Når kontakten aldrig slukkes

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når kontakten aldrig slukkes"

Transkript

1 Når kontakten aldrig slukkes Et speciale om unges sociale brug af medier Sara Månsson Tine Ørbæk

2

3 Når kontakten aldrig slukkes Et speciale om unges sociale brug af medier Integreret speciale i Psykologi og Kommunikation. Af Sara Månsson og Tine Ørbæk Vejleder Psykologi: Lasse Dencik Vejleder Kommunikation: Bente Halkier Roskilde Universitetscenter, marts Specialet opfylder studienævnets krav til max omfang (90 sider á 2400 anslag + 25%). Specialet udgør anslag inklusiv mellemrum, hvilket svarer til 92 normalsider. Specialet er udarbejdet som et fuldt integreret samarbejde. Det er således ikke muligt at opdele kapitlerne. Derfor er nedenstående opdeling af ansvarsområder kun er en formalitet. Kapitler Sara Månsson Kapitel 1: 9-18, Kapitel 2: 27-36, Kapitel 3: 45-51, Kapitel 4: 57-74, Kapitel 5: 91-94, Kapitel 6: , Kapitel 7: , Kapitel 8: Tine Ørbæk Kapitel 1: 9-26, Kapitel 2: 37-44, Kapitel 3: 52-56, Kapitel 4: 75-90, Kapitel 5: 95-98, Kapitel 6: , Kapitel 7: , Kapitel 8:

4 4

5 Abstract The thesis is concerned with young people between the age of 15 and 20 years and their use of mobile phones and Internet in their interpersonal communication. The main focus is on how the use of media is included in youth identity formation and how it acts as a constituent of communities. The empirical foundation of the thesis is based upon a series of qualitative studies with young Danes. Through the interplay between empirical and theoretical knowledge, the thesis presents an analysis of what young people themselves read into their use of media. 5 The theoretical point of departure is, that the post-modernisation is an era of time characterized by change. Additionally, the view of identity and communities is based on the notion that the individual is both embedded in and constructing discourses. The thesis is therefore concerned with the question of how youth construct meaning in their social interactions. In the analysis it is brought to light that young people ascribe the media great importance. Especially in relation to the social interactions they engage in with their peers. The analysis shows how youth deal with multiple possibilities for participation in various communities and consequently draw upon several social identities. A main conclusion in the thesis is, that young people can manage numerous social relations and that the media supports an everyday life that is divided into different social spheres. Continually the media is used to confirm social ties with peers as well as to show loyalty and a sense of belonging. With social contact and interaction as keywords the thesis shows, that youth across time and space, through the media strengthen social ties and that the social contact is crucial in the ongoing identity formation. The mediated communication serves as an indispensable supplement to traditional face-to-face relations. Not as a replacement.

6 Indholdsfortegnelse 6 Indledning 9 En jungle af kommunikation Ung i kommunikationens tidsalder Mediernes udbredelse Den teknologiske tsunami Hvorfor lige ungdommen Specialets fokus Problemformulering og forskningsspørgsmål Læsevejledning De unges stemmer De to fokusgrupper De fire enkelt interviews Formål og faglig relevans Viden efterlyses Social psykologi Kommunikation som dialog Teori 27 Diskussion af problemformuleringens centrale begreber Identitet i postmoderniseringen Sociale identiteter Selvberetningens muligheder Handlingspotentialer og begrænsninger Social genkendelighed Dynamiske fællesskaber Når relationerne kræver en indsats Neotribes Oplevelse af fællesskab En medieteoretisk konteks Mediernes muligheder og begrænsninger Kort sagt Metodologi 45 Metodisk design Faglige forforståelser Forskningsstrategi En abduktiv analysemetode Kvalitativt design Empiri Sådan går vi til værks Fokusgrupper Individuelle interviews Internetbaseret interviews og essays Kvantitativ empiri Kodning, kategorisering og begrebsliggørelse Validering og generaliserbarhed Gennemsigtighed i fremgangsmåde... 55

7 Analyse 57 Analyse af unges sociale brug af medier Mediebrug med social betydning Altid på Jeg går sgu da psykisk ned Mobiltelefonen fra værktøj til bedste ven Både og ikke hverken eller Medierne tilbyder private ungdomsrum Indholdsløs kommunikation - eller er det? Simultane dialoger Kort sagt Relationel ungdom Medioman Frygten for at være udenfor Kort sagt Positioneringsmuligheder i en ungdomsdiskurs Et medieret tilhørsforhold Kampen om positionerne Når positionerne udfordres Vennerne som medkonstruktører Kort sagt Pulserende fællesskaber Poptøser ingen adgang Kravet om legitimitet Kort sagt Selvkritiske refleksioner 91 Et reflekterende blik I bagklogskabens lys Teoretiske styrker og svagheder Konklusion 99 Fra nysgerrighed til indsigt Det sociale har første prioritet Mobileidentiteter Når medierne bliver bindeled Social kontakt er nøgleordet Perspektivering 105 Videre forskning Formidling 109 Bag om artiklen Artikel: Når kontakten aldrig slukkes Litteraturliste 115 Oversigt over bilag 119

8 8

9 Indledning 9 Alle videnskabers begyndelse er forbavselse over, at tingene er, som de er. - Aristoteles

10 10

11 Indledning En jungle af kommunikation Lærerne siger, at vi ikke må sms e eller være på messenger i timerne, men de opdager det ikke. Vi har fundet måder, så de ikke ser det. De tror, at alt fokus er på telefonen og forstår ikke, at vi godt hører, hvad de siger. Man kan jo godt lave flere ting på én gang ik? Derhjemme når jeg er på messenger, har jeg jo også fjernsynet tændt, mens mobilen og lektierne ligger ved siden af. Kristian, 16 år. (B:388-92) 11 I den internationale undersøgelse Circuits of Cool 1 fortæller 42 procent af de adspurgte unge mellem år, at de tjekker mobiltelefonen som det første om morgenen, og som det sidste inden de falder i søvn. Alle med bare et begrænset kendskab til teenagere i dag har formodentlig oplevet, og måske undret sig over, hvordan unge synes at kunne jonglere sms er, face-to-face relationer (herefter benævnt f2f) og billedbeskeder, alt imens de surfer på internettet og besvarer s. Hvordan kan de finde rundt i junglen af kommunikation? Unge, der er vokset op med mobiltelefoner og internet, synes at have et andet forhold til medierne, end de voksne der omgiver dem. Overskrifter som Jeg kan ikke leve uden mobilen (Berlingske 13. februar 2007), Vi vil være online hele tiden! (Nyhedsavisen 19. april 2007) og Unge stresses af internet og mobiltelefon (Nordjyske 22. september 2007) dukker jævnligt op i den offentlige debat om danske unges mediebrug. Overskrifterne indikerer, at de unge bruger medierne meget og hele tiden, men kan ifølge den sidste artikel også medvirke til stress. Den konstante kontakt og de nye måder at indgå i sociale relationer har gjort os nysgerrige efter at vide mere om, hvordan de unge bruger medierne socialt i deres hverdag. Udover at få indblik i, hvordan de unge bruger medierne, er det også relevant at undersøge, hvorfor de bruger medierne. Hvilke betydninger tillægger de selv deres mediebrug? Og hvordan indgår mediebruget i deres selvforståelser og i de sociale relationer, som de indgår i med deres venner? Ung i kommunikationens tidsalder Vi har i specialets indledning givet læseren en fornemmelse af, hvilken motivation der ligger til grund for specialet. I følgende afsnit specificeres specialets problemfelt. Den typiske danske teenager bor med sin familie, går i en skoleklasse, har et fritidsarbejde, går til sport og har desuden et netværk af venner, som de løbende skal 1 Circuits of Cool er en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse af unges mediebrug og er den største af sin slags. Den er udarbejdet af MTV Networks og Microsoft Digital Advertising Solutions. Der bearbejdet 500 spørgeskemaer i hvert deltagende land og i alt har unge deltaget. Undersøgelsen blev præsenteret i Danmark ved et seminar den 17. januar 2008.

