Bilag 1: Funktionsbeskrivelse

Transkript

1 Bilag 1: Funktionsbeskrivelse 1 Formål Det overordnede formål med Løsningen er, at skabe bedre styring og sagsbehandling på området Udsatte børn og unge. Løsningen skal både understøtte den enkelte sagsbehandlers arbejdsproces og tilvejebringe ledelsesinformation i form af overblik og statistik på tværs af de enkelte sager. De overordnede mål for Løsningen er præciseret i følgende seks målsætninger: En mere systematisk sagsbehandling, der kan sikre, at borgere oplever færre fejl i forbindelse med sagsbehandlingen. Der etableres med Løsningen et redskab til kommunerne, som sikrer, at forvaltningsloven, serviceloven og andre love overholdes. ICS er den socialfaglige metode, der er valgt til at understøtte større systematik og ensartethed i sagsbehandlingen. Muligheden for at inddrage økonomiske og socialfaglige overvejelser på et sagligt grundlag ved at sikre et øget overblik over de relevante muligheder for indsats, der findes for barnet eller den unge i en given situation. Dette skal kunne ses i sammenhæng med de økonomiske konsekvenser af de valg, der er træffes. En god afdækning af barnets eller den unges behov, så det bliver nemmere at finde frem til de tilbud, der bedst imødekommer et givent behov. Resultatet af dette skal konkret være færre revisiteringer end i dag, hvor tilbuddet ikke i første omgang har matchet barnets behov. En afledt effekt af bedre matchning af tilbud op imod behov skal være at sikre en registrering og dokumentation af tilfredshed og målopnåelse knyttet til den konkrete nødvendige indsats overfor barnet eller den unge. Lettelse af den administrative byrde for sagsbehandlerne ved at reducere den tid, sagsbehandlerne i dag bruger på rene administrative funktioner. Det giver mere tid til de dele af sagsbehandlingen, som ikke kan overlades til maskiner fx undersøgelser, handleplaner, dialog og opfølgning. Et nemmere tværgående samarbejde mellem offentlige myndigheder ved at højne kvaliteten og lette informationsudvekslingen mellem de offentlige myndigheder, fx overdragelse af sagsinformation fra kommune til kommune. Tilvejebringelsen af en højere kvalitet i de informationer, der danner basis for ledelsesbeslutninger, og dermed sikrer et bedre grundlag for prioriteringer, kvalitetsudvikling og tilrettelæggelse af indsatsen. Lederne får et mere sagligt grundlag til at sparre med sagsbehandlerne på, og dermed modvirke budgetoverskridelser. Løsningen etableres som en central webbaseret ASP løsning, som kan stilles til rådighed for alle danske kommuner, som har underskrevet en Tilslutningsaftale med KOMBIT. KOMBIT vælger én Leverandør, som udvikler, drifter, vedligeholder, supporterer og videreudvikler løsningen, mens KOMBIT har ansvar for at styre kontrakten med den valgte leverandør og sikre koordination med de kommuner, som tilslutter sig Løsningen. 2 Processtyring Den enkelte sagsbehandler vil ved brug af Løsningen blive guidet gennem et forløb, der understøtter, at formelle krav til sagsbehandlingen overholdes, og at sagsbehandleren mindes om frister og opgaver. Dette vil reducere risikoen for fejl og kommunens sagsbehandlingsstandarder sikres. Sagsbehandleren kan løbende se, hvor i processen han eller hun er, via en enkel visuel procesoversigt og kan vælge at stoppe i processen og på et senere tidspunkt vende tilbage eller have flere processer i gang sideløbende. Løsningen vil understøtte den kommunale sagsbehandling i arbejdet med udsatte børn og unge. Der er tale om den proces- og analysestøtte som sagsbehandlerne behøver, for at gennemføre rådgivnings-, udrednings- og opfølgningssager i overensstemmelse med lovgivning på området og efter de retningslinjer, der følger af den socialfaglige metode ICS, som er den socialfaglige referenceramme i Løsningen. Side 1/12

