Moderne acceleratorers fysik og anvendelse 2015 Forelæsning 9b Diagnostik. Diagnostik er en accelerators øjne og ører

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Moderne acceleratorers fysik og anvendelse 2015 Forelæsning 9b Diagnostik. Diagnostik er en accelerators øjne og ører"

Transkript

1 Moderne acceleratorers fysik og anvendelse 2015 Forelæsning 9b Diagnostik Diagnostik er en accelerators øjne og ører En accelerator er ikke bedre end dens diagnostik Diagnostik findes i mange varianter og afskygning muligt at gå i detalje med alting Diagnostik 1

2 Meget udbredt Fluorescerende skærme Plade påsmurt et fluorescerende materiale køres ind og ud af beamet Giver intensitet, position og beamstørrelse Meget visuel Kvantitativ via framegrabber (digital kamera) Kan have problemer med mætning Destruktiv Bruges ofte Lineære maskiner transfer beamlines til indkøring af synkrotroner Optical Transistion Radiation (OTR) Når en ladet partikel krydser en grænse mellem to forskellige brydningsindeks udsendes lys Lyset udsendes i en konus med 1/ Bruges kun hvor >>1 F.eks. SR ringe (elektroner) og deres injektors Ikke så følsom, men mætter ikke! Man skal være mere omhyggelig med alignment 2

3 Faraday cup MEGET brugt til strømbestemmelse specielt til transferlines (lav-energi) Destruktiv Med et følsomt amperemeter kan man måle fa Wall-Current monitor Opfange spejlladningerne i vakuumkammeret Mere prof har man en ordentlig skærm for at skærme mod ind- og udstråling af EM-bølger (med ferritringe til at sænke den nedre cut-off frekvens) 3

4 Beam Transformer (Current Transformer) Puls gennem ferritkerne giver puls i sekundær vindingerne Med en simpel spole ses blot den afledte af strømmen Adderer modstand og kapacitet Får nu pulsen (med en vis rise-time og droop-time) out Ser kun AC Baseline skifter Kun pulseret beam Beam Transformer 2 ( t) I ( t) beam Båndbredder op til 2 GHz Risetime: ~200 ps Droop: ~1%/µs Følsomhed : ~1 ma (nemt) Bruges i transfer beamlines, og boostere (ringe) til optimering af injektion (og ekstraktion) 4

5 DC Current Transformer (DCCT) For at måle DC strømmen bruges en DCCT DC strømmen vil oftest være den mest vigtige enkelt parameter Eksempler Bergoz NPCT (en DCCT) Følsomhed: ~5 µa/sqrt(hz) Ranges: 20 ma, 200 ma, 2 A, 20 A Frekvensrespons op til ~10 khz Bergoz FCT (Fast Current Transformer) 5

6 Levetid Partiklerne tabes over tid af forskellige grunde Stød med restgassen Indbyrdes stød (Touschek spredning) Store energi afvigelser via udsendelse af synkrotron stråling Oftes (lokalt) eksponentiel henfald Hvis levetiden varierer kan man lave lokalt fit Position pickups - ioner Diagonal skåret skotøjsæske Shoebox type Sum signal fra ELISA (3 omgange) Kan se få na (med midling) 6

7 7 Button Pickups Standard for elektron ringe til (Beam Position Monitor) 4 knapper anbragt symmetrisk omkring beamet Relativt nemt få sub-µm præcision Kun lineær tæt omkring centeret Kalibrerer centeret vha. nærtsiddende Qpol k X x k Y y Button Pickups 2 dlæsning (gammeldags)

8 Button Pickups 3 Nyere dlæsning (Libera) Måler på 4. RF harmoniske (418.8 MHz) Sample frekvens: 98.4 MHz (undersampling) Alias frekvens: 26.2 MHz = 4*f rev Placering af pickups For positionbestemmelse til orbit korrektion Bør sidde hvor beta er stor Bør have 4 pickups per betatronsvingning N pickups >=4*Q I praksis vælges så det passer med symmetrien 8

9 Striplines Meget følsom pickup Retningsfølsom Også meget effektiv til eksitation af beamet Dyrere end button pickup (derfor ikke 100 vis på en ring) Synkrotron Stråling Synkrotron strålingen kan afbilledes på et kamera og give megen information om beamet Position Beamstørrelser emittans Intensitet Instabiliteter Ganske gratis 9

10 Tune måling Med måling et sted kan man kun måle fraktionen indenfor 0.5 Kan måle ved brug af resonant eksitation eller ved impuls eksitation (hurtigt kick) tilsvarende målinger af synkrotron frekvensen Dispersion: Måling af optiske parametre Det er let at vise at Betafunktionen i en Q-pol: Varier k Qpol shunt 1% 2% Chromacitet: Mål Q for forskellige Δp/p 10

