Tilsynsrapport. Omsorgscenter Solgården. Uanmeldt tilsyn d september 2014

Transkript

1 Tilsynsrapport Omsorgscenter Solgården Uanmeldt tilsyn d september 2014

2 Forord Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af omsorgscentret samt udviklingspunkter samt bemærkninger, anbefalinger og evt. påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget samt om det konkret tilbud. Anden del af rapporten indeholder temavist de data, som tilsynet har indsamlet ved henholdsvis interviews, observationer, dokumentgennemgang og evt. spørgeskemaer. For hvert tema foretages en vurdering ud fra de indsamlede data og øvrige indtryk. Disse vurderinger ligger til grund for den samlede vurdering. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 2/18

3 Tilsynets vurdering Organisation, ledelse og personale Tilsynet vurderer, at personalesituationen er stabil og at personalet tilbydes kurser og efteruddannelse, som er relevante. Personalet kan, især i demensafdelingen, risikere vold og trusler. Det vurderes, at der er iværksat aftaler og tiltag til forebyggelse af dette. Det vurderes, at ledelse og personale er opmærksomme på vigtigheden at et godt pårørendesamarbejde, og at der løbende bliver taget initiativer med henblik på at styrke pårørendesamarbejdet. Fysiske rammer og velfærdsteknologi Omsorgscentret benytter sig af en række velfærdsteknologiske hjælpemidler. På baggrund af leders og medarbejderes udtalelser vurderes, at der tages positivt imod hjælpemidlerne. Det er indtrykket, at hjælpemidlerne generelt bidrager til større værdighed og selvstændighed for de beboere, som vurderes at have gavn af dem. Nogle af hjælpemidlerne vurderes også at give bedre arbejdsstillinger for medarbejderne. Omsorgsmæssig praksis Både ledelse og personale beskriver værdier i omsorgsarbejdet og giver eksempler på, hvordan disse kommer til udtryk i hverdagen i samarbejdet med beboerne. På samme måde beskrives, hvorledes beboernes egne ressourcer forsøges inddraget i både pleje- og hverdagens praktiske opgaver. Erfaringen er dog, at ikke alle beboere ønsker at deltage heri, hvorfor det kan opleves som både en faglig udfordring og en udfordring af beboernes ret til selvbestemmelse at skulle motivere beboerne til at bidrage med deres ressourcer. Hverdagsliv På baggrund af medarbejderes, beboeres og pårørendes udtalelser samt tilsynets observationer vurderes, at det opleves trygt at opholde sig i omsorgscentret. Det vurderes desuden, at medarbejderne er opmærksomme på vigtigheden af fysisk kontakt, og at beboerne har indflydelse på deres hverdag. Dette både qua faste, formelle beboermøder og i det daglige, hvor de beboere tilsynet interviewer beskriver, at de både inddrages og har selvbestemmelse. Mad og måltider (udvalgt tema) Det vurderes, at rammerne omkring måltidet understøtter appetit, nydelse og socialt samvær. Maden indtages i en rolig atmosfære, og en af medarbejderne indtager en værtsrolle under måltidet, mens andre agerer hjælpere. Det vurderes, at beboerne har indflydelse på mad og måltider, bl.a. igennem deltagelse i praktiske opgaver som f.eks. borddækning samt via beboermøderne, hvor et emne som mad og måltider tages op. Der er ansat en økomoma på omsorgscentret, og alle beboere skal screenes ernæringsmæssigt primo Generelt vurderes, at der er sket en mærkbar og positiv ændring af måltiderne på omsorgscentret efter gennemførelse af projekt mad og måltider. Aktiviteter for beboerne (udvalgt tema) Det vurderes, at omsorgscentret tilbyder beboerne en mangfoldig vifte af forskellige aktiviteter. Omsorgscentret samarbejder med frivillige, men kunne ønske sig flere frivillige kræfter. Det vurderes, at medarbejderne via uddannelse er klædt på til at vejlede og støtte beboerne samt at de kan søge faglig vejledning med hensyn til aktiviteter og træning hos bl.a. ergoterapeut og aktivitetskoordinator. Det vurderes, at hhv. den ressourcemæssige prioritering, den formelle organisering med koordinator og udnævnelse af aktivitetsmedarbejdere samt uddannelse af personalet har betydet, at beboerne tilbydes flere aktiviteter end tidligere. 3/18

