Tilsynsrapport. Omsorgscenter Tolleruphøj og Haven. Uanmeldt tilsyn d

Transkript

1 Tilsynsrapport Omsorgscenter Tolleruphøj og Haven Uanmeldt tilsyn d

2 Forord Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af omsorgscentret samt udviklingspunkter samt bemærkninger, anbefalinger og evt. påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget samt om det konkret tilbud. Anden del af rapporten indeholder temavist de data, som tilsynet har indsamlet ved henholdsvis interviews, observationer, dokumentgennemgang og evt. spørgeskemaer. For hvert tema foretages en vurdering ud fra de indsamlede data og øvrige indtryk. Disse vurderinger ligger til grund for den samlede vurdering. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 2/20

3 Tilsynets vurdering Hverdagsliv På baggrund af samtale med beboere, pårørende, ledelse og medarbejdere er det tilsynets sammenfattede vurdering af beboernes hverdagsliv på Tolleruphøj, at der hersker stor tilfredshed med boligen, den personlige pleje tillige med maden. Beboerne udtaler at blive behandlet med venlighed og respekt og at føle sig i trygge rammer. Beboerne oplever også, at udbuddet af aktiviteter er både afvekslende og tilstrækkeligt. Tilsynet vurderer, at beboerne har medindflydelse på egne forhold, hverdagslivet og at der tages hensyn til den enkeltes behov. Pårørendesamarbejde Tilsynet vurderer, at der samarbejdes med beboernes pårørende ved indflytningen på omsorgscentret; indledningsvis ved afholdelse af indflytningssamtale mellem medarbejder/kontaktperson, beboer og pårørende, hvis beboeren ønsker dette. De pårørende tilskyndes løbende til at komme med bidrag til beboerens livshistorie for at kunne imødekomme beboerens vaner, kost, døgnrytme, interesser mv. bedst muligt. De pårørende har mulighed for at deltage i beboernes liv på omsorgscentret ved at tage aktiv del i de forskellige aktivitetstilbud ligesom de pårørende, der bistår med praktisk hjælp, anerkendes for deres indsats. De pårørendes udsagn om eget kendskab til aktivitetsudbuddet samt om muligheden for at tage del i disse, vurderes af til synet som værende i overensstemmelse med omsorgscentrets. De pårørende føler sig meget velkommen på omsorgscentret, hvor de mødes med stor forståelse for deres situation, også når de pårørende føler anledning til at fremkomme med kritik. På den baggrund er det tilsynets vurdering, at tilbuddet prioriterer at have et godt og smidigt pårørendesamarbejde, og at man bestræber sig på at tilrettelægge indsatsen under hensyn til individuelle ønsker. Tilsynet vurderer, at samarbejdet mellem omsorgscentret og de pårørende er præget af løbende dialog og udveksling af relevant information hvilket sikrer, at gensidige forventninger hele tiden afstemmes. Adgangen for de pårørende til altid at kunne henvende sig til personalet tillige med en løbende information til de pårørende om beboernes aktuelle tilstand vurderes af tilsynet, som afgørende faktorer for opretholdelse af et godt pårørendesamarbejde. Omsorgscentrets afvekslende initiativer i form af beboer-/pårørendearrangementer tillige med den løbende information i form af månedsbladet Tolleren, vurderes af tilsynet som væsentlige bidrag til understøttelse af et åbent pårørendesamarbejde. Velfærdsteknologi og digitalisering Omsorgscentret anvender velfærdsteknologiske løsninger, der hvor det er hensigtsmæssigt og værdigt. Ikke alle til rådighed værende velfærdsteknologiske løsninger er i anvendelse i optimal grad, hvilket hovedsageligt skyldes de aktuelle beboeres kognitive funktionsniveau. I de situationer, hvor der anvendes velfærdsteknologiske løsninger, vurderer tilsynet, at det har givet større livskvalitet og værdighed samt øget komfort for beboeren ligesom de teknologiske redskaber har forbedret arbejdsmiljøet for medarbejderne. Tilsynet vurderer, at indførsel af velfærdsteknologiske løsninger på omsorgscentret ikke har frigjort personaleressourcer i nævneværdig grad. Det er tilsynets vurdering, at omsorgscentrets anvendelse af digitale løsninger, der sikrer og understøtter den tværgående indsats mellem beboerne, pårørende og forskellige personalegrupper i væsentlig grad dækker behovet for en arbejdsvenlig intern kommunikationsform samt kommunikationen med pårørende. I de situationer, hvor der anvendes personlige kontaktbøger, kalendere eller anden manual formidlingsform, er det tilsynets vurdering, at disse understøtter kommunikationen mellem pårørende og omsorgscentret. Det er endvidere tilsynets vurdering, at et direkte kommunikationssystem mellem medarbejdere og beboe- 3/20

4 re, vil skabe større tryghed hos beboerne samt modvirke stress hos medarbejderne. Opfølgning fra sidste tilsyn Det er tilsynets vurdering, at der er fulgt op på bemærkningerne fra det sidste tilsyn og at der fortsat er fokus på de tiltag, som retter sig specifikt mod beboerne. Tilsynet vurderer endvidere, at der fortsat er fokus på projekterne FART og Mad og måltider. 4/20

