Tilsynsrapport. Omsorgscenter Nordhøj. Uanmeldt tilsyn d. 18. og 27. april 2016

Transkript

1 Tilsynsrapport Omsorgscenter Nordhøj Uanmeldt tilsyn d. 18. og 27. april 2016

2 Forord Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af omsorgscentret samt udviklingspunkter samt bemærkninger, anbefalinger og evt. påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget samt om det konkret tilbud. Anden del af rapporten indeholder temavist de data, som tilsynet har indsamlet ved henholdsvis interviews, observationer, dokumentgennemgang og evt. spørgeskemaer. For hvert tema foretages en vurdering ud fra de indsamlede data og øvrige indtryk. Disse vurderinger ligger til grund for den samlede vurdering. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 2/24

3 Tilsynets vurdering Hverdagsliv Det er tilsynets vurdering, at beboerne på Omsorgscenter Nordhøj i overvejende grad er tilfredse med at bo på omsorgscentret og er tilfredse med udbuddet af aktiviteter. Da beboerne enkeltvis beskriver maden som god eller udmærket og uden ønsker om ændringer til denne, er det tilsynets vurdering, at maden i al væsentlighed tilgodeser beboernes ønsker og behov ligesom det vurderes, at der er lydhørhed overfor beboernes bemærkninger til kvaliteten af de serverede grønsager og kartofler. Kommunikationen er præget af venlighed og respekt og omgangsformen afslappet og uhøjtidelig. Beboerne, som tilsynet talte med på Omsorgscenter Nordhøj, føler sig generelt trygge og godt tilpas. I de enkeltstående situationer, hvor nogle beboere har følt sig utrygge, har man fra omsorgscentrets side været lydhør og haft fokus på at løse problemet. På baggrund af tre beboeres udtalelse om deres deltagelse i beboermøder, synes formålet med møderne som et demokratisk forum, hvor beboerne sikres indflydelse på dagligdagen, at være opfyldt. Det er tilsynets vurdering, at beboerne er grundlæggende tilfredse med hjælpen til den personlige pleje, især når denne forestås af det faste personale. Tilsynet konstaterer, at beboernes oplevelser af travlhed og tidnød hos personalet er vilkår, som øver indflydelse på beboernes hverdag og som de ikke har nogen indflydelse på. Beboermøder Tilsynet vurderer, at formålet med beboermøderne er formuleret skriftligt og kendt af beboere og personale ligesom rammerne for mødernes afholdelse er fastlagte. Det er tilsynets vurdering, at det overværede beboermøde på Omsorgscenter Nordhøj er afholdt indenfor de rammer, som er beskrevet i Model for beboermøder, marts Der i 2015 afholdt to beboermøder på hver af de tre afdelinger på Nordvænget. Der har ikke været afholdt beboermøder på Nordhøj 4 (demensafdelingen) i I 2016 er der planlagt fire beboermøder på hver afdeling inkl. demensafdelingen. På baggrund af antallet af de afholdte beboermøder i 2015, konstaterer tilsynet, at man på Omsorgscenter Nordhøj ikke har opnået at afholde de forventede fire årlige beboermøder i Under det overværede beboermøde, observerer tilsynet, at gruppeleder havde en positiv og opmuntrende tilgang, og at beboerne samlet eller enkeltvis undervejs i mødet blev opfordret til at give deres meninger til kende. Tilsynet vurderer, at beboermøderne på Omsorgscenter Nordhøj afvikles på en måde, der reelt giver beboerne mulighed for indflydelse på beslutninger, der har betydning for det daglige liv. Det vurderes, at flertallet af beboerne deltager aktivet i diskussionerne på mødet i form af spørgsmål og kommentarer. Tilsynet bemærker samtidig, at beboerne ikke er aktive på andre måder f ved inddragelse i praktiske opgaver. Tilsynet vurderer derfor, at der er grundlag for en nærmere undersøgelse af, om beboerne besidder kompetencer eller interesser, som med fordel kan inddrages i forberedelse og gennemførsel af møderne. På baggrund af tre beboeres udtalelse om deltagelse beboermøder, vurderer tilsynet, at formålet med møderne, som et demokratisk forum, hvor beboerne sikres indflydelse på dagligdagen, i princippet er opfyldt. Magtanvendelse Det vurderes, at medarbejderne har kendskab til overordnede regler og procedurer i tilfælde af magtanvendelse ligesom medarbejderne er indstillede på at øge deres viden på området. Det vurderes, at der arbejdes med pædagogiske indsatser, som har til formål at forebygge anvendelse af magt, hvilket understøttes af en række eksempler fra medarbejdernes daglige arbejde med beboerne. 3/24

4 Det er tilsynets vurdering, at medarbejderne har indsigt i og forståelse for mennesker med kognitive vanskeligheder, hvilket afspejles ved deres konstruktive tilgang til arbejdets tilrettelæggelse samt udførsel. Ifølge tilsynets vurdering, følges behørigt op i tilfælde af magtanvendelse eller risiko for at en magtanvendelsessituation opstår i form af handleplan på beboeren, som evalueres med henblik på tilpasning af indsatsen samt på læring. Det vurderes, at anvendelse af sikkerhedsforanstaltninger og omsorgsovervågning sker på grundlag af en kritisk risikovurdering i hvert enkelt tilfælde og altid i dialog med borgeren. Generelle opmærksomhedspunkter i kommunens omsorgscentre Den teknologiske udvikling giver nye muligheder for at anvende foranstaltninger, f.eks. trædemåtter, der f.eks. registrerer, hvor borgerne befinder sig i eller udenfor deres bolig. Dette område er kun sparsomt beskrevet i lovgivningen og kan betragtes som et gråzoneområde, der på den ende side tilbyder borgere og pårørende større tryghed og sikkerhed men som samtidig også kan virke umyndiggørende og overvågende. Tilsynsenheden vil generelt gøre opmærksom på, at en borger skal give et aktivt (mundligt eller skriftligt) samtykke til langt de fleste foranstaltninger og overvågningssystemer, før disse må benyttes. Hvis borgeren ikke forstår, hvad der iværksættes eller hvad det betyder, har man ikke et gyldigt samtykke. Hvis en borger har givet et samtykke, er der ikke tale om en magtanvendelse. Samtykket gælder indtil beboeren trækker det tilbage. Pårørende eller værge kan ikke give samtykke på borgerens vegne. Hos borgere med demens må der benyttes pejlesystem eller alarmsystem uden forudgående tilladelse (jf. servicelovens 125 stk. 2). Dog udelukkende, hvis det vurderes påkrævet for at afværge personskade, og hvis denne risiko ikke kan afværges på andre måder. Mindsteindgrebs-princippet er således et vigtigt opmærksomhedspunkt. Kan en risiko for personskade afværges på andre måder, f.eks. via en pædagogisk indsats, skal dette altid afprøves før der anvendes magt. Borde på kørestole må ikke anvendes som beskyttelse for at forhindre, at en borger falder ud eller rejser sig fra sin kørestol. Hvis der er risiko for, at en borger falder ud af sin kørestol, kan man ansøge magtanvendelsesudvalget om brug af blød hoftesele eller sele ved brystet. Borgerne skal kunne komme ud af omsorgscentret, hvis de ønsker det. Hvis man installerer særlige døråbnere, skal man sikre sig, at borgerne kan finde ud af at betjene dem. Særlige døråbnere må kun virke forsinkende i forhold til døråbning. Der skal altid ansøges om brug af særlige døråbnere. Opfølgning fra sidste tilsyn På Omsorgscenter Nordhøj arbejdes der seriøst med hensyn til at følge op på tilsynets bemærkninger fra sidste tilsyn. Således vurderes, at der handles aktivt indenfor udviklingsområderne Retningslinjer for beboernes terminale forløb samt Genopfriskning af værdisættene bag projekt FART og Det Gode Måltid. Derudover er der udarbejdet en mail distributionsliste til de pårørende. Det er tilsynets vurdering, at der er fornøden opmærksomhed omkring relevansen af brug af kontaktbog. Tilsynet anerkender, at udarbejdelse af livshistorie på alle beboerne forudsætter en aktiv indsats fra de pårørendes side, for at dette kan lykkes. Det vurderes, at der foretages en faglig prioritering af opgaverne på baggrund af beboernes individuelle behov, i de situationer, hvor de sædvanlige dagsrutiner ikke kan gennemføres på grund af mangel på personale. Ligeledes vurderes, at der er opmærksomhed rettet mod at sikre, at beboernes sundhedstilstand ikke påvirkes af midlertidig ressourceknaphed. 4/24