4 Tilsynets bemærkninger, anbefalinger og påbud Definition på bemærkninger, anbefalinger og påbud Bemærkninger: Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger: Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, f ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Anbefalinger er udtalelser, der opfordrer til at ændre på områder. Anbefalinger skal ses i et lærings- og udviklingsperspektiv. Påbud: Påbud gives, når tilsynet konstaterer forhold af så alvorlig karakter, at der skal ske forandringer inden for en nærmere fastsat periode. Et påbud vil ofte fordre hurtig handling. Det kan f dreje sig om den pleje- og omsorgsmæssige praksis, magtanvendelser, personalemæssige forhold, organisatoriske forhold. Opfølgning på påbud vil, afhængigt af karakteren, kunne udøves på flg. måder: Anmodning om handleplan Skærpet tilsyn, hvilket kan indebære anmeldte og uanmeldte tilsyn Opfølgning på skærpet tilsyn i forhold til udviklingen Bemærkninger Tilsynet bemærker, at omsorgscentret generelt er optaget af faglig udvikling og at ledelse og medarbejdere er meget engagerede i og har taget positivt imod projekterne Mad og måltider og FART. Projekterne har skabt tydelige positive ændringer i beboernes hverdag og har desuden givet en større arbejdsglæde hos medarbejderne. Tilsynet bemærker, at pårørende giver udtryk for, at indflytningssamtalen går tæt på. Omsorgscentret opfordres til at overveje om der kan være behov for at forberede de pårørende bedre på samtalens karakter. Den pårørende kan således inden samtalen forberedes på, at samtalen kan være svær, men at den også er nødvendig af hensyn til, at den pårørende, som skal flytte ind, får en tryg hverdag og trives så godt som muligt i omsorgscentret. Det bemærkes, at omsorgscentret gerne vil rekruttere flere frivillige. Tilsynet foreslår, omsorgscentret udarbejder en lokal strategi for at rekruttere flere frivillige. Reglerne om magtanvendelse kan med fordel tages op, f.eks. 1 gang årligt med henblik på at skabe rum for refleksion over udvalgte cases fra hverdagen. Anbefalinger Påbud Der er ikke givet nogen anbefalinger. Der er ikke udstedt påbud. 4/18

5 Oplysninger om omsorgscentret Områdecenterets navn og adresse Områdeleder Tilbudstype og lovgrundlag Antal boliger Belægningsgrad Målgruppebeskrivelse Omsorgscentret Solgården M.P. Jensensvej Slangerup Tlf.: Gitte Grass Plejeboliger tilknyttet omsorgscenter, oprettet i henhold til Almenboligloven 5, stk. 2 og Servicelovens 83 og 86. Omsorgscentret rummer 46 boliger fordelt på 4 afdelinger. 1 afdeling er særligt for beboere med demens. 3 af de 46 boliger er ægtefælleboliger. På tidspunktet for tilsynet er der fuld belægning. Den nuværende beboergruppe har en aldersspredning på år. Borgere, der visiteres til plejebolig på Solgården eller kommunens øvrige omsorgscentre er kendetegnet ved: Betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk/mental funktionsevne Varigt behov for omfattende pleje og omsorg hele døgnet Behov for samvær og tæt kontakt til personalet Det er en forudsætning for visitation, at borgeren ikke kan få dækket disse behov på anden måde end ved ophold i en plejebolig. Antal ansatte og personalesammensætning Leder (37 timer) Tværfaglig gruppe bestående af: En ernæringsassistent (økonoma) En centersygeplejerske En aktivitetskoordinator (SOSU-assistent) En ergoterapeut 14 Social- og Sundhedsassistenter 50 Social- og Sundhedshjælpere/sygehjælpere 2-3 praktikanter (løbende) Derudover er der tilknyttet en medarbejder (pædagoguddannet) i seniorjob. Sidste tilsyn Dato og tidspunkt for tilsyn December 2013 (kommunalt tilsyn) september /18

6 Deltagere i tilsynet Leder Gitte Grass 3 gruppeledere 4 medarbejdere (1 assistent, 2 hjælpere, 1 ergoterapeut) 8 beboere 2 pårørende Derudover hilste tilsynet på og/eller talte med tilstedeværende beboere og personale under rundvisningen. Metodevalg og tilrettelæggelse af tilsynet Det uanmeldte tilsyn har særligt haft fokus på følgende emner: Hverdagsliv, herunder mad og måltider samt aktiviteter for beboerne Pleje- og omsorgsmæssig praksis Arbejdsmiljø I forbindelse med tilsynsbesøget har tilsynet orienteret sig i tilgængelig information (tilsendt materiale fra leder samt diverse beskrivelser og retningslinjer fra fagområdet, tilbudsportal, hjemmeside samt rapporter fra tidligere tilsyn). Tilsynet er blevet gennemført i tidsrummet d. 24. september samt kl d. 25. september. Som afslutning på tilsynet fandt en opsamlende samtale med leder sted d. 26. september. Ved begyndelsen af tilsynet blev program og gennemførelse af tilsynet tilrettelagt i samarbejde med leder. Under tilsynet gennemførtes gruppeinterview med hhv. leder og de tre gruppeledere, medarbejdere fra de 3 afdelinger samt pårørende. I forbindelse med tilsynsbesøget har tilsynet tilfældigt udvalgt 8 beboere med henblik på deltagelse enten via interview eller observation samt besøg i lejlighed. Beboerne er udvalgt ud fra et kriterium om, at alle omsorgscentrets afdelinger skulle være repræsenterede. To af de på forhånd udvalgte beboere var på grund af helbredsmæssige forhold/dagsform ikke i stand til at deltage i tilsynet, en tredje ønskede ikke at deltage, hvorefter tilsynet efter aftale med personale og leder på de pågældende afdelinger har fundet andre deltagere. Tilsynskonsulenter Lykke Bomholt Solvej Mose Mailund 6/18