12 Indledning 12 forholde sig til og se sig selv i relation til. Hverdagen anno 2008 er således præget af en række skift mellem sociale settings (Gergen, 2002:2). 2 Den teknologiske udvikling muliggør, at hverdagens mange sociale sfærer kan knyttes sammen på nye måder via sms er og messenger-beskeder. Når vi i specialet taler om medier og de unges mediebrug er det med reference til deres brug af internettet og mobiltelefonen. Dette bliver præsenteret yderligere i afsnittet om mediernes udbredelse. Se også bilag 2 for uddybende forklaring af de medier, vi undersøger i dette speciale. Både mobiltelefonen og internettet muliggør, at unge løbende kan være i kontakt med deres venner og bekendte. Dette foregår uden et samlende geografisk udgangspunkt eller traditionel f2f kontakt. Muligheden for løbende at være i kontakt med omverdenen kan umiddelbart anskues som et felt, hvor de unge hele tiden skal være tilstede. Ser vi os omkring, hører vi de unges mobiltelefoner bippe. Både på caféer, i bussen, og til familiemiddagen. Den konstante bippen vidner om sociale relationer, men hvad betyder den medierede kontakt egentlig for de unge selv og deres fællesskaber? For at forstå mediernes sociale betydning er det relevant at se på de unges fællesskaber på mikroplan. Her har vi mulighed for at analysere de unges interne kommunikationspraksisser og fokus er således på ung-til-ung kommunikation. Fællesskabsbegrebet kan i denne brug både anvendes i relation til større ungdomsfællesskaber og til at beskrive fællesskaber mellem to personer. 3 Medierne fordrer nye former for social interaktion og åbner op for et langt større netværk af sociale relationer. I teorien er det i dag muligt for unge at indgå i mange flere og anderledes interessefællesskaber end i tidligere tider. Klassens nørd kan finde ligesindede i debatfora om alt fra frimærker til kemi, mens festløverne kan sprede nyheder om nattens udskejelser via mobiltelefonen. De unges kommunikation kan derfor synes lidt dobbelt. Den er ikke statisk, men nærmere uforudsigelig samtidig med at den altid er indenfor rækkevidde. Det er således interessant at sætte fokus på, hvordan de unge navigerer i en kompleks hverdag, hvor både medierede og fysiske rum er i spil. Vi finder det desuden relevant at se nærmere på de unges positioneringsmuligheder. Når interaktionsmulighederne ændres, udfoldes også de unges muligheder for selvberetninger. I en sådan kontekst er det væsentligt ikke kun at konstatere de nye muligheder, men også at spørge ind til hvordan de unge oplever og takler en medieret identitet. 2 Når kildehenvisningen er placeret før et punktum, henviser kilden kun til den sidste hele sætning. Er den derimod placeret efter et punktum, henviser den til hele ovenstående afsnit, eller indtil sidst forekomne kildehenvisning. (se formalia, bilag 1). 3 Wenger understøtter et sådant fokus i en foretaget korrespondance d. 28/

13 Indledning I specialet bliver postmoderniseringen anvendt som udtryk for den aktuelle samtid. Lasse Dencik 4 betegner postmoderniseringen som en måde, hvorpå man kan forstå samfundet og dermed konteksten som en igangværende proces, hvor forholdene hele tiden forandrer sig: Forandringer genererer yderligere forandring. På denne måde forestiller jeg mig en konstant fortløbende postmoderniseringsproces, endda med accelererende takt. (Dencik, 2005:5). Forandringernes accelererende fart har betydning for de unges fællesskabsformer og kommunikationspraksisser. Forældre til teenagere udtrykker eksempelvis bekymring, fordi de ikke kan følge med i deres søn eller datters sociale liv. 13 Hverdagslivet er i dag opdelt i forskellige sociale sfærer, men det betyder ikke, at hverdagslivet kan opdeles i enten positive eller negative kategorier. Tværtimod finder vi dette billede unuanceret. Hverdagen består af dynamiske sammenhænge, og derfor må en undersøgelse af ungdomslivet også tage udgangspunkt heri. (Halkier, 1999:48) En af de mest fremtrædende diskussioner blandt medie- og ungdomsforskere går netop på denne skarpe dikotomi, hvor der enten bliver fokuseret på de negative eller positive konsekvenser af de nye kommunikationsmedier (Hansen, 2005:7). Et af de skrækscenarier, der har været til debat i de forløbne år er, at unge bliver så opslugt af internettet og den medierede kommunikation, at de bruger al deres tid i virtuelle rum og som følge heraf nærmest glemmer, hvordan de skal gebærde sig i den virkelige verden. En anden tilgang er, at eksempelvis internettet som medie frisætter unge fra deres sociale og geografiske baggrunde, og muliggør en problemfri deltagelse i alverdens interessefællesskaber. (Hansen, 2005:7) I stedet for at tage afsæt i dikotomien ved enten at beskrive fordele eller ulemper ved de unges mediebrug, finder vi det mere relevant at rette fokus mod de unges egne oplevelser af det sociale mediebrug, herunder de variationer og modsætninger der nødvendigvis må være. For at give læseren en yderligere fornemmelse af feltet vi arbejder indenfor, vil vi i det følgende afsnit skitsere udbredelsen og frekvensen af de unges mediebrug. Mediernes udbredelse For at belyse de unges mediebrug inddrager vi i specialet nationale og internationale kvantitative og kvalitative undersøgelser, der omhandler unges sociale brug medier. Som etableret er specialets fokus på unges interne kommunikationspraksisser og mediebrug. Derfor følger et kort rids af, hvad der karakteriserer ungdommen. Den teknologiske tsunami I takt med internettets og mobiltelefonens udbredelse er unges kommunikation vokset eksplosivt. Tal fra Danmarks Statistik i , viser at 96 procent af alle danske unge 4 Lasse Dencik er svensk socialpsykolog. Professor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning ved Roskilde Universitetscenter. 5 udgave).pdf.