5 Tilsynets bemærkninger, anbefalinger og påbud Definition på bemærkninger, anbefalinger og påbud Bemærkninger: Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger: Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, f ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Anbefalinger er udtalelser, der opfordrer til at ændre på områder. Anbefalinger skal ses i et lærings- og udviklingsperspektiv. Påbud: Påbud gives, når tilsynet konstaterer forhold af så alvorlig karakter, at der skal ske forandringer inden for en nærmere fastsat periode. Et påbud vil ofte fordre hurtig handling. Det kan f dreje sig om den pleje- og omsorgsmæssige praksis, magtanvendelser, personalemæssige forhold, organisatoriske forhold. Opfølgning på påbud vil, afhængigt af karakteren, kunne udøves på flg. måder: Anmodning om handleplan Skærpet tilsyn, hvilket kan indebære anmeldte og uanmeldte tilsyn Opfølgning på skærpet tilsyn i forhold til udviklingen Bemærkninger Tilsynet bemærker, at beboere og medarbejdere udtrykker tilfredshed med at Ældrerådet er repræsenteret ved beboermøderne. Det bemærkes, at medarbejderne tilsyneladende ikke er bekendt med referaterne fra beboermøderne. Tilsynet finder derfor, at der bør opfordres til at medarbejderne læser referaterne. Tilsynet bemærker, at gruppeleder vurderer, at beboernes kognitive vanskeligheder er en barriere for at kunne afholde beboermøder på Nordhøj 4 (demensafdelingen). Tilsynet bemærker samtidig, at man har til hensigt at forhøre sig angående erfaringer om afholdelse af beboermøder på en sammenlignelig afdeling samt afholdelse af beboer-/pårørendemøder. Tilsynet kan tilslutte sig personalets og gruppeleders ønske om adgang til supervision i de tilfælde, hvor der har været foretaget magtanvendelse eller været tale om andre vanskelige situationer. Anbefalinger Påbud Ikke alle bo-enheder fik afholdt fire beboermøder i Det anbefales, at bo-enhederne afholder minimum fire beboermøder årligt, i overensstemmelse med den politiske beslutning vedrørende bruger- og pårørendesamarbejdet 1 Der er ikke udstedt påbud. 5/24

6 1 Vedtaget på Social- Ældre og Sundhedsudvalgets møde den 1. december 2010 samt omtalt i referat fra Velfærdsudvalgets møde den 10. september /24

7 Oplysninger om omsorgscentret Områdecenterets navn og adresse Områdeleder Tilbudstype og lovgrundlag Antal boliger Belægningsgrad Målgruppebeskrivelse Omsorgscenter Nordhøj Nordhøj Skibby Bente Frøberg Aastrup Plejeboliger tilknyttet omsorgscenter, oprettet i henhold til Almenboligloven 5, stk. 2 og Servicelovens 83 og 86. Omsorgscentret rummer 50 boliger fordelt på afdelingerne Nordvænget og Nordhøj 4 (demensafdeling) med hhv. 32 og 18 boliger. De to afdelinger er hver især opdelt i tre mindre bo-enheder. To af de 32 boliger på Nordvænget er boliger med plads til ægtefælle. Der er ingen ledige boliger på tidspunktet for tilsynet. Borgere, der visiteres til plejebolig på Omsorgscenter Nordhøj eller kommunens øvrige omsorgscentre er kendetegnet ved: Betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk/mental funktionsevne Varigt behov for omfattende pleje og omsorg hele døgnet Behov for samvær og tæt kontakt til personalet Det er en forudsætning for visitation, at borgeren ikke kan få dækket disse behov på anden måde end ved ophold i en plejebolig. Antal ansatte og personalesammensætning Ifølge Tilbudsportalen: Leder (37 timer) Sygeplejerske (37 timer) Ergoterapeut (37 timer) 20 assistenter (641 timer) 36 medhjælpere (1003 timer) 4 øvrige personalegrupper (119,5 timer) Sidste tilsyn Dato og tidspunkt for tilsyn Deltagere i tilsynet 30. september 2015 (uanmeldt kommunalt tilsyn) Den 18. og 27. april gruppeledere 3 medarbejdere (2 SSH og 1 SSA) 7/24