5 Tilsynets bemærkninger, anbefalinger og påbud Definition på bemærkninger, anbefalinger og påbud Bemærkninger: Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger: Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, f ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Anbefalinger er udtalelser, der opfordrer til at ændre på områder. Anbefalinger skal ses i et lærings- og udviklingsperspektiv. Påbud: Påbud gives, når tilsynet konstaterer forhold af så alvorlig karakter, at der skal ske forandringer inden for en nærmere fastsat periode. Et påbud vil ofte fordre hurtig handling. Det kan f dreje sig om den pleje- og omsorgsmæssige praksis, magtanvendelser, personalemæssige forhold, organisatoriske forhold. Opfølgning på påbud vil, afhængigt af karakteren, kunne udøves på flg. måder: Anmodning om handleplan Skærpet tilsyn, hvilket kan indebære anmeldte og uanmeldte tilsyn Opfølgning på skærpet tilsyn i forhold til udviklingen Bemærkninger Det bemærkes, at en grundig indflytningssamtale tillægges stor betydning for det kommende samarbejde med de pårørende som for beboernes trivsel. Tilsynet bemærker, at de pårørende oplever at være velkomne og at blive mødt af personalet med forståelse, åbenhed og en positiv indstilling til samarbejdet med de pårørende. Tilsynet bemærker, at de pårørende giver udtryk for, at den jævnlige dialog med personalet samt månedsbladet Tolleren opfylder behovet for information. Tilsynet bemærker medarbejdernes udtryk for ønske om at kunne skabe større tryghed hos beboerne ved installering af et kommunikationssystem. Tilsynet bemærker, at der, afledt af projekt Mad og måltider, nu er et fast punkt på dagsordnen på personalemødet samt på beboerkonferencerne for at fastholde fokus på beboernes spise- og ernæringssituation. Tilsynet bemærker ligeledes, at der har været afholdt flere arrangementer afledt af projekt FART, og at der ifølge leder, forsat arbejdes med fokusuger. Anbefalinger Påbud Der er ikke givet nogen anbefalinger. Der er ikke udstedt påbud. 5/20

6 6/20

7 Oplysninger om omsorgscentret Områdecenterets navn og adresse Omsorgscenter Tolleruphøj Roskildevej 160A 3600 Frederikssund Haven Frederiksborgvej Frederikssund Områdeleder Tilbudstype og lovgrundlag Antal boliger Belægningsgrad Målgruppebeskrivelse Marianne Broby Andersen Plejeboliger tilknyttet omsorgscenter, oprettet i henhold til Almenboligloven 5, stk. 2 og Servicelovens 83 og 86. Omsorgscentret rummer 38 boliger på Tolleruphøj fordelt på tre bo-enheder. Til Tolleruphøj er desuden knyttet en selvstændig enhed, Haven, med 16 boliger. Haven, som er målrettet demente borgere, har to afdelinger. Der er ingen ledige pladser på tidspunktet for tilsynsbesøget Borgere, der visiteres til plejebolig på Omsorgscenter Tolleruphøj og Haven eller kommunens øvrige omsorgscentre er kendetegnet ved: Betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk/mental funktionsevne Varigt behov for omfattende pleje og omsorg hele døgnet Behov for samvær og tæt kontakt til personalet Det er en forudsætning for visitation, at borgeren ikke kan få dækket disse behov på anden måde end ved ophold i en plejebolig. Antal ansatte og personalesammensætning På dagen for tilsynet er antallet af ansatte fordelt som følgende: Områdeleder 4 gruppeledere (i alt 133 timer) 2 centersygeplejersker (i alt 69 timer) 1 kostfaglig medarbejder/ernæringsassistent (37 timer) 4 husassistenter (i alt 95 timer) 1 fysioterapeut (37 timer) 30 SSA (i alt 890 timer) 19 SSH (i alt 520 timer) 1 pædagog (30,5 timer) 2 PH-assistent (38 timer) 1 hjemmehjælper (28 timer) 11 sygehjælpere (i alt 316 timer) 8 sygeplejestuderende til fast weekendarbejde (i alt 37,5 timer) 7/20

8 Sidste tilsyn Dato og tidspunkt for tilsyn Deltagere i tilsynet december 2014 (uanmeldt kommunalt tilsyn) D. 15. og Områdeleder 4 gruppeledere 4 medarbejdere (2 SSA, fysioterapeut og aktivitetsmedarbejder) 8 beboere 4 pårørende Derudover hilste tilsynet på og/eller talte med tilstedeværende beboere og personale under rundvisningen. Metodevalg og tilrettelæggelse af tilsynet Det uanmeldte tilsyn har særligt haft fokus på følgende emner: Pårørendesamarbejde Velfærdsteknologi og digitalisering Opfølgning fra sidste tilsyn Forud for tilsynsbesøget har tilsynet orienteret sig i tilgængelig information (tilsendt materiale fra leder samt diverse beskrivelser og retningslinjer fra fagområdet, tilbudsportal, hjemmeside samt rapporter fra tidligere tilsyn). Ved begyndelsen af tilsynet blev program og gennemførelse af tilsynet tilrettelagt i samarbejde med leder. Under tilsynet gennemførtes gruppeinterviews med hhv. områdeleder og 4 gruppeledere, medarbejdere fra bo-enhederne og en aktivitetsmedarbejder. I forbindelse med tilsynsbesøget har tilsynet desuden gennemført et gruppeinterview med deltagelse af fire pårørende repræsenterende fire af omsorgscentrets fem afdelinger. Desuden har tilsynet tilfældigt udvalgt 8 beboere med henblik på deltagelse enten via interview eller observation samt besøg i lejlighed. Beboerne er udvalgt ud fra et kriterium om, at alle omsorgscentrets afdelinger skulle være repræsenterede. Tilsynskonsulenter Solvej Mose Mailund Lykke Bomholt 8/20

