioner og indhold. Eleverne har taget godt imod tiltaget både fagligt og socialt, og motivationen er høj. 2 Se bilag 1-3

5 4 Midtvejsevaluering Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling Jeg havde besluttet at tage på efterskole i 9. klasse, men det har jeg valgt fra nu, da jeg er glad for retningen og min nye klasse[ ]jeg kunne mærke, at jeg havde slet ikke lyst til at tage på efterskole og væk herfra. (elev) Den mere innovative arbejdsform fremhæves af mange som spændende og motiverende, da eleverne oplever, at de selv har indflydelse på opgaven og derfor tager ejerskab. At få nye klasser har for langt de fleste været en positiv oplevelse, og mange fremhæver det som en gevinst, at få nye relationer, samtidig med at de gamle venner er i parallelklassen. Undersøgelsen giver anledning til følgende opmærksomhedspunkter i forhold til det videre arbejde med klassedelingen i ikke prioriteret rækkefølge: Øget forforståelse i forhold til retningerne indhold, prøvetimer, ensartet præsentation Mere ligelig balance mellem kønnene Mere ligelig balance mellem elever fra de gamle klasser. Når det kommer til selve skoledagen oplever 75% af årgangen, at de med Engelsborgkonceptet har fået mere lyst til at gå i skole, men mange efterlyser en tydeligere toning af de øvrige fag i forhold til retningen. Faglærerne oplever det imidlertid som en udfordring at være kreative i forhold til toningen af deres fag, samtidig med at de har et obligatorisk pensum. Eleverne oplever stor motivation, når der arbejdes mediebaseret og innovativt, og det er samtidig her, lærerne oplever en øget inklusion, da der er flere kompetencer i spil. Dette kunne med fordel tænkes yderligere ind i de øvrige fag, hvor man f.eks. kunne producere egne film og animerede produkter som evaluering. Undersøgelsen giver anledning til følgende opmærksomhedspunkter i forhold til det videre arbejde med retningerne i ikke prioriteret rækkefølge: En opprioritering af retningernes implementering i de øvrige fag samt forventningsafklaring af omfang. Fokus på at motivationsfaktoren både er retning og arbejdsform kan det udnyttes? Øget samarbejde, idéudvikling og sparring i fagteams i forhold til at inddrage faget i retningen. Udvikling af et inspirationskatalog i forhold til både retninger, metoder og fag. Fokus på klassedeling og fællesskab Som tidligere nævnt er denne undersøgelse baseret på den første årgang i Fremtidens Udskoling, som startede op i skoleåret 2012/2013, hvor retningsklasserne startede i uge 4. Der er på nuværende tidspunkt ændret på opstartsproceduren, så opstarten i dag er fremrykket til lige efter sommerferien i 7. klasse. Denne ændring er i tråd med flere elevers bud på ændringsforslag. Samlet oplevede 73% af eleverne, 50% af lærerne og 84% af forældrene forløbet omkring valg af retninger og klassedelingen som positivt. I forhold til klassedelingen nævnes det som positivt, at man er inddelt efter egne interesser, og at det har været godt at få en frisk start i en ny klasse. Der fremgår, at 84% af eleverne oplever et godt sammenhold i den nye klasse, og I forhold til det sociale sammenhold på årgangen er 90% af eleverne overordnet positive, og det fremhæves bl.a., at

