Allerød Kommunes regnskab for 2012

Transkript

1 Allerød Kommunes regnskab for 2012 Nedenstående bilag til regnskabet er vedlagt. Resten fremgår af sagen og vil blive udsendt som en del af det trykte regnskab, der udsendes i juni. Generelle bemærkninger til det økonomiske resultat 1 Hoved- og nøgletal Anvendt regnskabspraksis 9 Regnskabsopgørelse og finansieringsoversigt 13 Balance 15 Noter til regnskabsopgørelsen og balancen 17 Regnskab fordelt på afdelinger og virksomheder 22 Hovedoversigt 25 Regnskabsopgørelse udvalgsopdelt med afvigelser 26 Bemærkninger til afvigelser mellem budget og regnskab 27 Anlægsudgifter og indtægter på det skattefinansierede 38 område ALLERØD KOMMUNE

2 Vedlagt i sagen (udsendes som del af det trykte regnskab): Oversigt overførte uforbrugte bevillinger på drift og anlæg Regnskabsoversigt Anlægsoversigt Kaution- og garantiforpligtelser Personaleoversigt Lejeforpligtelser og swapaftaler Regnskab for priser til personlig pleje og praktisk bistand ALLERØD KOMMUNE

3 Generelle bemærkninger til det økonomiske resultat 2012 I nedenstående bemærkninger til regnskab 2012 kommenteres dels kommunens udgiftsregnskab (regnskabsopgørelsen), dels kommunens generelle økonomiske situation ud fra balancen. Regnskabsopgørelsen i store træk Regnskabsopgørelsen for 2012 viser et samlet underskud på 62,0 mio. kr. Underskuddet skyldes primært nettoanlægsudgifter på 95,4 mio. kr. i I 2011 viste resultatet et overskud på 69,0 mio. kr. Den ordinære drift udviser et overskud på 39,7 mio. kr. Det er en forskel på 64,8 mio. kr. i forhold til Den ordinære drift beregnes som indtægter fratrukket skattefinansierede driftsudgifter og renter. Den store forskel mellem 2012 og 2011 skyldes, at de skattefinansierede driftsudgifter steg med 99,8 mio. kr. fra 2011 til 2012, mens indtægterne fra skatter, tilskud og udligning kun steg med 40,6 mio. kr. Årsagen til den relativt store stigning i driftsudgifterne er, at byrådet vedtog meget store besparelser i budget 2011, hvor bl.a. udgifter på vejområdet var meget reducerede. I 2012 er driftsudgifterne på vejområdet igen normaliseret. Samtidig ses væsentlige merudgifter på sundhedsområdet, hvilket primært skyldes omlægning af den aktivitetsbestemte medfinansiering. (se nærmere herom i afsnittet om driftsudgifter). Renteudgifterne i 2012 udgør 5,5 mio. kr., hvilket er 5,7 mio. kr. mere end i Ændringen skyldes primært kurstab ved låneoptagelse, renteudgifter på 2,8 mio. kr. i forbindelse med efterregulering af skatter, tilskud og udligning for 2009 samt merudgifter til renter af langfristet gæld, idet den langfristede gæld er steget. Det samlede skattefinansierede område, som også omfatter kommunens skattefinansierede anlægsudgifter, viser et underskud på 54,4 mio. kr. Det er en forskel på 125,8 mio. kr. sammenlignet med året før. I 2012 udgjorde de skattefinansierede anlægsudgifter 94,1 mio. kr., hvilket er 61,0 mio. kr. mere end i Det brugerfinansierede område er kommet ud af 2012 med et underskud på 7,5 mio. kr., mens der i 2011 var et underskud på 2,5 mio. kr. Heraf har varmeforsyningens drift et underskud på 5,9 mio. kr., idet der ikke er sendt slutafregning for 2012 til varmeforbrugerne. Der er usikkerhed om principperne for gasafregningsprisen, hvorfor Allerød Kommune pt. undersøger sagen. Slutafregningen afventer undersøgelsens færdiggørelse. Nedenstående tabel viser nøgletal fra regnskabsopgørelsen 2012 sammenlignet med året før. I mio. kr. Regnskab Regnskab (overskud -, underskud +) Ændring i mio. kr. Resultat af ordinær drift -104,5-39,7 64,8 Resultat af skattefinansieret område -71,4 54,4 125,8 Resultat af brugerfinansieret område 2,5 7,5 5,0 Det samlede regnskabsresultat -69,0 62,0 131,0 I regnskab 2012 har kommunen anvendt 1.069,9 mio. kr. i serviceudgifter. Det oprindelige budget til serviceudgifter var 1.091,9 mio. kr. Allerød Kommune har således overholdt det oprindelige budget på serviceudgifterne. Det betyder, at kommunen ikke bliver pålagt en individuel sanktion for at overskride servicerammen, såfremt kommunerne samlet set har overskredet rammen. 1

4 Serviceudgifterne beregnes som kommunens driftsudgifter på det skattefinansierede område fratrukket overførselsudgifter (f.eks. førtidspensioner, sygedagpenge og kontanthjælp) samt udgifter til forsikrede ledige og refusioner vedr. særligt dyre enkeltsager. Når alle kommuner har aflagt regnskab, bliver det opgjort, om kommunerne samlet set har overholdt den samlede serviceramme i regeringsaftalen. Resultatet indgår i den næste økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne for budget Skatteindtægter De samlede indtægter fra skatter (ekskl. efterreguleringer, tilskud og udligning) er steget med 52,2 mio. kr. fra 2011 til 2012, svarende til en stigning på 3,9 pct. I mio. kr. (Indtægter/merindtægter -) Regnskab 2011 Regnskab 2012 Forskel i mio. kr. Forskel i pct. Udskrivningsgrundlag ,7 3,6% Skatteindtægter: Indkomstskat inkl. skrå skatteloft , ,4-40,8 3,6% Selskabsskat -42,4-48,5-6,1 14,4% Dødsbobeskatning og forskerskat -1,7-1,3 0,4-21,1% Grundskyld (ejendomsskat) -135,5-141,7-6,2 4,6% Dækningsafgift mv. -26,0-25,4 0,6-2,3% Skatteindtægter i alt , ,4-52,2 3,9% Kommunens absolut største indtægtskilde er indkomstskatterne, som i 2012 udgør 1.176,4 mio. kr. inkl. afregning vedr. det skrå skatteloft. Det er en stigning på 40,8 mio. kr. i forhold til Den kommunale udskrivningsprocent er 25,3 i 2012 i lighed med året før. Kommunens udskrivningsgrundlag som er den indtægt, som kommunens borgere får udskrevet skat af - udgør mio. kr. i Det er 3,6 pct. højere end i Allerød Kommune har i 2012 valgt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag frem for det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag. Valget af statsgaranti er foretaget ud fra en samlet vurdering af den skønnede gevinst samt hensynet til budgetsikkerhed, idet valget af det statsgarantede udskrivningsgrundlag betyder, at indkomstskatter, tilskud og udligning for 2012 ikke efterreguleres i Udover indkomstskatter har der været øvrige skatteindtægter på i alt 217,0 mio. kr. Heraf kommer den væsentligste del fra grundskylden. Grundskyldspromillen er 22,8 i 2012 i lighed med året før. Indtægterne herfra er steget med 6,2 mio. kr. som følge af ændrede ejendomsvurderinger. Indtægten fra selskabsskat, som udgør 48,5 mio. kr. i 2012, er steget med 6,1 mio. kr. fra 2011 svarende en stigning på 14,4 pct. Selskabsskatten er afregning for skatteåret Indtægterne fra dødsboskat og forskerskat er faldet med 0,4 mio. kr. og udgør i ,3 mio. kr. Indtægterne fra dækningsafgifterne udgør 25,4 mio. kr., hvilket er et fald på 0,6 mio. kr. i forhold til Tilskud og udligning Kommunen har i 2012 betalt netto 67,6 mio. kr. til tilskuds- og udligningsområdet. I forhold til 2011 er nettoudgifterne steget med 1,3 mio. kr. Den beskedne stigning skyldes primært, at udgiften til sundhedsbidrag til Region Hovedstaden på 29,2 mio. kr. er bortfaldet. Denne ændring hænger sammen med en øget kommunal medfinansiering til sundhedsvæsnet, som kan ses på driftsudgifterne (sundhedsområdet). 2