11 Emittansmåling Mål beamstørrelsen 3 (passende) steder Hvis man ved hvordan beamstørrelsen burde udvikle sig kan man beregne emittansen Alternativ til 3 steder: Mål for 3 forskellige Q-pol settings Q-pol scan ASTRID2 diagnostik Bumper SR camera Septum FCT (Fast Current Transformer) Dual Stroke Viewer Stripline Bumper Bumper Valve RF Cavity w. Ionpump Viewer DCCT Ionpump Stripline Valve 3.0 m Bemærk 4 per girder Qh=5.185, Qv=2.140 SR camera Ikke endelig placering 11

12 ASTRID2 transfer beamline diagnostik Valve Ionpump/gauge HV corrector Qpol H magnet Current Transformer Viewer Camera Qpol Camera V magnet Current Transformer 10.0 m Camera V magnet Camera V magnet Ionpump/gauge Current Transformer HV corrector Camera V magnet Qpol Qpol Ionpump/gauge HV corrector Current Transformer Viewer Valve Ikke endelig placering 12

13 ekstra materiale Mange typer Beam Loss Monitor Ioniseringskammer Scintillator + fotomultiplier Pindiodes Placeres rundtomkring så man kan bestemme hvor beamtab forekommer Mere følsom end f.eks. DCCT en Kræver høj-energetiske partikler Bergoz Pin diode BLM 13

14 Skraber målinger Hvis man kører en skraber ind i beamet og moniterer strømmen, kan man bestemme emittansfordelingen Husk at partiklerne udfører betatron svingninger frem og tilbage med en maksimal amplitude Schottky Scans Betragt en enkelt partikel i en lagerring Mange partikler med (lidt) forskellig omløbsfrekvenser Giver også signal for coasting (DC) beams pga. statistiske fluktuationer Antallet af partikler indenfor en givet længde vil variere med N Kan bruges både longitudinalt og transversalt 14

15 Schottky måling På GSI, Darmstadt bruger man Schottky målinger til at bestemme massen af sære, sjældne atomkerner Secondary-Emission Monitor (SEM) Måler strømmen væk fra et folie eller en tråd pga sekundær elektronudsendelse Med mange tråde kan man måle en profil 15

16 Wire-scanner Ofte kan man ikke have en tråd inde i beamet i ret lang tid pga. beamdestruktion Derfor bruger man en hurtig flyvende tråd Kan måle enten strømmen direkte eller sekundære elektroner Multi-Wire Chamber Beamet ioniserer gassen. Elektronerne opfanges af trådene, og måles Meget stor dynamisk område (ændre gastrykket) Reference detektor for Partikel Terapi beams Position og intensitet Vigtigt for præcist at kunne ramme tumoren 16

17 Ioniseringskammer Beamet ionisere en gas. Kan igen måle strømmen. Meget følsom detektor Beam Loss Monitor Gas Curtain Noget specielt ting Elektroner fra gasjet en accelereres til en scintillator, og kan så fotograferes 17

18 Residual-Gas Monitor Det tyndeste target er blot restgassen 18

Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Forelæsning 7b Diagnostik

Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Forelæsning 7b Diagnostik Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Forelæsning 7b Diagnostik Diagnostik er en accelerators øjne og ører En accelerator er ikke bedre end dens diagnostik Diagnostik findes i mange varianter og afskygning

Læs mere

Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Forelæsning 8b Diagnostik. Diagnostik er en accelerators øjne og ører

Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Forelæsning 8b Diagnostik. Diagnostik er en accelerators øjne og ører Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Forelæsning 8b Diagnostik Diagnostik er en accelerators øjne og ører En accelerator er ikke bedre end dens diagnostik Diagnostik findes i mange varianter og afskygning

Læs mere

Bevægelse i (lineære) magnetfelter

Bevægelse i (lineære) magnetfelter Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Forelæsning 3 Lineær Beam Optik - betafunktion Wille kapitel 3.7 til og med 3.13 Repetition Betafunktion og betatron bevægelse Faserum Beam størrelse og emmitans

Læs mere

Bevægelse i (lineære) magnetfelter

Bevægelse i (lineære) magnetfelter Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Forelæsning 4 Lineær Beam Optik - betafunktion Wille kapitel 3.7 til og med 3.13 Repetition Betafunktion og betatron bevægelse Faserum Beam størrelse og emmitans

Læs mere

Synkrotron accelerator facilitet

Synkrotron accelerator facilitet Orbit bumps, Injektion/Ekstraktion, orbit korrektion og transfer beamlines Wille: kapitel 3.15.1, 3.18 og 4 og 10.4.2 Orbit bumps: 1, 2, 3 og 4 bumpers Injektion og ekstraktions elementer Septa, kickers

