Allerød Kommunes regnskab for 2011

Transkript

1 Allerød Kommunes regnskab for 2011 Nedenstående bilag til regnskabet er vedlagt. Resten fremgår af sagen og vil blive udsendt som en del af det trykte regnskab, der udsendes i juni. Generelle bemærkninger til det økonomiske resultat 1 Hoved- og nøgletal Anvendt regnskabspraksis 9 Regnskabsopgørelse og finansieringsoversigt 13 Balance 15 Noter til regnskabsopgørelsen og balancen 17 Regnskab fordelt på afdelinger og virksomheder 21 Hovedoversigt 24 Regnskabsopgørelse udvalgsopdelt med afvigelser 25 Bemærkninger til afvigelser mellem budget og regnskab 26 Anlægsudgifter og indtægter på det skattefinansierede 37 område ALLERØD KOMMUNE

2 Vedlagt i sagen (udsendes som del af det trykte regnskab): Oversigt overførte uforbrugte bevillinger på drift og anlæg Regnskabsoversigt Anlægsoversigt Kaution- og garantiforpligtelser Personaleoversigt Lejeforpligtelser og swapaftaler Regnskab for priser til personlig pleje og praktisk bistand ALLERØD KOMMUNE

3 Generelle bemærkninger til det økonomiske resultat 2011 I nedenstående bemærkninger til regnskab 2011 kommenteres dels kommunens udgiftsregnskab (regnskabsopgørelsen), dels kommunens generelle økonomiske situation ud fra balancen. Regnskabsopgørelsen i store træk Regnskabsopgørelsen for 2011 viser et overskud på 69,0 mio. kr. I 2010 var overskuddet på 14,2 mio. kr. Altså en forskel på 54,8 mio. kr. Overskuddet skyldes primært, at årets nettoindtægter fra skatter, tilskud, udligning samt efterregulering på 1.230,5 mio. kr. overstiger årets nettodriftsudgifter på 1.126,2 mio. kr. Den ordinære drift indtægter, skattefinansierede driftsudgifter samt renter udviser et overskud på 104,5 mio. kr. Det er en forbedring i forhold til 2010 på 72,8 mio. kr. Forskellen fremkommer ved, at driftsudgifterne er faldet med 64,6 mio. kr. fra 2010 til 2011, mens indtægterne fra skatter, tilskud og udligning er steget med 14,2 mio. kr. Årsagen til det store fald i driftsudgifterne er, at byrådet ved budgetvedtagelsen for 2011 vedtog store besparelser på driftsudgifterne. Renteindtægterne i 2011 udgør 0,2 mio. kr., hvilket er 6,1 mio. kr. lavere end i 2010, hvor der var en ekstraordinær udbetaling af forrentning af indskudskapital i HNG. Det samlede skattefinansierede område, som også omfatter kommunens skattefinansierede anlægsudgifter, viser et overskud på 71,4 mio. kr. Det er en forbedring på 58,0 mio. kr. sammenlignet med året før. I 2011 udgjorde anlægsudgifterne 33,1 mio. kr., hvilket er 14,8 mio. kr. mere end i Det brugerfinansierede område er kommet ud af 2011 med et underskud på 2,5 mio. kr., mens der i 2010 var et overskud på 0,8 mio. kr. Nedenstående tabel viser nøgletal fra regnskabsopgørelsen 2011 sammenlignet med året før. I mio. kr. Regnskab Regnskab (overskud -, underskud +) Ændring i mio. kr. Resultat af ordinær drift -31,7-104,5-72,8 Resultat af skattefinansieret område -13,4-71,4-58,0 Resultat af brugerfinansieret område -0,8 2,5 3,3 Det samlede regnskabsresultat -14,2-69,0-54,8 I regnskab 2011 har kommunen anvendt 972,3 mio. kr. i serviceudgifter. Det oprindelige budget til serviceudgifter var 1.030,1 mio. kr. Kommunen har således overholdt det oprindelige budget på serviceudgifterne. Det betyder, at kommunen ikke bliver pålagt en individuel sanktion for at overskride servicerammen, såfremt kommunerne samlet set har overskredet rammen. Serviceudgifterne beregnes som kommunens driftsudgifter på det skattefinansierede område fratrukket overførselsudgifter (f.eks. førtidspensioner, sygedagpenge og kontanthjælp) samt udgifter til forsikrede ledige (dagpenge samt beskæftigelsesindsats). Når alle kommuner har aflagt regnskab, bliver det opgjort, om de samlet set har overholdt den samlede serviceramme i regeringsaftalen. Resultatet indgår i den næste økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne for budget

4 Skatteindtægter De samlede indtægter fra skatter (ekskl. efterreguleringer, tilskud og udligning) er steget med 10,8 mio. kr. fra 2010 til 2011, svarende til en stigning på 0,8%. I mio. kr. (Indtægter/merindtægter -) Regnskab 2010 Regnskab 2011 Forskel i mio. kr. Forskel i pct. Udskrivningsgrundlag ,0 0,3% Skatteindtægter: Indkomstskat inkl. skrå skatteloft , ,6-3,4 0,3% Selskabsskat -62,7-42,4 20,3-32,4% Dødsbobeskatning og forskerskat -1,9-1,7 0,2-10,5% Grundskyld (ejendomsskat) -128,4-135,5-7,1 5,5% Dækningsafgift mv. -26,8-26,0 0,8-3,0% Skatteindtægter i alt , ,2 10,8-0,8% Kommunens absolut største indtægtskilde er indkomstskatterne, som i 2011 udgjorde 1.135,6 mio. kr. Det er en stigning på 3,4 mio. kr. i forhold til Den kommunale udskrivningsprocent er uændret 25,3. Kommunens udskrivningsgrundlag som er den indtægt, som kommunens borgere får udskrevet skat af - udgjorde mio. kr. i Det er 0,3% mere end i Allerød Kommune har i 2011 ligesom i 2010 valgt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag frem for det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag. Valget af statsgaranti er foretaget ud fra en samlet vurdering af den skønnede gevinst samt hensynet til budgetsikkerhed, idet valget af det statsgarantede udskrivningsgrundlag betyder, at indkomstskatter, tilskud og udligning for 2011 ikke efterreguleres i Den beskedne stigning i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag fra 2010 til 2011 skyldtes statens forventninger til en beskeden økonomisk vækst fra 2010 til Udover indkomstskatter har der været øvrige skatteindtægter på i alt 205,6 mio. kr. Heraf kommer den væsentligste del fra grundskylden. Grundskyldspromillen er 22,8 i 2011 i lighed med året før. Indtægterne herfra er steget med 7,1 mio. kr. som følge af ændrede ejendomsvurderinger. Indtægten fra selskabsskat, som udgør 42,4 mio. kr. i 2011, er faldet med 20,3 mio. kr. fra 2010 svarende et fald på 32,4%. Faldet skyldes, at selskabsindtægterne fra kommunens virksomheder var væsentlig lavere for indtægtsåret 2008 (som afregnes i 2011) end de var året før. Indtægterne fra dødsboskat og forskerskat er faldet med 0,2 mio. kr. og udgør i ,7 mio. kr. Indtægterne fra dækningsafgifterne udgør på 26,0 mio. kr., hvilket er et fald på 0,8 mio. kr. i forhold til Tilskud og udligning Tilskuds- og udligningsområdet (ekskl. efterreguleringer) udgør totalt set en udgift for Allerød Kommune. Kommunen har i 2011 betalt netto 66,3 mio. kr. I forhold til 2010 er nettoudgifterne til tilskud og udligning faldet med 55,2 mio. kr. Faldet skyldes bl.a. at udgifterne til kommunal udligning er faldet. Samtidig er statstilskuddene, beskæftigelsestilskuddet samt midtvejsreguleringen steget i forhold til