5 I mio. kr. (Indtægter -,udgifter +) Regnskab 2011 Regnskab 2012 Forskel i mio. kr. Forskellige statstilskud -98,0-89,9 8,1 Bidrag til udligningsordningerne 189,9 198,7 8,8 Tilskud fra kvalitetsfonden -8,6-8,6 0,0 Sundhedsbidrag til regionen 29,2 0,0-29,2 Udviklingsbidrag til regionen 2,9 2,9 0,0 Beskæftigelsestilskud -36,2-36,3-0,1 Midtvejsregulering -12,9 0,8 13,7 Tilskud og udligning i alt 66,3 67,6 1,3 Kommunen modtager i ,9 mio. kr. i forskellige statstilskud (ordinært statstilskud, betinget statstilskud samt særtilskud til ældreområdet). Det er 8,1 mio. kr. mindre end i Samtidig har kommunen i 2012 betalt 198,7 mio. kr. til de forskellige udligningsordninger, hvilket er 8,8 mio. kr. mere end i Merudgifterne til udligning hænger sammen med de stigende indtægter fra indkomstskatter og selskabsskatter samt resultatet af den forhandlede økonomiaftale. Tilskuddet fra kvalitetsfonden til anlæg på kvalitetsfondsområderne (dagtilbud, skole, idræt for børn og unge samt dele af ældreområdet) er på 8,6 mio. kr. i Der er særlige deponeringsregler for dette tilskud (se mere under afsnittet om anlæg og deponering). I 2012 har kommunen betalt 0,8 mio. kr. i midtvejsregulering, mens der i 2011 var en indtægt på 12,9 mio. kr. Dette giver en ændring på 13,7 mio. kr. Efterregulering af indkomstskat, tilskud og udligning I 2012 er kommunen blevet efterreguleret for indkomstskatter, tilskud og udligning for skatteåret 2009, da kommunen valgte at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget i I mio. kr. (Indtægter -,udgifter +) Regnskab 2011 Regnskab 2012 Forskel i mio. kr. Efterregulering af indkomstskat fra ,3 36,8-76,5 Efterregulering af tilskud og udligning ,9 17,5 86,4 Efterregulering i alt 44,4 54,3 9,9 Allerød Kommune budgetterede med et udskrivningsgrundlag på mio. kr. i 2009, mens det faktiske udskrivningsgrundlag blev opgjort til mio. kr. Kommunens beregnede efterregulering af indkomstskat er hermed 49,5 mio. kr. Som en del af økonomiaftalen for 2012 fik de kommuner som skulle efterregulere dog et samlet særtilskud på 300 mio. kr. Det betød, at kommunens efterregulering af indkomstskat blev reduceret til 36,8 mio. kr. Efterreguleringen af tilskud og udligning udgør 17,5 mio. kr. Samlet set er efterreguleringen på 54,3 mio. kr. 9,9 mio. kr. højere end i I budget 2010 til 2013 har kommunen valgt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, hvorfor der ikke kommer en efterregulering af skatter, tilskud og udligning de næste 4 år. 3

6 Driftsudgifter Kommunens skattefinansierede nettodriftsudgifter (udgifter fratrukket indtægter) udgør i ,0 mio. kr. Det er en stigning på 99,8 mio. kr. sammenlignet med Det svarer til en realvækst på 6,7 pct., når der tages højde for den pris- og lønudvikling på 2,2 pct. fra 2011 til 2012, som KL har beregnet. Stigningen i driftsudgifterne hænger bl.a. sammen med en omlægning af medfinansiering på sundhedsområdet, som giver væsentlige merudgifter i forhold til året før. Dette forhold samt øvrige ændringer vedrørende driftsudgifterne forklares nærmere nedenfor. I mio. kr. (netto udgifter fratrukket indtægter) Regnskab 2011 Regnskab 2012 Forskel i mio. kr. Forskel i pct. Realvækst i pct. *) Byudvikling, bolig- og 11,8 17,1 5,3 44,8% 42,6% miljøforanstaltninger Trafik og infrastruktur 37,7 53,3 15,6 41,4% 39,2% Undervisning og kultur 326,5 343,7 17,2 5,3% 3,1% Sundhedsområdet 73,2 104,9 31,6 43,2% 41,0% Sociale opgaver og beskæftigelse 526,7 543,8 17,1 3,2% 1,0% Fællesudgifter og administration 150,3 163,2 12,9 8,6% 6,4% Nettodriftsudgifter i alt 1.126, ,0 99,8 8,9% 6,7% *) I realvæksten er der taget højde for en gennemsnitlig pris- og lønudvikling på 2,2 pct. fra (jf. KL). Under byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger har der været en stigning i udgifterne på 5,3 mio. kr. Det skyldes bl.a., at der for kommunens faste ejendomme har været færre lejeindtægter på 1,0 mio. kr. i forhold til 2011 samtidig med at driftsudgifterne er steget med 0,8 mio. kr. På vedligeholdelse af vandløb samt miljø- og naturbeskyttelse har der været merudgifter på 3,1 mio. kr. En væsentlig årsag til stigningen er oprensning af Lynge Gadekær med en udgift på 1,7 mio. kr. Derudover har redningsberedskabet brugt 0,5 mio. kr. mere i 2012 end i På området transport og infrastruktur har der været merudgifter på 15,6 mio. kr. i forhold til 2011, svarende til en realvækst på 39,2 pct. Det skyldes primært, at der i 2012 er brugt 15,1 mio. kr. mere på belægninger og vejvedligeholdelse i forhold til 2011, hvor der som følge af besparelser var et meget beskedent udgiftsniveau. Der er samtidig merudgifter til vintertjeneste på 1,6 mio. kr. Udgifter til busdrift er 1,8 mio. kr. lavere i 2012 end i 2011, hvilket primært skyldes en positiv efterregulering på 2,0 mio. kr. vedr. busdriften for Undervisnings- og kulturområdet har i 2012 haft en stigning i nettoudgifterne på 17,2 mio. kr. i forhold til 2011 svarende til en realvækst på 3,1 pct. På folkeskoleområdet er der brugt 5,6 mio. kr. mere end i 2011, heraf udgør stigningen i lønudgifterne 3,5 mio. kr., mens øvrig drift og vedligehold er steget med 2,1 mio. kr. På SFOområdet er der brugt 4,7 mio. kr. mere end i 2011; heraf kommer 1,2 mio. kr. fra merudgifter til løn, mens stigningen i driftsudgifterne primært skyldes færre indtægter fra forældrebetaling i forhold til året før. De kommunale specialskoler har haft merudgifter på 3,1 mio. kr. Her er lønudgifterne 1,1 mio. kr. mindre end året før. Merudgifterne på 4,2 mio. kr. til øvrigt drift skyldes færre indtægter fra forældrebetaling samt merudgifter til befordring. På idrætsfaciliteter for børn og unge er der brugt 2,1 mio. kr. mere end året før. Det forklares med merudgifter til drift og vedligehold på 3,3 mio. kr., mens der er brugt 1,2 mio. kr. mindre til lønudgifter. Udgifter til ungdomsuddannelser er 0,9 mio. kr. højere end i Biblioteket og folkeoplysning har hver brugt 0,4 mio. kr. mere end året før, hvilket stort set svarer til den almindelige pris- og lønfremskrivning mellem årene. 4