2 Løsningens sagsbehandling er bygget op omkring de vigtigste processer, der knytter sig til udsatte børn og unge, som har behov for en indsats efter Servicelovens 52. Iværksættelsen af disse indsatser følger en hovedproces bestående af følgende fire delprocesser, jf. figur 1 nedenfor: Delproces vedrørende underretning/henvendelse. Delproces vedrørende 50-undersøgelse. Delproces vedrørende visitation. Delproces vedrørende indsats og opfølgning. En hovedproces betegner processen fra det øjeblik, kommunen modtager en henvendelse eller underretning og indtil de valgte foranstaltninger for et barn/en ung ophører. En hovedproces kan bestå af en række delprocesser, hvoraf de fire ovennævnte delprocesser er de mest centrale. Dertil kommer en række supplerende delprocesser. Hver delproces er en enkeltsag, og hver delproces kan gentage sig flere gange, og er hver gang en ny enkeltsag. 3 Kernefunktionalitet Figur 1 Hovedprocesser og delprocesser Løsningen opbygges af 4 faser. Fase 1 består af grundfunktionalitet og de 3 efterfølgende faser udvider grundfunktionaliteten, primært med integrationer. Faseopdelingen fremgår af følgende oversigt: Side 2/12

3 Figur 2: Projektets Faseopdeling Der er i udbudsmaterialet stillet krav til Leverandøren om at fase 1 (grundfunktionaliteten) skal være i drift senest 12 måneder efter KOMBIT s kontraktindgåelse med leverandøren, samt at projektets samlede 4 faser skal være i drift senest 3 år efter KOMBIT s kontraktindgåelse med leverandøren. Derudover er der indbygget den fleksibilitet i faseopdelingen, at enkelte af aktiviteterne i fase 2, fase 3 og fase 4 kan flyttes til tidligere faser som en del af leverandørernes tilbud. Disse er markeret med lysegrå baggrund i figur 2 ovenfor. Følgende afsnit vil kort beskrive de forskellige aktiviteter illustreret i figur Sagsstyringskomponenten Sagsstyringskomponenten er en del af fase 1 og en central komponent i Løsningen, hvis ansvar er at afvikle arbejdsgange, der bl.a. involverer de andre komponenter. Sagsstyringskomponenten skal guide sagsbehandleren igennem aktiviteter i et sagsforløb og på den måde sikre, at de krav der følger af lovgivningen, kommunens sagsbehandlingsstandarder og lokal praksis i øvrigt overholdes. Et sagsforløb omfatter typisk frister, kvitteringer, orienteringer, samtaler mv. Sagsstyringskomponenten skal kunne: Give sagsbehandleren og lederen et fremadrettet og visuelt overblik over eksisterende sager og aktiviteter med markering af, hvor meget de haster. Understøtte fordeling af sager, fx ved barsel eller sygdom. Give adviser til sagsbehandleren, når frister er overskredet eller er tæt på at blive det. Give sagsbehandleren og lederen oversigt over eksisterende indsatser. Side 3/12