Læs mere

Forelæsning 7a. Ikke-linariteter Multipoler (specielt sekstupoler) Andenordens resonans Tredjeordens resonans Langsom ekstraktion

Forelæsning 7a. Ikke-linariteter Multipoler (specielt sekstupoler) Andenordens resonans Tredjeordens resonans Langsom ekstraktion Moderne acceleratorers fsik og anvendelse Forelæsning 7a Ikke-linariteter og Instabiliteter Ikke-linariteter Multipoler (specielt sekstupoler Andenordens resonans Tredjeordens resonans Langsom ekstraktion

Læs mere

Manipulationer af banen

Manipulationer af banen Orbit bumps, Injektion/Ekstraktion, orbit korrektion og beamlines Wille: kapitel 3.18 og 4 og 10.4.2 Orbit bumps: 1,2,3 og 4 bumpers Injektion og ekstraktions elementer Septa, kickers og bumpers Magnetiske,

Læs mere

Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion

Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion Søren Pape Møller Indhold Partikelaccelerator maskine til atomare partikler med høje hastigheder/energier Selve accelerationen, forøgelse i hastighed, kommer

Læs mere

Moderne acceleratorers fysik og anvendelse

Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Forelæsning 4b, uge 6/08, mandag d. 4/2 16:15-17:00 Kapitel 6 i Wilson: Imperfections and multipoles. Cirkeldiagrammet Closed-orbit distortions Orbitkorrektion

Læs mere

Lineær Beamoptik 3. Først lidt repetition fra sidste gang

Lineær Beamoptik 3. Først lidt repetition fra sidste gang Lineær Beamoptik 3 Først lidt repetition fra sidste gang 1 2 3 Lineær beamoptik 3.14-3.17 Tune Optiske resonanser Fejl i de optiske elementer Kromaticitet 4 Optisk resonans Vi snakker i dag kun om cirkulære

Læs mere

Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Forelæsning 8a Linac s. Tak til Lars Præstegaard, som jeg har stjålet en del slides fra

Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Forelæsning 8a Linac s. Tak til Lars Præstegaard, som jeg har stjålet en del slides fra Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Forelæsning 8a Linac s Tak til Lars Præstegaard, som jeg har stjålet en del slides fra Linac s: Indledning LINAC: LINær Accelerator Mange accelererende strukturer

Læs mere

Energi og impuls. v c. 1 g. Forelæsning 13a: Resumé. Hvilemasse: Einstein: E 0 =m 0 c 2 Total energi: E = E 0 +E k, hvor E k er kinetisk energi

Energi og impuls. v c. 1 g. Forelæsning 13a: Resumé. Hvilemasse: Einstein: E 0 =m 0 c 2 Total energi: E = E 0 +E k, hvor E k er kinetisk energi Forelæsning 13a: Resumé Resumé over de indledende forelæsninger Overblik og sammenhæng 1 Energi og impuls Hvilemasse: Einstein: E 0 =m 0 c 2 Total energi: E = E 0 +E k, hvor E k er kinetisk energi v c

Læs mere

Longitudinal dynamik: Indledning. Vi betragter her synkrotroner En synkrotron vil have en (el. flere) RF-kaviteter til acceleration

Longitudinal dynamik: Indledning. Vi betragter her synkrotroner En synkrotron vil have en (el. flere) RF-kaviteter til acceleration Moderne acceleratorers ysik og anvendelse 5 Forelæsning 9a Longitudinal Dynamik Longitudinal dynamik (synkrotroner) Energitilvækst Bundter og Buckets Transitionsenergien Synkrotron bevægelse Longitudinal

Læs mere

Longitudinal dynamik: Indledning. Vi betragter her synkrotroner En synkrotron vil have en (el. flere) RF-kaviteter

Longitudinal dynamik: Indledning. Vi betragter her synkrotroner En synkrotron vil have en (el. flere) RF-kaviteter Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Forelæsning 7 Longitudinal Dynamik & RF kaviteter Longitudinal dynamik (synkrotroner) Energitilvækst Bundter og Buckets Transitionsenergien Synkrotron bevægelse

Læs mere

Forelæsning 11a: Resumé. Energi og impuls

Forelæsning 11a: Resumé. Energi og impuls Forelæsning 11a: Resumé Resumé over de indledende forelæsninger Overblik og sammenhæng 1 Energi og impuls Einstein: E 0 =m 0 c 2 Total energi, E = E 0 +E k,hvor E k er kinetisk energi v β = c γ = 1 1 β

Læs mere

Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Forelæsning 6 Longitudinal Dynamik & RF kaviteter

Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Forelæsning 6 Longitudinal Dynamik & RF kaviteter Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Forelæsning 6 Longitudinal Dynamik & RF kaviteter Longitudinal dynamik (synkrotroner) Energitilvækst Bundter og Buckets Dispersion Transitionsenergien Synkrotron

Læs mere

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning 49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for

Læs mere

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Steen Gruby OZ9ZI

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Steen Gruby OZ9ZI Emne 18: Måleteknik Velkommen til EDR Frederikssund Afdelings Steen Gruby 1 Emne 18: Måleteknik I øvrigt Tidsrum :1900 2200 I pause ca. i midten Toilettet er i gangen mellem køkken og dette lokale De der

Læs mere

Partikelacceleratorer Eksperimentalfysikernes Ultimative Sandkasse

Partikelacceleratorer Eksperimentalfysikernes Ultimative Sandkasse Partikelacceleratorer Eksperimentalfysikernes Ultimative Sandkasse Niels Bassler bassler@phys.au.dk Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet Partikelacceleratorer p.1/24 Standardmodellen H O

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2016 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik A Knud Søgaard

Læs mere

Acceleratorer. Motivation for at bygge acceleratorer

Acceleratorer. Motivation for at bygge acceleratorer Acceleratorer Niels Hertel ISA, Århus Universitet Email: hertel@phys.au.dk Web: www.isa.au.dk Motivation for at bygge acceleratorer Fysikforskning var i starten den eneste motivation for at bygge acceleratorer,

Læs mere

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook Klassisk fysik I slutningen af 1800 tallet blev den klassiske fysik (mekanik og elektromagnetisme) betragtet som en model til udtømmende beskrivelse af den fysiske verden. Den klassiske fysik siges at

Læs mere

Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Forelæsning 2 Transverse motion, Lattices

Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Forelæsning 2 Transverse motion, Lattices Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Forelæsning 2 Transverse motion, Lattices Optiske elementer: Styring og fokusering. Bevægelsesligningen og dens løsning. Stabilitet. Typiske latticekonfigurationer.

Læs mere

Laserkøling af lagrede ionstråler

Laserkøling af lagrede ionstråler Laserkøling af lagrede ionstråler Niels Kjærgaard og Niels Madsen, IFA, Århus Universitet Jørgen S. Nielsen, ISA, Århus Universitet Introduktion a) b) γ I ASTRID studeres dynamikken for kolde lagrede ionstråler.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Htx Fysik

Læs mere

Fluke 170 Serie Sand RMS Digitale Multimetre

Fluke 170 Serie Sand RMS Digitale Multimetre TEKNISKE DATA Fluke 170 Serie Sand RMS Digitale Multimetre Fluke 170 Serie DMM'er er branchens standard fejlfindingsværktøjer til elektriske og elektroniske systemer Fluke 170 Serie digitale multimetre

Læs mere

5 Plasmaopvarmning. Figur 5.1. De tre mest anvendte metoder til opvarmning af fusionsplasmaer.

5 Plasmaopvarmning. Figur 5.1. De tre mest anvendte metoder til opvarmning af fusionsplasmaer. Ohmsk opvarmning 45 5 Plasmaopvarmning Under diskussionen af fusionsprocesserne og Lawson-kriteriet i kapitel 3 så vi, at to krav skal opfyldes for at opnå et antændt fusionsplasma. Det ene er kravet om

Læs mere

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem

Læs mere

Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR)

Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR) 14 Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR) 3.1 Spin og magnetisk moment Spin er en partikel-egenskab med dimension af angulært moment. For en elektron har spinnets projektion på en akse netop

Læs mere

Lys fra silicium-nanopartikler. Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard

Lys fra silicium-nanopartikler. Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard Lys fra silicium-nanopartikler Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard Oversigt Hvorfor silicium? Hvorfor lyser nano-struktureret silicium? Hvad er en nanokrystal og hvordan laver man den? Hvad studerer

Læs mere

Circulating Beams Søren Pape Møller ISA / DANFYSIK A/S Chapter 4 i Wilson - 1 hour

Circulating Beams Søren Pape Møller ISA / DANFYSIK A/S Chapter 4 i Wilson - 1 hour Circulating Beams Søren Pape Møller ISA / DANFYSIK A/S Chapter 4 i Wilson - 1 hour Particles in space En partikel har to transversale koordinater og en longitudinal og tilsvarende hastigheder. Ofte er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik A Knud Søgaard

Læs mere

Søren Vrønning Hoffmann Fysiklærerdag. IFA, Aarhus Universitet. Januar 2013

Søren Vrønning Hoffmann Fysiklærerdag. IFA, Aarhus Universitet. Januar 2013 Søren Vrønning Hoffmann Fysiklærerdag. IFA, Aarhus Universitet. Januar 2013 Introduktion DNA molekyler er et fascinerende komplekst system. Rigtigt mange elektroner og mange mulige tilstande Til vores