7 På sundhedsområdet er der anvendt 31,6 mio. kr. mere end i 2011, svarende til en realvækst på 41 pct. Stigningen forklares med en omlægning af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet, hvor kommunerne fra 2012 skal betale en større andel af udgifterne til operationer og øvrig sygehusbehandling efter kommunens borgeres brug af sundhedsydelser. Merudgiften på dette område hænger sammen med bortfaldet af sundhedsbidraget til regionen, som indtil 2011 blev betalt under tilskuds- og udligningsområdet. Området sociale opgaver og beskæftigelse dækker over børnepasning, tilbud til børn og voksne med særlige behov, ældre- og handicapområdet, kontante ydelser og førtidspensioner samt beskæftigelsesområdet. Der er en stigning i nettoudgifterne på 17,1 mio. kr. svarende til en realvækst på 1 pct. På dagtilbudsområdet (dagpleje, dagpasning og klubber) er nettoudgifterne faldet med 0,2 mio. kr. Udgifter til tilbud til børn og unge med særlige behov er faldet med 2,4 mio. kr. Det dækker over mindreudgifter på forebyggende foranstaltninger samt plejefamilier på 4,7 mio. kr. mens udgifter til døgninstitutioner er steget med 2,3 mio. kr. Udgifter til pleje og omsorg af ældre og handicappede er steget med 8,3 mio. kr., som primært kan forklares med flere udgifter til hjemmeplejen samt plejecentrene. Udgifter til tilbud til voksne med særlige behov er steget med 4,6 mio. kr., hvilket primært skyldes flere udgifter til botilbud til længerevarende ophold. Tilbud til udlændinge er steget med 1,7 mio. kr. og nettoudgiften til førtidspensioner er steget med 2,4 mio. kr. Udgifter til kontante ydelser er steget med 7,3 mio. kr. Det skyldes primært merudgifter til kontanthjælp samt dagpenge til forsikrede ledige. Udgifter til arbejdsmarkedsforanstaltninger er derimod faldet med 2,2 mio. kr. Området fællesudgifter og administration er steget med 12,9 mio. kr. fra 2011 til 2012, hvilket giver en realvækst på 6,4 pct. Driftsudgifterne er steget med 9,6 mio. kr. Heraf skyldes de væsentligste ændringer at it-udgifterne som følge af væsentlige it-omlægninger i 2012 er steget med 4,1 mio. kr., udgifter til tjenestemandspension er steget med 2,9 mio. kr. og udgifter til interne forsikringspuljer er steget med 1,2 mio. kr. Derudover er der udbetalt tilskud på 0,5 mio. kr. ifm. kommunens samarbejde med Zentropa. Lønudgifterne på området er steget med 3,3 mio. kr., hvilket stort set svarer til den budgetterede lønstigning fra 2011 til Antallet af ansatte under administrationsområdet i 2012 er uændret i forhold til Anlæg og deponering I 2012 udgjorde nettoudgiften til skattefinansierede anlæg 94,1 mio. kr. Anlægsudgifterne udgjorde i alt 109,7 mio. kr. og anlægsindtægterne 15,6 mio. kr. I 2011 udgjorde anlæg en nettoudgift på 33,1 mio. kr. De væsentligste udgifter indbefatter etablering af kunst- og naturgræsbaner for 13,0 mio. kr. samt opførelse af klubhus på Møllemosen til 7,4 mio. kr. Der er yderligere anvendt 4,0 mio. kr. til nedrivning og klargøring af grund på Møllemosen, herunder oprensning af forurening. Til etablering af servicearealer på Skovvang Plejecenter er anvendt 6,0 mio. kr. og til nyindretning af Hjemmeplejen på plejecenter Engholm er anvendt 7,4 mio. kr. Der er anvendt 6,8 mio. kr. til elektroniske tavler på skoler samt e-tavler i specialklasser og gruppeordninger. Til bygningsrenoveringer på skoleområdet er anvendt 9,2 mio. kr. På bygningsrenoveringer på børneområdet samt det administrative område er anvendt henholdsvis 1,9 samt 6,0 mio. kr. Der er anvendt 12,9 mio. kr. på veje, stier, trafiksaneringer mv. i Deriblandt er anvendt 4,2 mio. kr. til veje og stier ved Kirkeltevej samt 2,2 mio. kr. til cykelsti langs Sandholmgårdsvej. Til erhvervelse af ejendommen Frederiksborgvej 12 er anvendt 10,6 mio. kr. og der er anvendt 2,0 mio. kr. til køb af Banevang 5. Der har været salgsindtægter fra salg af areal til Skovvang 5