8 8 beboere Derudover hilste tilsynet på og/eller talte med tilstedeværende beboere og personale under rundvisningen. Da områdeleder ikke var til stede under de to tilsynsbesøg, har tilsynet ikke interviewet pågældende. Metodevalg og tilrettelæggelse af tilsynet Det uanmeldte tilsyn har særligt haft fokus på følgende emner: Beboermøder Magtanvendelse Opfølgning fra sidste tilsyn I forbindelse med tilsynsbesøget har tilsynet orienteret sig i tilgængelig information (tilsendt materiale fra leder, beskrivelser og retningslinjer fra fagområdet, tilbudsportalen samt rapporter fra tidligere tilsyn). Ved begyndelsen af tilsynet blev program og gennemførelse af tilsynet tilrettelagt i samarbejde med gruppeledere. Under tilsynet gennemførtes gruppeinterviews med tre gruppeledere, medarbejdere fra bo-enhederne samt en aktivitetsmedarbejder. Ved tilsynet den 18. april interviewedes gruppeledere, medarbejdere samt beboere. Den 27. april overværede tilsynet et beboermøde på afdeling Nordvænget, afdeling Stuen. Desuden har tilsynet tilfældigt udvalgt 8 beboere med henblik på deltagelse enten via interview eller observation samt besøg i lejlighed. Beboerne er udvalgt ud fra et kriterium om, at alle omsorgscentrets afdelinger skulle være repræsenterede. Tilsynskonsulenter Solvej Mose Mailund Lykke Bomholt 8/24

9 Datagrundlag Opfølgning på foregående tilsyn Bemærkninger fra seneste tilsyn 1 1) Tilsynet tager til efterretning, at omsorgscentret har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en retningslinje samt værdigrundlag for beboeres terminale forløb. Udover den skriftlige retningslinje til medarbejderne, skal der udarbejdes informationsmateriale til beboere og pårørende. 2) Det bemærkes, at der er beboere, for hvem der ikke er udarbejdet en livshistorie ved indflytningen. Det gælder bl.a. for beboere, som selv kunne tale for sig, da de flyttede ind, eller beboere, som har boet på centret i en årrække, og som flyttede ind før livshistorien blev en fast del af indflytningsprocessen. Omsorgscentret bør overveje at tage initiativ til at udarbejde en livshistorie for disse beboere, evt. i samarbejde med de pårørende. 3) Det bemærkes, at der kan være ønske om og behov for en kontaktbog mellem omsorgscenter og pårørende hos de beboere, hvor der aktuelt ikke benyttes en sådan. 4) Tilsynet bemærker, at omsorgscentret kan overveje, om de pårørende kan inviteres til pårørendearrangementer via mail frem for udelukkende via opslag og invitation via beboeren. 5) Det bemærkes, at der fortsat opleves travlhed og et stort tidspres hos medarbejderne på omsorgscenteret, særligt i den ene af de to afdelinger, hvor der har været en del personaleudskiftning siden sidste år. Tilsynet noterer sig, at medarbejderne i weekenden af og til må lade beboere være sengeliggende noget af dagen, pga. manglende personaleressourcer. Tilsynet tager til efterretning, at ledelse og personale, der deltager i tilsynet fortæller, at dette er undtagelsen frem for reglen, og at det altid vil være praktiske opgaver som rengøring, der først nedprioriteres, hvis ressourcerne er knappe. Leder har stort fokus på ovenstående problematikker, hvilket tilsynet tilslutter sig nødvendigheden af. 6) Leder oplyser, at man grundet den store udskiftning i medarbejdergruppen i 2015 vil genopfriske værdisættet bag projekt FART og Det Gode Måltid for på den måde at understøtte tiltagene i de to projekter. Anbefalinger fra seneste tilsyn Påbud fra seneste tilsyn Opfølgning Der blev ikke givet anbefalinger ved seneste tilsyn Der blev ikke givet påbud ved seneste tilsyn Ad 1) Der er nedsat en arbejdsgruppe, der har som opgave, at udarbejde retningslinjer samt værdigrundlag for beboernes terminale forløb til medarbejderne herunder informationsmateriale til beboere og pårørende. Ad 2) Der mangler fortsat at blive udarbejdet livshistorie på nogle beboere. Medarbejderne opfordrer til stadighed de pårørende til at beskrive beboer- 1 Her medtages kun de bemærkninger fra seneste tilsyn, som tilsynet har vurderet kræver en opfølgning eller en opfølgende kommentar 9/24

10 nes livshistorie evt. i samarbejde med dem (medarbejderne). Ad 3) Aftale om, hvorvidt der skal benyttes kontaktbog mellem pårørende og omsorgscentret, indgår som et fast punkt under indflytningssamtalen, og især på demensafdelingen, er man meget opmærksom på vigtigheden af brug af kontaktbog for at sikre kommunikationen mellem parterne. Ad 4) Der er udarbejdet en mail distributionsliste, som blandt andet benyttes til invitationer til de forskellige arrangementer på omsorgscentret, og mange pårørende har tilmeldt sig listen. Ad 5) Tilsynet oplyses af medarbejderne om, at personalesituationen forsat er præget af fravær på grund af sygdom af både kortere og længere tids varighed og at dette bl.a. har medført, at nogle beboere ikke er kommet op til den ønskede tid om morgenen grundet tidspres hos personalet. Desuden forekommer det, at det ikke altid er muligt at kunne få vikarer i weekenderne, hvor arbejdssituationen derfor opleves at være særlig presset. Ad 6) På Nordvænget er man i gang med et udviklingsforløb med det formål at genopfriske værdisættet bag projekt FART og Det Gode Måltid. Det er planlagt, at områdeleder deltager i alle personalemøderne omkring udviklingsforløbet. På Nordhøj er et lignende forløb afsluttet. Også i dette udviklingsforløb deltog områdeleder. Øvrigt Områdeleder oplyser efterfølgende, at det er meget sjældent, at beboerne på Nordhøj 4 (demensafdelingen) ikke kommer op. Formentlig er det sket én weekend/lørdag i indeværende år, at to beboere har måttet blive i deres senge på grund af sygdom blandt det faste personale samt manglende vikardækning. Som konsekvens af en nødvendig prioritering af opgaverne, herunder hensynet til de to berørte beboeres behov, valgte personalet at lade de to beboere blive i deres senge den pågældende dag, ifølge områdeleder. For de samme to beboere er det sket, at de er blevet lagt i seng et par timer tidligere på grund af manglende hænder i aftenvagten, men også i disse situationer er dette sket på baggrund af en faglig vurdering af beboernes behov, ifølge områdeleder. På Nordvænget har der, ifølge områdeleder, været udfordringer forbundet med, til en hver tid, at beboerne kan komme op til den ønskede tid. Sker det, at beboernes vanlige rutiner forsinkes, er der opmærksomhed på medicin, og der tilbydes morgenmad på sengen ligesom beboerne altid informeres om ændringerne som også dokumenteres. Områdeleder oplyser desuden, at man har meget stor opmærksomhed og indsatser i forhold til arbejdsmiljø, hvilket også afspejles i resultaterne i både trivselsundersøgelse samt i APV. Ledelsen på Nordhøj er i tæt kontinuerlig dialog med medarbejderne og det vurderes dagligt, om den tilgængelige ressource er tilstrækkelig i forhold til faglig forsvarlighed samt beboersikkerhed. Tilsynets bemærkninger og vurdering På Omsorgscenter Nordhøj arbejdes der seriøst med hensyn til at følge op på tilsynets bemærkninger fra sidste tilsyn. Således vurderes, at der handles aktivt indenfor udviklingsområderne Retningslinjer for beboernes terminale forløb samt Genopfriskning af værdisættene bag projekt FART og Det Gode Måltid. Derudover er der udarbejdet en mail distributionsliste til de pårørende. 10/24