9 Datagrundlag Opfølgning på foregående tilsyn Bemærkninger fra seneste tilsyn 1 1. Med hensyn til Det gode måltid bemærkes, at der kan være behov for en ledelsesafklaring af og -udmelding om, hvordan hygiejnereglerne skal fortolkes, og hvad det betyder for muligheden for at inddrage beboerne i f.eks. borddækning og tilberedning af maden. 2. Det bemærkes, at personalet i nogle af bo-enhederne oplever manglende tid til at inddrage beboerne i madlavning og borddækning. 3. Leder oplyser, at der er behov for et nyt internt kommunikationssystem, da man har problemer med, at tilkaldesystemet ofte går i stykker og dermed skaber utryghed blandt beboerne. 4. Tilsynet noterer sig, at der peges på arbejdsmiljømæssige problemer med rygning og træk. Det bemærkes dog, at der er udarbejdet handleplaner for at afhjælpe generne samt taget initiativer for at løse problemer. 5. Tilbudsstedet opfordres til at overveje, om der skal lægges mere vægt på, at der sker en forventningsafstemning med de pårørende både under indflytningssamtalen og løbende i samarbejdet. 6. Reglerne om magtanvendelse kan med fordel tages op, f.eks. 1 gang årligt med henblik på at skabe rum for refleksion over udvalgte cases fra hverdagen. Anbefalinger fra seneste tilsyn Påbud fra seneste tilsyn Opfølgning Der blev ikke givet anbefalinger ved seneste tilsyn Der blev ikke givet påbud ved seneste tilsyn Ad 1. Leder oplyser ikke at have haft kendskab til, at der skulle herske forskellige regler angående hygiejne, men har pba tilsynets bemærkning sikret, at reglerne er genopfrisket således, at der nu ikke længere er usikkerhed omkring disse. Leder fortæller, at beboerne gennem hele efteråret 2014 var med til at skrælle æbler til eget forbrug på afdelingerne. Ad 2. Der arbejdes kontinuerligt med at finde den fornødne tid bl.a. ved at rette opmærksomheden mod en prioritering af denne samt i form af diskussion af holdninger og kultur. Leder understreger, at det altid er den enkelte beboers behov, der skal være i fokus. Ad 3. Der er ikke installeret nyt kommunikationssystem, da det er meget omkostningstungt og økonomien ikke tillader det lige nu. Ad 4. Der er blevet installeret fem røgudsugningssystemer, som er særdeles effektive ifølge medarbejderne. Ad 5. Man er i gang med en revidering af det indflytningsskema, som benyttes på alle kommunens omsorgscentre. På Tolleruphøj agter man tillige at gennemgå hele indflytningsproceduren og give den et kvalitetsløft. 1 Her medtages kun de bemærkninger fra seneste tilsyn, som tilsynet har vurderet kræver en opfølgning eller en opfølgende kommentar 9/20

10 Ad 6. Alle ledere samt sygeplejersker har været på kursus i magtanvendelse og det er planlagt, at alle medarbejdere skal på samme kursus hen over efteråret. Opfølgning på tilsynstemaer fra 2014 Mad og måltider: Projekt Mad og måltider lever ifølge leder og er på flere måder blevet implementeret i hverdagen, bl.a. på personalemødet, hvor kostfaglig medarbejder deltager og hvor mad og måltider er et fast punkt på dagsordnen. Desuden drøftes mad og måltider også på beboerkonferencerne, hvorved sikres, at der altid er fokus på den enkelte beboers spise- og ernæringssituation. Leder kunne dog godt ønske sig, at medarbejderne gjorde mere brug af den kostfaglige medarbejders ekspertise. Aktiviteter (FART): Som aktiviteter afledt af FART har der bl.a. været afholdt oktoberfest og afdansningsbal i efteråret I 2015 har der bl.a. været holdt et åbent hus arrangement for de pårørende hvor de forskellige aktiviteter, som har været eller p.t. er i gang på Tolleruphøj, blev visuelt vist frem på opdækkede borde. Både beboere, pårørende og frivillige bidrog til udstillingen. Leder oplyser, at der fortsat arbejdes med fokusuger. Tilsynets bemærkninger og vurdering Det er tilsynets vurdering, at der er fulgt op på bemærkningerne fra det sidste tilsyn og at der fortsat er fokus på de tiltag, som retter sig specifikt mod beboerne. Tilsynet tager til efterretning, at behovet for nyt kommunikationssystem ikke har kunnet indfris grundet manglende økonomi. Tilsynet vurderer endvidere, at der fortsat er fokus på projekterne FART og Mad og måltider. Siden sidste tilsyn Ændringer eller nye tiltag siden sidste tilsyn Der er ikke sket væsentlige ændringer eller iværksat nye tiltag siden sidste tilsyn. Hverdagsliv Samvær, trivsel og aktiviteter i hverdagen Samvær og aktiviteter i Beboerne deltager i en række aktiviteter heriblandt gymnastik, billard, sang hverdagen og dans, banko mv. En beboer fremhæver særlig duocyklen som mulighed for at komme ud og opleve ligesom optræden af musikere, der spiller til fællessang, fremhæves. Klovnen Lille Ruth synes også at være et muntert indslag. Flere beboere giver udtryk for, at udbuddet af aktiviteter er fuldt tilstrækkeligt og ikke at have ønsker om flere. Personalet er, ifølge beboerne, flinke til at sige til, når der skal være aktiviteter. De pårørende udtaler, at de finder det helt i orden, at beboerne presses lidt til at tage del i aktiviteterne, da de nok holder sig selv lidt tilbage. Mad og måltider Beboerne er overvejende tilfredse med maden, som beskrives at smage godt 10/20