8 Plejecenter på 7,3 mio. kr. Derudover har der været salgsindtægter fra salg af areal ved Møllebakken på 2,3 mio. kr. og salg af areal i Engholm Erhvervsområde på 2,5 mio. kr. Der har været bruttoanlægsudgifter på kvalitetsfondsområderne på 73,6 mio. kr. Kommunen har i 2012 fået et tilskud på 8,6 mio. kr. til kvalitetsfondsanlæg. Kommunen skal afholde anlægsudgifter på kvalitetsfondsområderne på mindst det dobbelte af tilskuddet, for ikke at skulle deponere noget af tilskuddet. Hvis kommunen omvendt anvender mere end det dobbelte af tilskuddet, frigives evt. tidligere deponerede midler. Årets anlægsniveau betyder, at der frigives 8,4 mio. kr. af tidligere deponerede midler. Ændringen forøger kassebeholdningen. Herefter er der ultimo 2012 ikke flere deponerede midler i forbindelse med kvalitetsfondsanlæg. Bemærkninger til balancen Kassebeholdning De likvide aktiver/kassebeholdningen, som er summen af kontante beholdninger, indskud i pengeinstitutter samt værdier i investerings- og placeringsforeninger, udgør ultimo ,8 mio. kr. De likvide aktiver er siden ultimo 2011 blevet forbedret med 47,3 mio. kr. Mio. kr. Likviditet ultimo regnskabsåret ,0 95,0 98,8 101,8 70,0 63,2 51,5 59,9 45,0 20,0 4,8-5,0-30,0-55, , ,3-13, ,0-67,4 Likviditet Likviditet inkl. deponering Udover de likvide aktiver på 98,8 mio. kr., er der deponeret 3,0 mio. kr., som følge af etableringen af det fælleskommunale selskab Mad Til Hver Dag. Der er ved afslutningen af 2012 ikke deponeret midler som følge af ikke forbrugt tilskud til anlæg på kvalitetsfondsområdet. Når der tages højde for de deponerede midler udgør de likvide aktiver 101,8 mio. kr. Der er foretaget primosaldokorrektion af likvide beholdninger (indskud i pengeinstitutter) på 24,1 mio. kr., således at de likvide aktiver primo 2012 udgør 75,6 mio. kr. mod 51,5 mio. kr. ultimo 6

9 2011. Anledningen til korrektionen er, af afregning af A-skat ifm. lønudbetalinger mv. er bogført på bankkontoen ultimo 2011, men skulle først have været bogført primo Derudover er ændringen af de likvide aktiver i 2012 er resultatet af årets regnskabsresultat, låneoptagelse, afdrag på lån, øvrige finansforskydninger samt kursreguleringer. Kort og langfristet gæld Den kortfristede gæld ultimo regnskabsåret udgør 147,2 mio. kr. Det er en stigning i forhold til ultimo 2011 på 66,6 mio. kr. Ændringen skyldes primært, at der i regnskab 2012 er udgiftsført ekstraordinært mange poster, som først er betalt i regnskab Der er således tale om et væsentligt mellemværende mellem regnskabsår 2012 og Den langfristede gæld udgør 286,9 mio. kr. ved udgangen af 2012, hvilket er en stigning på 66,8 mio. kr. i forhold til Stigningen skyldes, at der er optaget nye lån på 76,9 mio. kr., mens der er foretaget afdrag og kursregulering af langfristet gæld for 12,1 mio. kr. Endelig er gælden vedrørende finansielt leasede aktiver forøget med 2,0 mio. kr. Materielle og finansielle anlægsaktiver Værdien af de materielle anlægsaktiver udgør ultimo ,5 mio. kr., hvilket er en stigning på 16,9 mio. kr. i forhold til ultimo Det skyldes, at der er anskaffet nye aktiver for 80,2 mio. kr. og foretaget af- og nedskrivninger af aktiverne på 61,4 mio. kr., mens der er afhændet aktiver for 1,9 mio. kr. De finansielle anlægsaktiver udgør ultimo ,8 mio. kr. mod 960,7 mio. kr. i Den væsentligste årsag til stigningen er, at udlægget vedrørende varmeforsyningen er steget med 7,3 mio. kr. Egenkapital Kommunens egenkapital udgør ultimo ,6 mio. kr. mod 1.591,3 mio. kr. ultimo 2011 altså et fald på 116,6 mio. kr. Den væsentligste årsag til faldet er, at der er foretaget en regulering af hensatte forpligtelser vedrørende tjenestemænd på 78,3 mio. kr. 7

10 Hoved- og nøgletal Oversigt over væsentlige økonomiske nøgletal i mio. kr. (indtægter/overskud = - ) Regnskabsopgørelsen Resultat af ordinær driftvirksomhed Resultat af det skattefinansierede område Resultat af forsyningsvirksomheder, drift Resultat af forsyningsvirksomheder, anlæg (positive værdier = +) Balance, aktiver ultimo året Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver i alt Likvide beholdninger Balance, passiver ultimo året Egenkapital Hensatte forpligtelser Langfristet gæld - heraf ældreboliger Kortfristet gæld* Likvide aktiver ultimo året Likvide aktiver pr. indbygger (i hele kroner) Langfristet gæld pr. indbygger (i hele kroner) Skatter Udskrivningsprocent kommuneskat Grundskyldspromille Indbyggertal ultimo året Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab ,7-104,5-31,7 41,9 2,4 54,4-71,4-13,4 73,2-46,1 6,2 2,5-0,8-2,7 0,3 1,3 0,0 0,0 0,0 0, , , , , ,2 133,8 60,5-1,0-22,9 132,8 98,8 51,5-23,3-67,4 4, , ,3-926,3-858,3-931,3-205,0-126,8-130,9-134,5-133,4-286,9-220,1-210,8-210,5-207,8-42,2-43,4-44,6-45,7-46,4-147,2-80,6-76,6-181,9-305,7 98,8 51,5-23,3-67,4 4, ,30 25,30 25,30 25,30 25,30 22,800 22,800 22,800 22,800 22, *) I 2008 og 2009 (men ikke ) er der krav om indregning af feriepengeforpligtelser

11 Anvendt regnskabspraksis INDLEDNING Anvendt regnskabspraksis er et bilag til Principper for økonomisk styring, hvor kommunens budget- og regnskabsregler er detaljeret fastlagt. Regnskabspraksis i forbindelse med regnskabet er her skitseres overordnet. Allerød Kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Regnskabet aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. I regnskabet indgår tillige udgifter, indtægter, aktiver og gæld vedrørende de selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med. Kommunens bogføring skal foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik. REGNSKABSOPGØRELSE Driftsudgifter og -indtægter indregnes så vidt muligt i regnskabsopgørelsen i det regnskabsår, de vedrører, uanset betalingstidspunktet. Af hensyn til regnskabsaflæggelsen og bevillingskontrollen er en nøjagtig beløbsregistrering nødvendig. Økonomi- og Indenrigsministeriets regelsæt giver således ikke mulighed for bogføring af skønnede beløbsangivelser i regnskabsopgørelsen. Anlægsudgifter til anskaffelser af materielle aktiver som f.eks. faste ejendomme, til- og ombygninger, tekniske anlæg, maskiner og inventar indregnes i regnskabsopgørelsen i det regnskabsår, hvori anlægsudgiften afholdes. Præsentation af kommunens årsregnskab opgøres i det udgiftsbaserede regnskab, der benævnes regnskabsopgørelsen. Årsregnskabets primære funktion er at kunne sammenholde regnskabet med budgettet. Budgettet skal opgøres efter udgiftsbaserede principper. RESULTATOPGØRELSE Fra regnskab 2010 er det frivilligt for kommunen at udarbejde omkostningsregnskab (resultatopgørelse). Kommunen vælger ikke at udarbejde omkostningsregnskab for 2010 og fremover. Som konsekvens heraf, udarbejdes der heller ikke pengestrømsopgørelse og omregningstabel. BALANCE Formålet med balancen er at vise kommunens aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtelser. Da der ikke længere udarbejdes omkostningsregnskab, vil registreringen vedrørende funktionerne gæld vedrørende finansielt leasede aktiver, materielle og immaterielle anlægsaktiver, varebeholdninger, fysiske anlæg til salg og hensatte forpligtelser herunder tjenestemandspensioner, ske direkte på funktionerne i balancen med modpost på egenkapitalen. 9