5 En væsentlig årsag til netto mindreudgiften i 2011 er, at der er sket en refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet, hvor kommunerne over beskæftigelsestilskuddet og midtvejsreguleringen er blevet kompenseret ca. 27 mio. kr. for stigende udgifter på beskæftigelsesområdet. En anden årsag er, at statstilskudspuljen er højere i 2011 end i I mio. kr. (Indtægter -,udgifter +) Regnskab 2010 Regnskab 2011 Forskel i mio. kr. Forskellige statstilskud -82,0-98,0-16,0 Bidrag til udligningsordningerne 217,6 189,9-27,7 Tilskud fra kvalitetsfonden -17,2-8,6 8,6 Sundheds- og udviklingsbidrag 31,4 32,1 0,7 Beskæftigelsestilskud -19,6-36,2-16,6 Midtvejsregulering -8,8-12,9-4,1 Tilskud og udligning i alt 121,5 66,3-55,2 Kommunen modtog i ,0 mio. kr. i forskellige statstilskud (ordinært statstilskud, betinget statstilskud samt særtilskud til ældreområdet). Det er 16,0 mio. kr. mere end i Samtidig har kommunen i 2011 betalt 189,9 mio. kr. til de forskellige udligningsordninger, hvilket er 27,7 mio. kr. mindre end i I 2011 blev der betalt 32,1 mio. kr. i sundheds- og udviklingsbidrag til regionen. Det er 0,7 mio. kr. mere end året før. Tilskuddet fra Kvalitetsfonden til anlæg på kvalitetsfondsområderne (dagtilbud, skole, idræt for børn og unge samt dele af ældreområdet) er på 8,6 mio. kr. i 2011, hvilket er halvt så meget som året før. Faldet skyldtes, at puljen til kvalitetsfondsanlæg i 2010 var ekstraordinært forhøjet. Der er særlige deponeringsregler for dette tilskud se under afsnittet om anlæg og deponering. Beskæftigelsestilskuddet er en kompensation for kommunens udgifter til de forsikrede ledige, som kommunen har overtaget ansvaret for fra Tilskuddet i 2011 var 36,2 mio. kr. mod 19,6 mio. kr. i Stigningen skyldes primært en refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet. Dette tilskud bliver midt- og efterreguleret uanset kommunens valg af statsgaranti eller selvbudgettering. Efterreguleringen for 2011 sker i Efterregulering af indkomstskat, tilskud og udligning I 2011 er kommunen blevet efterreguleret for indkomstskatter, tilskud og udligning for skatteåret 2008, da kommunen valgte at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget i I mio. kr. (Indtægter -,udgifter +) Regnskab 2010 Regnskab 2011 Forskel i mio. kr. Efterregulering af indkomstskat fra ,8 113,3 52,5 Efterregulering af tilskud og udligning ,2-68,9-22,7 Midt- og efterregulering i alt 14,6 44,4 29,8 3

6 Der blev budgetteret med et udskrivningsgrundlag på mio. kr. i 2008, mens det faktiske udskrivningsgrundlag blev på mio. kr. Det betyder at kommunen skal tilbagebetale for mange modtagne skatteindtægter på 113,3 mio. kr. Samtidig fik kommunen i 2011 tilbagebetalt for meget betalt tilskud/udligning vedrørende 2008 på 68,9 mio. kr. fra staten. I 2010 var nettoudgiften til efterregulering af indkomstskat samt tilskud og udligning 14,6 mio. kr. I 2009 valgte kommunen også det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag. Efterreguleringen i 2012 budgetteres til 54,3 mio. kr. Valget af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i 2010 og 2011 betyder, at også statstilskud samt bidrag til udligningsordningerne er statsgaranterede. Det medfører, at der ikke sker en efterregulering i 2013 og Driftsudgifter Kommunens skattefinansierede nettodriftsudgifter (udgifter fratrukket indtægter) udgør i ,2 mio. kr. Det er et fald på 64,6 mio. kr. sammenlignet med Når der tages højde for en pris- og lønudvikling på 0,9% fra 2010 til 2011, som KL har gjort op, svarer dette til en negativ realvækst på 6,3%. Faldet i driftsudgifterne fra 2010 til 2011 er en konsekvens af de besparelser i budget 2011 på knap 100 mio. kr., som byrådet vedtog i oktober Forinden disse besparelser blev vedtaget var budgettet pris- og lønfremskrevet til 2011 og der var indarbejdet diverse administrative merudgifter. I mio. kr. (netto udgifter fratrukket indtægter) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Regnskab 2010 Regnskab 2011 Forskel i mio. kr. Forskel i pct. Realvækst i pct. *) 10,0 11,8 1,8 18,0% 17,1% Trafik og infrastruktur 52,6 37,7-14,9-28,3% -29,8% Undervisning og kultur 343,7 326,5-17,2-5,0% -5,9% Sundhedsområdet 72,2 73,2 1,0 1,4% 0,5% Sociale opgaver og beskæftigelse 550,0 526,7-23,3-4,2% -5,1% Fællesudgifter og administration 162,3 150,3-12,0-7,4% -8,3% Nettodriftsudgifter i alt 1.190, ,2-64,6-5,4% -6,3% *) I realvæksten er der taget højde for en gennemsnitlig pris- og lønudvikling på 0,9% fra Under byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger har der været en stigning i udgifterne på 1,8 mio. kr. Det skyldes bl.a., at der for kommunens jordarealer har været mindre lejeindtægter på 0,4 mio. kr. i forhold til På vedligeholdelse af vandløb samt undersøgelse og tilsyn på miljøområdet har der været merudgifter på 0,6 mio. kr. Redningsberedskabet har brugt 0,4 mio. kr. mere i 2011 end i På området transport og infrastruktur har der været mindreudgifter på 14,9 mio. kr. i forhold til 2010, svarende til en negativ realvækst på 29,8%. Udgifterne til kollektiv trafik (tilskud til Movia) er 2,4 mio. kr. lavere end i 2010, hvilket skyldes nedlæggelse af buslinjer. På vejområdet er der totalt set et fald i udgifterne på 10,6 mio. kr. i forhold til Det skyldes bl.a., at udgifterne til vintervedligeholdelse er 4,8 mio. kr. lavere end året før som følge af mildere vinter i

7 Samtidig er udgifterne til belægninger og generel vejvedligeholdelse faldet med 5,8 mio. kr., hvilket primært skyldes vedtagne besparelser. Udgifterne til Park og Vejs fælles formål samt driftsbygninger er 1,8 mio. kr. lavere i 2011 i forhold til Det skyldes primært er Park og Vej i 2010 brugte 1,3 mio. kr. til inventarindretning af ny bygning. Undervisnings- og kulturområdet har i 2011 haft et fald i nettoudgifterne på 17,2 mio. kr. i forhold til 2010 svarende til en negativ realvækst på 5,9%. Faldet skyldes primært SFO-området med en mindreudgift på 8,3 mio. kr. Mindreudgifterne fordeler sig på specialskolernes SFO er med 3,2 mio. kr. og på de øvrige skoler med 5,1 mio. kr. Folkeskolernes har en mindreudgift på 2,8 mio. kr. i forhold til 2010, heraf er lønudgifterne 3,4 mio. kr. mindre i forhold til året før mens den øvrige drift er steget med 0,6 mio. kr. Udgifterne til specialskoler viser en mindreudgift på 3,6 mio. kr. som primært skyldes lønudgifterne. Mindreudgifterne på skole og SFO området skyldes primært de gennemførte besparelser. Udgifterne til PPR er faldet med 0,5 mio. kr. Udgifter til specialpædagogisk bistand er faldet med 1,1 mio. kr. og bidrag til privatskoler er faldet med 0,5 mio. kr. Udgiften til ungdomsuddannelser er steget med 2,4 mio. kr. i forhold til 2010, hvor merudgiften ligger på ungdomsuddannelser for unge med særlige behov. Udgifterne til idrætsfaciliteter for børn og unge, som omfatter de fleste idrætshaller samt svømmehallerne, er faldet med 0,8 mio. kr. Biblioteket har en mindreudgift på 1,0 mio. kr. På det øvrige kultur- og folkeoplysningsområde, der omfatter musikskole, teater, kulturelle tilskud m.v. samt folkeoplysning er udgifterne i alt faldet med 0,8 mio. kr. i forhold til På sundhedsområdet er der merudgifter på 1,0 mio. kr. i forhold til Stigningen skyldes primært, at den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet, som betales til region Hovedstaden, er steget med 0,5 mio. kr., og udgifterne til vederlagsfri behandling hos fysioterapeut er steget med 0,4 mio. kr. Området sociale opgaver og beskæftigelse dækker over børnepasning, tilbud til børn og voksne med særlige behov, ældre- og handicapområdet, kontante ydelser og førtidspensioner samt beskæftigelsesområdet. Der er et fald i nettoudgifterne på 23,3 mio. kr. Det samlede fald i udgifterne til sociale opgaver og beskæftigelse kan primært tilskrives de vedtagne besparelser. På dagtilbudsområdet (dagpleje, dagpasning og klubber) er nettoudgifterne faldet med 13,7 mio. kr. Udgifter til tilbud til børn og unge med særlige behov er faldet med 15,9 mio. kr. Mindreudgifterne ligger på områderne plejefamilier, opholdssteder samt forebyggende foranstaltninger. Udgifter til pleje og omsorg af ældre og handicappede er faldet med 7,1 mio. kr. og udgifter til tilbud til voksne med særlige behov er faldet med 6,9 mio. kr., herunder er udgifter til botilbud faldet med 4,4 mio. kr. og udgifter til aktivitets- og samværdstilbud er faldet med 2,4 mio. kr. Tilbud til udlændinge er steget med 1,3 mio. kr. og nettoudgiften til førtidspensioner er steget med 1,5 mio. kr. Udgifter til de forsikrede ledige (dagpenge samt beskæftigelsesindsats) er steget med 17,2 mio. kr. Denne stigning skyldes primært en refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet. Som kompensation for disse merudgifter har kommunen fået tilført et højere beskæftigelsestilskud. Udgifter til revalidering er faldet med 4,9 mio. kr. mens udgifter til øvrige beskæftigelsesordninger er steget med 5,2 mio. kr. Området fællesudgifter og administration er faldet med 12,0 mio. kr. fra 2010 til 2011, hvilket giver en negativ realvækst på 8,3%. Udgiften til sekretariat og forvaltning er faldet med 8,0 mio. kr., herunder er lønudgifterne faldet med 4,7 mio. kr., mens it-udgifterne er steget med 2,5 mio. kr. og øvrige driftsudgifter er faldet med 5,8 mio. kr. Administration og lønudgifter vedr. jobcentre er faldet med 1,0 mio. kr., og løn og administration vedr. miljøbeskyttelse er faldet med 0,5 mio. kr. Udgifter til tjenestemandspensionsordninger er faldet med 1,7 mio. kr. og udgifter til forsikringspuljer er faldet med 0,3 mio. kr. 5

8 Anlæg og deponering I 2011 udgjorde nettoudgiften til skattefinansierede anlæg 33,1 mio. kr. Anlægsudgifterne udgjorde i alt 54,9 mio. kr. og anlægsindtægterne 21,8 mio. kr. I 2010 udgjorde anlæg en nettoudgift på 18,3 mio. kr. De væsentligste udgifter indbefatter køb af areal til idrætsformål i forbindelse med Møllemosen til 8,5 mio. kr. Der er anvendt 5,9 mio. kr. til bygningsrenoveringsprogrammet 2011, som primært omfatter renoveringer på skoleområdet. Der er anvendt 2,2 mio. kr. til udvidelse af Skovvang Børnehus (Myretuen afdeling) samt 2,0 mio. kr. til automatiske låsesystemer på skoler, daginstitutioner mv. På vejområdet er anvendt 3,1 mio. kr. til istandsættelse af Slangerupvej samt 2,1 mio. kr. til anlæg af stier på Kirkeltevej. Endvidere er anvendt 1,1 mio. kr. til digitalisering af tandklinikker samt 1,0 mio. kr. til selvbetjeningsløsning på biblioteket. Der er anvendt 1,7 mio. kr. i byggemodningsudgifter ifm. salg af byggegrunde på Mejeribakken, som forventes solgt i Til genopbygning af Solvænget (tidligere ældreboliger) som følge af brand har været anlægsudgifter på 19,8 mio. kr. og anlægsindtægter (erstatning fra forsikringsselskab) på 18,3 mio. kr., altså en nettoudgift på 1,5 mio. kr. Kommunen har endvidere solgt grunden Sydkæret 6 med en salgsindtægt på 1,8 mio. kr. Der har været bruttoanlægsudgifter på kvalitetsfondsområderne på 20,8 mio. kr. Kommunen har i 2011 fået et tilskud på 8,7 mio. kr. til kvalitetsfondsanlæg. Kommunen skal afholde anlægsudgifter på kvalitetsfondsområderne på mindst det dobbelte af tilskuddet, for ikke at skulle deponere noget af tilskuddet. Hvis kommunen omvendt anvender mere end det dobbelte af tilskuddet frigives evt. tidligere deponerede midler. Årets resultat betyder, at der frigives 1,7 mio. kr. af tidligere deponerede midler. Ændringen forøger kassebeholdningen. Bemærkninger til balancen Kassebeholdning De likvide aktiver/kassebeholdningen, som er summen af kontante beholdninger, indskud i pengeinstitutter samt værdier i investerings- og placeringsforeninger, udgør ultimo ,5 mio. kr. De likvide aktiver er siden ultimo 2010 blevet forbedret med 74,8 mio. kr. Udover de likvide aktiver på 51,5 mio. kr., er der deponeret 8,4 mio. kr., som følge reglerne for brug af kvalitetsfondstilskuddet, jf. ovenfor. Når der tages højde for de deponerede midler udgør de likvide aktiver 59,9 mio. kr. Det forventes, at den deponerede likviditet vil blive frigivet i Ændringen af de likvide aktiver i 2011 skyldes årets overskud på 69,0 mio. kr., og at der er optaget lån for 12,3 mio. kr. Samtidig er der afdraget gæld for 11,7 mio. kr. Ændringen i øvrige finansforskydninger samt kursreguleringer betyder netto en forøgelse af likvide aktiver på 5,1 mio. kr. 6

9 Mio. kr. Likviditet ultimo regnskabsåret ,0 63,2 51,5 59,9 50,0 25,0 4,8 0,0-25, , ,3-13, ,0-38,2-75,0-67,4-100,0-98,3 Likviditet Likviditet inkl. deponering Kort og langfristet gæld Den kortfristede gæld ultimo regnskabsåret udgør 80,6 mio. kr. Det er en stigning i forhold til ultimo 2010 på 4,0 mio. kr. Den langfristede gæld udgør ved udgangen af ,1 mio. kr., hvilket er en stigning på 9,3 mio. kr. i forhold til Stigningen skyldes primært, at der er indgået en del nye finansielle leasingaftaler i 2011, så gælden vedrørende finansielt leasede aktiver udgør 11,6 mio. kr. ultimo 2011 mod 3,5 mio. kr. året før. Materielle og finansielle anlægsaktiver Værdien af de materielle anlægsaktiver udgør ultimo ,6 mio. kr., hvilket er et fald på 26,0 mio. kr. i forhold til ultimo Det skyldes, at der er foretaget af- og nedskrivninger af aktiverne i 2011 på 61,1 mio. kr., mens der er anskaffet nye aktiver for 35,8 mio. kr. og afhændet aktiver for 0,7 mio. kr. De finansielle anlægsaktiver udgør ultimo ,7 mio. kr. mod 321,7 mio. kr. i Den væsentligste årsag er, at værdien af aktier og andelsbeviser er forøget fra 221,6 mio. kr. i 2010 til 852,4 mio. kr. i Anlægsaktiverne i Allerød Spildevand er blevet ekstraordinært opskrevet som følge af ny værdiansættelse og egenkapitalen udgør 825,5 mio. kr., hvilket er 619,5 mio. kr. mere end året før. Indskuddet i HMN I/S er forøget med 11,2 mio. kr. og udgør ultimo ,2 mio. kr. ligeledes som følge af ændret værdiansættelse. Egenkapital Kommunens egenkapital udgør ultimo ,3 mio. kr. mod 926,3 mio. kr. ultimo 2010 altså en stigning på 665,0 mio. kr. En væsentlig årsag til stigningen er den ovenfor omtalte værdiregulering af aktierne i Allerød Spildevand samt HMN I/S på 630,7 mio. kr. Derudover har faldet i værdien af anlægsaktiver samt regnskabets overskud haft indflydelse på egenkapitalens ændring. 7

10 Hoved- og nøgletal Oversigt over væsentlige økonomiske nøgletal i mio. kr. (indtægter/overskud = - ) Regnskabsopgørelsen Resultat af ordinær driftvirksomhed Resultat af det skattefinansierede område Resultat af forsyningsvirksomheder, drift * Resultat af forsyningsvirksomheder, anlæg * (positive værdier = +) Balance, aktiver ultimo året Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver i alt Likvide beholdninger Balance, passiver ultimo året Egenkapital Hensatte forpligtelser** Langfristet gæld - heraf ældreboliger Kortfristet gæld*** Likvide aktiver ultimo året Likvide aktiver pr. indbygger (i hele kroner) Langfristet gæld pr. indbygger (i hele kroner) Skatter Udskrivningsprocent kommuneskat Grundskyldspromille Indbyggertal ultimo året Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab ,5-31,7 41,9 2,4 27,4-71,4-13,4 73,2-46,1 26,2 2,5-0,8-2,7 0,3-11,7 0,0 0,0 0,0 0,0 7, , , , , ,8 60,5-1,0-22,9 132,8-44,9 51,5-23,3-67,4 4,8-98, ,3-926,3-858,3-931, ,4-126,8-130,9-134,5-133,4-137,2-220,1-210,8-210,5-207,8-218,2-43,4-44,6-45,7-46,4-44,8-80,6-76,6-181,9-305,7-33,0 51,5-23,3-67,4 4,8-98, ,30 25,30 25,30 25,30 25,28 22,800 22,800 22,800 22,800 22, *) Pr. 1. januar 2008 er spildevandsområdet ikke længere en del af kommunens drift og anlæg **) Pr. 1. januar 2008 krav om indregning af yderligere hensatte forpligtelser ***) I 2008 og 2009 (men ikke i 2010 og 2011) krav om indregning af feriepengeforpligtelser

11 Anvendt regnskabspraksis INDLEDNING Anvendt regnskabspraksis er et bilag til Principper for økonomisk styring, hvor kommunens budget- og regnskabsregler er detaljeret fastlagt. Regnskabspraksis i forbindelse med regnskabet er her skitseres overordnet. Allerød Kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Regnskabet aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. I regnskabet indgår tillige udgifter, indtægter, aktiver og gæld vedrørende de selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med. Kommunens bogføring skal foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik. Særligt vedr. regnskabspraksis for årsregnskab 2011 Jævnfør afsnittet om hensatte forpligtelser skal der som minimum hvert 5. år foretages en ny aktuarmæssig beregning af kommunens tjenestemandspensionsforpligtelse. Da sidste aktuarmæssige beregning blev foretages ultimo 2006, burde der have været foretaget en ny aktuarmæssig beregning ultimo Pensionsforsikringsselskabet har dog af tekniske årsager ikke kunne foretage ny beregning og ny aktuarmæssig beregning foretages derfor først ultimo REGNSKABSOPGØRELSE Driftsudgifter og -indtægter indregnes så vidt muligt i regnskabsopgørelsen i det regnskabsår, de vedrører, uanset betalingstidspunktet. Af hensyn til regnskabsaflæggelsen og bevillingskontrollen er en nøjagtig beløbsregistrering nødvendig. Økonomi- og Indenrigsministeriets regelsæt giver således ikke mulighed for bogføring af skønnede beløbsangivelser i regnskabsopgørelsen. Anlægsudgifter til anskaffelser af materielle aktiver som f.eks. faste ejendomme, til- og ombygninger, tekniske anlæg, maskiner og inventar indregnes i regnskabsopgørelsen i det regnskabsår, hvori anlægsudgiften afholdes. Præsentation af kommunens årsregnskab opgøres i det udgiftsbaserede regnskab, der benævnes regnskabsopgørelsen. Årsregnskabets primære funktion er at kunne sammenholde regnskabet med budgettet. Budgettet skal opgøres efter udgiftsbaserede principper. RESULTATOPGØRELSE Fra regnskab 2010 er det frivilligt for kommunen at udarbejde omkostningsregnskab (resultatopgørelse). Kommunen vælger ikke at udarbejde omkostningsregnskab for 2010 og fremover. Som konsekvens heraf, udarbejdes der heller ikke pengestrømsopgørelse og omregningstabel. 9

12 BALANCE Formålet med balancen er at vise kommunens aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtelser. Da der ikke længere udarbejdes omkostningsregnskab, vil registreringen vedrørende funktionerne gæld vedrørende finansielt leasede aktiver, materielle og immaterielle anlægsaktiver, varebeholdninger, fysiske anlæg til salg og hensatte forpligtelser herunder tjenestemandspensioner, ske direkte på funktionerne i balancen med modpost på egenkapitalen. Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver, som forventes anvendt i kommunen i mere end et år, indregnes som hovedregel i balancen til kostpris. Aktiverne afskrives lineært over en levetid, der følger Økonomiog Indenrigsministeriets autoriserede levetider. Bygninger mv. Tekniske anlæg, maskiner, transportmidler, kloakledninger mv. Inventar, it-udstyr mv år år 3-10 år Der afskrives ikke på grunde med ubegrænset levetid samt materielle anlægsaktiver under udførelse. Afskrivningerne påbegyndes først, når aktivet er ibrugtaget og evt. anlægsregnskab er aflagt. For enkelte aktiver anslås ved anskaffelsen en scrapværdi, hvorpå der ikke afskrives. Aktiver med en anskaffelsespris under en bagatelgrænse på kr. indgår ikke i opgørelsen af anlægsaktiver i balancen. Modtagne tilskud fra staten til specifikke aktiver modregnes i aktivets regnskabsmæssige værdi. Ved private donationer af aktiver eller modtagelse af tilskud på kr. eller derover til helt eller delvis finansiering af aktiver, der indgår i kommunens serviceproduktion, skal aktivet indregnes til den kostpris, som kommunen skulle betale for det, hvis det ikke var modtaget som en donation (dagsværdi). I så fald skal en tilsvarende modpost registreres under en særskilt funktion på egenkapitalen. Indretning af lejede lokaler samt anlæg, driftsmateriel og inventar, herunder it-udstyr, indgår i balancen til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive ibrugtaget. Opskrivning af aktiver kan finde sted, hvis værdiforøgelsen antages at være permanent. Nedskrivning af aktiver foretages i de tilfælde, hvor et aktivs værdi forringes betydeligt i forhold til den regnskabsmæssige værdi. Materielle anlægsaktiver er indregnet til anskaffelsespris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger i direkte tilknytning til anskaffelsen. Infrastrukturelle anlægsaktiver (veje, signalanlæg, broer mv.) samt ikke operationelle anlægsaktiver (kunstgenstande, arealer til rekreative formål samt naturbeskyttelse og genopretningsformål) indregnes ikke i balancen. 10

13 Finansielt leasede anlægsaktiver Finansielt leasede materielle anlægsaktiver, hvor kommunen har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten indregnes i balancen. Finansielt leasede aktiver måles til den laveste værdi af dagsværdien og nutidsværdien af de fremtidige ydelser. Ved beregning af nutidsværdien af fremtidige leasingydelser anvendes den interne rente i leasingkontrakten som diskonteringsfaktor. Finansielt leasede aktiver afskrives over leasingkontraktens løbetid. Immaterielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver indregnet i balancen i det omfang der har været erhvervet immaterielle anlægsaktiver. Immaterielle anlægsaktiver afskrives over maksimalt 10 år. Aktiver med en anskaffelsespris under en bagatelgrænse på kr. indgår ikke i opgørelsen i balancen. Finansielle anlægsaktiver - tilgodehavender Tilgodehavender er optaget i balancen til nominel værdi under de respektive regnskabsposter hertil. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab til nettorealisationsværdien. Finansielle anlægsaktiver udlån til beboerindskud Der foretages nedskrivning af udlån til beboerindskud såfremt den skønnede nedskrivning for henholdsvis pligtlån og ældrebolig lån overstiger såvel 10% som kr. af ultimosaldoen for hver af lånetyperne. Omsætningsaktiver - varebeholdninger Varebeholdninger optages i balancen såfremt værdien er over 1 mio. kr. Varebeholdninger på mellem kr. og 1 mio. kr. optages i balancen såfremt der er væsentlige forskydninger i lagerets størrelse fra år til år. Lagervarer værdiansættes efter forsigtighedsprincippet ud fra beholdningen ultimo regnskabsåret. Lagervurderingen er ansat ud fra laveste værdi af anskaffelses- og genanskaffelsesprisen. Omsætningsaktiver - fysiske aktiver til salg Grunde og bygninger til salg omfatter aktiver, hvor der er truffet beslutning om salg, og aktivet ikke længere anvendes direkte i serviceproduktion. Grunde og bygninger til salg indregnes til kommunens skøn for markedspris. Der foretages ikke afskrivninger på bygninger til salg. Omsætningsaktiver - aktier og andelsbeviser Andele af selskaber, som Allerød Kommune har medejerskab til, indgår i balancen med den andel af virksomhedernes indre værdi, jf. senest foreliggende årsregnskab, som svarer til kommunens ejerandel. For noterede aktier foretages indregningen til kursværdien pr. 31. december og for ikke noterede aktier og andre kapitalandele (andelsbeviser o. lign.) foretages indregningen efter indre værdis metode. 11

14 Hensatte forpligtelser Forpligtelser indregnes i balancen, når kommunen på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtelse, som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtelsen. I balancen foretages hensættelser til pensionsforpligtelser vedrørende kommunens tjenestemænd, som ikke er forsikringsmæssigt afdækket. Der er hensat et aktuarmæssigt beregnet beløb beregnet ultimo Der forudsættes en pensionsalder på 62 år. Hertil lægges en egen beregning af forpligtelsen for den lukkede lærergruppe. Ved væsentlige ændringer eller som minimum hvert 5 år foretages en ny aktuarmæssig beregning af kommunens pensionsforpligtelse. Såfremt nettotilgangen af tjenestemandsansatte i kommune overstiger 20% siden seneste aktuarberegning anses dette for at være en væsentlig ændring. Regulering af hensættelsen foretages via regulering af balancekonti. Såfremt kommunen har forpligtelser vedrørende arbejdsskader, fratrædelsesbeløb, erstatningskrav eller miljøforureningssager som overstiger en bagatelgrænse på kr. indregnes disse i balancen. Arbejdsskadeforpligtelsen skal som minimum genberegnes hvert 5. år. Ved private donationer af aktiver eller modtagelse af tilskud på kr. eller derover til helt eller delvis finansiering af aktiver, der indgår i kommunens serviceproduktion, skal aktivet indregnes til den kostpris, som kommunen skulle betale for det, hvis det ikke var modtaget som en donation (dagsværdi). I givet fald skal en tilsvarende modpost registreres under særskilt funktion på egenkapitalen. Såfremt kommunen har forpligtelser til borgmesterpension indregnes denne i balancen. Der forudsættes en pensionsalder på 65 år. Skyldige feriepenge Fra 2010 er det frivilligt for kommunen at opgøre og registrere feriepengeforpligtelsen. Kommunen vælger ikke at opgøre og registrere feriepengeforpligtelsen fra regnskab 2010 og fremover. Langfristet gæld Langfristet gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter er optaget med restgælden på balancetidspunktet. Den kapitaliserede restleasingforpligtelse vedrørende finansielt leasede anlægsaktiver indregnes i balancen som en gældsforpligtelse. Andre gældsforpligtelser, som omfatter gæld til leverandører, andre myndigheder samt anden gæld, måles til nominel værdi. Gæld i udenlandsk valuta reguleres til kursen ultimo regnskabsåret. 12

15 Regnskabsopgørelse 2011 (Udgiftsbaseret resultat) Note Mio. kr. i årets priser (minus = indtægter/overskud) Det skattefinansierede område Indtægter 1 Skatter , ,2 2 Tilskud og udligning 121,5 66,3 3 Efterregulering af indkomstskat samt tilskud og udligning 14,6 44,4 Refusion af købsmoms tidligere år -0,3 0,0 Indtægter i alt , ,5 4 Driftsudgifter Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 10,0 11,8 Transport og infrastruktur 52,6 37,7 Undervisning og kultur 343,7 326,5 Sundhedsområdet 72,2 73,2 Sociale opgaver og beskæftigelse 550,0 526,7 Fællesudgifter og administration 162,3 150,3 Driftsudgifter i alt 1.190, ,2 5 Renter -6,3-0,2 Resultat ordinær drift -31,7-104,5 Anlægsudgifter Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 0,9 1,7 Transport og infrastruktur 5,0 7,4 Undervisning og kultur 9,8 17,4 Sundhedsområdet 0,0 1,1 Sociale opgaver og beskæftigelse 2,3 5,2 Fællesudgifter og administration 0,4 0,2 Anlægsudgifter i alt 18,3 33,1 Resultatet af det skattefinansierede område -13,4-71,4 6 Det brugerfinansierede område Driftsudgifter Varmeforsyning 0,5 3,0 Affaldshåndtering -1,3-0,6 Driftsudgifter i alt -0,8 2,5 Anlægsudgifter Varmeforsyning 0,0 0,0 Affaldshåndtering 0,0 0,0 Anlægsudgifter i alt 0,0 0,0 Det brugerfinansierede område i alt -0,8 2,5 Resultat i alt -14,2-69,0

16 Finansieringsoversigt Note Mio. kr. i årets priser (minus = indtægter/overskud) Finansieringsoversigt Likvide aktiver primo regnskabsåret -67,4-23,3 Finansieringskilder Resultat i alt jf. regnskabsopgørelsen -14,2-69,0 Optagne lån -12,7-12,3 I alt -27,0-81,3 Finansieringsanvendelse Afdrag lån (langfristet gæld) 11,1 11,7 Øvrige finansforskydninger -38,7 1,8 Deponering/frigivelse af uforbrugte kvalitetsfondsmidler 10,1-1,7 Kursreguleringer vedr. likvide aktiver 0,2-5,2 I alt -17,2 6,5 Ændringer i likvide aktiver -44,2-74,8 Likvide aktiver ultimo regnskabsåret -23,3 51,5 7 Garantiforpligtigelser 191,2 171,0 Lejeforpligtelser 0,6 0,5 8 Lejemål 1,6 1,6

17 BALANCE REGNSKAB 2011 Note Aktiver Ultimo 2010 Ultimo 2011 (hele kr.) (hele kr.) Anlægsaktiver Materialle anlægsaktiver Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materialle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger Finansielle anlægsaktiver Aktier og andelsbeviser m.v Udlån til beboerindskud Indskud i landsbyggefonden m.v Andre langfristede udlån og tilgodehavender Deponerede beløb for lån m.v Varmeforsyning Andre forsyningsvirksomheder (affaldshåndtering) Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver Varebeholdninger Varebeholdninger/ - lagre Fysiske anlæg til salg Grunde og bygninger bestemt til videresalg Tilgodehavender Refusionstilgodehavender Andre tilgodehavender (hos staten) Tilgodehavender i betalingskontrol Andre tilgodehavender (kortfristede) Mellemregning med foregående og følgende regnskabsår Finansielle aktiver tilhørende selvejende inst. med overenskomst Værdipapirer Pantebreve Likvide beholdninger Kontante beholdninger Indskud i pengeinstitutter m.v Investerings- og placeringsforeninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt

18 BALANCE REGNSKAB 2011 Note Passiver Ultimo 2010 Ultimo 2011 (hele kr.) (hele kr.) 13 Egenkapital Modpost for takstfinansierede aktiver Modpost for selvejende institutioners aktiver Modpost for skattefinansierede aktiver Reserver for opskrivninger Balancekonto Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser Langfristede gældsforpligtelser Kommunekredit Langfristet gæld vedrørende ældreboliger Gæld vedrørende finansielt leasede aktiver Nettogæld vedr. fonds, legater, deposita mv Staten (aktiver) Legater (aktiver) Deposita (aktiver) Legater (passiver) Deposita (passiver) Staten (passiver) Kortfristede gældsforpligtelser Anden gæld (til staten) Kirkelige skatter og afgifter Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager Mellemregningskonto Selvejende institutioner med overenskomst Passiver i alt

19 Noter 1. Skatter Skatteindtægterne i 2011 (ekskl. efterreguleringer) kan specificeres således: (Udgifter = + /indtægter = - ) Mio. kr. Indkomstskat ,8 Afregning af det skrå skatteloft 0,2 Selskabsskat -42,4 Dødsbobeskatning -0,9 Forskerskat -0,8 Grundskyld (ejendomsskat) -135,5 Dækningsafgift mv. -26,0 I alt ,2 Indkomstskatterne er for 2011 indbetalt på baggrund af et statsgaranteret udskrivningsgrundlag på 4,489 mia. kr. Indtægten fra fra indkomstskat udgør således 1.135,8 kr. med en udskrivningsprocent på 25,3. 2. Tilskud og udligning Området omfatter dels bidrag/tilskud til de mellemkommunale udligningsordninger, tilskud fra bloktilskudspuljerne samt bidrag til regionerne, i alt en nettoudgift på 66,3 mio. kr. Posten består af: Mio.kr. Kommunal udligning 170,0 Statstilskud Midtvejsregulering -92,1-12,9 Udligning af selskabsskat 11,5 Udligning vedrørende udlændinge 5,8 Sundhedsbidrag til regionerne 29,2 Udviklingsbidrag til regionerne 2,9 Udligning til vanskeligt stillede kommuner i hovedstaden 2,6 Tilskud fra kvalitetsfonden -8,6 Beskæftigelsestilskud -36,2 Særligt statstilskud vedr. ældreområdet -2,5 Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen -3,4 I alt 66,3 3. Efterregulering af indkomstskat samt tilskud og udligning Efterreguleringen i 2011 udgør: Mio. kr. Efterregulering af indkomstskat vedr ,3 Efterregulering af tilskud og udligning vedr ,9 I alt 44,4 17

20 4. Driftsudgifter De viste udgifter er kommunens nettodriftsudgifter, dvs. udgifter fratrukket indtægter og er ekskl. det brugerfinansierede område. 5. Renter Allerød Kommune har i 2011 haft renteindtægter på netto 0,2 mio. kr., som består af: Mio. kr. Renter af indskud i pengeinstitutter mv. 1,0 Renter af investerings- og placeringsforeninger -4,6 Renter af kortfristede tilgodehavender i øvrigt 0,3 Renter af andre langfristede tilgodehavender -3,2 Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomheder 0,1 Renter af kortfristet gæld 1,5 Renter af langfristet gæld - Realkredit 0,4 Renter af langfristet gæld - Kommunekredit 4,3 I alt -0,2 6. Det brugerfinansierede område Det brugerfinansierede område omfatter varmeforsyning og affaldshåndtering. Det brugerfinansierede område skal på længere sigt hvile i sig selv. Det enkelte års overskud eller underskud på såvel drift som anlæg overføres derfor til særlige udlægskonti i balancen. 7. Garantiforpligtelser De samlede garantiforpligtelser andrager pr. 31. december 2011 i alt 171,0 mio. kr. Beløbet omfatter bl.a. garantien på 38,4 mio. kr. i forbindelse med Allerød Kommunes andel af HMI Naturgas I/S langfristede gæld samt garantien på 33,7 mio. kr. i forbindelse med kommunens andel af Nordforbrændingen I/S langfristede gæld. Derudover har kommunen stillet en garanti på 13,3 mio. kr. til Allerød Spildevand A/S. De resterende garantiforpligtelser er primært indeholdte garantier for almennyttigt byggeri i henhold til boliglovgivningen samt kaution for lån til boligindskud. 8. Lejemål Lejemålet for Hjemmeplejen, Rønnealle 41 (369 kvm samt 158 kvm kælder) er indgået 1. januar 2002 og lejen udgør kr. årligt. Lejemålet kan fra lejerens side tidligst opsiges 5 år efter lejemålets begyndelse. Herefter kan lejemålet opsiges med 6 måneders varsel til den første i en måned. Lejemålet vedrørende Vestvej 17A (810 kvm pavillon) til plejeboliger og servicearealer er indgået 15. september 2010 og er indgået for en periode frem til 1. marts Den årlige leje udgør kr. Lejemålet er uopsigeligt frem til 15. september 2012 og kan herefter opsiges med 3 måneders varsel. Lejemål for Klub Rønnen, Ligustervangen 81 (86 kvm samt brug af 428 kvm i 5 timer dagligt) er fornyet med en ny 5-årig aftale frem til 31. december Lejeaftalen er gensidig uopsigelig i perioden. Lejen udgør kr. årligt. Lejemålet vedrørende Skovensvej 9 (428 kvm grund) er indgået for en 10-årig periode frem til 31. maj Den årlige leje udgør kr. 18