6 5 Midtvejsevaluering Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling det er nærmest som én stor klasse, for vi kender jo hinanden på kryds og tværs[ ]Når jeg går ind (i den anden klasse) for at snakke med min veninde, kommer jeg jo til at snakke med hendes nye veninder, så nu snakker jeg med endnu flere. (elev) Blandt de elever, der ikke umiddelbart har haft en positiv oplevelse, er der en del fra retningen Teknik og design, hvor et lærerskift betød, at flere af de lovede aktiviteter, bl.a. droner, lego og programmering, ikke kunne effektueres. Dette har givet frustration og utilfredshed i opstarten. Derudover nævner både forældre og elever balancen mellem kønnene samt balance mellem de gamle klasser som fremadrettede fokusområder. Selve processen vedr. valg af retninger har overordnet været ok, men flere efterlyser prøveforløb, hvor man kan snuse lidt mere til retningen, inden man vælger. Dette kunne også, ifølge flere elever og forældre, mindske behovet for at bytte klasse efter klassedelingen, da netop dette gav noget uro. Derudover efterlyses det blandt forældrene en mere ensartet præsentation af retningerne, da der var stor forskel på materialer og engagement. Fokus på skoledagen retninger og øvrige fag Engelsborgkonceptet tilbyder fire forskellige retninger; Erhverv og Sprog (E), Samfund, Kultur og Formidling(S), Teknik og Design(T) samt Krop, Psyke og Sundhed(K). Eleverne blev efter en introduktionsperiode inddelt i nye klasser ud fra to afgivne ønsker. Retningstimerne ligger som en samlet eftermiddagsblok én gang om ugen, hvilket giver mulighed for ture ud af huset, sammenhæng og fordybelse. Undervisningen i retningstimerne er projektorienteret, og der lægges vægt på innovation, idéudvikling og præsentationer. 75% af eleverne tilkendegiver, at deres retning har øget lysten til at gå i skole, og de ser retningstimerne som meningsfulde og spændende. Som en elev udtrykker det: Jamen, jeg arbejder jo med noget der interesserer mig[ ]så er det jo lidt sjovere at læse og finde oplysninger, ikk? I værdigrundlaget for Engelsborgkonceptet fremgår det bl.a., at Vi lægger vægt på vigtigheden af meget større sammenhæng i skolens hverdag[ ]hvor fagene på det fokusområde man har valgt i langt højere grad spiller samme [så] eleverne oplever en rød tråd. Der er stor forskel på oplevelsen af retningens synlighed i de forskellige klasser; på spørgsmålet Er din retning synlig i de øvrige fag? svarer 46% af samtlige elever ikke meget/slet ikke. Både i spørgeskemaundersøgelsen og i de efterfølgende fokusgruppeinterview kommer det frem, at retningens synlighed i mange af de øvrige fag ikke er så markant, som der oprindeligt var lagt op til. Vi fik at vide, at klasserne skulle specialiseres i alle fagene i forhold til retningen[ ]men der er stor forskel på de forskellige fag. (elev) Misforholdet mellem værdigrundlaget og praksis kan skyldes flere ting - som én elev udtrykker det: Jeg kan jo godt se, at det er svært at få menneskerettigheder med ind i geometri! Denne problematik kommer også til udtryk i samtalen med lærerne, der til tider finder det vanskeligt at vinkle de øvrige fag, specielt på tværs af naturfagene og de humanistiske fag.

7 6 Midtvejsevaluering Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling Da man i udskolingen oplever en meget stram målstyring i forhold til hvad eleverne skal kunne til afgangsprøven, kan det virke lidt uoverskueligt at bevæge sig for langt væk fra pensum: Vi har jo nogle mål, der skal nås[ ]de skal jo lærer de her ting, så de ikke alle sammen får 02[ ]på den måde har man jo en anden frihed i retningstimerne. (lærer) og en anden lærer siger: Jeg synes i princippet at det (at tone fagene i forhold til retningen) er det helt rigtige at gøre, men i praksis er det lidt mere kompliceret. Derudover nævner lærerne tidsperspektivet i forhold til at lave noget nyt og kreativt til alle fagene som en udfordring, så samlet set er det altså endnu ikke helt lykkedes at tone de øvrige fag i forhold til retningen. En løsning kunne ifølge én af lærerne være et øget faggruppesamarbejde, hvor man i højere grad sparer med hinanden i forhold til at kombinere fag og retninger, og på den måde får sammensat nogle relevante forløb. Dertil nævnes kommunikationen mellem retningslærere og faglærerne også som et fokuspunkt, da det som faglærer kan være svært at holde styr på, hvad der laves på de forskellige retninger. Samlet kan det konkluderes, at der bør sættes mere fokus på samspillet mellem retningerne og de øvrige fag der, hvor det giver mening. Jeg føler mig meget motiveret, når min retning indgår i mine fag. Jeg synes det er meget spændende og interessant[ ]da jeg er meget engageret i sprog og erhverv. (elev) Fokus på Motivation og medejerskab Motivation og medejerskab er helt centrale omdrejningspunkter i Engelsborgkonceptet, og elevernes besvarelser peger i retning af øget motivation. 74% af eleverne mener, at det har indflydelse på deres lyst til at gå i skole, at de selv har valgt retning og blot 2% af eleverne oplever det ikke som vigtigt at komme i skole hver dag. Blandt lærerne oplever 70% en øget motivation hos eleverne i den retningsopdelte udskoling, og 40% ser en højere grad af ejerskab for skolen blandt eleverne. Specielt projektarbejdsformen i retningstimerne og de innovative uger fremhæves som motiverende, og flere af eleverne fremhæver, at de i disse uger lærer meget mere, fordi de faktisk arbejder meget mere end normalt. Man har mere lyst til at lave tingene, hvis man får lov til at arbejde mere i dybden med dem[ ]altså, vi får en problemformulering, men vi må selv finde ud af at løse opgaven, og så vil man gerne gøre det godt. (elev) Også virksomhedsbesøgene bliver flere gange nævnt som spændende og lærerige; som en elev formulerer det: Det sublimt bedste har indtil videre være virksomhedsbesøgene, fordi på den måde har jeg fået meget viden om verden og de forskellige jobs, der egentligt findes.