12 Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver, som forventes anvendt i kommunen i mere end et år, indregnes som hovedregel i balancen til kostpris. Aktiverne afskrives lineært over en levetid, der følger Økonomiog Indenrigsministeriets autoriserede levetider. Bygninger mv. Tekniske anlæg, maskiner, transportmidler, kloakledninger mv. Inventar, it-udstyr mv år år 3-10 år Der afskrives ikke på grunde med ubegrænset levetid samt materielle anlægsaktiver under udførelse. Afskrivningerne påbegyndes først, når aktivet er ibrugtaget og evt. anlægsregnskab er aflagt. For enkelte aktiver anslås ved anskaffelsen en scrapværdi, hvorpå der ikke afskrives. Aktiver med en anskaffelsespris under en bagatelgrænse på kr. indgår ikke i opgørelsen af anlægsaktiver i balancen. Modtagne tilskud fra staten til specifikke aktiver modregnes i aktivets regnskabsmæssige værdi. Ved private donationer af aktiver eller modtagelse af tilskud på kr. eller derover til helt eller delvis finansiering af aktiver, der indgår i kommunens serviceproduktion, skal aktivet indregnes til den kostpris, som kommunen skulle betale for det, hvis det ikke var modtaget som en donation (dagsværdi). I så fald skal en tilsvarende modpost registreres under en særskilt funktion på egenkapitalen. Anlæg, driftsmateriel og inventar, herunder it-udstyr samt indretning af lejede lokaler, indgår i balancen til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive ibrugtaget. Opskrivning af aktiver kan finde sted, hvis værdiforøgelsen antages at være permanent. Nedskrivning af aktiver foretages i de tilfælde, hvor et aktivs værdi forringes betydeligt i forhold til den regnskabsmæssige værdi. Materielle anlægsaktiver er indregnet til anskaffelsespris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger i direkte tilknytning til anskaffelsen. Infrastrukturelle anlægsaktiver (veje, signalanlæg, broer mv.) samt ikke operationelle anlægsaktiver (kunstgenstande, arealer til rekreative formål samt naturbeskyttelse og genopretningsformål) indregnes ikke i balancen. Finansielt leasede anlægsaktiver Finansielt leasede materielle anlægsaktiver, hvor kommunen har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten indregnes i balancen. Finansielt leasede aktiver måles til den laveste værdi af dagsværdien og nutidsværdien af de fremtidige ydelser. Ved beregning af nutidsværdien af fremtidige leasingydelser anvendes den interne rente i leasingkontrakten som diskonteringsfaktor. Finansielt leasede aktiver afskrives over leasingkontraktens løbetid. 10

13 Immaterielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver indregnes i balancen i det omfang der har været erhvervet immaterielle anlægsaktiver. Immaterielle anlægsaktiver afskrives over maksimalt 10 år. Aktiver med en anskaffelsespris under en bagatelgrænse på kr. indgår ikke i opgørelsen i balancen. Finansielle anlægsaktiver - tilgodehavender Tilgodehavender er optaget i balancen til nominel værdi under de respektive regnskabsposter hertil. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab til nettorealisationsværdien. Finansielle anlægsaktiver udlån til beboerindskud Der foretages nedskrivning af udlån til beboerindskud, såfremt den skønnede nedskrivning for henholdsvis pligtlån og ældrebolig lån overstiger såvel 10% som kr. af ultimosaldoen for hver af lånetyperne. Omsætningsaktiver - varebeholdninger Varebeholdninger optages i balancen såfremt værdien er over 1 mio. kr. Varebeholdninger på mellem kr. og 1 mio. kr. optages i balancen, såfremt der er væsentlige forskydninger i lagerets størrelse fra år til år. Lagervarer værdiansættes efter forsigtighedsprincippet ud fra beholdningen ultimo regnskabsåret. Lagervurderingen er ansat ud fra laveste værdi af anskaffelses- og genanskaffelsesprisen. Omsætningsaktiver - fysiske aktiver til salg Grunde og bygninger til salg omfatter aktiver, hvor der er truffet beslutning om salg, og aktivet ikke længere anvendes direkte i serviceproduktion. Grunde og bygninger til salg indregnes til kommunens skøn for markedspris. Der foretages ikke afskrivninger på bygninger til salg. Omsætningsaktiver - aktier og andelsbeviser Andele af selskaber, som Allerød Kommune har medejerskab til, indgår i balancen med den andel af virksomhedernes indre værdi, jf. senest foreliggende årsregnskab, som svarer til kommunens ejerandel. For noterede aktier foretages indregningen til kursværdien pr. 31. december og for ikke noterede aktier og andre kapitalandele (andelsbeviser o. lign.) foretages indregningen efter indre værdis metode. Hensatte forpligtelser Forpligtelser indregnes i balancen, når kommunen på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtelse, som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtelsen. 11

14 I balancen foretages hensættelser til pensionsforpligtelser vedrørende kommunens tjenestemænd, som ikke er forsikringsmæssigt afdækket. Der er hensat et aktuarmæssigt beregnet beløb, som er beregnet ultimo Der forudsættes en pensionsalder på 62 år. Hertil lægges en egen beregning af forpligtelsen for den lukkede lærergruppe. Ved væsentlige ændringer eller som minimum hvert 5 år foretages en ny aktuarmæssig beregning af kommunens pensionsforpligtelse. Såfremt nettotilgangen af tjenestemandsansatte i kommune overstiger 20% siden seneste aktuarberegning anses dette for at være en væsentlig ændring. Regulering af hensættelsen foretages via regulering af balancekonti. Såfremt kommunen har forpligtelser vedrørende arbejdsskader, fratrædelsesbeløb, erstatningskrav eller miljøforureningssager som overstiger en bagatelgrænse på kr. indregnes disse i balancen. Arbejdsskadeforpligtelsen skal som minimum genberegnes hvert 5. år. Ved private donationer af aktiver eller modtagelse af tilskud på kr. eller derover til helt eller delvis finansiering af aktiver, der indgår i kommunens serviceproduktion, skal aktivet indregnes til den kostpris, som kommunen skulle betale for det, hvis det ikke var modtaget som en donation (dagsværdi). I givet fald skal en tilsvarende modpost registreres under særskilt funktion på egenkapitalen. Såfremt kommunen har forpligtelser til borgmesterpension indregnes denne i balancen. Der er hensat et aktuarmæssigt beregnet beløb til borgmesterpension, som er beregnet ultimo 2012 Der forudsættes en pensionsalder på 65 år. Skyldige feriepenge Fra 2010 er det frivilligt for kommunen at opgøre og registrere feriepengeforpligtelsen. Kommunen vælger ikke at opgøre og registrere feriepengeforpligtelsen fra regnskab 2010 og fremover. Langfristet gæld Langfristet gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter er optaget med restgælden på balancetidspunktet. Den kapitaliserede restleasingforpligtelse vedrørende finansielt leasede anlægsaktiver indregnes i balancen som en gældsforpligtelse. Andre gældsforpligtelser, som omfatter gæld til leverandører, andre myndigheder samt anden gæld, måles til nominel værdi. Gæld i udenlandsk valuta reguleres til kursen ultimo regnskabsåret. 12

