FYSIK I DET 21. ÅRHUNDREDE Laseren den moderne lyskilde

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FYSIK I DET 21. ÅRHUNDREDE Laseren den moderne lyskilde"

Transkript

1 FYSIK I DET 1. ÅRHUNDREDE Laseren den moderne lyskilde Kapitel Stof og stråling kan vekselvirke på andre måder end ved stimuleret absorption, stimuleret emission og spontan emission. Overvej hvilke. Opgave I denne opgave betragtes et heliumatom i grundtilstanden. Beregn energien af heliumatomet i ev og J, hvis det (a) absorberer en foton med frekvensen 4, Hz. (b) absorberer en foton med frekvensen 5, Hz. Opgave 3 Et neonatom henfalder ved stimuleret emission fra en exciteret tilstand med energi 19,77 ev til en anden exciteret tilstand med energi 18,69 ev. Beregn frekvensen og bølgelængden af de udsendte fotoner. Opgave 4 Begrund at produktet kb T er en energi. Opgave 5 Beregn størrelsen af energien kb T (både i J og ev) ved stuetemperatur. Hvilken frekvens har en foton med denne energi? Opgave 6 Betragt de to ekstremtilfælde hvor Ej Ei << kb T og Ej Ei >> kb T. Argumenter for at næsten alle atomer er i grundtilstanden ved små temperaturer. Argumenter for, at ved meget høje temperaturer er de exciterede tilstande næsten befolket i samme grad som grundtilstanden. Opgave 7 I den første rubinlaser var blitzlampen spiralformet og den cylinderformede rubinkrystallen var placeret i centrum af spiralen. I rubinlasere har man ofte både krystal og blitzlampe lukket inde i en beholder med reflekterende inderside. En sådan udformning sikrer en jævn belysning og dermed en jævn opvarmning af krystallen. Giv bud på, hvordan en sådan beholder bedst udformes, så krystallen belyses omtrent lige meget over det hele. Opgave 8 En pulseret rubinlaser har en bølgelængde på 694,4 nm og en pulstid på 1 ps. Hver puls bærer en energi på 150 mj. Beregn længden af en puls og antallet af fotoner i en puls.

2 Opgave 9 Antag at der i en rubinlaser med bølgelængden 694,4 nm er 0 7,0 10 Cr3+ ioner i det øverste laserniveau. Hvor meget energi udsendes, hvis alle ionerne i det øverste niveau henfalder til nederste laserniveau næsten samtidig under udsendelse af en enkelt puls. 0 Forklar hvorfor 4 niveau modellen ikke kræver så kraftig pumpning sammenlignet med 3 niveau modellen. 1 En He Ne laser på,3 mw udsender lys med en bølgelængde på 63,8 nm. Hvor mange fotoner udsender denne laser pr. minut. Man ser ofte enheden cm 1 brugt i stedet for ev. Enheden cm 1 udregnes som den reciprokke af bølgelængden svarende til et antal ev. Hvor mange cm 1 er 1 ev? Tegn energidiagrammet for overgangene i en HeNe laser. Omregn enhederne på energiaksen til cm 1. 3 Argumenter for at absorptionskoefficienten α har enheden m 1. 4 Betragt figur.14. Giv en kvalitativ forklaring på hvorfor intensiteten af lyset på ved gennem materialet vokser eksponentielt. 5 Optegn de stående bølger svarende til n 1, og 3 Hvor langt, målt i enheder af λ, er der mellem to knuder. 6 Brug formel.5 til at udregne n for en HeNe laser med λ63,8 nm og L1,00 m.

3 Kapitel 3 Brug formel.5 til at udregne n for en rubinlaser med 694, 4 Brug resultatet til at udregne λn for denne laser. λ nm og 6, 0 L cm. Opgave Udregn antallet af stående bølger i en HeNe lasers resonator når λ 63, 8 nm og L 0,80 m. Beregn λn for denne laser. Opgave 3 dλ 1. Betragt bølgelængden som en funktion af n og bestem. dn λn. Vis at λn. n (Hint: Brug at n n ( n +1) ). 3. Approksimér Opgave 4 λ n n dλ L med og vis at n dn n λ. 1. Linjebredden λ kan udregnes som forskellen mellem to bølgelængder λ λ λ1. Opstil et regneudtryk for den tilsvarende frekvensændring. Argumenter for at λ λ. 1 λ f givet ved λ 1 og λ. c 3. Vis nu at f λ, hvis vi kræver at f skal være en positiv størrelse. Opgave 5 λ 1. Linjebredden λ kan udregnes som forskellen mellem to bølgelængder λ λ λ1. Vis at der om den tilsvarende frekvensændring. Betragt frekvensen, f, som en funktion af bølgelængden 3. Brug at df f dλ λ til at udlede c λ λ f. Obs.: Undervejs smides et minus bort for at gøre f gælder, at f < 0 når λ > λ 1. c f λ) λ ( og udregn f til en positiv størrelse. df. dλ 4. Udregn f for en HeNe laser med λ63,8 nm og FWHM linjebredden λ 10 3 nm.

4 Opgave 6 Bestem kohærenstiden og kohærenslængden for følgende lasere, når der i alle tilfælde gælder at nm. a. En HeNe laser med λ 638, nm. b. En rubinlaser med λ 694, 3 nm. c. En CO laser med λ 10, 6 μm. Opgave 7 Beregn linjebredden for en laser med λ 63, 8 nm og L 0, 30 m. k λ 10 3 Opgave 8 Til linjebredden svarer en bestem frekvens. Denne kaldes båndbredden, betegnes formlen c λ λ f. f og kan beregnes med Vis at c f og beregn båndbredden for en laser med L 0, 5 m. L k k Vise nu at 1 f og brug den til at beregne kohærenstiden for en laser med λ 10 3 nm. T k Opgave 9 Denne opgave handler om rubinlaser med 694, 4 λ nm og 6, 0 L cm. Hvor mange stående bølger er der ca. plads til mellem krystallens ender? Hvor meget skal frekvensen ændres for at der netop er plads til en bølgelængde mere? 0 Forklar ved hjælp af en skitse, hvorfor lysstråle mellem spejlene på figur 3.9 har den form den har. 1 Bestem stråle taljen for en HeNe laser med λ 638, og Φ 10 3 rad. Reflektorerne på månen består af mange såkaldte corner cubes. Det er prismer, hvor de tre af siderne har form som hjørnet i en terning. De står altså vinkelret på hinanden. Argumenter for, at en lysstråle, der rammer en af disse tre sider i en corner cube og reflektreres i (mindst én af) de andre sider, vil returnere i samme retning, som den kom fra. 3 Når man måler afstanden til månen sker det ved at sende laserpulser fra en Nd:YAG laser mod en reflektor på månens overflade. Reflektoren består af prismer, der er konstrueret, så de sender pulsene tilbage, hvor de kom fra. Den anvendte Nd:YAG lasers data er anført herunder. Beregn hvor lang tid det tager for en udsendt puls at returnere til Jorden.