11 Det er tilsynets vurdering, at der er fornøden opmærksomhed omkring relevansen af brug af kontaktbog. Tilsynet anerkender, at udarbejdelse af livshistorie på alle beboerne forudsætter en aktiv indsats fra de pårørendes side, for at dette kan lykkes. Det vurderes, at der foretages en faglig prioritering af opgaverne på baggrund af beboernes individuelle behov, i de situationer, hvor de sædvanlige dagsrutiner ikke kan gennemføres på grund af mangel på personale. Ligeledes vurderes, at der er opmærksomhed rettet mod at sikre, at beboernes sundhedstilstand ikke påvirkes af midlertidig ressourceknaphed. Siden sidst Der er, ifølge områdeleder, stort fokus på kompetenceudvikling generelt på hele ældreområdet i kommunen, hvor også omsorgscentrets medarbejdere deltager, men også specifikt på Nordhøj, hvor fire medarbejdere p. t. har orlov for at videreuddanne sig til assistenter. Hverdagsliv Samvær, trivsel og aktiviteter i hverdagen Samvær og aktiviteter i Langt de fleste af de beboere, som tilsynet talte med, gav udtryk for at være hverdagen tilfredse med at bo på omsorgscentret. Nogle beboere påtaler mangler ved de fysiske rammer, herunder ændring af dørtrin ud til terrassen, hvilket forhindrer beboeren i at kunne benytte terrassen. Leder har efterfølgende oplyst, at det er en bygningsmæssig konstruktion, der er til hinder for, at kørestolsbrugere kan komme ubesværet ud og ind ad døren til terrassen ved egen hjælp. Forsøg på at løse problemet har ikke virket. Der arbejdes forsat på at finde en permanent løsning. De medvirkende beboere fortæller om, at de deltager i forskellige aktiviteter, bl.a. dans, gymnastik, petanque, svømning, banko, torsdagshygge, mandeklub, motionscykel og ture i rickshaws. Tilsynet oplyses om, at man er i færd med at rekruttere frivillige til at cykle med rickshaws, bl.a. via kommunens Facebook-side. De af beboerne, som ikke deltager aktivt i tilbuddene, har jævnligt samvær med familie eller venner, læser eller ser tv. Mad og måltider De beboere, som tilsynet talte med, gav udtryk for at maden er god eller udmærket. Et par af beboerne synes, at grønsagerne er slatne og kartoflerne nogle gange for hårde og en enkelt beboer udtaler, at den bedste mad er den, der er let at tygge, f frikadeller. Ingen af de interviewede beboere udtrykker ønsker om ændringer til menuen eller til det, der drikkes til. Beboerne fortæller, at personalet som regel er imødekommende overfor den enkelte beboers ønsker og behov til maden. Flere af de interviewede beboere fortæller, at de deltager i samtale med kostfaglig medarbejder omkring valg af menu. Vedrørende serveringen portionsanrettes der for de beboere, som vælger at spise hos sig selv, hvilket de fleste af de interviewede beboere gør. Nogle af de deltagende beboere vælger at spise nogle af måltiderne sammen i fællesstuen og/eller drikke kaffe sammen der, mens der snakkes om løst og fast. Kommunikation og omgangsform Flertallet af de interviewede beboere fortæller, at de oplever at blive behandlet godt af personalet, som taler venligt og respektfuldt til dem. 11/24

12 Omgangsformen beskrives af nogle af beboerne, som afslappet og med humor og at foregå mellem ligestillede voksne mennesker. Tryghed og trivsel Alle de medvirkende beboere fortæller, at de føler sig trygge og generelt godt tilpas. Enkelte af beboerne har på et tidspunkt i løbet af opholdet følt sig utryg i en kortere periode, men det var mest i starten, f grundet manglende installeret nødopkald. Der er også eksempel på, at trygheden hos en beboer, som havde været ude for et uheld om natten, hurtig blev genoprettet ved ekstra opmærksomhed fra nattevagten i en periode. Med enkelte undtagelser, oplever de interviewede beboere, at der er mange vikarer, og dermed mange forskellige medarbejdere til at varetage den personlige pleje. Nogle beboere har også en oplevelse af, at de må vente i længere tid end sædvanligt med at blive plejet og at deres (beboernes) vanlige rutiner nogle gange bliver ændret. Enkelte af beboerne giver desuden udtryk for, at det ville have været rart med lidt mere opmærksomhed fra personalet, da de pågældende beboere i en periode befandt sig i en for dem vanskelig situation. Samtlige medvirkende beboere giver på forskellig måde udtryk for at opleve, at personalet har travlt og er presset på tid. Beboerne så gerne, at der var flere medarbejdere til rådighed, så dem der er der, ikke skal løbe så stærkt. Selvom personalet har meget travlt, så udtaler samtlige de beboere som tilsynet interviewede, at de er tilfredse med den pleje, de modtager og med at have en vis indflydelse på, hvem man ønsker, der skal gøre det. Indflydelse og medbestemmelse Fem af de otte interviewede beboere har ikke deltaget i beboermøder overvejende fordi, de kun har boet på omsorgscentret i kort tid. De tre øvrige beboere har deltaget i beboermøder og husker dem som gode møder, der foregik på en god måde. De beboere, der har deltaget i beboermøder fortæller, at det er godt at kunne være med til at beslutte angående maden og også godt at blive informeret f om de kommende flygtninge. Samtlige medvirkende beboere beskriver at være overvejende tilfredse med den personlige pleje, som ydes af de faste medarbejdere og med at kunne være medbestemmende om plejen. Flere beboere oplever derimod ikke at have indflydelse på plejen, når den forestås af vikarer. Ifølge nogle beboere skyldes det blandt andet, at vikarerne er ukendt med deres (beboernes) rutiner eller at vikarene har deres egen måde at gøre det på. Tilsynets vurdering Det er tilsynets vurdering, at beboerne på Omsorgscenter Nordhøj i overvejende grad er tilfredse med at bo på omsorgscentret og er tilfredse med udbuddet af aktiviteter. Da beboerne enkeltvis beskriver maden som god eller udmærket og uden ønsker om ændringer til denne, er det tilsynets vurdering, at maden i al væsentlighed tilgodeser beboernes ønsker og behov ligesom det vurderes, at der er lydhørhed overfor beboernes bemærkninger til kvaliteten af de serverede grønsager og kartofler. Kommunikationen er præget af venlighed og respekt og omgangsformen afslappet og uhøjtidelig. Beboerne, som tilsynet talte med på Omsorgscenter Nordhøj, føler sig generelt trygge og godt tilpas. I de enkeltstående situationer, hvor nogle beboere har følt sig utrygge, har man fra omsorgscentrets side været lydhør og haft fokus på at løse problemet. På baggrund af tre beboeres udtalelse om deres deltagelse i beboermøder, synes formålet med møderne som et demokratisk forum, hvor beboerne sikres indflydelse på dagligdagen, at være opfyldt. Det er tilsynets vurdering, at beboerne er grundlæggende tilfredse med 12/24

