Tilsynsrapport. Omsorgscenter De Tre Ege. Uanmeldt tilsyn d oktober 2014

Transkript

1 Tilsynsrapport Omsorgscenter De Tre Ege Uanmeldt tilsyn d oktober 2014

2 Forord Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af omsorgscentret samt udviklingspunkter samt bemærkninger, anbefalinger og evt. påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget samt om det konkret tilbud. Anden del af rapporten indeholder temavist de data, som tilsynet har indsamlet ved henholdsvis interviews, observationer, dokumentgennemgang og evt. spørgeskemaer. For hvert tema foretages en vurdering ud fra de indsamlede data og øvrige indtryk. Disse vurderinger ligger til grund for den samlede vurdering. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 2/18

3 Tilsynets vurdering Organisation, ledelse og personale Tilsynet vurderer, at personalesituationen er stabil, og at personalet tilbydes kurser og efteruddannelse, som er relevante. Det bemærkes, at medarbejderne af og til kan savne større grad af videndeling, når kollegerne har deltaget i kursus. Tilsynet noterer sig, at medarbejderne ikke altid oplever, at de kan bruge den tid sammen med beboerne, som de gerne ville. Det vurderes, at ledelse og personale er opmærksomme på vigtigheden at et godt pårørendesamarbejde. Fysiske rammer og velfærdsteknologi Omsorgscentret benytter sig af en række velfærdsteknologiske hjælpemidler. På baggrund af leders og medarbejderes udtalelser vurderes, at der tages positivt imod hjælpemidlerne. Det er indtrykket, at hjælpemidlerne generelt bidrager til større værdighed og selvstændighed for de beboere, som kan lære at benytte dem. Omsorgsmæssig praksis Både ledelse og personale beskriver værdier i omsorgsarbejdet og giver eksempler på, hvordan disse kommer til udtryk i hverdagen i samarbejdet med beboerne. På samme måde beskrives, hvorledes beboernes egne ressourcer forsøges inddraget i både pleje- og hverdagens praktiske opgaver. Det kan dog opleves som et etisk dilemma at skulle forsøge at motivere dem, som er afvisende. Hverdagsliv På baggrund af medarbejderes, beboeres og pårørendes udtalelser samt tilsynets observationer vurderes, at det opleves trygt at opholde sig i omsorgscentret. Det vurderes, at beboerne har indflydelse på deres hverdag. Dette både qua faste, formelle beboermøder og i det daglige, hvor de beboere tilsynet interviewer beskriver, at de både inddrages og har selvbestemmelse. Det vurderes, at ledelse og personale er opmærksomme på vigtigheden at et godt pårørendesamarbejde. Tilbudsstedet opfordres til at overveje etikken omkring de emner, der tages op under indflytningssamtalen, ligesom det kan overvejes, hvilke emner, der skal drøftes under indflytningssamtalen og hvilke, der evt. skal drøftes i en anden sammenhæng. Mad og måltider (udvalgt tema) Det vurderes, at rammerne omkring måltidet understøtter appetit, nydelse og socialt samvær. Maden indtages i en rolig atmosfære, og medarbejderne har indbyrdes aftalt, hvem der gør hvad. Værtsrollen fortolkes forskelligt på de forskellige boenheder. Det vurderes, at beboerne har indflydelse på mad og måltider. Der er ansat en ernæringsassistent på omsorgscentret, og alle beboere skal screenes ernæringsmæssigt primo Generelt vurderes, at der er sket en mærkbar og positiv ændring af måltiderne på omsorgscentret efter gennemførelse af projekt mad og måltider. Der gives på tilsynet udtryk for, at ikke alle medarbejdere oplever at have kompetencer og interesse inden for madlavning. Dette vurderes at kunne være en mindre barriere for Det gode måltid s succes. Aktiviteter for beboerne (udvalgt tema) Det vurderes, at omsorgscentret tilbyder beboerne en mangfoldig vifte af forskellige aktiviteter. Omsorgscentret har tilknyttet en stor gruppe af frivillige. Det vurderes, at medarbejderne via uddannelse er klædt på til at vejlede og støtte beboerne samt at de kan søge faglig vejledning med hensyn til aktiviteter og træning hos bl.a. ergoterapeut og aktivitetskoordinator. Det vurderes, at hhv. den ressourcemæssige prioritering, den formelle organisering med koordinator og udnævnelse af aktivitetsmedarbejdere samt uddannelse af personalet har betydet, at beboerne tilbydes flere aktiviteter end tidligere. Det vurderes, at omsorgscentret, og dermed beboerne, vil have gavn af et egentligt trænings/aktivitetslokale. 3/18