5 Giv et estimat af diameteren af strålen, når den rammer månens overflade. Bølgelængde 53 nm Det viser sig, at diameteren af strålen er ca. 5 km, når den når tilbage til udgangspunktet. Giv en forklaring på dette. Udregn antallet af fotoner i hver puls. Reflektoren har et areal på 0,45 m. Hvor mange af de udsendte fotoner i en puls kan strålens diameter (ved udsendelsen) divergensvinkel varighed af puls energi pr. puls antal pulser pr. minut 10 man regne med rammer reflektoren? Gør rede for eventuelle antagelser i dine udregninger. 7 mm 0,075 µrad 00 ps 1500 mj Det antages at teleskopet, der modtager fotonerne igen på Jorden, har en diameter på 1 m. Beregn den procentdel af de udsendte fotoner i en puls, der modtages af teleskopet. Gør rede for eventuelle antagelser i dine udregninger. 4 For en resonator med to krumme spejle, begge med krumningsradius r, kan man vise at D λ π r hvis r har nogenlunde samme størrelse som længden af resonatoren. Estimer r for en HeNe laser med λ 1, 15 μm., så denne får en stråletalje på 0,5 mm. 5 En laser kan gøres pulset ved at lade det ene spejl rotere om en lodret akse. Begrund dette.

6 Kapitel 4 Diskutér hvilke former for vekselvirkninger der er mellem atomerne i et gitter (fx vil atomkernerne påvirke hinanden). Opgave Overvej hvad der vil ske, hvis et molekyle bringes i et antibindings niveau. Opgave 3 Forklar hvorfor et hul i valensbåndet vil bevæge sig mod toppen af valensbåndet. Opgave 4 Overvej hvorfor hullets energiakse peger nedad. Opgave 5 Forklar hvordan et lavere brydningsindeks i p og n områderne, sammenlignet med brydningsindekset i det aktive område, giver anledning til lysledervirkning. Opgave 6 En GaAs halvlederlaser udsender pulser med en frekvens på 1000 Hz og en pulstid på 00 ns. Gennemsnitseffekten er 1 mw. Hvor meget energi er der i hver puls? Udregn antallet af fotoner i hver puls. Pulsene udsendes gennem en rektangulær flade på 100 μm gange μm. Beregn fluxen af fotoner gennem den rektangulære flade under udsendelse af en puls. Opgave 7 Kvantevirkningsgraden for en halvlederlaser defineres som forholdet mellem antal fotoner udsendt pr. tidsenhed og antal elektroner der sendes ind i halvlederen pr. tidsenhed. Denne opgave handler om at opstille et udtryk for kvantevirkningsgraden delt med den almindelige virkningsgrad. Vis, at antallet af elektroner der udsendes pr. sekund, N p, t, kan skrives som N p, t Pud λ h c hvor P ud er effekten ud af laseren og h er plancks konstant. Udregn N, for en 1 mw GaAs laser med λ 850 nm. p t

7 Vis, at antallet af elektroner, der sendes ind i halvlederen pr. sekund, N e, t,kan skrives som N e, t Pind U q e P hvor er effekten ind i halvlederen, U er den pålagte spænding og er elementarladningen. ind Vis, at kvantevirkningsgraden, η kv, kan skrives som q e η kv P P ud ind λ U q h c e Opstil et udtryk for kvantevirkningsgraden delt med den almindelige virkningsgrad og udregn dette forhold for en GaAs laser med λ 850 nm og U 1, 85 V.

8 Kapitel 5 Lav en tegning, der viser hvordan lys brydes i overgangen fra et materiale med højt brydningsindeks til et materiale med lavt brydningsindeks. Opgave Lav en tegning, der viser tab i en optisk fiber, der bukket for meget. Opgave 3 Brug formel 5.6 til at vise, at P P ind ud x e α. Brug dette til at vise at db tab 4,34 α x. Opgave 4 Vis at dbtab 3 db, når fiberen absorberer 50 % af effekten. Opgave 5 Vis at en optisk fiber med et dbtab på 0, db km transmitterer 50 % af lyseffekten igennem 15 km fiberglas. Opgave 6 Argumenter for θmin og θmax (se evt. figur 5.9, side 6) svarer til henholdsvis den kritiske vinkel θk og vinklen 90 o. Opgave 7 Ln1 Vis at t ( n1 n) cn (Vink: benyt Snells lov med θk) Opgave 8 Med trigonometriske omskrivninger kan man vise at Gør det. n0 sin( α max ) ( n1 n ) Opgave 9 Vis at Δt 50 ms for en fiber med længden 1 km og værdierne n1 1,5 og n 99% af n1. 0 Beregn BRm ax for en 1 km lang fiber som har dispersionen 50 ns km