8 7 Midtvejsevaluering Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling Af forældrenes besvarelser fremgår det, at 80% oplever, at deres barn bliver motiveret af at gå i skole, og 94% oplever, at deres barn finder det vigtigt at komme i skole hver dag. Jeg synes det faglige miljø er styrket betydeligt og interessen for skolen er helt andreledes end i mellemtrinnet. Der bliver virkeligt taget hensyn til, at det er nogen store fornuftige børn med meninger. (forælder) Inklusion, Innovation og Mediebaseret undervisning 40% af lærerne oplever, at undervisningen er blevet mere inkluderende med Engelsborgkonceptet, men det opleves stadig som udfordrende at få alle elever med i den mere traditionelle undervisningsdel. I forhold til inklusion fremhæver lærerne specielt innovationsugerne med den innovative projektopgave som en succes, og generelt er den projektorienterede undervisningsform rigtig god til at få alle med, da der naturligt opstår en rollefordeling, hvor den enkelte elev får lov til at shine[ ]så de mere teknisk orienterede måske tager ansvar for Prezien(et præsentationsprogram) og it-delen[ ]På den måde bliver alle medskabende på opgaven. (lærer) På spørgsmålet om hvorvidt undervisningen er blevet mere innovativ, svarer 80 % af lærerne positivt, hvilket gælder for 50% af eleverne. Det fremgår, at retningstimerne generelt opleves som innovative af eleverne, men at en stor del af den øvrige undervisning ikke opleves som sådan. Til gengæld fremhæves de mere innovative elementer i Engelsborgkonceptet som meget motiverende(se afsnit vedr. motivation og medejerskab ovenfor). 47% af eleverne oplever undervisningen som mediebaseret, mens andre 47% er neutrale på spørgsmålet. Den mediebaserede undervisning fylder meget i nogle fag, men i andre fag giver det ikke så meget mening. Det bliver klart i interviewdelen med eleverne, at ordet mediebaseret opfattes meget forskelligt, og at flere bl.a. ser det som en selvfølge, at man bruger IT i timerne. Det fremhæves imidlertid, at brug af internettet, de sociale medier og filmklip giver en mere spændende undervisning.