11 og være god og almindelig mad. En beboer udtaler dog også, at der er for lidt variation, når det gælder frokosten og en anden ikke at bryde sig om de dampkogte kartofler uden salt. Er der ønsker til ændringer af maden, tager beboerne disse op på beboermøderne, ifølge beboerne. De fleste beboere, som tilsynet taler med, indtager måltiderne i fællesstuen, hvor de udtaler at have det rart og hyggeligt med hinanden. Beboerne er meget tilfredse med at kunne vælge, om de vil spise sammen eller alene i lejligheden. En pårørende deltager i frokosten hver dag for at bistå sin ægtefælle med at spise, og en anden pårørende fortæller, at personalet i Haven gør meget ud af at maden skal se godt ud. Kommunikation og omgangsform Tryghed og trivsel Indflydelse og medbestemmelse Tilsynets vurdering Omgangsformen mellem beboere og personale beskrives som venligt og respektfuldt. Beboerne fortæller, at de bliver behandlet godt og at personalet er flinkt og rare. Enkelte beboere giver udtryk for, at personalet har travlt og at der er mange vikarer. Der synes at herske stor tryghed blandt alle de adspurgte beboere. En enkelt beboer har oplevet at føle sig utryg i en periode grundet tyverier, og låste derfor sin dør ind til lejligheden. Beboeren er i dag ikke længere utryg. De fleste af de beboere, som tilsynet talte med, har kontakt med pårørende. Når der er besøg, hænder det også, at beboer og pårørende spiser frokost i fællesstuen sammen med de andre beboere. Beboerne fortæller, at de er tilfredse med den hjælp, de modtager til den personlige pleje og at de har indflydelse på, hvordan den skal gives. I et tilfælde, hvor beboeren ønskede det gjort på en anden måde, snakkede man sig tilrette, hvorefter samarbejdet kom til at fungere til beboerens tilfredshed. Nogle beboere udtaler at opleve, at personalet nogle gange har rigelig travlt og at der er mange nye personaler. På baggrund af samtale med beboere, pårørende, ledelse og medarbejdere er det tilsynets sammenfattede vurdering af beboernes hverdagsliv på Tolleruphøj, at der hersker stor tilfredshed med boligen, den personlige pleje tillige med maden. Beboerne udtaler at blive behandlet med venlighed og respekt og at føle sig i trygge rammer. Beboerne oplever også, at udbuddet af aktiviteter er både afvekslende og tilstrækkeligt. Tilsynet vurderer, at beboerne har medindflydelse på egne forhold, hverdagslivet og at der tages hensyn til den enkeltes behov. Fagområdets særlige indsatsområder 2015 Pårørendesamarbejde Indsatsområde: Pårørendesamarbejde Kriterium: Omsorgscentret samarbejder med beboers pårørende ved indflytning Indikator Ja Delvis Nej Supplerende beskrivelser og oplysninger Der afholdes en indflytningssamtale og en opfølgningssamtale med beboer og dennes pårørende bl.a. med henblik på forventningsafstemning. I samtalerne deltager beboers kontaktperson Leder, medarbejdere og pårørende oplyser, at der afholdes indflytningssamtale enten inden beboeren flytter ind på omsorgscentret eller umiddelbart efter indflytning. I samtalen deltager beboerens kommende kontaktperson, gerne fra både dag- og aftenvagten, gruppeleder samt en pårørende. Beboeren vælger dog selv om de ønsker, der skal deltage en pårørende i samtalen. På omsorgscentret arbejdes hen mod at holde indflytningssamtalen i beboerens eget hjem inden indflytningen, hvilket 11/20

12 I forbindelse med indflytning udleverer omsorgscentret skriftligt informationsmateriale til beboer og pårørende Beboers livshistorie beskrives i samarbejde både personale og pårørende har meget gode erfaringer med. I afdeling Haven ser de pårørende altid boligen før indflytningen finder sted, og indflytningssamtalen er sædvanligvis overstået før beboeren flytter ind. Omsorgscenter Tolleruphøj adskiller sig ifølge leder, fra kommunens andre omsorgscentre ved at have en relativ større andel af yngre beboere med få eller ingen nære pårørende som konsekvens af at have levet en anderledes tilværelse end de fleste. Desuden er der en del ægtepar blandt beboerne på Tolleruphøj. Omsorgscentret tillægger indflytningssamtalen stor værdi, da det er her, der bliver talt om alle de praktiske ting samt udveksles informationer mellem de pårørende, omsorgscentret og beboeren. Desuden bringes emnerne i beboerens livshistorie frem. Alt det som kan medvirke til at beboeren får en god dag såsom vaner, mad, døgnrytme, aktiviteter, interesser mv. Særligt for de pårørende til beboerne i Haven gælder det, at de har behov for meget information. Mange af dem ønsker at følge med i deres pårørendes udvikling af sygdommen og har brug for meget information, da det kan være svært at være vidne til nærtståendes tab af kognitive færdigheder. De pårørende udtaler, at man under indflytningssamtalen kom rundt om alle emner både af praktisk og personlig art, og at der fra omsorgscentrets side blev udvist fleksibilitet mht at foretage samtalen, når det passede de pårørende bedst. Der afholdes opfølgningssamtale, hvis beboeren ønsker det, ca. en måned efter indflytning. I samtalen deltager typisk samme pårørende som ved indflytningen. Når der ikke i alle tilfælde holdes opfølgningssamtale skyldes det ofte, at de pårørendes ægtefæller ikke finder behov for det eller, at de pårørende er forhindret pga af arbejde. På omsorgscentret oplever man, at de pårørende ofte føler sig lettet, når de aflastes ved at overlade plejen og omsorgen for deres pårørende til nogle andre. Tilsynet konstaterer, at der ud af syv beboere er afholdt indflytningssamtale med fem. En beboer har ikke noget pårørendenetværk og en beboer er indflyttet for 10 år siden, hvorfor det ikke er muligt at fremskaffe dato for indflytningssamtale. På omsorgscentret udleveres en velkomstpjece til nye beboere i forbindelse med indflytningen med oplysning om praktiske forhold, oversigtskort, navn på leder og kontaktperson samt relevante telefonnumre. Man arbejder for tiden på en revidering af pjecen. Livshistorien har høj prioritet og der er blandt ledelse, medarbejdere og pårørende stor enighed om, at livshistorien er 12/20

13 med beboer og pårørende 2 et uundværligt pædagogisk arbejdsredskab i bestræbelserne på at sikre et godt og tillidsbaseret samarbejde mellem omsorgscentrets personale, beboerne og deres pårørende. Det forekommer dog, at nogle pårørende ikke ønsker at bidrage med oplysninger til livshistorien, bl.a. fordi det går for tæt på privatsfæren. Med tiden lykkes det dog som regel, ved hjælp af de pårørende eller beboerne selv, at få fyldt hullerne ud og få stykket livshistorien sammen. I forbindelse med indflytningen inddrages de pårørende med henblik på at opnå indsigt i beboers behov, ønsker og vaner i hverdagslivet 3 Pårørende er inddraget i indretning af beboers nye hjem Tre ud af de fire pårørende, som tilsynet talte med, har enten skrevet eller fortalt deres pårørendes livshistorie til personalet. En enkelt pårørende oplyser, aldrig at have hørt om begrebet livshistorie. Der synes blandt de pårørende, at være usikkerhed med hensyn til om personalet har læst eller bruger livshistorierne til at snakke med deres pårørende. De pårørende fortæller, at de oplevede at blive inddraget og få mulighed for at videregive relevant viden om deres pårørende til personalet i forbindelse med indflytningen og med livshistorien ligesom der altid er mulighed for løbende at supplere med mere viden om deres pårørende. De pårørende har ansvaret for indretningen af beboernes lejligheder og i samarbejde med personalet indrette denne under hensyn til gældende arbejdsmiljøbestemmelser. Indsatsområde: Pårørendesamarbejde Kriterium: De pårørende har mulighed for at deltage i beboerens liv i omsorgscentret Indikator Ja Delvis Nej Supplerende beskrivelser og oplysninger De pårørende har mulighed for at deltage i måltider De pårørende har ikke umiddelbart mulighed for at deltage i måltiderne, men kan tilmelde sig spisning i forbindelse med fester og andre planlagte arrangementer. Dette skyldes, at maden til beboerne bliver leveret centralt fra og skal bestilles tre uger i forvejen. I de situationer, hvor der sidder pårørende hos en beboer, som er terminal, er personalet dog altid opmærksomme på, om de pårørende mangler noget. De pårørende er velkomne til at spise sammen med beboerne, enten i fællesstuen eller i beboerens egen lejlighed, når de selv medbringer deres mad (-pakke), hvilket jævnligt sker. Enkelte pårørende kommer dagligt og hjælper deres pårørende med at spise. Dette er en meget stor hjælp for personalet ligesom det giver stor tryghed for beboeren ifølge personalet. De pårørende har mulighed for at deltage i aktiviteter og arrangementer sammen med beboeren De pårørende kommer oftest på besøg om eftermiddagen, hvor de har mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter sammen med beboerne. Det er leders opfattelse, at der er større pårørende tilslutning til de arrangementer, der finder sted på de enkelte afdelinger end der er til de arrangementer, der er holdes for hele omsorgscentret. Men uanset hvilken form for aktivi- 2 Hvis beboer ønsker det 3 Hvis beboer ønsker det 13/20

14 tet, så er holdningen hos leder og medarbejdere, at de pårørende altid skal føle sig velkomne til at deltage. Nogle pårørende bistår med praktisk hjælp f.eks. i forbindelse med en tur til Bakken eller når der er grillaftner, og nogle pårørende til tidligere beboere på omsorgscentret fortsætter også med at yde praktisk hjælp efter, at deres egne pårørende er gået bort. De pårørende skal selv betale, hvis de aktiviteter, som de deltager i koster noget, f.eks. ture ud af huset, men mange andre aktiviteter er gratis bl.a. at ordne have og blomster mv. En af de pårørende, som tilsynet taler med, deltager jævnligt i dans og banko. I Haven holdes fire årlige fester, hvor der altid er mange pårørende, som deltager. Samme sted er de pårørende velkommen til at deltage, når der er sang, i spil, gudstjeneste eller når Lille Ruth (klovn) kommer på besøg til stor glæde for beboerne. Også de pårørende, som deltager i interviewet omtaler Lille Ruth som en stor opmuntring for Havens beboere, ligesom præstens besøg samt optræden af to frivillige, som spiller guitar og sav, er til stor glæde. Pårørende til beboere i Haven kan have svært ved at have noget at snakke med deres pårørende om. Medarbejderne fortæller, at de pårørende, som er interesseret, vejledes i, hvordan de kan være med til at træne de øvelser, som er gode for beboerne, når de er på besøg, så de har noget at være sammen om. De pårørende nævner også, at der er en træningscykel i Haven, hvor de kan træne sammen med deres pårørende, men at personalet ikke altid har den fornødne tid til at hjælpe beboeren op på cyklen. De pårørende omtaler også erindringsdansen som en meget positiv aktivitet i Haven og ser frem til, at den kommer i gang igen. Positivt er også, at nogle beboere fra Haven har deltaget i dans samt fællessang i cafeen på Tolleruphøj arrangeret af Brugerrådet. Der er blandt de pårørende forskellig opfattelse af, hvor ofte personalet har ærinder i beboernes lejligheder. Én pårørende oplever således, at det forekommer uafbrudt og at beboeren ikke har den fornødne ro til at kunne være sig selv. Én pårørende oplever, at beboerens eftermiddagslur strækker sig over 2 3 timer, uden at være tilset af personalet og en anden pårørende, at beboeren sidder meget alene i dagligstuen. To pårørende giver udtryk for, ikke at opleve at personalet forstyrrer deres pårørende med mange ærinder inde i lejligheden. De pårørende nævner, at beboerne nok bliver presset lidt til at deltage i aktiviteterne, men det er også i orden, for de er selv lidt tilbageholdne. En pårørende giver udtryk for, at træning lige efter maden, nok ikke er det mest hensigtsmæssige tidspunkt at gøre det på. Foreholdt leder dette, udtaler hun, at man forsøger at planlægge aktiviteterne så det passer bedst muligt med beboernes behov, men at man selvfølgelig vil se på, om der er noget der kan ændres. 14/20