Læs mere

Acceleratorer i industrien

Acceleratorer i industrien Acceleratorer i industrien Medicin: ca 9000 Fejl, skal være 4-5Gy 1 Sterilisering af fødevarer Sterilisering med stråling er meget mere effektivt end med varme (pasteurisering). En dosis på 10kGy svarer

Læs mere

Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Q3, 2008. http://www.phys.au.dk/accfys

Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Q3, 2008. http://www.phys.au.dk/accfys Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Q3, 2008 http://www.phys.au.dk/accfys Acceleratortyper Kinetic energy T Electrons Protons/ions Electrostatic Van de Graaf &Tandems 1-200 kev 1-200 kev (q=1) 1-35

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2010 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Strømforsyning +/- 12V serieregulator og 5V Switch mode

Strømforsyning +/- 12V serieregulator og 5V Switch mode Udarbejdet af: +/- 12V serieregulator og 5V Switch mode Side 1 af 15 Udarbejdet af: Komponentliste. B1: 4 stk. LN4007 1A/1000V diode D1: RGP30D diode Fast Recovery 150nS - 500nS, 3A 200V C1 C3 og C4: 100nF

Læs mere

Lagerringen ASTRID og hendes lillesøster ELISA

Lagerringen ASTRID og hendes lillesøster ELISA Lagerringen ASTRID og hendes lillesøster ELISA Niels Hertel & Søren Pape Møller, ISA, Århus Universitet Introduktion og historie Udviklingen af acceleratorer har været nært knyttet til elementarpartikelfysikken,

Læs mere

Myonens Levetid. 6. december 2017

Myonens Levetid. 6. december 2017 Myonens Levetid 6. december 2017 Det er en almindelig opfattelse at rigtigheden af relativitetsteorien nødvendigvis er vanskelig at eftervise eksperimentelt. Det er den faktisk ikke. Et lille eksperiment

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Januar 2010 maj2011 Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen

Læs mere

Øvelse 2: Myonens levetid

Øvelse 2: Myonens levetid Øvelse 2: Myonens levetid Det er en almindelig opfattelse at rigtigheden af relativitetsteorien nødvendigvis er vanskelig at eftervise eksperimentelt. Det er den faktisk ikke. Et lille eksperiment (og,

Læs mere

Lærebogen i laboratoriet

Lærebogen i laboratoriet Lærebogen i laboratoriet Januar, 2010 Klaus Mølmer v k e l p Sim t s y s e t n a r e em Lærebogens favoritsystemer Atomer Diskrete energier Elektromagnetiske overgange (+ spontant henfald) Sandsynligheder,

Læs mere

Niels Bohr Institutet. Kvanteinternettet. Anders S. Sørensen Hy-Q Center for Hybrid Quantum Networks Niels Bohr Institutet Københavns Universitet

Niels Bohr Institutet. Kvanteinternettet. Anders S. Sørensen Hy-Q Center for Hybrid Quantum Networks Niels Bohr Institutet Københavns Universitet Niels Bohr Institutet Kvanteinternettet Anders S. Sørensen Hy-Q Center for Hybrid Quantum Networks Niels Bohr Institutet Københavns Universitet Temadag 16/11 2018 Kvantecomputere Hvis man laver computere

Læs mere

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2009 januar 2010 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Laboratorieøvelse Kvantefysik

Laboratorieøvelse Kvantefysik Formålet med øvelsen er at studere nogle aspekter af kvantefysik. Øvelse A: Heisenbergs ubestemthedsrelationer En af Heisenbergs ubestemthedsrelationer handler om sted og impuls, nemlig at (1) Der gælder

Læs mere

Bruger vejledning. Encoder. SPEED TECH A/S Nybrovej 97. DK2820 Gentofte. Tel: +45 45938545 Fax: +45 45938544 www.doorcontrol.dk - info@speed-tech.

Bruger vejledning. Encoder. SPEED TECH A/S Nybrovej 97. DK2820 Gentofte. Tel: +45 45938545 Fax: +45 45938544 www.doorcontrol.dk - info@speed-tech. Bruger vejledning SC Encoder 4 20 50 R G B SPEED TECH A/S Nybrovej 97. DK2820 Gentofte. Tel: +45 45938545 Fax: +45 45938544 www.doorcontrol.dk - info@speed-tech.dk Indhold: SC Encoder 1 BESKRIVELSE...