9 8 Midtvejsevaluering Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling Bilag 1 - Eleverbesvarelser Svarprocent elever 74 Besvarelse på en skala fra 1-5, hvor 1 er "dårligt/slet ikke" og hvor 5 er "Rigtigt meget/rigtigt godt". 3 er middel Kontrol 1. Havde du overordnet en god oplevelse i forbindelse med klassedelingen? ,0 2. Følte du dig godt informeret om de forskellige retninger, før du skulle vælge? ,0 6. Synes du, at temaerne på din retning er relevante i forhold til målene? ,0 8. Er din retning synlig i de øvrige fag? ,0 9. Føler du dig mere motiveret i de øvrige fag, når din retning er synlig i det, I laver? ,0 11. Oplever du undervisningen i din retning som innovativ? ,0 13. Oplever du undervisningen i din retning som mediebaseret? ,0 15. Oplever du, at I har de nødvendige fysiske rammer til de planlagte aktiviteter? ,0 16. Bliver du hørt, hvis du har forslag til ændringer og forbedringer? ,0 18. Synes du, at I har et godt sammenhold i din klasse? ,0 19. Synes du, at I har et godt fællesskab på 8. årgang? ,0 20. Er du, overordnet set, glad for at gå i skole? ,0 21. Betyder det noget for din lyst til at gå i skole, at du selv har valgt en retning? ,0 22. Hvor vigtigt er det for dig at komme i skole hver dag? ,0 23. Er du motiveret for yderligere skolegang efter folkeskolen? ,0 3. Hvad var vigtigst for dig, da du valgte din retning? (egne int/venner/begge) ,0 5. Kender du de faglige mål for din retning? (ja/nej/ved ikke) ,0 Bilag 2 Forældrebesvarelser Svarprocent forældre 36 Besvarelse på en skala fra 1-5, hvor 1 er "dårligt/slet ikke" og hvor 5 er "Rigtigt meget/rigtigt godt". 3 er middel. Spørgsmål Kontrol 1. Hvordan har dit overordnede indtryk af klassedelingen været? Følte du dig som forælder velinformeret vedr. retninger og klassedeling? Har du indblik i, hvad de forskellige retninger indeholder? Var du med i beslutningen vedr. hvilken retning dit barn skulle vælge? Oplever du, at dit barn er glad for sin nye klasse? Oplever du overordnet, at dit barn er glad for at gå i skole? Oplever du, at dit barn bliver motiveret af at gå i skole? Ja Nej Ved ikke 9. Synes dit barn, at det er vigtigt at komme i skole hver dag?(ja/nej/ved ikke)

10 9 Midtvejsevaluering Engelsborgkonceptet Fremtidens Udskoling Bilag 3 Lærerbesvarelser I alt 10 besvarelser ud af 15 mulige - samlet svarprocent lærere 66% Besvarelse på en skala fra 1-5, hvor 1 er "meget uenig/slet ikke" og hvor 5 er "meget enig/rigtig meget". 3 er middel. Spørgsmål lærere Kontrol 1. Processen omkring elevernes valg af retning var vellykket Jeg følte mig godt klædt på til at vejlede eleverne i valg af retning Opdelingen i retninger generelt god mening for mig Elevernes motivation er øget efter de selv har valgt deres retning Eleverne tager i højere grad ejerskab for deres egen skolegang Jeg tænker i høj grad retningen ind i mine fag? ## Det giver god mening at tænke retningen ind i mit/mine fag (Kun faglærere) Oplever du øget motivation, når retningen tænkes ind i dit/dine fag? Undervisningen er blevet mere inkluderende med Fremtidens Udskoling Undervisningen er blevet mere innovativ med Fremtidens Udskoling ## Undervisningen er blevet mere mediebaseret med Fremtidens Udskoling ## Fremtidens Udskoling har ændret min måde at tænke undervisning og læring på ## De fysiske rammer på og omkring skolen muliggør planlagte aktiviteter ## Kollegial sparring og videndeling er med til at løfte det faglige niveau Det er muligt at italesætte behov og udfordringer i forbindelse med Fremtiden Udskoling Jeg har følt mig godt klædt på til den nye arbejdsform i udskolingen? ## Jeg føler medejerskab for projekt Fremtidens Udskoling og de tanker, der ligger bag ## Ledelsen/styregruppen er anerkendende og kommunikerende Det er motiverende at være lærer i Fremtidens Udskoling Jeg er generelt glad for at gå på arbejde

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole.

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Indledning: Da vi i skoleåret 2011/12 har fokuseret ekstra meget på vores boglige profil, har vi valgt at oprette fem boglige linjer. Disse linjer er produktet

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen. Evaluering af Forårs SFO I forbindelse med beslutningen om Sammen om de yngste i Børn- og Ungeudvalget d. 11. juni 2013, blev det besluttet, at der pr. 1. marts 2014 etableres obligatorisk forårs SFO på

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Dansk Dekommissionerings personalepolitik. Vejen til en attraktiv arbejdsplads

Dansk Dekommissionerings personalepolitik. Vejen til en attraktiv arbejdsplads Dansk Dekommissionerings personalepolitik Vejen til en attraktiv arbejdsplads Godkendt af SU den 27. november 2009, Revideret og godkendt af SU den 23. november 2013 Indledning Dansk Dekommissionering

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen

Læs mere

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Morten Brørup Skolen At der gennem digital redidaktisering skabes flere og andre deltagelsesmuligheder end i en analog læringskontekst