7 Datagrundlag Tilsynet kombinerer det helhedsorienterede tilsyn, som afdækker i bredden og den kontrolorienterede stikprøve, som afdækker i dybden. Helhedstilsynet Opfølgning på foregående tilsyn Opmærksomhedspunkter fra seneste tilsyn I 2013 er der udarbejdet en samlet tilsynsrapport for de fem omsorgscentre i Frederikssund Kommune. Af rapporten fremgår følgende generelle opmærksomhedspunkter: Alt i alt viser borgernes besvarelser en generelt høj tilfredshed og trivsel på omsorgscentrene. Men resultaterne af tilsynet viste også to punkter, der kan rettes opmærksomhed imod fremadrettet. Med hensyn til inddragelse af borgerne oplever 21 % af beboerne på kommunens omsorgscentre i mindre grad eller slet ikke at personalet inddrager dem i beslutninger omkring deres eget liv. Samtidig har 18 % af borgerne svaret, at de er utilfredse eller meget utilfredse med den mad, der serveres på omsorgscentret. [ ] Et væsentligt opmærksomhedspunkt for det fremadrettede arbejde i omsorgscentrene er, at 56 % af de adspurgte medarbejdere svarede, at de kun i mindre grad følte sig tilstrækkeligt klædt på i forhold til reglerne om magtanvendelse. Opfølgning OBS: Resultater og opmærksomhedspunkter fra seneste tilsyn er ikke opgjort specifikt for Solgården men gælder for kommunens omsorgscentre under ét. Det kan derfor ikke udelukkes, at svarene, der i tilsynet 2013 blev afgivet af beboere og medarbejdere på Solgården, afviger fra det samlede resultat. Magtanvendelser Medarbejderne der deltager i tilsynet på Omsorgscenter Solgården giver eksempler på, at de har kendskab til reglerne om magtanvendelse og på alternative handlemuligheder i situationer, som ellers kunne resultere i konfliktoptrapning eller en magtanvendelse. Medarbejderne beskriver desuden, at der især i demensafdelingen er opmærksomhed på dilemmaer på magtanvendelsesområdet. Det oplyses desuden, at emnet tages op på f.eks. personalemøder og at regelsæt og instruks findes i en introduktionsmappe til nye medarbejdere. Mad og måltider Solgården har i 2014, i lighed med de øvrige omsorgscentre, haft et særligt fokus på mad og måltider med henblik på at øge appetitten samt give beboerne en god oplevelse i forbindelse med måltidet (se også rapportens afsnit vedr. mad og måltider). De tilfældigt udvalgte beboere, der har deltaget i tilsynet, og som har kunnet deltage i et interview, har alle givet udtryk for tilfredshed med maden. 7/18

8 Inddragelse og selvbestemmelse Personalet, der deltager i tilsynet, giver eksempler på, hvordan beboerne har indflydelse på eget liv. Fokus-ugerne, beboermøderne, et bredt udbud af aktiviteter og personalets kendskab til beboeren beskrives som forskellige elementer, der sammen bidrager til at sikre beboernes indflydelse på eget liv. Beboerne, der deltager i interview, giver udtryk for, at de selv bestemmer, hvad de vil lave. F.eks. fortæller de, at de selv bestemmer, hvor de vil spise og hvornår de tager bad. Tilsynets bemærkninger og vurdering Det vurderes, at medarbejderne har kendskab til reglerne om magtanvendelse. Reglerne kan dog med fordel tages op, f.eks. 1 gang årligt med henblik på at skabe rum for refleksion over udvalgte cases fra hverdagen. På baggrund af interviews og observationer vurderes, at der generelt er tilfredshed med maden. Det er tilsynets indtryk, at beboerne inddrages og har indflydelse på deres hverdag. Det vurderes, at både projekt Mad og måltider og FART - projektet bidrager til at skærpe medarbejdernes fokus på beboernes individuelle interesser og præferencer. Organisation, ledelse og personale Organisation Ledelse Personalesituation Emnet har ikke været drøftet under tilsynet Emnet har ikke været drøftet under tilsynet Leder beskriver personalegruppen som stabil. Mange af de ansatte har været på stedet i en længere årrække. En gruppeleder i den ene boafdeling er nyansat. I forbindelse med FART-projektet er der udnævnt en aktivitetsmedarbejder i hver afdeling. Aktivitetsmedarbejderne indgår i et aktivitetsudvalg sammen med aktivitetskoordinator og ergoterapeut. Kompetenceudvikling og faglig udvikling Der har fundet følgende kompetenceudvikling sted på centeret i løbet af 2013 og 2014: 2 ud af 3 gruppeledere har gennemført diplomuddannelse i ledelse, som er blevet afsluttet juni Centeret har haft et antal besøg af omsorgsklovnen, som ude på afdelingerne har skullet inspirere personalet til at tænke anderledes i kommunikationen og samværet med beboerne. Alle medarbejdere i demensafdelingen har været på kursus i demens (demenskyndig 2). Omsorgscentrets ergoterapeut har været på afdelingerne og guidet personale i forflytningssituationer bl.a. med henblik på at følge op på, at hjælpemidler benyttes korrekt. Kurser og temadage for hele personalegruppen: Kursus i personlig udvikling/selvudvikling Uddannelse i rehabilitering Undervisning i ernæringsscreening Oplæg vedr. det gode måltid fra en ekstern diætist 8/18