9 Kapitel 6 Lav en skitse af strålegangen gennem en samlelinse efterfulgt af en spredelinse. Opgave Overvej hvor høj intensitet af lyset er i brændpunktet efter passage gennem en samlelinse. Opgave 3 I praksis kan man ikke fokusere en lysstråle, så alt lyset samles i ét eneste punkt uden udstrækning. Giv mulige forklaringer på dette. Opgave 4 Sendes en laserstråle gennem en samlelinse med brændvidden, f, vil strålen fokuseres. Man kan vise at der om diameteren, d, af strålen i fokus gælder at d f Φ hvor Φ er laserstrålens divergensvinkel. Formlen kan kun bruges, når samlelinsens diameter er flere gange større end diameteren af strålen. En laser på 10 MW og med en divergensvinkel på 1 mrad fokuseres med en samlelinse. Linsens brændvidde er 0 cm. Estimer diameteren af den fokuserede stråle. Hvad er intensiteten af den fokuserede stråle? Opgave 5 Betragt opstillingerne skitseret på figur I og II, se næste side. Vi sender altså laserstråler med divergensvinkler på hhv. og gennem samlelinser med brændvidder hhv. f. Strålerne fokuseres så de Φ 1 Φ f 1 begge får diameteren d i fokuspunktet. Antag at strålegangen i figur II vendes (se figur III). Hvilken divergensvinkel har strålen efter passage gennem linsen? Betragt nu opstillingen på figur IV. Argumenter for gyldigheden af formlen Φ 1 f1 Φ f Bestem Φ, når f cm og f 5 cm. Hvad har man opnået? Φ,

10 Stråle med d Stråle med d divergens Ф1 divergens Ф Figur I Linse med brændvidd Figur II Linse med brændvidd d Stråle med d divergens Ф Ф1 Ф Linse med Figur III brændvidd Figur IV f1 f Opgave 6 Tegn lysets strålegang i et øje der er nærsynet, et øje der er langsynet og et øje med normalt syn. Opgave 7 Illustrer på en tegning hvordan øjets brændvidde ændres, når der bortdampes væv i hhv. midten og periferien af stromaet. Opgave 8 Til kirurgiske behandling på nethinden bruges ofte diodelasere med bølgelængder i det synlige område. Giv en forklaring på, hvorfor man bruger synligt lys til behandling på net hinden, m ens man bruger UV lys fra excimerlasere til behandling af hornhind en. Opgave 9 I øjenoperationer bruges en Nd:YAG laser, der udsender pulser af varighed 1 ns og hver med en energi på 1 mj. Strålen fokuseres så diameteren er 30 μm. Beregn intensiteten af en puls.

11 Kapitel 7 En Nd:YAG laser udsender pulser på 10 J. Udregn, hvor mange Nd ioner der skal være i det øverste niveau, lige før pulsen udsendes. Opgave På en satellit km over Jorden er der en Nd:YAG laser, der sender pulser mod Jorden. Bølgelængden er 1064 nm, divergensvinklen er 5 μrad og hver puls er på 00 MW. Bestem den mindst mulige diameter af strålen ved Jordens overflade. Beregn intensiteten af en puls ved Jordens overflade og sa mmenlign med solarkonstanten. Opgave 3 En Nd:YAG laser fodres med 500 W fra en stikkontakt. Laseren udsender stråling med en intensitet på 300 W/cm, når strålens diameter er,5 mm. Beregn virkningsgraden. Kvantevirkningsgraden, µ, defineres som kv µ kv E E laser pumpe hvor er forskellen mellem to pumpeniveauer og Elaser er forskellen mellem to laserniveauer. E pumpe Fire af niveauerne, som en Nd:YAG laser kan pumpes til fra gundtilstanden, har energier 1,53 ev, 1,653 ev,,119 ev og,361 ev. Givet at laseren udsender stråling med bølgelængden 1,064 μm, beregn kvantevirkningsgraden hørende til de 4 pumpeniveauer. Opgave 4 Overvej om CO laseren kan karakteriseres som en tre eller fire niveau laser. Opgave 5 Hvorfor er kobber velegnet til spejle til refleksion af CO laserens stråle? Opgave 6 Ved lasersvejsning opnås en svejsehastighed på 900 mm/min. Hvor meget energi afsættes i svejseemnet pr. mm, når CO laseren udsender stråling med en effekt på 9000 W. Ved laserhybridsvejsning er spændingsforskellen mellem spidsen af tråden og svejseemnet 36 V ved en strømstyrke på 7 A. Svejsehastigheden er 900 mm/min. Der bruges samme laser, som ved lasersvejsning. Beregn hvor meget energi der afsættes pr. mm i svejseemnet.

12 Opgave 7 I laserhybridsvejsning med en 4 kw Nd:YAG laser bruges en optisk fiber med en kerne med en diameter på 0,6 mm til at transportere strålen fra laseren til svejseemnet. Når strålen forlader enden af fiberen sker det i en vinkel på 30 (se figur). Med en samlelinse med en brændvidde på 00 mm skal strålens divergensvinkel minimeres. Diameteren af strålen efter linsen skal være 3,5 cm. Hvor langt skal linsen placeres fra enden af fiberen. Gør rede for evt. antagelser i dine udregninger. Til at fokusere strålen 6,0 mm over svejseemnet bruges også en samlelinse med en brændvidde på 00 mm. Beregn diameteren af strålen, når den rammer svejseemnet.

13 Kapitel 8 Argumenter for betingelserne for at opnå henholdsvis konstruktiv og destruktiv interferens i michelsoninterferometret. Opgave Diskuter hvilke dele af OCT opstillingen, der svarer til delene i michelsoninterferometret.