14 Indledning mellem år har adgang til internettet hjemmefra. Det er desuden den gruppe i befolkningen, der i videst udstrækning har adgang til internettet fra deres hjem, og i mange tilfælde har unge adgang til internettet fra deres værelse. 6 Adgang til internettet fra hjemmet (i procent) Mænd 86 Kvinder år år år år Tabel 1 Danmarks Statistik 2007 Yderligere tal fra Danmarks Statistik viser, at de unge benytter internettet ofte. Hele 88 procent bruger internettet hver dag (Danmarks Statistik, 2007). Når de unge er hjemme, logger de fleste automatisk på messenger (herefter benævnt msn) for at skrive med vennerne. Mobiltelefonen bliver også brugt flittigt af danske unge. 95,5 procent ejer en mobiltelefon (Mediappro, 2006). Den paneuropæiske undersøgelse Mediappro 7 viser desuden at 80 procent, bruger mobiltelefonen til at sende og modtage sms er. Den danske undersøgelse MOMU 8 viser, at unge mellem 15 og 21 år sender 23 til 39 sms-beskeder om dagen. Mobiltelefonen rangerer generelt højt på hitlisten over anvendte medier, hvilket også afspejler sig i specialets vidensproduktion. I en af specialets fokusgrupper kommer de unge selv ind på mobiltelefonens væsentlighed, da de i fællesskab udarbejder en kollage med billeder af ting, de tillægger værdi i deres hverdagsliv. På interviewerens spørgsmål om, hvor vigtig mobiltelefonen er, svarer deltagerne enstemmigt meget, suppleret med Ja, den er nok 10 ud af 10. (A:132-34). For at forstå hvorfor mobiltelefonen scorer karakteren 10 ud af 10 mulige, er det relevant at kaste et blik på de funktioner, de unge benytter mobiltelefonen til. 6 Flere unge har fået adgang til internettet fra deres værelse, da trådløse netvæksforbindelser er blevet mere udbredt. 7 Mediappro er et europæisk forskningsprojekt fra 2006 der omhandler unges brug af medierne. 8 MOMU er en undersøgelse af 15-24årige danskeres mobiltelefonbrug. Undersøgelsen blev foretaget i efteråret 2004 i forbindelse med et projekt på overbygningskurset Mobile Medier, Mobile Unge (MoMU) på Afdeling for Film- og Medievidenskab, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet.

15 Indledning Nedenstående tabel fra MOMU ll 9 giver et godt overblik over, hvordan forbruget fordeler sig. Det stemmer i øvrigt godt overens med de unges egne fortællinger i specialets empiriske vidensproduktion. Brug af mobiltelefonens funktioner. Sammenligning (i procent) Afrundet til hele tal. Vægtede tal. Interpersonel kommunikation Koordinering af hverdagslivet Underholdning og andre tjenester Samtale SMS Vækkeur Adressebog Kalender Foto MMS Musik Radio Spil Internet Tabel 2 MOMU 2006 Tabellen viser, at de unge hovedsagligt benytter sig af den interpersonelle kommunikation, og at sms-beskeder og samtaler bliver rangeret lige højt. Økonomien spiller generelt en væsentlig rolle for forbruget, hvilket også er årsagen til, at tjenester som eksempelvis mms og internet er så lavt rangeret. Mediappro viser, at sms erne oftest bliver brugt til at kommunikere med vennerne. 60 procent af de adspurgte unge svarer, at de sms er, når de skal lave aftaler med deres venner. Kun et fåtal af de adspurgte sms er med deres forældre. Hvorfor lige ungdommen? Unge befinder sig i et lidt udefinerligt rum mellem barn og voksen. Svend Mørch 10 beskriver det som, at de to livsverdener er rykket fra hinanden, og at der derimellem er konstrueret et ungdomsliv i et ungdomsrum (Koester & Frandsen, 1998: 236). Ungdommen består af en række udviklingsrum, hvor familie, arbejde, skole, fritid og kammerater er centrale elementer. 9 MOMU 2 er en serie af overheads kaldet Digital fremtid. Udviklet af Gitte Stald til er kursus i Odense den Svend Mørch er dansk socialpsykolog. Dr. phil. ved Københavns Universitet.

16 Indledning Skole 16 Barn Familie Kammeratgruppen Voksen Arbejde Organiseret fritid Figur 1 De unges hverdagsliv Figuren illustrerer, at unges hverdagsliv foregår i forskellige sociale sfærer, og at det der knytter sfærerne sammen, er de sociale relationer med vennerne. De unge afprøver og udfordrer løbende deres identiteter i de sociale relationer med jævnaldrende, og vennerne tillægges derfor stor betydning. Både af de unge selv og i specialet. Generelt peger ungdomsforskningen på, at unge tydeligere og mere intensivt end folk i andre livsfaser forholder sig til både egne og andres identiteter og normer. Desuden er unge ofte mere bevidste om at bruge og ændre udtryk, stil, opfattelser, livsorienteringer og handlinger. (Fornäs i Halkier, 1999:82) Ungdommen bliver overordnet anskuet ud fra to forskellige perspektiver; livsfase og generation (Wilska i Halkier, 1999:77). Livsfaseperspektivet bygger på, at unges handlinger er påvirkede af, at de befinder sig i en periode af deres liv, hvor de er på vej fra at være barn til at være voksen (Halkier, 1999:77). De unge, som udgør specialets empiriske vidensgrundlag befinder sig således i en periode af deres liv, hvor de øver sig i at handle selvstændigt og træffe egne beslutninger. De afprøver venner, kærester og jobfunktioner, og de er søgende i forhold til egne identiteter. Ud fra generationsperspektivet betragtes unges aktiviteter primært som påvirket af, at de udfolder sig under bestemte historiske vilkår. Her hæfter man sig ved det historisk unikke og vægter eksempelvis, at de unge i denne undersøgelse er opvokset i en tid, hvor mobiltelefonen og internettet fungerer som udbredte kommunikationskanaler. (Halkier, 1999:78)