15 Regnskabsopgørelse 2012 (Udgiftsbaseret resultat) Note Mio. kr. i årets priser (minus = indtægter/overskud) Det skattefinansierede område Indtægter 1 Skatter , ,4 2 Tilskud og udligning 66,3 67,6 3 Efterregulering af indkomstskat samt tilskud og udligning 44,4 54,3 Refusion af købsmoms tidligere år 0,0 0,3 Indtægter i alt , ,1 4 Driftsudgifter Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 11,8 17,1 Transport og infrastruktur 37,7 53,3 Undervisning og kultur 326,5 343,7 Sundhedsområdet 73,2 104,9 Sociale opgaver og beskæftigelse 526,7 543,8 5 Fællesudgifter og administration 150,3 163,2 Driftsudgifter i alt 1.126, ,0 6 Renter m.v. -0,2 5,5 Resultat ordinær drift -104,5-39,7 Anlægsudgifter Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 1,7 7,8 Transport og infrastruktur 7,4 13,9 Undervisning og kultur 17,4 53,6 Sundhedsområdet 1,1 0,1 Sociale opgaver og beskæftigelse 5,2 15,0 Fællesudgifter og administration 0,2 3,8 Anlægsudgifter i alt 33,1 94,1 Resultatet af det skattefinansierede område -71,4 54,4 7 Det brugerfinansierede område Driftsudgifter Varmeforsyning 3,0 5,9 Affaldshåndtering -0,6 0,3 Driftsudgifter i alt 2,5 6,2 Anlægsudgifter Varmeforsyning 0,0 1,3 Affaldshåndtering 0,0 0,0 Anlægsudgifter i alt 0,0 1,3 Det brugerfinansierede område i alt 2,5 7,5 Resultat i alt -69,0 62,0

16 Finansieringsoversigt Note Mio. kr. i årets priser (minus = indtægter/overskud) Finansieringsoversigt 2012 Likvide aktiver primo regnskabsåret (+ = positiv likviditet) -23,3 75,6 8 Heraf primosaldokorrektion af likvide aktiver 0,0 24,1 Finansieringskilder Resultat i alt jf. regnskabsopgørelsen -69,0 62,0 9 Optagne lån -12,3-126,0 I alt -81,3-64,0 Finansieringsanvendelse 10 Afdrag lån (langfristet gæld) 11,7 62,0 Øvrige finansforskydninger 1,8-10,7 Deponering/frigivelse af uforbrugte kvalitetsfondsmidler -1,7-8,4 Kursreguleringer vedr. likvide aktiver (investeringsforeningsbeviser) -5,2-2,0 I alt 6,5 40,8 Ændringer i likvide aktiver -74,8-23,2 Likvide aktiver ultimo regnskabsåret (+ = positiv likviditet) 51,5 98,8 11 Garantiforpligtigelser 171,0 538,4 Lejeforpligtelser 0,5 0,5 12 Lejemål 1,6 0,1

17 BALANCE REGNSKAB 2012 Note Aktiver Ultimo 2011 Ultimo 2012 (hele kr.) (hele kr.) Anlægsaktiver Materialle anlægsaktiver Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materialle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger Finansielle anlægsaktiver Aktier og andelsbeviser m.v Udlån til beboerindskud Indskud i landsbyggefonden m.v Andre langfristede udlån og tilgodehavender Deponerede beløb for lån m.v Varmeforsyning Andre forsyningsvirksomheder (affaldshåndtering) Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver Fysiske anlæg til salg Grunde og bygninger bestemt til videresalg Tilgodehavender Refusionstilgodehavender Andre tilgodehavender (hos staten) Tilgodehavender i betalingskontrol Andre tilgodehavender (kortfristede) Mellemregning med foregående og følgende regnskabsår Finansielle aktiver tilhørende selvejende inst. med overenskomst Værdipapirer Pantebreve Likvide beholdninger Kontante beholdninger Indskud i pengeinstitutter m.v Investerings- og placeringsforeninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt

18 BALANCE REGNSKAB 2012 Note Passiver Ultimo 2011 Ultimo 2012 (hele kr.) (hele kr.) 20 Egenkapital Modpost for takstfinansierede aktiver Modpost for selvejende institutioners aktiver Modpost for skattefinansierede aktiver Reserver for opskrivninger Balancekonto Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser Langfristede gældsforpligtelser Kommunekredit Langfristet gæld vedrørende ældreboliger Gæld vedrørende finansielt leasede aktiver Nettogæld vedr. fonds, legater, deposita mv Staten (aktiver) Legater (aktiver) Deposita (aktiver) Legater (passiver) Deposita (passiver) Staten (passiver) Kortfristede gældsforpligtelser Anden gæld (til staten) Kirkelige skatter og afgifter Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager Mellemregningskonto Selvejende institutioner med overenskomst Passiver i alt

19 Noter 1. Skatter Skatteindtægterne i 2012 (ekskl. efterreguleringer) kan specificeres således: (Udgifter = + /indtægter = - ) Mio. kr. Indkomstskat ,6 Afregning af det skrå skatteloft 0,2 Selskabsskat -48,5 Dødsbobeskatning -0,4 Forskerskat -0,9 Grundskyld (ejendomsskat) -141,7 Dækningsafgift mv. -25,4 I alt ,4 Indkomstskatterne er for 2012 indbetalt på baggrund af et statsgaranteret udskrivningsgrundlag på 4.650,7 mia. kr. Indtægten fra indkomstskat udgør således 1.176,6 kr. med en udskrivningsprocent på 25,3. 2. Tilskud og udligning Området omfatter dels bidrag/tilskud til de mellemkommunale udligningsordninger, tilskud fra bloktilskudspuljerne samt bidrag til regionerne, i alt en nettoudgift på 67,6 mio. kr. Posten består af: Mio.kr. Kommunal udligning 174,0 Statstilskud (ordinært og betinget) Midtvejsregulering -83,6 0,8 Udligning af selskabsskat 15,3 Udligning vedrørende udlændinge 6,3 Udviklingsbidrag til regionerne 2,9 Udligning til vanskeligt stillede kommuner i hovedstaden 3,1 Tilskud fra kvalitetsfonden -8,6 Beskæftigelsestilskud -36,3 Særligt statstilskud vedr. ældreområdet -2,7 Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen -3,6 I alt 67,6 3. Efterregulering af indkomstskat samt tilskud og udligning Efterreguleringen i 2012 udgør: Mio. kr. Efterregulering af indkomstskat vedr ,8 Efterregulering af tilskud og udligning vedr ,5 I alt 54,3 17