15 De pårørende har mulighed for at deltage i beboerens pleje De pårørende føler sig velkomne på omsorgscentret Beboerne har mulighed for at leje cafeen i omsorgscentret til private arrangementer, som i den forbindelse været brugt til afholdelse af fødselsdage, jernbryllup o. lign. Emnet blev ikke berørt under tilsynet. På Tolleruphøj er det holdningen, at de pårørende skal mærke, at de føler sig velkomne. Allerede fra første møde med en kommende beboer, helst ved et besøg i dennes eget hjem inden indflytning, og ved at der hurtigt udpeges en kontaktperson, så de pårørende ved, hvem de kan henvende sig til. Både hos ledelsen og blandt personalet ude i afdelingerne bestræber man sig på at være imødekommende bl.a. ved at hilse på de pårørende, når de kommer, som en tilkendegivelse af at have set dem. Desuden forsøger man også at give sig tid til at få en snak med de pårørende. De pårørende, som medvirker i tilsynet, udtaler, at de føler sig meget velkommen og at de har en god dialog med personalet, også når det drejer sig om at blive mødt med åbenhed overfor kritik. En af de pårørende fortæller om, at de enkelte gange, hvor hun har klaget over noget, er det blevet positivt modtaget og rettet op. En anden pårørende har oplevet, at personalet henvendte sig direkte til ham for at få renset luften på grund af en misforståelse. Og det var en god måde at gøre det på, ifølge den pårørende. De pårørende fortæller også, at de ser at personalet er hårdt presset og har rigeligt at se til. Alligevel oplever de pårørende, at personalet har overskud til at møde kritik med en positiv holdning, hvilket de pårørende opfatter som et tegn på, at der hersker stor tillid mellem dem og personalet. Indsatsområde: Pårørendesamarbejde Kriterium: Samarbejdet mellem omsorgscenter og pårørende er præget af løbende dialog og udveksling af relevant information Indikator Ja Delvis Nej Supplerende beskrivelser og oplysninger Samarbejdet mellem omsorgscenter og pårørende er generelt baseret på løbende dialog og forventningsafstemning Medarbejderne beskriver overfor tilsynet vigtigheden af have en løbende dialog med de pårørende og peger i den forbindelse på vigtigheden af, de pårørende løbende er informeret om, hvad de som pårørende kan eller ikke skal tage sig af. Det gælder både i forbindelse med indflytningen, men også løbende, så de gensige forventninger hele tiden afstemmes. De pårørende beskriver, at døren til personalet altid står åben og at de altid kan henvende sig, hvis de har spørgsmål. De pårørende udtaler også, at det måske kan være sværere for personalet at få fat i de pårørende, da der vises skjult nummer, når opkaldene sker fra medarbejdernes telefoner. Det er ikke hensigtsmæssigt i akutte tilfælde, ifølge de pårørende. Kun Haven benytter et telefonnummer, der viser, hvor der ringes fra. Leder har oplyst tilsynet om, at de pårørende har været forelagt spørgsmålet om ønske til oprettelse af et bruger- /pårørende råd, hvilket der ikke var stemning for. 15/20

16 Omsorgscenteret har beskrevet værdier og retningslinjer for det gode pårørendesamarbejde De pårørende modtager løbende information om aktiviteter og hverdagen på omsorgscentret Der afholdes to årlige pårørendearrangementer i omsorgscentret Det gode samarbejde med de pårørende beskrives af medarbejderne som baseret på vigtigheden af at skabe gode stunder for de pårørendes samvær, og at det foregår indenfor gode og trygge rammer. De pårørende skal også opleve, at beboerne har det godt i sikker forvisning om, at der er nogle, der passer og plejer dem. Derfor er det også vigtigt, at den pårørende informeres, hvis en beboer f.eks. har en dårlig dag og den ydre fremtoning måske ikke er så pæn. Rundt omkring på iøjnefaldende steder på omsorgscentret ligger eller hænger der diverse information om de kommende aktiviteter eventuelt suppeleret med oplysning om hvilke særlige arrangementer, der er på programmet. På de enkelte afdelinger er der opslag med information om de fælles aktiviteter tillige om dem, der foregår på afdelingerne. I Haven er der f.eks. en stor opslagstavle i TV-stuen, hvor man kan se dagens/månedens menu, hvilke medarbejdere, der er på arbejde på dagen, aktiviteter mv. De pårørende fortæller, at de får mest information gennem det månedlige blad Tolleren, som de beskriver at være et rigtig godt blad med god og rigelig information om stedets aktiviteter. Tolleren ligger i beboernes lejligheder samt ved hovedindgangen til fri afbenyttelse. Leder oplyser, at der som minimum afholdes to årlige pårørendearrangementer. Heraf mindst et fælles for alle beboere og pårørende og mindst et i hver afdeling. Der er dog som oftest tale om flere arrangementer, hvori de pårørende også deltager. Omsorgscentret har udarbejdet et beredskab eller lavet aftaler vedrørende håndtering af eventuelle konflikter i pårørendesamarbejdet Der foreligger ikke nedskrevet retningslinje for, hvorledes der skal håndteres i tilfælde af konflikter i samarbejdet med de pårørende. Der lægges meget op til, at de pårørende kan tale og spørge personalet om alt. Også det, som er svært. Og der ringes og mailes meget med de pårørende. Hvis der på Haven er optakt til en konflikt mellem personale og pårørende, henvises de pårørende altid til at tale med gruppelederen. Er dette ikke tilstrækkeligt, henvises de pårørende til at tale med områdeleder. Omsorgscentret har retningslinjer eller aftale omkring samarbejde med pårørende, hvis beboer bliver alvorligt syg () Blandt de pårørende, som tilsynet talte med, har et par af dem indgået aftale med personalet om at blive kontaktet i tilfælde af alvorlig sygdom/svækkelse og om hvordan der skal forholdes til spørgsmålet om livsforlængende behandling. En pårørende har oplevet et par gange, ikke at være blevet kontaktet, da hans pårørende var blevet dårlig. En anden pårørende fortæller, at han for et års tid siden oplevede, at hele personalet opholdt sig på kontoret, da ægtefællen var blevet dårlig og lå på gulvet. En pårørende har erfaring med, at personalet i Haven er meget hurtige til at tilkalde sygeplejersken i tilfælde af alvorlig sygdom blandt beboerne. Samme pårørende giver udtryk for kun at forvente god og ordentlig pleje af ægtefælle, som er svær dement. 16/20

17 Omsorgscentret har retningslinjer eller aftale omkring samarbejdet med pårørende ved beboers afslutning på livet Omsorgscentret er opmærksomt på, at der i forbindelse med afholdelse af indflytningssamtalen, også laves aftale med de pårørende om, hvordan samarbejdet mellem tilbuddet og de pårørende tænkes at skulle forløbe ved beboerens afslutning på livet. Pårørendesamarbejde Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at der samarbejdes konstruktivt med beboerens pårørende ved indflytningen på omsorgscentret; indledningsvis ved afholdelse af indflytningssamtale mellem medarbejder/kontaktperson, beboer og pårørende, hvis beboeren ønsker dette. De pårørende tilskyndes løbende til at komme med bidrag til beboerens livshistorie for at kunne imødekomme beboerens vaner, kost, døgnrytme, interesser mv. bedst muligt. De pårørende har mulighed for at deltage i beboernes liv på omsorgscentret ved at tage aktiv del i de forskellige aktivitetstilbud ligesom de pårørende, der bistår med praktisk hjælp, anerkendes for deres indsats. De pårørendes udsagn om eget kendskab til aktivitetsudbuddet samt om muligheden for at tage del i disse, vurderes af tilsynet som værende i overensstemmelse med omsorgscentrets. De pårørende føler sig meget velkommen på omsorgscentret, hvor de mødes med stor forståelse for deres situation hos medarbejderne, også når de pårørende føler anledning til at fremkomme med kritik. På den baggrund er det tilsynets vurdering, at tilbuddet prioriterer det gode pårørendesamarbejde og at man bestræber sig på at tilrettelægge indsatsen under hensyn til individuelle behov. Tilsynet vurderer, at samarbejdet mellem omsorgscentret og de pårørende er præget af løbende dialog og udveksling af relevant information hvilket sikrer, at de gensidige forventninger hele tiden afstemmes. Adgangen for de pårørende til altid at kunne henvende sig til personalet tillige med en løbende information til de pårørende om beboernes aktuelle tilstand vurderes af tilsynet, som afgørende faktorer for opretholdelse af et godt pårørendesamarbejde. Omsorgscentrets afvekslende initiativer i form af beboer- /pårørendearrangementer tillige med den løbende information i form af månedsbladet Tolleren vurderes af tilsynet som væsentlige bidrag til understøttelse af et godt og åbent pårørendesamarbejde. Velfærdsteknologi og digitalisering Indsatsområde: Velfærdsteknologi og digitalisering Kriterium: Omsorgscentret anvender velfærdsteknologiske løsninger, hvor det er hensigtsmæssigt og værdigt 4 Indikator Ja Delvis Nej Supplerende beskrivelser og oplysninger 4 Velfærdsteknologi defineres her som teknologi, der understøtter beboerens selvhjulpenhed. 17/20

18 Der anvendes velfærdsteknologiske løsninger i omsorgscentret Omsorgscentret har oplyst at anvende elektroniske vendelagner, loftslifte, klikker, armstøtter og el-bækkenstole. Leder oplyser, at der aktuelt ikke er nogen tørretoiletter i brug. Forklaringen herpå er ifølge leder, at det blandt beboerne er vanskeligt at finde nogen, som er i stand til at kunne lære at betjene hjælpemidlerne og som samtidig ikke har brug for en toiletforhøjer, hvilket kræves for at toiletterne kan benyttes. Der foregår dog altid en vurdering af, om der blandt den aktuelle beboergruppe skulle være nogen, som kunne have glæde af tørretoilettets muligheder. Derfor screenes beboerne med henblik på denne mulighed, men ifølge medarbejderne er beboernes kognitive funktionsniveau ofte en barriere for at kunne indlære og huske de nødvendige instruktioner, der er forbundet med at kunne betjene toilettet. Medarbejderne fortæller, at der i visitationen i døgnplejen arbejdes fremadrettet med at afprøve/træne hjælpemidlerne i hjemmet, således, at beboerne opnår at kunne betjene dem i god tid inden indflytning på et omsorgscenter. Der anvendes særlige velfærdsteknologiske løsninger til demente beboere Den anvendte teknologi har betydet større livskvalitet for beboerne Den anvendte teknologi betyder, at beboerne er blevet mere selvhjulpne Indførelsen af velfærdsteknologi har forbedret arbejdsmiljøet for per- () Der er for tiden én armstøtte i brug. Det er medarbejdernes vurdering, at pågældende beboer kun har begrænset udbytte af armstøtten, da optimal udnyttelse forudsætter, at der er nogen grad af håndfunktionen tilbage til at kunne holde fast om kniv, gaffel eller andet. Endnu et par beboere har fået tilbud om armstøtte, men takket nej. Armstøtten vurderes af medarbejderne at være et stort monstrum. Hos nogle beboere er der monteret klikker på sengen, som beboeren kan støtte sig til, når pågældende skal op og ud af sengen. Sælen Paro benyttes ifølge medarbejderne ind imellem på Haven, hvor nogle af beboerne er glade for den kontakt, som opstår, mens andre beboere slet ikke er interesseret. Det kræver ifølge medarbejderne flere dages træning med personale ved siden, før beboerne er fuldt fortrolige med Paro. Udover oplysning om sælen Paro blev velfærdsteknologiske løsninger til demente ikke gjort til yderligere genstand for drøftelse med tilsynet, men under det seneste besøg i december 2014 blev tilsynet oplyst om, at der anvendes forskellige velfærdsteknologiske hjælpemidler til demente beboere, bl.a. GPS, demensbrikker, ringemåtter mv. Det er leders og medarbejderes vurdering, at anvendelsen af de aktuelle teknologiske hjælpemidler har betydet en større livskvalitet hos en række beboere bl.a. i form af bedre hygiejne, øget selvstændighed og mere værdighed. Hos de beboere, som har monteret klikker på sengen, oplyses denne at være et rigtig godt hjælpemiddel til at understøtte, at beboerne bliver mere selvhjulpne. Brug af elektriske vendelagner, bækkenstole, klikker samt loftslifte medfører ifølge medarbejderne en væsentlig forbedring af arbejdsmiljøet i form af færre uhensigtsmæssige 18/20