17 Indledning Bente Halkier 11 advokerer for brugen af begge perspektiver i ungdomsforskningen: Analytisk giver det god mening at bruge både livsfase og generation til at forstå unge, fordi alle sociale grupper i et vist omfang vil være påvirkede af betingelser og muligheder, der både henhører til deres egen socialitet (livsfase) og større samfundsmæssige træk (generation). (Halkier, 1999:78) 17 Både livsfaseperspektivet og generationsperspektivet indgår i vores forståelse af ungdommen. Specialets fokus Flere undersøgelser af unges mediebrug foretager en opdeling mellem underholdning, information og kommunikation 12 (Gynther, 2004). Opdelingen overlapper ofte, og kan ikke inddeles helt så stringent uden, at nuancer bliver overset. I specialets kvalitative empirimateriale italesætter flere af de unge piger i fokusgrupperne eksempelvis, hvordan de ser tv-serier (underholdning) samtidig med, at de diskuterer disse med veninderne over mobilen (kommunikation): ( ) Når man ser fjernsyn der skriver vi da også lige på mobilen, en serie eller noget. Ej han slog op med hende på en post-it, altså Sex and the City ik? (A:472-73). Alligevel er opdelingen brugbar i forhold til en afgrænsning af feltet. Det er sidstnævnte, der er relevant i forhold til den interpersonelle kommunikation som en meningsgivende praksis både i forhold til identitet og fællesskab. En yderligere afgrænsning er, at det er mobiltelefonens funktioner i form af opkald og sms samt internettets msn og dkbn 13, som de unge i det kvalitative materiale fremhæver som mest betydningsgivende i deres lokale kommunikationspraksisser. Problemformulering og forskningsspørgsmål Vi har i ovenstående etableret forståelsesrammen for specialets problemfelt, hvilket leder frem til følgende problemformulering: Hvordan kommunikerer unge mellem år indbyrdes i postmoderniseringen via mobiltelefonen og internettet og hvordan indgår dette mediebrug som led i deres identitetskonstruktion og som konstituerende for fællesskab i deres hverdagsliv? Problemformuleringen søges besvaret ved hjælp af teorier og metoder, der underbygger undersøgelsesfeltet. I den forbindelse trækker vi på egne og andres empiriundersøgelser. Samtidig bliver relevante teoretiske begreber diskuteret med 11 Bente Halkier er cand.scient.pol., MA og ph.d. Hun er lektor ved Institut for Kommunikation, Journalistik og Datalogi ved Roskilde Universitetscenter. 12 Eksempler: Underholdning: TV, computerspil, spil på mobilen, musik mm. Information: downloads, artikler, nyheder mm. Kommunikation: telefon, sms, mms, chat, msn, mm. 13 Dkbn er et social networking site der koncentrerer sig om nattelivet. Nærmere forklaring følger i afsnittet om de unges stemmer. For grundigere redegørelse se bilag 2.

18 Indledning henblik på at klargøre problemformuleringens vidensinteresser. Nedenstående fem forskningsspørgsmål fungerer som omdrejningspunkter i specialet. 18 Forskningsspørgsmål Hvilke specifikke kommunikationsformer udøver de unge i deres sociale venskabsrelationer? Hvad er det for nogle modsætninger og variationer, der forekommer i de unges sociale brug af medier? Hvad betyder den medierede kommunikation for måderne, de unge producerer selvberetninger på? Hvordan skabes der positioneringsmuligheder i de sociale kontekster, som de unge indgår i med deres venner? Hvilke oplevelser af tilstedeværelse skaber den medierede kommunikation, og hvilken betydning har dette for de unges sociale fællesskaber? Læsevejledning Vi har valgt en forholdsvis lineær struktur i specialet, som skaber et godt overblik men dog ikke afspejler den abduktive proces, der ligger bag forløbet. De enkelte kapitler bliver skitseret kort nedenfor. Kapitel 1 - Indledning Det igangværende afsnit skitserer specialets problemstilling og undersøgelsesfelt. Udover de allerede præsenterede dele bliver specialets interviewpersoner kort præsenteret. Kapitlet bliver afsluttet med en diskussion af specialets formål og faglige relevans, efterfulgt af argumentation for valg af fagdiscipliner. Kapitel 2 - Teori I dette kapitel diskuterer vi problemformuleringens centrale begreber, ligesom vi sætter de teoretiske definitioner og konkretiseringer i forhold til undersøgelsesfeltet. Vi argumenterer for, hvordan begreberne er anvendelige, samt hvilke usikkerheder teoriapparaterne har i forhold til analysen. Kapitel 3 - Metodologi Specialets metodiske og analysemetodiske valg bliver her diskuteret med henblik på at skabe gennemsigtighed i specialets metodiske fundament. Derudover argumenterer vi for specialets validitet og gyldighedskriterier. Kapitel 4 - Analyse I denne del af specialet udfolder vi en tematisk analyse af det empiriske materiale og de teoretiske begreber med henblik på at få dem til at spille sammen. Dette gør vi i forhold til de opstillede forskningsspørgsmål.

19 Indledning Kapitel 5 - Selvkritiske refleksioner Dette er et kort kapitel, hvor vi reflekterer over analysens teoretiske og empiriske muligheder samt begrænsninger. Afsnittet skal ikke forstås som en opsummering på den samlede analyse, da konklusionen følger umiddelbart efter. Kapitel 6 - Konklusion Endelig afslutter vi de forrige kapitler med specialets konklusion, hvor problemformuleringen bliver besvaret. 19 Kapitel 7 - Perspektivering I specialet har vi af gode grunde måtte afgrænse undersøgelsesfeltet. I perspektiveringen bredes problemstillingen ud, og vi giver bud på relevant fremtidig forskning. Kapitel 8 - Formidling Specialets formidlingsprodukt er en artikel, som bliver introduceret i det sidste kapitel. Denne del af specialet har primært kommunikationsfaglig relevans. De unges stemmer Det empiriske materiale består af 35 unges fortællinger om deres sociale mediebrug. Vi taler med de unge i to fokusgrupper, fire enkeltinterviews og tre online enkeltinterviews via sitet dkbn.dk. Desuden har en niende klasse skrevet 14 essays under overskriften Mig og min mobil, der ligeledes indgår i specialets empiriske grundlag. Som analytisk greb er empirien delt i to. Fokusgrupperne og de fire enkeltinterviews udgør den primære empiri i analysen, mens online interviews og essays bliver anvendt som supplement. Vi vælger i specialet at give de unge i interviewene nye navne, således at de føler sig trygge til at tale frit. I problemformuleringen præciserer vi, at det er unges mediebrug i hverdagslivet, der er i fokus for undersøgelsen. Dette snit er baseret på, at vi ikke ser hverdagslivet som ubetydelige hændelser. Ofte associeres hverdagsliv med trivialiteter og ting, vi hverken stiller spørgsmål ved eller tænker yderligere over. På trods af at hverdagslivet ikke nødvendigvis bliver oplevet som én meningsfuld helhed, er det i hverdagens processer, de unge forsøger at skabe mening. Det er her, de mange forskelligartede positioner og erfaringer bliver knyttet sammen (Halkier, 1999:48). Vi må dog gøre os klart, at vi aldrig kan begribe de unges hverdagsliv fuld ud. Vi kan være undersøgende og nysgerrige i forhold til at forstå hverdagslivet og dets betingelser, men en undersøgelse af det vil altid være præget af egne vurderinger og fortolkninger. For at give læseren en fornemmelse af, hvilke stemmer der fortrinstvist kommer til orde i analysen, følger her en kort karakteristik af de unge, der deltager i fokusgrupper og enkeltinterview.