4 Tilsynets bemærkninger, anbefalinger og påbud Definition på bemærkninger, anbefalinger og påbud Bemærkninger: Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger: Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, f ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Anbefalinger er udtalelser, der opfordrer til at ændre på områder. Anbefalinger skal ses i et lærings- og udviklingsperspektiv. Påbud: Påbud gives, når tilsynet konstaterer forhold af så alvorlig karakter, at der skal ske forandringer inden for en nærmere fastsat periode. Et påbud vil ofte fordre hurtig handling. Det kan f dreje sig om den pleje- og omsorgsmæssige praksis, magtanvendelser, personalemæssige forhold, organisatoriske forhold. Opfølgning på påbud vil, afhængigt af karakteren, kunne udøves på flg. måder: Anmodning om handleplan Skærpet tilsyn, hvilket kan indebære anmeldte og uanmeldte tilsyn Opfølgning på skærpet tilsyn i forhold til udviklingen Bemærkninger Tilsynet bemærker, at omsorgscentret generelt er optaget af faglig udvikling, og at ledelse og medarbejdere er meget engagerede i og generelt har taget positivt imod projekterne Mad og måltider og FART. Projekterne har skabt tydelige positive ændringer i beboernes hverdag og har desuden givet en større arbejdsglæde hos medarbejderne. Det bemærkes, at der på tilsynet gives udtryk for, at ikke alle medarbejdere oplever at have kompetencer og interesse inden for madlavning. Dette vurderes at kunne være en mindre barriere for Det gode måltid s succes. Det bemærkes, at medarbejderne af og til kan savne større grad af videndeling, når kollegerne har deltaget i kursus. Reglerne om magtanvendelse kan med fordel tages op, f.eks. 1 gang årligt med henblik på at skabe rum for refleksion over udvalgte cases fra hverdagen. Tilbudsstedet opfordres til at overveje etikken omkring de emner, der tages op under indflytningssamtalen, ligesom det kan overvejes, hvilke emner, der skal drøftes under indflytningssamtalen og hvilke, der evt. skal drøftes i en anden sammenhæng. Anbefalinger Påbud Der er ikke givet nogen anbefalinger. Der er ikke udstedt påbud. 4/18

5 Oplysninger om omsorgscentret Områdecenterets navn og adresse Områdeleder Tilbudstype og lovgrundlag Antal boliger Belægningsgrad Målgruppebeskrivelse Omsorgscentret De Tre Ege Parkvej Jægerspris Bettina Routhe Wiegaard Plejeboliger tilknyttet omsorgscenter, oprettet i henhold til Almenboligloven 5, stk. 2 og Servicelovens 83 og 86. Omsorgscentret rummer 48 boliger fordelt på 4 boenheder. I tilknytning til omsorgscentret ligger 7 midlertidige boliger, hvorfra en del af beboerne rekrutteres. Der er ingen ledige boliger på tidspunktet for tilsynet. Borgere, der visiteres til plejebolig på De Tre Ege eller kommunens øvrige omsorgscentre er kendetegnet ved: Betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk/mental funktionsevne Varigt behov for omfattende pleje og omsorg hele døgnet Behov for samvær og tæt kontakt til personalet Det er en forudsætning for visitation, at borgeren ikke kan få dækket disse behov på anden måde end ved ophold i en plejebolig. Den nuværende beboergruppe har en aldersspredning på år. Antal ansatte og personalesammensætning Områdeleder 4 gruppeledere (heraf tre på 37 timer og én på 35 timer) Tværfaglig gruppe bestående af: 2 centersygeplejersker (35 t og 32 t) Kostfaglig medarbejder (ernæringsassistent) (35 t) Aktivitetsmedarbejder (pædagog)(30 t) Ergoterapeut (37 t) Øvrigt personale: SSH (i alt 1033 timer) SSA (i alt 674 timer) I alt er der ca. 70 faste medarbejdere tilknyttet centret. Sidste tilsyn December 2013 (kommunalt tilsyn) 5/18

6 Dato og tidspunkt for tilsyn Deltagere i tilsynet D. 21. oktober 2014 kl og d. 22. oktober kl Områdeleder 4 gruppeledere 5 medarbejdere (2 SSA, 2 SSH, pædagog, ernæringsassistent) 8 beboere 5 pårørende Derudover hilste tilsynet på og/eller talte med tilstedeværende beboere og personale under rundvisningen. Metodevalg og tilrettelæggelse af tilsynet Det uanmeldte tilsyn har særligt haft fokus på følgende emner: Hverdagsliv, herunder mad og måltider samt aktiviteter for beboerne Pleje- og omsorgsmæssig praksis Arbejdsmiljø I forbindelse med tilsynsbesøget har tilsynet orienteret sig i tilgængelig information (tilsendt materiale fra leder samt diverse beskrivelser og retningslinjer fra fagområdet, tilbudsportal, hjemmeside samt rapporter fra tidligere tilsyn). Ved begyndelsen af tilsynet blev program og gennemførelse af tilsynet tilrettelagt i samarbejde med leder. Under tilsynet gennemførtes gruppeinterview med hhv. områdeleder og tre gruppeledere, fire medarbejdere, tre tværgående medarbejdere og fem pårørende. I forbindelse med tilsynsbesøget har tilsynet tilfældigt udvalgt 8 beboere med henblik på deltagelse enten via interview eller observation samt besøg i lejlighed. Beboerne er udvalgt ud fra et kriterium om, at alle omsorgscentrets afdelinger skulle være repræsenterede. En beboer ønskede ikke, at tilsynet fik adgang til journalen. To andre beboere kunne ikke deltage i interview/observation pga. helbredsmæssige forhold og/eller dagsformen, hvorefter tilsynet efter aftale med personale og leder på de pågældende afdelinger har fundet andre deltagere. Tilsynskonsulenter Lykke Bomholt Solvej Mose Mailund 6/18