20 4. Driftsudgifter De viste udgifter er kommunens skattefinansierede nettodriftsudgifter, dvs. udgifter fratrukket indtægter og er ekskl. det brugerfinansierede område. 5. Fællesudgifter og administration Kommunen er fuldt selvforsikret på arbejdsskader, hvorfor disse udgiftsføres på området interne forsikringspuljer (konto 6.74). Udgifter til arbejdsskader foregår udelukkende på centrale konti. I forbindelse med udbud af forsikringer vurderes det, om det fortsat er rentabelt at være selvforsikret på dette område. 6. Renter m.v. Allerød Kommune har i 2012 haft renteudgifter på netto 5,5 mio. kr., som består af: Mio. kr. Renter af indskud i pengeinstitutter mv. 0,2 Udbytte vedr. investeringsforeningsbeviser -4,6 Renter af efterregulering af skatter og udligning 2,8 vedr Renter af kortfristede tilgodehavender i øvrigt -0,2 Renter af andre langfristede tilgodehavender -2,6 Renter af langfristet gæld 7,8 Kurstab vedr. låneoptagelse 2,1 I alt 5,5 7. Det brugerfinansierede område Det brugerfinansierede område omfatter varmeforsyning og affaldshåndtering. Det brugerfinansierede område skal på længere sigt hvile i sig selv. Det enkelte års overskud eller underskud på såvel drift som anlæg overføres derfor til særlige udlægskonti i balancen. Underskuddet på 5,9 mio. kr. vedrørende varmeforsyningen skyldes, at der ikke er afsendt slutafregning, idet der er et forventet tilgodehavende hos gasleverandøren. 8. Primosaldokorrektion af likvide beholdninger Der er foretaget primosaldokorrektion af likvide beholdninger (indskud i pengeinstitutter) på 24,1 mio. kr., således at de likvide aktiver primo 2012 udgør 75,6 mio. kr. mod 51,5 mio. kr. ultimo Anledningen til korrektionen er, af afregning af A-skat ifm. lønudbetalinger mv. er bogført på bankkontoen ultimo 2011, men skulle først have været bogført primo Korrektionen har betydet, at den kortfristede gæld (mellemregningskontoen) er forøget tilsvarende. 9. Optagne lån Af de optagne lån i 2012 på 126,0 mio. kr. udgør nyoptagne lån 76,9 mio. kr. Heraf er 2,1 mio. kr. af hovedstolen kurstab. Der er således udbetalt 74,8 mio. kr. i nyoptagne lån. Lånene er optaget til finansiering af efterreguleringen af skatter, tilskud og udligning vedrørende 2009 (24,4 mio. kr.), anlæg på kvalitetsfondsområdet i 2012 (44,2 mio. kr.), udgifter til energioptimeringsprojektet i 2012 (2,0 mio. kr.), pensionisters lån til betaling af ejendomsskatter (1,6 mio. kr.), varmeforsyning til Skovvang Plejecenter (1,3 mio. kr.) og lån til energibesparende foranstaltninger (1,4 mio. kr.). 18

21 De resterende optagne lån på 49,1 mio. kr. er optaget i forbindelse med lånekonverteringer, hvor eksisterende lån på et tilsvarende beløb er indfriet. Nedenfor fremgår årets lånekonverteringer: Lånetype Beløb hele kr. Indfriet lån Lånenr Hkr Udløb 2016 Obligationslån DKK 4% Lånenr Hkr Udløb 2024 Obligationslån DKK 4% Lånenr Hkr Udløb 2025 Obligationslån DKK 4% Lånenr Hkr Udløb 2032 Obligationslån DKK 4% Nyt lån Lånenr Hkr Udløb 2026 Variabelt forrentet lån (DKK-ECP3M), som er renteswappet til fast rente på 2,085%. Lånetype Beløb hele kr. Indfriet lån Lånenr H kr Udløb 2022 Obligationslån DKK 4% Nyt lån Lånenr H.kr Udløb 2022 Obligationslån DKK 2,2% Afdrag på lån Af afdraget på 62,0 mio. kr. i 2012 udgør indfrielse af lån i forbindelse med lånekonvertering 49,1 mio. kr. Årets ordinære afdrag på langfristet gæld udgør således 12,9 mio. kr. 11. Garantiforpligtelser De samlede garantiforpligtelser andrager pr. 31. december 2012 i alt 538,4 mio. kr. Beløbet omfatter primært den totale solidariske hæftelse for alle landets kommuner tilsammen vedr. Udbetaling Danmark på 370,7 mio. kr. Der er i forbindelse med denne kommunegaranti ikke vedtaget en fordelingsnøgle, således at garantien kan angives for Allerød Kommune alene. De øvrige garantier som andrager 167,9 mio. kr. vedrører bl.a. garantien på 39,4 mio. kr. som er Allerød Kommunes andel af Nordforbrændingen I/S langfristede gæld, samt garantien på 32,9 mio. kr. som er Allerød kommunes andel af HMN Naturgas I/S langfristede gæld. Derudover har kommunen stillet en garanti på 13,0 mio. kr. til Allerød Spildevand A/S. De resterende garantiforpligtelser er primært garantier for almennyttigt byggeri i henhold til boliglovgivningen. 12. Lejemål Lejemål for Klub Rønnen, Ligustervangen 81 (86 kvm samt brug af 428 kvm i 5 timer dagligt) er fornyet med en ny 5-årig aftale frem til 31. december Lejeaftalen er gensidig uopsigelig i perioden. Lejen udgør kr. årligt. Lejemålet vedrørende Skovensvej 9 (428 kvm grund) er indgået for en 10-årig periode frem til 31. maj Den årlige leje udgør kr. 13. Aktier og andelsbeviser Kapitalandelene på 851,2 mio. kr. kan specificeres således: 19