20 Indledning 20 De to fokusgrupper A) I fokusgruppe A deltager: Lotte, Mette, Liv, Søren, Andreas og Louise. De går i samme gymnasieklasse, er mellem 18 og 20 år. De kommer fra oplandet omkring en større provinsby. I deres fortællinger om hverdagen fylder historier om byture eller samvær med vennerne meget. De fortæller om deres venner, og hvordan de bruger dem som sparringspartnere i hverdagen. De fortæller om travle hverdage, der primært består af skole, fritidsarbejde, kærester og venner. Gruppen er samlet set knap så reflekterede omkring deres mediebrug, men det er tydeligt, at både mobiltelefonen og internettet bliver brugt flittigt i hverdagen. B) Fokusgruppe B består af: Memet, Soraya, Anna, Kristian, Magnus, Mikkel, Pil og Amalie. De er alle 16 og 17 år, bor hjemme hos deres forældre og går på et gymnasium midt i storbyen. De fortæller, at de kender hinanden rigtigt godt, fordi de går på et nyåbnet gymnasium, hvor der kun er første års elever. Skolen fylder meget i deres hverdag, og de går op i at få gode karakterer. Lektierne optager derfor en stor del af fritiden, og de fortæller, at de glæder sig til weekenderne, hvor de er sammen med deres venner og går i byen. Gruppen er samlet set forholdsvist reflekterede over deres mediebrug og deres vennerelationer. De fire enkeltinterviews C) Mads er 19 år og bor i en større provinsby hos sine forældre, men fortæller at han sjældent er hjemme. Han har ikke noget fritidsarbejde og bruger det meste af fritiden på at være sammen med vennerne. Mads har mange venner, og de betyder meget for ham. Han går for det meste i byen i weekenderne, og han bruger ofte sin mobil og dkbn profil til at komme i kontakt med både de nære venner og bekendtskaber fra byture. D) Mia er 19 år og bor med sine forældre i en lille by i oplandet til en større provinsby. Hun er snart færdig med sin ungdomsuddannelse, og skal være elev hos en revisor. Hun elsker at være sammen med veninderne og går tit i byen. Mia fortæller, at hun bruger både internettet og hendes mobiltelefon hver dag. For Mia er det meget vigtigt, at hun føler sig accepteret og fortæller om bekymringen for at være udenfor. E) Alaïa er 19 år. Hun bor i en større forstad til København, hvor hun går i skole. Hun bor hjemme, men er forlovet. Hun arbejder på en fastfood restaurant og bruger derudover meget tid på lektier. Hun kommunikerer med sine tætte veninder hver dag over sms og fortæller, at den type kommunikation både er nem og vigtig. Både i forhold til inderkredsen såvel som til de mere perifere sociale kontakter. Mobilen vil hun ikke undvære. F) Morten er 16 år og går i 1 g. Han bor med sine forældre i Nordsjælland. Han spiller meget computer og ved meget om film, spil og musik. Vennerne deler han

21 Indledning op i tre kategorier; dem han kun kender via chatrum, dem han har lært at kende på nettet og derefter er begyndt at se i real life, og dem som han går i skole med. Internettet er han storforbruger af, men mobilen bruger han ikke så tit. På tværs af køn og grupper nævner de fleste interviewpersoner, at det sociale networking site har stor betydning i deres sociale samvær. På dkbn har de unge personlige profiler. Hovedfunktionen er at se billeder fra byture samt at skrive sammen med andre unge, primært dem de kender. Eksempelvis i gæstebøger. 21 Alle interviewpersoner er mellem 15 og 20 år og kan beskrives som såkaldte almindelige unge. Det er svært at definere, hvad der karakteriserer almindelige unge. I forhold til denne undersøgelse er den vigtigste pointe, at de unge vi taler med, ikke har ét samlende, i ungdomsforskningen ofte beskrevet som problematisk, fællestræk. Formål og faglig relevans herunder integrering af de to fag Specialet er en integrering af de to fagdiscipliner Kommunikation og Psykologi. Vi har valgt denne model, da problemstillingen, som vi griber den an, bevæger sig indenfor begge felter. Første del af problemformuleringen stiller skarpt på de unges interpersonelle kommunikation, hvilket umiddelbart kan indskrives i diskussioner, der udspiller sig på kommunikationsfeltet. Samtidig er de nye mediers betydning samt den medierede kommunikation relevante emner inden for kommunikationsforskningen. Anden del omhandler identitetskonstruktionen, og hvorledes unge konstituerer fællesskaber. Sådanne diskussioner er kendt inden for psykologien. Men det gælder for alle dele af problemformuleringen, at de ikke kan afgrænses så stærkt, idet begge fag tilbyder viden, der er brugbar i en helhedsforståelse af unges sociale brug af medier. Fagene psykologi og kommunikation beskæftiger sig med mange af de samme spørgsmål angående individer, relationer og samfund, dog med forskellige fokusområder. Specialet indskriver sig på grund af integreringen i vidensprincippet om tværfaglighed. Der vil af samme årsag ikke være specifikke afsnit, der udelukkende er rettet mod de enkelte fagdiscipliner. Teori - og metodevalgene er anvendelige indenfor begge fag. Af samme grund fremstår specialets struktur ikke som to separate dele, men som en helhed der argumenterer og diskuterer problemstillingen ud fra forskellige vinkler. Viden efterlyses I de seneste år er der lavet flere studier af danske børn og unges brug af mobiltelefoner og internet (Drotner 2001, Sørensen 2002, Stald 2005). Det er ligeledes den danske kontekst, vi skriver indenfor, hvilket giver god mening, idet man