7 Datagrundlag Tilsynet kombinerer det helhedsorienterede tilsyn, som afdækker i bredden og den kontrolorienterede stikprøve, som afdækker i dybden. Helhedstilsynet Opfølgning på foregående tilsyn Opmærksomhedspunkter fra seneste tilsyn I 2013 er der udarbejdet en samlet tilsynsrapport for de fem omsorgscentre i Frederikssund Kommune. Af rapporten fremgår følgende generelle opmærksomhedspunkter: Alt i alt viser borgernes besvarelser en generelt høj tilfredshed og trivsel på omsorgscentrene. Men resultaterne af tilsynet viste også to punkter, der kan rettes opmærksomhed imod fremadrettet. Med hensyn til inddragelse af borgerne oplever 21 % af beboerne på kommunens omsorgscentre i mindre grad eller slet ikke at personalet inddrager dem i beslutninger omkring deres eget liv. Samtidig har 18 % af borgerne svaret, at de er utilfredse eller meget utilfredse med den mad, der serveres på omsorgscentret. [ ] Et væsentligt opmærksomhedspunkt for det fremadrettede arbejde i omsorgscentrene er, at 56 % af de adspurgte medarbejdere svarede, at de kun i mindre grad følte sig tilstrækkeligt klædt på i forhold til reglerne om magtanvendelse. Opfølgning OBS: Resultater og opmærksomhedspunkter fra seneste tilsyn er ikke opgjort specifikt for De Tre Ege men gælder for kommunens omsorgscentre under ét. Det kan derfor ikke udelukkes, at svarene, der i tilsynet 2013 blev afgivet af beboere og medarbejdere på De Tre Ege, afviger fra det samlede resultat. Magtanvendelser Leder og gruppeledere giver udtryk for at have kendskab til regelsættet omkring magtanvendelse. Ledelsen vurderer, at medarbejderne generelt har kendskab til reglerne. Ledelsen vurderer, at medarbejderne er bevidste om egen adfærd, som den der kan give anledning til konflikt i relationen til beboeren. Medarbejdere og leder beskriver f.eks. at en tommerfingerregel er, at man altid viger ved optakt til konflikt. Medarbejderne beskriver, at de er opmærksomme på, at beboerne spejler deres adfærd og stemningsleje. Der er demenskyndige på hver afdeling, som står for kontakt/samarbejde med kommunens demenskonsulent og som har en vejledende funktion bl.a. i forhold til forebyggelse af magtanvendelser. Mad og måltider De Tre Ege har i 2014, i lighed med de øvrige omsorgscentre, haft et særligt fokus på mad og måltider med henblik på at øge appetitten samt give beboerne en god oplevelse i forbindelse med måltidet (se også rapportens afsnit vedr. mad og måltider). De tilfældigt udvalgte beboere, der har deltaget i tilsynet, og som har kunnet deltage i et interview, har alle givet udtryk for tilfredshed med maden. 7/18

8 En enkelt beboer giver udtryk for, at maden ikke smager af noget. Inddragelse og selvbestemmelse Personalet, der deltager i tilsynet, giver eksempler på, hvordan beboerne har indflydelse på eget liv. Fokus-ugerne, beboermøderne, hvor beboerne inddrages i planlægning af menuen i den enkelte boenhed samt et bredt udbud af aktiviteter, hvilket sikrer valgmuligheder, beskrives som forskellige elementer, der sammen bidrager til at sikre beboernes indflydelse på eget liv. Beboerne, der deltager i interview, giver udtryk for, at de har indflydelse på deres hverdag. F.eks. fortæller de, at de selv bestemmer, hvor og hvad de vil spise og hvilke aktiviteter de deltager i. Tilsynets bemærkninger og vurdering Det vurderes, at medarbejderne har kendskab til reglerne om magtanvendelse. Reglerne kan dog med fordel tages op, f.eks. 1 gang årligt med henblik på at skabe rum for refleksion over udvalgte cases fra hverdagen. På baggrund af interviews og observationer vurderes, at der generelt er tilfredshed med maden. Det er tilsynets indtryk, at beboerne inddrages og har indflydelse på deres hverdag. Det vurderes, at både projekt Mad og måltider og FART - projektet bidrager til at skærpe medarbejdernes fokus på beboernes individuelle interesser og præferencer. Organisation, ledelse og personale Organisation Ledelse Personalesituation Emnet har ikke været drøftet under tilsynet Emnet har ikke været drøftet under tilsynet Personalegruppen beskrives som stabil og bærer generelt præg af en lav personalegennemstrømning. Der er ca. 70 medarbejdere tilknyttet omsorgscentret. Der er tilknyttet 1 gruppeleder til hver afdeling og der er p.t. 5 nattevagter. Der har i foråret 2014 fundet en organisationsændring sted, hvorefter den ene af i alt fire gruppeledere ikke længere har ansvar for en boenhed, men i stedet fungerer som frivillig-koordinator samt er ansvarlig for rengøringen. Det prioriteres, at der altid er tre assistenter på hver afd. i tidsrummet kl Leder oplyser, at man prioriterer at ansætte assistenter (SSA) frem for hjælpere (SSH), når stillinger skal genbesættes. I juni 2014 er der blevet ansat en pædagog til at varetage og koordinere aktiviteter for beboerne på tværs af boenhederne. Kompetenceudvikling og faglig udvikling Der har fundet følgende kompetenceudvikling sted på centeret i løbet af 2013 og 2014: 2 ud af 4 gruppeledere har gennemført akademiuddannelse i ledelse, som er blevet afsluttet juni En medarbejder fra hver boenhed er uddannet demenskyndig (de- 8/18

9 menskyndig 2). Et antal medarbejdere har deltaget i kursus i struktureret kollegial dialog (Forebyggelsesfondens pakke De tre mest ressourcekrævende brugere ) En medarbejder fra hver boenhed været på kursus i forflytningsvejledning Et antal medarbejdere har været på kursus i palliativ pleje De kostansvarlige medarbejdere har været på kursus i ernæring og måltider Kurser og temadage for hele personalegruppen: Kursus i personlig udvikling/selvudvikling Uddannelse i rehabilitering Undervisning i ernæringsscreening Oplæg vedr. det gode måltid v. ekstern diætist Førstehjælpskursus Medarbejderne, der deltager i tilsynet, giver udtryk for, at de kunne ønske sig, at flere medarbejdere fik mulighed for f.eks. at komme på samme demensuddannelse eller forflytningskursus. Medarbejderne oplever ikke altid, at den viden, der opnås indsigt i bliver formidlet videre til de øvrige medarbejdere. Arbejdsmiljø og sikkerhed Leder oplyser, at der i den ene boenhed i første halvdel af 2014 har været et lidt højt sygefravær. På den baggrund er der i løbet af 2014 blevet arbejdet med den sociale kapital i gruppen, og udviklingen i sygefraværet ser nu ud til at være faldende. Leder oplyser desuden, at der igennem 2 år har været arbejdet med kommunikation og samarbejde med bistand fra et eksternt konsulentfirma. Dette har været en succes, idet medarbejderne har fået mere kendskab til hinanden på tværs i huset, dermed er forståelsen og tolerancen øget. Den overvejende del af beboerne, der er knyttet til omsorgscentret har et relativt stort pleje/omsorgsbehov (kategori 3), og dette stiller, ifølge leder, særlige krav til både arbejdsmiljøet og personalets faglighed. I 2014 er der derfor ansat en ekstra centersygeplejerske, så der i alt er to. Derudover er også ansat flere social- og sundhedsassistenter, så der er mere end 3 pr. gruppe. Medarbejderne oplever, at det fysiske arbejdsmiljø er forbedret, fordi man har gode hjælpemidler til rådighed. Der er dog fortsat arbejdsstillinger, der kan være fysisk belastende. En medarbejder giver udtryk for, at der også skal løbes stærkere, og at det påvirker det psykiske arbejdsmiljø. Medarbejderne oplever ikke altid, at de kan bruge den tid sammen med beboerne, som de gerne ville. I tilfælde af, at medarbejderne udsættes for vold, er der fast procedure for, hvordan det håndteres. Episoden registreres og den pågældende medarbejder har en samtale/debriefing med gruppeleder. Efterfølgende tales om tiltag til forebyggelse af vold og evt. signaler man skal være opmærksom på. Internt samarbejde og kommunikation Medarbejderne, der deltager i tilsynet, beskriver at samarbejdet mellem de forskellige grupper fungerer godt. Det beskrives, at ledelsen gerne ser, at man hjælper hinanden på tværs af centeret, og det er også erfaringen hos medarbejderne, at det sker. Det opleves dog alligevel som om hver gruppe i nogen grad lever lidt isoleret fra de øvrige grupper. 9/18

10 Medarbejderne beskriver, at der en fast procedure for, hvornår man spørger en anden afdeling om hjælp og hvornår der evt. indkaldes vikarer. Eksternt samarbejde, samarbejde med pårørende Der afholdes to pårørendemøder årligt. Det ene er et fællesmøde, det andet et møde i boenheden. Leder oplyser, at man ønsker et udvikle pårørendesamarbejdet, f.eks. ved etablering af et netværk for pårørende. Medarbejderne beskriver, at pårørendesamarbejdet generelt er godt, men kan være tidskrævende. Medarbejderne oplever ofte at få anerkendelse fra de pårørende, men nogle pårørende har forventninger eller stiller krav, som medarbejderne ikke oplever, at de har tid til/mulighed for at opfylde. Det beskrives, at pårørendesamarbejdet i enkelte tilfælde kan blive kompliceret. I så fald tages der stilling til, hvilken medarbejder der kommunikerer med de pårørende, og der bliver lavet nogle mere faste aftaler omkring samarbejdet. Under interviewet med de pårørende gives der udtryk for et ønske om mere generel information fra omsorgscentret til de pårørende. En pårørende har under indflytningssamtalen oplevet, at kontaktpersonen har bragt emnet om, hvordan beboeren ønskede at komme herfra op. Den pårørende oplevede, at det for beboeren var et upassende tidspunkt at tale om emnet. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at personalesituationen er stabil, og at personalet tilbydes kurser og efteruddannelse, som er relevante. Det bemærkes, at medarbejderne af og til kan savne større grad af videndeling, når kollegerne har deltaget i kursus. Tilsynet noterer sig, at medarbejderne ikke altid oplever, at de kan bruge den tid sammen med beboerne, som de gerne ville. Det vurderes, at ledelse og personale er opmærksomme på vigtigheden at et godt pårørendesamarbejde. Tilbudsstedet opfordres til at overveje etikken omkring de emner, der tages op under indflytningssamtalen, ligesom det kan overvejes, hvilke emner, der skal drøftes under indflytningssamtalen og hvilke, der evt. skal drøftes i en anden sammenhæng. Fysiske rammer og velfærdsteknologi Fysiske rammer Velfærdsteknologi Emnet har ikke været drøftet under tilsynet Omsorgscentret benytter sig i hverdagen af nedenstående velfærdsteknologiske hjælpemidler: Loftlifte Elektriske vendelagner Sengesensor GPS til demente borgere Demensbrikker Ringemåtter Sælen PARO til demente beboere Ipad og ÆldrePC til beboerne Massagsstol/yogastol 10/18

11 Duocykel Tørretoiletter Medarbejderne beskriver, at en del beboere med demens har meget glæde af Parosælen. Det er dog ikke alle, der synes om den. Tørretoiletterne vurderes af medarbejderne at være et godt hjælpemiddel, til de beboere, som er i stand til at benytte dem. Toiletterne giver, ifølge medarbejderne, større selvstændighed men kræver også, at beboeren kan lære at bruge det. Tilsynets vurdering Omsorgscentret benytter sig af en række velfærdsteknologiske hjælpemidler. På baggrund af leders og medarbejderes udtalelser vurderes, at der tages positivt imod hjælpemidlerne. Det er indtrykket, at hjælpemidlerne generelt bidrager til større værdighed og selvstændighed for de beboere, som kan lære at benytte dem. Omsorgsmæssig praksis Værdigrundlag Omsorgscentret lægger vægt på, at stedet skal opleves som beboernes hjem, og at beboerne så vidt muligt kan fortsætte deres daglige liv med vaner og aktiviteter. Ledelse og medarbejdere beskriver, at det kommer til udtryk ved, at man lytter meget til, hvad beboerne gerne vil, og at personalet har en individuel tilgang til den enkelte beboer. Samarbejdet med pårørende og frivillige betragtes som afgørende for beboernes trivsel i hverdagen. Det betyder, at der lægges vægt på at etablere en god kontakt til de pårørende allerede ved indflytningssamtalen. Omsorgscentret har i 2014 arbejdet med nogle leveregler, som gælder for alt personale og ledelse, som er tilknyttet omsorgscentret. Reglerne, som er nedfældet på skrift, beskriver bl.a., at der skal være høj faglighed og tages individuelle hensyn til beboerne, der skal være tryghed og medbestemmelse for beboerne og samarbejdet/arbejdsmiljøet skal være præget af anerkendelse og tillid. Inddragelse af beboernes fysiske og psykiske ressourcer Medarbejdere og ledelse beskriver, at man øver sig i at arbejde med hænderne på ryggen, dvs. frem for at personalet servicerer beboerne, forsøger man i højere grad at inddrage beboerne i de daglige gøremål. Ifølge leder er det en kulturændring, der skal arbejdes med. En beboer fortæller, at det er en selvfølge, at hjælpe til med f.eks. borddækning. En anden beboer giver udtryk for et ønske om at kunne klare så meget som muligt selv og oplever at få støtte i at være selvhjulpen fra personalet. Under frokosten tales om, at der skal holdes fest dagen efter, og at der er behov for, at beboerne hjælper til med at pynte op. Tilsynet observerer under frokosten i en boenhed at maden bydes rundt af personalet. Medarbejderne giver udtryk for, at det kan være svært at inddrage de beboere, som har relativt stort behov for støtte og pleje. Det kan også opleves som et dilemma eller som etisk problematisk at forsøge at motivere dem, som er afvisende. 11/18

12 Tilsynets vurdering Både ledelse og personale beskriver værdier i omsorgsarbejdet og giver eksempler på, hvordan disse kommer til udtryk i hverdagen i samarbejdet med beboerne. På samme måde beskrives, hvorledes beboernes egne ressourcer forsøges inddraget i både pleje- og hverdagens praktiske opgaver. Det kan dog opleves som et etisk dilemma at skulle forsøge at motivere beboere, som er afvisende. Hverdagsliv Samvær, trivsel og aktiviteter i hverdagen Samvær og aktiviteter i hverdagen Se afsnittet om fagområdets særlige indsatsområder Mad og måltider Kommunikation og omgangsform Se afsnittet om fagområdets særlige indsatsområder Tilsynet observerer under tilsynet, at personalet taler respektfuldt, venligt og omsorgsfuldt til beboerne. En beboer fortæller, at personalet er flinke og der er rart på omsorgscentret. En anden beboer har haft en negativ oplevelse med en medarbejder, som ifølge beboeren ikke plejede beboeren korrekt og ikke kommunikerede med beboeren på en respektfuld måde. En tredje beboer fortæller, at vedkommendes ønske om at få tilknyttet en anden medarbejder er blevet efterkommet af gruppeleder, idet gruppeleder har lyttet til beboerens kritik. Generelt giver beboerne, der kunne deltage i interview, dog udtryk for at være godt tilfredse med personalet og den hjælp, de får. Tryghed og trivsel Indflydelse og medbestemmelse Tilsynets vurdering Både beboere og pårørende tilsynet taler med giver udtryk for, at det opleves trygt at være på omsorgscentret. En pårørende oplever, at vedkommendes pårørende (beboer) er utryg men vurderer, at dette skyldes beboerens sygdomsforhold. Tilsynet observerer under tilsynsbesøget ikke forhold, der kunne formodes at skabe utryghed. I de enkelte enheder afholdes beboermøde hver 3. måned. En beboer beskriver, at der er fast dagsorden til møderne og mulighed for, at beboerne kan sætte punkter på dagsordenen. Beboeren oplever, at personale og ledelse er lydhøre overfor beboernes ønsker. På baggrund af medarbejderes, beboeres og pårørendes udtalelser samt tilsynets observationer vurderes, at det opleves trygt at opholde sig i omsorgscentret. Det vurderes, at beboerne har indflydelse på deres hverdag. Dette både qua faste, formelle beboermøder og i det daglige, hvor de beboere tilsynet interviewer beskriver, at de både inddrages og har selvbestemmelse. 12/18

13 Fagområdets særlige indsatsområder (som nævnt er tilsynsrapporten udtryk for et øjebliksbillede, hvilket også gør sig gældende for nedenstående data, der baserer sig på tilsynets observation på dagen for tilsynsbesøget samt udsagn fra deltagerne i tilsynet) Mad og måltider Indsatsområde: Mad og måltider Kriterium 1: Rammerne omkring måltidet understøtter appetit, nydelse og socialt samvær Indikator Ja Delvis Nej Bemærkninger Rammen omkring måltidet er hjemlig og bordet er dækket pænt og hyggeligt Bordplanen justeres efter beboernes behov og ønsker Der er dækket bord bl.a. med lys og servietter. Der er også eftersårs pynt på bordet. I weekender og til fødselsdage dækkes op med gammeldags porcelæn. De beboere, der interviewes og som spiser i fællesstuen er tilfredse med, hvor de sidder. Medarbejderne beskriver, at nogle beboere har brug for særlig ro og afskærmning. Dette bliver der taget hensyn til i bordplanen. Maden tilberedes helt eller delvis tæt på beboerne Den varme (aftens)mad, som leveres fra ekstern leverandør varmes op i køkkenet, hvor beboerne skal spise. Til frokost serveres smørrebrød, og to gange om ugen suppleres med en lun ret som tilberedes i køkkenet tæt på beboerne. Tilsynet overværer en frokost, hvor der serveres tarteletter med høns i asparges samt smørrebrød. Til mærkedage, ved højtider eller i weekenden er der mulighed for at bestille kød til en steg eller lignende som derefter tilberedes fra bunden i den enkelte boenhed. Målet er, at dette sker en gang pr. uge, og leder beskriver, at der arbejdes på at blive bedre til dette. Der bages frisk brød hver morgen. Maden opleves appetitvækkende og velsmagende af beboerne Måltidet indtages i en rolig atmosfære Øvrige bemærkninger Beboerne beskriver generelt, at maden smager godt og ser appetitvækkende ud. Beboerne bruger ord som lækker, dejlig, varierende, fuldstændig i orden. En af de interviewede beboere oplever dog, at maden ikke smager af noget. Tilsynet observerer et roligt miljø omkring frokosten. Medarbejderne peger på, at nogle af kollegerne ikke betragter mad og måltider som en del af deres faglige kompetencer og opgaver og måske ikke er vant til at lave mad. Medarbejderne beskriver, at beboerne nu sidder længere tid ved bordet end tidligere. Dermed får nogle af de småtspisende spist noget mere. Indsatsområde: Mad og måltider Kriterium 2: En af medarbejderne indtager en værtsrolle under måltidet Indikator Ja Delvis Nej Bemærkninger Der er udpeget en vært ved måltidet Værten har planlagt måltidet (herunder servering og opvarmning) Tilsynet observerer, at værts-opgaverne er fordelt på forskellige medarbejdere. Tilsynet har ikke spurgt ind til/gjort observationer vedrørende dette. 13/18

14 Værten spiser med Det observeres, at værten ikke spiser med i den gruppe, hvor tilsynet overværer frokosten. Det oplyses, at dette er forskelligt fra boenhed til boenhed. Værten tager ansvar for samværet og den gode stemning Øvrige bemærkninger En af de medarbejdere, der hjælper en beboer med maden ved bordet tager ansvaret for samværet og samtalen ved bordet. Medarbejderen der serverer maden sidder ikke med ved bordet. Medarbejderne beskriver, at værtsrollen løses på forskellige måder i de forskellige boenheder, afhængigt af medarbejdernes indbyrdes aftaler og ønsker. Indsatsområde: Mad og måltider Kriterium 3: Beboerne tilbydes sund og ernæringsrigtig kost Indikator Ja Delvis Nej Bemærkninger Der foreligger viden om sund og ernæringsrigtig kost På omsorgscentret er ansat en ernæringsassistent, som bl.a. bidrager til boenhederne med vejledning om mad til diabetikere og småtspisende beboere. Det øvrige personale har været på uddannelse i ernæringsscreening samt deltaget i temadag om Det gode måltid. Beboernes ernæringstilstand er vurderet inden for det seneste halve år (screening og vejledning) Der tages hensyn til beboernes individuelle kostbehov Der er planlagt ernæringsscreening af beboerne fra januar Gruppelederne beskriver, at der qua ernæringsassistens initiativer er igangsat en god udvikling mht. diabeteskost, kost som er let at tygge samt kost til småtspisende beboere. Af hensyn til de småt-spisende står der altid en fristevogn fremme. Dette kan dog være en udfordring, da nogle beboere har svært ved at holde igen.. Indsatsområde: Mad og måltider Kriterium 4: Beboerne har indflydelse på mad og måltider Indikator Ja Delvis Nej Bemærkninger Beboerne inddrages i menuplanlægning Gruppelederne beskriver, at frokosten enten bliver smurt efter beboernes ønske eller beboerne smører selv maden og vælger dermed selv, hvad de vil have på brødet. Med hensyn til aftensmaden (den varme mad) har de forskellige boenheder hver deres menuplan, som planlægges for 14 dage ad gangen. Medarbejderne oplyser, at de jævnligt taler med beboerne om, hvad de kunne tænke sig at spise. Medarbejderne beskriver, at der går fem uger inden ønskerne realiseres, og dette er for lang tid, da beboerne glemmer, hvad de har ønsket. Beboerne, der interviewes oplever ikke at blive inddraget i planlægningen af aftenmenuen. Under beboerinterview gives udtryk for ønske om, at medarbejderne husker at fortælle beboerne, hvad aftenmenuen består af. Beboerne inddrages/deltager i madlavning og Beboerne har valgt at den varme mad serveres til aften i stedet for til middag. Og dette er nu ændret. En beboer fortæller, at beboerne hjælper til med borddækning. 14/18

15 borddækning Mellemmåltider og drikkevarer er tilgængelige hele døgnet Beboerne vælger selv, hvor de vil spise Der tages hensyn til individuelle ønsker til mad og drikke Øvrige bemærkninger Der står en fristevogn fremme med mad og drikkevarer. Beboerne giver udtryk for, at de selv bestemmer, om de spiser i fællesstuen eller i deres lejlighed. Beboerne giver udtryk for, at dette er tilfældet. Det observeres, at beboerne spørges om, hvad de gerne vil have at spise. Mad og måltider Tilsynets vurdering Det vurderes, at rammerne omkring måltidet understøtter appetit, nydelse og socialt samvær. Maden indtages i en rolig atmosfære, og medarbejderne har indbyrdes aftalt, hvem der gør hvad. Værtsrollen fortolkes forskelligt på de forskellige boenheder. Det vurderes, at beboerne har indflydelse på mad og måltider. Der er ansat en ernæringsassistent på omsorgscentret, og alle beboere skal screenes ernæringsmæssigt primo Generelt vurderes, at der er sket en mærkbar og positiv ændring af måltiderne på omsorgscentret efter gennemførelse af projekt mad og måltider. Der gives på tilsynet udtryk for, at ikke alle medarbejdere oplever at have kompetencer og interesse inden for madlavning. Dette vurderes at kunne være en mindre barriere for Det gode måltid s succes. Aktiviteter for beboerne Indsatsområde: Aktiviteter for beboerne Kriterium 1: Omsorgscentret tilbyder aktiviteter og træning som er meningsfuld for beboerne Indikator Ja Delvis Nej Bemærkninger Beboerne har mulighed for at vælge mellem forskellige aktiviteter Omsorgscentret tilbyder forskellige aktiviteter for beboerne: Sang og musik, banko, busture, rytmikhold i samarbejde med børnehave, kortspil, gåhold, biograf, duocykling, wellnes, dameklub samt sansehold særligt for demente beboere. Der er også kreative aktiviteter, bl.a. nørkleklub. I sommerperioden spilles petanque og boccia. Omsorgscentret har desuden egen hønsegård. Aktuelt er planlagt en mandeaften med ølsmagning, et kunstforedrag samt besøg i den lokale amatørscene, JAS. I perioden fra november-februar er der ugentlig erindringsdans med afsluttende afdansningsbal. Beboerne kan deltage i aktiviteter som har deres interesse En beboer fortæller, at hun deltager i sang og bevægelse med børnehavebørnene, hvilket hun synes er sjovt og er meget glad for. To beboere fortæller, at de kan lide at se TV. En beboer sætter pris på selv at kunne gå en lille tur i lokalområdet men deltager ikke i fællesaktiviteter, da beboeren foretrækker at opholde sig i lejligheden, hvor ægtefælle og venner ofte kommer på besøg. Den pågældende beboer fortæller, at han går til individuel træning to gange pr. uge. En beboer fortæller om en god skovtur hun for nylig har deltaget i. Det kunne beboeren godt tænke sig, at der var mulighed 15/18