Læs mere

Fysik A - B Aarhus Tech. Niels Junge. Bølgelærer

Fysik A - B Aarhus Tech. Niels Junge. Bølgelærer Fysik A - B Aarhus Tech Niels Junge Bølgelærer 1 Table of Contents Bølger...3 Overblik...3 Harmoniske bølger kendetegnes ved sinus form samt følgende sammenhæng...4 Udbredelseshastighed...5 Begrebet lydstyrke...6

Læs mere

Ombygning af PC strømforsyninger

Ombygning af PC strømforsyninger Ombygning af PC strømforsyninger Jørgen Kragh OZ7TA Rev. 18. marts 2009 Hvad skal vi høre om? PC strømforsyningens virkemåde AT og ATX forsyninger Ombygningen Højere strøm eller spænding Omvikling Støjer

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Oktober 2012 Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Da læreplanen for fysik på A-niveau i stx blev revideret i 2010, blev kernestoffet udvidet med emnet Elektriske

Læs mere

Mikroskopet. Sebastian Frische

Mikroskopet. Sebastian Frische Mikroskopet Sebastian Frische Okularer (typisk 10x forstørrelse) Objektiver, forstørrer 4x, 10x el. 40x Her placeres objektet (det man vil kigge på) Kondensor, samler lyset på objektet Lampe Oversigt Forstørrelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2013 juni 2014 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Af: Valle Thorø Fil.: Oscilloscopet Side 1 af 10

Af: Valle Thorø Fil.: Oscilloscopet Side 1 af 10 Oscilloscopet Kilde: http://www.doctronics.co.uk/scope.htm Følgende billede viser forsiden på et typisk oscilloskop. Nogle af knapperne og deres indstillinger forklares i det følgende.: Blokdiagram for

Læs mere

Lineær beamoptik 1. Koordinatsystem

Lineær beamoptik 1. Koordinatsystem Lineær beamoptik 1 1 Wille kapitel 3.1 til og med 3.6 (undtagen 3.3) Koordinatsystem Indledning / overblik Rækkeudvikling af feltet Bevægelsesligningen Løsning af bevægelsesligningen Transfermatricer og

Læs mere

Titel: Atom-, molekyl-, og kvantefysik med kolde indfangede ioner. Vejleder: Michael Drewsen

Titel: Atom-, molekyl-, og kvantefysik med kolde indfangede ioner. Vejleder: Michael Drewsen Titel: Atom-, molekyl-, og kvantefysik med kolde indfangede ioner Fagområde: Eksperimentel optik Ud over de specifikke projekter i listen over bachelorprojekter har Ionfældegruppen løbende gang i nye aktiviteter

Læs mere

Mellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse:

Mellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse: Mellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilke egenskaber gælder ikke for radiobølger? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. De kan reflekteres, når de rammer

Læs mere

EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus

EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus Afsnit 4-5-6 EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand http://en.wikipedia.org/wiki/index_of_electronics_articles http://openbookproject.net/electriccircuits/ 2012-09-13 OZ1DUG 4-5-6 1 Repetition

Læs mere

TRUST WIRELESS VIDEO & DVD VIEWER

TRUST WIRELESS VIDEO & DVD VIEWER TRUST WIRELESS VIDEO & DVD VIEWER Brugervejledning Version 1.0 1 1. Æskens indhold Kontroller venligst æskens indhold. Den skal indeholde følgende: 1. Transmitter (sender) 2. Modtager 3. Strømforsyning

Læs mere

Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til

Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til Jordens magnetfelt Jorderens magnetfelt beskytter jorden fra kosmiske strålinger fra solen. Magnetfeltet kommer ved at i jorderens kerne/ indre er der flydende jern og nikkel, dette jern og nikkel rotere

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 (14/15)

Læs mere

Lysspredning for gymnasiet

Lysspredning for gymnasiet Lysspredning for gymnasiet Lars Øgendal Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, 28. februar 2011 ii Indhold 1 Indledning 1 1.1 Hvad er lysspredning?.............................. 1 1.2

Læs mere

Danmark er sammen med KUNSTEN AT BYGGE VERDENS MEST EFFEKTFULDE ACCELERATOR

Danmark er sammen med KUNSTEN AT BYGGE VERDENS MEST EFFEKTFULDE ACCELERATOR Foto af ESS-faciliteten, som den tager sig ud i skrivende stund, med den nu delvist underjordiske tunnel og servicebygninger til højre. De mange byggekraner i baggrunden er ved target-bygningerne. Den

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2013 (12/13) Københavns

Læs mere

Måling af strømningshastighed og -profil ved hjælp af LDV. Matthew A. Rasmussen, Teknologisk Institut

Måling af strømningshastighed og -profil ved hjælp af LDV. Matthew A. Rasmussen, Teknologisk Institut Måling af strømningshastighed og -profil ved hjælp af LDV Matthew A. Rasmussen, Teknologisk Institut Hvorfor? hvor mange af dine flow- og energimålere er kalibrerede? Lidt fakta 1. I Danmark er der ca.