4 3.2 Familieadministrationskomponenten Løsningen vil i fase 1 have en familieadministrationskomponent, hvor stam- og grundoplysninger om barnet/den unge, familie og netværk registreres. De basale oplysninger om husstanden og familierelationer hentes via en integration til en CPR-datakilde, men sagsbehandleren har mulighed for yderligere registreringer af fx netværk og professionelle kontakter. Formålet med komponenten er, i stort omfang at skabe lette og smidige administrative arbejdsgange for sagsbehandleren. Sagsbehandleren skal bruge komponenten til opslag af fx telefonnumre samt til visning af almene oplysninger. Familieadministrationskomponenten sikrer også, at der er data til rådighed til hent af navn og adresse til et dokument eller en blanket. 3.3 ICS-komponenten Integrated Children s System (ICS) 1 er en systematik, der kan anvendes af sagsbehandleren, når han/hun skal afdække barnets/den unges forhold i forbindelse med en socialfaglig undersøgelse (Servicelovens 50), opstille mål for en eventuel indsats (Servicelovens 140) eller følge op på en indsats (Servicelovens 70). ICS-komponenten er en del af fase 1. Systematikken illustreres ved en trekant, jf. ICS-trekanten i figur 3, med følgende tre domæner: Barnets udviklingsmæssige behov: Omfatter barnets/den unges udvikling og behov på en række punkter (fordelt på en række behovsområder). Forældrekompetencer: Omfatter forældrenes evne, muligheder og barrierer for at imødekomme barnets/den unges behov (fordelt på en række forskellige forældrekompetencer). Familieforhold familie og omgivelser: Omfatter familiens baggrund, funktion og historie samt de omgivelser, der præger og påvirker forældrenes og barnets/den unges livssituation. Herunder især hvilke ressourcer, der kan registreres i familiens netværk og de nære omgivelser (fordelt på en række faktorer i familie og omgivelser). Figur 3 ICS-trekanten 1 Side 4/12

5 I de 16 kommuner der har implementeret ICS i sagsbehandlingen, bruger man indtil videre en række blanketter i sagsbehandlingen. ICS materialer og de tilhørende blanketter må kun bruges i sagsbehandlingen, såfremt kommunen har indgået en ICS-licensaftale med Socialministeriet. 3.4 Journalarkskomponenten Journalarkskomponenten er en del af fase 1. Der er inkluderet en journalarkskomponent i Løsningen af to grunde: Sagsbehandleren har brug for et sted at gøre af de løse noter, fx i forbindelse med telefonsamtaler (traditionelt journalark). Sagsbehandleren har brug for at kunne se, hvad der er sket i en sag i kronologisk rækkefølge og på tværs af enkeltsager (log). Aktiviteter andre steder i Løsningen registreres automatisk i Journalarkskomponenten ved, at Løsningen automatisk genererer noter i journalarket om disse hændelser. Nedenstående model illustrerer samspillet mellem journalarkskomponenten, de øvrige komponenter i Løsningen og sagsbehandlerne. Figur 4 - Samspillet mellem journalarkskomponenten og de øvrige komponenter i Løsningen 3.5 Organisationskomponenten Til brug for håndtering af organisatoriske sammenhænge i arbejdsgangene i relation til Løsningen, er der en organisationskomponent, som vil være en del af fase 1. Organisationskomponentens ansvar bliver at håndtere aktørernes organisatoriske tilhørsforhold, så det bliver muligt bl.a. at: Registrere informationer omkring Løsningens brugere, såsom navn, rolle, og aktørens organisatoriske tilhørsforhold. Understøtte sagsbehandleren i, at kunne registrere en anden sagsbehandler til opfølgning på sagen. Kunne videregive/eskalere en aktivitet til en sagsbehandler eller leder, hvis aktiviteten nærmer sig sin frist eller overskrides. Gøre det muligt at afsende en mail til en sagsbehandler. Kunne medvirke til at give sagsfordelerrollen et overblik over afdelingens/kontorets bemanding, og herfra fordele sager. Side 5/12