13 hjælpen til den personlige pleje, især når denne forestås af det faste personale. Tilsynet konstaterer, at beboernes oplevelser af travlhed og tidnød hos personalet er vilkår, som øver indflydelse på beboernes hverdag og som de ikke har nogen indflydelse på. 13/24

14 Fagområdets særlige indsatsområder 2016 Beboermøder Indsatsområde: Beboermøder Kriterium: Formålet med beboermøderne er defineret, og rammerne omkring beboermøderne er velfungerende Indikator Ja Delvis Nej Supplerende beskrivelser og oplysninger Formålet med beboermødet er formuleret skriftligt og kendt af beboere og medarbejdere Det er politisk besluttet, at der som erstatning for de tidligere bruger- og pårørenderåd, skal afholdes minimum fire beboermøder årligt på hver afdeling/boenhed på omsorgscentrene i Frederikssund Kommune. Retningslinjerne for afholdelse af beboermøder er nærmere beskrevet i Model for beboermøder, marts I modellen er beskrevet formål med beboermøderne, inspirationspunkter til brug for dagsorden samt en beskrivelse af beboermødets organisering. Det fremgår desuden, at gruppelederen af den pågældende afdeling/bo-enhed er ansvarlig for afvikling af møderne. Forud for tilsynets besøg på Omsorgscenter Nordhøj er der indhentet oversigt over afholdte beboermøder i Det fremgår af oversigten, at der har været afholdt to beboermøder på hver af de tre afdelinger/bo-enheder på Nordvænget med et om foråret og et i efteråret. Der har ikke været holdt beboermøder på Nordhøj (demensafdelingen) i Årsagen hertil er ifølge gruppeleder, at det ikke forekommer relevant med beboermøder grundet beboernes kognitive funktionsniveau. I 2016 er der planlagt med fire beboermøder på hver af de tre afdelinger/bo-enheder på Nordvænget. Der er ikke planlagt beboermøder på demensafdelingen (Nordhøj) i Tilsynet oplyses om, at man fremadrettet påtænker at invitere til en form for beboer/pårørendemøde to gange årligt på demensafdelingen. Af referaterne fra beboermøderne på de tre afdelinger/bo-enheder på Nordvænget fremgår, at der har været høj beboerdeltagelse i møderne i I det beboermøde på Nordvænget, afdeling Stuen, som tilsynet overværede, deltog en repræsentant fra Ældrerådet i Frederikssund Kommune efter aftale med beboerne. Tilsynet oplyses om, at Ældrerådet som oftest er repræsenteret på beboermøderne og at både beboere og medarbejdere oplever, at dette fungerer rigtig godt. Gruppeleder oplyser, at det er muligt for beboerne at have en pårørende med til beboermødet, efter aftale med de andre beboere. Den pårørendes rolle er så at støtte beboeren i at komme frem med sine synspunkter. Formålet med beboermøderne er ifølge gruppeleder, at 14/24

15 Dagsordnen til møderne er tilgængelig inden mødernes afholdelse, og beboerne har mulighed for at sætte punkter på dagsordnen sikre beboernes ret til medindflydelse og medbestemmelse særlig på de områder, som har betydning for trivslen i hverdagen herunder maden, arrangementer og aktiviteter. I den forbindelse peger gruppeleder på vigtigheden af at kunne vælge og træffe beslutninger om forhold, som vedrører beboerne direkte. Nye beboere informeres om beboermøderne i forbindelse med indflytningssamtalen ligesom nye medarbejdere informeres om møderne i forbindelse med ansættelsen, hvor de samtidig opfordres til at deltage i møderne. Tilsynet oplyses om, at dagsordnerne til beboermøderne lægges i beboerens bolig og tillige hænges op på opslagstavlen ved dagligstuen. Ældrerådets repræsentant får dagsordenen tilsendt på mail. Gruppelederen udarbejder dagsordenen efter forinden at have spurgt beboerne om de har punkter til dagsordenen. Det altid muligt at drøfte de emner, som spontant kommer op på møderne. Desuden har aftenvagterne som opgave at minde hver enkelt beboer om den kommende dags møde. Efter gruppeleders præsentation af tilsynet blev dagsordenen gennemgået. Herefter blev beboerne orienteret om blandt andet begrænsninger i udbuddet af drikke samt i gymnastikaktiviteten, fordi ergoterapeuten har fået tillagt nye opgaver og om, at et par andre aktiviteter udgår i forbindelse med aktivitetsmedarbejderens ophør, da pågældende er ansat i en tidsbegrænset stilling Referater fra møderne er tilgængelige og formidles til beboere, personale/ledelse, der ikke har deltaget i møderne Gruppeleder har ansvar for at der tages referat af beboermødet. Af hensyn til at kunne koncentrere sig om indholdet på dagens møde og af hensyn til eventuelle nye beboere, gennemgås referatet fra det seneste beboermøde ikke på mødet ligesom referaterne heller ikke udleveres til beboerne, medmindre de udtrykker ønske om at få dem. Referaterne findes samlet i en referatmappe, som står fremme og tilgængelig for beboere, pårørende og medarbejdere. Ingen af de medarbejdere, som tilsynet talte med, har deltaget i et beboermøde. Medarbejderne udtaler, at de er bekendt med, at referaterne fra beboermøderne kan sendes til pårørende efter ønske, men selv er de lidt usikre på, hvor referaterne befinder sig og om de måske hænger på opslagstavlen. Rammerne for beboermøderne er fleksible og indrettes i samarbejde med beboerne efter beboernes behov På Nordvænget er møderne planlagt til at foregå i tidsrummet kl i umiddelbar forlængelse af frokosten, som de fleste beboere indtager i fællesstuen. Da man ønskede at give flest mulige beboere mulighed for at deltage i møderne, har man forsøgt at lægge disse på andre tidspunkter på dagen. Beboerne fore- 15/24

16 Der er en positiv og konstruktiv ramme og stemning omkring beboermødet Der er tilstrækkelige personaleressourcer til stede for at kunne støtte beboerne til at gennemføre beboermødet trækker imidlertid at holde møde lige efter frokost, hvor der også er størst tilslutning. Desuden passer tidspunktet også godt med medarbejdernes mulighed for at være til stede ved møderne. Ifølge gruppeleder har beboerne ikke givet udtryk for, at beboermødet kan afvikles på en anden måde, end det foregår nu. Det er gruppeleders vurdering, at fire årlige beboermøder er et passende antal til at imødekomme beboernes behov for fælles møder. Nogle beboere har desuden udtalt, at der holdes for mange møder, ifølge gruppeleder. Da beboerne lige har indtaget frokosten, serveres der ikke noget under mødet. Gruppeleder fortæller, at hun bestræber sig på at afvikle møderne med en positiv og opmuntrende tilgang, tilpasset dagens stemning på afdelingen, da denne kan variere fra gang til gang ligesom beboergruppen kan gøre det. Under mødet i dag opleves en positiv stemning med en humoristisk tone, hvor beboerne samlet eller enkeltvis, flere gange opfordres til at give udtryk for deres meninger eller komme med forslag til ændringer og aktiviteter. Ved beboermødet i dag deltager to medarbejdere samt en vikar tillige med kostfaglig medarbejder. En medarbejder sidder ved en beboer, som er dårligt hørende, for at støtte vedkommende, og en beboer med iltapparat får hjælp af en medarbejder til at forlade lokalet, da mødet er slut. Gruppeleder beretter om, at medarbejderne er så fortrolige med de nuværende beboeres individuelle behov, at der ikke kræves ekstra personale, for at de (beboerne) vil være i stand til at deltage i møderne. Indsatsområde: Beboermøder Kriterium: Beboerne deltager aktivt i beboermøderne Indikator Ja Delvis Nej Supplerende beskrivelser og oplysninger Beboerne i bo-enheden møder op til beboermøderne Af referaterne fra beboermøderne på de tre afdelinger/bo-enheder på Nordvænget fremgår, at der har været høj beboerdeltagelse i møderne i I det beboermøde, som tilsynet overværer, deltager otte ud af tolv beboere. Gruppeleder fortæller, at antallet af mødedeltagere kan svinge fra to til elleve beboere. Der er forskellige årsager til beboernes fravær, men man har altid klarhed over, hvad fraværet skyldes, - således også i dag - ifølge gruppeleder. Hvis der ikke synes at være en oplagt årsag til, at en beboer ikke møder op, forsøger man at motivere vedkommende til at deltage, og altid med respekt for beboerens ret til at 16/24

17 Beboermøderne bærer præg af, at ledelse og medarbejdere understøtter, at det er beboernes møde Ledelse/medarbejdere støtter den enkelte beboer i at komme til orde og gøre sig forståelig og kunne give udtryk for sine synspunkter sige nej. Flere af de beboere, der deltager i mødet i dag, fremstår aktive og interesserede under mødet, enten ved at stille spørgsmål eller komme med kommentarer til blandt andet kvaliteten af vasken af det private tøj samt maden. Det er gruppeleders og medarbejdernes opfattelse, at beboerne føler ejerskab til og er loyale overfor de beslutninger, der træffes på beboermøderne, hvoraf nogle er truffet på grundlag af afstemning. Med dette ejerskab til beslutningerne følger også retten til at kunne ændre på dem, hvis det ønskes. At beboerne betragter beboermødet som deres møde, viser sig også ved, at mange beboere anser det som deres pligt at deltage i møderne, ifølge gruppeleder. Gruppeleder fortæller, at beboerne er blevet spurgt om nogen ville skrive referat fra mødet, men har takket nej og udtalt, at det må medarbejderne gerne selv gøre. Beboerne deltager ikke i løsningen af praktiske opgaver i forbindelse med afvikling af møderne. Det observeres, at en medarbejder hjælper en beboer ved på dennes vegne at udtale et ønske om at komme mere ud i luften. På Nordvænget, afdeling Stuen, benyttes ikke kommunikations- eller visuelle hjælpemidler for nuværende, men man vil være åben overfor det, hvis der skulle være nogle borgere, der får behov for det eller kunne have gavn af det. Indsatsområde: Beboermøder Kriterium: Beboermøderne giver beboerne mulighed for indflydelse på beslutninger, der har betydning for det daglige liv på omsorgscentret Indikator Ja Delvis Nej Supplerende beskrivelser og oplysninger Beboerne har via beboermøderne indflydelse på aktivitetstilbud, mad og måltider, sociale arrangementer, husregler samt indretning af de fysiske rammer De områder, hvor beboerne har reel indflydelse omfatter mad og måltider, aktiviteter, sociale arrangementer og i nogen grad indretning af de fælles fysiske rammer. Ved tilsynets overværelse af beboermødet konstateres ved selvhør, at madens betydning understreges af beboernes interesse for dette område. En interesse der udmønter sig i ris og ros til maden samt forslag til ændringer. Samme interesse for maden hos beboerne på Nordvængets øvrige afdelinger, ses ved gennemgang af referaterne fra de andre beboermøder. Som eksempel på indretning af de fysiske rammer, nævner gruppeleder, at afdelingens indkøb af nye stole og borde til fællesstuen har været taget op på et beboermøde. Beboerne har som udgangspunkt ikke indflydelse på, hvorvidt den personlige pleje skal foretages af en 17/24

18 mandlig eller kvindelig medarbejder. Gruppeleder fortæller supplerende, at den kostfaglige medarbejder altid deltager i beboermøderne og er i dialog med beboerne i form af spørgsmål til deres oplevelse af kvaliteten af maden samt til ønsker til menuen. Tilsynet oplyses om, at kostfaglig medarbejder dagligt tager en runde på de tre afdelinger/bo-enheder på Nordvænget, og har dermed altid føling med den enkelte beboers oplevelse af maden samt med den enkelte beboers eventuelle særlige kostbehov. Indsatsområde: Beboermøder Kriterium: Omsorgscentret lægger vægt på at styrke og udvikle beboermøderne som demokratisk forum Indikator Ja Delvis Nej Supplerende beskrivelser og oplysninger Der er tydelig ledelsesopbakning til afholdelse af beboermøderne Tilsynet oplyses om, at der er stor ledelsesmæssig opbakning til afholdelse af beboermøderne. Det er gruppeleders vurdering, at blev beboerne spurgt, kunne de nok godt ønske sig, at områdeleder deltog i beboermøderne en gang imellem. Tilbuddet arbejder løbende med forankring og udvikling af beboermøderne Der berettes ikke om, at tilbuddet løbende arbejder med forankring og udvikling af beboermøderne eller med udvikling af metoder med henblik på at styrke de ældres deltagelse i møderne. Tilsynet oplyses om, at man fremadrettet påtænker at inviterer til en form for beboer/pårørendemøde to gange årligt på Nordhøj 4 (demensafdelingen). Desuden fortæller gruppeleder, at hun er bekendt med, at der afholdes beboermøder på Omsorgscenter Solgården, Haven (demensafdeling), og at hun påtænker at tage kontakt til afdelingens gruppeleder og forhøre sig om, hvilke erfaringer man der har gjort sig med hensyn til afvikling af beboermøder. Når det gælder inddragelse af beboernes erfaringer og/eller kompetencer som aktiver i afvikling af beboermøderne, er der ikke grundlag for dette grundet beboernes kognitive funktionsniveau, ifølge gruppeleder. Beboermøder Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at formålet med beboermøderne er formuleret skriftligt og kendt af beboere og personale ligesom rammerne for mødernes afholdelse er fastlagte. Det er tilsynets vurdering, at det overværede beboermøde på Omsorgscenter Nordhøj er afholdt indenfor de rammer, som er beskrevet i Model for beboermøder, marts Der i 2015 afholdt to beboermøder på hver af de tre afdelinger på Nordvænget. Der har ikke været afholdt beboermøder på Nordhøj 4 (demensafdelingen) i I 2016 er der planlagt fire beboermøder på hver afdeling inkl. demensafdelingen. På baggrund af antallet af de afholdte beboermøder i 2015, konstaterer tilsynet, at man på Omsorgscenter Nordhøj ikke har opnået at afholde de 18/24

19 forventede fire årlige beboermøder i Under det overværede beboermøde, observerer tilsynet, at gruppeleder havde en positiv og opmuntrende tilgang, og at beboerne samlet eller enkeltvis undervejs i mødet blev opfordret til at give deres meninger til kende. Tilsynet vurderer, at beboermøderne på Omsorgscenter Nordhøj afvikles på en måde, der reelt giver beboerne mulighed for indflydelse på beslutninger, der har betydning for det daglige liv. Det vurderes, at flertallet af beboerne deltager aktivet i diskussionerne på mødet i form af spørgsmål og kommentarer. Tilsynet bemærker samtidig, at beboerne ikke er aktive på andre måder f ved inddragelse i praktiske opgaver. Tilsynet vurderer derfor, at der er grundlag for en nærmere undersøgelse af, om beboerne besidder kompetencer eller interesser, som med fordel kan inddrages i forberedelse og gennemførsel af møderne. På baggrund af tre beboeres udtalelse om deltagelse beboermøder, vurderer tilsynet, at formålet med møderne, som et demokratisk forum, hvor beboerne sikres indflydelse på dagligdagen, i princippet er opfyldt. Magtanvendelse Sikkerhedsforanstaltninger og omsorgsovervågning Den blev der på Omsorgscenter Nordhøj benyttet nedenstående sikkerhedsforanstaltninger og omsorgsovervågning : GPS 2 Demensbrikker 2 Dørsensor i boligen 4 Sengehest 21 Trædemåtte 6 Endvidere er der nedlagt loops omkring bygningerne, dørsensorer i forbindelse med yderdøre og ved boenhederne samt ved Cafeen. Der vil inden længe blive installeret ID-locks ved samtlige bo-enheder på Nordhøj 4 (demensafdelingen). Låsesystemet sikrer, at dørene til den enkelte bolig kun kan åbnes af beboeren selv og af personalet. Indsatsområde: Magtanvendelse Kriterium: Omsorgscentret forebygger og håndterer magtanvendelse Indikator Ja Delvis Nej Supplerende beskrivelser og oplysninger Medarbejderne har kendskab til regler og procedurer i tilfælde af magtanvendelse Gruppeleder oplyser, at på Nordhøj 4 (demensafsnittet) har alle medarbejdere været på kursus i nænsom nødværge. To af de tre medvirkende medarbejdere har kendskab til reglerne om magtanvendelse fra deres uddannelsestid. Den tredje fra et kursus for længe siden. Desuden er medarbejderne kendt med regelsættet fra deltagelse i beboerkonferencer samt fra møder med demenskonsulenterne. Det er planlagt at alle medarbejdere har gennemgået et tre timers kursus i magtanvendelse inden udgangen af 2016 hos kommunens demenskonsulenter. Endelig er to medarbejdere optaget på et heldagskursus i magtanvendelse i indeværende måned 19/24

20 Den pædagogiske indsats forebygger magtanvendelser forestået af et tværfagligt undervisningsteam fra Frederikssund Kommune. Tilsynet oplyses om, at det altid sikres, at nye medarbejdere kommer på kursus i nænsom nødværge eller på kursus hos demenskonsulenterne. Omsorgscentret rekvirerer ofte demenskonsulenterne og benytter sig meget af dem i arbejdet med forebyggelse af magtanvendelse. Gruppeledere og medarbejdere udtaler at være glade for demenskonsulenternes indsats. Gruppelederne fortæller, at når der har været medarbejdere på kursus i magtanvendelse, viser effekten sig ved en skærpet opmærksomhed tillige med en højere grad af refleksion over arbejdets udførsel hos medarbejderne. Medarbejderne fortæller, at reglerne om magtanvendelse står i en tilgængelig mappe, hvis de får brug for at læse dem. Medarbejderne nævner som eksempel, at de er bekendt med, at der skal indhentes tilladelse til f at børste tænder på en beboer, hvis beboerne er passiv og ude af stand til at give aktivt samtykke til handlingen. Adspurgt svarer gruppelederne, at de pårørende informeres overordnet om reglerne for brug af magtanvendelse, under indflytningssamtalen. Gruppelederne fortæller om et konkret eksempel med en borger, hvor der stedse var problemer med at kunne udføre plejen. Med vejledning fra demenskonsulenterne, og ved brug af Marte Meo-metoden, lærte personalet, hvordan plejen kunne gennemføres med borgerens egen hjælp og uden brug af magt. Gruppelederne fortæller, at den pædagogiske indsats for forebyggelse af magtanvendelse består af mange forskellige arbejdsformer, som tilpasses den konkrete situation/borger. Der arbejdes blandt andet meget med beboernes aurrosal, med øget fokus på beboerens aktuelle form, således at kravene hele tiden tilpasses beboerens parathed og modtagelighed for samarbejde. Det indebærer også, at medarbejderne tør tage lederskab og føre beboeren gennem den ønskede handling i en tryg atmosfære. Den pædagogiske indsats retter sig også mod at inkludere beboerne i et fællesskab med personalet, da de (beboerne) har vanskeligt ved at have et sådant fællesskab med hinanden. Dilemmaet mellem, hvornår der er tale om magt contra omsorg, diskuteres jævnligt fortæller gruppelederne, ligesom de finder det vigtigt jævnligt at diskutere egne normer og holdninger for at kunne fastholde fokus på beboernes behov. Personalet får god hjælp af centersygeplejersken til disse diskussioner. De interviewede medarbejdere fremhæver særligt metoden Marte Meo, som virkningsfuld, da den virkelig lærte dem at se, hvordan de selv agerede i plejesitua- 20/24