Læs mere

Strålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg

Strålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg Medicinsk fysik p.1/21 Medicinsk fysik Strålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg Søren Weber Friis-Nielsen 3. maj 2005 weber@phys.au.dk Indhold Medicinsk fysik p.2/21 Overblik over strålingstyper Doser

Læs mere

Atomare kvantegasser. Michael Budde. Institut for Fysik og Astronomi og QUANTOP: Danmarks Grundforskningsfonds Center for Kvanteoptik

Atomare kvantegasser. Michael Budde. Institut for Fysik og Astronomi og QUANTOP: Danmarks Grundforskningsfonds Center for Kvanteoptik Atomare kvantegasser Når ultrakoldt bliver hot Michael Budde Institut for Fysik og Astronomi og QUANTOP: Danmarks Grundforskningsfonds Center for Kvanteoptik Aarhus Universitet Plan for foredraget Hvad

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2017 - juni 2019 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX

Læs mere

Lineær beamoptik 1. Vi starter med en meget kort repetition fra sidste gang. Derefter: Wille kapitel 3.1 til og med 3.6 (undtagen 3.

Lineær beamoptik 1. Vi starter med en meget kort repetition fra sidste gang. Derefter: Wille kapitel 3.1 til og med 3.6 (undtagen 3. Lineær beamoptik 1 1 Vi starter med en meget kort repetition fra sidste gang Derefter: Wille kapitel 3.1 til og med 3.6 (undtagen 3.3) Indledning / overblik Koordinatsystem Rækkeudvikling af feltet Bevægelsesligningen

Læs mere

Kræftbehandling ved hjælp af guld nanopartikler

Kræftbehandling ved hjælp af guld nanopartikler Kræftbehandling ved hjælp af guld nanopartikler Kamilla Nørregaard PhD i biofysik (Kennedy, Bickford et al. 2011) Motivation: Der findes endnu ikke en endelig/problemfri behandling af kræft Optimal strategi

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 (10/11)

Læs mere

Switchmode Powersupply. Lasse Kaae 2009 Juni

Switchmode Powersupply. Lasse Kaae 2009 Juni Switchmode Powersupply Lasse Kaae 2009 Juni Agenda Teori (Mandag) Pspice simulering (Mandag) Bygge SPS (Tirsdag) Fejlfinding på produkter (Onsdag-Torsdag) EMC (Torsdag) Gennemgang af PSP-diagrammer (Fredag)

Læs mere

FYSIK I DET 21. ÅRHUNDREDE Laseren den moderne lyskilde

FYSIK I DET 21. ÅRHUNDREDE Laseren den moderne lyskilde FYSIK I DET 1. ÅRHUNDREDE Laseren den moderne lyskilde Kapitel Stof og stråling kan vekselvirke på andre måder end ved stimuleret absorption, stimuleret emission og spontan emission. Overvej hvilke. Opgave

Læs mere

Gravitationsbølger Steen Hannestad, astronomidag 1. april 2016

Gravitationsbølger Steen Hannestad, astronomidag 1. april 2016 Gravitationsbølger Steen Hannestad, astronomidag 1. april 2016 TYNGDELOVEN SIDST I 1600-TALLET FORMULEREDE NEWTON EN UNIVERSEL LOV FOR TYNGDEKRAFTEN, DER GAV EN FORKLARING PÅ KEPLERS LOVE TYNGDELOVEN SIGER,

Læs mere

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.

Læs mere

Acceleratorer udenfor sundhedssektoren

Acceleratorer udenfor sundhedssektoren Acceleratorer udenfor sundhedssektoren Acceleratorer i industrien Medicin: ca 9000 1 Fejl, skal være 4-5Gy 2 Sterilisering af fødevarer Sterilisering med stråling er meget mere effektivt end med varme

Læs mere

Materiale 1. Materiale 2. FIberIntro

Materiale 1. Materiale 2. FIberIntro 1 Materiale 1 Materiale 1 FIberIntro Fiberintro Hvad er et fibersignal? I bund og grund konverterer vi et elektrisk signal til et lyssignal for at transmittere det over lange afstande. Der er flere parametre,

Læs mere

Brugervejledning. Trådløs HD Sender & Modtager Sæt

Brugervejledning. Trådløs HD Sender & Modtager Sæt Brugervejledning Trådløs HD Sender & Modtager Sæt Indholdsfortegnelse Functions and features... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Package contents... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1. Product overview...

Læs mere

Transceiver målinger.

Transceiver målinger. Transceiver målinger. Denne gang senderen - teori og lidt praksis. Varighed 45 min. EDR Horsens Afdeling, 12. april. 2018, OZ2OE Transceiver måling - målinger kan kræve masser af udstyr Sender måling 1)

Læs mere

Rækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven

Rækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven Rækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven Eval Rud Møller Bioanalytikeruddannelsen VIA University College Marts 008 Program Indledende kommentarer. Rækkevidde for partikelstråling Opbremsning

Læs mere

EMC. Elektromagnetic Compatibility Sameksistens!

EMC. Elektromagnetic Compatibility Sameksistens! EMC Elektromagnetic Compatibility Sameksistens! Forløb for EMC Mandag: Generelt om EMC, R&S kommer på besøg Tirsdag: Brug af instrumenter, signal teori (Cadence), EMC opgaver Onsdag: EMC opgaver Torsdag:

Læs mere

Årsplan Fysik/kemi 8. kl.

Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag.

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Ordliste Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Afladning Atom B-felt Dielektrika Dipol Dosimeter E-felt Eksponering Elektricitetsmængde Elektrisk elementarladning Elektrisk felt Elektrisk

Læs mere

31500: Billeddiagnostik og strålingsfysik. Jens E. Wilhjelm et al., DTU Elektro Danmarks Tekniske Universitet. Dagens forelæsning

31500: Billeddiagnostik og strålingsfysik. Jens E. Wilhjelm et al., DTU Elektro Danmarks Tekniske Universitet. Dagens forelæsning 31500: Billeddiagnostik og strålingsfysik Jens E. Wilhjelm et al., DTU Elektro Danmarks Tekniske Universitet Dagens forelæsning Røntgen Computed tomografi (CT) PET MRI Diagnostisk ultralyd Oversigter Kliniske

Læs mere

A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi

A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico, Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Attenuation af røntgenstråling

Læs mere

Kvanteteleportering og kvanteinformation. Anders S. Sørensen Quantop, center for kvanteopik Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Kvanteteleportering og kvanteinformation. Anders S. Sørensen Quantop, center for kvanteopik Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Kvanteteleportering og kvanteinformation Anders S. Sørensen Quantop, center for kvanteopik Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Teleportering Flyt kaptajn Kirk ved at sende information om ham

Læs mere

Syrer, baser og salte:

Syrer, baser og salte: Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk

Læs mere

Strålings vekselvirkning med stof

Strålings vekselvirkning med stof Strålings vekselvirkning med stof Forelæsning (25. februar 2008, 15 15-16 00 ) som del af kurset: Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Med udgangspunkt i: G. F. Knoll, Radiation Detection and Measurement,

Læs mere

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Statistik Lektion 1 Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Introduktion Kursusholder: Kasper K. Berthelsen Opbygning: Kurset består af 5 blokke En blok består af: To normale

Læs mere

Marie og Pierre Curie

Marie og Pierre Curie N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele

Læs mere

Materialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse

Materialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse Formål: Vi skal undersøge de egenskaber de 2 former for elektriske forbindelser har specielt med hensyn til strømstyrken (Ampere) og spændingen (Volt). Forsøg del 1: Serieforbindelsen Materialer: Strømforsyningen

Læs mere

Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant

Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant Fysik 5 - kvantemekanik 1 Joachim Mortensen, Rune Helligsø Gjermundbo, Jeanette Frieda Jensen, Edin Ikanović 12. oktober 28 1 Indledning Formålet med denne

Læs mere

Theory Danish (Denmark)

Theory Danish (Denmark) Q3-1 Large Hadron Collider (10 point) Læs venligst de generelle instruktioner fra den separate konvolut, før du starter på denne opgave. Denne opgave handler om fysikken bag partikelacceleratorer LHC (Large

Læs mere

OPLØSNINGSEVNE STØJ, MTF, DQE, ROC

OPLØSNINGSEVNE STØJ, MTF, DQE, ROC A KURSUS 204 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi BILLEDKVALITET OPLØSNINGSEVNE STØJ, MTF, DQE, ROC m.m. Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Billedkvalitet

Læs mere

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand. EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand. EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus Velkommen til EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand 2012-09-01 OZ1DUG 1 Kursus målsætning Praksisorienteret teoretisk gennemgang af elektronik Forberedelse til Certifikatprøve A som radioamatør

Læs mere

Absorption af Gammastråler i Vand og α strålers flyve længde i tågekamre

Absorption af Gammastråler i Vand og α strålers flyve længde i tågekamre Absorption af Gammastråler i Vand og α strålers flyve længde i tågekamre Aarhus Universitet - Institut for Fysik og Astronomi (IFA) 27. august 2018 I hverdagen støder vi på 3 forskellige typer stråling,

Læs mere

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,

Læs mere

De følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen.

De følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen. De følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen. Sammenlign disse forklaringer med relevante sider i jeres bog. SPØRGSMÅL

Læs mere