9 Førstehjælpskursus Oplæg om den værdige død (på dagen for tilsynet) Personalet, der deltager i tilsynet, oplever at der er god mulighed for at deltage i de kurser og efteruddannelse, de har behov for. Personalet beskriver desuden, at holdningen og praksis på arbejdspladsen er, at man videregiver den nyerhvervede viden til kollegerne, når man kommer hjem fra et kursus. Arbejdsmiljø og sikkerhed Leder oplyser, at man primo september har påbegyndt en APV. På tidspunktet for tilsynet afventes besvarelsen, og leder oplyser, at MED og arbejdsmiljøgruppen derefter arbejder videre med resultatet. Medarbejdere og leder beskriver, at vold ikke hører til hverdagen, men at det forekommer. Medarbejderne beskriver, at i tilfælde af, at de oplever aggressiv eller voldelig adfærd hos en beboer, opsættes der rammer for, hvordan tilgangen til beboeren skal være for at forebygge aggressiv adfærd, og man tager også stilling til, hvilken medarbejder, der bedst kan nå ind til beboeren. Medarbejderne beskriver, at formiddagsmøder med deltagelse af gruppeleder i den enkelte afdeling bl.a. benyttes til den slags drøftelser. Leder beskriver en fastlagt procedure i tilfælde af, at en medarbejder har været udsat for vold eller en anden form for krisesituation. Internt samarbejde og kommunikation Medarbejderne beskriver, at de er gode til at hjælpe hinanden. I en afdeling beskrives, at man i øjeblikket har fokus på nogle forhold, som skal ændres. Medarbejderne giver udtryk for, at ledelsen er lydhør overfor dette. Et andet forhold, som medarbejderne beskriver, at de er særlige opmærksomme på, er kommunikationen mellem dag- og aftenhold. Det opleves, at der på ledelsesniveau er et tæt samarbejde. Eksternt samarbejde, samarbejde med pårørende Ledelse og personale giver udtryk for, at man generelt har et godt samarbejde og en positiv dialog med de pårørende. Der afholdes et årligt pårørendemøde samt statusmøder med deltagelse af pårørende, efter behov. Leder oplyser, at man derudover forsøger at skabe et pårørendenetværk ved at invitere de pårørende til at deltage i forskellige arrangementer. Der udgives en månedlig husavis, som beskriver aktiviteter, der har fundet sted samt kommende aktiviteter. Avisen indeholder nyt vedrørende beboerne, mange fotos og rummer også menuplan. Et af formålene med avisen har været at synliggøre for de pårørende, hvad der foregår på omsorgscentret. De pårørende tilsynet taler med, oplever husavisen som meget informativ og i det hele taget som et positivt tiltag. De pårørende oplever, at aftaler om, hvornår og i hvilke tilfælde de skal kontaktes, fungerer efter hensigten. De pårørende giver desuden udtryk for, at indflytningsforløbene har været 9/18

10 positive. En pårørende, der har deltaget i en indflytningssamtale beskriver dog også, at samtalen gik lidt tæt på. På den ene side skulle vigtige informationer videregives til personalet, på den anden side havde den pårørende en følelse af at være nødt til at udlevere sin pårørende. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at personalesituationen er stabil og at personalet tilbydes kurser og efteruddannelse, som er relevante. Personalet kan, især i demensafdelingen, risikere vold og trusler. Det vurderes, at der er iværksat aftaler og tiltag til forebyggelse af dette. Det vurderes, at ledelse og personale er opmærksomme på vigtigheden at et godt pårørendesamarbejde, og at der løbende bliver taget initiativer med henblik på at styrke pårørendesamarbejdet. Tilsynet bemærker, at omsorgscentret kan overveje om de pårørende kan forberedes bedre på, at indflytningssamtalen kan gå tæt på. Fysiske rammer og velfærdsteknologi Fysiske rammer Velfærdsteknologi Emnet har ikke været drøftet under tilsynet Omsorgscentret benytter sig i hverdagen af nedenstående velfærdsteknologiske hjælpemidler: Loftlifte Elektriske vendelagner Sengesensor GPS til demente borgere Demensbrikker Ringemåtter Sælen PARO til demente beboere Ipad og ÆldrePC til beboerne Massagsstol/yogastol Duocykel Der er bestilt spiserobotter, som skal tages i brug i nærmeste fremtid, og det oplyses, at omsorgscentret i ugen efter tilsynsbesøget skal i gang med at afprøve japanske tørretoiletter. Det er leders opfattelse, at f.eks. spiserobotter og tørretoiletter vil betyde, at de beboere, man vurderer, vil have gavn af disse hjælpemidler, selvstændigt kan klare flere ting. Hjælpemidler, der benyttes i pleje-situationer sikrer ofte en større grad af værdighed, idet beboerens privatsfære i højere grad kan opretholdes. Medarbejderne, der deltager i tilsynet, oplever at de har mulighed for at afprøve og benytte mange velfærdsteknologiske hjælpemidler. Det beskrives, at det er omsorgscentrets ergoterapeut, der introducerer personalet til hjælpemidlerne. Medarbejderne fremhæver, at velfærdsteknologien både er en fordel, når det gælder beboernes værdighed og medarbejdernes arbejdsstillinger. Medarbejdernes erfaring er, at ikke alle beboere nødvendigvis profiterer af hjælpemidlerne. Det skal således nøje overvejes, hvem der vil have gavn af dem, og det kræver faglig bevidsthed fra medarbejdernes side. Medarbejderne udtrykker bekymring for, om hjælpemidlerne kommer til at 10/18