16 Beboerne opnår øget velvære, energi og livskvalitet for oftere. Medarbejderne beskriver målsætningssamtalen som de har med den enkelte beboer i forbindelse med fokusuger, som en god mulighed for at få talt med beboeren om, hvad der interesserer dem. Også indflytningssamtalen er en anledning til at høre lidt om beboerens interesser med det formål at støtte dem i at opsøge lignende aktiviteter på omsorgscentret. Medarbejderne oplever, at der er sket store, positive ændringer på aktivitetsområdet, og at beboerne generelt er glade for aktiviteterne. Medarbejderne fortæller også, at der er beboere, der ikke har lyst til at deltage i aktiviteter. Man forsøger at motivere dem, men respekterer også, hvis beboerne ikke vil deltage. Beboerne styrker eller opretholder i højere grad deres funktioner De fysiske rammer muliggør træning og forskellige aktiviteter Øvrige bemærkninger Medarbejderne giver eksempler på beboere, der fysisk og psykisk har opnået større velvære, fordi de lever et mere aktivt liv nu end tidligere. Træning foregår i omsorgscentrets café samt i et lokale, som ellers benyttes af kommunens forflytningskonsulent. Der gives udtryk for ønske om og behov for et egentligt træningslokale. Beboerne er på skift i fokus to uger ad gangen. I forbindelse med disse uger afklares beboerens ønsker om aktiviteter, oplevelser og træning. Ud fra ønskerne lægges en plan for, hvad der skal arbejdes med i de to uger i form af aktiviteter/træning. Efterfølgende sker en evaluering, og de tiltag, der har været succesfulde bliver efterfølgende en del af hverdagen. Man er nu i gang med 2. runde fokus-uger. I 2. omgang deltager beboere med hjerneskade ikke, da erfaringen har været, at de har svært ved at forstå meningen. Leder fortæller, at der i øjeblikket er fokus på at etablere flere aktiviteter om aftenen. Nogle af de pårørende, der deltager i tilsynet er pårørende til beboere, som ikke selv giver udtryk for ønske om at deltage i træning og aktiviteter. De pårørende ønsker, at personalet i højere grad skubber på for at beboerne får mere træning og deltager i flere aktiviteter i hverdagen. Leder oplever på den anden side, at beboerne ofte deltager i træning, som de pårørende måske ikke tænker på som træning. Indsatsområde: Aktiviteter for beboerne Kriterium 2: Omsorgscentret samarbejder med frivillige omkring aktiviteter for beboerne Indikator Ja Delvis Nej Bemærkninger Omsorgscentret har frivillige i alle afdelinger Centret har tilknyttet 12 frivillige. En del af de frivillige kommer traditionelt på bestemte boenheder, men de arbejder nu i højere grad på tværs af huset, idet den nyansatte pædagog i højere grad iværksætter tværgående aktiviteter. Frivillige indgår i aktiviteter, der udspringer af beboernes behov og ønsker Der er udarbejdet informationsmateriale til frivillige Medarbejderne beskriver, at de frivillige fungerer som beboernes kontakt til lokalsamfundet. De kender f.eks. mange af de lokale beboeres familier og lokalhistoriske forhold, hvilket betyder, at de kan være bindeled til både fortiden og det nuværende lokalsamfund. Centrets frivilligkoordinator har altid en samtale med nye frivillige. Her tales bl.a. om tavshedspligt og gives instrukser vedr. hygiejneregler. Her lægges også op til at indgå et netværk med de øvrige frivillige. Øvrige bemærkninger Det fremhæves, at de frivillige bringer glæde og overskud med sig ind i omsorgscentret. I samarbejdet med de frivillige beskriver personalet, at det er vigtigt at være 16/18

17 opmærksom på, at man ikke kan stille samme krav til frivillige som til kollegerne, og at det er vigtigt at anerkende de frivillige for deres indsats og de ressourcer de lægger på stedet. Omsorgscentret ønsker at rekruttere yngre frivillige, f.eks. pædagogstuderende. Indsatsområde: Aktiviteter for beboerne Kriterium 3: Beboerne tilbydes kvalificeret vejledning, støtte og træning Indikator Ja Delvis Nej Bemærkninger Omsorgscentrets personale har kompetencer inden for hverdagsrehabilitering Omsorgscentret har ansat terapeuter /aktivitets- og træningsfaglige medarbejdere Øvrige bemærkninger Alle medarbejdere har været på kursus vedrørende hverdagsrehabilitering. Medarbejderne giver eksempler på, hvordan de arbejder rehabiliterende. Der er ansat både ergoterapeut og en pædagog på centret. Alle medarbejdere har på skift deltaget i onsdagsaktiviteter, hvorefter der på hver afdeling er blevet udpeget en ansvarlig aktivitetsmedarbejder. Der er nedsat et aktivitetsudvalg bestående af tværfaglig koordinator, pædagog, en repræsentant for de frivillige samt aktivitetsmedarbejderne. Udvalget koordinerer og planlægger aktiviteterne på omsorgscentret. Aktiviteter for beboerne Tilsynets vurdering Det vurderes, at omsorgscentret tilbyder beboerne en mangfoldig vifte af forskellige aktiviteter. Omsorgscentret har tilknyttet en stor gruppe af frivillige. Det vurderes, at medarbejderne via uddannelse er klædt på til at vejlede og støtte beboerne samt at de kan søge faglig vejledning med hensyn til aktiviteter og træning hos bl.a. ergoterapeut og aktivitetskoordinator. Det vurderes, at hhv. den ressourcemæssige prioritering, den formelle organisering med koordinator og udnævnelse af aktivitetsmedarbejdere samt uddannelse af personalet har betydet, at beboerne tilbydes flere aktiviteter end tidligere. Det vurderes, at omsorgscentret, og dermed beboerne, vil have gavn af et egentligt trænings/aktivitetslokale. 17/18

18 Skriftlige procedurer og retningslinjer mv. Skriftlige instrukser, procedurer eller retningslinjer forefindes Ja Nej Bemærkninger Funktionsbeskrivelser for medarbejdergrupperne Samarbejdet med frivillige Det gode måltid Indflytningspjece Instruks vedrørende magtan- vendelse Stikprøve Dataindsamling i beboernes journal Tilsynet har foretaget stikprøve i journalen hos de beboere, der er blevet udvalgt til deltagelse i tilsynet. Én af beboerne har ikke ønsket at deltage, hvorfor stikprøven omfatter 7 beboeres journaler. Der foreligger en funktionsvurdering Der foreligger en døgnplejeplan Der foreligger en livshistorie Ja Ja, men ikke i alle stikprøver Nej Bemærkninger Der foreligger en livshistorie hos 6 ud af 7 beboere. Medarbejderne beskriver, at udarbejdelsen af livshistorien ofte afhænger af, om pårørende vil/har mulighed for at bidrage hertil. Der foreligger en plan for træning og aktiviteter (i forbindelse med fokus-uger) Beboers ønsker og behov vedr. mad og drikke fremgår af journalen 18/18