19 sonalet arbejdsstillinger og dermed færre fysiske belastningsgener. Indførelsen af velfærdsteknologi har frigjort personaleressourcer De (evt.) frigjorte personaleressourcer anvendes til øget samvær med beboerne Medarbejderne fremhæver særlig el-bækkenstolene som et teknologisk redskab, der giver stor aflastning for personalet, da den kan indstilles til arbejdshøjde og af-/påklædning gøres lettere for personalet samtidig med, at det føles mere behageligt for beboeren. El-bækkenstolen vurderes af medarbejderne til kun at frigøre meget begrænsede personaleressourcer. Leder og medarbejdere giver i øvrigt ikke udtryk for, at de nuværende teknologiske hjælpemidler har frigjort mærkbare personaleressourcer. Ikke relevant jf. ovenstående Indsatsområde: Velfærdsteknologi og digitalisering Kriterium: Omsorgscentret anvender digitale løsninger, der sikrer kommunikationen og understøtter den tværgående indsats mellem beboerne, pårørende og forskellige personalegrupper Indikator Ja Delvis Nej Supplerende beskrivelser og oplysninger Omsorgscentret anvender en digital platform i den interne kommunikation På omsorgscentret anvendes primært telefon og mail. Telefonen benyttes, når der er tale om akutte ting ellers er det nemmere at sende en mail. Som interne kommunikationsmiddel anvendes tillige CSC-journalsystem. I det tværfaglige samarbejde anvendes én fælles digital platform Omsorgscentret anvender digitale kommunikationsmidler eller platforme i forbindelse med information og kommunikation til og med beboerne Også i det tværfaglige samarbejde anvendes telefon og mail tillige med CSC-journalsystem. På omsorgscentret gøres der ikke brug af digitale kommunikationsmidler til at informere eller kommunikere med beboerne. Medarbejderne udtaler, at de kunne ønske sig at der kunne ringes tilbage til beboerne, når der blev kaldt på hjælp. F.eks. ved opstilling af en mindre bo i lejligheden hvorigennem personalet kunne samtale med beboeren, så denne vidste, at opkaldet var blevet hørt. En sådan anordning ville virke beroligende på beboerne samt forebygge stress hos personalet. Omsorgscentret anvender hjemmeside eller andre digitale kommunikationsmidler eller platforme i forbindelse med information og kommunikation til og med de pårørende X Der benyttes telefon eller mail som kommunikationsmiddel mellem beboerne og deres pårørende, helt afhængigt af, hvordan de pårørende foretrækker det. På alle afdelinger ligger der en kalender til at notere aftaler om f frisør, læge, tandlæge mv., så de pårørende ved, hvornår de skal træde til. Desuden er der en pårørendebog i hver bolig. I Haven benyttes en lille meddelelsesbog/kontaktbog til at skrive korte praktiske beskeder i, men aldrig noget privat eller personligt. Velfærdsteknologi og digitalisering Tilsynets Omsorgscentret anvender velfærdsteknologiske løsninger, der hvor det er hen- 19/20

20 vurdering sigtsmæssigt og værdigt. Ikke alle til rådighed værende velfærdsteknologiske løsninger er i anvendelse i optimal grad, hvilket hovedsageligt skyldes de aktuelle beboeres kognitive funktionsniveau. I de situationer, hvor der anvendes velfærdsteknologiske løsninger, vurderer tilsynet, at det har givet større livskvalitet og værdighed samt øget komfort for beboeren ligesom de teknologiske redskaber har forbedret arbejdsmiljøet. Tilsynet vurderer, at indførsel af velfærdsteknologiske løsninger på omsorgscentret ikke har frigjort personaleressourcer i nævneværdig grad. Det er tilsynets vurdering, at omsorgscentrets anvendelse af digitale løsninger, der sikrer og understøtter den tværgående indsats mellem beboerne, pårørende og forskellige personalegrupper i væsentlig grad dækker behovet for en arbejdsvenlig intern kommunikation samt kommunikationen med pårørende. I de situationer, hvor der anvendes personlige kontaktbøger, kalendere eller andet, er det tilsynets vurdering, at disse understøtter kommunikationen mellem pårørende og omsorgscentret. Det er endvidere tilsynets vurdering, at et direkte kommunikationssystem mellem medarbejdere og beboere, vil skabe større tryghed hos beboerne samt modvirke stress hos medarbejderne. 20/20