21 9. Aktier og andelsbeviser Af de samlede aktier og andelsbeviser på 852,4 mio. kr. udgør aktierne i Allerød Spildevand A/S 825,5 mio. kr. Kapitalandelene i HMN I/S og Nordforbrænding I/S udgør henholdsvis 21,2 mio. kr. og 5,7 mio. kr. 10. Indskud i Landsbyggefonden Som følge af de gunstige lånevilkår med bl.a. rentefrihed og betydelig afdragsfrihed der ydes vedrørende indskud i landsbyggefonden mv., skal saldoen ultimo regnskabsåret markeres med et -, jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets budget- og regnskabssystem. Kommunens samlede indskud i Landsbyggefonden udgør 44,5 mio. kr., som er en eventualrettighed. 11. Andre langfristede udlån og tilgodehavender Saldoen er ikke nedskrevet ved regnskabsårets afslutning, da der ikke er et forventet tab på tilgodehavenderne. Saldoen udgøres primært af tilgodehavender ifm. lån til betaling af ejendomsskatter. Her er der pant i ejendommene og risikoen for tab er derfor lille. 12. Tilgodehavender i betalingskontrol Der er foretaget en gennemgang af de krav, hvor der menes at være risiko for tab. Skønnet tab på tilgodehavendet er 4,7 mio. kr. Der er foretaget vurdering af alder og mulighed for inddrivelse. 13. Egenkapital Fra ultimo 2010 til ultimo 2011 har egenkapitalen udviklet sig således: Mio. kr. Egenkapital ultimo ,3 Udvikling i modposter til takstfinansierede aktiver (kt. 9.91) 0,4 Udvikling i modpost. til selvejd. institutioners aktiver (kt. 9.92) 0,5 Udvikling i modposter til skattefinansierede aktiver (kt. 9.93) 29,6 Regulering af kommunens ejerandel i Allerød Spildevand -619,5 Regulering af kommunens ejerandel i HMN I/S -11,2 Regulering af gæld vedr. finansielt leasede aktiver 8,1 Regulering af kursværdi af likvide aktiver (investeringsfore.) -5,2 Årets resultat samt øvrige reguleringer over balancekontoen (kt. 9.99) -67,7 Egenkapital ultimo ,3 14. Hensatte forpligtelser Af det samlede beløb på 126,8 mio. kr. udgør tjenestemandspensionsforpligtelser 109,7 mio. kr. Der er foretaget en aktuarmæssig beregning af pensionsforpligtelsen ultimo 2006 med et forudsat pensioneringstidspunkt på 62 år. Beløbet indeholder en overtaget pensionsforpligtelse fra Frederiksborg Amt i forbindelse med kommunalreformen. Endelig er der foretaget egen beregning af forpligtelsen på den lukkede lærergruppe. Normalt skal der foretages ny aktuarberegning minimum hver 5. år. Pensionsforsikringsselskabet har dog af tekniske årsager ikke kunne foretage ny aktuarberegning ultimo Ny aktuarberegning foretages derfor først ultimo Der er hensat 17,1 mio. kr. til arbejdsskadeforpligelser, fratrædelsesgodtgørelser, bonusbetaling vedr. jobcentre samt borgmesterpension. Borgmesterpensionen er aktuarmæssigt beregnet ultimo

22 15. Langfristet gæld Langfristet gæld eksklusiv gæld vedr. finansielt leasede aktiver udgør 208,5 mio. kr. Andelen af langfristet gæld, som er eksponeret i fremmed valuta udgør 23,3 mio. kr. Andelen af langfristet gæld (eksklusiv gæld vedr. finansielt leasede aktiver) i fremmed valuta udgør hermed 11,2%. 20

23 Regnskab 2011 fordelt på afdelinger og virksomheder De skattefinansierede driftsudgifter Korr. budget Regnskab Forskel Udgifter/mindreforbrug = + (netto) (netto) Indtægter/merforbrug = - Forbrugspct. Sekretariatet % Forvaltningen % 611 Sekretariat % Økonomi % Forvaltningen % 602 Kommunale ældreboliger % 612 Budget og regnskab % 618 Opholdskommunerefusion % 640 Indkøb og Udbud % 641 Debitorstyring % Personale % Forvaltningen % 615 Personale % Digitalisering og kommunikation % Forvaltningen % 610 Digitalisering og Kommunikation % 619 GIS % Plan og Byg % Forvaltningen % 628 Plan og Byg % Teknik og Drift % Forvaltningen % 624 Produktionsværkstedet ophørt pr % Teknik og Drift % Virksomheder % 61 Park og vej % 68 Allerød Service (undtagen beredskabet) % 627 Redningsberedskab % Natur og Miljø % Forvaltningen % 580 Børnenaturcentret Vestrehus % 629 Ambitiøst Miljøarbejde % 630 Natur og Miljø % 21

24 Regnskab 2011 fordelt på afdelinger og virksomheder De skattefinansierede driftsudgifter Korr. budget Regnskab Forskel Udgifter/mindreforbrug = + (netto) (netto) Indtægter/merforbrug = - Forbrugspct. Borgerservice % Forvaltningen % 603 Social indsats % 604 Ydelse og administration % 606 Frontgruppen % 622 Jobcenter % 625 Glad mad Rådhuset Virksomheder % 235 Allerød bo og støtte % 605 Socialpsykiatrien % Ældre og Sundhed % Forvaltningen % 224 Genoptræning % 616 Ældre og Sundhed, forvaltning % 661 Sundhedsydelser % 662 Borgere udenbys % Virksomheder % 220 Mad og Måltider % 226 Engholm Plejecenter % 227 Lyngehus Plejecenter % 228 Mimosen Plejecenter % 229 Hjemmeplejen % Dagtilbud % Forvaltningen % 505 Dagplejen % 595 Sundhedsplejen % 607 Børnesprogskolen % 623 Dagtilbudsteamet % Virksomheder % 516 Rønneholtparkens vuggestue % 535 Skovbørnehaven Skovsneppen % 541 Børnehuset Grøftekanten % 543 Børnehuset Elmedalen % 544 Børnehuset Kirsebærgården % 545 Lynge Børnehus % 546 Børnehuset Blommehaven % 548 Skovvang Børnehus % 549 Børnehuset Vestvej % 555 Børnehuset Tusindbassen % 559 Børnehuset Søageren % 560 Lillerød Børnehus % 561 Ørnevang Børnehus % 562 Molevitten % 565 Klatretræet % 22

25 Regnskab 2011 fordelt på afdelinger og virksomheder De skattefinansierede driftsudgifter Korr. budget Regnskab Forskel Udgifter/mindreforbrug = + (netto) (netto) Indtægter/merforbrug = - Forbrugspct. 567 Selvejende inst. Klatretræet % 568 Børnehuset Kastanien % 569 Børnehuset Rønnehuset % 582 Klub Vest % 584 Multihuset Hobitten % 592 Dagbehandlingshjemmet Lynghuset % Skole og Kultur % Forvaltningen % 608 Skole % 609 Skolebiblioteket % 652 PPR % 653 Kultur og Fritid % Virksomheder % 110 Allerød Kommunale Musikskole % 130 Allerød Bibliotek % 240 Allerød Tandpleje % 321 Blovstrød skole % 322 Lynge skole % 323 Skovvangskolen % 324 Lillerød skole % 326 Engholmskolen % 327 Ravnsholtskolen % 332 Maglebjergskolen % 333 Centerklasserne Skovvangskolen % 334 Kongevejsskolen % 340 Allerød Ungdomsskole % Familier % Forvaltningen % 591 Hybler/Kontakten % 620 Familier % Det skattefinansierede område i alt % 23