22 Indledning på feltet ofte skæver til Skandinavien for at forudsige udviklingen. 14 På trods af at der er flere nyere danske undersøgelser, der omhandler feltet af mediebrug, så er det et forholdsvist nyt og uudforsket felt, der hele tiden udvikler sig. 22 Indgangsvinklen i specialet er, i modsætning til mange af de øvrige undersøgelser på feltet, ikke at lave en dybdegående analyse af for eksempel arto.dk. Det er heller ikke det typiske spørgsmål om, hvilken påvirkning teknologien har på de unges adfærd, der er det centrale. Spørgsmålet går i stedet på, hvilken betydning de kommunikationsmedier, som de unge selv fremhæver som vigtige, har i forhold til deres selvforståelser og relationer til hinanden. Dette søges afklaret i den empiriske vidensproduktion. Et af hovedformålene er således at bidrage til feltet via egne kvalitative studier, der belyser problemstillingen ud fra et ungdomsperspektiv. Vi anser dette perspektiv som meningsfuldt, idet man kan bruge forståelsen af den interpersonelle kommunikation og dens kanaler på flere niveauer. Ønsker man som kommunikationsfaglig at komme i tale med de unge, er ovenstående af afgørende betydning, hvis man vil formidle sit budskab på den bedste måde. Det samme er gældende i forhold til den psykologiske vinkel, hvor mediebruget og de nye vilkår må medtages i eksempelvis identitetsdiskussionerne. Specialet henvender sig på denne baggrund til fagpersoner, forskere og studerende med interesse for ungdomsforskning eller formidling til unge. Der er i ovenstående argumenteret for integreringen af de to fag. I det følgende præsenterer vi kort de anvendte discipliner inden for henholdsvis psykologi og kommunikation. Socialpsykologi Det er en socialpsykologisk forskningsinteresse, der ligger til grund for den psykologiske vinkel i dette speciale. Socialpsykologien differentierer sig fra de grunddiscipliner i psykologien, der udelukkende koncentrerer sig om det psykiske på organisme - eller individniveau (Koester & Frandsen, 1998:337). Samfundskonteksten, herunder den teknologiske udvikling, tilskrives betydning og det gør at socialpsykologien kan ses som et samspil mellem de sociologiske og psykologiske aspekter. På RUC søger forskning og undervisning i psykologi at registrere og afdække psykologisk relevante forandringer i hverdagslivet og forstå dem i deres historiske udviklingsdynamik (Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning 2008). Dette fokus på de psykosociale aspekter, de sociale processer og dermed på individet set i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng er rammen for problemstillingen, og består her af et socialpsykologisk perspektiv. 14 Japan er det land man ofte forbinder med at være langt fremme i forhold til adoption af nye teknologier, især brugen af mobiltelefoner. Ser man på udviklingen i et europæisk perspektiv viser det sig at også de danske unge er langt fremme i udforskningen af de nyere teknologiske muligheder. (www.vidensbankfornyemedier.dk)

23 Indledning Følger vi en af de nyere socialpsykologers antagelser, er styrken ved denne gren af psykologien, at den giver mulighed for at reflektere over, hvordan identiteter bliver skabt i et forholdsvist komplekst samfund (Johansson, 2000). En vigtig pointe i socialpsykologien er, at man ikke kan isolere individ, relationer, eller samfundsniveauer fra hinanden. Udfordringen og mulighederne ligger derimod i at forstå samspillet de forskellige niveauer imellem. Sagt på en anden måde indebærer den socialpsykologiske tilgang, at vi søger at klarlægge relationerne mellem de tre førnævnte niveauer i forhold til den problemstilling, der er formål for interessen. Forklaringsniveauet i specialet benytter en sådan ramme, idet det er processerne mellem de unge og det samfund, de indgår i, der er hovedfokus i teori- og analysediskussionerne. 23 En anden bevæggrund for, at vi opererer indenfor det socialpsykologiske felt, er disciplinens opmærksomhed på samfundsændringernes betydning samt antagelsen om at individers handlinger og erfaringer altid er kontekstafhængige. Socialpsykologien deler i denne henseende den socialkonstruktionistiske tankegang om, at der ikke er tale om en kerneidentitet, men at det er de sociale relationer, der bør være mål for undersøgelsen (Mead 1934, Gergen 1997, Dencik 2005). Det er i de sociale relationer vi kan forstå måden, hvorpå de unge tolker hændelser, handlinger og erfaringer. Det er her i samspillet mellem forhandlede forståelser og strukturer, at nye sociale interaktionsmønstre bliver skabt. (Dencik i Bjerg, 2004:578, Asplund, 1983:48) I forhold til den metodologiske dimension advokerer socialpsykologien i Thomas Johanssons 15 udlægning for, at man i forskningen må være parat til at anvende al tilgængelig viden i sin empiriproduktion for derefter at drage sine konklusioner (Johansson, 2003:73). Kommunikation som dialog Med mobiltelefonens og internettets udbredelse er et nyt medielandskab vokset frem. Det nye er i denne henseende ikke, at teknologien udvikler sig, for det har den altid gjort. Det nye består derimod i den måde, hvorpå kommunikationen finder sted, eksempelvis løsrevet fra tid og rum 16. En af grundantagelserne i specialets tilgang til kommunikationsforskningen er, at når medierne udvikler sig, må medieforskningen også udvikle sig. Tidligere var massekommunikation dominerende på feltet. En sådan kommunikationsforståelse definerer sit objekt som envejskommunikation, hvor informationen kun flyder den ene vej uden nogen gensidighed mellem afsender og modtager. I takt med denne udvikling er det vores påstand, at man må revurdere tilgangen til kommunikation. Antagelsen om, at kommunikation finder sted fra en aktiv afsender til en passiv modtager, må i vores fortolkning afvises. 15 Thomas Johansson er Professor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, RUC. 16 Med Anthony Giddens begreb Separation of time and space (Giddens, 1991:16).

24 Indledning 24 Brenda Dervin 17 er en af de teoretikere, der har rettet kritik af det afsenderorienterede perspektiv. Hun fremhæver, at kommunikation er en proces, hvor begge parter (både afsender og modtager) involverer sig for at skabe betydning. Idealet, som vi læser det er, at forholdet mellem afsender og modtager bør være en ligeværdig udveksling mellem de involverede parter. I Dervins sense making teori bliver information skabt i en dialogisk proces og vil altid reflektere individernes perspektiver: Information is created by human observers, is inherently a product of human self interest and can never be separated from the observers who created it. (Dervin, 1989:72). Man kan altså ikke skille budskaber fra de individer, der skaber dem. Om en given kommunikation bliver oplevet som relevant, afhænger af hvilke erfaringer individet bærer med sig, og hvilke værdier og normer der gælder i netop dette individs hverdagsliv. En forudsætning for at en kommunikationsproces bliver vellykket, afhænger altså af, at både afsender og modtager har en vilje til at være del af en fælles samtale (Pedersen, Olesen & Langer, 2006:87). Dervins dialogiske forståelse af kommunikation hænger godt sammen med det videnskabsteoretiske udgangspunkt, som vi antager i dette speciale. Her tilskriver vi ligeledes de relationelle forhandlinger i konteksten betydning. Interpersonel kommunikation Det er den interpersonelle kommunikation mellem de unge som udgør specialets undersøgelsesfelt. Kernen i den interpersonelle kommunikation er f2f kommunikation mellem to eller flere individer i samme tid og rum. Interpersonel kommunikation omfatter i vores fortolkning dog også den medierede kommunikation mellem de unge. Internettet og mobiltelefonen, er medium for kommunikationen mellem unge, hvilket betyder at den interpersonelle kommunikation kan foregå forskudt af tid og rum. Kommunikation i vores brug er derfor dialog, både mellem afsender og modtager, men også internt imellem modtagere (Pedersen, 2006:91). Den interpersonelle kommunikation kan foregå i et fysisk forankret fællesskab såvel som i et virtuelt fællesskab, men er altid kontekstbestemt. Dervin antager, at individer opfatter nogle ting som mere relevante end andre, og at opfattelsen af relevans skaber en relation til emnet. Hun har udarbejdet en model om bridge-gapping, som viser, hvordan individer i deres hverdagsliv til tider oplever at stå overfor en kløft, der kræver ny forståelse, information eller handling. Hvis de unge står overfor en sådan kløft, er de interesserede i formidling og kommunikation med andre. Dette kan være fra en ekstern afsender såvel som en god ven. Det vigtigste er, at der må bygges en bro over kløften for at komme videre. Kommunikation er dermed en aktiv handlen som i relationerne er med til at give de unges hverdagsliv mening. Meningsdannelse bliver dermed en del af definitionen af kommunikation. Pointen 17 Brenda Dervin er Professor ved School of Communication, The Ohio State University.