21 Omsorgscentret følger op på eventuelle magtanvendelser med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen tionen; lærte dem at se hvad der virker og hvad der skal undgås, f virker det på nogle beboere, at der bliver under plejen. De medvirkende medarbejdere fortæller, at man er gode til at trække på hinandens ressourcer og bytte/afløse hinanden for at forebygge ubehagelige situationer eller bede om hjælp på morgenmødet, hvis man har problemer med en beboer. Desuden er man gode til at rose og anerkende hinanden. Medarbejderne fortæller også, at hvis de oplever at stå i et dilemma eller være i tvivl mellem pligten til at yde omsorg og borgerens ret til selv at bestemme, sparrer de med kollegerne eller med gruppelederen. Som eksempel herpå nævner medarbejderne, at de fik god hjælp fra demenskonsulenter i en konkret situation, hvor der opstod tvivl om der var anvendt magt overfor en beboer, hvilket viste sig ikke at være tilfældet. Medarbejderne giver udtryk for at være meget bevidste om at undgå magt ved at tage stort hensyn til beboernes aktuelle dagsform. Lykkes det ikke at udføre pleje på den sædvanlige måde, forsøges der igen og igen. På den måde lykkes det som oftest at få beboeren til at medvirke. Det betyder ikke noget at dagsrutinerne må ændres, når formålet er at undgå at bruge magt overfor beboerne, ifølge medarbejderne, der også udtaler, at være meget opmærksomme på, ikke at overtræde beboernes private grænser. I nogle tilfælde inddrages de pårørende også, hvis det kan afhjælpe en vanskelig situation. Desuden oplever de at få god hjælp af deres arbejdsmiljørepræsentant i tilfælde af vold/trusler om vold eller andre ubehageligheder fra beboernes side. Når det gælder beboernes pårørende, så tænker de (pårørende) ikke på magtanvendelsesregler, hvilket betyder, at personalet i nogle tilfælde kan føle sig presset, fordi de pårørende forventer, at den for dem nødvendige pleje foretages. Der udarbejdes handleplaner på de beboere, hvor det vurderes, at der er risiko for at der opstår en situation, som kunne indebære anvendelse af magt. Handleplanen laves i samarbejde mellem personale, gruppeleder og centersygeplejerske og tager sigte mod at forebygge brug af magt. Handleplanen evalueres som minimum på de halvårlige beboerkonferencer. Har der været foretaget magtanvendelse, noteres dette i journalen, som alle medarbejdere er forpligtet til at opdatere sig i fortæller gruppelederne og medarbejderne. Det er gruppeledernes og de interviewede medarbejderes vurdering, at arbejdsmiljøet på omsorgscentret er præget af tryghed og tillid til hinanden, og at der er den fornødne plads til at kunne tale med hinanden om de svære situationer, som opstår. Medarbejderne fortæller, at de altid kan henvende sig til en kollega og at 21/24

22 det er legitimt at bruge tid på at tale om de svære ting ligesom der også er plads til at korrigere en kollega, hvis denne f udvist overilende adfærd i plejen. Både gruppeledere og medarbejdere peger på, at det ville være endnu bedre, hvis der også var mulighed for supervision i svære tilfælde. Nye medarbejdere opfordres til at bruge gruppelederne, når de oplever vanskelige situationer ligesom gruppelederne prioriterer at snakke om magtanvendelse i den periode, hvor de nye medarbejdere er under introduktion. Indsatsområde: Magtanvendelse Kriterium: Omsorgscentret sikrer beboernes retssikkerhed ved udøvelse af omsorgen Indikator Ja Delvis Nej Supplerende beskrivelser og oplysninger Anvendelse af sikkerhedsudstyr og omsorgsovervågning sker under iagttagelse af etiske principper og faglige værdier På Omsorgscenter Nordhøj benyttes forskellige former for sikkerhedsforanstaltninger og elektronisk overvågningsudstyr, enten personbåret eller som udstyr i boligen. Der er tale om GPS, demensbrikker, dørsensorer i boligen, sengeheste og trædemåtter. Derudover anvendes andet forskelligt relevant udstyr på omsorgscentret generelt. De medvirkende medarbejdere fortæller, at de er med til at vurdere behovet for anvendelse af sikkerhedsudstyr og omsorgsovervågning, og at de er bekendt med, at det kræver beboerens forudgående samtykke, før udstyret kan tages i brug, ligesom de er bekendt med pligten til at notere dette samtykke i beboerens journal. Når det vurderes, at der er behov for sikkerhedsforanstaltninger og/eller installering af elektronisk omsorgsovervågning, sker det i dialog med beboer og pårørende. Hvis beboeren siger nej til sikkerhedsforanstaltninger eller elektronisk omsorgsovervågning, opfordres de pårørende til at tale med beboeren i de tilfælde, hvor det vurderes påkrævet, rent sikkerhedsmæssigt, at der gøres brug af sikkerhedsudstyr. Der foretages altid en risikovurdering i hvert enkelt tilfælde, også når det gælder trædemåtter, og det sikres, at beboerens samtykke noteres i journalen ifølge gruppelederne, som også fortæller, at såvel sikkerhedsforanstaltninger som den elektroniske omsorgsovervågning fjernes igen, hvis det viser sig, at der ikke længere er behov for det. Beboernes ret til privatliv og selvbestemmelse respekteres Medarbejderne forklarer, at det i hvert enkelt tilfælde giver anledning til etiske overvejelser, når f en beboer vurderes at ville have gavn af at blive udstyret med en GPS, i respekt for beboernes ret til privatliv og selvbestemmelse. Medarbejderne fortæller også, at selvom beboeren ikke har nogen indvindinger og er glad for den tryghed, som en GPS betyder, så indgår de samme overvejelser også i disse tilfælde, og at de (medarbejderne) anser det som en vigtig pædagogisk opgave, at forklare en bebo- 22/24