Tjekspørgsmål til Laseren den moderne lyskilde

Tjekspørgsmål til Laseren den moderne lyskilde Tjekspørgsmål til Laseren den moderne lyskilde Kapitel 2. Sådan opstår laserlyset 1. Bølgemodellen for lys er passende, når lys bevæger sig fra et sted til et andet vekselvirker med atomer 2. Partikel/kvantemodellen

Læs mere

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi

Læs mere

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning 49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for

Læs mere

Atomare overgange Tre eksempler på vekselvirkningen mellem lys og stof, som alle har udgangspunkt i den kvantemekaniske atommodel:

Atomare overgange Tre eksempler på vekselvirkningen mellem lys og stof, som alle har udgangspunkt i den kvantemekaniske atommodel: Moderne Fysik 6 Side 1 af 7 Forrige gang nævnte jeg STM som eksempel på en teknologisk landvinding baseret på en rent kvantemekanisk effekt, nemlig den kvantemekaniske tunneleffekt. I dag et andet eksempel

Læs mere

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,

Læs mere

Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant

Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant Tim Jensen og Thomas Jensen 2. oktober 2009 Indhold Formål 2 2 Teoriafsnit 2 3 Forsøgsresultater 4 4 Databehandling 4 5 Fejlkilder 7 6 Konklusion 7 Formål

Læs mere

Dopplereffekt. Rødforskydning. Erik Vestergaard

Dopplereffekt. Rødforskydning. Erik Vestergaard Dopplereffekt Rødforskydning Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard 2012 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Dopplereffekt Fænomenet Dopplereffekt, som vi skal

Læs mere

Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant

Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant Fysik 5 - kvantemekanik 1 Joachim Mortensen, Rune Helligsø Gjermundbo, Jeanette Frieda Jensen, Edin Ikanović 12. oktober 28 1 Indledning Formålet med denne

Læs mere

Lysets fysik Optiske fibre P0 projekt

Lysets fysik Optiske fibre P0 projekt Lysets fysik Optiske fibre P0 projekt Forsidebillede: En oplyst plexiglasleder hvorpå gruppens navn er skrevet [1] Titel: Optiske fibre Tema: Lysets fysik Projektperiode: 01/09 18/09 2015 Projektgruppe:

Læs mere

Røntgenspektrum fra anode

Røntgenspektrum fra anode Røntgenspektrum fra anode Elisabeth Ulrikkeholm June 24, 2016 1 Formål I denne øvelse skal I karakterisere et røntgenpektrum fra en wolframanode eller en molybdænanode, og herunder bestemme energien af

Læs mere

Brydningsindeks af vand

Brydningsindeks af vand Brydningsindeks af vand Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 15. marts 2012 Indhold 1 Indledning 2 2 Formål

Læs mere

At lede lyset på nanovejen Side 46-49 i hæftet

At lede lyset på nanovejen Side 46-49 i hæftet At lede lyset på nanovejen Side 46-49 i hæftet SMÅ FORSØG OG OPGAVER Lys og lyd TV gennem lysleder I en lysleder sendes signaler i form af lysimpulser. Derfor kan det være en overraskelse, at man kan sende

Læs mere

FYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer.

FYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer. FYSIK C Videooversigt Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4 43 videoer. Intro video 1. Fysik C - intro (00:09:20) - By: Jesper Nymann Madsen Denne video er en

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde

Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde Formål Formålet med denne forsøgsrække er, at vise mange aspekter inden for emnet lys med udgangspunkt i begrænset materiale. Formålet med forsøget er at beregne

Læs mere

Protoner med magnetfelter i alle mulige retninger.

Protoner med magnetfelter i alle mulige retninger. Magnetisk resonansspektroskopi Protoners magnetfelt I 1820 lavede HC Ørsted et eksperiment, der senere skulle gå over i historiebøgerne. Han placerede en magnet i nærheden af en ledning og så, at når der

Læs mere

LYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29

LYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29 LYS I FOTONISKE KRYSTALLER OG OPTISKE NANOBOKSE Af Peter Lodahl Hvordan opstår lys? Dette fundamentale spørgsmål har beskæftiget fysikere gennem generationer. Med udviklingen af kvantemekanikken i begyndelsen

Læs mere

Litteratur. En lille smule atomfysik. Billeddannende Fysik ST5 Noter til forelæsning 4. afsnit 39.4; 42.1-3+9-10 (SJ).

Litteratur. En lille smule atomfysik. Billeddannende Fysik ST5 Noter til forelæsning 4. afsnit 39.4; 42.1-3+9-10 (SJ). Litteratur afsnit 39.4; 42.1-3+9-10 (SJ). kapitel 2 (WV) (ikke sektion 2.2 "Optical Parameters") Optical Coherence Tomography; Principles and Applications http://www.sciencedirect.com/science/book/9780121335700

Læs mere

Mikroskopet. Sebastian Frische

Mikroskopet. Sebastian Frische Mikroskopet Sebastian Frische Okularer (typisk 10x forstørrelse) Objektiver, forstørrer 4x, 10x el. 40x Her placeres objektet (det man vil kigge på) Kondensor, samler lyset på objektet Lampe Oversigt Forstørrelse

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Mandag d. 11. juni 2012 kl. 9 00-13 00

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Mandag d. 11. juni 2012 kl. 9 00-13 00 Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Mandag d. 11. juni 2012 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

fra venstre: Philip Trøst Kristensen, Peter Lodahl og Søren Stobbe

fra venstre: Philip Trøst Kristensen, Peter Lodahl og Søren Stobbe fra venstre: Philip Trøst Kristensen, Peter Lodahl og Søren Stobbe fra venstre; Philip Trøst Kristensen, Peter Lodahl og Søren Stobbe Kapitel 2 Kvanteoptik i et farvet vakuum Anvendelser af nanoteknologi

Læs mere

Arbejdsopgaver i emnet bølger

Arbejdsopgaver i emnet bølger Arbejdsopgaver i emnet bølger I nedenstående opgaver kan det oplyses, at lydens hastighed er 340 m/s og lysets hastighed er 3,0 10 m/s 8. Opgave 1 a) Beskriv med ord, hvad bølgelængde og frekvens fortæller

Læs mere

Materiale 1. Materiale 2. FIberIntro

Materiale 1. Materiale 2. FIberIntro 1 Materiale 1 Materiale 1 FIberIntro Fiberintro Hvad er et fibersignal? I bund og grund konverterer vi et elektrisk signal til et lyssignal for at transmittere det over lange afstande. Der er flere parametre,

Læs mere

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias

Læs mere

Forsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole

Forsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole Fysik 10.a Glamsdalens Idrætsefterskole Henrik Gabs 22-11-2013 1 1. Sammensætning af farver... 3 2. Beregning af Rødt laserlys's bølgelængde... 4 3. Beregning af Grønt laserlys's bølgelængde... 5 4. Måling

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Spektralanalyse. Jan Scholtyßek 09.11.2008. 1 Indledning 1. 2 Formål. 3 Forsøgsopbygning 2. 4 Teori 2. 5 Resultater 3. 6 Databehandling 3

Spektralanalyse. Jan Scholtyßek 09.11.2008. 1 Indledning 1. 2 Formål. 3 Forsøgsopbygning 2. 4 Teori 2. 5 Resultater 3. 6 Databehandling 3 Spektralanalyse Jan Scholtyßek 09..2008 Indhold Indledning 2 Formål 3 Forsøgsopbygning 2 4 Teori 2 5 Resultater 3 6 Databehandling 3 7 Konklusion 5 7. Fejlkilder.................................... 5 Indledning

Læs mere

Geometri i plan og rum

Geometri i plan og rum INTRO I kapitlet arbejder eleverne med plane og rumlige figurers egenskaber og med deres anvendelse som geometriske modeller. I den forbindelse kommer de bl.a. til at beskæftige sig med beregninger af

Læs mere

Teknologi Projekt. Trafik - Optimal Vej

Teknologi Projekt. Trafik - Optimal Vej Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Projekt Trafik - Optimal Vej Af Nikolaj Seistrup, Henrik Breddam, Rasmus Vad og Dennis Glindhart Roskilde Tekniske Gynasium Klasse 1.3 7. december 2006 Indhold 1 Forord

Læs mere

Laserkrystaller. - en klar fordel

Laserkrystaller. - en klar fordel Laserkrystaller - en klar fordel Af Jan Thøgersen, Kemisk Institut, Aarhus Universitet Et kig i krystalkuglen viser, at fremtiden for laserkrystaller i er lys. På verdens største lasermesse, Laser 2005,

Læs mere

Laboratorieøvelse Kvantefysik

Laboratorieøvelse Kvantefysik Formålet med øvelsen er at studere nogle aspekter af kvantefysik. Øvelse A: Heisenbergs ubestemthedsrelationer En af Heisenbergs ubestemthedsrelationer handler om sted og impuls, nemlig at (1) Der gælder

Læs mere

5 Plasmaopvarmning. Figur 5.1. De tre mest anvendte metoder til opvarmning af fusionsplasmaer.

5 Plasmaopvarmning. Figur 5.1. De tre mest anvendte metoder til opvarmning af fusionsplasmaer. Ohmsk opvarmning 45 5 Plasmaopvarmning Under diskussionen af fusionsprocesserne og Lawson-kriteriet i kapitel 3 så vi, at to krav skal opfyldes for at opnå et antændt fusionsplasma. Det ene er kravet om

Læs mere

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med tilsammen 17 spørgsmål. Svarene på de stillede

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Optimale konstruktioner - når naturen former. Opgaver. Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om topologioptimering

Optimale konstruktioner - når naturen former. Opgaver. Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om topologioptimering Opgaver Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om solsikke Opgave 1 Opgave 2 Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om bobler Opgave 3 Opgave 4 Opgaver og links, der knytter sig til artiklen

Læs mere

Rækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven

Rækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven Rækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven Eval Rud Møller Bioanalytikeruddannelsen VIA University College Marts 008 Program Indledende kommentarer. Rækkevidde for partikelstråling Opbremsning

Læs mere

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0 BAndengradspolynomier Et polynomium er en funktion på formen f ( ) = an + an + a+ a, hvor ai R kaldes polynomiets koefficienter. Graden af et polynomium er lig med den højeste potens af, for hvilket den

Læs mere

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken.

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken. I alle opgaver er der afrundet til det antal betydende cifre, som oplysningen med mindst mulige cifre i opgaven har. Opgave 1 Færdig Spændingsfaldet over varmelegemet er 3.2 V, og varmelegemet omsætter

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Bølgeegenskaber vha. simuleringsprogram... 2 Forsøg med lys gennem glas... 3 Lysets brydning i et tresidet prisme... 4 Forsøg med lysets farvespredning... 5 Forsøg med lys gennem linser... 6 Langsynet

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk Mekanik 2 Skriftlig eksamen 23. januar 2009 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner Besvarelsen må

Læs mere

Indledning 2. 1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED) 2 1.1 Udstyr... 3 1.2 Udførelse... 3

Indledning 2. 1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED) 2 1.1 Udstyr... 3 1.2 Udførelse... 3 Solceller og Spektre Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk August 2012 Indhold Formål 2 Indledning 2 1

Læs mere

GEOMETRI-TØ, UGE 11. Opvarmningsopgave 2, [P] 6.1.1 (i,ii,iv). Udregn første fundamentalform af følgende flader

GEOMETRI-TØ, UGE 11. Opvarmningsopgave 2, [P] 6.1.1 (i,ii,iv). Udregn første fundamentalform af følgende flader GEOMETRI-TØ, UGE Hvis I falder over tryk- eller regne-fejl i nedenstående, må I meget gerne sende rettelser til fuglede@imf.au.dk. Opvarmningsopgave, [P] 5... Find parametriseringer af de kvadratiske flader

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kende begreberne ampltude, frekvens og bølgelængde samt vde, hvad begreberne betyder Kende (og kende forskel på) tværbølger og længdebølger Kende lysets fart Kende lysets bølgeegenskaber

Læs mere

fra venstre: Michael Frosz og Ole Bang Fra venstre: Michael Frosz og Ole Bang

fra venstre: Michael Frosz og Ole Bang Fra venstre: Michael Frosz og Ole Bang fra venstre: Michael Frosz og Ole Bang Fra venstre: Michael Frosz og Ole Bang Kapitel 6 Kraftig som en laser - hvidere end solen Superkontinuumgenerering - den ultimative hvidlyskilde af Michael Frosz

Læs mere

Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2...

Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2... Introduktion til kvantemekanik Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2... 6 Hvordan må bølgefunktionen se ud...