22 Kapitalandel opgjort iht. Regnskab Kontrakt Ejerandel Egenkapital (indskud hvis opgjort iht. kontrakt) Bogført kapitalandel (hele kr.) Allerød Spildevand % Mad til Hver Dag - Indgået februar 25% HMN Naturgas ,35% Nordforbrænding ,30% Kapitalandele i alt Udlån til beboerindskud Udlån til beboerindskud er optaget i balancen til nominel værdi. 15. Indskud i Landsbyggefonden Som følge af de gunstige lånevilkår med bl.a. rentefrihed og betydelig afdragsfrihed der ydes vedrørende indskud i landsbyggefonden mv., skal saldoen ultimo regnskabsåret markeres med et -, jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets budget- og regnskabssystem. Kommunens samlede indskud i Landsbyggefonden udgør 44,8 mio. kr., som er en eventualrettighed. 16. Andre langfristede udlån og tilgodehavender Saldoen er ikke nedskrevet ved regnskabsårets afslutning, da der ikke er et forventet tab på tilgodehavenderne. Saldoen udgøres primært af tilgodehavender ifm. lån til betaling af ejendomsskatter. Her er der pant i ejendommene og risikoen for tab er derfor lille. Tilgodehavenderne er optaget til nominel værdi. 17. Udlæg vedrørende varmeforsyning Ultimo 2012 har Allerød Kommune et tilgodehavende hos varmeforsyningen på 11,0 mio. kr. Varmeforsyningen er brugerfinansieret, hvilket betyder, at udgifter og indtægter skal hvile i sig selv over en årrække. Der er usikkerhed om principperne for gasafregningsprisen, hvorfor Allerød Kommune pt. undersøger sagen. Slutafregningen afventer undersøgelsens færdiggørelse. 18. Tilgodehavender i betalingskontrol Der er foretaget en gennemgang af de krav, hvor der menes at være risiko for tab. Skønnet tab på tilgodehavendet er 4,3 mio. kr. Der er foretaget vurdering af restancetype samt mulighed for inddrivelse. 19. Andre tilgodehavender Af andre tilgodehavender på 52,3 mio. kr. udgør 7,4 mio. kr. et tilgodehavende vedrørende varmeforsyningen. Der er tale om et forventet tilgodehavende hos gasleverandøren, da der er indikatorer på, at gasleverandøren har afregnet for høje gaspriser. 20. Egenkapital Fra ultimo 2011 til ultimo 2012 har egenkapitalen udviklet sig således: 20

23 Mio. kr. Egenkapital ultimo ,3 Primokorrektion 2012 vedr. åremålsansættelser -0,4 Udvikling i modposter til takstfinansierede aktiver (kt. 9.91) -0,8 Udvikling i modposter til skattefinansierede aktiver (kt. 9.93) -16,7 Regulering af reserver for opskrivninger (kt. 9.94) 6,1 Optaget tilgodehavende vedr. varmeforsyningen -7,4 Regulering vedr. borgmester- og tjenestemandsforpligtelser 79,3 Regulering af kommunens ejerandel i Allerød Spildevand 2,3 Regulering af kommunens ejerandel i HMN I/S -1,5 Regulering af gæld vedr. finansielt leasede aktiver 2,0 Regulering af kursværdi af investeringsforeningsbeviser -2,0 Årets resultat samt øvrige reguleringer over balancekontoen (kt. 9.99) 55,8 Egenkapital ultimo ,6 21. Hensatte forpligtelser Af det samlede beløb på 205,0 mio. kr. udgør tjenestemandspensionsforpligtelser 188,0 mio. kr. Der er foretaget en aktuarmæssig beregning af pensionsforpligtelsen ultimo 2012 med et forudsat pensioneringstidspunkt på 62 år. Samtidig er der foretaget egen beregning af forpligtelsen på den lukkede lærergruppe. Stigningen i forpligelsen vedrørende tjenestemænd fra 2011 til 2012 udgør 78,3 mio. kr. Den væsentlige ændring skyldes primært, at kommunens tjenestegørende (aktive) tjenestemænd ikke indgik i den akturarberegning, som blev foretaget i 2006, da det dengang skønnedes, at forpligtelsen for disse ville svare til den opsparede genforsikring/bonus. Der er hensat 17,0 mio. kr. til arbejdsskadeforpligtelser, fratrædelsesgodtgørelser, bonusbetaling vedr. jobcentre samt borgmesterpension. Borgmesterpensionen er aktuarmæssigt beregnet ultimo Allerød Kommune har ingen forpligtelser vedr. forureningssager eller erstatningskrav. 22. Langfristet gæld Langfristet gæld eksklusiv gæld vedr. finansielt leasede aktiver udgør 273,3 mio. kr. Andelen af langfristet gæld, som er eksponeret i fremmed valuta udgør 21,8 mio. kr. Den langfristede gæld eksponeret i anden valuta er alene eksponeret i EUR. Andelen af langfristet gæld (eksklusiv gæld vedr. finansielt leasede aktiver) i fremmed valuta udgør hermed 8,0 pct. 21

24 Regnskab 2012 fordelt på afdelinger og virksomheder (Udgifter/merforbrug = +) Korr. budget 2012 (netto) Regnskab 2012 (netto) Forskel Forbrugspct. Sekretariatet % Forvaltningen % 611 Sekretariat % Økonomi og It % Forvaltningen % 602 Kommunale ældre- og handicapboliger % 610 Digitalisering og Kommunikation % 612 Budget og regnskab % 618 Opholdskommunerefusion % 619 GIS % 640 Indkøb og Udbud % 641 Debitorstyring % Personale % Forvaltningen % 615 Personale % Plan og Byg % Forvaltningen % 628 Plan og Byg % Teknik og Drift % Forvaltningen % 626 Teknik og Drift % 591 Hybler/Kontakten % 612 Pensionisthuset % Virksomheder % 61 Park og vej % 68 Allerød Service (uden folkeoplysning og redningsberedskab) % 120 Folkeoplysning % 627 Redningsberedskab % Natur og Miljø % Forvaltningen % 580 Børnenaturcentret Vestrehus % 629 Ambitiøst Miljøarbejde % 630 Natur og Miljø %

25 Regnskab 2012 fordelt på afdelinger og virksomheder (Udgifter/merforbrug = +) Korr. budget 2012 (netto) Regnskab 2012 (netto) Forskel Forbrugspct. Borgerservice % Forvaltningen % 603 Social indsats % 604 Ydelse og administration % 606 Frontgruppen % 622 Jobcenter % 625 Glad mad Rådhuset % Virksomheder % 235 Allerød bo og støtte % 605 Socialpsykiatrien % Ældre og Sundhed % Forvaltningen % 224 Genoptræning % 616 Ældre og Sundhed, forvaltning % 661 Sundhedsydelser % 662 Borgere udenbys % Virksomheder % 220 Mad og Måltider % 225 Skovvang Plejecenter % 226 Engholm Plejecenter % 227 Lyngehus Plejecenter % 228 Mimosen Plejecenter % 229 Hjemmeplejen % Dagtilbud % Forvaltningen % 505 Dagplejen % 595 Sundhedsplejen % 607 Børnesprogskolen % 623 Dagtilbud % Virksomheder % 516 Rønneholtparkens vuggestue % 535 Skovbørnehaven Skovsneppen % 541 Børnehuset Grøftekanten % 543 Børnehuset Elmedalen % 544 Børnehuset Kirsebærgården % 545 Lynge Børnehus % 546 Børnehuset Blommehaven % 548 Skovvang Børnehus % 549 Børnehuset Vestvej % 555 Børnehuset Tusindbassen % 559 Børnehuset Søageren % 560 Lillerød Børnehus % 561 Ørnevang Børnehus %