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013

Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013 Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler Foråret 2013 Fælles for alle skolerne: Linjerne er et tilbud til alle elever. Linjerne har ingen faglige optagelseskrav. Linjernes undervisning

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Med baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme:

Med baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme: NOTAT Forsøgs- og udviklingsmidler, 2014/15 12. marts 2014 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2014/0012786-1 Skoleafdelingen Undervisningsudvalget råder over en særlig forsøgs- og udviklingspulje, som udvalget hvert

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

o I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke

o I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke UMV 2014 Undervisningsmiljøvurdering med tilhørende elevtrivselsundersøgelse er udarbejdet af elevrådet i samarbejde med ledelsen. Undersøgelsespunkterne tager dels afsæt i de tidligere undersøgelser,

Læs mere

Formandens Årsberetning juni 2012

Formandens Årsberetning juni 2012 Formandens Årsberetning juni 2012 Har man spørgsmål til årsberetningen, er man velkommen til at sende en email til skolebestyrelsen eller til Keld Rask. Skolebestyrelsen skal i henhold til folkeskolelovens

Læs mere

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4 Indhold Indledning og baggrund... 2 Mission... 2 Vision... 3 It i den pædagogiske praksis... 3 It i arbejdet med inklusion... 4 It i arbejdet med: At lære at lære... 4 It i dokumentationsarbejdet... 5

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Hotel og Restaurant Opfølgningsplan 2015

Hotel og Restaurant Opfølgningsplan 2015 Opfølgning og evaluering på sidste års indsatser udfyldes. Derefter udvælges mindst 5 indsatser indenfor prioriteringsområderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra dataindsamlingen i 2014

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Det pædagogiske læringscenter. Status på den nye bekendtgørelse

Det pædagogiske læringscenter. Status på den nye bekendtgørelse Det pædagogiske læringscenter Status på den nye bekendtgørelse Reform og bekendtgørelse Bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre I medfør af 19, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Hvad siger eleverne?

Hvad siger eleverne? Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Cand. mag. Morten Steensig Projektleder

Cand. mag. Morten Steensig Projektleder Cand. mag. Morten Steensig Projektleder Undersøgelse af behovet for efteruddannelse Udsendt ultimo Juni Svarfrist 16 august 84 besvarelser Svarprocent = 31 Arbejdstese Den typiske Agenda 21 medarbejder

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Læringsprojekt/ ipads Evaluering 1(før kompetenceløft)

Læringsprojekt/ ipads Evaluering 1(før kompetenceløft) 1 Læringsprojekt/ ipads Evaluering 1(før kompetenceløft) Hvilken skole er du ansat på? Hvor er du ansat: Arbejder du primært i: I hvor stor del af din undervisning planlægger du anvendelse af IT? I hvor

Læs mere

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne) Kære forældre Hermed følger det første forældrebrev i 2014. Selv om vores ambition er, at forældre-brevet udsendes en gang månedligt, kan indholdet være så begrænset, at en enkelt måned udgår Dette var

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

4. - 6. klasse på Randers Realskole. Skills, trivsel og sundhed som afsæt for indlæring

4. - 6. klasse på Randers Realskole. Skills, trivsel og sundhed som afsæt for indlæring 4. - 6. klasse på Randers Realskole Skills, trivsel og sundhed som afsæt for indlæring 1 Udvikling med tradition Randers Realskole er Danmarks største privatskole - med de mange muligheder, dét giver.

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU)

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2010 2011 Nøgleområde 1/10 11: Strategi proces Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Nøgleområde 3/10 11: Klasseteam

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader

Læs mere

Eggeslevmagle Skole Inklusion elevernes trivsel

Eggeslevmagle Skole Inklusion elevernes trivsel s definition af inklusion At være inkluderet betyder, at man oplever sig som deltager i et fællesskab. Inklusion handler ikke kun om at rumme eller integrere. Inklusion handler om den enkelte elevs oplevelse

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med

Læs mere

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

TRIVSELSRAPPORT 2012

TRIVSELSRAPPORT 2012 TRIVSELSRAPPORT 2012 Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger Vestfyns Handelsskole og Handelsgymnasium Rapport for hele skolen Indhold: Overordnet resultat overfor landsgennemsnittet... 3 To læsetips...

Læs mere