Læs mere

Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet

Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet SMÅ FORSØG Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet Strøm og lys En lysdiode lyser med energien fra et batteri. Det let at få en almindelig rød lysdiode til at lyse med et 4,5 Volts

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen. Skriftlig prøve (5 timer) Onsdag den 9. december 2009 kl STX093-FYA

Fysik A. Studentereksamen. Skriftlig prøve (5 timer) Onsdag den 9. december 2009 kl STX093-FYA Fysik A Studentereksamen Skriftlig prøve (5 timer) STX093-FYA Onsdag den 9. december 2009 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår

Læs mere

Lysledere og internettet Introduktion

Lysledere og internettet Introduktion Lysledere og internettet Introduktion Steffen Videbæk Fredsgaard Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet Indhold 1 Kommunikation 3 1.1 Bits og bytes................................ 3 1.2 Signaler

Læs mere

Atomure og deres anvendelser

Atomure og deres anvendelser Atomure og deres anvendelser Af Anders Brusch og Jan W. Thomsen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet De mest præcise målinger i fysikken laves i dag ved hjælp af atomure, hvor man kan undersøge

Læs mere

Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion

Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion Søren Pape Møller Indhold Partikelaccelerator maskine til atomare partikler med høje hastigheder/energier Selve accelerationen, forøgelse i hastighed, kommer

Læs mere

Kort om Eksponentielle Sammenhænge

Kort om Eksponentielle Sammenhænge Øvelser til hæftet Kort om Eksponentielle Sammenhænge 2011 Karsten Juul Dette hæfte indeholder bl.a. mange småspørgsmål der gør det nemmere for elever at arbejde effektivt på at få kendskab til emnet.

Læs mere

Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet

Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet SMÅ FORSØG OG OPGAVER Lineal-lyd 1 Lineal-lyd 2 En lineal holdes med den ene hånd fast ud over en bordkant. Med den anden anslås linealen. Det sker ved

Læs mere

Brydningsloven og bestemmelse af brydningsindeks Fysikrapport, 5/9-2008

Brydningsloven og bestemmelse af brydningsindeks Fysikrapport, 5/9-2008 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Brydningsloven og bestemmelse af brydningsindeks Fysikrapport, 5/9-2008 Louise Regitze Skotte Andersen, Klasse 2.4 Lærer: Ashuak Jacob France 2 Indhold Indledning... 3 Materialeliste...

Læs mere

Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger

Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Musik og bølger Formål Hovedformålet med denne øvelse er at studere det fysiske begreb stående bølger, som er vigtigt for at forstå forskellige musikinstrumenters

Læs mere

Strålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg

Strålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg Medicinsk fysik p.1/21 Medicinsk fysik Strålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg Søren Weber Friis-Nielsen 3. maj 2005 weber@phys.au.dk Indhold Medicinsk fysik p.2/21 Overblik over strålingstyper Doser

Læs mere

Lodret belastet muret væg efter EC6

Lodret belastet muret væg efter EC6 Notat Lodret belastet muret væg efter EC6 EC6 er den europæiske murværksnorm også benævnt DS/EN 1996-1-1:006 Programmodulet "Lodret belastet muret væg efter EC6" kan beregne en bærende væg som enten kan

Læs mere

Gudenåcentralen. vand elektricitet energi klima. Opgaver for gymnasiet, HF og HTX

Gudenåcentralen. vand elektricitet energi klima. Opgaver for gymnasiet, HF og HTX Gudenåcentralen vand elektricitet energi klima Opgaver for gymnasiet, HF og HTX Forord Det følgende er en opgave om Gudenaacentralen, der er Danmarks største vandkraftværk. Værket ligger ved Tange Sø.

Læs mere

bruge en formel-samling

bruge en formel-samling Geometri Længdemål og omregning mellem længdemål... 56 Omkreds og areal af rektangler og kvadrater... 57 Omkreds og areal af andre figurer... 58 Omregning mellem arealenheder... 6 Nogle geometriske begreber

Læs mere

Stephanie S. Gregersen Frederik M. Klausen Christoffer Paulsen. Ballonprojekt 2010. Matematik Fysik Kemi Teknologi. HTX Roskilde 1.

Stephanie S. Gregersen Frederik M. Klausen Christoffer Paulsen. Ballonprojekt 2010. Matematik Fysik Kemi Teknologi. HTX Roskilde 1. Ballonprojekt 2010 Matematik Fysik Kemi Teknologi 2 0 1 0 HTX Roskilde 1.5 1 Indholdsfortegnelse: Ballonprojekt 2010...1 Indholdsfortegnelse:...2 Ballonens historie...3 Indledning/formål...4 Brainstorm

Læs mere

Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget

Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget SOLCELLER I VAND Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget vand, der er mellem lyset og solcellen?...

Læs mere

Opgaver i solens indstråling

Opgaver i solens indstråling Opgaver i solens indstråling I nedenstående opgaver skal vi kigge på nogle aspekter af Solens indstråling på Jorden. Solarkonstanten I 0 = 1373 W m angiver effekten af solindstrålingen på en flade med

Læs mere

Brydningsindeks af luft

Brydningsindeks af luft Brydningsindeks af luft Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 14. marts 2012 1 Introduktion Alle kender

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 MATEMATIK A-NIVEAU. Mandag den 11. maj 2009. Kl. 09.00 14.00 STX091-MAA. Undervisningsministeriet

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 MATEMATIK A-NIVEAU. Mandag den 11. maj 2009. Kl. 09.00 14.00 STX091-MAA. Undervisningsministeriet STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 MATEMATIK A-NIVEAU Mandag den 11. maj 2009 Kl. 09.00 14.00 STX091-MAA Undervisningsministeriet Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-5

Læs mere

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Naturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter.

Naturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter. Atomer, molekyler og tilstande 3 Side 1 af 7 Sidste gang: Elektronkonfiguration og båndstruktur. I dag: Bindinger mellem atomer og molekyler, idet vi starter med at se på de fire naturkræfter, som ligger

Læs mere

Højere Teknisk Eksamen maj 2008. Matematik A. Forberedelsesmateriale til 5 timers skriftlig prøve NY ORDNING. Undervisningsministeriet

Højere Teknisk Eksamen maj 2008. Matematik A. Forberedelsesmateriale til 5 timers skriftlig prøve NY ORDNING. Undervisningsministeriet Højere Teknisk Eksamen maj 2008 HTX081-MAA Matematik A Forberedelsesmateriale til 5 timers skriftlig prøve NY ORDNING Undervisningsministeriet Fra onsdag den 28. maj til torsdag den 29. maj 2008 Forord

Læs mere

144 Nanoteknologiske Horisonter

144 Nanoteknologiske Horisonter 144 Nanoteknologiske Horisonter KAPITEL 10 Nanofotonik kaster lys over fremtiden Fysik Nanofotonik kaster lys over fremtiden Per Lunnemann Hansen, Mads Lykke Andersen, Mike van der Poel, Jesper Mørk, Institut

Læs mere

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium Deskriptiv (beskrivende) statistik er den disciplin, der trækker de væsentligste oplysninger ud af et ofte uoverskueligt materiale. Det sker f.eks. ved at konstruere forskellige deskriptorer, d.v.s. regnestørrelser,

Læs mere

LA 90L / LA 180L. Betjeningsvejledning

LA 90L / LA 180L. Betjeningsvejledning L 90L / L 80L da etjeningsvejledning L 80L 7 3a 5 6 4 3b 8 d b c b a a C L 80 L L 90 L D D >,8m > ft 90 Y Y m 3 3 ft E E E3 F Y D ± 5 D X D3 G,8m ft G G3 S > 5 m > 6 3 ft G4 G5 3 3 da etjeningsvejledning

Læs mere

Klodens temperatur og drivhuseffekten.

Klodens temperatur og drivhuseffekten. Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, 17-0-09) Klodens temperatur og drivhuseffekten. Grundlæggende bestemmes jordens temperatur af en energibalance mellem 1) stråling fra solen, der absorberes

Læs mere

Lysspredning for gymnasiet

Lysspredning for gymnasiet Lysspredning for gymnasiet Lars Øgendal Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, 28. februar 2011 ii Indhold 1 Indledning 1 1.1 Hvad er lysspredning?.............................. 1 1.2

Læs mere

Øvelse i kvantemekanik Kvantiseret konduktivitet

Øvelse i kvantemekanik Kvantiseret konduktivitet 29 Øvelse i kvantemekanik Kvantiseret konduktivitet 5.1 Indledning Denne øvelse omhandler et fænomen som blandt andet optræder i en ganske dagligdags situation hvor et mekanisk relæ afbrydes. Overraskende

Læs mere

Teori om lysberegning

Teori om lysberegning Indhold Teori om lysberegning... 1 Afstandsreglen (lysudbredelse)... 2 Lysfordelingskurve... 4 Lyspunktberegning... 5 Forskellige typer belysningsstyrke... 10 Beregning af belysningsstyrken fra flere lyskilder...

Læs mere

Titel: Atom-, molekyl-, og kvantefysik med kolde indfangede ioner. Vejleder: Michael Drewsen

Titel: Atom-, molekyl-, og kvantefysik med kolde indfangede ioner. Vejleder: Michael Drewsen Titel: Atom-, molekyl-, og kvantefysik med kolde indfangede ioner Fagområde: Eksperimentel optik Ud over de specifikke projekter i listen over bachelorprojekter har Ionfældegruppen løbende gang i nye aktiviteter

Læs mere

Projekt Solovn. HTX 2x 2014. Kristian, Jacob B, Anja og Camilla

Projekt Solovn. HTX 2x 2014. Kristian, Jacob B, Anja og Camilla Projekt Solovn HTX 2x 2014. Kristian, Jacob B, Anja og Camilla I denne rapport er der fokus på udregninger omkring parabler. Disse bygger på forsøg med en selvbygget solovn. 26-9-2014 Indhold Forord...

Læs mere

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V.

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V. For at svare på nogle af spørgsmålene i dette opgavesæt kan det sagtens være, at du bliver nødt til at hente informationer på internettet. Til den ende kan oplyses, at der er anbragt relevante link på

Læs mere

Jakob Skovborg Sørensen Christian Dohrmann Mette Lunding Nielsen Lucas Paulsen

Jakob Skovborg Sørensen Christian Dohrmann Mette Lunding Nielsen Lucas Paulsen . Side 1 af 11 06/09 2013 Indhold Indledning/formål... 3 Hvordan måler vi?:... 3 Hvordan virker kassen?... 3 Forventninger... 4 Eksempel af måleserie... 4 Forsøget:... 4 Beregning af energiomsætning...

Læs mere

fran venstre; Michael Galili og Leif Katsuo Oxenløwe. Hans Christian Hansen Mulvad ses i den lille boks i midten.

fran venstre; Michael Galili og Leif Katsuo Oxenløwe. Hans Christian Hansen Mulvad ses i den lille boks i midten. fran venstre; Michael Galili og Leif Katsuo Oxenløwe. Hans Christian Hansen Mulvad ses i den lille boks i midten. Kapitel 10 Meldinger fra derude hvor elektronikken ikke kan bunde At bryde terabit/s muren

Læs mere

A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING

A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Røntgenstråling : Røntgenstråling

Læs mere

I Indledning. I Indledning Side 1. Supplerende opgaver til HTX Matematik 1 Nyt Teknisk Forlag. Opgaverne må frit benyttes i undervisningen.

I Indledning. I Indledning Side 1. Supplerende opgaver til HTX Matematik 1 Nyt Teknisk Forlag. Opgaverne må frit benyttes i undervisningen. Side 1 0101 Beregn uden hjælpemidler: a) 2 9 4 6+5 3 b) 24:6+4 7 2 13 c) 5 12:4+39:13 d) (1+4 32) 2 55:5 0102 Beregn uden hjælpemidler: a) 3 6+11 2+2½ 10 b) 49:7+8 11 3 12 c) 4 7:2+51:17 d) (5+3 2) 3 120:4

Læs mere

Dansk Fysikolympiade 2015 Udtagelsesprøve søndag den 19. april 2015. Teoretisk prøve. Prøvetid: 3 timer

Dansk Fysikolympiade 2015 Udtagelsesprøve søndag den 19. april 2015. Teoretisk prøve. Prøvetid: 3 timer Dansk Fysikolympiade 2015 Udtagelsesprøve søndag den 19. april 2015 Teoretisk prøve Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 15 spørgsmål fordelt på 5 opgaver. Bemærk, at de enkelte spørgsmål ikke tæller

Læs mere

LASERTEKNIK. Torben Skettrup. Polyteknisk Forlag. 5. udgave

LASERTEKNIK. Torben Skettrup. Polyteknisk Forlag. 5. udgave LASERTEKNIK 5. udgave Torben Skettrup Polyteknisk Forlag Laserteknik Copyright 1977 by Torben Skettrup and Polyteknisk Forlag 1. udgave, 1. oplag 1977 2. udgave, 1. oplag 1979 3. udgave, 1. oplag 1983

Læs mere

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem

Læs mere

Fasedrejning. Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led.

Fasedrejning. Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led. Fasedrejning Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led. Følgende er nogle betragtninger, der gerne skulle føre frem til en forståelse af forholdene omkring kondensatorers og spolers

Læs mere

Kalkulus 1 - Opgaver. Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis. 20. januar 2015

Kalkulus 1 - Opgaver. Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis. 20. januar 2015 Kalkulus 1 - Opgaver Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis 20. januar 2015 Mængder Opgave 1 Opskriv følgende mængder med korrekt mængdenotation. a) En mængde A indeholder alle hele tal fra og med 1

Læs mere

Matematikprojekt Belysning

Matematikprojekt Belysning Matematikprojekt Belysning 2z HTX Vibenhus Vejledning til eleven Du skal nu i gang med matematikprojektet Belysning. Dokumentationen Din dokumentation skal indeholde forklaringer mm, således at din tankegang

Læs mere

Lys fra silicium-nanopartikler. Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard

Lys fra silicium-nanopartikler. Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard Lys fra silicium-nanopartikler Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard Oversigt Hvorfor silicium? Hvorfor lyser nano-struktureret silicium? Hvad er en nanokrystal og hvordan laver man den? Hvad studerer

Læs mere

31500: Billeddiagnostik og strålingsfysik. Jens E. Wilhjelm et al., DTU Elektro Danmarks Tekniske Universitet. Dagens forelæsning

31500: Billeddiagnostik og strålingsfysik. Jens E. Wilhjelm et al., DTU Elektro Danmarks Tekniske Universitet. Dagens forelæsning 31500: Billeddiagnostik og strålingsfysik Jens E. Wilhjelm et al., DTU Elektro Danmarks Tekniske Universitet Dagens forelæsning Røntgen Computed tomografi (CT) PET MRI Diagnostisk ultralyd Oversigter Kliniske

Læs mere

Teknikken er egentlig meget simpel og ganske godt illustreret på animationen shell 4-5.

Teknikken er egentlig meget simpel og ganske godt illustreret på animationen shell 4-5. Fysikken bag Massespektrometri (Time Of Flight) Denne note belyser kort fysikken bag Time Of Flight-massespektrometeret, og desorptionsmetoden til frembringelsen af ioner fra vævsprøver som er indlejret

Læs mere

Atomare elektroners kvantetilstande

Atomare elektroners kvantetilstande Stoffers opbygning og egenskaber 4 Side 1 af 12 Sidste gang: Naturens byggesten, elementarpartikler. Elektroner bevæger sig ikke i fastlagte baner, men er i stedet kendetegnet ved opholdssandsynligheder/

Læs mere

Opgavesæt om Gudenaacentralen

Opgavesæt om Gudenaacentralen Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...

Læs mere

C Model til konsekvensberegninger

C Model til konsekvensberegninger C Model til konsekvensberegninger C MODEL TIL KONSEKVENSBEREGNINGER FORMÅL C. INPUT C.. Væskeudslip 2 C..2 Gasudslip 3 C..3 Vurdering af omgivelsen 4 C.2 BEREGNINGSMETODEN 6 C.3 VÆSKEUDSLIP 6 C.3. Effektiv

Læs mere

Fysik 2015 Råd og vink til den skriftlige prøve Fysik stx Maj juni 2015

Fysik 2015 Råd og vink til den skriftlige prøve Fysik stx Maj juni 2015 Fysik 2015 Råd og vink til den skriftlige prøve Fysik stx Maj juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Indhold 1. Indledende bemærkninger side

Læs mere

Opgaver hørende til undervisningsmateriale om Herons formel

Opgaver hørende til undervisningsmateriale om Herons formel Opgaver hørende til undervisningsmateriale om Herons formel 20. juni 2016 I Herons formel (Danielsen og Sørensen, 2016) er stillet en række opgaver, som her gengives. Referencer Danielsen, Kristian og

Læs mere

MATEMATIK I HASLEBAKKER 14 OPGAVER

MATEMATIK I HASLEBAKKER 14 OPGAVER MATEMATIK I HASLEBAKKER 14 OPGAVER Matematik i Hasle Bakker Hasle Bakker er et oplagt mål for ekskursioner, der lægger op til, at eleverne åbner øjnene for de muligheder, naturen giver. Leg, bevægelse,

Læs mere

Enkelt og dobbeltspalte

Enkelt og dobbeltspalte Enkelt og dobbeltsalte Jan Scholtyßek 4.09.008 Indhold 1 Indledning 1 Formål 3 Teori 3.1 Enkeltsalte.................................. 3. Dobbeltsalte................................. 3 4 Fremgangsmåde

Læs mere

2. ordens differentialligninger. Svingninger.

2. ordens differentialligninger. Svingninger. arts 011, LC. ordens differentialligninger. Svingninger. Fjederkonstant k = 50 kg/s s X S 80 kg F1 F S er forlængelsen af fjederen, når loddets vægt belaster fjederen. X er den påtvungne forlængelse af

Læs mere

Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013

Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 EUC SYD HTX 1.B Projekt kroppen Fysik Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 Indhold Indledning/formål... 2 Forventninger... 2 Forsøget... 2 Svedekassen... 2 Fremgangsforløb... 2 Materialer...

Læs mere