6 3.6 Økonomikomponenten Økonomikomponenten består af 3 dele: (1) økonomiske fremskrivninger, som er en integreret del af Løsningen og (2) sammenhold af fremskrivninger med det faktiske forbrug samt (3) igangsætning af betaling og opkrævninger (sidstnævnte er kun en option i udbudsmaterialet), som sikres via integration til kommunernes økonomisystem Fremskrivning Undervejs i visitationsprocessen, inden en indsats sættes i værk for barnet/den unge, er der behov for at kunne se de samlede forventede omkostninger for indsatserne til barnet/den unge, og sammenholde dette med et overblik over hele familien. Sagsbehandleren kan tilføje og fjerne indsatser og løbende se, hvordan dette ændrer de samlede forventede omkostninger (= simulering af et forbrug). Dvs. at der for det enkelte barn/den unge opstilles et periodiseret forventet forbrug, der viser, hvordan de enkelte indsatser forventes at påvirke afdelingens samlede budget i den periode, hvor barnet/den unge modtager en eller anden form for indsats (kan strække sig over flere kalender- og budgetår). Dette simulerede forbrug kaldes fremskrivning er en del af fase Faktiske forbrug Når indsatserne sættes i værk og afregnes, er der behov for at kunne sammenholde det faktiske forbrug for indsatsen, med det fremskrevne beløb. Det faktiske forbrug for indsatser vedrører bl.a. de fakturaer, som kommunerne modtager fra institutioner eller de lønudgifter, som afholdes etc. Det faktiske forbrug fremgår af kommunens økonomisystem som finansposteringer, og det er disse informationer, der overføres til Løsningen. Der er typisk adskillige måneders forsinkelser på afregningen af indsatserne, og det er derfor en udfordring at få overblik over økonomien, hvis man kun benytter det faktiske forbrug i det kommunale økonomisystem. Fremskrivningerne kan bruges som hjælp til løbende at beregne budgettet. Integrationen til kommunernes økonomisystem indgår som en del af fase Betaling og opkrævninger Som option til fase 3 er der igangsætning af betaling og opkrævninger. Denne funktionalitet er medtaget som option grundet kompleksiteten og den deraf forventelig høje pris. Hvis denne option bliver tilvalgt af KOMBIT i forbindelse med, at KOMBIT underskriver kontrakt med leverandøren, bliver det muligt for sagsbehandleren (eller en økonomimedarbejder) at igangsætte udbetalinger og opkrævninger fra Løsningen og derved periodisere den enkelte betaling i Løsningen. Dette vil medføre en administrativ lettelse, da det ellers bliver nødt til at ske direkte i det kommunale økonomisystem ved fakturamodtagelse, således at en økonomimedarbejder her manuelt fordeler beløbene på regninger på de måneder, hvor forbruget har været. Muligheden for at igangsætte betalinger vil også indebære en lettelse i og med: At data ikke skal genindtastes i betalingssystemer. At der ikke opstår fejl i forbindelse med genindtastninger. 3.7 Blanketsystem I forbindelse med sagsbehandlingen i Løsningen, har en sagsbehandler brug for at hente og udfylde en række forskellige blanketter, fx DUBU-blanketter eller KL-blanketter. For at gøre denne proces så enkel som muligt er der som en del af løsningen et blanketsystem, hvor sagsbehandleren kan hente den aktuelle blanket, der er brug for. For at lette arbejdsgangene med blanketter yderligere, skal Løsningen kunne rekvirere blanketter, hvor kendt information er præudfyldt. Blanketsystemet er en del af fase 1 med undtagelse af præudfyldelse af blanketterne, som er en del af fase 2, medmindre leverandøren som en del af sit tilbud vælger at flytte dette til fase Håndtering af sager og dokumenter Håndteringen af sager og dokumenter har til formål at sikre, at Løsningen kan danne det forvaltningsmæssige arkiv, hvori al sagsinformation på en sag kan registreres. Ansvaret for at sagsbehandle en sag 2 Der vil være integrationer til KMD ØS, KMD Opus og Fujitsu Prisme, da disse integrationer vil afdække ca. 80 % af kommunernes behov. Integration til andre økonomisystem er ikke dækket af aftalen. Integration til et fjerde økonomisystem, som stiller webservices til rådighed for Løsningen er medtaget i kravspecifikationen som en option for at få en indikation af prisen for dette. Side 6/12

7 ligger i sagsstyringskomponenten. Det Interne Arkiv, som en del af fase 1 og Sags- og dokumentarkivet 3, som en del af fase 2, har ansvaret for at lagre de sager og dokumenter, der bruges i Løsningen. Formålet med det Interne Arkiv er at sikre, at kommuner, som enten ikke har et kommunalt ESDHsystem eller har et kommunalt ESDH-system, der ikke overholder OIO Sags- og dokumentstandarden, jf. bilag 2, alligevel kan få adgang til at gemme sager og dokumenter. Formålet er således ikke at tilvejebringe et nyt ESDH-system, da der ikke vil være funktionalitet nok til rådighed i det Interne Arkiv til at opfylde dette behov. KOMBIT er pt. i dialog med de forskellige ESDH-leverandører på markedet for at få et overblik over, hvem som overholder OIO Sags- og dokumentstandarden og såfremt de ikke gør, opfordre dem til at overholde denne inden udviklingen af fase 2 påbegyndes. Af forvaltningsmæssige hensyn er det vigtigt, at det er muligt at overføre sager og dokumenter mellem Løsningen og kommunernes ESDH-systemer. Dette kan i grundfunktionaliteten lade sig gøre via importog eksportfunktionaliteten i det Interne Arkiv, som en manuel arbejdsgang uafhængig af Løsningen. 3.9 Rapportering En stor del af sagsbehandlernes tid går med rapportering, hvorfor denne del også har et stort fokus i Løsningen. Rapporteringsdelen i Løsningen består af følgende: Ledelsesinformation bestående af henholdsvis: o Ledelsesinformation filudtræk, som en del af fase 1. o Ledelsesinformation rapporter, som leveres i fase 3 eller evt. i en tidligere fase. Udtræk til Danmarks Statistik, som en del af fase 1. Integration til Ankestyrelsen, som en del af fase 1. Udtræk til Statens Arkiver, som en del af fase Ledelsesinformation Ledelsesinformation, inden for rammerne af Løsningen, har til formål at forbedre indsatsen på området udsatte børn og unge, gennem en øget indsigt i proces, økonomi og resultater. Det er i den forbindelse meget vigtigt at fremhæve, at målgruppen ikke kun er ledere, men at informationen skal bruges til at sikre en bedre og faktabaseret dialog mellem politikere, ledere og medarbejdere i øvrigt. Det forudsætter, at informationen er let tilgængelig. Det følger også heraf, at oplysninger om fx målopnåelse, overholdelse af frister, budgetter eller sagsbelastning ikke forudsættes kun at være relevant for enkelte af disse målgrupper, men skal indgå i en tværgående dialog. Der vil formentlig være en naturlig tendens til, at der i den enkelte afdeling eller enhed vil være en større interesse i at se, hvordan det går med vores sager, mens man på et overordnet ledelsesniveau vil have en større interesse for data fra hele kommunen. Ledelsesinformationen kan tilgås på følgende måder via: Ad hoc-baseret filudtræk, hvor ledelsesinformation kan udtrækkes og viderebearbejdes i separate lokale løsninger, der er målrettet til dette formål, og som ikke er en del af Løsningen. Et antal foruddefinerede rapporter, baseret på en række faste udtræk af strukturerede data fra Løsningen Danmarks Statistik Løsningen vil som en del af fase 1 understøtte periodisk eller løbende indberetning af statistikdata til Danmark Statistik. Skemaer til indberetning for Løsningen er endnu ikke lagt på Virk.dk 4, så indberetningerne foregår via de blanketter, der er tilgængelige og kan downloades fra Danmarks Statistiks hjemmeside 5 og 6. 3 Dvs. via en integration til de af kommunernes ESDH-systemer, som lever op til OIO Sags- og dokumentstandarden Side 7/12

8 3.9.3 Ankestyrelsen Kommunerne skal løbende - og inden 4 uger - indberette afgørelser og sagshændelser i forhold til børn og unge som anbringes eller er anbragt uden for hjemmet. Indberetningspligten til Ankestyrelsen har været gældende siden 1. januar Indberetningen foregår automatisk via afsendelse af en sikker mail til en mail adresse hos Ankestyrelsen. Løsningen vil som en del af fase 1 understøtte, at sagsbehandleren på relevante tidspunkter foranlediges til at afsende en afrapportering til Ankestyrelsen Statens Arkiver Data fra elektroniske arkivsystemer, der er truffet bevaringsbeslutning om, skal afleveres i kopi (arkiveringsversion) til offentligt arkiv senest før sletning eller når data går ud af administrativ brug. Kommuner og regioner skal aflevere arkivalier, der er omfattet af lov om behandling af personoplysninger - og som skal bevares - til et offentligt arkiv. Arkivalier, der er omfattet af lov om personoplysninger, vil typisk være elektroniske journaler, ESDH-systemer eller registre og fagsystemer. Afleveringen skal ske senest på det tidspunkt, hvor de pågældende oplysninger ellers skal slettes af kommunen. Løsningen vil være at betragte som et fagsystem i den henseende. Løsningen vil som en del af fase 4 gøre det muligt for sagsbehandleren at indberette til Statens Arkiver Sikkerhed og brugerstyring Løsningen kan tilgås via single sign-on (typisk medarbejdercertifikat medmindre kommunen er en del af et federeret samarbejde i forhold til leverandøren af brugerstyringsløsningen, jf. bilag 2) og sikkerhedsarkitekturen er fremtidssikret således, at Løsningen kan benytte sig af fællesoffentlige initiativer, uden at det betyder omkodning af store dele af Løsningen. Brugeroprettelse og brugerrollehåndtering kan håndteres af en kommunal administrator i den enkelte kommune, som er tilsluttet Løsningen. Sikkerhed og brugerstyring er en integreret del af både fase 1 og de efterfølgende faser Dokumentboks Borgere, der er tilknyttet Dokumentboks, kan modtage og sende post fra og til de offentlige myndigheder herfra senest som en del af fase 2. Det betyder, at den enkelte borger kan vælge at få post fra fx sin kommune i sin digitale Dokumentboks i stedet for på brev. Borgere, der ikke er tilmeldt Dokumentboks, skal have tilsendt breve via postvæsnet. Borgerne vil også kunne kommunikere digitalt med fx deres kommune igennem Dokumentboks frem for fx via telefon eller personlig henvendelse Tilbudssystemet Som en del af Løsningens fase 4, eller tidligere, er et tilbudssystem, hvor sagsbehandleren kan fremsøge oplysninger om forskellige tilbud til udsatte børn og unge, fx forebyggende foranstaltninger, specialundervisningstilbud, dækning af merudgifter eller tabt arbejdsfortjeneste. Tilbudssystemet baserer sig på informationer om indsatser fra to forskellige kilder: Tilbudsportalen 7 og kommunens egne tilbud, som illustreret i nedenstående figur. 7 Side 8/12

9 Figur 5 - Tilbud i Tilbudssystemet 3.13 Brugergrænseflader og kontorapplikationer Brugergrænsefladerne realiseres som webbaserede skærmbilleder og er en del af fase 1 samt de efterfølgende faser, hvor de specifikke brugergrænseflader er relevante ift. den funktionalitet, der understøttes af fasen. Disse skærmbilleder udformes efter fælles skabeloner, som sikrer sammenhæng, genbrug, genkendelighed og eventuel personalisering mv. Der er lagt vægt på at brugervenligheden er i top, og at leverandøren lader sig inspirere af nye fremskridt inden for webudvikling, som har til formål at minimere antallet af klik og sideopdateringer. Brugergrænsefladen indeholder links til hjælpetekster på relevante steder fx i forbindelse med begreber. Følgende figurer illustrerer et par eksempler på skærmbilleder fra Løsningen, men det er forventeligt at det faktiske system vil komme til at se anderledes ud. Familiens sager Figur 6 - Eksempel på Centralskærmbillede til overblik over eksisterende sager Side 9/12

10 Figur 7 - Eksempel på Familieadministrationsoverblik Figur 8 - Eksempel på Justering af kommunale frister Side 10/12

11 I Løsningen er der i flere af skærmbillederne mulighed for, at kunne opsætte søgekriterier til fremsøgning af elementer, der opfylder søgekriterierne. Der vil være prædefinerede felter til indtastning af søgekriterier og felter til fritekstsøgning. Det er ligeledes muligt at bruge kommunens kontorsoftware, i henhold til bilag 2, senest som en del af fase 4 i forbindelse med de daglige processer i relation til Løsningen. Denne integration sikrer, at: det er muligt, at gemme og tilknytte et dokument eller brev til en sag i Løsningen efter at brugeren har skrevet eller redigeret det i tekstbehandlingssystemet. stamoplysninger i dokumentet hentes for den aktuelle person i Løsningen, når brugeren skriver et dokument. ud- og indgående beskeder gemmes i Løsningens sags- og dokumentarkiv, når brugeren korresponderer med borgere pr Arkitektur Løsningen etableres som en central webbaseret sagsstyringsløsning, der underbygger sagsbehandlingen på området for udsatte børn og unge for alle danske kommuner, såfremt disse indgår en Tilslutningsaftale med KOMBIT herom. IT- og Telestyrelsen har gennem mange år udgivet retningslinjer og standarder for etableringen af itarkitektur inden for det offentlige. I forbindelse med udviklingen af Løsningen har KOMBIT ønsket at alle relevante anbefalinger og standarder formuleret af IT- og Telestyrelsen overholdes. Løsningen er en fælleskommunal service, der anvender en række centrale services hos andre myndigheder, og Løsningen er baseret på fællesoffentlige standarder, hvor disse findes på de relevante områder. Arkitekturen i Løsningen er fleksibel, modulær og lagdelt opbygget, og der er veldefinerede og dokumenterede åbne snitflader mellem de enkelte moduler. Hermed skal understøttes kommende behov for nye sammenhænge indenfor fagområdet, og gøre det muligt at konfigurere, ændre eller udskifte de enkelte komponenter, services og workflows, uden at det kræver ændring/erstatning på de andre områder. Komponentopdelingen i Løsningen skal understøtte behovet for en løsning, der er let at vedligeholde og robust overfor fx lovgivningsmæssige ændringer. 5 Testmiljø Løsningen indeholder et udviklings-, test-, staging- og driftsmiljø. Udviklings-, test- og stagingmiljøet bruges til test og afprøvning i forbindelse med udviklingen. Driftsmiljøet bruges til overtagelses- og pilotprøve for fase 1 og agerer derefter produktionsmiljø og anvendes udelukkende til Løsningen i drift og driftsprøver. Følgende figur 9 skitserer de interne tests og prøver, der skal foretages i forbindelse med de enkelte faser: Figur 9 Test og afprøvning Side 11/12

12 Leverandøren varetager selv de interne tests men KOMBIT og kommunerne inddrages i prøverne jf. følgende: Overtagelsesprøvens formål er at konstatere, om den aftalte funktionalitet og tilhørende dokumentation for den pågældende fase opfylder de krav, som stilles i kontrakten mellem KOMBIT og leverandøren. Indeholdt i sidste del af overtagelsesprøven er en idriftsættelsestest. Formålet med idriftsættelsestesten er at påvise, at fasen kan idriftsættes succesfuldt. Dette sker via gennemløb af et antal udvalgte test cases, som berører alle de centrale dele af den pågældende fase. Overtagelsesprøven skal gennemføres af leverandøren med KOMBIT s, og evt. kommunernes, aktive deltagelse. Pilotprøvens formål er at udføre en mini driftsprøve med et antal udvalgte kommuner (maksimalt 10) for at sikre, at driftsprøven vil kunne gennemføres. De op til 10 kommuner, som deltager i pilotprøven udvælges af KOMBIT. Driftsprøvens formål er at måle servicemålene i Løsningens normale driftssituation. Servicemålene driftseffektivitet, svartider afprøves i denne prøve. Driftsprøven gennemføres af leverandøren med deltagelse fra KOMBIT og kommunerne. Side 12/12