11 erstatte den personlige kontakt. På den anden side vurderes beboernes øgede mulighed for selvstændighed som noget positivt. Tilsynets vurdering Omsorgscentret benytter sig af en række velfærdsteknologiske hjælpemidler. På baggrund af leders og medarbejderes udtalelser vurderes, at der tages positivt imod hjælpemidlerne. Det er indtrykket, at hjælpemidlerne generelt bidrager til større værdighed og selvstændighed for de beboere, som vurderes at have gavn af dem. Nogle af hjælpemidlerne vurderes også at give bedre arbejdsstillinger for medarbejderne. Omsorgsmæssig praksis Værdigrundlag Leder beskriver, at omsorgscentrets værdisæt i høj grad er blevet til i forbindelse med leders ansættelse for ca. fem år siden. Her blev igangsat en proces, hvor leder sammen med medarbejderne havde fokus på, hvordan Solgården kunne blive et godt sted at bo og blive en god arbejdsplads. Leder beskriver, at den efterfølgende udvikling på stedet har taget afsæt i dette. Medarbejderne nævner faglig bevidsthed, nærvær, ligeværd, værdighed og glæde som vigtige værdier i det daglige arbejde. Desuden gives eksempler på, hvordan det er vigtigt for beboernes trivsel, selvstændighed og værdighed at have et indgående kendskab til beboernes ønsker og drømme, deres præferencer, normer og livshistorie. På demens-afdelingen fortæller en medarbejder, at målet er, at alle beboere skal have en god oplevelse hver dag. Livet er ikke slut, selvom man bor her, fortæller en medarbejder. Medarbejderne beskriver endvidere, at det er vigtigt at huske på, at beboerne afspejler personalets humør. Derfor er personalets smil og mimik af stor betydning for, at beboerne oplever glæde i hverdagen. Det, at beboerne føler sig nyttige, beskrives af ledelse og medarbejdere også som en væsentlig værdi på omsorgscentret. Inddragelse af beboernes fysiske og psykiske ressourcer Medarbejdere og ledere giver eksempler på, hvordan beboeres fysiske og psykiske ressourcer inddrages i hverdagen. Det gælder f i form af små hverdagslige opgaver som at gå ud med affald, tømme postkasser, vask af (eget) tøj, borddækning m.m. En af beboerne, som deltager i tilsynet fortæller da også, at han har en fast opgave at gå ud med affald i affaldscontaineren. Medarbejderne beskriver, at dette samtidig bliver en mulighed for bevægelse og en oplevelse for beboeren af at føle sig nyttig. Medarbejderne giver dog også udtryk for, at en del beboere har en forventning om, at de nu - efter et langt liv med mange pligter og opgaver - med rette kan læne sig lidt tilbage og nyde at få hjælp og opvartning fra personalets side. Som en beboer beskriver det overfor tilsynet: Jeg har lavet så meget mad i tidens løb. Det vil jeg ikke mere. Det kan derfor i nogle tilfælde opleves som en særlig udfordring for personalet at motivere beboerne til en mere aktiv deltagelse i hverdagens små og store aktiviteter og opgaver og dermed efterleve værdien om beboerne skal opleve, at de er til nytte. 11/18

12 Tilsynets vurdering Både ledelse og personale beskriver værdier i omsorgsarbejdet og giver eksempler på, hvordan disse kommer til udtryk i hverdagen i samarbejdet med beboerne. På samme måde beskrives, hvorledes beboernes egne ressourcer forsøges inddraget i både pleje- og hverdagens praktiske opgaver. Erfaringen er dog, at ikke alle beboere ønsker at deltage heri, hvorfor det kan opleves som både en faglig udfordring og en udfordring af beboernes ret til selvbestemmelse at skulle motivere beboerne til at bidrage med deres ressourcer. Hverdagsliv Samvær, trivsel og aktiviteter i hverdagen Samvær og aktiviteter i hverdagen Se afsnittet om fagområdets særlige indsatsområder Mad og måltider Kommunikation og omgangsform Se afsnittet om fagområdets særlige indsatsområder Beboerne tilsynet taler med beskriver, at personalet er flinke, man kan altid komme til dem og sige, hvis man vil snakke lidt. De er søde og rare. Beboerne beskriver en hverdag, hvor de selv bestemmer, hvad de vil lave. Nogle giver udtryk for, at de foretrækker at opholde sig i deres lejlighed, andre sætter pris på det sociale fællesskab med andre beboere i fællesarealerne, der bl.a. rummer opholdsstue og spisestue. Beboerne fortæller, at de har det rart sammen. En af beboerne giver dog udtryk for at have oplevet ikke at blive taget godt imod af en gruppe beboere. Dette har ifølge personalet på denne afdeling resulteret i en særlig opmærksomhed på, at nye beboere skal føle sig velkomne. Herunder sikres, at den nye beboer får en god og (socialt) hensigtsmæssig plads ved spisebordet. Medarbejderne fortæller, at fysisk kontakt, øjenkontakt og berøring er vigtig i omgangen med beboerne. Dette er én af årsagerne til, at musik/bevægelse og wellness er aktiviteter, der tilbydes på omsorgscentret. Under wellnessaktiviteten gives f.eks. massage. Tryghed og trivsel Indflydelse og medbestemmelse Tilsynets vurdering Både beboere og pårørende tilsynet taler med giver udtryk for, at det opleves trygt at være på omsorgscentret. I de enkelte enheder afholdes beboermøde hver 3. måned. En gruppeleder fortæller, at der generelt er stor interesse for at deltage i beboermødet. Tilsynet observerer i referatet fra seneste beboermøde i den pågældende gruppe, at 14 ud af 16 beboere deltog i mødet. På dagsordenen var bl.a. det gode måltid. På baggrund af medarbejderes, beboeres og pårørendes udtalelser samt tilsynets observationer vurderes, at det opleves trygt at opholde sig i omsorgscentret. Det vurderes desuden, at medarbejderne er opmærksomme på vigtigheden af fysisk kontakt, og at beboerne har indflydelse på deres hverdag. Dette både qua faste, formelle beboermøder og i det daglige, hvor de beboere tilsynet interviewer beskriver, at de både inddrages og har selvbestemmelse. 12/18