25 Indledning er ikke, at kommunikation nødvendigvis må føre til enighed, men at den rummer potentiale for fælles meningsdannelse hos de unge. (Dervin, 1989:75-88) 25

26 26

27 Teori 27 Uanset hvor lovprist og tilsyneladende etableret en given læresætning måtte være, er den altid åben for revision eller total forkastelse i lyset af nye idéer eller resultater - Anthony Giddens

28 28

29 Teori Diskussion af problemformuleringens centrale begreber I det følgende afsnit bliver der redegjort for valg af teori, og de teoretiske forståelser bliver præsenteret. Den teoretiske ramme er opdelt i de tre underemner: 1) identitet, 2) fællesskab og 3) mediekontekst. Formålet er at klarlægge, på hvilken måde teorierne bliver operationaliseret, samt hvorledes de bliver anvendt i samspil. Før vi går ind i de konkrete teoridiskussioner, gør vi rede for, hvordan teorierne bliver anvendt på flere forskellige niveauer og dermed tjener forskellige formål. I nedenstående er niveauerne anskueliggjort: 29 Videnskabsteoretisk niveau Metateori Middle-range teori Anvendelsesorienteret niveau Det videnskabsteoretiske niveau er det øverste i modellen. Dette niveau har betydning for valg af emne, teori og metode. Det er på det videnskabsteoretiske niveau, der bliver reflekteret over hvilke grundlæggende antagelser specialet bygger på, og dermed hvordan vi betragter begreber, sandhedskriterier, meningsudvekslinger med mere. Kort sagt er det den måde vi går til verden på. Eksempelvis ser vi mening - og dermed identitet - som konstrueret i relationerne. Dette bygger vi dels på egne og andres empiriske vidensproduktioner, der viser hvordan unges vennerelationer har betydning for deres selvforståelse. Dels på de teoriapparater, der repræsenterer identitetsforståelser som konstrueret. Det er en socialkonstruktionistisk optik der ligger til grund for specialet, hvilket vil blive behandlet senere i teori- og metodediskussionerne. Metateori er som videnskabsteori på det mere abstrakte niveau. Her er vi inspireret af Dencik og Kenneth J. Gergen. 18 Argumentet for at anvende Dencik og Gergen er, at de begge præsenterer en anvendelig analyse af postmoderniseringen. Begge tager afsæt i det foranderlige, samt i pointen om at teknologien og de nye muligheder for kommunikation indvirker på de sociale relationer og omvendt. De bidrager desuden til diskussionen af identitetsbegrebet. Vi anvender ikke de to teoretikeres fulde teoriapparater, men uddrager nøglebegreber som er relevante for problemstillingen. De forekommer som analytisk skabelon, men hele tiden med fokus på at være tro mod hver deres samlede teorier. Middle-range teorierne har ikke de samme ambitioner som metateorierne om at opstille samlede forklaringsmodeller. Middle-range knytter sig nærmere til ét felt og 18 Kenneth J. Gergen er amerikansk Professor i psykologi ved Swarthmore College.

30 Teori 30 er anvendelige i forhold til at indkredse problemstillingen i specialet, ikke mindst i forhold til det empiriske felt. Strandskov præciserer, at: En middle-range teori er en teori om et begrænset sæt af funktionssammenhænge udformet med henblik på at give en mellemliggende forklaringsgrad på et afgrænset fænomen eller område. (Strandskov, 1995:36). Vi har valgt flere forskellige middle-range teorier til at afdække problemstillingen. Lidt firkantet stillet op anvender vi Gergen i forhold til identitet og det relationelle perspektiv, Jean Lave 19 og Etienne Wenger 20 samt Michel Maffesoli 21 i forhold til konstitueringer af fællesskaber og Bronwyn Davies 22, Rom Harré 23 og Luk van Langenhove 24 i forhold til positioneringer. Samlet set bliver den videnskabelige viden valideret via middle-range teorierne. Det anvendelsesorienterede niveau knytter sig tæt til middle-range teorierne. På dette niveau knytter de teoretiske refleksioner sig til praksisfeltet. Nøglebegreberne bliver her udledt og medvirker til at forstå, diskutere og forklare problemstillingen til brug i analysen. På dette niveau bliver der, udover de allerede nævnte teorirepræsentanter, anvendt teoretiske input med relevans for problemstillingen. Som eksempel kan nævnes James Slevin 25 der i sine studier af internetsocialitet bidrager med viden om den mediekontekst, som de unge er en del af. Inden vi vender blikket mod den teoretiske diskussion, henviser vi til det tidligere afsnit vedrørende socialpsykologi. Her lyder argumentet, at det ikke handler om at lægge sig fast på en bestemt teoretisk tilgang eller metodisk fremgangsmåde. I stedet benytter vi de teorier og metoder, der bedst belyser kompleksiteten i de unges brug af medierne i forhold til identitet- og fællesskabskonstruktioner. Med Denciks ord handler det om at forholde sig ydmygt empirisk til de unges hverdagsliv. Dette betyder at vi må forstå, hvilken situation de unge befinder sig i for at forstå, hvordan de handler (Dencik, 2005:13-14). Vi anvender en konstruktiv teoretisk eklekticisme 26 på alle niveauer. I særdeleshed det anvendelsesorienterede. Når det er sagt er det langt fra ensbetydende med, at alt er tilladt, eller at de teoretiske strømninger blandes sammen uden hensynstagen til grundantagelser og ontologiske standpunkter. Vi ser det ikke som et problem, at de nævnte teoretikere ikke alle repræsenterer socialkonstruktionismen. De kan med fordel anvendes til at danne den teoretiske ramme for vores undersøgelsesfelt. Der er nødvendigvis både forskelle og ligheder i de anvendte teoretiske optikker, 19 Jean Lave er amerikansk social antropolog. Hun er Professor ved University of California, Berkeley. 20 Etienne Wenger er læringsteoretiker og Ph. D. i Information and Computer Science. 21 Michel Maffesoli er fransk sociolog og er Professor ved Sorbonne universitetet i Paris. 22 Bronwyn Davies er Professor ved Centre for Educational Research ved University of Western Sidney, Australien. 23 Rom Harré er Professor i socialpsykologi ved Georgetown University, Washigton D.C 24 Luk van Lagenhove er leder af the Comparative Regional Integretion Studies Programme ved The United Nations University i Bruges. 25 James Slevin er lektor ved Amsterdam School of Communication Research, Amsterdam Universitet. 26 Når vi henviser til teoretisk eklekticisme er det ikke et udtryk for tilfældigheder. Begrebet kan i vores brug derfor sammenstilles med det, som andre kalder multiperspektivisme (Phillips, 2000:171).