13 Fagområdets særlige indsatsområder (som nævnt er tilsynsrapporten udtryk for et øjebliksbillede, hvilket også gør sig gældende for nedenstående data, der baserer sig på tilsynets observation på dagen for tilsynsbesøget samt udsagn fra deltagerne i tilsynet) Mad og måltider Indsatsområde: Mad og måltider Kriterium 1: Rammerne omkring måltidet understøtter appetit, nydelse og socialt samvær Indikator Ja Delvis Nej Bemærkninger Rammen omkring måltidet er hjemlig og bordet er dækket pænt og hyggeligt Det observeres, at der er dug på bordene. Bordplanen justeres efter beboernes behov og ønsker Medarbejdere og beboere giver udtryk for, at der tages hensyn til den enkeltes ønsker til plads ved bordet. Medarbejderne beskriver, at målet med dette er, at der er en god stemning under måltidet. Maden tilberedes helt eller delvis tæt på beboerne Maden opleves appetitvækkende og velsmagende af beboerne Måltidet indtages i en rolig atmosfære Maden, som leveres fra ekstern leverandør varmes op i køkkenet, hvor beboerne skal spise. Til frokost serveres smørrebrød samt en lun ret, som tilberedes i køkkenet tæt på beboerne. Til mærkedage, ved højtider eller i weekenden er der mulighed for at bestille kød til en steg eller lignende som derefter tilberedes fra bunden i den enkelte enhed. De beboere tilsynet taler med tilkendegiver, at de er tilfredse med maden, og at den smager godt. En beboer fortæller, at hun har mistet sin smags- og lugtesans, men hun synes maden ser appetitvækkende ud. Der er gjort en særlig indsats for at sikre ro omkring måltidet. Personale, der skal tilse andre beboere eller som skal passe telefon el. lign. sidder ikke med i spisestuen/køkkenet, men opholder sig i et andet lokale, så der ikke er unødig gåen til og fra måltidet. Personalet beskriver desuden, at radioen ikke længere er tændt, og at de er blevet meget opmærksomme på ikke længere at tale sammen indbyrdes. Det observeres, at der er ro omkring måltidet. Øvrige bemærkninger Medarbejdernes erfaring er, at beboerne efter implementering af projekt Mad og måltider, bliver siddende længere tid ved bordet. Ifølge medarbejderne betyder det, at nogle af de mere småtspisende beboere får spist mere under måltiderne end tidligere. En pårørende, der deltager i tilsynet, giver udtryk for utilfredshed med, at den varme mad leveres udefra og ikke, som tidligere, tilberedes i omsorgscentrets eget (central)køkken. Indsatsområde: Mad og måltider Kriterium 2: En af medarbejderne indtager en værtsrolle under måltidet Indikator Ja Delvis Nej Bemærkninger Der er udpeget en vært ved måltidet Værten har planlagt måltidet (herunder serve- Der er bevidsthed omkring de forskellige roller ved bordet. Der er udpeget en værtinde, mens andre har rollen som hjælpere under måltidet. Tilsynet har ikke spurgt ind/gjort observationer vedrørende dette. 13/18

14 ring og opvarmning) Værten spiser med Værten tager ansvar for samværet og den gode stemning Øvrige bemærkninger Tilsynet har ikke spurgt ind/gjort observationer vedrørende dette. Tilsynet har ikke spurgt ind/gjort observationer vedrørende dette. Tilsynet fik ikke lejlighed til at overvære et måltid men var på rundvisningen forbi en gruppe beboere, der var i gang med frokosten. Indsatsområde: Mad og måltider Kriterium 3: Beboerne tilbydes sund og ernæringsrigtig kost Indikator Ja Delvis Nej Bemærkninger Der foreligger viden om sund og ernæringsrigtig kost På omsorgscentret er ansat en økonoma, som kommer en fast dag ugentligt i hver afdeling med henblik på at indsamle information om den enkelte beboers ernæringssituation. Det øvrige personale har været på uddannelse i ernæringsscreening samt deltaget i temadag om Det gode måltid. Beboernes ernæringstilstand er vurderet inden for det seneste halve år (screening og vejledning) Der tages hensyn til beboernes individuelle kostbehov Ifølge leder skal alle beboerne screenes primo Tilsynet har ikke spurgt ind til dette, men beskrivelse af individuelle kostbehov fremgår i nogen udstrækning af beboernes journaler. Indsatsområde: Mad og måltider Kriterium 4: Beboerne har indflydelse på mad og måltider Indikator Ja Delvis Nej Bemærkninger Beboerne inddrages i menuplanlægning Beboerne har mulighed for at fremkomme med ønsker til maden inden den bestilles. Hver enhed har desuden en ugentlig madgruppedag, hvor en gruppe af beboere sammen med ernæringsassistenten beslutter menuen. Beboerne inddrages/deltager i madlavning og borddækning På madgruppedagen handler gruppen ind og laver mad. I boenheden for demente beboere benyttes mormorstuen denne dag. Her er indretningen (møbler, service, malerier, tapet) præget af en stil, der leder tankerne tilbage til beboernes barndom og tidligere liv. Mellemmåltider og drikkevarer er tilgængelige hele døgnet Det oplyses, at nogle beboere gerne deltager i f borddækning, mens andre ikke kan eller ikke har lyst til det. Personalet oplyser, at der altid er mad og drikke i køleskabet. Der observeres dog ikke tilgængelige (mellem)måltider, der står fremme og indbyder beboerne til at spise. Beboerne vælger Nogle beboere spiser i deres lejlighed, andre i fællesstu- 14/18

15 selv, hvor de vil spise Der tages hensyn til individuelle ønsker til mad og drikke Øvrige bemærkninger en/køkkenet. Beboerne fortæller, at der tages hensyn til særlige ønsker. Der er flere slags drikkevarer at vælge imellem. Og om søndagen er der mulighed for et glas vin til maden. Det observeres, at beboerne har forskellig mad på tallerkenen. Leder oplyser, at man på Solgården efter ønske fra beboerne er begyndt at servere den varme mad om aftenen i stedet for om middagen. Af et beboermøde-referat fremgår, at beboerne i en gruppe har besluttet, at der skal være dug på bordene samt at opvaskemaskinen ikke skal være tændt under måltidet. Mad og måltider Tilsynet vurdering Det vurderes, at rammerne omkring måltidet understøtter appetit, nydelse og socialt samvær. Maden indtages i en rolig atmosfære, og en af medarbejderne indtager en værtsrolle under måltidet, mens andre agerer hjælpere. Det vurderes, at beboerne har indflydelse på mad og måltider, bl.a. igennem deltagelse i praktiske opgaver som f.eks. borddækning samt via beboermøderne, hvor et emne som mad og måltider tages op. Der er ansat en økonoma på omsorgscentret, og alle beboere skal screenes ernæringsmæssigt primo Generelt vurderes, at der er sket en mærkbar og positiv ændring af måltiderne på omsorgscentret efter gennemførelse af projekt mad og måltider. Aktiviteter for beboerne Indsatsområde: Aktiviteter for beboerne Kriterium 1: Omsorgscentret tilbyder aktiviteter og træning som er meningsfuld for beboerne Indikator Ja Delvis Nej Bemærkninger Beboerne har mulighed for at vælge mellem forskellige aktiviteter Omsorgscentret tilbyder forskellige aktiviteter: Bowling, banko, musik & bevægelse, wellness, massage, airhockey, nørkleklub, se gamle film, syltning, bagning, koncerter, Café Husker Du (hvor beboerne kan medbring en genstand/rekvisit og fortæller historier fra deres liv), sang og guitarspil, besøg fra børnehave, cykling, madgruppe, udflugter (i august og september til bl.a. Kronborg og Andelslandsbyen Nyvang) Beboerne kan deltage i aktiviteter som har deres interesse Beboerne opnår øget velvære, energi og livskva I vinterhalvåret igangsættes erindringsdans (klassisk danseskole-dans og musik som en ugentlig aktivitet). Nogle af beboerne tilsynet taler med giver udtryk for at være særligt glade for sang og musik. En beboer sætter særligt pris på at deltage i bus-udflugter. En anden beboer spiller banko, går ture, ser tv, hører radio og er glad for muligheden for at dyrke tomater på sin terrasse. Livshistorien, der udarbejdes i forbindelse med indflytning, beskrives af personalet som en god hjælp til at støtte beboeren i at opsøge de aktiviteter, de tidligere har interesseret sig for. Desuden medbringer aktivitetsmedarbejderne idéer til aktiviteter fra hver afdeling, når den månedlige aktivitetskalender skal fastlægges. Det er leder og medarbejderes oplevelse, at projekt FART har givet et stort løft aktivitetsmæssigt, og at der fra mest at have været fokus på omsorg og pleje nu er i højere grad er fokus på 15/18

16 litet Beboerne styrker eller opretholder i højere grad deres funktioner beboernes generelle trivsel og livskvalitet. Medarbejderne fortæller, at de i højere grad er blevet opmærksomme på at lade beboerne selv gøre de ting, som de ikke behøver hjælp til, eller som de kan udføre med støtte. Beboerne deltager f.eks. i vask af eget tøj. Det er dog ikke alle beboere, der er motiverede for eller magter dette. De fysiske rammer muliggør træning og forskellige aktiviteter I forbindelse med FART-projektet, er der blevet indrettet et aktivitetsrum med forskellige redskaber som bolde, vægte m.m. Lokalet benyttes bl.a. til musik og bevægelse, som finder sted 3-4 gange ugentligt. Der er indrettet sansehave og gårdhave med planter og blomster, der stimulerer sanserne mht. dufte og farver og som beboerne samtidig kan genkende, fra deres tidligere liv. Udover planter er der i løbet 2013/2014 indkøbt solsejl, vandkunst, liggestole og hængesofa. Hensigten er, at have og gårdmiljø inviterer beboerne til at gå en tur udenfor og opholde sig her. Øvrige bemærkninger Beboerne er på skift i fokus to uger ad gangen. I forbindelse med disse uger afklares beboerens ønsker om aktiviteter, oplevelser og træning. Det kan f være en daglig cykeltur. Ud fra ønskerne lægges en plan for, hvad der skal arbejdes med i de to uger i form af aktiviteter/træning. Efterfølgende sker en evaluering, og de tiltag, der har været succesfulde bliver efterfølgende en del af hverdagen. Personalet fortæller, at ikke alle beboere har ønsket at deltage i fokusuger. Enten fordi de ikke ønsker at der sættes mål for dem eller fordi de ikke forstår meningen med fokus-ugerne. Indsatsområde: Aktiviteter for beboerne Kriterium 2: Omsorgscentret samarbejder med frivillige omkring aktiviteter for beboerne Indikator Ja Delvis Nej Bemærkninger Omsorgscentret har frivillige i alle afdelinger Centret har tilknyttet 3 frivillige. Man vil gerne have flere frivillige, bl.a. til at cykle med beboerne eller tage dem med en tur i byen eller skoven, men rekrutteringen opleves vanskelig. Frivillige indgår i aktiviteter, der udspringer af beboernes behov og ønsker Der er udarbejdet informationsmateriale til frivillige Øvrige bemærkninger I samarbejdet med de frivillige beskriver ledelsen, at det er vigtigt at det er omsorgscentret, der sætter rammen. Der skal være en løbende forventningsafstemning. 16/18

17 Indsatsområde: Aktiviteter for beboerne Kriterium 3: Beboerne tilbydes kvalificeret vejledning, støtte og træning Indikator Ja Delvis Nej Bemærkninger Omsorgscentrets personale har kompetencer inden for hverdagsrehabilitering Omsorgscentret har ansat terapeuter /aktivitets- og træningsfaglige medarbejdere Alle medarbejdere har været på kursus vedrørende hverdagsrehabilitering. Medarbejderne giver eksempler på, hvordan de arbejder rehabiliterende. På hver afdeling er udpeget en ansvarlig aktivitetsmedarbejder. Aktivitetsmedarbejderne har jævnlige møder med aktivitetskoordinator med henblik på planlægning af aktiviteter på omsorgscentret. Tilbuddet har desuden ansat en ergoterapeut, der arbejder tæt sammen med aktivitetskoordinator og - medarbejderne. Øvrige bemærkninger Medarbejderne beskriver, at de oplever, at der foregår mange flere aktiviteter på omsorgscentret sammenlignet med tidligere. Der er plads til impulsive aktiviteter, og aktiviteter prioriteres rent ressourcemæssigt højere end tidligere. Der sker mange små tiltag i hverdagen, som medarbejderne tilskriver en ændret tilgang til beboernes ressourcer og behov. Også fokusugerne med målsætningssamtaler og medarbejdernes fokus på den enkeltes interesser og motivation opleves at have bidraget til et større aktivitetsniveau. Aktiviteter for beboerne Tilsynet vurdering Det vurderes, at omsorgscentret tilbyder beboerne en mangfoldig vifte af forskellige aktiviteter. Omsorgscentret samarbejder med frivillige, men kunne ønske sig flere frivillige kræfter. Det vurderes, at medarbejderne via uddannelse er klædt på til at vejlede og støtte beboerne samt at de kan søge faglig vejledning med hensyn til aktiviteter og træning hos bl.a. ergoterapeut og aktivitetskoordinator. Det vurderes, at hhv. den ressourcemæssige prioritering, den formelle organisering med koordinator og udnævnelse af aktivitetsmedarbejdere samt uddannelse af personalet har betydet, at beboerne tilbydes flere aktiviteter end tidligere. Skriftlige procedurer og retningslinjer mv. Skriftlige instrukser, procedurer eller retningslinjer forefindes Ja Nej Bemærkninger Funktionsbeskrivelser for medarbejdergrupperne Samarbejdet med frivillige Det gode måltid Indflytningspjece Instruks vedrørende magtan- vendelse 17/18

18 Stikprøve Dataindsamling i beboernes journal Tilsynet har foretaget stikprøve i journalen hos de beboere, der er blevet udvalgt til deltagelse i tilsynet. Én af de beboere har ikke ønsket at deltage, hvorfor stikprøven omfatter 7 beboeres journaler. Der foreligger en funktionsvurdering Der foreligger en døgnplejeplan Der foreligger en livshistorie Ja Ja, men ikke i alle stikprøver Nej Bemærkninger Der foreligger en livshistorie hos 5 af de 7 beboere. Medarbejderne beskriver, at udarbejdelsen af livshistorien ofte afhænger af, om pårørende vil/har mulighed for at bidrage hertil. Der foreligger en plan for træning og aktiviteter (i forbindelse med fokus-uger) Der foreligger en plan for træning og aktiviteter hos 4 af de 7 beboere. Medarbejderne beskriver, at ikke alle beboere har ønsket at deltage i fokus-ugerne, enten fordi de ikke forstår eller ønsker, at der formuleres mål. Beboers ønsker og behov vedr. mad og drikke fremgår af journalen 18/18