31 Teori og teoretikerne er repræsentanter for forskellige teoretiske strømninger. Maffesoli kan eksempelvis ligeså vel anvendes i en fænomenologisk optik, Dencik i en socialpsykologisk, og Gergen i en mere radikal socialkonstruktionistisk sammenhæng. Overordnet set er det, der binder dem sammen, deres fokus på, at betydning bliver skabt i den sociale interaktion, og at mediebrugets betydning er åbent for forhandling. Måden, hvorpå de går til feltet, kan være forskellig, men man kan ikke adskille konstruktionisme fra fænomenologi og hermeneutik på en absolut måde (Mik-Meyer & Järvinen, 2005:9). 31 Identitet i postmoderniseringen Kommunikationsformer som internettet og mobiltelefonen er aktivt medvirkende i konstruktionen af ungdomsidentiteter. I empirien italesætter de unge for eksempel, hvorledes det er et kendetegn for ungdommen, at de er bedre til at bruge mobiltelefoner og computere end deres forældre. De adskiller sig dermed fra både børn, som endnu ikke har kompetencerne, og de voksne som ofte ikke besidder de samme interesser og evner på feltet. Det er en del af deres identitet, men skal ikke forstås som at mediernes rolle i identitetskonstruktionen er en simpel eller ubevidst påvirkning. Eller at identitet er en effekt af, hvad medierne tilfører de unge. En stor del af de unges mediebrug indgår som common sense i hverdagen, men det er en vigtig pointe, at de tænker og vurderer den kommunikation de foretager, samt nøje udvælger de medieprodukter og muligheder som giver mening for dem i en given situation (Stald, 2004:39). Medierne indgår som ét af flere led i deres interaktion med omgivelserne, og dermed som et led hvori også identiteten skabes (Gripsrud, 2002:31-35). Før vi mere konkret kan gå ind i analysen af mediebrugets betydning for de unges identitetskonstruktioner, er det nødvendigt at få afklaret forståelsen af begrebet identitet, samt diskuteret det teoretiske grundlag som specialet bygger på. Begrebets definition afhænger af, hvilket teoretisk perspektiv man vælger at lægge på det. Der er således ikke noget enhedsbegreb for identitet. Sat lidt på spidsen har der gennem tiderne hersket to overordnede teoretiske forståelser af identitet. I den ene er identitet kendetegnet ved en indre kerne, noget psykologisk iboende, mens den anden retning nærmere anskuer identitet som noget samfundsmæssigt og socialt forankret. I dag er de to retninger mindre modsatrettede, da der er en udbredt konsensus om, at individets identitet udvikler sig kontinuerligt i den givne kontekst. Samtidig er der tale om en stabilitet i identiteten, der er nødvendig for både det enkelte individ og i samspillet med andre (Dencik, 2005: ). Definitionen af identitet diskuteres til stadighed inden for forskellige teoretiske positioner. Samtidig er det et begreb, der i hverdagslivet benyttes uden videre overvejelser. Overordnet er vores indgangsvinkel til identitetsdiskussionen, at svarene ikke skal findes ved at rette blikket indad mod de indre psykologiske egenskaber, men

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Jeg er jo bare sammen med mine venner

Jeg er jo bare sammen med mine venner Jeg er jo bare sammen med mine venner - Om samvær på Oplæg på konferencen HvoR SkAl vi LeGE?, den 11. maj 2009 Malene Charlotte Larsen malenel@hum.aau.dk / http://malenel.wordpress.com Om mig Ph.d.-stipendiat

Læs mere

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11. UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Gry Hasselbalch, gh@medieraadet.dk. Medierådet for Børn og Unge, Awareness Node Denmark WWW.MEDIERAADET.DK

Gry Hasselbalch, gh@medieraadet.dk. Medierådet for Børn og Unge, Awareness Node Denmark WWW.MEDIERAADET.DK Gry Hasselbalch, gh@medieraadet.dk Medierådet for Børn og Unge, Awareness Node Denmark TheirSpace. Internettet er et medium For mange voksne er internettet først og fremmest et medium: Man læser nyhederne

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Sociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber

Sociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber Sociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber Jonas Hedegaard Essayopgave MSE Hold 6 Forårssemesteret 2013 Vejleder: Linda Lundgaard Andersen Antal anslag: 19.536 1. Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik Dette dokument indeholder yderligere informationer, tips og råd angående: Tabelfunktionen SmartArtfunktionen Billedfunktionen Samt en ekstra

Læs mere

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk

Læs mere

TÆT PÅ DIGITALE UNGE

TÆT PÅ DIGITALE UNGE TÆT PÅ DIGITALE UNGE CENTER FOR DIGITAL PÆDAGOGIK / GENERATOR KONFERENCE MØDECENTER ODENSE 29.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK TÆT PÅ DIGITALE UNGE Facebook, Instagram og Youtube

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Om børn og unges karrierelæring

Om børn og unges karrierelæring Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach ATU-besøg marts 2015 Hum-studievejledningen@ruc.dk Mie Wiatr Hammerich, wiatr@ruc.dk Mark Henriksen Horslund Mortensen, mhhm@ruc.dk Hans Ulrik

Læs mere

Hotell Billingehus 2. oktober 2010. indsatte og ansatte hvad virker?

Hotell Billingehus 2. oktober 2010. indsatte og ansatte hvad virker? Hotell Billingehus 2. oktober 2010 Kommunikation mellem indsatte og ansatte hvad virker? Program de næste cirka 40 minutter Først lidt om vores undersøgelse Så lidt kommunikationsteori Redskaber til brug

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere